ANVENDTE MIDLER TIL EFTERUDDANNELSE

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 RESUMÉ OG OPSUMMERING... 5 KVALITETSRAPPORTEN... 9 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING... 9 FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTEN... 9 UNDERVISNINGSTILBUD SKOLESTRUKTUR UNDERVISNINGSTILBUD FOR ALMENOMRÅDET KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER LEDELSESUDVIKLING SKOLESTRUKTUREN KVALITET I SPECIALUNDERVISNINGEN Specialundervisningstilbud Udviklingen i den vidtgående specialundervisning Specialundervisning inklusion og rummelighed OVERORDNET STRATEGI FOR IT OG VIDENDELING PÅ SKOLERNE I NORDDJURS KOMMUNE DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE I BØRN OG UNGE HANDLEPLAN FOR LÆSNING NETVÆRKSSAMARBEJDE/FAGLIGE NETVÆRK RAMMEBETINGELSER OG RESSOURCER ELEVTAL, ANTAL KLASSER, KLASSEKVOTIENTER SKOLEÅRET 2009/ MINIMUMSTIMETAL - STATISTIKKER OVER SKOLEÅRENE 2006/07, 2007/08 OG 2008/ FRAVÆR FAKTAOPLYSNINGER OM LÆRERNORMERING, ELEVER PR. LÆRER, ANDEL AF ARBEJDSTID, DER ANVENDES TIL UV MM UNDERVISNING I FAG, DER VARETAGES AF LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE (ELLER AF LÆRERE, SOM EFTER SKOLELEDERENS SKØN HAR TILSVARENDE KOMPETENCE) ANVENDTE MIDLER TIL EFTERUDDANNELSE GENNEMSNITLIGE UDGIFTER PR. ELEV PR. SKOLE OG AFHOLDTE UDGIFTER TIL UNDERVISNINGSMIDLER PR. ELEV PR. SKOLE I KRONER UDVIKLINGEN I UDGIFTER TIL SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND RESSOURCEFORBRUG TIL SPECIALUNDERVISNINGEN RESSOURCER, DER I NORDDJURS KOMMUNE ER AFSAT TIL UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG SFO - SKOLEFRITIDSORDNINGEN PC RATIO PÅ SKOLERNE I NORDDJURS PR. MAJ 2010 FOR ALLE PC'ER PÅ SKOLERNE RESULTATER KLASSE PRØVEFAG: BUNDNE PRØVEFAG (FSA) TALLENE ER FRA SKOLEÅRET 2008/ KLASSE PRØVEFAG TIL UDTRÆK. TALLENE ER FRA SKOLEÅRET 2008/ KLASSE PRØVEFAG: OBLIGATORISKE FAG. TALLENE ER FRA SKOLEÅRET 2008/ LÆSERESULTATER DE NATIONALE TEST Side 2 af 80

3 OVERGANGSFREKVENSER OVERGANGSFREKVENSER OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE Tendens på landsplan 9. klasse i % Tendens i Norddjurs Kommune 9. klasse i % klasse tendens på landsplan og i Norddjurs Kommune 2010 i % TENDENS FOR NORDDJURS KOMMUNES ÅRIGES UDDANNELSESMØNSTER OPGJORT MEDIO JUNI BILAG 1- ANALYSERAPPORT - ELEKTRONISK UNDERSØGELSE OM LÆSEINDSATSEN BILAG 2 - DEN GODE HISTORIE FRA DIALOGRUNDERNE PÅ KOMMUNENS SKOLER I FORÅRET/SOMMEREN BILAG 3 SELVEVALUERINGSRUNDE OM BEDRE UDNYTTELSE AF IT I SKOLEN FEBRUAR BILAG 4 SKOLEBIBLIOTEKSSTATISTIK Side 3 af 80

4 Forord Kvalitetsrapporten 2010, omhandlende skoleåret 2009/2010, er kvalitetsrapport nr. 4 i Norddjurs Kommune. Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten findes i folkeskolens 40a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvor formål, indhold og tidsfrister er nærmere beskrevet. Hovedrapporten udgør den samlende kommunale kvalitetsrapport, hvor de lovbefalede oplysninger i forhold til hver enkelt skole fremgår, ligesom status på arbejdet med indsatsområderne og øvrige tiltag også fremgår af hovedrapporten. Til forskel fra tidligere år udgør hovedrapporten hele kvalitetsrapporten, idet skolerne via udfordringsretten er fritaget for at udarbejde delrapporter for dette skoleår. Der har dog været gennemført dialogmøder med skolerne i foråret og sommeren, og skolernes gode historier er bilag til hovedrapporten. Som noget nyt indeholder årets kvalitetsrapport et kort resumé og opsummering af rapportens 5 hovedområder, som kan ses nedenfor, hvorefter hvert område bliver uddybet. I dette års rapport er tillige indarbejdet resultater af såvel interne undersøgelser som undersøgelser på nationalt plan bl.a. den analyserapport om specialundervisning, som Norddjurs Kommune sammen med 11 andre kommuner, KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet har bidraget til. Kvalitetsrapporten er generelt gjort tydeligere i sin form og sit informationsniveau. Kvalitetsrapporten har på denne måde taget endnu et skridt i den rigtige retning i forhold til at være et godt ledelsesværktøj, og som kan understøtte afklaringer af, hvilke områder det er vigtigt at rette fokus mod, og hvad der skal fokuseres på i de særlige indsatser. Finn N. Mikkelsen, undervisningschef Side 4 af 80

5 Resumé og opsummering Nærværende kvalitetsrapport er bygget op om fem hovedområder 1. Undervisningstilbud 2. Kommunale indsatsområder 3. Rammebetingelser og ressourcer 4. Resultater 5. Overgangsfrekvenser. Nedenfor overbliksgivende, kort opsummering med konklusioner på indholdet af kvalitetsrapporten pr. hovedområde i rapporten: Ad 1 Undervisningstilbud. Dette afsnit omhandler skolestrukturen samt det samlede elevtal på de enkelte skoler. En af ændringerne i Norddjurs Kommunes skolestruktur er, at der nu er skoler, som udelukkende tilbyder undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet, mens overbygningen er blevet koncentreret på færre adresser. Ad 2.1 ledelsesudvikling er et område, der er stor fokus på i Norddjurs Kommune, idet både forskning og empiri viser, at god ledelse er den vigtigste grundsten for god skolevirksomhed i praksis. Det teoretiske ledelsesgrundlag i Norddjurs Kommune er ligeledes beskrevet. De mange temadage og lederinternater om ledelsesudvikling og ledelsesteorier har haft og har til formål at være en øjenåbner i det store univers af ledelsesformer og -stile og hermed give skoleledelserne redskaber til hjælp til udøvelse af hensigtsmæssig ledelse i praksis på alle niveauer. Norddjurs kommune er i en proces med omorganisering af skoler og dagtilbud i større enheder, og et af målene med dette er ledelse på fuldtid med opdeling i strategisk, faglig og driftmæssig ledelse. En vigtig konklusion af ledelsesudviklingsprocessen er, at det er umåde vigtigt, at en lederuddannelse bliver målrettet den enkelte og ikke mindst, at den er praksisnær, således at det teoretiske med det samme bliver udmøntet i praksis teori og praksis bør følges ad for det bedste resultat. Ad 2.2 Skolestruktur har været på dagsordenen gennem de seneste 2-3 år. Man har kunnet finde en lang række fordele ved at etablere større aftaleenheder bestående af skoler og dagtilbud bl.a. bedre fordeling af ressourcer til kompetenceudvikling og hænder til børn, ligesom den økonomiske, faglige og ledelsesmæssige bæredygtighed gerne antages at blive positivt påvirket. Ny organisering på skole- og dagtilbudsområdet er godkendt og skal påbegyndes implementeret i løbet af efteråret. Ad Kvalitet i specialundervisningen. under dette hovedområde er beskrevet den brede vifte af specialundervisningstilbud, som Norddjurs Kommune tilbyder elever med særlige behov. Der har bl.a. fundet en strukturændring sted, idet specialundervisningen er blevet koncentreret på færre adresser og tilknyttet almenskolen samt blevet underlagt nogle overordnede kompetencecentre i forhold til de typer af indlæringsvanskeligheder, der er tale om. Side 5 af 80

6 Specialundervisningen er genstand for stor bevågenhed i Norddjurs Kommune, og det er indiskutabelt, at der skal ske ændringer på specialundervisningsområdet, da den økonomiske belastning inden for området er alt for tung. Det er dog samtidig vigtigt, at specialundervisningen er og fortsætter med at være af en høj kvalitet. Derfor skal der fortsat fremover være fokus på kompetenceudvikling. De forskellige tiltag og tilbud skal i højere grad i årene fremover tilrettes og evalueres, og det skal tilstræbes, at så mange børn som muligt i så høj grad som muligt bliver inkluderet i almenundervisningen/i almenklasserne. Inklusion med kvalitet bliver et centralt indsatsområde. Deloitte har for Finansministeriet, KL og Undervisningsministeriet med deltagelse af et udvalg af kommuner foretaget en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Norddjurs Kommune har deltaget i denne undersøgelse, som giver et fyldigt portræt af kommunernes aktivitet og ressourceforbrug samt et billede af de aktuelle styringsudfordringer, man står overfor i kommunen Ad 2.4 Strategi for it og videndeling. Den overordnede strategi for it og videndeling, som blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 2. juni 2009 er et indsatsområde, som både tæller en driftsdel og en pædagogisk udviklingsdel. Driftsdelen i forhold til fibernet og trådløst netværk er i den afsluttende fase, og står nu snart for at skulle etableres på skolerne (senest januar 2011), så det bliver muligt at bruge it driftsikkert og tidssvarende til både information, kommunikation og læring. Den brede implementering af it-didaktik i undervisningen som læringsfremmende redskab er i høj grad afhængig af stabilt fibernet og trådløst netværk, og er derfor et indsatsområde, der vil blive arbejdet meget med i kommende skoleår. Der er blevet gennemført en selvevalueringsrunde på skolerne i forhold til bedre udbytte af it i skolen, som bl.a. skal danne udgangspunkt for det fremadrettede arbejde med it-integration på skolerne. Se bilag 3. Der er igangsat forskellige tiltag i forhold til it og videndeling. It skal ifølge fælles Mål 2009 faghæfte 48 implementeres i alle fag, og alle skoler skal have en it-handleplan. I den forbindelse arbejdes der bl.a. pt. med it og mediekompetencer i netværksgruppe af pædagogiske it-vejledere. Ad 2.5 Det tværfaglige samarbejde i børn og unge. Der er sat flere tiltag i gang for fremme af det tværfaglige samarbejde i børn og unge med det formål at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børn og unge i kommunen. Det kan her nævnes, at der er søgt deltagelse i Servicestyrelsens projekt om tidlig opsporing med det formål at fremme den tidlige indsats over for børn i udsatte positioner samt projekt PALS (positiv adfærd i læring og samspil), som er en arbejdsmetode, der har til formal at øge trivsel i læring og samspil i skole og hjem. Ad 2.6 Handleplan for læsning. Der arbejdes videre med handleplan for læsning, idet en iværksættelsesplan blev vedtaget i foråret Et stort efteruddannelsesprojekt om læsning i fagene vil løbe af stabelen i det kommende skoleår. Projekt læsning i fagene løber af stablen i skoleåret 2010/11 med pilotprojekt før jul og opstart af det egentlig projekt efter jul. Side 6 af 80

7 Der er foretaget en elektronisk undersøgelse om læseindsatsen i Norddjurs Kommune. I undersøgelsen har de kommunale skolers læsevejledere, dansklærere og matematiklærere deltaget. Undersøgelsen omhandler bl.a. den lokale handleplan for læsning, læseindsatsen (inkl. faglig læsning) i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen samt indsatsen for elever med læsevanskeligheder og kompenserende ithjælpemidler. Se bilag 1 Ad 2.7 Netværkssamarbejde. Der er etableret faglige netværk bestående af skolebibliotekarer, pædagogiske it-vejledere, specialundervisningskoordinatorer og læsevejledere. Der bliver afholdt netværksmøder med det formål at fremme elevernes læring, kvalificere lærernes forberedelse, fremme skolens pædagogiske udvikling og sikre videndeling. Se evt. skolebiblioteksstatistikken for Norddjurs Kommune bilag 4. Dette arbejde vil fortsætte i skoleåret 2010/11 med bl.a. 5 fælles netværksmøder under temaet vejledning og rådgivning i undervisningsmidlerne med fokus på de digitale medier herunder SmartBoards samt fælles netværksmøde for læsevejledere, skolebibliotekarer og pædagogiske it-vejledere under temaet læsning i fagene. Ad 3 Rammebetingelser og ressourcer. Her findes alle faktaoplysninger og statistikker om elevtal, klasser, klassekvotienter, minimumstimetal, fravær, lærernormering og lærertid, lærerefteruddannelse, udgifter pr. elev, til undervisningsmidler, udvikling i udgifter til specialpædagogisk bistand, til dansk som andetsprog og andre interessante ressourcer og ressourceforbrug. Bl.a. er elevtallet faldet en smule i Norddjurs Kommune, andelen er tosprogede er også faldet og det samme er klassekvotienterne, hvorimod antallet af elever i specialklasser er steget noget. Samtidig kan det konstateres, at antal elever pr. lærer er steget i gennemsnit med ca. 1 elev mere pr. lærer, og at udgifterne til specialpædagogisk bistand er faldet med godt 3 mio. Dette fald er sket i forbindelse med lukningen af heldagsskolerne til fordel for oprettelse af specialklasser på et udvalg af kommunens almenskoler. Ad 4 Resultater. Her findes resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver og de Nationale test. Resultaterne er meget tæt på landsgennemsnittet, og man skal have in mente, at resultaterne ikke er renset for socioøkonomiske skævheder fra kommune til kommune. Ligeledes kan man danne sig et indtryk af Norddjurs Kommunes elevers dygtighed i resultaterne fra de gennemførte Nationale test. Disse test må ikke offentliggøres pga. fortrolighed. Resultaterne på kommunalt og på skoleniveau er alene tilgængelige for kommunalbestyrelsen. Eleverne testes i Dansk, læsning på 2., 4. og 6. klassetrin, i matematik på 3. og 6. klassetrin, i engelsk på 7. klassetrin samt i geografi, biologi, og fysik/kemi på 8. klassetrin. Resultaterne giver læreren viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester. Resultaterne kan bruges bl.a. i planlægningen af undervisningen, så den i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetenceniveau. Ad 5 Overgangsfrekvenser. Her kan man finde statistikker over, hvilke uddannelser afgangseleverne har søgt til igennem en årrække. Der er bl.a. en tydelig tendens til, at flere og flere søger de gymnasiale uddannelser. Fra 9. klasse er overgangsfrekvensen til de gymnasiale uddannelser eksempelvis steget fra 25% til 32,3%, hvilket er en langt større procentvis stigning end stigningen på landsplan, hvilket betyder, at Norddjurs Kommune nærmer sig kraftigt landsgennemsnittet. Side 7 af 80

8 Under dette afsnit kan man også orientere sig om, hvor mange elever, der fra de forskellige skoler er endt i hvilke uddannelser samt deres status tre måneder senere. Afsluttende kommentar I kommende skoleår er det planen, at Børn og unges mange indsatsområder og de projekter og tiltag, disse indsatsområder resulterer i, på systematisk vis skal evalueres, ligesom man i højere grad vil opsamle empiri andre steder fra og følge forskningen inden for de pågældende områder, således at implementering eller ikke-implementering af nye tiltag kommer til at bygge på evidens. Side 8 af 80

9 Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapportens opbygning Normalt består kvalitetsrapporten af to dele, nemlig Norddjurs Kommune gør brug af udfordringsretten Hovedrapporten, som indeholder oversigter over organisering, ressourcer og resultater samt Skolernes delrapport, som indeholder oversigter over skolernes pædagogiske processer. Men som følge af, at Norddjurs Kommune fik positivt svar på ansøgning vedr. brug af udfordringsretten i forhold til kvalitetsrapporten, skal delrapporterne fra skolerne, som en forsøgsordning i , blot udarbejdes hvert andet år. Baggrunden for, at Skoleforvaltningen har gjort brug af udfordringsretten er bl.a. ud fra et ønske om at forenkle og afbureaukratisere skolernes og skoleforvaltningens arbejde med kvalitetsrapporten samt et ønske om en længere tidsperiode til afrapportering af skolernes indsats og evaluering, så der skabes grobund for, at kvalitetsrapporten bliver af en sådan kvalitet, at den i højere grad kan tjene som et styringsog udviklingsredskab. Dog tager kvalitetsrapporten dog alligevel pulsen på skolerne, idet skoleforvaltningen afholder årlige dialogmøder med kommunens skoler for at få et helhedsindtryk af skolernes arbejde og for at styrke samarbejdet mellem skolerne og forvaltningen. Sammendrag fra disse møder, hvor der på de fleste skoler deltager repræsentanter fra både ledelse og lærere, vedlægges som bilag til nærværende hovedrapport. Formål med kvalitetsrapporten Udover lovgrundlaget for kvalitetsrapporten, der findes i folkeskolelovens 40a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 er formålet med kvalitetsrapporten Kvalitetsarbejde er dialog, forhandling og evaluering Kvalitetsrapporten skal sikre en systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, skoleafdeling og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen Kvalitetsrapporten er de kommunale politikeres mulighed for at føre tilsyn med skolerne, det er undervisningsafdelingens mulighed for at samle data om skolerne og bruge disse data i en konstruktiv og fremadrettet faglig dialog med skolerne, og det er skolernes og skoleledernes mulighed for at synliggøre og dokumentere skolens virkelighed. Kvalitetsrapporten er en væsentlig informationskilde for borgere, forældre og elever Side 9 af 80

10 Undervisningstilbud Skolestruktur Undervisningstilbud for almenområdet Institution Klassetrin Skolens samlede elevtal 10. Klasse-Center Djursland 10. kl. 210 Allingåbroskolen kl. 412 Anholt Skole kl. 18 Auning Skole kl. 609 Glesborg Skole kl. 162 Langhøjskolen kl. 216 Mølleskolen kl. 202 Rougsøskolen kl. 262 Søndre Skole kl. 442 Toubroskolen kl. 145 Vestre Skole kl. 612 Voldby Skole kl. 99 Ørum Skole kl. 365 Østre Skole kl. 464 Ungdomsskolen 23 Norddjurs kommune 4241 Kilde: Undervisningsministeriet/Uni-C pr. 11. juni 2010 Som det fremgår, er nogle skoler overbygningsskoler, mens andre tilbyder skolegang til og med mellemtrinnet, hvorefter eleverne jf. skolestrukturen følger overbygningerne efter følgende model: Fra Glesborg Skole til Ørum Skole Fra Mølleskolen og Toubroskolen til Søndre Skole Fra Rougsøskolen og Langhøjskolen til Allingåbroskolen Fra Voldby Skole til Vestre Skol Side 10 af 80

11 Kommunale indsatsområder Ledelsesudvikling Norddjurs Kommune har haft ledelsesudvikling som indsatsområde gennem de seneste 2½ år, og det er et indsatsområde, der formentlig fortsætter fremover. Der er nedsat en ledelsesudviklingsgruppe bestående af undervisningschefen, skolelederrepræsentanter, en repræsentant for daginstitutionslederne samt en konsulent fra forvaltningen. Baggrunden for indsatsområdet ledelsesudvikling og nedsættelse af en arbejdsgruppe er dels, at der er stort fokus på skoleledelse i Danmark og, at erfaringen viser, at god ledelse gør en stor forskel i praksis. Der er igangsat forskellige initiativer med det formål at professionalisere kommunens ledelse på skoleområdet og på institutionsniveau. Initiativerne tager bl.a. afsæt i Kodeks for god skoleledelse, folkeskoleloven, Norddjurs Kommunes ledelsesgrundlag, den sammenhængende børnepolitik og værdierne om, hvordan menneske og system spiller sammen. Der er tale om en fortløbende proces, idet der afholdes minimum tre temadage og et internat årligt med ledelse som fag på dagsordenen. Nedenfor ses kort oversigt over den proces inden for. ledelsesudvikling med temadage og internater Norddjurs Kommune har arrangeret og gennemført gennem de seneste næsten 2½ år. Side 11 af 80

12 Hvad kræver det af os Efter temadagen blev arbejdsgruppen delt i to: Start på ledelsesudviklingsforløbet: Flow og kreativitet (H.H. Knoop) Ledelse af lusanne) forandring i forandring Hvilken skole vil vi gerne have Produkt: Visioner og overordnede mål for ledelsesudvikling 1) Organisering af ledelse og administrative opgaveløsninger 2) Fortsat udvikling af de professionelle lederskab på skoleområdet Produkt: Pejlemærker for ledelse. Forslag til organisering af ledelse Ledelse af og med vejledere Internat Jan Temadag Mar Temadag Sep Temadag Nov Ledelse og innovation Strategisk ledelse ved Annemette Digmann og Christian Fredsø Specialundervisningsbegre bet og PALS C. Otto Scharmers Teori U ved MacMann Berg Ledelse af vejledere/ Ressourcepersoner Ledelse af ledelse Internat Jan Temadag Mar Temadag Dec Internat Jan. 201o Temadag Mar Der er blevet arbejdet med ledelse på mange niveauer og ud fra forskellige ledelsestænkninger, som det fremgår af ovennævnte proces for arbejdet med ledelse som fag. Ved forårets dialogmøder med skolerne blev der fulgt op på processen og skolernes ledelser blev bedt om at redegøre for deres ledelsesmæssige indfaldsvinkel og udøvelse i praksis af ledelse i forhold til de forskellige ledelsesteorier, som de er blevet indført i gennem temamøderne og internaterne. Den generelle mening er, at arbejdet med ledelse som fag og indførelse i de forskellige ledelsestænkninger har udvidet skoleledelsernes horisont og betydet større bevidsthed om deres egen udøvelse af ledelse. Side 12 af 80

13 Mange gav udtryk for, at de ud fra ledelsesteorierne har fundet nyttige redskaber til ledelsesarbejdet redskaber som passer til situationen og til den enkeltes ledelsesstil. 4 skoleledere er pt. i gang med DOL (den offentlige lederuddannelse). I ledelsesudviklingsarbejdet er også de fire hovedindsatsområder med en række anbefalinger fra OECD s store projekt Improving School Leadership om forbedring af skoleledelse i form af uddannelse af skolelederne uddelegering af ledelse gøre lederjobbet mere attraktivt mere ansvar til skolelederne blevet inddraget. Ledelsesudviklingsforløbet har også indbefattet arbejdet med mulig fremtidig ledelsesorganisering på skole- og daginstitutionsområdet. At ledelsesorganiseringen er i fokus skyldes, at Norddjurs Kommune er en landkommune med mange små skoler og daginstitutioner, hvilket på mange måder er ufordelagtigt, ikke blot på det ledelsesmæssige område men også på det økonomiske og det faglige område. For at kunne forbedre og udvikle institutionerne i kommunen er det derfor ønskværdigt og måske ligefrem i fremtiden nødvendigt at udtænke nye måder at organisere sig på, som udnytter de fælles ressourcer bedst muligt. I den forbindelse er der bl.a. opnået konsensus om nogle anbefalinger og udfordringer for Norddjurs Kommune i forhold til fremtidig ledelsesorganisering, nemlig at Der bør arbejdes med en ledelsesorganisering, der fokuserer på en tredeling af ledelsesopgaven i strategisk ledelse, pædagogisk ledelse og administrativ ledelse o Strategisk ledelse: Overordnet strategisk rolle. Ledelsen tager initiativ og ledelsen udformer mål, visioner, værdigrundlag og evaluerer o Faglig/pædagogisk ledelse: Procesorienteret ledelse. En ledelse der leder medarbejdernes læreprocesser i forhold til den enkelte, gruppen, teamet og skolen o Driftsmæssig ledelse: Økonomi og administration Der bør fokuseres på de muligheder og fordele, det giver at ansætte ledere på fuld tid Der bør på alle lederniveauer tilrettelægges efteruddannelsesforløb med udgangspunkt i individuelle kompetenceprofiler Der bør fokuseres på teamledelse med henblik på at sikre helhed, sammenhæng og strategisk ledelse Der bør overvejes en budgettilpasning, ser giver balance mellem den tid, der rent faktisk bliver brugt på ledelse, administration og budgetudmålingen Der bør fokuseres på rationaler og kvalitetsløft inden for ledelse og administrative opgaveløsninger i forbindelse med skolestruktur og udvikling af dagpasningstilbuddet. Idet skolestrukturen har været højt på dagsordenen siden kommunesammenlægningen har ovennævnte anbefalinger derfor også været grundelementer i udarbejdelsen af forslagene til de forestående ændringer i skole- og daginstitutionsstrukturen inkl. ledelsesorganiseringen i de nye aftaleenheder. Side 13 af 80

14 Skolestrukturen I forbindelse med budgetlægningen for 2009 udarbejdede Norddjurs Kommune en hensigtserklæring, som indebar at der med baggrund i et stadigt faldende børnetal, behovet for ombygning og renovering af skolerne, ønsket om et kvalificeret undervisningstilbud samt kommunens økonomiske situation gennemføres en omstrukturering på skoleområdet, således der i 2011 opnås en besparelse på 7,5 mio. kr. og i 2012 på 18 mio. kr. Heraf tilbageføres 25 procent til styrkelse af undervisningen på normalområdet. Med udgangspunkt i denne hensigtserklæring blev der udarbejdet en skolestrukturrapport i maj Rapporten skulle afdække, om der kunne opnås de i hensigtserklæringen skitserede besparelser, ligesom rapporten også skulle belyse, hvilke alternative omkostninger og øvrige konsekvenser, en skolestrukturændring ville medføre. Fra 2009 til 2010 ændrede den politiske situation sig, og den nye kommunalbestyrelse besluttede i forbindelse med budgetlægningen for 2010 følgende hensigtserklæring: Dagpasningen omorganiseres i en proces for at få flere ressourcer til børnene i daginstitutionerne ændre ledelse i dagpasning og frigøre ressourcer til kompetenceudvikling og hænder til børn organisere fødeskoler og dagpasning sammen i lokalsamfund, hvor det giver gensidige fordele. Dette betød fokusændring fra lukning og sammenlægning af skoler til nye måder at organisere skoler, daginstitutioner og dagpleje på. I høringsforslag til struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet (rapport april ) tages der udgangspunkt i to organisationsmodeller en bymodel og en landdistriktsmodel: Bymodellen Skolerne bevares som selvstændige aftaleenheder med egen ledelse, administration, bestyrelse og MEDorganisation. Daginstitutioner og dagpleje organiseres i større enheder med fælles ledelse, administration, bestyrelse og MEDorganisation. I modellen indtænkes også kultur, idræt og den tværfaglige indsats Model for landdistrikterne Områder med afgrænsning i skoledistrikterne, med fælles ledelse, administration, bestyrelse og medorganisation af skoler, daginstitutioner og dagplejen i et lokalt område. En aftaleenhed en bestyrelse. I modellen indtænkes også kultur, idræt og den tværfaglige indsats. I rapporten belyses de forskellige organiseringsmuligheder på skole- og dagtilbudsområdet i afsnittet Oversigt, faktaoplysninger og forslag til organisering af skoler og dagtilbud. I forbindelse med omorganisering har den økonomiske, faglige og ikke mindst den ledelsesmæssige bæredygtighed været diskuteret. Disse områder er meget afhængige af hinanden og indebærer kort beskrevet følgende forhold: 1 Se Norddjurs Kommunes hjemmeside 2 Se Norddjurs Kommunes hjemmeside Side 14 af 80

15 Økonomi - Der forventes på mange planer forøget kvalitet i opgaveløsningen, ligesom opgaverne er flere, uden at der nødvendigvis følger flere ressourcer med. Små institutioner har svært ved at imødekomme disse krav, hvor større institutioner har større mulighed for at bruge de samlede ressourcer mere effektivt. Faglig - Et større og bredere fagligt miljø er i sig selv et incitament til helhedstænkning og tværfaglighed, hvilket optimerer mulighederne for forebyggende foranstaltninger og inklusion. I små enheder kan det være svært at fastholde dygtige medarbejdere bl.a. grundet manglende mulighed for faglig sparring. Et større og bredere fagligt miljø gør mulighederne for personlig og faglig udvikling større og dermed mere attraktivt for fagligt dygtige medarbejdere. Ledelsesmæssig - Lederrollen i små enheder er af en anden karakter end den professionelle lederrolle, der er nødvendig i dag. Her tænkes på ledelsesopgavens opdeling i strategisk ledelse, faglig/pædagogisk ledelse og driftsledelse og en højere grad af team- og selvledelse. En større institution med et større ledelsesomfang, åbner mulighed for denne mere professionelle tilgang til løsningen af ledelsesopgaven. Forslagene til omorganisering har været til høring på skoler og daginstitutioner og på Børn og ungeudvalget. En række ændringer i forslagene er blevet foretaget. Et revideret forslag er nu blevet godkendt i kommunalbestyrelsen, og i efteråret igangsættes arbejdet med at realisere omorganiseringerne. Kvalitet i specialundervisningen Specialundervisningstilbud Ved alle folkeskoler i Norddjurs kommune tilbydes almindelig specialundervisning til elever, som af faglige, sociale og/eller emotionelle årsager ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i klassen. Norddjurs Kommune har en bred vifte af tilbud inden for specialundervisningsområdet Børn i Norddjurs kommune, der har behov for mere vidtgående og særligt tilrettelagt specialundervisning, skal visiteres hertil på baggrund af en ansøgning og en pædagogisk psykologisk vurdering. Visitation foregår typisk en gang årligt, hvor et visitationsudvalg træffer beslutning om det bedst mulige tilbud. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til skolemæssig placering følges så vidt muligt. Den vidtgående specialundervisning tilbydes til elever, der har vidtgående vanskeligheder f.eks. elever med forskellige fysiske og psykiske handicaps, elever med generelle indlæringsvanskeligheder, elever med ADHD, autisme og lignende, elever med massive vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt elever med store læse-, sprog eller talevanskeligheder. Kommunens brede vifte af specialtilbud i 2009/2010 kan skitseres som følger: Læse-sprogcentret på Vestre Skole i Grenaa Centret består af to afdelinger Tale-sprogklassen for børn i 6-7 års alderen, der har udviklingsmæssige vanskeligheder på det sproglige område, der kræver ekstraordinær indsats og Læsecentret, som er en særlig specialpædagogisk indsats i forhold til elever med meget store læsevanskeligheder. Side 15 af 80

16 Læsecentret har konsultative og forebyggende funktioner i forhold til almenskolen, men dertil oprettes særlige læsekursustilbud på 3., 4. og 6. årgang.. Læsecentret deltager og vejleder i forhold til tilbageslusning til hjemklassen (den inkluderende indsats). På 8. årgang tilbydes kursus vedr. elevens it-kompetencer og rådgivning vedr. folkeskolens afgangsprøver Djurslandsskolen: Djurslandsskolen er kommunens specialskole, som tilbyder undervisning på 4 adresser i kommunen. Afdelingerne Djursvej og Damgården er for elever med store generelle indlæringsvanskeligheder. De yngste elever er på Djursvej i Ørum og de ældste på Damgården. Disse elever har behov for at modtage individuelt tilrettelagt undervisning, og deres behov for specialpædagogisk indsats er af varig karakter og vil normalt indbefatte opfølgning ud over undervisningens ophør. Der er specialistbistand på skolen, ligesom der er et handicapvenligt miljø og særlige hjælpemidler. For nogle elever er der også en særlig pleje- og omsorgsdimension. Vandkanden 0.-6.klasse, Voldby Skole For elever med forskellige indlærings- og udviklingsvanskeligheder. (Dette tilbud nedlægges juli 2010) Specialklasserækken 0.-6.klasse, Mølleskolen og Specialklasserækken klasse Langhøjskolen, Vivild Dette er en række specialklasser, som er placeret på en almindelig folkeskole. Tilbuddet er for normalt begavede elever med specifikke vanskeligheder med deraf afledte indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet omfatter bl.a. diagnoser som ADHD og kontaktvanskeligheder/autismespektret. I elevgruppen indgår også børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Eleverne har behov for at være i små og skærmede sammenhænge med struktur, forudsigelighed og overskuelighed. Personalet har fokus på relationspædagogik og sociale kompetencer. Der arbejdes med integration i almenklasser i de fag og det omfang, eleven kan magte det. Specialklasserækken klasse Østre Skole, Grenaa og Specialklasserækken klasse Allingåbroskolen Dette er en række specialklasser som er placeret på en almindelig folkeskole. Tilbuddet er for normalt begavede elever med specifikke vanskeligheder med deraf afledte indlæringsvanskeligheder det omfatter bl.a. diagnoser som ADHD og kontaktvanskeligheder/autismespektret. I elevgruppen indgår også børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Eleverne har behov for at være i små og skærmede sammenhænge med struktur, forudsigelighed og overskuelighed. Personalet har fokus på relationspædagogik og sociale kompetencer og har viden om neuropædagogik. Der arbejdes med integration almenklasser i de fag og det omfang, eleven kan magte det. Der er mulighed for at tage afgangsprøve i alle folkeskolens fag. Specialklasserækken klasse, Søndre Skole Grenaa og Specialklasserækken klasse, Auning Skole Dette er en række specialklasser, som er placeret på en almindelig folkeskole, hvis målgruppe er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor andre differentieringsformer ikke dækker elevens behov for særligt tilrettelagt undervisning. Side 16 af 80

17 Disse elever er ikke normaltbegavede og kan på næsten alle områder ikke leve op til folkeskolens faglige krav, men eleverne integreres i almenklasser i de fag og timer, det er relevant. Elevernes behov for specialpædagogisk indsats er ofte af varig karakter og undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. A-Klassen (Ungdomsskolen) Dette er et tilbud til normalt begavede elever som, på grund af sociale, følelsesmæssige eller adfærdsmæssige vanskeligheder, har svært ved at opfylde undervisningspligten i folkeskolen. Undervisningen kombineres med praktik og har som mål at udsluse eleven til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked. Udviklingen i den vidtgående specialundervisning Nedenstående oversigt viser fakta om den vidtgående specialundervisning i Norddjurs Kommune. De med gråt farvede felter viser udviklingen i elevtallet i Norddjurs Kommunes egne tilbud inden for den vidtgående specialundervisning. De ufarvede felter viser de tilbud inden for den vidtgående specialundervisning, som i dag er lukket og erstattet med andre tilbud. Tilbuddet Firkløverskolen, som er farvet grøn i oversigten, viser det antal børn fra Norddjurs Kommune, der bliver visiteret dertil. De med turkis farvede felter viser en udspecificering af visiteringer/revisiteringer og afslag/godkendelser til den vidtgående specialundervisning. De med gult farvede felter viser det samlede antal elever i vidtgående specialundervisning samt den procentvise andel af Norddjurs Kommunes elever, der modtager vidtgående specialundervisning. Desuden fremgår også udviklingen i det samlede antal af enkeltintegrerede. Institution Elevtal Elevtal Elevtal Elevtal Elevtal (Forventet) Elevtal (anslået) Firkløverskolen Djurslandskolen 109(47 fra 123(57 fra 142(63 fra ND) ND) ND) Stendysseskolen Søren Kanne skolen (79 fra ND) 168 (90 fra ND) 90 Vestervang A-klassen Grenå (anslået 16)?? A-klassen Auning 8 9 (anslået 5-6)?? 8./9.C /9. F 8 5 Spec.kl.rk. Auning (0.-10) 20(8fraND) 26(13 fra ND) 28(14 fra ND) 29 (19 fra 32 ( 20 fra ND) 39 ND) Spec.kl.rk. Sdr.Skole (0.- 10) Spec.uv.centret Side 17 af 80

18 Mølleskolen (0.-6.kl) Langhøjskolen (0.-6.kl) X-klassen Allingåbrosk Værkstedskl. Rougsøskolen læseklassen Vestre Tale/Spr.kl 4 5 (4 fra ND) 6 (4 fra ND) 5 (4 fra ND) Vandkanden Voldby ?? Lilleskolen Auning 10 Spec.kl.rk Østre Skole (7.-9.kl) Spec.kl.rk Allingåbroskolen (7.-9.kl) Enkeltintegrerede 65 I alt 30 I alt 37 I almenskolen med støtte i mere end 12 timer ugentlig Elever i almenskolen med visiteret støtte 6-11 timers puljen Afslag til specialklasserækker og specialskoler Antal klagesager i Klagenævnet efter visitationen. (min. 10 timer) I ALT (+ 200 enkeltinte (27 afslag) (23 revisiteret) nye godkendt og 15 afslag) ca. ¼ ikke medtaget afslag til specialklasserække 2 afslag til specialskole (i stedet tilbudt specialklasse) 1 klage 3 klager 6 klager 5 klagesager 1 tabt 1 tabt Heraf 5 tabt 1 vundet 4 afventer stadig afgørelse. 289 (+ 196 enkeltinte- 300 (+218 enkeltintegrerede) Side 18 af 80

19 grerede) grerede) Samlet elevtal i kommunen Den procentvise andel af elever i den vidtgående specialundervisning 6,28% 6,26% 6,68% 7,07% Specialundervisning inklusion og rummelighed Deloitte har for Finansministeriet, KL og Undervisningsministeriet foretaget en analyse af specialundervisningen i folkeskolen med deltagelse af et udvalg af kommuner. Norddjurs Kommune har deltaget i undersøgelsen, som er den hidtil mest omfattende af sin art og giver et fyldigt portræt af kommunernes aktivitet og ressourceforbrug samt et billede af de aktuelle styringsudfordringer, vi står over for i kommunen. På baggrund af undersøgelsen konkluderer undervisningsafdelingen, at vi må gå nye veje i Norddjurs Kommune for at realisere intentionerne om øget inklusion og rummelighed i folkeskolen og for at bremse udgiftsvæksten. Det kræver et målrettet strategisk fokus og en investering i omlægning af indsatsen. 15% af alle elever i folkeskolen (ekskl. Elever i friskoler mv.) i Norddjurs kommune modtog skoleåret 2008/2009 specialundervisning. (dette placerer kommunen ret gennemsnitlig) Andelen af 6-16-årige børn i kommunen (inkl. elever i friskoler mv.) der modtog specialundervisning i enten specialklasse, specialskole (segregeringsgraden)udgør 4½%. (Dette placerer kommunen ret gennemsnitlig) Elever, der modtager specialundervisning i Norddjurs kommune skoleåret 2008/2009 fordeler sig ca. således på de forskellige tilbud: o 46 % modtager specialundervisning med 0-6 timers støtte ugentlig, o 15 % får 7-11 timers støtte, o 4% får mere end 12 timers støtte, o 20% er i specialklasser og o 15 % er i specialskole. Side 19 af 80

20 Omfanget af den specialundervisning der ydes i Norddjurs Kommune, er enten lav (0-6 t/u) eller meget omfattende (specialklasser eller specialskoler). Der er således meget få elever, der modtager enten 7-11 timers almindelig specialundervisning om ugen eller enkeltintegreret specialundervisning i den almindelige folkeskole. Årsagen hertil kan bl.a. findes i kommunens styring og organisering af specialundervisningen. Hvis denne udvikling skal vendes konkluderer undersøgelsen, at der er behov for at iværksætte tiltag der forskyder specialundervisningen til den almindelige folkeskole ved anvendelsen af forskellige mellemformer for specialundervisning fx. alm. Specialundervisning 7-11 timer og enkeltintegration med det formål at mindske udskillelsen af elever til den segregerede vidtgående undervisning i specialklasser og på specialskoler. De segregerede tilbud vil herefter i højere grad kunne målrettes elever med svære handicaps mv. Side 20 af 80

21 Overordnet strategi for it og videndeling på skolerne i Norddjurs Kommune Den 2. juni 2009 vedtager kommunalbestyrelsen den overordnede strategi for it og videndeling på skolerne i Norddjurs Kommune Den overordnede strategi er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og konsulenter fra undervisningsafdelingen. Visionen fra strategiplanen It i skolen handler om skolens kultur og organisationsudvikling Det betyder at: skolen som organisation har integreret it både organisatorisk og pædagogisk alle lærere bruger it, - både til pædagogiske og organisatoriske formål elever og forældre har adgang til alle skolens ressourcer hjemmefra - via internettet - og kan samarbejde og kommunikere med lærere, elever m.m. eleverne har mulighed for at bruge eget udstyr på skolen ledelsen er styrende i forhold til udviklingen på det organisatoriske niveau der er en tæt dialog mellem skolens ledelse og lærerne it-strategien er klar og forankret i skolens pædagogiske værdigrundlag kommunen arbejder for at der sker en kompetenceudvikling hos lærere og elever kommunen aktivt koordinerer og støtter skolernes arbejde med it at skolernes it kultur medfører at skolerne bedre kan matche det samfund de er en del af integrationen af it i undervisningen er koblet til en læringsforståelse der bygger på at børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer, og at børn og unge har forskellige måder at lære på Der er igangsat flg. tiltag: En selvevalueringsrunde er gennemført på alle skoler se bilag Alle skoler får fibernetforbindelse senest januar 2011 Der etableres trådløst netværk på et antal skoler senest januar 2011 Pc-ratioen er 3 elever pr. computer og 1/3 af pc erne er ikke ældre end 4 år, og der investeres i pcindkøb. Der formuleres mål og indsatser for den pædagogiske it på skolerne It-kompetenceafklaring og kompetenceløft til lærerne It skal integreres i alle fag, og alle skoler skal have en it-handleplan der arbejdes pt. med it og mediekompetencer fra Fælles Mål faghæfte 48 i netværksgruppen af pæd. it vejledere. It og læsning der har været afholdt 3 fælles netværksmøder i (skolebibliotekarer læsevejledere og pæd. it vejledere). Da ressourcetildelingen er mindre end det bevilligede beløb, skal projektgruppen af skoleledere og Undervisningsafdelingen beslutte en prioritering, som forelægges Børne- og Ungeudvalget. Der følges op på målene ved udgangen af 2011 Side 21 af 80

22 Det tværfaglige samarbejde i børn og unge Det tværfaglige samarbejde i Norddjurs kommune skal bidrage til at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn og unge. I Børn og Unge er der sat fokus på koordinering af de mange projekter, der er iværksat i kommunen, samt på en fælles definition af begrebet tværfaglig samarbejde. Dette arbejde vil fortsætte det kommende år. Gennem det seneste år, har de tværfaglige grupper i skoler og institutioner haft mulighed for at arbejde med udvikling af de tværfaglige møder, og der er taget initiativ til fortsat udvikling af området. Bl.a. har Norddjurs kommune søgt deltagelse i Servicestyrelsens projekt vedrørende opsporingsredskaber så den tidlige indsats over for børn i udsatte positioner bliver bedre. Projektet er rettet mod børn mellem 0 og 10 år og gennemføres fra i alle institutioner beliggende i Søndre skoles, Allingåbroskolens og Rougsøskolens distrikter. I projektet forenes forskning og praksiserfaring fra det tværfaglige frontpersonale i de nævnte områder. Der er også søgt projektdeltagelse i Servicestyrelsens projekt PALS(positiv adfærd i læring og samspil), som er en arbejdsmetode, der har til formål at øge trivsel i læring og samspil i skole og hjem. Projektet er skoleomfattende og i tæt samarbejde med Familiehuset. Projektet løber fra Handleplan for læsning Et revideret forslag til Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i foråret En række initiativer herfra er gennemført i skoleåret 2009/10. Der har fx været gennemført klassekonferencer i alle 0. og 1. klasser. Den første konference for indskolingslærere har været afholdt med temaer vedrørende den første læseundervisning. I det kommende skoleår påbegyndes et større efteruddannelsesprojekt om læsning i fagene. Her deltager lærere på årgang og lærere i specialklasserækker og ungdomsskolen og skolernes læsevejledere. I august-oktober 2010 gennemføres et efteruddannelsesforløb med et lærerteam fra hhv. Ørum og Auning skole som pilotprojekt. Side 22 af 80

23 Pretest Lærerens læselog Fokusgrp. interviews Læsevejleder kursusdag 1 Lærerkursus 4 kursusgange Netværksmøde med skolelederne og læsevejledere 30.sept. Læsevejleder Kursusdag 2 Praksisudvikling Læsevejleder med i undervisning Sparring til læsevejledere Posttest Lærernes læselog Fokusgrp. Interviews elevarbejder 3 Der er foretaget en elektronisk undersøgelse om læseindsatsen i Norddjurs Kommune. I undersøgelsen har de kommunale skolers læsevejledere, dansklærere og matematiklærere deltaget. Undersøgelsen omhandler bl.a. den lokale handleplan for læsning, læseindsatsen (inkl. faglig læsning) i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen samt indsatsen for elever med læsevanskeligheder og kompenserende ithjælpemidler. Se bilag 1 Ifølge iværksættelsesplanen for læsning arbejder alle skoler videre med deres lokale handleplan for læsning. I øvrigt henvises til læseresultaterne under hovedområdet rammebetingelser og ressourcer Netværkssamarbejde/faglige netværk Formålet med de faglige netværk er at opkvalificere og bidrage til: Elevernes læring Kvalificering af lærernes forberedelse. Skolens pædagogiske udvikling Videndeling Der er etableret følgende faglige netværk: skolebibliotekarer, pædagogiske it-vejledere, specialundervisningskoordinatorer og læsevejledere. 3 Kilde: Norddjurs kommunes læsekonsulent Side 23 af 80

24 I skoleåret 2010/11 afholdes der 5 fælles netværksmøder for skolebibliotekarer og de pæd. it vejledere med temaet: vejledning og rådgivning i undervisningsmidlerne med fokus på de digitale medier herunder SmartBoards. Derudover er der og 4 pæd. it møder og 4 boglige møder, hvor folkebiblioteket deltager. Samarbejdet med Folkebiblioteket, som er lovbefalet jf. Folkeskolelovens 19 stk. 2 har i år temaet: Samarbejde skolebibliotek og folkebibliotek de nye børnebyer. Pædagogiske it-møder har temaerne fra faghæfte 48 Informationssøgning og indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Der afholdes fælles netværksmøde for læsevejledere, skolebibliotekarer og pæd. it vejledere med temaet læsning fagene. I forbindelse med iværksættelsesplanen for læsning deltager skoleledelserne i et netværksmøde for læsevejledere. Side 24 af 80

25 Rammebetingelser og ressourcer Elevtal, antal klasser, klassekvotienter skoleåret 2009/10 Nedenstående tabel giver en oversigt over Norddjurs Kommunes skoler i forhold til elevtal, tosprogede elever, antal elever i normalklasser og specialklasser og den gennemsnitlige elevkvotient i klasserne. Desuden er de samlede tal for skoleåret 2008/09 at finde i bunden af tabellen. Disse tal viser ved en sammenligning med tallene for 2009/10 bl.a., at elevtallet har været svagt faldende, at antallet af tosprogede er faldet, at klassekvotienten er faldet svagt og, at antal elever i specialklasser er steget noget. Dette skyldes bl.a. lukning af de 4 heldagsskoler og dermed overførsel af specialklasseelever til andre skoler i kommunen. Skolens samlede elevtal Heraf tosprogede elever Antal elever i normalklasser Normalklasser Gennemsnitlig Klassekvotient i normalklasser Antal elever i specialklasser Institution Klassetrin 10. Klasse-Center Djursland 10. kl ,33 Allingåbroskolen kl ,76 18 Anholt skole kl Auning Skole kl ,68 30 Glesborg skole kl ,25 Langhøjskolen kl ,40 32 Mølleskolen kl ,25 32 Rougsøskolen kl ,71 Søndre skole kl ,48 33 Toubroskolen kl ,71 Vestre skole kl ,72 9 Voldby skole kl ,29 6 Ørum skole kl ,25 Østre skole kl ,64 10 Ungdomsskolen Norddjurs kommune i alt , Norddjurs Kommune i alt 2008/ , Kilde: Tabulex TEA skole samt skolernes indberetning til Uni-C Minimumstimetal - statistikker over skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 I nedenstående oversigter vedr. minimumstimetal kan nogle af tallene være angivet med rødt, mens andre er grønne. Den røde farve indikerer, at skolens/kommunens timetal ikke lever op til Undervisningsministeriets minimumstimetal. Hvis der ingen røde markeringer er, lever skolerne til fulde op til minimumstimetallene. Den grønne farveindikerer det modsatte, nemlig at skolens timetal ligger over minimumstimetallene. Side 25 af 80

26 De røde tal er ikke nødvendigvis et udtryk for, at skolerne ikke lever op til kravene om minimumstimetallet. Dette kan eksempelvis begrundes i projektperioder, tværfaglige forløb og lignende, hvori de forskellige fag indgår, men ikke indberettes automatisk i lighed med de traditionelle undervisningstimer. Skolerne kan ved henvendelse til dem, redegøre for dette. Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 Dansk Matematik Klassens Tid klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal Andelen af elever der får under minimumstimetallene i procent. Hele landet 0 pct. 1 pct. 4 pct. 4 pct. 5 pct. Norddjurs Kommune 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Skolernes undervisningstimer i Norddjurs Kommune Allingåbroskolen Auning Skole Glesborg Skole Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Søndre Skole Toubroskolen Vestre Skole Voldby Skole Ørum Skole Østre Skole Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside Side 26 af 80

27 Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal Andelen af elever der får under minimumstimetallene. Hele landet 1 pct. 0 pct. 1 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 2 pct. 6 pct. 9 pct. Norddjurs Kommune 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 5 pct. 9 pct. 12 pct. Skolernes undervisningstimer i kommunen Allingåbroskolen Auning Skole Glesborg Skole Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Søndre Skole Toubroskolen Vestre Skole Voldby Skole Ørum Skole Østre Skole Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside Fravær Jf. fraværsbekendtgørelsen (BEK nr. 822 af 26/07/2004), der trådte i kraft skal skolerne følge ensartede retningslinjer for registrering af de enkelte elevers fravær. I Norddjurs har man valgt at føre daglige fraværslister. Skolen fører disse fraværslister i Tabulex TEA Skole, hvor følgende grunde til fraværet angives: Fravær pga. sygdom eller lignende Fravær med skolelederens forudgående tilladelse (lovligt fravær) Ulovligt fravær Side 27 af 80

28 Nedenstående tabel viser fraværet som sygedage, lovligt og ulovligt fravær på kommunens skoler i procent pr. elev. Skole Sygedag/elev Ulovligt fravær/elev Lovligt fravær/elev Mølleskolen 4,4 0,6 2,1 Toubroskolen 7,8 0,3 2,6 Glesborg Sk. 7,6 1,1 2,3 Voldby Sk. 3,8 0,4 1,5 Rougsøskolen 6,3 0,5 1,8 Langhøjskolen 6,0 0,9 3,1 Ovennævnte skoler er uden overbygning = klasse, hvilket forklarer det lavere fravær Vestre Skole 4,8 0,4 1,8 Søndre Skole 9,6 2,0 3,2 10. Klasse CD 0,1 3,6 9,7 Ørum Skole 6,5 1,3 2,5 Allingåbroskolen 8,9 0,8 2,1 Anholt Skole 3,7-11,2 Østre Skole 6,0 2,8 2,4 Ungdomsskolen 2,5 2,1 6,4 Auning Skole 6,8 1,1 1,7 (Kilde: Tabulex TEA Skolernes fraværslister) Skolerne er pålagt at registrere fraværsstatistikker i Tabulex TEA Skole, hvorfra undervisningsafdelingens administration og konsulenter kan følge tendensen. Det påhviler dog skolerne at handle i de enkelte fraværssager. Kommunen har formuleret en procedure for, hvordan skolerne handler i enkeltsager: Ved fravær pga. længerevarende sygdom eller hyppige kortvarige forsømmelser af mere end to ugers varighed eller ved hyppige kortvarige forsømmelser pga. sygdom (15 dage inden for et kvartal) bør/skal skolen kontakte forældrene, forlange en lægeattest samt vurdere behovet for sygeundervisning. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt til elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Ved ulovligt fravær af mere end to ugers varighed eller ved hyppige kortvarige forsømmelser (15 dage inden for et kvartal) orienteres den specialpædagogiske konsulent om den iværksatte foranstaltning. I tilfælde af, at samarbejde med familien ikke kan opnås, kontakter undervisningsafdelingen familien. Kan samarbejde stadig ikke opnås, orienteres familien om, at kommunens familieafdeling kontaktes med henblik på evt. forældrepålæg. Side 28 af 80