Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen. Sendt pr.

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international business, HA i international business Bacheloruddannelsen i international business, HA i international business (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Copenhagen Business Schools (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar marts 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 8. marts 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet sendte ved brev af 12. marts 2010 en revideret indstilling. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav,

2 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 18. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i international business, HA i international business Bachelor of Science (BSc) in International Business Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Engelsk på A-niveau Historie på B-niveau eller Idehistorie på B-niveau eller International økonomi på B-niveau eller samfundsfag på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau Matematik på B-niveau Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekode: 5716 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5713 AUDD 5713 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke andre steder. Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bacheloruddannelse i international business, HA-IB Copenhagen Business School Turnusakkreditering, efterår 2009

5 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for erhvervsøkonomi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for erhvervsøkonomi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i almen erhvervsøkonomi består af: Kernefaglig ekspert Professor Geir Gripsrud, Institutt for markedsføring, Handelshøyskolan BI, Oslo Aftagerrepræsentant Partner, Martin Bo Sørensen, Brinch & Partners - Executive Search/HR Management Studerende Stud.scient.pol, Anna Bager, statskundskab, Aarhus Universitet Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 5. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget Der er ikke modtaget høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 19. februar 2010 Bemærkninger 15. oktober 2009: Supplerende oplysninger om studiestrukturen og forkortelser brugt om underviserkategorier 8. december 2009: Supplerende oplysninger om STÅ-tal 14. december 2009: Supplerende oplysninger om uddannelsens titel 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i international business til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i almen erhvervsøkonomi at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Studieordningen indeholder ikke beskrivelse af fagelementernes undervisningsformer. 6

10 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 108 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 275 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 74 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil 3. In the BSc in International Business programme, students tackle analytical and problemsolving activities relating to matters of transnational nature. This involves a high level of both academic and personal skills that are enhanced through the pedagogical methods and the modes of assessment used during the course of study. Paragraph 2. Academic skills: The programme highlights the importance of students mastering the particulars of significant theories relevant to international business. Specific implications of crossnational character are at the heart of this programme. Subsequently, the programme promotes a holistic view of the organization and encourages a generalist approach to identifying, analysing, and solving international business problems. This is a vital prerequisite for making sound management decisions and a quality students graduating from the BSc programme in International Business should possess. The BSc IB Study Board has made a detailed description of the BSc IB Study Programme s qualifications profile, available at the programme s web site at Paragraph 3. Personal skills: While the academic quality of the programme is crucial, it isn t sufficient in itself. It is of equal importance that students learn to communicate clearly in the face of culturally specific interpretations. Furthermore, the programme develops students abilities to work together, hence combining unique competences and peculiar traits in order to achieve solutions of the highest quality. 8

12 Uddannelsens struktur Part One (First Year) Course ECTS GPA Weight The Company in its International and Historical Setting International Business Environment Microeconomics Intercultural Corporate Communication Macroeconomics Principles of Marketing International Economics Financial Accounting Total Weight of Part One 60 Part Two (Second and Third Year) Course ECTS GPA Weight Management Control Systems Business Research Methodology Statistics Organizational Behaviour Corporate Finance Industrial Organizational Analysis International Business Law Global Supply Chain Management Electives International Business Strategy International Business Thesis Total Weight of Part Two 120 Total for the degree 180 Dokumentationsrapporten side 12 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at der er relevante aftagerpaneler for uddannelsen, at dialogen er løbende og resultaterne af dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Det gælder særligt for det fagspecifikke advisory board. HA-IB-uddannelsen er tilknyttet advisory boards på tre niveauer. I 2002 blev der nedsat et advisory board specifikt for HA-IB-uddannelsen. På Institut for international økonomi og virksomhedsledelse, som uddannelsen er udsprunget af, er der tre centre, hvoraf to har etableret advisory boards. Endeligt har CBS et centralt advisory board nedsat af dekanen. Uddannelsens advisory board mødes to gange årligt med studienævnet. På møderne informeres medlemmerne om den seneste udvikling på uddannelsen og debatterer fremtidige ændringer. På det seneste møde har advisory boardet således forholdt sig til overordnede læringsmål for uddannelsen og den fremtidige kursussammensætning. Af mødet med ledelsen, fremgik det desuden, at medlemmerne også diskuterede, om de selv kunne bruge dimittenderne og deres færdigheder. I forhold til fagudbuddet på uddannelsen blev der blandt andet efterspurgt kurser inden for projektledelse og præsentation. Medlemmerne bidrager desuden med gæsteforelæsninger. I dokumentationsrapporten skriver universitetet, hvem der sidder i de to advisory boards for centrene på instituttet, men det fremgår ikke, hvordan disse advisory boards har bidraget til uddannelsen. På besøget fremgik det, at advisory boards på insitutniveau oftest rådgiver på forskningsområdet, og det kan være svært at inddrage medlemmerne i diskussioner om uddannelserne. Dekanens advisory board mødes 4 gange årligt og diskuterer CBS s strategiske ageren på uddannelsesområdet. Det giver ifølge CBS råd om udvikling af nye og eksisterende uddannelser i relation til arbejdsmarkedets behov (Dokumentationsrapporten side 2). Der er vedlagt to referater fra møder i Advisory Board (bilag 2), hvoraf det fremgår, at diskussionen på disse møder ikke tager udgangspunkt i de enkelte uddannelser, men at der diskuteres emner som eksempelvis forskningsbasering og et generelt fag i corporate social responsibility i bacheloruddannelserne på CBS, som kan have relevans for HA-IB. Aftagere Cand.merc. studielederen og linjekoordinatorerne er de direkte aftagere til HA, herunder HA-IB. Dog gælder der det særlige for HA-IB, at forholdsvist mange dimittender fortsætter på en kandidatuddannelse i udlandet. Dialogen med kandidatuddannelserne på CBS har været forankret i fælles studieledermøder, og i juni 2009 har CBS gennemført en spørgeskemaundersøgelse med kandidatstudielederne og spurgt til oplevelsen af HA-dimittenderne. De fleste besvarelser viste, at der ikke observeres en forskel mellem HA-dimittender og andre studerende (Dokumentationsrapporten side 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen er etableret, men at det er uklart, om den er løbende og anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. 10

14 Dimittender/alumner CBS planlægger at foretage dimittendundersøgelse og arbejder på at udarbejde et koncept for disse. Det er planen, at der skal afholdes en pilotundersøgelse i efteråret 2009 for én uddannelse (Dokumentationsrapporten, s. 4). Dimittendundersøgelserne skal foretages som en spørgeskemaundersøgelse, der sendes til personer og følges op af fokusgrupeinterviews af dimittender fra den enkelte uddannelse. Undersøgelsen skal gennemføres hvert 3. år - første gang i foråret 2010 (Bilag 3). Dimittendundersøgelsen henvender sig ikke til bacheloruddannelser, da dimittender herfra i overvejende grad læser videre på en kandidatuddannelse, men for eksempel spørgsmål til opnåede kompetencer gennem ens uddannelse omfatter det samlede uddannelsesforløb. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er en etableret dialog med dimittender/alumner, men bemærker, at det er positivt, at det iværksættes fremover, selvom det kun i mindre grad vil få indflydelse på bacheloruddannelserne. Derudover har CBS som nævnt ovenfor undersøgt cand.merc. studieleder og linjekoordinatorers oplevelse af dimittender og har tidligere haft fælles studieledermøder. På den baggrund vurderes det, at der er etableret dialog med studieledere eller andre repræsentanter for relevante kandidatuddannelser. CBS Career Center har kontakt og dialog med de studerende, inden de dimitterer. Dermed oparbejder Career Center ifølge CBS en solid viden om, hvor dimittenderne søger hen, og hvor de får job (Dokumentationsrapporten side 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er tale om en systematisk måde at få viden om dimittenderne på. Endeligt har HA-IB i 2009 forsøgt at formalisere kontakten med alumnerne ved at deltage aktivt i Copenhagen International Business Alumni Organisation (CIBA) ved at studienævnsformanden og en studenterrepræsentant fra studienævnet deltager i bestyrelsen, men på mødet med ledelsen fremgik det, at der ikke er etableret et egentligt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 2-5 Bilag 1 Referater fra Dekanens Advisory Board Bilag 2 Referat af møde i Advisory Board HA IB Bilag 3 Paradigme for koncept for dimittendundersøgelser på CBS Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse på cand.merc. 11

15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Ledighedsfrekvens for nyuddannede Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Således viser tabellen nedenfor, at over 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, og at ledigheden ligger på 0 %. Ledighedsprocenten på det samfundsvidenskabelige hovedområde er 0 %. Da uddannelsen har en international profil og mange udenlandske studerende, tager forholdsvis mange dimittender til udlandet efter endt uddannelse. De studerende gav på mødet udtryk for, at de ville fortsætte på en kandidatuddannelse, nogle dog efter en pause med erhvervsarbejde. Relevant beskæftigelse Universitetet skriver i dokumentatiosnrapporten, at der blandt nogle årgange vil være forholdsvis stor beskæftigelse, da uddannelsen er tilrettelagt med henblik på beskæftigelse frem for videreuddannelse på kandidatniveau. Nogle fortsætter direkte via deres studiejob, typisk i danske multi-nationale selskaber såsom Mærsk, og flere har formået at få beskæftigelse i konsulent-branchen, bl.a. hos selskaber som A T Kearny og McKinsey. (Dokumentationsrapporten side 3). Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side

16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Uddannelsens forskningshøjde sikres ifølge CBS ved, at ansvaret for de enkelte fag varetages af ansatte forskere ved CBS. De fagansvarlige udarbejder forslag til pensa, fagbeskrivelser og læseplaner inden for de enkelte fag. Pensumforslag, fagbeskrivelser og læseplaner behandles af studienævnet, som træffer den endelige beslutning om indholdet. Studienævnet har 6 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer ligeledes er fastansatte forskere ved CBS. Disse medlemmer repræsenterer bredt uddannelsens fagområder. (Dokumentationsrapporten side 6) Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. CBS skriver, at den fagansvarlige har ansvar for at dække den forskningsmæssige profil, og af bilag 5 fremgår sammenhængen mellem de fagansvarlige, deres instituttilknytning og underviserne og deres instituttilknytning og ansættelsesforhold. Heraf fremgår det, at alle fagansvarlige undtaget en er fastansatte forskere med relevant instituttilknytning. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Udover uddannelsens kompetenceprofil, er der fastsat fælles læringsmål, som kurserne skal leve op til. De overordnede læringsmål er - udover tilegnelsen af basal erhvervsøkonomisk teori - for uddannelsen (formuleret på engelsk) som følger: Practical Application of Theory The course must demonstrate or exemplify how theory can be used for analytical investigations of macro, meso- or microeconomic problems. Development of students practical and generic skills is included in this category Relation to a Business or an Institutional Setting The course should include descriptions and analyses of different types of companies or institutions, industries, supranational institutions, or overview of different markets. This can be done by cases, or by inviting guest speakers from the busi-ness/institutional environment Relation to International Business or Economics The international perspective must be emphasized to a substantial degree. This can be done by exemplifying or analyzing international operations by companies, or through comparative studies of markets, countries or regions. Research Based Teaching Elements of the lecturers own research should be included in curriculum. Further, invitation of academic guest speakers that relate their research to the course theme is recommended. (Dokumentationsrapporten side 7) Den praktiske anvendelse kommer til udtryk i redskabsfagene og via casebaseret gruppearbejde i andre fag. Relationen til en virksomheds- og institutionel kontekst dækkes i høj grad af uddannelsens udgangspunkt 13

17 inden for erhvervsøkonomi og via cases i undervisningen. Den internationale dimension dækkes af en række kurser med fokus på det internationale i sammenhæng med kursets emne, for eksempel International Economics. Ikke alle fagelementer knytter an til den internationale dimension, det gælder særligt de basale erhvervsøkonomiske fag. I disse fagelementer sørger underviserne dog for at perspektivere undervisningen med en international vinkel. (Dokumentationsrapporten side 7-8) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette, at uddannelsens overordnede profil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Dette opnås hovedsagelig gennem kurset Business Research Methodology og i bachelorprojektet, der skal bygge på videnskabelig metode. (Dokumentationsrapporten side 8) Sideløbende med dette arbejde, inddrages specifikke metodemæssige tilgange ved gennemgang af faget International Business Strategy. Fag som Statistics og Financial Accounting er også nyttige redskaber ved dette arbejde. En del fag kræver at de studerende opbygger cases, som også er et vigtig metodisk greb inden for feltet. (Dokumentationsrapporten side 8) Ledelsen fremhævede på mødet, at de havde diskuteret grundigt, hvor i uddannelsesforløbet Business Research Methodology skulle placeres, og de studerende gav udtryk for, at de var tilfredse med placeringen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 6-8 Bilag 5 Oversigt over fagkoordinatorer og faglærere Bilag 6 Studieordning for HA IB Supplerende oplysninger om forkortelser for undervisernes titler 14

18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens tilrettelæggere består af de 4 medlemmer af studienævnet. CBS har vedlagt CV er og publikationslister for dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne er aktive forskere inden for relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende muliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Således VIP/STUD-ratioen i 2008 på 0,13 til 7-8 studerende pr. VIP. De studerende bekræftede på mødet, at de oplevede, at det var let at have kontakt til forskerne. VIP/DVIP-ratioen Akkrediteringspanelet vurderer, at VIP/DVIP-ratioen ligger væsentligt højere på HA-IB end på det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan. For hovedområdet på landsplan var ratioen i 2006: 1,46 og i 2007: 1,41. Nedenstående tabel viser, at både hvad angår antal og årsværk ligger ratioen højt. Som det fremgår af bilag 5 har alle fag, på nær et, en aktiv forsker ved CBS som fagansvarlig. Det er den fagansvarlige og ikke underviserne, der udarbejder forslag til pensum, fagbeskrivelse og læseplan. Undervis- 15

19 ningens nærmere tilrettelæggelse aftales mellem den fagansvarlige og underviseren/underviserne enten bilateralt eller på lærermøder. I faget Financial Accounting er det en ekstern lektor, der fungerer som fagansvarlig. Dette fag udbydes dog stadig af institut for regnskab, hvilket sikrer den forskningsmæssige forankring. Faget inddrager endvidere en række videnskabelige artikler i curriculum, hvori undervisningen tager sit afsæt. (Dokumentationsrapporten side 9) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette, at det er forskningsdækning på de fagelementer, der ikke varetages af aktive forskere. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 8-9 Bilag 5 Oversigt over fagkoordinatorer og faglærere Bilag 7 CV og publikationslister for studienævnet 16

20 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet. CBS betegner sin organisation som en matrix mellem forskningsmiljøer og uddannelser. De enkelte uddannelser har en bredere faglig profil end det enkelte institut og trækker ofte på undervisning fra 3-5 institutter. Det indebærer, at de faglige miljøer ikke har direkte ansvar for hele uddannelser. Forskningsmiljøerne på institutter og centre er koblet til uddannelserne gennem dels repræsentation i studienævn og dels gennem studienævnets delegering af ansvar for uddannelsens delelementer og undervisningsforløb til de involverede institutter. Det er instituttets ansvar at finde faglige og pædagogisk kompetente undervisere, herunder fagansvarlige til de undervisningsforløb, som uddannelserne har delegeret til det pågældende institut. (Dokumentationsrapporten side 10). CBS definerer, at følgende institutter leverer undervisning til uddannelsen: Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT) Økonomisk Institut (ECON) Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) Uddrag af Tabel 4: Antal publikationer på Institutterne Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, Økonomisk Institut, og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. opgjort for perioden (Dokumentationsrapporten side 10-11) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet baseret på forskningsindikatorerne. 17

21 Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. CBS har med en oversigt vist Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, Økonomisk Institut og Institut for Ledelse, Politik og Filosofis internationale samarbejde ved følgende indikatorer: Medlemskaber af editorial boards Værtskaber for internationale konferencer CBS forskere på ophold i udlandet i mere end 1 måned Udenlandske gæsteforskere på ophold på CBS Oversigten viser, at alle tre institutter i et vist omfang indgår i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapportenen side

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet opdeler fagelementerne på uddannelsen i tre områder: a) economics, b) business economics og c) ancillary courses. (Dokumentationsrapporten side 13). En anden måde at opdele fagene på er at betragte virksomheden som et hierarki, hvor nogle discipliner vedrører den overordnede strategiske plan, mens andre discipliner vedrører de underordnede funktioner. (Dokumentationsrapporten side 13) Dertil kommer redskabsfagene. Den rækkefølge hvormed fagene præsenteres for de studerende danner grundlag for studiets sammenhæng på tværs af quarters, og fortløbende mellem quarters. (Dokumentationsrapporten side 14) CBS beskriver i dokumentationsrapporten, hvordan de enkelte fagelementer dels hænger sammen indbyrdes, dels bygger videre på hinanden. Fagelementerne på første år er introducerende, basale kurser inden for de ovennævnte områder, mens fagelementerne på andet år dels bygger videre på disse kurser, dels er redskabskurser. Kurset International Business Strategy, der er placeret sidst i uddannelsen, fungerer som en opsamling på den teori og metode, der tidligere er gennemgået og danner forbindelse til bachelorprojektet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på første og andet semester er tilpasset adgangskravene. Da uddannelsen udbydes på engelsk, er adgangskravet i engelsk A-niveau eller tilsvarende (hvor det er B-niveau for tilsvarende uddannelser udbudt på dansk). Kurserne i de økonomiske fag og regnskab på første år kræver matematik på højt niveau, og på møderne på universitetet fremgik det, at de studerende får tilbudt et brush up-kursus i matematik i starten af uddannelsen for at udligne eventuelle forskelle i matematiske forudsætninger. Ca. 90 % af de studerende deltager på kurset. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS har redegjort for, at der er sammenhæng i uddannelsen fra første til sidste semester, og at universitetet har sandsynliggjort, at der er en sammenhæng mellem de enkelte fagelementer på de enkelte år. En del kurser bygger videre på hinanden, og kurset International Business Strategy og bachelorprojektet virker som nævnt ovenfor som en opsamling på hele uddannelsen. Universitetet har redegjort for, hvilke kurser de studerende følger på de enkelte quarters. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ved placeringen af de enkelte kurser er taget hensyn til en spredning af redskabsfag, progression samt parathed til emnet. For eksempel er faget Business Research Methodology placeret midtvejs i uddannelsen, da den videnskabsteoretiske tilgang bygger videre på både en basal erhvervs-økonomisk og erhvervshistorisk forståelse (tilegnet via fag som The Company in its International and Historial Setting samt Microeconomics ), hvorved de studerende har haft tid til at absorbere denne viden før den perspektiveres i det videnskabsteoretiske paradigme. Endvidere peger metodedelen frem mod det afsluttende arbejde med bachelorafhandlingen. (Dokumentationsrapporten side 14) Mødet med de studerende bekræftede denne opfattelse; de syntes generelt, at der er sammenhæng mellem de enkelte kurser og var tilfredse med quarterstrukturen, der giver korte intensive forløb. Endeligt syntes de, at uddannelsen har en bredde, der giver gode forudsætninger for at specialisere sig på kandidatuddannelsen. 19

23 Frafald Akkrediteringspanelet vurderer, at den samlede frafaldsprocent og frafaldet på uddannelsens første år ligger under gennemsnittet på såvel CBS som på det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan. Nedenstående tabel viser frafaldet i perioden Ledelsen angiver, at quarterstrukturen og det høje adgangsgivende gennemsnit medvirker til det lave frafald. Derudover har uddannelsen arbejdet meget med introforløbet, der er mulighed for særligt tilrettelagte studieforløb, hvis en studerende kommer bagud, og der er mange vejledningstimer til bachelorprojektet. Endeligt arbejder uddannelsen med mentorer for at styrke en studiekultur, hvor eksamener tages til tiden. (Dokumentationsrapporten side 16). Frafald for HA-IB i perioden (Dokumentationsrapporten side 15) Studieprogression Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes studieprogression i 2006, 2007 og 2008 ligger over niveauet for den gennemsnitlige studieprogression på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Landsgennemsnittet for det samfundsvidenskabelige hovedområde var i 2006: 0,69; i 2007: 0,70 og i 2008: 0,67 HA IB 2006 Egne studerende Enkeltfagsstuderende Total Optjente STÅ Ress. Udl. Stud Ratio 0,82 0,38 0,67 HA IB 2007 Egne studerende Enkeltfagsstuderende Total Optjente STÅ Ress. Udl. Stud Ratio 0,80 0,37 0,65 HA IB 2008 Egne studerende Enkeltfagsstuderende Total Optjente STÅ 189,6 47,4 237 Ress. Udl. Stud Ratio 0,78 0,17 0,46 Supplerende oplysninger 8. december 2009 (egen fremhævning) 20

24 Inddragelse af praksis Akkrediteringpanelet vurderer, at uddannelsen inddrager praksis, hvilket understøttes af de fire læringsmål for HA-IB. Inddragelse af praksis sker dels via hovedsageligt via deltidslærere og gæsteforelæsere fra erhvervslivet og inddragelse af cases i undervisningen.en del af undervisningen på HA-IB er baseret på casestudies, og en i en del undervisning benyttes case competition med deltagelse fra erhvervslivet. Endeligt inddrager flertallet af de studerende praksis i deres bachelorprojekt. De studerende bekræftede på mødet, at de oplever, at underviseren er gode til at inddrage praksis i undervisningen. Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i sig selv er international og dermed giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Tidligere var op mod 50 % af de studerende udenlandske, men efter indførelsen af egenbetaling for studerende uden for EU, er andelen faldet til ca. 1/3. Derudover tager ca. 15 % af de studerende på studieophold i udlandet. Endeligt er HA-IB tilknyttet Global Learning Opportunities in Business Education (GLOBE), der er et samarbejde mellem CBS, Chinese University of Hong Kong og Chapel Hill, North Carolina. 15 studerende fra hvert universitet danner en klasse og studerer et semester ved hvert universitet. De studerende gav på mødet udtryk for, at uddannelsen har et meget internationalt miljø, og at størstedelen af de studerende på femte semester enten er på GLOBE-programmet eller på anden udveksling i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side Bilag 6: Studieordning for HA IB Supplerende oplysninger om STÅ-tal 21

25 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. CBS redegør for, at der på uddannelsen anvendes følgende undervisningsformer: Forelæsninger Klassediskussioner Studenterpræsentationer Casestudier Case competitions Øvelser Projekter der løses via gruppearbejder Læseinstruks til curriculum samt Gæsteforelæsninger Klassediskussioner og studenterpræsentationer træner de studerendes kommunikative evner. Casestudier hjælper de studerende til at relatere kompleks teori til den reelle virkelighed. Øvelser og projekter fordrer den praktiske anvendelse af teori. Via CBS s intranet får de studerende instrukser og hjælpespørgsmål til de tekster der skal forberedes før lektionen. Endvidere perspektiveres undervisning via gæsteforelæsere fra den akademiske verden, eller fra virksomheder. (Dokumentationsrapporten side 19). De studerende gav på mødet udtryk for, at de fandt valget af forelæsninger, øvelser og inddragelse af praksis relevant i forhold til de kompetencer, de skal opnå. Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer udprøver og understøtter de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet har i en tabel vist, hvilke undervisninges- og prøveformer, der knytter sig til de enkelte fagelementer. De valgte prøveformer understøtter kompetenceprofilen på følgende måde: Det basale kendskab til det enkelte fags disciplin og begreber sikres typisk gennem 4 timers skriftlige eksaminer, som enten sigter mod genkaldelse af begreber (lukket bog) eller anvendelse af disse (åben bog). Sidstnævnte, samt projekteksaminer sikrer udprøvning i den praktiske anvendelse, samt relation til virksomhed eller institution. Det internationale aspekt sikres primært via udformning af eksamensspørgsmål. Det internationale aspekt er også et krav ved udformning af problemformulering ved det afsluttende bachelorprojekt. Det forskningsbaserede aspekt sikres ved udprøvning af Business Research Methodology samt i den afsluttende bachelorafhandling. (Dokumentationsrapporten side 20). De studerende var generelt tilfredse med eksamensformerne, men havde i nogle tilfælde oplevet, at der ikke var sammenhæng mellem undervisning og eksamensform. For eksempel var der 4 timers skriftlig eksamen i et kursus, hvor undervisningen i høj grad var baseret på cases. De efterlyste også flere mundtlige eksaminer. Undervisernes pædagogiske kompetencer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en strategi og en konkret praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. CBS har på institutionsniveau CBS Learning Lab, der afholder obligatoriske kurser for alle nye undervisere og en obligatorisk pædagogisk adjunktuddannelse. Desuden udbyder Learning Lab åbne kurser til undervisere og faggrupper (Dokumentationsrapporten side 21). I bilag 9 vedlægges Pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling ved CBS. Bilag 10 om CBS kvalitetsmodel indeholder en be- 22

26 skrivelse af VIP-uddannelser inden for pædagogik, didaktik, undervisnings- og uddannelsesledelse og for kompetenceudvikling af DVIP (Bilag 10 side 39ff). På institutniveau er pædagogisk kompetenceudvikling et tema på de årlige MUS-samtaler. Med den nye evalueringsmodel vil institutlederen få tilsendt evalueringsresultater (Dokumentationsrapporten side 21). Ifølge CBS deltog VIP erne på CBS i 5684 kursustimer om efteruddannelse sidste år, men det fremgår ikke af dokumentatiosnrapporten, hvor mange timer, underviserne på HA-IB har brugt. På uddannelsesniveau er der løbende studenterevalueringer af alle fag. Studienævnsbehandlingen vedrører både undervisningskompetencer, pensum, sværhedsgrad og sammenhæng. (Dokumentationsrapporten side 21). Behandlingen i studienævnet kan føre til kontakt til den fagansvarlige eller institutleder om mulighederne for forbedring af undervisningen. Derudover afholdes der årligt på uddannelsen to lærermøder, hvor problemstillinger i forhold til uddannelsen og undervisningen diskuteres. (Dokumentationsrapporten side 21) De studerende gav på mødet udtryk for, at undervisernes pædagogiske evner er svingende, men at der bliver gjort noget, hvis underviserne får dårlige evalueringer flere gange i træk. Fysiske forhold Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. CBS faciliteter er fælles for alle CBS studerende. De fysiske forhold er generelt gode, og uddannelsen kræver ikke særligt teknisk udstyr, der ikke er dækket ind af CBS s faciliteter. (Dokumentationsrapporten side 22) Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side Bilag 9: Pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling ved CBS Bilag 10: CBS kvalitetspolitik 23

27 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse CBS har vedlagt et udkast til en ny kvalitetsmodel. CBS kvalitetsmodel består af 4 delstrategier, og for hvert underpunkt er der beskrevet hvorfor det gøres, hvordan det gøres, hvem der indgår, og hvordan det anvendes. De 4 delstrategier indeholder følgende elementer: Kvalitetssikringsstrategi: Kvalitetssikring af studerende, kvalitetssikring i forhold til eksamen, sikring af administrative procedurer, akkreditering, plagiarisme, ankesager og studieordninger. Videndelingstrategi: Kommunikationsstruktur, Business Intelligence, studieledelseshåndbog og benchmarking. Evalueringsstrategi: Dialog med studerende, dialog med aftagere og dialog med dimittender. Læringsstrategi: VIP uddannelse, DVIP-uddannelse og uddannelse for administrative medarbejdere. (Bilag 10) HA-IB-uddannelsens anvendelse af kvalitetssikringssystemet består af: Studienævnet drøfter fagplaner og evaluerer dem årligt. Studieleder diskuterer udviklingen af de enkelte fagelementer med de fagansvarlige. Evaluering af de enkelte fagelementer, hvor studienævnet kan tildele faget ekstra timer til fagudvikling, hvis nødvendigt. Årlig studielederberetning, der danner udgangspunkt for et evalueringsmøde mellem studieleder og uddannelsesdekan. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen anvender kvalitetssikringssystemet i forhold til uddannelsen, og at der er en klar ansvarsfordeling og klare procedurer for kvalitetssikringen af uddannelsen. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at de studerende oplevede, at udenlandske undervisere ikke blev introduceret ordentligt til CBS og det danske uddannelsessystem, idet flere havde oplevet problemer, der skyldtes, at de udenlandske undervisere ikke var inde i CBS uddannelsesregler, karakterskalaen mm. Studenterevalueringer Ifølge kvalitetsmodellens afsnit om evalueringsstrategi evalueres alle undervisningsforløb undervisere der har undervist mere end 2 gange på samme forløb alle studieår og en slutevaluering ved uddannelsens afslutning. Der evalueres som minimum med standardspørgeskema i forhold til undervisningsforløb og studieår (Bilag 10 side 29). 24

28 Studienævnet modtager og drøfter alle evalueringsresultater og studielederen har ansvaret for at iværksætte nødvendige tiltag på baggrund heraf. Studenterevalueringerne anvendes til at identificere udviklingspotentialer i undervisningen/uddannelsen. Evalueringsresultaterne sendes til de fag/kursusansvarlige og undervisere samt den personaleansvarlige institutleder eller centerleder. Ved årets afslutning modtager uddannelsesdekanen rapporter med studieårsevalueringerne (Bilag 10 side 29). Af mødet med underviserne fremgik det, at i forhold til brug af øvelsesundervisere, er de ansvarlige undervisere opmærksomme på, om kvalitet og niveau er godt nok. For eksempel var nogle undervisere gået bort fra at bruge studenterundervisere til øvelseshold, da de fik dårlige evalueringer. De studerende gav da også på mødet udtryk for, at de oplevede, at der blev fulgt op på evalueringerne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side Bilag 10: CBS kvalitetspolitik 25

29 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Uddannelsens titel/navn er Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA og dækkes af uddannelsens kompetencebeskrivelse og de overordnede læringsmål: Practical Application of Theory, Relation to a Business or an Institutional Setting, Relation to International Business or Economics og Research Based Teaching. Niveau BSc IB er en bacheloruddannelse og skal leve op til følgende tre niveaukrav: Viden: de studerende skal have viden om, og kunne forstå og reflektere over teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder eller professioner. På BSc IB præsenteres de studerende ( ) for en bred vifte af erhvervsøkonomiske fagdiscipliner, og fag som direkte knytter sig til fagfeltet: International Business. ( ) Udprøvning understøtter endvidere de studerendes kompetencer inden for kendskab, forståelse og refleksion over fagområderne. Færdigheder: De studerende skal beherske metoder, færdigheder og redskaber, og de skal kunne analysere og formidle. ( ) de studerende [tilbydes] både rene metodefag Statistics ( ) samt fag der knytter sig til diverse funktioner i en virksomhed ( ). I alle fag gælder det at de studerende tilegner sig metoder hvorved teori anvendes i praksis. ( ). Formidling sikres ved prøveformen mundtligt forsvar af skriftligt gruppeprojekt ( ). Kompetencer: de studerende skal kunne håndtere komplekse situationer, indgå i samarbejde og organisere egen videre læring. ( ) BSC IB tilbyder via studieordningen en struktur hvori læring finder sted, men ansvaret for selve læringen, og læringsstrategien er de studerendes, som derfor skal kunne håndtere komplekse situationer ( ). (Dokumentationsrapporten side 23) På mødet med ledelsen og de studerende fremgik, at begge parter oplevede, at der er et højt niveau på uddannelsen, hvilket ledelsen forklarer med, at de studerende er meget motiverede og har skabt en kultur, hvor et højt niveau værdsættes. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil er mangelfuld i forhold til at beskrive de faglige og erhvervsrelevante kompetencer, de studerende har opnået efter endt uddannelse, men uddannelsen lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, og at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). 26

30 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side Bilag 6: Studieordning for HA IB 27