Problemorientering, samarbejde og vejledning, samt Projektplanlægning og projektstyring

Transkript

1 Probleorientering, saarbejde og vejledning, sat Projektplanlægning og projektstyring 1 Læringsål At præsentere nogle værktøjer til at starte probleanalysen ed. Få et konkret værktøj til at vurdere vejlederens rolle i projektet Få præsenteret roller i projektarbejdet ed henblik på selvreleksion og gruppediskussion Få nogle hints og henvisninger til den skritlige saarbejdsatale. At I år et grundlæggende kendskab til projektplanlægning og projektstyring ed henblik på at udvikle/orbedre Jeres kopetence i orhold til at planlægge og styre Jeres studieprojekter- og senere: 2 projekter i jobæssig saenhæng. 1

2 Probleorientering, saarbejde og vejledning Forelæsning o probleorientering Initierende proble Probleanalyse Probleorulering Roller i gruppen Saarbejdsataler Vejledning 3 Hvad er et proble? Et proble er i sin negativt ladede betydning en or nogle utilredsstillende situation. Et proble er i sin positivt ladede betydning en situation ed ulighed or orbedringer. Et proble er i sin neutrale or et undersøgelsesoråde, hvor situationens konsekvenser og uligheder er ukendte. 4 2

3 Hvad er et initierende proble? Indholdsæssigt er det en agrænset problestilling der er: Interessant at å belyst or nogen uden or gruppen Båret a interesse, otivation og aglig relevans Foræssigt er det en kort orulering der er struktureret så den lægger op til en systeatisk analyse (Probleanalyse) 5 Eksepel Bakteriers resistens over or Antibiotika Eraringer viser at anvendelse a antibiotika kan edøre resistente bakterier. Dette projekt okuserer på hvor i processen ejledicineringen kan inde sted og hvordan antallet a disse kan reduceres. Det er nødvendigt at kende og vide. Dette leder re til lg. initierende proble: På hvilken indikation ordineres antibiotika og hvor stort er oanget? Hvoror udvikler bakterier resistens? Hvilke konsekvenser har bakteriers antibiotikaresistensudvikling? Hvilke tiltag er der gjort or at orindske/odvirke udviklingen? 6 3

4 HUSK AT: 1. Et initierende proble er et styringsredskab, dvs. at probleet kan ooruleres igenne probleanalyseasen. 2. Der skal være en klar rød tråd ra det initierende proble og det der behandles i probleanalysen. 3. Der skal være en relation ielle det initierende proble og probleoruleringen, so kan opattes so en præcisering it. det initierende proble. 7 Et overblik over projektaserne: asen Projektorslag Initierende Initierende proble Ener/struktur or probleanalysen 8 KVL (Andersen et al, 1995) 4

5 Hvoror skal an analysere sit proble? LP Kone Vand Hvad skal jeg gøre or at koe over til in kone? 9 Probleanalysens indhold Probleanalyseasens typiske indhold (Andersen, 1995): Redegørelsen or at probleet eksisterer: Hve er det et proble or? Redegørelse or baggrunden og historien bag probleet: Hvoror er det et proble? Redegørelse or interesseparter: Hve er involveret og hve har interesse i probleet? Årsager og konsekvenser a probleet: Hvilke andre problestillinger er der i tilknytning til probleet. 10 5

6 Probleanalyse eksepel Målet ed denne probleanalyse er at validere projektets grundlag, og å viden o, hvor der kan gribes ind, hvis en negativ udvikling a resistens skal orhindres. Dette ål søges opnået ved at dokuentere probleets eksistens og oang sat belyse, hvilke kilder der er årsag til resistensudvikling. Viden o bakteriers opbygning og antibiotikas virkningsekaniser er centralt or at kunne orstå, hvoror bakterier udvikler resistens. Asnittet o dette er baseret på lærebøger o enet. Da antibiotikaresistens orekoer overalt i verden, vil tiltag der er blevet gjort or at orhindre probleet 11 globalt og lokalt blive belyst. - ortsættes Probleanalyse eks. ortsat Forålet ed dette er at skabe en orneelse or probleets oang. Inoration a denne type er indhentet via internettet ra WHO, Statens seru institut og andre organisationer. Desuden vil inoration o aktorer, der bidrager til resistensudvikling blive indhentet ra ovennævnte organisationer. Arbejdsgange, der er orbundet ed ordinering a antibiotika, vil blive analyseret på baggrund a udsagn o behandlingsprocessen ra læge Morten Freundlich, intensiv- og anæstesiadeling og orskerassistent Mette Søgaard, Klinisk Mikrobiologisk Adeling. Forålet ed dette er at belyse, hvor i beslutningsprocessen kilder til resistensudvikling indes og hvor der aktivt kan gribes ind. Oplysninger okring dette har or projektgruppen kun været tilgængelige i or a interviews. 12 6

7 Værktøjer til de ørste 2 dele a analysen 6 H-odellen Hvoror? Hvad? Hve? Problestilling Hvor? Hvordan? Hvornår? Post It Brain stor 1. Alle skriver stikord på gule lapper i 5 inutter 2. Alle lapper klistres op på tavlen 3. En eller lere læser stikordene på alle lapperne op 4. Alle går op til tavlen og strukturerer brain storen 13 Et overblik over projektaserne: asen Projektorslag Initierende Initierende proble Ener/struktur or probleanalysen 14 KVL (Andersen et al, 1995) 7

8 Probleorulering - hvad? Et ARGUMENTERET (via proble-analysen) overordnet spørgsål og evt. lere saenhængende delspørgsål. Et styringsredskab i orhold til problebearbejdningen, so kan iles til eterhånden so nye erkendelser opstår. Beærk at ordet probleorulering ote ses so overskrit or en konklusion på probleanalysen so så ender ed ovenstående. 15 Probleorulering - eksepel Probleanalysen har givet indsigt i lægens beslutningsproces ved ordinering a antibiotika. Når lægen indledningsvis ordinerer et antibiotiku, så gøres det i dag priært på baggrund a en vurdering a patientens tilstand, dvs. epirisk. Endvidere kan det ikke orventes, at den enkelte læge er opdateret okring resistensniveauet i det enkelte oråde. Dette har ørt til udarbejdelsen a lg. probleorulering: Hvordan udvikles ACpro, så det kan støtte lægen i valget at antibiotika? Hvad er eekten a prograet iht. eksisterende beslutningsstøttesysteer? 16 8

9 Projektagrænsning Probleoruleringen ortæller HVAD gruppen vil arbejde ed, en ikke hvordan eller hvor bredt/snævert an vil arbejde. Deror agrænses projektet : I projektagrænsningen okuseres projektet under hensynstagen til gruppens ressourcer og interesser. Metode og teorivalg agrænser også projektet. HUSK at agrænsninger skal være begrundede 17 Projektagrænsning - eksepel Hensigten ed udvikling a prograet er at løse dét proble, so er valideret genne probleanalysen. So en del a løsningen bruges Struktureret Progra Udvikling (SPU). Projektgruppen har valgt at inddrage udvalgte eleenter ra SPU, so alle er hentet i Håndbog i struktureret prograudvikling. Der udarbejdes en kravspeciikation, hvor projektgruppen har valgt at okusere på lg. punkter: Systebeskrivelse, systedesign og krav, eksterne grænseladekrav, systebegrænsninger, proil a brugergruppe og algoritebeskrivelse. SPU-odellen bliver ikke anvendt stringent. I stedet har projektgruppen konstrueret en SPU-odel 18 specielt egnet til udviklingen a ACpro. 9

10 Projektagrænsning eks. ortsat I orbindelse ed prograets eekt oretages en retrospektiv analyse. Pga. anglende oplysninger har det ikke været uligt at genneøre analysen so ønsket. Projektgruppen har valgt at udøre den ed de tilgængelige oplysninger. Yderere vil der i analysen blive beskrevet, hvordan en tilstedeværelse a de anglende oplysninger vil påvirke analysens resultat. I saenligningen a ACpro ed eksisterende beslutningsstøttesysteer, har projektgruppen valgt udelukkende at saenligne TREAT, guidelines og ACpro ed den epirisk ordinerede behandling i klinisk praksis. 19 Rapport struktur i orhold til Aalborg odellen 20 10

11 Gruppen et saenrend a personligheder 21 Gardners syv intelligenser Logisk ateatiske Sproglige Musikalske Rulige/visuelle Kropslig Personlig Sociale 22 Billede: 11

12 Jungs personlighedstyper Sansning Introvert Følen Tænkning Ekstrovert Intuition 23 Funktioner og roller i gruppen 24 12

13 Roller i gruppen I starten a projektperioden dannes uorelle roller : Lederen Prygelknaben Festaben Klovnen Den ansvarlige Den sociale igangsætter OSV 25 Roller i gruppen Socialisering og proessionalisering a gruppen De uorelle roller er led i en socialiseringsproces Specielt i starten a uddannelsen har studerende et stort behov or at socialisere Skelne elle Socialisering og Proessionalisering - Disciplinering 26 13

14 Pause Deadline is deadline! 27 Belbins tearoller 28 14

15 Organisator Slideren Praktisk sans Disciplineret Systeatisk Pålidelig Har tilpasningsevne Sans or det realistiske og relevante 29 Opstarter Indpiskeren Motiveret ed asser a drive Oensiv Handlingsorienteret Resultatorienteret Udadvendt Trives under pres 30 15

16 Koordinator Dirigenten Tager gerne ordet Evnen til at skabe holdølelse Moden Tillidsvækkende God til at uddelegere opgaver God til at kobinere orskellige ærdigheder 31 Ideand Nytænkende Kreativ Fantasiuld Selvstænding Indadvendt Facilitator God til at løse koplicerede problestillinger i opstartsasen 32 16

17 Kontaktskaber Entusiastisk Hurtig reagerende Udadvendt Netværksskabende Nysgerring Snakkende God til at kounikere ud ad til og give eedback til sit bagland 33 Analysatoren Seriøs Fornutig Jordbunden Går i detaljen Kritiske sans Tænker over tingene ør beslutninger træes God til at vurdere or og iod 34 17

18 Foridler Ogængelig Bekyrer sig o andre Fleksibel og tilpasningsvillig Klar på et koprois Skaber god stening Konliktsky God til at sørge or de sociale arrangeenter i en gruppe 35 Aslutteren Vedholdende Indadvendt Præcis Har stor koncentration Holder ålet klart God til at overholde planer Har øje or enkelthederne 36 18

19 At diciplinere gruppen Hvilken rolle har jeg i gruppens projektarbejde? Hvordan passer det saen ed resten a gruppeedleernes roller? Hvordan inder vi en balance ielle at udnytte og udvikle vores individuelle kopetencer? 37 Hvad er en saarbejdsatale? En saarbejdsatale er et dokuent, so sikrer at de enkelte individer handler so gruppen orventer. Dens eekt ahænger dog a: at atalerne er kort og præcist oruleret at der er lertal i gruppen or at atalen er relevant at atalen er godkendt a iplicerede indenor og udenor gruppen, herunder vejlederne at det på orhånd diskuteres, hvad der sker hvis atalerne brydes 38 19

20 Saarbejdsatalens 3 hovedpunkter Indholdet er ote opdelt i ataler o: 1. Projektarbejdets ål og styring Hvilke ærdigheder ønsker vi at opnå i orhold til projektarbejdets 3 agligheder Hvordan vil vi styre vores arbejdsproces Hvordan skal vores arbejde dokuenteres 2. Gruppesaarbejdet Hvilke adærd vil vi acceptere ra gruppeedleerne (krav), og hvilke ærdigheder vil vi reelske (ål) 3. Saarbejdet ed vejleder Hvilke orventninger har vi til vores vejleder, og hvilke orventninger har han/hun til os - og hvilke betingelser kan vi ud ra dette blive enige o 39 Projektets ål (HVAD - spørgsål) Er der nogle etoder/teorier, so jeg gerne vil have aprøvet, og er gruppen positivt stillet, hvis probleeltet åbner or uligheden. Hvilket abitionsniveau har jeg or projektets endelige resultat, og er det i overenssteelse ed gruppens

21 Projektets ål - eksepler Vi er enige o, at vi så vidt uligt gerne vil have den grundlæggende terodynaiske viden i orhold til ændringer i vejrorhold. Vi vil gerne opnå en viden o livscyklusvurderinger, og en orståelse or hvilke styrker og svagheder dette værktøj har i orhold til at saenligne produkters iljøbelastning. En a gruppens edleer har et godt kendskab til Excel, og det er gruppens ønske, at alle edleer skal lære a dette og opnå en viden på brugerniveau Gruppen sigter på et resultat, der er koncist i sit resultat dvs. at der er lagt lige vægt på alle tre agligheder. 41 Projektets styring Behov or proessionelle roller Koordinator Mødeleder / Ordstyrer Sekretær / Reerent Vejlederkontakt Igangsætter 42 21

22 Projektets styring Arbejdsdeling / Arbejdet i undergrupper Fælles disposition Morgenøder / Ad hoc øder Koordinering Forater Skriveproces / Retteproces 43 Projektets styring Tidsplanerne Hvornår laves ørste tidsplan Deadlines? Hvor ange? Flere niveauer Opdatering Opsaling a eraringer o tidsorbrug på opgaver Hve er ansvarlig 44 22

23 Gruppesaarbejde - HVORDAN Gruppeøder - hvor tit og hvor streng er ødepligten skal der være dagsordener or øder, ordstyrer og reerent. Organisering a arbejdet hvordan uddelegeres arbejdet, skal alle arbejde ed alle agligheder, hvor tit skal arbejdsblade koenteres i gruppen. Dokuentation a projektarbejdet skal der øres en projektdagbog og hvad skal den indeholde Dokuenthåndtering, hjeesider v. hvordan sikres versionsstyring, opdatering a hjeeside v Hvordan orholder gruppen sig til hjeearbejde, weekendarbejde og er det ens egen sag o an vil øde til SE eller PE-kurser Hvordan vil gruppen opretholde et godt arbejdsklia Hvordan vil gruppen udveksle viden 45 Gruppesaarbejde - eksepler P1 1 Arbejdsindsats stk. 1 Det orventes, at alle edleer a gruppen har lavet det atalte arbejde til det atalte tidspunkt. stk. 2 Det orventes, at alle edleer a gruppen leverer det bedst ulige ateriale, når personen har ået en opgave. Herunder orventes det, at personen selv har læst korrektur på sit ateriale. stk. 3 Det orventes, at alle de, iølge logbogen, atalte deadlines overholdes. Er dette ikke uligt, skal det angives i logbogen hvoror tidsgrænsen ikke er overholdt. stk. 4 Ved arbejde i gruppen orventes det, at der leveres en seriøs arbejdsindsats, når et lertal i gruppen ønsker det. Et øde kan på baggrund a et lertal i gruppen hæves, hvis det ikke ører til noget dvs. hvis arbejdsoralen er hensigtsæssig lav. stk. 5 Det bestræbes at alle diskussioner oregår uden ordstyrer, en i tilælde a voldso diskussion bliver der påsat ordstyrer. stk. 6 Det bestræbes at iniere overlødige diskussioner

24 2 Freøde stk. 1 Med indre der atales andet, er der ødepligt til alle orelæsninger or alle gruppens edleer. stk. 2 Med indre der atales andet, er der ødetid hver orgen kl. 8:15. Dette gælder uanset o der er orelæsning eller ej. stk. 3 Individuelt ravær atales i så god tid so uligt og bør inieres. stk. 4 Ved sygdo og hindringer so ikke kan orudses gives der besked ved e-ail til hele gruppen sat SMS til in. 1 person ra gruppen. 3 Sanktioner stk. 1 For så overtrædelser, hvortil der gives en tilpas god (kreativitet belønnes :-) orklaring, accepteres en undskyldning, sat en indre bøde i or a en gruppebajer. stk. 2 Ved gentagne, alvorlige overtrædelser, kan det koe dertil, at det er nødvendigt at side et edle a gruppen ud. Her tænkes specielt på anglende alevering a projekt arbejde op til deadline, der vil påøre resten a gruppen unødvendigt stress. 47 Vejledersaarbejde - spørgsål Hvilke orventninger har I til vejlederens rolle. Vejlederøder hvor tit kan der holdes vejlederøde, og hvorvidt skal der orelægge en dagsorden og et reerat a vejlederøderne, og hvorvidt skal der være ællesøder (hoved & bivejleder begge til stede). Hvordan skal arbejdsblade aleveres, og hvornår skal de senest aleveres or at å koentarer til et vejlederøde HUSK at ovenstående skal præciseres og diskuteres or både bi- og hovedvejleder

25 Vejledersaarbejde en odel En rigtig god odel or saarbejde ed vejlederen er at tilsende ha/hende lg. inoration 1-2 dage orud or vejlederøderne: Hvad har hve arbejdet ed siden sidst + de tilhørende arbejdsblade (incl. oratternavne) Hvad laver vi lige nu Hvor vil vi gerne have hjælp ra vejlederen Dagsorden or ødet 49 Vejledersaarbejde En LÆRER underviser, giver opgaver, retter, oridler, kontrollerer og vurderer. En VEJLEDER giver råd, stiller spørgsål, reer releksion, diskuterer og evaluerer. Der er en PROCESORIENTERET del a vejledningen, so handler o at hjælpe gruppen ed at orbedre saarbejdet, planlægningen og læringen. Der er en PRODUKTORIENTERET vejledning so hjælper gruppen ed løsningen, et evt. produkt sat ikke indst saenhængen i projektrapporten. Vejledere er FORSKELLIGE - nogle okuserer på produktet andre på processen, nogle betragter grupperne so selvstyrende andre kan ikke lade være ed at styre selv

26 Projektvejledning 51 Vejledningens or Fire orer or vejledning: Produktvejledning Procesvejledning Laissez-aire vejledning Kontrolvejledning 52 26

27 Produktvejledning Fokuserer på aglig viden Lægger vægt på en konsistent og saenhængende projektrapport Er løsningsorienteret Giver ideer, orslag og svar Er produktorienteret Sørg or at å lavet en disposition over rapporten så tidligt so uligt 53 Procesvejledning Fokuserer på erkendelsesprocessen Vejleder i gruppesaarbejde Stiller spørgsål i stedet or at angive løsninger Freer releksive processer Er procesorienteret Prøv at opstille nogle spørgsål, so kan styre jeres arbejde den næste tid 54 27

28 Laissez-aire vejledning Lader gruppens lyst være styrende or projektet Roser og opuntrer til selvstændigt arbejde Deonstrerer anglende engageent Giver overordnede, uorpligtende og tilældige koentarer Minierer sit tidsorbrug til vejledning Nå, en det går jo godt, så er der jo ingen grund til at jeg 55 Kontrolvejledning Sætter gruppen på prøve Gør projektet til én lang eksaen Fokuserer på bedøelsen Fokuserer på den enkelte studerendes kundskab Kan du ikke lige gå op til tavlen og udlede den orel, so I har anvendt på side 10, så vi kan se o I alle har orstået det

29 Tænk lige over. Hvilken type vejledning ville I oretrække i de orskellige aser a projektet Produkt, proces, laissez-aire eller kontrol vejledning 57 PAUSE Adas trust building exercise 58 29

30 Vejledersaarbejde eksepler P1 4 Vejleder stk. 1 Gruppen har pligt til at alevere ateriale via e-ail til vejlederen senest kl. 12 dagen ør aterialet skal behandles. stk. 2 Gruppen orventer satidig, at vejlederen har læst aterialet, og koer ed konstruktiv kritik. stk. 3 Gruppen eterstræber at planlægge vejlederøder en åned re ad gangen. stk.4 Der skal laves dagsorden til alle vejlederøder. 5 Faste rutiner stk. 1 Tidsplan skal opdateres, revurderes og evalueres andag eteriddag, hvoreter den ailes rundt til alle edleer a gruppen. stk. 2 Der skal være sekretær til vejlederøderne. Denne arbejdsopgave skites gruppeedleerne til (alabetisk). stk. 3 Opgaven ed postahentning går også på skit elle gruppens edleer (igen alabetisk). 59 Studerendes ening o GOD vejledning Overblik i kaos Skærer igenne i kritiske situationer Præsenterer ikke løsninger Stiller aciliterende spørgsål Gruppen styrer selv projektet Vejlederen er vel orberedt og godt inoreret 60 30

31 Studerendes ening o DÅRLIG vejledning Vejlederen udtaler sig ikke o gruppens konlikter/interne probleer Vejlederen giver ikke konstruktiv eedback Viser ingen interesse or projektet og/eller de studerende Er dårligt inoreret o gruppens arbejde og arbejdsproces Vejlederen tager agten over projektet og de studerendes læreproces 61 Hvad kan gå galt i saarbejdet? 62 31

32 Forskellige orventninger Projektets or og indhold Studiets ål Vejledernes orventninger Studerendes orventninger 63 Projektplanlægning og projektstyring Projektets ål og raer Aktivitetsdiagra Hvor lang tid tager en giver opgave? - o hvordan an gætter kvaliiceret Tidsplan Justering a tidsplan sat opsaling a eraringerne 64 32

33 Projektets ål og raer 65 Vær sikker på at i er enige o ålet, ellers når i det ikke! 66 33

34 Tag hensyn til jeres orskellige orudsætninger

35 4-ase odel a et Projekt Studenter Projekt For bredt Industrielt Projekt Pr.A Analyse Design Ipleentation Test Løsning Eller An. Studenter Det ideelle Projekt For salt Studenter Projet 69 14X 6X 6X 10X 2X 8X 10X 4X 2X 2X X X 4X Ialt: 70X 70 35

36 Hvordan inder vi X? Vi skal bruge 70 X Der er 6 personer i gruppen Der er 35 halve projektdage til alevering Hvad er så X? X = 35/70 [½projektdage] = ½ [½projektdage]? X = (35/70)x6 [½persondage] = 3 [½persondage] 71 Uge dag F o t o o t o o t o t 72 36

37 37 73 Probleanalyse 6 t o t o o t o o t o F dag Uge 74 Kravspeciikation 3 Procesanalyse 3 Probleanalyse 6 t o t o o t o o t o F dag Uge

38 Probleanalyse Uge 43 dag F 44 o 45 t o 46 o 48 t o 49 o t 50 o 51 t 6 Procesanalyse 3 Kravspeciikation 3 Valg a delproces 6 Kodning delproces 2 Kodning delproces 2 Procesodel 2 Procesodel 2 Kodning odel 4 Test+vurdering 6 Teknologi..+saund6 Aslutning 6 75 Gannt kort (kalenderplan) 76 38

39 Justering a tidsplan Ved hver overskredet ilepæl/deadlines vurderes: Hvoror har det taget længere tid? Kan vi arbejde orsinkelsen ind? Kan vi organisere arbejdet på en anden åde? Kan vi skære noget a projektet ra? Hvad bliver konsekvenserne a vores orskellige valguligheder? 77 Opgaveregning i grupperne Undersøg jeres initierende proble: 6 H-odellen og/eller Port It Brain stor Eller: 1. Find ud a hvor eget tid I har til projektarbejde i resten a P1. 2. Lav et overordnet aktivitetsdiagra or de store projektaser og sæt deadlines or de. 3. Lav en ere detaljeret tidsplan or projektorløbet ra nu og re til næste store deadline. 4. Lav ataler o hvordan I vil styre projektet, herunder overvåge og revidere tidsplanen