kendelse: Den 5. november 2018 blev der i sag nr Erhvervsstyrelsen mod registreret revisor A afsagt sålydende

Transkript

1 Den 5. november 2018 blev der i sag nr Erhvervsstyrelsen mod registreret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 12. april 2018 har Erhvervsstyrelsen i medfør af revisorlovens 43, stk. 3 og stk. 5, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A har været godkendt som registreret revisor fra den 11. september 1987 og været tilknyttet B Godkendt Revisionspartnerselskab fra den 24. februar 2010 til den 17. november 2011 og tilknyttet C, Godkendt Revisionsanpartsselskab, siden 17. november Indklagede, registreret revisor A, er tidligere ved Revisornævnets kendelse af 20. juni 2014 (sag 82/2013) pålagt en bøde på kr. for i sin revisionspåtegning at have undladt at afgive en supplerende oplysning om, at der ikke var betalt råstofafgift, hvilket selskabets ledelse kunne ifalde ansvar for. Klagen: Erhvervsstyrelsen har fremsat følgende klage: Daværende kvalitetskontrollant registreret revisor A har overtrådt revisorlovens dagældende 24 om uafhængighed i forbindelse med afgivelse af erklæring om udført kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden D, cvr-nr. XXXX XXXX, idet han under kvalitetskontrollen drøftede forretningsmæssige samarbejdsmuligheder med den kontrollerede revisionsvirksomhed. Sagsfremstilling: Revisionsvirksomheden D blev i 2015 af det dagældende Revisortilsyn udtaget til kvalitetskontrol. Indklagede afgav som kvalitetskontrollant den 15. december 2015 revisionserklæring med sikkerhed, hvilken erklæring ikke udelukkende var til brug for hvervgiveren selv, jf. revisorlovens 1, stk. 2. Følgende fremgår blandt andet af kvalitetskontrollantens erklæring: Undertegnede Registreret revisor A har efter aftale udført gennemgang af det generelt anvendte kvalitetsstyringssystem i revisionsvirksomheden, samt gennemgang af de i 1

2 revisorlovens 1, stk. 2 omfattede erklæringsopgaver. Revisorvirksomheden har oplyst, at der på tidspunktet for kontrollens opstart var tilknyttet 1 kontorsted, 1 godkendt revisor - hvoraf 1 revisor var berettigede i revisionsvirksomheden efter interne regler til at underskrive de i revisorlovens 1, stk. 2, omhandlede erklæringer. Det kan dertil oplyses, at der ifølge oplysningerne i Revireg på tidspunktet for kontrollens opstart var tilknyttet 1 godkendt revisor til revisionsvirksomheden. Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for kunder, der er omfattet af revisorlovens 21, stk En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ejer og medarbejdere samt overordnede analyser og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Der er foretaget enkeltsagskontrol på 1 kontorsted. Ved denne enkeltsagskontrol er udtaget 1 af de efter interne regler underskriftsberettigede godkendte revisorer og der er foretaget kontrol af i alt 4 sager. Forbehold Revisionsvirksomheden har ikke fået foretaget den interne kontrol af konkrete erklæringsopgaver, som det er krævet. Vi tager forbehold herfor. Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi i et tilfælde konstateret, at det udførte arbejde og omfanget heraf er utilstrækkeligt og kun delvist dokumenteret. I samme forbindelse har vi i alle tilfælde konstateret at revisor ikke har foretaget og dokumenteret de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå en trussel mod revisors uafhængighed, da revisor i alle de gennemgåede sager har været dirigent på selskabernes ordinære generalforsamlinger. Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi i et enkelt tilfælde konstateret at revisor ikke har afgivet et revisionsprotokollat der opfylder revisorlovens bestemmelser herom, da der ikke er rapporteret omkring et væsentligt område herunder spørgsmål og usikkerheder i forbindelse med revisionen heraf. Samtidig har vi konstateret, at de afgivne erklæringer i flere tilfælde ikke overholder kravene i erklæringsbekendtgørelsen, idet der ikke er taget fornødne forbehold for manglende overholdelse af den regnskabsmæssige begrebsramme. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem, men som følge af det i forbeholdet anførte er det vor opfattelse, at kvalitetsstyringssystemet ikke anvendes i fornødent omfang. Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at det udførte arbejde på erklæringsopgaverne ikke lever op til kravene i lovgivning, standarder eller god skik. Vi har konstateret, at revisors erklæring på erklæringsopgaver ikke i alle tilfælde er i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen. Endvidere har vi konstateret, at revisor i alle sager ikke har overholdt Revisorloven ved ikke at foretage sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå en uafhængighedstrussel og i et enkelt tilfælde ved ikke at afgive en tilstrækkelig revisionsprotokol. 2

3 Den 28. april 2017 har registreret revisor E på vegne af den kontrollerede revisionsvirksomhed D til Erhvervsstyrelsen afgivet høringssvar til indklagedes erklæring i forbindelse med den udførte kvalitetskontrol. Følgende fremgår blandt andet: Slutteligt vil jeg påklage, at kvalitetskontrollanten i forbindelse med en afsluttende samtale forinden afgivelsen af sin indstilling til Erhvervsstyrelsen anbefaler mig at deponere min bestalling og samtidig lade mine revisionskunder komme ind under sit firmas vinger som han diplomatisk udtrykte det. Jeg opfatter denne udmelding som en alvorlig trussel i forhold til hans uafhængighed og objektivitet som kvalitetskontrollant. Den 6. juni 2017 har indklagede afgivet sine bemærkninger til Erhvervsstyrelsens anmodning om en udtalelse vedrørende høringssvaret fra registreret revisor E på vegne af D. Følgende fremgår: På mit initiativ afholdte jeg afsluttende møde med E i forbindelse med færdiggørelse af kvalitetskontrollen. Formålet med mødet var, at forklare hvilke forhold jeg havde nævnt i min erklæring og årsagen til at disse forhold var blevet trukket frem. Under gennemgangen af erklæringen og grundlaget herfor, blev jeg spurgt om de mulige konsekvenser af erklæringen, herunder en eventuel bødes størrelse. I den forbindelse forklarede jeg, at man så mange revisorer der afleverede deres beskikkelse for at undgå sanktioner fra Revisornævnet. Jeg understregede i forbindelse med samtalen om eventuelle sanktioner, at jeg var usikker på, hvorledes Revisortilsynet og eventuelt Revisornævnet ville opfatte hans rolle som dirigent på generelforsamlingen for mange af de selskaber, han samtidig har revideret. Ville det være et problem i forhold til hans uafhængighed? Herudover var der forholdene om revisionsvirksomhedens manglende gennemførelse af intern overvågning, samt konstaterede fejl og mangler i dokumentation og konklusioner på væsentlige områder ved den udførte revision af enkelt opgaver. Jeg har ikke anbefalet, og heller ikke haft til hensigt at presse E til at aflevere sin registrering. Det blev understreget at det ikke er kontrollanten som giver sanktioner, men det er kontrollanten som observerer og rapporterer. Jeg har for E generelt beskrevet, hvorledes det er konstateret at andre kolleger har ageret ved at aflevere beskikkelse/registrering efter gennemførte kontroller. Denne fremgangsmåde er tydeligt understreget af tabelmateriale i revisortilsynets årlige redegørelser. Efter kontrolbesøg og samtaler med E om, hvordan hverdagen i virksomheden hænger sammen og hvordan fremtiden for hans revisionsvirksomhed så ud, under hensyn til Es alder, foreslog jeg ham muligheden for at lade vore virksomheder samarbejde. Forslaget blev, fra min side udmeldt som en mulighed for et forretningsmæssigt samarbejde fremadrettet. Ideerne omkring mulighederne for samarbejde mellem vores virksomheder opstod efter kontrolbesøg og erklæring var udarbejdet. Der er således ingen sammenhæng mellem min opgave som kontrollant og de efterfølgende samtaler der har været om et muligt samarbejde. Samarbejdet fortsatte efterfølgende da en medarbejder fra mit firma gav medarbejderne i D en intern undervisning i krav til dokumentation og konklusioner på revisors arbejde. Afvigelsen af erklæringen har dermed ikke været påvirket af forretningsmæssige interesser. Det blev endvidere understreget overfor E, at mulighederne for samarbejdet 3

4 mellem virksomhederne ikke havde indflydelse på gennemførsel af kvalitetskontrollen og den efterfølgende erklæringsafgivelse, men alene skulle ses som et emne til diskussion efter gennemførelsen af kvalitetskontrollen. Samtalen med E omkring muligheden for et fremtidigt samarbejde skete på et meget overfladisk plan uden diskussion af økonomi, ansættelsesforhold eller andre detaljer. Jeg opfatter mig som uafhængig i alle aspekter af kvalitetskontrollen og jeg mener ikke at min uafhængighed har været truet i forbindelse med gennemførelsen heraf eller under erklæringsafgivelsen. Min uafhængighed understreges endvidere af, at mine arbejdspapirer har været indkaldt til Erhvervsstyrelsen, som har godkendt min rapportering og lagt denne til grund ved bedømmelsen af Es arbejde. Den 15. august 2017 har indklagede afgivet yderligere bemærkninger vedrørende den udførte kvalitetskontrol af D: Hermed fremsendes besvarelse af mail af 7. august E blev, inden indsendelsen af min erklæring den 18. november 2015, indbudt til møde på vort kontor. Formålet med mødet var en gennemgang af de forhold, som vi havde fundet anledning til at bemærke ved vores sagsgennemgang. På mødet foreslog jeg, at det kunne være formålstjenligt, om vore firmaer kunne finde et samarbejdsgrundlag. Et samarbejde, som efter vores opfattelse, kunne styrke Es dokumentationer ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed. Konklusionen på mødet blev at C skulle yde assistance til E, inden den kommende statussæson. Assistancen skulle bestå i en intern undervisning i dokumentationskrav ved udførelse af opgaver med sikkerhed. Da min erklæring på kvalitetskontrollen allerede inden mødet var udarbejdet, havde resultatet af mødet ingen indflydelse på min erklæring. Havde E følt sig presset af situationen, havde han haft rig lejlighed til at anføre sine synspunkter på indberetningerne på sagsniveau, eller i form af et brev til Revisortilsynet ved fremsendelse af erklæringen i november Det fremgår ikke af sagen, at E har fundet anledning hertil. Ved skrivelse af 16. oktober 2017 til indklagede har Erhvervsstyrelsen fremsendt en høring i sagen, hvoraf det blandt andet fremgår, at Erhvervsstyrelsen havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet. Ved skrivelse af 5. december 2017 har indklagede fremsat sine bemærkninger. Heraf fremgår blandt andet følgende: Ved min sagsgennemgang i tilknytning til kvalitetskontrollen af D konstaterede jeg blandt andet tilfælde, hvor det af revisor E udførte arbejde og omfanget heraf var utilstrækkeligt og kun delvist dokumenteret. Endvidere konstaterede jeg, at revisor E hverken havde foretaget eller dokumenteret fornødne sikkerhedsforanstaltninger, og at revisor E i samtlige af de gennemgåede 4

5 sager havde været dirigent på pågældende selskabers ordinære generalforsamlinger med en dertil følgende risiko for, at revisor E ikke levede op til uafhængighedsreglerne. Den 18. november 2015 afholdt jeg det afsluttende møde vedrørende kontrollen med revisor E. Formålet med mødet var en afrapportering af min gennemførte kontrol, primært med fokus på at gennemgå ovennævnte konstaterede væsentlige fejl og mangler, som jeg havde fundet anledning til at bemærke ved min gennemgang, og som dannede grundlag for min erklæring vedrørende kvalitetskontrollen. Min erklæring var udarbejdet forinden afholdelsen af nævnte møde. Der var således ingen sammenhæng mellem min opgave som kontrollant og de nævnte drøftelser med revisor E dels om mulig assistance til undervisning i dokumentationskrav og dels om muligt fremtidigt samarbejde i øvrigt. Jeg præciserede også over for revisor E, at vore drøftelser ikke havde indflydelse på min gennemførelse af kvalitetskontrollen og erklæringsafgivelsen. Mit arbejde som kvalitetskontrollant har ikke været inficeret af nærværende problematik, hvilket jeg er bevidst om, at Erhvervsstyrelsen har mulighed for selv at kontrollere qua de til Erhvervsstyrelsen tilsendte arbejdspapirer. Det vil heraf fremgå, at alle mine konstateringer og vurderinger var lødige, objektive og neutrale. På mødet med revisor E den 18. november 2015 drøftede vi på revisor Es opfordring løsningsforslag på de konstaterede fejl og mangler. Som et forsøg på at agere serviceorienteret og konstruktivt foreslog jeg, om det kunne være formålstjenligt, at vore firmaer kunne finde et samarbejdsgrundlag, hvilket - efter min opfattelse - kunne styrke Ds dokumentationskompetencer. Konklusionen på mødet blev, at C skulle yde assistance til D i form af én dags intern undervisning i dokumentationskrav. Løsningsforslaget blev afgivet i min bedste mening med et ønske om at kunne bistå revisor E med at begrænse og rette op på de konstaterede fejl og mangler ved kvalitetskontrollen. Assistancen med intern undervisning i dokumentationskrav blev efterfølgende rekvireret af revisor E og leveret af en medarbejder hos C. Dette understøtter efter min opfattelse, at revisor E også har været konstruktivt og positivt stemt efter kontrollens gennemførelse, og ikke på nogen som helst måde over for mig adresseret forhold, der gav anledning til den senere påklage, som fremgår af bemærkningerne af 28. april 2017 om kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer. Jeg har hverken anbefalet eller haft til hensigt at presse revisor E til at aflevere sin forretning til undertegnede. Samtalen med revisor E om muligheden for et fremtidigt samarbejde skete på et overfladisk og uformelt plan. Mit forslag om bistand til D var således alene et forsøg på at levere en kollegial, konstruktiv og serviceorienteret løsning. Jeg opfattede det som værende illoyalt, at jeg - i en situation hvor det var min klare opfattelse, at jeg kunne være behjælpelig skulle tilbageholde min indsigt i løsningsmuligheder på de konstaterede fejl og mangler. Jeg har jo i dag måttet konstatere, at revisor E efterfølgende har problematiseret drøftelsen på en måde, som jeg ikke havde forestillet mig hvilket jeg naturligvis bagud skuende ærgrer mig over. Jeg beklager, at dette er blevet afslutningen på forløbet, og at Erhvervsstyrelsen har måttet lade sig involvere heri. Jeg skal endnu en gang understrege, at det alene var min hensigt at forsøge at hjælpe D. 5

6 Såfremt Erhvervsstyrelsen måtte komme frem til den konklusion, at jeg skal tilbagebetale honoraret vedrørende den udførte kvalitetskontrol på i alt kr , er jeg indstillet på dette Ved skrivelse af 9. april 2018 har Erhvervsstyrelsen herefter truffet afgørelse i sagen, herunder om indbringelse af indklagede for Revisornævnet. Ved mail af 2. august replik i Revisornævnets sagsbehandling - fra Erhvervsstyrelsen fremgår blandt andet følgende: "... Det bekræftes, at den kontrollerede revisionsvirksomhed gør opmærksom på, at kvalitetskontrollanten efter revisionsvirksomhedens opfattelse ikke er uafhængig, under det daværende Revisortilsyns sagsbehandling af den gennemførte kontrol ved afgivelse af høringssvar til Revisortilsyns udkast til afgørelse. Det fremgår af retningslinjer for kvalitetskontrol, at Konstaterer revisionsvirksomheden senere i kontrolforløbet, at kvalitetskontrollanten ikke er uafhængig, eller på anden måde ikke opfylder betingelserne for at udføre kvalitetskontrollen, skal revisionsvirksomheden straks meddele dette skriftligt til Revisortilsynet. Revisortilsynet har herefter mulighed for at afbryde kontrolforløbet og udpege en ny kvalitetskontrollant. Erhvervsstyrelsen er ikke bekendt med årsagen til, hvorfor revisionsvirksomheden ikke straks meddeler Revisortilsynet om forholdet." Parternes bemærkninger: Klager, Erhvervsstyrelsen, har anført, at indklagede på egen foranledning under afslutningen af kvalitetskontrollen har drøftet et muligt fremtidigt samarbejde, og at denne drøftelse fandt sted på det afsluttende møde den 18. november 2015, inden indklagede havde indsendt sin erklæring dateret den 15. december 2015 om den gennemførte kvalitetskontrol til det daværende Revisortilsyn. Indklagede har videre oplyst, at drøftelserne resulterede i undervisning hos D efterfølgende. Til indklagedes bemærkning - om, at han blot generelt har beskrevet, hvorledes andre kolleger har ageret ved at aflevere beskikkelsen efter gennemførte kontroller, og at dette tydeligt er understreget af tabelmateriale i Revisortilsynets årlige redegørelser - har klager bemærket, at der af de årlige redegørelser fremgår, hvor mange revisionsvirksomheder, der har foretaget en frivillig sletning af revisionsvirksomheden i registreret over revisorer og revisionsvirksomheder, og således ikke hvem, der har været genstand for kvalitetskontrol. Til indklagedes bemærkning - om, at hans uafhængighed understreges af, at hans arbejdspapirer har været indkaldt til Erhvervsstyrelsen, som har godkendt rapporteringen og lagt denne til grund ved bedømmelse af Es arbejde - har klager bemærket, at det er normal procedure, at en kontrollants arbejdspapirer indkaldes, når der har været konstateret fejl og mangler, og at der ikke er tale om en godkendelse af arbejdspapirerne, men at disse har indgået i den sagsbehandling, som har ligget til grund for de fremsendte høringsbreve i marts Til det af indklagede anførte - om, at den af indklagede udarbejdede erklæring forud for mødet den 18. november 2015 kun var et udkast, som i henhold til dagældende retningslinjer skulle forelægges for den kontrollerede forinden fremsendelse til Revisortilsynet, og at den endelige erklæring er dateret og indberettet til Revisortilsynet den 15. december har klager gjort gældende, at det er uacceptabelt, at en kvalitetskontrollant drøfter mulige forretningsmæssige samarbejdsmuligheder 6

7 mv. med en kontrolleret revisionsvirksomhed under en kvalitetskontrol, og at det er afgørende for tilliden til kvalitetskontrollantens arbejde, at der ikke kan vækkes tvivl om kvalitetskontrollantens uafhængighed. Der kan vækkes tvivl om indklagedes uafhængighed, herunder indklagedes egeninteresse i resultatet af kvalitetskontrollen som helhed og i den afgivne erklæring, når indklagede under kvalitetskontrollen drøfter forretningsmæssige samarbejdsmuligheder. Klager har vedrørende sagens faktum bekræftet, at den kontrollerede revisionsvirksomhed gjorde opmærksom på, at kvalitetskontrollanten efter revisionsvirksomhedens opfattelse ikke var uafhængig under det daværende Revisortilsyns sagsbehandling af den gennemførte kontrol ved afgivelse af høringssvar til Revisortilsyns udkast til afgørelse, samt at klager ikke er vidende om årsagen til, hvorfor revisionsvirksomheden ikke straks gav meddelelse til Revisortilsynet herom. Klager har i tilknytning hertil anført, at det forhold, at revisionsvirksomheden i henhold til retningslinjer for kvalitetskontrol burde have gjort det daværende Revisortilsyn opmærksom på forholdet tidligere i processen, ikke ændrer på, at indklagede har overtrådt uafhængighedsreglerne ved at drøfte forretningsmæssige samarbejder under kvalitetskontrollen inden afgivelse af erklæring til det daværende Revisortilsyn. Til indklagedes bemærkninger - om, at kvalitetskontrollanterne på de årlige kontrollantmøder er blevet anbefalet at give råd og vejledning til de kontrollerede revisionsvirksomheder - har klager anført, at det at drøfte og tilbyde forretningsmæssigt samarbejde ikke kan sidestilles med råd og vejledning af revisionsvirksomheder under et kontrolforløb. Det er helt afgørende for tilliden til den udførte kvalitetskontrol, at kvalitetskontrollanten er uafhængig af den kontrollerede revisionsvirksomhed, hvilket der er blevet undervist i ved de årlige kontrollantmøder, herunder at kvalitetskontrollanten ikke kan have en forretningsmæssig interesse i en kontrolleret revisionsvirksomhed. Til det af indklagede anførte - om, at indklagedes udfyldte kontrolskemaer mv. har været fremsendt til den kontrolleredes revisionsvirksomheds godkendelse - har klager anført, at revisionsvirksomheden hverken kan eller skal godkende disse skemaer, men at revisionsvirksomheden har mulighed for at gennemgå og drøfte kvalitetskontrollantens observationer samt at kunne afgive kommentarer hertil. Klager har på denne baggrund gjort gældende, at det er bevist, at indklagede har overtrådt den dagældende revisorlovs 24 i forbindelse med sin den 15. december 2015 afgivne revisionserklæring med sikkerhed om den gennemførte kvalitetskontrol i 2015 af revisionsvirksomheden D. Klager har til klagen henvist til dagældende revisorlovs 24 og 36, 1 i dagældende bekendtgørelse om revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed, vejledning om bekendtgørelsen om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed samt Revisortilsynets retningslinjer for 2015 ved gennemførelse af kvalitetskontrol. Indklagede har indledningsvis henvist til sin skrivelsen af 5. december 2017 til Erhvervsstyrelsen - gengivet ovenfor i sagsfremstillingen - og har på denne baggrund anført, at indklagede ikke har overtrådt revisorlovens 24. Indklagede har videre anført, at sagen drejer sig om en kontrolleret virksomhed, som forsøger at flytte fokus fra virksomhedens manglende overholdelse af habilitet, manglende arbejdspapirer og ikke mindst virksomhedens manglende udførelse af intern overvågning. I forbindelse med fremsendelse af kontrolskemaer mv. til gennemsyn fandt virksomheden på daværende tidspunkt 7

8 ikke anledning til at fremføre synspunktet om indklagedes manglende habilitet i sagen. Den kontrollerede virksomhed godkendte tjekskemaerne med de tilhørende bemærkninger, og det fremgik af tjekskemaerne, at der var flere forhold, som ikke var dokumenterede - som Revisortilsynet har gengivet i forslag til afgørelse af 27. marts Den kontrollerede virksomhed benyttede sig således ikke af muligheden for at afgive kommentarer til kontrolskemaerne, hvilket understøtter, at heller ikke den kontrollerede virksomhed - hverken under kontrollen eller ved gennemgangen af kontrolskemaerne - har opfattet den gennemførte kontrol som værende i strid med betingelserne for at gennemføre kontrollen. Revisortilsynet fremsendte en sagsfremstilling, hvoraf det fremgik, at den kontrollerede virksomhed efter tilsynets opfattelse burde have taget forbehold i konkrete erklæringsafgivelser, og at dette blev takseret til en overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 2, og at tilsynet i øvrigt fandt, at de forhold, som fremkom, blev observeret og rapporteret af kontrollanten under kontrollantbesøget, var kritisable. Først ved modtagelsen af Revisortilsynets sagsfremstilling fremførte den kontrollerede virksomhed, at samtalen om hvilke tiltag virksomheden kunne tage, blev opfattet som værende en overtrædelse af kvalitetskontrollantens habilitet. Denne samtale foregik ved det afsluttende møde mellem kontrollanten og den kontrollerede virksomhed inden erklæringsafgivelsen som foreskrevet i retningslinjerne. Ved samtalen blev der diskuteret, hvilke sanktioner tilsynet havde givet i lignende sager. Det var indklagedes klare opfattelse, at den kontrollerede virksomhed ville blive sanktioneret med en bøde, såfremt afgørelsen var truffet efter de daværende regler, hvilket indklagede oplyste til den kontrollerede virksomhed. Indklagede har videre fremhævet, at den kontrollerede virksomhed uopfordret spurgte til løsningsforslag, og at indklagede i tråd med anbefalingerne fra de årlige møder med kontrollanter, hvor der flere gange har været vejledt i at give råd og anbefalinger til den kontrollerede virksomhed, vejledte D vedrørende flere løsningsforslag. Det var indklagedes klare overbevisning, at Ds evne til at dokumentere sit arbejde og forståelse af kravene hertil, lå ledelsen fjernt. Indklagede har videre oplyst, at det efterfølgende blev aftalt, at indklagedes virksomhed skulle give D undervisning i form af en gennemgang af kravene til dokumentation af revisors arbejde. Denne ydelse blev leveret uden nogen form for indikation af, at indklagede forinden skulle have overtrådt den dagældende affattelse af revisorlovens 24. Dette understøtter indklagedes opfattelse af, at D havde haft en positiv og konstruktiv tilgang til at få problemerne løst, og at den kontrollerede virksomheds adfærd i høj grad er undrende, idet den kontrollerede virksomhed rekvirerede en ydelse af indklagede, når den kontrollerede virksomhed tilmed fremfører, at indklagede har overtrådt lovgivningen i tilknytning til den kontrol, hvoraf den bestilte ydelse udsprang. Indklagede har hverken anbefalet eller haft til hensigt at presse registreret revisor E til at aflevere sin forretning. Indklagede har videre bemærket, at klager har bekræftet, at den kontrollerede revisionsvirksomhed først gjorde opmærksom på sin opfattelse om indklagedes manglende uafhængighed under Revisortilsynets sagsbehandling af den gennemførte kontrol, og at synspunktet første gang fremgår af korrespondancen den 28. april 2017 svarende til ca. 18 måneder efter erklæringsafgivelsen. Indklagede har videre opfordret klager til at efterprøve årsagen til den sene fremkomst af den kontrollerede virksomheds synspunkt. Det er indklagedes opfattelse, at det tidsmæssige aspekt har en væsentlig betydning for, at den pågældende sag overhovedet er opstået. Såfremt den kontrollerede virksomhed under kontrollens gennemførelse havde gjort indklagede opmærksom på, at det var den kontrollerede virksomheds opfattelse, at adfærden medførte manglende uafhængighed, havde det været muligt for indklagede straks at få afhjulpet de misforståelser, der meget beklageligt var opstået i dialogen mellem indklagede og den kontrollerede virksomhed. 8

9 Til det af klager anførte - om, at indklagede har overtrådt uafhængighedsreglerne ved at drøfte eventuelle forretningsmæssige samarbejder under kvalitetskontrollen - har indklagede dels henvist til sine tidligere bemærkninger om forståelsen af "forretningsmæssige samarbejder" i forbindelse med denne sag, dels præciseret, at drøftelserne om mulig assistance til den kontrollerede virksomhed først fandt sted ved det afsluttende møde, hvor udkast til indklagedes erklæring blev gennemgået, uden at det gav anledning til rettelser. Drøftelserne vedrørte ikke den gennemførte kontrol, men derimod en mulig fremadrettet assistance til forbedring af den kontrollerede virksomheds kvalitetssikring, hvilket understøtter, at der ikke under kontrollens gennemførelse i øvrigt har været risiko for en mulig manglende uafhængighed, og at de gennemførte drøftelser om assistance ikke kan have eller har haft indflydelse på erklæringsafgivelsen. De gennemførte drøftelser skete på den kontrollerede virksomheds opfordring og ikke indklagedes, hvilket understøtter, at indklagede på ingen måde har overvejet eller vurderet, at reglerne om uafhængighed kunne være et tema. Den kontrollerede virksomhed efterspurgte på det afsluttende møde nogle løsningsmuligheder, som indklagede forsøgte at drøfte, hvorefter den kontrollerede virksomhed efterfølgende fremsatte en kritik imod, at indklagede deltog i disse drøftelser. Indklagede har på denne baggrund anført, at klagen bør afvises, subsidiært at indklagede frifindes. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Ad formaliteten: Det følger af - den dagældende og nugældende - revisorlovs 43, stk. 6, at Revisornævnet skal behandle en klage indgivet af blandt andet Erhvervsstyrelsen. Da klagen ikke er forældet og vedrører erklæringsarbejde omfattet af Revisornævnets kompetence, er der ikke grundlag for at afvise klagen. Ad realiteten: Revisornævnet lægger ud fra de dokumenterede bilag i sagen til grund, at indklagede - som kvalitetskontrollant for revisionsvirksomheden D - den 15. december 2015 afgav sin revisionserklæring omfattet af - dagældende og nugældende - revisorlovs 1, stk. 2, til det daværende Revisortilsyn, at indklagede til brug for det afsluttende møde med den kontrollerede revisionsvirksomhed den 18. november 2015 havde udarbejdet sin erklæring, men ikke afgivet denne, samt at indklagede på mødet den 18. november 2015 med den af indklagede kontrollerede revisionsvirksomhed "foreslog.., at det kunne være formålstjenligt, om vore firmaer kunne finde et samarbejde. Et samarbejde, som efter vores opfattelse, kunne styrke Es dokumentationer ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed. Konklusionen på mødet blev at C skulle yde assistance til E, inden den kommende statussæson. Assistancen skulle bestå i en intern undervisning i dokumentationskrav ved udførelse af opgaver med sikkerhed." samt "for E generelt beskrevet, hvorledes det er konstateret at andre kolleger har ageret ved at aflevere beskikkelse/registrering efter gennemførte kontroller." (citater fra indklagedes brev af 15. august 2017), at det var den kontrollerede revisionsvirksomhed, der uopfordret spurgte indklagede om løsningsforslag og, at "Samtalen med E omkring mulighederne for et fremtidigt samarbejde skete på et meget overfladisk plan uden diskussion af økonomi, ansættelsesforhold eller andre detaljer." (citat fra indklagedes brev af 28. april 2017). Revisornævnet har ved sin bevisbedømmelse af, hvad der reelt blev sagt på mødet den 18. november 2015 lagt indklagedes forklaring og formulering til grund - ikke den af registreret revisor E i sin skrivelse af 28. april 2017 anvendte formulering - idet det i en sag, der behandles af Revisornævnet - der er et disciplinærnævn, der kan pålægge bødestraffe - tages udgangspunkt i den 9

10 strafferetlige teori og praksis, herunder at det i en sag som denne er klager, der skal bevise, hvad der er sagt under mødet, samt herunder, at enhver rimelig tvivl skal komme den indklagede til gode. Revisornævnet lægger endelig til grund, at revisionsvirksomheden D ved registreret revisor E den 28. april 2017 i forbindelse med sin besvarelse af høringen fra Erhvervsstyrelsen vedrørende kvalitetskontrollen i virksomheden klagede over, at kvalitetskontrollantens udmeldinger var en alvorlig trussel mod kontrollantens uafhængighed. Det fremgår af - dagældende og nugældende revisorlovs 24, stk. 1, og 2, - at en revisor, der udfører opgaver omfattet af 1, stk. 2, skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og ikke må være involveret i virksomhedens beslutningstagning, og at en revisor ikke er uafhængig, hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk, forretnings- eller ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser, der ikke er omfattet af 1, stk. 2, mellem revisor og den virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed. På den ene side består en kvalitetskontrollants opgaver i strikt revisionsmæssig gennemgang af den kontrollerede revisionsvirksomhed og enkeltsagerne, der er behandlet i den kontrollerede revisionsvirksomhed. På den anden side er en kvalitetskontrollant pålagt dels at være til stede i revisionsvirksomheden under kontrollen, dels at forelægge sit udkast til erklæring for den kontrollerede virksomhed inden, erklæringen afgives, dels at give vejledning til den kontrollerede revisionsvirksomhed, herunder besvare spørgsmål fra den kontrollerede revisionsvirksomhed. Hertil kommer, at det, som en part ønsker at formidle med ord, ikke altid bliver forstået korrekt - eller efter hensigten - af modtageren. Hertil kommer endvidere, at definitionen af, hvornår der foreligger et "direkte eller indirekte økonomisk- eller forretningsmæssigt forhold" også skal undergives fortolkning i forhold til den konkrete situation. På denne baggrund finder Revisornævnet, at klager ikke med den fornødne sikkerhed har bevist, at indklagedes ordveksling med den kontrollerede revisionsvirksomhed ved registreret revisor E har været en overtrædelse af - dagældende og nugældende - revisorlovs 24, stk. 1 og 2. Revisornævnet har ved sin bevisbedømmelse også lagt vægt på, at den kontrollerede revisionsvirksomhed ikke har anført tidligere - i tidsrummet fra mødet fandt sted den 18. november 2015 til den 15. december 2015, da indklagede afgav sin revisionserklæring, og derefter helt frem til den 28. april 2017, hvor den kontrollerede revisionsvirksomhed fik viden om den sanktion, kvalitetskontrollen medførte - at det var revisionsvirksomhedens opfattelse, at indklagede ikke var uafhængig på grund af sine økonomiske og forretningsmæssige interesser i den kontrollerede revisionsvirksomhed. Indklagede fik derved ikke lejlighed til - i tide - at afstå fra at afgive sin revisorerklæring, og denne tidsmæssige udstrækning af at påtale forholdet kan ikke udelukkes at have baggrund i et andet motiv. Det tilføjes dog i den forbindelse, at det er den pågældende revisor, der afgiver sin revisorerklæring, der selvstændigt har ansvar for, at vedkommende opfylder revisorlovgivningens habilitetskrav. På denne baggrund frifindes indklagede. Indklagede, registreret revisor A, frifindes. Thi bestemmes: Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. 10

11 Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Marianne Madsen 11