KonjunkturNyt. Uge 40 (3.-7. oktober 2016)

Transkript

1 KonjunkturNyt Uge 4 (3.-7. oktober 216)

2 Side 2 af 17 KonjunkturNyt Uge 4, 216 Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse kan rettes til hco@fm.dk

3 Side 3 af 17 Danmark Industriproduktionen faldt i august Stigning i bilkøbet i september Prisen steg på både ejerlejligheder og enfamiliehuse i juli Lavt niveau for konkurser i 3. kvartal Antallet af tvangsauktioner er lavt, men steg svagt i september World Economic Outlook fra IMF Internationalt Euroområdet: Uændret detailsalg USA: Stigende erhvervstillid i både service- og fremstillingssektoren Tyskland: Stigende industriproduktion i august Storbritannien: Industriproduktionen faldt i august, mens erhvervstilliden også er aftagende Sverige: Erhvervstilliden steg i september trods fald i industriproduktionen i august Norge: Erhvervstilliden indikerer fortsat fremgang i den norske økonomi Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Olieprisen stiger 2 dollar pr. tønde og er nu over 5 dollar pr. tønde Den effektive kronekurs stiger,3 pct.point

4 Side 4 af Dansk konjunkturnyt Industriproduktionen faldt i august Industriproduktionen (i faste priser) faldt med 2,4 pct. i august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. I juli steg produktionen med 1,5 pct., og betragtes perioden juni-august i forhold til de tre forudgående måneder, er der sket en lille produktionsstigning på,4 pct. Igennem 216 har industriproduktionen været omtrent uændret fra et relativt højt niveau ved udgangen af 215. Udviklingen i perioden juni-august i forhold til de tre forudgående måneder dækker over produktionsfald i otte ud af 12 brancher, herunder maskinindustri og fremstilling af elektrisk udstyr. Den største stigning i produktionen er sket inden for medicinalindustri. Industriens omsætning (i løbende priser) steg med,2 pct. i august. Stigningen blev drevet af eksportmarkedet, hvor omsætningen steg med 1,8 pct., mens omsætningen på hjemmemarkedet faldt med 2,8 pct. Betragtes udviklingen i juniaugust i forhold til de tre forudgående måneder, er omsætningen på hjemmemarkedet steget 2,2 pct., og omsætningen på eksportmarkedet er steget,2 pct., jf. figur 1.2. Gennem 216 har omsætningen på både hjemmemarkedet og eksportmarkedet generelt været stigende. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætning (3 mdr. glidende gennemsnit) (21=) (21=) (21=) (21=) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Kilde: Danmarks Statistik.

5 Side 5 af 17 Stigning i bilkøbet i september Det sæsonkorrigerede bilkøb steg i september med godt 3 pct. efter fald i juli og august, jf. figur 1.3. Stigningen i september skyldes især, at husholdningers køb og leasing af biler (den såkaldte tilgang) steg med knap 6 pct. Niveauet for bilsalget er fortsat højt. I september var det 5 pct. højere end i samme måned sidste år. Bilsalget i 3. kvartal var godt 4 pct. lavere end i 2. kvartal, hvilket især skyldes en reduktion på godt 8 pct. i tilgangen af biler til erhverv. Tilgangen til husholdninger faldt med knap 1 pct. i forhold til 2. kvartal. Bilkøbet har igennem længere tid været på et højt og stigende niveau, hvilket betyder, at bilkøbet i de seneste 12 måneder har været knap 9 pct. højere end de 12 foregående måneder. Tilgangen af personbiler til husholdningerne steg med knap 8 pct., mens det for erhvervene var 11 pct. Tilgangen til husholdningerne udgøres i stigende grad af leasingbiler, der nu udgør knap en fjerdedel af den samlede tilgang. Figur 1.3 Antal nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgangen af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler dækker over såvel køb som leasing af biler. Tilgangen viser således, hvilken sektor der bruger bilerne, mens salg viser, hvilken sektor der køber bilerne. Kilde: Danmarks Statistik.

6 Side 6 af 17 Prisen steg på både ejerlejligheder og enfamiliehuse i juli Fra juni til juli steg prisen på ejerlejligheder med 1,4 pct. efter et mindre fald måneden før (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur Sammenlignes niveauet de seneste tre måneder (maj-juli) med samme periode sidste år, er priserne steget 8,1 pct. Prisen på enfamiliehuse steg med 1,6 pct. i juli og fortsatte dermed stigningen i 216. Udviklingen de seneste måneder har været omtrent parallel med prisstigningerne på ejerlejligheder efter nogle år med hurtigere prisstigninger på ejerlejlighedsmarkedet. I maj-juli er huspriserne dog steget med mere beskedne 4,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Efter de seneste års prisstigninger er prisen på ejerlejligheder nu 8,2 pct. højere end det toppunkt i juni-august 26, når man kigger på de seneste tre måneder. Derimod var prisen på enfamiliehuse i maj-juli 216 fortsat 3,7 pct. fra toppen i maj-juni 27. I juli var den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder kr., mens den for enfamiliehuse var kr. Figur 1.4 Boligpriser (26=) (26=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Figur 1.4 er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da perioden fra januar 26 til juli 216 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede.

7 Side 7 af 17 Lavt niveau for konkurser i 3. kvartal Antallet af konkurser i aktive virksomheder 2 steg med godt 5 pct. til 196 virksomheder i september, når der tages højde for normale sæsonudsving, jf. figur 1.5. Niveauet i 3. kvartal som helhed var dog omtrent 16 pct. lavere end gennemsnittet for 2. kvartal 216. Det samlede antal konkurser steg i september til omtrent 4 og har generelt ligget lidt højere i 216 end de forgående år, jf. figur 1.5. Udviklingen skal dog fortolkes med varsomhed, da en stor andel af de konkursramte virksomheder er såkaldte ikke-aktive virksomheder uden ansatte eller omsætning af betydning, der tvangsopløses. Antallet af beskæftigede, som er blevet ramt af konkurser, er således generelt faldet gennem en årrække, jf. figur 1.6. I september var der 587 fuldtidsbeskæftigede i konkursramte virksomheder, hvilket er det laveste antal siden september 214. Sammenlignes 3. kvartal med det foregående kvartal, er antallet af personer berørt af konkurser faldet med knap 14 pct. til omtrent fuldtidspersoner, jf. figur 1.6. Figur 1.5 Erklærede konkurser Figur 1.6 Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: I figur 1.6 vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 Aktive virksomheder er virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på over 1 mio. kr.

8 Side 8 af 17 Antallet af tvangsauktioner er lavt, men steg svagt i september Antallet af bekendtgjorde tvangsauktioner steg med 1,5 pct. i september, til 28 fra 25, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.7. I forhold til 2. kvartal var antallet af tvangsauktioner i 3. kvartal faldende. Det sæsonkorrigerede gennemsnitlige antal tvangsauktioner faldt således fra 253 til 21 tvangsauktioner pr. måned, svarende til en reduktion på 17 pct. Det nuværende niveau er lavt, og sammenlignet med samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner godt 25 pct. lavere. Det relativt beskedne niveau af tvangsauktioner skal ses i lyset af meget lave boligrenter, som mindsker boligejernes renteomkostninger. Historisk set er det aktuelle antal af tvangsaktioner ligeledes lavt og markant under niveauet fra starten af 19 erne, hvor det månedlige antal tvangsauktioner lå over 1.5, jf. figur 1.8. Til sammenligning ligger det månedlige gennemsnit for 216 indtil videre på godt 23 tvangsaktioner. Figur 1.7 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.8 Bekendtgjorte tvangsauktioner historisk Antal 5 Antal 5 Antal 2. Antal Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Anm.: I figur 1.7 er antallet af tvangsauktioner sæsonkorrigerede. I figur 1.8 er brugt et tre-måneders glidende gennemsnit af det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 17 World Economic Outlook fra IMF IMF skønner i oktoberudgaven af World Economic Outlook (WEO), at den globale aktivitet vil stige med begrænsede 3,1 pct. i år, hvilket er marginalt lavere end væksten i 215 og uændret i forhold til juliprognosen, jf. tabel 1. IMF bemærker, at den svage vækst i 216 i de industrialiserede økonomier navnlig skal ses i lyset af svagere end ventet vækst i USA, hvorimod væksten i euroområdet og Japan har været lidt bedre end ventet. Den globale aktivitetsfremgang ventes styrket i 217, hvor IMF skønner en BNPvækst på 3,4 pct., hovedsageligt drevet af de nye vækstøkonomier i lyset af en gradvis normalisering af situationen i recessionsramte lande, især Brasilien og Rusland. IMF vurderer, at der overvejende er nedadrettede risici for vækstprognosen, specielt i lyset af Brexit og usikkerhed om udviklingen i den kinesiske økonomi. For Danmark skønner IMF en BNP-vækst på 1, i 216 og 1,4 pct. i 217. Det er en nedjustering på henholdsvis,6 og,4 pct.-point i forhold til aprilprognosen. IMF s vækstskøn er overordnet på linje Økonomisk Redegørelse, august 216, hvor der blev skønnet BNP-vækst på,9 pct. i år og 1,5 pct. i 217. Tabel 1 Skøn for BNP-vækst fra IMF s World Economic Outlook, oktober 216 Prognose Ændring ift. tidligere prognose 1) Pct Verden 3,2 3,1 3,4,, Industrialiserede økonomier 2,1 1,6 1,8 -,2, USA 2,6 1,6 2,2 -,6 -,3 Euroområdet 2, 1,7 1,5,1,1 Tyskland 1,5 1,7 1,4,1,2 Frankrig 1,3 1,3 1,3 -,2,1 Italien,8,8,9 -,1 -,1 Spanien 3,2 3,1 2,2,5,1 Japan,5,5,6,2,5 Storbritannien 2,2 1,8 1,1,1 -,2 Danmark 1, 1, 1,4 -,6 2) -,4 2) Nye vækstøkonomier og udviklingslande 4, 4,2 4,6,1, Kina 6,9 6,6 6,2,, Brasilien -3,8-3,3,5,, 1) Ændring i forhold til World Economic Outlook update, juli ) Ændring i forhold til World Economic Outlook, april 216. Kilde: IMF, World Economic Outlook, oktober 216.

10 Side 1 af Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Det sæsonkorrigerede detailsalg var uændret i august, jf. figur 2.1. Udviklingen dækker over fald i salget af fødevarer og ikke-fødevarer, mens salget af brændsel er steget. Generelt er der imidlertid fortsat en positiv tendens at spore. Blandt euroområdets lande var de største fald at finde i Estland og Finland (begge på -,6 pct.), mens de største stigninger skete i Luxembourg (+3,6 pct.), Irland (+1,5 pct.) og Slovakiet (1, pct.). Samlet set er indekset,6 pct. højere end samme måned sidste år. Figur 2.1 Detailsalg, euroområdet (27=) (27=) Detailsalg 3-mdrs. glidende gns. Kilde: Thomson Reuters Eikon. USA Ifølge den endelige opgørelse er forbrugertilliden, målt ved The University of Michigan s forbrugertillidsindeks, steget med 1,4 point til indeks 91,2 i september, jf. figur 2.2. Stigningen dækker over en positiv udvikling i forventningerne til fremtiden, mens vurderingen af den nuværende situation er forværret. I august steg erhvervstilliden i fremstillingssektoren med 2,1 point til indeks 51,5 i august, mens erhvervstilliden i servicesektoren steg med 5,7 point til indeks 57,1, jf. figur 2.3. Begge indeks er over det neutrale niveau på 5 og indikerer således fremgang. Erhvervstilliden i servicesektoren har ligget over tilliden i fremstillingssektoren siden 215 og med den seneste opgørelse er forskellen mellem de to sektorer udvidet betydeligt.

11 Side 11 af 17 Figur 2.2 Forbrugertillid, USA Figur 2.3 Erhvervstillid (ISM), USA Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Historisk gennemsnit Fremstilling Service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon. Tyskland Industriproduktionen steg 2,5 pct. i august, jf. figur 2.4. Stigningen, som er den største siden januar, tilskrives stigende produktion i fremstillings- og energisektorerne. Erhvervstilliden, målt ved IFO erhvervsklimaindekset, steg med 3,2 point til indeks 19,5 i september, hvilket er det højeste niveau siden maj 214, jf. figur 2.6. Stigningen skyldes især en forbedring af forventningerne til fremtiden, men også at den nuværende situation vurderes bedre end i august. Figur 2.4 Industriproduktion, Tyskland Figur 2.5 Erhvervstillid (IFO), Tyskland (27M1=) (27M1=) (25=) (25=) Industriproduktion 3-mdrs. glidende gns. Samlet Forventninger Tilstand Kilde: Thomson Reuters Eikon.

12 Side 12 af 17 Storbritannien Industriproduktionen faldt med,4 pct. i august, jf. figur 2.6. Faldet skyldes især faldende produktion i mineindustrien samt olie- og gasudvinding. Industriproduktionen har generelt været stigende siden 213, men ligger fortsat 8,5 pct. under niveauet fra 27. Erhvervstilliden, opgjort ved PMI, faldt med,3 point til indeks 52,6 i servicesektoren og steg med 2, point til indeks 55,4 i fremstillingssektoren i september, jf. figur 2.7. Begge indeks er over det neutrale niveau på 5 og indikerer således fremgang. Erhvervstilliden for fremstillingssektoren er på det højeste niveau siden midten af 214. Stigningen i indekset er bredt funderet, idet produktionen, antallet af nye ordrer og beskæftigelsen er steget. Figur 2.6 Industriproduktion, Storbritannien Figur 2.7 Erhvervstillid (PMI), Storbritannien (27M1=) (27M1=) Service Fremstilling Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Den sæsonkorrigerede industriproduktion faldt med 4,1 pct. i august, jf. figur 2.8. Produktionen er hermed 4,8 pct. mindre end sammen måned sidste år. Antallet af industriordrer faldt med 9,8 pct. i august, hvilket afspejler et fald i både antallet af indenlandske ordrer og antallet af eksportordrer. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved PMI, steg med 4,2 point til indeks 54,9 i september, jf. figur 2.9. I servicesektoren steg erhvervstilliden, målt ved samme indikator, med 3,7 point til indeks 56,9. Begge indeks er således fortsat over det neutrale niveau på 5, hvilket de har været siden medio 213.

13 Side 13 af 17 Figur 2.8 Industriproduktion, Sverige Figur 2.9 Erhvervstillid (PMI), Sverige (25=) (25=) Industriproduktion Industriordrer Fremstilling Service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Norge Erhvervstilliden steg med 2,3 point til niveau 52,6 i september, jf. figur 2.1. Det er femte måned i træk at erhvervstilliden er over det neutrale niveau på 5. Udviklingen dækker over en rapporteret stigning i produktionen og antallet af nye ordrer, mens vurderingen af beskæftigelsen er en smule mindre negativ end i sidste måned. Figur 2.1 Erhvervstillid, Norge Kilde: Thomson Reuters Eikon.

14 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den effektive danske kronekurs er steget,3 pct.-point over den seneste uge, på trods af at kronen er svækket med over 2 pct. mod både den japanske yen og det britiske pund. Renten på 1-årige statsobligationer er generelt steget i de fleste avancerede lande. Renten på den danske statsobligation er nu,15 pct., hvilket er en stigning på,11 pct.-point. OMXC2 er faldet,3 pct. over den seneste uge, hvor de ledende aktieindeks for euroområdet (Eurostoxx), USA (S&P5) samt Kina (Shanghai-composite) havde moderat fremgang. I Japan (Nikkei225) og Storbritannien (FTSE) steg de ledede aktieindeks med over 1 pct. Olieprisen er steget 2 dollar pr. tønde og er nu for første gang i fire måneder over 5 dollar pr. tønde. Stigningen kommer kølvandet på at OPEC-landene i forrige uge nåede til enighed om at begrænse produktionen.

15 Side 15 af 17 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 6/1 sidste torsdag 6/1 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente -,43,1 pct.-point Ledende renter, pct. p.a.: USA (federal funds rate),5, pct.-point Stat. 1-årig,15,11 pct.-point Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point Realkreditrenter 1 : Sverige (repo) -,5, pct.-point Euroområdet Kort realkreditlån -,34 -,4 pct.-point (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån 2,27 -,21 pct.-point Storbritannien (repo),25, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA 1,74,18 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan -,6,2 pct.-point Indskudsbeviser -,65, pct.-point Tyskland -,2,1 pct.-point Udlån,5, pct.-point Storbritannien,87,15 pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2 : Kort (3-mdr.) -,8,2 pct.-point JPY/EUR,86-2,19 pct. Langt (1-årigt):,2 -,1 pct.-point GBP/EUR 113,13-2,14 pct. Aktiekurser USD/EUR (kursindeks): 89,69,65 pct. OMXC2 (3/7-89 = ) 898,51 -,3 pct. CNY/EUR 13,45,58 pct. Valutakurser 2 : USD/CNY 666,85,5 pct. EUR/DKK 744,13 -,15 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 667,25,5 pct. USA, S&P ,45 pct. SEK/DKK 77,33 -,2 pct. Japan, Nikkei ,23 pct. NOK/DKK 82,98,52 pct. Kina, Shanghai composite 3.5,21 pct. Euroomr., Eurostoxx GBP/DKK 841,87-2,28 pct. indeks 326,69 pct. JPY/DKK 6,42-2,33 pct. Storbritannien, FTSE 7. 1,16 pct. Effektiv kronekursindeks 11,41 Oliepriser: (19 = ),3 pct.-point Brent (USD) 5,27 2,4 USD Brent (DKK) 334,93 14,84 DKK Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

16 Side 16 af 17 Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point 2,5 1, 2,,8 1,5,6 1,,4,5,2,, -,5 -,2-1, -,4-1,5 -,6-2, -,8-2,5-1, okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 feb 16 jun 16 okt 16 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Anm.: 1) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point apr 14 aug 14 dec 14 apr 15 aug 15 dec 15 apr 16 aug 16 Euro Dollar okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 feb 16 jun 16 okt 16 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser (25=) (25=) okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 feb 16 jun 16 okt 16 Eurostoxx Nikkei 225 S&P 5 OMX C2 (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD 1,3,15 1,25, 1,2,95 1,15, 1,1 1,5,85 1,, okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 feb 16 jun 16 okt 16 EUR/USD JPY/USD (h. akse)

17 fm.dk