BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018"

Transkript

1 BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018

2 INDHOLD 3 I N D L E D N I N G O G M E T O D E 6 K O N K L U S I O N E R O G A N B E F A L I N G E R 11 E S B J E R G S G E N E R E L L E O M D Ø M M E 16 E S B J E R G S O M D Ø M M E S O M E T S T E D A T B O 22 T I L F L Y T N I N G T I L E S B J E R G K O M M U N E G E N E R E L T 29 T I L F L Y T N I N G T I L E S B J E R G K O M M U N E M Å L G R U P P E R 37 F R A F L Y T N I N G O G F A S T H O L D E L S E 44 A P P E N D I K S

3 INDLEDNING OG METODE

4 BOSÆTNINGSANALYSE SKAL SKABE OPDATERET VIDENGRUNDLAG Esbjerg Kommune arbejder i øjeblikket på at formulere Vision 2025 I den forbindelse er bosætning et af nøgleemnerne, da en væsentlig forudsætning for, at den positive udvikling kan fortsætte, er, at Esbjerg Kommune tiltrækker borgere og arbejdskraft. Der er i den forbindelse behov for opdateret og mere dybdegående viden om en række bosætningsmæssige faktorer, qua at den tidligere bosætningsanalyse er tilbage fra Der er tillige et ønske om at dykke dybere ned i en række problemstillinger i de forskellige målgrupper. Epinion gennemfører en opdateret bosætningsanalyse for at skabe et solidt videngrundlag Epinion har i perioden oktober til december 2018 gennemført en opdateret bosætningsanalyse. Denne rapport indeholder resultaterne af undersøgelsen (se læsevejledningen til højre). Undersøgelsen opdaterer og udbygger bosætningsanalysen fra Dels ses på, hvordan Esbjergs omdømme har flyttet sig, og der dykkes ned i tilflytterne til kommunen for at forstå de mekanismer, som i dag trækker tilflyttere til. I forhold til den sidste del er undersøgelsen udvidet betydeligt ift. den tidligere undersøgelse, så det nu er muligt at bryde resultaterne ned på målgrupper. LÆSEVEJLEDNING De væsentligste resultater og konklusioner er samlet i denne rapport. Rapporten indeholder efter denne introduktion en række samlede hovedkonklusioner og anbefalinger. Rapporten er yderligere inddelt i fire temaafsnit: 1) Esbjergs generelle omdømme, 2) Esbjerg omdømme som et sted at bo, 3) Tilflytning til Esbjerg Kommune og 4) Fraflytning og fastholdelse. I tillæg til hovedrapporten er der udarbejdet et appendiks med en række baggrundstal. Ikoner øverst på hver side i rapporten indikerer, hvad de primære datakilder er for de resultater og konklusioner, der præsenteres på siden: PANELSURVEY TILFLYTTERSURVEY REGISTERDATA med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år med tilflyttere over 18 år, der er flyttet til kommunen siden 2015 med udtræk fra Danmarks Statistik over til- og fraflytning De enkelte datakilder er præsenteret mere uddybende på den følgende side. VisitDenmark

5 BOSÆTNINGSANALYSEN BYGGER PÅ TRE FORSKELLIGE DATAKILDER Bosætningsanalysen bygger i tillæg til eksisterende data fra Danmarks Statistik og kommunens registre på tre moduler, der etablerer nye primærdata. Modul tre (videointerviews) afrapporteres særskilt i en film. De enkelte moduler kan anskues som selvstændige delundersøgelser, der fra forskellige vinkler styrker videngrundlaget omkring de bosætningsmæssige potentialer OPDATERING AF TILFLYTTERSURVEYS Spørgeskemaundersøgelser via e-boks med danske og udenlandske tilflyttere giver opdateret viden om dem, der i øjeblikket flytter til Esbjerg. 937 gennemførte interview med tilflyttere inden for det seneste 3,5 år, der stadig bor i kommunen. Respondenterne har minimum været 18 år, og data er efterfølgende vejet på køn og alder, samt om de er flyttet til fra en anden dansk kommune eller udlandet. OPDATERING AF OMDØMMEANALYSE Panelundersøgelse i befolkningen, der som i 2014 kortlægger Esbjergs omdømme, bosætnings-præferencer etc. Der er foretaget web-baserede interview fordelt på 415 i nærområdet (det øvrige Sydjylland) samt fra det øvrige Danmark. Respondenterne har været minimum 18 år, og data er efterfølgende vejet på køn, alder, uddannelsesniveau og geografi (nærområdet og øvrige Danmark). VIDEOINTERVIEW MED TILFLYTTERE Videointerview med udvalgte tilflyttermålgrupper sætter ansigt på grupperne og giver konkrete perspektiver på deres forhåndskendskab til Esbjerg Kommune, flytteoplevelsen samt deres til-/fravalg af Esbjerg. Der er gennemført i alt 10 videointerview. 5

6 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER VisitDenmark

7 ESBJERGS OMDØMME ER UFORANDRET SIDEN SIDSTE MÅLING ESBJERGS GENERELLE OMDØMME ER UÆNDRET Sammenlignet med resultaterne fra 2014 viser denne analyse, at Esbjergs omdømme i den brede befolkning er stort set uændret. Esbjerg forbindes fortsat først og fremmest med fiskeri. Omdømmet er i øvrigt præget af en række positive værdier som fx udvikling, vækst og energisk, på den ene side, men også med en række mindre positive ord som fx udkant, provinsiel og ucharmerende på den anden side. Billedet er fortsat markant mere positivt i nærområdet (det øvrige Sydjylland) end i resten af Danmark. Forsæt arbejdet med at fortælle de positive historier om Esbjerg og skab et mere nuanceret billede af, hvad Esbjerg er i dag. Men forvent ikke, at omdømmet ændret sig markant på kort tid og overdriv ikke betydningen for bosætning på kort sigt. TILFLYTTERNE FLYTTER TIL PÅ TRODS AF OMDØMME De tre vigtigste værdiord, som tilflytterne satte på Esbjerg, inden de flyttede til, var provinsielt, udkant og kedeligt. De tre vigtigste værdiord, som de i dag sætter på Esbjerg, er vækst, udvikling og god værdi for penge. Der med andre ord et stort gap mellem Esbjergs omdømme inden tilflytningen og oplevelsen af Esbjerg efter, der kunne pege på, at tilflytterne trodser denne opfattelse, når de vælger at flytte til. Det oplagte spørgsmål er, om Esbjerg ville kunne tiltrække flere tilflyttere, hvis omdømmet ikke på samme måde var en barriere, der skulle overvindes. Det er svært at konkludere entydigt på, men synes at underbygge, at det giver mening også i en bosætningssammenhæng fortsat at fokusere på et forbedret omdømme. FOKUS PÅ JOBMULIGHEDER OG ATTRAKTIVE BOLIGPRISER Gode jobmuligheder og attraktive boligpriser er blandt de vigtige grunde, som tilflytterne angiver til at flytte til Esbjerg Kommune på tværs af målgrupper. Samtidig ligger ingen af delene i toppen, når man ser på, hvad befolkningen i resten af Danmark især forbinder med Esbjerg som et sted at bo. At Esbjerg ligger nær attraktiv natur, er også en vigtig driver, men det er omvendt et faktum, som flere i den generelle befolkning allerede forbinder med Esbjerg. Fremfor alene at fokusere på, at der er attraktiv natur, hvilket de fleste danskere allerede forbinder med Esbjerg, er der helt generelt i højere grad brug for at overbevise flere om, at det er gode jobmuligheder og attraktive boligpriser. 7

8 ESBJERG TILTRÆKKER MANGE FORSKELLIGE TYPER TILFLYTTERE I DAG TILFLYTTERNE KOMMER ISÆR FRA NÆROMRÅDET OG UNIVERSITETSBYERNE SAMT FRA UDLANDET Knap hver tredje tilflytter kommer fra udlandet. De danske tilflyttere kommer især fra nabokommunerne. Det gælder ikke mindst de tidligere pendlere og studerende. Derudover kommer en betydelig andel fra de øvrige universitetsbyer i Danmark. Det gælder ikke mindst de nyuddannede tilflyttere, som formentlig finder deres første job i Esbjerg. Det er oplagt forsat at fokusere på at tiltrække (endnu) flere fra nærområdet til at studere i Esbjerg og dermed forsøge at gøre uddannelsesinstitutionerne til motor for bosætning, men også at synliggøre mulighederne for første job i Esbjerg blandt nyuddannede i andre universitetsbyer. BYER OG OMRÅDER I KOMMUNEN BYDER PÅ MEGET FORSKELLIGT Esbjerg Kommune er meget mere end Esbjerg, og fx er Ribe mere kendt i befolkningen end Esbjerg by. De forskellige områder tiltrækker i dag forskellige typer af tilflyttere. Eksempelvis foretrækker studerende og udenlandske tilflyttere især Esbjerg, mens selve Esbjerg by er mindre populær blandt børnefamilierne. Når der arbejdes med indsatser ift. de forskellige målgrupper, er der god grund til at indtænke og slå på de forskellige styrker, som kommunens forskellige bosætningsområder tilbyder. DE FORSKELLIGE MÅLGRUPPER ER FORSKELLIGE! En betydelig del af denne analyse er dedikeret til at nedbryde tilflytterne i forskellige målgrupper. Analysen viser da også klart, at de forskellige tilflyttermålgrupper er ganske forskellige. Både når der gælder deres bosætningspræferencer, hvor de bosætter sig i kommunen, hvor sandsynlig der, at de bliver boende osv. Den fremadrettede indsat bør baseres på en målgruppebaseret tilgang. På nogle parametre fx ønsket om mere by- og kulturliv ligner de hinanden, og indsatser kan gå på tværs, men på mange parametre kan der med fordel arbejdes mere differentieret. 8

9 FASTHOLDELSE AF TILFLYTTERE ER EN NØGLEUDFORDRING FREMADRETTET MANGE TILFLYTTERE OVERVEJER AT FLYTTE VÆK IGEN Én ting er at sikre, at mange vælger at flytte til Esbjerg Kommune. Men det er samtidig vigtigt, at de ikke flytter hurtigt væk igen. Her er det bekymrende, at en ganske stor del af tilflytterne ikke mindst blandt studerende, udenlandske tilflyttere og de nyuddannede finder det ret sandsynligt, at de vil flytte væk igen. Indsatsen for at fastholde tilflytterne i kommunen er mindst lige så vigtigt som indsatsen for at tiltrække flere. Hvis fx halvdelen af de nyuddannede, som tager beslutningen om at flytte til, fortryder og flytter væk igen, så er der et meget stort bosætningsmæssigt potentiale i at sikre, at de i højere grad integreres i lokalsamfundene o.l. så flere bliver boende. HALVDELEN AF TILFLYTTERNE FØLER IKKE AT LOKALOMRÅDET TAGER GODT IMOD DEM Spørgsmålet om, hvad der kan fastholde tilflytterne er selvfølgelig komplekst, men analysen viser bl.a., at kun ca. halvdelen af tilflytterne er enten helt eller blot delvist enige i, at deres lokalområde tager godt imod tilflyttere. Endnu færre er enige i, at de selv er engagerede i deres lokalområde. Også i de gennemførte videointerview giver flere udtryk for, at det i Esbjerg kan være svær at flytte til, og at Esbjergenserne kan virke lukkede. Det kan være svært som tilflytter at blive en del af fællesskabet. Mens kommunens tilflytterservice får mange positive ord med på vejen for sin praktiske hjælp, så kan der være basis for at styrke indsatser, som mere arbejder på at tilflytterne integreres i lokale fællesskaber og opbygger den stedstilknytning, som kan være afgørende for, at de bliver boende. ESBJERG MANGLER ISÆR BY- OG KULTURLIV Et af de gennemgående resultater, når tilflytterne skal sige, hvilke ulemper de ser i dag i Esbjerg, er manglende by- og kulturliv. Sammenhængende hermed fremhæver mange, at der er langt de andre bycentre og følelsen af udkant. Indsatser, som bidrager til et mere levende by- og kulturliv, vil kunne imødegå noget, som mange af tilflytterne oplever som en ulempe i dag og formentlig bidrage til at fastholde flere. 9

10 KONKLUSIONER I RELATION TIL MÅLGRUPPERNE Børnefamilier 25% Hver fjerde voksne tilflytter er en del af en børnefamilie, der således også er en vigtig målgruppe for Esbjerg. De prioriterer især tryghed for børn, men tilvælger også Esbjerg pga. natur og jobmuligheder. Tilbageflyttere 31% Tilbageflytterne er en vigtig målgruppe, da de udgør næsten en tredjedel af tilflytterne. En stor del af tilbageflytterne har valgt at flytte tilbage for at komme tættere på venner og familie i området. De er dermed en gruppe, som det pga. deres særlige tilhørsforhold til Esbjerg er muligt at rette indsatser imod både før de flytter væk, og mens de bor et andet sted. Tidligere pendlere 19% Tidligere analyser fra Danmarks Statistik har peget på, at få pendlere valgte at flytte til Esbjerg efter at have pendlet til et job i kommunen. Men dette kan ikke bekræftes af denne undersøgelse, som viser, at det er en betydelig målgruppe. Da det ligeledes er en målgruppe, som allerede er i kommunen, så er det muligt at rette indsatser mod dem. Studerende 30% Esbjerg tiltrækker i dag mange studerende, der især kommer fra de omkringliggende kommuner for at studerende i Esbjerg. Men halvdelen forventer at flytte væk igen der er altså et stort potentiale i at fastholde dem, fx gennem studienetværk eller integration i erhvervslivet. Tilflyttere fra nærområdet 29% Som i alle andre kommuner kommer rigtig mange tilflyttere fra nærområdet til Esbjerg. De fleste flytninger sker over kort afstand og det kan fx være den ældre, der gerne vil ind til byen for at være tæt på kulturtilbuddene, men det kan også være dem, der blot falder for en bolig, der ligger på den anden side af kommunegrænsen. Nyuddannede 11% En mindre men vigtig gruppe af tilflyttere er nyuddannede især fra de øvrige universitetsbyer, som kommer til Esbjerg typisk fordi de får deres første job i byen. Men også her overvejer mange at flytte væk og der potentiale for fastholdelse. Udenlandske tilflyttere 20% De udenlandske tilflyttere er en meget vigtig målgruppe for Esbjerg. Ser man alene på flytningen til andre danske kommuner, så der netto større fraflytning end tilflytning til Esbjerg. Så når der er plus på tilflytterkontoen alligevel, så skyldes det de internationale tilflyttere, der udgør en vigtig kilde til arbejdskraft for erhvervslivet. 10

11 ESBJERGS GENERELLE OMDØMME Nyiesbjerg.dk

12 PANELSURVEY BILLEDET AF ESBJERG ER STABILT I FORHOLD TIL 2014 Danskerne har fortsat de samme associationer til Esbjerg, som i Der er spurgt åbent Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg?, og efterfølgende har respondenten selv kategoriseret sine udsagn som positiv eller negativ. Billedet er utroligt stabilt, når 2018 (øverst) sammenlignes med tilsvarende tal fra 2014 (nederst). Alle associationer opdelt på kategorier, og hvorvidt de er positive, neutrale eller negative (Labels på 2% eller derunder er udeladt) Fiskeri Helhedsvurdering Geografi Infrastruktur Offshore og vindenergi Natur 16% 14% 17% 19% 16% 18% 24% 19% 27% 4% 39% 9% 8% 48% 11% 15% 6% 5% 13% 12% 8% 5% 33% 33% 11% 14% Fiskeri er fortsat den klart dominerende association. Det er fortsat fiskeri, som flest forbinder med Esbjerg. Kultur 22% 21% 29% 6% 4% 4% 5% På næste side fremgår alle associationerne som ordsky, og der findes ordskyer for de enkelte kategorier i appendiks. Sport 13% 17% 5% 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% n(2014)=1517 n(2018)= Positiv Neutralt Negativt 12

13 PANELSURVEY HVAD ER DANSKERNES ASSOCIATIONER TIL ESBJERG? Alle associationer 57% 29% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Positiv Neutral Negativ 13

14 PANELSURVEY SAMME VÆRDIORD FORBINDES FORTSAT MED ESBJERG Omdømmet er meget stabilt. Esbjerg Kommunes forbindes med samme værdiord i 2018 som i Forskellene er ganske små (få procentpoint) og skyldes derfor blot statistisk variation. Generelt beskrives Esbjerg Kommune på den positive siden med ord som udvikling, vækst, spændende, kulturel og stigende i popularitet. Esbjerg Kommune beskrives på den negative side med ord som udkant, provinsiel, ucharmerende og kedelig. Top 10 over ord, der forbindes med Esbjerg Kommune i 2014 og 2018 Stigende i popularitet Energisk Ucharmerende Spændende Udkant 18% 15% 12% 9% 6% 3% 0% Udvikling Vækst Kedeligt Provinsiel Gammeldags Kulturel n=1397 (2014) n=1205 (2018) Traditionel 14

15 PANELSURVEY BILLEDET ER FORTSAT MARKANT ANDERLEDES I I NÆROMRÅDET Borgerne i nærområdet forbinder i højere grad Esbjerg med udvikling, vækst og kultur. Som i 2014 har borgerne i det øvrige Sydjylland et mere positivt billede af Esbjerg. I det øvrige Danmark dominerer Udkant i billedet af Esbjerg. Som i 2014 er billede er billedet blandt borgerne i resten af Danmark anderledes. Her er der en stor del, der forbinder Esbjerg med udkant og provinsiel, men både vækst, udvikling og energisk ligger dog også højt. Top 10 over ord, der forbindes med Esbjerg Kommune i nærområderne og øvrige Danmark i 2018 Ucharmerende Gammeldags Energisk Traditionel Udkant 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udvikling Kedeligt Vækst Provinsiel n=361 (nærområder) n=844 (øvrige Danmark) Kulturel 15

16 ESBJERGS OMDØMME SOM ET STED AT BO dagensbyggeri.dk

17 PANELSURVEY RIBE KENDES AF FLERE DANSKERE END ESBJERG BY Flest kender til Ribe som by/område efterfulgt af Esbjerg by. Figuren til højre viser tydeligt, at Ribe er det område/den by i Esbjerg Kommune, som flest danskere har hørt om. Her er andelen 75%. Dernæst er kendskabet højest til Esbjerg By med 58%. Bramming og Tjæreborg kendes af ca. hver anden dansker og er dermed næsten lige så kendte som Esbjerg by. Hjerting kendes af ca. en tredjedel af befolkningen, mens de mindre byer og områder kendes af mellem 7 og 17%. Hvilke af følgende byer/områder i Esbjerg Kommune har du hørt om? Ribe Esbjerg By 58% Bramming 50% Tjæreborg 49% Hjerting 34% Gørding 17% Tarp 16% Guldager 15% Gredstedbro 14% Egebæk-Hviding 7% 75% Se kendskabet opdelt på danskere bosat i nærområdet og det øvrige Danmark i appendiks. Andrup Skads 7% 7% n=

18 PANELSURVEY ATTRAKTIVE JOB OG NÆRHED TIL FAMILIE ER VIGTIGT Hvad er den vigtigste parameter, der kunne få dig til at overveje at flytte til Esbjerg Kommune? Attraktive jobs og en kort afstand til familie og venner er afgørende faktorer, der enten kan drive en afholde respondenterne fra at flytte til Esbjerg Kommune. Grafen til 20% 15% 12% 9% 7% 7% 5% 26% højre viser, at en femtedel og lidt færre finder attraktive job og tæt på familie og venner betydningsfulde drivere, der kunne få dem til at overveje at flytte til Esbjerg Kommune. Det er i mindre grad attraktive boliger og et godt image. Attraktive jobs Tæt på familie Billige, ledige og venner boliger Attraktiv natur Et attraktivt byliv Attraktive boliger Byen har et godt image Intet kan få mig til at overveje det To ud af tre tilkendegiver, at den lange afstand til deres familie og venner er den største forhindring for at de vil flytte til Esbjerg Kommune. De unge tiltrækkes af attraktive jobs de ældre af attraktiv natur. Dataene viser, at de yngre respondenter i højere grad vurderer attraktive jobs inden for mit fag en barriere/driver, hvorimod de ældre finder attraktiv natur i området mere afgørende. Derudover er der ingen signifikante forskelle på tværs af geografiske områder eller aldersgrupper. Hvad er den største forhindring for at du ville flytte til Esbjerg Kommune? 64% 7% 5% 4% 2% 2% 2% 14% For langt fra familie og venner Manglende jobs inden for mit fag Byen har et dårligt image For dyre boliger Manglende byliv Manglende attraktive boliger Manglende natur i området Ved ikke n=

19 PANELSURVEY ESBJERG HAR ATTRAKTIV NATUR, MEN DET ER FOR LANGT VÆK FRA FAMILIE OG VENNER Hvilke parametre forbinder du med Esbjerg Kommune som et sted at bo? Her vises andelen, der har svaret i høj grad og i meget høj grad. Ved ikke er frasorteret. Har en placering tæt ved attraktiv natur Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud 40% 53% Esbjerg Kommune opfattes som et sted med attraktiv natur, en bred vifte af fritids- og idrætstilbud og tryghed for børn. Som grafen viser til højre forbinder flest Esbjerg Kommune med Har en placering tæt ved attraktiv natur og Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud. I den anden ende af skalaen ligger parametrene tæt på familie og venner, en spændende midtby og et internationalt miljø og udsyn. Er trygt for børn Har gode shopping-muligheder Har gode uddannelsesmuligheder Har mange butikker og shopping muligheder Har gode institutioner/skoler har attraktive boligpriser Har gode job/karrieremuligheder 39% 37% 37% 36% 35% 33% 30% Borgerne i nærområdet ved, at der er attraktive jobmuligheder. Borgere i nabokommunerne forbinder i højere grad kommunen med gode job/karrieremuligheder samt gode institutioner og skoler end det øvrige Danmark. Omvendt forbinder det øvrige Danmark Esbjerg Kommune mere med Er trygt for børn og Har en placering tæt ved attraktiv natur end nabo-kommunerne. Ved de øvrige parametre er der ikke store forskelle. Er roligt og fredeligt Er en storby/tæt på en storby Har et pulserende byliv Har en spændende midtby Har et internationalt miljø og udsyn Er tæt på familie og venner 11% 25% 25% 22% 22% 30% n=

20 TILFLYTTERSURVEY TILFLYTTER ÆNDRER SYN PÅ ESBJERG EFTER DE FLYTTER TIL FLYTTER DE TIL PÅ TRODS? Tilflyttere får mere positive forbindelser til Esbjerg Kommune efter tilflytningen. Inden tilflytningen forbindes Esbjerg Kommune i højeste grad med udkant, provinsielt og kedeligt. Alle ord med negative konnotationer. Efter tilflytningen er har denne association ændret sig til det positive. Her forbindes kommunen med vækst, udvikling og god værdi for pengene. Ord med positive konnotationer. Dette indikerer, at tilflytterne flytter til på trods af et lidt negativt billede af Esbjerg. 2 Udkant (36%) Provinsielt (26%) Kedeligt (24%) 1 3 FØR FØR DE FLYTTEDE TIL ESBJERG KOMMUNE Vækst (44%) 2 Udvikling (46%) 1 God værdi for pengene (24%) 3 NU EFTER DE ER FLYTTET TIL ESBJERG KOMMUNE 20

21 TILFLYTTERSURVEY Ændring i opfattelse af Esbjerg Kommune før og efter tilflytningen STOR HOLDNINGSÆNDRING BLANDT TILFLYTTERE Esbjerg Kommune forbindes i højere grad med positive værdiord efter tilflytningen. Generelt ses der på grafen til højre, at tilflytternes vurdering af kommunen forbedres efter tilflytningen. De finder det fx mere populær, trygt og i vækst end inden tilflytningen. Holdningen til Esbjerg Kommune er blevet mere positiv efter tilflytningen. Dette siges af 66% af tilflytterne. Det er blevet mere positivt Det er blevet mere negativt Det har ikke ændret sig Ved ikke 4% 10% 21% 66% Note: Fordelingerne er kun lavet for danske tilflyttere, som ikke tidligere har boet i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser forskellen mellem den andel af tilflytterne, der forbandt værdiordet med Esbjerg Kommune inden, de flyttede til dertil, og den andelen, der forbinder værdiordet med Esbjerg Kommune i dag. (n=438) Udvikling Vækst Stigende i popularitet Trygt Åben Charmerende Smukt Kulturel God værdi for pengene Energisk Fremsynet Moderne Turistet Spændende Autentisk Skiller sig ud Bedre end andre I centrum Traditionel Dyrt Utrygt Lukket Afvikling Faldende i popularitet Høj status Grimt Energiforladt Falder i med mængden Gammeldags Dårligere end andre Ucharmerende Stilstand Lav status Provinsiel Udkant Kedeligt -12% -1% -1% -1% -1% -2% -4% -5% -5% -5% -6% -7% -7% -8% 20% 18% 16% 15% 15% 15% 15% 12% 9% 8% 8% 6% 4% 4% 3% 3% 3% 1% 1% 0% 31% 28% 21 21

22 TILFLYTNING TIL ESBJERG KOMMUNE GENERELT Nyiesbjerg.dk

23 REGISTERDATA TILFLYTTERNE KOMMER FRA NÆROMRÅDET OG UNIVERSITETSBYERNE Tilflytterne kommer i højere grad fra nærområdet og de store universitetsbyer. Som det fremgår på graferne kommer majoriteten af tilflytterne fra Danmark, hvor dette især er nærområdet og universitetsbyerne; Aarhus, København og Odense. Esbjerg Kommune tiltrækker i høj grad tilflyttere fra udlandet. Her viser analysen, at det er lidt under en tredjedel, flytter til fra udlandet. 7% 29% Udlandet 71% En anden kommune i Danmark 18% 8% 5% 6% 5% Kilde: Danmarks Statistik. Fordeling af tilflyttere til Esbjerg Kommune,

24 TILFLYTTERSURVEY FLEST BOSÆTTER SIG I ESBJERG BY Halvdelen af tilflytterne i undersøgelsen bor i Esbjerg By. Præcis halvdelen af de tilflyttere, der har deltaget i undersøgelsen, bor i dag i Esbjerg By, hvilket gør området til det ubetinget mest populære bosætningsområde blandt tilflytterne. Herefter følger de nært omkringliggende områder (Esbjerg V, Esbjerg Ø og Esbjerg N). Hver tiende tilflytter er flyttet til Ribe. 10% af tilflytterne bor i dag inden for Ribes postdistrikt. På næste slide ses fordelingen for hver af målgrupperne. 13% 50% 6% 11% 2% 1% 4% 1% 1% 10% Note: Fordelingen er baseret på tilflytternes nuværende postnummer. n=937 24

25 TILFLYTTERSURVEY NYT JOB, UDDANNELSESSTART OG ØNSKET OM AT KOMME TÆTTERE PÅ FAMILIEN, ER DE VIGTIGSTE FLYTTEANLEDNINGER Da du/i flyttede til Esbjerg Kommune, var årsagen da en eller flere af disse begivenheder? Du eller en anden i husstanden skulle Starte på et nyt job 32% De fleste flyttede til Esbjerg for at starte på nyt job eller uddannelse. To af tre tilflyttere flyttede til Esbjerg i forbindelse med, at de skulle starte på et nyt job eller en ny uddannelse. Starte på uddannelse Flytte tættere på venner/familie 25% 31% Hver fjerede flyttede til Esbjerg for at komme tættere på venner og familie. For hver fjerde af tilflytterne var ønsket om at komme tættere på venner og familie årsagen til, at de valgte at flytte til Esbjerg. Flytte hjemmefra Flytte sammen med partner* Skilles/flytte fra partner Være forældre På pension Flytte tættere på nuværende arbejde* Andet 12% 10% 6% 4% 3% 3% 4% 0% 20% 40% Note: Spørgsmålene markeret med en stjerne (*) indgik ikke i spørgeskemaet, men er dannet efterfølgende i kodningen af åbne besvarelser. n=937 25

26 TILFLYTTERSURVEY NATUR OG RO SAMT JOB OG FAMILIE TRÆKKER TILFLYTTERE TIL ESBJERG Adgang til attraktiv natur er vigtigt for de fleste. Ønsket om at flytte til en placering tæt ved attraktiv natur vejede positivt i beslutningen om at flytte til Esbjerg for omkring to tredjedele af tilflytterne. Også ønsket om ro og fred, spillede en positiv rolle for over halvdelen af tilflytterne. I hvilken grad vejede følgende elementer positivt eller negativt i din beslutning om at flytte til Esbjerg? Har en placering tæt ved attraktiv natur Er roligt og fredeligt Har gode job/karrieremuligheder Er tæt på familie og venner Har attraktive boligpriser (billige boliger) Har gode uddannelsesmuligheder Har mange butikker og shoppingmuligheder Har en spændende midtby Er en storby eller tæt på en storby 12% 11% 10% 25% 20% 30% 30% 31% 28% 38% 36% 36% 35% 25% 40% 29% 25% 38% 41% 40% 28% 27% 30% 38% 41% 27% 27% 4% 6% 6% 4% 4% 6% 6% 5% 5% 3% 5% 8% 3% 6% 7% 4% 4% Gode jobmuligheder var afgørende for en tredjedel. Knap hver tredje tilflytter angiver, at gode jobmuligheder vægtede meget positivt i deres beslutning om at flytte til Esbjerg. Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Har gode institutioner/skoler Er trygt for børn 13% 18% 20% 33% 25% 22% 44% 43% 45% 3% 7% 12% 11% Har en bred vifte af kulturelle tilbud 11% 30% 46% 6% 5% Har et pulserende byliv 8% 30% 48% 6% 6% Har et stort internationalt miljø og udsyn 11% 22% 52% 4% 8% n=937 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vægtede meget positivt Vægtede delvist positivt Havde ingen betydning Vægtede delvist negativt Vægtede meget negativt Ved ikke 26

27 TILFLYTTERSURVEY I hvilken grad kendetegner forholdene Esbjerg Kommune? ESBJERG LEVERER ISÆR PÅ FORVENTNING OM ATTRAKTIV NATUR SAMMENHÆNG MELLEM BETYDNING OG VURDERING AF FORHOLD 4,1 Har en placering tæt ved attraktiv natur Der er en forholdsvis stor overensstemmelse mellem, hvad tilflytter finder vigtigt, og hvad de mener kendetegner Esbjerg. Prioriteringskortet til højre viser sammenhængen mellem, hvor vigtige de 15 udvalgte forhold er i tilflytternes øjne, og i hvor høj grad de mener, at forholdene kendetegner Esbjerg Kommune. Det ses, at der på de fleste parametre er en stor overensstemmelse. Esbjerg Kommune scorer højest på attraktiv natur. En placering tæt på attraktiv natur, er på én gang det, som er vigtigst for tilflytterne, og som de i højest grad finder opfyldt i Esbjerg Kommune. En placering tæt på venner og familie er også vigtigt for de fleste, men her scorer Esbjerg Kommune væsentligt lavere. 3,7 3,3 Har et stort internationalt miljø og udsyn Har en bred vifte af fritidsog idrætstilbud Har en bred vifte af kulturelle tilbud Har et pulserende byliv Har mange butikker og shoppingmuligheder Er trygt for børn Har en spændende midtby Er en storby eller tæt på en storby Har gode uddannelsesmuligheder Har gode institutioner/skoler Har attraktive boligpriser (billige boliger) Er roligt og fredeligt Har gode job/karrieremuligheder Er tæt på familie og venner n=937 (n= ) 2,9 3,1 3,4 3,7 4,0 Hvor højt vejede forholdene i beslutningen om at flytte til Esbjerg? 27

28 TILFLYTTERSURVEY MANGLENDE BY- OG KULTURLIV ER DEN PRIMÆRE ULEMPE Naturen er den helt centrale fordel ved at bo i Esbjerg Kommune, mens manglende by- og kulturliv opleves som den største ulempe. For 42% af tilflytterne er naturen den helt store fordel ved at bo i Esbjerg Kommune. 33% nævner desuden et attraktivt by- og kulturliv som en fordel. Samtidig er en mangel på mere by- og kulturliv et gennemgående tema i tilflytternes svar omkring de største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune. Hvad er de største fordele ved at bo i Esbjerg Kommune? Hvad er de største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune? Naturen Naturskønne omgivelser, tæt på havet og adgang til mange gode naturområder 42% Manglende by- og kulturliv Mangel på kultur- og fritidstilbud, spisesteder, natteliv mv. 32% By- og kulturliv Mange attraktive arrangementer og shoppingmuligheder 33% Afsides beliggende/udkant Stor afstand til de større byer og følelse af udkantsområde 22% Boligmuligheder Lave leje- og boligpriser 23% Dårlig kollektiv transport Dårlig adgang til offentlig transport og lufthavne 20% Job-/karrieremuligheder Mange jobmuligheder inden for bestemte fagområder 20% Kriminalitet og utryghed Narkotika, bandeopgør, skyderier og utryghed 20% n=710 Uddannelsesmuligheder Mange uddannelsesmuligheder og et godt studiemiljø 20% n=664 Få job-/karrieremuligheder Manglende jobmuligheder inden for bestemte fagområder 16% Note: Fordelingerne er baseret på en kategorisering af respondenternes åbne svar om hhv. fordele og ulemper ved at bo i Esbjerg kommune. Respondenterne har kunnet angive op til tre svar, hvorfor de samlede fordelinger summerer til mere end 100%. Figurerne viser den andel af respondenterne, som har nævnt det pågældende tema I et eller flere af deres tre svar. 28

29 TILFLYTNING TIL ESBJERG KOMMUNE MÅLGRUPPER

30 TILFLYTTERSURVEY TILFLYTTERNE ER SAMMENSAT AF EN RÆKKE MÅLGRUPPER Tilflytterne til Esbjerg Kommune kan deles ind i følgende grupper. Vær opmærksom på, at der er et overlap mellem flere af grupperne. Tilbageflyttere 31% Tilbageflyttere: Har tidligere boet i Esbjerg Kommune. Studerende: Er i øjeblikket studerende (uanset uddannelsesniveau). Udenlandske tilflyttere 20% Studerende 30% Nyuddannede: Er mellem 18 og 30 år, i arbejde og har gennemført uddannelse kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Har ikke tidligere boet i Esbjerg Kommune. Børnefamilier: Har mindst ét hjemmeboende barn. Tidligere pendlere: Pendlede til job i Esbjerg Kommune inden flytningen dertil. Tilflyttere fra nærområdet 29% Hvem er tilflytterne i Esbjerg Kommune? Nyuddannede 11% Tilflyttere fra nærområdet: Er flyttet til Esbjerg Kommune fra Tønder, Haderslev, Vejen, Varde, Fanø, Fredericia, Billund, Kolding, Aabenraa eller Vejle Kommune. Udenlandske tilflyttere: Har udenlandsk statsborgerskab og er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet. Tidligere pendlere 19% Børnefamilier 25% 30

31 TILFLYTTERSURVEY DE FLESTE TILBAGEFLYTTERE ER VOKSET OP I ESBJERG OG FLYTTEDE VÆK PGA. STUDIE ELLER JOB 3 ud af 4 af tilbageflytterne voksede op i Esbjerg. De fleste af de tilflyttere, der tidligere har boet i Esbjerg, er vokset op i området. Omtrent hver fjerede tilbageflytter har tidligere arbejdet eller studeret i området. De fleste flyttede i sin tid fra Esbjerg i forbindelse med studie eller job. I de åbne besvarelser af årsagen til at flytte fra Esbjerg i sin tid, angiver de fleste tilbageflyttede, at de flyttede pga. studie eller job. 17% flyttede fra Esbjerg til udlandet, f.eks. i forbindelse med en udstationering eller en længere rejse. Hvad var årsagen til, at du flyttede fra Esbjerg Kommune i sin tid? Studie Flyttede for at studere i en anden by Job Fik job i en anden kommune eller mistede job i Esbjerg Kommune Udlandet Flyttede til udlandet, f.eks. i forbindelse med job eller sabbatår 17% 26% 37% Familieforhold Flyttede f.eks. sammen med partner eller skilt 10% Hvorfor har du tidligere boet i området? Prøve noget nyt Ville prøve at bo i en anden (f.eks. større by) 7% Voksede op i området Arbejdede i området på et tidspunkt Studerede i området på et tidspunkt 23% 29% 71% Boligsituation F.eks. Boligkøb i en anden kommune Tættere på familie Ønskede at bo tættere på familien 5% 2% Andet Note: Tilbageflytterne er defineret som respondenter, der har svaret Ja til spørgsmålet: Har du tidligere været bosat i Esbjerg Kommune inden du flytte dertil sidst (fx for 5, 10 eller 20 år siden)? (n=305) 4% Andet 5% Note: Figuren er baseret på kodning af åbne besvarelser. 31

32 TILFLYTTERSURVEY DER ER STOR FORSKEL PÅ, HVOR DE FORSKELLIGE MÅLGRUPPER KOMMER FRA De tidligere pendlere pendlede tidligere fra nærområdet eller en universitetsby. Knap halvdelen af de tidligere pendlere boede tidligere i en nabokommune eller i en af de øvrige kommuner i nærområdet. 21% pendlede til Esbjerg fra en af de tre store universitetsbyer (København, Aarhus og Odense). Tilflytternes tidligere bopæl 36% Pendlere 12% 21% 12% 19% Mange af de nyuddannede og tilbageflytterne kommer fra universitetsbyerne. Omtrent en tredjedel af de nyuddannede og tilbageflytterne er flyttet til Esbjerg fra en af de tre store universitetsbyer. En tredjedel af børnefamilierne er tilflyttere fra udlandet. Omtrent to ud af tre af disse er udenlandske statsborgere, mens en tredjedel er danske statsborgere, der vender tilbage til Danmark efter et udlandsophold. Studerende Tilbageflyttere Nyuddannede 24% 23% 20% 8% 8% 12% 14% 23% 30% 38% 16% 30% 24% 15% 16% Børnefamilier 16% 9% 25% 14% 36% Note: De udenlandske tilflyttere og tilflytterne fra nærområdet er udeladt, da de per definition kommer fra hhv. udlandet og nabokommunerne/det øvrige nærområde. Nabokommuner: Varde, Vejen, Haderslev, Tønder og Fanø. Universitetsbyer: København, Aarhus og Odense. (n= ) Nabokommune Universitetsby Udlandet Øvrige nærområde Øvrige danske kommuner 32

33 TILFLYTTERSURVEY DER ER VARIATION I HVILKE PARAMETRE, DER VURDERES MEST VIGTIGE AF DE ENKELTE MÅLGRUPPER For de nyuddannede og de udenlandske tilflyttere var gode job- /karrieremuligheder afgørende for beslutningen om at flytte til Esbjerg. Knap halvdelen af de nyuddannede og de udenlandske tilflyttede har svaret, at gode job- og karrieremuligheder i Esbjerg vægtede meget positivt i beslutningen om at flytte dertil. For de fleste tilbageflyttere vejede det tungt, at Esbjerg er tæt på deres venner og familie. 58% af tilbageflytterne har svaret, at det vejede meget positivt i beslutningen om at flytte til Esbjerg. Det samme gælder 35% af tilflytterne fra nærområdet. Studerende Udenlandske tilflyttere Nyuddannede Tidligere pendlere Børnefamilier Tilflyttere fra nærområdet Tilbageflyttere 1. PRIORITET Har gode uddannelsesmuligheder (56%) Har gode job/karrieremuligheder (46%) Har gode job- /karrieremuligheder (47%) Har gode job/karrieremuligheder (35%) Er trygt for børn (46%) Er tæt på familie og venner (35%) Er tæt på familie og venner (58%) 2. PRIORITET Har attraktive boligpriser (billige boliger) (30%) Er trygt for børn (44%) Har en placering tæt ved attraktiv natur (28%) Har en placering tæt ved attraktiv natur (34%) Har en placering tæt ved attraktiv natur (37%) Har gode uddannelsesmuligheder (29%) Har en placering tæt ved attraktiv natur (34%) 3. PRIORITET Har gode institutioner/ skoler (30%) Har gode uddannelsesmuligheder (42%) Er tæt på familie og venner (24%) Er tæt på familie og venner (30%) Har gode job/karrieremuligheder (33%) Har en placering tæt ved attraktiv natur (29%) Er roligt og fredeligt (25%) Note: Viser andelen af respondenterne, der har svaret, at forholdet vægtede meget positivt i beslutningen om at flytte til Esbjerg. n=937 33

34 TILFLYTTERSURVEY DER ER STOR FORSKEL PÅ, HVAD MÅLGRUPPERNE SER SOM FORDELE VED AT BO I ESBJERG For de fleste er naturen en helt afgørende fordel ved at bo i Esbjerg Kommune. På tværs af alle målgrupperne, anser de fleste tilflyttere områdets attraktive natur som en af de helt store fordele ved at bo i Esbjerg Kommune. Det gælder særligt de nyuddannede tilflyttere og de tidligere pendlere. De udenlandske tilflyttere anser områdets ro og tryghed som en vigtig fordel ved Esbjerg Kommune. Mere end hver tredje udenlandske tilflytter nævner det som en afgørende fordel ved at bo i Esbjerg Kommune, at området er stille og roligt. Esbjergs by- og kulturliv er også en fordel. I flere af målgrupperne nævner tilflytterne også områdets by- og kulturliv som en central fordel ved at bo i Esbjerg Kommune. Det gælder særligt tilflytterne fra nærområdet og de nyuddannede. Studerende Udenlandske tilflyttere Nyuddannede Tidligere pendlere Børnefamilier Tilflyttere fra nærområdet Tilbageflyttere STØRSTE FORDEL Uddannelsesmuligheder (44%) Stille og roligt (38%) Naturen (47%) Naturen (48%) Naturen (40%) By- og kulturliv (49%) Naturen (46%) NÆSTSTØRSTE FORDEL Naturen (35%) Naturen (35%) Job- og karrieremulighed er (41%) By- og kulturliv (31%) By- og kulturliv (35%) Naturen (36%) Tæt på venner og familie (41%) TREDJESTØRSTE FORDEL By- og kulturliv (30%) Tryghed (27%) By- og kulturliv (40%) Job- og karrieremulighed er (29%) Udbud af og priser på boliger (24%) Uddannelsesmuligheder (29%) By- og kulturliv (30%) Note: Viser andelen af tilflytterne, der har angivet et svar med det pågældende tema. n=937 34

35 TILFLYTTERSURVEY MÅLGRUPPERNE SER ISÆR MANGLENDE BY- OG KULTURLIV SOM ULEMPER VED AT BO I ESBJERG De fleste oplever manglende by- og kulturliv som den største ulempe ved at bo i Esbjerg Kommune. Det handler bl.a. om begrænsede kulturelle tilbud, shoppingmuligheder, by- og natteliv mv. Det gælder i særlig høj grad de udenlandske tilflyttere, og de yngste tilflyttere (de studerende, de nyuddannede og børnefamilierne). Også forbindelsen til resten af landet opleves som en central ulempe for mange af tilflytterne. Mange af tilflytterne nævner det som en central ulempe ved at flytte til Esbjerg Kommune, at stedet er langt fra venner og familie, langt fra de øvrige storbyer i Danmark, og at der er begrænset forbindelse til resten af Danmark og udlandet med kollektiv transport (f.eks. tog eller fly). Studerende Udenlandske tilflyttere Nyuddannede Tidligere pendlere Børnefamilier Tilflyttere fra nærområdet Tilbageflyttere STØRSTE ULEMPE Manglende by- og kulturliv (35%) Manglende by- og kulturliv (44%) Manglende by- og kulturliv (34%) Manglende by- og kulturliv (30%) Manglende by- og kulturliv (37%) Kriminalitet og utryghed (32%) Manglende by- og kulturliv (30%) NÆSTSTØRSTE ULEMPE Dårlig kollektiv transport (25%) Jobmuligheder (28%) Langt fra venner og familie (25%) Dårlig kollektiv transport (18%) Dårlig kollektiv transport (26%) Udbud af og priser på boliger (20%) Afsides beliggende/ udkant (21%) TREDJESTØRSTE ULEMPE Afsides beliggende/ udkant (19%) Dårlig kollektiv transport (26%) Afsides beliggende/ udkant (22%) Afsides beliggende/ udkant (17%) Afsides beliggende/ udkant (24%) Den kommunale service (18%) Jobmuligheder (18%) Note: Viser andelen af tilflytterne, der har angivet et svar med det pågældende tema. n=937 35

36 TILFLYTTERSURVEY MÅLGRUPPERNE FLYTTER TIL FORSKELLIGE OMRÅDER AF ESBJERG KOMMUNE Der er relativt stor forskel på, hvor i Esbjerg Kommune de forskellige målgrupper vælger at bosætte sig. To ud af tre studerende bor eksempelvis inden for Esbjerg centrum, mens det samme kun gælder hver tredje børnefamilie, som i højere grad bor i Esbjerg N, V og Ø. Langt størstedelen af de udenlandske tilflyttere bor i Esbjerg og de omkringliggende byer. Kun 8% bor i Ribe eller de øvrige byer (Tjæreborg, Bramming, Årre, Gørding og Gredstedbro) Tilflytternes nuværende bopæl inden for de enkelte målgrupper 65% 27% 4% 5% Studerende 54% 28% 13% 5% Nyuddannede 54% 38% 4% 4% Udlændinge Inddeling af områder Esbjerg N, V og Ø Pendlere Tilflyttere fra nærområdet 53% 46% 28% 28% 10% 9% 13% 13% Esbjerg By Tilbageflyttere 45% 32% 11% 12% Øvrige Ribe Børnefamilier 35% 41% 11% 13% Esbjerg centrum Esbjerg N, V og Ø Ribe Øvrige 36

37 FRAFLYTNING OG FASTHOLDELSE

38 TILFLYTTERSURVEY STOR ANDEL RISIKOFRAFLYTTERE I FLERE MÅLGRUPPER IKKE MINDST BLANDT DE STUDERENDE Studerende og udenlandske tilflyttere er i højere grad mere tilbøjelige til at flytte fra Esbjerg Kommune. På tværs af alle målgrupper, er det omkring 45%, der som minimum finder det delvist sandsynligt at flytte fra Esbjerg Kommune inden for de næste 5 år. Dette er dog højest for studerende. Her er det ca. 75%. Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra Esbjerg Kommune? 100% 80% 60% 40% 20% 9% 16% 15% 28% 17% 23% 48% 45% 22% 21% 22% 36% 28% 29% 32% 36% 18% 27% 26% 21% 19% 21% 23% 24% 27% 25% 24% 21% Slet ikke sandsynligt (0-1) Lav sandsynlighed (2-4) Middel sandsynlighed (5-7) 0% Studerende (n=234) Udenlandske tilflyttere (n=120) Nyuddannede (n=94) Tidligere pendlere (n=158) Børnefamilier (n=202) Tilflyttere fra nærområdet (n=273) Tilbageflyttere (n=277) Høj sandsynlighed (8-10) 38

39 TILFLYTTERSURVEY JOB ER DEN VÆSENTLIGSTE FAKTOR FOR FRAFLYTNING For halvdelen af risikofraflytterne vil et nyt job være en sandsynlig årsag til at flytte fra Esbjerg. 49% af dem, der med en vis sandsynlighed vil flytte fra Esbjerg i løbet af de næste 5 år, vurderer, at årsagen til en eventuel fraflytning vil være et nyt job. Hvorfor anser du det som sandsynligt, at du vil flytte fra Esbjerg Kommune? 43% vil flytte fra Esbjerg for at komme tættere på venner og familie. Hele 43% af risikofraflytterne finder det sandsynligt at flytte fra Esbjerg igen i den nærmeste fremtid for at komme tættere på venner og familie. For at finde et nyt job For at komme tættere på familie og venner 43% 49% Definition af risikofraflyttere For at få mere byliv (caféer og butikker) 19% 24% Slet ikke sandsynligt (0-1) For at få en anden type bolig 19% 19% 23% 34% Lav sandsynlighed (2-4) Middel sandsynlighed (5-7) Høj sandsynlighed (8-10) = Risikofraflyttere For at studere et andet sted Andet 18% 26% Alle tilflyttere n=459 0% 20% 40% 60% 39

40 REGISTERDATA FRAFLYTTERNE FLYTTER TIL NÆROMRÅDET OG UNIVERSITETSBYERNE 8 ud af 10 fraflyttere flytter til en anden kommune i Danmark. 81% af fraflytterne fra Esbjerg Kommune i flyttede til en anden kommune i Danmark, mens 19% flyttede til udlandet. Nærområdet og universitetsbyerne er de hyppigste destinationer. 16% af de fraflyttere, der flyttede til en anden dansk kommune, flyttede til Varde Kommune, 7% til Vejen og 4% til Tønder Kommune. I alt 25% flyttede til en af de tre store universitetsbyer (København, Aarhus og Odense). 11% 19% Udlandet 81% En anden kommune i Danmark 16% 7% 6% 8% 40

41 TILFLYTTERSURVEY HALVDELEN AF TILFLYTTERNE ER ENIGE I, AT DER BLIVER TAGET GODT IMOD TILFLYTTERE I DERES LOKALOMRÅDE Halvdelen af tilflytterne oplever, at deres lokalområde tager godt imod nye tilflyttere. Halvdelen af tilflytterne er helt eller delvist enige i, at deres lokalområder tager godt imod nye tilflyttere. 13% er helt eller delvist uenige. (Se fordelingen for de enkelte områder på næste slide). Flere oplever, at kommunen tager godt imod nye tilflyttere. Der er en større andel af tilflytterne, som oplever, at kommunen tager godt imod nye tilflyttere. 37% er helt enige i udsagnet. De udenlandske tilflyttere føler i høj grad, at der bliver taget godt imod udenlandske tilflyttere. 43% af de udenlandske tilflyttere er helt enige i, der bliver taget godt imod tilflyttere fra udlandet i Esbjerg. 3% er omvendt helt uenige. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dig, dit lokalområde og Esbjerg? I mit lokalområde bliver der taget godt imod nye tilflyttere Jeg er engageret i mit lokalområde Kommunen tager godt imod nye tilflyttere Der bliver taget godt imod tilflyttere fra udlandet i Esbjerg* 10% 25% 37% 25% 43% 28% 32% 32% 29% 25% 11% 18% 8% 5% 10% 13% 15% Helt enig Delvist enig Hverken Enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke / Vil ikke svare 5% 7% 7% 5% 4% n=937 *Spørgsmålet er kun stillet til de udenlandske tilflyttere (n=160) 41

42 TILFLYTTERSURVEY DER ER FORSKEL PÅ, HVOR GODT LOKALOMRÅDERNE TAGER IMOD TILFLYTTERE Tilflytterne til Ribe oplever i høj grad, at der bliver taget godt imod nye tilflyttere i deres lokalområde. 70% af tilflytterne til Ribe er enten helt eller delvist enige i, at deres lokalområde tager godt imod nye tilflyttere. Det samme gælder også mange af tilflytterne i de mindre byer. Tilflytterne i Esbjerg centrum oplever i mindst grad, at deres lokalområde tager godt imod nye. I Esbjerg centrum er det knap halvdelen af tilflytterne, der oplever, at deres lokalområde tager godt imod nye tilflyttere. I mit lokalområde bliver der taget godt imod nye tilflyttere Esbjerg N, V og Ø 27% 29% 24% 9% 6% 5% Esbjerg By 21% 26% 29% 7% 5% 13% Øvrige 34% 21% 24% 3% 11% Ribe 31% 39% 9% 8% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% n=937 Helt enig Delvist enig Hverken Enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke / Vil ikke svare 42

43 TILFLYTTERSURVEY BY- OG KULTURLIV OG FLERE AKTIVITETER VIL GØRE ESBJERG TIL ET BEDRE STED Hvad kan gøre Esbjerg til et bedre sted at bo? By- og kulturliv Større udbud af kulturaktiviteter, f.eks. musik og kunst Aktiviteter og grønne områder Flere grønne områder og udendørs byliv, f.eks. markeder 18% 16% Et bedre by- og kulturliv ville ifølge mange tilflyttere gøre Esbjerg til et bedre sted at bo. Det hyppigst optrædende tema i tilflytternes svar omkring, hvad der kan gøre Esbjerg Kommune til et bedre sted at bo, er et bedre by- og kulturliv. Det handler bl.a. om et større udbud af kulturelle tilbud, f.eks. kunstudstillinger og musikoplevelser. Mange efterspørger flere udendørs aktiviteter og grønne områder. Det gælder særligt i Esbjerg midtby, og omhandler bl.a. aktiviteter som udendørs markeder og aktiviteter i Esbjerg midtby, samt udvikling af flere grønne områder og åndehuller i Esbjerg. Kollektiv transport Bedre forbindelse med f.eks. tog og fly Jobmuligheder Flere jobmuligheder Boligpriser Lavere priser på leje- og ejerboliger Kommunal service F.eks. bedre institutioner og borgerservice Byudvikling og vedligeholdelse Bl.a. udvikling af Esbjergs bymidte og området ved havnen Uddannelsesmuligheder Flere uddannelsesmuligheder og bedre uddannelsesmiljø Kriminalitet og tryghed Nedbringe kriminaliteten, bl.a. bander og udbredelsen af narkotika 8% 7% 6% 6% 5% 5% 5% Imødekommenhed over for tilflyttere Bl.a. udvikling af netværk og tilbud for nye tilflyttere 1% Andet 22% Note: Figuren er baseret på kodning af åbne besvarelser. Hver person har kunnet angive op til tre svar. Figuren viser fordelingen af svar. n=937 43

44 APPENDIKS

45 PANELSURVEY KENDSKABET TIL OG ATTRAKTIVITETSGRADEN AF ESBJERG KOMMUNE Hvor godt kender du efter din egen opfattelse til Esbjerg (som område/kommune)? Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Esbjerg er et attraktivt sted at bo? 100% 80% 3% 2% 2% 7% 15% 21% 20% 100% 80% 19% 9% 32% 31% 60% 40% 20% 0% 56% 19% Nabo-kommuner (n=415) 34% 40% 32% 42% 3% 5% Det øvrige DK (n=1112) Total (n=1527) 60% 40% 20% 0% 21% 34% 10% 8% Nabo-kommuner (n=415) 8% 8% 13% 13% 32% 32% 13% 14% 3% 3% Det øvrige DK (n=1112) Total (n=1527) n=1527 Ved ikke Kender kun Esbjerg af navn Kender Esbjerg godt Kender slet ikke Esbjerg Kender lidt til Esbjerg Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken / eller Delvist enig Helt enig 45

46 PANELSURVEY KENDSKAB TIL KOMMUNES OMRÅDER/BYER Hvilke af følgende byer/områder i Esbjerg Kommune har du hørt om? 100% 85% 80% 60% 40% 73% 70% 56% 72% 60% 47% 47% 63% 30% 50% 40% 41% 42% 27% 27% 28% 20% 12% 13% 12% 10% 5% 4% 4% 0% Nabo-kommuner Det øvrige DK n=

47 PANELSURVEY RELATIONER TIL ESBJERG KOMMUNE Har du en eller flere af disse relationer til Esbjerg Kommune? 60% 60% 62% 50% 40% 43% 39% 30% 20% 23% 21% 10% 0% Jeg har eller har haft familie, venner og bekendte i kommunen 11% 10% 3% 3% 4% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 2% 0% 0% 0% Jeg har tidligere arbejdet der Jeg har tidligere boet der Jeg har tidligere studeret der Jeg studerer der nu Jeg arbejder der nu 11% 9% 9% Anden relation Ingen af ovenstående 5% 5% 2% Ved ikke Total Nabo-kommuner Det øvrige DK n=

48 PANELSURVEY BESØGSRATE TIL ESBJERG KOMMUNE Tænk tilbage på de senere år: Hvor ofte har du besøgt Esbjerg Kommune? 100% 4% 7% 7% 8% 80% 60% 32% 14% 40% 36% 40% 24% 38% 37% 20% 0% 19% Nabo-kommuner (n=415) 10% 9% 7% 5% 2% 4% Det øvrige DK (n=1112) Total (n=1527) n=1527 Ved ikke Jeg har aldrig besøgt kommunen Mindre end 1 gang om året Ca. 1 gang om året 2 til 5 gange om året Mere end 6 gange om året 48

49 PANELSURVEY FORETRUKNE BOFORMER Hvis du skulle flytte i den nærmeste fremtid, hvilke boformer ville du finde mest attraktive? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 41% 34% 33% 28% 31% 45% 36% 38% 30% 28% 24% 31% 28% 27% 26% 20% 15% 10% 5% 0% 15% Lejlighed Villa Parcelhus Rækkehus Kollektiv / Bofællesskab 8% 5% 5% 3% 2% 2% 0% Ældrehjem / Plejehjem 12% 3% 2% 3% Andet 4% 11% 10% 10% 6% Ved ikke n=1527 Total år år 56+ år 49

50 PANELSURVEY SANDSYNLIGHED FOR FLYTNING TIL EN ANDEN KOMMUNE Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra den kommune, som du bor i nu, og til en anden kommune? 100% 80% 60% 56% 60% 56% 40% 20% 18% 17% 15% 12% 18% 16% 0% 10% 10% 10% Total Nabo-kommuner Det øvrige DK Slet ikke sandsynligt Lav sandsynlighed Middel sandsynlighed Høj sandsynlighed n=

51 PANELSURVEY DET ØVRIGE DK NABO-KOMMUNER SANDSYNLIGHED FOR TILFLYTNING TIL ESBJERG KOMMUNE Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte til en af disse steder i Esbjerg Kommune? 100% 80% 60% 40% 20% 0% n=415 87% 85% 89% 88% 87% 7% 8% 7% 6% 8% I selve Esbjerg by I Ribe I en anden mellemstor by i kommunen (fx Bramming) I en mindre by eller landsby i kommunen På landet 100% 80% 60% 40% 20% 0% 89% 86% 90% 90% 90% 6% 7% 5% 5% 4% I selve Esbjerg by I Ribe I en anden mellemstor by i kommunen (fx Bramming) I en mindre by eller landsby i kommunen På landet n=1112 Slet ikke sandsynligt Lav sandsynlighed Middel sandsynlighed Høj sandsynlighed 51

52 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN FISKERI Fiskeri 39% 33% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Positiv Neutral Negativ 52

53 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN HELHEDSVURDERING Helhedsvurdering 16% 9% 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Positiv Neutral Negativ 53

54 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN GEOGRAFI Geografi 17% 15% 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Positiv Neutral Negativ 54

55 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN INFRASTRUKTUR Infrastruktur 16% 8% 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Positiv Neutral Negativ 55

56 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN OFFSHORE- OG VINDENERGI Offshore 18% 6% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Positiv Neutral Negativ 56

57 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN NATUR Naturen 19% 5% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Positiv Neutral Negativ 57

58 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN KULTUR Kultur 21% 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Positiv Neutral Negativ 58

59 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN SPORT Sport 13% 5% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Positiv Neutral Negativ 59

60 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN BESKÆFTIGELSE Beskæftigelse 4% 2% 1% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% Positiv Neutral Negativ

61 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN UDDANNELSE Uddannelse 5% 1% 1% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% Positiv Neutral Negativ

62 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN UDKANTSDANMARK Udkantsdanmark 2% 4% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% Positiv Neutral Negativ

63 PANELSURVEY HVAD LIGGER DER I ASSOCIATIONEN ANDET Fiskeri 9% 3% 5% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% Positiv Neutral Negativ

64 EPINION AARHUS Hack Kampmanns Plads Aarhus C, Denmark T: E: EPINION KØBENHAVN Ryesgade 3F 2200 Copenhagen N, Denmark T: E: 64

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Borgernes positive associationer til Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenfor er angivet tendenser til, hvad de adspurgte

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

OMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R

OMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R OMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R 2 0 1 8 INDHOLDS- FORTEGNELSE INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 ANBEFALINGER 6 KENDSKABET TIL ASSENS KOMMUNE 7 IMAGE OG ASSOCIATIONER DE EKSISTERENDE TILFLYTTERE

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018 Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?

Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Bosætningsundersøgelse, 2016 Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Kolofon Udarbejdet af Cecilie Kjærgaard, studentermedhjælp Fællescenter Sekretariat i efteråret 2016. Side 2 af 52 Indhold

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde. Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland

Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde. Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland Tilbageflyttere Fraflyttede Bosætningspotentiale Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde Viden til vækst og til handling Med fokus

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

RESILIENCE - BEDRE BYER

RESILIENCE - BEDRE BYER RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne

Læs mere

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE Randers Kommune Rapport Flytteundersøgelsen Fremtidens tilflyttere kommer fra Herning og Viborg Aarhus og nabokommuner er i tilbagegang. Fraflytterne: Flytter pga. uddannelse

Læs mere

Når flyttebilen kører

Når flyttebilen kører SYDDANSKE BYER Når flyttebilen kører flytteanalyse -- rapport nr. 3 -- INTRO Bevægelserne, der binder os sammen Indhold Side Flyttemønstre i Syddanmark... 3 Der bor i alt 1,2 mio. mennesker i Syddanmark.

Læs mere

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. GIVE - PROFIL GIVE - BYPROFIL En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. Det er en by med handel, arbejdspladser, kultur, foreninger, balance mellem

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Foreløbig rapport Juni 2014 Opsummering af hovedresultater 1. Hvordan opfattes Esbjerg Kommune? 2. Tiltrækning af potentielle tilflyttere 3. Tilflytternes vurdering Både

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.

BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. BØRKOP - PROFIL BØRKOP - BYPROFIL En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. Børkop er en pendlerby, velplaceret i forhold til arbejdspladser

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

NY UDDANNELSESPOLITIK

NY UDDANNELSESPOLITIK NY UDDANNELSESPOLITIK Samlet rapport for undersøgelser i borgerog virksomhedspanelet 1. kvartal 2017. 29. Marts 2017 OM UNDERSØGELSERNE Undersøgelserne omhandler Odenses borgere og virksomheders syn på

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27.

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27. Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27. maj 2019 Hvem har svaret? I alt 1.039 besvarelser 40% mænd, 60%

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Borgere i Aabenraa Kommune 4. Borgere i Region Syddanmark 5. Studerende i Odense og

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Seniorundersøgelsen Det Gode Seniorliv. Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune

Seniorundersøgelsen Det Gode Seniorliv. Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune Seniorundersøgelsen 2018 Det Gode Seniorliv Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune Indledning og indhold i rapporten Som en del af Seniorundersøgelsen blev der

Læs mere

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL 1 NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL INTRO Når virksomheden bestiller flyttebil er en rapport, der belyser virksomhedernes vækstvilkår og bosætning. Analysen søger at forstå, hvad virksomhederne lægger

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Professionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018

Professionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018 Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender November 2018 Hovedresultater En tredjedel af de studerende flytter for at tage en uddannelse Professionshøjskolerne tiltrækker i gennemsnit

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Borgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011

Borgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011 Borgerpanel Image og omdømme Undersøgelse 1, november 2011 Økonomi og Analyse, januar 2012 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1. Respondenternes sammensætning... 5 2. Tilknytning til Bornholm... 7

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Odense Kommune Imageundersøgelse

Odense Kommune Imageundersøgelse Odense Kommune Imageundersøgelse Udarbejdet af : Analysechef: Henrik Kjærgaard Clausen WILKE A/S KØBENHAVN ODENSE TLF 7 8 WWW.WILKE.DK Indholdsfortegnelse. Indledende oplysninger... 4. Formål med undersøgelsen...

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune

Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920

Læs mere

Bosætningsanalysen. Bosætningsanalyse - Viborg Kommune. - Sammenfatning af seks delanalyser

Bosætningsanalysen. Bosætningsanalyse - Viborg Kommune. - Sammenfatning af seks delanalyser Bosætningsanalyse - Viborg Kommune - Sammenfatning af seks delanalyser Viborg Kommune har i 2008 udarbejdet en større bosætningsanalyse. Analysen er bygget op omkring seks spørgeskemaundersøgelser, der

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

SAMSKABELSE VEJEN TIL EN NY BOSÆTNINGSINDSATS

SAMSKABELSE VEJEN TIL EN NY BOSÆTNINGSINDSATS SAMSKABELSE VEJEN TIL EN NY BOSÆTNINGSINDSATS Registeranalyse af til- og fraflyttere på subkommunalt niveau i Ringkøbing Skjern Kommune mellem 2008-2014. RAPPORT SEPTEMBER 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING OG

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // -- BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

PUBLIKUMS- ANALYSE 2013

PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 1 PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 INTRODUKTION Mangfoldighedsfest Smag Verden Københavns Kommune har hvert år siden 2003 afholdt en event, der har til formål at sætte fokus på mangfoldighed og kulturel forskellighed.

Læs mere

1 Baggrund for notatet. 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1 Baggrund for notatet. 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HJØRRING KOMMUNE UNGDOMSBOLIGANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund for notatet 1 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Spørgeskema til borgere i området omkring vindmølleprojekt ved Lundsmark i Esbjerg

Spørgeskema til borgere i området omkring vindmølleprojekt ved Lundsmark i Esbjerg Spørgeskema til borgere i området omkring vindmølleprojekt ved Lundsmark i Esbjerg Kommune Der har i foråret 2016 været afholdt en idéhøring om opstilling af op til 19 møller på op til 150 m i Esbjerg

Læs mere