Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Bjarne Kjems : Folketinget bør sikre reel ytringsfrihed Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 nr.nr jannuar marts magisterbladet OK 2008: Bedste DM-resultat i mands minde side 6-7 Magistres pensionspenge tilbage i Burma side Rektorer frygter konkurrenceforvridning Forskerpriser udløser krav om handling side side Humanister hitter hos erhvervslivet side 5 og Forskning & Formidling side 43-51

3 Tilbud til nyuddannede, ledige og jobskiftere Skal du have dit første job, er du blevet ledig eller overvejer du at skifte arbejde? På din vej i jobjagten kan der være behov for at blive inspireret, få strammet dit fokus eller få et godt råd. Alle der bliver skrevet på deltagerlisten, vil modtage en mail med nærmere oplysning om tid og sted. Deltagelse er gratis for DM s medlemmer. Sæt ord på dine kompetencer Hvad er det egentligt jeg kan, og hvordan skal jeg beskrive det? Det er ganske almindelige spørgsmål at stille sig selv, når man skal formulere sine kompetencer for en potentiel arbejdsgiver. Sammen med en makker og et sæt kompetencekort får du på denne worklab mulighed for at formulere, debattere og konkretisere dine kompetencer. Tid og sted 9. april, kl. 9-15, Århus 24. april kl. 9-15, Odense Strategisk karriereplanlægning På denne work lab arbejder vi med karriereplanlægning ud fra et strategisk perspektiv. Som deltager skal du fokusere på en række hovedspørgsmål i forhold til din karriere: Hvad har bragt dig til de arbejdserfaringer, du har i dag? Hvor vil du gerne hen? Hvilke skridt skal du tage for at skabe det fremtidige arbejdsliv, du ønsker? Er der særlige prioriteringer, du skal gøre? Og er der ofre, du skal eller ikke vil bringe? Tid og sted 25. marts, kl , Odense 29. april, kl , Aalborg Mød ansætterne Vi sætter de folk i stævne, der til dagligt læser og udvælger ansøgninger. Fra både de professionelle rekrutteringsbureauer og de daglige ledere hører vi om ansættelseskriterier og udvælgelsesprocedurer. De bliver endvidere præsenteret for CV og ansøgninger for åbent tæppe og taler højt om deres kriterier, kommentarer og mavefornemmelse for endeligt at afsige deres dom: invitation til jobsamtale, ansættelse eller et afslag. Tid og sted 9. april, kl , København Den inspirerede ansøgning Vil du lære kunsten at skrive en ansøgning, der er anderledes? På denne worklab bliver du udfordret i at skrive med frækhed, nærvær, humor og visualitet. Vov dig ud i at bryde reglerne, men gør det begavet og med sans for modtageren. Tid og sted 26. marts, kl. 9-15, Århus 30. april, kl. 9-15, Odense Kapitaliser dit speciale Ligger dit speciale og samler støv på specialebiblioteket i stedet for at blive brugt og være til glæde for andre? Ved dette arrangement får du ideer til, hvordan du transformerer denne solide viden til penge gennem SURFF, en unik metode, udviklet af DM Karriere. Tid og sted 15. maj, kl. 9-15, København 4. juni, kl. 9-15, Århus Du er i dit første job hvordan skal din fremtidige karriere se ud? Du har været i dit første job i et stykke tid, og du er igennem den første forvirrede og energikrævende periode, med det daglige bombardement af aha og uha oplevelser. Du har fået overskud til at overveje, hvilke opgaver der er spændende, og hvilke kompetencer du bruger, udvikler eller savner at bringe i spil. På denne worklab får du mulighed for at omsætte dine erfaringer fra dit 1. job, så du bedre kan navigere i de valg, du skal træffe i forhold til dit kommende arbejdsliv. Tid og sted 3. april, kl , København 13. maj, kl , Aalborg 3. juni, kl , København Tilmeld dig på T_MB05.indd 1 04/03/08 10:46:48

4 : indhold 5 Private virksomheder har et godt øje til humanisterne Faste rubrikker 8 Nyt nævn skal støtte åbenmundede ansatte 4 Leder 10 Det gælder din dagligdag Aktuelle medlemssager 32 Debat 14 Humanister indtager erhvervslivet 38 Akademikere pjækker sjældent 40 Folketinget bør sikre reel ytringsfrihed 17 Praktisk erfaring og stor selvstændighed i høj kurs 39 Ordspætten Det p.t. mest übertrendige sprog: tysk 42 Boglisten 23 Arbejdsgiverne bør udbyde mere end deltidsstillinger 30 Forskerpriser udløser krav om handling Humanister for fremtiden 9 DM på sagen 22 Skattebøvl på tværs af Sundet 20 Rektorer frygter for konkurrenceforvridning 52 Vigtige råd før ansættelsessamtalen 6 OK 2008: Bedste resultat i mands minde Markante DM-aftryk i forligsteksten på det kommunale og regionale område. 53 Jobsektionen Ledige stillinger 12 Studerende fanget i juridisk cirkus 74 Meddelelser DM tilbyder Erasmus Mundus-studerende en hjælpende hånd. side Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Benedikte Ballund bb@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk Forside: Bob Katzenelson Direkte telefon: ISSN Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Oplag: eksemplarer SK 41 MILJØMÆR ING KN Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk CBS-forsker overrasket over MP Pensions investeringer. 5 Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk 24 Magistres pensionspenge tilbage til Burma NOR DI Forskning & Formidling Tr y k s a g Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 2. april 19. marts 25. marts 25. marts Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 19. april 7. april 8. april 8. april Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 2. maj 21. april 22. april 22. april 3

5 af Ingrid Stage! leder Humanister for fremtiden Fortællingen om relationerne mellem humanisterne og arbejdsmarkedet gennem de sidste år er en succeshistorie. Det lyder som en overraskende påstand, for i den samme periode har vi vænnet os til i den offentlige debat altid at se humanistiske uddannelser koblet med høje ledighedstal. Den gode historie om, at humanistledigheden faktisk er faldet relativt mere end andre akademikergrupper, og at antallet af ledige humanister er faldet, samtidig med at kandidatproduktionen har været konstant stigende, har ikke fået plads i medierne. Selv om der stadig er for mange ledige humanister, og selv om dimittenderne fra de humanistiske uddannelser må lede lidt længere efter det første job end andre, så er der faktisk tale om en udviklingshistorie, der giver håb om en lykkelig slutning. Traditionelt har job for humanister stort set udelukkende været at finde inden for den offentlige sektor på kunst-, kultur-, uddannelses- og forskningsområderne. I slutningen af 70 erne lukkede disse arbejdspladser nærmest helt af for nye ansættelser, samtidig med at der var en stor stigning i antal nyuddannede. Konsekvensen var umiddelbart stor ledighed og skræmmende prognoser om DM en fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk massearbejdsløshed i de følgende årtier. Men prognoserne tog heldigvis fejl. For humanisterne fandt nye arbejdsområder: Filosoffer blev it-konsulenter, og arkæologer blev ansat til at designe legetøj. Alligevel er det helt ind i dette årtusind fortsat blevet opfattet som utraditionel ansættelse, hvis en kandidat fra humaniora finder job inden for forvaltning eller i en privat virksomhed. Med den store undersøgelse af vejen ud på arbejdsmarkedet for kandidaterne fra årene kan mediebilledet af humanisten, der sidder fast i passiv ledighed i håb om et job på en uddannelsesinstitution, ikke længere fastholdes. Og betegnelsen utraditionel ansættelse mister enhver mening, når de nye tal med al ønskelig tydelighed viser, at humanister er ansat inden for alle typer af arbejdspladser, og der er flere ansat i den private sektor end den offentlige. De kvalifikationer, som de humanistiske universitetsuddannelser har bibragt kandidaterne, har gjort dem i stand til at varetage alle former for jobfunktioner, til at udvikle job, som i udgangspunktet ikke er akademiske, til decideret akademiske job eller til selv at starte virksomhed. Og de kompetencer, som undervisningsformerne på Danmarks universiteter udvikler hos de studerende, viser sig at være stærkt efterspurgte hos arbejdsgiverne, der værdsætter evnen til at sætte sig ind i store mængder stof, til at analysere og vurdere, til at arbejde selvstændigt og Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.fre. kl , ons. kl Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Det klare budskab i undersøgelsesresultaterne er, at humanistiske uddannelser i Danmark producerer innovative og kreative medarbejdere. Lige præcis den slags medarbejdere, der skal styrke danske virksomheder i den globale konkurrence. kreativt samt ikke mindst til at arbejde tværfagligt og projektorienteret i samarbejde med andre. Det klare budskab i undersøgelsesresultaterne er, at humanistiske uddannelser i Danmark producerer innovative og kreative medarbejdere. Lige præcis den slags medarbejdere, der skal styrke danske virksomheder i den globale konkurrence. DM skal derfor kraftigt opfordre Folketinget til at fjerne den detailstyring af uddannelsernes indhold og krav om bestemte eksamensformer, som vi har været vidne til i de seneste år. Det, der kan sikre os, at historien om forholdet mellem de humanistiske uddannelser og arbejdsmarkedet virkelig får en lykkelig slutning, er mindre politisk kontrol, mere tillid til fagligheden og flere økonomiske ressourcer. Læs også artiklerne om humanistundersøgelsen på sider 5 og Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: Man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. kl og tors. Kl

6 private virksomheder har et godt øje til humanister Over halvdelen af alle humanistkandidater bliver nu ansat i private virksomheder. Rådgivnings-, medie- og it-branchen topper listen over virksomheder, der snupper dimittenderne. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk tegning: Bob Katzenelson I KMD fik man et godt øje til de humanistiske dimittender fra landets universiteter, længe inden højkonjunktur og manglende arbejdskraft blev hverdagstermer. I dag har godt hver tiende af it-virksomhedens medarbejdere en humanistisk baggrund, og jævnlige besøg på blandt andet KUA s humanistiske fakultet er en integreret del af rekrutteringsstrategien. En virksomhed som vores har selvfølgelig brug for dygtige teknikere, men lige så meget for akademikere med forstand på fx brugersiden. Samtidig oplever vi, at nyudklækkede humanistiske kandidater har en bedre forretningsmæssig forståelse end tidligere. De ved i dag en del om både nytteværdi for kunderne, ledelse og organisation, og derfor er de også blevet mere velegnede til stillinger i det private end tidligere, siger Bjarne Flyvbjerg, der er HR-direktør i KMD. Også konsulentfirmaet Mercuri Urval hyrer flere og flere humanister til at løfte kerneopgaverne inden for rekruttering, udvælgelse og strategisk rådgivning. Direktør Steen Vidø kan give flere eksempler på, hvordan humanistisk uddannede konsulenter ofte går til opgaveløsningen med en anderledes skæv eller kreativ vinkel. En stor københavnsk organisation havde det problem, at når direktionen traf en beslutning, så fik den et andet liv, når den foldede sig ud rundt omkring i organisationen. Vi satte en antropolog på opgaven, og hun fulgte simpelthen en beslutnings skæbne hele vejen igennem virksomheden og fandt på den måde frem til mange af de faldgruber og misforståelser, som opstod, fx i forhold til kommunikation, ansvarsfordeling osv., fortæller Steen Vidø. Da vi på et tidspunkt fik en opgave, hvor syv små forskningsinstitutter mod deres vilje skulle fusionere, betød den kærlighedsmæssige indgang til opgaven rigtigt meget for dialogen med institutmedarbejderne, ligesom konsulenterne med humanistisk baggrund havde en langt større forståelse for den modstand mod topstyring, som kom nedefra, forklarer direktøren i Mercuri Urval. Spredt for alle vinde Mens tidspres, bundlinje og forretningsforståelse for 10 år siden var en del af arbejdsvilkårene for cirka hver tredje humanistiske kandidat fra et af landets universiteter, så gælder det nu for over halvdelen, at de bliver gaflet af det private erhvervsliv. Tallene fremgår af den første store undersøgelse af humanisternes vej fra uddannelse til arbejdsmarked, som seks universiteter står bag. Undersøgelsen tager udgangspunkt i svar fra kandidater, der dimitterede i perioden At flere og flere humanister får job i private virksomheder, er ikke i sig selv nogen overraskelse. Det overraskende er, at barriererne mellem dem og erhvervslivet nu for alvor er brudt, og de i dag, med en universitetsansats ord, er spredt for alle vinde, som om nogen havde kastet en håndgranat ind blandt dem. Listen over brancher, som aftager de humanistiske dimittender, toppes af rådgivnings-, medie- og it-virksomheder, som fx KMD og Mercuri Urval. Og det er ikke kun den økonomiske højkonjunktur, der har fået de private arbejdsgivere til at søge bredere efter egnede medarbejdere. Måske tværtimod, mener Steen Vidø fra Mercuri Urval. Lavkonjunkturen i midten af 90 erne betød blandt andet, at man satte gang i såkaldte isbryderprojekter, hvis formål var at parre de mange ledige humanister med private virksomheder. Selvfølgelig har en stærk økonomi hjulpet udviklingen på vej, men påvirkningen fra den type projekter har stået på igennem snart otte år og været kraftigt medvirkende til at bryde de sidste barrierer ned, vurderer direktøren. Han får medhold i den betragtning af KMD s HR-direktør i Aalborg; KMD har længe gået efter at ansætte flere uddannelsesmæssige hybrider. Derfor laver vi projektsamarbejder og mentorordninger og meget andet, som bl.a. skal tiltrække humanisterne, og selv søger de også i dag tekniske udfordringer på lige fod med andre faggrupper. Betontykke mure mellem humanister og erhvervsliv hører endegyldigt fortiden til, fastslår Bjarne Flyvbjerg. Læs også artiklerne på siderne 14-19: Humanister indtager erhvervslivet og Praktisk erfaring og stor selvstændighed i høj kurs. 5

7 OK 2008: Bedste DM-resultat i man Urafstemning om OK 2008 Forligene om fornyelse af overenskomster og aftaler i staten, kommuner og regioner skal til urafstemning blandt DM s ordinære medlemmer. I næste nummer af Magisterbladet (nr. 6, der udkommer fredag den 4. april) vil du kunne læse hele resultatet af OK 2008 samt anbefalingsskrivelser fra både hovedbestyrelse og repræsentantskab. Afstemningen vil foregå i perioden fredag den 4. april kl til fredag den 11. april kl For at kunne stemme om OK 2008 skal du være ordinært medlem af DM. Derfor er det vigtigt, at din medlemsstatus er registreret korrekt hos os. Har du fx afsluttet din uddannelse, eller opfylder du ikke længere betingelserne for at være passivt medlem, er det vigtigt, at du giver os besked om ændringerne, så vi kan føre din medlemsstatus ajour og så du kan bruge din stemmeret. Alle stemmeberettigede vil modtage et valgkort. Valgkortene til stemmeberettigede i udlandet sendes fra DM den 18. marts og til stemmeberettigede i Danmark den 2. april. Du kan løbende følge med i OK 2008 på 6 Med en AC-aftale på det regionale område blev de sidste forhandlinger afsluttet natten til den 5. marts. Nu venter medlemmernes dom. Formand Ingrid Stage ser markante DM-aftryk vigtige steder i forligsteksten og anbefaler et ja. Det samme gør et flertal i DM s hovedbestyrelse. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk På plussiden bl.a. pæne generelle stigninger på skalalønnen, en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse, ret til rådighedstillæg for nyansatte DM ere i administrative generaliststillinger i kommuner og regioner, en forhøjelse af lektortillægget og familiepolitiske goder som fri på barns anden sygedag, en længere samlet barselsperiode, seniorrettigheder og ret til en lønforhandling efter barsel. På minussiden blanke afvisninger fra især den statslige arbejdsgiver på ligestillingsområdet samt muligheden for en såkaldt plustid, der kan betyde en forhøjet ugentlig arbejdstid på op til 42 timer. På bundlinjen et samlet overenskomstforlig for DM-medlemmer i staten, regionerne og kommunerne, som Ingrid Stage uden tøven kalder det bedste DM-resultat i mands minde. Vi har opnået meget og givet arbejdsgiverne mindre. Vi er kommet igennem med en række mærkesager. Vi har hevet nogle resultater hjem, som vi for lang tid siden begyndte at gøde jorden for. Jeg er rigtig godt tilfreds med den samlede overenskomstpakke, som nu skal til urafstemning, siger hun. Pengepungen bliver tungere Sidste søm blev slået i natten til den 5. marts, efter at der weekenden før var indgået forlig mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte)og de kommunale og regionale arbejdsgivere. Dermed var der enighed om både den overordnede ramme for overenskomstfornyelsen og om, hvordan pengene skal anvendes. Det så ellers længe ud, som om et forlig om den overordnede ramme var uden for rækkevidde. Arbejdsgivernes bud på en 12,8 procent lønstigning var uspiseligt for forhandlerne fra KTO, som derfor i første omgang forlod forhandlingsbordet. Der var brug for kreative løsninger, hvis man skulle nå hinanden. Og den løsning blev fundet ved at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,4 procent i stedet

8 ds minde for at bruge pengene til almindelige lønstigninger. Noget firkantet betyder det, at selvom rammen uændret er 12,8 procent, så får de kommunalt og regionalt ansatte nogle af pengene to gange nemlig først i form af den særlige feriegodtgørelse og oveni den tilsvarende efterfølgende lønregulering via reguleringsordningen. Dette snuptag gjorde udslaget. For DM s formand er de generelle stigninger på basislønskalaen, pensionsindbetalingen og feriegodtgørelsen ikke så overraskende de vigtigste resultater. Men der er flere andre punkter, hun hæfter sig ved med stor tilfredshed. På det statslige område er forhøjelsen af tillægget til lektorerne på universiteter og professionshøjskoler noget, vi har kæmpet for længe. Det er et gennembrud, at det er lykkedes at komme igennem med en forhøjelse af centrale tillæg, for det har Personalestyrelsen været lodret imod lige siden indførelsen af Ny Løn i På det øvrige område er jeg glad for, at rådighedstillægget nu omsider kommer til at optræde på lønsedlen hos flere nyansatte DM-medlemmer. Der har længe eksisteret en helt urimelig forskelsbehandling mellem os og DJØF erne på det punkt, og målet er selvfølgelig, at tillægget til de nyansatte bliver løftestang, så også de øvrige DMmedlemmer i sektoren opnår det, understreger Ingrid Stage. Malurten i bægret talen betyder, at der kan indgås individuelle aftaler om forhøjelse af arbejdstiden på op til 42 timer om ugen. Der er mange faldgruber i den type aftaler, blandt andet faren for, at balancen mellem familie- og arbejdslivet tipper. Men nu er forligsteksten skruet sådan sammen, at tillidsrepræsentanten skal involveres, og man har mulighed for selv at opsige sin aftale igen med få måneders varsel. Så selv om jeg fortsat mener, at en udvidelse af arbejdstiden er et skridt i den forkerte retning, så har jeg accepteret denne ordning som et led i handlen med arbejdsgiverne, forklarer Ingrid Stage. Spørgsmålet om arbejdstidens længde var det vigtigste overhovedet for arbejdsgiverne under de afsluttede forhandlinger. Set i det lys er aftalen om den såkaldte plustid til at leve med, vurderer DM s formand. Af- Vigtigste punkter i det samlede forlig på det kommunale og det regionale område Løn & Pension: Procentuelle lønstigninger på 7,53 procent over de næste tre år En forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse fra 1,50 procent til 1,95 procent med første udbetaling 1. maj 2010 Forbedringer af basislønskalaen på minimum 1,50 procent, men med størst stigninger på begyndelseslønnen og sluttrinnet Forhøjelse af pensionsprocenten fra 16,90 til 17,50 hvor den enkelte kan vælge af få forhøjelsen udbetalt som løn i stedet Flere får ret til rådighedstillæg, og tillægget forhøjes Længere periode med fuld løn under barsel og seks ugers barsel reserveret til faderen Aftaler på de bløde områder Ret til en lønforhandling i forbindelse med tilbagevenden fra barsel Ret til fravær i forbindelse med barns anden sygedag Ret til ekstra fridage for seniorer på 60 år eller derover. Feriedagene kan veksles til løn eller pension Styrket kompetenceudvikling blandt andet gennem puljer reserveret til akademikere Øget fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sundhed Forbedringer for tillidsrepræsentanterne Øget beskyttelse af tillidsrepræsentanter gennem længere opsigelsesvarsler Funktionstillæg for at varetage hvervet 7

9 nyt nævn skal støtte åbenmundede ansatte Det er ikke altid omkostningsfrit at kritisere forholdene på sin arbejdsplads. Heller ikke når man er offentligt ansat og som sådan har ret vide rammer for at ytre sig. Det har blandt andet Frank Grevil måttet sande. Han røg ud, da han gik til pressen Konference om ytringsfrihed DM og Dansk Journalistforbund sætter den 31. marts ytringsfriheden på dagsordenen som værter for en konference, der ikke blot sætter fokus på offentligt ansattes, men også privatansattes ytringsfrihed. Konferencen byder på oplæg fra eksperter og efterfølgende paneldebat med deltagelse af politikere fra både DM og Christiansborg. Læs mere om konferencen på www. dm.dk/ytringsfrihed med oplysninger om indholdet af Forsvarets Efterretningstjenestes rapporter om eventuelle kemiske våben i Irak. Frank Grevil er langtfra den eneste offentligt ansatte, der har bragt sig selv i en udsat position ved at tale åbent om forhold på arbejdspladsen. Flere endnu holder mund, fordi de berettiget eller uberettiget frygter, hvad konsekvenserne kan blive. Derfor foreslår Enhedslisten nu, at der skal oprettes et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. Formålet er dels at sikre, at ytringsfriheden bliver beskyttet og benyttet, og dels at forebygge, at offentligt ansatte udøver selvcensur af misforstået loyalitet eller af frygt for konsekvenserne. Concrit-møde i Bo logna Bologna, Italy May 2008 Participation in an international critical meeting 8 bb Læs også kronikken Folketinget bør sikre reel ytringsfrihed på side For tredje år i træ k afholdes Concrit -møde. I år i Bologna. Til de to forudgåe nd Concrit-møder ha r DM s hovedbesty e relse bevilget nogle rejse leg serede DM-medlem ater til interesmer. Mandag den 10 marts (efter dette nummers deadline). skal Hovedbestyre lsen tage stilling, om den også denne ga ng rejselegater. Det vil vil bevilge nogle vi mer af Magisterbla vide til næste numdet, der udkomm er fredag den 4. april. We invite you to participate in a two-day international meeting/conference with discussions and analyses of trends in pedagogics and educational policy. The meeting will be held in an unconventional set up and serves the purpose of establishing international networks for the introduction and development of critical and alternative ideas and thoughts on pedagogical institutions and national educational systems. Focus this year will be on aspects of democracy. The meeting will be held in: Bologna, on May 16-17, 2008 We are witnessing a combination of neo-liberal marketized solutions to educational problems and neo-conservative returns to higher standards. Many practitioners, philosophers and researchers around Europe are concerned about these trends. There is a general impression that techniques of accountability, measurement and management are increasing while the pedagogical opportunities are being limited and that we are seeing an unfortunate standardisation taking place. The pedagogical environments of Europe are able to provide Tanken er, at man skal kunne hente råd og vejledning, hvis man overvejer at fortælle om forhold, som man synes er kritisable. Efterfølgende skal nævnet også være med til at sikre, at den offentligt ansatte ikke bliver syndebuk for administrative prioriteringer, og støtte den ansatte i forbindelse med eventuelle tjenstlige sanktioner. Når en offentligt ansat står frem i pressen, starter sagen ifølge Enhedslisten ofte med, at en person først bliver stemplet som»brokkehoved«, hvorefter personen sygemelder sig og til sidst bliver fyret på grund af for højt sygefravær. much more than that, which is what Europe needs: Is pedagogics the victim of a global competitive trend? Do political trends contribute to turning pedagogics into a technical quick fix? And do we narrow down childhood to a question of skills as a result of the policy pursued? Are the European democracies moving away from the idea of providing general education on a broad basis in favour of a kind of thinking dictated by the needs of the educational institutions? Therefore, it is time to take the international perspective seriously and to stage discussions that invite broader reflection and analysis in addition to strengthening the democratic dialogue between the populations of Europe. For this reason, we invite you to take part in an unconventionally organised conference on: FRIDAY May 16 & SATURDAY May 17 We will meet on Friday, May 16 in Bologna, Italy, and we will finish on Saturday, May 17, after we have exchanged ideas about the movements future activities. See the exact programme, schedules and location on from the end of March. The challenge to you is to take care of your own transport, food and accommodation in Bologna and to be generally prepared to participate and contribute something, to work, think, discuss, reflect, be productive and critically constructive and to network across national boundaries. Mail this to people you know might be interested in participating. You may register for the conference on the web page which will present the latest news, papers as well as an update on the number of participants. Please suggest which kind of subjects you would like to discuss within the theme of democracy and how you want to work with these themes (i.e. discussions, happenings, writings, theatre, singing, painting, you name it )

10 DM på sagen L af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Plaster på såret Et medlem af DM har fået to måneders godtgørelse, en fritstilling samt en aftale om uddannelse ud over sin fire måneders opsigelse. DM s medlem blev sagt op efter nogle års arbejde på et kommunalt jobcenter, da centret blev omstruktureret. Samtidig ansatte kommunen fem til seks medarbejdere, der indtil da havde arbejdet på tidsbegrænsede vilkår. Den går ikke. En arbejdsgiver må ikke hyre og fyre på samme tid. Det fremgår af funktionærloven. Arbejdsgiveren skal i hvert fald have en rigtig god forklaring parat, og det havde denne arbejdsgiver ikke. Opgaverne var de samme, og DM s medlem havde passet sit arbejde upåklageligt. En pædagogisk indsats fra en DM-konsulent fik arbejdsgiveren overbevist om nytten af en godtgørelse til medarbejderen frem for en tur i Arbejdsretten. Bortvisning blev til fritstilling Trods fine personalepolitiske ord om social ansvarlighed valgte en kommune at bortvise en medarbejder, som angiveligt havde drukket alkohol i arbejdstiden. En bortvisning er en arbejdsgivers hårdest mulige måde at reagere på og er normalt forholdt medarbejdere, der begår vold eller tager af kassen. En bortvisning efterlader medarbejderen uden normal opsigelsesperiode og dermed uden løn. DM s medlem havde arbejdet for kommunen i 23 år. Hans arbejdsgiver havde ingen klager over hans faglige indsats, men gav ham for et par år siden en advarsel for at have indtaget alkohol i arbejdstiden. DM protesterede mod advarslen, men uden effekt. Da DM s medlem igen blev beskyldt for at drikke på jobbet, henviste ledelsen til den tidligere advarsel og bortviste ham. DM s medlem brød sammen og måtte hasteindlægges på et hospital. Af MP Pension blev han derefter visiteret til en Minnesota-kur. DM s konsulent på sagen fik dog overbevist ledelsen om, at en bortvisning var i strid med kommunens personalepolitik. Efter 23 år sparker man ikke bare en medarbejder på gaden. En bortvisning var helt ude af proportioner med forseelsen, mente både DM s konsulent og den lokale tillidsrepræsentant. I stedet for en bortvisning får DM s medlem nu sit opsigelsesvarsel på seks måneder og en fritstilling. Han får også tre måneders godtgørelse ved fratræden og yderligere en måneds godtgørelse. Endelig indeholder aftalen et genplaceringsforløb til en værdi af kroner. Pension med hiv og sving To års stædighed og en omfangsrig korrespondance har omsider fået en kommune til at slippe de sidste penge, de skyldte et medlem af DM. DM s medlem var gennem 10 måneder ansat i en stor kommune i hovedstadsområdet. Hun fik sin løn, men kommunen afregnede ikke feriepenge ved fratræden, og hverken arbejdsgivers pensionsbidrag eller medarbejderens egen andel blev indbetalt til hendes konto i MP. DM s første forsøg på at få kommunen til at slippe pengene var ganske forgæves. Men da en advokat kom på sagen, og en stævning rykkede nærmere, valgte kommunen at indbetale medarbejderens feriepenge til Feriegiro. Pensionen så DM s medlem stadig ikke noget til. Sagen blev kompliceret af, at kommunen har valgt at udlicitere administration af lønnen til et privat firma. Det er dog stadig kommunens ansvar, at medarbejderne får løn og feriepenge og pension. Efter næsten to år lykkedes det omsider for DM og advokaten at få kommunen til at tage sit ansvar alvorligt. DM s medlem har nu fået indbetalt næsten kroner i pension. 9

11 det gælder din dagligdag.r À 3EKTOREN FOR FORSKNING OG FORMIDLING &ORSKNING &ORMIDLING /+ ( JERE L N OG HVAD DER IKKE SKETE 0ENSION SKAL FORBLIVE OBLIGATORISK Side xx Side xx $ET G LDER DIN DAGLIGDAG (USK AT SLAPPE AF Side xx Side xx 6IGTIGT MED TVUNGEN PENSIONSINDBETALING Mag 05_fof.indd 33 05/03/08 14:42:09 Rammerne for pensionsopsparinger, lønforhandling og flekstidsordninger bliver fastlagt ved overenskomsterne. I denne udgave af Forskning og Formidling forholder en række medlemmer sig til de tre emner. Hvad betyder fleksibilitet i arbejdet, og hvad kan man bruge det til? Er det godt, at der hver måned bliver lagt penge til side til alderdommen, og at pensionsopsparingen er tvungen? Og skal det altid være tillidsrepræsentanten, der fører ordet, når der skal forhandles løn, eller kan den sag klares alene mellem medarbejder og chef? Det er din løn og rammerne for dine arbejdsforhold, der skal tages stilling til, når der stemmes om overenskomsterne. De ting, der bliver forhandlet, når overenskomsterne fornyes, har direkte betydning for medlemmernes dagligdag. Derfor er det interessant at skabe en debat blandt medlemmerne om det, der bliver forhandlet om, siger Øjvind Vilsholm, der er forhandlingskonsulent i DM. I dag kan man vælge at få udbetalt en lille del af sin pensionsopsparing som løn. Lars Trap-Jensen, der er tillidsrepræsentant i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, mener ikke, det skal være muligt at få udbetalt større beløb af pensionen. Jeg går ind for, at pension skal være obligatorisk. Hvis man åbner op for større valgfrihed mellem pension og løn, ser jeg den store fare hos de svagere grupper, som fx nyuddannede, der skal købe hus og have børn. Det kan være lidt abstrakt at forholde sig til tiden om 40 år, hvorimod behovet her og nu tydeligt kan mærkes. Faren er, at de bliver ramt af deres økonomiske dispositioner senere i livet, mener han. flb Læs mere i Forskning & Formidling på siderne Korte kurser netop nu Skriv bedre Kvalitativ udvikling af webstedet Positiv Psykologi Skriv bedre tekst på nettet Bryd vanen og tag magten i dit liv Undgå dødens gab Repræsentative stikprøver i praksis > bestil katalog på _MB05_08.indd 1 10 De journalistiske genrer og det kreative sprog Den effektive skriveproces NLP Lean Learning Journalistisk formidling af fagstof 18/12/07 14:54:23

12 Krydstogter Blomsterkrydstogt i Holland og Belgien 8 dage Vidunderligt togt fra Amsterdam ad store og små kanaler. Oplev de mange blomstrende marker og haver fra søsiden samt Rhinkanalen, Tiel, Antwerpen, Bruxelles, Gent, Brügge, Zeeland, Dordrecht og blomsterparken, Keukenhof. Afrejse 13/4 Endnu ledige pladser kr ,Krydstogt på Seinen fra Honfleur til Paris 9 dage Vi sejler fra en af Frankrigs mest bedårende byer, Honfleur, og gør ophold i Caudebec, Rouen og Vernon på vejen til Paris. Byrundture og udflugter i land er inkluderet. En virkelig dejlig rejse med meget inkluderet og kvalitet hele vejen. 30/4, 6/5, 7/7, 27/7 og 22/8 fra kr ,Krydstogt fra Amsterdam til Strasbourg 9 dage 800 km fyldt med oplevelser gennem Holland, Tyskland og Frankrig. Vi sejler ad Rhinen fra Amsterdam til Strasbourg eller omvendt og besøger undervejs Køln, Rüdesheim, Lorelei og Heidelberg. Vi kører tur ad Routes des Vins til den charmerende vinby Ribeauvillé i Alsace. Fantastisk god pris: 4/5, 10/5 kun kr ,Altid inkluderet i prisen: Transport i 4-stjernet bus t/r, krydstogt med ophold i gode udvendige dobbeltkahytter, stort set fuld pension, udflugter i land, byrundture og arrangementer samt dansk rejseleder. 65-Ferie har 15 års erfaring med krydstogter på floder, søer og kanaler i hele verden. Rejserne er gennemprøvede, og vi har lagt vægt på oplevelser og høj kvalitet. REJSER FOR ALLE 65-Ferie Tlf:

13 studerende fanget i juridisk cirkus Ikke før en retslig afgørelse er truffet, vil Aarhus Universitet betale ulovligt opkrævede gebyrer tilbage til Erasmus Mundus-studerende. Nu yder DM de trængte studerende en hjælpende hånd. af Thomas Bøttcher tb@dm.dk POLFOTO Umiddelbart er beskeden klar: Videnskabsministeriet, der også handler men omvendt tyder sagsakter på, at uniuniversitets- og Bygningsstyrelsen har i om at placere ansvaret for, hvorfor deltaversiteterne selv vidste, at noget var galt. en redegørelse til Folketinget slået fast, at gerbetalingen i første omgang overhovedanske Studerendes Fællesråd forlanuniversiteterne ikke kan opkræve deltagerdet blev opkrævet. ger, at Kammeradvokaten går ind i sagen betaling og samtidig modtage ligesom under den såkaldte taxametertilskud fra staten. kinesersag, hvor RUC blev Men det er netop, hvad der pålagt at betale ulovlige geer sket i den såkaldte Erasmus byrer tilbage til en gruppe Mundus-sag, og derfor strider kinesiske studerende. Det vil universiteternes opkrævning sikre en uvildig undersøgelse af gebyrer fra studerende på af forløbet og muliggøre en op til kroner mod samlet stillingtagen til de stuprincippet om, at uddannelse derendes sager frem for en er gratis i Danmark. individuel behandling. Alligevel skal de berørte stusanders ansvar derende ikke uden videre regne Formanden for de studerende med at få deres penge tilbage. i DM, Hans Schmidt-Nielsen, For Aarhus Universitet (AU) mener, at forskningsminister afviser at tilbagebetale pengehelge Sander (V) selv må påne, før der er truffet en retslig tage sig en del af ansvaret. afgørelse i sagen. Og da ingen Ministeren har ganske har pålagt universiteterne at enkelt ikke tjekket med sit betale pengene tilbage, risieget ministerium, om det kerer de studerende at skulle overhovedet kunne lade sig klage først til universitetet, gøre, da han på europæisk siden hen til ministeriet og i niveau sagde ja til Danmarks sidste ende anlægge et civildeltagelse i Erasmus Mundusretsligt søgsmål mod universiprogrammet, siger Hans tetet for at få pengene retur. Erasmus må lægge navn til sag, hvor minister og rektorer vasker deres Schmidt-Nielsen. AU s argument er, at taxahænder. Også DM s formand, Ingrid metertilskuddene er modtastage, kritiserer Helge Sanget fuldstændig adskilt fra ders rolle. opkrævningen af deltagerbetalingen. KøIfølge universiteterne peger pilen på Det er godt, at ministeren har fastslået, benhavns Universitet, der hidtil har været Videnskabsministeriet. De har tidligere ved at universiteterne ikke kan opkræve delindstillet på at betale alle pengene tilbage, flere lejligheder bedt ministeriet vurdere, tagerbetaling. Men videnskabsministeriet har efter AU s udmelding ligeledes valgt at om den såkaldte konsortiemodel, der beburde samtidig bede universiteterne om vente på en retslig afgørelse. tyder, at man opkræver betalingen via et Dermed er de studerende havnet i et internationalt konsortium, overhovedet var selv at påbegynde en tilbagebetaling, for det vil universiteterne åbenbart ikke. Og i juridisk slagsmål mellem universiteterne og lovlig. Svarene fra ministeriet var uklare, 12

14 det hele taget må man sige, at ministeriet er sluppet let om ved det her, for ministeriet har kendt til problemstillingen længe uden at reagere, siger Ingrid Stage, der dog også mener, at sagen kaster et uheldigt lys på universiteterne. For sagen viser, at universiteterne ikke er villige til at tage klart og tydeligt afstand fra brugerbetaling, mener hun. Ministeren har ganske enkelt ikke tjekket med sit eget ministerium, om det overhovedet kunne lade sig gøre, da han på europæisk niveau sagde ja til Danmarks deltagelse i Erasmus Mundus-programmet, siger Hans Schmidt-Nielsen, formand for de studerende i DM. Deltagerbetaling fortsat mulig Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, rektor på SDU, vil da heller ikke afvise, at brugerbetaling kan komme på tale igen. Danmark må tilpasse sit regelsæt, så vi har mulighed for at deltage i Erasmus Mundus. Jeg vil ikke tage stilling til, præcis hvordan betalingen skal foregå, for der er jo flere muligheder. Man kan forestille sig stipendier, og man kan forestille sig, at der bliver opkrævet afgifter. DM har tilbudt at yde juridisk bistand til de berørte studerende, men ifølge KU har ingen endnu henvendt sig med et tilbagebetalingskrav. Samme melding lyder fra AU, hvor der ifølge universitetsdirektør Niels Højbjerg dog har været én mundtlig forespørgsel om proceduren ved en klagesag. Syv af de berørte er danskere, mens ca. 200 er udenlandske studerende, der formodentlig ikke følger med i de danske medier. Ifølge Niels Højbjerg har AU ikke tænkt sig at oplyse de udenlandske studerende om ministeriets afgørelse. Nice er nice Som medlem af MP Pension, Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening eller Gymnasieskolernes Lærerforening kan du leje en af vores 15 lækre ferielejligheder i den sydfranske badeby Nice. Lejlighederne i Maison Danice er de senere år blevet moderniseret med nye køkkener, nye badeværelser, air condition og internetadgang. På under menupunktet Ferielejligheder kan du downloade en brochure, tjekke ledigheden og se priserne også for Hvis du ønsker at booke en lejlighed, kan du ringe til os på eller sende os en mail på mp@mppension.dk. MP Pension ejer Maison Danice sammen med to andre pensionskasser Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) samt Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP). Med venlig hilsen MP Pension EZch^dch`VhhZc [dg bv\^higz d\ ehn`dad\zg Anc\WnkZ_ '% izaz[dc )* (. &* %& %' be5beezch^dc#y` lll#beezch^dc#y` 13

15 humanisterne indtager Det private arbejdsmarked gafler humanister til sig som aldrig før. Især rådgivnings-, medie- og it-virksomheder ansætter kandidaterne, men også produktion, finans og handel hører til blandt hovedaftagerne af de humanistiske kandidater. Det viser en undersøgelse blandt personer, som er dimitteret de senere år. af Pernille Siegumfeldt tegning: Bob Katzenelson Vandringen af humanister mod det private arbejdsmarked tager til i styrke. Mens tidspres, bundlinje og forretningsforståelse for ti år siden var en del af arbejdsvilkårene for cirka hver tredje humanistiske kandidat fra et af landets universiteter, gælder det nu for over halvdelen. 47 procent at de humanister, som dimitterede fra et af landets universiteter i perioden , er i dag ansat i private virksomheder, hvortil kommer fem procent, der arbejder i interesseorganisationer, og ligeledes fem procent, der driver en selvstændig forretning. Tallene fremgår af den første store samlede undersøgelse af humanisternes vej fra uddannelse til job, som seks universiteter står bag. Undersøgelsen tager udgangspunkt i svar fra kandidater, der dimitterede i femårsperioden At flere og flere humanister får job i private virksomheder, kommer ikke i sig selv som nogen stor overraskelse. Det overraskende er tallene, der dokumenterer, at humanisterne nu for alvor har brudt barriererne til erhvervslivet ned og i dag arbejder inden for stort set alle brancher. Det er, som om nogen har kastet en håndgranat ind blandt dimittenderne og spredt dem for alle vinde. De har fået en faglig mobilitet, der sender dem i alle retninger, og de tøver heller ikke selv med at søge job i det private tværtimod, siger Christian Volmer Nielsen, som har med14 virket til undersøgelsen og til daglig leder karrierecentret på Aalborg Universitet. Også arbejdsgiverne repræsenteret ved Dansk Industris forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof ser den øgede bevægelse mod det private arbejdsmarked som et tegn på, at erhvervslivet og de humanistiske kandidater nu for alvor har kastet sig i hinandens arme. Humanisternes stærke analysekapacitet er efterspurgt i virksomhederne. Derudover har de nogle kompetencer, ikke mindst inden for områder som HR og kom- Om undersøgelsen Det er første gang, at seks danske universiteter præsenterer et samlet landsdækkende billede af humanisternes veje fra uddannelse til job. Undersøgelsen dækker de humanistiske fakulteter og institutter ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School. Godt kandidater har leveret data via et omfattende spørgeskema og 2002 var de årgange, som dimitterede med størst ledighed blandt akademikerne i den femårige periode, undersøgelsen dækker.

16 erhvervslivet Der har da været en udbredt tendens til at forelske sig i en type eller låse sig fast på, at det er folk med en bestemt Inden for hvilken sektor er din nuværende beskæftigelse? (de, som er i arbejde) Interesseorganisation 5% Region 3% Kommune 12% uddannelse eller med helt præcise kompetencer, som er de eneste saliggørende. Men også arbejdsgiverne har fået Privat 47% mere mod på at ansætte medarbejdere efter bredere kriterier. Stat 33% Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef, Dansk Industri Nye normer på humaniora De privatansatte humanister beskæftiger sig overvejende med opgaver inden for strategisk kommunikation og formidling, produktudvikling og innovation, markedsføring, reklame, it og salg. Og det er især rådgivnings-, konsulent-, medie- og it-virksomheder, der aftager kandidaterne, viser tal i undersøgelsen Normerne har ændret sig, både blandt virksomhederne og blandt de studerende. I mit daglige arbejde i karrierecentret møder jeg rigtig mange unge fra de humanistiske uddannelser, der specifikt går efter en karriere i det private. For 10 år siden gik de næsten uden undtagelse efter job inden for traditionelle ansættelsesområder som undervisning, forskning og kultur og lykkedes det ikke, begyndte de at kigge efter stillinger i erhvervslivet, så det er en ny tendens, forklarer Christian Volmer Nielsen fra Aalborg Universitets karrierecenter. DM s formand, Ingrid Stage, ser de humanistiske dimittenders faglige mobilitet som en rigtig glædeshistorie. Undersøgelsen dokumenterer, at kandidaterne nu for alvor har flyttet sig efter, hvor arbejdet er. De orienterer sig bredt og opfatter sig selv som meget bredt kvalificerede, hvor flere tidligere satsede mere snævert på at få et job, hvor de kunne anvende lige nøjagtigt deres arkæologiske ekspertise eller deres fransk/spanske sprogfærdigheder, siger Ingrid Stage. Hun mener, at både uddannelsesstederne og DM selv godt kan bryste sig af at have andel i den udvikling, som er sket. Store virksomheder som fx Novo Nordisk og Danfoss har længe anerkendt de munikation, hvor erhvervslivet har oprustet i de senere år, så jo, der er nogle mure, som er brudt ned. Og selvom udviklingen er godt hjulpet på vej af højkonjunkturen, bliver de mure formentlig aldrig bygget helt så høje igen, siger Charlotte Rønhof. Store virksomheder som fx Novo Nordisk og Danfoss har længe anerkendt de humanistiske kandidaters mangeartede kvalifikationer, og det har betydning for, at der i dag er en dybere forståelse mellem dimittenderne og erhvervslivet. Ingrid Stage, formand for DM 15

17 Hvilken type privat virksomhed er du beskæftiget i? (de, som i deres nuværende job er privatansat) A M A Konsulent- & rådgivningsvirksomhed 16 % L K J B I C It-virksomhed 11 % H G C F E D Det er, som om nogen har kastet en håndgranat ned blandt dimittenderne og spredt dem for alle vinde. De har fået en faglig mobilitet, der sender dem i alle retninger. Christian Volmer Nielsen, Aalborg Universitets karrierecenter humanistiske kandidaters mangeartede kvalifikationer, og det har betydning for, at der i dag er en dybere forståelse mellem dimittenderne og erhvervslivet. Men både DM og universiteterne har været endog meget aktive fødselshjælpere såvel i forhold til at skabe en debat om de mentale barrierer på begge sider som i forhold til at bringe parterne sammen via konkrete initiativer, fx projektsamarbejde og karriererådgivning, Det, tror jeg, er medvirkende til, at også de mindre og helt små virksomheder nu har fået øjnene op for humanisternes kvalifikationer og begynder at ansætte andre typer af medarbejdere end tidligere, vurderer Ingrid Stage. Afgørende teoretisk fundament At også arbejdsgiverne har flyttet sig, medgiver forskningspolitisk chef i Dansk Industri Charlotte Rønhof. 16 B Medievirksomhed 12 % D Produktion og fremstilling 8 % H Kultur og turisme 5 % I Servicevirksomhed 4 % J Medicinalvirksomhed 3 % K Transport 2 % E Finansiel virksomhed 7 % L Bygge & anlægsvirksomhed 1% F Handels- & detailvirksomhed 7 % M Anden type 20 % G Reklame- & markedsføringsvirksomhed 5 % Der har da været en udbredt tendens til at forelske sig i en type eller låse sig fast på, at det er folk med en bestemt uddannelse eller med helt præcise kompetencer, som er de eneste saliggørende. Men også arbejdsgiverne har fået mere mod på at ansætte medarbejdere efter bredere kriterier. Og så efterspørger de flere generelle kompetencer hos både DM ere, DJØF ere og ingeniørere, hvilket har været en åbning for de humanistiske kandidater, mener Charlotte Rønhof. I DM, som både organiserer naturvidenskabelige og humanistiske kandidater, har formand Ingrid Stage hele tiden været en varm fortaler for, at tværfaglighed og generel kompetenceudvikling ikke skal negligeres på universitetsuddannelserne til fordel for andre mere erhvervsrettede discipliner. Og med den nye undersøgelses resultater i hånden har hun fået yderligere gode argumenter for det standpunkt. Det private erhvervsliv ønsker i dag at hyre medarbejdere, der kan analysere og dissekere kompliceret stof, og som har evnen til selvstændig tænkning. Humanisterne kan det alt sammen, og det er derfor, det er lykkedes dem i så stort tal at blive interessante for arbejdsgivere på andre felter. DM har hele tiden fastholdt, at det er afgørende, at det brede teoretiske fundament ikke bliver ofret til fordel for alt muligt andet. Det synspunkt bliver understøttet af undersøgelsens resultater, siger Ingrid Stage.

18 praktisk erfaring og stor selvstændighed i høj kurs Et relevant studiejob, praktik eller projektsamarbejde øger humanisternes chancer for at få et arbejde efter endt uddannelse. Til gengæld oplever de studerende på humaniora at mangle den viden om fx it, forretningsforståelse og tværfagligt samarbejde, som erhvervslivet efterspørger. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Der er rift om dem, allerede før de har fået deres kandidateksamen. Hver tredje studerende på de humanistiske fakulteter får en ansættelseskontrakt, endnu inden de er færdige med at læse. Til gengæld er de unge i de private arbejdsgiveres øjne ikke altid ordentligt rustet til at løfte de opgaver, som venter. Sådan tegner billedet sig i en undersøgelse, som seks universiteter står bag, og som baserer sig på svar fra humanistiske kandidater, der dimitterede i perioden Det er især studerende med erfaring fra relevante studiejob, der bliver headhuntet direkte fra universitetet. Ifølge undersøgelsen har 38 procent af dem, der undervejs i studierne har haft et relevant studiejob, fået ansættelse, før de forlader universitetet, mens det kun gælder for 23 procent af de, der ikke har haft et relevant studiejob. For de kandidater, der undervejs i studierne har været i praktik, gælder, at 35 procent står med en ansættelseskontrakt på hånden ved studiets afslutning, mens det kun gælder for 30 procent af dem, der ikke har været i praktik. Også projektsamarbejder i studietiden baner vejen for fast arbejde. Her lykkes det for 36 procent at finde arbejde, mens det tilsvarende tal er 30 procent for kandidater, der ikke har nogen projekterfaring. Ifølge Arne Kjær, prodekan for uddannelse ved Aarhus Universitet, understøtter tallene i undersøgelsen en fornemmelse, som de humanistiske institutter og fakulteter længe har haft. Det har stor betydning, at de unge undervejs i studierne har kontakt med verden uden for universitetet, både fordi de selv oplever, hvordan deres kvalifikationer og kompetencer kan bruges i praksis, men også fordi virksomhederne langt bedre kan vurdere kandidaternes kvalifikationer. I Århus har de studerende i mange år haft muligheden for at kombinere deres studier med praktisk erfaring, og vi gør også på andre måder meget ud af at skabe kontakter mellem de studerende på den ene side og erhvervslivet og de offentlige institutioner på den anden. Derfor er det glædeligt, at undersøgelsen bekræfter den positive effekt på de unges beskæftigelsesmuligheder bagefter, siger prodekan Arne Kjær. Uddannelse og job 17 procent af undersøgelsens respondenter svarede, at der ikke var faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og deres første job. 11 procent svarede, at der heller ikke var sammenhæng mellem uddannelse og det efterfølgende job. 17

19 A Relevant studiejob 38% Ikke relevant studiejob 23% B Praktik 35% Ikke praktik 30% C Projektsamarbejde 36% Ikke projektsamarbejde 30% A 38% 23% B 35% 30% C 36% 30% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uddannelsesstederne er selvfølgelig forpligtet til at tage højde for de kompetencekrav, som virksomhederne stiller, især hvis det viser sig, at alt for mange af vores kandidater ikke kommer til at anvende deres faglighed, men bliver ansat helt uden for deres område. Christian Volmer Nielsen, leder af karrierecentret under Aalborg Universitet På Aalborg Universitets karrierecenter er leder Christian Volmer Nielsen svært tilfreds med, at det nu klinisk er målt, hvad han længe har banket de studerende i hovedet med: Et relevant studiejob betaler sig! Når man ikke uddanner folk til helt konkrete professioner, er det endnu mere vigtigt, at de får lov til i praksis at demonstrere deres kunnen, og derfor er relationer af enhver art til verden uden for universitetet helt afgørende, siger han. Ubalance i kompetencerne Men selv om mødet mellem de kommende kandidater og det private arbejdsmarked giver jobmæssig pote, er det ikke ensbetydende med, at humanisterne føler sig ordentligt rustet til at løfte de opgaver, der venter. Tal i undersøgelsen peger nemlig på, at de studerende i mange tilfælde oplever en ubalance imellem de kompetencer, som de har tilegnet sig på studiet, og de kompetencer, som efterspørges af arbejdsgiverne. Generel forretningsforståelse, it-færdig18 heder og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper er områder, hvor ubalancen ifølge de unge er størst. Omvendt oplever et stort flertal af humanisterne, at den omfattende teoretiske viden, de får på deres fagområde, langt fra bliver udnyttet, når de får job. For Dansk Industris forskningschef, Charlotte Rønhof er de unges svar blandt andet udtryk for, at uddannelsesverdenen ikke helt følger med behovene på arbejdsmarkedet. Alene med det store optag på visse uddannelser svigter uddannelsesinstitutionerne alvorligt, fordi de bare uddanner kandidater til ledighed. Og når så mange humanister samtidig finder job på det private arbejdsmarked, så bliver universiteterne også nødt til i højere grad at tage hensyn til, at de unge føler sig svigtet, fx når det gælder indsigt i foretningsforståelse. Undersøgelsen bekræfter, at der måske også er behov for mere end bare småjusteringer på den indholdsmæssige del, siger Rønhof. DM s formand, Ingrid Stage, er enig i, at det altid er en diskussion værd, om indholdet af humanisternes studier afspejler arbejdsmarkedets behov og skal gøre det. Men jeg tror, at uddannelsesstederne skal være varsomme med at lade sig spænde for en eller anden vogn og fx ofre den brede teoretiske indsigt til fordel for undervisning i forretningsforståelse eller it. Der er mange umiddelbare behov i virksomhederne, som kan ændre sig til næste år. Undersøgelsen dokumenterer jo, at analytiske evner, selvstændighed og metodiske færdigheder er i høj kurs hos arbejdsgiverne, og det er jo netop den type færdigheder, som i disse år har sendt de nyuddannede i helt andre og ofte uventede karriereretninger. Forretningsforståelse og indblik i it-systemer kommer med erfa-

20 A 98% 88% A Evnen til at tilegne mig ny viden B 98% 86% C 95% 52% D 95% 95% E 95% 92% F 92% 61% G 90% 94% H 80% 90% I 70% 83% J 64% 66% K 63% 71% L 60% 79% M 53% 84% N 26% 80% O 19% 65% B Evnen til at analysere C Teoretisk viden inden for mit fagområde D Evnen til at arbejde selvstændigt E Evnen til at formidle skriftligt F Metodiske færdigheder G Evnen til at strukturere og overholde deadlines H Evnen til at formidle mundtligt I Evnen til at arbejde projektorienteret J Fremmedsprogsfærdigheder K Praktisk viden inde for mit fagområde L At kunne arbejde kreativt og innovativt M Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 0% 20% Tilegnede kompetencer N It-færdigheder O Generel 40% 60% 80% 100% Efterspurgte kompetencer Efterspurgte kompetencer Det har stor betydning, at de Skeptisk over for udefrakommende diktater Overgangen fra studieliv til job vil give rigtig mange kandidater et kulturchok, uanset hvilken faglighed de kommer med, og det er i det lys, at Christian Volmer Nielsen fra Karrierecentret under Aalborg Universitet læser undersøgelsens tal. Enhver ung og uerfaren kandidat kan opleve, at det er voldsomt at skulle præstere under tidspres eller forholde sig til røde tal på en bundlinje, når man lige har forladt en mere uforpligtende tilværelse som studerende. Den manglende forretningsforståelse skyldes måske snarere et kulturchok, og det kan man ikke imødegå med selv nok så mange undervisningstimer i et auditorium. Men når det er sagt, mener jeg dog, at uddannelsesstederne selvfølgelig er forpligtet til at tage højde for de kompetencekrav, som virksomhederne stiller, især hvis det viser sig, at alt for mange af vores kandidater ikke kommer til at anvende deres faglighed, men bliver ansat helt uden for deres område, siger Christian Volmer Nielsen. DM s formand er dog stadig skeptisk over for udefrakommendes diktater om, hvad universitetsuddannelserne skal indeholde. Det vigtigste er ikke, hvad de unge på humaniora eller andre studier lærer, men derimod, at undervisningsformer og metoder understøtter de krav til fx selvstændighed og tværfaglighed, som erhvervslivet efterspørger. Det vil være en fuldkommen misforståelse at gøre forretningsforståelse til en del af fx historiepensum, understreger Ingrid Stage. unge undervejs i studierne har kontakt med verden uden for universitetet, fordi de selv oplever, hvordan deres kvalifikationer og kompetencer kan bruges i praksis. Arne Kjær, prodekan, Aarhus Universitet ringen, og den slags må virksomhederne altså selv stå for, mener Ingrid Stage. Det vil være en fuldkommen misforståelse at gøre forretningsforståelse til en del af pensum på historie. Ingrid Stage, DM-formand 19

21 rektorer frygter for konkurrenceforvridning Seminarielærerne er målløse over aftalen mellem regeringen og Ny Alliance om en akademisk læreruddannelse. Hvis universiteterne skal have lov til at eksperimentere med læreruddannelsen, så skal vi også, siger seminarierne. af Thomas Bøttcher Det var ét skridt frem og ét tilbage for Aarhus Universitet (AU), da regeringen for nylig indgik aftale med Ny Alliance om supplerende læreruddannelser på universiteterne fra Frem, fordi aftalen overordnet imødekommer universitetets ønske om at lave en læreruddannelse, og tilbage, fordi der samtidig med aftalens underskrivelse afgik et brev til AU med afslag på universitetets egen ansøgning om en læreruddannelse med studiestart i år. Begrundelsen for afslaget er, at universitetet - ligesom andre potentielle ansøgere skal samarbejde med professionshøjskolerne om uddannelsen, hvilket ikke var tilfældet i Århus. Aftalen bliver modtaget positivt på universiteterne, og flere har foruden AU varslet, at de vil udbyde læreruddannelser fra Den positive udlægning gengældes ikke af lærerseminarierne, selvom det med afslaget til AU er blevet fastslået, at universiteterne ikke kan gå solo. Formanden for rektorerne mener, at regeringen med aftalen lader den gældende uddannelse i stikken. Det er ret utroligt, at man som argument siger, at man vil styrke fagligheden og gøre uddannelsen mere attraktiv. Det var præcis de samme argumenter vi hørte, da professionshøjskoleloven og den nye 20 læreruddannelseslov blev vedtaget, og det betyder reelt, at man underkender den lovgivning, man selv har vedtaget, siger Nils-Georg Lundberg. Han kalder aftalen en bekvemmelighedsløsning, fordi regeringen ikke forholder sig til, om de lave ansøgertal til seminarierne skyldes, at lærerfaget ikke er attraktivt nok. Det er en problemstilling, der ikke løses ved at placere uddannelsen på universiteterne, mener han. Samme holdning har seminarielærerne. Spørgsmålet er også, om det giver mere status at gå på et universitet i fem år for at få samme løn og arbejdsbetingelser som seminariestuderende efter fire år, siger Hans Beksgaard, formand for seminarielærerne i DM. Ny konkurrencesituation Nils-Georg Lundberg mener, at aftalen bør følges op af en lempelse af de bindinger, seminarierne er underlagt i deres tilrettelæggelse af læreruddannelsen. Ellers skaber aftalen i realiteten en situation med konkurrenceforvridning mellem universiteter og professionshøjskoler. Vi er jo i den grad bundet af restriktioner, mens man så åbenbart på universiteterne stort set kan få lov til at lave det, man har lyst til. Derfor bør vi selvfølgelig have de samme frihedsgrader. Kommunernes Landsforening (KL) er forbeholden over for aftalen. Det er i hvert fald helt afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne om uddannelsen. Der var fx snak om, at Aarhus Universitets uddannelse skulle være et-faglig, men det er alt for smalt. Som minimum skal der være to linjefag, før vi kan bruge uddannelsen til noget, siger Henrik Larsen, formand for Børne- og kulturudvalget i KL.

22 uenighed om besparelser Mens Bertel Haarder hævder, at professionshøjskolerne får tilført en mia. kroner, er rektorerne gået i gang med at finde besparelser Måske var utilfredse elever og studerende i sidste øjeblik medvirkende til, at den tvungne opsparing på uddannelsesområdet blev halveret. Men professionshøjskolerne står fortsat over for en katastrofe, mener rektorformand Laust Joen Jakobsen. foto: POLFOTO De nye læreruddannelser Regeringen har besluttet, at der fra 2009 skal være et udbud af supplerende læreruddannelser. En arbejdsgruppe er nedsat til at fastlægge regler og rammer for de nye uddannelser. Undervisningsministeren har opstillet fire afgørende retningslinjer: 1. At universiteter får mulighed for at medvirke til at styrke tilgangen til læreruddannelsen og sikre dennes tilknytning til forskning. 2. At alle seminarier og ikke kun nogle få får glæde af samarbejde med relevante universiteter. 3. At alle læreruddannede får mulighed for på to år på et universitet at kvalificere sig til at blive gymnasielærere. Dermed opfattes læreruddannelsen ikke som en blindgyde, der kun fører til én profession. 4. At universitetsbachelorer får tilsvarende mulighed for at få lærerkompetence på en professionshøjskole. for 200 mio. kroner alene i år. Afskedigelser er uundgåelige, advarer rektorformand. af Thomas Bøttcher tb@dm.dk Et notat fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium giver en helt anden udlægning af konsekvenserne af finansloven end den, undervisningsminister Bertel Haarder (V) er kommet med under et samråd i Folketingets uddannelsesudvalg. Ministeren har afvist, at der er tale om besparelser på finansloven, og siger, at der over de næste tre år bliver tilført en mia. kroner til området. Notatet fra rektorkollegiet viser derimod, at der i perioden vil være et reelt minus på 382 mio. kroner hvortil kommer den halve procent opsparing, som udbetales igen i En del af Bertel Harders ene milliard globaliseringsmidlerne blev allerede indregnet i finansloven i 2007 og er således gamle penge. Og af 714 mio. kr. fra trepartsaftalen går 627 mio. kr. til finansiering af aktiviteter, der modsvares af nedsat deltagerbetaling eller ekstra udgifter forbundet med afholdelse af nye aktiviteter et nul-sumsspil, som rektorformanden kalder det. Bertel Haarder skubber pengene rundt i en karrusel. Det, vi ved, er, at vi skal spare 5-6 procent eller omkring 200 mio. kr. i år. Det betyder konkret, at Professionshøjskolen Sjælland skal spare omkring 18 mio. kr., mens man i Lillebælt skal spare 17,5 mio. kr., penge, som skal hentes på blot ni måneder, siger rektorformand Laust Joen Jakobsen. Ifølge rektorformanden arbejder professionshøjskolerne allerede på at finde pengene. Og det kommer ikke til at ske smertefrit. Det er klart, at der ikke er nogen professionshøjskole, der kan gennemføre det her uden afskedigelser, for hvis man kender vores økonomi, ved man også, at vi kun kan hente så store besparelser på lønningerne. Og den store lønningspost ligger ikke i administration eller i ledelse, men på uddannelserne og i udviklingsaktiviteterne, siger Laust Joen Jakobsen. At den tvungne opsparing på uddannelsesområdet er halveret til 0,5 procent, betyder ikke det store, mener han. Vi siger selvfølgelig tak til reduktioner i besparelserne, men vi står stadigvæk over for en katastrofe. Professionshøjskolernes reelle netto- tilførelse ifølge rektorkollegiets notat (i mio. kr.) inklusive 0,5 pct. tvungen opsparing. Reducerede bevillinger på finanslov 2008 i forhold til I alt ,5-161, Penge fra trepartsaftalen med direkte positiv effekt for professionshøjskolerne Nettotilførsel til professionshøjskolerne -182,5-125,

23 skattebøvl på tværs af Sundet Nyt forslag fra skatteministeren skal løse problemer med at arbejde i både Danmark og Sverige. Medarbejderne kan dog hurtigt komme til at stå med regningen. af Benedikte Ballund bb@dm.dk foto: POLFOTO Betal selv arbejdsgiverafgiften mod at få et skattefradrag. Sådan lyder skatteminister Kristian Jensens forslag til, hvordan man løser det problem, at danske arbejdsgivere skal betale såkaldte sociale arbejdsgiverafgifter, hvis de har medarbejdere, der bor i Sverige og samtidig bijobber der. Kort fortalt siger reglerne, at man er socialt sikret i det land, hvor man arbejder. Bor man i Sverige men har arbejde i Danmark, er det for eksempel de danske regler om barsel, sygedagpenge m.v., der gælder. Men det gælder kun, når man har arbejde i ét land. Har man arbejde i to lande, er man nemlig sikret i det land, hvor man bor. Hvis man bor i Sverige og arbejder både der og i Danmark, er det altså de svenske regler, der gælder, og de pålægger den danske arbejdsgiver at betale et bidrag til den svenske socialsikring, som er på 28 procent af den udbetalte løn. Hvis man bor i Sverige og arbejder i Danmark, kan man altså hurtigt blive en særdeles uattraktiv arbejdskraft. Reglerne er med til at hæmme arbejdskraftens frie bevægelighed, for de har fået adskillige arbejdsgivere til at indføje passager i ansættelseskontrakterne, der pålægger svenskboende medarbejdere ikke at tage arbejde i Sverige, hvad enten det er et par timers undervisning eller en tjans som lilleputtræner i den lokale fodboldklub. Administrativt bøvl Står det til skatteministeren, er løsningen, at lønmodtagerne påtager sig udgifterne mod at kunne få lov til at trække dem fra i skat. Men det er ikke nok, og det rejser 22 og dermed vil arbejdsgiverne også skulle administrere to sæt regler. Arbejdsgiverorganisationer som Dansk Erhverv har derfor også allerede meldt ud, at de ikke er begejstrede. Konsulent i DM Bjarne Rye har da heller ikke stor tiltro til, at forslaget vil få arbejdsgiverne til at slække på kravene om, at man ikke bijobber i Sverige. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Jeg vurderer, at det giver meget administrativt bøvl, og derfor vil arbejdsgiverne betinge sig, at man ikke må tage arbejde i Sverige, siger han. Svensk løntryk samtidig en række andre problemer, mener kritikere på begge sider af Sundet. Til dem hører den svenske Försäkringskassan, der er et offentligt forsikringsselskab, som administrerer en række sociale forsikringer. Man får jo ikke hele summen tilbage, bare fordi man trækker udgiften fra, siger Bengt-Olle Andersson fra Försäkringskassan til oeresundsbron.com. Han er kritisk over for modellen, som han mener ikke analyserer konsekvenserne for den enkelte, og råder folk til at regne på, om det virkelig vil kunne betale sig med ekstrajob i den sidste ende. Også Øresundskomitéen påpeger, at det vil give nye problemer, fordi de svenske ansatte vil skulle følge Sveriges regler om social sikring. Det vil for eksempel betyde, at de har ret til længere barsel, Forskellene i lovgivningen på Øresunds to sider har i øvrigt også andre konsekvenser. På grund af arbejdsgiverafgifterne er de svenske lønninger lavere end de danske. Svenskere, der siger ja til et job i Danmark, risikerer derfor at komme til at virke som løntrykkere, fordi de tror, at arbejdsgiverne betaler de samme afgifter som i hjemlandet. Svenskere, der bliver tilbudt job i en dansk virksomhed, synes typisk, at lønnen er høj. De er ikke klar over, at de i Danmark selv skal finansiere en række goder, som i Sverige ville være en del af ansættelsesforholdet. Derfor er mange svenske akademikere tilbøjelige til at acceptere en løn, der er for lav, siger Bjarne Rye Nielsen.

24 fra arbejdsgiverne bør udbyde mere end deltidsstillinger Forudsætningen for, at flere ledige kommer i fuldtidsarbejde, er, at arbejdsgiverne udbyder flere stillinger på fuld tid. Når det ikke sker, er det jo de ledige, der igen kommer til at betale regningen, og det er helt uacceptabelt. Sådan siger Ingrid Stage, formand for DM, i en kommentar til beskæftigelsesministerens fremlagte jobplan, som betyder, at retten til supplerende dagpenge ændres fra 52 uger inden for 70 uger til 30 uger inden for to år. Nye tal fra Magistrenes A-kasse viser, at ledigheden falder hurtigere blandt magistre på supplerende dagpenge sammenlignet med magistre, der er fuldtidsledige. Derfor synes jeg, at det er højst besynderligt at forringe reglerne om supplerende dagpenge, når erfaringerne netop viser, at de supmag 176x /02/08 10:33 plerende dagpenge i allerhøjeste grad bidrager til at få vores medlemmer i beskæftigelse. Ingrid Stage mener ikke, det er rimeligt, at regeringen så ensidigt fokuserer på de ledige, når det i realiteten er arbejdsgiverne, der er problemet. Regeringen glemmer nemlig, at det er arbejdsgiverne, der vælger at udbyde deltidsstillinger i stedet for at ansætte flere på fuld tid. Det er derfor først og fremmest arbejdsgivernes udbud af deltidsstillinger, der tvinger de ansatte til at supplere lønnen med dagpenge. Derfor har DM også foreslået beskæftigelsesministeren, at der i stedet for blev indført et særligt arbejdsgiverbidrag for de arbejdsgivere, der gør brug af systemet om supplerende dagpenge. En sådan adfærdsregulerende ordning ville fremme arbejdsgivernes incitament til at udbyde flere stillinger på fuld tid. Det er kun rimeligt, at de arbejdsgivere, der gør brug af systemet, også bidrager til finansieringen heraf. Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at forslaget vil medføre et mindre fleksibelt arbejdsmarked, og det er ingen interesseret i heller ikke arbejdsgiverne, pointerer Ingrid Stage. Side 1 Valgresultat I oktober 2007 blev der udskrevet valg til Lærerstandens Brandforsikrings generalforsamling Der skulle i 3 valgområder vælges delegerede tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet og undervisningsområderne uden for folkeskolen (medlemsgruppe 1 og 2). For medlemsgruppe 2 blev der ikke tilmeldt nogen kandidater, pladsen vil derfor stå tom indtil næste ordinære valg i området i henhold til vedtægternes 9. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj Valget er torsdag den 21. februar 2008 kontrolleret og godkendt af tidl. rektor Knud Erik Bang, viceskoleinspektør Carsten Mørck-Pedersen, statsaut. revisor Ole Holm og adm. direktør Jørn Anker-Svendsen. Valgområde 1 og 2, Storkøbenhavn Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 delegerede for medlemsgruppe 2. Valgt blev: Lærer Jørgen Stampe, Hellerup, medlemsgruppe 1 Formand Jan Trojaborg, København, medlemsgruppe 1 Overlærer Steen Jeppesen, Hvidovre, medlemsgruppe 1 Daginstitutionschef Bodil Stauning Jensen, København, Valget er tillige kontrolleret af Anne Mette Toftegaard og Jan Arslev Venlig hilsen Jørn Anker-Svendsen Adm. direktør medlemsgruppe 2 Lektor Jørgen Sander Laursen, Lyngby, medlemsgruppe 2 Lektor Torben Schmidt, Holte, medlemsgruppe 2 Valgområde 3, Nordsjælland Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. Valgt ved fredsvalg blev: Skoleinspektør Finn Jellingsø, Hillerød, medlemsgruppe 1 Lærer Niels Braunstein, Hornbæk, medlemsgruppe 1 LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Farvergade København K Tlf

25 magistres pensionspenge tilbage i Burma I 1996 trak Magistrenes Pensionskasse sig ud af det franske olieselskab Total på grund af olieselskabets samarbejde med diktaturet i Burma. I dag har man aktier for 70 millioner kroner i Total, der fortsætter sit nære samarbejde med regimet. Magistrene var jo dem, der søsatte den danske debat om etiske investeringer ved at trække sig ud af Total. Det er meget overraskende at høre, at de er tilbage igen, siger en forsker i etiske investeringer. Magistrenes Pensionskasse trak sig dengang under stor mediebevågenhed ud af Total ved at sælge alle sine aktier. Samtidig trak man flere andre pensionskasser med sig. Magistrene var jo dem, der søsatte den danske debat om etiske investeringer ved at trække sig ud af Total. Man lagde dengang vægt på at opføre sig ordentligt og foretage etisk forsvarlige investeringer, fortæller Steen Vallentin, lektor på Handelshøjskolen i København og ekspert i etiske investeringer. Han er overrasket over, at Magistrenes Pensionskasse i dag har investeret for 70 millioner kroner i Total og dermed er massivt tilbage i Burma. Det er svært at forstå. Problemerne med Burma er så fundamentale, at man er nødt til at forholde sig til dem. At magistrene ikke er nået længere end dertil, er ærlig talt ret skuffende, siger Vallentin. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: Scanpix Magistre viste vej ud af Burma I sommeren 1996 afslørede et britisk dokumentarprogram, at voksne og børn blev udskrevet til tvangsarbejde i forbindelse med det franske gas- og olieselskab Totals bygning af en gasledning i Burma. Projektet foregik i tæt samarbejde med det burmesiske militærstyre og skulle give regimet en årlig indtægt på to til tre milliarder kroner. Afsløringen kom samtidig med en international kampagne mod ethvert samarbejde med Burma, hvis styre også dengang var synonymt med undertrykkelse af landets civile befolkning. I april 1996 opfordrede Aung San Suu Kyi til handelsboykot af Burma. Hun forklarede, at eksporten ikke gavnede befolkningen, men militærstyret. 24 Magistrenes Pensionskasses farvel til Total blev i 1996 kraftigt eksponeret via Ritzaus Bureau og omtalt i Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten. Magistrenes Pensionskasse viste vejen ud af Burma, som hurtigt blev fulgt af Kommunernes Pensionsforsikring og TrygBaltica. Sammen med Kommunernes Pensionsforsikring gav Magistrenes Pensionskasse sig derefter i kast med at presse handelsgiganten ØK til en etisk politik. ØK producerede i samarbejde med Zeneca en farlig sprøjtegift, paraquat. Giften blev produceret i Thailand og eksporteret til Burma, hvad MP dengang fandt uforeneligt med en etisk profil. Den danske etiske pensionsinvestor blev i midten af 1990 erne i høj grad skabt af netop magistrenes modvilje mod diktatur Pensionskassen finder det derfor vigtigt, at de virksomheder, der investeres i, udviser god corporate governance og agerer miljømæssigt og socialt ansvarligt. Fra MP s retningslinjer og knægtelse af fundamentale menneskerettigheder. Total gav kampvalg i JØP De pensionskasser, der i 1996 ikke havde opdaget de nye etiske strømninger, fik kontant afregning. Juristerne og Økonomernes Pensionskasse, JØP, nåede ikke ud af Total i første bølge. Det var ved at koste magten for den siddende bestyrelse. JØP s tøven i forhold til Total og Burma blev anledning til et kampvalg, hvor oprørernes primære parole var at få JØP til at sælge sine aktier i den franske energigigant. Få dage inden kampvalget måtte JØP s daværende formand ile ud i offentligheden og bedyre, at Total-aktierne var en forglemmelse. Seks dage senere var JØP ude af Total og ude af Burma. Der var ekstrem meget opmærksomhed om etiske investeringer på det tidspunkt. Langt den største del af de institutionelle investorer fik dengang en etisk profil med etiske retningslinjer, fortæller Steen Vallentin, der i 2002 blev ph.d. på en afhandling om pensionsinvesteringer, etik og offentlighed. Forsker: MP er lukket Om pensionskasserne i dag følger deres egne etiske retningslinjer, er en anden sag.

26 Er du medlem af Magistrenes Pensionskasse, er du også medejer af aktier for 70 mio. kr. i det franske gas- og olieselskab Total. Total har et nært samarbejde med militærdiktaturet i Burma, der i september sidste år mødte en folkelig opstand med fængslinger og henrettelser. En måned senere solgte ATP aktier for 920 mio.kr. i Total. Magistrenes Pensionskasse beholdt sine aktier. Stort set alle har etiske retningslinjer, men meget få fortæller, hvad de konkret gør, og hvilke virksomheder de sælger aktier i. Derfor er det svært at vurdere, hvor dybt etikken stikker. Magistrenes Pensionskasse har som mange andre været meget lukkede omkring deres konkrete håndtering af etiske problemstillinger, vurderer lektor Steen Vallentin, hvis ph.d.afhandling blandt andet analyserer MP s forhold til offentligheden. Heller ikke i dag er Magistrenes Pensionskasses aktuelle aktiebeholdning offentligt tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. Hvert enkelt medlem er nødt til at henvende sig til pensionskassen for at få at vide, hvor hans eller hendes pensionspenge er investeret. Vurderingen af virksomheders etik eller mangel på samme foregår på lukkede bestyrelsesmøder. Hverken overvejelser eller resultater lægger MP åbent frem. Total har gennem alle årene fortsat sit samarbejde med militærdiktaturet, der senest har markeret sig ved i september ved stor brutalitet at knuse en folkelig opstand ledet af buddhistiske munke. Dermed sidder generalerne stadig på magten i Burma. Den burmesiske oppositionsleder og nobelprismodtager Aung San Suu Kyi tilbringer stadig sine dage i husarrest. Overlevende munke er sendt tilbage til deres klostre. Opstanden, der blev døbt safranrevolutionen, blev af Burmas magthavere mødt med fængslinger, henrettelser og systematisk undertrykkelse. Alt sammen med bidrag fra magistrenes pensionspenge gennem MP s investeringer i Total, som er en af Burmas største udenlandske investorer. Eksport af naturgas er stadig Burmas vigtigste kilde til udenlandske indtægter. Uden Total ville Burmas magthavere være mindre magtfulde. MP tilbage i Burma MP-bestyrelse: Ingen kommentarer I dag er magistrenes penge tilbage i Burma. Trods MP s medlemmers klare krav om etisk profil er 70 millioner kroner placeret i Total. I oktober sidste år valgte ATP at afhænde Total-aktier for 920 millioner kroner på grund af direkte samarbejde med det stats- kontrollerede burmesiske olieselskab Myanmar Oil. Ifølge ATP skete salget i lyset af de nye tilkendegivelser fra den danske regering om dens holdning til sanktioner mod Burma. Salget blev massivt omtalt i danske medier. Magistrenes Pensionskasse har fortsat aktier i Total. Hvornår eller hvorfor man har genkøbt aktier i Total, ønsker ledelsen i MP Pension ikke at oplyse. Direktør Niels Erik Eberhard siger: For mig at se er det centrale, at pensionskassen i dag ejer Total, og om vores screening i givet fald inkluderer eller ekskluderer Total. Indtil en screening måtte ekskludere den, så ejer vi den fortsat, så længe vi vurderer, at det er en god investering. Hvad der måtte være besluttet for 12 år siden, har jeg ingen kommentarer til. Bestyrelsen for Magistrenes Pensionskasse har ikke ønsket at oplyse tidspunkt eller baggrund for pensionskassens genkøb af aktier i Total. 25

27 MP henviser til forretningsgange Magistrenes Pensionskasse har i dag aktier for stand fra det norske udenrigsministerium og norske forskningsinstitutioner. flere hundrede millioner kroner i MP beholder sorte aktier virksomheder, der støtter diktaturet Magisterbladets oplysninger om virksomheder, der er sortlistet af Statens Pensjonsfond, Kommunel Landspensjonskasse eller danske PenSam, har ikke ført til aktiesalg i Magistrenes Pensionskasse. Magistres pensionspenge befinder sig fortsat i Burma, hvor de gennem det franske olieselskab Total er med til at holde militæret ved magten. DM-medlemmer bidrager fortsat økonomisk til produktion af kernevåben i virksomheder som United Technologies Corp, Safran SA og Honeywell International Inc. Magistres opsparing er fortsat med til at ødelægge miljø og helbred hos lokale befolkninger i den tredje verden. i Burma, producerer atomvåben, ødelægger miljøet eller overtræder FN s menneskerettigheder. Magistrenes Pensionskasses bestyrelsesformand og DM s egen repræsentant i pensionskassens bestyrelse ser ingen grund til at gribe ind nu. De henviser til pensionskassens forretningsgange. eller flere andre pensionskasser. MP har forretningsgange, der screener vore investeringer i overensstemmelse med de etiske retningslinjer, bestyrelsen har besluttet. Vi drøfter resultatet af screeningerne i bestyrelsen og sælger aktierne, hvis virksomheden ikke kan bringes i overensstemmelse med de etiske retningslinjer, forklarer Jytte Freisleben. Etik giver overskud God etik er god forretning. Det er læren efter 35 års undersøgelser af sammenhængen mellem social ansvarlighed og afkast i investeringer. I november sidste år udkom endnu en undersøgelse, der stillede sig på skuldrene af 167 undersøgelser af koblingen mellem etik og forrentningen. Konklusionen er, at virksomheder med social ansvarlighed har en anelse bedre overskud end gennemsnittet af virksomheder. Undersøgelsen hedder Does it pay to be good? og kan læses på www. unglobalcompact.org. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Magistrenes Pensionskasse har i dag investeret omkring 400 millioner kroner i virksomheder, som andre pensionskasser har sortlistet for uetisk adfærd. Pensionskasserne vurderer, at virksomhederne støtter diktaturet i Burma, producerer kernevåben, forgifter store naturområder, ødelægger livsbetingelser for den lokale befolkning, bestikker regeringer, slår hårdt ned på fagforeninger, knægter ytringsfrihed eller generelt modarbejder menneskerettigheder. Som omtalt i sidste nummer af Magisterbladet er de sorte lister udarbejdet af ressourcestærke og researchtunge organisationer. En af dem er den norske Statens Pensjonsfond Utland, også kaldet den store norske petroleumsfond, der administrerer den norske stats oliepenge. En del af fondens milliarder kroner bliver brugt på at undersøge virksomheders etik. I det arbejde får fonden blandt andet bi26 Mange tusinde medlemmer af Dansk Magisterforening er i dag med i Magistrenes Pensionskasse gennem de overenskomster, som DM indgår. Det automatiske medlemskab af pensionskassen følger overenskomsten og lønnen og ikke medlemskortet til DM. DM s egen repræsentant i MP s bestyrelse, Hanne Sandager, vil dog ikke på baggrund af Magisterbladets oplysninger tage initiativ til at trække magistrenes pensionspenge ud af virksomheder, der ikke lever op til MP s etiske retningslinjer for investeringer. Det behøver jeg ikke at tage initiativ til. Det vil i givet fald ske som følge af de forretningsgange, vi har på området. Hvis vores screeninger viser noget, vil de pågældende aktier blive solgt. Det er ikke til diskussion, forklarer Hanne Sandager. Heller ikke Jytte Freisleben, formand for MP Pensions bestyrelse, vil tage selvstændigt initiativ til at trække MP s penge ud af de virksomheder, som er sortlistet af en Foto: Nina Lemvigh-Müller Automatisk medlemskab

28 MP bliver i Ny Guinea DM s repræsentant henviser til screening vi har på området. Hvis vores screeninger viser noget, vil de pågældende aktier blive solgt. Det er ikke til diskussion. Hvad vil du gøre for at sikre, at MP fremover kun investerer i virksomheder, der lever op til MP s etiske retningslinjer for investeringer? Det sikrer vi ved, at vi i bestyrelsen løbende evaluerer både MP s politik og forretningsgange, sådan at de fremstår i takt med medlemmernes ønsker. Vi er altid til rådighed for en debat med medlemmer- Foto: Henrik Petit Magisterbladet offentliggjorde i sidste nummer en lang liste over virksomheder, der er sortlistet af andre pensionskasser for uetisk adfærd. Vi har spurgt DM s repræsentant i MP s bestyrelse, Hanne Sandager, om hun vil tage initiativ til, at MP trækker sig ud af virksomheder, som ikke lever op til MP s etiske retningslinjer for investeringer? Hanne Sandager: Det behøver jeg ikke tage initiativ til. Det vil i givet fald ske som konsekvens af de forretningsgange, Hanne Sandager, DM s repræsentant i bestyrelsen for Magistrenes Pensionskasse. ne, om der skal ske ændringer, og det regner vi da også med at lægge op til på generalforsamlingen. MP s formand henviser til screening MP s bestyrelsesformand, Jytte Freisleben, henviser til MP s forretningsgange i sit svar på Magisterbladets spørgsmål om MP og etik. Magisterbladet: Vil du tage initiativ til, at MP trækker sig ud af virksomheder, som ikke lever op Jytte Freisleben, formand for bestyrelsen for Magistrenes Pensionskasse. til MP s etiske retningslinjer for investeringer? MP har forretningsgange, der screener vore investeringer i overensstemmelse med de etiske retningslinjer, bestyrelsen har besluttet. Vi drøfter resultatet af screeningerne i bestyrelsen og sælger aktierne, hvis virksomheden ikke kan bringes i overensstemmelse med de etiske retningslinjer. Hvad vil du gøre for at sikre, at MP fremover kun investerer i virksomheder, der lever op til MP s etiske retningslinjer for investeringer? Vi drøfter løbende kriterier for etiske investeringer i bestyrelsen og har ganske ofte haft drøftelser på generalforsamlingen. Er du medlem af Magistrenes Pensionskasse, er du også medejer af Freeport McMoRan Copper & Gold. Virksomhedens datterselskab, PT Freeport Indonesia, driver verdens største guldmine. Minen er samtidig verdens tredjestørste kobbermine og ligger på Ny Guinea. Hver dag hældes ton klippestykker fra minen i lokale floder og fører til forgiftning af floder og befolkning med kobber, arsenik, cadmium og kviksølv. Siden juni 2006 har Freeport McMoRan Copper & Gold været sortlistet af den norske regerings oliefond. Fondens sorte liste er offentlig. Derefter har også den norske Kommunel Landspensjonskasse og danske PenSam afhændet alle aktier i Freeport McMoRan. Magistrenes Pensionskasse ejer fortsat aktier i minedriften. Ifølge bestyrelsen i MP Pension er pensionskassens forretningsgange garant for pensionskassens etik. 27

29 intet tjek af etik i den tredje verden Magistrenes Pensionskasse tjekker ikke for etik i virksomheder, der befinder sig i Indien, Kina, Rusland, Brasilien, Afrika eller i de asiatiske tigerøkonomier. MP har undtaget samtlige såkaldt emerging markets fra etisk kontrol. Det giver ikke mening. Selvfølgelig skal man screene der, hvor risikoen er størst, siger ekspert i etisk af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: Scanpix Virksomheder, der befinder sig uden for den vestlige verden, er fritaget for etisk kontrol af Magistrenes Pensionskasse. MP har ansat et internationalt anerkendt firma, Eiris, til at screene de virksomheder, som pensionskassen har aktier i. Samtidig har MP dog eksplicit undtaget samtlige emerging markets fra kravet om kontrol. Det duer ikke at have retningslinjer og så ikke ville screene emerging markets. De negative ting, som man gerne vil undgå, foregår ofte i den tredje verden, konstaterer Erik Alhøj, ekspert i international etisk screening og direktør for GES, Global Ethical Standard. Erik Alhøj understreger, at hans kommentar er generel og ikke en direkte kommentar til hverken Magistrenes Pensionskasse eller andre investorer. GES er med sine omkring 25 medarbejdere en af de virksomheder, der tilbyder etisk screening på globalt plan. GES er markedsførende i Norden. Emerging markets dækker stort alt, der befinder sig uden for OECD-landene. De såkaldte tigerøkonomier i Asien er emerging markets. Det samme er BRICS-landene, der er Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Også Afrika er et emerging market. Netop de lande, der oftest bliver sat i forbindelse med undertrykkelse, tvangsarbejde og ødelæggelse af miljøet, er ifølge 28 screening. Screening fritager ikke en ledelse for ansvar. Steen Vallentin, CBS MP s retningslinjer undtaget fra etisk kontrol. Ingen kan screene 100 pct. i hele verden, men hvis man vælger kun at screene Nokia, men ikke sine afrikanske aktier, giver det ikke meget mening at have etiske retningslinjer, siger GES-direktør Erik Alhøj. PenSam screener globalt Magistrenes Pensionskasses direktør siden nytår, Niels Erik Eberhard, afviser, at screeningsselskabet Eiris kan screene emerging markets. Vi ser gerne, at emerging markets i deres helhed bliver omfattet af screening, men det kan Eiris endnu ikke tilbyde. En række lande er dog kommet med, Sydkorea og Sydafrika, og det er da noget, vi løbende vil høre Eiris om i forbindelse med screeningerne, siger MP-direktør Eberhard. Et andet dansk pensionsselskab, PenSam, kan dog godt screene emerging markets. Også PenSam bruger Eiris, altså præcis det samme selskab som MP. Når vi investerer i emerging markets, giver vi en liste over selskaberne til scree- ningselskabet Eiris og beder Eiris tjekke dem i forhold til vores retningslinjer. Herudover foretager vi speciel screening to gange årligt særligt på emerging markets, siger Claus Asger Olsen, der er direktør for PenSams finansielle division. Resultatet er offentligt tilgængeligt på PenSams hjemmeside. Her kan man blandt andet se en liste på omkring 90 virksomheder, som PenSam har udelukket. 20 af de sortlistede virksomheder har Magistrenes Pensionskasse sat penge i. Listen over udelukkede virksomheder kommer vi frem til ved at støtte os til de informationer, vi får fra Eiris og andre pålidelige kilder. Hvis der er faktuelt underbyggede informationer om, at et selskab handler i strid med vores retningslinjer, kommer de på negativlisten, oplyser Claus Asger Olsen fra PenSam. Ledelsens ansvar Lektor Steen Vallentin fra CBS, Handelshøjskolen i København, mener ikke, at man kan undtage emerging markets fra etisk screening.

30 MP s sorte virksomheder Magistrenes Pensionskasse har fortsat aktier i virksomheder, som andre pensionskasser har sortlistet for deres produktion af kernevåben, massive ødelæggelser af miljøet eller brud på FN s menneskerettigheder. I sidste nummer af Magisterbladet bragte vi en oversigt over MP s sorte virksomheder. Her er et uddrag: Anglo American Plc. Verdens næststørste mineselskab er gennem datterselskabet AngloGold Ashanti anklaget for medvirken til krænkelse af menneskerettigheder i Colombia, Filippinerne, Ghana, Mali, Congo DRC og Sydafrika. Anglo American Plc. er sortlistet af norske Statens Pensjonsfond og af danske PenSam. Magistrenes Pensionskasse har aktier i Anglo American Plc. for 27 mio. kr. Chevron Det amerikanske olieselskab Chevron samarbejder ligesom som franske Total med militærdiktaturet i Burma omkring udvinding af gas. Chevron er sortlistet af norske Statens pensjonsfond og Kommunal Landspensjonskasse. ATP solgte oktober sidste år Chevron-aktier til en værdi af 159 mio. kr. Magistrenes Pensionskasse har aktier i Chevron for 50 mio. kr. Exxon Mobil Er du medlem af Magistrenes Pensionskasse, ejer du aktier i det amerikanske olieselskab Occidental Petroleum Corp. Virksomheden er sortlistet af danske PenSam for brud på FN s menneskerettigheder. Occidental har siden begyndelsen af 1970 erne dumpet 9 millioner tønder giftigt affald i floder og vandløb i den peruvianske del Amazonas. Exxon Mobil Corp. er verdens største olieselskab. Exxon er i søgelyset for brud på FN s menneskerettigheder, brud på FN s konvention om biologisk diversitet og for brud på Kyoto-protokollen vedrørende drivhusgasser. Exxon Mobil er sortlistet af norske Kommunal Landspensjonskasse og af danske PenSam. Magistrenes Pensionskasse har aktier i Exxon Mobil for 50 mio. kr. Honeywell International Det virker ikke seriøst. Hvis man har en globalt diversificeret portefølje, ligger størstedelen af de etiske problemer netop i emerging markets. Hvis man undtager emerging markets fra etisk screening, så gør man ikke en helhjertet indsats, siger Vallentin, der forsker i etik, pensionsselskaber og offentlighed. Han mener, at Magistrenes Pensionskasse bør tage ansvar for sine etiske retningslinjer. Screening fritager ikke en ledelse for ansvar. Har man etiske retningslinjer, må man gøre en indsats for at skaffe sig de nødvendige informationer. Ellers betyder en etisk investeringsprofil jo ikke rigtig noget, siger Steen Vallentin. Honeywell International er involveret i udvikling af atomvåben gennem Honeywell Technology Solutions Inc. Honeywell International er sortlistet af norske Statens pensjonsfond og Kommunal Landspensjonskasse og af PenSam. Magistrenes Pensionskasse har aktier i Honeywell International for 20 mio. kr. Toyota Motor Toyota Motor kritiseres af FN s organisation ILO for at forhindre arbejderes organisering. Senest er 227 medarbejdere blevet sagt op på Filippinerne efter et forsøg på at danne fagforening. Toyota Motor er sortlistet af Kommunal Landspensjonskasse. Magistrenes Pensionskasse har aktier i Toyota Motor for 27 mio. kr. 29

31 forskerpriser udløser krav om handling SF kræver nu handling af videnskabsminister Helge Sander for at få rettet op på skæv kønsprofil i dansk forskning. tefo Poul Nissen eli. teforsker 2008 Ole Sigmund eli af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Svar skuffer 30 Kræver handling Jonas Dahl vil nu forfølge sagen om dansk forsknings skæve kønsprofil. Jeg bede ministeren redegøre for, hvilke tiltag han nu vil i gangsætte, og hvis ikke dette giver resultat, må vi forsøge at samle partierne i Folketinget om at igangsætte sådanne initiativer uden om regeringen, siger Jonas Dahl. Også i DM efterlyser man konkret handling fra videnskabsminister Helge Sander. Helge Sander bør komme i gang med at sikre flere kvindelige ansatte på universiteterne. Det kræver, at der er stillinger at søge for kvinderne, det vil sige, at der også er stillinger inden for de vidensfelter og interesseområder, hvor kvinderne er stærke, siger Charlotte Palludan, der er koordinator for DM s netværk for ligestilling. Hun tilføjer: Det kræver ikke mindst, at arbejdsvilkårene i forskerverdenen er attraktive og til at overleve i. Konstante udskillelsesløb og overarbejde er ikke fremmende. DM vil meget gerne bidrage med den viden og de konkrete løsningsforslag, som ministeren åbenlyst ikke er i besiddelse af, da han jo er enig i, at der skal gøres noget. Claus Hviid Chr. eliteforsker 2007 Søren Nielsen Foto: AU -fo to I sit svar til SF s Jonas Dahl fremhæver videnskabsminister Helge Sander, at priserne tildeles efter fagkyndig vurdering, og at udfordringen består i at få flere kvinder til at vælge en forskerkarriere. Det svar er Jonas Dahl ikke tilfreds med: Svaret viser tydeligt, at regeringen på ingen måde vil prioritere øget ligestilling inden for forsknings- og universitetsområdet, og det skuffer mig. Jeg glæder mig imidlertid over, at Helge Sander dog er enig i, at en af de helt store udfordringer på forskningsområdet er at sikre flere kvinder i forskningen. Men når ministeren er enig i det, så undrer det mig, at ministeren ikke har taget tiltag til at gøre noget. Ministeren har nu i over 6 år siddet på posten og dermed haft ansvaret, derfor er det bare ikke godt nok, at ministeren nøjes med at konstatere Vi skal arbejde på at finde gode svar. Ministeren bør handle og sikre kvinder bedre vilkår og flere muligheder inden for forskningssektoren. Vi har en kønsmæssig ulighed på forskningsområdet, og det skal der altså handles på, siger Jonas Dahl. Foto: AU -fo to Videnskabsminister Helge Sander (V) vil nu blive bedt om at redegøre for, hvordan han helt konkret vil sikre ligestilling mellem kvinder og mænd i dansk forskning. Kravet vil blive rejst af Jonas Dahl, der er medlem af Folketinget for SF. Han havde i første omgang stillet Helge Sander et 20-spørgsmål i forlængelse af Magisterbladets omtale af en skæv kønsprofil i Sanders egne forskerpriser. For andet år i træk er modtagerne af EliteForsk-priser udelukkende mandlige, dygtige forskere. Sidste år gik fem ud af fem store EliteForsk-priser til mænd. I år var det 12 ud af 12 priser, der tilfaldt internationalt anerkendte, mandlige forskere. Klaus Mølmer 07 eliteforsker 20 Morten Ben Jens Hjorth elitefo rsker Leif Øs

32 TO Foto: PO LFO Foto: AU -fo to Rasmus Nielsen der Helge San Sådan svarede. eliteforsker 2007!! TO Foto: PO LFO TO Foto: PO LFO sen eliteforsker sen eliteforsker '2$671(8( (/&$+.'&1$&(.)($ "(*2(3,+"-1"#2$ 1*2! #* &0(%./ (B::D( '(+",&#$!"#"$%&'&#()* &#(B:C()&/'3.' 9:;($%"11&%(.)(<*! ;( 6*#')&!)7()*.! 845'2$671(8(9: )$)*!3$#()4+*'5 *.!'+%!%1&!2// )(!<!7+*!1&/)(! 0$) )/!!*) +, /) )*; %! +,.!+ )*! #&/!+,)*,)-) /.!&:*!#&0)&!5,! 8& "#$!%#&#'()*)& #() $!%!!)$ (!(# )*' 9) &/ )*' &/!#!>?1!'5*8// '#0!(#$!1(!(*8/)!# 2/)$255)&/)!)*! &)(!5,1$#7#=)*)! 2& *!5 ;1!<! 85 :*!#!(*!!!!!! )*. +#! ()( ( #,)*'# 8+.' "#$!%&'()*(!"+ +6'$10.!;,+*!2& &(! D) &C /!:!51,) (1$ )*! 1&!'5 )(! )&! $:! *#'! *)' C6!7+ '5 1& +* *!5 )4!17!3$#( '! 5'+%;)/) (!+#,'$%-./! A/%B&(&#&0)& "#$#%&'(#'&!)* #)!4+*'5&#&0'*:/ )$$)*!6*#,1()!,#* #/1()*!17!F)(!4* 0'#&'(#(2(#+&)*!!3,4#-1#$2! $!%+/(10)! ')5(+*7+*'5&#& 51!7+*)'$:)/)!51&/ 0'-$*1*2#!*2 *!' /) /) )'! *.! %% 1() /B!D) )!51&/#/ /#/1()*E!F)*)7()* $$#&0!+%!;,#$5,(&-.*-&!/0! 170#,)*!)&!#&/'(# 75!3! D)'(9*)$').!'+%!! 1"2+!34'&56* #0E 00;"!;<++! E!7)D*21*!KLLM! :*)('!6*#')*!17!% IJ 8&9&%:5! 17!!H! &*E )(! )*D$1/ 000"!0>+1!! 1*(#5)$!#!G10#'( +*)'$:)(!7#*)! 8&9&%*=! *!17!/)&!&8,&()! *!,)/!/)(()!:*'!6*#'2//)$#&0!7 7C)D7C)$-E! )5'!5,#&/)*!+0!?+%!/)(!7*)%0: /) (!' ;)?@A:BC! $:) +% *)' *5' 7+!,# )*! +0!,1*!/ +&)*! G$7C)$-E! *.!+0!7+**#0)!:* ;1,/)!#&'(#(2(# 17!7+*)'$:)/)! F&CBC&-! GG #') )(!!6* )$( 9, #!7 #$!' )(! /!( ()* 8& ')& +!>/+#! ()*.!'+%!-)0! 5,#&/)*!+0!KN!% )*!':$)/)'!*)6*8!$#' HIJ@5($! 12# )*! 0) #&/ )$# P, &/ *E! )!) #')!6* /!6:!/ HO!%8&/!(#$!7)%!;1*!/)',8**)!#55)!,8*)(!%)!!/) +0011/! 51&/#/1()*.!%)& &#&0'*:/E! K*.B5($! +#@!F)(!4*#)!4+*'5 ;;0! ;1*!%+/(10)(!7*1!5B&.!&:*!/)(!)*! L:E!5($! /;+!)( ')* /) 0+!(#$ $)*&) 1N1!! )%!-)0!'51$!2/C!(1$)!+%.!1(!*)0 KM-&! 1&!;, &!5 B*. %1 170 ).! )*! 55.!/ *!# &0 Q)0!%)&)*!/)*7+ 059&/#0!,2*/)*#! '$10!+0!)&!*)&!71 )(!;)$(!:D)&(!+6 C '5 +* #!7 )*! #&0 /)$)!6*#')*!(#$E! */*!;)$(!'(+*)!2/7+ #)C!!D)*B*)*!)&!17!/)!)&!7+*'5)*51**.!1(!'6B*0'%:$)( /)*!(#$!1(!,8$0) :!1(! F)*#%+/!(*+*!-)0 &$#0!;,+*/1&!,#!7:*!7$)*)!5,#&!'51$!1*D)-/)!6 "# *E! &() 1$) 1, )*( '5 R!& &#&0',)*/)&)& '(;+$/)*!1$$)!7+* #!2/,#5$)*!+0!71 *).!+0!;,+*/1&!, %:$E!! 0' B*!'6!/) 6: 7#&/)!0+/)!',1*! teforsker Dan Zahavi eli Bo Thamdrup. eliteforsker 2008! Foto: AU -fo to aard eliteforsker ks eliteforsker Vincent F. Hendric

33 debat _ Sidste frist for debatindlæg til nr. 6 er mandag den 19. marts kl. 10. Et debat indlæg kan sendes med post eller magisterbladet@dm.dk. Debatindlæg må ikke være på over ca tegn inklusive mellemrum. Er et debat indlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktionen. Håndskrevne indlæg optages ikke. Længere indlæg i form af faglige kommentarer eller kronikker bringes efter aftale med redaktøren. Dårlig journalistik i Magisterbladet I Artiklen om MA s vejledning i Magisterbladet nr. 3/2008 var præget af en noget unuanceret tilgang til sit emne. Benchmarkingrapporten 2007 (der udkom sidste år) viser, at MA s medlemmer er de a-kassemedlemmer, der er mindst tilfredse med CV-samtalerne. For Magisterbladet betyder det, at man ikke skal regne med at få hjælp til sin jobsøgning i MA. At man simpelthen får dårlig vejledning i MA. Hvis Magisterbladet havde valgt at gå bare en lille smule bag om resultatet, ville man have opdaget, at der ikke nødvendigvis kan trækkes en lige linje mellem tilfredshed og kvalitet. Der kan være flere forklaringer end dårlig kvalitet bag resultatet. MA s medlemmers høje ledighedsprocent og dermed dårligere mulighed for at gå direkte ud i drømmejobbet er en af dem. MA er og har igennem lang tid været den a-kasse i Danmark, der har den højeste ledighedsprocent. Vi kan ikke trylle relevante job frem til alle vores ledige medlemmer, hvor gerne vi end vil. Det er derfor forståeligt nok, hvis en akademiker med et smalt jobmarked ikke føler sig tilfreds i en situation, hvor a-kassen ikke kan henvise hende til et relevant job, men måske ligefrem må vejlede hende til at søge uden for sit eget fagområde. Sammenlignet med den tilfredshed, et medlem af en LO-kasse føler, når a-kassen med et par telefonopringninger kan vejlede vedkommende direkte ud til et relevant job. Det betyder ikke, at vejledningen er dårligere. Hvis man skal kunne sammenligne noget som helst herunder vejledning må forudsætningerne være ens. Denne elementære betingelse er ikke opfyldt i dette tilfælde. En anden forklaring kan være, at akademikere generelt forventer mere end LO-medlemmer også af deres a-kasse. Heller ikke Ingeniørerne A-kasse og Akademikernes A-kasse fik således et godt resultat på tilfredshed med CV-samtalen. Der er ikke noget at sige til, at vores ledige medlemmer er utilfredse med deres situation. Det er vi også. Og i MA vil vi gøre vores alleryderste for at hjælpe vores medlemmer tættere på arbejdsmarkedet. Vi er glade for vores kritiske medlemmer de holder os nemlig på tæerne. Vi lytter til dem og justerer løbende konceptet ud fra de tilbagemeldinger, vi får. Et af resultaterne fra benchmarkingundersøgelsen, MA har skrevet sig bag øret, er, at medlemmerne ikke fandt, de fik tilstrækkeligt indblik i deres jobmuligheder ved CV-samtalen. Veluddannede mennesker går selvfølgelig selv i gang med at indsamle viden om deres jobmarked, når de bliver ledige. Og det kan være forklaringen. Det, vi yderligere kan gøre i a-kassen, er at pege på utraditionelle veje til drømmejobbet. Pege på arbejdsområder og arbejdspladser, den ledige ikke selv havde tænkt på. Vi kan også gøre mere for at formidle kontakter mellem erhvervslivet og de ledige magistre. Det skal vi gøre meget mere fremover. 32 MA afholder løbende fokusgrupper og spørger vores medlemmer, hvad de har brug for og ønsker af os som a-kasse. Vi kan desværre kun i mindre omfang skaffe dem job direkte. Men vi kan vejlede og hjælpe dem med den konkrete jobsøgning. Magisterbladet påstår i øvrigt også, at medlemmerne er utilfredse med MA s konkrete hjælp til jobansøgningen. Det er medlemmerne bare slet ikke blevet spurgt om! Og har derfor heller ikke udtalt sig om. Bente Balling, direktør, MA Svar Kære Bente Balling Du kritiserer, at jeg i en overskrift i Magisterbladet kalder MA s vejledning for dårlig. Anledningen er en ny undersøgelse af a-kassernes service, hvor MA klarer sig skidt. Undersøgelsen viser blandt andet, at MA blandt alle a-kasser har den laveste andel af medlemmer, der ved CV- og rådighedssamtalen fik indblik i deres jobmuligheder, og den næstlaveste andel af medlemmer, der fik viden om, hvor de kunne få hjælp til deres jobsøgning (det sidste har jeg forvekslet med konkret hjælp til jobansøgningen, hvilket jeg selvfølgelig beklager). Når det gælder brugbarheden af de råd og oplysninger, man har fået, ligger MA også i bund. Resultaterne skal ses på baggrund af, at MA i 2006 valgte en offensiv strategi, hvor ledige netop i forbindelse med CV- og rådighedssamtaler blev tilbudt individuel jobvejledning ud over lovens krav. Når medlemmerne nu fortæller, at vejledningen ikke har givet dem særlig meget indblik i deres jobmuligheder, kan man vel vanskeligt betegne strategien som en succes. MA-medlemmer har, skriver du, højere forventninger til deres a-kasse end LO-medlemmer, og derfor, forstår man, skal det dårlige resultat tages med forbehold. Men sjovt nok viser undersøgelsen, at MA s medlemmer faktisk har noget nær de laveste forventninger til deres a-kasse. Thomas Bøttcher, journalist, Magisterbladet Dårlig journalistik i Magisterbladet II I Magisterbladet nr. 4/2008, som udkom 29. februar, stod MA endnu en gang for skud. Også denne gang var det Per Clausen, som selv sidder i MA s bestyrelse, der fyrede salven af. Denne gang bebrejdes MA, og måske især jeg som formand, at MA ikke har givet udtryk for kritik af det nye krav om, at ledige skal søge fire job om ugen. Det er ikke rigtigt. MA er medlem af både Akademikernes Centralorganisation og af a-kassernes egen brancheforening, AK-Samvirke, og vi har via disse kanaler givet klart udtryk for vores kritik. Den 21. februar lagde MA ydermere en pressemeddelelse på

34 hjemmesiden, hvor jeg tog afstand fra det nye krav. Pressemeddelelsen havde overskriften Rigidt og dårligt gennemtænkt krav om fire jobansøgninger om ugen. Man kan selvfølgelig altid diskutere timingen. Gøres der nok, og sker det hurtigt nok? Men man må også stille sig det spørgsmål, hvorfor i alverden Magisterbladet ikke bare løftede knoglen og ringede direkte til mig eller til MA s sekretariat for at høre, om der skulle være en pressemeddelelse eller andet på vej? Havde Magisterbladet gjort det, inden artiklen blev skudt af sted til tryk, ville man have fået at vide, at pressemeddelelsen var lige på trapperne. Samme svar ville Per Clausen have fået, hvis han havde kontaktet os. Desværre er dette kun alt for betegnende for både Per Clausens og Magisterbladets indstilling til MA. Henning Kjær Pedersen, bestyrelsesformand, MA Svar Kære Henning Kjær Pedersen Magisterbladet har ikke nogen fastlagt forhåndsindstilling til MA. På medlemmernes vegne forholder vi os kritisk til relevante institutioners herunder MA forvaltning af love, regler m.v. I det aktuelle tilfælde til kravet om fire jobansøgninger om ugen. Vi ringede naturligvis til MA for at få at vide, hvordan MA forholdt sig til det nye krav. Vi blev af din direktør, Bente Balling, henvist til Marianne Rossander, afdelingschef i MAJob. Hun udtrykte ingen kritisk afstandtagen til kravet, men udtalte sig som citeret i artiklen Samtalefabrik bliver papirfabrik i Magisterbladet nr. 4/2008. (Hun godkendte selv citaterne, inden bladet gik i trykken). Derudover spurgte vi hende, hvorfor MA ikke havde lagt undtagelserne fra kravet om de fire ansøgninger om ugen ud på nettet til orientering for MA s medlemmer. Dertil svarede hun: Det er vores erfaring, at hvis medlemmerne overhovedet kan finde huller, så er det dem, de læser. Også dette citat fik hun til godkendelse, men torsdag den 21. februar, hvor bladet skulle gå i trykken, besluttede MA åbenbart alligevel at lade medlemmerne vide, at der var undtagelser fra reglen, hvorfor vi nåede at trække denne del af artiklen tilbage. Samme torsdag eftermiddag efter at Magisterbladet var trykt udsendte MA så en pressemeddelelse med overskriften Rigidt og dårligt gennemtænkt krav om fire jobansøgninger om ugen altså med en diametralt modsat holdning til kravet, end den MA (v. Marianne Rossander) havde godkendt samme torsdag formiddag. For mig at se er timingen, at MA i halen på Magisterbladets kritiske artikel vælger at ændre holdning og procedure i sagen om de fire jobansøgninger. Hvad angår undtagelserne fra kravet, nås det inden trykstart, men hvad angår selve kravet, nås det ikke. nyuddannet cand.mag., medlem af Dansk Magisterforening. Jeg har således fulgt fagforeningernes udvikling i de sidste 40 år. Men jeg må sige, at det har været en frustrerende oplevelse. I 2007 gik jeg ikke direkte fra studiet ud og fik et fuldtidsjob. Jeg havde løse timer og heldigvis for det, for derved har jeg nu opnået et job på 30 timer og kan slippe ud af a-kassens nedværdigende kontrol. Juhu for det! Ikke at a-kassen har bakket mig op i at have løse timer. De har gjort alt for, at det skulle være så surt som muligt, ja direkte frarådet det. 16 g-dage fik jeg hurtigt og ikke nok med det: Disse g-dage blev omregnet til mertimer. Og nej, jeg har ikke rejst krav til arbejdsgiveren om at betale mine g-dage. Havde jeg gjort det, var jeg ikke blevet tilbudt flere timer. Så ja, jeg ville hellere have arbejdet og så betale g-dagene selv. Derfor har jeg også beklaget mig over, at de er blevet omregnet til mertimer. Jeg bliver således trukket for de samme timer to gange. Hertil skal bemærkes, at min klage gik direkte i arkivet uden behandling, hvad jeg blev oplyst om, da jeg to og en halv uge senere rykkede for svar. I alt det virvar af regler så jeg med glæde på opfordringen til at hente vejledning i Dansk Magisterforening. En halvsides annonce i Magisterbladet med opfordringen: Ring til arbejdsmarkedskonsulenten! Men ak, der var ingen til stede, og ingen ringede tilbage. Reklame uden indhold! Master i Cross-Media Communication Informationsmøde om uddannelsen: 27. marts 2007 kl , lokale , Det Ny KUA, Amager Mere information: Mogens Tanggaard, redaktør, Magisterbladet Nu er det nok! Siden jeg som 18-årig i 1968 begyndte i mit første job, har jeg været medlem af en fagforening. Den faglige solidaritet er en naturlig del af min samfundsopfattelse, og derfor blev jeg i 2007, som K Ø B E N HAV N S U N I V E R S I T E T 33

35 Foreningen slutter åbenbart op om a-kassens holdning og adfærd over for os ledige. Det vil jeg ikke støtte mere. Mine få penge skal ikke gå til en fagforening, der støtter den holdning, de ansatte i a-kassen udøver over for arbejdsledige. Det er kontrol og kun kontrol, hvor jeg havde forventet kompetent hjælp og støtte til at finde et arbejde, som passer til min baggrund og uddannelse. Et historisk tilbageblik viser en udvikling, hvor de første fagforeninger var kamporganisationer helt frem til 70 ernes kamp for ligeløn, men så blev de tandløse administratorer, druknede i mødehysteriet og legede forvaltere af vores ferie med udlejning af sommerhuse. Nu er de så gået et skridt videre og har solgt deres sjæl til kontrol. Kontrol af de medlemmer, som er grundlaget for deres eksistens, udøvet på den mest nedværdigende og anklagende måde. Nu er det nok, jeg vil ikke være med mere! Og jeg håber snart, at mange andre vil følge mig, så vi kan lave en ny organisation, for solidaritet er et begreb, der er brug for igen. A-kassen må jeg forblive medlem af, da det er en forudsætning for at kunne indbetale bidrag til efterløn. Tro ikke, at det er en let beslutning. Det har taget mig lang tid og mange tanker at nå hertil, men samtaler med mange andre arbejdsløse medlemmer af Dansk Magisterforening har kun bestyrket mig heri. Modtag hermed min udmeldelse. Marianne Weigel Svar fra MA Kære Marianne Weigel Du har fuldstændig ret i, at reglerne om g-dage er urimelige. A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, har derfor også flere gange over en lang årrække forsøgt at formå beskæftigelsesministeren til at tage g-dagene op til overvejelse. Og MA har støttet aktivt op om disse initiativer. Foreløbig desværre uden held. Indtil reglerne bliver ændret, er MA derfor nødt til at følge dem og trække dig for g-dage. Også selv om du ikke får dem udbetalt. Sådan er reglerne. Det er vores erfaring, at medlemmer indimellem undlader at bede arbejdsgiver om betaling for de to første ledighedsdage (g-dage) netop af den grund, du angiver: af frygt for ikke at få mere arbejde hos den pågældende arbejdsgiver. Det forstår vi udmærket, og frygten er sikkert ofte velbegrundet. Imidlertid har din arbejdsgiver ifølge loven pligt til at udbetale dig penge for g-dage. Med andre ord er det desværre din arbejdsgiver og ikke MA der har snydt dig i denne sag. Vi vil gerne hjælpe dig med at få din arbejdsgiver til at betale godtgørelsen. Hvis din arbejdsgiver ikke betaler, efter at vi skriftligt har anmodet om det, udbetaler vi i stedet godtgørelsen til dig. Det er dog en forudsætning, at du i det tilfælde indbringer sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Vi er selvfølgelig kede af, at du opfatter MA som kontrol og kun kontrol. Men vi kan sådan set godt forstå det. De seneste år er den konstante strøm af regelstramninger og kontrolkrav intensiveret voldsomt. Som statsanerkendt a-kasse, der udbetaler statens penge, har vi 34 imidlertid intet andet valg end at følge spillereglerne. Reglerne er rigide, og det kan desværre føre til den fejlslutning, at det er MA, der er rigid. MA ser det fortsat som sine vigtigste opgaver at rådgive vores ledige medlemmer inden for den gældende lovgivning og at hjælpe medlemmerne i deres bestræbelser på at finde relevant arbejde. Det er det, vi allerhelst vil bruge vores arbejdstid på. Ikke kontrol. Til sidst vil jeg ønske dig tillykke med dit job og held og lykke fremover. Hvis du ved en senere lejlighed skulle få brug for vores hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os. Bente Balling, direktør, MA Svar fra DM Kære Marianne Weigel Tak for dit indlæg, som naturligvis giver anledning til selvransagelse og fokus på, om DM (Dansk Magisterforening) gør tilstrækkeligt meget for sine ledige medlemmer. Du må dog ikke være i tvivl om, at DM faktisk gør opmærksom på de mange helt urimelige og uacceptable vilkår, som ledige i dag er undergivet. DM kan nemlig på ingen måde acceptere den hetz, mange ledige er udsat for, og den politiske grundtone, der desværre er fremherskende for øjeblikket over for ledige. Indledningsvis skal jeg dog beklage, at du ikke kom i kontakt med den pågældende medarbejder fra DM, da du havde brug for det. Det er da heller ikke sædvanlig procedure, men det må skyldes et sammenfald af uheldige omstændigheder. DM har netop indført ordningen arbejdsmarkedskonsulent, da vi er enige med dig i, at der er brug for en både faglig og moralsk bistand til de af vores ledige medlemmer, som er kommet i klemme i dagpengesystemet hos Magistrenes A-kasse (MA). Jeg er oprigtig ked af, at du ønsker at melde dig ud af DM, og jeg er særligt ked af det, da jeg kan se, at dine bevæggrunde skyldes dårlige oplevelser med MA. Jeg er dog nødt til i den sammenhæng at fremhæve, at DM og MA er to selvstændige foreninger med hvert deres formål, selv om der selvsagt er nogle fælles berøringsflader og interesseområder. MA s hovedopgave er at udbetale dagpenge, efterløn m.v., sikre at deres medlemmer står til rådighed for arbejdsmarkedet samt administrere den store lovjungle, der hersker inden for a-kasseområdet. DM s hovedopgave er derimod at varetages vores medlemmers kollektive og individuelle interesser i forhold til løn- og ansættelsesvilkår i bred forstand. Det vil sige, at DM bl.a. forhandler kollektive overenskomster, individuelle ansættelses- og fratrædelsesvilkår, tilbyder karriere- og kompetencesamtaler samt udbyder relevant efteruddannelse. Derudover er det også DM s formål at varetage de overordnede interesser for vores medlemmer inden for fx arbejdsmiljø, beskæftigelsesmuligheder, ligestilling m.v. DM har derved ikke mulighed for direkte at blande sig i MA s administration af a-kassereglerne, da DM og MA således har hver deres arbejdsopgaver og formål. Det er DM s opfattelse, at MA administrerer a-kassereglerne noget nidkært, og vi får desværre jævnligt henvendelser fra medlemmer, der klager over uforståelige afgørelser i a-kassen, og vi ser også stadig udmeldelser af DM begrundet i MA s sagsbehandling. Ansvaret for de

36 urimelige, absurde og direkte nedværdigende tvangsforanstaltninger, som vores ledige medlemmer udsættes for, ligger naturligvis i regeringens arbejdsmarkedsreformer og a-kassernes administration heraf. Når det så er sagt, skal der på ingen måde herske tvivl om, at vi i DM prioriterer de lediges vilkår meget højt. DM arbejder derfor dagligt og politisk på at sættes fokus på de mange urimelige velfærdsforringelser, især på dagpengeområdet. DM deltager aktivt i debatten i medierne om de lediges vilkår og tager løbende til genmæle i medierne, hver gang der er kommet nye krav om stramninger i dagpengesystemet og krav om, at ledige akademikere skal sættes i arbejde som avisbude, chauffører eller lignende. Vi har sådan cirka hver anden måned et indlæg i pressen om mangel på arbejdskraft inden for visse brancher og de urimelige krav om sanktioner over for vores ledige medlemmer. Det er DM s holdning, at vores medlemmer skal udnytte de kompetencer og kvalifikationer, som de har brugt mange år på at erhverve. DM har i debatten flere gange præciseret, at det fælles formål med at få mest muligt ud af samfundets investering i uddannelse først og fremmest opnås ved, at ledige akademikere søger job, der matcher deres kvalifikationer, og at den populistiske og anti-elitære hetz mod ledige akademikere er både uacceptabel og kontraproduktiv. Bag facaderne arbejder DM via lobbyvirksomhed både i forhold til politikere på Christiansborg og på lokalt plan i forhold til de Regionale Beskæftigelsesråd om at sætte lediges vilkår på dagordenen. Derudover arbejder DM både alene og i samarbejde med andre AC-organisationer om en række projekter med henblik på at markedsføre de kompetencer og den merværdi, som magistre kan tilføre de danske arbejdsgivere, ligesom DM deltager aktivt i en række aktiviteter og projekter, der skal understøtte det virksomhedsopsøgende arbejde for at skabe flere og bedre arbejdspladser til gavn for vore ledige medlemmer. Jeg håber, at du hermed kan se, at DM faktisk prioriterer og prøver at gøre en indsats for vores ledige medlemmer, og at du på den baggrund vil genoverveje dit medlemskab af DM. er lektor og jeg tjener (efter 25 år) kr. om måneden. Men det ser jeg aldrig artikler om. I Magisterbladet er der et lille tillæg en gang imellem Seminariebladet. Så Magisterforeningen er vel også for mig og de andre seminarielektorer. Men når jeg læser resten af bladet, og især artikler om løn og ansættelsesforhold, føler jeg mig i den grad overset og som en del af magisterproletariatet, at jeg slet ikke har lyst til at blive mindet om det ved læsning af mit medlemsblad. Hvornår synes Magisterforeningen at der skal kæmpes for de virkelig lavtlønnede medlemmer? Karsten Holm, cand.psych. lektor Svar Kære Karsten Holm Jeg kan godt forstå din ærgrelse over ikke at kunne genkende din egen situation i Magisterbladet. Det er en fejl, at lektor tilsyneladende bliver synonymt med universitetsforsker, for vi har mange andre lektorer i DM lektorer, der er dårligere lønnede end den gennemsnitlige universitetslektor. Det har vi nok været for dårlige til at gøre opmærksom på, når vi har kommenteret overenskomstkravene. Master i evaluering Ingrid Stage, formand, DM Mig og magisterforeningen Jeg er lektor. Jeg er fastansat på fuld tid, og det har jeg været i snart 25 år. Jeg er også medlem af Magisterforeningen, men det tror jeg egentlig ikke, den ved. I Magisterbladet nr. 2/2008 er der en artikel: Kamp om løn til lektorer. Det var da dejligt, tænker jeg _ og på tide, at Magisterforeningen får øjnene op for dens lavtlønnede medlemmer. Men det er slet ikke os, artiklen handler om. Citatet vedrørende den lavtlønnede lektor lyder: Lektoren tjener omkring kr. om måneden. For nogle måneder siden var der en lignende artikel i Magisterbladet. Den handlede også om den stakkels lavtlønsgruppe, der kun tjener kr. om måneden. Og det får mig til at tvivle på, om Magisterforeningen ved, at jeg er medlem og betaler kontingent jeg og mange andre, der er ansat på et pædagogseminarium. Jeg er akademiker, jeg Med en master i evaluering bliver du i stand til at analysere en evalueringssituation samt tilrettelægge og gennemføre en evaluering med henblik på kvalificeret anvendelse. Du lærer også at kaste et systematisk og kritisk blik på evaluering. Adgangskravet er en universitetsuddannelse eller en professionsbachelor som f.eks. lærer. Vi holder informationsmøde den 25. marts. Søg nu eller senest den 1. maj. Vi starter den 29. august. Kontakt mastersekretariatet ved Institut for Statskundskab på tlf , evaluering@sam.sdu.dk eller gå ind på 35

37 (Seminariebladets indhold bestemmes dog suverænt af CVU-landsklubben. Det har jeg derfor ingen bemærkninger til). Men fraværet af omtale i fagbladet er til gengæld ikke udtryk for, at DM glemmer CVU-lektorernes berettigede lønkrav. Det vil du også kunne se på resultatet af overenskomstforhandlingerne. Forhøjelse af lektortillægget på MVU-området var faktisk det, jeg pressede allermest på for lige til allersidste sekund af de statslige forhandlinger. Det var en svær opgave, fordi Finansministeriet ønskede mere fleksible arbejdstidsnormer, altså årsnorm på MVU-området. Til det sidste forsøgte de at få denne indrømmelse som forudsætning for en forhøjelse af lektortillæg og adjunkttillæg. Det lykkedes at få forhøjet lektortillægget med kr. årligt fra de nuværende til kr. Men vi kunne ikke komme videre med adjunkttillæg eller udbredelse af det centralt aftalte funktionstillæg. Det var vores vurdering, at afvisningen af årsnormen var højeste prioritet. Jeg beklager, at vi ikke kom længere. Jeg havde selv som højeste prioritet enten at få lektortillægget på de betragteligt op (med delvis modregning i funktionstillæg og dermed større lighed mellem pædagogseminarierne og de øvrige seminarier) eller funktionstillægget udbredt også til pædagogseminarierne. Det lykkedes delvist med hensyn til lektortillægget. Men centralt aftalte funktionstillæg er Finansministeriet stærke modstandere af, og en yderligere udbredelse var de 100 % imod. Jeg kan dog forsikre dig om, at DM har kæmpet din og kollegernes sag, og det har givet sig udslag i, at seminarielærerne har fået mere end den forholdsmæssige del af AC-puljen beregnet efter antallet af ansatte på de forskellige områder. Det er alene DM, der i AC har kæmpet den kamp. Når denne overenskomst er på plads, er det på tide at forberede den næste. Her skal vi være meget opmærksomme på at synliggøre de områder, der har et urimeligt lavt lektortillæg. Det gælder også andre områder end pædagogseminarierne. Det er jeg sikker på, Magisterbladet vil deltage i. For det er primært gennem arbejdet mellem overenskomstfornyelserne, at fundamentet for et gennembrud lægges. Ingrid Stage, formand, DM Kreativ bogføring Magisterbladets journalist Lisbeth Ammitzbøll påstår frimodigt eller helt uvidende om de faktiske forhold for en lektor som undertegnede (Magisterbladet nr. 2/2008), at min samlede løn ligger på omkring kr. om måneden. Undertegnede har været ansat på Københavns Universitet i 40 år på fuld tid uden orlov af nogen art. Det eneste tillæg, jeg har fået i alle disse år, er adjunkt-/lektortillæg, selv om jeg er mag.lic. et dr.scient. på Niels Bohr Institutet. Min sidste lønseddel fra januar oplyser følgende ordret gengivet: Løn, ,08 kr., 16,8 % pensionsbidrag 5.823,58 kr. (hvoraf jeg selv betaler 1/3) samt adjunkt-/lektortillæg 6.122,98 kr. Kære Lisbeth. Kan du ikke lige addere disse 3 beløb for mig for siden at fortælle mig og læserne, hvordan du når frem til kr. i månedsløn. På forhånd tak herfra, fordi jeg holder meget af kreativ bogføring og talmanipulation. Niels Kristian Højerslev 36 Svar Kære Niels Kristian Højerslev Du har ret i, at min formulering kunne være mere præcis. Jeg skrev I dag tjener en 48-årig lektor med lektortillæg omkring kroner. En rigtigere formulering havde været: I dag tjener en 48-årig lektor, der er ansat på ny løn på AC-overenskomst på en arbejdsplads under Videnskabsministeriet herunder universiteter, i gennemsnit kroner om måneden inklusive pension, lektortillæg, øvrige tillæg samt variable ydelser. Tallet kroner stammer fra Statens Forhandlingsdatabase under Finansministeriet. Det inkluderer ud over basisløn, lektortillæg og pension også engangsvederlag, funktionstillæg, feriepenge ved fratræden osv. Lisbeth Ammitzbøll, journalist, Magisterbladet Godt til grin Jeg blev chokeret og godt sur over at læse artiklerne i Magisterbladet nr. 4/2008 om MP Pensions investeringer. Hvis artiklens påstande holder stik, har MP Pension slet ikke i tilstrækkelig grad styr på sine investeringer. Hvad er etiske retningslinjer værd, når de fx ikke gælder for lande uden for OECD? Niels Erik Eberhards (bort)forklaringer giver ikke et tilfredsstillende svar. Jeg sidder tilbage med følelsen af at være godt til grin: Med den ene hånd betaler jeg håndøre til fx Amnesty, med den anden støtter jeg Burmas diktatur... Elisabeth Jessen Kommunikationskoks I Magisterbladet nr. 1/2008 har DM-tillidsrepræsentant Jens Peter Thomsen på vegne af en gruppe universitetsansatte enkeltmedlemmer af MP Pension et indlæg om pensionsafkastet hos MP Pension ( Er pensionskronerne velforvaltede i MP Pension? ) efterfulgt af en respons fra MP Pensions formand, Jytte Freisleben. I sit svar oplyser Jytte Freisleben, at eksisterende medlemmer i 2008 får tilbudt omvalg til den nye pensionsordning uden garantier med mulighed for at skræddersy deres pensionsordninger med rate- og kapitalpension, fleksibel invalidedækning m.m. Og hun tilføjer: Læs mere på hvor der ligger en uddybende redegørelse. Men trods ihærdig søgen på websiden finder man ikke en sådan redegørelse for omvalg. I pensionskassens svar på en mailforespørgsel oplyser direktør Niels Erik Eberhard, at redegørelsen først vil foreligge senere på året, når omvalg gennemføres. Forhåbentlig er der blot tale om en smutter. Ellers virker det en anelse besynderligt, at formanden henviser medlemmerne til ikkeeksisterende information. L.D., medlem af MP Pension (L.D. ønsker at være anonym. Redaktionen ved, hvem L.D. er)

38 Berettiget kritik af MP Pension Under overskriften Ros til MP Pension i Magisterbladet nr. 2/2008 anbefaler Flemming Nielson på baggrund af de senere års resultater, at bestyrelsen gør sig mere seriøse overvejelser om en professionalisering af MP Pension. Vi skal ikke lægge skjul på, at vi finder kritikken af MP Pensions resultater berettiget og ikke kan sidde den overhørig. Derfor har vi også inden for de seneste år truffet to væsentlige strategiske beslutninger: 1) Administrationsfællesskabet fra 1. januar 2008 med Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, og 2) Gennemførelsen af omvalgsprojektet senere i De to akademikerkasser, vi slår administrationen sammen med, har siden år 2000 haft særdeles gode erfaringer med effektiv administration af flere pensionskasser under samme tag. De er økonomisk veldrevne med langsigtede afkast i branchens absolutte top, og så repræsenterer de faggrupper, som DM altid har haft gode relationer til. Endelig var de to kasser de første blandt pensionskasserne til med stor medlemstilfredshed at gennemføre et omvalgsprojekt som det, MP Pension nu gennemfører. I forbindelse med det projekt og i andre sammenhænge er bestyrelsen også i højere grad begyndt at indhente ekstern ekspertise i form af notater og indlæg på bestyrelsesmøderne. Jytte Freisleben og Bjarne Andresen, formand og næstformand for MP Pension Uafhængig økonomisk rapport om omvalget i MP Pension Alle vi medlemmer af MP Pension får i efteråret 2008 et tilbud om at lægge vores pensionsordning om til en ny ordning. Tanken er, at hvis bare medlemmerne opgiver deres rentegarantier og visse andre garantier, så vil pensionskassen få nogle nye investeringsfriheder, hvorved den menes at kunne forbedre afkastet. Vi er nogle, som er noget skeptiske over for, om denne nye ordning nu også løser alle problemerne i MP. Derfor har jeg sammen med to andre medlemmer, Preben Spilling og Henning Sørensen, til generalforsamlingen 2008 den 21. april 2008 indsendt et forslag til behandling på mødet. Vi har foreslået, at der skal laves en uafhængig økonomisk rapport om omvalget, så alle medlemmer får et solidt grundlag at vælge ud fra. Og det er ikke, fordi jeg personligt overhovedet vil anbefale den ene eller anden ordning. Jeg har ikke overhovedet valgt, om jeg vil forblive i den gamle ordning, eller om jeg vil vælge mig over på den nye. Men jeg vil have et ordentligt grundlag at vælge ud fra. Det samme synes jeg, at alle andre medlemmer også skal have. På generalforsamlingen i 2007 præsenterede bestyrelsen nemlig nogle beregninger for den nye ordning og et dias, der viste, at stort set alle medlemmer ville få en langt større pension i den nye ordning. Den største stigning på 135 % fik en 35-årig, som i den gamle ordning ville få kroner i pension, medens han tilsyneladende ville få kroner efter et omvalg. Dette dias skabte noget røre, for hvordan kunne der pludselig være så mange penge i pensionskassen, at vi alle kunne få langt højere pensioner? Disse penge er da heller ikke til stede, men dem agter MP Pension at tjene i årene fremover gennem et højere afkast. Men der er selvfølgelig ingen garanti for, at den forudsatte højere indtjening kan holdes, så det er mest varm luft. Og det paradoksale er, at hvis det går, som bestyrelsen forventer, og MP Pension virkelig holder en kontorente på 4,25 %, så vil det 35-årige medlem få stort set det samme i pension, uanset om han/hun bliver i den gamle eller vælger om til den nye ordning. Den eneste forskel er, om MP Pension nu også er bedre til at tjene penge, som bestyrelsen siger, hvis alle vælger om. Dette er et spørgsmål om tro, og denne tro kan man bedre vurdere på grundlag af en uafhængig økonomisk rapport. Man skal også være opmærksom på, at selvom man ikke vælger om, men blot bevarer den gamle ordning, så påvirkes ens pension alligevel, idet den belastes med nogle nye omkostninger, og i den gamle ordning får man ikke adgang til en række nye valgmuligheder omkring ens pensionsordning. Så der lægges et markant pres på medlemmerne for at vælge sig over på den nye ordning. Så man kan altså ikke bare vælge at sidde passivt tilbagelænet og tro, at man har det, man har. Da MP Pension normalt først sender papirerne omkring generalforsamlingen ud i allersidste øjeblik, og da vi gerne vil stimulere en debat om vores forslag, så er hele forslaget lagt ud på www. kalsen.dk under linket Pensionsdebat, hvor det kan downloades. Vi håber, at rigtig mange vil komme med deres mening om det, som en kommentar på websiden eller en til os forslagsstillere. Kun ved en god demokratisk debat kan vi bevare en solidarisk, demokratisk og fornuftig pensionskasse med solide pensioner til os alle. Lars Kalsen Professionshøjskolerne skal udvikle de kommunale velfærdsydelser I kommunerne er vi optaget af, at de nye professionshøjskoler (University Colleges) kommer godt fra start. Det skyldes, at professionshøjskolerne i høj grad bidrager til at uddanne kommunernes medarbejdere og på den må direkte og indirekte får indflydelse på løsningen af fremtidens velfærdsopgaver i kommunerne. Samtidig er det kommunernes forventning, at de nye professionshøjskoler vil medvirke til at samle og videreformidle ny viden til den kommunale sektor, hvorfor Børne- og Kulturchefforeningen har bakket op omkring tanken med professionshøjskoler gennem hele lovgivningsprocessen. For at understøtte udviklingen af nye og tidssvarende velfærdsydelser er der nemlig behov for uddannelser, der spiller sammen med udviklingen i den offentlige sektor. Vi får brug for 37

39 sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, lærere, ingeniører og pædagoger, der kan deres metier i praksis, og som er stolte af deres fag. Professionshøjskolerne skal i lighed med universiteter og andre vidensmiljøer spille aktivt sammen med de enkelte lokalområder. Kommunerne og de nye regionale vækstfora bør indgå partnerskabsaftaler med professionshøjskolerne, så deres viden kommer til at virke i den offentlige sektor, og højskolernes grund-, efter- og videreuddannelser bliver en del af regionens erhvervs- og arbejdsmarkedsstrategi. For at bidrage til denne udvikling er det vigtigt, at der etableres videnscentre i tilknytning til professionshøjskolerne. Forudsætninger for, at professionshøjskolerne kan magte denne opgave, er, at regeringen gennem den økonomi, der tildeles professionshøjskolerne, sikrer dels den løbende udvikling af uddannelsesstederne og uddannelserne, dels den vidensgenerering, der forventes af professionshøjskolerne. Med en fjernelse af institutions- og kvalitetsmidler samt videnscentermidler vil det være svært at gennemføre den kvalitetssikring og -udvikling, som professionshøjskolerne er forpligtet til. Fra kommunernes side foreslår vi derfor, at der på finansloven af- sættes målrettede midler til regionale og nationale videnscentre. For at komme godt fra start er det desuden afgørende, at professionshøjskolerne ledelsesmæssigt anvender kræfter på at udvikle uddannelsessteder og uddannelser og ikke alene på den interne fusionsproces. For også i fremtiden at sikre veluddannet arbejdskraft til kommunernes vitale velfærdsydelser er det desuden vigtigt, at professionshøjskolerne i samarbejde med Undervisningsministeriet og parterne på de enkelte uddannelsesområder udvikler strategier for rekruttering og fastholdelse på uddannelserne. Det skal være attraktivt for de unge at søge ind på og gennemføre professionsuddannelserne. Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børneog kulturdirektør i Næstved Kommune akademikere pjækker sjældent Syv ud ti lønmodtagere har aldrig løjet sig syge. Det viser en analyse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Selv de lønmodtagere, der tilstår pjækkeri, gør det sjældnere end en gang om året. Kun et forsvindende lille mindretal har gjort det til en dårlig vane at melde sig syge uden grund. Ugebrevets undersøgelse viser også, at pædagoger, social- og sundhedshjælpere, kontorassistenter og håndværkere lidt oftere end gennemsnittet bevilger sig selv en pjækkedag. Butiksansatte og akademikere pjækker til gengæld sjældnere end gennemsnittet. De få, der bevilger sig selv en fridag, angiver årsager som udbrændthed og stress. De melder sig syge, fordi de føler sig sløje, og for at forebygge at blive rigtig syg pjækker de. Andre oplyser, at de gør det for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen eller peger på et dårligt arbejdsmiljø som årsag til pjækkeri. Folk melder sig ikke syge for sjov. Hjernen har brug for hvile, refleksion og omtanke. Når folk undlader at gå på arbejde, er det, fordi de ikke føler sig oplagte, og fordi de ved, at kvaliteten af det arbejde, de skal udføre, ikke bliver god nok med en træt hjerne, siger arbejdspsykolog Einar Baldursson til Ugebrevet A4. la 38

40 Det p.t. mest übertrendige sprog: tysk I ly af den populære dagsorden om det danske sprogs overlevelse i forhold til det dominerende engelske sprog sker der noget som er nyt: Nu bliver mange flere sprog brugt, ja, faktisk alle de sprog som den enkelte har til rådighed, og lidt til. Her er der ikke tale om at danskere taler engelsk med domænetab som følge, men om at danskere bruger engelsk, tysk, fransk, tyrkisk, latin, kinesisk, svensk, finsk som det nu falder ind, og der er brug for her og nu. Denne brug af fremmede sprog i dansk er ikke udtryk for at dansk overtages af tysk eller lad os sige latin, men det er udtryk for at taleren over for lytteren ønsker at give en social markering, vise et stilleje eller sin identitet og sit tilhørsforhold. Det kunne kaldes en identitetsmarkør, en situationsmarkør. Selve fænomenet er ikke nyt, længe har engelske udtryk, hele sætninger og brudstykker af sætninger været brugt: you name it, don t worry, sorry, yes, ok, back to nature og en rigtig kvinde, fit for fight og erhvervsliv. Disse bidder af engelsk karakteriserer 1980 erne og 90 erne, og i midten af 1990 erne kom den nye tyske trend til os. I denne Ordspætte behandler vi tysk sprog, i kommende Ordspætter ser vi på andre sprog og deres rolle som markører. I amerikansk er brugen af enkelte tyske gloser og af især omlyd dukket op i begyndelsen af 1990 erne blandt unge amerikanere. Den har slangkarakter og signalerer tilhørsforhold til den gamle verden og dens kulturliv. Punkgruppen Hüsker dü fra Minneapolis, USA, var tidligt på færde, de spillede igennem hele firserne med det navn som efter deres egne oplysninger skulle være et gammelt svensk eller norsk brætspil det der i dansk er kaldt Memory, nu vistnok lige så ofte i dag kaldt huskespil. Her var det fascinationen af det nordiske, men hurtigt er det blevet tysk. Måske hænger det sammen med at Berlin fik kultstatus et stykke tid efter murens fald i slutningen af 1989, og byen blev indbegrebet af den gamle europæiske kultur med hot kunst, kultur, musik, mode og film set i unge amerikaneres perspektiv. Dermed kom brudstykker af tysk på mode for at signalere det at være avantgarde og med på det smarte. Trenden kom hurtigt til Europa. Det absolut mest brugte er über- som forstærkende ord, ikke mindst fordi forstærkerord i forvejen er hyppigt brugt blandt unge, men også fordi Umlaut (omlydsprikkerne) er så fremmedartet og tysk. Ordet über- kan bruges sammen med andre tyske ord, men det sættes lige så gerne sammen med hjemlige ord, fx überkulturel, übersmart og som her: tidsskriftet Wired... er blevet über-trendsetteren for den nye Internet-generation. (Berlingske Tidende, 20. april. 1997) eller som her: über-junkien Willian S. Burroughs kultromaner. (Berlingske Tidende, 22. august 1997). Andre udtryk er totally fahrenvergnugen total køreglæde, som oprindelig blev lanceret i en annonce for Volkswagen, og stavemåden fukengrüven for det engelske fucking grooving. Med denne omvej via USA er vi nu også begyndt at bruge tyske elementer; en mærkelig bagvendt situation som i øvrigt er den samme i svensk. Den eksperimenterende danske rockgruppe Düreforsög blev dannet i Det var også i midthalvfemserne at den amerikanske vicepræsident og senere præsidentkandidat Al Gore lancerede udtrykket Infobahn, også kaldet The Information Superhighway, dvs. internettet. Siden er et danskudviklet brætspil kaldt Bezzerwizzer, et satireprogram Normalerweize og et tøjfirma kan reklamere med ein Loden muss Ordspætten Så hakker Ordspætten igen med sit spidse sprognæb. Som skrevet i Magisterbladet nr. 1, hvor Ordspætten for første gang optrådte i bladet, gemmer der sig bag fjer og næb en kendt sprogforsker, der i hvert andet nummer af bladet vil tage udvalgte ord og udtryk under kyndig behandling. ein Futter haben. Litteraturinteresserede går på LiteraturHaus på Nørrebro, ølfester blev arrangeret i efteråret med tyrolerhopsasa og øl i stride strømme, jo der er gang i tysk sprog og kultur. I perioden efter anden verdenskrig har vi ellers lånt mere saglige ord som affaldsbjerg, fingerspidsfornemmelse og forventningshorisont; kapitallogisk og kontorlandskab, senkapitalisme og skipulli. Disse ord er alle oversættelser, kun få direkte lån som berufsverbot (= forbud mod i en offentlig stilling at ansætte personer der antages at have samfundsfjendtligt sindelag) og deponi affaldsplads er blevet almindelige sammen med en type forkortelse der ender på i, fx det nys nævnte skipulli også uni (= universitet), chauvi (= chauvinisme, chauvinist), krimi, trivi (= trivial, trivial). 39

41 kronik af Bjarne Kjems, civilingeniør Folketinget bør sikre reel ytringsfrihed Ombudsmandens og politikernes lovprisning af ytringsfriheden er sød musik for enhver sand demokrat, men lovprisningen hænger slet ikke sammen med de negative reaktioner over for offentligt ansatte, der ytrer sig kritisk om forhold i egen organisation. Ombudsmanden har utallige gange slået fast, at offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed. Når statsministeren og andre politikere lovpriser demokratiet ved officielle lejligheder, og når vi i Danmark lader vores ytringsfrihed gå ud over fremmede, er der heller ingen grænser for ytringsfriheden. Men når en offentligt ansat kritiserer sin egen organisation for organisationsegoisme og påpeger ressourcespild i regeringens politik, så får piben en helt anden lyd. Forsvarsministeren forsvarer ytringsfriheden og demokratiet i Afghanistan, men når ansatte i hans eget ministerområde formaster sig til at stille kritiske spørgsmål, er han den første til at bekæmpe ytringsfriheden. Da forsvarsministeren måtte indkassere en kraftig kritik fra Ombudsmanden for at afkræve en kritisk medarbejder en loyalitetserklæring, udtalte han frimodigt til Jyllands-Posten, at han da ville gøre det igen. Ved samme lejlighed var Jyllands-Postens lederskribent på banen og satte et stort spørgsmålstegn ved offentligt ansattes ytringsfrihed. Når magthavere på forskellige niveauer modarbejder ytringsfriheden, er det måske fordi de mener, at offentligt ansatte har en 40 alt for vidtgående ytringsfrihed. Det virker som om der er en udbredt opfattelse af, at det i praksis er umuligt at få en offentlig institution til at fungere effektivt, hvis medarbejderne og lederne fuldt ud anvender deres vide rammer for ytringsfriheden. Hvis der findes ministre, offentlige chefer og en presse, der mener, at offentligt ansattes ytringsfrihed er for vidtgående, bør de stå frem og argumentere for deres synspunkt. Det er fejt blot at lade stå til og medvirke til, at den ene offentligt ansatte efter den anden bliver ofret. Når Ombudsmanden gang på gang slår fast, at offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, og når justitsministeren i en vejledning opfordrer til at anvende ytringsfriheden, er det i realiteten mere vildledning end vejledning. Ombudsmanden og justitsministeren glemmer at fortælle, at det koster både karriere, jobindhold og til sidst stillingen, hvis en offentligt ansat fastholder at anvende sin ytringsfrihed. Ombudsmandens og justitsministerens argumenter for den vidtgående ytringsfrihed er ellers meget overbevisende. Justitsministerens vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fremhæver, at den offentlige debat er af afgørende betydning i et demokrati, og at offentligt ansattes deltagelse i debatten i høj grad er til gavn for samfundet, fordi de offentligt ansatte i kraft af deres specialviden i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Justitsministeren nævner også åbenhed, gennemsigtighed og troværdighed som væsentlige værdier i den offentlige forvaltning, og hun finder det derfor naturligt, at offentligt an- satte, der har en grundig indsigt i og interesserer sig for forholdene inden for deres egne arbejdsområder, også bidrager med deres viden og synspunkter i den offentlige debat. Vejledningen understreger, at loyalitet mod arbejdspladsen ikke alene er loyalitet over for trufne beslutninger, men at loyalitet også er at bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få. Med de argumenter kan ingen være i tvivl om, at et velfungerende demokrati hænger uløseligt sammen med, at offentligt ansatte har reel ytringsfrihed. Organisationernes skjulte sabotage mod offentligt ansattes ytringsfrihed er derfor sabotage mod demokratiet. Organisationernes modstand mod kritiske medarbejdere skal simpelt hen vendes til en opbakning til de medarbejdere, der engagerer sig konstruktivt i organisationens arbejde og dermed også stiller kritiske spørgsmål. Uden reel ytringsfrihed i den offentlige sektor udebliver den kritiske og konstruktive demokratiske debat i og uden for organisationerne, og uden kritisk debat er der ingen grobund for en udvikling af kvaliteten og effektiviteten i de offentlige serviceydelser. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man kan skabe betingelserne for en kritisk og konstruktiv demokratisk debat i den offentlige sektor. Min egen situation er et klassisk eksempel på, hvordan magthaverne slipper af med en kritisk medarbejder. Skjulte repressalier, udelukkelse fra det gode selskab, slut med spændende arbejdsopgaver og til sidst en organisationsændring, der nedlægger den kritiske medarbejders stilling. Det særlige

42 ved min situation er blot, at jeg i mere end seks år har fastholdt min ret til at ytre mig som privatperson. I lige så lang tid har min nærmeste chef afslået at tale med mig, og med yderst tvivlsomme faglige og økonomiske argumenter nedlægges nu den skole, hvor jeg er chef. Jeg ytrede mig første gang i 2001 først internt og siden eksternt med kritiske synspunkter om forhold i min egen organisation, Beredskabsstyrelsen. En velfungerende skole med dygtige og engagerede medarbejdere har siden været under konstant pres, og medarbejderne har følt sig som magtesløse gidsler i et opslidende spil mellem deres åbenmundede chef og dennes direktør. Trods det opslidende element har det været udfordrende og spændende at afdække ytringsfrihedens snævre grænser i en offentlig institution. En skræmmende oplevelse har det været, at hændelserne har fået mig til at forstå, hvorfor diktaturer kan opstå og bestå i årevis. Alt for mange medarbejdere vælger at være loyale mod den overordnede, også og måske især når den overordnede demonstrerer magt og magtmisbrug. Ytringsfrihed er ingen selvfølge, heller ikke i Danmark. Det er både rigtigt og naturligt, at ytringsfriheden lovprises ved enhver given lejlighed, men de fine ord er intet værd, hvis politikerne vender det blinde øje til, når ytringsfriheden i helt konkrete sager åbenlyst bliver undergravet. Skal ytringsfriheden i Danmark være reel, er det nødven- Foto: Henrik Petit I sit professionelle virke er Bjarne Kjems embedsmand under Forsvarsministeriet som skolechef på Bernstorff Slot, Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse i Gentofte. Beredskabsstyrelsens forsøg på at knægte Bjarne Kjems ytringsfrihed er beskrevet i Magisterbladets temanummer (nr. 7/2007) om ytringsfrihed i artiklen Ytringsfriheden som livsforsikring. digt, at folkestyrets repræsentanter i Folketinget og i regeringen hele tiden har øjne og ører åbne og griber ind, når offentligt ansatte, der anvender deres ytringsfrihed, mødes med helt urimelige repressalier. Når organisationer som Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet tilsidesætter en meget klar udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, er der en særlig grund til at være på vagt og gribe ind. Et konkret forsvar for ytringsfriheden betyder, at Folketinget eller regeringen skal forlange af Forsvarsministeren, at han opfordrer mig til fortsat at anvende min ytringsfrihed, og samtidig sikre sig, at ministeriet og direktøren for Beredskabsstyrelsen ikke udsætter mig for repressalier, når jeg anvender min ytringsfrihed som privatperson. 41

43 boglisten ARBEJDSMARKED Den stille epidemi om mobning på arbejdspladsen Dorthe Perlt og Karen Pedersen (red.) Hver 12. lønmodtager føler sig udsat for mobning på arbejdspladsen fra kollegerne eller fra chefen. Ny antologi om mobning beskriver mobning som fænomen og giver anvisninger på, hvordan arbejdspladsen kan blive mobningen kvit. Socialt Udviklingscenter SUS, 2007, 198 sider, 170 kr. + porto. HISTORIE Historisk metode Bent Egaa Kristensen Historisk metode er den første danske lærebog i historisk metode siden Kr. Erslevs berømte kildekritik, der i mere end 100 år har udgjort fundamentet som videnskabeligt fag i Danmark. Bogen, som tager udgangspunkt i dansk-nordisk metodetradition, opridser fagets grundlæggende begreber og ideer, og forskellige opfattelser bliver taget op til diskussion. Hans Reitzels Forlag, 2007, 288 sider, 298 kr. afhængighedsforhold mellem samfund og medier. Forlaget Samfundslitteratur, 2008, 191 sider, 188 kr. NETVÆRK FILOSOFI Hvad er etik Arne Johan Vetlesen Vi mennesker har et dybt behov for, at tingene skal gå rigtigt til. Men hvordan kan vi vide, hvad der er retfærdigt? I denne bog viser Arne Johan Vetlesen, hvordan vores moralske vurderinger er påvirket af, hvem vi er, og hvilket samfund vi lever i. Han udfordrer vante forestillinger om løgn, selvrealisering, forpligtelser, tillid og tolerance og viser, hvordan vor tids miljøudfordringer aktualiserer moralsk ansvar på en ny måde. Hvad er etik er en klog og vidende introduktion til etikkens grundlæggende spørgsmål. Akademisk Forlag, 2008, 192 sider, 199 kr. 42 Ho Chi Minh Pierre Brocheux Ho Chi Minh var et centralt symbol for den antikoloniale og revolutionære bevægelse i Vietnam, og i forbindelse med Vietnamkrigen blev han ophøjet til et ikon for den tredje verdens kamp for frihed og selvstændighed. Ho Chi Minhs politiske verdensbillede var en interessant syntese mellem bestanddele fra konfucianiskem og hans egen påvirkning fra elementer udenfor Vietnam, kommunisme og den internationale socialisme. Det Schønbergske Forlag, 2007, 352 sider, 299 kr. MEDIEVIDENSKAB Medier og samfund en introduktion Klaus Bruhn Jensen Medier fra tv, radio og aviser til internet og mobiltelefoner er i dag en uadskillelig del af politik og økonomi, kultur og hverdag. Men alt for ofte opfattes medierne som en direkte årsag til, at samfundet udvikler sig på en bestemt måde. Denne bog giver en nuanceret og detaljeret indføring i det gensidige Netværk på godt og ondt Magtmisbrug for begyndere Klaus Kjøller Jo flere kontakter du har, jo bedre muligheder har du. Måske. For nogle trækker ned, andre trækker op. Derfor gælder det om at kende de rigtige og ikke fylde sit liv med de forkerte, når du skal have et godt job, en ny udestue eller finde en god tandlæge. Et netværk er også det mest effektive forsvar mod uretfærdighed og terror fra de netværk, som findes overalt. Bogen lærer dig, hvordan du bygger dit netværk, og hvordan du bruger det, når det gælder i privatlivet, på arbejdet, hvis du får ørerne i det offentlige maskineri, eller hvis du vil kaste dit liv i nye retninger. Borgens Forlag A/S, 2007, 280 sider, 99,95 kr. UDDANNELSE Tvetunget uddannelsespolitik dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen Lene Timm og Bergthóra Kristjansdóttir De politiske rammer for un- dervisningen af tosprogede børn stiller disse elever ringere i skolen. Eleverne har brug for tosproget undervisning, påpeger bogen. Uddannelsespolitisk er det imidlertid blevet ignoreret og benægtet i et omfang, der har medført institutionaliseret diskrimination af etniske minoriteter. Dårlige skoleresultater fører til, at tosprogede elever efterfølgende har sværere betingelser på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Uddannelsespolitikken kan derfor siges at have store konsekvenser for de etniske minoriteters integration i samfundet. Forlaget Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2007, 280 sider, 275 kr. Kontrol og tillid Ambivalenser i pædagogisk ledelse og udvikling Klaus Ernst Hansen Bogen sætter spot på relationen mellem skoleleder og lærer, og på den måde argumenterer den for, at pædagogisk ledelse og udvikling er noget, der skabes ved, at flere personer bidrager og udfører noget sammen. Bogen er målrettet studerende på masteruddannelser Diplom i Ledelse eller pædagogiske diplomuddannelsers samt lærer- og pædagogstuderende, der arbejder med ledelse, udvikling, kvalitetssikring og evaluering generelt. Forlaget PUC, 2007, 128 sider, 175 kr.

44 Nr Sektoren for forskning og formidling Forskning & Formidling OK 2008: Højere løn og hvad der ikke skete Pension skal forblive obligatorisk Side 44 Side 46 Det gælder din dagligdag Husk at slappe af Side 45 Side 50 Vigtigt med tvungen pensionsindbetaling

45 leder Foto: Line Reeh Velfærd, efterløn og ledighed af Erik Alstrup, formand for DM Forskning og Formidling OK 2008: Højere løn og hvad der ikke skete "Realløn, reguleringsordning og skalaløn", sagde min borddame, da vi under middagen kom ind på, hvad de offentlige overenskomstforlig kan betyde. "Hvorfor skal det være så svært?", fortsatte hun og tilføjede: " det eneste, der tæller, når vi snakker om løn, er jo, om jeg kan se, at kronebeløbet på min lønseddel er større, end det var sidst, ikke bare større, men synligt større. Hvad kan jeg regne med?", frittede hun. Et relevant spørgsmål som ikke er spor nemt at svare på og da slet ikke ved middagsbordet. Da min borddame er ansat på en statslig institution, befinder sig på sluttrinet i Ny Løn trin 8 og har et tillæg på kr. om måneden, var opgaven dog ikke uoverkommelig. "Ser vi bort fra pensionen, kan du regne med en lønstigning på lidt over kr. over hele den treårige overenskomstperiode. Stigningen svarer til en samlet forbedring af lønnen på knap 11 %...", sagde jeg og fortsatte: " altså under forudsætning af, at det statslige overenskomstforlig anbefales af Sektorbestyrelsen, Hovedbestyrelsen og Repræsentantskabet og derefter bliver vedtaget ved urafstemningen blandt alle DM s medlemmer." Jeg fortalte videre, at Sektorbestyrelsen og Hovedbestyrelsen ville anbefale det statslige forlig, og at Repræsentantskabet tager stilling den 12. marts. Jeg fortalte også, at det kommunale forlig endnu ikke var blevet vurderet, og at forhandlingerne på regionernes område ikke var afsluttet, men at det nok ville ske meget snart samtalen udspandt sig den 4. marts. "Jamen, priserne på alt muligt stiger jo også oksekød, frugt og mælk er ikke blevet billigere", insisterede borddamen, " de kr., som du så storladent stiller i udsigt, kan da hurtigt få ben at gå på, ikke?". "Joh", svarede jeg nølende, "det kan jeg ikke vide med sikkerhed ", hvorefter jeg trak et es ud af ærmet ved at henvise til den seneste vismandsrapport fra november 2007, der forudser 44 Forskning & Formidling en forbrugerprisudvikling på 7,3 % over de tre år, overenskomsten gælder. "Her har du din reallønsstigning forskellen mellem de 7,3 og de 11 %, ikke imponerende, men dog bedre end de senere, ganske mange år". Min borddame var synligt ikke helt tilfreds: "Det er jo bare en forventning jeg kan ikke være sikker?". "Ikke helt", svarede jeg, "og udviklingen i forbrugerpriserne er ikke den eneste ubekendte i regnestykket; vi ved heller ikke, hvordan det går med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det er her, at reguleringsordningen kommer ind i billedet ordningen kan virke enten positivt eller negativt ind på lønudviklingen i det offentlige. Er indvirkningen positiv, stiger lønnen mere end de kr., men er indvirkningen negativ, får du mindre". Borddamen så lidt knotten ud " og det er jeres grundlag for at anbefale statsforliget?", spurgte hun inkvisitorisk. "Ja, når vi alene ser på lønstigningen, og når vi tidligere har ment, at lønnen over de tre år skulle stige mindst 10 %, så er resultatet acceptabelt vi kan ikke inddrage de to ubekendte, anderledes end vi gør. Vi må tage stilling på det grundlag, vi kender her og nu." "Men hvad med de andre resultater?", fortsatte borddamen. "Netop", svarede jeg. "Nogle af disse resultater kan jeg godt fortælle om. Ikke resultater af vores krav, men af arbejdsgiverpartens. Og selv om nogle af disse krav har sat sig spor i statsforliget, er sporene ikke så dybe, som vi kunne have frygtet. Arbejdsgiverparten har lagt megen vægt på, at det skulle være muligt for ledelsen og den enkelte medarbejder at aftale løn, fordelingen af pension og løn samt arbejdstid. Disse krav er tilgodeset, men i ret så afsvækket form, også når det gælder plustid, der betyder, at institutionsledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale, at overenskomstens bestemmelse om arbejdstid som normalt gennemsnitligt 37 timer ugentlig kan fraviges med op til maksimalt 42 timer. Ordningen er frivil- lig, betones det i forligsteksterne. Vi bryder os ikke om ordningen", fortsatte jeg, "men må jo acceptere, at den findes, hvis vores medlemmer tiltræder forligene." Min borddame kommenterede: "Jeg kan altså øge min indkomst?", og så tydeligvis det nye køkken og rejsen til Nepal foran sig. "Ja, men du skal tænke på, at de 5 timer, du kan lægge til den ugentlige arbejdstid, aflønnes ganske som de 37 timer. Du påtager dig mere arbejde, men får ikke merarbejdsbetaling ". Arbejdsgiverens krav om større frihed til at aftale løn, pension og arbejdstid med den enkelte er temaet for de følgende sider, hvor vi har spurgt nogle medlemmer om, hvordan de ser på disse krav. Forskning & Formidling er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på forsknings- og kulturinstitutioner. Bladet udkommer fire gange årligt. Næste nummer af Forskning & Formidling udkommer den 6. juni Redaktionen: Erik Alstrup, Niels Kristian Petersen og Erik S. Christensen. Redaktionssekretær: Franciska Lee Beckett Forsidefoto: Henrik Petit

46 Det gælder din dagligdag Meget er på spil, når der skal stemmes om overenskomsterne, og rammerne for medlemmernes løn-, pensions- og ansættelsesforhold fastsættes. Ved hver overenskomstforhandling strides DM og arbejdsgiverne, fordi de har forskellige interesser. Men hvad mener et lille udvalg af tillidsrepræsentanter og andre medlemmer selv? af Franciska Lee Beckett Skal man være fleksibel i sit arbejde, og hvad betyder fleksibiliteten egentlig? Er lønforhandling noget, tillidsrepræsentanten skal tage sig af, eller skal der være mulighed for, at man selv forhandler sin løn? Skal man have penge i hånden nu eller lægge til side til alderdommen? Det er blot nogle af de vilkår, der er på spil, når der forhandles og til sidst skal stemmes om overenskomsterne. "De ting, der bliver forhandlet, når overenskomsterne skal fornyes, har direkte betydning for medlemmernes dagligdag. Derfor er det interessant at skabe en debat blandt medlemmerne om det, der bliver forhandlet om", siger Øjvind Vilsholm, der er forhandlingskonsulent i DM. Forskning & Formidling sætter gang i den debat ved at spørge en række tillidsrepræsentanter om deres holdning til tre udvalgte emner, hvor DM og arbejdsgiverparten har forskellige interesser. Pension eller højere løn? Når pengene ikke rækker til den ferie, familien har glædet sig til, fordi regninger æder lønnen op, kan pensionisttilværelsen 30 år frem i tiden synes uendelig fjern. Den månedlige pensionsindbetaling på ca. 17 procent kunne i stedet bruges på at dække behovet for penge mellem hænderne her og nu. "Vi ved fra nogle tillidsrepræsentanter, at mange synes, det er irriterende, at pensionsindbetalingen er fastlagt i overenskomsten. De vil fx hellere have hele lønnen udbetalt, så de kan betale af på huset", siger Øjvind Vilsholm. I dag kan statsansatte få 0,3 procent og kommunal- og regionsansatte 0,5 procent af deres pensionsopsparing udbetalt som løn. Øjvind Vilsholm understreger imid- "De ting, der bliver forhandlet, når overenskomsterne skal fornyes, har direkte betydning for medlemmernes dagligdag. Derfor er det interessant at skabe en debat blandt medlemmerne om det, der bliver forhandlet om", siger Øjvind Vilsholm, forhandlingskonsulent i DM. lertid, at DM fastholder tvungen pensionsindbetaling. Hvem skal forhandle? "I 2005 blev der indført en forsøgsordning i staten, som betyder, at den enkelte ledelse og tillidsrepræsentanten kan indgå aftale om, at lokale lønforhandlinger kan finde sted direkte mellem medarbejder og nærmeste chef. Det vil sige lønforhandling uden tillidsrepræsentant. Den ordning ville arbejdsgiverparten denne gang forsøge at gøre permanent, men det lykkedes ikke. Ordningen er dog videreført, men stadig kun som et forsøg", fortæller Øjvind Vilsholm, der er imod ordningen, fordi han mener, de individuelle forhandlinger vil skabe ulige løn. "Lønforskellen mellem kønnene er blevet større, og vi har mindre ligeløn nu, end da vi introducerede Ny Løn", siger han. bejder mere fleksibelt. Siden 1999 har det været muligt at indgå flekstidsaftaler, der betyder, at overskydende arbejdstimer opspares til senere afspadsering. DM s forhandlingskonsulent er skeptisk over for ordningen. "Groft sagt er det en måde til at omgå merarbejdsbetaling. Det er billigere, at folk arbejder nogle ekstra timer i forholdet 1 til 1, end at de skal have merarbejdsbetaling", siger han. Han kan dog også se gode ting ved ordningen. "Det er positivt, at man kan få fornøjelsen af at afslutte noget til tiden og få en løs fridag en gang imellem. Men faren er, at fleksibiliteten bliver så stor, at man svigter sit privatliv og slider sig selv op. Det har vi medlemmer, der gør". Fleksibel arbejdstid Arbejdsgiverne vil gerne have mere arbejdskraft til rådighed. Der er indgået en aftale om "plustid" i det statslige AC-forlig, som giver mulighed for, at arbejdstiden lokalt kan hæves. En anden måde at hæve arbejdstiden på er ifølge Øjvind Vilsholm, at medarbejderne ar- Læs på de næste sider, hvad tillidsrepræsentanter mener om pension, individuel lønforhandling og flekstidsordning. Forskning & Formidling 45

47 Pension skal forblive obligatorisk Det er en dårlig ide at ønske sin pension udbetalt som løn. En tvungen pensionsindbetaling er en vigtig sikkerhed, mener tillidsrepræsentant Lars Trap-Jensen, der synes, det er okay at være formynderisk, når det gælder pension. af Franciska Lee Beckett foto: Henrik Petit "Hvis man åbner op for større valgfrihed mellem løn og pension, ser jeg den store fare hos de svagere grupper", siger Lars Trap-Jensen, tillidsrepræsentant i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Man låner sådan set penge af sig selv, og så betaler man regningen på et senere tidspunkt". Så klar i mælet er tillidsrepræsentant Lars Trap-Jensen på spørgsmålet om den tvungne pensionsindbetaling på omkring 17 procent af den samlede lønsum, som offentligt ansatte hver måned sætter ind på en pensionsopsparingskonto. I dag kan man vælge at få lidt under to procent af den samlede pensionsindbetaling udbetalt som løn. Få er klar over, at muligheden er der, og endnu færre benytter sig af den. "Det kan godt tænkes, at der er nogle, der kan have fordel af at få udbetalt pensionen. Men det er de stærke grupper, der kan bruge pensionen til at investere, hvis de kan få et bedre afkast af deres penge et andet sted", siger tillidsrepræsentanten og understreger, at han samlet set alligevel er imod større valgfrihed af pension. Svage grupper i fare Arbejdsgiverfordel Lars Trap-Jensen kan godt forstå, at nogle føler, at de har brug for pengene her og nu, men det er blandt andet af hensyn til dem, at han støtter ordningen. "Jeg går ind for, at pension skal være obligatorisk. Hvis man åbner op for større valgfrihed mellem løn og pension, ser jeg den store fare hos de svagere grupper, som fx nyuddannede, der skal købe hus og have børn. De er hårdt spændt for, og så skal der ikke så meget til, at de vælger at få udbetalt en del af deres pension. Det kan være lidt abstrakt at skulle forholde sig til tiden om 40 år, hvorimod behovet her og nu tydeligt kan mærkes. Faren er, at de bliver ramt af deres økonomiske dispositioner senere i livet. Det kan lyde en smule formynderisk, men det tror jeg, man er nødt til at være, når det drejer sig om pension", siger Lars Trap-Jensen, der er tillidsrepræsentant for cirka 20 magistre i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Mulighed for højere udbetaling af pensionsbidraget som løn vil være til større fordel for arbejdsgiverne end for de ansatte. Det vurderer Lars Trap-Jensen. "Hvis det er sådan, at en medarbejder vil have en lønforhøjelse her og nu, kan jeg sagtens forestille mig, at arbejdsgiveren kunne finde på at foreslå, at medarbejderen fik udbetalt noget af sin pension nu. På den måde oplever man en reallønsforbedring, men man har altså selv betalt for den. Og så kommer de penge til at mangle på et senere tidspunkt". Lars Trap-Jensen er ansat som ordbogsredaktør og har blandt andet været redaktør på "Den Danske Ordbog", der udkom i seks bind fra 2003 til Arbejdet med at udgive ordbøger og litterære udgaver af den klassiske litteratur byder ikke på uforudsete opgaver med kort varsel, og pålagt merarbejde finder ikke sted i Det Danske Sprog- og Litteratursel- 46 Forskning & Formidling skab. De har en flekstidsordning, og ifølge Lars Trap-Jensen er medarbejderne frit stillet til at tilrettelægge arbejdstiden, men det er sjældent, at de arbejder længe uden for den normale arbejdstid. Undergraver tillidsrepræsentantrollen Forsøgsordningen i staten med individuelle lønforhandlinger undergraver tillidsrepræsentantens stilling, mener Lars Trap-Jensen. "Noget af det, der er godt ved at have tillidsrepræsentanter, er, at de kan tage et helhedssyn for de ansatte på institutionen, hvilket er et andet blik end det, den enkelte medarbejder har, hvor det gælder om, at den individuelle skal have mest muligt i løn", siger ordbogsredaktøren og understreger, at det helhedssyn vil blive undergravet, hvis de ansatte selv skal forhandle løn med ledelsen. Lars Trap-Jensen ser også en stor risiko for, at individuelle lønforhandlinger vil fremme lønspredningen. "Den enkeltes ihærdighed og evne til at forhandle vil blive honoreret snarere end de objektive kvalifikationer, der skal til for at løse arbejdsopgaverne. Så får man de traditionelle skævheder, hvor svagere grupper lønmæssigt vil blive stillet dårligt. Tillidsrepræsentanten er en garant for, at der ikke er den slags ubalancer i en flok ansatte".

48 Tilbud til de tillidsvalgte fra DM Offentlig og DM Forskning og Formidling: Lønforhandling for tillidsrepræsentanter på museer, hospitaler, arkiver og andre forskningsinstitutioner Tid: Onsdag d. 2. april kl Sted: Kollekolle Konferencehotel, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse Indhold Sektorernes lønpolitik v/ Erik Alstrup, formand for sektoren for Forskning og Formidling Tillidsrepræsentanten som lønforhandler gennemgang af udfordringerne i forhandlingsarbejdet (gruppearbejde og feedback med gode råd) Yderligere oplysninger hos Øjvind Vilsholm i DM på Tilmelding: Tilmelding på Pladserne fordeles efter "først til mølle-princippet". Tilmeldingsfristen er onsdag den 19. marts Tillidsrepræsentanten som lønforhandler v/ Malene Rix, selvstændig konsulent den klassiske forhandling forhandlingsøvelse to vigtige egenskaber som forhandler Forskning & Formidling 47

49 Pen Hvad synes du om flekstid? Hvad synes du om forsøg med individuelle lønforhandlinger? e Fl k st sio n id In d ivi d u Synes du, der skal være større valgfrihed i forhold til indbetaling af pension? Flemming Nielsen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv lø n Nils Bredsdorff, forskningsbibliotekar og TR-suppleant, Roskilde Universitetsbibliotek Større valgfrihed mellem løn og pension: "Jeg ville stadigvæk vælge at indbetale det fulde beløb til pension. For det første ville topskatten sluge 2/3 af beløbet, men derudover tænker jeg også meget på min pension. Det er nødvendigt, for det er ikke til at vide, hvad der sker med folkepensionen på sigt". Flekstid: "Vi har en flekstidsordning, og den er jeg faktisk godt tilfreds med. Den betyder, at man kan hive en fridag i land ved at arbejde mere andre dage, og vi styrer selv ordningen. Den kan dog blive et problem, hvis man oparbejder pukler, som man ikke får afspadseret i tide". Større valgfrihed mellem løn og pension: "Jeg har svært ved at se, hvad den valgfrihed skal bruges til. Det er ikke en god ide. Jeg synes, det er en fordel, at folk er tvunget til at spare op. Ellers ender det alligevel med at blive et socialt problem, som skal ordnes af det offentlige". Forsøg med individuelle lønforhandlinger: "Det er grundlæggende en talentløs ide, og jeg forstår slet ikke, man er gået med til en sådan forsøgsordning. Det er en svækkelse af fagforeningerne. Jeg er imod, at de stærke personer skal præmieres. De er stærke nok i forvejen. Det går ud over dem, der ikke er så gode til at forhandle, eller dem, der har et udestående med ledelsen. Anton Englert, marinarkæolog, TR og museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet Større valgfrihed mellem løn og pension: For mit vedkommende mener jeg, det er en dårlig ide at lade dele af sin pension udbetale som løn. I mine øjne er det vigtigt, at man sparer op til sin pension, så man kan sikre en vis levestandard senere hen. 48 el Forskning & Formidling Forsøg med individuelle lønforhandlinger: En sådan ordning vil betyde mindre solidaritet og mere hemmelighedskræmmeri på arbejdspladserne. Når man har opnået en individuel lønforhøjelse på denne måde, vil man nok gå stille med den og se sig selv i konkurrence med sine kolleger om de samme lønmidler.

50 Lars Ewald Jensen, museumsinspektør i arkæologi og TR på Svendborg Museum Forsøg med individuelle lønforhandlinger: "Jeg synes, det lyder som en rigtig dårlig ide. Der er store muligheder for, at en chef ville kunne gå ud og spille AC ere ud mod hinanden. Eller chefen kunne i et uoverlagt begejstret øjeblik give hele lønsummen til et enkelt medlem. Der går helhed tabt". Flekstid: "Flekstidsordningen gør, at jeg i situationer, hvor det spidser til, arbejder mange timer ekstra. Sidste år kom jeg op på 90 afspadseringstimer, men det er svært at finde tid til at afvikle dem. Alligevel ser jeg flekstid som positivt, fordi min hverdag bliver mere fleksibel". Tina Christensen, forsker, TR-suppleant på Danmarks Meteorologiske Institut Flekstid: "Der er brug for flekstidsordninger. De er et godt redskab, der tillader folk at prioritere mellem deres arbejdstid og deres private tid. Det passer mig godt, at man kan gå tidligt nogle dage og arbejde længe andre dage". Forsøg med individuelle lønforhandlinger: "Jeg er skeptisk over for ordningen. Det er smartere at lægge en fælles strategi, som føres ud i livet af tillidsrepræsentanten. Det vil nok være godt for nogle få, men jeg frygter, det vil være en ulempe for langt de fleste, der ikke er gearet til at føre forhandlinger". Jacob Bjerring-Hansen, museumsinspektør Arbejdermuseet Større valgfrihed mellem løn og pension: "Jeg synes, det er en udmærket ide, fordi man tidligt i sin karriere kan have hårdt brug for pengene til fx at betale af på dyre lån. Men faren er selvfølgelig, at man senere hen ikke får indbetalt nok til pension". Flekstid: "Det er min oplevelse, at flekstidsordninger ikke har stor betydning for magistre, fordi der er en vanskelig grænse mellem arbejde og faglig interesse, og magistre derfor alligevel arbejder mere end 37 timer om ugen. Jeg synes, ordningen er til begrænset fordel for lønmodtagerne, men til stor fordel for arbejdsgiverne, fordi skellet mellem arbejdstid og fritid bliver brudt med flekstidsordninger". Forskning & Formidling 49

51 Husk at slappe af Flekstidsordninger stiller store krav til den enkelte, fordi medarbejderen selv får ansvaret for at strukturere arbejdstiden. Henrik Duch Laursen mener, at grænsen mellem arbejdstid og fritid kan blive uskarp, og det er vigtigt at sørge for at holde fri. af Franciska Lee Beckett foto: Jesper Voldgaard Svært at administrere Ifølge Henrik Duch Laursen ligger der en stor udfordring i netop at administrere mellem arbejdstid og fritid. "Det kan være svært, for når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg være fristet af at lave noget arbejde om aftenen, hvor jeg i virkeligheden burde vente til næste dag. 50 Forskning & Formidling Nogle morgener er der bare brug for ekstra tid, når børneflokken skal afleveres i skole og børnehave. En flekstidsordning er derfor god, fordi den giver mulighed for at tage hensyn til familien, når der er brug for det. Men flekser man meget, er der fare for, at man mister overblikket over arbejdstiden og ikke kan overskue, hvornår en opgave er løst på den rette tid. Sådan oplever Henrik Duch Laursen den største fordel og ulempe ved flekstidsordningen på Skejby Sygehus, hvor han er tillidsrepræsentant for hospitalets 26 organiserede magistre. "Det stiller store krav til mig om at kunne håndtere, at jeg når det arbejde, jeg skal nå. Hvis man flekser meget, kan det blive uklart, hvornår man burde have løst opgaven i forhold til, hvis man havde et fast timetal om ugen. Det bliver simpelthen sværere at overskue, om opgaven er løst til tiden", erfarer Henrik Duch Laursen. Det gælder også den anden vej. "Ordningen stiller også store krav til den enkelte om at holde ferie og få slappet af, fordi man med en flekstidsordning i større grad skal administrere fritid og arbejdstid. Men det er vigtigt, at man sørger for at holde fri". Ordningen stiller også store krav til den enkelte om at holde ferie og få slappet af, fordi man med en flekstidsordning i større grad skal administrere fritid og arbejdstid. Men det er vigtigt, at man sørger for at holde fri". Andre gange er det meningsfuldt at gøre det den aften, fordi opgaven skal være løst næste morgen. Så kan man holde fri om eftermiddagen dagen efter". På Skejby Sygehus siger lønpolitikken for AC ere, at der som udgangspunkt ikke udbetales overarbejde. Flekstidsordningen indebærer, at medarbejderne selv administrerer, hvornår de vil lægge deres 37 timers arbejdsuge, men ledelsen har meldt ud, at det er oplagt, at folk lægger deres arbejdstimer, mens kollegerne er på arbejde, dvs. i dagstimerne. Den holdning kan tillidsrepræsentanten godt støtte op om. "Jeg synes, der skal være grænser for flekstiden. Det bør være sådan, at de fleste af ens arbejdstimer ligger der, hvor de i forvejen skulle ligge, hvis man ikke havde flekstid. For der er grænser for, hvor lidt man kan være på arbejdspladsen og stadigvæk være en del af miljøet og kulturen", siger Henrik Duch Laursen, der har prøvet at bo mere end 100 km fra sin arbejdsplads og derfor havde to faste hjemmearbejdsdage om ugen. "Jeg oplevede det som en stor ulempe kun at være løst tilknyttet min arbejdsplads, fordi det gjorde mig handicappet i forhold til kulturen på arbejdspladsen", siger han. Flosset solidaritet Tillidsrepræsentanten er den person, der har et overblik over, hvad en rimelig løn er på den respektive arbejdsplads. Derfor skal tillidsrepræsentanten inddrages i enhver lønforhandling. Det mener Henrik Duch Laursen. Af samme grund er han imod den statslige forsøgsordning med individuel lønforhandling. "Det er en dårlig ide af hensyn til at skabe en fornuftig

52 Tilbud til de tillidsvalgte fra Sektoren for Forskning og Formidling: Lønforhandling for erfarne tillidsrepræsentanter på museer, hospitaler, arkiver og andre forskningsinstitutioner "Ordningen stiller store krav til den enkelte om at holde ferie og få slappet af, fordi man med en flekstidsordning i større grad skal administrere fritid og arbejdstid", siger Henrik Duch Laursen, tillidsrepræsentant på Skejby Sygehus. lønudvikling. Jeg vil være bekymret for, om de personer, der forhandler tillæg på egne vegne, vil kunne få hentet nok hjem. Som tillidsrepræsentant har man mange argumenter gemt i at kunne sammenligne, fordi man har det store overblik. Samtidig sikrer tillidsrepræsentanten ligeløn for sammenligneligt arbejde og ligeløn mellem kønnene. Den solidaritet vil blive flosset med individuelle forhandlinger". Henrik Duch Laursen er glad for den tvungne pensionsopsparing. Den sikrer ordentlige vilkår i pensionsalderen. Han frygter arbejdsgiverpartens ageren, hvis man indfører større valgfrihed mellem løn og pension. "Det åbner op for, at man kan få udbetalt noget af sin pension som kompensation for, at man ikke fik en lønstigning. Jeg ville være bekymret for, at modparten kunne komme med den ide i en forhandlingssituation", lyder det fra tillidsrepræsentanten. Tid: Torsdag d. 12. juni kl Sted: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Indhold Tillidsrepræsentanten som forhandler Fokus på tillidsrepræsentanten som forhandler med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer indholdsmæssige udfordringer forhandlingstekniske udfordringer TR og baglandet Vi sætter også spot på de forhandlinger, der finder sted i TR's bagland mødet med medlemmerne om diskussion af mandat og forhandlingsresultater gode råd om facilitering af baglandsmøderne Underviser: Malene Rix, selvstændig konsulent Deltagere: Erfarne tillidsrepræsentanter eller tillidsvalgte, som har deltaget i sektorens kursus i lønforhandling for tillidsrepræsentanter Yderligere oplysninger hos Øjvind Vilsholm i DM på Tilmelding: Tilmelding på Pladserne fordeles efter "først til mølle-princippet". Tilmeldingsfristen er onsdag den 21. maj Forskning & Formidling 51

53 C vigtige råd før ansættelsessamtalen Privat job 1. To beslutninger er gode at træffe, inden man går til samtale. For det første, hvilket lønkrav man vil spille ud med, hvis man bliver spurgt. For det andet, hvor ens smertegrænse går. Dvs. den laveste løn, man vil acceptere. Beslutningerne er vigtige, for at man ikke indgår en aftale, som man fortryder bagefter. 2. Træf beslutningerne på et solidt grundlag. DM spørger hvert år alle privatansatte cand.scient. er og cand.mag. er, hvad de tjente i september. Svarene ser således ud: DM s lønundersøgelse gennemsnitsløn alt inkl. september 2007 Kand.årg. cand.scient. cand.mag vækst 3,7% 3,7% 3,7% 5,1% 4,2% 6,7% 7,1% 7,7% 5,4% 5,1% 5,1% 5,9% 6,9% 7,8% 8,8% 9,4% 10,0% 11,0% 11,0% 11,8% 11,0% -- Se også DM s interaktive lønstatistik på Tallene omfatter alle løndele, også eget og arbejdsgivers evt. pensionsbidrag. De, der skal ansættes på en privat arbejdsplads for første gang, bør tage højde for, at løn niveauet stiger løbende. Ifølge Danmarks Statistik 4,3 % det sidste år. Allerede ansatte kan tage udgangspunkt i tabellens vækstprocenter. 3. Løngennemsnit for forskellige brancher og arbejdsfunktioner kan ses på www. dm.dk/privatstatistik. Se også forslag til standardkontrakter på dardkontrakt, for der er meget andet end løn, man skal aftale. 4. Lønniveauet på enkeltarbejds pladser kan fås ved at ringe til DM. Her kan man også få tjekket kontrakt og evt. konkurrenceklausuler. 5. DM har som supplement besluttet en vejledende startløn for nyuddannede på kr Offentligt job 1. Hvis man ved ansættelsessamtale bliver spurgt om ens lønforventning, så kan det være hensigtsmæssigt at svare, -- at man forventer at en forhandling tager udgangspunkt i relevant lønstatistik for offentligt ansatte, -- og at det jo er tillidsrepræsentanten eller DM, der skal forhandle, hvis man får tilbudt jobbet. Hvis man herefter bliver spurgt, hvad statistikken viser, så kan man f.eks. bruge disse tal: Finansministeriets lønstatistik for statsansatte cand.scient.er og cand.mag.er 2007 nyuddannet ,1% pension 1 års erfaring ,1% pension 2 års erfaring ,1% pension 3 års erfaring ,1% pension mere erfaring* ,1% pension meget erfaring* ,1% pension mest erfaring* ,1% pension 2. Sig aldrig dit job op, før din tillidsrepræsentant har forhandlet tillæg med ledelsen. Det offentlige lønsystem betyder, at tillidsrepræsentanten næsten altid kan forhandle om tillæg ved nyansættelse. Hvis man siger sit job op for tidligt, er det sværere at opnå et godt resultat. Hvis forhandlingen ikke kan være færdig, før du har tænkt dig at sige op, så vent. Arbejdsgiveren kan i det offentlige ikke give et job, som man er blevet tilbudt, til en anden, så længe der forhandles om lønnen. 3. Hvis man får tilbudt jobbet, skal man hurtigst muligt kontakte tillidsrepræsentanten, så man kan drøfte, hvilket lønkrav han/ hun skal fremsætte. Hvis der ikke er nogen DM- eller AC-tillidsrepræsentant, så skal man kontakte DM s sekretariat, som skal forhandle. Hvem der er tillidsrepræsentant, kan man få at vide i DM eller på www. dm.dk/findtillidsrepraesentant. 4. Læs mere om tillægsforhandling og tillægsniveau i DM s Lønguide side 7 og under omtalen af det relevante ansættelsesområde eller på Endelig kan man læse i Faglig Håndbog, som findes på Vælg kapitel 3.2 Offentlig løn og tillæg. Ansøgning om forskningsbevilling Ansøgningen skal mindst indeholde: 1. Nettoløn pr. måned på det skalatrin, du er på. Satserne ( ): Trin 3: ,58 kr. Trin 4: ,00 kr. Trin 5: ,58 kr. Trin 6: ,25 kr. Trin 8: ,17 kr. Er du på gammelt lønsystem, så se tallene på løn og ansættelse. 2. Normalt kvalifikationstillæg: 2.882,39 kr. for ph.d.-kandidater: 3.816,13 kr. for lektorbedømte: 6.302,70 kr. 3. Pensionsbidrag: 17,1 % af skalalønnen og tillæg. 4. Feriepenge: 12,5 % af skalalønnen, tillæg og eget pensionsbidrag (1/3 af de 17,1 %). 5. Arbejdsgivers atp-bidrag: 97,80 kr. 6. Dato for oprykning til næste løntrin. Der er særlige regler for ph.d.-stipendiater. Flere oplysninger om ansøgning om forskningsbevilling og om ph.d.-stipendiater kan ses på Timelønsjob 1. Lønnen er på universiteter og seminarier aftalt til 210,89 kr. pr. arbejdstime. Forberedelsestid: mellem 40 og 90 minutter pr. undervisningstime. Eksterne lektorer har bedre vilkår. Se i øvrigt DM s Lønguide 2007 side 59 eller 2. Andre steder skal man selv forhandle. Som grundlag har DM og AC besluttet disse vejledende minimumssatser pr. arbejdstime: a) alm. videnskabeligt arb.: 229,53 kr. b) konsulentarbejde: 530,00 kr. c) privat klientkonsultation: 725,00 kr. d) foredrag: mellem og kr. for et foredrag på 45 til 60 min. Kan man aftale bedre betaling, er det bare godt. Ansættelse med løntilskud 1. Skal man ansættes på en offentlig arbejdsplads, skal man normalt ansættes efter AC-overenskomsten. Men lovgivningen forhindrer, at man kan få en timeløn, der er højere end 105,02 kr. (pr ). Ud over timelønnen skal man have det fulde pensionsbidrag, som er aftalt i overenskomsten. 2. Skal man ansættes på en privat arbejdsplads, er der ikke noget lønloft, og lønnen forhandles på samme måde som for andre ansatte. Se første spalte på denne side. 3. Yderligere vejledning kan ses i DM s Lønguide 2007, og på lontilskud. Løntilskuddet til arbejdsgiver kan maksimalt udgøre 61,14 kr..

54 magisterbladet nr marts 2008 jobsektion Stillinger Forbered dig inden du går til jobsamtale og siger ja til dit nye job Løn og ansættelsesvilkår kan være meget forskellige fra område til område og fra stilling til stilling. Kontakt derfor altid DM for at få råd og vejledning, inden du går til jobsamtale, og inden du siger ja til jobbet. Husk også, at DM tilbyder karriererådgivning og feedback på ansøgning og CV. Find råd, vejledning, lønstatistikker, kontaktoplysninger og meget mere på DM s hjemmeside 53