Nøgletalsrapport 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgletalsrapport 2010"

Transkript

1 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner.

2 Rapporten er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Henrik Blyitgen Christiansen, Gentofte Kommune Birgitte Ryden, Hillerød Kommune Anders Nørgård, Greve Kommune Nikolai Pallisborg, Gladsaxe Kommune Lis Christiansen, Gladsaxe Kommune Camilla Taankvist, Høje Taastrup Kommune Christian Iversen, Helsingør Kommune April 2010

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Introduktion til nøgletal... 3 Resume Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold Ressourcegrundlag og udgiftsbehov Det socioøkonomiske indeks Befolkning Befolkningssammensætningen Øvrige rammebetingelser Uddannelsesniveau...18 Antallet af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere Konklusion overordnede rammebetingelser Dagtilbud Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på dagtilbudsområdet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion dagtilbud Skoler Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på skoleområdet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion skoler Sårbare børn og unge Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på området sårbare børn og unge Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion sårbare børn og unge Ældreområdet...61 Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på ældreområdet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion - ældreområdet Overførselsområdet Øvrige Sociale områder Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v Vejvæsen, natur og miljø Administration Konklusion - administration Tværgående områder Personale og sygefravær...97 Konklusion - personale og sygefravær Begreber og definitioner Kildefortegnelse Bilag

4 Indledning Formålet med nøgletalsrapporten er at give den politiske ledelse i benchmark kommunerne et overblik over den enkelte kommunes udgifts og serviceniveau på de store fagområder. Nøgletalsrapporten er udarbejdet som led i benchmarking samarbejdet mellem Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten beskriver på en mere dækkende og fyldestgørende måde udgifts og serviceniveauet på udvalgte områder: Dagtilbudsområdet, Folkeskolen, Sårbare Børn og Unge samt Ældreområdet. Kapitel 1 handler om de helt overordnede forskelle i kommunernes rammebetingelser, dvs. forhold der har betydning for kommunens samlede udgiftsniveau uanset valg af serviceniveau, samt forskelle i kommunernes muligheder for at finansiere udgifterne. Kapitel 2 til 5 omfatter de fire udvalgte områder, mens kapitel 6 til 10 indeholder en opdatering af de øvrige områder fra tidligere år. Kapitel 10 som dækker administrationsområdet indeholder også benchmarking på baggrund af administrationsmål. Kapitel 11 Tværgående områder Personale og sygefravær er en nyhed i forhold til tidligere år og dækker således seneste nøgletal mht. personaleomsætning og sygefravær på et overordnet niveau. I kapitel 12 beskrives en række begreber og definitioner og i kapitel 13 findes en fortegnelse over de anvendte datakilder. Metodeudviklingen er sket i den tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de seks kommuner. Sigtet er at kvalitetsudvikle nøgletallene, så de i højere grad kan bruges som værktøj til at vurdere serviceniveau og forskelle i den måde ressourcerne prioriteres og anvendes i de enkelte kommuner. Formålet med at vurdere serviceniveauet er at undersøge, om et højt udgiftsniveau er udtryk for et højt serviceniveau eller blot er udtryk for et højt udgiftsbehov eller andet, der medfører et højt udgiftsniveau fx gennem valg af arbejdstilrettelæggelse. Et højt udgiftsniveau pr. elev på folkeskoleområdet kan fx skyldes: En lav klassekoefficient (højt serviceniveau) Undervisning af mange tosprogede (højt udgiftsbehov) Formålet er også at afdække sammenhængen mellem udgifter pr. modtager og de politiske prioriteringer fx sammenhængen mellem udgiften pr. modtager og lønniveau samt tilbudssammensætning. Som eksempel på forskelle i tilbudssammensætning, der har betydning for udgifterne kan nævnes dagtilbudsområdet. Her er fordelingen af pladser i aldersin 2

5 tegrerede ordninger og mere specialiserede tilbud som børnehaver og vuggestuer mv. forskellig i de seks kommuner. Kapitlerne er delt i to afsnit. Det første handler om kommunens udgiftsniveau, mens det andet belyser forskelle i prioriteringen af ressourcerne og indikatorer for serviceniveauet. Datagrundlag offentligt tilgængelige nøgletal Der er lagt vægt på at bruge offentligt tilgængelige nøgletal, og at nøgletallene så vidt muligt afspejler reelle forskelle i udgifts og serviceniveauet. Fx er forskelle i konteringspraksis ofte årsag til at sammenligning af udgifterne ikke fuldt ud afspejler forskellene i udgiftsniveau. Et andet eksempel er lønomkostningerne, som er påvirket af den enkelte kommunes placering i stedtillægsområderne. Disse forskelle er fremhævet, hvor det har særlig betydning. Der er dermed knyttet en række betingelser til fortolkning af forskelle i serviceniveau baseret på nøgletal. Derfor er kapitlerne med de nye nøgletal suppleret med et afsnit, som beskriver de forhold, der bør tages højde for ved fortolkning af nøgletallene. Tallene er primært baseret på opgørelser for 2007, 2008 og 2009 som kommunerne har indberettet til, fx Danmarks Statistik og KL. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe 2008 tal i alle tilfælde. Blandt andet foreligger der ved rapportens færdiggørelse endnu ikke en opdateret Ressourcelup vedr på alle områder fra KL. Derfor anvendes i disse få tilfælde 2007 tal. Prisniveauer I rapporten anvendes som udgangspunkt prisniveauet for det seneste forelæggende år. Der hvor regnskabstal for 2008 alene er datagrundlag anvendes 2008 prisniveau, mens der i figurer/tabeller, hvor budgettal 2010 anvendes, er fremskrevet til 2010 niveau. Til fremskrivningen er KL s fremskrivningsprocenter fra september 2009 anvendt. Budgettal I årets rapport anvendes der budgettal for 2009 og 2010 til illustration af udviklingen i kommunernes udgiftsniveauer. Anvendelsen af budgettal sker for at øge aktualiteten af nøgletalsrapporten. Ved brug af budgettal anvendes de nyeste/seneste tal for kommunerne og man får herved et mere opdateret billede af situationen i de enkelte kommuner. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med anvendelse af budgettal og derfor skal tallene fortolkes med forsigtighed. Erfaringsmæssigt er der i kommunerne tendens til, at regnskabstallene ligger over budgettallene. En sammenligning mellem budget og regnskabstal kan derfor være misvisende, idet et budgetteret fald i udgifterne ikke nødvendigvis ender med at blive det reelle billede på området. Introduktion til nøgletal I mange sammenhænge sættes lighedstegn mellem udgifter og serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau er imidlertid ikke en fuldt ud dækkende betegnelse for serviceniveauet, fordi kommunernes strukturelle forhold er forskellige. Kommunerne har med andre ord forskellige betingelser for at realisere politisk fastsatte målsætninger. Udgiftsniveauet i kommunerne bliver derfor set i forhold til de såkaldte rammebetingelser, politisk fastsatte rammer, et be 3

6 regnet udgiftsbehov og det gennemsnitlige udgiftsniveau på landsplan. Dette er illustreret i figuren. Figur 1 Rammebetingelser Udgiftsniveau Politisk fastsatte rammer Gennemsnitligt udgiftsniveau Beregnet udgiftsbehov Kilde: egen udarbejdelse Beregnet udgiftsniveau For at vurdere udgiftsniveauet på de udvalgte sektorområder, sammenlignes udgifterne med et beregnet udgiftsbehov, som afspejler det gennemsnitlige udgiftsniveau i kommuner med tilsvarende rammebetingelser eller udgiftsbehov. Hvis en kommunes udgifter er større end det beregnede udgiftsniveau indikerer tallene, at kommunen kan have et højere serviceniveau. Det skal understreges, at der er knyttet en vis usikkerhed til fortolkning af et sådan udgiftsbaseret mål for serviceniveau. Usikkerheden er særligt knyttet til, at der ikke tages højde for forskelle i produktiviteten. Et højt udgiftsniveau i forhold til det beregnede udgiftsniveau behøver ikke at betyde at serviceniveauet er højt. Det kan også betyde at der produceres færre ydelser for de samme penge i forhold til gennemsnitskommunen. For at belyse serviceniveauet ses der for det første nærmere på en række rammebetingelser, der har betydning for udgiftsniveauet på sektorområdet. For det andet er der udvalgt nogle indikatorer for serviceniveauet på de enkelte områder. Det er fx åbningstid i daginstitutioner. Rammebetingelser Rammebetingelserne er de strukturelle forhold, som påvirker udgiftsniveauet, men som det kommunalpolitisk ikke direkte er muligt at påvirke. Fx vil en høj andel af ældre borgere medføre øgede udgifter til ældreomsorg. Det kan imidlertid også være sociale forhold, som gør, at der i nogle kommuner skal stilles større ressourcer til rådighed for at realisere de samme målsætninger. Man skal derfor tage højde for forskelle i rammebetingelserne, når 4

7 kommunernes udgiftsniveau anvendes som grundlag for fortolkning af forskelle i serviceniveau. Udfordringen er at identificere de forhold, der har størst betydning for forskelle i udgiftsniveauerne på de enkelte sektorområder. De kriterier (forhold), der anvendes som rammebetingelser på de enkelte sektorområder er udvalgt på grundlag af analyser fortaget af bl.a. KL og Indenrigs og Sundhedsministeriet. Analyserne viser de kriterier der erfaringsmæssigt har størst betydning for udgiftsniveauerne. På fx folkeskoleområdet er andel børn af enlige forsørgere, andel elever i folkeskolen der modtager specialundervisning, andel tosprogede elever i folkeskolen og indbyggertallet udvalgt som de rammebetingelser, der har størst betydning for udgifterne på området. Det er ikke alle kriterier, der har samme betydning for udgiftsniveauet. En stigning i andel børn af enlige forsørgere på 1 pct. skal, når der ses på folkeskoleområdet, indgår ikke med samme virkning i beregningen af udgiftsniveauet, som en tilsvarende stigning i andel tosprogede elever. Resume Der er betydelige forskelle mellem det faktiske udgiftsniveau og det beregnede udgiftsbehov pr. (potentiel) modtager. Særligt på daginstitutionsområdet er der betydelig variation mellem de faktiske udgifter og det beregnede udgiftsbehov. I Høje Taastrup Kommune er de faktiske udgifter pr årig i 2008 over kr. større end det beregnede udgiftsbehov. Udgiftsniveauet er dermed højere end i kommuner med tilsvarende rammebetingelser eller udgiftsbehov. Generelt er udgiftsniveauet i Høje Taastrup Kommune på de fire sektorområder højere end i kommuner med tilsvarende rammebetingelser. For de øvrige kommuner er udgiftsniveauet enten større eller mindre end i sammenlignelige kommuner afhængigt af hvilket område, der ses på. Det skal nævnes, at de beløbsmæssige forskelle i forhold til det beregnede udgiftsniveau naturligvis ikke skal tages som et præcist udtryk for mer eller mindreudgifter i forhold til sammenlignelige kommuner. Det skyldes primært usikkerhed knyttet til beregning af udgiftsbehov, bl.a. fordi der ikke kan tages højde for rammebetingelser, som ikke kan afdækkes via tilgængelige data. Ressourceanvendelsen For at få et bredere billede af serviceniveauet er nøgletallene udbygget med et afsnit, som med udgangspunkt i en opgørelse af udgiften pr. modtager belyser forskelle i prioriteringerne af ressourcerne, det vil sige hvordan ressourcerne anvendes. Nøgletallene er i nogle tilfælde baseret på beregninger, som ikke nødvendigvis helt præcist afspejler de faktuelle forhold i kommunerne. Det skyldes bl.a., at der er knyttet en vis usikkerhed til præcisionen i de tal, som anvendes i beregningerne. Tallene kan derfor kun bruges 5

8 til i meget bred forstand, at illustrere sammenhængen mellem politiske prioriteringer og de udgiftsmæssige konsekvenserne (pr. modtager). Nedenfor skitseres hovedtrækkene i de konklusioner, som kan udledes af nøgletallene. Dagtilbud Udviklingen fra budget 2009 til 2010 viser faldende udgifter i Gentofte, Hillerød og Høje Taastrup kommuner mens der er stigende udgifter i Gladsaxe, Greve og Helsingør kommuner og hele landet set under et. Det beregnede udgiftsbehov ligger for alle seks kommune over landsgennemsnittet. Gladsaxe, Helsingør og Høje Taastrup kommuner har i regnskab 2008 højere udgifter til dagtilbudsområdet end det beregnede udgiftsbehov umiddelbart indikerer, mens de øvrige 3 kommuner Gentofte, Greve og Hillerød har lavere udgifter, end det beregnede udgiftsbehov tilsiger. Institutionernes størrelse, målt i antal børn pr. institution, varierer relativt meget i benchmarkkommunerne. Det er imidlertid ikke samme kommune, som ligger højt i alle fire institutionskategorier. På vuggestueområdet er antal pladser nogenlunde ens, mens Greve, Helsingør og Gentofte kommuner har flest indskrevne børn pr. institution i henholdsvis børnehaver, integrerede og på SFO. Personalenormeringen er lavest i Gentofte og Greve kommuner, mens Høje Taastrup har den højeste. Den gennemsnitlige løn til det pædagogiske personale viser, at Helsingør og Hillerød kommuner har den største gennemsnitlige løn på trods af, at de ligger i den lavere løngruppe 3 i modsætning til de øvrige benchmarkkommuner, som ligger i den højere løngruppe 4. Det skal dog understreges, at forskelle i gennemsnitslønninger ikke nødvendigvis stiger noget om lønniveauet i de enkelte faggrupper. Gennemsnitslønningerne vil også afspejle forskelle i personalesammensætningen. En mindre andel af uddannet personale (dvs. flere ikkeuddannede) vil alt andet lige give lavere gennemsnitslønninger. De to kommuner med de laveste gennemsnitslønninger, Greve og Høje Taastrup, ses da også at have en mindre andel af pædagoguddannet personale end de øvrige kommuner. Skoler Der er stor forskel på udgiftsniveauet på skoleområdet i de seks kommuner. Udgiften pr årige varierer fra ca kr. for Gentofte Kommune til ca kr. i Høje Taastrup Kommune (regnskab 2008). Der er flere forhold, der ligger til grund for kommunernes skoleudgifter. Udgiften pr årig skal således bl.a. ses i sammenhæng med undervisningsandelen. Derudover har også antallet af elever pr. lærer betydning for enhedsudgiften. En anden forklaring på variationen i antal elever pr. lærer er antallet af specialklasseelever. Da specialklasser består af forholds 6

9 vis få elever vil en høj andel af specialklasseelever naturligt betyde en lavere elev/lærer ratio. Høje Taastrup kommune har netop en høj andel af specialklasseelever. Derudover har også klassekvotient betydning for kommunens samlede skoleudgift. En høj klassekvotient vil alt andet lige betyde lave skoleudgifter. Hovedparten af sammenligningskommunerne har en højere gennemsnitlig klassekvotient end landsgennemsnittet. Den højeste klassekvotient ses i Gentofte Kommune. Hillerød Kommune ligger derimod under den gennemsnitlige klassestørrelse på landsplan. Endelig har skolestørrelsen betydning for udgiftsniveauet, da mindre skoler som regel er mere udgiftskrævende end store skoler. Høje Taastrup Kommune er den eneste kommune, som har en skolestørrelse, der er under landsgennemsnittet på 364 elever pr skole. Høje Taastrup Kommune har i gennemsnit 334 elever pr. skole. De øvrige sammenligningskommuner har alle skolestørrelser, som er over landsgennemsnittet. Gentofte Kommune er den kommune, som afviger mest med 81,6 % over landsgennemsnittet og har 661 elever pr. skole. Høje Taastrup Kommune har det højeste udgiftsniveau blandt de seks kommuner, og kommunens udgifter ligger væsentligt over det beregnede udgiftsbehov. Forklaringen herpå skal søges i flere forhold: Høje Taastrup Kommune har en høj andel af tosprogede elever, en høj andel af elever i specialklasser, en lavere gennemsnitlig undervisningstid pr. lærer og færre elever pr. lærer end de øvrige kommuner. Derudover har kommunen en forholdsvis lav klassekvotient. Gentofte kommune har det laveste udgiftsniveau, og ligger desuden også under det beregnede udgiftsbehov. Kommunen skiller sig på flere parametre ud. Bl.a. har Gentofte store skoler sammenlignet med de øvrige seks kommuner og landsgennemsnittet, og kommunen har en forholdsvis høj elev/lærer ratio. Greve Kommune og Helsingør Kommune har også begge lavere udgiftsniveau end det beregnede udgiftsbehov tilsiger. Greve Kommune placerer sig på mange parametre lige omkring landsgennemsnittet, mens Helsingør Kommune har en højere elev/lærer ratio samt højere klassekvotient end landsgennemsnittet. Gladsaxe Kommune og Hillerød Kommunes udgifter på skoleområdet ligger over kommunens beregnede udgiftsbehov. For Gladsaxe Kommune skyldes dette primært en lav elev/lærer ratio, mens det for Hillerød Kommune umiddelbart må tilskrives at kommunen har en lavere klassekvotient end landsgennemsnittet. Sårbare Børn og Unge Det beregnede udgiftsbehov er for Hillerød og Høje Taastrup kommuner større end landsgennemsnittet, mens det er mindre end landsgennemsnittet i Gentofte, Gladsaxe, Greve og Helsingør kommuner. Om det beregnede udgiftsbehov i kommunerne er større eller mindre end landsgennemsnittet afhænger primært af, om den sociale tyngde er større eller mindre end landsgennemsnittet, men kommunernes indbyggertal spiller også en rolle. 7

10 Herudover skal bemærkes, at Gentofte og Gladsaxe kommuner har overtaget relativt mange kan institutioner hvilket spiller ind som en forklaring på den relative store forskel mellem beregnet udgiftsbehov og udgiftsniveau (ikke korrigeret for de takstfinansierede institutioner) disse to kommuner Udgifterne i regnskab 2007 varierer på anbringelsesområdet fra ca kr. pr årig i Høje Taastrup Kommune til ca kr. pr årig i Gentofte Kommune, medens gennemsnittet for de seks kommuner er på kr. pr årig. Disse forskelle hænger bl.a. sammen med forskelle i anbringelsesfrekvensen, hvor den er lavest i Gentofte Kommune og højest i Høje Taastrup Kommune. Tilbudssammensætningen på anbringelsesområdet har også stor indflydelse på udgifterne. Fx er anvendelseshyppigheden af de dyreste tilbud (opholdssteder og døgninstitutioner) lavest i Hillerød Kommune og højest i Høje Taastrup Kommune. På forebyggelsesområdet varierer udgifterne i regnskab 2007 fra ca kr. pr årig i Gentofte Kommune til ca kr. pr årig i Hillerød Kommune, mens gennemsnittet for de seks kommuner er på ca kr. pr årig. Også her kan forskellen i nogen udstrækning tilskrives forskelle i forebyggelsesfrekvensen, idet antal foranstaltninger pr årig er lavest i Gentofte Kommune og højest i Hillerød Kommune. Forskelle i brugen af de enkelte tilbud inden for området har også betydning for udgifterne. Som eksempel kan nævnes, at i Helsingør Kommune visiteres til det dyreste tilbud, nemlig aflastningsophold, med den laveste frekvens, mens Hillerød Kommune anvender dette tilbud hyppigst Udgiftsniveauet på området for sårbare børn og unge afhænger i høj grad af de kommunale målsætninger og politikker, fordi det danner grundlag for indsatsen og visitationen på området. Ældreområdet Landsgennemsnittet for udgifter til tilbud til ældre (67+ årige) er steget med godt 9 % fra regnskab 2006 til budget Landsgennemsnittet for budget 2010 er på kr. pr. 67 årig og derover. Gentofte Kommune og Greve Kommune har de henholdsvis højeste og laveste udgifter i 2010 på kr. og pr. 67+ årig. Udgiftsniveauet pr. 67+ årig i 2008 er større end det beregnede udgiftsbehov i alle benchmarkkommunerne bortset fra Helsingør kommune, hvorfor kommunerne generelt bruger flere penge på ældreområdet end udgiftsbehovet umiddelbart indikerer. Gentofte og Gladsaxe Kommunes beregnede udgiftsbehov er væsentligt større end landsgennemsnittet. Det skyldes bl.a. en høj andel af enlige ældre, og at der er en relativ høj aldersbetinget plejehjemshyppighed. Udgifterne afhænger bl.a. af dækningsgraden, det vil sige andelen af modtagere pr. aldersgruppe, og af hvor mange ydelser, som i gennemsnit leveres til den enkelte modtager. Hertil kommer forskelle i produktiviteten. 8

11 Hillerød Kommune visiterer generelt det laveste antal timer pr. uge til hjemmehjælp for såvel årige som 80+ årige på henholdsvis 2,8 og 2,5 timer. Gentofte Kommune visiterer det højeste antal timer til årige, nemlig 4,4 timer. For aldersgruppen 80+ årige visiterer Greve det højeste antal timer, nemlig 5,1 timer. Greve Kommune har de højeste dækningsgrader for såvel hjemmepleje som ældre og plejeboliger i 2009, bortset fra hjemmepleje til årige. Høje Taastrups dækningsgrader hører også til blandt de højeste på hjemmeplejeområdet for såvel årige samt 80+ årige. Hillerød kommune har de laveste dækningsgrader for såvel hjemmepleje som for ældre og plejeboliger for begge aldersgrupper i Generelt hjælper kommunerne primært borgerne i eget hjem frem for i ældre eller plejebolig, hvad angår såvel årige som 80+ årige. Hillerød Kommune har de højeste timepriser på personlig pleje. Timepriserne er mindst i Gentofte Kommune for personlig pleje på hverdage og lavest i Høje Taastrup for personlig pleje i øvrig tid. Øvrige områder Kapitel 6 Overførselsområdet I kapitel 6 Overførselsområdet, sammenlignes primært udgiftsniveauer i de seks kommuner. Først overførselsområdet i alt. derefter kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge, førtidspension, revalidering, fleks og ledighedsydelser. Udgiftsniveauet total pr årige ligger højest i Helsingør og Høje Taastrup kommuner, som også er samme niveau som hele landet. Gentofte Kommune har det klart laveste udgiftsniveau, og adskiller sig markant fra sammenligningskommunerne. Helsingør Kommune har flest borgere på overførselsindkomster. Kapitel 7 Øvrige sociale områder På de øvrige sociale områder nøgletalsrapporten omfatter, sammenlignes primært udgiftsniveauer i de seks kommuner. Ses på udgiftsniveauet til Sundhedspleje og tandpleje, er der stor forskel på sammenligningskommunerne. Fra regnskab 2008 er udgifterne mindre end landsgennemsnittet i Gentofte, Gladsaxe og Hillerød kommuner og på niveau, eller større end, landsgennemsnittet i de øvrige kommuner Høje Taastrup og Helsingør kommuner ligger over landsgennemsnittet for regnskab 2008 og budget 2009 og 2010, mens de øvrige kommuner ligger på niveau eller under, når nettodriftsudgifterne til tilbud til voksne med særlige behov i kr. pr. 18+ årige sammenlignes. Udgifterne til personlige tillæg pr. pensionist varierer en del mellem kommunerne. Mens udgifterne i Helsingør og Høje Taastrup kommuner er betydeligt større end landsgennemsnittet, er udgifterne mindre end landsgennemsnittet i de øvrige kommuner. 9

12 Kapitel 8 Fritid, biblioteksvæsen, fritid og kultur m.v. Ses på fritid, bibliotek og kultur har Høje Taastrup, Helsingør, Gentofte og Gladsaxe kommuner det højeste udgiftsniveau i regnskab 2008 og budget 2009 og 2010 blandt sammenligningskommunerne. Ses der nærmere på de forskellige aktivitetsområder er det meget forskelligt, hvilken kommune der har det højeste udgiftsniveau pr. indbygger. Kapitel 9 vejvæsen, natur og miljø Ses på udgifterne til vejvæsen i de seks kommuner, er det tydeligt at der er stor forskel mellem sammenligningskommunerne. Dertil kommer, at der er forholdsvis store udsving i udgifterne mellem årene. Alle seks kommuner har et udgiftsniveau, der ligger væsentligt over gennemsnittet for hele landet. På områderne natur og miljøbeskyttelse har Høje Taastrup Kommune det højeste udgiftsniveau, og på grønne områder og naturpladser har Gladsaxe Kommune det højeste udgiftsniveau. På begge områder har Greve Kommune det laveste udgiftsniveau. Administration Kommunernes udgifter til administration kan opgøres efter forskellige metoder. Når kommunerne sammenlignes på baggrund af udgifter afholdt på hovedkonto 6, så har Gentofte Kommune de laveste administrationsudgifter pr. indbygger i hele perioden fra regnskab 2006 til budget Høje Taastrup har det højeste niveau i regnskab 2008 og budget 2010, mens Hillerød, der ligger højt i regnskabsårene , budgetterer med et betydeligt fald i administrationsudgifterne i 2009 og Når kommunerne sammenlignes på baggrund af administrationsmål, hvor konteringspraksis ikke har samme betydning, kan det konkluderes, at Helsingør og Høje Taastrup kommuner har de højeste antal årsværk pr. indbygger i 2009, mens Greve Kommune har det laveste antal årsværk pr. indbygger. Når antallet af administrationsårsværk forholdes til kommunernes samlede bruttodriftsudgifter, så ligger Høje Tåstrup Kommune højest, og Greve Kommune ligger stadig lavest. Forskellene mellem kommunerne udjævnes dog i forhold til opgørelsen pr. indbygger. Tværgående områder Personaleomsætning og sygefravær Når kommunernes personaleomsætning sammenlignes, så skiller Helsingør Kommune sig ud med både den laveste tilgangsfrekvens og den laveste afgangsfrekvens, der begge ligger noget under landsgennemsnittet. Gentofte og Gladsaxe kommuner har de højeste til og afgangsfrekvenser og ligger noget over landsgennemsnittet. Hillerød Kommune har som den eneste af sammenligningskommunerne en højere afgangsfrekvens end tilgangsfrekvens. Hvad angår fravær, så har Helsingør Kommune det laveste fraværsniveau med ca. 13 fraværsdage pr. ansat i Gentofte, Gladsaxe, Greve og Hillerød kommuner ligger nogenlunde på niveau med ca. 14 fraværsdage pr. ansat, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Høje Taastrup Kommune har med ca. 17 fraværsdage pr. ansat det højeste niveau og ligger noget over de øvrige sammenligningskommuner og landsgennemsnittet. 10

13 1. Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold Der er forskel på kommunernes mulighed for at realisere nogle givne politisk fastsatte målsætninger, fordi kommunernes sociale struktur og strukturelle forhold (overordnede rammebetingelser) er forskellige. Det er imidlertid ikke tilstrækkelig at se på rammebetingelserne på et enkelt sektorområde. Et højt udgiftsbehov på fx skoleområdet betyder ikke nødvendigvis, at kommunen har et højt udgiftsbehov på ældreområdet. Man skal derfor se på kommunernes overordnede rammebetingelser, når forskelle i kommunernes mulighed for at realisere nogle givne målsætninger skal belyses. Muligheden for at realisere målsætninger afhænger også af evnen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering. Rammebetingelserne omfatter i denne sammenhæng derfor også ressourcegrundlaget. Ressourcegrundlaget beskriver kommunernes økonomiske muligheder. Ressourcegrundlaget består af flere elementer. Udgangspunktet er kommunernes udskrivningsgrundlagsgrundlag pr. indbygger tillagt en procentandel af grundværdierne i kommunen. Kommunerne har dog andre indtægtskilder. Derfor indregnes en række øvrige indtægter i ressourcegrundlaget. Der korrigeres for generelle tilskud, kommunale bidrag til regioner, selskabsskatter, øvrige skatter samt for netto rente og afragsindtægter. Kommunens finansieringsmuligheder begrænses af tilbagebetaling af gæld. Derfor skal der også tages højde for forskelle i kommunernes gældsafvikling. Det således beregnede ressourcegrundlag er med andre ord udtryk for evnen til via skatter, statstilskud, udligning og korrektion for gældsafvikling at finansiere et givet udgiftsniveau. 11

14 Ressourcegrundlag og udgiftsbehov Figur 1.1 viser i indekstal et samlet mål for udgiftsbehovet og et mål for ressourcegrundlaget for hver af sammenligningskommunerne. Udgiftsbehovet er et udtryk for en kommunes rammebetingelser i form af alderssammensætning og social struktur mm., og ressourcegrundlaget er et mål for finansieringsmulighederne i form af beskatningsgrundlag samt udligning og tilskud mv. uden hensyntagen til udskrivningsprocenten. Figur 1.1 Samlet mål for udgiftsbehovet og ressourcegrundlaget pr. indbygger 140,0 120,0 100,0 Indeks 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Gentof te Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Udgiftsbehov i alt pr. indb. (indeks) Ressourcegrundlag i alt pr. indb. (indeks) Lands. Gns. Kilde: ECO nøgletal 2009, tabel 1.50, 3.10 Ressourcegrundlaget er på niveau eller større end landsgennemsnittet i alle seks kommuner. Det tyder på, at muligheden for at finansiere et givet serviceniveau er større end eller lig med en gennemsnitskommune. På den anden side er udgiftsbehovet højere end landsgennemsnittet i Gladsaxe, Helsingør og Høje Tåstrup. Disse kommuners rammebetingelser betyder altså, at det kræver flere ressourcer at opnå et givent serviceniveau end i en gennemsnitskommune. Gentofte Kommune får reduceret sit bloktilskud fra staten, som følge af afståelse af energivirkomheden NESA (reduktionen er på 205 mio. kr. i Budget 2009). Imidlertid får kommunen frigivet et tilsvarende beløb fra deponering til kommunekassen. Hvis der tages hensyn til dette er kommunens ressourcegrundlag pr. indbygger kr. højere end angivet i figuren dvs. indeks 106,8 stiger til 112,9. Det socioøkonomiske indeks Udgiftsbehovet i figur 1.1 indgår i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne, og det baseres bl.a. på Indenrigs og Sundhedsministeriets socioøkonomiske indeks. Størrelsen 12

15 af det samlede udgiftsbehov afhænger derfor af de rammebetingelser, der indgår i beregningen af det socioøkonomiske indeks. Figur 1.2. viser de fire rammebetingelser, som vægter mest i beregningen. Figur 1.2 Vigtigste rammebetingelser i det socioøkonomiske indeks Andel årige uden beskæftigelse over 5 pct. (i pct. af årige 2008) Familier i visse boligtyper (i pct. af familier) Andel børn i familier med lav uddannelse (i pct. af hjemmeboende børn jan. 2008) Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Lands. Gns. Andel årige uden erhvervsuddannelse (i pct. af årige 2008) Kilde: ECO nøgletal 2009 Tabel Indeks 100=landsgennemsnit (GNS). Figuren viser, at rammebetingelserne både kan trække i retning af et større henholdsvis mindre udgiftsbehov end landsgennemsnittet. De rammebetingelser, som er større end landsgennemsnittet trækker i retning af et større udgiftsbehov end landsgennemsnittet, mens de rammebetingelser, som er mindre trækker i retning af et mindre udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Høje Tåstrup, og Helsingør kommuner ligger over landsgennemsnittet for alle ovenstående rammebetingelser, mens Gladsaxe og Greve ligger over landsgennemsnittet for en enkelt. Gentofte og Hillerød kommuner er placeret under landsgennemsnittet for alle fire rammebetingelser. 13

16 Befolkning Indbyggertallet i sammenligningskommunerne varierer fra knap indbyggere i Greve, Hillerød og Høje Tåstrup til godt i Gladsaxe og Helsingør og næsten i Gentofte. Figur 1.3 Befolkningens størrelse pr. 1. januar Indbyggere Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Kilde: ECO nøgletal 2009, Tabel

17 Befolkningssammensætningen Befolkningssammensætningen siger noget om det udgiftspres og de finansieringsmuligheder, de enkelte kommuner står overfor. F.eks. vil en høj andel af ældre og børn betyde et stort udgiftspres på daginstitutions, skole og ældreområdet. Omvendt betyder en høj andel af borgere i alderen år et mindre demografibetinget udgiftspres, og bedre muligheder for at finansiere udgifterne opkrævning af skatter. Befolkningssammensætningens betydning for udgiftspres og finansieringsmuligheder kan udtrykkes ved forsørgerbyrdeindekset. Dette indeks viser hvor mange indbyggere i alderen 0 16 og over 65 der er pr årig i kommunen. Figur 1.4 Forsørgerbyrdeindekset pr. 1. januar ,0 68,0 66,0 64,0 Indeks 62,0 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Hele landet 50,0 Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød H.Taastr. Kilde: ECO nøgletal 2010 tabel Det fremgår af figur 1.4b, at alle sammenligningskommunerne på nær Høje Taastrup har et forsørgerbyrdeindeks over landsgennemsnittet. Det betyder, at de unge og/eller ældre udgør en forholdsvis stor andel af indbyggerne, hvilket forøger udgiftspresset og reducerer finansieringsmulighederne. 15

18 Øvrige rammebetingelser Urbanisering og boligsammensætning Erfaringerne viser, at urbaniseringsgraden påvirker kommunernes sociale struktur. Det vil sige graden af bymæssig bebyggelse og kommunens boligsammensætning. Alle kommunerne har en bymæssig bebyggelse, som er større end landsgennemsnittet. Hillerød Kommune har dog en lidt lavere andel end de øvrige kommuner. Det viser, at kommunerne er nogenlunde sammenlignelige med hensyn til den struktur, som gælder for bykommuner, heraf kan det dog ikke konkluderes, at kommunerne har samme sociale struktur. Figur 1.6a Andelen af almennyttige boliger Procent Andel almennyttige boliger Hele landet Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje- Taastrup Kilde: ECO nøgletal Tabel Andelene af henholdsvis almennyttige boliger samt ejer og lejerboliger påvirker kommunernes ressourcer og udgifter forskelligt, fordi der er sociale forskelle imellem de mennesker der bebor de respektive boliger. Det fremgår af figur 1.6a at andelen af almennyttige boliger er højest i Gladsaxe og større end landsgennemsnittet i Greve, Helsingør og i Høje Tåstrup. Hillerød Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet og Gentofte skiller ud med en meget lav andel almennyttige boliger. 16

19 Figur 1.6b Andel af boligmassen der bebos af ejere eller lejere 100% 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Beboet af Ejer Beboet af Lejer Kilde: Danmarks Statistik Bol44 Figur 1.6b viser hvor stor en andel af samtlige parcel og rækkehuse, samt etageboliger der bebos af henholdsvis ejere eller lejere. Det fremgår at omkring 65 % af boligerne i Greve Kommune bebos af ejere, mens ca. 35 % bebos af lejere. Omvendt forholder det sig i Gladsaxe Kommune hvor næsten 60 % bebos af lejere, mens ca. 40 % bebos af ejere. Hillerød Kommune har ligesom Greve Kommune en forholdsvis høj andel der bebos af ejere og en lav andel der bebos af lejere. 17

20 Uddannelsesniveau Befolkningens uddannelsesniveau påvirker en kommunes finansieringsgrundlag, idet udskrivningsgrundlaget blandt borgere med videregående uddannelse typisk er større end en gennemsnits borger. Uddannelsesniveauet har også betydning for en kommunes udgiftsbehov, idet borgere uden erhvervsuddannelse typisk medfører et højere udgiftsbehov end en gennemsnits borger. Figur 1.7 viser andelen af årige uden erhvervsuddannelse og andelen af årige med videregående uddannelse. Figur 1.7 Uddannelsesniveau Andel i procent Andel årige uden erhvervsuddannelse Andel årige med videregående uddannelse Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Kilde: Indenrigs og sundhedministeriet Gentofte Kommune har den laveste andel uden erhvervsuddannelse og den højeste andel med videregående uddannelse. Det modsatte billede gælder for Høje Taastrup, som har den højeste andel uden erhvervsuddannelse og den laveste andel med videregående uddannelse. De øvrige kommuner ligger på nogenlunde samme niveau for andel uden erhvervsuddannelse og andel med videregående uddannelse. 18

Nøgletalsrapport 2008

Nøgletalsrapport 2008 Nøgletalsrapport 2008 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner.

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. Nøgletal En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. 1 Rapporten er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af:

Læs mere

Nøgletalsrapport 2012

Nøgletalsrapport 2012 Nøgletalsrapport 2012 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Nøgletalsrapport 2011

Nøgletalsrapport 2011 Nøgletalsrapport 2011 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2014 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. 2 Rapporten er udarbejdet af en tværgående gruppe bestående

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2016 - En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner. Indledning I denne rapport sammenlignes nøgletal for Greve

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Benchmarkinganalyse af Kolding Kommunes udgifter til dagtilbud. Af Jacob Seier Petersen og Marianne Schøler Kollin

Benchmarkinganalyse af Kolding Kommunes udgifter til dagtilbud. Af Jacob Seier Petersen og Marianne Schøler Kollin Benchmarkinganalyse af Kolding Kommunes udgifter til dagtilbud Af Jacob Seier Petersen og Marianne Schøler Kollin Disposition Analysens baggrund, formål og datakilder Sammenligningskommuner Resultater

Læs mere

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 4. juli 2014 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Gladsaxe, Greve, Gribskov, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Gladsaxe, Greve, Gribskov, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2015 En sammenligning af nøgletal for Gladsaxe, Greve, Gribskov, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Afgrænsning og metode... 5 2.1 Indledning...

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Budget ,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7,0 8,7

Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Budget ,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7,0 8,7 Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 9,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7, 8,7 Herning 9,7 Holstebro Horsens 8,2 8,4 Randers 7,5 Silkeborg 8,9 Skive 7, Viborg

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent Notat Sagsnr.: 2012/0001328 Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Kapitel 3: Analysens resultater.

Kapitel 3: Analysens resultater. 16 Kapitel 3: Analysens resultater. 3.1 Indtægter. 3.1.1 Skatteindtægter, tilskud og udligning. Tabel 1 Skatteindtægter, tilskud og udligning pr. indbygger inkl. kommunale bidrag til regionerne Holstebro

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal ØIMs Kommunale Nøgletal. Intro/kontakt FAQ ToDo Nyt Definitioner Vælg data Tabelvisning Visualisering Tabelvisning Udvikling Pris- og lønregulering (PL) Sortering (tabelvisning 1) Datamatricens dimensioner

Læs mere

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. 23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 30. juli 2013 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 8 4. Børnepasning... 12 5. Folkeskoler... 15

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde Nøgletal Nøgletal udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner marts 2006 Nøgletallene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af:

Læs mere

FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING

FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING 17. oktober 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING En analyse fra Familie- og forbrugerministeriet viser, at der var indskrevet færre børn i 2005, end der skulle have

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Effektiviseringsnotat Skole og Børn

Effektiviseringsnotat Skole og Børn Effektiviseringsnotat Skole og Børn Som led i arbejdet med screeningen af kommunens serviceområder har Deloitte modtaget materiale og analyser fra Roskilde Kommunes vedrørende området for Skole og Børn.

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde Nøgletal Nøgletal udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner december 2005 Nøgletallene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF

Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF Projekt enhedspriser: Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF Center for økonomi og HR Københavns Kommune www.kk.dk www.kk.dk Side Side 2 / Dagpasning - KK har højere udgifter til dagpasning end andre

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personaleforbrug I Glostrup Kommune var personaleforbruget pr. 31. december 2013 på 1929 årsværk (beregnede fuldtidsstillinger). I 2012

Læs mere

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Dok.nr. 800864 /sag 708135 Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v. 9.103 Faaborg-Midtfyn Kommune Udgifter i løbende og faste priser Løbende priser 2016-priser Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region Syddanmark Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH

Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH Dette bilag beskriver de tildelingsprincipper og beregningsgrundlag, som danner grundlag for oplægget

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Børn og unge med særlige behov

Børn og unge med særlige behov 1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2016-2019 Indledning Formålet med demografikataloget er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen

Læs mere