Randers Kommune har i hłringsperioden for Natura 2000-handleplan for lborg Bugt, Randers og Mariager Fjord) f et 7 hłringssvar.

Transkript

1 Bilag til dagsordenspunkt den Hłringssvar for N 14 lborg Bugt, Randers og Mariager Fjord Randers Kommune har i hłringsperioden for Natura 2000-handleplan for lborg Bugt, Randers og Mariager Fjord) f et 7 hłringssvar. Hvidbogen er udarbejdet af MariagerFjord kommune i samarbejde med Randers og de łvrige kommuner i oplandet til N 14. Oversigt over hłringssvar: 1- Naturstyrelsen 2- Kystdirektoratet 3- Dansk Kano og Kajakforbund 4- DN Aalborg 5- DOF stjylland 6- Landboforeningen Kronjylland 7- Danmarks J gerforbund Nr. 1 Nr. 2 Naturstyrelsen har i mail af 15. august 2012 oplyst, at Naturstyrelsen hverken frems tter indsigelser eller har v sentlige bem rkninger til handleplanforslaget. Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at ndre i de afsnit som vedrłrer Naturstyrelsens myndighedsomr de og egne arealer indtil d. 1. december Disse afsnit er ikke til politisk behandling i kommunerne.. Kystdirektoratet har i brev af 16. juli 2012 afgivet fłlgende hłringssvar: "Kystdirektoratet har med interesse l st det fremsendte udkast til Natura 2000-handleplan for omr de nr. 14. lborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Kystdirektoratet har fłlgende bem rkning til hłringsforslaget. Side 6: M ls tning (generel bem rkning). Kystdirektoratet er overordnet set enig i, at kysterne skal sikres en fri dynamik, hvor det er muligt. Tilladelser til kystbeskyttelse gives efter kystbeskyttelseslovens 16, stk. 1 nr. 1, som administreres af Kystdirektoratet. Form let med kystbeskyttelse er bl.a. jf. lovens 1, stk. 1, at beskytte ejendomme mod nedbrydning fra havet. Dette form l skal varetages ud fra en r kke hensyn, herunder ogs hensynet til naturens frie udfoldelse." ndring i plan. Handleplansudkastets s. 7 beskriver m ls fłlgende: tningerne for omr det som "M ls tning: Det overordnede m l for Natura 2000-omr det er, at naturtyper og arter p udpegningsgrundlaget opn r gunstig bevaringstilstand. Dette indbefatter, at omr dets hav-og kyst- og lys bne natur udgłr et stort, sammenh ngende naturomr de med v gt p dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturm ssige sammenh nge mellem havet og kysten, og med udbredte yngle- og rasteomr der for hav- og kystfugle samt havpattedyr." M ls tningerne for Natura 2000 omr det i udkast til handleplan s. 6, der

2 Nr. 3 bl.a. l gger v gt p dynamisk kystudvikling, er udelukkende en gengivelse af m ls tningerne i den vedtagne statslige Natura 2000 plan for omr det. Kommunen er bekendt med, at tilladelser til kystbeskyttelse administreres af Kystdirektoratet ud fra en r kke hensyn. Som fłlge af klimaforandringer kan der i de kommende r opst en r kke problemer for hvorledes s rligt strandenge og łvrige habitatnaturtyper i Natura 2000 omr de nr. 14 skal have mulighed for at tr kke sig tilbage landv rts n r havspejlet stiger i et l ngere tidsperspektiv. Tilsvarende kan behovet og presset for evt. kystbeskyttelse af individuelle og samfundsm ssige v rdier stige - men dette skal alts ske under hensyntagen til statens Natura 2000 plans m ls tning om en dynamisk kystudvikling i omr det. Det forventes i łvrigt ikke at der i forbindelse med handleplanl gningen vil v re behov for fokus p tiltag for yderligere kystbeskyttelse, idet statslige Natura 2000 planer og vandplaner ikke i denne planperiode besk ftiger sig med eller tager hłjde for effekterne af klimaforandringer. Kyststr kningen er endvidere ikke i udpr get grad pr get af erosion og sandvandring men er tv rtimod en udbygnings- eller stilstandskyst. Der vil p denne baggrund ikke ske ndringer i forslag til handleplan for omr det.. Dansk Kano og Kajakforbunds hłringsbrev af 30. august 2012 er vedlagt som bilag 1. Heraf fremg r bl.a., at DKF ikke łnsker yderligere restriktioner oven i allerede eksisterende sejladsforbud mv. Det fremg r af Natura 2000-planens indsatsprogram, retningslinje 1.9, at der skal głres en indsats i forhold til forstyrrelser af b de rastende og ynglende fugle: Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts s rbarhed overfor forstyrrelser for ynglefuglene alm. ryle, klyde, dv rg-, hav-, split- og fjordterne, samt uforstyrrede raste- og fourageringslokaliteter til omr dets tr kfugle. Naturstyrelsen undersłger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats Indsatsen overfor forstyrrelser skal s ledes ske p baggrund af en n rmere undersłgelse og vurdering af de konkrete forhold indenfor Natura 2000-omr det. Denne undersłgelse udfłres af Naturstyrelsen og forventes iv rksat i efter ret P baggrund af undersłgelsen vil planmyndighederne vurdere, hvorvidt der skal ske en konkret indsats i omr det. Dette vil enten kunne ske gennem udl gning af nye eller udvidelse af eksisterende vildtreservater efter lov om jagt og vildtforvaltning, eller ved at indfłre adgangsforbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 27. Derudover vil myndighederne vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters s rbarhed overfor forstyrrelser.

3 Nr. 4 DN Aalborgs hłringsbrev af 18. august 2012 kan sammenfattes til fłlgende: 1. DN Aalborg łnsker m l for kv lstofnedfald p omr dets naturtyper 2. DN Aalborg łnsker at vide, hvem der griber ind overfor evt. uhensigtsm ssige tilskudsordninger 3. DN Aalborg łnsker mere specifikke beskrivelser af indgreb under afsnittet Forventet effekt Ad. 1: I Natura 2000-planen angives eutrofiering fra kv lstofdeposition fra luften og tilfłrslen af kv lstof og fosfor fra husdyrgłdning som en trussel for en lang r kke naturtyper p udpegningsgrundlaget. Det ligger imidlertid ikke indenfor rammerne af Natura 2000-handleplanen at h ndtere dette problem, da det specifikt h ndteres via Lov om miljłgodkendelse af husdyrbrug mv. Ad. 2: Indsatsen i fłrste planperiode finansieres via midler i EUs Landdistriktsprogram. Tilskudsordningerne til Natura omr derne administreres af NaturErhvervstyrelsen i Tłnder og słges direkte af den enkelte lodsejer. Der er tale om frivillige ordninger, hvor planmyndighederne fłrst og fremmest har en formidlingsopgave i forhold til lodsejerne. S fremt gennemfłrelsen af en indsats medfłrer en v sentlig ndring i et 3-beskyttet omr de, vil dette kr ve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I den forbindelse vil planmyndigheden vurdere indgrebet og den efterfłlgende drift i forhold til naturbeskyttelsesloven og Natura direktiverne. Det er lodsejers forpligtelse at sikre, at evt. tilladelser nłdvendige for gennemfłrelsen af et projekt, er indhentet. Ad. 3: Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljłm lsloven (lovbekendtgłrelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgłrelse nr om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgłrelse 1116 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanl gning. Det fremg r af lovgivningen, at en handleplan skal v re s konkret, at dens gennemfłrelse kan vurderes. Dog m handleplanen ikke foregribe det pr cise indhold af de aftaler eller afgłrelser, der tr ffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemfłrelse af handleplanen. Jvf. ogs kommentarerne til DOF stjylland under Ad 1. Nr. 5 Dansk Ornitologisk Forening stjyllands hłringsbrev af 26. august 2012 er vedlagt som bilag 2. Generelt kan bem rkningerne sammenfattes til fłlgende: 1. DOF stjylland łnsker en mere konkret og m lrettet handleplan 2. DOF stjylland har en r kke forslag til udvidelser af udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesomr de F 15

4 3. Bem rkninger vedrłrende ambitionsniveauet for m l for planperioden Ad 1.: Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljłm lsloven (lovbekendtgłrelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgłrelse nr om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgłrelse 1116 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanl gning. Det fremg r af lovgivningen, at en handleplan skal v re s konkret, at dens gennemfłrelse kan vurderes. Dog m handleplanen ikke foregribe det pr cise indhold af de aftaler eller afgłrelser, der tr ffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemfłrelse af handleplanen. Det er ud fra dette hensyn at handleplanens niveau for konkrete indsatser er beskrevet. Ad. 2.: Det ligger ikke indenfor rammerne af den fremlagte handleplan at ndre p udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omr det. Handleplanens m l og indsatser baserer sig derfor p det udpegningsgrundlag, der var aktuelt ved udarbejdelsen af den statslige Natura 2000-plan. For lłbende at tilpasse planerne til naturens dynamik, og for at leve op til EU s krav, har Naturstyrelsen netop gennemfłrt en opdatering af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesomr derne. De opdaterede udpegningsgrundlag har efterfłlgende v ret i offentlig hłring med udlłb 20. august Det fremg r af hłringsmaterialet, at udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesomr de F 15 udvides til endvidere at omfatte kongełrn og splitterne, som anfłrt af DOF stjylland. Derimod er skestork ikke optaget p det opdaterede udpegningsgrundlag. Det nye udpegningsgrundlag vil v re g ldende for den n ste generation af handleplaner og s ledes fłrst blive indarbejdet efter udlłb af fłrste planperiode. Ad. 3. DOF stjylland bem rker i sit hłringsbrev, at handleplanens m l om areal og tilstand p de udpegede naturtyper ikke er ambitiłs nok i forhold til at tilgodese de fuglearter, der er p udpegningsgrundlaget. Desuden savner DOF stjylland m l for begr nsning af forstyrrelser og et hłjere m l for antallet af ynglende dv rgterner i omr det. Handleplanens m l er en gengivelse af Natura 2000-planens indsatsprogram, der udstikker bindende retningslinjer for handleplanen i fłrste planperiode. Det ligger s ledes ikke indenfor rammerne af Natura 2000-handleplanen at ndre p det ambitionsniveau, der er fastlagt i de statslige Natura 2000-planer. Det g lder b de n r det g lder de konkrete udvidelser af habitatnaturtyper s vel som for m ls tningen for ynglende fuglearter. I forhold til forstyrrelser fremg r det af Natura 2000-planens indsatsprogram, retningslinje 1.9, at der skal głres en indsats i forhold til forstyrrelser af b de rastende og ynglende fugle:

5 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts s rbarhed overfor forstyrrelser for ynglefuglene alm. ryle, klyde, dv rg-, hav-, split- og fjordterne, samt uforstyrrede raste- og fourageringslokaliteter til omr dets tr kfugle. Naturstyrelsen undersłger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats Indsatsen overfor forstyrrelser skal s ledes ske p baggrund af en n rmere undersłgelse og vurdering af de konkrete forhold indenfor Natura 2000-omr det. Denne undersłgelse udfłres af Naturstyrelsen og forventes iv rksat i efter ret P baggrund af undersłgelsen vil planmyndighederne vurdere, hvorvidt der skal ske en konkret indsats i omr det. Dette vil enten kunne ske gennem udl gning af nye eller udvidelse af eksisterende vildtreservater efter lov om jagt og vildtforvaltning, eller ved at indfłre adgangsforbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 27. Derudover vil myndighederne vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters s rbarhed overfor forstyrrelser. Ad. 4.: DOF stjylland łnsker oplyst, hvilke v rktłjer myndighederne vil anvende, s fremt der ikke kan opn s frivillige aftaler. Endvidere fremfłrer DOF stjylland en r kke forslag til konkrete forvaltningstiltag i omr det. For s vidt ang r gennemfłrelsen af tiltag, s er det grundlaget for hele Natura 2000-indsatsen, at den skal baseres p frivillighed. Indsatsen finansieres hovedsagligt via EU-midler og der er ikke afsat penge til yderligere indsatser i fłrste planperiode. Der er procedure og krav i naturbeskyttelseslovens 19d, stk. 1, om at kommunerne skal p l gge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesomr der den drift eller de andre foranstaltninger, der er nłdvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indg s aftale p rimelige vilk r. Der er dog ikke indg et aftale mellem KL og og staten om hvorledes kommunerne skal kompenseres łkonomisk herfor, og det forventes ikke at hjemlen til tvangsindgreb vil blive brugt i stłrre omfang i de enkelte kommuner. For s vidt ang r de foresl ede tiltag skal det bem rkes, at der ikke i fłrste planperiode skal ske en indsats for at udvide arealet med strandenge. Derudover vil alle tiltag, der sigter mod at begr nse de evt. skadelige effekter af forstyrrelser, afvente den statslige udredning p omr det, se ogs under ad. 3.

6 Nr. 6 Landboforeningen Kronjyllands har i brev af 31. juli 2012 fłlgende bem rkninger. Nr. 7 Landboforeningen opfordrer planmyndighederne til at inddrage lodsejerne i omr det s meget og s tidligt som muligt, evt. ved at oprette brugergrupper for omr det, og til at głre de nuv rende stłtteordninger mere attraktive for lodsejerne. Desuden p peger landboforeningen, at der kan v re modstrid mellem den bedst mulige pleje for naturtyperne og de krav, der skal opfyldes for at f udbetalt stłtte fra Landdistriktprogrammet. Landboforeningen Kronjylland finder det endvidere positivt, at de nye naturomr der, hvor habitatnaturtyperne skal kunne udvides til, prim rt skal findes indenfor eksisterende 3-omr der i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner. Indsatsen i fłrste planperiode finansieres via midler i EUs Landdistriksprogram. Tilskudsordningerne til Natura omr derne administreres af NaturErhvervstyrelsen i Tłnder. Det ligger s ledes ikke indenfor rammerne af Natura handleplanen at ndre p indholdet af de enkelte ordninger. Planmyndighederne er enige i holdningen om, at kravene under Landdistriktprogrammet lłbende skal justeres og tilpasses, s den bedst mulige pleje af naturtyperne sikres. Tilskuddet słges direkte af den enkelte lodsejer, og der er tale om frivillige ordninger, hvor planmyndighederne fłrst og fremmest har en formidlingsopgave i forhold til lodsejerne. N r handleplanerne er endeligt vedtagne vil planmyndighederne forts tte arbejdet med at f gennemfłrt de beskrevne indsatser i t t dialog med lodsejere og relevante organisationer. Der er ingen formkrav til denne opgave, som vil bero p den enkelte myndigheds praksis og beslutninger herom. I forhold til udpegning af nye naturomr der har de planl ggende myndigheder samlet vurderet hvor der er stłrst sandsynlighed for at leve op til Natura 2000 planens krav om nye arealer for de p g ldende naturtyper ud fra biologiske og jordbundsm ssige parametre. Danmarks J gerforbund har i deres hłringssvar fłlgende bem rkninger: 1. Danmarks J gerforbund skłnner ikke, at en indsats for odder er nłdvendig, da arten i dag m anses for at v re veletableret 2. Danmarks J gerforbund er bekymrede for, om eksisterende regler for forstyrrelser af ynglefugle p rev og sm łer h ndh ves tilstr kkeligt 3. Danmarks J gerforbund mener ikke, at motorb dsjagten langs kysten ud for Norddjurs er en belastning for de udpegede arter.. Ad. 1 Handleplanen d kker mange kommuner, derfor kan en indsats for odder

7 v re nłdvendig andre steder. I indsatsplanen i de statslige Natura planer fremg r det, at der skal sikres velegnede levesteder for odder. Dette er bindende for kommunernes indsats. Ad. 2 H ndh velsen af reservatbestemmelserne i Randers og Mariager Fjorder er oprettet i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning og administreres af Naturstyrelsens lokale enheder. Det ligger ikke indenfir rammerne af handleplanen at regulere tilsynet med de eksisterende reservatbestemmelser. Ad. 3 Indsatsen overfor forstyrrelser skal ske p baggrund af en n rmere undersłgelse og vurdering af de konkrete forhold indenfor Natura 2000-omr det. Denne undersłgelse udfłres af Naturstyrelsen og forventes iv rksat i efter ret P baggrund af undersłgelsen vil planmyndighederne vurdere, hvorvidt der skal ske en konkret indsats i omr det. Dette vil enten kunne ske gennem udl gning af nye eller udvidelse af eksisterende vildtreservater efter lov om jagt og vildtforvaltning, eller ved at indfłre adgangsforbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 27. Derudover vil myndighederne vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters s rbarhed overfor forstyrrelser. Det skal bem rkes at Naturstyrelsen kan komme med ndringer til deres ansvarsomr de, dvs. skovdelen helt frem til 1. december 2012.