Nøgletalsrapport 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgletalsrapport 2010"

Transkript

1 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner.

2 Rapporten er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Henrik Blyitgen Christiansen, Gentofte Kommune Birgitte Ryden, Hillerød Kommune Anders Nørgård, Greve Kommune Nikolai Pallisborg, Gladsaxe Kommune Lis Christiansen, Gladsaxe Kommune Camilla Taankvist, Høje Taastrup Kommune Christian Iversen, Helsingør Kommune April 2010

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Introduktion til nøgletal... 3 Resume Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold Ressourcegrundlag og udgiftsbehov Det socioøkonomiske indeks Befolkning Befolkningssammensætningen Øvrige rammebetingelser Uddannelsesniveau...18 Antallet af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere Konklusion overordnede rammebetingelser Dagtilbud Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på dagtilbudsområdet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion dagtilbud Skoler Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på skoleområdet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion skoler Sårbare børn og unge Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på området sårbare børn og unge Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion sårbare børn og unge Ældreområdet...61 Udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på ældreområdet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Konklusion - ældreområdet Overførselsområdet Øvrige Sociale områder Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v Vejvæsen, natur og miljø Administration Konklusion - administration Tværgående områder Personale og sygefravær...97 Konklusion - personale og sygefravær Begreber og definitioner Kildefortegnelse Bilag

4 Indledning Formålet med nøgletalsrapporten er at give den politiske ledelse i benchmark kommunerne et overblik over den enkelte kommunes udgifts og serviceniveau på de store fagområder. Nøgletalsrapporten er udarbejdet som led i benchmarking samarbejdet mellem Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten beskriver på en mere dækkende og fyldestgørende måde udgifts og serviceniveauet på udvalgte områder: Dagtilbudsområdet, Folkeskolen, Sårbare Børn og Unge samt Ældreområdet. Kapitel 1 handler om de helt overordnede forskelle i kommunernes rammebetingelser, dvs. forhold der har betydning for kommunens samlede udgiftsniveau uanset valg af serviceniveau, samt forskelle i kommunernes muligheder for at finansiere udgifterne. Kapitel 2 til 5 omfatter de fire udvalgte områder, mens kapitel 6 til 10 indeholder en opdatering af de øvrige områder fra tidligere år. Kapitel 10 som dækker administrationsområdet indeholder også benchmarking på baggrund af administrationsmål. Kapitel 11 Tværgående områder Personale og sygefravær er en nyhed i forhold til tidligere år og dækker således seneste nøgletal mht. personaleomsætning og sygefravær på et overordnet niveau. I kapitel 12 beskrives en række begreber og definitioner og i kapitel 13 findes en fortegnelse over de anvendte datakilder. Metodeudviklingen er sket i den tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de seks kommuner. Sigtet er at kvalitetsudvikle nøgletallene, så de i højere grad kan bruges som værktøj til at vurdere serviceniveau og forskelle i den måde ressourcerne prioriteres og anvendes i de enkelte kommuner. Formålet med at vurdere serviceniveauet er at undersøge, om et højt udgiftsniveau er udtryk for et højt serviceniveau eller blot er udtryk for et højt udgiftsbehov eller andet, der medfører et højt udgiftsniveau fx gennem valg af arbejdstilrettelæggelse. Et højt udgiftsniveau pr. elev på folkeskoleområdet kan fx skyldes: En lav klassekoefficient (højt serviceniveau) Undervisning af mange tosprogede (højt udgiftsbehov) Formålet er også at afdække sammenhængen mellem udgifter pr. modtager og de politiske prioriteringer fx sammenhængen mellem udgiften pr. modtager og lønniveau samt tilbudssammensætning. Som eksempel på forskelle i tilbudssammensætning, der har betydning for udgifterne kan nævnes dagtilbudsområdet. Her er fordelingen af pladser i aldersin 2

5 tegrerede ordninger og mere specialiserede tilbud som børnehaver og vuggestuer mv. forskellig i de seks kommuner. Kapitlerne er delt i to afsnit. Det første handler om kommunens udgiftsniveau, mens det andet belyser forskelle i prioriteringen af ressourcerne og indikatorer for serviceniveauet. Datagrundlag offentligt tilgængelige nøgletal Der er lagt vægt på at bruge offentligt tilgængelige nøgletal, og at nøgletallene så vidt muligt afspejler reelle forskelle i udgifts og serviceniveauet. Fx er forskelle i konteringspraksis ofte årsag til at sammenligning af udgifterne ikke fuldt ud afspejler forskellene i udgiftsniveau. Et andet eksempel er lønomkostningerne, som er påvirket af den enkelte kommunes placering i stedtillægsområderne. Disse forskelle er fremhævet, hvor det har særlig betydning. Der er dermed knyttet en række betingelser til fortolkning af forskelle i serviceniveau baseret på nøgletal. Derfor er kapitlerne med de nye nøgletal suppleret med et afsnit, som beskriver de forhold, der bør tages højde for ved fortolkning af nøgletallene. Tallene er primært baseret på opgørelser for 2007, 2008 og 2009 som kommunerne har indberettet til, fx Danmarks Statistik og KL. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe 2008 tal i alle tilfælde. Blandt andet foreligger der ved rapportens færdiggørelse endnu ikke en opdateret Ressourcelup vedr på alle områder fra KL. Derfor anvendes i disse få tilfælde 2007 tal. Prisniveauer I rapporten anvendes som udgangspunkt prisniveauet for det seneste forelæggende år. Der hvor regnskabstal for 2008 alene er datagrundlag anvendes 2008 prisniveau, mens der i figurer/tabeller, hvor budgettal 2010 anvendes, er fremskrevet til 2010 niveau. Til fremskrivningen er KL s fremskrivningsprocenter fra september 2009 anvendt. Budgettal I årets rapport anvendes der budgettal for 2009 og 2010 til illustration af udviklingen i kommunernes udgiftsniveauer. Anvendelsen af budgettal sker for at øge aktualiteten af nøgletalsrapporten. Ved brug af budgettal anvendes de nyeste/seneste tal for kommunerne og man får herved et mere opdateret billede af situationen i de enkelte kommuner. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med anvendelse af budgettal og derfor skal tallene fortolkes med forsigtighed. Erfaringsmæssigt er der i kommunerne tendens til, at regnskabstallene ligger over budgettallene. En sammenligning mellem budget og regnskabstal kan derfor være misvisende, idet et budgetteret fald i udgifterne ikke nødvendigvis ender med at blive det reelle billede på området. Introduktion til nøgletal I mange sammenhænge sættes lighedstegn mellem udgifter og serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau er imidlertid ikke en fuldt ud dækkende betegnelse for serviceniveauet, fordi kommunernes strukturelle forhold er forskellige. Kommunerne har med andre ord forskellige betingelser for at realisere politisk fastsatte målsætninger. Udgiftsniveauet i kommunerne bliver derfor set i forhold til de såkaldte rammebetingelser, politisk fastsatte rammer, et be 3

6 regnet udgiftsbehov og det gennemsnitlige udgiftsniveau på landsplan. Dette er illustreret i figuren. Figur 1 Rammebetingelser Udgiftsniveau Politisk fastsatte rammer Gennemsnitligt udgiftsniveau Beregnet udgiftsbehov Kilde: egen udarbejdelse Beregnet udgiftsniveau For at vurdere udgiftsniveauet på de udvalgte sektorområder, sammenlignes udgifterne med et beregnet udgiftsbehov, som afspejler det gennemsnitlige udgiftsniveau i kommuner med tilsvarende rammebetingelser eller udgiftsbehov. Hvis en kommunes udgifter er større end det beregnede udgiftsniveau indikerer tallene, at kommunen kan have et højere serviceniveau. Det skal understreges, at der er knyttet en vis usikkerhed til fortolkning af et sådan udgiftsbaseret mål for serviceniveau. Usikkerheden er særligt knyttet til, at der ikke tages højde for forskelle i produktiviteten. Et højt udgiftsniveau i forhold til det beregnede udgiftsniveau behøver ikke at betyde at serviceniveauet er højt. Det kan også betyde at der produceres færre ydelser for de samme penge i forhold til gennemsnitskommunen. For at belyse serviceniveauet ses der for det første nærmere på en række rammebetingelser, der har betydning for udgiftsniveauet på sektorområdet. For det andet er der udvalgt nogle indikatorer for serviceniveauet på de enkelte områder. Det er fx åbningstid i daginstitutioner. Rammebetingelser Rammebetingelserne er de strukturelle forhold, som påvirker udgiftsniveauet, men som det kommunalpolitisk ikke direkte er muligt at påvirke. Fx vil en høj andel af ældre borgere medføre øgede udgifter til ældreomsorg. Det kan imidlertid også være sociale forhold, som gør, at der i nogle kommuner skal stilles større ressourcer til rådighed for at realisere de samme målsætninger. Man skal derfor tage højde for forskelle i rammebetingelserne, når 4

7 kommunernes udgiftsniveau anvendes som grundlag for fortolkning af forskelle i serviceniveau. Udfordringen er at identificere de forhold, der har størst betydning for forskelle i udgiftsniveauerne på de enkelte sektorområder. De kriterier (forhold), der anvendes som rammebetingelser på de enkelte sektorområder er udvalgt på grundlag af analyser fortaget af bl.a. KL og Indenrigs og Sundhedsministeriet. Analyserne viser de kriterier der erfaringsmæssigt har størst betydning for udgiftsniveauerne. På fx folkeskoleområdet er andel børn af enlige forsørgere, andel elever i folkeskolen der modtager specialundervisning, andel tosprogede elever i folkeskolen og indbyggertallet udvalgt som de rammebetingelser, der har størst betydning for udgifterne på området. Det er ikke alle kriterier, der har samme betydning for udgiftsniveauet. En stigning i andel børn af enlige forsørgere på 1 pct. skal, når der ses på folkeskoleområdet, indgår ikke med samme virkning i beregningen af udgiftsniveauet, som en tilsvarende stigning i andel tosprogede elever. Resume Der er betydelige forskelle mellem det faktiske udgiftsniveau og det beregnede udgiftsbehov pr. (potentiel) modtager. Særligt på daginstitutionsområdet er der betydelig variation mellem de faktiske udgifter og det beregnede udgiftsbehov. I Høje Taastrup Kommune er de faktiske udgifter pr årig i 2008 over kr. større end det beregnede udgiftsbehov. Udgiftsniveauet er dermed højere end i kommuner med tilsvarende rammebetingelser eller udgiftsbehov. Generelt er udgiftsniveauet i Høje Taastrup Kommune på de fire sektorområder højere end i kommuner med tilsvarende rammebetingelser. For de øvrige kommuner er udgiftsniveauet enten større eller mindre end i sammenlignelige kommuner afhængigt af hvilket område, der ses på. Det skal nævnes, at de beløbsmæssige forskelle i forhold til det beregnede udgiftsniveau naturligvis ikke skal tages som et præcist udtryk for mer eller mindreudgifter i forhold til sammenlignelige kommuner. Det skyldes primært usikkerhed knyttet til beregning af udgiftsbehov, bl.a. fordi der ikke kan tages højde for rammebetingelser, som ikke kan afdækkes via tilgængelige data. Ressourceanvendelsen For at få et bredere billede af serviceniveauet er nøgletallene udbygget med et afsnit, som med udgangspunkt i en opgørelse af udgiften pr. modtager belyser forskelle i prioriteringerne af ressourcerne, det vil sige hvordan ressourcerne anvendes. Nøgletallene er i nogle tilfælde baseret på beregninger, som ikke nødvendigvis helt præcist afspejler de faktuelle forhold i kommunerne. Det skyldes bl.a., at der er knyttet en vis usikkerhed til præcisionen i de tal, som anvendes i beregningerne. Tallene kan derfor kun bruges 5

8 til i meget bred forstand, at illustrere sammenhængen mellem politiske prioriteringer og de udgiftsmæssige konsekvenserne (pr. modtager). Nedenfor skitseres hovedtrækkene i de konklusioner, som kan udledes af nøgletallene. Dagtilbud Udviklingen fra budget 2009 til 2010 viser faldende udgifter i Gentofte, Hillerød og Høje Taastrup kommuner mens der er stigende udgifter i Gladsaxe, Greve og Helsingør kommuner og hele landet set under et. Det beregnede udgiftsbehov ligger for alle seks kommune over landsgennemsnittet. Gladsaxe, Helsingør og Høje Taastrup kommuner har i regnskab 2008 højere udgifter til dagtilbudsområdet end det beregnede udgiftsbehov umiddelbart indikerer, mens de øvrige 3 kommuner Gentofte, Greve og Hillerød har lavere udgifter, end det beregnede udgiftsbehov tilsiger. Institutionernes størrelse, målt i antal børn pr. institution, varierer relativt meget i benchmarkkommunerne. Det er imidlertid ikke samme kommune, som ligger højt i alle fire institutionskategorier. På vuggestueområdet er antal pladser nogenlunde ens, mens Greve, Helsingør og Gentofte kommuner har flest indskrevne børn pr. institution i henholdsvis børnehaver, integrerede og på SFO. Personalenormeringen er lavest i Gentofte og Greve kommuner, mens Høje Taastrup har den højeste. Den gennemsnitlige løn til det pædagogiske personale viser, at Helsingør og Hillerød kommuner har den største gennemsnitlige løn på trods af, at de ligger i den lavere løngruppe 3 i modsætning til de øvrige benchmarkkommuner, som ligger i den højere løngruppe 4. Det skal dog understreges, at forskelle i gennemsnitslønninger ikke nødvendigvis stiger noget om lønniveauet i de enkelte faggrupper. Gennemsnitslønningerne vil også afspejle forskelle i personalesammensætningen. En mindre andel af uddannet personale (dvs. flere ikkeuddannede) vil alt andet lige give lavere gennemsnitslønninger. De to kommuner med de laveste gennemsnitslønninger, Greve og Høje Taastrup, ses da også at have en mindre andel af pædagoguddannet personale end de øvrige kommuner. Skoler Der er stor forskel på udgiftsniveauet på skoleområdet i de seks kommuner. Udgiften pr årige varierer fra ca kr. for Gentofte Kommune til ca kr. i Høje Taastrup Kommune (regnskab 2008). Der er flere forhold, der ligger til grund for kommunernes skoleudgifter. Udgiften pr årig skal således bl.a. ses i sammenhæng med undervisningsandelen. Derudover har også antallet af elever pr. lærer betydning for enhedsudgiften. En anden forklaring på variationen i antal elever pr. lærer er antallet af specialklasseelever. Da specialklasser består af forholds 6

9 vis få elever vil en høj andel af specialklasseelever naturligt betyde en lavere elev/lærer ratio. Høje Taastrup kommune har netop en høj andel af specialklasseelever. Derudover har også klassekvotient betydning for kommunens samlede skoleudgift. En høj klassekvotient vil alt andet lige betyde lave skoleudgifter. Hovedparten af sammenligningskommunerne har en højere gennemsnitlig klassekvotient end landsgennemsnittet. Den højeste klassekvotient ses i Gentofte Kommune. Hillerød Kommune ligger derimod under den gennemsnitlige klassestørrelse på landsplan. Endelig har skolestørrelsen betydning for udgiftsniveauet, da mindre skoler som regel er mere udgiftskrævende end store skoler. Høje Taastrup Kommune er den eneste kommune, som har en skolestørrelse, der er under landsgennemsnittet på 364 elever pr skole. Høje Taastrup Kommune har i gennemsnit 334 elever pr. skole. De øvrige sammenligningskommuner har alle skolestørrelser, som er over landsgennemsnittet. Gentofte Kommune er den kommune, som afviger mest med 81,6 % over landsgennemsnittet og har 661 elever pr. skole. Høje Taastrup Kommune har det højeste udgiftsniveau blandt de seks kommuner, og kommunens udgifter ligger væsentligt over det beregnede udgiftsbehov. Forklaringen herpå skal søges i flere forhold: Høje Taastrup Kommune har en høj andel af tosprogede elever, en høj andel af elever i specialklasser, en lavere gennemsnitlig undervisningstid pr. lærer og færre elever pr. lærer end de øvrige kommuner. Derudover har kommunen en forholdsvis lav klassekvotient. Gentofte kommune har det laveste udgiftsniveau, og ligger desuden også under det beregnede udgiftsbehov. Kommunen skiller sig på flere parametre ud. Bl.a. har Gentofte store skoler sammenlignet med de øvrige seks kommuner og landsgennemsnittet, og kommunen har en forholdsvis høj elev/lærer ratio. Greve Kommune og Helsingør Kommune har også begge lavere udgiftsniveau end det beregnede udgiftsbehov tilsiger. Greve Kommune placerer sig på mange parametre lige omkring landsgennemsnittet, mens Helsingør Kommune har en højere elev/lærer ratio samt højere klassekvotient end landsgennemsnittet. Gladsaxe Kommune og Hillerød Kommunes udgifter på skoleområdet ligger over kommunens beregnede udgiftsbehov. For Gladsaxe Kommune skyldes dette primært en lav elev/lærer ratio, mens det for Hillerød Kommune umiddelbart må tilskrives at kommunen har en lavere klassekvotient end landsgennemsnittet. Sårbare Børn og Unge Det beregnede udgiftsbehov er for Hillerød og Høje Taastrup kommuner større end landsgennemsnittet, mens det er mindre end landsgennemsnittet i Gentofte, Gladsaxe, Greve og Helsingør kommuner. Om det beregnede udgiftsbehov i kommunerne er større eller mindre end landsgennemsnittet afhænger primært af, om den sociale tyngde er større eller mindre end landsgennemsnittet, men kommunernes indbyggertal spiller også en rolle. 7

10 Herudover skal bemærkes, at Gentofte og Gladsaxe kommuner har overtaget relativt mange kan institutioner hvilket spiller ind som en forklaring på den relative store forskel mellem beregnet udgiftsbehov og udgiftsniveau (ikke korrigeret for de takstfinansierede institutioner) disse to kommuner Udgifterne i regnskab 2007 varierer på anbringelsesområdet fra ca kr. pr årig i Høje Taastrup Kommune til ca kr. pr årig i Gentofte Kommune, medens gennemsnittet for de seks kommuner er på kr. pr årig. Disse forskelle hænger bl.a. sammen med forskelle i anbringelsesfrekvensen, hvor den er lavest i Gentofte Kommune og højest i Høje Taastrup Kommune. Tilbudssammensætningen på anbringelsesområdet har også stor indflydelse på udgifterne. Fx er anvendelseshyppigheden af de dyreste tilbud (opholdssteder og døgninstitutioner) lavest i Hillerød Kommune og højest i Høje Taastrup Kommune. På forebyggelsesområdet varierer udgifterne i regnskab 2007 fra ca kr. pr årig i Gentofte Kommune til ca kr. pr årig i Hillerød Kommune, mens gennemsnittet for de seks kommuner er på ca kr. pr årig. Også her kan forskellen i nogen udstrækning tilskrives forskelle i forebyggelsesfrekvensen, idet antal foranstaltninger pr årig er lavest i Gentofte Kommune og højest i Hillerød Kommune. Forskelle i brugen af de enkelte tilbud inden for området har også betydning for udgifterne. Som eksempel kan nævnes, at i Helsingør Kommune visiteres til det dyreste tilbud, nemlig aflastningsophold, med den laveste frekvens, mens Hillerød Kommune anvender dette tilbud hyppigst Udgiftsniveauet på området for sårbare børn og unge afhænger i høj grad af de kommunale målsætninger og politikker, fordi det danner grundlag for indsatsen og visitationen på området. Ældreområdet Landsgennemsnittet for udgifter til tilbud til ældre (67+ årige) er steget med godt 9 % fra regnskab 2006 til budget Landsgennemsnittet for budget 2010 er på kr. pr. 67 årig og derover. Gentofte Kommune og Greve Kommune har de henholdsvis højeste og laveste udgifter i 2010 på kr. og pr. 67+ årig. Udgiftsniveauet pr. 67+ årig i 2008 er større end det beregnede udgiftsbehov i alle benchmarkkommunerne bortset fra Helsingør kommune, hvorfor kommunerne generelt bruger flere penge på ældreområdet end udgiftsbehovet umiddelbart indikerer. Gentofte og Gladsaxe Kommunes beregnede udgiftsbehov er væsentligt større end landsgennemsnittet. Det skyldes bl.a. en høj andel af enlige ældre, og at der er en relativ høj aldersbetinget plejehjemshyppighed. Udgifterne afhænger bl.a. af dækningsgraden, det vil sige andelen af modtagere pr. aldersgruppe, og af hvor mange ydelser, som i gennemsnit leveres til den enkelte modtager. Hertil kommer forskelle i produktiviteten. 8

11 Hillerød Kommune visiterer generelt det laveste antal timer pr. uge til hjemmehjælp for såvel årige som 80+ årige på henholdsvis 2,8 og 2,5 timer. Gentofte Kommune visiterer det højeste antal timer til årige, nemlig 4,4 timer. For aldersgruppen 80+ årige visiterer Greve det højeste antal timer, nemlig 5,1 timer. Greve Kommune har de højeste dækningsgrader for såvel hjemmepleje som ældre og plejeboliger i 2009, bortset fra hjemmepleje til årige. Høje Taastrups dækningsgrader hører også til blandt de højeste på hjemmeplejeområdet for såvel årige samt 80+ årige. Hillerød kommune har de laveste dækningsgrader for såvel hjemmepleje som for ældre og plejeboliger for begge aldersgrupper i Generelt hjælper kommunerne primært borgerne i eget hjem frem for i ældre eller plejebolig, hvad angår såvel årige som 80+ årige. Hillerød Kommune har de højeste timepriser på personlig pleje. Timepriserne er mindst i Gentofte Kommune for personlig pleje på hverdage og lavest i Høje Taastrup for personlig pleje i øvrig tid. Øvrige områder Kapitel 6 Overførselsområdet I kapitel 6 Overførselsområdet, sammenlignes primært udgiftsniveauer i de seks kommuner. Først overførselsområdet i alt. derefter kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge, førtidspension, revalidering, fleks og ledighedsydelser. Udgiftsniveauet total pr årige ligger højest i Helsingør og Høje Taastrup kommuner, som også er samme niveau som hele landet. Gentofte Kommune har det klart laveste udgiftsniveau, og adskiller sig markant fra sammenligningskommunerne. Helsingør Kommune har flest borgere på overførselsindkomster. Kapitel 7 Øvrige sociale områder På de øvrige sociale områder nøgletalsrapporten omfatter, sammenlignes primært udgiftsniveauer i de seks kommuner. Ses på udgiftsniveauet til Sundhedspleje og tandpleje, er der stor forskel på sammenligningskommunerne. Fra regnskab 2008 er udgifterne mindre end landsgennemsnittet i Gentofte, Gladsaxe og Hillerød kommuner og på niveau, eller større end, landsgennemsnittet i de øvrige kommuner Høje Taastrup og Helsingør kommuner ligger over landsgennemsnittet for regnskab 2008 og budget 2009 og 2010, mens de øvrige kommuner ligger på niveau eller under, når nettodriftsudgifterne til tilbud til voksne med særlige behov i kr. pr. 18+ årige sammenlignes. Udgifterne til personlige tillæg pr. pensionist varierer en del mellem kommunerne. Mens udgifterne i Helsingør og Høje Taastrup kommuner er betydeligt større end landsgennemsnittet, er udgifterne mindre end landsgennemsnittet i de øvrige kommuner. 9

12 Kapitel 8 Fritid, biblioteksvæsen, fritid og kultur m.v. Ses på fritid, bibliotek og kultur har Høje Taastrup, Helsingør, Gentofte og Gladsaxe kommuner det højeste udgiftsniveau i regnskab 2008 og budget 2009 og 2010 blandt sammenligningskommunerne. Ses der nærmere på de forskellige aktivitetsområder er det meget forskelligt, hvilken kommune der har det højeste udgiftsniveau pr. indbygger. Kapitel 9 vejvæsen, natur og miljø Ses på udgifterne til vejvæsen i de seks kommuner, er det tydeligt at der er stor forskel mellem sammenligningskommunerne. Dertil kommer, at der er forholdsvis store udsving i udgifterne mellem årene. Alle seks kommuner har et udgiftsniveau, der ligger væsentligt over gennemsnittet for hele landet. På områderne natur og miljøbeskyttelse har Høje Taastrup Kommune det højeste udgiftsniveau, og på grønne områder og naturpladser har Gladsaxe Kommune det højeste udgiftsniveau. På begge områder har Greve Kommune det laveste udgiftsniveau. Administration Kommunernes udgifter til administration kan opgøres efter forskellige metoder. Når kommunerne sammenlignes på baggrund af udgifter afholdt på hovedkonto 6, så har Gentofte Kommune de laveste administrationsudgifter pr. indbygger i hele perioden fra regnskab 2006 til budget Høje Taastrup har det højeste niveau i regnskab 2008 og budget 2010, mens Hillerød, der ligger højt i regnskabsårene , budgetterer med et betydeligt fald i administrationsudgifterne i 2009 og Når kommunerne sammenlignes på baggrund af administrationsmål, hvor konteringspraksis ikke har samme betydning, kan det konkluderes, at Helsingør og Høje Taastrup kommuner har de højeste antal årsværk pr. indbygger i 2009, mens Greve Kommune har det laveste antal årsværk pr. indbygger. Når antallet af administrationsårsværk forholdes til kommunernes samlede bruttodriftsudgifter, så ligger Høje Tåstrup Kommune højest, og Greve Kommune ligger stadig lavest. Forskellene mellem kommunerne udjævnes dog i forhold til opgørelsen pr. indbygger. Tværgående områder Personaleomsætning og sygefravær Når kommunernes personaleomsætning sammenlignes, så skiller Helsingør Kommune sig ud med både den laveste tilgangsfrekvens og den laveste afgangsfrekvens, der begge ligger noget under landsgennemsnittet. Gentofte og Gladsaxe kommuner har de højeste til og afgangsfrekvenser og ligger noget over landsgennemsnittet. Hillerød Kommune har som den eneste af sammenligningskommunerne en højere afgangsfrekvens end tilgangsfrekvens. Hvad angår fravær, så har Helsingør Kommune det laveste fraværsniveau med ca. 13 fraværsdage pr. ansat i Gentofte, Gladsaxe, Greve og Hillerød kommuner ligger nogenlunde på niveau med ca. 14 fraværsdage pr. ansat, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Høje Taastrup Kommune har med ca. 17 fraværsdage pr. ansat det højeste niveau og ligger noget over de øvrige sammenligningskommuner og landsgennemsnittet. 10

13 1. Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold Der er forskel på kommunernes mulighed for at realisere nogle givne politisk fastsatte målsætninger, fordi kommunernes sociale struktur og strukturelle forhold (overordnede rammebetingelser) er forskellige. Det er imidlertid ikke tilstrækkelig at se på rammebetingelserne på et enkelt sektorområde. Et højt udgiftsbehov på fx skoleområdet betyder ikke nødvendigvis, at kommunen har et højt udgiftsbehov på ældreområdet. Man skal derfor se på kommunernes overordnede rammebetingelser, når forskelle i kommunernes mulighed for at realisere nogle givne målsætninger skal belyses. Muligheden for at realisere målsætninger afhænger også af evnen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering. Rammebetingelserne omfatter i denne sammenhæng derfor også ressourcegrundlaget. Ressourcegrundlaget beskriver kommunernes økonomiske muligheder. Ressourcegrundlaget består af flere elementer. Udgangspunktet er kommunernes udskrivningsgrundlagsgrundlag pr. indbygger tillagt en procentandel af grundværdierne i kommunen. Kommunerne har dog andre indtægtskilder. Derfor indregnes en række øvrige indtægter i ressourcegrundlaget. Der korrigeres for generelle tilskud, kommunale bidrag til regioner, selskabsskatter, øvrige skatter samt for netto rente og afragsindtægter. Kommunens finansieringsmuligheder begrænses af tilbagebetaling af gæld. Derfor skal der også tages højde for forskelle i kommunernes gældsafvikling. Det således beregnede ressourcegrundlag er med andre ord udtryk for evnen til via skatter, statstilskud, udligning og korrektion for gældsafvikling at finansiere et givet udgiftsniveau. 11

14 Ressourcegrundlag og udgiftsbehov Figur 1.1 viser i indekstal et samlet mål for udgiftsbehovet og et mål for ressourcegrundlaget for hver af sammenligningskommunerne. Udgiftsbehovet er et udtryk for en kommunes rammebetingelser i form af alderssammensætning og social struktur mm., og ressourcegrundlaget er et mål for finansieringsmulighederne i form af beskatningsgrundlag samt udligning og tilskud mv. uden hensyntagen til udskrivningsprocenten. Figur 1.1 Samlet mål for udgiftsbehovet og ressourcegrundlaget pr. indbygger 140,0 120,0 100,0 Indeks 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Gentof te Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Udgiftsbehov i alt pr. indb. (indeks) Ressourcegrundlag i alt pr. indb. (indeks) Lands. Gns. Kilde: ECO nøgletal 2009, tabel 1.50, 3.10 Ressourcegrundlaget er på niveau eller større end landsgennemsnittet i alle seks kommuner. Det tyder på, at muligheden for at finansiere et givet serviceniveau er større end eller lig med en gennemsnitskommune. På den anden side er udgiftsbehovet højere end landsgennemsnittet i Gladsaxe, Helsingør og Høje Tåstrup. Disse kommuners rammebetingelser betyder altså, at det kræver flere ressourcer at opnå et givent serviceniveau end i en gennemsnitskommune. Gentofte Kommune får reduceret sit bloktilskud fra staten, som følge af afståelse af energivirkomheden NESA (reduktionen er på 205 mio. kr. i Budget 2009). Imidlertid får kommunen frigivet et tilsvarende beløb fra deponering til kommunekassen. Hvis der tages hensyn til dette er kommunens ressourcegrundlag pr. indbygger kr. højere end angivet i figuren dvs. indeks 106,8 stiger til 112,9. Det socioøkonomiske indeks Udgiftsbehovet i figur 1.1 indgår i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne, og det baseres bl.a. på Indenrigs og Sundhedsministeriets socioøkonomiske indeks. Størrelsen 12

15 af det samlede udgiftsbehov afhænger derfor af de rammebetingelser, der indgår i beregningen af det socioøkonomiske indeks. Figur 1.2. viser de fire rammebetingelser, som vægter mest i beregningen. Figur 1.2 Vigtigste rammebetingelser i det socioøkonomiske indeks Andel årige uden beskæftigelse over 5 pct. (i pct. af årige 2008) Familier i visse boligtyper (i pct. af familier) Andel børn i familier med lav uddannelse (i pct. af hjemmeboende børn jan. 2008) Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Lands. Gns. Andel årige uden erhvervsuddannelse (i pct. af årige 2008) Kilde: ECO nøgletal 2009 Tabel Indeks 100=landsgennemsnit (GNS). Figuren viser, at rammebetingelserne både kan trække i retning af et større henholdsvis mindre udgiftsbehov end landsgennemsnittet. De rammebetingelser, som er større end landsgennemsnittet trækker i retning af et større udgiftsbehov end landsgennemsnittet, mens de rammebetingelser, som er mindre trækker i retning af et mindre udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Høje Tåstrup, og Helsingør kommuner ligger over landsgennemsnittet for alle ovenstående rammebetingelser, mens Gladsaxe og Greve ligger over landsgennemsnittet for en enkelt. Gentofte og Hillerød kommuner er placeret under landsgennemsnittet for alle fire rammebetingelser. 13

16 Befolkning Indbyggertallet i sammenligningskommunerne varierer fra knap indbyggere i Greve, Hillerød og Høje Tåstrup til godt i Gladsaxe og Helsingør og næsten i Gentofte. Figur 1.3 Befolkningens størrelse pr. 1. januar Indbyggere Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Kilde: ECO nøgletal 2009, Tabel

17 Befolkningssammensætningen Befolkningssammensætningen siger noget om det udgiftspres og de finansieringsmuligheder, de enkelte kommuner står overfor. F.eks. vil en høj andel af ældre og børn betyde et stort udgiftspres på daginstitutions, skole og ældreområdet. Omvendt betyder en høj andel af borgere i alderen år et mindre demografibetinget udgiftspres, og bedre muligheder for at finansiere udgifterne opkrævning af skatter. Befolkningssammensætningens betydning for udgiftspres og finansieringsmuligheder kan udtrykkes ved forsørgerbyrdeindekset. Dette indeks viser hvor mange indbyggere i alderen 0 16 og over 65 der er pr årig i kommunen. Figur 1.4 Forsørgerbyrdeindekset pr. 1. januar ,0 68,0 66,0 64,0 Indeks 62,0 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Hele landet 50,0 Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød H.Taastr. Kilde: ECO nøgletal 2010 tabel Det fremgår af figur 1.4b, at alle sammenligningskommunerne på nær Høje Taastrup har et forsørgerbyrdeindeks over landsgennemsnittet. Det betyder, at de unge og/eller ældre udgør en forholdsvis stor andel af indbyggerne, hvilket forøger udgiftspresset og reducerer finansieringsmulighederne. 15

18 Øvrige rammebetingelser Urbanisering og boligsammensætning Erfaringerne viser, at urbaniseringsgraden påvirker kommunernes sociale struktur. Det vil sige graden af bymæssig bebyggelse og kommunens boligsammensætning. Alle kommunerne har en bymæssig bebyggelse, som er større end landsgennemsnittet. Hillerød Kommune har dog en lidt lavere andel end de øvrige kommuner. Det viser, at kommunerne er nogenlunde sammenlignelige med hensyn til den struktur, som gælder for bykommuner, heraf kan det dog ikke konkluderes, at kommunerne har samme sociale struktur. Figur 1.6a Andelen af almennyttige boliger Procent Andel almennyttige boliger Hele landet Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje- Taastrup Kilde: ECO nøgletal Tabel Andelene af henholdsvis almennyttige boliger samt ejer og lejerboliger påvirker kommunernes ressourcer og udgifter forskelligt, fordi der er sociale forskelle imellem de mennesker der bebor de respektive boliger. Det fremgår af figur 1.6a at andelen af almennyttige boliger er højest i Gladsaxe og større end landsgennemsnittet i Greve, Helsingør og i Høje Tåstrup. Hillerød Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet og Gentofte skiller ud med en meget lav andel almennyttige boliger. 16

19 Figur 1.6b Andel af boligmassen der bebos af ejere eller lejere 100% 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Beboet af Ejer Beboet af Lejer Kilde: Danmarks Statistik Bol44 Figur 1.6b viser hvor stor en andel af samtlige parcel og rækkehuse, samt etageboliger der bebos af henholdsvis ejere eller lejere. Det fremgår at omkring 65 % af boligerne i Greve Kommune bebos af ejere, mens ca. 35 % bebos af lejere. Omvendt forholder det sig i Gladsaxe Kommune hvor næsten 60 % bebos af lejere, mens ca. 40 % bebos af ejere. Hillerød Kommune har ligesom Greve Kommune en forholdsvis høj andel der bebos af ejere og en lav andel der bebos af lejere. 17

20 Uddannelsesniveau Befolkningens uddannelsesniveau påvirker en kommunes finansieringsgrundlag, idet udskrivningsgrundlaget blandt borgere med videregående uddannelse typisk er større end en gennemsnits borger. Uddannelsesniveauet har også betydning for en kommunes udgiftsbehov, idet borgere uden erhvervsuddannelse typisk medfører et højere udgiftsbehov end en gennemsnits borger. Figur 1.7 viser andelen af årige uden erhvervsuddannelse og andelen af årige med videregående uddannelse. Figur 1.7 Uddannelsesniveau Andel i procent Andel årige uden erhvervsuddannelse Andel årige med videregående uddannelse Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje-Taastrup Kilde: Indenrigs og sundhedministeriet Gentofte Kommune har den laveste andel uden erhvervsuddannelse og den højeste andel med videregående uddannelse. Det modsatte billede gælder for Høje Taastrup, som har den højeste andel uden erhvervsuddannelse og den laveste andel med videregående uddannelse. De øvrige kommuner ligger på nogenlunde samme niveau for andel uden erhvervsuddannelse og andel med videregående uddannelse. 18

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Indledning Overskriften Politikområde 5 er Holbæk Kommunes betegnelse for den del af den kommunale virksomhed, som omfatter

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Benchmarkinganalyse 2013

Benchmarkinganalyse 2013 Benchmarkinganalyse 2013 - på udvalgte serviceområder Benchmarkinganalyse august 2013 Side 1 af 52 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 4 3. AFGRÆNSNING, METODE OG FORBEHOLD...

Læs mere

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002 Notat Til: Fra: Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Reglerne for fripladstilskud Retsgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK

Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK Fredensborg INDLEVELSE SKABER Kommune UDVIKLING Validering af nøgletal Fredensborg Kommune Validering af nøgletal Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune 10 udfordringer 2 1 2 3 4 5 Det socioøkonomiske

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AALBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere