Rapport Myndighedsbrev knyttet til rykkerskrivelse. Myndighedsbrev knyttet til Rykkerskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Myndighedsbrev knyttet til rykkerskrivelse. Myndighedsbrev knyttet til Rykkerskrivelse"

Transkript

1 Myndighedsbrev knyttet til Rykkerskrivelse 1

2 Indhold Baggrund... 3 Eksperiment... 5 Resultater Konklusioner Anbefalinger Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment gennemført i Anbefalingerne i rapporten er alene udarbejdet af projektgruppen. Erhvervsstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til anbefalingerne. Kontakt Publiceret Kristine Poulsen-Hansen, Katrine Brems Olsen, Lasse Nielsen Erhvervsstyrelsen Erhvervs- og Vækstministeriet

3 Myndighedsbrev knyttet til rykkerskrivelse Når virksomheder ikke betaler de fakturaer, de skal til det offentlige, skaber det ofte ekstra arbejde, både i det offentlige og potentielt også for virksomhederne. Det kan også koste virksomhederne bøder. I dette tilfælde gælder det fakturaen for at være registreret i et offentligt register Næringsbasen 1. Erhvervsstyrelsen er selvfølgelig også interesseret i, at det kun er de virksomheder, der skal betale, som betaler. Betales den første faktura ikke, udsender Erhvervsstyrelsen en rykker samt en rykkerskrivelse. En rykkerskrivelse er et brev, som sendes til virksomheden separat fra den egentlige rykker. Den egentlige rykker indeholder betalingsoplysninger, medens rykkerskrivelsen indeholder motivation for betaling, herunder de betingelser, virksomhederne skal opfylde, hvis de skal betale. Erhvervsstyrelsen ønskede at øge antallet af virksomheder, som reagerede på rykker og rykkerskrivelse. I tidligere år har andelen af betalere været nede omkring 50 %. For de virksomheder, der ikke betaler deres gebyr, betyder det, at de mister deres Næringsbrev og slettes fra Næringsbasen. Hvis de forsat driver næringsvirksomhed lever de ikke op til kravene i lovgivningen. Det betyder også manglende indtægter for Erhvervsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Baggrund Denne rapport beskriver erfaringer og resultater fra eksperimentet. Afrapporteringen fokuserer på de erfaringer, som Erhvervsstyrelsen kan overføre til andre forretningsområder. Eksperimentet var et breveksperiment i forbindelse med en rykkerprocedure, og viden kan bruges til at forbedre andre breve, som styrelsen sender til virksomheder for at få dem til at reagere på fejl eller betale deres rykkere. Næringsbasen Næringsbasen er et offentligt tilgængeligt register i Erhvervsstyrelsen, hvor alle, der sælger eller transporterer fødevarer til forbrugere, herunder catering, restaurationer og fødevareengrosvirksomheder, skal være optaget for lovligt at kunne drive deres virksomhed. Alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere end kr. om året, skal som udgangspunkt registreres i Næringsbasen. Det betyder at også virksomheder, der ikke opfatter sig selv som næringsvirksomheder, skal være i databasen. Det gælder f.eks. byggemarkeder, der sælger slik ved kassen. Fødevarer opfattes i denne sammenhæng som madvarer af enhver art f.eks. øl, vin, sodavand, slik og andre fødevarer. Virksomhederne i Næringsbasen blev i slutningen af 2013 faktureret 500 kr. (foruden 617 kr. i kampagnekontrolgebyr til Fødevarestyrelsen) for at være registreret i Næringsbasen ved skæringsdatoen 4. april Næringsbasen lukkede 1.januar

4 Den normale procedure Når en virksomhed modtager en faktura for at være i Næringsbasen bør processen se således ud: Hvis virksomhederne ikke betaler deres faktura for at være registreret i Næringsbasen, sender Erhvervsstyrelsens økonomienhed virksomhederne en rykker. Samtidig sender styrelsens Team Virksomhed et høringsbrev til virksomhederne. Det informerer dem om konsekvenserne, hvis de ikke betaler rykkeren. Proceduren for rykker: 1. Først sender Erhvervsstyrelsen virksomheden en rykker samt et høringsbrev. 2. Hvis virksomheden ikke reagerer ved enten at betale eller ved at henvende sig med et begrundet svar på, hvorfor den ikke bør betale, bortfalder virksomhedens næringsbrev og den slettes fra Næringsbasen og sendes et afgørelsesbrev om dette. 3. Listen med de virksomheder, der bliver slettet i Næringsbasen sendes til Politiet, som annullerer eventuelle alkoholbevillinger. Derefter er det ulovligt for virksomhederne at drive fødevarevirksomhed. 4

5 Processen for rykker ser sådan ud: Problemstilling Andelen af virksomheder, der betaler deres rykker, har tidligere været nede omkring 50 pct.. Det betyder manglende indtægter for Erhvervsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. De virksomheder, der ikke betaler deres faktura/rykker mister deres næringsbrev og slettes fra Næringsbasen. Hvis de fortsat driver næringsvirksomhed lever de ikke op til lovgivningen, da det er ulovligt uden et næringsbrev 2. Det kan udløse bøder samt fratagelse af evt. alkoholbevillinger. Hvis dette sker, betyder det arbejde for Politiet i forbindelse med at fratage alkoholbevillinger. Den ønskede adfærd Erhvervsstyrelsen ønsker at øge andelen af virksomheder, der betaler deres rykker. Samtidig ønsker styrelsen, at virksomheder, der er blevet faktureret, men som ikke skal betale, henvender sig til styrelsen. Eksperiment I eksperimentet forsøgte vi at øge betalinger og relevante henvendelser ved at lave en række mindre ændringer (nudges) i det udsendte brev. I eksperimentet blev der udsendt tre forskellige breve: 2 Man driver næringsvirksomhed, hvis man handler med fødevarer og har en omsætning på over kr. 5

6 Brev A: Oprindeligt brev (Kontrol) Brev B: Nyt (nudget)brev Brev C: Variant af brev B med tilføjede tjekbokse. For at identificere ændringernes effekt på adfærden, blev brevene sendt ud til tre forskellige randomiserede - grupper af virksomheder. Brevene blev sendt ud ad én gang, i følgende mængder: Brev A Brev B Brev C Udsendte breve 1443 antal Konkurser og returpost Netto udsending Diagnose af det oprindelige brev Diagnosen af det oprindelige brev bestod i en analyse, kategorisering og evaluering af indholdets form og funktion, med henblik på at identificere steder, hvor ændringer med fordel ville kunne foretages. Diagnosticeringen blev foretaget af DNN/iNudgeyou. Princippet bag dette arbejde er at identificere de områder, hvor man, med udgangspunkt i viden om adfærd fra bl.a. adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og socialpsykologi, mener der er potentiale for forbedringer. Disse forbedringer vil typisk forsøge at gøre modtagerens læsning af brevets information lettere, samt forsøge at påvirke beslutningsprocessen. Overordnet er der visse faktorer, som vi antager, er gældende for modtagere af langt de fleste breve fra det offentlige (og private for den sags skyld): Begrænset tid til at læse brevet Begrænset opmærksomhed på brevets indhold Sandsynlighed for flere trin mellem modtagelsen af brevet og eksekvering af de handlinger, som brevet angiver f.eks. skal et brev modtaget i postkassen bruges ved en computer, hvis handlingen foregår på nettet. o Risiko for forlæggelse Tvivl om vigtigheden af brevet Diagnosen har taget udgangspunkt i at optimere to formål med brevet: 1. Kontakte Erhvervsstyrelsen og gøre indsigelse, hvis virksomheden ikke mener, den skal betale 2. Betale rykkeren. 3 En del af brevene og rykkerne er sendt retur da virksomhederne var ukendt på adressen. Vi antager at disse virksomheder ikke har modtaget rykker og høringsbrev, og de er derfor taget ud af datasættet. Det samme er gjort for de virksomheder, der er gået konkurs under forløbet. 6

7 Brev A det oprindelige brev: 7

8 Første diagnoseelement: Konditionaler Det oprindelige brev indeholdte mange sætninger, som var opbygget efter en hvis X så Y -struktur, hvilket også kaldes konditionaler. Det er vores hypotese, at mængden af konditionaler gør læsningen af brevet mere besværligt. Det giver både udslag i den tid, læseren skal bruge på at læse brevet, og kan være en kilde til fejlfortolkning af brevet. Sætningskonstruktionen hvis X så Y bruges hyppigt i forskellige former for argumentation. I logikken er der klare regler for, hvilke gyldige slutninger man kan drage, når der optræder et konditionale i en argumentationsrække. Vi dvs. mennesker - kan have svært ved at gennemskue konditionaler. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor mange hvis X så Y -sætninger indgår sammen. Studier af, i hvor høj grad mennesker tyder konditionalers indhold korrekt, afhænger bl.a. af det, som konditionalet refererer til. Generelt er mennesker gode til at foretage logiske korrekte slutninger ud fra konditionaler, der omhandler sociale regler hvis du er over 18, så må du drikke alkohol. Hvorimod de er mindre gode til at foretage logisk korrekte slutninger i forhold til mere abstrakte udsagn hvis kortet har en rød forside, er der et lige tal på bagsiden 4. 4 Denne type psykologiske studier af konditionaler er kendt som Wason selection tasks. 8

9 Andet diagnoseelement: Fremhævning og sammenkobling I kontrolbrevet er der kun få elementer, som knytter brevet til selve rykkeren. Det eneste hint er sætningerne Virksomheden har modtaget en faktura (...), Har du spørgsmål til sagen, eller er der fejl i oplysningerne på rykkeren, (...), samt Hvis ikke rykkeren betales, vil Erhvervsstyrelsen (...). Disse forskellige henvisninger til fakturaen/rykkeren betyder, at det kan være svært for modtager at koble de to breve sammen. Udfordringen er nemlig, at man modtager to separate breve én med en rykker og ét høringsbrev 5. Høringsbrevet forklarer, hvorfor man som modtager skal betale rykkeren. Hvis ikke sammenkoblingen fremgår tydeligt, er der risiko for, at der skabes forvirring og frustration hos modtager. Tredje diagnoseelement: Smuthul Det oprindelige brev slutter med at gøre opmærksom på, at hvis virksomhederne ikke betaler, så smider styrelsen dem ud af Næringsbasen. Det betyder, at virksomheder, som ønsker at forlade Næringsbasen og ikke ønsker at betale det skyldige beløb, blot skal undlade at gøre noget. For disse virksomheder er den 5 Rent praktisk fremsendes høringsbrevet på papir, mens rykkeren både kan være på papir eller elektronisk. Det er ikke nødvendigvis den samme person i virksomheden, der modtager de to breve. 9

10 mest fordelagtige valgmulighed at gøre intet. Virksomheder der vælger denne valgmulighed pålægger Erhvervsstyrelsen unødig administration. Samtidig skaber det usikkerhed omkring hvilke virksomheder, der reelt ikke skal være i Næringsbasen. Det besværliggør indsatser overfor virksomheder, der ikke lever op til kravene i loven. Fjerde diagnoseelement: Manglende betingelser Betingelserne for, hvornår man som virksomhed opfylder kravene om at skulle oprette næringsbrev er ikke nævnt. Det er det centrale stykke information, der forklarer hvorfor modtageren har modtaget en opkrævning og skal betale for at være i Næringsbasen. Det er hypotesen bag interventionen, at mennesker generelt gerne vil kunne forklare eller retfærdiggøre sine handlinger. Derfor bør grunden til, at man skal handle altså betale stå tydeligt og utvetydigt frem. Brev B: Nyt brev Dette brev er udformet på baggrund af diagnosen. Brevet er udformet ved brug af fem greb. De fem greb gennemgås nedenfor. 10

11 Første greb: Simplificering Grebet er valgt for at modvirke diagnoseelementet Konditionaler. De komplekse hvis X så Y sætninger, der var i det oprindelige brev, er simplificeret ved at opstille konsekvenserne i punktform. Derved udgør hver sætning et enkelt konditionale. Denne opstilling gør det nemmere for mennesker at gennemskue konsekvensen af deres handling eller mangel på handling. 11

12 Andet greb: Fremhævning og sammenkobling For at minimere modtagerens udfordringer med at sammenkoble brevet med rykkeren blev rykkerens forfaldsdato skrevet ind i brevet og highlighted med gul. Dette har to funktioner. Den primære funktion er at virke som en håndgribelig kobling mellem høringsbrevet og rykkeren. Datoen kan genfindes på rykkeren. Den sekundære funktion er tydeligt at illustrere det stykke information i brevet, som modtageren skal forholde sig til i forhold til at foretage en rettidig betaling. Tredje greb: Fjernet smuthul I det nye brev er der fjernet det tekststykke, der beskriver, at man blot falder ud af databasen, hvis man ikke reagerer. Dette er fjernet for at flytte virksomhedernes fokus fra konsekvenserne ved inaktivitet til i højere grad at vælge enten at betale rykkeren eller reagere på brevet. Bemærk at inaktivitet stadig er en valgmulighed med de samme konsekvenser som før. Konsekvenserne er bare ikke nævnt. Fjerde greb: Sidestille ikke-handling med handling Høringsbrevet opfordrer virksomhederne til at reagere ved enten at betale eller kontakte styrelsen for at gøre indsigelse. Begge handlinger kræver, at virksomhederne foretager en aktiv handling. Hvad der ikke er tydeligt i det oprindelige brev er, at det også er en aktiv handling at vælge ikke at handle. Derfor er der i brevet indsat en sætning, der gør opmærksom på, at en ikke-handling også er en handling. Grebet er valgt, fordi det er velkendt, at mennesker har en tendens til ikke at foretage valg, selvom valgmuligheder præsenteres for os. Det er en såkaldt status-quo-bias, som gentagne gange er påvist. Denne tendens kan delvist forklares gennem ansvarsfølelse for konsekvenserne af éns valg: Hvis man aktivt foretager et valg, føler man sig ansvarlig for valget og dets konsekvenser. Hvis valget derimod bliver foretaget på vegne af én dvs. ved inaktivitet oplever man ikke samme grad af ansvar for 12

13 konsekvenserne af valget. Dvs. inaktivitet er en attraktiv mulighed i situationer, hvor et aktivt valg forventes at indebære en risiko for fortrydelse. Den risiko kan tillige virke større, hvis konsekvenserne af éns valg ikke er tydelige. Variant af brev B med tilføjede tjekbokse Tjekbokse I brev C blev der tilføjes tjekbokse. Formålet med at bruge dette greb er, at det skal reducere oplevelsen af kompleksitet og gøre det nemt for virksomhederne at afklare, om de burde være i Næringsbasen. Ved at 13

14 lade boksene være afkrydsede og ikke tomme indikerer Erhvervsstyrelsen overfor modtageren, at vi mener, at denne opfylder betingelserne. Bemærk at der her ikke er tale om at reducere antallet af elementer i brevet (altså en simplificering), men derimod en introduktion af nogle lag, som sigter på at give læseren en bedre oplevelse. Dette twist har tidligere været brugt i eksperimentet Databaseopdatering for Næringsbasen sammen med en række andre greb. Vi gentog grebet for at teste den isolerede effekt af grebet 6. Resultater Før eksperimentet gik i gang, identificerede projektgruppen tre målepunkter: 1) andelen af virksomheder, der har betalt deres rykker, 2) andelen af virksomheder, der har reageret på, at de ikke burde have haft opkrævningen og 3) andelen af virksomheder, som endte med at blive slettet fra Næringsbasen, fordi de ikke reagerede. 1. Virksomheder betaler til tiden Som det ses i figur 1, ligger andelen af virksomheder, der har betalt rykkeren, både for kontrolgruppen (A) og første interventionsgruppe B lige omkring 50 %. Andelen af virksomheder i interventionsgruppe C, der betalte, ligger en smule lavere end de andre grupper. Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant. Eksperimentet har altså ikke haft nogen effekt i forhold til at få flere til at betale deres rykker. Figur 1: Andelen af virksomheder der har betalt rykkeren 55% 50% 45% 40% 35% 30% Brev A Brev B Brev C 2. Virksomheder reagerer ved at henvende sig til Erhvervsstyrelsen Virksomhederne har to muligheder for at reagere korrekt på brevet fra Erhvervsstyrelsen. Den første er at betale rykkeren. Den anden er, at henvende sig til Erhvervsstyrelsen og fortælle, at de ikke skulle have haft regningen, da de ikke opfylder kravene til at være i Næringsbasen. De virksomheder, der har henvendt sig med berettigelse, er opført med en kreditnota i Erhvervsstyrelsens system. 6 Der findes en særskilt rapport, som beskriver resultaterne fra dette eksperiment. 14

15 Som det kan ses i figur 2a ligger andelen, der har reageret ved at henvende sig (berettiget) omkring 5,5 % for kontrolgruppen A og interventionsgruppe C, mens den for interventionsgruppegruppe B ligger lige over 7 %. Forskellen mellem gruppe A og gruppe B er 1,7 procentpoint, hvilket er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 10 %. Det betyder, at intervention B har fået flere virksomheder til at henvende sig, mens intervention C ikke har haft nogen effekt på dette mål. Figur 2a: Andelen af virksomheder der har henvendt sig og har fået kreditnotaer 7 Fra CRM en kan vi se at en større andel af de virksomheder, der har henvendt sig i de to interventionsgrupper har fået kreditnotaer, henholdsvis 40 % og 37 % mod 26 % for kontrollen. Dette indikerer, at der er flere virksomheder i kontrolgruppen, der henvender sig selvom de skal betale. Det kunne tyde på, at det er lettere for virksomhederne at forstå interventionsbrevene end kontrolbrevet. I intervention C med tjekboksene, er der sammenlagt færre, der har henvendt sig. 3. Virksomheder bliver slettet fra Næringsbasen De virksomheder, der ikke har reageret ved enten at henvende sig eller betale, blev pr. 01/ slettet fra Næringsbasen. Som det ses i figur 3 var den andel højest for interventionsgruppe C, mens den var lidt lavere for kontrolgruppe A og lavest for interventionsgruppe B. Forskellen mellem gruppe B og gruppe C er signifikant ved et signifikansniveau på 10 %. Ingen af de andre forskelle er signifikante. Det betyder, at intervention C tilsyneladende har haft en negativ effekt i forhold til at forhindre, at virksomhederne ender med at blive slettet fra Næringsbasen. 7 De virksomheder der er blevet udlignet fordi de er gået konkurs er ikke inkluderet 15

16 Figur 3: Andelen af virksomheder der blev slettet fra Næringsbasen 55% 50% 45% 40% 35% 30% Brev A Brev B Brev C Hvor meget skylder de stadig Figur 4 viser hvor stor en del af det samlede rykkerbeløb, der ikke er blevet betalt eller krediteret som følge af fejl. Fordelingen er meget lige, idet der er mindre end 0,7 procentpoints forskel på de tre grupper. Resultatet er dog påvirket af et par enkelte virksomheder med mange p-enheder, og dermed forholdsmæssigt høje skyldige beløb. Hvis man fjerner den virksomhed i hver af de tre grupper med flest p-enheder, og dermed største rykkerbeløb, ændrer billedet sig. Så mangler interventionsgruppe B det laveste beløb, med 1,5 procentpoint lavere end kontrolgruppegruppe A og 2,3 procentpoint lavere end interventionsgruppe C. Det skyldes især, at flere virksomheder i gruppe B berettiget har henvendt sig om ikke at skulle betale. Figur 4: Stadig skyldigt beløb 50% 45% 40% Samlet Uden outliers 35% 30% Brev A Brev B Brev C 16

17 Hvad gjorde det af forskel at ændre i brevet? Interventionen med ændring af brevet betød, at flere reagerede. Andelen, der har henvendt sig med fejl har været større for den gruppe, der modtog interventionsbrev B. Samtidig har andelen, der betalte været på niveau med kontrolgruppen (brev A) og højere end interventionsbrev C. Resultatet viser at ændringen af brevet har påvirket virksomhedernes adfærd i forhold til at henvende sig hvis de ikke skal være i Næringsbasen. De virksomheder der har henvendt sig, men ikke har fået en kreditnota, har stort set alle sammen betalt. Det er positivt for styrelsen, at de henvender sig, hvis de er i tvivl. Vi ved dog ikke med sikkerhed, om de ville have betalt ellers. Både diagnosen og grebene har været rigtige i forhold til at få de virksomheder, der ikke skal betale til at henvende sig. Det har resulteret i, at færre virksomheder i gruppen, der har modtaget et nudget brev, er blevet slettet fra Næringsbasen. Ændringen af brevet har dog ikke opnået målet med at øge antallet af virksomheder, der betaler deres rykkere. Hvilken forskel gjorde det at introducere tjekbokse? Tilføjelsen af tjekbokse i intervention C havde den effekt at færre virksomheder betalte deres rykker. Forskellen er dog ikke signifikant. Samtidig er der ikke flere, der er blevet krediteret, så ændringen har heller ikke fået flere til at reagere på fejl i rykkerne. Dermed har tjekboksene ikke haft den effekt, vi havde forventet, og medfører samlet, at en større del af de virksomheder, der modtog det brevet med tjekbokse, er blevet slettet fra Næringsbasen. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor tjekboksene ikke har haft den ønskede effekt. Tilføjelsen af tjekboksene har tilsyneladende mindsket andelen af virksomheder, der henvendte sig med fejl, i forhold til det ændrede brev, selvom brevet med tjekboksene indeholdt de samme elementer som interventionsbrev B. Der er dog en anelse færre uberettigede henvendelser for gruppen med tjekbokse, hvilket indikerer, at tjekboksene har medvirket til at øge forståelsen af brevets indhold. Formålet med tjekboksene var blandt andet at gøre det nemt for virksomhederne at afklare om de burde være i Næringsbasen. Vi havde forventet at virksomheder, der mente, at hakkene ikke passede på dem ville henvende sig. Det er muligt, at virksomhederne i stedet har brugt det som en out til at ignorere brevet, fordi de selv vurderede, at et eller begge hak ikke passede på dem. Der har dog været flere virksomheder, som har udtrykt sig meget positivt omkring tjekboksene, når de har henvendt sig til Erhvervsstyrelsen. Deres oplevelse var, at det hjalp dem med at afklare, hvorfor de modtog rykkeren. Sidestilling af ikke-handling med handling Det har ikke haft nogen effekt ift. henvendelser eller betaling at sidestille en ikke-handling med en handling. 17

18 Derimod har formuleringen haft den konsekvens, at nogle få virksomheder har været meget vrede over formuleringen, som de opfattede som en trussel. Uforudsete effekter Eksperimentet kan have haft nogle effekter, som vi ikke havde forudset, og som vi derfor ikke har målt på. Fra SKAT ved vi, at telefoniske henvendelser tager kortere tid, når man udstyrer dem der henvender sig med et bedre vidensgrundlag 8. Det er derfor muligt, at de virksomheder i gruppen, der har fået brevet med tjekboksene, hurtigere har kunnet forklare, hvorfor de ikke mente, de skulle være i Næringsbasen og derfor ikke skulle betale rykkeren. Det vil sandsynligvis betyde kortere samtaler. Dette har vi dog ikke målt på. I forhold til timing/brug af to breve? Mandag den blev rykkerne sendt ud til virksomhederne via NETS. To dage senere, onsdag den , blev høringsbrevene udsendt via Kailow. Torsdag og fredag henvendte en del virksomheder sig om, at de havde modtaget høringsbrevet uden, at de endnu havde modtaget rykkeren. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, da virksomhederne ikke har kunnet agere på brevet, da de modtog det. Derudover må vi kunne forvente, at denne konstruktion, hvor ét brev informerer om handlingen i en anden samtidig henvendelse fra tredjepart, medfører to typer fejl: (1) Modtagerne i virksomheden kan være to forskellige personer, der modtager hver sit brev. (2) Der er væsentlige barrierer forbundet med at agere på baggrund af brevet fra styrelsen: Den anden henvendelse skal genfindes, hvilket kan være svært at identificere ud fra brevet fra styrelsen. I forhold til kvalitetskontrol? Der opstod problemer i forhold til Erhvervsstyrelsens telefoner, da et forkert telefonnummer i høringsbrevene betød, at opkaldene kom ind et forkert sted i huset. Det har også været en generel erfaring fra telefonerne, at virksomhederne har haft svært ved at koble ophørsbrevene sammen med rykkerne. Dette har været gældende for alle brevtyperne. Konklusioner Samlet set har ændringen af brevet i intervention B haft en effekt i forhold til at få virksomhederne til at henvende sig, men ikke i forhold til at få dem til at betale. Udgifterne til gennemførslen af eksperimentet modsvares derfor ikke af et øget antal betalinger. Derimod har de øgede antal krediteringer positivt set højnet virksomhedernes oplevelse af service og virksomhedens retssikkerhed. Grunden til, at ingen af interventionerne har fået virksomhederne til at betale til tiden, kan både skyldes at elementerne i diagnosen ikke har været de rigtige. Det kan også skyldes, at de greb, der blev brugt i interventionerne, ikke har været korrekte i forhold til at få virksomhederne til at betale. Der har været en del strukturelle forstyrrelser, som kan have påvirket resultatet af eksperimentet negativt. For det første var der lang tid, mellem den periode virksomhederne blev faktureret for, og det tidspunkt 8 Erhvervs- og Vækstministeriet: Redegørelse af 27. februar 2013 om erhvervslivet og reguleringen

19 fakturaen blev udsendt. For det andet var der flere forstyrrende fejl i de systemer, som benyttes af virksomhederne og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med processen. Anbefalinger Vi vil anbefale, at Erhvervsstyrelsen: 1. Afprøver de brugte greb i en anden sammenhæng, hvor formålet er at få virksomhederne til at henvende sig for at afklare spørgsmål. 2. Igangsætter et nyt eksperiment på faktureringsområde, for at identificere nye greb, der kan have den effekt, at flere betaler til tiden. 3. Arbejder med faktureringer i stedet for rykkere, da det forventede rum for forbedring er større tidligere i forløbet. Det må forventes at have en mere fordelagtig businesscase. 4. Fremover arbejder med selve rykkeren, frem for myndighedsbrevet. Dette eksperiment, har ikke løst problemet med manglende betalinger. Derfor bør der igangsættes nye eksperimenter, der kan afprøve andre greb, for at få virksomhederne til at betale faktura fra Erhvervsstyrelsen. Kommende eksperimenter bør laves uden strukturelle forstyrrelser. Erfaringer, som har konsekvens for gennemførslen af fremtidige eksperimenter. Processen med faktureringer har været afhængig af mange it-systemer, og ofte når bare et har været nede, er processen gået i stå. Da antallet af afhængigheder påvirker muligheden for at gennemføre succesfulde eksperimenter, hvor de forventede effekter opnås, bør fremtidige nudging-eksperimenter gennemføres på områder, hvor systemafhængigheden er mindre. For at forebygge problemer med kvaliteten af data og for at sikre at eksperimenter kan gennemføres som tiltænkt, vil vi fremadrettet indarbejde et ekstra kontrolsikringslag. Dette indarbejdes i den protokol, som udarbejdes for gennemførslen af eksperimentet. Det er i den forbindelse vigtigt, at de involverede parter hver er deres del af kvalitetssikringen bevidst. Helt konkret indføres et møde mellem de relevante parter før igangsættelsen af eksperimentet, hvor alle dele af eksperimentet gennemgås og hvor det producerede materiale kontrolleres en ekstra gang. Herefter laves de eventuelle justeringer til materiale og der tilføjes eventuelt nye kvalitetstiltag til protokollen. Først herefter kan eksperimentet igangsættes. Når områder til nye eksperimenter udvælges er det vigtigt at tage målgruppen i betragtning. I dette eksperiment var målgruppen virksomheder, der allerede havde siddet en opfordring til betaling overhørig. Erfaringer fra dette og andre eksperimenter viser, at denne restgruppe af virksomheder og personer er væsentlig sværere at skubbe end den oprindelige målgruppe. Hvis man ønsker at arbejde med denne gruppe, bør man overveje hårdere nudges eller brug af andre værktøjer mere traditionelle værktøjer. Alternativt bør man i fremtidige eksperimenter arbejde med at højne efterlevelse tidligere. Særligt for eksperimenter på faktureringsområdet er at virksomheder bevidst betaler for sent, for at beholde likviditet i virksomheden. Hvis der fremadrettet skal laves eksperimenter på faktureringsområdet skal dette tænkes ind i forhold til hvilke datapunkter, vi skal vælge og hvornår data skal indsamles. 19

20 I fremtiden bør eksperimenter ikke gennemføres på områder, hvor virksomhederne rammes fra to sider. I dette eksperiment blev virksomhederne således både ramt af en rykker og et myndighedsbrev. I fremtidige eksperimenter skal vi forsøge at sende breve og andet ud over flere omgange i stedet for én udsending. Det skal gøre for at have mulighed for at justere interventionen og for at teste kvalitetssikring og dataindsamlingsmetoder, for herigennem at sikre størst mulig effekt af eksperimentet. 20

21 Fakta Population - Antallet af breve i alt = Antallet af virksomheder i de enkelte grupper o Interventionsgruppe 1: 1444 o Kontrolgruppe: 1443 o Interventionsgruppe 2: 1443 Hvad er datapunkterne - Hvor mange betaler - Hvor mange reagere på fejl - Hvor mange ender med at blive slettet Hvad er brugt til bc - Anslåde ekstra betalinger Kvalitetssikring - Randomisering af de forskellige udsendelsessamples hvor der tages højde for det skyldige beløb størrelse Forudsætninger for resultaternes validitet - At det forventede antal af virksomheder, som ikke modtager brevene pga. Fejl i addresser er ens for de tre grupper. - At det forventede antal af virksomheder, som skal henvende sig til os i stedet for at betale er ens for de tre grupper - At det kan aflæses i navision, hvilke virksomheder der har betalt, og hvilke virksomheder der er akrediteret/udlignet som følge af ophør mv. - At crm-systemet har registreret henvendelser korrekt. Henvendelsesovervejelser - Der indhentes udelukkende data fra CRM-systemet. Det sker fordi virksomheder, der gør indsigelser på telefonen bliver bedt om at lave en skriftlig henvendelse. Vi kan ikke tage stilling til sager, der ikke kommer gennem CRM. 21

Rapport Databaseopdatering for Næringsbasen. Databaseopdatering for Næringsbasen

Rapport Databaseopdatering for Næringsbasen. Databaseopdatering for Næringsbasen Databaseopdatering for Næringsbasen 1 Indhold Baggrund... 3 Eksperiment... 4 Resultater... 11 Konklusioner... 14 Anbefaling... 15 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Rapport Ufuldstændige anmeldelser selskabsblanketten. Ufuldstændige anmeldelser Selskabsblanketten

Rapport Ufuldstændige anmeldelser selskabsblanketten. Ufuldstændige anmeldelser Selskabsblanketten Ufuldstændige anmeldelser Selskabsblanketten 1 Indhold Baggrund... 3 Eksperiment... 5 Resultater... 10 Konklusioner... 14 Anbefaling... 14 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et

Læs mere

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk Genveje på mit virk 1 Indhold Baggrund... 3 Problemstilling... 5 Eksperiment... 8 Resultater... 11 Konklusion... 14 Anbefaling... 14 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment

Læs mere

Rapport Indberetning af årsrapport. Indberetning af Å rsrapport

Rapport Indberetning af årsrapport. Indberetning af Å rsrapport Indberetning af Å rsrapport 1 Indhold Baggrund... 3 Diagnose... 5 Eksperiment... 8 Konklusion... 15 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et initiativ gennemført i 2014. Anbefalingerne

Læs mere

Nudging i Erhvervsstyrelsen: Afsluttende rapport

Nudging i Erhvervsstyrelsen: Afsluttende rapport Nudging i Erhvervsstyrelsen: Afsluttende rapport Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Baggrund... 3 Produkter... 3 Læring... 4 Produktoversigt... 4 Resultater... 6 Årsrapportindberetninger... 6 Stamdata...

Læs mere

Rapport Bekræft eller ret stamdata. Bekræft eller ret Stamdata

Rapport Bekræft eller ret stamdata. Bekræft eller ret Stamdata Bekræft eller ret Stamdata 1 Indhold Baggrund... 3 Eksperiment... 5 Resultater... 11 Konklusioner... 14 Anbefaling... 15 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment gennemført

Læs mere

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren

Læs mere

Evalueringsrapport. for. Forsøg med Nudging i Opkrævningen

Evalueringsrapport. for. Forsøg med Nudging i Opkrævningen [, Nudgingforsøg i Opkrævningen september 2014 Side 1] Evalueringsrapport for Forsøg med Nudging i Opkrævningen Gennemført i i perioden 14.03.14 28.08.14 [, Nudgingforsøg i Opkrævningen september 2014

Læs mere

Xdont version 14.3.0.X / Psykologer Rev: 11-03-2015

Xdont version 14.3.0.X / Psykologer Rev: 11-03-2015 Xdont version 14.3.0.X / Psykologer Rev: 11-03-2015 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren. at gennemlæse

Læs mere

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af over-/underdækning JUNI 2009 Energitilsynets sekretariat modtager løbende henvendelser om, hvordan en varmeforsyning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Transportører og lagrer af foder 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Transportører og lagrer af foder 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Transportører og lagrer af foder 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk -----

----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk ----- Aarhus 11.03.2014 iposen.dk ApS Skavholmvej 5, 8520 Lystrup kundeservice@iposen.dk Handelsbetingelser ----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk ----- 1. Betaling Betaling

Læs mere

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 24-09-2014

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 24-09-2014 Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 24-09-2014 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

Xdont version 15.2.0.X / Psykologer Rev: 14-07-2015

Xdont version 15.2.0.X / Psykologer Rev: 14-07-2015 Xdont version 15.2.0.X / Psykologer Rev: 14-07-2015 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren. Profort

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Xdont version 14.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 17-12-2014

Xdont version 14.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 17-12-2014 Xdont version 14.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 17-12-2014 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Status på tælleugen 2014. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. 1. Resultater for MSB. Dato 3. december 2014

Status på tælleugen 2014. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. 1. Resultater for MSB. Dato 3. december 2014 Status på tælleugen 2014 Dato 3. december 2014 I uge 43 blev der for femte gang afholdt tælleuge i MSB. I søjlerne Ydelsescentret, Jobcentret, Familier, Børn og Unge, Voksenhandicap samt Socialpsykiatri

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Ifølge retsbogsudskrift af 16. september 2009 fra retten i Holbæk blev den mellem parterne verserende retssag

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Notat BILAG 4. Kommunikationsflow via datahub i restancesager. Netselskab skal kende

Notat BILAG 4. Kommunikationsflow via datahub i restancesager. Netselskab skal kende Notat BILAG 4 Dok. ansvarlig: TMP Sekretær: Sagsnr.: s2013-683 Doknr: d2014-3752-3.0 21-03-2014 Kommunikationsflow via datahub i restancesager Netselskab skal kende årsag til, at leverandør beder om at

Læs mere

Lederens ressourceoptimering

Lederens ressourceoptimering Lederens ressourceoptimering 44568 5S Sortere Sætte i orden Skure Standardisere Selvdisciplin 1 Derfor skal der indføres 5S Eksempler på forventede resultater ved succesfuld 5S implementering: Reducerede

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

L 17 Forslag 1 2 10. 3

L 17 Forslag 1 2 10. 3 Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt Side 1 af 13 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L, M, N, O vedrørende L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister i Skatteudvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

NATUR-ENERGI FIK DOKUMENTEREt, AT PAPIRFAKTURAER ER MERE LØNSOMME END E-MAIL DE VIGTIGE E-MAILS FORSVANDT I MÆNGDEN

NATUR-ENERGI FIK DOKUMENTEREt, AT PAPIRFAKTURAER ER MERE LØNSOMME END E-MAIL DE VIGTIGE E-MAILS FORSVANDT I MÆNGDEN NATUR-ENERGI FIK DOKUMENTEREt, AT PAPIRFAKTURAER ER MERE LØNSOMME END E-MAIL DE VIGTIGE E-MAILS FORSVANDT I MÆNGDEN»Vores nye kunder kommer ind via flere salgskanaler, primært via hjemmesiden. Ikke desto

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S)

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S) Side 1 af 5 DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 16. oktober 2006 har K ApS (v/

Læs mere

Aftale om Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling

Aftale om Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling Aftale om Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling Aftale om Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling Kontohaver(e): CPR.nr.: Reg. nr. Kontonr. Reg. type indgår aftale med Nykredit Bank om tilmelding

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for anvendelse af børneklippekort ved en fejl, samt 2 x rykkergebyr på 100 kr. pr. styk. I alt 950 kr.

Kontrolafgift på 750 kr. for anvendelse af børneklippekort ved en fejl, samt 2 x rykkergebyr på 100 kr. pr. styk. I alt 950 kr. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0442 Klageren: XX 2610 Rødovre Indklagede: Movia CVR: 29896569 Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750 kr.

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 11. juni 2012 10XXXX Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) den 15. juni 2009 får kommunerne i 2013 i alt 96.600.000

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

18.11.2015. Beslutningsgrundlaget for omstrukturering af undervisningsdagene

18.11.2015. Beslutningsgrundlaget for omstrukturering af undervisningsdagene 18.11.2015 Beslutningsgrundlaget for omstrukturering af undervisningsdagene Som lovet, da bestyrelsen den 11.12.2015 offentliggjorde resultatet af undersøgelsen, udsender vi hermed det fulde beslutningsgrundlag

Læs mere

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter Lejre Kommune Bygge- og miljøundersøgelse Telefonundersøgelse foretaget november-december 2013 360 respondenter 1 Om undersøgelsen (1 af 2) Lejre Kommune har ønsket, at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelser

Læs mere

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 10-10-2014

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 10-10-2014 Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 10-10-2014 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 192-2012 MM mod Ejendomsmæglervirksomheden AA [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. august 2012 har Klagenævnet for Ejendomsformidling på vegne af MM

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd

Grundejerforeningen Slagslunde Syd Mødedato: Torsdag Kl.: 19.00 Mødested: Per, Mimosevej 13 Deltagere i mødet: Per Aagaard Flemming Toft Bent Holm Zenia Rasmussen Ditte Walther Jensen Preben Arentoft Mødt: Alle med undtagelse af Flemming

Læs mere

Danskernes syn på offentlig service

Danskernes syn på offentlig service Danskernes syn på offentlig service November 2016 2016 Side 1 Denne undersøgelse er gennemført som en del af målingen bag Den Offentlige Servicepris 2016. Formålet med undersøgelsen er at kaste lys over

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Xdont version 15.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 06-07-2015

Xdont version 15.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 06-07-2015 Xdont version 15.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 06-07-2015 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Fakturering Salgsordre, følgeseddel, faktura, kreditnota, rykker, leveringsadresse, betalingsbet., filtre.

Fakturering Salgsordre, følgeseddel, faktura, kreditnota, rykker, leveringsadresse, betalingsbet., filtre. Fakturering Salgsordre, følgeseddel, faktura, kreditnota, rykker, leveringsadresse, betalingsbet., filtre. Her gennemgås et salg, der overføres til fakturadelen, hvorfra fakturaen afsendes / udskrives.

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Tillægsaftale om Betalingsservice

Tillægsaftale om Betalingsservice Tillægsaftale om Betalingsservice 1. Debitorer i Betalingsservice 1.1 Kunden og GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, banken@banken.gl har dags dato i henhold til Aftale om Netbank indgået følgende

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Bilag 4A: Ydelsesbeskrivelse vedr. interview i kerneaku

Bilag 4A: Ydelsesbeskrivelse vedr. interview i kerneaku Bilag 4A: Ydelsesbeskrivelse vedr. interview i kerneaku A. Dataindsamlingsmetoder 1. Tjenesteyderen forventes at gennemføre 89.000 CATI-interview pr. år. 2. Et gennemført interview er defineret ved, at

Læs mere

Xdont version 15.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 31-08-2015

Xdont version 15.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 31-08-2015 Xdont version 15.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 31-08-2015 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

Serviceaftale - Private vandværker og Provas

Serviceaftale - Private vandværker og Provas Serviceaftale - Private vandværker og Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Kontakter 4 2.1 Kontaktpersoner hos 4 2.2 Vedligeholdelse af kontaktdata hos vandværkerne 5 3. Reference til aftalegrundlag

Læs mere

Rapportering af initiativ 2.1: Digital Post til virksomheder i 2013

Rapportering af initiativ 2.1: Digital Post til virksomheder i 2013 10. oktoberr 2014 /Hbr Sag Bilag 4.b.a Rapportering af initiativ 2.1: Digital Post til virksomheder i 2013 ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Stamdata Tabel 1: Stamdata

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors Næstved Varmeværk Åderupvej 22-24 4700 Næstved Att: Jens Andersen 7. februar 2014 RJE Deres ref. Kære Jens Andersen Du har ved brev af 17. januar 2014 kontaktet sekretariatets direktør Finn Dehlbæk vedrørende

Læs mere

Vejledning. Transportører og lagre af foder 2016

Vejledning. Transportører og lagre af foder 2016 Vejledning Transportører og lagre af foder 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Nye virksomheder... 3 4. Ophør... 4 5. Kontrol... 4 6. Betaling... 4 7.

Læs mere

Uddybende vejledning til UTS Forsyningsspecifikation i OIOUBL

Uddybende vejledning til UTS Forsyningsspecifikation i OIOUBL Uddybende vejledning til UTS Forsyningsspecifikation i OIOUBL 4. januar 2013 Indhold UTS og forskellen i forhold til det gamle format...2 Udfordringer med UTS...2 Tiltag med henblik på at afhjælpe udfordringerne...3

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse. Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Peter Schmidt ApS Øverødvej 11 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere

2. Priser Alle prisangivelser er inklusiv moms og andre afgifter. Hver gang du lægger en vare i din indkøbskurv, bliver totalbeløbet opdateret.

2. Priser Alle prisangivelser er inklusiv moms og andre afgifter. Hver gang du lægger en vare i din indkøbskurv, bliver totalbeløbet opdateret. 1. Betaling Betaling kan foretages med følgende betalingskort: Dankort. Der vil blive reserveret et beløb svarende til værdien på din ordre i forbindelse med din bestilling. Kort tid efter levering, vil

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Vejledning og kommentarer til ny version

Vejledning og kommentarer til ny version Vejledning og kommentarer til ny version Udgave: SummaSummarum 4 Version: 4.00 Frigivelse: 30. november 2011 Med frigivelsen af denne nye hovedversion, SummaSummarum 4, følger en mængde ny funktionalitet

Læs mere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere