Vejledning om effektivitetsundersøgelser. Februar rigsrevisionen. rigsrevisionen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om effektivitetsundersøgelser. Februar 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen"

Transkript

1 Vejledning om effektivitetsundersøgelser Februar 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen

2 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 1 Indholdsfortegnelse I. Indledning... 2 II. Forundersøgelse... 4 III. Undersøgelse af målopfyldelse... 5 IV. Undersøgelse af effekt... 7 V. Undersøgelse af omkostningseffektivitet VI. Metaundersøgelse... 12

3 2 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER I. Indledning 1. Denne vejledning giver nogle grundlæggende redskaber til at gennemføre effektivitetsundersøgelser i Rigsrevisionen. Vejledningen indeholder 6 kapitler. Kap. I er en introduktion til effektivitetsundersøgelser i Rigsrevisionen. Kap. II beskriver forundersøgelsen til en effektivitetsundersøgelse. Kap. III handler om undersøgelse af målopfyldelse, kap. IV handler om undersøgelse af effekt og Rigsrevisionens model til udarbejdelse af effektundersøgelser, og kap. V beskriver undersøgelse af omkostningseffektivitet. Endelig handler kap. VI om metaundersøgelser. Hvad er effektivitet og effektivitetsundersøgelser? 2. Effektivitetsundersøgelser er sammen med produktivitets- og sparsommelighedsundersøgelser grundstenene i forvaltningsrevisionen. Indholdet i en effektivitetsundersøgelse er beskrevet i INTOSAI s Implementation Guidelines for Performance Auditing. Her defineres effektivitet på følgende måde: Effectiveness is essentially a goal-attainment concept. It is concerned with the relationship between goals or objectives, outputs and impacts. Are the stipulated aims being met by the means employed, the outputs produced and the impacts observed? Are the impacts observed really the result of the policy rather than other circumstances? (Implementation Guidelines for Performance Auditing, ISSAI 3000, s. 17). Effektivitetsundersøgelser er således en fællesbetegnelse for undersøgelser af målopfyldelse, effektundersøgelser og undersøgelser af omkostningseffektiviteten. Effektivitetsundersøgelser kan bidrage med at synliggøre statslige indsatsers målopfyldelse, effekt og omkostningseffektivitet ved at analysere forholdet mellem mål, aktiviteter, resultat og virkning. Økonomistyrelsen har udarbejdet publikationen, Ramme for Case-samlingen inspiration til effekt, som er et inspirationsmateriale til offentlige institutioner, der arbejder med at udvikle og anvende effektmåling i staten 1). 1) Økonomistyrelsen skelner mellem effektundersøgelser og effektivitetsundersøgelser. Effekt defineres som at opnå ønskede virkninger på omgivelserne via en indsats. Effektivitet defineres som at opnå virkninger med så få resurser som muligt, hvilket i denne vejledning betegnes som omkostningseffektivitet.

4 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 3 I Rigsrevisionen skelner vi mellem 3 former for effektivitetsundersøgelser: Undersøgelser af målopfyldelse sammenligner det faktisk realiserede resultat med de opstillede mål. Undersøgelsen kan omfatte mål på alle niveauer (fx inputmål, aktivitetsmål og produktivitetsmål). Det skal dog bemærkes, at resultatmål ikke i sig selv angiver en kausalitet til selve effekten dette skal undersøges i en effektundersøgelse. Effektundersøgelser undersøger, om den forventede effekt med en indsats er indtruffet, om der er opnået andre virkninger end de tilsigtede, og i hvilket omfang resultatet er en konsekvens af den indsats, der er iværksat (årsags-virkningssammenhængen). Ved effekt forstås den virkning på kort eller langt sigt, der opnås efter gennemførelsen af en indsats. Undersøgelser af omkostningseffektiviteten vurderer forholdet mellem indsatsens samlede omkostninger og den effekt, indsatsen har medført. Vejledningen tager udgangspunkt i ovenstående tredeling. Sondringen mellem de 3 undersøgelsesformer vil dog i praksis ofte være flydende. Figur 1 illustrerer forholdet mellem indsats, effekt og de 3 former for effektivitetsundersøgelser 2). Figur 1. Forholdet mellem indsats, effekt og de 3 former for effektivitetsundersøgelser 3. Genstanden for en effektivitetsanalyse kan være én, flere eller alle indsatser i en institution. Begrebet indsats anvendes som fællesbetegnelse for et program, en ordning, en foranstaltning osv. 4. Det følgende kapitel handler om de aktiviteter, som bør foretages i forundersøgelsen til en effektivitetsundersøgelse. 2) Økonomistyrelsen sondrer i deres materiale om effektmålinger mellem samfundseffekter og brugerrettede effekter, da en institution både kan påvirke samfundet som helhed og konkrete borgere/virksomheder. I denne vejledning sondres der ikke mellem de 2 typer af effekter.

5 4 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER II. Forundersøgelse 5. Formålet med en forundersøgelse er at afklare, om det er relevant, og om der er et tilstrækkeligt grundlag til, at iværksætte en effektivitetsundersøgelse. En effektivitetsundersøgelse vil ofte være en del af en større undersøgelse, hvor der også gennemføres andre relevante analyser af det pågældende område. 6. Da Rigsrevisionens effektivitetsundersøgelser så vidt muligt bør tage udgangspunkt i en vurdering af de analyser, som den reviderede institution selv har foretaget, er første trin i forundersøgelsen at afklare, hvilke analyser der allerede er foretaget af indsatsen. Hvis den reviderede institution selv udarbejder relevante effektivitetsundersøgelser, bør disse lægges til grund for revisionen. Undersøgelser af eksisterende analyser betegnes metaundersøgelser, jf. kap. VI. 7. Hvis den reviderede institution ikke selv udarbejder effektivitetsundersøgelser, vil forundersøgelsen skulle bruges til at afklare, om Rigsrevisionen skal udarbejde en effektivitetsundersøgelse. Beslutningen herom bør bl.a. bygge på følgende overvejelser: Er indsatsen moden til en undersøgelse af målopfyldelse, effekt og/eller omkostningseffektivitet? Er antagelserne om sammenhængen mellem mål, indsats og effekt tydelige? Foreligger det fornødne datagrundlag i institutionen, eller kan det tilvejebringes? 8. De følgende kapitler beskriver fremgangsmåden for at gennemføre undersøgelser af målopfyldelse (kap. III), effekt (kap. IV) og omkostningseffektivitet (kap. V). Metaundersøgelser omtales specifikt i kap. VI, men forholder sig til samme elementer, som er beskrevet i de foregående kapitler.

6 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 5 III. Undersøgelse af målopfyldelse 9. I en undersøgelse af målopfyldelse sammenlignes de opstillede mål med de faktisk realiserede resultater. Undersøgelsen kan omfatte mål på alle niveauer, fx inputmål, aktivitetsmål, resultatmål, effektmål mv. Hvis undersøgelsen tager udgangspunkt i effektmål, vil undersøgelsen få karakter af en effektundersøgelse, jf. kap. IV. Vurdering af indsatsens mål 10. Det første trin i en undersøgelse af målopfyldelse er at vurdere de mål, den reviderede institution har opstillet for indsatsen. Herunder om de opstillede mål for indsatsen er omfattet af de overordnede målsætninger, der er på policy-området. Der er forskellige tilgange til at vurdere kvaliteten af de opstillede mål. I det følgende beskrives de krav, som man kan stille til gode mål, med udgangspunkt i SMART-modellen. SMART-modellen 11. Ifølge SMART-modellen er et godt mål kendetegnet ved at være: specifikt (Specific) målbart (Measurable) accepteret (Acceptable) realistisk (Realistic) tidsbestemt (Timely) 3). 12. Et mål er specifikt, hvis det er så konkret og detaljeret, at det præcist angiver, hvad der ønskes opnået med indsatsen. Målet skal helst være formuleret som en positiv angivelse af den udvikling, som indsatsen skal bidrage til. Målet skal desuden være målbart, hvilket vil sige, at det så vidt muligt skal kunne nedbrydes i kvantitative succeskriterier. Hvis et mål ikke er specifikt og målbart, kan det være svært at vurdere, om målet er nået, og dermed afgøre, om midlerne bruges i overensstemmelse med bevillingen. Som revisor kan det derfor være nødvendigt ex post at kvantificere målene og opstille succeskriterier, så det bliver muligt at vurdere, om målet er nået. Det er vigtigt at inddrage den reviderede institution i en sådan proces. Ifølge SMART-modellen skal et mål også være accepteret og realistisk. Det vil sige, at der skal være enighed om målet blandt de vigtigste aktører, og at det skal være sandsynligt, at målet kan nås med de resurser, der er til rådighed. Endelig stiller SMART-modellen krav om, at målet er tidsbestemt, så det klart fremgår, hvornår indsatsen eller dele af indsatsen skal være opfyldt. Hvis målet ikke er tidsbestemte, kan det være vanskeligt at vurdere udviklingen i målopfyldelsen. 3) Der findes forskellige udlægninger af, hvad bogstaverne SMART står for.

7 6 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER CREAM-modellen 13. For at kunne følge op på de opstillede mål, vil det ofte være nødvendigt at udvikle indikatorer, så man har noget at måle på. CREAM-modellen kan anvendes til at kvalitetssikre, om de valgte indikatorer er gode at styre efter. Ifølge CREAM-modellen er en god indikator kendetegnet ved at være: klar (Clear) relevant (Relevant) ikke-resursekrævende (Economic) dækkende (Adequate) målbar (Monitorable). 14. Ifølge CREAM-modellen skal en indikator være klar og relevant, hvilket vil sige, at indikatoren skal være præcis og entydig i forhold til det fænomen, den måler, og at den skal være tilstrækkelig i forhold til at kunne belyse de ønskede resultater. Indikatoren skal desuden være ikke-resursekrævende og dækkende, hvilket vil sige, at udgifterne til indsamling af data skal stå mål med den viden om de ønske resultater, som indikatoren giver, og at den skal give et tilstrækkeligt grundlag at vurdere resultaterne på. Endelig skal indikatoren være målbar, hvilket vil sige, at den så vidt muligt skal give en pålidelig og gyldig viden om udviklingen i målopfyldelsen. Øvrige krav til gode mål 15. Ud over de krav, som SMART- og CREAM-modellerne formulerer, er det relevant at overveje, om indsatsens mål er i overensstemmelse med målene for institutionens øvrige virke. Desuden er det relevant at vurdere alle mål for indsatsen som helhed. Målene skal helst repræsentere forskellige aspekter af indsatsen. Fx kan der opstilles mål for både produktivitetsudvikling, effekt, kvalitet og service.

8 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 7 IV. Undersøgelse af effekt 16. I det følgende gennemgås Rigsrevisionens model til udarbejdelse af en effektundersøgelse. Modellen beskriver 6 faser: 1) analyse af mål for indsatsen, jf. kap. III 2) kortlægning af indsatsens programteori 4) 3) udpegning af indikatorer 4) undersøgelsesdesign, identifikation af data og valg af dataindsamlingsmetode 5) dataindsamling 6) analyse. Fase 2-4 gennemføres som hovedregel i den opstillede rækkefølge, men man kan efterfølgende vende tilbage hertil, hvis det senere viser sig, at de beslutninger, som er taget tidligt i undersøgelsesforløbet, må revideres for at give et bedre fundament for den videre undersøgelse. Fase 1: Analyse af mål for indsatsen 17. I den første fase undersøges målene for indsatsen. Målene vurderes efter samme principper som i en undersøgelse af målopfyldelse, der er beskrevet i kap. III. Fase 2: Kortlægning af indsatsens programteori 18. Programteorien for en indsats er den teori eller de forestillinger om sammenhæng mellem indsats og effekt, som ligger til grund for iværksættelsen af en indsats. Programteorien beskriver, hvordan indsatsen antages at føre til en opnåelse af de opstillede mål og forventede effekter. I nogle tilfælde fremgår programteorien direkte af lovgivningen eller andet baggrundsmateriale. I andre tilfælde vil det være nødvendigt, at Rigsrevisionen rekonstruerer programteorien i samarbejde med den reviderede institution. I sådanne situationer er der flere mulige kilder til programteorien: lovgivning og andre officielle dokumenter faglig teori evalueringer, undersøgelser og rapporter fagfolks/sagsbehandleres erfaringer observationer interviews med brugere. Uanset hvilken metode der vælges, er det altid vigtigt at inddrage den reviderede institution i kortlægningen af en programteori. 4) I denne vejledning bruges programteori som betegnelse for den teori eller de forestillinger om sammenhæng mellem indsats og effekt, der ligger til grund for iværksættelsen af en indsats. Andre betegnelser for programteori er forandringsteori eller interventionslogik.

9 8 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 19. Boks 1 viser en oversigt over, hvad en programteori ideelt set indeholder. BOKS 1. PROGRAMTEORI Den gode programteori rummer: en beskrivelse af indsatsen pindet ud i detaljer en beskrivelse af ønskede og uønskede led i kæden mellem indsats og virkning en beskrivelse af de forventede resultater en beskrivelse af mulige utilsigtede virkninger en beskrivelse af de betingelser, der er afgørende for, at hvert led i kæden fører til det næste en beskrivelse af mulige eksterne faktorer, der kan påvirke effekten. 20. Når programteorien er kortlagt, skal de dele af programteorien, der skal indgå i den videre undersøgelse, udvælges. Boks 2 angiver relevante spørgsmål i forbindelse med udvælgelsen af disse dele af programteorien. BOKS 2. RELEVANTE SPØRGSMÅL VED UDVÆLGELSEN AF DELE AF PROGRAMTEORIEN Relevante spørgsmål ved udvælgelsen af dele af programteorien til nærmere undersøgelser: Hvilke dele af programteorien er kritiske eller afgørende for indsatsen? Hvor er programteorien tyndest dvs. hvor er antagelserne som sammenhæng mellem indsats og virkning mest usikre? Hvor anvendes der flest resurser? Hvad er der størst behov for at få viden om? Hvad er der størst politisk interesse for? Hvad er mest interessant set fra en revisionsmæssig vinkel? Er programteorien eller dele af programteorien ændret over tid? Fase 3: Udpegning af indikatorer 21. Når programteorien er opstillet, skal der identificeres målbare indikatorer for de effekter, som indsatsen stiller i udsigt. Indikatorerne bruges til at vurdere, om den ønskede effekt opnås. I praksis er det ofte ikke muligt at finde en enkelt indikator, der nøjagtigt måler effekten af indsatsen. Det vil derfor ofte være nødvendigt at arbejde med flere indikatorer, som belyser forskellige dele af programteorien. Gode indikatorer kan opstilles efter de principper, som er beskrevet i kap. III. 22. Indikatorerne kan blive påvirket af en række udefrakommende faktorer, fx demografiske forhold, konjunkturudviklingen eller statistiske problemer. Effekten af den konkrete indsats bør derfor så vidt muligt isoleres i analysen. Nogle faktorer kan således inddrages som kontrolvariable i en statistisk analyse, fx hvis det drejer sig om demografiske eller socioøkonomiske forhold som aldersfordeling og uddannelsesniveau. Det er dog i praksis særdeles svært at tage højde for alle de faktorer, der kan påvirke sammenhængen mellem indsats og effekt. Alternativt kan man derfor beskrive, hvilke faktorer der potentielt kan påvirke indikatorernes validitet, og inddrage dette i en samlet vurdering af undersøgelsens pålidelighed. Fase 4: Undersøgelsesdesign, identifikation af data og valg af dataindsamlingsmetode 23. I denne fase undersøges mulige undersøgelsesdesign, valg af data til belysning af de udpegede indikatorer og metoder til indsamling af data. Valget af dataindsamlingsmetode bør vurderes i forhold til omkostningerne ved indsamlingen.

10 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER Når der tilrettelægges en undersøgelse af effekt, bør det overvejes, hvilket evidensniveau det er muligt at opnå med undersøgelsesdesignet i forhold til, hvilke data der er til rådighed. Placeringen i evidenshierarkiet er udtryk for, hvor sikker viden om årsags-virkningssammenhæng det valgte undersøgelsesdesign vil give. Boks 3 illustrerer evidenshierarkiet og beskriver, hvilke krav de forskellige undersøgelsesdesign stiller til data. BOKS 3. EVIDENSHIERARKIET FOR FORSKELLIGE UNDERSØGELSESDESIGN Niveau Undersøgelsesdesign Krav til data 1 Randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor kontrolgruppen er udvalgt forud for indsatsen. 2 Kvasieksperimentelle, kontrollerede forsøg baseret på matchning, hvor kontrolgruppen kan findes, efter at indsatsen er gennemført. Kvantitative data for 2 ens grupper i kontrollerede omgivelser, hvor den ene gruppe (indsatsgruppen) modtager indsatsen, mens den anden gruppe (kontrolgruppen) ikke modtager indsatsen. Data kan indsamles på forskellige måder, fx register, målinger, observationer, spørgeskema mv. Kvantitative data for 2 ensartede grupper, hvor den ene gruppe får indsatsen, mens den anden er kontrolgruppe. Data kan indsamles på forskellige måder (register, målinger, observationer, spørgeskema mv.). 3 Tidsserieundersøgelser Kvantitative data, der følger indsatsgruppen over tid. 4 Paneldataanalyser Kvantitative data for 2 eller flere sammenlignelige undersøgelsesobjekter over tid. 5 Tværsnitsundersøgelser Kvantitative data for 2 eller flere sammenlignelige undersøgelsesobjekter på et bestemt tidspunkt. 6 Procesevaluering Kvantitative og/eller kvalitative data for et indsatsforløb. Ideelt indsamles data realtime, mindre ideelt via historisk analyse. 7 Kvalitative casestudier Kvalitative data udsagn om indsatsens virkning og systematiske observationer. Designet kan også bruges til at indsamle kvantitative data (optællinger mv.). 8 Erfaringer og eksempler på god praksis Kvalitative data udsagn om, hvorfor indsatser virker. 9 Ekspertvurderinger Kvalitative data udsagn om indsatsens virkning. 10 Brugerevalueringer Kvantitative og/eller kvalitative data, der beskriver brugernes oplevelse af indsatsens virkning. Kilde: Frit efter Olaf Rieper og Hanne Foss Hansen i Metodedebatten om evidens (AKF-forlaget 2007). 25. Som det fremgår af boks 3, har undersøgelser med sammenligninger mellem 2 grupper (en undersøgelsesgruppe og en kontrolgruppe) størst evidens. Randomiserede, kontrollerede forsøg forudsætter imidlertid, at de 2 grupper påvirkes lige meget af eksterne forhold, hvilket i praksis er svært at gennemføre, mens kvasieksperimentelle, kontrollerede forsøg forudsætter, at påvirkningen fra indsatsen kan isoleres fra øvrige påvirkninger. Tidsserieundersøgelser, paneldataanalyser og tværsnitsundersøgelser er baseret på kvantitative data for en indsatsgruppe og er i praksis lettere at gennemføre end de 2 førnævnte metoder. Metoderne er uddybet under fase 6. De øvrige metoder, der fremgår af evidenshierarkiets niveau 6-10, er ofte baseret på både kvantitative og kvalitative data for indsatsen.

11 10 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 26. Rigsrevisionens undersøgelser vil ofte være baseret på flere af de nævnte metoder og være baseret på både kvantitative og kvalitative data, idet det ofte vil være nødvendigt at kvalificere resultaterne af en kvantitativ undersøgelse gennem fx interviews og ekspertvurderinger. 27. For de kvantitative dele af undersøgelsen er det vigtigt, at Rigsrevisionen og den reviderede er enige om pålideligheden, relevansen og validiteten af de anvendte data, så de pågældende data kan anvendes som grundlag for de videre analyser. Ved identifikation af data for indikatorerne kan der fx anvendes data fra institutionens egne registreringssystemer eller fra Danmarks Statistiks forskellige databaser, herunder data fra statistikbanken. 28. Hvis der skal indhentes registerdata, kontaktes de relevante myndigheder med henblik på at få oplyst leveringstider og priser for afgivelsen af data. Rigsrevisionens egne muligheder for at analysere data undersøges, og det undersøges, hvilke alternativer der er hertil, fx at få foretaget analyser hos eksterne udbydere. 29. Hvis der skal foretages interviews, vurderes det, hvor mange og hvilke personer der skal interviewes, og hvor lang tid der er til rådighed til at gennemføre interviewene. Ved brug af ekspertpaneler og spørgeskemaundersøgelser undersøges mulighederne og tidsperspektivet på denne løsning. Fase 5: Dataindsamling 30. I denne fase er det vigtigt at forholde sig kritisk til de anvendte datas validitet og pålidelighed og teste datas repræsentativitet. Hvis der fx foretages et udtræk på erhvervsvirksomheder i Danmark, vil det være en god idé at få klarhed over, om data fordeler sig nogenlunde som forventet. Fase 6: Analyse 31. I denne fase undersøges de enkelte årsags-virkningssammenhænge i forhold til programteorien ud fra de indhentede data. I de fleste tilfælde vil det være en fordel at inddrage flere forskellige metoder, så både rent kvantitative målinger foretages, og mere kvalitative resultater belyses. 32. Valget af den kvantitative metode afhænger af, hvilke data det har været muligt at indsamle, jf. boks 3. Da det ofte ikke er muligt at foretage randomiserede, kontrollerede eksperimenter og kvasieksperimentelle undersøgelser, vil undersøgelserne ofte være en tidsserieundersøgelse, en tværsnitsundersøgelse eller en paneldataanalyse. 33. Tværsnitsundersøgelser giver mulighed for at analysere flere grupper, der påvirkes forskelligt af et program i en given tidsperiode. Evidensen af resultaterne af en sådan analyse svækkes af, at analysen alene foretages i én periode. Ved at kombinere en tværsnitsundersøgelse med en tidsserieundersøgelse bliver det muligt at foretage en paneldataanalyse. Her er det muligt at undersøge, hvordan flere grupper påvirkes af et program over tid, hvilket styrker analyseresultaternes evidens. 34. Tidsserieundersøgelse, herunder før- og efteranalyser, giver ligeledes mulighed for evidente resultater, da det er den samme gruppe, der analyseres over tid. Dog er der risiko for, at gruppen påvirkes forskelligt af eksterne forhold gennem undersøgelsesperioden, hvilket vil underminere analyseresultaternes pålidelighed.

12 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 11 V. Undersøgelse af omkostningseffektivitet 35. Formålet med en undersøgelse af omkostningseffektivitet kan enten være at vurdere omkostningseffektiviteten (dvs. forholdet mellem de opnåede effekter og de anvendte resurser) for en enkelt indsats eller at udpege den indsats blandt flere, som levere en indsats af høj kvalitet til lavest mulige omkostninger. I en undersøgelse af omkostningseffektivitet sammenlignes omkostningerne ved indsatsen (opgjort i kroner og ører) med effekten af indsatsen (opgjort i fysiske enheder, fx antal hofteoperationer, antal personer med en ungdomsuddannelse osv.). Herunder søges også eventuelle sideeffekter værdisat. Boks 4 viser de punkter, der bør vurderes forud for en undersøgelse af omkostningseffektivitet. BOKS 4. VURDERINGER VED UNDERSØGELSE AF OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET Anvendes en kontering for omkostninger og indtægter, som gør det muligt at følge de finansielle transaktioner vedrørende en indsats med det formål at måle omkostningseffektiviteten? Er alle relevante input opgjort og medtaget i undersøgelsen? 36. En undersøgelse af omkostningseffektivitet kan foretages ved hjælp af 3 analysemetoder: brøkmetoden, hvor forholdet mellem produktion og resurseanvendelse vurderes Data Envelopment Analysis (DEA)-metoden, hvor den optimale sammenhæng mellem produktion og resurseanvendelse findes ved hjælp af lineær programmering regressionsanalyse, hvor der estimeres en gennemsnitlig sammenhæng mellem produktion og resurseanvendelse. 37. Både regressionsanalysen og DEA-metoden giver mulighed for at beregne omkostningseffektiviteten ud fra en marginalbetragtning, dvs. hvor meget ændres effekterne, når resurseanvendelsen ændres. Opgøres resurseanvendelsen som omkostninger, bliver det derved muligt at foretage et skøn over de gennemsnitlige og marginale priser for effekterne.

13 12 VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER VI. Metaundersøgelse 38. I metaundersøgelsen bedømmes kvaliteten af de analyser, som den reviderede institution selv har gennemført, og af de eventuelle tiltag, der er taget på baggrund heraf. Inden udarbejdelsen af en metaundersøgelse er det vigtigt at tage hensyn til institutionens grundlag for at gennemføre effektivitetsanalyser og eventuelle krav til udformningen af sådanne i fx lov- eller aftalegrundlag. Vurderingen af en institutions analyser bør tage udgangspunkt i kravene til effektivitetsundersøgelser, som er beskrevet i de foregående kapitler. Boks 5 viser en oversigt over, hvilke elementer der kan indgå i vurderingen. BOKS 5. ELEMENTER I VURDERINGEN AF EN INSTITUTIONS ANALYSER AF EFFEKTIVITET Er der opstillet effektmål, og er målene målbare? Er der opstillet en tilfredsstillende programteori? Er målsætningerne er i overensstemmelse med lov- og aftalegrundlaget? Er der fulgt op på, om målene er nået? Er der anvendt en tilfredsstillende analysemetode? Dækker analysen indsatsens væsentligste målsætninger? 39. Derudover kan følgende kriterier vurderes: undersøgelsens relevans, dvs. om undersøgelsen opfylder formålet, og om væsentlig information afdækkes undersøgelsens faglige kvalitet, dvs. om undersøgelsen anvender videnskabeligt etablerede teoretiske, metodiske og tekniske analysemetoder, og om data er valide og relevante undersøgelsens anvendelighed, dvs. om resultaterne af en undersøgelse kan anvendes i den administrative proces eller til gennemførelse af en politik.

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

4. Forundersøgelse. A. Kilder *l data: B. Eksisterende *lstand: C. Målgruppe for kampagnen: 4. Forundersøgelse

4. Forundersøgelse. A. Kilder *l data: B. Eksisterende *lstand: C. Målgruppe for kampagnen: 4. Forundersøgelse 2-3. Kampagnetema A. Drø: hvad er et miljøproblem? B. Brainstorm: hvilke miljøproblemer er I stødt på i kommunen? C. Saml idéerne D. Find fællesnævnerne E. Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Afgræns og definer

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)

Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Ansøgning sendes til: Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk.

Læs mere

Resultatorientering og målbare effekter

Resultatorientering og målbare effekter Resultatorientering og målbare effekter 1. Måling af programresultater I de EU-støttede programmer er der for støtteperioden 2014-2020 kommet større fokus på programresultaterne og den logiske sammenhæng

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Byg din egen tilsynskampagne. Kursusmateriale

Byg din egen tilsynskampagne. Kursusmateriale Byg din egen tilsynskampagne Kursusmateriale Indhold Forbered... 2 1. Baggrundsviden... 3 1.1. Idékassen... 3 2. Hvad er et miljøproblem?... 3 2.1. Brainstorm... 3 3. Vælg et tema... 4 3.1. Sorteringsøvelse...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL

RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL E F T E R S K O L E N H E L L E RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL SKOLEÅRET 2012-2013 Effektundersøgelse gennemført d. 13. - 15 november 2012 INDLED NING Efterskolen Helle er en selvejende institution, der driver

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013 God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision Januar 2013 G O D O F F E N T L I G R E V I S I O N S S K I K N O R M E N F O R O F F E N T L I G R E V I S I O N Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Page 1 of 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv projekt Generel definition: enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og

Læs mere

Side 1 af 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod Formidlingsversion: En

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager Svineafgiftsfonden 5. januar 2015 Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager Når der modtages støtte fra Svineafgiftsfonden vil de særlige krav, der gælder

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Deloitte Business Consulting A/S Introduktion: Nikolaj Stakemann Manager, Deloitte Business Consulting Fokusområder

Læs mere

Indikatorudvikling gpå det kommunale sundhedsområde

Indikatorudvikling gpå det kommunale sundhedsområde Indikatorudvikling gpå det kommunale sundhedsområde Morten Bruun-Rasmussen, mbr@mediq.dk KKR it-netværk 7. oktober 2010 Disposition Projektets Baggrund Formål Organisering Delopgave 1: Indikatorudvikling

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Ledelsesresumé inspiration til effekt

Ledelsesresumé inspiration til effekt Inspirationsmateriale Ledelsesresumé inspiration til effekt En ledelsesmæssig udfordring med potentielle styringsgevinster September 2010 1. Afsættet for effektorienteret styring Hvad kan du som leder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Oversigt over figurer m.m... 11. Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12. Oversigt over forkortelser... 13. Forord... 15

Oversigt over figurer m.m... 11. Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12. Oversigt over forkortelser... 13. Forord... 15 Indholdsfortegnelse Oversigt over figurer m.m... 11 Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12 Oversigt over forkortelser... 13 Forord... 15 DEL 1 BEGREBET FORVALTNINGSREVISION 1 Forvaltningsrevision som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Systematisk problemløsning i operative funktioner

Systematisk problemløsning i operative funktioner Systematisk problemløsning i operative funktioner Nr. 40774 I RELATION TIL FKB 2673 Operationel retshåndhævelse, ebyggelse og efterskning Henning Boddum 2009 Undervisningsministeriet. 18.juni 2009. Materialet

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger 5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1. Metode for potentialeberegninger 5 1.1. Delanalyse 1 5 1.2. Beregning af potentialer

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER

EVALUERING AF PROJEKTER EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og

Læs mere

PERFORMANCE MANAGEMENT

PERFORMANCE MANAGEMENT PERFORMANCE MANAGEMENT 01 05 04 06 03 Performance Management 01 Hvad er performance management og hvorfor bruge det? 03 Dokumentation og indikatorer 04 Ledelsesopgaven 02 Forandringsteori som redskab 02

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

projektimplementering projektrealisering

projektimplementering projektrealisering Mar 18 2011 12:45:04 - Helle Wittrup-Jensen 20 artikler. projekt enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og er afgrænset i forhold til tid og ressourcer Et projekt er en unik

Læs mere

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere