Årsrapport for 2009 TrygVesta Forsikring A/S

Transkript

1 Årsrapport for 2009 TrygVesta Forsikring A/S (CVR-nr )

2 Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Ledelsens regnskabspåtegning 45 Revisionspåtegning 46 Regnskab for TrygVesta Forsikring koncernen Resultatopgørelse 48 Totalindkomst 49 Balance 50 Egenkapital 52 Pengestrømsopgørelse 53 Noter 54 Regnskab for TrygVesta Forsikring moderselskab Resultatopgørelse 84 Balance 85 Egenkapital 87 Noter 88 Hoved- og nøgletal moderselskab 97 Koncerndiagram 98 Direktions ledelseserhverv 99 CV er bestyrelsen 102 Ordliste 107

3 Selskabsoplysninger Bestyrelse Mikael Olufsen, formand Bodil Nyboe Andersen, næstformand Jørn Wendel Andersen John R. Frederiksen Paul Bergqvist Niels Bjørn Christiansen Christian Brinch Per Skov Peter Wagner Mollerup Birthe Petersen Berit Torm Rune Torgeir Joensen Direktion Christine Bosse Morten Hübbe Lars Bonde Peter Falkenham Kjerstin Fyllingen Martin Bøge Mikkelsen Birgitte Kartman Truls Holm Olsen Jens Stener Intern revision Jens Galsgaard Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ejerforhold TrygVesta Forsikring A/S indgår i TrygVesta koncernen, og aktiekapitalen på mio. DKK ejes 100 procent af TrygVesta A/S, Ballerup. Årsrapporten indgår i koncernregnskaberne for TryghedsGruppen smba, Kgs. Lyngby og TrygVesta A/S, Ballerup ( og Adresse TrygVesta Forsikring A/S Klausdalsbrovej Ballerup Telefon Telefax TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 1

4 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal for Trygvesta Forsikring koncernen TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 2

5 TrygVesta Forsikring koncernens resultat 2009 I 2009 steg TrygVesta Forsikrings resultat før skat fra mio. DKK til mio. DKK i forhold til 2008 og var påvirket af et forbedret investeringsresultat og et lavere forsikringsresultat. Det lavere forsikringsresultat skyldtes et lavere renteniveau og stigende erstatningsudgifter inden for især villaog indboforsikringer, hvilket nødvendiggjorde præmieforhøjelser på en række forsikringer. Det er første gang siden perioden , at TrygVesta Forsikring gennemfører betydelige præmieforhøjelser. Præmieforhøjelserne ventes at forbedre indtjeningen i 2010 og 2011, men yderligere præmieforhøjelser vil blive foretaget i Fortsat ekspansion i Sverige og Finland påvirkede omkostningerne, men en fokuseret indsats på løbende procesforbedrende tiltag og lean resulterede i en samlet faldende omkostningsprocent for koncernen. Resultatet i 2009 Årets resultat blev mio. DKK mod 898 mio. DKK i Resultatet ligger godt 600 mio. DKK højere end helårsforventningerne. Den positive afvigelse i forhold til forventningen skyldes især et højere investeringsresultat samt afløbsgevinster fra tidligere års skader og et positivt bidrag på 29 mio. DKK vedrørende frasalg af afviklingsforretning. Resultat efter skat og ophørte aktiviteter steg til mio. DKK, hvilket er mere end en fordobling i forhold til Resultatet var påvirket af den positive udvikling i investeringsresultatet, hvor det negative resultat fra 2008 blev vendt til et positivt resultat i Det forsikringstekniske resultat blev mio. DKK i 2009 mod mio. DKK i 2008 og var negativt påvirket af et lavere renteniveau på 342 mio. DKK og et lavere afløbsresultat. Udviklingen inden for villa- og indboforsikringer i primært det danske marked påvirkede ligeledes resultatet negativt. Kraftige stigninger i antallet af indbrud samt flere og voldsommere skybrudsskader påvirkede indtjeningen negativt og nødvendiggjorde præmieforhøjelser. Moderna og præmieforhøjelser løfter præmievækst TrygVesta Forsikring koncerns bruttopræmieindtægter udgjorde mio. DKK i 2009, hvilket svarer til en stigning på 960 mio. DKK eller 9,6 % i lokal valuta (5,5 % i DKK) mod forventet 4% i lokal valuta. Præmievæksten var positivt påvirket af købet af Moderna Försäkringar, der indgik med tre kvartalers effekt i 2009 eller 768 mio. DKK. Uden Moderna udgjorde præmievæksten 4,7 % i lokal valuta. Løbende præmieforhøjelser og en fortsat høj kundefornyelse påvirkede ligeledes væksten i positiv retning. Ved indgangen til 2009 forventede koncernen, at den økonomiske afmatning ville påvirke præmievæksten negativt. Det skete i mindre omfang end ventet dog med tendens til lavere vækst i slutningen af Antallet af arbejdsløse i Danmark og Norge steg i 2009, hvilket påvirkede præmieudviklingen på arbejdsskade negativt. Samme negative tendens sås inden for andre brancher, hvor aktivitetsniveauet faldt. Transportsektoren var et af områderne, der blev ramt af afmatningen, hvor færre varer blev transporteret, og færre varevogne forsikret. Den negative påvirkning fra lavkonjunkturen ventes ikke afsluttet før, der er tydelige tegn på økonomisk bedring herunder stigende beskæftigelse. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 3

6 I Privat & Erhverv Danmark udgjorde bruttopræmievæksten 4 %, hvilket var markant højere end året før. I Privat & Erhverv Norge påvirkede de mange præmieforhøjelser præmievæksten, som steg 4 % i lokal valuta i 2009 (-4,1 % i DKK) samtidig med, at kundefastholdelsen fortsat lå på et højt niveau. Markedsandelen blev samlet fastholdt i Norge med en fremgang inden for Industri, men et fald inden for Privat. TrygVesta Forsikring fortsatte i 2009 udbygningen af sin position inden for Health Care. Den store efterspørgsel efter sundhedsforsikring og en samtidig god timing i forhold til markedet omkring lanceringen af nye produkttiltag gav en vækst i porteføljen på mere end 70 % i Danmark til 195 mio. DKK. De svenske og finske aktiviteter voksede med henholdsvis 57 % i Sverige uden Moderna og 34 % i Finland. Moderna voksede isoleret set med 12,2 %, hvilket er højere end de forventede 5 % vækst ved købet. Ved udgangen af 2009 udgjorde den samlede portefølje i Sverige og Finland 2,0 mia. DKK. Af koncernens samlede præmievækst på 9,6 % i lokal valuta stod Sverige og Finland for 6,9 procentpoint, mens 2,7 procentpoint kom fra Danmark og Norge. Den samlede nordiske bankportefølje voksede 21 % gennem året, hvor den største vækst lå i Sverige og Finland. I Industri steg bruttopræmierne med 2,2 % i lokal valuta (-1,6 % i DKK) og var underliggende sammensat af en positiv udvikling i den norske del af industriforretningen, men en faldende bruttopræmie i den danske del af industriforretningen. Den danske del af industriforretningen var præget af hårdere konkurrence, der sammen med et bevidst fravalg af ulønsomme kunder, gav et fald i bruttopræmierne. Set i lyset af den økonomiske afmatning anses udviklingen for tilfredsstillende og understreger styrken ved koncernens tværnordiske markedsposition. Erstatningsudvikling Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 72,2 i 2009 mod 67,9 i 2008 og var negativt påvirket af den lavere diskonteringsrente, der isoleret set påvirkede erstatningsprocenten negativt med 1,7 procentpoint. Den resterende stigning stammede især fra højere erstatningsudgifter på 288 mio. DKK fra privatbrancherne i den danske del af forretningen. Udgiften til storskader, defineret ved skader, der overstiger 10 mio. DKK, beløb sig til brutto 534 mio. DKK i 2009 mod 586 mio. DKK i Efter bidrag fra reassurandørerne udgjorde storskader netto 399 mio. DKK mod 490 mio. DKK i Vejrrelaterede skader, defineret som skadehændelser med høj frekvens, hvor erstatningerne overstiger 10 mio. DKK, udgjorde 121 mio. DKK i 2009 mod 112 mio. DKK i I 2009 var erstatningerne positivt påvirket af gevinster fra tidligere års skader, der brutto bidrog med 678 mio. DKK i forhold til 868 mio. DKK i Afløbsgevinsterne kommer især fra personbrancherne, mens indbo- og villaforsikringer krævede styrkelse af hensættelserne i Øgede erstatningsudgifter inden for især indbo- og villa-forsikringer påvirkede den underliggende erstatningsudvikling med 456 mio. DKK. Det skyldtes både et stigende antal indbrud, dyrere gennemsnitsskader som følge af dyrere indbo efter den økonomiske højkonjunktur fra 2004 til 2007, en bekymrende udvikling inden for vand- og rørskader på villaforsikringer og stigende udgifter til brandska- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 4

7 der. I positiv retning sås et mindre fald i gennemsnitsskader på mindre villaskader (mindre end DKK). Baggrunden for forbedringen var den økonomiske afmatning, der på kort tid reducerede efterspørgslen og dermed prisdannelsen på håndværksydelser. Erstatninger presser combined ratio I 2009 steg combined ratio til 92,3 fra 89,1 i Diskonteringsrenten, der bruges til diskontering af erstatningshensættelserne, faldt i 2009 og reducerede renteeffekten fra 5,4 % i 2008 til 3,7 % i 2009, hvilket isoleret set medførte en stigning på combined ratio med 2,6 procentpoint. Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med 3,9 procentpoint i 2009 mod 4,6 procentpoint i Afløbsgevinsterne kom fra personbrancherne mens villa/indbo forsikring krævede styrkelse af hensættelserne i Storskader brutto udgjorde 534 mio. DKK i 2009 mod 586 mio. DKK i Effektivisering og lean giver lavere omkostninger Bruttoomkostningsprocenten blev forbedret fra 17,3 i 2008 til 16,9 i Både 2009 og 2008 var påvirket af udgifter til Det Levende Hus, der udgjorde 64 mio. DKK i 2009 mod 133 mio. DKK i Ombygningen af hovedkontorerne startede i løbet af 2008 og tog for alvor fart i løbet af I takt med at lean bliver en naturlig del af arbejdsrutinerne, og at koncernens processer forbedres, vil produktiviteten øges. Dette er vigtigt for at skabe rum til ekspansionen i Sverige og Finland, som kræver høje omkostninger og løbende investeringer. TrygVesta Forsikring havde fokus på intern rekruttering i 2009 og foretog kun få eksterne ansættelser, hvilket medførte en reduktion i medarbejderantallet hen over året. Dette gav betydelige besparelser på omkostningssiden, da antallet af ansatte lå omkring 100 medarbejdere lavere end ved årets start (uden Moderna). Selv om den økonomiske afmatning havde begrænset virkning på resultatet i 2009, var det nødvendigt at tilpasse omkostningsstrukturen, idet højere ledighed og lavkonjunktur ventes at påvirke forretningsomfanget fremadrettet, og indtil lavkonjunkturen er ovre. Den løbende effektivisering af forretningen og tilbageholdenhed på ansættelsessiden reducerede samlet omkostningsprocenten i Danmark og Norge fra 16,4 i 2008 til 15,4 i Sverige og Finland påvirkede som ventet omkostningerne relativt tungt. Eksklusive Moderna påvirkede Sverige og Finland den samlede omkostningsprocent med 2,4 procentpoint i 2009 mod 1,5 procentpoint i Købet af Moderna i andet kvartal 2009 gav en række synergier, der blev realiseret gennem året til gavn for koncernens samlede omkostningsforbrug. Som eksempel herpå kan nævnes besparelser på omkostninger til it i forbindelse med opstarten af Industri i Sverige, hvor købet af Moderna gjorde det muligt at etablere Industri på Modernas it-platform. Dette gjorde det desuden muligt at igangsætte salget af industriforsikringer tidligere end ventet. Læs mere om købet af Moderna under kapitlet Sverige. Investeringsresultat Positiv udvikling på aktiemarkederne, generelt faldende renter og en indsnævring af kreditspændet gav et betydelig højere investeringsresultat i Investeringsaktiverne gav et samlet bruttoafkast på mio. DKK i 2009 mod 445 mio. DKK i Investeringsafkastet svarer brutto til 6,6 % i TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 5

8 2009 mod 3,5 % i Resultatet efter overførsel af forsikringsteknisk rente blev mio. DKK i forhold til -973 mio. DKK i samme periode i Obligationsbeholdningen udgjorde en næsten konstant andel af de samlede aktiver på 86,2 % i I 2009 investerede TrygVesta Forsikring i High Yield-obligationer, hvilket udgjorde 2,2 % af koncernens samlede investeringsaktiver i slutningen af året. Beholdningen af Investment Grade blev i foråret forøget med 500 mio. DKK, men mod slutningen af året blev hele beholdningen solgt. Desuden gennemførte TrygVesta Forsikring i 2. halvdel af 2009 en større omlægning af realkreditbeholdningen fra konverterbare obligationer over i korte inkonverterbare obligationer. Den samlede investeringsportefølje udgjorde cirka 40 mia. DKK i slutningen af 2009 i forhold til 34,2 mia. DKK i starten af TrygVesta Forsikrings investeringsaktiver opgøres til markedsværdi, og værdiændringer påvirker resultatopgørelsen direkte. Skat Skat af fortsættende aktiviteter udgjorde 640 mio. DKK i 2009 mod 519 mio. DKK i Dette svarer til et fald i den effektive skatteprocent fra 37 % i 2008 til 24 % i I 2008 var den effektive skatteprocent negativt påvirket af kurstab på aktier, der ikke var fradragsberettiget. I 2009 var den effektive skatteprocent påvirket af aktivering af de oparbejdede skattemæssige underskud i Sverige fra tidligere indkomstår samt skattefrie kursgevinster på aktier. Balance og pengestrømme Balancen steg fra mio. DKK til mio. DKK i 2009, hvilket især kan henføres til konsolideringen af Moderna samt stigning i NOK i forhold til DKK. På passivsiden var balancen primært sammensat af en egenkapital på i alt mio. DKK og forsikringsmæssige hensættelser på i alt mio. DKK. De forsikringsmæssige hensættelser er steget med mio. DKK i forhold til ultimo 2008, hvilket primært skyldes tillgangen vedrørende Moderna samt stigning i NOK i forhold til DKK. Pengestrømme fra driften udgjorde i ,2 mia. DKK, hvilket er tilsvarende Pengestrømme fra investeringer og finansiering udgjorde henholdsvis -1,8 mia. DKK og -0,2 mia. DKK. Egenkapital Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december mio. DKK og er således steget med mio. DKK i året. Stigningen er sammensat af årets resultat, udbetalt udbytte på 611 mio. DKK samt diverse andre reguleringer. Egenkapitalen blev i 2009 forrentet med 22 % i forhold til 9 % i Begivenheder efter balancedagen Efter ledelsens opfattelse er der ikke fra balancedagen og frem til i dag indtrådt andre forhold af væsentlig betydning, som forrykker vurderingen af selskabets økonomiske stilling. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 6

9 Privat & Erhverv Danmark Privat & Erhverv Danmark sælger forsikringer til privat-personer såvel som små og mellemstore virksomheder i Danmark under Tryg-brandet. Salget foregår gennem call-centre, egne assurandører, interesseorganisationer, bilforhandlere, ejendomsmæglere og Nordeas filialer. Resultat påvirket af lavere rente og højere erstatningsudgifter Det forsikringstekniske resultat faldt fra mio. DKK til 616 mio. DKK som følge af lavere forsikringsteknisk rente, højere erstatninger indenfor villa-, indbo og ejerskifteforsikringer samt lavere afløbsresultat. De større erstatningsudgifter skyldes især flere indbrud, brand og rørskader. Herunder blev der dog konstateret et fald i gennemsnitsskaden (skader på under DKK) på villa, men grundet flere dyrere villaskader steg de samlede erstatningsudgifter. Bruttopræmieudvikling Samlet set steg bruttopræmierne 4,0 % til mio. DKK i 2009, hvilket var markant bedre end året før og på niveau med forventningerne. Den økonomiske nedtur gav en reduktion i antallet af arbejdsskadeforsikringer og en reduktion i præmien. Den løbende omlægning af bilporteføljen, der udgjorde en tredjedel af den samlede portefølje i Privat & Erhverv Danmark, gav et mindre fald på 1 % i gennemsnitspræmien. Dette skyldes blandt andet en hurtigere omtegning til nye tariferingskriterier af en række større gruppeaftaler end ventet. Ved udgangen af 2009 var hovedparten af den samlede bilportefølje omlagt til de nye tariferingskriterier, der omfatter bilens alder, antal kørte kilometer, førerens alder og køn, hvilket har medvirket til en bedre risikoudvælgelse. I 2010 forventes en flad udvikling i gennemsnitspræmien. Indekseringen for 2010 udgør 4,2 %, men den positive effekt vil blive modsvaret af den resterende omtegning. Tendensen, til at kunderne kører færre kilometer og køber mindre biler, vil ligeledes have en negativ påvirkning på gennemsnitspræmien, men risikoen reduceres tilsvarende. I 2009 steg gennemsnitspræmien på villaforsikringer 8 %, hvilket var en god hjælp, men ikke tilstrækkeligt til at genvinde lønsomheden på området. Gennem de seneste år har lønsomheden på villaog indboforsikringer været under pres som følge af høj skadeinflation, flere rørskader, flere indbrud og hyppigere skybrud i sommerhalvåret. Denne udvikling nødvendiggjorde flere præmieforhøjelser ud TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 7

10 over de forhøjelser, der allerede blev foretaget på villaforsikringer i starten af året. Indboforsikringen blev forhøjet med cirka 15 % pr. 1. januar Ud over præmieforhøjelserne på villa- og indboforsikringer blev præmierne også forhøjet på en række andre produkter. Præmien på sundhedsforsikringen blev forhøjet to gange i løbet af 2009 med i alt 25 % for at afspejle den øgede brug af forsikringen og dermed øgede erstatningsudgifter. På trods af den økonomiske afmatning var sundhedsforsikringer et af de produkter med højst vækst i 2009 med en præmievækst på mere end 70 %. TrygVesta Forsikring udbyggede sin position yderligere i dette marked, og porteføljen omfattede kunder og udgjorde ved udgangen af mio. DKK mod 204 mio. DKK ved årets start. Ulykkes-, fritidshus- og rejseforsikringer blev ligeledes forhøjet med % i Effekten af de mange præmieforhøjelser forventes i løbet af 2010 og 2011 at bringe balance i indtjeningen, og om nødvendigt vil nye tiltag blive iværksat. Da TrygVesta Forsikring som det første selskab gennemførte nødvendige præmieforhøjelser i det danske marked, var en negativ udvikling i kundefornyelsen ventet. I forbindelse med præmieforhøjelserne steg nettoafgangen af kunder i mindre omfang, men denne udvikling vendte i takt med, at andre selskaber i markedet ligeledes hævede præmierne. For 2009 som helhed lå fornyelsesprocenten for privatkunderne stabilt i niveauet 91, hvilket vil sige, kunderne i gennemsnit bliver hos TrygVesta Forsikring i 11 år. Den høje fornyelsesprocent bidrog positivt til resultatet, da en høj fornyelsesprocent er væsentlig både i relation til præmie-, erstatnings- og omkostningsudviklingen. Erstatninger Et lavere afløbsresultat og det lavere renteniveau gav sammen med de øgede erstatningsudgifter på indbo- og villaforsikringer en stigning i erstatningsprocenten fra 67,3 i 2008 til 74,8 i Afløbsgevinsterne udgjorde 303 mio. DKK i 2009 og var dermed 87 mio. DKK lavere end i 2008 på grund af et lavere afløbsresultat på bilforsikringer. En anden årsag var udviklingen på indbo- og villaforsikringer, hvor det var nødvendigt at styrke reserverne betydeligt sidst på året for at imødekomme det højere erstatningsniveau. Da TrygVesta Forsikring diskonterer erstatningshensættelserne, påvirkede det lavere renteniveau nutidsværdien af erstatningshensættelserne negativt og øgede erstatningsprocenten med 1,2 procentpoint. Flere indbrud, brandskader og rørskader gav stigende erstatninger i Det øgede antal indbrud ramte både indbo- og villaforsikringer. På indboforsikringen var godt 41 % af erstatningerne relateret til indbrud, og udgiften til disse skader steg fra 2008 til Denne udvikling hænger desuden sammen med, at kunderne har anskaffet sig nyere, dyrere og mere indbo. Politiets sparsomme indsats og faldende opklaringsprocent har givet indbrudstyve lettere spil. Udviklingen i antallet af indbrud hænger ikke kun sammen med lavkonjunkturen, da den stigende tendens er set over en længere periode. Forklaringen er blandt andet, at udenlandsk organiserede bander oftere begår grovere kriminalitet og serieindbrud. Stigningen i antallet af brandskader på villaforsikringer lå især på skader over DKK og skyldes flere større brandskader samt flere kortslutningsskader, der var relateret til en stigning i antallet af lynnedslag i Større udgifter til rør- og stikledningsskader belastede erstatningerne med omkring 50 mio. DKK mere i 2009 i forhold til Disse skader skyldes, at hyppigere skybrud lagde pres på TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 8

11 kommunerne for at få dimensioneret de offentlige kloak- og afløbssystemer til at kunne håndtere de større vandmængder. I forbindelse med disse undersøgelser og efterfølgende udskiftninger af kloakledningerne opdages det typisk, at nogle kunders rør og stikledninger, der er forbundet til det offentlige kloaksystem, er beskadiget og derfor anmeldes til forsikringen for udbedring af skaderne. Storskader påvirkede resultatet med 81 mio. DKK i 2009, hvilket var på niveau med Tendensen fra 2006 til 2008 med kraftigt stigende gennemsnitsskader aftog som forventet gennem 2009 og var således hjulpet af den økonomiske afmatning. Den positive udvikling blev dog modsvaret af en negativ udvikling i de større villaskader, der samlet set steg 121 mio. DKK. Som en af de større aktører i markedet er TrygVesta Forsikrings fokus på skadeindkøb også af stor betydning. Forhandlingerne med håndværkerne gav således en reduktion i både løn- og materialepriser ligesom en ny aftale med skadeserviceselskaberne styrkede TrygVesta Forsikrings position på markedet. Skadefrekvensen for villaer steg cirka 6 procentpoint og var relateret til flere indbrud, kortslutningsskader samt en mindre stigning i rør- og stikledningskader. Skadefrekvensen for biler steg omkring 1 procentpoint gennem 2009 og var positiv påvirket af, at kunderne kørte mindre, men negativt påvirket af vinteren sidst på året. Gennemsnitsskaden på bil steg 1 procentpoint. Inden for bilreparationer samarbejder TrygVesta Forsikring tæt med udvalgte autoværksteder, hvilket er med til at holde de gennemsnitlige erstatningsomkostninger nede og sikre god kvalitet og service over for kunderne. Omkostninger Bruttoomkostningerne udgjorde mio. DKK, hvilket er et fald på 92 mio. DKK i forhold til Omkostningsprocenten faldt dermed fra 17,5 til 15,5. Koncernens tilbageholdenhed med eksterne ansættelser siden andet halvår 2008 gav betydelige besparelser i Både i 2008 og i 2009 belastede ombygningsprojektet af hovedkontorerne i Danmark og Norge omkostningerne med henholdsvis 24 mio. DKK i 2008 og 8 mio. DKK i Præmieforhøjelser vil forbedre combined ratio Combined ratio steg fra 86,1 i 2008 til 92,1 i 2009, og den underliggende erstatningsudvikling steg primært som følge af den negative udvikling på indbo- og villa-forsikringen. Den lavere rente påvirkede combined ratio negativt med 1,2 procentpoint, mens det lavere afløbsresultat påvirkede combined ratio negativt med 1,1 procentpoint. Vejrrelatede skader løftede combined ratio med 0,4 procentpoint. Endelig sås en forbedring i omkostningsprocenten på 2 procentpoint. De allerede iværksatte præmieforhøjelser vil forbedre lønsomheden i løbet af 2010 og TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 9

12 Privat & Erhverv Norge Privat & Erhverv Norge sælger forsikringer til privatpersoner såvel som små og mellemstore virksomheder i Norge under TrygVesta Forsikring- og Enter-brandene. Salget foregår gennem cirka 80 franchisekontorer med 300 medarbejdere, egne sælgere, call-centre, bilforhandlere og Nordeas filialer. Lavere rente og vintervejret påvirkede resultatet På baggrund af 4,0 % bruttopræmievækst i lokal valuta blev combined ratio forbedret gennem året. Det forsikringstekniske resultat blev 258 mio. DKK i 2009 mod 315 mio. DKK i Den forsikringstekniske rente faldt fra 122 mio. DKK i 2008 til 32 mio. DKK i 2009 og var dermed den væsentligste årsag til det lavere resultat. Desuden steg erstatningsudgifterne primært som følge af store snemængder i det østlige Norge i starten af året med flere bilskader og fritidshusskader til følge. Det høje erstatningsniveau i starten af 2009 blev dog forbedret i løbet af året. Skadeinflationen aftog i 2009 efter en stigende skade-inflation i 2007 og 2008, hvor både håndværker- og materialepriser steg. I modsætning til Danmark, hvor de første præmieforhøjelser blev gennemført fra 1. januar 2009, er præmieforhøjelser i Norge blevet gennemført siden midten af Effekten af de halvårlige præmietiltag begyndte gennem 2009 at blive synlige og vil fremadrettet forbedre resultatet. Vækst trods øget konkurrence I Privat & Erhverv Norge steg bruttopræmierne 4,0 % i lokal valuta (-4,1 % i DKK) og udgjorde mio. DKK i Væksten var lidt lavere end i 2008, men fortsat på et højt niveau. Fremgangen i bruttopræmierne på 203 mio. NOK var positivt påvirket af de gennemførte præmieforhøjelser, mens antallet af solgte forsikringer viste et mindre fald. Væksten i bruttopræmierne blev opnået trods hårdere konkurrence fra især nye konkurrenter i privatmarkedet. På trods af konkurrencen lykkedes det at øge den samlede norske markedsandel fra 17,9 til 18,1 (ultimo september 2009). Underliggende var der en mindre nedgang i markeds-andelen på privatområdet, mens markedsandelen på erhverv steg. De bety- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 10

13 delige præmieforhøjelser i midten af året gav ikke uventet en mindre nedgang i markedsandelen i 2. halvår Dette påvirkede fornyelsesprocenten negativt, der faldt godt 1,8 procentpoint til 85,1 %. TrygVesta Forsikring gennemførte i 2009 en række ændringer i distributionsplatformen, hvor blandt andet salg via call-centre blev styrket. Desuden lå fokus fortsat på at styrke markedsandelen i områder med en markedsandel under landsgennemsnittet. Gennemsnitspræmien for bilforsikringer steg 4,9 %, og villaforsikringer steg 8,1 % i Siden midten af 2007 har TrygVesta Forsikring på linje med de andre store forsikringsselskaber i det norske marked forhøjet præmierne for at forbedre lønsomheden. Præmiestigningerne, der blev implementeret i løbet af 2009, ventes at forbedre indtjeningen, når præmieforhøjelserne er fuldt indarbejdet i porteføljen. Denne udvikling forstærkes yderligere af, at præmierne på villaforsikringer blev forhøjet med 6,7 % og personbiler med 3,3 % fra 1. januar Erstatninger Erstatningsudgifterne steg 3,4 % eller 126 mio. NOK til mio. NOK, og med væksten i bruttopræmierne på 4,0 % i lokal valuta var der således god balance i udviklingen. Skadeforløbet var stort set uændret 73,7 % i forhold til Set i lyset af den negative påvirkning fra den lavere diskonteringsrente, der isoleret set løftede erstatningsprocenten med 1,1 procentpoint i 2009 sammenlignet med 2008, var udviklingen i tråd med forventningerne. Skadefrekvensen for villaer steg 11,0 procentpoint i forhold til 2008 og var påvirket af flere brand-, vand- og rørskader samt flere tyverier. Sidstnævnte har stabiliseret sig på et næsten dobbelt så højt niveau som for halvandet år siden. Gennemsnitsskaden for villaer faldt cirka 2 procentpoint og var hjulpet af den økonomiske afmatning, der gav lavere reparationsomkostninger. Skadefrekvensen på biler steg 3,8 procentpoint i 2009 i forhold til 2008, og gennemsnitsskaden på biler steg 2,7 procentpoint. Den højere skadefrekvens var især relateret til mange glatføreulykker i starten af året i det østlige Norge og specielt omkring Oslo. Antallet af bilskader var højere i 1. kvartal 2009 i forhold til 1. kvartal Udgifterne til brandskader (over 1 mio. NOK) på villaer i Privat & Erhverv Norge udviklede sig positivt i 2009, hvor de udgjorde 185 mio. NOK mod 264 mio. NOK i 2008 og belastede erstatningsprocenten med 3,5 procentpoint i 2009 mod 5,2 procentpoint i Sammenlignet med Danmark er antallet af villabrande betydeligt højere i Norge, hvilket skyldes det høje antal huse og hytter bygget af træ, som opvarmes af brændeovne/pejse. Storskader, defineres som skader over 10 mio. DKK, udgjorde 35 mio. DKK i 2009 mod et usædvanligt højt niveau på 131 mio. DKK i I procent af bruttopræmierne udgjorde storskaderne således 0,8 procentpoint i forhold til 2,8 procentpoint i Afløbsgevinster udgjorde 24 mio. DKK brutto i 2009 mod afløbstab på 26 mio. DKK i 2008 eller 0,7 % af brutto-præmierne i forhold til -0,6 % i Afløbsgevinster kom især fra personskadebrancherne. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 11

14 Omkostninger Omkostningerne steg 1,4 % eller 15 mio. NOK til mio. NOK, og omkostningsprocenten faldt samlet set fra 21,7 til 21,2. Forbedringen skyldes tilbageholdenhed med ansættelser samt at de iværksatte proces- og effektiviseringstiltag begyndte at få effekt gennem året. Combined ratio forbedret Samlet set endte 2009 med en combined ratio på 94,9 mod 95,9 i 2008 i Privat & Erhverv Norge. Året startede på et højt niveau som følge af vintereffekten, men blev forbedret hen over året. Combined ratio lå højere end forventet og var påvirket af det lavere renteniveau. De allerede gennemførte præmieforhøjelser og yderligere planlagte præmietiltag ventes at forbedre lønsomheden yderligere i de kommende år. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 12

15 Privat & Erhverv Finland I Finland sælger TrygVesta Forsikring forsikringer til privatpersoner og mindre virksomheder under brandet TrygVesta Forsikring Finland og brandet Nordea Vahinkovakuutus. Salget foregår gennem Nordeas filialer, selvstændige assurandører, call-centre, bilforhandlere og internettet. Fra vækst til lønsomhedsfokus I Finland steg bruttopræmieindtægterne med 33,3 %. Salget blev bevidst holdt tilbage i forbindelse med øget lønsomhedsfokus og forretningens indtjening blev i den forbindelse påvirket af ikketilbagevendende omkostninger på cirka 20 mio. DKK. Bruttopræmierne voksede 118 mio. DKK til 472 mio. DKK og der blev solgt forsikringer mod godt i Bruttopræmieindtægten fra salget til små og mellemstore virksomheder steg fra 41 mio. DKK i 2008 til 73 mio. DKK i I 2009 styrkede vi salget gennem egne sælgere og eget call-center. Nordea stod i 2009 for 18 % af det direkte salg i Finland gennem Nordeas filialnet, mens 31 % af salget skete via TrygVesta Forsikrings tilknyttede sælgere på baggrund af blandt andet henvisninger fra Nordea. Samlet udgjorde den finske portefølje 554 mio. DKK ved udgangen af 2009 og voksede 28 % i I 2009 forhøjede TrygVesta Forsikring præmierne med op til 10 %, hvilket vil have positiv en indflydelse på lønsomheden fremadrettet. De største konkurrenter hævede ligeledes præmierne, så Tryg- Vesta Forsikrings konkurrencekraft vurderes fortsat at være stærk. Væksten i den finske forretning medfører løbende behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. I 2009 steg antallet af medarbejdere fra 147 til 182, hvortil kom 53 selvstændige assurandører. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 13

16 Erstatningsprocent Erstatningsprocenten udgjorde 85,2 % i 2009 mod 72,9 % i 2008 og var blandt andet påvirket af øgede skadebehandlingsomkostninger. Omkostninger Omkostninger udgjorde 194 mio. DKK i 2009 mod 154 mio. DKK i 2008 og var påvirket af ikke tilbagevendende omkostninger på cirka 20 mio. DKK i relation til Det Levende Hus, samt omkostninger i relation til nedskrivninger af system til erhvervsforsikringer. Herudover var omkostningerne påvirket af højere koncernomkostninger. Distributionskanalerne og egne ressourcer er i færd med at blive effektiviseret, hvilket sammen med fornuftig omkostningsadfærd vil medvirke til lavere omkostningsprocent fremadrettet. Combined ratio Combined ratio var 126,5 i forhold til 116,7 i I privatforretningen udgjorde combined ratio 107,1 mod 101,5 i Målet er en combined ratio på cirka 95, hvilket vil ske gennem fokus på lønsom vækst og ændringer i salgskanalerne. Samlet set endte 2009 med et resultat på -113 mio. DKK mod -42 mio. DKK i TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 14

17 Privat & Erhverv Sverige TrygVesta sælger forsikringer til privatpersoner og virksomheder under brandet Moderna og brandet Vesta Skadeförsäkring. Moderna Försäkringar har flere sub-brands, hvor de mest kendte er Atlantica og Bilsport & MC. Salget foregår gennem Nordeas filialer, egne sælgere, call-center, internet, bil- og bådforhandlere. Moderna et godt match TrygVesta købte det svenske selskab Moderna i april 2009 for en samlet købesum på 939 mio. DKK., hvor af goodwill udgjorde 310 mio. DKK. Moderna leverede i 2009 er resultat før skat på 117 mio. DKK (9 måneders resultat), svarende til omkring 6 % af koncernens samlede resultat før skat i 2. til 4. kvartal 2009, hvilket var tilfredsstillende og bedre end forventet. På købstidspunktet forventedes Moderna at løfte den samlede indtjening pr. aktie med 5 % i Købet styrkede TrygVesta Forsikrings position og distributionskraft væsentligt på det svenske privatmarked med flere call-centre, gruppeforsikringsordninger, sælgere, en bilkanal samt en online løsning for alle kunder i Sverige. Købet er et godt match i forhold til TrygVestas mål om at øge markedsandelen i Sverige. Moderna indgik i TrygVesta Forsikrings regnskabstal fra og med 2. kvartal Konsolideringen af Moderna var således en væsentlig forklaring bag den høje bruttopræmievækst i Bruttopræmierne steg fra 221 mio. DKK til mio. DKK, hvoraf Moderna udgjorde 768 mio. DKK. Bruttopræmievæksten udgjorde 12,2 % i Moderna i 2009, hvilket var betydeligt højere end de 5 % bruttopræmievækst, der var forventningen ved købet af Moderna. I Vesta Skadeförsäkring udgjorde bruttopræmievæksten 57 % i 2009 (41,6 % i DKK). I 2009 solgte Vesta Skadeförsäkring forsikringer et fortsat højt niveau, der dog lå lidt lavere end i Årsagen hertil skyldes især den økonomiske afmatning. Eksklusive Moderna udgjorde porteføljen 517 mio. SEK ved udgangen af 2009 mod 370 mio. SEK i starten af 2009, og antallet af kunder var ved udgangen af 2009 mod kunder i starten af året. I Moderna udgjorde porteføljen mio. SEK ved udgangen af I 2009 gennemførtes præmieforhøjelser på % i Vesta Skadeförsäkring, TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 15

18 hvilket vil forbedre lønsomheden i 2010 og Disse tiltag havde dog samtidig en negativ påvirkning af kundefornyelsen, da præmieforhøjelser over for ulønsomme kundesegmenter betød, at en del af disse kunder valgte at forlade selskabet. Erstatninger Erstatningsprocenten udgjorde 80,9 % i 2009 mod 96,8 % i Indeholdt i erstatningerne var en IBNR reservestyrkelse på 50 mio. SEK. Forbedringen i erstatningsprocenten skyldes især konsolideringen af Moderna, som forbedrede resultatet betydeligt. Købet af Moderna tilførte ud over kritisk masse også den svenske forretning stærke underwriting-kompetencer, der forventes at styrke den samlede svenske forretning fremadrettet. Omkostninger De nominelle omkostninger steg fra 104 mio. DKK til 251 mio. DKK, hvor konsolideringen af Moderna var den væsentligste årsag. I løbet af 2009 ændrede vi distributionsmikset, hvilket ligeledes var en af årsagerne til den forbedrede omkostningsudvikling. Omkostningsprocenten faldt fra 47,1 til 23,2. Den hastige vækst indebar behov for at styrke medarbejderressourcerne. Antallet af fuldtidsmedarbejdere var 429 ved udgangen af 2009, hvoraf 310 kom fra Moderna. Combined ratio Combined ratio endte i 2009 på 105,5 i forhold til 143,9 i I Moderna udgjorde combined ratio 90,8 i 2009, mens den i den resterende svenske portefølje udgjorde 141,9 og var negativt påvirket af reservestyrkelsen. Resultatet for 2009 blev -52 mio. DKK mod -90 mio. DKK i Resultatet er det hidtil bedste for koncernens svenske aktiviteter. Konsolideringen af Modernas resultat på 75 mio. DKK var den væsentligste årsag hertil. Det samlede resultat for Moderna før skat udgjorde 117 mio. DKK (9 måneders resultat), hvilket var tilfredsstillende set i lyset af købsprisen. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 16

19 Industri Industri er et nordisk forretningsområde, som sælger forsikringer til industrikunder under TrygVesta Forsikring-brandet. Industri sælger gennem eget salgskorps og gennem forsikringsmæglere. Industri har godt kunder, der betaler mere end DKK i årlig præmie eller har mere end 50 ansatte, og omkring 70 kunder, der betaler mere end 10 mio. DKK i årlig præmie. Industri har cirka 400 medarbejdere. TrygVesta Garanti indgår i resultatet for Industri. TrygVesta Garanti er et datterselskab, hvis hovedaktivitet er at garantere over for tredjemand for kunders opfyldelse af indgåede aftaler. Et typisk eksempel er garantistillelse for entreprisekontrakter, hvor der stilles garanti for risici i byggeperioden samt for afhjælpning af mangler efter byggeriets aflevering. Resultat Det forsikringstekniske resultat for 2009 blev 889 mio. DKK mod mio. DKK i 2008, som var et usædvanlig lønsomt år med en combined ratio på kun 83,4. I 2009 blev combined ratio 84,2, hvilket anses for et særdeles tilfredsstillende niveau. Resultatet var påvirket af en lavere forsikringsteknisk rente, der reducerede resultatet med 139 mio. DKK. I den norske del af industriforretningen var det muligt at gennemføre generelle præmieforhøjelser, mens den danske del oplevede hårdere konkurrence og pressede priser. Afløbsresultatet i 2009 på 387 mio. DKK var på niveau med 2008 og udgifter til storskader på 419 mio. DKK var 89 mio. DKK højere end i TrygVesta Garanti havde i 2009 som i de foregående år ekstra opmærksomhed på følsomheden i byggebranchen og effekten af den økonomiske krise. TrygVesta Garanti følger en restriktiv indtegningsog genforsikringspolitik, hvorfor antallet og omfanget af skader var tilfredsstillende i Selskabet leverede i 2009 en combined ratio på 75,3, hvilket var på niveau med 2008 og bidrog dermed med 45 mio. DKK til det samlede resultat for Industri. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 17

20 Gunstige markedsvilkår i Norge, konkurrence i Danmark Bruttopræmieindtægterne steg 2,2 % i lokal valuta, men faldt 1,6 % i DKK til mio. DKK på grund af den lavere NOK. I den danske del af forretningen faldt bruttopræmierne, mens de steg i den norske del. Baggrunden for denne udvikling var en god kundetilgang i Norge, mens det danske marked var præget af priskonkurrence og faldende volumen inden for arbejdsskadeforsikringer som følge af flere ledige. 1. januar 2010 gennemførte TrygVesta Forsikring generelle præmieforhøjelser på 5-8 % i den norske del af industriforretningen, hvilket ikke var muligt i Danmark på grund af konkurrencesituationen. Konkurrencen og pris/risikoforholdet i Danmark strammede til i løbet af 2009, og idet TrygVesta Forsikring har fokus på lønsomheden fravalgtes deltagelse i en række kundeudbud. Siden 2009 har TrygVesta Forsikring samarbejdet med AXA, der er et stort internationalt forsikringsselskab, omkring AXA s kunders forsikringsbehov i den nordiske region og TrygVesta Forsikrings kunders forsikringsbehov uden for Norden. Globalisering, udflytning af produktionsfaciliteter og salgskontorer med mere i alle dele af verden gør det nødvendigt for TrygVesta Forsikring at følge eksisterende kunder i deres globaliserings initiativer. Partnerskabet med AXA giver begge selskaber en respekteret og solid samarbejdsplatform og dermed et godt grundlag for at udbygge denne del af porteføljen yderligere. I 2010 vil TrygVesta Forsikring have fokus på at ekspandere denne del af industriporteføljen yderligere og dermed understøtte væksten. Den svenske del af industriforretningen, der startede i september 2008, kom for alvor i gang i 2009 og bidrog positivt til væksten. Porteføljen udgjorde 64 mio. SEK i slutningen af 2009 og tilbyder forsikringer inden for blandt andet ejendom, driftstab, ansvar, cargo og motor. Arbejdsskadeforsikring er forsikret gennem offentlige kollektive aftaler og findes derfor ikke som produkt i Sverige. Det svenske erhvervsliv er meget internationalt, og samarbejdet med AXA er således en styrke for TrygVesta Forsikrings ekspansion på det svenske marked for industriforsikringer. Med de nuværende handlingsplaner og distributionsstrategier ventes denne del af porteføljen at øges markant de kommende år. Erstatninger Bruttoerstatningsudgifterne steg 2,7 % eller 94 mio. DKK til mio. DKK, og skadeforløbet udgjorde 73,1 i 2009 mod 72,7 i Erstatningsprocenten var negativt påvirket af den lavere diskonteringsrente, hvilket isoleret set øgede erstatningsprocenten med 2,2 procentpoint. Brutto var erstatningerne desuden negativt påvirket af flere stor-skader, der udgjorde 419 mio. DKK (netto 284 mio. DKK) i 2009 i forhold til 330 mio. DKK (netto 255 mio. DKK) i Efter bidrag fra reassurandørerne var netto storskadeudgiften mindre i 2009 end i I 2009 udgjorde afløbsresultatet 387 mio. DKK netto og stammede især fra personbrancherne. Til sammenligning udgjorde afløbsresultatet 394 mio. DKK i Såfremt erstatningsprocenten korrigeres for renteeffekt, afløb, storskader og storm var den underliggende erstatningsudvikling uændret i forhold til TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 18

21 Omkostninger Omkostningerne steg 2,7 % til 604 mio. DKK svarende til en omkostningsprocent på 11,1 mod 10,7 i Det højere omkostningsniveau relaterede sig til ekspansionsinvesteringer i Sverige. Combined ratio Combined ratio udgjorde 84,2 i 2009 mod 83,4 i Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med 7,1 procentpoint i 2009 mod til sammenligning 7,1 procentpoint året før. Storskader påvirkede combined ratio negativt med 5,2 procentpoint i 2009 mod 5,0 procentpoint i TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 19

22 Investeringsvirksomhed TrygVesta Forsikrings investeringsvirksomhed omfatter enhver placering af koncernens midler i investeringsaktiver; obligationer, kapitalandele, grunde og bygninger samt likvide midler. Denne placering sker i henhold til lovgivningens, myndighedernes og bestyrelsens retningslinjer. Resultat i 2009 Generelt faldende renter og indsnævring af kreditspænd sammen med et positivt aktiemarked gav et godt investeringsresultat i Det samlede resultat for TrygVesta Forsikrings investeringsvirksomhed var mio. DKK før overførsel til forsikringsteknisk rente, som svarer til et afkast på 6,6 %. Resultatet var mio. DKK højere end i Før andre finansielle indtægter og udgifter og kursreguleringer var investeringsresultatet mio. DKK. Aktivallokering Årets nettoinvesteringer udgjorde 644 mio. DKK. Obligationsbeholdningen udgjorde en næsten konstant andel af de samlede aktiver på 86,2 % i 2009 mod 86,1 % i High Yield-obligationer blev øget med 686 mio. DKK og udgjorde i slutningen af året 2,2 % af de samlede investeringsaktiver. Beholdningen af Investment Grade blev i foråret forøget med 500 mio. DKK, men mod slutningen af året blev hele beholdningen solgt. I starten af året placerede TrygVesta Forsikring for 3,2 mia. DKK i danske pengeinstitutter under Bankpakke I. Desuden gennemførte TrygVesta Forsikring i 2. halvår 2009 en større omlægning af realkreditbeholdningen fra konverterbare obligationer over i inkonverterbare obligationer. I 2009 foretog TrygVesta Forsikring ikke nyinvesteringer i aktier. Stigningen i aktieandelen fra 3,4 % i slutningen af 2008 til 4,0 % i slutningen af 2009 var således alene et resultat af stigende aktiekurser. Ejendomsbeholdningen var uændret og udgjorde i slutningen af ,8 %, en anelse lavere end i 2008 primært som følge af væksten i de samlede investeringsaktiver. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 20

23 Obligationer Afkastet af obligationsporteføljen inklusive likvider udgjorde i mio. DKK og svarer til 5,6 % for hele Afkastet var påvirket af faldende renter og indsnævring af kreditspænd. En stor del af TrygVesta Forsikrings obligationsportefølje er investeret i danske realkreditobligationer, som har nydt godt af den generelle indsnævring af realkreditspændende. Den mindre beholdning af virksomhedsobligationer bidrog også med et højt afkast, hvor High Yield-obligation gav et afkast på 57,5 %. Aktier Afkastet af aktieporteføljen var i 2009 på 405 mio. DKK svarende til 31,5 %. Porteføljen har en overvægt i nordiske aktier. TrygVesta Forsikring tjente derfor godt på de nordiske markeders bedre udvikling i 2009 i forhold til de globale aktiemarkeder. Ejendomme Ejendomsafkastet udgjorde 258 mio. DKK inklusive værdistigninger. Porteføljen består af domicilejendommene i Ballerup og Bergen, som ved udgangen af 2009 udgjorde cirka 1,3 mia. DKK og en portefølje af investeringsejendomme på cirka 2,4 mia. DKK, som er veldiversificeret og består af bygninger af høj kvalitet, typisk kontorejendomme centralt beliggende i større byer i Danmark og Norge. Opdeling af investeringsaktiverne I begyndelsen af 2010 opdelte TrygVesta Forsikring investeringsaktiverne i en match-portefølje med samme markedsværdi som hensættelserne og i en investeringsportefølje. Formålet er at sikre den tættest mulige afdækning af renterisikoen på hensættelserne samt opnå en bedre og mere gennemsigtig allokering af de frie midler. Den match-portefølje sammensættes, så betalingsstrømmene fra porteføljen i høj grad matcher de forventede forsikringsudbetalinger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Markedsværdien af erstatnings-hensættelserne opgøres ved at diskontere dem med en officiel rentekurve defineret af Finanstilsynet. Matchporteføljen vil derfor bestå af obligationer, rentederivater og pengemarkedsplaceringer, der har en stor korrelation med udviklingen i den officielle rentekurve. I tillæg vil brugen af rentederivater øges for at reducerer risikoen. Ændres den officielle rentekurve i fremtiden, vil bestanddelene i match-porteføljen også ændre sig. Porteføljen vil reducere TrygVesta Forsikrings risiko over for generelle renteændringer betydeligt specielt vil risikoen over for ikke parallelle renteskift blive mindre. Risikoen vil dog ikke kunne elimineres helt. Der vil fortsat være uafdækkede risici som følge af usikkerhed omkring de estimerede forsikringsudbetalinger, som følge af manglende mulighed for perfekt at matche de forventede forsikringsudbetalinger og som følge af forskellige opgørelsesmetoder på henholdsvis aktiv- og passivsiden. Den fri portefølje består af de investeringsaktiver, som ikke indgår i den match-portefølje. Aktiverne i investeringsporteføljen omfatter aktier, ejendomme, obligationer, pengemarkedsprodukter og diverse afledte produkter. Det samlede investeringsafkast vil fremadrettet blive opgjort som nettoafkast fra den match-portefølje og afkastet fra investeringsporteføljen. Nettoafkastet fra den match-portefølje opgøres som bruttoafkastet fra den match-portefølje fratrukket summen af forsikringsteknisk rente og kursgevinst som følge af diskontering af hensættelserne. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 21

24 Finansielle forventninger Trods en lav rente og stimuleringspakker fra flere regeringer hersker der fortsat usikkerhed om hastigheden og holdbarheden i et økonomisk opsving på grund af fortsat høje gældsniveauer og behov for gældsreduktion, hvilket de kommende år ventes at påvirke privat og offentligt forbrug negativt. Forventningerne til indtjeningen i 2010 er dog behæftet med usikkerhed grundet hastigt stigende erstatningsudgifter konstateret i 2009 inden for indbo-, villa- og ejerskifteforsikringer samt usikkerhed omkring effekt af ændringer i renteniveauet. TrygVesta Forsikrings forsikringstekniske resultat og investeringsresultat påvirkes i væsentlig grad af renteændringer. Dette skyldes dels, at investeringsafkastet påvirkes af renteniveauet, og dels at forsikringshensættelserne omregnes til nutidsværdi ved anvendelse af diskonteringsrenten. Eksempelvis reducerede det lavere renteniveau i 2009 resultat før skat med 342 mio. DKK i forhold til foregående år. Se kapitlet Risikostyring for en følsomhedsanalyse Valutakursudsvingene i NOK og SEK i forhold til DKK har indflydelse på resultatet, når det rapporteres i DKK. TrygVesta Forsikring inkluderer ikke forventede valutakursudviklinger i forventninger til fremtiden og angiver derfor vækstrater i lokal valuta. Henholdsvis 38 % og 6 % af TrygVesta Forsikrings præmieindtægter kommer fra Norge og Sverige. Præmievækst på 3-5 % i 2010 Præmieindtægterne forventes at stige 3-5 % i lokal valuta under forudsætning af gradvis bedring af økonomien, og at konkurrenceforholdene ikke ændrer sig markant fra niveauet ved udgangen af Præmievæksten forventes opnået ved fortsat høj organisk vækst i Sverige og Finland samt realisering af allerede annoncerede præmieforhøjelser i alle fire lande. Den samlede effekt af præmieforhøjelser og indeks er cirka 0,9 mia. DKK i 2010, hvoraf indeks udgør cirka halvdelen. Størsteparten af TrygVesta Forsikrings forsikringer er til privatpersoner. Den økonomiske lavkonjunktur har ikke påvirket væksten inden for dette kundesegment. Den stigende ledighed og antallet af virksomhedskonkurser i 2009 påvirkede dog volumen negativt inden for erhvervsforsikringer, hvor vi oplevede et fald inden for områderne arbejdsskade, varevogne, erhvervsansvar og almindelig ejendomsforsikring. Forudsat at 2010 viser en gradvis bedring af økonomien, bør volumenudviklingen i de mest økonomisk følsomme områder blive stabiliseret. Væksten inden for Industri var bedre end ventet i 2009 dog med en aftagende tendens hen over året og tegn på en flad udvikling i Konkurrencen fra ikke-nordiske forsikringsselskaber via mæglere på det nordiske marked henvender sig hovedsagelig til de allerstørste virksomheder og påvirker derfor kun den del af markedet. Combined ratio i intervallet før afløb Combined ratio var i 2009 generelt påvirket af renteniveauet og stigende erstatningsudgifter. I 2010 ventes combined ratio før afløb i intervallet sammenlignet med 96,2 for 2009 før afløb. Der er således overvejende sandsynlighed for en forbedring af combined ratio, hvilket hovedsagelig skyldes en stigning i optjent bruttopræmie fra præmieforhøjelserne samt indeks. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 22

25 Erstatningsudviklingen i 2. halvår 2009 øgede usikkerheden til erstatningsniveauet specielt i relation til stigende erstatninger til danske indbo-, villa- og ejerskifteforsikringer. Dette afspejles i forventningen til combined ratio-intervallet. Renten, der er anvendt ved beregningen af combined ratio, er 3,6 % og forudsættes uændret i Såfremt renten stiger med 1 procentpoint til 4,6 %, vil combined ratio blive forbedret med cirka 1,2 procentpoint. Såfremt renten falder yderligere, vil dette have forholdsmæssig samme effekt. Afløb påvirkede fra 2006 til 2009 combined ratio positivt med 3,5-4,6 %. I 2009 var combined ratio således 92,3 efter afløb og 96,2 før afløb. Øget effektivisering og flere investeringer fremover I 2010 vil den positive måde at arbejde med omkostninger på fortsætte. Gennem løbende effektivisering og rationalisering sikres den løbende trimming af forretningen, og denne gode omkostningsadfærd vil skabe plads til investering i ekspansion og vækst. Hertil kommer øgede omkostninger i forbindelse med en flerårig forbedring af forretningsprocesser og understøttende it-systemer samt øgede omkostninger i forbindelse med forberedelse og implementering af Solvency II-reglerne. Endvidere forventes engangsomkostninger til branding og markedsføring at stige med mio. DKK i forbindelse med markedsføring af koncernen som nordisk tryghedsleverandør med en fælles brandplatform. Samlet set forventes omkostningsprocenten i 2010 at ligge 0,5 procentpoint højere end de 16,9 i Forsikringsteknisk resultat Det forsikringstekniske resultat forventes at udgøre 1,2-1,6 mia. DKK i 2010 før afløb i forhold til mio. DKK i Forventningen til det forsikringstekniske resultat i 2010 er præget af usikkerhed om skadeinflation inden for indbo-, villa- og ejerskifteforsikringer. Vi henviser til de samme forudsætninger, som er angivet under combined ratio ovenfor og til kapitlet Risikostyring for en følsomhedsanalyse Forudsætninger om forsikringsvirksomhed Forudsætninger for forventning til resultatet i 2010 omfatter bruttopræmier, bruttoerstatninger, bruttoomkostninger, resultat af afgiven forretning og forsikringsteknisk rente. Den forventede bruttopræmieindtægt er fastlagt med udgangspunkt i koncernens portefølje ved udgangen af Hertil kommer forudsætninger om salg og afgang af forsikringer og prisjusteringer af nuværende forsikringer. Forudsætningerne for salg og afgang af forsikringer baseres på historik, planlagte initiativer og markedssituationen. Forudsætninger om prisjusteringer baseres primært på aftaler om reguleringer, som gælder den enkelte forsikringspolice. Forventningerne er i lokal valuta. TrygVesta Forsikring fastlægger generelt erstatninger ud fra forudsætningerne om de forskellige produkter i de enkelte forretningsområder. Ved fastlæggelse af erstatningsprocenterne inddrages historiske erfaringer i form af gennemsnitlige erstatningsprocenter inden for de seneste fem år, hvor de seneste års udvikling generelt vægter tungest. De væsentligste områder, som kan påvirke det samlede resultat, er udviklingen i prissætningen af forsikringspræmier, skadefrekvenser og den anvendte diskonteringsrente. Forudsætninger for storme og storskader fastlægges med udgangspunkt i historiske erfaringer på ikke under ti år, hvor de seneste år vægter tungest. Herudover indarbejdes effekten af lønsomhedstiltag og eventuelle effekter af lovgivningsmæssige forhold i det forventede erstatningsniveau. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 23

26 I forventningerne for 2010 forudsættes vejrrelaterede erstatninger for mio. DKK og storskadeerstatninger for brutto mio. DKK. I forventningerne for 2010 forudsættes, at de afsatte erstatningsreserver ikke vil give afløbstab eller gevinster i Forventningerne til bruttoomkostningerne baseres på det forventede antal af medarbejdere i 2010 og de dertilhørende omkostninger. I det forventede antal medarbejdere indgår effekten af iværksatte effektiviseringstiltag og intern rotation af ledige stillinger. Hertil kommer øvrige omkostninger såsom it-, drifts- og domicilomkostninger, som gennemgående er fastlagt med baggrund i kendte aftaler og udviklingsplaner. Resultatet af afgiven forretning baseres på indgåede aftaler med reassuranceselskaber for dækning af skadebegivenheder og hændelser som for eksempel vejrrelaterede skader og storskader. Med udgangspunkt i disse aftaler og historiske data beregnes det forventede resultat af afgiven forretning. Det hårde vintervejr i Norden i 2010 har betydet øgede skadesudgifter, men forventes ikke at påvirke forventningerne til året. Forudsætninger om investeringsvirksomhed TrygVesta Forsikring påbegyndte i begyndelsen af 2010 en opdeling af koncernens investeringsportefølje i to. Den ene del kaldes match-porteføljen og er på cirka 27 mia. DKK. Match-porteføljen består af obligationer, rentederivater og pengemarkedsplaceringer, der samlet set skal matche forsikringshensættelserne. Den gennemsnitlige varighed for forsikringshensættelserne inklusive præmiehensættelserne er 2,4 år. Den anden del kaldes investeringsporteføljen og er på 12,5 mia. DKK. Investeringsporteføljen anvendes til investering af selskabets kapital. Investeringsporteføljen har aktier for 1,7 mia. DKK, ejendomme for 3,9 mia. DKK og obligationer for 6,9 mia. DKK. Investeringsresultatet for 2010 baseres på følgende forudsætninger for investeringsaktiverne; der forudsættes et aktieafkast på 7 % inklusive udbytte, et obligationsafkast på 2,1 % baseret på renteniveauerne i starten af 2010 og endelig forventes ejendomme eksklusive eventuelle værdireguleringer at give et afkast på 6,0 %. Investeringsresultatet efter overførsel af forsikringsteknisk rente for 2010 forventes at blive mio. DKK i forhold til 1,1 mia. DKK i Forudsætningerne for investeringsafkastet er behæftet med stor usikkerhed. Se kapitlet Risikostyring for en følsomhedsanalyse Valutarisiko 2008 og 2009 var præget af volatile valutakurser, som havde en væsentlig virkning på resultatet af forsikringsdriften. TrygVesta Forsikring er i forsikringsdriften direkte eksponeret i forhold til udsving i NOK, SEK og EUR. Med forventningen om positive resultatbidrag fra den norske og svenske del af forretningen, vil et fald i NOK og SEK have en negativ virkning på det samlede resultat for koncernen, hvor rapporteringsvalutaen er DKK. Valutarisikoen på den del af egenkapitalen, der er bundet i NOK og SEK, er afdækket. Forudsætninger om skat Den effektive skatteprocent er påvirket af, at selskabsskatten er 25 % i Danmark og 28 % i Norge. TrygVesta Forsikring forventer i 2010 en effektiv skatteprocent på 26, der dog afhænger af størrelsen af skattefrie eller ikke-fradragsberettigede aktiegevinster eller -tab fra den norske del af aktieporteføljen. Baseret på ovenstående forventninger og forudsætninger for 2010 forventes en egenkapitalforrentning på % efter skat. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 24

27 Forbehold Visse udsagn i denne årsrapport er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser og de oplysninger, som i øjeblikket er til rådighed for ledelsen. Udsagn om TrygVesta Forsikrings fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi, planer og fremtidige mål er med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger generelt kendetegnet ved ord som har som målsætning, mener, forventer, har til hensigt, agter, planlægger, søger, vil, kan, forudser, ville, vil kunne, fortsætter eller lignende udtryk. En række forskellige faktorer kan betyde, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn i denne årsrapport, for eksempel de økonomiske konjunkturer, ændrede konkurrenceforhold, udviklingen på de finansielle markeder, ekstraordinære begivenheder som eksempelvis naturkatastrofer eller terrorangreb, ændringer i lovgivningen eller retspraksis samt genforsikring. TrygVesta Forsikring opfordrer alle til at læse kapitlet Risikostyring, hvor nogle af de faktorer, som vil kunne påvirke både koncernens fremtidige resultater og forsikringsbranchen, bliver gennemgået. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende antagelse viser sig at være forkert, kan TrygVesta Forsikrings faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet i denne årsrapport. TrygVesta Forsikring er ikke forpligtet til at opdatere nogen af de fremadrettede udsagn eller til at tilpasse sådanne udsagn til faktiske resultater, medmindre det er et lovgivningskrav. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 25

28 Kapitalstyring og overskudsfordeling TrygVesta Forsikrings kreditvurderinger Pr. 31. december 2009 Standard & Poor s Moody s TrygVesta Forsikring A/S A- /stable A2 TrygVesta Garantiforsikring A/S A- /stable n.a. Moderna Försäkringer AB A- /stable n.a. TrygVesta Forsikrings kapitalgrundlag og finansielle styrke er en betingelse for, at selskabet kan overtage risici fra kunderne, og at kunderne kan føle sig trygge ved, at TrygVesta Forsikring er i stand til at leve op til sine forpligtelser, hvis og når skaden sker. Målet er, at kapitalgrundlaget skal være af en størrelse, som modsvarer koncernens risikoprofil og understøtter en naturlig vækst. Grundlæggende er TrygVesta Forsikrings kapitalgrundlag et resultat af risikovurderinger og risikostyring, idet Tryg- Vesta Forsikring ønsker at have den nødvendige kapital, men heller ikke mere. Dette grundlæggende syn har betydning for udbyttepolitikken. Risikobaseret kapitalstyring TrygVesta Forsikring søger igennem kapitalstyring at opnå optimal finansiel styrke og sikre finansiel fleksibilitet. Kapitalstyringen tager udgangspunkt i: > TrygVesta Forsikrings interne kapitalmodel > en standardmodel under udvikling i EU-regi i forbindelse med Solvency II-indførelsen i 2012 > Standard & Poor s udviklede standardmodel Alle tre modeller angiver det kapitalbehov, der svarer til TrygVesta Forsikrings risikoprofil. TrygVesta Forsikring har valgt at få foretaget eksterne kreditvurderinger ved de to kreditvurderingsbureauer; Standard & Poor s og Moody s, der begge foretager en årlig interaktiv kreditvurdering. TrygVesta Forsikrings mål er at opnå en kapitalstyrke svarende til et A- niveau ved Standard & Poor s, hvilket svarer til et sikkerhedsniveau på 99, 5 % på et års sigt ifølge Standard & Poor s egne globale analyser. Modelberegningerne i TrygVesta Forsikrings interne kapitalmodel og de fremtidige Solvency II-regler er baseret på samme sikkerhedsniveau. Ved købet af det svenske selskab Moderna Försäkringer blev Moderna herved opgraderet fra BBB til A- hos Standard and Poor s grundet TrygVesta Forsikrings finansielle styrke. Udover krav fra ratingbureauerne stiller de danske myndigheder krav til aktiv kapitalstyring gennem krav om opgørelse af et Individuelt Solvensbehov. Disse krav er forløberen til de fremtidige Solvency II-regler, der kommer til at gælde fra TrygVesta Forsikrings opgørelse af Individuelt Solvensbehov er baseret på koncernens interne kapitalmodel, der beregner den nødvendige kapital under hensyn til faktisk sammensætning af forretningen, lønsomhed, hensættelsesprofil, genforsikringsbeskyttelse og den valgte investeringssammensætning. Opgørelsen tager højde for den geografiske diversifikationseffekt og for effekten af den valgte investe- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 26

29 ringspolitik, hvor renterisiko på obligationsbeholdningen matcher den tilsvarende renterisiko på de diskonterede hensættelser, således at TrygVesta Forsikrings nettorenterisiko for praktiske formål er ubetydelig. Se desuden kapitlet Risikostyring. Det individuelle solvensbehov opgøres kvartalsvist og indberettes til finanstilsynet. Opgørelsen er baseret på et 99,5 % sikkerhedsniveau på et års sigt, hvilket svarer til det sikkerhedsniveau, der fremtidigt vil blive krævet under Solvency II. Solvency II-implementering I 2009 godkendte det europæiske parlament og kommissionen det direktiv, der omhandler fremtidige solvensregler på forsikringsområdet. Direktivet forventes implementeret i de enkelte medlemslande ved udgangen af Direktivet stiller både kvantitative og kvalitative krav til forsikringsselskaber og vil kræve en omfattende revurdering af den nuværende lovgivning. Det vil få betydning for forsikringsselskabers kapitalstruktur og vil stille større krav til selskabernes kompetencer inden for risikostyring, kontrol, kapitalplanlægning og opfølgning. Kvantitativt har TrygVesta Forsikring siden 2005 deltaget i prøveberegningerne til en standardmodel under Solvency II. I QIS 4, som fandt sted i 2008, og som er den seneste officielle prøveberegning, lå det vægtede gennemsnitlige kapitalkrav for danske forsikringsselskaber på cirka 50 % af nettopræmierne. Små selskaber oplevede generelt et højere kapitalkrav og store selskaber et mindre krav end de 50 %. I perioden oplevede de globale finansielle markeder en turbulent tid med store fald i markedsværdien på investeringsaktiver, hvilket resulterede i en revision af parametrene benyttet under QIS 4. Denne revision foregik i løbet af 2009 i forbindelse med den såkaldte CP gennemgang (Consultation papers), hvor forsikringsselskaberne havde mulighed for at kommentere på udkast til en standard solvensmodel. Som konsekvens af revisionen øges flere risikovægte og korrelationsfaktorer, ligesom man ikke længere eksplicit anerkender geografisk diversifikation. Kapitalkravene forventes som følge heraf at stige i niveauet 45 % i forhold til QIS 4 og vil for TrygVesta Forsikring ligge på knapt 50 % af nettopræmierne. Det vægtede gennemsnit for det danske marked forventes at ligge omkring 50 % af nettopræmierne eller mere. Hvis det nuværende oplæg fastholdes, vurderes det derfor, at flere selskaber får behov for at styrke deres kapital for at leve op til de nye kapitalkrav. TrygVesta Forsikrings målsatte kapital er i dag fastsat i forhold til at skulle understøtte selskabets A- rating hos Standard & Poor s tillagt en yderligere buffer på 5 %. Kapitalkravet til understøttelse af en A-rating udgør i dag omkring 50 % af nettopræmierne (eksklusive buffer), mens den faktiske kapital i slutningen af 2009 udgjorde 66 % før udbytte. Kapitalkravet for TrygVesta Forsikring i forhold til Standard & Poor s kapitalmodel er de seneste år reduceret med cirka 5 % af nettopræmierne som følge af risikoreducerende tiltag, samt lavere aktieandel i investeringsporteføljen. TrygVesta Forsikring har siden 2002 arbejdet med en intern kapitalmodel, der suppleret med kvalitative vurderinger af udvalgte risikoscenarier danner grundlag for opgørelsen af Individuelt Solvensbehov. Den interne model beskriver den statistiske usikkerhed, der kan estimeres på aktiver og passiver, men indeholder også en komponent, der repræsenterer den yderligere risiko, man kan opleve i særligt stressede situationer. Omvendt indeholder den interne model også effekten af risikoreducerende tiltag som afdæk- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 27

30 ning af inflationsrisiko via hedge, matching af renterisiko på aktiver og passiver, diversifikation med videre. Baseret på den interne kapitalmodel vil kapitalkravet for TrygVesta Forsikring ligge noget lavere end seneste bud på et Solvency II-krav. Det er målet, at TrygVesta Forsikring i fremtiden under Solvency II benytter den interne kapitalmodel i kapitalplanlægningen frem for standardmodellen nævnt ovenfor. Kapitalstruktur TrygVesta Forsikrings kapitalstruktur består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. Vi foretager løbende vurderingen af forholdet mellem disse for at opretholde en optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenkapital, kapitalomkostningen og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes forskelligt af myndigheder og ratingbureauer. Myndighederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre basiskapital, som primært består af egenkapital fratrukket immaterielle aktiver og andre lovpligtige korrektioner tillagt ansvarlig lånekapital med op til 25 % af Solvency I-kravet. Standard & Poor s har udarbejdet begrebet Total Available Capital (TAC tilgængelig kapital), hvor ligeledes immaterielle aktiver fratrækkes i kapitalgrundlaget, og hvor den ansvarlige lånekapital generelt ikke må overstige 25 % af den samlede kapital. De fremtidige Solvency II-regler vil komme til at ændre myndighedernes krav til kapitalstruktur, og i 2009 kom de første indikationer fra EU kommissionen på kravene til denne. TrygVesta Forsikring følger udviklingen nøje og har denne med i overvejelserne, når udbyttet for året fastsættes. I 2005 optog TrygVesta Forsikring et 20-årigt ansvarligt obligationslån på 150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 udstedte TrygVesta Forsikring i forbindelse med købet af Moderna et 20-årigt obligationslån på 65 mio. EUR til Tryghedsgruppen, der er 60 % ejer af TrygVesta. TrygVesta Forsikrings samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter på cirka 215 mio. EUR. Finansiel fleksibilitet Den finansielle fleksibilitet skal tage højde for overvejelser om strategiske opkøb og sikre muligheden for yderligere kapitaltilførsel som en del af kapitalberedskabet. TrygVesta Forsikrings kapitalberedskabsplan beskriver de tiltag, der på kort sigt kan bringes i anvendelse til at forbedre koncernens solvens, hvis det skulle blive nødvendigt. Den valgte fremadrettede strategi og udlodningen for 2009 betyder, at der ved omlægning af investeringsaktiver samt yderligere afdækning af forsikringsmæssige forpligtelser samlet vil kunne opnå en kapitalaflastning på cirka 1,4 mia. DKK i Endvidere er der plads til at øge kapitalgrundlaget ved yderligere optagelse af ansvarlig lånekapital. I forhold til de lokale danske solvensregler er det fulde potentiale for ansvarlig lånekapital allerede udnyttet (cirka 700 mio. DKK). I forhold til Standard & Poor s kapitalmodel kan den ansvarlige lånekapital øges med cirka 600 mio. DKK (efter udbytte) baseret på ultimo Udbyttepolitik Udbytte fastsættes ud fra koncernens politik for overskudsfordeling. Udbyttepolitikken afspejler TrygVesta Forsikrings langsigtede indtjenings- og pengestrømspotentiale med opretholdelse af en passende kapitaliseringsgrad. Udlodning for regnskabsåret 2009 Med et kapitalkrav på mio. DKK og en indtjening på mio. DKK vælger TrygVesta Forsikring at udlodde mio. DKK. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 28

31 Risikostyring DE VÆSENLIGSTE RISIKOTYPER Underwritingrisiko og genforsikring Risiko hørende til indgåelse af forsikringskontrakter. Risikoen for at erstatninger ved slutningen af en forsikringskontrakt viser sig at afvige væsentligt fra det, som vi forudsatte ved prissætningen ved kontraktens begyndelse. Behandles i Underwriting Reassurancekomite Hensættelsesrisiko Ved udgangen af en regnskabsperiode afsætter vi forsikringstekniske hensættelser til at dække forventede fremtidige betalinger for skader, som allerede er sket. Hensættelsesrisiko er risikoen for, at fremtidige betalinger afviger væsentligt fra, hvad vi forudsatte ved hensættelsernes afsættelse. Behandles i Hensættelseskomite Investeringsrisiko Risikoen for at udsving på de finansielle markeder påvirker vores resultat. En væsentlig del af investeringsrisikoen er renterisiko. Renterisiko er risikoen for udsving i markedsrenter. Behandles i Investerings-risikokomite Strategisk risiko Risikoen for ændringer i de forhold som vi driver virksomhed under herunder ændringer i lovgivning, konkurrentsituationen, partnerskaber eller markedsforhold. Behandles i Risikostyringskomite Operationel risiko Risikoen for fejl, svig eller nedbrud i interne procedurer, systemer og processer. Behandles i Operationelrisikokomite Risikostyring er en integreret del af TrygVesta Forsikrings drift af forretningen. Vi søger løbende at minimere risikoen for unødige tab for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til den kapital, der til enhver til holdes i selskabet. Risikostyringsmiljø og risikoidentifikation Indførelsen af Solvency II i 2012 vil stille skærpede krav til den måde, forsikringsselskaber arbejder med og kontrollerer risici, herunder bestyrelsens involvering i risiko- og kapitalstyringen. Se desuden kapitlet Kapitalstyring og overskudsdeling TrygVesta Forsikring har i en årrække arbejdet med at tilpasse virksomheden til disse krav. Det inde- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 29

32 bærer, at bestyrelsen aktivt fastlægger risikovilligheden og rammerne for risikostyringen og løbende vurderer den samlede risiko i selskabet samt det afledte kapitalbehov. Dette forvaltes af et risikostyringsmiljø, hvor risikostyringskomiteen med repræsentation fra koncerndirektionen har ansvar for den samlede risiko- og kapitalstyring. Områderne > underwriting og genforsikring > hensættelser > investeringsrisiko > operationel risiko og sikkerhed forvaltes af tilsvarende underkomitéer. Risikostyringen understøttes af TrygVesta Forsikrings interne kapitalmodel og er løbende blevet udviklet gennem de seneste ti år. Endvidere foretager vi årligt en risikokortlægning, der skal identificere nye risici, som ikke i dag kan vurderes ved statistiske analyser. Disse oplysninger opsamles i TrygVesta Forsikrings risikodatabase og danner grundlag for en årlig risikorapport til direktionen og bestyrelsen. Vurderingen af udvalgte risikoscenarier baseret på dette arbejde indgår direkte i koncernens opgørelse af det nødvendige kapitalbehov (Individuelt Solvensbehov). Underwritingrisiko og genforsikring Underwriting Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de erstatninger, som TrygVesta Forsikring må udbetale. Denne risiko kan vurderes og styres med udgangspunkt i statistiske analyser af historiske erfaringer inden for de forskellige brancher. Forsikringspræmien skal være tilstrækkelig til at dække de forventede erstatninger, men skal også indeholde en risikopræmie svarende til forrentningen af den del af selskabets kapital, der medgår til beskyttelse mod tilfældige udsving. Det betyder, at forsikringsbrancher eller områder, der erfaringsmæssigt udviser store udsving alt andet lige skal indeholde en større risikopræmie. Der kan være betydelige forskelle på de udsving, der observeres i forskellige brancher og dermed de pågældende branchers underwritingrisiko. Den løbende vurdering af underwritingrisikoen baseres på analyser i TrygVesta Forsikrings interne kapitalmodel, der således giver de målsatte præmieniveauer for de respektive dele af forsikringsforretningen. Risikoen styres endvidere gennem løbende lønsomhedsovervågning, forretningsgange, acceptpolitik, fuldmagter samt genforsikring. Genforsikring Genforsikring benyttes til at reducere underwritingrisikoen på områder, hvor der særligt er behov for dette. Behovet for genforsikring vurderes på baggrund af TrygVesta Forsikrings interne kapitalmodel, hvor prisen for indkøb af genforsikring sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov, man vil kunne opnå. På property-området er større begivenheder i 2010 dækket af en katastrofereassurancedækning på 5 mia. DKK med en egenregning maksimalt på 100 mio. DKK. Den primære risiko for enkeltbegivenhe- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 30

33 der er storm, og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at denne dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert 250. år. Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder op til 4,15 mia. DKK. For ulykkes- og arbejdsskadepolicer har vi købt katastrofegenforsikring med en egenregning på 50 mio. DKK og med en dækning op til 1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed herunder terror. Herudover købes genforsikring for en række brancher, der erfaringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største enkeltrisici i industriporteføljen er på property-området beskyttet af en genforsikring med dækning på 1,7 mia. DKK og med en egenregning på 100 mio. DKK ved første skade og 50 mio. DKK på efterfølgende skader. For property-risici over denne grænse køber vi fakultativ genforsikring. Øvrige brancher, der omfattes af genforsikring, er eksempelvis Ansvar, Motor, Marine, Fiskeopdræt og Garantiforsikring. Eksponeringen for terrorskader af biologisk, kemisk eller radioaktiv karakter kan i dag kun delvist afdækkes via genforsikring. I Danmark er der dog etableret en national løsning på dette problem, idet folketinget i juni 2008 vedtog Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Loven indebærer, at staten yder en garanti på indtil 15 mia. DKK for det samlede danske marked til dækning af sådanne skader ud over det niveau, der kan afdækkes via reassurancemarkedet. EU kommissionen gav i januar 2010 den endelige godkendelse af loven, hvilket betyder, at loven kan sættes i kraft i 1. halvår Der er endnu ikke etableret tilsvarende ordninger i Norge, Sverige og Finland. I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og dermed også en kreditrisiko. Denne risiko håndteres ved krav til kreditvurderingen af reassurandørerne og spredning af reassurance på flere reassurandører. TrygVesta Forsikring har desuden etableret en sikkerhedskomite med særligt fokus på håndtering af kreditrisiko i forbindelse med reassurancetilgodehavender. Hensættelsesrisiko Når forsikringsperioden udløber, knytter forsikringsrisikoen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader. Når en skade er indtruffet, går der en vis tid, før kunden anmelder skaden. Herefter kan der, afhængig af skadens kompleksitet, gå kortere eller længere tid, før skadens størrelse er endeligt opgjort. Især på personskader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages med yder-ligere udbetalinger til følge. Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger. Ved udgangen af 2009 udgjorde erstatningshensættelserne mio. DKK. Varigheden på disse hensættelser, det vil sige den gennemsnitlige tid, indtil disse beløb udbetales til kunden, var 3,3 år ved udgangen af Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører personskader og er eksponeret mod ændringer i inflation, diskonteringsrente, udbetalingsmønster, konjunktur, lovgivning og domme. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 31

34 Erstatningshensættelser (brutto) Forventet pengestrøm DKK 0-1 år år år > 3 år I alt Opstillingen består af tal for TrygVesta Forsikring A/S, TrygVesta Forsikring, norsk filial af TrygVesta Forsikring A/S, Enter Forsikring AS samt Moderna Försäkringar. Læs mere om diskonteringsrenten i afsnittet Investerings- og renterisiko Der vil altid være en betydelig usikkerhed knyttet til opgørelsen af erstatningshensættelserne. Historisk set har hensættelsesrisikoen givet væsentlige både positive og negative resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikrings-selskaber, og dette må også forventes at være tilfældet fremover. Tryg- Vesta Forsikring håndterer hensættelsesrisikoen gennem en hensættelsespolitik, der sikrer, at processen for fastsættelse af erstatningshensættelser til enhver tid er opdateret og afstemt. Herunder, at den er baseret på underliggende modelanalyse, og at der er foretaget interne kontrolberegninger og evalueringer. Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samtidig med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en konsekvens af dette udsættes TrygVesta Forsikring for en eksplicit inflationsrisiko i forbindelse med ændringer i den danske løninflation. Denne inflationsrisiko er afdækket ved indgåelse af en inflationsswap. Investerings- og renterisiko Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finansielle markeder påvirker driftsresultatet og dermed den økonomiske stilling. Både investeringsaktiver og erstatningshensættelser er eksponeret over for renteændringer. Et faldende renteniveau vil øge værdien af obligationsporteføljen, men vil samtidig medføre, at erstatnings-hensættelserne stiger, således at nettorenterisikoen reduceres. Investeringsaktiverne udgøres dels af aktiver modsvarende de forsikringstekniske hensættelser og dels af selskabets egenkapital. I starten af 2010 påbegyndte TrygVesta Forsikring en eksplicit opdeling i to investeringsporteføljer. Den del, der modsvarer forsikringstekniske hensættelser, placeres udelukkende i renterelaterede aktiver og har alene til formål at afdække rentefølsomheden på de diskonterede hensættelser. Den resterende del, der modsvarer egenkapital, vil være en fri investeringsportefølje, der har til formål at give det bedst mulige afkast i forhold til risikoen. Efter opdeling vil udsving i afdækningsporteføljen i princippet fuldstændigt modsvare passivernes udsving. I praksis vil det ikke være hensigtsmæssig at sigt på et fuldstændigt match alene på grund af forvaltningsomkostnigerne forbundet hermed. Vi forventer i praksis, at nettorenterisikoen efter opdeling af porteføljen vil kunne holdes inden for en grænse på 100 mio. DKK. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 32

35 Se en nærmere beskrivelse af opdelingen af porteføljen i kapitlet Investeringsvirksomhed. Aktie- og ejendomsrisiko Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Aktieporteføljen udgjorde i slutningen af ,0 % af de samlede investeringsaktiver. Det ventes, at andelen vil ligge i intervallet 2 %-6,5 % i I 2008 købte TrygVesta Forsikring hovedkontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid. TrygVesta Forsikrings ejendomsportefølje består udover domicilejendomme af kontor- og udlejningsejendomme, der udgør henholdsvis 3,8 % og 5,9 % af de samlede investeringsaktiver. Valutarisiko Valutarisiko holdes på et meget lavt niveau. Koncernens præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for størstedelen af erstatninger og omkostninger i de samme udenlandske valutaer, hvorved det alene er periodens overskud, der er eksponeret for valutarisiko. Risikoen for værditab på balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes med valutaderivater i overensstemmelse med en generel afdækningsprocent på pr. valuta. Den regnskabsmæssige nettoværdi af den norske enhed tilstræbes afdækket %. Valutaregulering af udenlandske enheder holdes, og afdækning heraf føres direkte på egenkapitalen. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksomheden drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer og modparter på øvrige finansielle instrumenter. TrygVesta Forsikring styrer kreditrisiko og koncentrationsrisikoen via rammer og krav til rating. Se kapitlet Investeringsvirksomhed for en oversigt over obligationsbeholdningens ratingfordeling TrygVesta Forsikrings tilgodehavender i danske banker er indtil 30. september 2010 omfattet af statsgaranti i henhold til Lov om Finansiel Stabilitet (Bankpakke 1). Den finansielle krise og lavkonjunktur siden midten af 2008 understreger betydningen af styring af risici herunder kreditrisiko. TrygVesta Forsikring har ikke investeret i subprimelån, CDO er og lignende produkter og har i den sammenhæng ingen tab som følge af den finansielle krise. Likviditetsrisiko Mange, især finansielle, virksomheder har gennem finanskrisen oplevet, at adgangen til likviditet er blevet væsentligt forringet. TrygVesta Forsikring har ikke på samme måde risiko for manglende likviditet, idet præmieindbetalingerne forfalder før erstatningsudbetalingerne. Indbetalingerne placeres for langt hovedparten på likvide konti eller i let omsættelige værdipapirer, som sikrer, at TrygVesta Forsikring til enhver tid kan fremskaffe den fornødne likviditet. Operationel risiko Operationelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne processer, svindel, nedbrud i infrastruktur, it-sikkerhed og lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern karakter, fokuserer Tryg- Vesta Forsikring her på etableringen af et tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter. I TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 33

36 praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer, kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige aspekter af koncernens aktiviteter herunder it-sikkerhedspolitikken. Vi har også etableret en sikkerheds- og efterforskningsenhed, der håndterer svindel, it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab. TrygVesta Forsikring har beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af forretningen til håndtering af en situation med længerevarende it-nedbrud. Herudover har vi etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større krise rammer TrygVesta Forsikring. Strategisk risiko Strategisk risiko er knyttet til TrygVesta Forsikrings valg af strategisk position herunder it-strategi, fleksibilitet i forhold til markedet, samarbejdspartnere, omdømme samt ændringer i markedsforholdene. Styring af strategiske risici foregår med tæt involvering af bestyrelsen. Det samlede risikobillede Vi anser strategisk risiko og forsikringsrisiko (underwriting og hensættelser) for de væsentligste risikotyper. Begge risikotyper er tæt knyttet til vores forretning som skadeforsikringsselskab. Investeringsrisikoen er på et tilfredsstillende niveau via den nuværende investeringsstrategi. Den operationelle risiko anses for knap så stor som de øvrige risikotyper. RISICI MED RESULTATEFFEKT FORSIKRINGSRISIKO Underwritingrisiko Mio. DKK Stigning i skadeudgift med 1 % -132 Fald i præmieraterne med 1 % -183 Vejrskade på 5,5 mia. DKK (reassurancedækning 5 mia. DKK) -260 Hensættelsesrisiko 1 % stigning i social inflation -557 Fejlskøn på eksempelvis 10 % på arbejdsskade og motor MARKEDSRISIKO Investeringsrisiko Rentemarkedet rentestigning 1 %: Påvirkning af rentebærende værdipapirer -694 Højere diskontering af erstatningshensættelser 624 Påvirkning norsk pensionsforpligtelse 142 Aktiemarkedet Fald i aktiemarkedet på 15 % -257 Påvirkning fra afledte instrumenter 19 TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 34

37 Ejendomsmarkedet Fald i ejendomsmarkederne på 15 % -584 Valutamarkedet Fald på 15 % i eksponeret valuta i forhold til danske kroner -378 Påvirkning afledte instrumenter 327 TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 35

38 Ledelse I 2009 fokuserede TrygVesta Forsikrings bestyrelse på at tilrettelægge koncernens videre strategiske udvikling med en sund balance mellem kort- og langsigtede aktiviteter og handlingsplaner. Lønsom vækst havde stor opmærksomhed i året, og TrygVesta Forsikring brugte de svage konjunkturer til opkøb af Moderna Försäkringar efter at have fulgt selskabet i en årrække. I 2010 vil der blive introduceret reviderede anbefalinger for god selskabsledelse, som TrygVesta Forsikring er positiv over for, og bestyrelsen vurderer, at TrygVesta Forsikring i al væsentlighed følger anbefalingerne. Kapitlerne Selskabsledelse og Aflønning bygger på anbefalingerne for god selskabsledelse fra Nasdaq OMX København, og de enkelte afsnit indeholder referencer til de specifikke anbefalinger. I det omfang anbefalingerne afviges, angives det nedenfor. Interessenter Anbefaling I.1, Anbefaling II.1-2, Anbefaling III.1-4. TrygVesta Forsikring offentliggører delårs- og årsregnskaber, så alle interessenter kan danne sig et fyldestgørende billede af koncernens position og udvikling. Regnskaberne for koncernen er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Alle finansielle meddelelser offentliggøres samtidig på dansk og engelsk. Læs mere om TrygVesta Forsikrings idégrundlag, værdier og politikker på > Presse > Kommunikationspolitik. Kapital- og aktiestruktur Anbefaling I.2 Bestyrelsen tilser, at TrygVesta Forsikrings kapitalstruktur er i overensstemmelse med koncernens behov og aktionærernes interesser, og at kapitalstrukturen er i overensstemmelse med de krav, som TrygVesta Forsikring er underlagt som finansiel virksomhed. Bestyrelsen sikrer, at kapitalstrukturen løbende optimeres, samtidig med at koncernen opretholder tilstrækkelig sikkerhed for forsikringstagere og aktionærer og giver rum til udvikling og vækst. Anbefaling I.4 I tilfælde af et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen forholde sig hertil i overensstemmelse med lovgivningen og afhængig af tilbuddets karakter indkalde til en ekstraordinær generalforsamling efter de gældende forpligtelser og regler. Generalforsamling Anbefaling I.3 TrygVesta Forsikring afholder hvert år en ordinær generalforsamling inden udgangen af april. Bestyrelsens sammensætning Anbefaling V.1-2 Bestyrelsen foretager årligt en vurdering af, hvilke kompetencer, der er nødvendige for bedst muligt at kunne varetage bestyrelsesopgaverne. Der fokuseres på kompetencer inden for finansiel virksom- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 36

39 hed, markedsføring, it og ledelse. I forlængelse af en evaluering af bestyrelsens arbejde og bestyrelsesmedlemmernes kompetencer vurderes, om bestyrelsen er besiddelse af de nødvendige kompetencer, eller om der er områder, hvor medlemmernes kompetencer og viden bør opdateres. I bestyrelsens sammensætning søges en afbalanceret fordeling blandt andet med hensyn til alder, køn og nationalitet. Bestyrelsesmedlemmerne er i alderen fra 44 til 69 år, og der er tre kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Det tilstræbes at have flere kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer på sigt. Se desuden bestyrelsens cv er i kapitlet CV er - bestyrelsen Anbefaling V.3-4, V.9 Bestyrelsen består af 12 medlemmer, hvoraf otte medlemmer vælges af generalforsamlingen for ét år ad gangen. Af de otte medlemmer er fire uafhængige. Det er bestyrelsens vurdering, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er passende for at kunne sikre en konstruktiv debat og effektiv beslutningsproces. Revisionsudvalg Anbefaling V.10 Rammerne for revisionsudvalgets arbejde er fastlagt i et kommissorium. Udvalget er udelukkende et forberedende organ, som skal støtte bestyrelsen i dens arbejde. Udvalget består af tre medlemmer og ledes af et uafhængigt bestyrelsesmedlem, Bodil Nyboe Andersen, der ikke repræsenterer hovedaktionæren Tryghedsgruppen, lever efter bestyrelsens vurdering op til kravene om uafhængighed og kvalifikationer. Bodil Nyboe Andersen har været formand for revisionsudvalget i TrygVesta Forsikring A/S siden I 2009 blev der afholdt fire møder, og udvalget rapporterede regelmæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget foretog en evaluering af det foregående års arbejde i august 2009, hvor de vurderede behovet for ændringer i kommissoriet. Revisionsudvalgets arbejde er rettet mod historiske begivenheder og omfatter ikke fremadrettede begivenheder som forventninger og budgetter. Medlemmer - Bodil Nyboe Andersen, formand - Per Skov - Rune Joensen Ansvar > Sikrer rigtigheden af de finansielle oplysninger i koncernens finansielle rapporter herunder anvendelse af regnskabspraksis. > Gennemgår og vurderer mindst en gang om året ledelsens retningslinjer for identificering, overvågning og styring af de væsentligste risici herunder de interne kontrol- og risikostyringssystemer. > Gennemgår og drøfter resultatet af den interne og eksterne revisions arbejde og fører kontrol med ledelsens opfølgning på den interne og eksterne revisions rapporterede anbefalinger. > Sikrer at koncernen er overvåget af en uafhængig revision. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 37

40 Aktiviteter i 2009 > Gennemgik koncernens forsikringsmæssige hensættelser. > Gennemgik metodikken bag og koncernens opgørelse af Individuel Solvensbehov. > Gennemgik effektiviteten i koncernens beredskabs-planer. > Foretog en vurdering af koncernens interne kontrol-procedurer for forebyggelse af besvigelse. > Førte tilsyn med års- og delårsregnskaber. > Førte tilsyn med det udførte revisionsarbejde af den eksterne uafhængige revisor. Vederlagsudvalg Vederlagsudvalget består af fire medlemmer, som vælges af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden er formand for vederlagsudvalget. Herudover skal udvalget være repræsenteret af mindst ét medlem fra TryghedsGruppens bestyrelse og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem. I 2009 afholdt udvalget fire møder. Vederlagsudvalgets arbejde tager udgangspunkt i TrygVesta Forsikrings vederlagspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning, som selskabets generalforsamling vedtog på den ordinære generalforsamling den 3. april Medlemmer - Mikael Olufsen, formand - John R. Frederiksen - Paul Bergqvist - Birthe Petersen Ansvar > Støtter bestyrelsen i overvejelser og beslutninger angående spørgsmål om aflønning af bestyrelsen, bestyrelsesudvalg og direktionen samt i samråd med koncernchefen drøfte rammerne for aflønningen af koncernledelsen. > Sikrer, at koncernens retningslinjer om incitaments-aflønning overholdes. > Udarbejder indstilling til bestyrelsen om de elementer, der bør indgå i aflønningen af bestyrelse og direktion. > Holder bestyrelsen orienteret om markedsniveauet og aflønningsformer for bestyrelses- og direktionsvederlag i sammenlignelige selskaber. Aktiviteter i 2009 > Drøftede og vedtog vederlagsstruktur for > Udarbejdede indstilling til bestyrelsen vedrørende variabel løn for 2008 og vederlag for > Planlægning af arbejdet for Anbefaling V.5 Læs mere om TrygVesta Forsikrings medarbejdervalgte medlemmer på under Vores forretning > Selskabsledelse. Formandskabet varetager de opgaver, der ellers kunne ligge i et nomineringsudvalg. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 38

41 Anbefaling V.8 For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsamlingsvalgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni år. Bestyrelsesmedlemmerne skal desuden fratræde ved første generalforsamling, efter de er fyldt 70 år. Anbefaling V.1-2, V.7 Før valg af nye bestyrelsesmedlemmer udarbejder bestyrelsen en beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, professionelle kvalifikationer og erfaring, og der refereres hertil i indkaldelsen til generalforsamlingen. Nye bestyrelsesmedlemmer modtager ved tiltrædelse en introduktion til koncernen. Læs om bestyrelsesmedlemmernes cv er og beholdning af TrygVesta-aktier i kapitlet Bestyrelsen Enkelte bestyrelsesmedlemmer varetager flere bestyrelsesposter end de anbefalede, men bestyrelsen vurderer, at hvert medlem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at varetage bestyrelsesposten i TrygVesta Forsikring på tilfredsstillende vis. Bestyrelsens opgaver og ansvar Anbefaling IV.1 Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og finansielle kontrol af TrygVesta Forsikring. Dette arbejde sker gennem mål og rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og systematisk stillingtagen til strategi og risici. Anbefaling IV.4 Direktionen rapporterer til bestyrelsen om strategi og handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen, finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige risici. I samarbejde med direktionen sørger bestyrelsen for, at koncernens strategi opfølges og udvikles. Anbefaling V.6 Bestyrelsen afholder som minimum seks årlige møder og et årligt strategiseminar, hvor den drøfter og fastlægger strategi og mål for de kommende år. Bestyrelsen drøfter løbende bestyrelsens opgaver, og på årets sidste møde fastlægges en mødeplan for det kommende år. Anbefaling V.11 Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktionens arbejde og resultater samt af samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen. Herudover gennemgår og godkender bestyrelsen årligt forretningsordenen for bestyrelsen og direktionen for at sikre, at den stemmer overens med TrygVesta Forsikrings behov. Bestyrelsen har fastlagt en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og de individuelle medlemmers arbejde og resultater bliver evalueret. Endvidere afholder formanden individuelle evalueringssamtaler med hvert enkelt bestyrelsesmedlem i starten af året, der drøftes på årets første bestyrelsesmøde. Anbefaling IV.2-3 Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af bestyrelsesformanden og næstformanden. Formandskabets opgaver er fastsat i bestyrelsens forretningsorden og består blandt andet i at forberede bestyrelsesmøder, evaluere bestyrelsens arbejde og samarbejdet med direktionen. Formandskabet TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 39

42 planlægger ligeledes bestyrelsens fremtidige sammensætning af medlemmer. Bestyrelsesformanden fungerer som bestyrelsens talsmand udadtil. Risikostyring Anbefaling VII.1-3 Som forsikringsvirksomhed er TrygVesta Forsikring underlagt lov om finansiel virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen udstikker i en kapital- og risikostyringsinstruks rammerne for risikostyring i Tryg- Vesta Forsikring inden for områderne forsikringsrisiko/genforsikring, investeringsrisiko og operationel risiko herunder it-sikkerhed. Rammerne udmøntes herefter i risikopolitikker, der fastlægger nærmere retningslinjer for koncernens risikostyring. En risikostyringskomite, der omfatter koncernchefen, koncernfinansdirektøren og koncernrisikodirektøren, overvåger risikostyringsmiljøet. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om arbejdet med koncernens risikostyring. Læs mere om TrygVesta Forsikrings risikostyring i kapitlet Risikostyring eller på > vores forretning/risikostyring. Revision Anbefaling VIII Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompetent og uafhængig revision. På den ordinære generalforsamling vælges hvert år en ekstern revision efter indstilling fra bestyrelsen. Revisionsaftalen med den eksterne revision, herunder revisionens vederlag aftales mellem bestyrelsen og revisor. Bestyrelsen vedtager årligt rammerne for revisors levering af ikke-revisionsydelser. TrygVesta Forsikrings interne revisionsafdeling gennemgår regelmæssigt kvaliteten af koncernens interne kontrolsystemer og forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for planlægning, udførelse og rapportering af revisionsarbejdet til bestyrelsen. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den interne og eksterne revision. Ved bestyrelsens gennemgang af årsrapporten drøftes blandt andet regnskabspraksis. Resultatet af revisionen drøftes med revisionsudvalget og på bestyrelsesmøder med henblik på at vurdere revisors observationer og konklusioner. Interne kontrol- og risikostyringssystemer Bestyrelse og direktion har det overordnede ansvar for koncernens interne kontrol og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Bestyrelse og direktion godkender og overvåger koncernens overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og regulering, interne forretningsgange og personadskillelse, løbende overvågning af væsentlige risici med videre. Ved væsentlige akkvisitioner gennemføres en overordnet risikoanalyse og de væsentlige forretningsgange og interne kontroller gennemgås. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 40

43 Direktionen har etableret en formel koncernrapporteringsproces, der omfatter månedlige rapporteringer inklusive blandt andet budgetrapportering og afvigelsesrapporter. TrygVesta Forsikring offentliggør regnskaber halv- og helårligt. Koncernens interne kontrolsystemer er blandt andet baseret på klare organisationsstrukturer og retningslinjer, generelle it-kontroller og personadskillelse, som kontrolleres af den interne revision. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Se TrygVesta Forsikrings lovpligtige redegørelse for samfundsansvar på trygvesta.com > CSR > CSR TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 41

44 Aflønning Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion Anbefaling VI. 1-5 TrygVesta Forsikring har en vederlagspolitik for aflønning af bestyrelse og direktion og nogle overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning. Se vederlagspolitikken og retningslinjerne for incitamentsaflønning på > Vores forretning > Selskabsledelse. Aflønning af bestyrelsen Bestyrelsen aflønnes med et fast honorar og er ikke omfattet af incitaments- eller fratrædelsesordninger. Bestyrelsens aflønning fastsættes på baggrund af udviklingen i sammenlignelige selskaber. På samme tid tages der hensyn til medlemmernes kompetencer og indsats samt bestyrelsesarbejdets omfang. Bestyrelsesformanden modtager et tredobbelt beløb af de menige medlemmers honorar, mens næstformanden modtager et dobbelt beløb. Bestyrelsesmedlemmer, der deltager i revisionsudvalget og vederlagsudvalget, modtager herudover et honorar for udvalgsarbejdet. Formændene for udvalgene modtager halvanden gang så meget som de øvrige medlemmer. Generalforsamlingen godkender bestyrelsens aflønning for det aktuelle regnskabsår. Bestyrelsens aflønning var uændret fra 2008 til Bestyrelsens aflønning i 2009 DKK Honorar Bestyrelsesformand Bestyrelsesnæstformand Bestyrelsesmedlemmer á Samlet bestyrelsesaflønning Revisionsudvalgets aflønning i 2009 DKK Honorar Formand Øvrige medlemmer á Samlet aflønning til revisionsudvalget Vederlagsudvalgets aflønning i 2009 DKK Honorar Formand Øvrige medlemmer á Samlet aflønning til vederlagsudvalget TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 42

45 Aflønning af direktionen TrygVesta Forsikrings direktion består af ni personer. Aflønningen af direktionen afspejler et ønske om at sikre koncernen en balanceret indtjeningsudvikling både på kort og på længere sigt. I aflønningen af direktionen indgår præstationsafhængig incitamentsordning, som består af en bonusordning på op til tre måneders ekstra løn inklusive pension (for koncernchefen dog fire måneder). Bonusordningen er direkte knyttet til opfyldelsen af på forhånd fastsatte mål. I vurderingen af den enkelte direktørs opfyldelse af målene indgår såvel koncernens samlede resultater som den enkelte direktørs præstation inden for sit ansvarsområde. De konkrete mål fastsættes inden for alle fire perspektiver af balanced score-card (økonomi, kunder, processer og læring). Målepunkterne afspejler koncernens og de enkelte forretningsområders eller organisatoriske enheders strategiske fokusområder blandt andet vækst, lønsomhed, reduktion af omkostninger, kundetilfredshed og -loyalitet, image, processer, kommunikation, medarbejdertilfredshed og -udvikling samt innovation. Direktionen får bonussen udbetalt kontant. En del af direktionsmedlemmernes løn består af aktieoptioner blandt andet for at sikre loyalitet og motivation. De variable lønandele kan maksimalt udgøre 50 % af direktørens faste årsløn inklusive pension pr. regnskabsår. Direktionsmedlemmerne har mulighed for firmabil, og hvert medlem får indbetalt 25 % af basislønnen til en pensionsordning. Hvert direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret til 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncernchefen har dog 12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders fratrædelsesgodtgørelse plus pensionsbidrag i den samme periode. Incitamentsaflønning Koncernledelsen og ledende medarbejdere tilbydes ligesom direktionen en præstationsafhængig bonus, der kan udgøre op til tre måneders løn. Bonussen er knyttet til opfyldelsen af på forhånd fastsatte mål og udbetales kontant. TrygVesta Forsikring har desuden et aktieoptionsprogram for direktion, koncernledelse, ledende medarbejdere og medarbejdere, som har ydet en særlig indsats. Aktieoptionerne, der giver ret til at købe én TrygVesta aktie pr. option, kan tidligst udnyttes tre år efter tildelingen og skal senest være udnyttet fem år efter tildelingen. Tildelingskursen er markedskurs på tildelingstidspunktet plus 10 %. Udnyttelseskursen er tildelingskurs minus udbetalte udbytter i perioden. Aktieoptionerne kan kun udnyttes i de åbne handelsvinduer i forbindelse med offentliggørelse af regnskaber. Aktier anvendt til aktieoptions-programmet fremskaffes ved opkøb af egne aktier. I 2009 gav aktieoptionerne ret til at erhverve aktier til gennemsnitskursen på TrygVesta-aktien (alle handler) på OMX Den Nordiske Børs Københavns den 3. marts 2009 plus et tillæg på 10 %, som svarer til en tildelingskurs på 344,86 DKK. I 2010 forventer TrygVesta Forsikring at uddele et aktieoptionsprogram af tilsvarende værdi og vilkår. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 43

46 Aflønning af direktionen i 2009 Aflønning af direktionen i 2008 Oversigt over samlet antal udestående aktieoptioner (efter vesting) i slutningen af 2009 Stk Samlet Stine Bosse Morten Hübbe Peter Falkenham Kjerstin Fyllingen Lars Bonde Birgitte Kartman Jens Stener Martin Bøge Mikkelsen Truls Holm Olsen TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 44

47 Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2009 for TrygVesta Forsikring A/S og TrygVesta Forsikring koncernen. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 25. februar Direktion: Christine Bosse Morten Hübbe Peter Falkenham Koncernchef Koncernfinansdirektør Koncerndirektør for Proces &IT Lars Bonde Kjerstin Fyllingen Martin Bøge Mikkelsen Koncerndirektør for Kunde- Koncerndirektør for Kunde- Koncerndirektør for Strategi & service & Salg Direkte service & Salg Partnere Human Kompetence Birgitte Kartman Truls Holm Olsen Jens Stener Koncerndirektør for Skade Koncerndirektør for Industri Koncerndirektør for Corporate Branding & Forretningscentre Bestyrelse: Mikael Olufsen Bodil Nyboe Andersen Jørn Wendel Andersen Formand Næstformand Paul Bergqvist Christian Brinch Niels Bjørn Christiansen Peter Mollerup John R. Frederiksen Rune Torgeir Joensen Birthe Petersen Per Skov Berit Torm TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 45

48 Revisionspåtegning Til aktionærerne i TrygVesta Forsikring A/S Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for TrygVesta Forsikring A/S for regnskabsåret 1. januar december 2009 omfattende resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt ledelsesberetningen, for såvel koncernen og moderselskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsesberetningen udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU for så vidt angår koncernregnskabet, lov om finansiel virksomhed for så vidt angår moderselskabsregnskabet samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab, et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2009 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 46

49 Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Herudover er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ballerup, den 25. februar 2010 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Lars Kronow statsautoriseret revisor Kasper Bruhn Udam statsautoriseret revisor TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 47

50 Regnskab for TrygVesta Forsikring koncernen Resultatopgørelse TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 48

51 Totalindkomst TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 49

52 Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 50

53 Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 51

54 Egenkapital TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 52

55 Pengestrømsopgørelse TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 53

56 Noter Note 1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU den 31. december 2009 og i overensstemmelse med dansk IFRS-bekendtgørelse. Årsrapporten for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Afvigelserne fra kravene om indregning og måling efter IFRS er følgende: Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris eller dagsværdi. Endvidere er kravene vedrørende præsentation og oplysning mindre omfattende end efter IFRS. Finanstilsynets bekendtgørelse åbner, i modsætning til IAS 19, ikke mulighed for at føre aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn, over egenkapitalen. Aktuarmæssige gevinster og tab vil derfor indgå i resultatopgørelsen i moderselskabet. Ifølge Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes udskudt skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler. Udskudt skat og egenkapitalen i moderselskabet er således rettet i overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS. Ændring i anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for Implementering af regnskabsstandarder i 2009 Koncernen har i 2009 implementeret følgende standarder og fortolkningsbidrag: IAS 23 Borrowing Costs IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements IAS 28 Investments in Associates IFRS 3 Business Combinations, revised Dog ikke førtidsimplementeret. Amendments to IFRS 7 Improving disclosures about Financial Instruments Amendments to IFRS 2 Share-based Payments: Vesting Conditions and Cancellation Amendments to IFRS 1 og IAS 27 Cost of an Investment in a Subsidiary, Jointly controlled Entity or Associate Amendments to IAS 32 og IAS 1 Puttable Financial Instruments and Obligations Arising on Liquidation Amendments to IAS 38 Intangible Assets Amendments to IAS 40 Investment Property Amendments to IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement eligible Hedged Items TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 54

57 Amendments to IAS 39 og IFRIC 9 Embedded Derivatives IFRIC 9 Reassessment of Embedded Derivatives, IFRIC 12 Service Consession Arrangements, IFRIC 13 Customer Loyalty Programmes, IFRIC 14 The Limit on a Defined Benefit Asset, IFRIC 15 Agreements for the Construction of Real Estate, IFRIC 16 Hedges of Net Investment in a Foreign Operation, IFRIC 17 Transfers of Assets from Customers Implementeringen af de nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og måling i 2009, men har alene haft indflydelse på hvilke oplysninger, der præsenteres i årsrapporten. Kommende bekendtgørelser, standarder og fortolkningsbidrag International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt en række ændringer af de internationale regnskabsstandarder, ligesom International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) har udsendt en række fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft. IAS 1 Presentation of Financial Statements IFRS 2 Share-based Payments IAS 17 Leases IAS 36 Impairment of Assets Amendments to IFRS 5 Non-current Assets Held for Sale and Discontinued Operations Amendments to IAS 7 Statement of Cashflow Ændringerne vil blive implementeret fremadrettet fra Regnskabsmæssige skøn og vurderinger Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter anvendelsen af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver desuden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for koncernregnskabet, er: Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger Dagsværdi af finansielle aktiver Der henvises til Risikostyringsafsnittet i ledelsens beretning for en nærmere beskrivelse af primære forudsætninger om fremtiden og andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed. Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncernens mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række usikkerhedsfaktorer er knyttet hertil. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og statistiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på grundlag af TrygVesta Forsikring koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalingsmønstre, tid der går indtil skaden anmeldes, varigheden af skadeopgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på hensættelsernes fremtidige udvikling. TrygVesta Forsikring koncernen foretager erstatningshensættelser, udover kendte sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til TrygVesta Forsikring koncernen af forsikringstagerne ( IBNR-hensættelser ), samt fremtidig udvikling i skader, som TrygVesta Forsikring koncernen kender til, men som endnu ikke er endeligt afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af skader, som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til TrygVesta Forsikring koncernen. Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur en usikker proces og beror nødvendigvis på foretagelsen af visse antagelser vedrørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer, social inflation og andre økonomiske tendenser, herunder inflation. TrygVesta Forsikring koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først skønnede erstatningshensættelser. Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddelbare ændringer i diskonteringssatser eller ændringer i varigheden af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virkning på indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade inklusiv sygdom og ulykke. Til diskontering af erstatningshensættelserne anvendes som udgangspunkt en risikofri markedsrente, der er sammensat af en risikofri Euro-rente og et landespecifikt spænd til den tyske statsobligationsrente. Som følge af vedtagelsen af den midlertidige Pakke til sikring af finansiel stabilitet er fra ultimo oktober 2008 anvendt en syntetisk rente, der inkluderer et vist realkreditrentespænd, på forpligtelser i danske kroner. Forpligtelser i nor- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 55

58 ske kroner diskonteres fortsat efter en norsk risikofri rente konstrueret som beskrevet ovenfor. Hensættelser i svenske kroner med svensk risikofri rente og Euro diskonteres med en dansk risikofri rente. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og inflationsforudsætninger. Ydelsesbaserede pensionsordninger Koncernen har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved pensionering, afhængig af alder, antal arbejdsår og løn. Opgørelsen af nettoforpligtelse for den ydelsesbaserede pensionsordning er baseret på aktuarmæssige beregninger, hvori en række forudsætninger indgår. Forudsætningerne er blandt andre diskonteringsrente, lønregulering samt dødelighed. Dagsværdi af finansielle aktiver For finansielle aktiver med noterede priser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien ved brug af en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instrument eller ved en modelberegning. Værdiansættelsesmodellerne indeholder tilbagediskontering af instrumentets cashflow med en passende markedsrente under hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Indregning og måling Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip med de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejendomme over egenkapitalen og opskrivning af investeringsejendomme, finansielle aktiver med handel for øje samt finansielle aktiver og forpligtelser (herunder afledte instrumenter) til dagsværdi over resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog med undtagelse af finansielle aktiver der indregnes til dagsværdi. Efterfølgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forventede risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der kan henføres til dette regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er anført nedenfor. Beløbene i noterne er vist i millioner kroner, medmindre andet er angivet. Konsolidering Koncernregnskabet omfatter TrygVesta Forsikring A/S (moderselskabet) samt dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol opnås ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse. Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dets dattervirksomheder ved, at sammenlægge regnskabsposter af ensartet karakter. Regnskaberne for de dattervirksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning, tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis. Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 20 % af stemmerettighederne men mindre end 50 %. Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata konsolideringsmetoden. Pro-rata konsolideringen indebærer at koncernens andel af joint venture virksomhedens aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Andelen af indtægter og omkostninger samt aktiver og forpligtelser præsenteres linie for linie i koncernregnskabet. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 56

59 Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder. Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes i koncernregnskabet med resultaterne for perioden efter kontrollen opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirksomheder og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen. Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede virksomheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede tab elimineres på samme måde, som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er sket en værdiforringelse. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede virksomheder. Ved køb af nye virksomheder, hvor TrygVesta Forsikring koncernen opnår bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor TrygVesta Forsikring koncernen faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed. Kostprisen for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag med tillæg af omkostninger, der direkte kan henføres til overtagelsen. Hvis vederlagets endelige størrelse er betinget af en eller flere fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer kun i kostprisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til den lavere genindvindingsværdi. Omregning af fremmed valuta For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsforskelle indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens udenlandske enheder til balancedagens valutakurser. Resultatposter omregnes til periodens gennemsnitlige valutakurser. Valutakursforskelle der opstår ved omregninger klassificeres som egenkapital og overføres til koncernens reserve for kursregulering. Omregningsforskelle indregnes som indtægter eller udgifter i den periode, hvor aktiviteterne afhændes. Alle øvrige valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen. Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK. Segmentoplysninger Segmenterne følger koncernens ledelsesmæssige og interne økonomistyring og er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis. De operationelle forretningssegmenter i TrygVesta Forsikring koncernen består af Privat & Erhverv Danmark, Privat & Erhverv Norge, Privat & Erhverv Sverige, Privat & Erhverv Finland samt Industri. Oplysninger på geografisk niveau er præsenteret ud fra de økonomiske områder, hvor TrygVesta Forsikring koncernen opererer. De geografiske områder er Danmark, Norge, Finland og Sverige. Segmentindtægter og omkostninger samt segmentaktiver og forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, samt de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede poster omfatter primært aktiver og forpligtelser vedrørende investeringsaktivitet, der styres på koncernniveau. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 57

60 Nøgletal Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger & Nøgletal 2005 og Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Resultatopgørelse Præmier Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopræmier, reguleret for afgivne genforsikringspræmier og forskydning i præmiehensættelser, svarende til en periodisering af præmierne efter forsikringernes risikoperiode, samt i genforsikringens andel af præmiehensættelserne. Præmier indregnes som præmieindtægter i henhold til risikoeksponeringen over dækningsperioden, beregnet separat for hver enkelt forsikringskontrakt ved brug af pro-rata metoden og om nødvendigt reguleret for at afspejle en eventuel variation i risikofrekvensen i den af kontrakten dækkede periode. Andelen af præmier modtaget på kontrakter, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes under præmiehensættelser. Andelen af præmier betalt til genforsikring, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes som genforsikringsandel af præmiehensættelser. Forsikringsteknisk rente Forsikringsteknisk rente opgøres i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse, som et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser, for egen regning. Det beregnede renteafkast fremkommer for grupperede klasser af risici, som den månedsvis gennemsnitlige hensættelse forrentet med en sammenvejet rente fra den aktuelle rentekurve for hver enkelt gruppe af risici. Renten vægtes efter hensættelsernes forventede afviklingsmønster. Den forsikringstekniske rente reduceres med den del af stigningen i nettohensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelse. Erstatningsudgifter Erstatningsudgifter indeholder årets betalte erstatninger, reguleret for ændring i erstatningshensættelser med fradrag af genforsikringsandel, endvidere indgår afløbsresultat vedrørende tidligere år. Den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelser, er overført til forsikringsteknisk rente. Erstatningsudgifter indeholder direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger, herunder udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader, samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandlingen af indtrufne skader. Ændringer i erstatningshensættelserne som følge af forskydninger i rentekurven og valutakurser indregnes som en kursregulering. TrygVesta Forsikring afdækker risikoen for ændringer i de fremtidige løn- og pristal for hensættelser til arbejdsskade. TrygVesta Forsikring anvender swaps, som er specifikt erhvervet med henblik på at afdække inflationsrisikoen, til dette med %. Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter, således at påvirkningen af ændringer i inflationsforventningerne under erstatningsudgifterne mindskes. Bonus og præmierabatter Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbagebetalte præmiebeløb, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er afhængig af skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling er fastlagt forud for regnskabsårets begyndelse eller ved tegning af forsikringen. Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter erhvervelses- og administrationsomkostninger med fradrag af modtagne genforsikringsprovisioner. Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbestanden indregnes på tegningstidspunktet. Tegningsprovisioner indregnes når der er en retlig forpligtelse og periodiseres over policens løbetid. Administrationsomkostninger er alle øvrige omkostninger der kan henføres til administrationen af forsikringsbestanden. Administrationsomkostninger periodiseres, så de omfatter regnskabsåret. Leasing Leasingkontrakter klassificeres som enten operationel eller finansiel leasing. Vurderingen af leasingkontrakten sker blandt andet ud fra kriterier om ejendomsret, køberet ved leasingperiodens ophør, betragtninger om aktivet er specialfremstillet, leasingperioden samt nutidsværdien af leasingbetalingerne. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 58

61 Operationelt leasede aktiver indregnes ikke i balancen, men ydelserne indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, svarende til aktivets økonomiske levetid, mens finansielt leasede aktiver indregnes til dagsværdi og afskrives efter samme praksis som for tilsvarende ejede aktiver. For finansielt leasede aktiver indregnes en leasingforpligtelse til amortiseret kostpris. Aktiebaseret vederlæggelse TrygVesta Forsikring koncernens incitamentsprogrammer omfatter aktieoptionsprogram og medarbejderaktier. Aktieoptionsprogram Værdien af serviceydelser modtaget som modydelser for tildelte optioner måles til dagsværdien af optionerne. Aktieoptioner måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes under personaleudgifter over perioden fra tildelingstidspunktet og til den endelige ret til optionerne opnås. Modposten hertil indregnes som periodeafgrænsningspost. TrygVesta Forsikring koncernen tildeler aktieoptionerne til medarbejderne. Aktieoptionerne udstedes fra moderselskabet TrygVesta A/S og afregnes mellem TrygVesta Forsikring A/S og TrygVesta A/S. I TrygVesta Forsikring klassificeres ordningen som en gældsordning. Optionerne er udstedt til en udnyttelseskurs, der svarer til børskursen af koncernens aktier på tildelingstidspunktet. Der er ikke øvrige betingelser for retserhvervelse. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende sygdom og død samt ved ændringer i koncernens kapitalforhold mv.. Aktieoptionsaftalen giver medarbejderen ret til optionerne medmindre medarbejderen selv opsiger sin stilling eller bliver opsagt på grund af misligholdelse. Ved opsigelse som følge af omstrukturering eller pensionering har medarbejderen stadig krav på optionerne. Optionerne kan alene udnyttes i en periode på 2 uger efter offentliggørelse af kvartals-, halv- og helårsrapporter i TrygVesta A/S samt i overensstemmelse med TrygVesta Forsikrings interne regler for handel med koncernens aktier. Optionerne afregnes i aktier udstedt fra moderselskabet TrygVesta A/S. I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner medarbejderne og direktionen forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres der for ændringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner. Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelsen af Black & Scholes optionsmodel. Ved beregningen er der taget hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner. Medarbejderaktier Når medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er lavere end markedskursen, indregnes favørelementet som en omkostning under personaleudgifter. Modposten hertil indregnes direkte på egenkapitalen. Favørelementet opgøres på tildelingstidspunktet som forskellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tegnede aktier. I overensstemmelse med dansk lovgivning ligger aktierne i båndlagte depoter indtil udgangen af det syvende kalenderår efter tegningen. Aktierne kan således ikke sælges eller på anden måde disponeres over i båndlæggelsesperioden, men frigives dog i tilfælde af medarbejderaktionærens død eller invaliditet. TrygVesta Forsikring koncernen tildeler aktierne til medarbejderne. Udstedelsen sker fra moderselskabet Tryg- Vesta A/S og afregnes mellem TrygVesta Forsikring A/S og TrygVesta A/S. Investeringsvirksomhed Indtægter fra associerede virksomheder indeholder koncernens andel af associerede virksomheders resultat. Indtægter fra investeringsejendomme før dagsværdiregulering omfatter resultat af ejendomsdrift fratrukket udgifter til ejendomsadministration. Renter og udbytter indeholder regnskabsårets indtjente renter og modtagne udbytter. Realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på investeringsaktiver, herunder også gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter, værdiregulering af investeringsejendomme, valutakursreguleringer og effekt af forskydninger i rentekurve anvendt til diskontering indgår som kursreguleringer. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed indeholder omkostninger forbundet med forvaltning af investeringsaktiver. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 59

62 Andre indtægter og omkostninger Andre indtægter og omkostninger omfatter indtægter og udgifter der ikke kan henføres til TrygVesta Forsikrings forsikringsbestand eller investeringsaktiver, herunder salg af produkter for Nordea Liv og Pension. Ophørte og frasolgte aktiviteter Ophørte og frasolgte aktiviteter vises som en særskilt post i resultatopgørelsen og suppleres med en regnskabsnote med oplysninger om de ophørte og frasolgte aktiviteter. Balanceposterne vedrørende de ophørte aktiviteter indregnes uændret i de respektive poster, hvorimod aktiver og passiver vedrørende frasolgte virksomheder konsolideres i én regnskabspost, som henholdsvis aktiver vedrørende frasolgte aktiviteter og forpligtelser vedrørende frasolgte aktiviteter. Sammenligningstallene inklusiv femårsoversigten er tilrettet for ophørte aktiviteter. Under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen indgår resultat efter skat af TrygVesta Forsikrings afviklingsforretning og frasolgte virksomheder. Afviklingsforretningen omfatter resultat af afløbsforretningen i TrygVesta Forsikring A/S. Der er ikke frasolgt virksomheder i året. Datterselskabet Chevanstell Ltd. UK blev solgt i Balance Immaterielle aktiver Goodwill Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse. Goodwill består af forskelsværdien mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser på overtagelsestidspunktet. Goodwill allokeres til de pengestrømsgenerende enheder som ledelsen styrer investeringen efter og indregnes under immaterielle aktiver. Varemærker og kunderelationer Varemærker og kunderelationer er identificeret som immaterielle aktiver i forbindelse med virksomhedsovertagelse. De immaterielle aktiver er indregnet til dagsværdi på overtagelsestidspunktet og afskrives lineært over den forventede brugstid på 5-12 år. Software Erhvervede softwarelicenser aktiveres på baggrund af de afholdte omkostninger til køb og klargøring af den pågældende software. Disse omkostninger afskrives på baggrund af den forventede brugstid (4 år). Omkostninger, direkte forbundet med fremstillingen af identificerbare og unikke softwareprodukter, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening overstiger omkostningerne i mere end ét år, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Direkte omkostninger omfatter personaleomkostningerne til softwareudvikling samt en skønsmæssig del af relevante faste omkostninger. Alle øvrige omkostninger forbundet med udvikling eller vedligeholdelse af software udgiftsføres løbende. Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet afskrives aktivet lineært over den vurderede økonomiske brugstid, dog maksimalt over 4 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger. Materielle aktiver Driftsmidler Inventar og driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver, indtil det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug. Driftsmidler afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør: IT, 4 år Biler, 5 år Inventar, 5-10 år Indretning af lejede lokaler afskrives over den forventede økonomiske brugstid dog maksimum over lejekontraktens løbetid. Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver opgøres ved at sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige værdi. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen. Ved afhændelse af opskrevne aktiver overføres opskrivninger, der er indeholdt i opskrivningshenlæggelser, til overført resultat. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 60

63 Grunde og bygninger Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investeringsejendomme. TrygVesta Forsikring koncernens domicilejendomme består af domicil i Ballerup og Bergen samt enkelte sommerhuse. De resterende ejendomme klassificeres som investeringsejendomme. Domicilejendomme Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende omvurdering således, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger af det samme aktiv, fratrækkes opskrivningshenlæggelser direkte på egenkapitalen, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen. Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv eller som et særskilt aktiv, når det er sandsynligt, at afholdte omkostninger vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen, og omkostningerne kan måles pålideligt. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid op til 50 år. Der afskrives ikke på grunde. Aktiver under opførsel I forbindelse med ombygningen af domicilejendommene indregnes aktiverbare omkostninger til kostpris under domicil. Ved projektets færdiggørelse afskrives lineært over den forventede brugstid op til det antal år, der er nævnt under de gældende kategorier. Investeringsejendomme Ejendomme, der besiddes med henblik på udleje, og ikke benyttes af koncernen, klassificeres som investeringsejendomme. Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er baseret på markedspriser, reguleret for eventuelle forskelle i det pågældende aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand. Såfremt disse oplysninger ikke er tilgængelige, anvendes alternative værdiansættelsesmetoder som for eksempel forventninger til tilbagediskonterede pengestrømme og de seneste priser på mindre aktive markeder. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Efterfølgende sker der regulering af værdien med kapitalværdien af afkastet af forudbetalinger og deposita samt regulering for specifikke forhold ved ejendommen, som kan være uudlejede lokaler eller særlige lejerforhold. Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivningstest af immaterielle og materielle aktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle aktiver testes minimum én gang årligt for værdiforringelse for hver pengestrømsfrembringende enhed, aktivet tilhører. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet er højere end genindvindingsværdien, nedskrives til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den aktivitet aktivet tilhører. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. I balancen måles kapitalandele til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes egenkapital. Dattervirksomheder med negativ indre værdi optages uden værdi. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi, i det omfang tilgodehavender vurderes ikke at kunne genindvindes. Hvis den negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser, såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældende virksomheds forpligtelser. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 61

64 Nettoopskrivninger af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes i nettoopskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Resultater for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af resultatopgørelsens poster til periodens gennemsnitskurser. I indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i udenlandsk valuta omregnet til transaktionsdagens kurs. Kapitalandele i associerede virksomheder Associerede virksomheder er virksomheder, som koncernen har en væsentlig indflydelse på men ikke kontrollerer, og hvor koncernen generelt har en ejerandel på mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne. Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode, således at den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene udgør koncernens forholdsmæssige andel af virksomhedernes nettoaktiver. Resultat efter skat af kapitalandele i associerede virksomheder er indregnet som en særskilt linie i resultatopgørelsen. Resultatet er opgjort efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi optages uden værdi. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser. Investeringer Finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det formål, som investeringerne er erhvervet med henblik på. Ledelsen fastsætter klassificeringen af sine investeringer ved første indregning og revurderer denne ved udgangen af hver regnskabsperiode. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen omfatter aktiver, der indgår i en handelsportefølje og finansielle aktiver designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes via resultatopgørelsen Finansielle aktiver klassificeres som finansielle aktiver, der indgår i en handelsportefølje ved første indregning, hvis de primært blev anskaffet med henblik på salg på kort sigt eller hvis de udgør en del af en portefølje af finansielle aktiver, hvor der er bevis for kortsigtet realisation af gevinster. Afledte finansielle instrumenter klassificeres ligeledes som finansielle aktiver med handel for øje, medmindre de er klassificeret som sikring. Indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og koncernen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Finansielle aktiver indregnes eller ophører med at indregnes, på handelsdagen - den dag, hvor koncernen forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle aktiver til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår. Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på balancedagen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansættelsesteknikker eller ved anvendelse af OTC priser. Disse omfatter anvendelsen af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed er tilsvarende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme. Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for finansielle risici, herunder ændringer i aktiekurser, valutakurser, rentesatser og inflation. Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til valutasikring af beholdninger af aktier, obligationer, sikring af udenlandske enheder samt forsikringsmæssige balanceposter. Rentederivater i form af futures, terminsforretninger, repoer, swaps og FRA s, anvendes til styring af cashflows samt renterisici i forbindelse med beholdningen af obligationer og forsikringsmæssige hensættelser. Aktiederivater i form af futures og optioner anvendes fra tid til anden til justering af aktieeksponeringer. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Positive dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår som obligationer og aktier eller andre tilgodehavender, hvis de ikke entydigt kan henføres til førstnævnte. Negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i anden gæld. Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Værdiopgørelsen foretages i fondssystemer, hvor dataleverandøren som hovedregel er Nordea, og efterprøves via egne værdiansættelsesteknikker. Ved derivater, hvor der indgår forventede fremtidige betalingsstrømme, anvendes diskontering på grundlag af markedsrenter. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 62

65 Indregning af opståede gevinster eller tab afhænger af, om det afledte instrument er klassificeret som et sikringsinstrument, og i så fald arten af det sikrede. Koncernen klassificerer visse afledte instrumenter som sikringer af investeringer i udenlandske enheder. Ændringer i dagsværdien af afledte instrumenter, som er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i udenlandske enheder og som effektivt valutasikrer nettoaktiverne, indregnes direkte på egenkapitalen. Den indre værdi af de udenlandske enheder primo regnskabsåret afdækkes % ved indgåelse af valutaterminskontrakter med kort løbetid efter bestemmelse om regnskabsmæssig sikring. Ændringer i dagsværdi vedrørende den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. Gevinster og tab, som er akkumuleret i egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelse af den udenlandske virksomhed. Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor koncernen kompenseres for tab på en eller flere kontrakter udstedt af koncernen, og som opfylder klassifikationskravene for forsikringskontrakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Kontrakter, som ikke opfylder disse klassifikationskrav, klassificeres som finansielle aktiver. De ydelser som koncernen er berettiget til under sine genforsikringskontrakter, indregnes som aktiver og optages som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Skyldige beløb fra genforsikringsselskaber måles i overensstemmelse med de beløb, der vedrører de genforsikrede forsikringskontrakter, og i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt genforsikringskontrakt. Ændringer som følge af løbetidsforkortelse indregnes i den forsikringstekniske rente. Ændringer som følge af forskydninger i rentekurven eller valutakurser indregnes som kursreguleringer. Koncernen gennemgår løbende sine genforsikringsaktiver for værdiforringelse. Hvis der er en klar indikation af, at genforsikringsaktivet er værdiforringet, nedskrives den regnskabsmæssige værdi af genforsikringsaktivet til genindvindingsværdien. Nedskrivning indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender er ikke-afledte finansielle instrumenter med faste eller bestemmelige betalinger, som ikke har nogen officiel pris på et aktivt marked, bortset fra de aktiver, som koncernen har til hensigt at sælge på kort sigt. Tilgodehavender, der opstår som følge af forsikringskontrakter, klassificeres i denne kategori og gennemgås for værdiforringelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender. Tilgodehavender førstegangindregnes til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes en skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der er en klar indikation af, at aktivet er værdiforringet. Den indregnede reservation måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme. Andre aktiver Under andre aktiver indgår aktuelle skatteaktiver samt likvide beholdninger. Aktuelle skatteaktiver udgør tilgodehavende vedrørende årets skat reguleret for a conto betalinger samt eventuelle regulering vedrørende tidligere år. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi på balancedagen. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavende renter. Periodiseret tegningsprovision vedrørende salg af forsikringer indgår ligeledes under periodeafgrænsningsposter. Egenkapital Aktiekapital Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forpligtelse til at overføre kontanter eller andre aktiver. Øgede omkostninger, som direkte kan henføres til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter, vises under egenkapitalen som et fradrag i provenuet efter skat. Opskrivningshenlæggelser Opskrivning af domicilejendomme indregnes over egenkapitalen medmindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning, og vedrører hovedsagelig domicilejendommene. Reserve vedrørende valutakursomregning Udenlandske enheders aktiver og forpligtelser indregnes til balancedagens kurs. Resultatposterne indregnes til periodens gennemsnitlige valutakurs. Kursforskelle som følge heraf overføres til egenkapitalen. Ved afvikling af en enhed overføres saldoen til resultatopgørelsen. Afdækningen af valutakursrisikoen vedrørende de udenlandske enheder modregnes ligeledes på egenkapitalen for den del som vedrører den regnskabsmæssige sikring. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 63

66 Sikkerhedsfondshenlæggelser Sikkerhedsfonde er under egenkapitalen indregnet som del af overført resultat. Anvendelse af fondene kan udelukkende ske med tilladelse fra Finanstilsynet og skal være til fordel for forsikringstagerne. Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Ansvarlig lånekapital Ansvarlig lånekapital indregnes første gang til dagsværdi fratrukket afholdte transaktionsomkostninger. Ansvarlig lånekapital optages derefter til amortiseret kostpris. Eventuelle forskelle mellem provenuet (fratrukket transaktionsomkostninger) og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen over låntagningsperioden ved anvendelse af den effektive rentes metode. Hensættelser til forsikringskontrakter Præmierne indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) proportionelt over dækningsperioden og om nødvendigt reguleret for en eventuel tidsmæssig variation i risikoen. Andelen af præmier modtaget på gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici, indregnes under præmiehensættelser på balancedagen. Præmiehensættelserne beregnes som udgangspunkt efter bedste skøn over forventet betalingsforløb i hele den aftalte risikoperiode. Dog som minimum til den del af præmien som beregnes efter pro-rata temporis princippet frem til førstkommende forfald. I tilfælde af variationer i risikoen reguleres herfor. Dette såvel brutto som afgiven. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når de opstår, på baggrund af den anslåede forpligtelse overfor forsikringstagere eller tredjemand, som beskadiges af forsikringstager. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, uanset om de er anmeldt. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af data fra individuelle sager, som er anmeldt til koncernen, og statistiske analyser for indtrufne men endnu ikke anmeldte skader samt de forventede endelige omkostninger ved mere komplekse erstatningskrav, som kan blive påvirket af eksterne forhold (for eksempel domsafsigelser). Hensættelserne inkluderer skadebehandlingsomkostninger. Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en rentekurve, der afspejler den varighed, der anvendes på det forventede fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade og ulykke- og sygeforsikring. Hensættelser til bonus- og præmierabatter er beløb, der forventes betalt til forsikringstagerne under hensyntagen til skadeforløbet i regnskabsåret. Erstatningshensættelserne fastsættes branchevist med baggrund i aktuarmæssige metoder. I tilfælde, hvor disse brancher indeholder flere forretningsområder, fordeles de korthalede erstatningshensættelser efter antal af anmeldte skader mens de langhalede erstatningshensættelser fordeles efter indtjent præmie. De modeller der anvendes er Chain-Ladder, Bornhuetter-Ferguson, Loss Ratio metode og De Vylder s kredibilitets metode. Chain-ladder teknikker kan anvendes for brancher med et stabilt afviklingsmønster. Bornhuetter-Ferguson og eventuelt Loss Ratio metode anvendes for skadeår, hvor den hidtidige afvikling giver utilstrækkelig information om det videre afviklingsforløb. De Vylder s kredibilitets metode har et anvendelsesområde, der ligger mellem Chain-Ladder og Bornhuetter-Ferguson /Loss Ratio metode, eller den kan anvendes i situationer hvor man ønsker at gøre brug af andre eksponeringsmål end præmievolumen, for eksempel antal forsikrede. Hensættelsen vedr. løbende ydelser i arbejdsskade beregnes med udgangspunkt i en dødelighed svarende til beregningsgrundlaget G82 (officiel dødelighedstabel). I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de aktuarmæssige metoder, ikke nødvendigvis forventningerne til det fremtidige erstatningsniveau. Dette gør sig for eksempel gældende ved ændret lovgivning, hvor der a priori udarbejdes et estimat, som ligger til grund for de præmiestigninger, der nødvendiggøres af en forventet stigning i erstatningerne. Ved lovgivningsmæssige ændringer anvendes samme estimat for påvirkningen af erstatningsniveauet, hvilket estimat fastholdes, indtil de realiserede erstatninger giver grundlag for en reestimation. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og inflationsforudsætninger. Et område, hvor der anvendes eksplicitte inflationsforudsætninger er arbejdsskade, hvor løbende ydelser til sikrede indekseres med arbejdsskadeindekset. Som approksimation til arbejdsskadeindekset anvendes en inflationskurve, der afspejler markedets inflationsforventninger tillagt et reallønsspænd. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 64

67 For øvrige brancher vil inflationsforudsætningerne, fordi de indgår implicit i modellerne, forårsage en vis træghed i fremskrivningen af erstatningerne ved et skift i skadeinflationsniveauet. Modsat vil effekten af diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonomiske inflation i det omfang ændringen slår igennem på renteniveauet. Øvrige korrelationer vurderes ikke at være signifikante. Test af hensættelsernes tilstrækkelighed Der udføres løbende test for at sikre, at de forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige. Ved udførelsen af disse tests anvendes der aktuelle vurderinger af fremtidige pengestrømme af erstatninger, gevinster og direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger. I tilfælde af utilstrækkelighed forøges den relevante hensættelse og reguleringen indregnes over resultatopgørelsen. Personaleydelser Pensionsforpligtelser Koncernen har en række pensionsordninger. Ordningerne finansieres via indbetalinger til forsikringsselskaber eller forvaltende fonde. I Norge har koncernen en ydelsesbaseret ordning. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved sin pension, afhængig af alder, arbejdsår og løn. I Danmark har koncernen en bidragsbaseret ordning. En bidragsbaseret ordning er en pensionsordning, hvor koncernen betaler faste bidrag til en selvstændig enhed (fond) og ikke har hverken en retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag. I Sverige følger koncernen branchens pensionsoverenskomst FTP-Planen. FTP-planen er hovedsageligt ydelsesbaseret for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger. FPK er ikke i stand til at stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning. Af denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning. Den i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger er nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningens aktiver sammen med justeringer for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster eller tab og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår. Forventningerne til pensionsaktivernes afkast er baseret på afkastet inden for hver aktivklasse og den nuværende fordeling af disse. Der tages hensyn til markedets forventninger om det fremtidige afkast. Den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse beregnes årligt af uafhængige aktuarer efter projected unit credit - metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse opgøres ved, at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme med en varighed, der svarer til betingelserne for den tilhørende pensionsforpligtelse. De aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn indregnes som indtægt eller omkostning over egenkapitalen. Ordningen blev lukket for nytegninger pr Andre medarbejderydelser Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast beløb, når de når pensionsalderen, og når de har været ansat i koncernen i 25 og 40 år. Koncernen påbegynder indregningen denne forpligtelse, når medarbejderen tiltræder stillingen. I særlige tilfælde kan medarbejderne indgå kontrakt med koncernen om at modtage kompensation for opståede tab af pensionsydelser som følge af nedsat arbejdstid. Koncernen indregner denne forpligtelse på baggrund af statistiske modeller. Selskabsskat og udskudt skat Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovgivningen i de enkelte skatteretlige jurisdiktioner, hvor den er repræsenteret. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for ændring af skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte aconto skatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når det udskudte skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud indregnes når det er sandsynligt, at den midlertidige forskel kan anvendes til udligning af fremtidig indtjening. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 65

68 Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende kapitalandele medmindre TrygVesta Forsikring kontrollerer, hvornår realisationen af den midlertidige forskel vil ske, og det er sandsynligt, at dette ikke vil ske indenfor en overskuelig fremtid. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der vil blive behov for et træk på virksomhedens ressourcer for at afvikle forpligtelsen. Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Finansielle forpligtelser Obligationslån, gæld til kreditinstitutter med videre indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelsen af den effektive rentes metode, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger over låneperioden. Transaktionsomkostninger i forbindelse med variabelt forrentede lån eller variable lånerammer afskrives lineært over låneperioden. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den direkte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet, da denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen. Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder vises særskilt under pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra erhvervede virksomheder indregnes i pengestrømsopgørelsen fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme fra frasolgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. Pengestrømme fra driftsaktiviteter beregnes, og der oplyses herved større klasser af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelsen eller sammensætningen af TrygVesta Forsikrings aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte. Likvider omfatter kontantbeholdninger og anfordringsindeståender i pengeinstitutter. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 66

69 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 67

70 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 68

71 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 69

72 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 70

73 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 71

74 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 72

75 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 73

76 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 74

77 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 75

78 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 76

79 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 77

80 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 78

81 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 79

82 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 80

83 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 81

84 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 82

85 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 83

86 Regnskab for TrygVesta Forsikring moderselskab Resultatopgørelse TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 84

87 Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 85

88 Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 86

89 Egenkapital TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 87

90 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 88

91 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 89

92 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 90

93 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 91

94 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 92

95 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 93

96 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 94

97 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 95

98 Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 96

99 Hoved- og nøgletal moderselskab TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 97

100 Koncerndiagram TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2009, side 98