Notat pixiversion af Europ isk Kulturhovedstad og Aarhus 2017

Transkript

1 Regionshuset Viborg Notat pixiversion af Europ isk Kulturhovedstad og Aarhus 2017 Oplevelsesłkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Baggrund Den Europ iske Kulturhovedstad blev lanceret af EUs ministerr d i 1985 p initiativ af den gr ske minister Melina Mercouri. Form let var at bidrage til at bringe EUs befolkninger t ttere p hinanden. Siden 1985 har 44 europ iske byer b ret titlen. I 2011 er det Turku (Finland) og Tallinn (Estland). Initiativet er en af de mest prestigefyldte og synlige europ iske kulturbegivenheder. Der er sket en betydelig udvikling af initiativet siden Bl.a. anvendes det i stadig hłjere grad som katalysator for udvikling og langsigtede strategiske satsninger. Det prim re m l formuleres dog fortsat som at fremh ve de europ iske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres f lles tr k og medvirke til at give de europ iske borgere stłrre forst else for hinanden samt at łge bevidstheden om at tilhłre det samme europ iske f llesskab. Dato Lene ster Tel Lene.Oester@ru.rm.dk Side 1 Erfaringerne viser, at initiativet kan v re til stor gavn for en by/region s vel kulturelt som socialt, łkonomisk og turismem ssigt. Tidligere kulturhovedst der vurderer, at hver investeret euro har genereret yderligere 8-10 euro. Initiativet yder s ledes ogs et betydeligt bidrag til v kst og besk ftigelse. Danmark har Øn gang tidligere haft titlen, da Kłbenhavn var Kulturby i I 2017 har Danmark buddet igen, og indtil videre har Aarhus og Słnderborg meldt sig som kandidater til titlen. Det er en by, der f r titlen, men der er i stigende grad en tendens til, at byerne v lger at inddrage den omkringliggende region meget aktivt. S ledes ogs Aarhus. 2. Aarhus som kandidat til Europ isk Kulturhovedstad I 2008 besluttede byr det i Aarhus, at byen skulle g efter titlen som Europ isk Kulturhovedstad. Byr det vedtog i januar 2009 den handlingsplan, som forberedelsesprocessen har v ret tilrettelagt efter. Frem for at l gge sig fast p et s rligt tematisk greb fra starten og fylde rammerne ud derfra, valgte man en ben og inddragende model ud fra en intention om at temaet og programomr derne i Aarhus 2017 skulle v re forankret i reelle styrkepositioner, behov og udfordringer hos de deltagende aktłrer.

2 PROGRAM Kortl gningsfase Visionsfase Projektv rksteder Forberedelesfasen har v ret delt op i fire faser: Ansłgningen afleveres Kortl gning marts 2009-marts 2010; form let med kortl gningsfasen var at undersłge Aarhus og regionens styrker, svagheder, muligheder og udfordringer p en r kke felter. Kortl gningen blev kickstartet med en r kke SWOT analyser (strenghts, weaknesses, opportunities, threats), hvor mere end 900 personer fra hele regionen deltog. Visioner augustoktober 2010; form let med visionsfasen var med baggrund i de omfattende kortl gninger at formulere langsigtede m l og visioner for Aarhus og regionen. Der blev afviklet 14 visionsseminarer med afs t i 14 temaer, Seminarerne blev planlagt og gennemfłrt i t t samarbejde med en r kke institutioner fra videns-, uddannelses, erhvervs- og kultursektoren. Projektv rksteder januar-april 2011; P baggrund af outputtet fra visionsfasen blev der i januar 2011 nedsat en r kke projektgrupper med nłgleaktłrer fra de 14 temaer. Gruppernes opdrag var at konkretisere et mindre antal projekter, som skal udgłre programskitsen i den ansłgning, der skal sendes frem i september Ansłgning og projektforslag januar-september 2011; P grundlag af det store forarbejde udarbejder Aarhus 2017 et projektforslag samt en officiel ansłgning til EU. Samtidig skal der ske en etablering af den organisation, der skal st for

3 projektets gennemfłrelse i perioden Det regionale perspektiv Som n vnt indledningsvist er det en by, der tildeles titlen som Europ isk Kulturhovedstad. I Aarhus har man dog fra starten besluttet at undersłge muligheden for at gennemfłre 2017 som et regionalt projekt. Denne beslutning blev konsolideret med en byr dsbeslutning i juni 2010, hvor man p baggrund af den hidtidige proces besluttede at gennemfłre Aarhus 2017 i et t t regionalt samarbejde. Region Midtjylland er en v sentlig samarbejdspartner og har bl.a. formandskabet og sekretariatsfunktionen for den administrative styregruppe, der koordinerer de regionale aktiviteter i forberedelsesfasen. Styregruppen best r af kommunernes kulturchefer og opdraget er at sikre en regional dimension i projektets overordnede udviklingsplan; at inddrage relevante regionale kultur-, videns- og erhvervsorganisationer og netv rk i processen; at iv rks tte f lles tiltag, som vil gavne de deltagende kommuner, den midtjyske region og Aarhus 2017-projektet (herunder kortl gninger, seminarer og konferencer), samt at udarbejde tilhłrende budget og endelig at udarbejde grundlaget for en indstilling til samtlige kommuner om deltagelse i den endelige ansłgning til EU i Den regionale tilgang til at deltage i samarbejdet om Aarhus 2017 er en klar antagelse om, at projektet kan gavne den regionale udvikling, styrke regionens internationale positionering samt bidrage positivt til v kst og samarbejde. S ledes betones processen og udviklingsperspektivet, og Aarhus 2017 ses som en katalysator for nogle processer, der er v sentlige uanset om titlen tilfalder Aarhus. Ambitionen er, at forberedelsesfasen bliver en f lles t nketank, en vidensudviklings- og udvekslingsproces med mulighed for ikke bare at styrke kulturlivet, men en r kke sektorer og netv rk. Samtidig er det en klar hensigt at styrke det regionale kultursamarbejde via netv rk, f lles projekter og udviklingsprocesser. Flere tidligere kulturhovedst der har oplevet at projektet is r głr en forskel p regionalt plan. Fx siger erfaringerne fra Stavanger, der var kulturhovedstad i 2008, at den omkringliggende region fik mindst lige s stort udbytte af projektet som selve Stavanger. For at sikre forankringen og at initiativet vitterligt bliver den langsigtede og b redygtige strategiske satsning, der er ambition om, er det en vigtig bestr belse, at 2017 projektet kobles t t til eksisterende og kommende udviklingsplaner, politikker og strategier i region og kommuner.

4 I lłbet af maj-juni 2011 vil kommunerne i Region Midtjylland tage stilling til deres deltagelse i projektet fra 2013, s fremt titlen tilfalder Aarhus. Forud for denne stillingtagen skal der bl.a. drłftes organisering, finansiering samt naturligvis program projektet vil fra 2013 v re organiseret i en fond med en bestyrelse og en embedsmandsfłlgegruppe, der i store tr k svarer til den eksisterende styregruppe. P et politisk młde i november 2010 blev kommunerne pr senteret for en finansieringsmodel, hvor den enkelte kommunes bidrag bl.a. afh nger af indbyggertal og geografisk n rhed til Aarhus. Der arbejdes med en model, hvor hver lokal krone (kommunal+regional) geares med en statslig, s ledes at kommunernes investering som minimum kommer hjem 1:1 i form af lokalt placerede projekter. 4. Temaer i Aarhus projektet befinder sig nu i slutningen af fase 3, og de overordnede tematiske greb og m ls tninger begynder at udkrystallisere sig. Der er formuleret seks strategiske m ls tninger, der tilsammen tegner ambitionen i 2017 projektet: 1. Sikre den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet 2. ge synlighed og tiltr kningskraft nationalt og internationalt samt udvikle europ isk samarbejde og dialog 3. Anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som br ndstof for menneskelig udvikling og łkonomisk v kst 4. Fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forsknings- og uddannelsessektoren. 5. Underbygge udviklingen af bne og medlevende bymiljłer, der fremmer f llesskab med plads til forskellighed 6. Anvende 2017 som platform for tv rfaglig refleksion i forhold til urbane udfordringer for at fremme visionen om en b redygtig fremtid lokalt s vel som globalt. M ls tningerne skal realiseres gennem en r kke projekter, der ikke blot finder sted som et festfyrv rkeri i 2017, men som s ttes i gang allerede fra S ledes t nkes selve ret 2017 i hłj grad som en showcase, der skal vise resultaterne af de

5 udviklingsprocesser, der har fundet sted fra Naturligvis suppleret med spektakul re og storstilede events, udstillinger m.v. Men essensen er, at det program, publikum fra ind- og udland pr senteres for i 2017, er forankret i en forudg ende proces, der skal medvirke til at sikre et b redygtigt projekt, hvor udviklingen forts tter ogs efter 2017 og hvor virkningerne er varige. Som det fremg r af m ls tningerne, er Aarhus2017 langt bredere end kunst og kultur. Programomr derne inkluderer bl.a. ogs byudvikling, kreative erhverv, internationalt samarbejde, błrn og unge, mangfoldighed, b redygtighed og demokrati. Projekterne organiseres i henhold til fłlgende matrix: 2017 PROGRAM STRUKTUR RETHINK THE CITY/ GENT NK BYEN RETHINK CREATIVITY/ GENT NK KREATIVITET RETHINK VALUES/ GENT NK V RDIER EU FASTLAGT PROGRAM STRUKTUR THE CITY AND THE CITIZENS BY OG BORGERE THE EUROPEAN DIMENSION DEN EUROP - ISKE DIMENSION EU stipulerer at man skal pr sentere sit programm ssige greb ud fra to tv rg ende synsvinkler; by og borgere og den europ iske dimension. Aarhus 2017 arbejder med tre overordnende programtemaer; rethink the city, rethink creativity og rethink values. Det overordnede tema for Aarhus2017 er Rethink. Temaet er valgt, fordi det signalerer, at 2017 er en t nketank et v rksted eller laboratorium, hvor der er plads til at stoppe op og overveje, om der m ske var andre m der, vi kunne głre tingene p. Dette rationale tager naturligvis afs t i de globale samfundsm ssige udfordringer, vi aktuelt st r over for (klimakrise, finanskrise m.v.), men det er ogs en klar udlłber af kortl gningsprocessen, hvor det bl.a. blev klart, at der kan v re gode grunde til at gent nke kulturinstitutionen, byudviklingen, tilskudsstrukturen eller kreativitetens rolle i samfundet.

6 5. Proces fra januar januar Opfłlgende administrativt młde for alle kommuner i den regionale styregruppe mhp. fastl ggelse af regional proces frem mod ansłgningen 17. januar 2011 Temadrłftelse af 2017 projektet i regionsr det, herunder proces, forslag til organisationsmodel samt forelłbig programskitse Februar 2011 Aarhus Kommune byr dsbehandling af selskabsform og strategiske m ls tninger 25. februar 2011 Kulturministeriet afholder infodag om Europ isk Kulturhovedstad April 2011 Aarhus Kommune byr dsbehandling af tema, programmodel og finansieringsmodel 29. april Politisk młde for alle kommuner mhp. drłftelse af deltagelse i ansłgning 2. maj 2011 Opfłlgende administrativt młde i regi af den regionale styregruppe Maj-juni 2011 Juni 2011 Stillingtagen til deltagelse fra i łvrige kommuner Kulturministeriet udpeger 6 danske eksperter til juryen, som sammen med 7 europ iske eksperter fra hhv. Europa- Parlamentet, Kommissionen, R det og Regionsudvalget skal vurdere de danske ansłgninger 8. juni 2011 Temadrłftelse af 2017 i V kstforum 24. august 2011 Regionsr det: Stillingtagen til Region Midtjyllands deltagelse i projektet forud for indsendelse af ansłgning Aarhus Kommunes byr d: godkendelse af ansłgningens hovedindhold forud for

7 indsendelse til EU 30. september 2011 Ansłgning indsendes til EU (runde 1) December 2011 Forelłbig udv lgelse blandt de danske kandidatbyer p jurymłde i Danmark Formentlig juni 2012 Indsendelse af ansłgning til EU (runde 2) August 2012 Primo september 2012 Medio september 2012 Jurymedlemmer (1 nationalt jurymedlem og 1 europ isk jurymedlem (typisk formanden) afl gger de forelłbigt udvalgte byer et besłg Juryen afholder młde i Danmark og udarbejder en henstilling om den endelige udv lgelse af en by. Juryen udarbejder en rapport til Kulturministeriet med begrundelse for sin henstilling. Rapporten offentliggłres p Kommissionens hjemmeside Kulturministeriet indstiller en by som Europ isk Kulturhovedstad og underretter Europa-Parlamentet, R det, Kommiss ionen og Regionsudvalget om sin indstilling. Indstillingen ledsages af en begrundelse, som bygger p juryens rapport. Kilder: Vejledning for kandidatbyer i forbindelse med Den Europ iske Kulturhovedstad, Europa Kommissionen 2010 rhus som Europ isk Kulturhovedstad - Handlingsplan , Aarhus Kommune, kulturforvaltningen, december 2008 Notat om regionalt engagement i Aarhus 2017, Regional Udvikling, oktober 2010 Aarhus2017 Baggrund, proces, kortl gning, Aarhus2017 sekretariatet, august