Vandplan 1.2 Limfjorden og Natura 2000 planer. Vandplanen

Transkript

1 Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljłforvaltningen Stigsborg Brygge Nłrresundby Tlf Fax stab.miljoe@aalborg.dk Limfjordsr dets hłringssvar Vandplan 1.2 Limfjorden og Natura 2000 planer Dato: J. nr.: Init.: Limfjordsr det vil i det fłlgende komme med bem rkninger og anbefalinger til udkast til Vandplan 1.2 Limfjorden og til Natura 2000 planerne. At opn henholdsvis god łkologisk tilstand og gunstig bevaringsstatus i vand- og naturomr der, i oplandet til og i selve Limfjorden, er efter Limfjordsr dets opfattelse en utrolig vigtig og sp ndende udfordring for kommunerne. Limfjordsr det h ber med dette hłringssvar, at bidrage til et optimalt arbejdsgrundlag for opgaven. Hłringssvaret er vedlagt to tekniske baggrundsnotater, som supplerer og uddyber Limfjordsr dets anbefalinger: Notat for henholdsvis Vandplan Limfjorden 1.2 og Natura 2000 planer. Vandplanen Hłringsprocessen Der er af Miljłministeriet nedsat en lang r kke arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at kvalificere grundlaget for Vandplanerne indenfor spildevand, vandlłb, vandindvinding, markvanding samt słrestaurering. Resultaterne fra disse arbejdsgrupper er planlagt afrapporteret i januar Da grupperne i starten af februar endnu ikke har afsluttet deres arbejde, har det ikke, eller kun i meget begr nset grad, v ret muligt at inddrage resultater og konsekvenser af gruppernes arbejde i Limfjordsr dets hłringssvar. Limfjordsr det vil gerne p pege det uheldige i, at der ikke er mulighed for at kommentere et f rdigt udkast til Vandplanen for Limfjorden. Limfjordsr det har en klar forventning om at blive inddraget ved ndringer, p baggrund af resultater fra arbejdsgrupper og udvalg. Limfjordsr det finder, at det er relevant og nłdvendigt under de givne vilk r, at tage forbehold, b de hvad ang r Vandplanens łkonomiske foruds tninger, samt styring og m lopfyldelse i n rv rende hłringssvar. Sammenh ng mellem indsats og finansiering Det er endnu ikke klart, hvordan finansieringen for indsatsen skrues sammen. Det er dog Limfjordsr dets opfattelse, at der ikke er afsat tilstr kkelige midler, til gennemfłrelser af indsatserne p bl.a. vandlłbsomr det, og der er s ledes et behov for en n rmere redegłrelse for finansieringen. Formandskab: N stformandskab: Morsł Kommune, Teknik- og Miljłforvaltningen Struer Kommune, Natur- og Miljłafdelingen Jernbanevej 7 Tlf stergade 13 Tlf Nykłbing Mors Fax naturogmiljoe@morsoe.dk 7600 Struer Fax teknisk@struer.dk

2 Limfjordsr det anbefaler, at der som grundlag for den endelig Vandplan er sikret klar og entydig sammenh ng mellem ambitionsniveauet for indsats og de łkonomiske midler, der er afsat til opgaven, samt at kommunerne f r fuld łkonomisk kompensation til den ekstraordin re administrative indsats ved planl gning og gennemfłrelse af opgaven. Limfjordsr det finder det yderst vigtigt, at de łkonomiske midler - g ldende for s vel den egentlige indsats som den ekstraordin re administrative opgave - ikke fordeles efter DUT-princippet, men i stedet fłlger indsatsen. Datagrundlaget og overv gningsprogrammet Limfjordsr det har tidligere kommenteret Statens udkast til overv gningsprogrammet. Limfjordsr det finder, at det er meget vigtigt, at der er sammenh ng og synergi mellem Vandplanerne og det kommende overv gningsprogram og gentager derfor denne problemstilling i indev rende hłring. Limfjordsr det understreger i den forbindelse, at mangelfuld overv gning vil forhindre viden om, hvorvidt den łnskede effekt (m let) er n et. Limfjordsr det foruds tter, ved efterfłlgende vurdering af effekt af indsats, at kommunerne udelukkende bliver m lt p igangs ttelse af aftalte tiltag og ikke p den samlede m lopfyldelse i Limfjordsr det anbefaler, at nyeste data anvendes som grundlag for indsats, at Statens overv gningsprogram sikrer, at effekterne af indsatsen kan dokumenteres, og endelig at den nłdvendige viden tilvejebringes og kan inddrages i 2. planperiode. Endvidere finder Limfjordsr det, at der er behov for en beskrivelse af, hvordan ny viden, der fremkommer indenfor planperioden, behandles. Limfjordsr det vurderer desuden, at den anvendte model, Øn for hele Limfjorden, inden n ste planperiode błr udbygges med modeller for de delomr der af fjorden, som er s rlige s rbare. M lrettet indsats Det fremg r af Vandplan 1.2 Limfjorden, at der er opstillet et indsatsprogram, som under de givne omst ndigheder opstiller en omkostningseffektiv kombination af virkemidler med det form l, at opn m lopfyldelse. Limfjordsr det har tidligere, bl.a. i bem rkninger til idøfasen, lagt v gt p prioritering af indsatserne s dan at p virkninger błr begr nses ved kilden og derefter inden udledning til fjorden og til sidst konkrete tiltag i fjorden. Det er fortsat r dets prioritering. Tilsvarende er det fortsat r dets opfattelse, at de tiltag der er nłdvendige for at n m let skal placeres m lrettet, s dan at samme reduktionsm l n s med mindre indsats. Det er Limfjordsr dets opfattelse, at en yderligere opdeling af Limfjorden vil give et bedre grundlag for m lrettet indsats. Limfjorden er kun delt op i tre omr der: Hjarb k Fjord; Skive Fjord, Lovns- og Risgaarde Bredning samt den resterende del af Limfjorden. Det er Limfjordsr dets vurdering, at Limfjordens delomr der varierer s meget, at m ls tning, tilstandsvurdering og indsats skal afspejle denne variation, og at Limfjorden s ledes błr inddeles i yderligere delomr der. For s vidt ang r fordelingen af de m lrettede virkemidler, er der ikke stillet krav vedr. placering og det er dermed i princippet muligt, at placere hovedparten af virkemidlerne i Langerak omr det. Dette velvidende, at vandskiftet i Limfjorden netto er en łstg ende strłm. Sidst n vnte betyder, at tiltag i den vestlige del / 2

3 centrale del af Limfjorden i princippet vil kunne gavne stłrre dele af fjorden end tiltag i eksempelvis Langerak-omr det. En opdeling i flere omr der vil bedre kunne styre indsatsens placering. Limfjordsr det łnsker en dialog mellem Staten og Limfjordsr det om en mere hensigtsm opdeling af Limfjorden. ssig Limfjordsr det finder det meget vigtigt, at der allerede i den Vandplan, der nu er i hłring, indarbejdes en fleksibilitet for s vidt ang r valg af virkemidler. Kommunerne błr derfor f stłrre kompetence, ansvar og mulighed for frit at kunne v lge omkostningseffektive virkemidler for en del af den nłdvendige indsats beskrevet i Vandplanen. Dette łnske om fleksibilitet finder Limfjordsr det ligeledes meget centralt i forhold til indsatsen ved udmłntning af det resterende reduktionsbehov af kv lstof de ton p landsplan. Som Limfjordsr det har forst et det, s er der lagt op til en fuldst ndig adskillelse mellem vandplaner og husdyrgodkendelser (dog er der et uafklaret punkt vedr. oms ttelige N-kvoter, som tidligere omtalt). Vi m derfor g ud fra, at efter indfłrelse af vandplanerne, s vil husdyrbrugslovens NFI-krav og nitratklassekrav v re ekstra i forhold til de generelle krav via głdningsreglerne og desuden ogs ekstra i forhold til b de vandmiljłplanens generelle og m lrettede krav. Selv under disse foruds tninger kan der dog opst konflikt i forhold til administration efter Husdyrgodkendelsesloven. Derfor błr s danne konflikter forebygges. Ekstra efterafgrłder har indtil nu v ret langt den foretrukne projekttilpasning i miljłgodkendelserne. Kravet i vandplan for Limfjorden om % oplandsbestemte efterafgrłder vil give problemer for visse s dskifter. Det drejer sig fłrst og fremmest om kv gs dskifter med 2,3 De/ha, her vil der n ppe blive plads til efterafgrłder udlłst af en miljłgodkendelse, da man s let kommer t t p eller op p 100 % med roer, gr s eller gr sefterafgrłder. I praksis skal der v re en vis procentdel uden efterafgrłder for at kunne foretage kvikbek mpelse og for at f s dskiftet til at fungere. Ogs andre s dskifter kan f problemer. Endvidere kan detaljerede bindende vilk r om efterafgrłder i miljłgodkendelser v re stillet ad hensyn til grundvandsbeskyttelse (nitratfłlsomme indvindingsomr der / NFI-omr der) og er derfor specifikt bundet til bestemte marker, mens efterafgrłder med det form l at reducere kv lstoftab til Limfjorden kan placeres mere fleksibelt. Limfjordsr det vil derfor głre opm rksom p vigtigheden af hensynet til grundvandsbeskyttelsen (NFIomr der) i den model, der v lges ved fastl ggelse af den nłdvendige indsats til reduktion af kv lstof til Limfjorden. Den argumentation der l gger bag at undlade at placere ekstra efterafgrłder i słoplande błr tilsvarende anvendes i forbindelse med oplande til v domr der. Endelig er der store variationer i reduktionskapacitet mellem forskellige arealer indenfor oplandene. Hvis det var muligt at m lrette indsatsen mod de s rligt s rbare arealer (dvs arealer med lav reduktionskapacitet) ville samme reduktionsm l kunne opn s med v sentlig mindre indsats. En foruds tning for at den m lrettede indsats reelt giver den łnskede effekt, er at indsatsen sker p baggrund af et v sentlig mere detaljeret grundlag end gennemsnitlige reduktionskapacitet for oplande, som er grundlaget for udpegningen af nitratklasseomr derne. 3

4 Udskydelse af kv lstofreduktion Miljłministeren har tidligere i 2010 besluttet en time out for s vidt ang r de oms ttelige kvoter svarende til ton N p landsplan. Limfjordsr det er enig i, at det var rigtigt, at genoverveje brugen af oms ttelige kvoter som virkemiddel. Ifłlge materialet fra forhłringen svarer det imidlertid til en reduktion p ton N som er taget ud af Vand- og Naturplanerne. Der foreligger s ledes ikke en vedtaget plan og heller ikke et forslag til, hvordan miljłbelastningen p ton N skal fjernes fra Limfjorden, s det endelige m l i Vand- og Naturplanerne kan blive opfyldt, herunder opn else af gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper i Natura 2000 omr der. Dette betyder, at kommunerne i sagsbehandlingen efter husdyrgodkendelsesloven forsat skal inddrage denne belastning, n r de kumulative effekter p et Natura 2000 omr de i Limfjorden vurderes. Dette kan f v sentlig betydning for nogle landm nds udviklingsmuligheder. Selv om Limfjordsr det er enig i, at det var rigtigt at genoverveje brugen af oms ttelige kvoter som virkemiddel, er det i lyset af ovenst ende meget beklageligt, at spłrgsm let om virkemidler til at n reduktionen p de ton N er uafklaret. Dette uafklarede spłrgsm l giver endvidere kommunerne vanskeligheder i forhold til at efterleve den af Vandplanens retningslinjer, der siger at tilladelse til łget p virkning af vandmiljłet i et opland, hvor miljłm l ikke er opfyldt, som udgangspunkt fłrst kan meddeles, n r det er godtgjort, at miljłm let uanset tilladelsen, kan n s ved hj lp af andre tiltag. Limfjordsr det opfordrer til, at der sker en hurtig afklaring af, hvordan denne retningslinje kan efterleves samtidig med, at der ikke i planen er beskrevet, hvordan den nłdvendige indsats skal n s. Havne Limfjordsr det er enig i, at der błr v re undtagelsesbestemmelser for havnene m.v., men finder det i łvrigt vanskeligt, at kommentere p denne del af planen, idet teksten endnu ikke foreligger, men er under udarbejdelse i en arbejdsgruppe. Limfjordsr det anbefaler, at havnene m ls ttes som st rkt modificerede omr der i 1. planperiode. S fremt Staten ikke fłlger denne anbefaling, anmoder Limfjordsr det om en pr cisering af, hvordan kommunerne skal administrere havnene, indtil der foreligger en endelig afklaring af, hvordan havnene afgr nses, i forhold til at opfylde m let om god łkologisk tilstand. Vandlłb I forhold til kommunernes opgave i forbindelse med Vandplanerne fylder indsatsprogrammet i vandlłb meget. Det drejer sig prim rt om ndret vandlłbsvedligeholdelse (grłdesk ringspraksis), fjernelse af sp rringer og vandlłbsrestaureringer. Anvendelse af disse virkemidler giver anledning til en r kke udfordringer, herunder de administrative omkostninger. ndringen af grłdesk ringspraksis kan som udgangspunkt ingen steder indeholdes i de nuv rende regulativers rammer, hvorfor der skal kłres en till gsregulativproces forud for ophłr eller reduceret vedligeholdelse. Af opgaver udover selve udarbejdelsen af till gsregulativet kan n vnes besigtigelse, konsekvensberegninger, offentliggłrelse, młder, behandling af indsigelser og evt. p klage. 4

5 En s rlig problemstilling er at bedłmme konsekvenserne af ndret vedligeholdelse i private vandlłb, da kommunerne i mange tilf lde ingen viden har om disse vandlłb. Limfjordsr det finder, at der er behov for en pr cisering af modelv rktłjet, herunder hvilke kriterier der skal ligge til grund for konsekvensberegningerne, samt finansiering af opgaven. Limfjordsr det finder, at det meget vigtigt, at tidsfrister for implementering af handleplanerne tager hensyn til realistiske sagsbehandlingstider i g ldende lovgivning herunder klagemyndighedernes sagsbehandlingstider eller at der gennemfłres regelforenkling. Et andet virkemiddel til opn else af god tilstand i vandlłbene er vandlłbsrestaurering. Flere steder er det sammenfaldende med private vandlłbsstr kninger. I cirkul re til vandlłbsloven st r der at: nskes et privat vandlłb inddraget under et restaureringsprojekt iv rksat af vandlłbsmyndigheden, m vandlłbet forinden overtages som offentligt. Limfjordsr det głr opm rksom p, at det vil have betydelige łkonomiske konsekvenser og v re tidskr vende for kommunerne, hvis de private vandlłb skal optages som offentlige inden et restaureringsprojekt kan gennemfłres i de private vandlłb. En anden vigtig problemstilling er refusion af udl g for gennemfłrelse af indsatser. Nogle Kommuner er begyndt at gennemfłre indsatserne, der er udpegede i Vandplanen, fx fjernelse af sp rringer. Det kan endvidere forventes, at flere kommuner planl gger at gennemfłre vandlłbsprojekter allerede fra Under de nuv rende forhold kan kommunerne typisk opn 50 % medfinansiering via tilskud fra FłdevareErhverv til gennemfłrelse af projekterne, mens kommunerne kan opn 100 % gennem Grłn V kst. Enkelte projekter har anl gssummer p over 1 mio. kr., og den endelige prioritering af de planlagte projekter vil derfor afh nge af, om der er mulighed for fuld medfinansiering. Limfjordsr det p peger, at det er vigtigt, at f en hurtig afklaring af, om kommunerne kan f refunderet de afholdte udl g til de projekter, der er opstartet/gennemfłrt op til eller under selve vedtagelsen af Vandplanen. Ellers vil der v re risiko for, at de indsatser som nu er i gang i de enkelte kommuner vil blive sat i bero. Der er uklarhed i vandlłbsloven, fremsat i hłring 1. juli Der fremg r krav til kommunerne om at gennemfłre vandplanen, mens fłdevareministeren har mulighed for, indenfor bevillinger, at yde tilskud til lodsejere, der f r tab, som fłlge af eksempelvis en restaurering. Umiddelbart lader det til, at kommunerne kan komme i den situation, at de er forpligtede til at gennemfłre handleplanen, men at der ikke er bevilget nok penge, til erstatninger fra Statens side, hvorefter kommunerne lades tilbage med regningen. Lignende problemstilling er relevant i forhold til virkemidlet ndret vedligeholdelse. I lyset af ovenst ende vurderer Limfjordsr det, at det er Statens forpligtigelse at sikre, at kommunerne ikke kommer i den situation, at de er forpligtigede til at gennemfłre handleplanen, men at der ikke er bevilget tilstr kkeligt med penge til erstatninger fra Statens side. Słer Limfjordsr det bem rker, at det i Vandplanen forventes, at blot 15 ud af 158 słer opfylder miljłm let i For resten er indsatsen udskudt til n ste planperiode, og for langt hovedpartens vedkommende p grund af manglende viden. 5

6 Limfjordsr det finder det ikke sandsynliggjort, at den słoverv gning, der er planlagt i overv gningsprogrammet, er tilstr kkelig til, at skaffe den nłdvendige viden, som grundlag for fastl ggelse af indsatsbehov for m lopfyldelse. I Vandplanen er der ikke fastsat specifikke krav til, at der ikke m ske en fortsat ophobning af fosfor i jorderne, i oplandet til słer med udskudte tidsfrister, idet det formodes, at intern belastning er rsagen til manglende opfyldelse, eller at der mangler viden. Limfjordsr det finder imidlertid, at ekstern tilfłrsel af fosfor til słerne ikke kan udelukkes, og at ekstern belastning i słer med udskudte tidsfrister kan vanskeliggłre m lopfyldelse. Limfjordsr det antager, at retningslinje 5, hvoraf det fremg r, at kommunerne i sin administration skal tilstr be en fortsat reduktion i fosfortilfłrslen til vandomr derne, har baggrund i lignende overvejelser. R det finder retningslinjen uklar. Limfjordsr det anbefaler derfor, at det i Vandplanens retningslinje 5 tydeliggłres, i hvilket omfang kommunerne i sin udłvelse af myndighedsopgaver er forpligtiget til at reducere fosfortilfłrslen til vandomr der udover planens indsatskrav. Grundvand Der er i udkast til Vandplanen ingen planlagte indsatser p grundvandsomr det i 1. planperiode, hverken i forhold til kvantitet eller kvalitet. Udskydelse af indsats som fłlge af grundvandets kvantitative eller kemiske p virkninger af vandlłb, słer, kystvande og terrestriske naturtyper er begrundet med manglende viden, herunder beregningsmetoder til at redegłre for den kvantitative og kemiske kontakt mellem grundvand og vandlłb, słer og terrestriske naturtyper. Limfjordsr det finder det beklageligt, at der ikke vil ske indsats i 1. planperiode, da eksempelvis grundvands indhold af nitrat har negativ betydning for m lopfyldelse i vandlłb. Vandplanens indhold af retningslinjer vedr. grundvandsbeskyttelse er utilstr retningslinjer i de tidligere regionplaner. kkelige i forhold til Det er Limfjordsr dets opfattelse, at kommunerne i fłrste planperiode vil komme til at st i et uheldigt tomrum i forhold til grundvandsadministration, dels p grund af manglende operationelle retningslinjer, dels manglende beregningsmetoder. Natura 2000 planer I forhold til hłringssvar til Natura 2000 planerne har Limfjordsr det valgt, at fokusere p problematikken omkring synergien mellem Vandplanen og Natura 2000 planerne. Limfjordsr dets hłringssvar er s ledes ikke udtłmmende i forhold til eventuelle łvrige problemstillinger herunder det faglige grundlag og finansiering. I Vandplan for hovedvandopland 1.2. Limfjorden fremg r det i indledningen, at Natura 2000-planerne foreskriver nłdvendig indsats for at sikre gunstig bevaringsstatus i omr derne. Denne indsats vil i mange tilf lde have samme karakter, som den indsats der er nłdvendig, for at opn god łkologisk tilstand i vandomr derne. Ifłlge Vandplanen er det słgt, at udnytte denne synergi. Marine Natura 2000 omr der 6

7 Limfjordsr det mener dog ikke, at dette er indfriet for s vidt ang r reduktionen i n ringsstofbelastningen til de marine Natura 2000 omr der. Denne synergi vil i hłjere grad kunne udnyttes, hvis Limfjorden som n vnt tidligere opdeles mere hensigtsm ssigt. Eksempelvis i forhold til Halk r Bredning, der er en del af Natura 2000 omr de nr. 15, m det vurderes, at der som fłlge af de naturgivne forhold kun kan ske forbedringer i tilstanden i denne del af Limfjorden ved tiltag i selve oplandet til bredningen. Ses der p oplandet til Limfjorden, er oplandsarealet til det relativt lukkede system Halk r Bredning meget stort i forhold til det marine areal af Bredningen. Samtidig er husdyrtrykket i oplandet til Halk r Bredning det stłrste overhovedet i Limfjordsomr det (1,26 DE/ha i 2007). Dette indikerer som n vnt, en potentiel stłrre belastning af dette delomr de sammenlignet med de łvrige Limfjordsomr der, som der ikke tages hłjde for i udkastet til Vandplanerne. Halk r Bredning er lavvandet og man ville, ved lave koncentrationer af n ringssalte forvente, at de langsomt voksende og fler rige planter (herunder legr s) og makroalger dominerede. I omr der med kraftig n ringssaltbelastning ndres vegetationssammens tningen dog typisk, mod en dominans af tynde, hurtigtvoksende og ofte en rige algearter som eksempelvis lłstliggende słsalat m.v. Halk r Bredning er en del af Habitatomr de nr. 15 og hele bredningen er udpeget som naturtype 1160 (Stłrre lavvandede bugter og vige). I basisanalysen blev det vurderet, at arealerne med naturtype 1160 i Habitatomr de nr.15 har en ringe naturtilstand, som fłlge af eutrofiering. Tilsvarende er det i de tidligere amters Limfjordspjece anbefalet, at reduktionen i tilfłrsel af n ringsstoffer til Limfjorden fłrst og fremmest błr ske i s rligt fłlsomme omr der, herunder oplandet til Halk r Bredning. Limfjordsr det vurderer, at Halk r Bredning ikke kan opn en god bevaringsstatus som kr vet i forhold til habitatreglerne medmindre, der stilles et s rskilt reduktionskrav i udkastet til Vandplanen. Dette skal sikre, at naturtype 1160 og det łvrige udpegningsgrundlag ogs i denne del af Natura 2000 omr det opn r en god tilstand. Supplerende til ovenst ende mener Limfjordsr det, at Vand- og Naturplanerne burde samment nkes endnu mere s ledes, at v domr deprojekter op til de marine fuglebeskyttelsesomr der blev fremmet med det m l, at skabe gode betingelser for nogle af de fugle, der er en del af udpegningsgrundlaget samtidig med, at der sikres en omkostningseffektiv reduktion af kv lstofbelastningen p is r s rbare Natura 2000 omr der. Dette ville ligeledes kunne styres med den fłromtalte opdeling af Limfjorden i flere omr der med s rskilt krav til hvert af disse. Forholdet mellem Vandplanens indsats p omr derne grundvand, vandlłb og słer og Natura 2000 planerne Ifłlge forslag til Vandplanen er den supplerende indsats i forhold til terrestriske naturtyper, słer og vandlłb hvad ang r grundvandsindsatsen udskudt til n ste planperiode. Dette skyldes manglende viden, og indsatsen vil i fłrste planperiode udelukkende best af tilvejebringelse af viden mhp. at sikre grundlaget for en m lrettet indsats i n ste planperiode. I Vandplanen er der s ledes redegjort for omfanget af synergi mellem Vandplanerne og Natura 2000 planerne, og i hvilket omfang Vandplanerne bidrager til m lopfyldelse af Natura 2000 planerne. Konklusionen er, at Vandplanerne i forhold til de 7

8 grundvandsafh ngige terrestriske naturtyper og słer ikke bidrager til m lopfyldelsen, hvad ang r grundvandets kvantitative tilstand i fłrste planperiode. Det overordnede m l med Natura 2000 indsatsen i fłrste planperiode er at stoppe tilbagegangen for de naturtyper og arter, som Natura 2000 omr derne er udpeget for at beskytte. En lang r kke af disse naturtyper og arter er afh ngige af naturlig hydrologi og rent vand. Det drejer sig bl.a. om de meget udbredte naturtyper, kildev ld og rigk r. I Natura 2000 planerne n vnes generelt, at indsatsen i fłrste planperiode bl.a. skal sikre hensigtsm ssig hydrologi. Men der er p.t. ingen tilg ngelige virkemidler til at sikre denne indsats, udover en mulig tilskudsordning til private lodsejere til mindre hydrologiprojekter. Det forventes kun, at disse indsatser vil m lrettes fjernelse af dr n og grłfter, hvorimod der ikke vil skrides ind overfor vandindvindinger. Limfjordsr det finder det derfor tvivlsomt, om Vand- og Naturplanerne samlet set vil kunne sikre den beskrevne indsats i forhold til is r de grundvandsafh ngige terrestriske naturtyper (og visse słer og vandhuller). Vand- og Naturplanerne viser flere steder, at indsatsen ikke er koordineret p langt sigt og over flere sektorer. F.eks. udskydes behandlingen af visse trusler (uden n rmere begrundelse) mod naturtyperne til n ste planperiode p en uhensigtsm ssig m de. Sikring af hensigtsm ssig hydrologi udskydes samtidig med, at der skal sikres naturpleje i omr det, hvilket kan v re i modstrid med m let om mest miljł for pengene, idet visse naturplejetiltag kan v re spildte, uden samtidig tilvejebringelse af hensigtsm ssig hydrologi. Limfjordsr det finder, at alle relevante trusler burde behandles samtidigt for at f en koordineret, effektiv og ressourcełkonomisk indsats p langt sigt. I Vandplanen bliver vandlłb m lsat ud fra sm dyr (Dansk Vandlłbs Fauna Indeks / DVFI), mens gunstig bevaringsstatus defineres ud fra en r kke faktorer, der ud over sm dyr, blandt andet omfatter vandplanter og fisk. Selv om faunaen er en god indikation af miljłtilstanden, błr vurderingen ske ud fra et bredere grundlag. Vandplanen opfylder s ledes ikke kravene til vurdering i forhold til Habitatdirektivet. Tilsvarende problematik for słerne. I henhold til Habitatdirektivet skal vurdering af den łkologiske tilstand af słer ske p baggrund af alle relevante kvalitetsparametre. Vandplanens ensidige fokus p klorofylkoncentrationen for słer d kker s ledes ikke Habitatdirektivets brede tilgang til beskrivelse af naturkvalitet og bevaringsstatus. Den synlighed af synergieffekter mellem Natura 2000 planerne og Vandplanen, der ifłlge de respektive forslag til Natura 2000 planerne vil blive klar i lłbet af planprocessen, finder Limfjordsr det det endnu er sv rt at f łje p. 8