KonjunkturNyt uge november Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder. 2,4 pct. 2,3 pct.

Transkript

1 KonjunkturNyt uge november 218 Markant højere vækst i 215 og 216 ifølge reviderede tal 2,3 pct. 2,4 pct. 2, pct. 1,9 pct. 1,9 pct. 1,6 pct Danmark Markant højere vækst i 215 og 216 ifølge reviderede tal Fremgang i industriproduktionen i 3. kvartal trods fald i september Eksporten af varer og tjenester steg i 3. kvartal Større overskud på betalingsbalancen i september Færre konkurser, men flere tabte fuldtidsjob i oktober Uændret antal tvangsauktioner Højere priser på huse og lejligheder i august Bilsalget indhenter lidt af septembers fald i oktober Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Positive takter på de internationale aktiemarkeder OMXC25 steg 2,5 pct. Den effektive kronekurs faldt,1 pct. Olieprisen faldt til 7,9 dollar Internationalt EU-Kommissionen forventer midlertidigt vækstdyk i Danmark Euroområdet: Erhvervstilliden i servicesektoren faldt i oktober USA: FED fastholdt renten på 2,25 pct. Tyskland: Uændret industriproduktion i september Storbritannien: BNP steg,6 pct. i 3. kvartal Sverige: Erhvervstilliden i servicesektoren faldt i oktober Norge: Inflationen faldt til 3,1 pct. Kina: Inflationen var 2,5 pct. i oktober Japan: Erhvervstilliden i servicesektoren steg i oktober Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side 2 af Dansk konjunkturnyt Markant højere vækst i 215 og 216 ifølge reviderede tal Danmarks Statistik har med offentliggørelsen af de reviderede nationalregnskabstal for årene revideret BNP-væksten i 215 og 216 markant op til 2,3 og 2,4 pct., hvilket er henholdsvis,7 og,4 pct.-point højere end de foreløbige tal, jf. figur 1.1. Den opgjorte BNP-vækst i 217 er omtrent uændret. Den største kilde til revisionen er en opjustering af realvæksten i de faste bruttoinvesteringer med 2,4, 1,6 og,1 pct.-point for , jf. tabel 1.1. Den væsentligste årsag til opjusteringen for investeringerne er et løft af offentligt ejede virksomheders investeringer i 215 med ca. 1 mia. kr. pga. rettelse af en fejl i den hidtidige opgørelse. Det har bidraget til et løft i væksten i erhvervsinvesteringerne i 215 og 216, mens udviklingen i 217 omvendt er nedjusteret lidt. Der har også været højere vækst i privatforbruget i perioden. 215 er revideret op med,7 pct.-point til 2,3 pct., 216 er uændret, og 217 er oppe med,5 pct.-point til 2,1 pct. Det er navnlig posten anskaffelse af køretøjer og forbruget af andre varer, der er justeret op. Endelig er væksten i både importen og eksporten justeret op i 215 og 217, mens den omvendt er justeret ned i 216. Figur 1.1 Revideret opgørelse af den årlige BNP-vækst for Pct. 2,5 Pct. 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, , Forrige Revideret Anm.: BNP-væksten i 217 er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 217, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 218. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 21 De reviderede nationalregnskabstal giver ikke megen ny information om udviklingen i 217, og udsigterne for 218. De nye oplysninger stemmer derimod overens med billedet af, at der har været pæn fremgang i dansk økonomi i de seneste år set i lyset af fremgangen i beskæftigelsen som i perioden voksede med personer. De nye oplysninger indebærer også, at produktivitetsudviklingen har været bedre om end fortsat relativt svag i de tre år. Produktiviteten i den private sektor (ekskl. råstofindvinding mv.) steg årligt med,7 pct. i gennemsnit i , hvilket er,7 pct.-point mere end før revisionen (og korrigeret for effekten af en større enkeltstående betaling i 217). Det skal dog ses i sammenhæng med en gennemsnitlig produktivitetsstigning i de forudgående tyve år på 1,4 pct. om året. Danmarks Statistik reviderer løbende nationalregnskabstal på baggrund af nye oplysninger om en lang række delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Tallene for et givent år bliver først endelige med novemberversionen af nationalregnskabet efter tre år. 215 opgøres derfor nu som endeligt. Erfaringsmæssigt kan tallene blive revideret noget, inden de bliver endelige. Tabel 1.1 Revision af nationalregnskabstal for i forhold til forrige opgørelse Realvækst, pct. Forrige Revideret Forrige Revideret Forrige Revideret BNP 1,6 2,3 2, 2,4 1,9* 1,9* BVT 1,5 2,2 1,7 2,3 1,8* 1,6* Privat forbrug 1,6 2,3 2,1 2,1 1,6 2,1 Offentligt forbrug 1,1 1,7,3,2,6,7 Faste bruttoinvesteringer 3,1 5,5 6, 7,6 4,5 4,6 - Boliginvesteringer 8,2 5,3 7,1 6,8 8,7 12,9 - Erhvervsinvesteringer 3,9 8,6 5,5 8,1 6,8 5,6 - Offentlige investeringer -4,7-3,5 5,4 6,1-5,5-6,2 Lagerinvesteringer, vækstbidrag -,4,, -,2,1 -,1 Eksport 2,3 3,6 2,8 3,9 3,6* 2,8* Import 1,9 4,6 3,8 4,2 4,3 3,6 Beskæftigelse, ændring i 1. personer 4 38,5 44,6 42,3 45,5 47,6 Anm.: Tal markeret med * er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 217, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 218. Betalingen løfter isoleret set BNP-væksten med,4 pct.-point og eksportvæksten med,8 pct.- point. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side 4 af 21 Fremgang i industriproduktionen i 3. kvartal trods fald i september Industriproduktionen faldt,4 pct. fra august til september, når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.2. Faldet kommer efter en stigning på,3 pct. måneden forinden og en stigning på 1,2 pct. i juli. Sammenlignes produktionen i 3. kvartal med det foregående kvartal, er industriproduktionen steget 1,o pct. På grund af nye oplysninger har Danmarks Statistik revideret udviklingen i industriproduktionen i juli og august op med henholdsvis,1 pct.-point. og 1,5 pct.-point. Produktionen i transportmiddelindustri, der udgør 1,5 pct. af den samlede produktion faldt 17,8 pct. i september. Det største bidrag til faldet kom imidlertid fra møbler og anden industri mv., der udgør 13 pct. af industriproduktionen, hvor produktionen faldt 9,2 pct. Produktionen i denne branche er dog steget 5,1 pct. i 3. kvartal som helhed sammenlignet med 2. kvartal. Der var stærk fremgang i maskinindustrien, med en vækst på 16,9 pct. i september i forhold til august. Industriens samlede omsætning steg,3 pct. i september, når der korrigeres for sæsonudsving. Det dækker over en stigning på eksportmarkedet på,3 pct. og en stigning på hjemmemarkedet på,2 pct. I 3. kvartal steg virksomhedernes omsætning med 3,8 pct. hvilket dækker over en fremgang på eksportmarkedet på 5, pct. og en stigning på hjemmemarkedet på 1,5 pct., jf. figur 1.3. Figur 1.2 Figur 1.3 Industriproduktion (215=1) (215=1) Industriomsætning (tre måneders glidende gennemsnit) (215=1) (215=1) Samlet industriproduktion Samlet industriproduktion (tre mds. glidende gns.) Omsætning i alt Eksportmarked Hjemmemarked Anm.: Industriomsætningen i figur 1.3 er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 21 Eksporten af varer og tjenester steg i 3. kvartal Eksporten af varer steg med 2,5 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal, når man inkluderer den eksport, der foregår uden for Danmarks grænser, jf. figur For året til dato er vareeksporten vokset med 2,1 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Den traditionelle vareeksport (ekskl. skibe og fly mv.), som foregår fra dansk grund, er steget med 1,1 pct. i 3. kvartal. Det er drevet af en stigning i eksporten af kemiske produkter, maskiner og færdigvarer, mens eksporten af blandt andet råstoffer og transportmidler faldt. Eksporten af tjenester steg med 2,4 pct. i 3. kvartal, jf. figur 1.4. Det dækker over en stigning i eksporten af søtransport på 3,8 pct., mens eksporten af øvrige tjenester er steget med ca. 1,8 pct. Det er især royalties og licenser samt bygge- og anlægstjenester, der driver fremgangen i eksporten af øvrige tjenester. For året til dato er tjenesteeksporten steget med 1,4 pct. sammenlignet med samme periode i 217, når der korrigeres for en ekstraordinær betaling for brug af et patent i 1. kvartal 217. Importen af varer faldt med 5, pct. i 3. kvartal, mens importen af tjenester steg med,9 pct. Figur 1.4 Figur 1.5 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Vareeksport Tjenesteeksport Vareimport Tjenesteimport Anm.: Opgørelserne er i værdier og sæsonkorrigerede og viser indtægter og udgifter på betalingsbalancen. Tjenesteeksporten er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 217 for brug af intellektuelle rettigheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Vækst i vareeksporten i værdier og sæsonkorrigeret opgjort efter betalingsbalancen, der modsat udenrigshandelsstatistikken indregner eksport uden for Danmarks grænser.

6 Side 6 af 21 Større overskud på betalingsbalancen i september Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 12,3 mia. kr. i september, hvilket er 3,9 mia. kr. højere end i august, jf. figur 1.6. Det større overskud skyldes især et fald i importen af varer. Eksporten af varer var omtrent uændret. Overskuddet på varebalancen udgjorde 1,3 mia. kr. i september, hvilket er knap 3 mia. kr. mere end i august. Tjenestebalancen viste et overskud på,9 mia. kr., hvilket er,6 mia. kr. mere end i august. Overskuddet af løn- og formueindkomst steg med,5 mia. kr. til 4,1 mia. kr., mens underskuddet på de løbende overførsler var ca. uændret på 3, mia. kr. For året til dato var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 89,5 mia. kr., hvilket er knap 41 mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur 1.7. Det skyldes især et mindre overskud på vare- og tjenestebalancen, som ligger henholdsvis ca. 23 mia. kr. og 22 mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Det er blandt andet en ekstraordinært stor import af skibe, der har trukket overskuddet på varebalancen ned i år, mens vareeksporten ligger højere end sidste år. Nedgangen på tjenestebalancen er også især drevet af højere import. Underskuddet på de løbende overførsler er dog også større end sidste år, mens overskuddet af løn- og formueindkomsten til gengæld ligger betydeligt højere end i september sidste år. Figur 1.6 Figur 1.7 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster i alt År til dato (september) Resterende måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 21 Færre konkurser, men flere tabte fuldtidsjob i oktober Der var 196 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i oktober, hvilket er 14 pct. færre end i september, jf. figur 1.8. Det samlede antal konkurser, inklusive såkaldt ikke-aktive virksomheder, var 61 i oktober. Ikke-aktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. 33 pct. af konkurserne var i aktive virksomheder i oktober, hvilket er under det månedlige gennemsnit siden 29. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af 9 fuldtidsjob i oktober. Det er godt 17 pct. flere end i september. I perioden august-oktober gik der i gennemsnit ca. 883 fuldtidsjob tabt om måneden. Det er omtrent på linje med niveauet siden 216, jf. figur 1.9. Region Hovedstaden tegnede sig for det største antal tabte job i oktober og udgjorde godt 4 pct. af det samlede antal tabte job. Figur 1.8 Figur 1.9 Erklærede konkurser Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: I figur 1.9 vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af 21 Uændret antal tvangsauktioner Der blev bekendtgjort 239 tvangsauktioner i oktober, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det er omtrent uændret i forhold til september, hvor der blev bekendtgjort 241 tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner har været relativt konstant siden juli. Opdelt på regioner var der en stigning i antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Region Sjælland og Region Syddanmark i oktober, mens antallet faldt i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, jf. figur Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner skal imidlertid også ses i lyset af regionernes størrelse. Antallet af privatejede boliger er størst i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor der er omkring 37. boliger i hver region, mens der er ca. 25. privatejede boliger i Region Sjælland og 18. i Region Nordjylland. Figur 1.1 Figur 1.11 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner fordelt på regioner Antal 6 Antal 6 Antal 2 Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Den mørkegrønne linje i figur 1.1 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af tvangsauktioner i figur 1.11 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 21 Højere priser på huse og lejligheder i august Priserne på ejerlejligheder steg,6 pct. i august i forhold til juli (egen sæsonkorrektion), mens priserne på enfamiliehuse steg,3 pct., jf. figur I ikkesæsonkorrigerede tal steg priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse med,7 pct. i august. Ved sidste opgørelse faldt priserne på ejerlejligheder med 2,2 pct. i juli måned, hvilket nu er revideret op, således at priserne på ejerlejligheder faldt med 1,3 pct. i juli. I forhold til august 217 er priserne på enfamiliehuse steget med 3,1 pct., mens priserne på ejerlejligheder i samme periode er steget med 2,4 pct. Det er første gang siden august 211, at priserne på enfamiliehuse vokser hurtigere end priserne på ejerlejligheder, når der sammenlignes på år-til-år væksten. Antallet af solgte ejerlejligheder i almindelig fri handel faldt med 7,6 pct. i august i forhold til august 217, når udviklingen måles som et tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur Antallet af solgte enfamiliehuse faldt en smule ved samme målemetode. Den årlige vækst i antallet af solgte ejerlejligheder har dermed været negativ i de sidste syv måneder. Figur 1.12 Figur 1.13 Boligpriser Antal boligsalg i almindelig fri handel (26=1) (26=1) Pct. (å/å) 8 Pct. (å/å) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Figur 1.13 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik.

10 Side 1 af 21 Bilsalget indhenter lidt af septembers fald i oktober Der blev købt og leaset 16.6 biler i oktober, hvilket er en stigning på 13 pct. sammenlignet med september, jf. figur Derved korrigerede bilsalget lidt af det store fald i september, som var drevet af en ændring i målemetoden for brændstofforbrug. Både tilgangen til husholdningerne og til erhverv steg i oktober med henholdsvis 7 og 22 pct. Efter betydelige fald i antallet af leasede biler oven på afgiftsændringen i efteråret 217 er nedgangen nu bremset op. Privatleasings andel af den samlede tilgang i de ti første måneder af 218 er tilbage på godt 9 pct., og erhvervsleasing udgør knap 29 pct. Det er omtrent på linje med andelene i 215, men lavere end i 216 og 217. Faldet i september skal ses i sammenhæng med ikrafttrædelsen af en ny målemetode for brændstofforbrug d. 1. september. Det gav desuden et øget salg af biler godkendt med den gamle metode i august. Bilsalget var i slutningen af sidste år og i begyndelsen af i år præget af indhentning af det efterslæb, som skyldes forhandlingerne om en lavere registreringsafgift sidste efterår. Antallet af nyregistrerede biler synes nu at have indhentet dette og være svagt nedadgående. I faktiske tal er tilgangen af nye biler i alt faldet marginalt med,2 pct. for året til dato sammenlignet med samme periode sidste år. Dette dækker over, at antallet af leasede biler er faldet med godt 1 pct., mens antallet af købte biler er steget med godt 7 pct. Figur 1.14 Antal nyregistrerede biler, sæsonkorrigeret 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgang af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler omfatter såvel køb som leasing af biler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side 11 af Internationalt konjunkturnyt EU-Kommissionen forventer midlertidigt vækstdyk i Danmark EU-Kommissionen skønner i deres efterårsprognose, at væksten i Danmark bliver 1,2 pct. i 218, 1,8 pct. i 219 og 1,6 pct. i 22. Det er en nedjustering på,4 pct.-point i 218 i forhold til deres forårsprognose, en marginal nedjustering på,1 pct.-point i 219, mens 22 først netop er tilføjet. Vækstdykket i år skal ses i sammenhæng med en enkeltstående patentbetaling i 217, som gør årsvæksten i 218 tilsvarende mindre. Nedjusteringen i forhold til forårsprognosen skyldes til dels tørken hen over sommeren, som har mindsket landbrugsproduktionen. Begge dele viser sig som et markant, men midlertidigt fald i eksporten i 218. EU-Kommissionen forventer, at væksten i dansk økonomi drives af den indenlandske efterspørgsel, herunder især privatforbruget. Det understøttes af fortsat fremgang i beskæftigelsen, større disponible indkomster og en række finanspolitiske tiltag. Lavere ledighed og stigende mangel på arbejdskraft i visse sektorer ventes at øge lønvæksten. Overskuddet på betalingsbalancen ventes at falde til godt 6 pct. af BNP i prognoseårene som følge af relativt høj importvækst i forhold til eksportvækst. Den relativt høje importvækst hænger sammen med fremgangen i privatforbruget samt stigninger i investeringerne, som tiltager i takt med stigende kapacitetsudnyttelse, jf. tabel 2.1. Den offentlige saldo ventes at falde fra et overskud på 1,1 pct. af BNP i 217 til ca. balance i 218 og 219 fulgt af overskud på,6 pct. af BNP i 22. Faldet i overskuddet på den offentlige saldo i skyldes blandt andet faldende pensionsafkastskat. Tabel 2.1 Skøn for Danmark i EU-Kommissionens efterårsprognose og ØR august 218 EU s forårsprognose ØR august 218 Pct BNP 2,3 1,2 1,8 1,6 1,8 1) 1,8 Privat forbrug 2,1 2,3 2,2 2,3 2,3 2,1 Offentligt forbrug,7,5,5,4,4,4 Faste bruttoinvesteringer 4,6 8,2 1,4 2,6 6,7 2,9 Eksport 3,6,6 2,7 1,9 1,7 1) 2,8 Import 3,6 4,2 2,2 2,5 4,4 3, Offentlig saldo, pct. af BNP 1,2,2 -,1,6, -,4 Inflation (målt ved HICP) 1,1,8 1,5 1,7 1, 1,5 1) Vækstskønnene for eksporten og BNP i 218 er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 217 for brug af intellektuelle rettigheder, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 218. Kilde: European Economic Forecast, Autumn 218, EU-Kommissionen og Økonomisk Redegørelse, august 218.

12 Side 12 af 21 I 217 var væksten på 2,4 pct. i euroområdet den højeste i ti år, men et aftagende momentum siden da peger på gradvist lavere aktivitet i prognosen. Dette ligger til grund for EU-Kommissionens forventning om moderat fremgang i prognosen med en skønnet vækst på 2,1 pct. i 218 og 1,9 pct. i 219 i både euroområdet og EU28. Det er en nedjustering på,2 pct.-point i 218 og på,1 pct.-point i 219. I 22 ventes en vækst på 1,7 pct. i euroområdet og 1,8 pct. i EU28, jf. tabel 2.2. Europæisk økonomi er grundlæggende i god form. Privatforbruget understøttes af stigende beskæftigelse og realløn, og investeringerne stiger med støtte fra efterspørgsel og fortsat lave renter. Eksterne faktorer som aftagende verdenshandel, øget usikkerhed og højere oliepris dæmper gradvist vækstudsigterne. EU-kommissionen skønner stigninger i forbrugerprisinflationen på 1,8 pct., 1,8 pct. og 1,6 pct. for euroområdet i 218 til 22. EU-Kommissionen vurderer, at de negative risici er øget siden forårsprognosen. Efterårsprognosen fremhæver især risici i form af eskalering i handelskonflikten med mere protektionistisk handelspolitik til følge. Desuden nævnes risikoen for, at kapitaludstrømning fra udsatte vækstøkonomier som følge af strammere finansielle forhold breder sig. I prognosen er skønnet for Storbritannien fortsat baseret på en teknisk antagelse om uændrede handelsrelationer med EU. Tabel 2.2 BNP-skøn for udvalgte økonomier i EU-Kommissionens forårsprognose og vinterprognose EU s efterårsprognose, november 218 EU s forårsprognose, maj 218 Realvækst, pct Euroområdet 2,4 2,1 1,9 1,7 2,3 2, Tyskland 2,2 1,7 1,8 1,7 2,3 2,1 Frankrig 2,2 1,7 1,6 1,6 2, 1,8 Italien 1,6 1,1 1,2 1,3 1,5 1,2 Spanien 3, 2,6 2,2 2, 2,9 2,4 EU28 2,4 2,1 1,9 1,8 2,3 2, Sverige 2,1 2,4 1,8 1,8 2,6 2, Storbritannien 1,7 1,3 1,2 1,2 1,5 1,2 Danmark 2,3 1,2 1,8 1,6 1,8 1,9 EU27 ekskl. Storbritannien 2,6 2,2 2, 1,9 2,5 2,2 USA 2,2 2,9 2,6 1,9 2,9 2,7 Kina 6,9 6,6 6,2 5,9 6,6 6,3 Verden 3,7 3,7 3,5 3,5 3,9 3,9 Kilde: European Economic Forecast, Autumn 218, november 218 og European Economic Forecast, Spring 218, maj 218.

13 Side 13 af 21 Euroområdet Figur 2.1 Erhvervstilliden i servicesektoren faldt med 1,4 indekspoint i oktober. Siden årsskiftet er erhvervstilliden faldet med 4,7 indekspoint Anm.: Erhvervstilliden er målt med PMI, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang. Kilde: Macrobond. USA Figur 2.2 Erhvervstilliden i servicesektoren faldt med 1,3 indekspoint i oktober. Det var blandt andet drevet af lavere vurderinger af produktion og beskæftigelse Service og øvrige Fremstilling Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

14 Side 14 af 21 Tyskland Figur 2.3 Industriproduktionen var omtrent uændret i september. Sammenlignet med september 217 er industriproduktionen steget med,8 pct. (215=1) (215=1) Kilde: Macrobond. Storbritannien Figur 2.4 BNP steg,6 pct. fra 2. kvartal til 3. kvartal ifølge det foreløbige estimat. Den kvartalsvise vækst har dermed været stigende gennem 218, og var i 3. kvartal,2 pct.-point højere end i 2. kvartal 218. Væksten skyldes især positive bidrag fra eksport og privatforbrug, mens bruttoinvesteringerne trækker i modsat retning. Pct. (å/å) Pct. (k/k) 1,8 1,2,6, -,6-1,2-1, ,4 Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Macrobond.

15 Side 15 af 21 Figur 2.5 Figur 2.6 Industriproduktionen var omtrent uændret fra august til september. Dermed er niveauet det samme som i september 217. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt 1,7 indekspoint i oktober. Tilbagegangen kan tilskrives en lavere vurdering af jobskabelse og højere inputpriser. (21=1) (21=1) Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.6er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang. Kilde: Macrobond. Sverige Figur 2.7 Erhvervstilliden i servicesektoren faldt,3 indekspoint i oktober. Dermed er erhvervstilliden på det laveste niveau siden august 217. Tilbagegangen sker på trods af stigninger i ordreindgangen og beskæftigelsen Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

16 Side 16 af 21 Norge Figur 2.8 Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var 3,1 pct. i oktober. Det er,3 pct.-point lavere end måneden før, hvor inflationen var på det højeste niveau siden januar 217. Kerneinflationen faldt ligeledes,3 pct.-point til 1,6 pct. Pct. (å/å) 6 Pct. (å/å) Inflation Kerneinflation Kilde: Macrobond. Kina Figur 2.9 Figur 2.1 Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var uændret på 2,5 pct. i oktober. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt 2,3 indekspoint i oktober. Tilbagegangen kan tilskrives et fald i ordreindgangen. Pct. (å/å) 1 Pct. (å/å) Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.1 er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

17 Side 17 af 21 Japan Figur 2.11 Erhvervstilliden i servicesektoren steg med 2,2 indekspoint i oktober, hvilket i høj grad var drevet af en stigende vurdering af produktionen Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

18 Side 18 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder De positive takter på de internationale aktiemarkeder fra sidste uge fortsatte i denne uge. De ledende internationale aktieindeks S&P5, Eurostoxx, Nikkei 225, Shanghai Composite og FTSE 1 er således alle steget i ugens løb, jf. tabel 3.1. Den højeste stigning var i det japanske Nikkei 225, der steg 3,7 pct., mens det britiske FTSE 1 havde den laveste stigning på,4 pct. Det danske OMXC25 steg ligeledes, med 2,5 pct. De seneste to ugers stigninger skal ses i lyset af den forudgående periode, hvor indeksene over en bred kam har været faldende. Niveauerne for indeksene er nu omtrent de samme som for en måned siden. Den amerikanske centralbank, FED, afholdt rentemøde den 8. november, hvor det blev besluttet at fastholde den ledende rente på 2,25 pct.-point. Det blev ved den lejlighed bemærket, at den seneste økonomiske udvikling har været stærk, og at beskæftigelsen er steget, mens arbejdsløsheden er faldet. I takt med fortsat stigende økonomisk aktivitet og en inflationsrate tæt på 2 pct. forventer den pengepolitiske komité gradvise rentestigninger i fremtiden. Renterne på 1-årige statsobligationer har generelt været svagt stigende i ugens løb. I Storbritannien steg renten med,1 pct.-point til 1,6 pct., mens renterne på de danske, amerikanske, japanske og tyske statsobligationer steg under,1 pct. Rentespændet mellem danske og tyske statsobligationer forblev på -,5 pct.-point. Den seneste uge fortsatte styrkelsen af euroen over for den amerikanske dollar og den japanske yen, som faldt henholdsvis,25 pct. og 1,12 pct. i forhold til euroen. Omvendt blev euroen svækket i forhold til det britiske pund med,9 pct. Sammen med en svækkelse i forhold til den svenske krone bidrog dette, til at den effektive kronekurs faldt,1 pct. Prisen på en tønde brent-olie faldt 1,8 dollar i løbet af ugen, så en tønde olie nu handles til 7,9 dollar. Olieprisen nåede årets højeste niveau i starten af oktober på knap 85 dollar per tønde, men har udvist en faldende tendens den seneste måned.

19 Side 19 af 21 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 8/11 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,49, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 8/11 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 4 13,21 -,9 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån 2 -,5,3 pct.-point EUR/DKK 745,85 -,2 pct. Langt realkreditlån 2 2,9 -,1 pct.-point USD/DKK 652,77 -,27 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 72,77,83 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 78,31,6 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 856,99,92 pct. Indskudsbeviser -,65, pct.-point JPY/DKK 5,74-1,14 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,77-1,12 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 114,9,94 pct. USA (federal funds rate) 2,25, pct.-point USD/EUR 87,52 -,25 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 12,62 -,32 pct. Sverige (repo) -,5, pct.-point USD/CNY 693,33,7 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),75, pct.-point Danmark, OMXC ,47 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P ,43 pct. Danmark,4,5 pct.-point Japan, Nikkei ,69 pct. USA 3,23,9 pct.-point Kina, Shanghai composite ,13 pct. Japan,12, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 358 1,5 pct. Tyskland,45,5 pct.-point Storbritannien, FTSE ,37 pct. Storbritannien 1,56,11 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 7,94-1,77 USD Kort (3-mdr.) -,17, pct.-point Brent (DKK) 463,8-12,84 DKK Langt (1-årigt): -,5, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. 2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 4) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

20 Side 2 af 21 Figur 3.1 Figur 3.2 Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point,4 6 6,5,2 4 4,, 2 2 -,5 -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -1, -,4 nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk Figur 3.3 Figur årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point 5 Pct.-point 5 DKK 6 USD nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal 3 nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 Kroner Dollar (h. akse) Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser (21=1) (21=1) 3 3 EUR/USD 1,25 JPY/USD 1, ,2 1, 2 2 1,15, ,1, ,5, nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 OMX C2 Eurostoxx S&P 5 Nikkei 225 Shanghai Composite 1,,8 nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3.6 angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond.

21