Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Skive Handelsskole Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: Peter Vinther Christensen Bestyrelsesformand Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4 1

2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden om valg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 12,7 13,9 10,0 16,0 10,0 14,0 13,0 4,2 8,0 8,0 5,9 4,0 4,0 4,0 Vi vælger at ændre måltallet for 2015 til 14% og i 2016 til 13%. Dette gør vi med basis i vores analyse af elevsammensætningen og frafaldsårsager for året (se skema 3.2). Elevsammensætningen har ikke været anderledes i skoleåret , ligesom vores indsatsområder i forhold til analysens resultater, som viser, at det primært er de personlige problemer, som er årsagen til frafaldet (74%). Implementeringen af vores FPDG og det efterfølgende projekt Progressiv læring, har bidraget til en endnu større fokus på den anerkendende tilgang, men løser ikke i sig selv de massive personlige problemer denne gruppe har med sig. Elevsammensætningen i forventer vi bliver anderledes og vi forventer, at en del af de elever, der tidligere har afbrudt uddannelsen ikke længere vil ansøge om optagelse på uddannelsen. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har flg. indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år, se af% snit 3. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Matching og networking

3 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNIC data UNIC data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Matching og networking Skema 2.1: Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hver indsats beskrives i hvert sit skema. Indsats med medfinansiering Titel nr.: Baggrund/beskrivelse af problemstillingen jf. tidligere handlingsplan Matchmaking og networking Fra HP2012: Egne opgørelser viser, at det samlede tal for ordinære uddannelsesaftaler for vores afgangsklasser (HG-2 og HG-T), målt to måneder efter færdiggørelse af grundforløbet er i alt 36 %. Indregner vi de elever der er fortsat i skolepraktik, er tallet oppe på 52 %. 60 HG2 elever afsluttede grundforløbet og 24 elever havde 2 måneder efter opnået ordinær elevplads hvilket svarer til 40 % og dermed en stigning i forhold til tidligere år. Yderligere 13 elever fortsatte deres uddannelse i skolepraktik, hvilket svarer til, at 57 % af hele årgangen er fortsat i hovedforløb og dermed forventes at få afsluttet deres erhvervsuddannelse indenfor de næste 2 år. 24 voksenelever afsluttede vores HG Turboforløb og 6 elever havde efter 2 måneder opnået ordinær elevplads hvilket svarer til 25% af klassen. 1 elev fortsatte sin uddannelse i skolepraktik hvilket svarer til, at 29 % af hele årgangen er fortsat i hovedforløb og dermed forventes at få afsluttet deres erhvervsuddannelse indenfor de næste 2 år. Selvom tallet for overgang fra grundforløb til hovedforløb for de unge elever er acceptabelt, er det ingenlunde prangende. Og tallet for overgangsfrekvens for de voksne er utilfredsstillende. Det er værd at bemærke, at analysen er lavet 2 måneder efter afsluttet grundforløb, tallene vil ganske givet være højere og mere tilfredsstillende jo længere tid der går. 3

4 Starttidspunkt August 2012 Sluttidspunkt Februar 2014 Initiativer/redskaber Målet er at klargøre eleverne til at finde den rigtige praktikplads. Det er en proces, som vi hidtil har gjort mest ud af i sidst del af uddannelsen. Vi vil forsøge, at gøre eleverne mere bevidste om, egne styrker i forhold til jobsøgning og mere bevidste om hvordan de matcher virksomhedernes behov: profilanalyse af alle elever (DISC-analyse) og 1 times tilbagemelding af certificeret personale. Anvendelse af analyseresultater gennem temaforløb målrettet dels selvudviklingsforløb, dels virksomhedspraktikker. Oprettelse af valgfag på HG1 og HG2: networking, med formålet at lære eleverne, vigtigheden af at kunne præsentere, samtale, socialisere gennem praktiske øvelser, som involverer det lokale erhvervsliv. Det kunne f.x. være at holdene via det lokale erhvervscenter står for forskellige arrangementer eller lignende. Det oprindelige mål med indsatsen/forv entet effekt. Evaluering af indsatsen blev det antal elever fast% holdt, som man forventede? Overgangsfrekvensen til hovedforløb målt 2 måneder efter endt grundforløb bliver samlet set forhøjet til 45%, målt efter 6 måneder forøges den til 50%. Vi har, siden starten af projektperioden medio august 2012, certificeret yderligere 5 undervisere/kontaktlærere i DISC, så vi nu har mere end halvdelen af underviserne i afdelingen certificeret i DISC. Alle elever på grunduddannelsen har i løbet af projektperioden modtaget en DISC adfærdsanalyse og kontaktlærernes vurdering er, at DISC har været et særdeles godt redskab både for eleverne og for underviserne, især kontaktlærere. Eleverne bruger resultatet aktivt i deres jobsøgning og i gruppearbejde på klassen. De udtrykker stor begejstring for analysen, og det har været afklarende i forhold til efterfølgende valg af retning, eksempelvis at man har gode analytiske evner og i hvilke jobs der forekommer den slags opgaver. Nogle har fået en øjenåbner i forhold til deres egen måde at arbejde på og gribe opgaver an på. DISC en styrker i mange tilfælde elevens selvtillid. Nogle troede ikke, at de havde nogle styrker, og det har været rigtig godt for dem, at få deres styrker beskrevet sort på hvidt, og at få at vide, at deres personlighed er lige så god som alle andres, og lige så vigtig i et fællesskab. Vi oplever, at virksomhederne, når vi afholder speed dating arrangementer, er begejstrede for, at vores elever er bevidste om, hvem de er og hvad de kan tilbyde en kommende arbejdsgiver. DISC analyserne giver et kvalificeret grundlag for en god og præcis samtale, også selvom man ved et speed dating arrangement kun har 10 min til rådighed. Vi lavede DISC analyser både med HG1, HG2, HGTurbo (voksenelever) 4

5 Elever som gik på HG1 i HG1 eleverne er den gruppe, hvor det både har været vanskeligst at bruge DISC analysen, men også den gruppe, vi havde størst forventninger til, fordi vi havde længst tid til at arbejde med profilen, inden de skulle søge praktikplads. Det var vanskeligt ift at eleverne var meget unge, og de havde umiddelbart svært ved at se, hvad de skulle bruge den til. Da lærerne begyndte at bruge analysen som et redskab i undervisningen og ved kontaktlærersamtaler skete der dog noget. DISC ens sprog blev en del af kulturen i klasserne, og på skolen, og en måde at italesætte forskelligheder på. HG1 eleverne, var som sådan opdraget med at kunne italesætte den måde de arbejder på, og den måde de interagerer med andre. Vi brugte DISC analysen aktivt for disse elever i forbindelse med valgfaget Praksissalg, som vi kørte med ét hold elever i efteråret 2012 og ét hold i foråret I begge tilfælde er valgfaget bygget op som et fag, hvor eleverne skal forberede og gennemføre faktiske salg i byens butikker. Valgfaget kunne virkelig gøre brug af det nye sprog, idet salget jo i høj grad også var et spørgsmål om at kunne bruge de personlige kompetencer. Eleverne fik DISC profilen godt ind under huden, og blev derudover også gjort klar til deres ugepraktik, hvor det jo, på samme måde handler om at blive afklaret, og at kunne sælge sig selv og sine kompetencer. Da eleverne kom på HG2 og vi for alvor startede praktikpladssøgningen op med dem, var det lettere at spore dem ind på, hvilke hovedforløbsretninger, der passede til den enkelte. Det hjalp eleverne meget, at de nu havde ord at sætte på deres jobansøgninger, ord som faktisk kunne beskrive deres styrker og kompetencer. Statistik I vores statistiske udregning har vi anvendt såvel LIS (Ledelsesinformations systemet) samt Praktikpladskonsulentens dokumentation, som giver en helt detaljeret information på elevniveau). 59 elever i denne årgang afsluttede i juni Efter 2 måneder, er 18 (=31%), elever fortsat direkte i hovedforløb (praktikplads), 20 elever 34% er startet i skolepraktik. I alt er 65% altså gået videre i hovedforløb. Efter 6 måneder er antallet af elever i praktik steget til 20 elever 31%, og 21 36%, er fortsat i gang med deres uddannelse i Praktikcentret. I alt er 67% altså gået videre i hovedforløb og forventes at afslutte deres erhvervsuddannelse efter 2 år. De sidste 18 elever fordeler sig på: 16 elever er gået på andre uddannelser (Sosu, Teknisk skole, HF, HHX, KVU) 1 elev fik fast arbejde hos militæret 1 elev kan vi ikke redegøre for Elever som gik på HG2 i Eleverne, der gik på HG2 tog rigtig godt imod DISC analysen. De var lige et år ældre og tættere på at skulle afklare sig med fremtiden. Vi fik i mindre grad end for HG1 ernes vedkommende brugt DISC resultaterne i undervisningen, men også her var det særdeles anvendeligt redskab for kontaktlærerne i arbejdet med elevernes personlige udvikling. DISC analysen blev integreret som et emne og værktøj i valgfaget Psykologi og kommunikation, som var placeret i efteråret Skoleåret på HG2 var inddelt i 3 perioder, og valgfaget var placeret i periode 2, hvilket var rigtig placeret ift. at kunne arbejde med gruppeprocesser og psykologi, teambuilding og ledelsesstrategier (leder i eget liv) og ende ud med at arbejde med værktøjer til at acceptere egne og andres forskelligheder. Alt sammen ledte dette perfekt hen imod uge-praktikken og senere, i februar speed dating arrangementet med 19 virksomheder. Her fik eleverne stor ros for brugen af DISC analysen og den måde de var klædt på til opgaven på. 5

6 Statistik I vores statistiske udregning har vi anvendt såvel LIS (Ledelsesinformations systemet) samt Praktikpladskonsulentens dokumentation, som giver en helt detaljeret information på elevniveau). 64 elever i denne årgang afsluttede i juni Efter 2 måneder, er 15 (=23%), elever fortsat direkte i hovedforløb (praktikplads), 23 elever (=36%) er startet i skolepraktik. I alt er 59% altså gået videre i hovedforløb. Efter 6 måneder er antallet af elever i praktik steget til 25 elever (=39%), og 14 (=22%), er fortsat i gang med deres uddannelse i Praktikcentret. I alt er der 61% som er gået videre i hovedforløb og forventes at afslutte deres erhvervsuddannelse efter 2 år. De sidste 25 elever fordeler sig på: 17 elever er gået på andre uddannelser (Sosu, Teknisk skole, HF, HHX, KVU) 2 elever er gået i job 6 elever kan vi ikke redegøre for Elever som gik på HGTurbo i De voksne elever var særdeles entusiastiske i forhold til at ønske DISC analysen, idet de umiddelbart kunne se mange fordele i at blive afklaret om og få sat ord på egne kompetencer. Denne gruppe af elever har ofte svært ved at tro på egne evner, og her var der en rigtig god mulighed for at få anerkendelse for den man ér. Analysen blev i denne klasse brugt i mange undervisningssammenhænge af de involverede lærere. HGTurbo eleverne deltog også i Speeddating dagen, og én af de elever, som fik elevplads efterfølgende, havde helt klart en fordel i samtalen, idet hun meget aktivt anvendte analysen til at forklare sine kompetencer i forhold til den konkrete jobsamtale. Statistik I vores statistiske udregning har vi anvendt såvel LIS (Ledelsesinformations systemet) samt Praktikpladskonsulentens dokumentation, som giver en helt detaljeret information på elevniveau). 20 voksenelever afsluttede vores HG Turboforløb , og 5 elever havde efter 2 måneder opnået ordinær elevplads hvilket svarer til 25% af klassen. 5 elever fortsatte sin uddannelse i skolepraktik hvilket svarer til 25%. D.v.s. at 50% af hele årgangen er fortsat i hovedforløb og dermed forventes at få afsluttet deres erhvervsuddannelse indenfor de næste 2 år. Efter 6 måneder var situationen næsten uændret, idet 1 elev er gået fra skolepraktik til ordinær aftale. Af de 20 elever var der 10 elever, som ikke er gået i hovedforløb, de fordeler sig som følger: 3 elever gik i videre uddannelse 7 elever kan vi ikke redegøre for Konklusion Målet var at antallet af elever i hovedforløb var 45% 2 måneder efter dimission og 50% 6 måneder efter. Tallet for overgangsfrekvens for 2013 var på 47%, jf. Afsnit 3.1. Dette tal kan vi dog ikke umiddelbart bruge i analysen af dette projekt, da vi har elever som blev færdiggjorte på forskellige tidspunkter. Derfor har vi udarbejdet statistik for hver elevgruppe: HG1, HG2 og HG Turbo. Set udfra de opstille mål, har vi for hver gruppe nået målet, hvilket vi er yderst tilfredse med. 6

7 Hvordan vil skolen bruge erfaringerne fra dette ind% satsområde i det videre ar% bejde med øget gennemførel% se? Vi kan konstatere, at vores anvendelse af DISC har været et stor plus for afdelingen i mange henseender. Vi vil fortsat gennemføre DISC analyser med vores elever og og gøre dette i sammenhæng med speed dating arrangementer. Speed dating arrangementerne er, koblet med den intensive forberedelse af eleverne med afholdelsen af DISC analyse og efterfølgende samtaler med eleverne, en positiv indflydelse på elevernes indstilling til og deres performance overfor virksomhederne på dagen. Virksomhederne bliver mere og mere positive overfor arrangementet og roser såvel elever som skolen i høje vendinger, både direkte og i pressen, hvor vi får særdeles god modtagelse. Vi har fået elever i PIU forløb for første gang nogensinde, og der er ingen tvivl om at DISC arbejdet og samtalerne herom har været en stor medvirkende faktor til at eleverne har turdet binde an med dette. Yderligere har 7 elever været i 4 ugers praktik i Holland, med det for øje, at de skulle blive mere motiverede for evt. at søge en PIU stilling efterfølgende. En af disse elever har efterfølgende fået en praktikplads, dog ikke i udlandet. Hvad har virket/ikke virket? Se ovenfor. Når vi evaluerer på projektet her ved slutningen, må vi sige, at der ikke er noget vi ville have ændret. Vi var tidsmæssigt meget pressede i forhold til at skulle afvikle tilbagemeldinger på DISC analysen til eleverne, men det lykkes fordi underviserne kunne se ideen i at bruge analysen i flere sammenhænge, og fordi det også var med til at fremme implementeringen af vores FPDG mål, - eller i virkeligheden var/blev en del af vores FPDG. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG ud% foldet i sko% lens strategi, målsætning og undervis% ning? Vi har på Skive Handelsskole, besluttet, at vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i tankerne fra KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik). Vi har formuleret et fælles overordnet tese, om at variation i undervisningen er et af differentieringsværktøjerne, som kan hjælpe os til atudnytte alle elevers potentiale for at lære så meget, som de kan. Vi tænker, at arbejdet med dette ud fra en KRAP tankegang, vil kunne styrke implementeringen. Vi vil altså bruge det helt praktiske, at udvikle metoder til variation i undervisningen, som løftestang for implementeringen af KRAP. Sådan skrev vi i HP14. Siden har vi videreudviklet FPDG. Vi (alle ansatte) blev i efteråret 2014, af skolens direktør inviteret til et heldags arrangement med James Nottingham, som formidlede egne og John Hattie s tanker om undervisning og læring. Det var startskuddet på en lille drejning i vores FPDG. Vi var alle begejstrede og igen heldige, at der netop på det tidspunkt var mulighed for at melde søge om at blive en del af projekt progressiv læring (fastholdelses-task force), som netop tager udgangspunkt i John Hatties tanker og metoder. Vi har stadig fokus på variation og KRAP, for det går jo perfekt i hånd med John Hatties tanker. Vi har nu bare krydret det med flere nye vigtige ting, som er fantastisk didaktisk anvendelige, så som italesættelse af klare mål, at hjælpe eleverne til selvlæring og selvevaluering, evaluering som middel til videre udvikling af undervisningen, før og eftertest, og ikke mindst: Kollegial supervision, som vi har trænet i dette skoleår og nu vil indføre som et systematisk værktøj fra det kommende skoleår. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, For at starte med lærerne, så er udviklingen af vores FPDG noget vi alle har været med til, og forstsat ér med til. Vi kalder det ikke FPDG, men vi kalder det nok snarere bare vores fælles grundlag. Vi har vores fælles værdier, som betyder meget for os alle (vi er ordentlige, vi er professionelle og vi handler), og undervisning, som er velplanlagt (mål), gennemført med respekt for den enkelte elev 7

8 lærere og elever? Hvad har evalueringen vist? (variation og differentiering) og evalueret så læreren kan gøre det endnu bedre næste gang, ligge lige til højrebenet som udledt fra værdierne. Bestyrelsen præsenteres for vores HP hvert år og tager stilling til den herunder også vores FPDG. Vores elever skulle meget gerne mærke, at de får god og spændende undervisning og at de bliver dygtige. Vores trivselsundersøgelse for året viser, at vi ligger bedre end landsgennemsnittet, at vi på nogle punkter ligger bedre end sidste års evaluering og at vi på enkelte emner, er gået 1-2 % tilbage. Vores elever er glade for at gå på skolen, og vil anbefale uddannelsen til andre. Vi er rigtig gode til at fange talenterne og de kvindelige elever, mens de svageste mandlige elever er mindst glade for at gå på skolen. Det er et af vores voksenhold, som har angivet lavest score, mens HGStudent klassen har givet højest score. Vurderet på underviserne og deres formidling får vi en fantastisk positiv vurdering, og her viser analysen, at vi fanger både talenter og de fagligt svageste. Igen er det mændene, der giver den laveste score. Især på spørgsmålet om lærernes forberedelse, scorer vi højt. Her ligger skolen på index 100 i 50% af klasserne og tæt på i resten. Udfordringspunktet i denne sektion, ser ud til at være på punktet lærernes tilbagemeldinger til eleverne, her scorer vi forholdsvist lavt i tre klasser. Særlig positivt er det, at eleverne oplever en sammenhæng i undervisningen og i fagene. I de fagligt svageste klasser oplever vi at enkelte elever finder det faglige niveau for højt, i øvrigt angiver eleverne meget samstemmende, at niveauet er passende. På det sociale miljø havde vi sidste år noteret os, at der var en udfordring. I år har vi fastholdt scoren fra sidste år, og ligger over landsgennemsnittet. Analysen viser, at det er spørgsmålet vedr sammenholdet i klassen, der har en lav score, og den viser også, at det er de fagligt svageste elever, som giver den laveste score. Fastholdelsesindikatorerne var et sted vi så udfordringer i sidste års analyse. Her ser vi en lille forbedring i forhold til sidste år, og ikke overraskende er det de fagligt svageste og mændene der scorer lavest på spørgsmålene om fastholdelse. Der er en 3% forbedring i angivelsen af om man har pjækket indenfor den sidste måned. Det er godt, men der er stadig 17% som angiver, at de har pjækket 4 dage eller mere indenfor den sidste måned. Vi har altså stadig et udfordringspunkt her. 23% af eleverne har overvejet at stoppe på uddannelsen og 73% af disse angiver, at det skyldes personlige forhold. Det er ikke overraskende, men fortsætter en tendens vi har set i flere år. Vi er har mange redskaber i spil, for at hjælpe eleverne med deres personlige vanskeligheder: Vi søger mange SPS timer hjem til eleverne, og har medarbejdere, som alene er fokuseret på dette særlige område. Vores SPS team af medarbejdere vurderer sammen og hver for sig, hver dag, hvor der er mest behov for hjælp for den enkelte: Er det inde i klassen i undervisningen, er det i gruppearbejde, er det en-til-en etc etc. Vi har vores fuldtids-mentor, som bruger rigtig megen tid på at hjælpe med alle de ting, som ligger på kanten af undervisning/privatliv, fx lægebesøg, snak med kommune og bank m.v., ligesom kontaktlæreren jo er omdrejningspunktet for eleverne i det daglige arbejde med undervisningen. Alligevel kan vi se på tallene, at de unge har det svært og føler behov for at pjække. Det er vores antagelse, at der er hårdt stillet op to grupper: Der er vitterligt mange unge, som har svære personlige og sociale udfordringer. De unge vil vi sandsynligvis ikke se ret meget længere, efter august 2015, da de ikke vil kunne klare de faglige krav, på grund af deres personlige og sociale udfordringer. Vi forventer, at disse unge måske vil prøve, afhængig af den vejledning de har modtaget, men at vi vil se et stort frafald fra uddannelse fra denne gruppe unge. Den anden gruppe, er unge, som måske er kommet til at hoppe lidt med på vognen om at mange har det svært, og ikke rigtig har kunnet skabe sig en anden og mere produktiv rolle i undervisningen. Denne gruppe forventer vi vil ændre adfærd og blive mere målrettede med deraf følgende mindre fravær. Det sker nok ikke i løbet af ét skoleår, men det er vores forventning at fraværet over tid vil blive mindre, alene af den grund, at man ikke vil kunne nå de faglige mål, hvis man ikke er tilstede det meste af tiden. Det er svært at spå især om fremtiden! Foreløbig fortsætter vi de mange initiativer vi har sat i gang, og som vi kan se virker for mange elever. 8

9 Trivselsrapport Udvalgte spørgsmål til sammenligning: Svarprocent: 82, ,5 88,2 94,8 99,1 Spørgsmål/udsagn: Årstal: Jeg er glad for at gå på skolen (Helt enig eller enig) 78% 74% 90% 91% 91% 91% 90% Karakter for det sociale miljø/stemningen på skolen (1-10, hvor 10 er bedst) 6,58 6,38 6,8 7,8 7,9 7,3 7,5 Skolen interesserer sig for om jeg fuldfører min uddannelse (Helt enig eller enig) 88% 87% 94% 91% 95% 96% 94% Skolen stiller krav/der forventes noget af mig (Helt enig eller enig) 67% 62% 87% 90% 94% 96% 95% Lærerne er godt forberedte (Helt enig eller enig) 88% 74% 91% 95% 95% 95% 96% Lærerne overholder aftaler (Helt enig eller enig) 80% 77% 87% 90% 94% 92% 94% Jeg føler mig tryg (Helt enig eller enig) 92% 86% 87% 95% 91% 88% 86% Er du blevet mobbet? Nej aldrig 81% 84% 87% 90% 92% 91% 92% Pjækket indenfor den sidste måned? Nej 44% 50% 58% 35% 30% 29% 32% Oplever du sammenhæng mellem de forskellige fag? fra % 81% 79% 87% 86% Jeg bliver udfordret i undervisningen fra % 89% 89% Hvordan vil skolen følge op på erfa% ringerne? Vi har præsenteret analysen for hvert klasseteam, og de har sammen drøftet hvilke konkrete aktiviteter der kunne være relevante for den konkrete klasse. I og med at vi nu indgår i projekt Progressiv læring, hvor nogle af de punkter der er nævnt ovenfor er i særligt fokus, nemlig den didaktiske tilgang, hvor nogle elever angiver, at de f.x. mangler gode tilbagemeldinger fra deres lærere, så vil det være naturligt, at disse emner indgår som nogle af de personlige mål, som de enkelte lærere sætter sig i forbindelse med afslutningen af projektet. I marts måned 2014 har hver lærer, som et led i Progressiv læring fået en skriftlig og efterfølgende mundtlig evaluering af sin undervisning med et af sine hold. Denne evaluering har uddannelseschefen fået og denne vil blive et af punkterne i de kommende udviklingssamtaler i MUS. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? I vores optik er styrket differentiering en del af det pædagogiske, didaktiske grundlag. Skal vi anerkende vores elever, skal vi kunne fokusere på deres ressourcer og være kompetencefindere, kræver det, at vi kan differentiere på mange forskellige måder. Vi valgte i at fokusere på indførelsen af KRAP og gennemløb af kursusrækken, indførelse af portfolio og DISC, og differentieringen i dagligdagen er blevet styrket ved at den i endnu højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elev og elevens ressourcer. Differentiering og variation i undervisningen ér jo netop vores fokuspunkt, og en af de ting vi drøfter med hinanden er hvor ofte vi skal have skift i undervisningen. Altså: hvor længe kan man holde foredrag, hvor længe kan man lave gruppearbejde, hvor længe kan man have en 9

10 Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? klassedrøftelse, hvor længe kan man lave en CL-struktur, hvor længe kan man lave en leg, hvor længe kan eleverne være selvstændige. Og vi véd jo godt, at det er forskelligt fra klasse til klasse, og deres foretrukne læringsstile er forskellige afhængig af deres alder, så udover at tale om skift, må vi også tale om hvem der sidder i de forskellige klasser. Dertil kommer så de mange forskellige niveauer, så skiftene skal også indeholde forskellige faglige udfordringer. Her bruger vi igen forskellige tilgange, afhængig af klasserne og de elever der ér i klasserne: I nogle tilfælde virker det bedst af differentiere ved at give forskellige opgaver til forskellige grupper af elever, andre gange virker det bedre, at lade de mere kompetente elever gå mere i dybden med samme opgave. På samme måde skal der differentieres i forhold til hjemmearbejdet, - ikke alle skal forberede sig på samme måde, - og de har indtil nu heller ikke skullet nå de samme mål. Alt dette bliver forandret efter august 2015, hvor vi vil have en meget klarere opdeling af eleverne i forhold til deres mål. Når vi scorer højt på undervisningen og lærerne i trivselsundersøgelsen, ser vi det som et udtryk for at vi faktisk i nogen grad lykkes med at tænke alle disse faktorer sammen. Ikke altid og ikke til hver lektion, - men ofte. Ser vi på frafaldstallene kan man ikke være imponeret. Det er dog ikke det eneste måleværktøj vi har, her er vi også nødt til at se på de elever, der hidtil er kommet ind til os for at tage en uddannelse. Det har vi redegjort for i afsnit 3. Hvad har virket / ikke virket? Det er vores oplevelse at vi har glade elever, som gerne kommer i skole. Det er også vores oplevelse, at vi generelt har meget dygtige elever, som de sidste 3 år haft og har taget vel imod, muligheden for at tage op til 3 B-niveau fag på HG2. Vi oplever at vi hvert år sender 5-10% af vores afsluttende HG2 elever på HHX 2. år og samme procentdel til HF. Vi har store HGS hold, og fælles for alle disse elever, er at de giver os stor anerkendelse for netop undervisningsformen. Vi er overbeviste om, at vi lykkes med de talentfulde elever, fordi vi fastholder en undervisningsform, som vi har lært fordi vi tænkte den egnede sig godt til elever der har det svært. Vi har bare fundet ud af, at den egner sig godt til alle: At lave varieret og praksisnær undervisning med masser af leg egner sig generelt godt til elever Hvordan følges der op på erfaringerne?. Projekt Progressiv læring er vores næste skridt. Her får vi endnu flere redskaber til værktøjskassen, og efterfølgende vil den kollegiale supervision, MU-samtaler være det der skal sikre fortsat udvikling i den retning. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhe% dernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Vi har taget initiativ til at Praktikcentrets vejledere er med på hele eller dele af skoleforløbene, således at de er klædt på til at overtage eleverne efter skoleforløbene, og kan bygge videre på den teori, der her er blevet arbejdet med. Grunduddannelsens praktikkonsulent er fysisk placeret på Grunduddannelsens lærerværelse og er en naturlig del af mange Merkantil-dage og temaforløb, idet vi har et konstant fokus på næste skridt : praktikdelen. Virksomhederne involveres ofte i vores uddannelse af eleverne. De kommer på skolen til såvel oplæg om deres egne virksomheder, om arbejdsmarkedet og til speed dating dage, hvor det handler om at matche elever og virksomheder mhp. elevaftaler. Derudover er vores elever ofte i forlagt undervisning som hovedregel en uge hvert år, men nogle elever har brug for mere, og er måske i praktik i flere perioder, eller en dag om ugen i andre perioder. Udover at være godt for den konkrete elev, styrker hele kontakten med virksomheden også samspillet mellem skolen og det lokale erhvervslivet, og ikke mindst kendskabet til vores elever. 10

11 Indsatsområde 1 fra HP 2014: Elevpladser og mobilitet. Skive Handelsskole har i samarbejde med Aalborg Handelsskole fået godkendt et AUB projekt der går ud på at personligt opsøge virksomhederne i Sverige (Gävleborg amt), og få dem forhåndsgodkendt til at uddanne danske elever og dermed forsøge at undgå flaskehalse i det danske uddannelsessystem og samtidigt udnytte de muligheder det nordeuropæiske marked kan bidrage med, hvor dansk arbejdskraft kan være en mangelvare. Vi har valgt at prioritere Sverige højt på arbejdslisten, idet svenske virksomheder har vist interesse for danske elever indenfor bl.a. handel, salg og kontor, administration. Vi ser desuden store muligheder indenfor detailområdet, hvilket dette projekt skal være med til at afdække, idet Sverige har mange store kæder, som er velkendte af vores elever i Danmark, herunder XL-byg, IKEA, COOP, Stadium m.fl. Vi forventer, at få forhåndsgodkendt minimum 5 virksomheder samt udbygge vores samarbejde med virksomheden Teleperformance, der har flere afdelinger i Gävleborg amt. Vi har indtil videre samarbejdet med Teleperformance i Ljusdal, der har omkring 240 ansatte. Vi har det sidste halve år fået skabt en kontakt til det svenske amt Gävleborg, hvor vi sammen med kommunikationsvirksomheden, Teleperformance Sweden, har indgået et samarbejde om kontor- og handelselever. Vi ønsker i slutningen af grundforløbet / skoleåret 2014/2015 at udvælge 15 HG-2 elever, som skal med på en rejse, hvor eleverne præsenteres for de aktuelle virksomheder, som har evnen og pladsen til at tage danske elever. Vi ved, at en del virksomheder i Gävleborg amt har danske kunder og dermed har brug for at kunne kommunikere på dansk. Vi udfordrer ikke blot virksomhederne i Sverige. Vi kommer også til at udfordre de danske HG-2 elever på deres geografiske og faglige mobilitet efter endt grundforløb. Vi vil med dette projekt vise HG-2 eleverne, at der er andre muligheder for at finde elevpladser. Eleverne vil blive præsenteret for en række virksomheder og for lokalområdet, hvor der bor en del andre danskere. Dette betyder, at selv om de rykker teltpælene op og flytter til udlandet, så er de ikke overladt til sig selv, men vil blive en del af en større gruppe, der arbejder forskellige steder i amtet, men som stadig har det til fælles "at være dansker i udlandet". I forhold til faglig mobiltiet, vil vi præsentere eleverne for en række forskellige virksomheder inden for områderne handel, detail og kontor og eleverne vil dermed få et indblik i hvilke karrieremuligheder der tilbydes, i de forskellige virksomheder. Alle elever skal inden rejsen udarbejde et fyldestgørende CV, som de kan aflevere til virksomhederne og dermed har de allerede fået skabt den første kontakt og en evt. åbning for en ansættelsessamtale efterfølgende. 11

12 Indsatsområde 2 fra HP 2014: Fremtidens brug af netværk på uddannelsesinstitutioner med henblik på uddannelsesaftaler. Skive Handelsskole havde i januar 2014 indsendt en ansøgning til Regions Midtjylland, Ansøgningen er udarbejdet af Skive Handelsskole, Silkeborg Handelsskole, Århus Købmandsskole og SOSU Århus. Hovedformålet med projektet er flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. Indsatsområde 3 fra HP 2014: Speed-dating. I skoleåret 2014/2015 vil Skive Handelsskole invitere lokale virksomheder til at deltage i en speed-datingsdag hvor de enkelte virksomheder i løbet af 3 timer får mulighed for at møde 15 potentielle elever. Tidsplan: December 2014: Udsende invitationer ud til ca. 200 virksomheder December 2014: Alle elever der søger elevplads pr. sommer 2015, skal have taget foto ved en professionel fotograf. Januar 2015: Skolen følger telefonisk op på de udsendte invitationer der udvælges 100 virksomheder, der kontaktes personligt Januar 2015: Der afholdes jobsøgningskursus for afgangseleverne med fokus på speed-dating Februar 2015: Der tjekkes op på om alle elever har fået lavet et professionelt CV + notatark som de kan udlevere til virksomhederne til Speed-dating. Februar 2015: Elever klædes på til selve speed-datingsdagen med et oplæg fra Februar 2015: Speed-dating afholdes med deltagelse af minimum 20 virksomheder Hvilken effekt har aktivite% terne haft på elevernes præ% stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Vedr. Indsatsområde 1, fra HP2014: Projektet er stadig i gang og afsluttes i efteråret Vi må konstatere, at vi, i løbet af projektet, har måtte ændre kurs nogle gange. Efterhånden, som projektet er skredet frem, er vi blevet meget klogere på det svenske arbejdsmarked og det svenske uddannelsessystem og det viser sig, at Sverige ikke har erhvervsuddannelser, som vi kender dem i Danmark. Vi har derudover oplevet, at det er meget svært at komme ind på det svenske arbejdsmarked, da Sverige har en høj arbejdsløshed især af unge mennesker. I starten af projektet blev der afholdt et møde med den Danske ambassade i Stockholm samt Arbetsförmedlingen i Stockholm og med den viden i baggagen, valgte vi at tage fat i store danske virksomheder, der er kendte i Sverige og som har butikker i landet. Vi har pt. kontakter i gang indenfor detailområdet samtidig med, at vi har valgt at sætte mere fokus på tele- og handelsområdet i Sverige, da flere at dem ansætter dansk arbejdskraft. Lige nu har vi elever fra både Aalborg og Skive Handelsskole, der har sendt ansøgninger til en svensk virksomhed og i april måned rejser vi sammen med eleverne til Sverige i et håb om, at der kan etableres nogle elevaftaler på sigt. 12

13 Vedr. Indsatsområde 2 fra HP 2014 Projektet blev desværre ikke bevilget af Region Midtjylland: Der var flere faktorer i spil i forhold til, hvordan midlerne i puljen om erhvervsuddannelser kunne udnyttes bedst muligt. Regionens satte ansøgningen på stand by og vi har ikke hørt mere til den. Vedr. Indsatsområde 3 fra HP 2014: Som beskrevet i indsatsområde 3, ville vi gentage successen med at afvikle Speed-dating i skoleåret 2014/2015. Vi ansøgte i efteråret 2014 AUB om midler til det opsøgende arbejde i forbindelse med aktiviteten, men da der var rigtig mange ansøgninger i puljen, fik vi desværre afslag på ansøgningen. I ansøgningen til AUB havde vi ønsket at sætte et større fokus på handels- og kontorområdet, da der i løbet af foråret 2015, på Skive Handelsskole afslutter omkring 130 grundforløbselever, og rigtig mange af dem har et stort ønske om at få en elevplads inden for handel eller kontor. Vi ved, fra de tidligere arrangementer, at det oftest er detailvirksomhederne der tilmelder sig, frem for handels- og kontorvirksomhederne. I foråret 2014 deltog 19 virksomheder, hvoraf kun 5 virksomheder var inden for handel og kontor. 130 elever afslutter i foråret 2015 deres grunduddannelse på Skive Handelsskole - fordelt på flg. måde: HG Studenter 21 elever afslutter deres uddannelse januar 2015 HG-turbo 18 elever afslutter deres uddannelse i januar 2015 og 25 elever afslutter juni 2015 HG-2 + BM 66 elever afslutter deres uddannelse i juni 2015 Ud fra ovenstående tal, vil en realistisk vurdering være, at ca. 40 elever søger elevplads inden for handel og kontor og vi ønskede derfor med projektet at gøre en ekstraordinær indsats over for lokale/nationale virksomheder. Vi ville med projektet, personligt kontakte og besøge de virksomheder, der på daværende tidspunkt ikke brugte deres virksomhedsgodkendelse + vi ville finde frem til helt nye virksomheder inden for handel og kontor, som vi kunne invitere med til denne speed-datingsdag og dermed møde vores dygtige elever. En søgning i Praktikplus viste, at vi har 78 virksomheder i lokalområdet der alle var godkendt til at have elever, men som ikke havde nogle elever ansat. Disse virksomheder skulle alle kontaktes og derudover skulle der kontaktes yderligere 22 virksomheder således, at 100 virksomheder blev personligt kontaktet med en invitation om deltagelse job-datingsdagen. Henvendelse skulle samtidig give mulighed for en konstruktiv dialog om del- og kombinationsaftaler samt om virksomhederne ønsker en fornyelse af deres godkendelse da der, især inden for handelsområdet, er sket en del nyt i sidste par år. Desværre blev projektet ikke bevilget af AUB og da der heller ikke var mulighed for at søge det lokale beskæftigelsesråd om medfinansiering blev der ikke mulighed for helt at gennemføre den ekstraordinære indsats, som vi havde et ønske om. 13

14 Vi var derfor meget bevidst i processen om, at de ressourcer der var til rådighed i forbindelse med arrangementet, skulle have fokus på handel og kontor. Detailvirksomhederne i vores lokalområde er efterhånden meget oplyste om, hvad arrangementet går ud på og derfor er de også hurtige til at tilmelde sig, når de blev kontaktet. Det kræver lidt ekstra tid og ressourcer over for kontor og handel, hvilket også var grunden til, at vi ansøgte om midler fra AUB. I december 2014 blev der sendt invitationer ud til 230 relevante virksomheder og i januar måned blev ca. 110 virksomheder kontaktet personligt enten via besøg eller telefon for at høre, om de ville deltage i arrangementet. Vi endte op med 22 virksomheder, hvilket var en lille stigning i forhold til 2014, hvor der deltog 19 virksomheder. Desværre kom der et enkelt afbud fra Detailområdet, så vi endte på 21 virksomheder. Det er et meget flot tal og flere af de tilmeldte virksomheder skulle bruge mere end en elev og inden for flere områder. Virksomhederne fordelte sig med 3 Kontor, 5 Handel og 13 Detail og der deltog 55 elever fra grunduddannelsens HG-2, HG-S og HG-turbo klasser. Vi formåede altså, at få mere fokus på handel og kontorområdet i forhold til Speed-datingen i 2014, hvor tallene fordelte sig med 4 Kontor, 1 Handel og 14 Detail. Der blev i løbet af formiddagen afholdt 315 samtaler af 10 minutters varighed og i skrivende stund er der indgået 5 uddannelsesaftaler. Hvad har virket/ikke virket? Vedr. Indsatsområde 1 fra HP 2014: Afrapporteringen laves først i efteråret 2015 og der vil vi evaluere på projekt som helhed. Vedr. Indsatsområde 2 fra HP 2014: Projektet blev desværre ikke bevilget af Region Midtjylland: Der var flere faktorer i spil i forhold til, hvordan midlerne i puljen om erhvervsuddannelser kunne udnyttes bedst muligt. Regionens satte ansøgningen på stand by og vi har ikke hørt mere til den. Vedr. Indsatsområde 3 fra HP 2014: Speed-dating er vejen frem til at motivere eleverne til at komme godt i gang med deres jobsøgning. Eleverne kan pludselig se en ide i at få lavet nogle gode ansøgninger, da de ellers vil komme bagerst i køen til at få en elevplads. I ugerne efter speed-dating har det givet internt konkurrence mellem eleverne, da de pludselig ikke kun klassekammerater men også konkurrenter til de samme stillinger. Inden speeddatings dagen havde alle elever været ved en professionel fotograf og havde fået taget nogle super fine billeder, som de skulle bruge til deres CV. Til speed dating var eleverne godt klar over, at det var alvor de var fokuserede og meget seriøse omkring samtalerne og en af fordelene ved at afholde speeddating var, at de elever, der ikke lige sælger sig selv med en ansøgning den dag fik mulighed for at sælge sig selv som person. Virksomhederne var alle meget begejstrede over dagen 1/3 var gengangere mens 2/3 var med for første gang. Grunden til, at så mange virksomheder var med for første gang skyldtes, at vi i 2013 ikke afholdt speed-dating på Skive Handelsskole. 14

15 Hvordan følges der op på erfaringerne? Nogle af de tilbagemeldinger, vi modtog fra virksomhederne var: % Eleverne var klædt godt på til dagen og virkede meget engagerede % Alle virksomheder havde emner med hjem, som de ville indkalde til en samtale. % 10 minutter giver et fint indblik i, hvordan eleven er og om han/hun matcher ind i deres virksomhed % Dejligt at møde andre virksomheder/kollegaer og have tid til at snakke med dem over morgenkaffen og frokosten. Vedr. Indsatsområde 1 fra HP 2014: Vi ser dette projekt som en proces og skolen ønsker på sigt at skrive endnu et AUB projekt, der handler at få HG elever ud i PIU - praktik i udlandet. Vedr. Indsatsområde 2 fra HP 2014: Ikke muligt i dette tilfælde, da projektet ikke blev bevilget Vedr. Indsatsområde 3 fra HP 2014: Skolens praktikkonsulent vil i løbet af foråret have personlig kontakt med de virksomheder der deltog, i forhold til, om de har fået ansat en ny elev eller om de har brug for at yderligere hjælp til at finde en elev. Skema 2.5: Valgfrie indsatsområder Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hvert valgfrit indsatsområde beskrives i hvert sit skema. Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Titel Der var ingen valgfrie indsatsområder i HP 2014 Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start% og slut% tidspunkt) 15

16 Sagsnr.: K Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald. Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemfø relsen Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen. Grundforløbet Aldersfordeling grundforløb Alder/årstal % 16% 23% 19% % 23% 22% 14% % 18% 21% 18% 09-10% 35% 22% 26% 17% % 27% 29% 16% % 24% 26% 23% % 23% 24% 21% % 22% 30% 25% 50% 45% 40% 35% 30% % % % % 5% % % Det første vi bemærker ved ovenstående analyser, er at frafaldet er steget fremfor at være faldet! Vores mål var at nedbringe frafaldet fra de 13,9% fra skoleåret til 10% i skoleåret I stedet er antallet af afbrud u/omvalg steget til 16%. Det må siges at være utilfredsstillende. De absolutte hovedgrupper i frafaldet er de årige og personer over 25 år. I alt 11 kvinder og 8 mænd. Overordnet set er der næsten ligelig fordeling mellem afbrud af kvinder og mænd, det er altså ikke her vi skal finde årsagerne. Som vi har haft siden , er der på uddannelsen en fordeling i forhold til antallet af kvinder og mænd. Her er der altså heller ikke sket nogen signifikant forandring. Forandringen bliver tydeligere, når vi ser på aldersfordelingen. Fra skoleåret til skoleåret er andelen af elever over 20 år steget med 10 %. Og det er netop her vi ser det store frafald. 16

17 Hovedforløb - elev og frafaldsstatistik Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Kvinder 15 79% 16 70% 20 80% 16 67% 15 68% 9 53% Mænd 4 21% 7 30% 5 20% 8 33% 7 32% 8 47% u % 3 13% 4 16% 3 13% 4 18% 3 18% % 7 30% 11 44% 9 38% 8 36% 9 53% o % 10 43% 10 40% 12 50% 10 45% 5 29% I alt Der har været 17 elever i gang i hovedforløb. Langt flertallet er mellem år. Det er en forholdsvis høj alder, men afspejler fint aldersfordelingen på grundforløbet, hvor gennemsnitsalderen er på 21. Lige over halvdelen af eleverne i hovedforløb er kvinder. Det er en positiv udvikling at der er kommet flere mænd i uddannelsen, faktisk er tallet mere end fordoblet fra tallene i og , og har ikke været højere indenfor de sidste 6 år. Hovedforløb afbrud uden omvalg Afbrud uo antal personer Resultat for 2013 var 8% Måltal for 2014 var 8% Resultat for 2014 var på 5,9%, som dækker over én elev. En mand på 18 år. Vi har således bestemt opnået vores mål men må også tage in mente, at tallene er så små, at det er vanskeligt at forudsige, at resultatet kan forblive stabilt. De indsatser vi gør på dette områder, vil vi naturligvis fortsætte med og vi er altid på jagt efter forbedringsmuligheder. Det vi ser som den allerstørste og vigtigste og afgørende faktor er begrebet match-making : Det at få den rigtige elev koblet med virksomheden. For os handler det meget om at vores praktikkonsulent har et indgående kendskab til de lokale virksomheder, for derigennem at kunne tage højde for virksomhedens kultur, konkrete arbejdsområder og arbejdsmetoder samt ledelsesmetoder og stil. Det er vores erfaring, at udover økonomi er den største faktor ved afbrud af et ansættelsesforhold kemien mellem parterne, og derefter forventningsafstemningen mellem partner. Det første kan vi afhjælpe ved en god matchmaking, det andet kan vi afhjælpe, ved på forhånd i vores jobsøgningsarbejde med eleverne, at have klædt dem så godt på, at de kan og tør stille de rigtige spørgsmål om arbejdet og arbejdsmiljøet. Det er alt dette vi arbejder på i projektet, som var beskrevet i HP2012 indsatsområde 3, som afrapporteres i denne Handlingsplan. 17

18 Overgang fra Grundforløb til uddannelsesaftale Alm aftale SKP I alt % 16% 47% % 12% 53% % 14% 45% % 7% 58% % 10% 49% % 3% 44% Overgangstallene viser helt generelt, at der i årene siden finanskrisen satte ind i 2008, gradvist er kommet færre elever i almindelig aftale og flere i skolepraktikaftale. Samlet set lå vi i 2013 lige under gennemsnittet for de 6 målte år, som er 49%. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, svarende til det antal grupper, skolen har analyseret sig frem til. Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etni% De voksne over 20 år citet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, Frafald fra grundforløbet overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser Vi har alene den merkantile indgang falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige proble% mer, personlige og/eller sociale pro% blemer etc. 19 elever i aldersgruppen har afbrudt uden omvalg. Vi fører selv et ressourceregnskab over eleverne på vores uddannelse, således at vi kender hver elev mht baggrund og evt frafaldsårsag. Årsagerne til frafaldet har vi registreret som følger: Personlige forhold: 74% Bortvisning/misbrug/kriminalitet: 16% Faglige vanskeligheder: 10% Fakta stemmer rigtig godt overens med vores oplevelse af eleverne. De kommer med mange ting i bagagen. Vi har været dygtige til at rumme meget af det, og har haft mange midler til at få dagligdagen til at lykkes for dem. Tager vi dem fra, som har uoverstigelige personlige udfordringer, så ligger frafaldet for aldersgruppen pludselig helt på linie med frafaldet for de helt unge, på 5 elever. De personlige forhold er desværre ikke noget vi altid kan hjælpe eleverne med, selvom vi gør vores bedste. I forhold til den fremtidige situation bliver det spændende at følge om denne type elever vil søge vores uddannelse, og om de vil blive vejledt til det. Vi afholder samtaler med alle elever inden de optages, men de problemer eleverne har, kan vi ikke altid afdække som nogle der vil hindre dem i at kunne gennemføre en uddannelse. Det er jo ikke faglige vanskeligheder eleverne har. Det er personlige forhold som driller dem, og vores erfaring er, at nogle gange er den enkelte person i stand til at overkomme problemstillingerne, og andre gange lykkes det ikke, uden at vi på forhånd kan bedømme sandsynligheden. 18

19 Frafaldsgruppe nr.:2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etni% citet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige proble% mer, personlige og/eller sociale pro% blemer etc. Frafald i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb Vi har alene den merkantile indgang 47% får en uddannelsesaftale enten i en virksomhed eller i skolepraktik, målt 10 måneder efter dimissionen. Det vil med andre ord sige, at 53% falder fra til noget andet eller får praktikpladsen lidt senere. Mellem15-20% af vores elever går videre på en gymnasial uddannelse, typisk HF eller HHX. Andre ca. 10% går på andre erhvervsuddannelser indenfor det tekniske eller socialfaglige område. De resterende 20-25% fordeler sig på kategorierne: barsel militærtjeneste ufaglært arbejde arbejdsløshed Årsagerne kan være mange, men der er ingen tvivl om at mange af de unge i Skive Kommune, som tager en erhvervsuddannelse, ikke er særligt geografisk mobile. De leder efter en praktikplads i nærområdet, og er måske ikke villige til at se på mulighederne lidt længere væk. De sidste to år har vi arbejdet intensivt med at få begrebet praktik i udlandet gjort håndterbart og interessant for vores elever, som alternativ til at blive i Skives nærområde og det er faktisk lykkes rigtig godt, om end tallene for praktikpladser stadig er forholdsvis lille. Vi havde i elever i PIU forløb og forventer at få yderligere 3 elever i PIU-forløb i Derudover arbejder vi intensivt med begrebet matchmaking og afholder løbende speed-dating arrangementer, hvor virksomheder og elver mødes. På de to sidste arrangementer havde 50% af de deltagende virksomheder ansat elever 2 måneder efter arrangementets afholdelse, så det er bestemt en aktivitet vi planlægger af fastholde. 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordrin% ger ift implementering af reformen? Vi har lavet en tidsplan for implementeringsforløb, som sikrer at vi er klar med planerne for GF1-GF2 og Studieforløbet inden sommerferien. Uddannelseschefen er tovholder for forløbet og sikrer fremdriften. Vi følger planen og har på nuværende tidspunkt defineret alle tre forløb, og er i gang med at fin-kæmme fagene for overlap i kompetencemål, samt den tidsmæssige fordeling af fag på temaer. Vores største udfordring er tiden til rådighed for implementeringsarbejdet. Reformen skal implementeres samtidig med at der er normal drift på skolen, og samtidig med at ministeriet løbende kommer med de informationer der skal benyttes. 19

20 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implemen% tere FPDG? Hvordan inddrages bestyrel% sen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil sko% len evaluere skolens FPDG? Som det er fremgået af beskrivelsen af vores indsatser, så er vi godt i gang og har et klart sigte med vores FPDG. Vores deltagelse i de to UVM-projekter: implementering af KRAP som det FPDG på Skive Handelsskole og Progressiv læring har understøttet vores FPDG på flotteste vis og har ikke mindst været med til at gøre os klar til tiden efter august 2015, hvor de mål der er sat for skolernes arbejde forudsætter, at vi er dygtige til at variere og differentiere undervisningen, både i forhold til eleverne og i forhold til det erhvervsrettede sigte. Bestyrelsen informeres løbende om fremdriften via bestyrelsesmøder. Det er afdelingen sammen som gennemfører alle aktiviteter ifm FPDG. Det er den pædagogiske ledelse, som sætter målene og rammen samt følger op på og sikrer fremdrift. Vi evaluerer løbende, idet vi jo har været heldige, at være deltagere i UVMprojekter, som har understøttet vores implementering af FPDG. Det har været naturligt at evaluere i forbindelse med afslutningen af det første projekt implementering af KRAP som det FPDG på Skive Handelsskole, og det ledte os frem imod at vi ønskede at fastholde vores strategi om variation som et middel mod differentiering, ved hjælp af kollegial supervision. Vi nåede at afholde én dag for hele lærerkollegiet om emnet, inden vi blev inviteret med til projekt Progressiv læring, som var en naturlig forlængelse af det foregående projekt, og som både sikrede fortsættelsen men også åbnede vores øjne for flere pædagogisk, didaktiske redskaber. Vi har løbende evalueret vores egen deltagelse i Progressiv læring og har allrede besluttet, at vi vil videreføre det, ved at formalisere vores brug af kollegial supervision. 20