Befolkningens fødevareforbrug i sammenlignet med 1995, 1998 og 2001

Transkript

1 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001

2 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 En rapport fra Ernæringsrådet Af Jóhanna Haraldsdóttir Lotte Holm Mogens Lytken Larsen

3 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Grafisk produktion: Boje & Mobeck as ISSN.nr Publikationsår: 2005 Publ. nr. 37 Ernæringsrådet Pris: 80 kr. ekskl. moms.

4 Indholdsfortegnelse Forord 7 Resumé 9 Summary 11 Kommissorium 13 1 Indledning 15 2 Materiale og metode Deltagere Metode Undersøgelsens reproducerbarhed Databehandling 22 3 Resultater Udviklingen i forbrugsmønstret Samlet oversigt Grøntsager og frugt Kartofler, ris og pasta Kød Fisk Brød Mælk, yoghurt og ost Fedtstof på brød Gårsdagens forbrug Reproducerbarhed 68 3

5 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og Nye supplerende data Sodavand og saft Slik og chips Alkohol Rygning Fysisk aktivitet 76 5 Diskussion Udviklingen i forbrugsmønsteret og sammenligning med andre kilder Ernæringsmæssig vurdering af udviklingen i fødevareforbruget Metodiske overvejelser 83 6 Konklusioner 87 7 Referencer 89 8 Bilag 91 Bilag 1: 92 Tabel 1-4: Grøntsager og frugt 92 Tabel 5-6: Kartofler, ris og pasta 99 Tabel 7: Kød 104 Tabel 8-9: Fisk 106 Tabel 10-11: Brød 110 Tabel 12-16: Mælk, yoghurt og ost 114 Tabel 17-18: Fedtstof på brød 122 4

6 Bilag 2: 124 Tabel 1: Krydstabel for fisk som hovedmåltid og fiskepålæg 124 Tabel 2: Krydstabel for rugbrød og hvedebrød i Tabel 3: Krydstabel for drikkemælk og mælk på cornflakes etc. i Tabel 4: Krydstabel for yoghurt, ymer mm/drikkemælk i Tabel 5: Krydstabel for drikkemælk/ost i Tabel 6: Krydstabel for yoghurt etc./ost i Bilag 3: 127 Tabel 1-2: Frekvenstabeller for sodavand, cola og saftevand 127 Tabel 3: Frekvenstabel for slik og chips 128 Tabel 4: Frekvenstabel for alkohol 129 Tabel 5-6: Frekvenstabeller for rygning 130 Tabel 7-9: Frekvenstabeller for fysisk aktivitet og rygning 131 Bilag 4: 133 Tabel 1-2: Deltagernes uddannelse og beskæftigelse 133 Bilag 5: 134 Interessekonflikterklæring 134 5

7 6 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001

8 Forord Med henblik på at rådgive befolkningen om sunde kostvaner er en af forudsætningerne en grundig viden om befolkningens aktuelle kostvaner, hvilket giver baggrunden for, hvor der specielt er behov for at sætte ind. Derfor har Ernæringsrådet for 4. gang gennemført en undersøgelse af befolkningens fødevareforbrug. Den første undersøgelse blev gennemført i Ernæringsrådet har gennem disse undersøgelser fulgt udviklingen i danskernes forbrug af udvalgte fødevarer, der er centrale i ernæringsmæssig sammenhæng. For at øge kendskabet til sammenhængen mellem forskellige livsstilsfaktorer er undersøgelsen i 2004 udvidet med spørgsmål om indtag af sodavand, slik og chips, alkohol samt rygning og motion. Resultaterne viser dynamikken i kostvanerne og understreger behovet for at følge udviklingen nøje. Således er de positive udviklingstræk i kostvanerne fra mere afdæmpede, end de var i perioden tillige med, at flere af de negative udviklingstræk fortsætter. Dette kombineret med, at over 50% af den voksne befolkning er overvægtige, viser, at der stadig er behov for en massiv indsats og nytænkning for at trække folkesundheden i den rigtige retning. Sunde kostvaner kan ikke stå alene og fokus bør øges på synergien mellem daglig fysisk aktivitet og sund kost. Bjørn Richelsen Formand 7

9 8 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001

10 Resumé Formål: Formålet med denne undersøgelse i 2004 var at beskrive udviklingen i forbruget af udvalgte fødevarer sammenlignet med Ernæringsrådets tilsvarende undersøgelser fra 1995, 1998 og Materiale og metode: Data blev indsamlet ved telefoninterviews. Deltagerne var tilfældigt udvalgte personer i alderen år (470 mænd og 623 kvinder). Stikprøven blev udtrukket ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre, stratificeret efter geografisk område. Undersøgelsen bestod af seksten spørgsmål om forbrugsfrekvenser for fødevarer, der er centrale i danskernes ernæring (yoghurt, drikkemælk, mælk på cornflakes etc., ost, rugbrød, franskbrød/ grovbrød, fiskepålæg, fisk som hovedmåltid, kød som hovedmåltid, kartofler, ris, pasta, salat/råkost, kogte grøntsager, andre varme grøntsager, frisk frugt). Derudover indgik spørgsmål om den anvendte type mælk og fedtstof på brød. Sidste del af interviewet bestod af supplerende spørgsmål (om gårsdagens kost, om forbruget af sodavand, slik/ chips og alkohol, om rygning og fysisk aktivitet). Metodens reproducerbarhed blev målt ved, at en undergruppe (n=250) blev interviewet to gange, med to ugers mellemrum. Resultater: I de ni år siden 1995-undersøgelsen er der sket en markant stigning i forbruget af frugt og salat/råkost samtidig med en relativt stor nedgang for brød (rugbrød såvel som hvedebrød), kartofler, kogte grøntsager, mælk og kød som hovedmåltid. Der er også sket tydelige ændringer i valget af mælketype i retning af, at flere vælger mager mælk. Mange flere er gået over til helt at undlade fedtstof på brødet. Denne udvikling går i rigtig retning med hensyn til mere frugt og grønt, mindre fedtstof og mere mager mælk. Omvendt peger færre kartofler og mindre rugbrød i modsat retning af kostrådene. I perioden har forbruget af frugt og grøntsager været næsten uændret, dog med en svagt opadgående tendens, mens kartofler, brød og mælk er gået yderligere ned (reduktioner på 5-10%). For kød som hovedmåltid synes den ellers støt nedadgående udvikling siden 1995 at være vendt (fra gennemsnitlig 4,7 gange/uge i 2001 til 5,0 gange/uge i 2004). Minimælk, med 0,5% fedt, bruges nu af 9

11 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 dobbelt så mange som i 2001 (27% mod 11% i 2001). Halvdelen af dem, der drikker mælk, bruger nu mini- eller skummetmælk. Knap halvdelen af kvinderne (46%) bruger ikke noget fedtstof på rugbrød, og dette gælder 34% af mændene. Det er dobbelt så mange som i 1995, men der er ikke sket nogen yderligere stigning siden Konklusioner: Den positive udvikling i befolkningens fødevareforbrug siden 1995 er næsten stagneret, på samme niveau som i Der er derfor behov for en ny, forstærket indsats på kostområdet. 10

12 Summary Food consumption in Denmark 2004 compared to results from 1995, 1998 and 2001 Objective: The aim of this study was to describe trends in food habits in Denmark during the period , based on food frequency surveys conducted by the Danish Nutrition Council in 2004, 2001, 1998 and Materials and methods: A random population sample of men and women, (15-92 years) was interviewed by telephone. They were asked 16 food frequency questions about intake of nutritionally important foods (yoghurt, milk (2 questions), cheese, rye bread, wheat bread, fish with sandwiches, fish as a main meal, meat as a main meal, potatoes, rice, pasta, vegetables (3 questions), fruit). Questions about the type of milk and type of fat spreads used were also included. Results: Since 1995 substantial changes in food consumption have occurred. There has been a significant increase in fruit and salad/ shredded vegetables, and a decrease in bread (rye bread as well as wheat bread), potatoes, cooked vegetables, milk and meat as a main meal. Also, the use of low fat milk ( 0.5% fat) has increased and a larger part of the population does not use any fat spread on bread. These changes point in the right direction as to more fruit and vegetables, less fat spread, and a larger proportion of low-fat milk. However, during the last three years, , the consumption of fruit and vegetables has hardly changed, while potatoes, bread and milk have continued to decrease (reductions of 5-10%). For meat as a main meal the trend has changed, from a steady downward trend in to an increase (from an average 4.7 times/week in 2001 to 5.0 in 2004). Mini-milk (0.5% fat), which was introduced on the Danish market in 2000/2001, is now used by twice as many as in the 2001-survey (27% in 2004, 11% in 2001). Half of those, who do drink milk, now use either mini-milk or skimmed milk (0.1% fat). Almost half of the women (46%) and one third of the men (36%) do not use any fat spread on rye bread. That is twice as many as in 11

13 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og , but there has been no further increase in this proportion since Conclusions: The results of the 2004 survey show that the previous positive trends in food consumption, during the period , have come to a standstill. There is therefore a need for new and stronger efforts to encourage a positive development in food habits. 12

14 Kommissorium Arbejdsgruppen skal, med udgangspunkt i Ernæringsrådets tidligere gennemførte undersøgelser af befolkningens fødevareforbrug, iværksætte en ny række af telefoninterviews med spørgsmål om indtagelsen af udvalgte fødevarer. Deltagerantallet skal, som i de foregående undersøgelser, være cirka repræsentativt udvalgte mænd og kvinder i alderen 15 år og derover. På baggrund af den nye undersøgelse beskrives udviklingen i befolkningens fødevareforbrug ved at sammenligne forbruget i 2004 med resultaterne fra rådets tidligere undersøgelser i 1995, 1998 og Arbejdsgruppens sammensætning: Cand.scient., ph.d. Jóhanna Haraldsdóttir (formand) lektor, mag.scient.soc., ph.d. Lotte Holm overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen Cand.scient. i humanbiologi, Louise Rosenberg, har været tilknyttet arbejdsgruppen som videnskabelig medarbejder indtil 30. september Herefter har cand.scient. i human ernæring, Martin Kristiansen, været tilknyttet arbejdsgruppen som videnskabelig medarbejder. 13

15 14 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001

16 1: Indledning Viden om befolkningens aktuelle kostvaner og deres udviklingstendenser er essentiel for både private og offentlige instanser, der arbejder for at påvirke befolkningens kostvaner. For at følge udviklingen og styrke viden om denne er det vigtigt at gennemføre regelmæssige undersøgelser af befolkningens kostvaner. Som supplement til andre videnbaser (Forsyningsstatistikker fra Danmarks Statistik samt Fødevaredirektoratets kvantitative undersøgelser, der blev gennemført i 1985 (1,2) og 1995 (3,4) samt efterfølgende i 2000/2001 (5), gennemførte Ernæringsrådet i 1995 den første telefoninterviewbaserede undersøgelse af danskernes kostvaner (6). Denne undersøgelse blev efterfølgende gentaget i 1998 (7), i 2001 (8) og nu senest i I Ernæringsrådets undersøgelser bliver deltagerne via telefoninterview spurgt om, hvor ofte de spiser visse fødevarer, samt hvilken type mælk og fedtstof de anvender. De udvalgte fødevarer går igen i alle undersøgelserne. Derudover er der i årenes løb blevet tilføjet enkelte nye fødevarer til undersøgelsen, når dette er vurderet at være relevant. Formålet med at gennemføre denne type undersøgelse er at indsamle oplysninger om befolkningens forbrug af få ernæringsmæssigt vigtige fødevarer på en så enkel måde, at det er muligt at gentage undersøgelsen med få års mellemrum. Siden 1995 er denne undersøgelse gennemført hvert tredje år. Hver undersøgelse omfatter ca repræsentativt udvalgte danskere over 15 år. Undersøgelsen er formuleret i forlængelse af de officielle kostråd (9,10), idet der fokuseres på hyppigheden af indtaget af fødevarer fra de fødevaregrupper, som kostrådene omfatter. Det skal bemærkes, at der ud fra hyppigheden af forbruget af nogle enkelte fødevarer ikke kan konkluderes noget om det samlede indtag af energi og næringsstoffer, når det drejer sig om fedt, kulhydrat, protein, vita- 15

17 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 miner eller mineraler. Men oplysninger om forbrugsfrekvenser giver et fingerpeg om befolkningens ernæring. Denne rapport beskriver befolkningens fødevareforbrug i 2004 og sammenligner dette med resultaterne fra Ernæringsrådets tre tidligere undersøgelser. 16

18 2: Materiale og metode 2.1 Deltagere I alt personer (470 mænd og 623 kvinder) i alderen 15 år og derover (15-92 år) deltog i undersøgelsen. En stikprøve af befolkningen blev udtrukket ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre. Disse blev stratificeret efter geografisk område, og kun én person pr. husstand blev interviewet. I husstande med flere personer blev svarpersonen udvalgt tilfældigt ved hjælp af fødselsdagskriteriet den person i husstanden, der senest havde haft fødselsdag, blev valgt til svarperson. Blandt udtrukne telefonnumre var der et frafald på numre, hovedsageligt på grund af tekniske årsager (tabel 1), resulterende i en nettostikprøve på numre. Heraf indvilgede 63% (1.093 personer) i at deltage i undersøgelsen, mens 37% (632 personer) ikke ønskede at deltage. Andelen af personer, som ikke ønskede at deltage, har været 22, 27 og 34% i henholdsvis 1995, 1998 og 2001 og er således steget hver gang. Tabel 1 Status på stikprøven ved undersøgelsens afslutning. Bruttostikprøve 5793 Frafald pga. tekniske årsager 1) 2833 Frafald pga. metodiske årsager 2) 129 Svarede ikke 459 Anden frafaldsgrund 3) 647 Frafald i alt 4068 Nettostikprøve 1725 Gennemførte interview % Pers. der valgte ikke at deltage % 1) Fax/modem, firmanumre, ubenyttede/ikke eksisterende numre. 2) Udvælgelseskriterium i forbindelse med 1-personers husstande samt aftaler med respondent om senere henvendelse. 3) Sprogproblemer, forståelsesproblemer, høreproblemer. 17

19 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Tabel 2 Stikprøvens sammensætning i denne undersøgelse, sammenlignet med Ernæringsrådets undersøgelser fra 1995 (6), 1998 (7) og 2001 (8) samt Danmarks befolkning 2004 (11). Denne under under under under- Danmarks søgelse søgelsen søgelsen søgelsen befolkning (15+ år) (15+ år) (15+ år) (15+ år) 2004 n=1093 n=1000 n=1024 n=1007 (15+ år) (%) (%) (%) (%) (%) Køn Mænd 43,0 42,7 47,9 45,8 49,0 Kvinder 57,0 57,3 52,1 54,2 51,0 Alder år 8,8 (51M, 49K) 10,3 (54M, 46K) 15,2 (50M, 50K) 12,7 (49M, 51K) 13,6 (51M, 49K) år 27,3 (42M, 58K) 30,8 (43M, 57K) 33,4 (51M, 49K) 30,2 (49M, 51K) 26,7 (51M, 49K) år 39,7 (46M, 54K) 36,2 (43M, 57K) 30,7 (51M, 59K) 33,2 (46M, 54K) 35,1 (50M, 50K) 60+ år 24,2 (37M, 63K) 22,7 (37M, 63K) 20,7 (38M, 62K) 23,9 (39M, 61K) 25,0 (45M, 55K) Bopæl 1) Hovedstadsregionen 2) 33,9 34,5 30,7 29,0 36,9 Øerne i øvrigt 3) 20,0 19,5 20,9 25,0 17,5 Jylland 46,1 46,0 48,4 46,0 45,5 1) For Danmarks befolkning omfatter disse tal hele befolkningen, dvs. ikke kun de 15+-årige (11) 2) Omfatter foruden København og Frederiksberg også Frederiksborg Amt og Roskilde Amt 3) Omfatter Vestsjællands Amt, Storstrøms, Bornholms og Fyns Amt. Deltagergruppens sammensætning med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og geografisk fordeling var rimelig repræsentativ i forhold til den danske befolkning (tabel 2). Dog var der nogen overrepræsentation af kvinder og af aldersgruppen år samtidig med, at de årige var noget underrepræsenteret. Hovedstadsregionen var en smule underrepræsenteret og Øerne tilsvarende lidt overrepræsenteret. Deltagergruppens sammensætning med hensyn til uddannelse og beskæftigelse fremgår af Bilag 4. Køns- og aldersfordelingen samt den geografiske fordeling i undersøgelserne i henholdsvis 1995, 1998, 2001 og 2004 er ikke helt identiske (tabel 2). Der er dog gennemgående tendenser: Der er lidt flere kvindelige end mandlige deltagere, de årige er stærkest repræsenteret, og den yngste aldersgruppe har været svagest repræsenteret i alle undersøgelserne, især i

20 2.2 Metode Dataindsamlingen blev foretaget som en CATI (Computer Assisted Telephone Inter viewing) undersøgelse, hvor interviewerne guider gennem spørgeskemaet og regi stre rer svarene løbende ved hjælp af en computerterminal. Interviewene fandt sted på hver dage midt i august 2004 ( , ) i tidsrummet , og blev udført af Gallup A/S af 37 interviewere. Tidspunktet for dataindsamlingen var identisk med indsamlingstidspunktet for Ernæ ringsrådets undersøgelse i 2001 og Spørgeskemaet, der praktisk talt var identisk med det, der blev anvendt i de tre tidligere undersøgelser, var udarbejdet af Ernæringsrådets arbejdsgruppe, mens pilottest samt efterføl gende justering af spørgeskemaet skete i samarbejde med Gallup A/S. Dog var der i denne udgave tilføjet spørgsmål om forbruget af sodavand, slik og alkohol samt spørgsmål om rygning og fysisk aktivitet. I lighed med tidligere undersøgelser blev der afslutningsvis stillet spørgs mål om højde og vægt samt om alder, bopæl, beskæftigelse, uddannelse og indkomst. Kostspørgsmålene bestod af to dele. Første del, frekvensdelen, indeholdt spørgsmål om, hvor ofte respondenten plejer at spise visse fødevarer og i tilknytning hertil uddybende spørgs mål om den anvendte type mælk og fedtstof på brød. Anden del omhandlede den kost, respondenten havde spist den foregående dag, og indeholdt spørgsmål om, hvorvidt respondenten havde spist visse fødevarer den foregående dag. Frekvensspørgsmålene og spørgsmålene om mælke- og fedtstoftype udgjorde den grundlæggende del af undersøgelsen, mens spørgsmålene om gårsdagens kost primært tjente som sammenligningsgrundlag ved opgørelsen af de indsamlede frekvensdata. De 16 fødevarer, der indgik i undersøgelsens frekvensspørgsmål, samt spørgsmålsformuleringen fremgår af tabel 4. De uddybende spørgsmål om typen af mælk og fedtstof var formuleret som: Hvilken slags mælk drikker/bruger du oftest? og Hvil ken type fedtstof plejer du at bruge på rugbrød? og Hvilken type fedtstof plejer du at bruge på franskbrød eller grovbrød? Spørgsmålene om den foregående dags kost in kluderede samtlige 16 fødevarer. 19

21 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Udvalget af fødevarer var primært baseret på, at de alle har en central placering i dan skernes ernæring, og at de fleste af dem er omfattet af officielle kostråd (9,10), der anbefaler, at de spises dagligt eller oftere. Af hensyn til sammenligneligheden med Ernæringsrådets undersøgelser fra 1995, 1998 og 2001 blev der ikke foretaget markante ændringer, hverken i spørgsmålsformulering eller rækkefølge. De udvalgte fødevarer var de samme som i 2001-undersøgelsen på nær tilføjelsen af sodavand og slik. De nye spørgsmål om alkohol, rygning og fysisk aktivitet indgik i interviewets sidste del, umiddelbart inden de demografiske spørgsmål. Tabel 3 De anvendte frekvensspørgsmål spørgsmålsformulering Hvor ofte plejer du at spise/drikke? Yoghurt/ymer og lign. Mælk Mælk på cornflakes, havregryn, müesli, grød etc. 1) Ost Rugbrød Franskbrød/grovbrød Fiskeprodukter som pålæg 2) Fisk til aftensmad Kød/noget-med-kød-i til aftensmad Kartofler Ris 3) Pasta 3) Grøntsager i form af salat/råkost Grøntsager i form af kogte grøntsager 1, 6) Andre varme grøntsager Frisk frugt 4) Sodavand, cola eller saftevand 5) Slik eller chips 5) svarkategori Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om ugen En gang om ugen Et par gange om ugen Næsten hver dag Hver dag Flere gange om dagen 7) 1) blev først tilføjet til undersøgelsen i ) Her blev givet eksempler: f.eks. marineret eller røget sild, makrelsalat, torskerogn, tunsa lat, rødspættefilet 3) I 1995 og 1998 blev der kun stillet et spørgsmål om ris og pasta: Hvor ofte plejer De at spise ris/pasta? 4) Her blev givet eksempler: f.eks. æble, banan, appelsin 5) Blev først tilføjet i 2004-undersøgelsen. 6) Her blev givet eksempler: f.eks. stegt på pande eller i wok eller dampede 7) Ved opgørelsen af resultaterne blev svarkategorien Flere gange om dagen inkluderet i Hver dag 20

22 Ud over de i tabel 3 anførte spørgsmål blev deltagerne denne gang spurgt om alkohol og rygning, og deres fysiske aktivitetsniveau. Disse spørgsmål var formuleret på følgende måde: Hvor ofte plejer du at drikke vin, øl eller spiritus? (svarkategorier: aldrig, mindre end en gang om måneden, en gang om måneden, et par gange om måneden, en gang om ugen, et par gange om ugen, næsten hver dag, hver dag, flere gange om dagen) Hvor mange genstande drikker du i alt om ugen af vin, øl og spiritus tilsammen? (en genstand er lig med et glas vin eller en øl) Hvilken type alkohol drikker du mest af (vin, øl eller spiritus)? Hvor ofte ryger du cigaretter, pibe, cigarer eller cerutter? (svarkategorier: hver dag, ugentligt, sjældnere, ryger ikke, ved ikke) Hvor meget ryger du cirka om dagen? (svarkategorier: over 20, 10-20, mindre end 10, ved ikke) (Piberygere blev bedt om at svare ud fra, hvor mange gange om dagen de ryger på piben). For fysisk aktivitet var der to spørgsmål, et om aktivitetsniveauet på arbejde og et om fritiden, som vist i tabel 4. Tabel 4 De anvendte spørgsmål vedrørende fysisk aktivitet spørgsmålsformulering svarkategori 1) Hvis du skal beskrive din fysiske aktivitet på arbejde/studie det sidste år, hvilket af følgende udsagn passer så bedst? Hovedsageligt stillesiddende arbejde. Arbejde som i stor udstrækning udføres stående eller gående, men ellers ikke kræver legemlig anstrengelse. Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde. Tungt eller hurtigt arbejde, som er legemligt anstrengende. Arbejder/studerer ikke mindst 20 timer om ugen. Hvis du skal beskrive din aktivitet i fritiden (inklusive transport til og fra arbejde/studie) det sidste år, hvilket af følgende udsagn passer så bedst? Hovedsageligt stillesiddende aktivitet. Let fysisk aktivitet i 2-4 timer om ugen. Let fysisk aktivitet i mere end 4 timer om ugen. Mere anstrengende fysisk aktivitet i 2-4 timer om ugen. Mere anstrengende fysisk aktivitet i mere end 4 timer om ugen. 1) For hver svarkategori blev givet eksempler på aktiviteter som passer til det givne niveau. 21

23 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og Undersøgelsens reproducerbarhed Reproducerbarheden af frekvenssvarene blev testet i en undergruppe på 250 personer. I det afsluttende spørgsmål i hovedundersøgelsen tilkendegav respondenten, hvorvidt det var i orden at blive kontaktet igen med henblik på et geninterview. Det te blev accepteret af 784 af deltagerne, hvoraf 410 blev tilfældigt udvalgt, mens 374 numre/deltagere forblev ubenyttede. Fra denne bruttostikprøve på 410 personer var der et frafald på 152 (svarede ikke ved gentagne opkald etc.), resulterende i en nettostikprøve på 258. I det andet forsøg deltog 250 personer, hvilket gav en svarprocent på 97. Reproducerbarhedsundersøgelsen fandt sted d sep tem ber 2004, det vil sige omkring to uger efter hovedundersøgel sens afslutning. De 250 personer (124 mænd, 126 kvinder) havde følgende aldersfor de ling: år: 9% år: 27% år: 34% 60+ år: 30%. 2.4 Databehandling Frekvensresultaterne blev opgjort efter de anvendte svarkategorier, men for at få et en kelt udtryk for den gennemsnitlige forbrugsfrekvens af en given fødevare i 2004 sam men lignet med de tidligere år, blev svarkategorierne desuden oversat til absolutte fre kvenser (gange/ uge) ved følgende faktorer: Tabel 5 Konvertering til absolutte frekvenser svarkategori: oversat til (gange/uge): Aldrig/meget sjældent 0,0 Mindre end en gang om ugen 0,5 En gang om ugen 1,0 Et par gange om ugen 2,5 Næsten hver dag 5,5 Hver dag (og flere gange om dagen) 7,0 22

24 Forskelle i forbrugsfrekvenser mellem 1995, 1998, 2001 og 2004 blev testet ved sammenlig ning af de fire gennemsnitsfrekvenser ved hjælp af Kruskal Wallis-test (non-parametrisk). Derudover blev forskellen i forbrugsfrekvenser mellem og 2004-undersøgelserne testet ved sammenligning af gennemsnitsfrekvenserne ved hjælp af Mann Whitney U-test (non-parametrisk). Reproducerbarheden af metoden blev undersøgt ved krydsklassificering af svarene i svarkategorierne. Forskelle på gennemsnitsfrekvenser fra første og anden spørge run de blev testet ved hjælp af Wilcoxon matched pairs signed rank test (non-parametrisk). Statistikprogrammet SPSS (version 12.0) blev anvendt til dataanalysen. 23

25 24 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001

26 3: Resultater 3.1 Udviklingen i forbrugsmønstret Samlet oversigt Dette afsnit giver en kortfattet opsummering af de vigtigste resultater. I de følgende afsnit præsenteres de detaljerede resultater for hver enkelt fødevaregruppe. I perioden fra Ernæringsrådets første undersøgelse i 1995 til undersøgelsen er der sket ændringer i forbruget af de fleste fødevarer (se tabel 6). Siden sidste undersøgelse i 2001 er der færre signifikante ændringer. Disse er opsummeret, i skematisk form, i tabel 8. De vigtigste ændringer siden 2001 er følgende: Stadig flere vælger mager mælk, især den relativt nye minimælk (0,5% fedt), frem for sødmælk og letmælk. Forbrugsfrekvensen for mælk er faldet med 0,4 gange pr. uge, mens forbruget af yoghurt er gået op med 0,2 gange pr. uge. Brødforbruget er gået ned. Hvedebrød spises nu 0,3 gange sjældnere pr. uge end i 2001, og rugbrød viser en fortsat nedadgående tendens. Andelen af befolkningen som ikke benytter fedtstof på brød, er nu stagneret efter den store stigning der blev observeret i perioden Kun det samlede indtag af frugt og grønt, er steget lidt (0,3 gange pr. uge). Ændringen er meget mindre end i de tidligere år, hvor både salat og frugt havde en markant fremgang. Kartoffelforbruget falder fortsat og er 0,2 gange lavere end i Pastaforbruget er faldet med 0,2 gange siden Kød spises oftere end for tre år siden. Stigningen skyldes udelukkende en øget hyppighed i forbruget blandt kvinder (0,5 gange oftere pr. uge), mens mændenes forbrug er uændret. 25

27 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Udvikling i forbrugsfrekvens i perioden Tabel 6 Forbrugsfrekvensen ifølge Ernæringsrådets fire undersøgelser fra 1995, 1998, 2001 og gennemsnitsfrekvens (gange/uge) p1) Salat/råkost 3,1 3,5 4,3 4,3 0,000*** Kogte grøntsager 3,3 3,4 2,6 2,7 0,000*** Frugt 4,9 4,6 5,2 5,3 0,000*** Kartofler 4,2 3,9 3,7 3,5 0,000*** Kød som hovedmåltid 5,3 4,9 4,7 5,0 0,000*** Fisk som hovedmåltid 0,9 1,0 0,9 0,8 0,027* Fiskepålæg 1,8 1,9 1,9 1,9 0,001** Drikkemælk 4,5 4,7 4,5 4,1 0,000*** Yoghurt 2,3 2,0 2,0 2,2 0,018* Ost 4,8 4,8 4,8 0,812 Rugbrød 6,4 6,2 6,0 0,000*** Hvedebrød 5,1 5,0 4,7 0,010* p2) Andre varme grøntsager 1,6 1,6 0,819 Mælk på cornflakes etc. 2,3 2,1 0,050 Ris 1,4 1,3 0,064 Pasta 1,5 1,3 0,007** 1995, n=1007; 1998, n=1024; 2001, n=1000; 2004, n=1093 1) Signifikant forskel på de tre eller fire gennemsnit, hvis *p<0,050; **p<0,010; ***p<0,001. (Kruskal Wallis-test). 2) Signifikant forskel på og 2004-gennemsnit, hvis *p<0,050; **p<0,010; ***p<0,001. Mann Whitney U-test. 26

28 Tabel 7 Signifikante ændringer i forbrugsfrekvenser forbrugsfrekvensen af: alle Mænd kvinder Salat/råkost Kogte grøntsager Andre varme grøntsager Frisk frugt Kartofler Ris Pasta Kød som hovedmåltid Fisk som hovedmåltid Fiskepålæg Rugbrød Hvedebrød Drikkemælk Mælk på cornflakes havregryn etc. Yoghurt, ymer og lign. Ost Signifikant stigning fra 2001 til 2004 Signifikant fald fra 2001 til 2004 ingen signifikante ændringer i perioden 27

29 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Salat/råkost Sammenligning af 1995, 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 1 Salat/råkost 28

30 3.1.2 Grøntsager og frugt Salat/råkost (Bilag 1, tabel 1) gennemsnitsfrekvens (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,1 2,8 3, ,5 2,9 3, ,3 3,8 4, ,3 3,6 4,9 p-værdi a) 0,000*** 0,000*** 0,000*** p-værdi b) 0,842 0,454 0,267 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel på 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) I perioden var der en betydelig stigning i forbruget af salat/råkost, men denne ser nu ud til at være stagneret ved et gennemsnitligt forbrug på 4,3 gange om ugen. Den andel af befolkningen, som aldrig spiser salat/råkost, er faldet fra 13% i 1995 til 5% i 2001 og til 4% i år I dag spiser halvdelen af kvinderne, men kun en fjerdedel af mændene, salat/råkost hver dag. Forskellen mellem kønnene er ikke blevet mindre med årene, tværtimod. I 2001 var forskellen på gennemsnittene således kun 1,0 gange/uge mod nu 1,3 gange. Stagnationen i forbruget forårsages således af en lille stigning i kvindernes forbrug samt et lille fald i mændenes forbrug. Inden for begge køn gælder, at forbruget af salat/ råkost er positivt korreleret med længden af uddannelse. 29

31 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Kogte grøntsager Sammenligning af 1995, 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 2 Kogte grøntsager 30

32 Kogte grøntsager (Bilag 1, tabel 2) gennemsnitsfrekvens (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,3 2,9 3, ,4 3,0 3, ,6 2,3 2, ,7 2,2 3,0 p-værdi a) 0,000*** 0,000*** 0,000*** p-værdi b) 0,898 0,907 0,766 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Forbruget af kogte grøntsager er på samme niveau som i Der er således stadig 6-7%, som aldrig spiser kogte grøntsager, 22-23% spiser dem hver dag, og kvinder spiser dem signifikant hyppigere end mænd. Desuden ses en gradvis stigning i forbrugsfrekvensen med stigende alder; således er gennemsnittet 2,3 gange/uge for de 60+-årige mod 1,7 gange for de årige (Bilag 1, tabel 2). 31

33 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Andre varme grøntsager Sammenligning af 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 3 Andre varme grøntsager 32

34 Andre varme grøntsager (Bilag 1, tabel 3) gennemsnitsfrekvens (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,6 1,4 1, ,6 1,3 1,8 p-værdi a) 0,819 0,636 0,769 a) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Andre varme grøntsager omfatter blandt andet stegte grøntsager, grønt i wok og dampede grøntsager. Gennemsnitsfrekvensen er den samme som i Der er dog færre, som aldrig spiser andre varme grøntsager (35% af mændene og 30% af kvinderne, mod henholdsvis 45% og 36% i 2001). 33

35 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Frisk frugt Figur 4 Frisk frugt Sammenhænge mellem frugt og grøntsager Figur 5. Sammenhæng mellem indtaget af frugt og grøntsager 2001 &

36 Frisk frugt (Bilag 1, tabel 4) gennemsnitsfrekvens (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,9 4,1 5, ,6 3,9 5, ,2 4,4 5, ,3 4,5 5,9 p-værdi a) 0,000*** 0,001** 0,000*** p-værdi b) 0,067 0,775 0,021* a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Forbruget af frisk frugt er generelt på samme niveau som i Hos kvinderne er der dog sket en lille, signifikant stigning fra 5,7 til 5,9 gange om ugen, og den totale andel, som spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen, er steget fra 57% i 2001 til 62% i denne undersøgelse. Kvinder i aldersgrupperne år og år spiste i gennemsnit frugt 6,1 gange om ugen i Dette er signifikant oftere end kvinder i samme alder i Det totale forbrug af frugt er ligeledes signifikant højere for kvinder i 2004 i forhold til 2001, (Bilag 1, tabel 4). Dobbelt så mange kvinder som mænd spiser frugt flere gange om dagen (50% af kvinderne mod 23% af mændene). Denne forskel har været gældende for alle undersøgelserne. Samtidig er den andel, som spiser frugt mindre end en gang om ugen, faldet fra 6,6% i 1995 til 4,7% i 2004 blandt kvinderne, og hos mændene fra 15% i 1995 til 12% i Den andel af befolkningen, som spiser frugt hver dag og samtidig en eller anden form for grøntsager hver eller næsten hver dag, er steget fra 69% i 2001 til 75% i 2004 (Figur 5). Blandt dem, der spiser frugt sjældnere, er der færre, der spiser grønt hver/næsten hver dag. Figur 5 viser sammenhængen, både i 2001 og i

37 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Sammenlagt er den gennemsnitlige frekvens for indtag af frugt og grønt 13 gange om ugen (i denne beregning er både hver dag og flere gange om dagen regnet som 7 gange pr. uge). Kvindernes indtag er 15 gange om ugen, og mændenes 11 gange om ugen, svarende til henholdsvis 2,1 og 1,6 gange pr. dag. Kartofler Sammenligning af 1995, 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 6 Kartofler 36

38 3.1.3 Kartofler, ris og pasta Kartofler (Bilag 1, tabel 5) gennemsnitsfrekvens: kartofler (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,2 4,2 4, ,9 3,9 4, ,7 3,8 3, ,5 3,5 3,5 p-værdi a) 0,000*** 0,000*** 0,000*** p-værdi b) 0,026* 0,056 0,193 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Der er sket et konstant fald i forbruget af kartofler fra 4,2 gange om ugen i 1995 til 3,5 gange om ugen i Andelen af dem, som spiser kartofler næsten hver dag eller oftere, er nu nede på 36%, hvilket er et fald på 5 procentpoint siden 2001 og 19% siden Totalt set er faldet fra 3,7 gange om ugen i 2001 til 3,5 gange om ugen i 2004 signifikant, og faldet hos de årige mænd fra 4,1 til 3,3 gange om ugen er ligeledes signifikant. I de andre aldersgrupper, og blandt mænd og kvinder separat, er ændringerne siden 2001 ikke signifikante (Bilag 1, tabel 5). Den ældste gruppe på 60+ år er dem, som oftest spiser kartofler, 4,6 gange om ugen. Blandt de årige er forbruget uændret siden 2001, 2,7 gange om ugen, og det er denne aldersgruppe, som spiser kartofler mindst hyppigt, nu såvel som i de tidligere undersøgelser (Bilag 1, tabel 5). 37

39 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Ris Sammenligning af 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 7 Ris 38

40 Ris og pasta (Bilag 1, tabel 6) I 1995 og 1998 blev der spurgt til ris og pasta under ét ( ris/pasta ). I 2001 og 2004 blev disse to separeret i to spørgsmål (hhv. ris og pasta ). Mens tabellen nedenfor angiver summen af de to, er ris og pasta adskilt i den øvrige diskussion. gennemsnitsfrekvens: ris/pasta (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,3 2,3 2, ,6 2,5 2, ,8 2,8 2, ,6 2,8 2,5 p-værdi a) 0,000*** 0,000*** 0,000*** p-værdi b) 0,004** 0,078 0,000*** a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) gennemsnitsfrekvens: ris (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,4 1,4 1, ,3 1,3 1,2 p-værdi a) 0,064 0,861 0,008** a) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) 39

41 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Pasta Sammenligning af 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 8 Pasta 40

42 gennemsnitsfrekvens: pasta (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,5 1,4 1, ,3 1,4 1,3 p-værdi a) 0,007** 0,931 0,000*** a) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Samlet set er der tilsyneladende sket en lille stigning i indtaget af pasta og ris fra 2,3 gange om ugen i 1995 til 2,6 gange om ugen i 2004, men dette kan skyldes den før omtalte ændring i spørgsmålene, der blev indført i Siden 2001 er der sket et lille fald i indtaget af både ris og pasta. Dette fald er dog kun signifikant for pasta og skyldes kvindernes mindre indtag. Pastaindtaget er nedadgående for alle aldersgrupper hos kvinderne, men er dog kun signifikant hos de årige og de 60+-årige. Der er ikke observeret ændringer i indtaget hos de mandlige aldersgrupper, hverken for ris eller pasta (Bilag 1, tabel 6). Siden 2001 er der blevet lidt flere, der aldrig spiser ris (11% i 2004 mod 9% i 2001) og lidt flere, der aldrig spiser pasta (16% mod 14%). Der er en aldersrelateret forskel i forbruget af ris og pasta, som er observeret i de tidligere undersøgelser. For personer under 40 år ligger forbruget af ris og pasta på ca. 3,5 gange om ugen mod 2,6 gange for de årige og 1,4 gange for de 60+ årige (Bilag 1, tabel 6). 41

43 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Kød til hovedmåltid Sammenligning af 1995, 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 9 Kød som hovedmåltid 42

44 3.1.4 Kød Kød som hovedmåltid (Bilag 1, tabel 7) gennemsnitsfrekvens: kød som hovedmåltid (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,3 5,5 5, ,9 5,2 4, ,7 4,9 4, ,0 4,9 5,0 p-værdi a) 0,000*** 0,000*** 0,000*** p-værdi b) 0,001** 0,988 0,000*** a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Forbrugsfrekvensen for kød faldt fra 1995 til 2001, mens den i perioden fra 2001 til 2004 er steget med 0,3 gange om ugen. Dette skyldes udelukkende en stigning på 0,5 gange om ugen hos kvinderne, hvorimod forbruget hos mændene er uændret siden Næsten trefjerdedel (71%) af befolkningen spiser nu kød som hovedmåltid hver dag eller næsten hver dag. Det er flere end i 2001 (65%) men samme niveau som i Det er de yngste, som oftest spiser kød, 5,7 gange om ugen mod 4,6 gange om ugen blandt de ældste (Bilag 1, tabel 7). Der er stadig meget få (1%), som aldrig spiser kød. Blandt kvinderne var der i alle aldersgrupper markant flere, der spiser kød hver dag eller næsten hver dag, sammenlignet med Størst var stigningen hos de yngste, hvor andelen steg fra 64% i 2001 til 85% i For de andre grupper steg andelen fra 70% til 75% (25-39-årige), 63% til 73% (40-59-årige) og fra 50% til 62% for de 60+årige. Hos mændene fandtes ikke tilsvarende stigninger, og i deres to ældste aldersgrupper blev der observeret en faldende tendens (Bilag 1, tabel 7). 43

45 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Fisk som hovedmåltid Sammenligning af 1995, 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 10 Fisk som hovedmåltid 44

46 3.1.5 Fisk Fisk som hovedmåltid (Bilag 1, tabel 8) gennemsnitsfrekvens: fisk som hovedmåltid (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,9 0,8 0, ,0 0,9 1, ,9 0,8 0, ,8 0,8 0,8 p-værdi a) 0,027* 0,923 0,002** p-værdi b) 0,113 0,449 0,127 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Overordnet set er der ikke sket nogle større ændringer i forbruget af fisk siden Det observerede forbrug i 2004 er dog signifikant lavere end i 1998, hvor forbruget toppede med en hyppighed på 1,0 gange om ugen. Der er ingen markante kønsforskelle i forbruget af fisk. De årige spiser fisk som hovedmåltid 0,5 gange om ugen, mens de 60+årige gør dette dobbelt så ofte (1,1 gange pr. uge). Dette, at de ældre spiser fisk signifikant oftere end de yngre, gælder både for mænd og kvinder.(bilag 1, tabel 8). 45

47 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Fiskepålæg Sammenligning af 1995, 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 11 Fisk som pålæg 46

48 Fiskepålæg (Bilag 1, tabel 9) gennemsnitsfrekvens: fiskepålæg (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,8 2,0 1, ,9 1,9 1, ,9 1,9 2, ,9 2,0 1,9 p-værdi a) 0,001** 0,039* 0,002** p-værdi b) 0,548 0,233 0,813 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) I perioden er der sket en lille stigning i forbruget af fiskepålæg. I samme periode er der sket en halvering i den andel, som aldrig eller meget sjældent spiser fiskepålæg, fra 24% til 11% og fra 22% til 12% for henholdsvis mænd og kvinder. Der er ligeledes sket en stigning på ca. 10 procentpoint i den andel, som spiser fiskepålæg et par gange om ugen, fra 25% til 35% og fra 24% til 32% for henholdsvis mænd og kvinder siden 1995 (Bilag1, tabel 9). Der er dog ikke sket signifikante ændringer siden 2001, og som i de foregående undersøgelser ses det også i denne, at forbruget af fiskepålæg er hyppigst hos den ældre del af befolkningen. Sammenhæng mellem fisk og fiskepålæg En fjerdedel spiser både fisk og fiskepålæg relativt ofte, dvs. fisk som hovedmåltid mindst en gang om ugen og fiskepålæg et par gange om ugen eller oftere. Ligeledes er der 25%, som spiser fisk enten som pålæg eller hovedmåltid, sjældnere end en gang om ugen. 6 procent spiser hverken fisk som pålæg eller som hovedmåltid (Bilag 2, tabel 1). 47

49 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Rugbrød Sammenligning af 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 12 Rugbrød 48

50 3.1.6 Brød Rugbrød (Bilag 1, tabel 10) gennemsnitsfrekvens: rugbrød (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,4 6,4 6, ,2 6,1 6, ,0 6,0 6,1 p-værdi a) 0,000*** 0,000*** 0,029* p-værdi b) 0,176 0,298 0,385 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Forbruget af rugbrød er faldet fra 6,4 gange om ugen i 1998, hvor det første gang blev målt, til 6,0 gange om ugen i Faldet fra 6,2 i 2001 til 6,0 i 2004 er dog ikke signifikant. Det eneste signifikante fald siden 2001 ses blandt de årige mænd, der i 2001 spiste rugbrød 5,6 gange om ugen og nu spiser det 4,7 gange om ugen (Bilag 1, tabel 10). Der er en signifikant aldersskævhed i forbruget af rugbrød, således at de 60+-årige spiser rugbrød oftere end alle de andre grupper, og de årige spiser rugbrød mindst hyppigt (Bilag 1, tabel 10). 49

51 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Hvedebrød Sammenligning af 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 13 Hvedebrød 50

52 Hvedebrød (Bilag 1, tabel 11) gennemsnitsfrekvens: hvedebrød (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,1 5,1 5, ,0 5,3 4, ,7 4,9 4,5 p-værdi a) 0,010* 0,113 0,018* p-værdi b) 0,010* 0,037* 0,097 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Siden 2001 er der sket et signifikant fald i forbruget af hvedebrød. Gennemsnitsfrekvensen er nu 4,7 gange om ugen. 51 procent svarede, at de spiste hvedebrød hver dag, og blot 4% spiste aldrig eller meget sjældent hvedebrød (Bilag 1, tabel 11). De ældste personer i undersøgelsen rapporterede det hyppigste forbrug af hvedebrød med 5,1 gange om ugen. De årige og de årige spiser hvedebrød henholdsvis 4,9 og 5,0 gange om ugen; hvorimod de årige rapporterede det laveste forbrug på 4,3 gange om ugen (Bilag 1, tabel 11). Blandt de 60+-årige rapporterede 63%, at de spiser hvedebrød hver dag, mens denne andel er nede på 41% blandt de årige (Bilag 1, tabel 11). Sammenhæng mellem hvedebrød og rugbrød Brød er stadig den fødevare, som spises af flest, og der er således 87%, som enten spiser rugbrød eller hvedebrød en eller flere gange om dagen. En lille gruppe på 4% spiser aldrig eller meget sjældent hvedebrød, blot 2% spiser aldrig eller meget sjældent rugbrød, men stort set alle spiser brød af den ene eller anden slags, (Bilag 2, tabel 2). 51

53 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Drikkemælk Sammenligning af 1995, 1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 14 Drikkemælk 52

54 3.1.7 Mælk, yoghurt og ost Drikkemælk (Bilag 1, tabel 12-13) gennemsnitsfrekvens: drikkemælk (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,5 4,9 4, ,7 5,0 4, ,5 4,7 4, ,1 4,4 3,8 p-værdi a) 0,000*** 0,032* 0,011* p-værdi b) 0,004** 0,175 0,007** a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Forbruget af mælk er faldet signifikant med 0,4 gange om ugen siden 2001-undersøgelsen. Således drikkes der i gennemsnit nu mælk 4,1 gange om ugen. Cirka halvdelen drikker mælk hver dag, og godt en fjerdedel drikker aldrig eller meget sjældent mælk (Bilag 1, tabel 12). Generelt drikker mænd oftere mælk end kvinder gør med undtagelse af de 60+-årige, hvor både mænd og kvinder drikker mælk 3,5 gange om ugen (Bilag 1, tabel 12). De årige og de årige drikker mælk henholdsvis 4,8 og 4,9 gange om ugen, hvilket er 0,1 gange oftere end de årige og 1,4 gange oftere end de 60+-årige, som drikker mælk henholdsvis 3,7 og 3,5 gange om ugen (Bilag 1, tabel 12). 53

55 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 Mælketyper Sammenligning af 1995,1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder % af dem, der drikker mælk *) flere typer mælk indgik kun i 1995-undersøgelsen hvilket forstyrrer den direkte sammenligning med 1995-tallene. Figur 15. Mælketyper 54

56 Der ses et fortsat fald i forbruget af sødmælk og letmælk, og i denne periode er der for første gang observeret et fald i brugen af skummetmælk. Samtidig er forbruget af minimælk, med 0,5% fedt, dog mere end fordoblet både for mænd og kvinder (fra 8% til 23% for mænd og fra 13% til 30% for kvinder). Der er således sket en samlet stigning i den andel, der vælger de fedtfattige mælketyper (mini- og skummetmælk) fra 31% til 44% for mændene og fra 45% til 55% hos kvinderne (Bilag 1, tabel 13). De ældste har det højeste forbrug af den fede mælk, sødmælk: 24% af de 60+-årige vælger sødmælk i forhold til 7%-10% for de øvrige aldersgrupper. Letmælk er stadig den mælketype, som vælges af flest, 32%-40%. For alle aldersgrupper, undtagen de 60+-årige, vælger mænd oftere letmælk end kvinder (Bilag 1, tabel 13). Alt i alt ses der en forskydning i forbruget af sødmælk og letmælk mod minimælk med 0,5% fedtindhold. I 2001 var der 42 procentpoint flere mænd og 25 procentpoint flere kvinder, der valgte letmælk frem for minimælk, og denne forskel er nu nede på 15% og 2% for henholdsvis mænd og kvinder (Bilag 1, tabel 13). Mælk på cornflakes, havregryn etc. (Bilag 1, tabel 14) gennemsnitsfrekvens: mælk på cornflakes, havregryn etc. (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,3 2,8 2, ,1 2,4 1,9 p-værdi a) 0,050 0,089 0,254 a) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Spørgsmålet om forbrug af mælk på cornflakes etc. indgik ikke i og 1998-undersøgelsen. Disse oplysninger kan derfor kun sammenlignes med data fra Den andel, som bruger mælk på cornflakes etc. næsten hver dag eller oftere, er faldet fra 27% i 2001 til 23% i 2004, og den andel, som aldrig bruger det, er steget fra 39% i 2001 til 43% i Det er primært de yngre, som bruger mælk på cornflakes etc. med et gennemsnitsforbrug på 2,8 gange om ugen for 55

57 Befolkningens fødevareforbrug i 2004 sammenlignet med 1995, 1998 og 2001 både de årige og de årige. Gennemsnitsforbruget er på 2,0 gange om ugen for de årige og 1,3 gange om ugen for de 60+-årige (Bilag 1, tabel 14). Sammenhæng mellem drikkemælk og mælk på cornflakes etc. 55 procent drikker mælk eller bruger mælk på cornflakes etc. hver dag. Der er blevet lidt flere, som hverken drikker mælk eller bruger det på cornflakes etc. (18% mod 14% i 2001). 21 procent drikker mælk mindst en gang om ugen men bruger aldrig mælk på cornflakes etc., og omvendt er der 6%, som aldrig drikker mælk men bruger det på cornflakes etc. mindst en gang om ugen (Bilag 2, tabel 3). Yoghurt, ymer og lign. Sammenligning af 1995,1998, 2001 og 2004 for mænd og kvinder Figur 16 Yoghurt, ymer og lign. 56

58 Yoghurt, ymer og lign. (Bilag 1, tabel 15) gennemsnitsfrekvens: Yoghurt, ymer og lign. (gange/uge) Total Mænd Kvinder ,3 1,7 2, ,0 1,6 2, ,0 1,6 2, ,2 1,8 2,5 p-værdi a) 0,000*** 0,043* 0,023* p-værdi b) 0,021* 0,177 0,053 a) Signifikant forskel på de fire gennemsnit, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Kruskal Wallis-test) b) Signifikant forskel mellem 2001 og 2004, hvis * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001 (Mann Whitney U-test) Den totale gennemsnitsfrekvens i forbrug af yoghurt, ymer o.l. er steget fra 2,0 gange om ugen i 1998 og 2001 til 2,2 gange om ugen i Stigningen ses både blandt kvinder og mænd. Der er nu 23%, som spiser surmælksprodukter næsten hver dag eller oftere, i forhold til 21% i Uanset alder spiser kvinder surmælksprodukter oftere end mænd gør. Den største forskel ses hos de årige, hvor mænd spiser yoghurt 1,1 gange om ugen, mens kvinderne spiser det 2,5 gange om ugen (Bilag 1, tabel 15). Forbruget af surmælksprodukter er lavest blandt de yngste, der spiser yoghurt etc. 1,8 gange om ugen, og højest hos den ældste gruppe, som spiser det 2,8 gange om ugen. Til trods for, at de årige har det laveste forbrug, er der i denne gruppe sket næsten en halvering (fra 43% - 24%) af dem, som aldrig eller meget sjældent spiser surmælksprodukter. Hos de årige er denne andel ligeledes faldet - dog blot med 8 procentpoint. Reduktionen i den andel, som ikke spiser disse produkter, medfører en stigning i det gennemsnitlige forbrug for begge disse grupper (Bilag 1, tabel 15). Sammenhæng mellem mælk og yoghurt Mere end halvdelen (60%) drikker enten mælk eller spiser surmælksprodukter hver dag. Dette er 3 procentpoint lavere end i 2001 og 10 procentpoint lavere end i Som tidligere er der stadig omkring 10%, der hverken drikker mælk eller spiser surmælksprodukter. 57