Rapport Myndighedsbrev knyttet til rykkerskrivelse. Myndighedsbrev knyttet til Rykkerskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Myndighedsbrev knyttet til rykkerskrivelse. Myndighedsbrev knyttet til Rykkerskrivelse"

Transkript

1 Myndighedsbrev knyttet til Rykkerskrivelse 1

2 Indhold Baggrund... 3 Eksperiment... 5 Resultater Konklusioner Anbefalinger Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment gennemført i Anbefalingerne i rapporten er alene udarbejdet af projektgruppen. Erhvervsstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til anbefalingerne. Kontakt Publiceret Kristine Poulsen-Hansen, Katrine Brems Olsen, Lasse Nielsen Erhvervsstyrelsen Erhvervs- og Vækstministeriet

3 Myndighedsbrev knyttet til rykkerskrivelse Når virksomheder ikke betaler de fakturaer, de skal til det offentlige, skaber det ofte ekstra arbejde, både i det offentlige og potentielt også for virksomhederne. Det kan også koste virksomhederne bøder. I dette tilfælde gælder det fakturaen for at være registreret i et offentligt register Næringsbasen 1. Erhvervsstyrelsen er selvfølgelig også interesseret i, at det kun er de virksomheder, der skal betale, som betaler. Betales den første faktura ikke, udsender Erhvervsstyrelsen en rykker samt en rykkerskrivelse. En rykkerskrivelse er et brev, som sendes til virksomheden separat fra den egentlige rykker. Den egentlige rykker indeholder betalingsoplysninger, medens rykkerskrivelsen indeholder motivation for betaling, herunder de betingelser, virksomhederne skal opfylde, hvis de skal betale. Erhvervsstyrelsen ønskede at øge antallet af virksomheder, som reagerede på rykker og rykkerskrivelse. I tidligere år har andelen af betalere været nede omkring 50 %. For de virksomheder, der ikke betaler deres gebyr, betyder det, at de mister deres Næringsbrev og slettes fra Næringsbasen. Hvis de forsat driver næringsvirksomhed lever de ikke op til kravene i lovgivningen. Det betyder også manglende indtægter for Erhvervsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Baggrund Denne rapport beskriver erfaringer og resultater fra eksperimentet. Afrapporteringen fokuserer på de erfaringer, som Erhvervsstyrelsen kan overføre til andre forretningsområder. Eksperimentet var et breveksperiment i forbindelse med en rykkerprocedure, og viden kan bruges til at forbedre andre breve, som styrelsen sender til virksomheder for at få dem til at reagere på fejl eller betale deres rykkere. Næringsbasen Næringsbasen er et offentligt tilgængeligt register i Erhvervsstyrelsen, hvor alle, der sælger eller transporterer fødevarer til forbrugere, herunder catering, restaurationer og fødevareengrosvirksomheder, skal være optaget for lovligt at kunne drive deres virksomhed. Alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere end kr. om året, skal som udgangspunkt registreres i Næringsbasen. Det betyder at også virksomheder, der ikke opfatter sig selv som næringsvirksomheder, skal være i databasen. Det gælder f.eks. byggemarkeder, der sælger slik ved kassen. Fødevarer opfattes i denne sammenhæng som madvarer af enhver art f.eks. øl, vin, sodavand, slik og andre fødevarer. Virksomhederne i Næringsbasen blev i slutningen af 2013 faktureret 500 kr. (foruden 617 kr. i kampagnekontrolgebyr til Fødevarestyrelsen) for at være registreret i Næringsbasen ved skæringsdatoen 4. april Næringsbasen lukkede 1.januar

4 Den normale procedure Når en virksomhed modtager en faktura for at være i Næringsbasen bør processen se således ud: Hvis virksomhederne ikke betaler deres faktura for at være registreret i Næringsbasen, sender Erhvervsstyrelsens økonomienhed virksomhederne en rykker. Samtidig sender styrelsens Team Virksomhed et høringsbrev til virksomhederne. Det informerer dem om konsekvenserne, hvis de ikke betaler rykkeren. Proceduren for rykker: 1. Først sender Erhvervsstyrelsen virksomheden en rykker samt et høringsbrev. 2. Hvis virksomheden ikke reagerer ved enten at betale eller ved at henvende sig med et begrundet svar på, hvorfor den ikke bør betale, bortfalder virksomhedens næringsbrev og den slettes fra Næringsbasen og sendes et afgørelsesbrev om dette. 3. Listen med de virksomheder, der bliver slettet i Næringsbasen sendes til Politiet, som annullerer eventuelle alkoholbevillinger. Derefter er det ulovligt for virksomhederne at drive fødevarevirksomhed. 4

5 Processen for rykker ser sådan ud: Problemstilling Andelen af virksomheder, der betaler deres rykker, har tidligere været nede omkring 50 pct.. Det betyder manglende indtægter for Erhvervsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. De virksomheder, der ikke betaler deres faktura/rykker mister deres næringsbrev og slettes fra Næringsbasen. Hvis de fortsat driver næringsvirksomhed lever de ikke op til lovgivningen, da det er ulovligt uden et næringsbrev 2. Det kan udløse bøder samt fratagelse af evt. alkoholbevillinger. Hvis dette sker, betyder det arbejde for Politiet i forbindelse med at fratage alkoholbevillinger. Den ønskede adfærd Erhvervsstyrelsen ønsker at øge andelen af virksomheder, der betaler deres rykker. Samtidig ønsker styrelsen, at virksomheder, der er blevet faktureret, men som ikke skal betale, henvender sig til styrelsen. Eksperiment I eksperimentet forsøgte vi at øge betalinger og relevante henvendelser ved at lave en række mindre ændringer (nudges) i det udsendte brev. I eksperimentet blev der udsendt tre forskellige breve: 2 Man driver næringsvirksomhed, hvis man handler med fødevarer og har en omsætning på over kr. 5

6 Brev A: Oprindeligt brev (Kontrol) Brev B: Nyt (nudget)brev Brev C: Variant af brev B med tilføjede tjekbokse. For at identificere ændringernes effekt på adfærden, blev brevene sendt ud til tre forskellige randomiserede - grupper af virksomheder. Brevene blev sendt ud ad én gang, i følgende mængder: Brev A Brev B Brev C Udsendte breve 1443 antal Konkurser og returpost Netto udsending Diagnose af det oprindelige brev Diagnosen af det oprindelige brev bestod i en analyse, kategorisering og evaluering af indholdets form og funktion, med henblik på at identificere steder, hvor ændringer med fordel ville kunne foretages. Diagnosticeringen blev foretaget af DNN/iNudgeyou. Princippet bag dette arbejde er at identificere de områder, hvor man, med udgangspunkt i viden om adfærd fra bl.a. adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og socialpsykologi, mener der er potentiale for forbedringer. Disse forbedringer vil typisk forsøge at gøre modtagerens læsning af brevets information lettere, samt forsøge at påvirke beslutningsprocessen. Overordnet er der visse faktorer, som vi antager, er gældende for modtagere af langt de fleste breve fra det offentlige (og private for den sags skyld): Begrænset tid til at læse brevet Begrænset opmærksomhed på brevets indhold Sandsynlighed for flere trin mellem modtagelsen af brevet og eksekvering af de handlinger, som brevet angiver f.eks. skal et brev modtaget i postkassen bruges ved en computer, hvis handlingen foregår på nettet. o Risiko for forlæggelse Tvivl om vigtigheden af brevet Diagnosen har taget udgangspunkt i at optimere to formål med brevet: 1. Kontakte Erhvervsstyrelsen og gøre indsigelse, hvis virksomheden ikke mener, den skal betale 2. Betale rykkeren. 3 En del af brevene og rykkerne er sendt retur da virksomhederne var ukendt på adressen. Vi antager at disse virksomheder ikke har modtaget rykker og høringsbrev, og de er derfor taget ud af datasættet. Det samme er gjort for de virksomheder, der er gået konkurs under forløbet. 6

7 Brev A det oprindelige brev: 7

8 Første diagnoseelement: Konditionaler Det oprindelige brev indeholdte mange sætninger, som var opbygget efter en hvis X så Y -struktur, hvilket også kaldes konditionaler. Det er vores hypotese, at mængden af konditionaler gør læsningen af brevet mere besværligt. Det giver både udslag i den tid, læseren skal bruge på at læse brevet, og kan være en kilde til fejlfortolkning af brevet. Sætningskonstruktionen hvis X så Y bruges hyppigt i forskellige former for argumentation. I logikken er der klare regler for, hvilke gyldige slutninger man kan drage, når der optræder et konditionale i en argumentationsrække. Vi dvs. mennesker - kan have svært ved at gennemskue konditionaler. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor mange hvis X så Y -sætninger indgår sammen. Studier af, i hvor høj grad mennesker tyder konditionalers indhold korrekt, afhænger bl.a. af det, som konditionalet refererer til. Generelt er mennesker gode til at foretage logiske korrekte slutninger ud fra konditionaler, der omhandler sociale regler hvis du er over 18, så må du drikke alkohol. Hvorimod de er mindre gode til at foretage logisk korrekte slutninger i forhold til mere abstrakte udsagn hvis kortet har en rød forside, er der et lige tal på bagsiden 4. 4 Denne type psykologiske studier af konditionaler er kendt som Wason selection tasks. 8

9 Andet diagnoseelement: Fremhævning og sammenkobling I kontrolbrevet er der kun få elementer, som knytter brevet til selve rykkeren. Det eneste hint er sætningerne Virksomheden har modtaget en faktura (...), Har du spørgsmål til sagen, eller er der fejl i oplysningerne på rykkeren, (...), samt Hvis ikke rykkeren betales, vil Erhvervsstyrelsen (...). Disse forskellige henvisninger til fakturaen/rykkeren betyder, at det kan være svært for modtager at koble de to breve sammen. Udfordringen er nemlig, at man modtager to separate breve én med en rykker og ét høringsbrev 5. Høringsbrevet forklarer, hvorfor man som modtager skal betale rykkeren. Hvis ikke sammenkoblingen fremgår tydeligt, er der risiko for, at der skabes forvirring og frustration hos modtager. Tredje diagnoseelement: Smuthul Det oprindelige brev slutter med at gøre opmærksom på, at hvis virksomhederne ikke betaler, så smider styrelsen dem ud af Næringsbasen. Det betyder, at virksomheder, som ønsker at forlade Næringsbasen og ikke ønsker at betale det skyldige beløb, blot skal undlade at gøre noget. For disse virksomheder er den 5 Rent praktisk fremsendes høringsbrevet på papir, mens rykkeren både kan være på papir eller elektronisk. Det er ikke nødvendigvis den samme person i virksomheden, der modtager de to breve. 9

10 mest fordelagtige valgmulighed at gøre intet. Virksomheder der vælger denne valgmulighed pålægger Erhvervsstyrelsen unødig administration. Samtidig skaber det usikkerhed omkring hvilke virksomheder, der reelt ikke skal være i Næringsbasen. Det besværliggør indsatser overfor virksomheder, der ikke lever op til kravene i loven. Fjerde diagnoseelement: Manglende betingelser Betingelserne for, hvornår man som virksomhed opfylder kravene om at skulle oprette næringsbrev er ikke nævnt. Det er det centrale stykke information, der forklarer hvorfor modtageren har modtaget en opkrævning og skal betale for at være i Næringsbasen. Det er hypotesen bag interventionen, at mennesker generelt gerne vil kunne forklare eller retfærdiggøre sine handlinger. Derfor bør grunden til, at man skal handle altså betale stå tydeligt og utvetydigt frem. Brev B: Nyt brev Dette brev er udformet på baggrund af diagnosen. Brevet er udformet ved brug af fem greb. De fem greb gennemgås nedenfor. 10

11 Første greb: Simplificering Grebet er valgt for at modvirke diagnoseelementet Konditionaler. De komplekse hvis X så Y sætninger, der var i det oprindelige brev, er simplificeret ved at opstille konsekvenserne i punktform. Derved udgør hver sætning et enkelt konditionale. Denne opstilling gør det nemmere for mennesker at gennemskue konsekvensen af deres handling eller mangel på handling. 11

12 Andet greb: Fremhævning og sammenkobling For at minimere modtagerens udfordringer med at sammenkoble brevet med rykkeren blev rykkerens forfaldsdato skrevet ind i brevet og highlighted med gul. Dette har to funktioner. Den primære funktion er at virke som en håndgribelig kobling mellem høringsbrevet og rykkeren. Datoen kan genfindes på rykkeren. Den sekundære funktion er tydeligt at illustrere det stykke information i brevet, som modtageren skal forholde sig til i forhold til at foretage en rettidig betaling. Tredje greb: Fjernet smuthul I det nye brev er der fjernet det tekststykke, der beskriver, at man blot falder ud af databasen, hvis man ikke reagerer. Dette er fjernet for at flytte virksomhedernes fokus fra konsekvenserne ved inaktivitet til i højere grad at vælge enten at betale rykkeren eller reagere på brevet. Bemærk at inaktivitet stadig er en valgmulighed med de samme konsekvenser som før. Konsekvenserne er bare ikke nævnt. Fjerde greb: Sidestille ikke-handling med handling Høringsbrevet opfordrer virksomhederne til at reagere ved enten at betale eller kontakte styrelsen for at gøre indsigelse. Begge handlinger kræver, at virksomhederne foretager en aktiv handling. Hvad der ikke er tydeligt i det oprindelige brev er, at det også er en aktiv handling at vælge ikke at handle. Derfor er der i brevet indsat en sætning, der gør opmærksom på, at en ikke-handling også er en handling. Grebet er valgt, fordi det er velkendt, at mennesker har en tendens til ikke at foretage valg, selvom valgmuligheder præsenteres for os. Det er en såkaldt status-quo-bias, som gentagne gange er påvist. Denne tendens kan delvist forklares gennem ansvarsfølelse for konsekvenserne af éns valg: Hvis man aktivt foretager et valg, føler man sig ansvarlig for valget og dets konsekvenser. Hvis valget derimod bliver foretaget på vegne af én dvs. ved inaktivitet oplever man ikke samme grad af ansvar for 12

13 konsekvenserne af valget. Dvs. inaktivitet er en attraktiv mulighed i situationer, hvor et aktivt valg forventes at indebære en risiko for fortrydelse. Den risiko kan tillige virke større, hvis konsekvenserne af éns valg ikke er tydelige. Variant af brev B med tilføjede tjekbokse Tjekbokse I brev C blev der tilføjes tjekbokse. Formålet med at bruge dette greb er, at det skal reducere oplevelsen af kompleksitet og gøre det nemt for virksomhederne at afklare, om de burde være i Næringsbasen. Ved at 13

14 lade boksene være afkrydsede og ikke tomme indikerer Erhvervsstyrelsen overfor modtageren, at vi mener, at denne opfylder betingelserne. Bemærk at der her ikke er tale om at reducere antallet af elementer i brevet (altså en simplificering), men derimod en introduktion af nogle lag, som sigter på at give læseren en bedre oplevelse. Dette twist har tidligere været brugt i eksperimentet Databaseopdatering for Næringsbasen sammen med en række andre greb. Vi gentog grebet for at teste den isolerede effekt af grebet 6. Resultater Før eksperimentet gik i gang, identificerede projektgruppen tre målepunkter: 1) andelen af virksomheder, der har betalt deres rykker, 2) andelen af virksomheder, der har reageret på, at de ikke burde have haft opkrævningen og 3) andelen af virksomheder, som endte med at blive slettet fra Næringsbasen, fordi de ikke reagerede. 1. Virksomheder betaler til tiden Som det ses i figur 1, ligger andelen af virksomheder, der har betalt rykkeren, både for kontrolgruppen (A) og første interventionsgruppe B lige omkring 50 %. Andelen af virksomheder i interventionsgruppe C, der betalte, ligger en smule lavere end de andre grupper. Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant. Eksperimentet har altså ikke haft nogen effekt i forhold til at få flere til at betale deres rykker. Figur 1: Andelen af virksomheder der har betalt rykkeren 55% 50% 45% 40% 35% 30% Brev A Brev B Brev C 2. Virksomheder reagerer ved at henvende sig til Erhvervsstyrelsen Virksomhederne har to muligheder for at reagere korrekt på brevet fra Erhvervsstyrelsen. Den første er at betale rykkeren. Den anden er, at henvende sig til Erhvervsstyrelsen og fortælle, at de ikke skulle have haft regningen, da de ikke opfylder kravene til at være i Næringsbasen. De virksomheder, der har henvendt sig med berettigelse, er opført med en kreditnota i Erhvervsstyrelsens system. 6 Der findes en særskilt rapport, som beskriver resultaterne fra dette eksperiment. 14

15 Som det kan ses i figur 2a ligger andelen, der har reageret ved at henvende sig (berettiget) omkring 5,5 % for kontrolgruppen A og interventionsgruppe C, mens den for interventionsgruppegruppe B ligger lige over 7 %. Forskellen mellem gruppe A og gruppe B er 1,7 procentpoint, hvilket er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 10 %. Det betyder, at intervention B har fået flere virksomheder til at henvende sig, mens intervention C ikke har haft nogen effekt på dette mål. Figur 2a: Andelen af virksomheder der har henvendt sig og har fået kreditnotaer 7 Fra CRM en kan vi se at en større andel af de virksomheder, der har henvendt sig i de to interventionsgrupper har fået kreditnotaer, henholdsvis 40 % og 37 % mod 26 % for kontrollen. Dette indikerer, at der er flere virksomheder i kontrolgruppen, der henvender sig selvom de skal betale. Det kunne tyde på, at det er lettere for virksomhederne at forstå interventionsbrevene end kontrolbrevet. I intervention C med tjekboksene, er der sammenlagt færre, der har henvendt sig. 3. Virksomheder bliver slettet fra Næringsbasen De virksomheder, der ikke har reageret ved enten at henvende sig eller betale, blev pr. 01/ slettet fra Næringsbasen. Som det ses i figur 3 var den andel højest for interventionsgruppe C, mens den var lidt lavere for kontrolgruppe A og lavest for interventionsgruppe B. Forskellen mellem gruppe B og gruppe C er signifikant ved et signifikansniveau på 10 %. Ingen af de andre forskelle er signifikante. Det betyder, at intervention C tilsyneladende har haft en negativ effekt i forhold til at forhindre, at virksomhederne ender med at blive slettet fra Næringsbasen. 7 De virksomheder der er blevet udlignet fordi de er gået konkurs er ikke inkluderet 15

16 Figur 3: Andelen af virksomheder der blev slettet fra Næringsbasen 55% 50% 45% 40% 35% 30% Brev A Brev B Brev C Hvor meget skylder de stadig Figur 4 viser hvor stor en del af det samlede rykkerbeløb, der ikke er blevet betalt eller krediteret som følge af fejl. Fordelingen er meget lige, idet der er mindre end 0,7 procentpoints forskel på de tre grupper. Resultatet er dog påvirket af et par enkelte virksomheder med mange p-enheder, og dermed forholdsmæssigt høje skyldige beløb. Hvis man fjerner den virksomhed i hver af de tre grupper med flest p-enheder, og dermed største rykkerbeløb, ændrer billedet sig. Så mangler interventionsgruppe B det laveste beløb, med 1,5 procentpoint lavere end kontrolgruppegruppe A og 2,3 procentpoint lavere end interventionsgruppe C. Det skyldes især, at flere virksomheder i gruppe B berettiget har henvendt sig om ikke at skulle betale. Figur 4: Stadig skyldigt beløb 50% 45% 40% Samlet Uden outliers 35% 30% Brev A Brev B Brev C 16

17 Hvad gjorde det af forskel at ændre i brevet? Interventionen med ændring af brevet betød, at flere reagerede. Andelen, der har henvendt sig med fejl har været større for den gruppe, der modtog interventionsbrev B. Samtidig har andelen, der betalte været på niveau med kontrolgruppen (brev A) og højere end interventionsbrev C. Resultatet viser at ændringen af brevet har påvirket virksomhedernes adfærd i forhold til at henvende sig hvis de ikke skal være i Næringsbasen. De virksomheder der har henvendt sig, men ikke har fået en kreditnota, har stort set alle sammen betalt. Det er positivt for styrelsen, at de henvender sig, hvis de er i tvivl. Vi ved dog ikke med sikkerhed, om de ville have betalt ellers. Både diagnosen og grebene har været rigtige i forhold til at få de virksomheder, der ikke skal betale til at henvende sig. Det har resulteret i, at færre virksomheder i gruppen, der har modtaget et nudget brev, er blevet slettet fra Næringsbasen. Ændringen af brevet har dog ikke opnået målet med at øge antallet af virksomheder, der betaler deres rykkere. Hvilken forskel gjorde det at introducere tjekbokse? Tilføjelsen af tjekbokse i intervention C havde den effekt at færre virksomheder betalte deres rykker. Forskellen er dog ikke signifikant. Samtidig er der ikke flere, der er blevet krediteret, så ændringen har heller ikke fået flere til at reagere på fejl i rykkerne. Dermed har tjekboksene ikke haft den effekt, vi havde forventet, og medfører samlet, at en større del af de virksomheder, der modtog det brevet med tjekbokse, er blevet slettet fra Næringsbasen. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor tjekboksene ikke har haft den ønskede effekt. Tilføjelsen af tjekboksene har tilsyneladende mindsket andelen af virksomheder, der henvendte sig med fejl, i forhold til det ændrede brev, selvom brevet med tjekboksene indeholdt de samme elementer som interventionsbrev B. Der er dog en anelse færre uberettigede henvendelser for gruppen med tjekbokse, hvilket indikerer, at tjekboksene har medvirket til at øge forståelsen af brevets indhold. Formålet med tjekboksene var blandt andet at gøre det nemt for virksomhederne at afklare om de burde være i Næringsbasen. Vi havde forventet at virksomheder, der mente, at hakkene ikke passede på dem ville henvende sig. Det er muligt, at virksomhederne i stedet har brugt det som en out til at ignorere brevet, fordi de selv vurderede, at et eller begge hak ikke passede på dem. Der har dog været flere virksomheder, som har udtrykt sig meget positivt omkring tjekboksene, når de har henvendt sig til Erhvervsstyrelsen. Deres oplevelse var, at det hjalp dem med at afklare, hvorfor de modtog rykkeren. Sidestilling af ikke-handling med handling Det har ikke haft nogen effekt ift. henvendelser eller betaling at sidestille en ikke-handling med en handling. 17

18 Derimod har formuleringen haft den konsekvens, at nogle få virksomheder har været meget vrede over formuleringen, som de opfattede som en trussel. Uforudsete effekter Eksperimentet kan have haft nogle effekter, som vi ikke havde forudset, og som vi derfor ikke har målt på. Fra SKAT ved vi, at telefoniske henvendelser tager kortere tid, når man udstyrer dem der henvender sig med et bedre vidensgrundlag 8. Det er derfor muligt, at de virksomheder i gruppen, der har fået brevet med tjekboksene, hurtigere har kunnet forklare, hvorfor de ikke mente, de skulle være i Næringsbasen og derfor ikke skulle betale rykkeren. Det vil sandsynligvis betyde kortere samtaler. Dette har vi dog ikke målt på. I forhold til timing/brug af to breve? Mandag den blev rykkerne sendt ud til virksomhederne via NETS. To dage senere, onsdag den , blev høringsbrevene udsendt via Kailow. Torsdag og fredag henvendte en del virksomheder sig om, at de havde modtaget høringsbrevet uden, at de endnu havde modtaget rykkeren. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, da virksomhederne ikke har kunnet agere på brevet, da de modtog det. Derudover må vi kunne forvente, at denne konstruktion, hvor ét brev informerer om handlingen i en anden samtidig henvendelse fra tredjepart, medfører to typer fejl: (1) Modtagerne i virksomheden kan være to forskellige personer, der modtager hver sit brev. (2) Der er væsentlige barrierer forbundet med at agere på baggrund af brevet fra styrelsen: Den anden henvendelse skal genfindes, hvilket kan være svært at identificere ud fra brevet fra styrelsen. I forhold til kvalitetskontrol? Der opstod problemer i forhold til Erhvervsstyrelsens telefoner, da et forkert telefonnummer i høringsbrevene betød, at opkaldene kom ind et forkert sted i huset. Det har også været en generel erfaring fra telefonerne, at virksomhederne har haft svært ved at koble ophørsbrevene sammen med rykkerne. Dette har været gældende for alle brevtyperne. Konklusioner Samlet set har ændringen af brevet i intervention B haft en effekt i forhold til at få virksomhederne til at henvende sig, men ikke i forhold til at få dem til at betale. Udgifterne til gennemførslen af eksperimentet modsvares derfor ikke af et øget antal betalinger. Derimod har de øgede antal krediteringer positivt set højnet virksomhedernes oplevelse af service og virksomhedens retssikkerhed. Grunden til, at ingen af interventionerne har fået virksomhederne til at betale til tiden, kan både skyldes at elementerne i diagnosen ikke har været de rigtige. Det kan også skyldes, at de greb, der blev brugt i interventionerne, ikke har været korrekte i forhold til at få virksomhederne til at betale. Der har været en del strukturelle forstyrrelser, som kan have påvirket resultatet af eksperimentet negativt. For det første var der lang tid, mellem den periode virksomhederne blev faktureret for, og det tidspunkt 8 Erhvervs- og Vækstministeriet: Redegørelse af 27. februar 2013 om erhvervslivet og reguleringen

19 fakturaen blev udsendt. For det andet var der flere forstyrrende fejl i de systemer, som benyttes af virksomhederne og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med processen. Anbefalinger Vi vil anbefale, at Erhvervsstyrelsen: 1. Afprøver de brugte greb i en anden sammenhæng, hvor formålet er at få virksomhederne til at henvende sig for at afklare spørgsmål. 2. Igangsætter et nyt eksperiment på faktureringsområde, for at identificere nye greb, der kan have den effekt, at flere betaler til tiden. 3. Arbejder med faktureringer i stedet for rykkere, da det forventede rum for forbedring er større tidligere i forløbet. Det må forventes at have en mere fordelagtig businesscase. 4. Fremover arbejder med selve rykkeren, frem for myndighedsbrevet. Dette eksperiment, har ikke løst problemet med manglende betalinger. Derfor bør der igangsættes nye eksperimenter, der kan afprøve andre greb, for at få virksomhederne til at betale faktura fra Erhvervsstyrelsen. Kommende eksperimenter bør laves uden strukturelle forstyrrelser. Erfaringer, som har konsekvens for gennemførslen af fremtidige eksperimenter. Processen med faktureringer har været afhængig af mange it-systemer, og ofte når bare et har været nede, er processen gået i stå. Da antallet af afhængigheder påvirker muligheden for at gennemføre succesfulde eksperimenter, hvor de forventede effekter opnås, bør fremtidige nudging-eksperimenter gennemføres på områder, hvor systemafhængigheden er mindre. For at forebygge problemer med kvaliteten af data og for at sikre at eksperimenter kan gennemføres som tiltænkt, vil vi fremadrettet indarbejde et ekstra kontrolsikringslag. Dette indarbejdes i den protokol, som udarbejdes for gennemførslen af eksperimentet. Det er i den forbindelse vigtigt, at de involverede parter hver er deres del af kvalitetssikringen bevidst. Helt konkret indføres et møde mellem de relevante parter før igangsættelsen af eksperimentet, hvor alle dele af eksperimentet gennemgås og hvor det producerede materiale kontrolleres en ekstra gang. Herefter laves de eventuelle justeringer til materiale og der tilføjes eventuelt nye kvalitetstiltag til protokollen. Først herefter kan eksperimentet igangsættes. Når områder til nye eksperimenter udvælges er det vigtigt at tage målgruppen i betragtning. I dette eksperiment var målgruppen virksomheder, der allerede havde siddet en opfordring til betaling overhørig. Erfaringer fra dette og andre eksperimenter viser, at denne restgruppe af virksomheder og personer er væsentlig sværere at skubbe end den oprindelige målgruppe. Hvis man ønsker at arbejde med denne gruppe, bør man overveje hårdere nudges eller brug af andre værktøjer mere traditionelle værktøjer. Alternativt bør man i fremtidige eksperimenter arbejde med at højne efterlevelse tidligere. Særligt for eksperimenter på faktureringsområdet er at virksomheder bevidst betaler for sent, for at beholde likviditet i virksomheden. Hvis der fremadrettet skal laves eksperimenter på faktureringsområdet skal dette tænkes ind i forhold til hvilke datapunkter, vi skal vælge og hvornår data skal indsamles. 19

20 I fremtiden bør eksperimenter ikke gennemføres på områder, hvor virksomhederne rammes fra to sider. I dette eksperiment blev virksomhederne således både ramt af en rykker og et myndighedsbrev. I fremtidige eksperimenter skal vi forsøge at sende breve og andet ud over flere omgange i stedet for én udsending. Det skal gøre for at have mulighed for at justere interventionen og for at teste kvalitetssikring og dataindsamlingsmetoder, for herigennem at sikre størst mulig effekt af eksperimentet. 20

21 Fakta Population - Antallet af breve i alt = Antallet af virksomheder i de enkelte grupper o Interventionsgruppe 1: 1444 o Kontrolgruppe: 1443 o Interventionsgruppe 2: 1443 Hvad er datapunkterne - Hvor mange betaler - Hvor mange reagere på fejl - Hvor mange ender med at blive slettet Hvad er brugt til bc - Anslåde ekstra betalinger Kvalitetssikring - Randomisering af de forskellige udsendelsessamples hvor der tages højde for det skyldige beløb størrelse Forudsætninger for resultaternes validitet - At det forventede antal af virksomheder, som ikke modtager brevene pga. Fejl i addresser er ens for de tre grupper. - At det forventede antal af virksomheder, som skal henvende sig til os i stedet for at betale er ens for de tre grupper - At det kan aflæses i navision, hvilke virksomheder der har betalt, og hvilke virksomheder der er akrediteret/udlignet som følge af ophør mv. - At crm-systemet har registreret henvendelser korrekt. Henvendelsesovervejelser - Der indhentes udelukkende data fra CRM-systemet. Det sker fordi virksomheder, der gør indsigelser på telefonen bliver bedt om at lave en skriftlig henvendelse. Vi kan ikke tage stilling til sager, der ikke kommer gennem CRM. 21

Rapport Databaseopdatering for Næringsbasen. Databaseopdatering for Næringsbasen

Rapport Databaseopdatering for Næringsbasen. Databaseopdatering for Næringsbasen Databaseopdatering for Næringsbasen 1 Indhold Baggrund... 3 Eksperiment... 4 Resultater... 11 Konklusioner... 14 Anbefaling... 15 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk Genveje på mit virk 1 Indhold Baggrund... 3 Problemstilling... 5 Eksperiment... 8 Resultater... 11 Konklusion... 14 Anbefaling... 14 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Xdont version 14.3.0.X / Psykologer Rev: 11-03-2015

Xdont version 14.3.0.X / Psykologer Rev: 11-03-2015 Xdont version 14.3.0.X / Psykologer Rev: 11-03-2015 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren. at gennemlæse

Læs mere

Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld

Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld 1. Parter Aftalevilkårene (herefter aftalen) er gældende for personer (herefter kunden), som DinGæld ApS, Store Torv 10, 2 sal, 8000 Aarhus C, CVR-nummer

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Ifølge retsbogsudskrift af 16. september 2009 fra retten i Holbæk blev den mellem parterne verserende retssag

Læs mere

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk -----

----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk ----- Aarhus 11.03.2014 iposen.dk ApS Skavholmvej 5, 8520 Lystrup kundeservice@iposen.dk Handelsbetingelser ----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk ----- 1. Betaling Betaling

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af over-/underdækning JUNI 2009 Energitilsynets sekretariat modtager løbende henvendelser om, hvordan en varmeforsyning

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Transportører og lagrer af foder 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Transportører og lagrer af foder 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Transportører og lagrer af foder 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3.

Læs mere

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 24-09-2014

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 24-09-2014 Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 24-09-2014 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 24. april 2013 blev der i sag nr. 119/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. BRUGSVILKÅR FOR HJEMMESIDE Disse brugsvilkår angiver sammen med de øvrige retningslinjer, som der heri henvises til vilkårene for brug

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S)

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S) Side 1 af 5 DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 16. oktober 2006 har K ApS (v/

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Serviceaftale - Private vandværker og Provas

Serviceaftale - Private vandværker og Provas Serviceaftale - Private vandværker og Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Kontakter 4 2.1 Kontaktpersoner hos 4 2.2 Vedligeholdelse af kontaktdata hos vandværkerne 5 3. Reference til aftalegrundlag

Læs mere

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice Generelle regler for debitorer i Betalingsservice 1. Hvad er Betalingsservice? Betalingsservice er en betalingstjeneste, som du kan bruge til at betale regninger i danske kroner til de kreditorer, der

Læs mere

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice Generelle regler for debitorer i Betalingsservice 1. Hvad er Betalingsservice? Betalingsservice er en betalingstjeneste, som kunden kan bruge til at betale regninger i danske kroner til de kreditorer,

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

2.4 Betalingsdag Betalingsdagen er den dag, hvor beløbet hæves på din konto. Betalinger bliver kun gennemført på bankdage.

2.4 Betalingsdag Betalingsdagen er den dag, hvor beløbet hæves på din konto. Betalinger bliver kun gennemført på bankdage. Gældende indtil 31. juli 2015 Generelle regler for debitorer 1. Hvad er Betalingsservice? Betalingsservice er en betalingstjeneste, som du kan bruge til at betale regninger i danske kroner til de kreditorer,

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Alm. Forretningsbetingelser

Alm. Forretningsbetingelser Elite IT ApS Alm. Forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser for Elite IT ApS Gældende pr. 19. marts 2013 1 Gyldighed Alle aftaler mellem kunden og Elite IT indgås på grundlag af nærværende

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 232 2013 AA og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsmæglervirksomhed DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. august 2013 har AA og BB indbragt ejendomsmægler CC og

Læs mere

Xdont version 14.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 17-12-2014

Xdont version 14.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 17-12-2014 Xdont version 14.3.0.X / Fysioterapeuter Rev: 17-12-2014 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

NATUR-ENERGI FIK DOKUMENTEREt, AT PAPIRFAKTURAER ER MERE LØNSOMME END E-MAIL DE VIGTIGE E-MAILS FORSVANDT I MÆNGDEN

NATUR-ENERGI FIK DOKUMENTEREt, AT PAPIRFAKTURAER ER MERE LØNSOMME END E-MAIL DE VIGTIGE E-MAILS FORSVANDT I MÆNGDEN NATUR-ENERGI FIK DOKUMENTEREt, AT PAPIRFAKTURAER ER MERE LØNSOMME END E-MAIL DE VIGTIGE E-MAILS FORSVANDT I MÆNGDEN»Vores nye kunder kommer ind via flere salgskanaler, primært via hjemmesiden. Ikke desto

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 Statusrapport Kontrolgruppens arbejde 2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 3.1 Organisation... 2 3.2 Opgaver... 2 4. Indsatsområder i 2012... 2

Læs mere

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor. Lånevilkår Ferratum Ferratum Denmark ApS (herefter Ferratum ) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter Kunden ), som er mindst 23 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse,

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse fremlagt af Tetra Moss

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse fremlagt af Tetra Moss Referat af Generalforsamlingen 31. Maj 2015 Formanden Birgit Lintrup bød velkommen og foreslog advokat Birgitte Schack som dirigent under Generalforsamlingen. Der var ikke andre forslag og Birgitte Schack

Læs mere

Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser

Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser (Elforsyning) Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser Fungerende nævnsformand, Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Professor, cand.jur.

Læs mere

EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING

EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING COPENHAGEN 2010 Udarbejdet af Epinion for Erhvervs- og Byggestyrelsen November 2010 COPENHAGEN AARHUS SAIGON Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Rapportens

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. Udstedt til rette vedkommende? Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. Udstedt til rette vedkommende? Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer) 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0213 Klageren: Indklagede: XX på vegne YY 2920 Charlottenlund Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. Udstedt til rette vedkommende?

Læs mere

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice Generelle regler for debitorer Gældende fra 1. august 2015 Generelle regler for debitorer 1. Hvad er Betalingsservice? Betalingsservice er en betalingstjeneste, som du kan til at betale regninger i danske

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Salg- og lejebetingelser

Salg- og lejebetingelser Salg- og lejebetingelser Dynateam 2014 Salgs- og lejebetingelser Gældende pr. 1. januar 2014 Fakturering Første gang vil du blive faktureret for løbende måned + 3 måneder. Herefter altid 3 måneder forud.

Læs mere

Betalingsforhold for en kvalitetskontrol

Betalingsforhold for en kvalitetskontrol Betalingsforhold for en kvalitetskontrol Indhold 1. Betalingsforhold for kvalitetskontrol af ikke-pie revisionsvirksomheder... 2 1.1. Timepriser og fastsættelse heraf... 2 1.2. Timeantallet... 2 1.3. Kvalitetskontrollantens

Læs mere

2. Priser Alle prisangivelser er inklusiv moms og andre afgifter. Hver gang du lægger en vare i din indkøbskurv, bliver totalbeløbet opdateret.

2. Priser Alle prisangivelser er inklusiv moms og andre afgifter. Hver gang du lægger en vare i din indkøbskurv, bliver totalbeløbet opdateret. 1. Betaling Betaling kan foretages med følgende betalingskort: Dankort. Der vil blive reserveret et beløb svarende til værdien på din ordre i forbindelse med din bestilling. Kort tid efter levering, vil

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013 NYT FRA Q-PARK Q-Park Partner // #03 // november 2013 P-TILLADELSER - nu og i fremtiden Læs om vores nye HÅNDTERMINALER Q-PARK AFGIFTSSERVICE - er til for at hjælpe Forbedret SKILTNING på P-arealer NYT

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Kreditorregler for indbetalingskort

Kreditorregler for indbetalingskort Kreditorregler for indbetalingskort Gældende fra 1. december 2012 1. Hvad er indbetalingskort Et indbetalingskort er en fysisk eller elektronisk formular, som sendes til debitor på vegne af kreditor. Indbetalingskortet

Læs mere

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors Næstved Varmeværk Åderupvej 22-24 4700 Næstved Att: Jens Andersen 7. februar 2014 RJE Deres ref. Kære Jens Andersen Du har ved brev af 17. januar 2014 kontaktet sekretariatets direktør Finn Dehlbæk vedrørende

Læs mere

Formålet med denne videregivelse er alene at skabe yderligere sikkerhed for, at Swipp-overførslen rammer den rigtige modtager.

Formålet med denne videregivelse er alene at skabe yderligere sikkerhed for, at Swipp-overførslen rammer den rigtige modtager. Brugerregler for Swipp Nedenfor finder du de regler, der gælder for Swipp. Reglerne gælder fra din accept af aftalen om Swipp. Swipp er en nem og sikker betalingsmåde, som gør det muligt at lave konto-til-konto-overførsler

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Lars. Lars er regnskabschef på et forlag. Lige nu opkræver han abonnement fra 76.000 husstande Betalingsservice er det

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang

Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang 29.04.2015 USS/XSTJ Version 1.3 1. Indledning... 2 2. Proces for kundestyret dataadgang... 2 2.1 Fuldmagtsgivning

Læs mere

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice Generelle regler for debitorer i Betalingsservice 1. Hvad er Betalingsservice? Betalingsservice er en betalingstjeneste, som du kan bruge til at betale regninger i danske kroner til de kreditorer, der

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 10-10-2014

Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 10-10-2014 Xdont version 14.2.0.X / Fysioterapeuter Rev: 10-10-2014 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. juni

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013 Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010. (Affaldsbekendtgørelsen

Læs mere

Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae.

Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae. Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae Åben sag Resumé En del af kommunes borgere skal i disse år enten

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser Forretningsbetingelser Ehrhorn Hummerston Gråbrødretorv 6-8, 3.sal DK-1154 København K. Telefon:+45 70201972 info@ehrhorn-hummerston.dk www.ehrhorn-hummerston.dk Almindelig del De generelle forretningsbetingelser

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere