Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed"

Transkript

1 Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

2 Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC og hvordan det implementeres i produktionsvirksomheder. Rapportens problemformulering lyder: Hvordan opbygges et ABC-system i en produktionsvirksomhed?. Denne problemformulering besvares dels ved en teoretisk gennemgang og dels ved praktiske eksempler, som er baseret på teorien. Rapporten beskriver ABC på baggrund af full costing. Derfor indledes rapporten med et teoriafsnit, der kort beskriver de to interne regnskabssystemer. Rapporten beskriver sammenhængen, samt en beskrivelse af en række centrale begreber og formålet med ABC. Der tages udgangspunkt i en skelnen mellem indirekte og direkte omkostninger, og hvordan ABC kan fungere som et redskab til økonomistyring i en virksomhed. Rapporten behandler, hvorledes ABC er en økonomistyringsmodel, sidestillet med fx dækningsbidrags- og standardomkostningsmetoden, og at ABC forefindes i både produktions- og servicevirksomheder, men at ABC oftest er mest anvendeligt i servicevirksomheder. Slutteligt i teoriafsnittet behandles udviklingen af et ABC-system, hvor det i denne rapport er beskrevet på baggrund af en syvpunktsanalyse, opstillet af Nikolaj Bukh. Der nævnes også en firepunkts-analyse, beskrevet af Colin Drury, som er et alternativ til syvpunkts-analysen. I analysen anvendes en fiktiv virksomhed til at eksemplificere og forklare, hvordan opbygningen af et ABC-system faktisk opbygges i en produktionsvirksomhed. Dette sker naturligvis i overensstemmelse med Nikolaj Bukhs syvpunkts-analyse. Til dette tilføjes, at syvpunkts-analysen blot er en slags opskrift på et ABC-system, som skal skræddersyes til den enkelte virksomhed, og altså ikke en standardiseret skabelon, som uden videre kan påføres en hvilken som helst virksomhed. Til analyseafsnittet er tilknyttet et kritik-afsnit, som behandler en række håndgribelige problemstillinger, som en virksomhed bør overveje før indførslen: Bl.a. virksomhedens størrelse (rentabiliteten er ofte for lille i forhold til omkostningerne ved indførslen) og produktsammensætningen (i en virksomhed med en relativt udifferentieret produktrække, er ABC ikke så anvendeligt).

3 HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Økonomistyring Projektets tidsramme: Titelblad Projektets titel: Opbygning af et ABC-system i en produktionsvirksomhed Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Maria C. Friis Gruppens medlemmer: Jakob Skipper Nielsen Thomas Mølgaard Lars Lundgaard Nielsen Steen Hedegaard Larsen Troels Hedegaard Dissing

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMSTILLING REDEGØRELSE FOR PROBLEMSTILLING METODE PROJEKTDESIGN Beskrivelse af projektdesign AFGRÆNSNING TIDSPLAN OG MILESTONES Milestones TEORI INDLEDNING FULL COSTING ACTIVITY BASED COSTING ABC Formål med ABC Brugen af ABC Udvikling af et ABC-system SAMMENFATNING ANALYSE OPBYGNING AF ABC SYSTEM Identifikation af aktiviteter Klassificering af aktiviteterne Konstruktion af aktivitetscentre Identifikation af ressourcer Henføring af ressourceomkostninger til aktiviteter Identifikation af omkostningsobjekter Sammenkædning af omkostninger og omkostningsobjekter SAMMENFATNING KRITIK AF ABC-SYSTEMET KONKLUSION LITTERATURLISTE... 17

5 1 Indledning Denne rapport omhandler Activity Based Costing, hvor vi vil give en beskrivelse af, hvad det er, og hvordan man implementerer det. Dette gør vi ud fra teori omhandlende Activity Based Costing og anvendelse af teoretiske eksempler i analysen. 2 Problemstilling Det overordnede tema for denne seminarperiode er økonomistyring. Vi har mere uddybende valgt en problemformulering, der lyder: Hvordan opbygges et ABC-system i en produktionsvirksomhed? Vi definerer ABC som Activity Based Costing og en produktionsvirksomhed, som en virksomhed der producerer sine egne produkter for at sælge dem 1. Grunden til at vi har valgt netop denne problemstilling er, at effektivisering og rigtig fordeling af omkostningerne på produkter og produktionsfaser kan være vigtige. I de tilfælde optimering er nødvendig fx hvis der er stort salg, men virksomheden alligevel kører med underskud, eller hvis en virksomhed har mange indirekte omkostninger. I disse tilfælde kan et ABC-system være med til at effektivisere, så virksomhedens resultat forbedres. 2.1 Redegørelse for problemstilling Rent basalt handler Activity Based Costing (ABC) om at definere meget nøje, hvilke dele (aktiviteter) i produktionen der har hvilke omkostninger. Det ovenstående eksempel med en virksomhed, som har et stort salg men stadig underskud, er et godt eksempel: Man kunne forestille sig, at en virksomhed udbyder flere produkter. Produkter der er blevet produceret i lang tid, vil med tiden blive mindre lønsomme, hvis virksomheden ikke er opmærksom på dette, vil der blive brugt produktionsressourcer på et ikke lønsomt produkt. ABC kan ved hjælp af detaljerede regnskaber identificere disse produkter, og i hvilke faser af produktionen de store omkostninger er. Et ABC-system er med andre ord et internt regnskabssystem, der skal være med til at afdække virksomhedens omkostninger, for herigennem at gøre virksomhedens produktion så lønsom som muligt. 3 Metode Vi har tænkt os at anvende en deduktiv metode, dvs. gå fra teori til praksis. At indføre et ABCsystem skal først og fremmest være baseret på et rationelt beslutningsgrundlag. Som det fremgår af vores Kritik af ABC-systemet afsnit, er ABC ikke brugbart for enhver virksomhed. Gennem vores kritik forsøger vi at forholde os objektive, ved ikke at favorisere eksempelvis ét regnskabssystem frem for et andet. 1 Knud Erik Bang m.fl. Erhvervsøkonomi Niveau B 1. del s. 14 1

6 3.1 Projektdesign Figur 1 Projektdesign Indledning Problemformulering Metode Præsentation til teori Full costing ABC Formål med ABC Andendelse Udvikling Analyse: Brug af/indføring af ABC Kritik Konklusion Beskrivelse af projektdesign Projektdesignet tager udgangspunkt i, hvordan dette projekt er opbygget. Indtil nu har vi beskæftiget os med den indledende del. Herefter kommer vi ind på det egentlige emne. Først præsenteres den teoretiske viden, som vi i resten af rapporten vil tage udgangspunkt i. Her vil vi bl.a. se på, hvad ABC er, dets formål og hvorledes det ud fra teorien kan implementeres i en virksomhed. Efter dette vil der komme en analyse af implementeringen i en produktionsvirksomhed, hvor vi ved hjælp af et tænkt eksempel vil give et indblik i den faktiske indførelse. Dette vil blive efterfulgt af et afsnit med kritik af systemet, som er taget med for at få en mere objektiv tilgang til projektet. Afslutningsvis har vi en konklusion. 3.2 Afgrænsning Vi arbejder med en praktisk problemstilling, og som vi senere vil vise i rapporten er indførelse af ABC et omfattende fænomen, idet der ikke nogen overordnet skabelon det er en proces, som skræddersyes til hver enkelt virksomhed. Derfor afgrænser vi denne rapport til at omhandle de overordnede temaer for ABC og implementering på højt beslutningsniveau. 2

7 3.3 Tidsplan og milestones Gruppen har i dette projekt valgt at have en tidsplan, som tillader en tidlig færdiggørelse af rapporten. Vi planlægger fra starten, at være færdige med rapportskrivningen den 20/11. De nedenstående milestones i projektet viser, hvordan arbejdet er planlagt på tidsbasis: Milestones 14/10: Første samling i gruppen og fordeling af første opgaver. 26/10: Endelig valg af problemformulering. 18/11: Klargøring af projekt til skrivning af konklusion m.m. 20/11: Projekt færdigskrevet. 4 Teori 4.1 Indledning Activity Based Costing er en metode, som i højere grad er begyndt at supplere eller erstatte de traditionelle regnskabssystemer. Metoden blev introduceret i 1988 i bogen How Cost Accounting Distorts Product Costs af Cooper og Kaplan 2. Vi vil i denne teori-del gå i dybden med teorien bag activity-based costing, men først en redegørelse for full costing, som danner grundlag for Activity Based Costing. 4.2 Full costing Full costing er en regnskabsmetode, hvor alle ressourcer/omkostninger til produktion af et bestemt produkt medregnes 3. Metode viser noget om de samlede omkostninger, som er forbundet med produktet, hvilket blandt andet kan bruges til prisfastsætte. Virksomheden kan tage de samlede omkostninger og tillægge den ønskede avance, hvorefter salgsprisen kan bestemmes. Når man taler om full costing, er der direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger er de omkostninger, som kan tilegnes det enkelte produkt. De indirekte omkostninger er de omkostninger, som er mere overordnede, de kan altså ikke direkte tilegnes et bestemt produkt. Indirekte omkostninger kan fx opstå ved produktion af flere produkter på samme maskine, idet maskinens omkostninger derved fordeles på produkterne 4. Når man så laver en full cost analyse, skal man tage højde for både de direkte, men også de indirekte omkostninger. De indirekte omkostninger deles ud på de enkelte produkter med eventuelt en beregnet procentsats. Man kan også se på full costing udfra variable- og kapacitetsomkostninger, som sammenlagt giver de totale omkostninger. Disse omkostninger kan også bruges som full cost, hvis fx der kun produceres et enkelt produkt. 2 Bukh, Per Nikolaj D. Activity Based Costing s. 2 3 Atrill, Peter & McLaney, Eddie Accounting and Fianance for Non-Specialists. 4 th edition, 2004, s Atrill, Peter & McLaney, Eddie Accounting and Fianance for Non-Specialists. 4 th edition, 2004, s

8 Figur 2 Fordeling af omkostninger, til et aktivitetsobjekt (traditionel metode) Indirekte omkostninger Fordelingsnøgle Fordelingsgrundlag Ressourse Direkte enhedsomkostninger Aktivitets objekt Kilde: Aktivitetsbasert Kalkulasjon, Trond Bjørnenak, side 25 Ovenstående figur viser, hvorledes full-cost metoden fungerer. Ressourcerne bliver fordelt til det produkt, som de bruges til, det er de direkte omkostninger. De indirekte omkostninger der er forbundet med produktet, skal igennem et fordelingscenter, hvor de efter en på forhånd udregnet fordelingsnøgle bliver fordelt ud på produktet. Til sidst i figuren er der aktivitetsobjektet, hvor alle omkostningerne er medregnet. 4.3 Activity Based Costing Activity Based Costing er et alternativ til full costing 5, hvilket også er grunden til, at vi har taget full costing med her i rapporten. I Activity Based Costing behandles de direkte omkostninger på samme måde, forskellen ligger i de indirekte omkostninger. Full costing lægger de indirekte omkostninger til hele produktet, hvorimod Activity Based Costing tillægger omkostningen til et aktivitetscenter ABC ABC er et system til, at måle omkostninger i forhold til de enkelte aktiviteter, produkter og kunder. ABC benyttes specielt af virksomheder, som har mange aktiviteter i produktionen, mange produkter og/eller mange kunder. ABC kan knytte omkostninger og ressourceforbrug til et bestemt produkt i de enkelte faser, fx produktdesign, udvikling, produktion, markedsføring, salg, distributionskanal og service af produktet. ABC giver et overblik over produkternes totale omkostninger, hvilket giver virksomheden bedre mulighed for at fastsætte den optimale salgspris for de forskellige produkter Atrill, Peter & McLaney, Eddie Accounting and Fianance for Non-Specialists. 4 th edition, 2004, s Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, s Vanderlinden, Steve, Costing: How accurate is it?, CIRAS 4

9 Der er nogle centrale begreber knyttet til ABC 8 9 : Aktivitet det er en handling, som medfører et træk på ressourcen i virksomheden. Det kan fx være indkøb af varer. o Aktivitetscentre aktiviteterne kan deles ind i aktivitetscentre, som ofte er nogle af virksomhedens centrale forretningsområder. Det kan fx være salg af en bestemt vare, hvorunder der fx kan være indkøb, varemodtagelse og salg. Fordelingsnøgler disse kan bestemmes enten ved direkte måling, survey, arbitrær fordeling eller estimeret. o Aktivitetsdriver den viser, hvor meget aktiviteten trækker på aktivitetscentret o Cost driver den viser, hvor meget omkostningsobjektet trækker på aktiviteten. Cost pool når produktet føres igennem processen, tillægges det nogle værdier af ressourcen, som tilfører produktet værdi. Cost objekt der hvor omkostningerne skal fordeles til, det kan fx være produkt og produktionsserie Når alle omkostninger der er forbundet med en aktivitet er opgjort, kan man udregne omkostningerne udfra følgende formler: Enkeltvare-produktioner Totale omkostninger / producerede enheder 10 Flervare-produktioner Produktionsserieomkostninger (direkte + indirekte) / enheder i produktionsserien Formål med ABC De ressourcer der ikke varierer med produktionen, eks. løn og lokaleomkostninger er ikke variable, og det er disse indirekte omkostninger, man vha. et ABC-system kan fordele gennem ovenstående drivere, fordelingsnøgler osv. 12. Når man ser på fordelingen af kapacitetsomkostningerne, taler man om en skævvridning, og en sådan skævvridning kan eksemplificeres ved en fejlkalkuleret fordelingsnøgle af de sambestemte omkostninger 13. ABC har i denne forbindelse til formål at være model for et regnskab, som tilbyder et mere detaljeret indblik i virksomhedens omkostninger. Et indblik der skal danne et fornuftigt beslutningsgrundlag, der kan styrke virksomhedens eksistens Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, s Drury, Colin, Management Accounting for Business Decision; 2nd edition, s Drury, Colin, Management Accounting for Business Decision; 2nd edition, s Drury, Colin, Management Accounting for Business Decision; 2nd edition, s Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, s Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, s

10 Et veludviklet ABC-system vil efter implementeringen præstere et forbedret ledelsesbeslutningsgrundlag pga. det forbedrede regnskabssystem, naturligvis forudsat den føromtalte reaktion på modellen. Prissætningen kan blive påvirket af implementeringen, idet et ABC-system klarlægger de specifikke omkostninger der er knyttet til de forskellige produkter, og dermed redegør for en evt. prisjustering af fx urentable produkter. Aktiviteterne kan også søges ændret ved en effektivisering af de handlinger, der udføres i produktionen, ligesom rentabiliteten ved udnyttelse af ledig kapacitet kan klarlægges 15. ABC kan: Vise, hvorledes organisationen anvender sine finansielle ressourcer og sine medarbejderressourcer, så forkert ressourceallokering undgås. Give mere præcis information om omkostninger og lønsomhed tilknyttet virksomhedens produkter, service og kunder. Foreslå metoder til at forbedre virksomhedens processer, så tingene gøres rigtigt, og de rigtige ting bliver gjort 16. Se hvilke produkter der er mest lønsomme, så virksomheden kan vælge imellem disse Brugen af ABC I Danmark har dækningsbidragsmetoden og standardomkostningsregnskabet traditionelt vis været mere benyttet, hvorimod full-costing og ABC har været mere benyttet i USA 18. Dækningsbidragsmetoden og standardregnskabet kigger på de samlede omkostninger. Man kigger på de samlede kapacitetsomkostninger og de variable omkostninger, hvorefter dækningsbidraget kan udregnes. Der lægges ikke vægt på aktiviteterne, som det er tilfældet med ABC. Produktionsvirksomheder kan benytte ABC til, at analysere de forskellige produktionsprocesser eller aktiviteter, hermed kan virksomheden blandt andet analysere, om der er en produktionsproces, som er mindre lønsom end andre. Et ABC-system har også anvendelse i andre typer af virksomheder, handelsvirksomheder, servicevirksomheder og også i den offentlige sektor er man begyndt at anvende ABC-systemer 19. Man kunne godt have den antagelse, at ABC benyttes mest af produktionsvirksomheder, idet der er flere konkrete og synlige produktionsfaser, som kan analyseres. Dette er dog ikke tilfældet, faktisk 15 Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, s Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, s Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, 1996, s Børsens Ledelseshåndbøger ABC i praksis 6

11 benyttes ABC mest af servicevirksomheder 20. Dette skyldes, at disse virksomheder har flere indirekte omkostninger end direkte omkostninger, hvilket gør ABC attraktivt Udvikling af et ABC-system Når en virksomhed ønsker at udvikle et ABC-system, så skal systemet tilpasses den enkelte virksomhed, der er dog en standardiseret proces, som kan hjælpe virksomheden med at implementere ABC, herefter vil løbende opdateringer af systemet være nødvendige. Identifikation af aktiviteter o I de fleste virksomheder findes der rigtig mange aktiviteter, men normalt vil man under opbygning af et ABC-system begrænse antallet og inddele dem i relevante grupper. Klassificering af aktiviteter o Her kan man med fordel anvende den Hierarkiske ABC-model, hvor man opdeler aktiviteter i enhedsafhængige aktiviteter, serieaktiviteter, produktbevarende aktiviteter, virksomhedsbevarende aktiviteter, se nedenstående figur. Figur 3 Den hierarkiske ABC model Viksomhedsbevarende aktiviteter Virksomhedsledelse Bygningsvedligholdelse Forsikring Produktomkostninger Produktbevarende aktiviteter Produkt specifikationer Maskinændrede specifikationer Produktforbedring Serie aktiviteter Indkøbsordrer Materiale bevægelser Indkøbsordrer Kontrol Pris Enhendsbestemte aktiviteter Direkte arbejde Materialer Maskintimer Energi Kilde: Bukh, Per Nikolaj D., Activity Based Costing, s. 11 Konstruktion af aktivitetscentre 20 Atrill, Peter & McLaney, Eddie Accounting and Fianance for Non-Specialists. 4 th edition, 2004, s Atrill, Peter & McLaney, Eddie Accounting and Fianance for Non-Specialists. 4 th edition, 2004, s

12 o Her simplificerer man modellen, ved at samle de aktiviteter der danner en proces til et aktivitetscenter. Identifikation af ressourcer o Man ser her på, hvilke ressourcer virksomheden har til rådighed. Virksomheden vil som regel benytte eksisterende optællinger til at fastslå disse. Henføring af ressourceomkostninger til aktiviteter o Der er 3 måder at gøre dette på. Man kan foretage en direkte måling af det faktiske ressourceforbrug 22, dette kan dog være umuligt eller meget dyrt, derfor kan det i nogle tilfælde være, at man estimerer dette, hvilket kan gøres forholdsvist præcist, hvis man forinden laver interviews og/eller stikprøve målinger. Den sidste mulighed er at lave en arbitrær fordeling, som er en beregning. Identifikation af omkostningsobjekter o Generelt er der her tale om produkter, der kan dog også være tale om andet. Det er meget vigtigt for virksomheden at få identificeret alle de omkostningsobjekter, virksomheden har, hvis ABC-systemet skal være brugbart. Sammenkædning af omkostninger og omkostningsobjekter o Her bliver omkostningerne og omkostningsobjekterne koblet sammen, hvilket giver de samlede omkostninger for fx et produkt Sammenfatning Vi har her i teori delen redegjort for både full costing og Activity Based Costing. Begge metoder kigger på et produkts samlede omkostninger. Forskellen ligger dog i måden, at de indirekte omkostninger fordeles, hvor full costing ser på de samlede omkostninger, og ABC deler det op i de forskellige aktivitetscentre. ABC er et redskab, som kan anvendes til at analysere et produkt og produktionsprocessen, derfor benyttes det i dag også af flere virksomheder. 5 Analyse 5.1 Opbygning af ABC system Vi vil her vise, hvordan man opbyger et ABC-system i en produktionsvirksomhed ved at gennemgå de 7 punkter, som er ridset kort op i teori afsnittet. Der er mange måder at gøre det på, Drury nævner, at der er 4 punkter 24. Metoderne kommer frem til det samme resultat nemlig et ABC-system, men fremgangsmåderne er forskellige. Vi har valgt at anvende Bukhs 7 punkts analyse 25, idet vi fandt den mest uddybende og passende til dette projekt. 22 Både direkte og indirekte omkostninger 23 Bukh, Per Nikolaj, Activity Based Costing, 1996, s Drury, Colin, Management Accounting for Business Decisions: 2nd edition, Thomson Learning, 2001, s Jf. teoriafsnit s. 8 og 9 8

13 Vi ønsker at anvende en fiktiv virksomhed for bedre at kunne illustrere, hvad de enkelte punkter i analysen dækker over. Virksomheden kan ses grafisk nedenfor. Denne virksomhed er en simpel produktionsvirksomhed. Den beskæftiger sig med produktion af varer X i serier, og den anvender råvaremateriale Y, den råder over en maskine, og der er omstillingstid mellem hver serie. Råvarelageret styres af medarbejder 1. Maskinen bliver tilført med Y af medarbejder 3, som får stillet materialet til rådighed af medarbejder 2, som bringer det fra råvarelageret. Medarbejder 4 tager det færdige produkt ud af maskinen og pakker det på paller. Disse paller bliver fjernet af en truck og kørt ud på lageret af medarbejder 5, som også har til ansvar at ekspedere de indkomne ordrer. Til at sørge for der altid er råvarer på lager, er der en indkøbsfunktion, som varetages af medarbejder 6. Figur 4 Organisationsdiagram over fiktiv virksomhed Formålet for virksomheden med at udvikle et ABC-system er, at opnå bedre overblik over produktionsomkostningerne. Et ABC-system kunne som nævnt i teoriafsnittet have mange forskellige formål, her vil vi dog kun tage udgangspunkt i implementeringen i produktionen. Det bør også nævnes, at implementeringen af et ABC-system aldrig vil følge den skræddersyede 7- punkts vejledning fuldt ud men implementeres efter de forhold, som er gældende i den pågældende virksomhed. Et ABC-system er meget komplekst, hvilket gør, at implementeringsdesignet ofte vil ændre sig. Det er meget svært at få registreret alt fra starten, når man ønsker at opbygge et ABCsystem, derfor er det et system under konstant udvikling Identifikation af aktiviteter Der er mange aktiviteter forbundet med bare en simpel produktion. Denne virksomhed som vi beskæftiger os med har også mange aktiviteter forbundet med produktion af vare X. Aktiviteterne er dem, som er forbundet med at holde maskinen i gang, dvs. indføring af råvarer, styring af maskinen, pakning af det færdige produkt, lagring af det pallerede produkt og distribution af produktet. Derudover er der nogle handlinger, som ikke har direkte forbindelse til produktionen dvs. indkøb af 9

14 råvarer og derved registrering på råvarelager, registrering af indført materiale, vedligeholdelse af maskinen, registrering af det færdige produkt på lager og registrering af afgang fra lager i form af salg og svind. Der er mange andre aktiviteter, som er indirekte forbundet med produktionen, det kan fx være kontor, salg mv., vi vælger kun at se på produktionen, hvor vi kun ser på en brøkdel af de aktiviteter der i virkeligheden er, men et ABC-system kan løbende udvides med flere aktiviteter for at gøre måleligheden større og resultatet bedre. Det er vigtigt at få alle aktiviteterne defineret, idet det er grundlaget for en ABC-analyse. Disse aktiviteter er processen til det færdige produkt. En virksomhed kan nemt få defineret mange aktiviteter, men må også begrænse sig, for jo flere der defineres, desto mere omkostningsbetonet bliver ABC-analysen, hvilket til gengæld gør den mere detaljeret og brugbar. Det skal vejes med ambitionen for ABC-analysen overfor de budgetterede omkostninger til analysen. Samtidigt kommer det an på virksomhedens størrelse og kompleksitet, jo større den er og jo mere komplekse produkter den producerer, desto vigtigere er det at få en mere detaljeret ABC-analyse Klassificering af aktiviteterne I denne fase af implementeringen af ABC-systemet skal aktiviteterne inddeles i overordnede aktiviteter. Vi går ud fra figur 3 nævnt i teoriafsnittet. Det skal forstås således, at de øverste aktiviteter er nødvendige for, de underliggende aktiviteter kan gennemføres, idet fx virksomhedsledelsens mål og strategier ligger til grund for, hvorledes produktionen er sammensat. Figuren kan dog også ses omvendt, hvor de enhedsbestemte aktiviteter er øverst i hierarkiet, idet det er produktionen, som er grundlaget for hele virksomheden, og det den skal agere ud fra. Vi har valgt kun at beskæftige os med de to nederste punkter i den hierarkiske model grundet afgrænsningen. Mange nonfiktive produktionsvirksomheder vil også gribe det an på den måde, idet det er her, produktionen foregår og hovedparten af omkostningerne, som både er de direkte- og indirekte omkostninger, opstår. Dette ligger som hovedgrundlag for salgsprisen og dermed avancen. Aktiviteter som påføring af materiale Y, pakning af færdigvare X og registrering af lager til- og afgang er eksempler på, hvordan aktiviteter kan inddeles under enhedsbestemte aktiviteter. Serieaktiviteterne er også meget vigtige at registrere, da disse kan være med til optimere virksomhedens fortjeneste, da de ikke er værdiskabende aktiviteter Konstruktion af aktivitetscentre Selve produktionen er i dette tilfælde et aktivitetscenter, da denne tager sig af hele produktionen. 10

15 Råvarelageret er også et aktivitetscenter, da det varetager alle råvarer for hele virksomhedens produktion. Råvarelageret skal kunne arbejde sammen med aktivitetscentrene indkøb og produktion, da indkøbsafdelingen skal vide, hvad der er af lagerkapacitet, og råvarelageret skal vide, hvor stor en mængde af råvarer der er brug for i produktionen. Det sidste aktivitetscenter i vores eksempel er færdigvarelageret. Det er vigtigt for virksomhedens indtjening, hvor god koordinering der er mellem disse aktivitetscentre. Der skal være klare aftaler om aktivitetscentrets afgrænsning og kommandoveje. I en nonfiktiv virksomhed vil der normalt være nogle flere aktivitetscentre. Det kan kræve en del undersøgelser og interviews med medarbejdere for at få afgrænset aktivitetscentrenes funktioner, for på den måde at kunne fastslå de omkostninger, der er forbundet med de enkelte aktivitetscentre Identifikation af ressourcer Her er der tale om en gennemgang og registrering af virksomhedens ressourcer fordelt på virksomhedens afdelinger. Man ser på hvilke ressourcer, der er til rådighed, det kan være en opgørelse, der for vores produktionsvirksomhed ser ud som følger. Tabel 1 Ressource tabel for virksomhed Indkøb Råvarelager Produktion Færdigvare lager EDB Produktions app Materialer Arbejdskraft 1 ansat 1 ansat 3 ansatte 1 ansat Dette er kun et overslag, alle posterne ville, hvis virksomheden skulle opbygge et ABC-system i virkeligheden være mere dechifrerede for, man bedre kunne se hvilke ressourcer, der evt. kan flyttes til andre afdelinger for på den måde at opnå en optimal fordeling af ressourcerne. Der kan fx være tale om, at indkøbsafdelingen har 2 pc er til en ansat, mens man i produktionen mangler 1 pc, og derfor ikke har en optimal arbejdsproces. Det er disse ressourcer, som tilfører produktet værdi. Ressourcerne varierer meget afhængig af, hvilken virksomhedstype det er. Vi har afgrænset os til en produktionsvirksomhed, hvor ressourcerne også kan variere meget fra virksomhed til virksomhed. Det kommer an på varernes kompleksitet, jo mere kompleks en vare er, desto flere ressourcer bruges der ofte til produktionen af produktet. 11

16 5.1.5 Henføring af ressourceomkostninger til aktiviteter I dette punkt af implementeringen af et ABC-system sættes ressourcerne sammen med de aktiviteter, som tidligere i punkt 1 er defineret, hermed får virksomheden et overblik over, hvad hver enkelt aktivitet trækker af ressourcerne. Dette er et grundlæggende fundament i ABC-analysen. Det er dog ikke altid lige nemt, idet der kan være tale om meget omkostningsbetonede undersøgelser. Fx i den fiktive virksomhed kan der være tale om ressourcen strøm, som skal fordeles ud på de forskellige aktiviteter. Dette er ikke nemt, for hvor meget bruger den enkelte maskine? Hvor meget bruger den enkelte PC? Hvor meget bruger trucken til opladning? Osv. Dette kan gøres på flere forskellige måder. Virksomheden kan vælge at sætte målere op ved hver stikkontakt, tage det samlede el-forbrug og fordele det til de forskellige aktiviteter eller simpelthen lave en undersøgelse, hvor man spørger fagpersonale tilknyttet en aktivitet, hvad deres skøn på elforbruget pr. måned er. En måde kan være bedre end en anden. Det mest detaljeret vil være at opsætte målere, hvilket også er rimeligt omkostningsbetonet, men man får et detaljeret analysegrundlag, hvorimod at spørge en medarbejder tilknyttet en bestemt aktivitet ikke er så omkostningsbetonet men dermed heller ikke så nøjagtig. Den metodiske fremgangsmåde skal nøje vurderes ud fra, hvilken virksomhed der er tale om. Kan det svare sig overfor betydningen af den enkelte ressource. Hvis man anvender den arbitrære metode, så kunne virksomheden eksempelvis vælge at fordele strømforbruget ud fra maskinernes specifikationer. I dette punkt kommer de forskellige fordelingsnøgler frem. Elforbruget kan fordeles udfra en procentsats til de forskellige aktivitetscentre og aktiviteter. Costdriveren viser, hvor stort et kapacitetstræk den enkelte aktivitet har på en ressource. Dette ligger til grundlag til selve analysen af ABC Identifikation af omkostningsobjekter Det er vigtigt, at virksomheden identificerer alle de omkostningsobjekter, der produceres af fælles ressourcer (indirekte omkostninger), så omkostningerne til disse fælles ressourcer fordeles jævnt mellem de forskellige omkostningsobjekter. Hvis virksomheden ikke medtager alle omkostningsobjekterne, der forbruger af en fælles ressource (indirekte omkostninger), vil det medføre større omkostninger til de omkostningsobjekter, der er inkluderet i forbrug af fælles ressourcerne. Der skal også tages højde for, at nogle omkostningsobjekter har mindre eller større andel af de forskellige ressourcer, hvilket naturligvis påvirker omkostningerne til det pågældende omkostningsobjekt. Hvis man ikke får en korrekt identifikation af ens omkostningsobjekter, kan det give et skævt billede af de reelle omkostninger for de forskellige omkostningsobjekter, hvilket kan føre til et forkert analysegrundlag, der kan medføre salgspriser, som ikke er optimale i forhold til virksomhedens omkostninger. 12

17 5.1.7 Sammenkædning af omkostninger og omkostningsobjekter Dette er det sidste punkt i implementeringen af et ABC-system, det er her det vigtigste kommer frem. Her ser man på, hvilke kapaciteter et omkostningsobjekt/produkt trækker på. For den fiktive virksomheds vedkommende kunne det være produktionen. Denne har følgende kapacitetstræk: Maskintid El Lys Varme Planlægning Indkøb Løn Råvarelager og færdigvarelager Som det fremgår af ovenstående, kan man se, at nogle omkostninger er direkte forbundet med produktionen, som løn og maskintid, så er der de indirekte som el, lys og varme, men der er også følge kapacitetstrækkende, som er lagermedarbejdere og medarbejderne i planlægningen af produktionen. Efter at have gennemgået de syv punkter har virksomheden nu et grundlag til at kunne analysere hele produktionen. Dermed kan virksomheden se, hvordan blandt andet ressourcerne og medarbejderressourcerne anvendes, hvorved spild og overflødighed kan mindskes. Virksomheden kan også se på de enkelte produkter og se de samlede omkostninger, der er forbundet ved produktet og eventuelt bruge dette til prisfastsættelse eller vurdering af produktets lønsomhed, som muligvis kan munde ud i ændringer i produktionen. Afslutningsvis kan vi nævne, at virksomheder med fordel kan anvende et ERP-system til at registrere de data, som udviklingen af ABC-systemet giver. Når virksomheden har opbygget sit ABCsystem, kan virksomheden bruge ERP-systemet til at lave et datasæt over tid og kan dermed se, hvordan udviklingen i aktiviteterne og aktivitetscentrene for hvert enkelt produkt har været for på den måde at kunne effektivisere eller afvikle dele af produktionen, hvis det er mest lønsomt. 5.2 Sammenfatning Et ABC-system består af mange forskellige faktorer; aktiviteter, aktivitetscentre, costobjekter/produkter, cost-driver osv. Det er faktorer, som alle skal analyseres, før man har et fuldkomment ABC-system. Disse faktorer bliver i de ovennævnte syv punkter analyseret i rækkefølge, så man til sidst har informationerne til et ABC-system, som altid kan udvides, hvis behovet opstår. Når man skal oprette et ABC-system i en produktionsvirksomhed, er det vigtigt, at man bruger de nødvendige ressourcer på det, for som man kan se af ovenstående punkter, er der meget, der skal gøres op og kategoriseres selv i vores meget simplificerede tilfælde. Dog skal det altid vejes med 13

18 virksomhedens størrelse og kompleksitet. Der ligger et meget stort arbejde til grund for identifikationen af alle cost drivere, omkostningsobjekter, aktivitetscentre mv. De omkostninger som virksomheden har ved at etablere et ABC-system skulle gerne blive dækket ind, ved at virksomheden bliver i stand til at styre sine omkostninger bedre. Når det lykkes, vil det også blive lettere for virksomheden at prissætte de enkelte varer, fordi virksomheden bliver klar over hvilke omkostninger, der er forbundet med det enkelte omkostningsobjekt. Til at holde styr på alt dette kan en virksomhed med fordel bruge et ERP-system. Den måde vi har valgt at vise, hvordan man kan opbygge et ABC-system på er kun en måde at gøre det på. Der er mange muligheder, da man kan vælge at anvende begreberne på mange forskellige måder. 6 Kritik af ABC-systemet Før en virksomhed vælger at indføre et ABC-system, er der flere faktorer, som bør overvejes. I dette afsnit vil vi komme med kritik af ABC-systemet, idet vi tidligere har set på fordele ved et ABCsystem, dette skal vejes med ulemperne forbundet med systemet, der nævnes i dette afsnit. ABC er meget dyrt at indføre, idet det i implementeringsprocessen kræver en grundig undersøgelse for at kunne identificere virksomhedens aktivitetscentre, cost drivere, osv. Efter implementeringen kræver ABC desuden arbejdskraft (ressource) til løbende kontrol og opdateringer af systemet, for at systemet fortsat kan fungere optimalt. Hvis der fx foretages en ændring på et produkt, kan det have indflydelse på produktionsprocessen, salgsarbejdet m.m. Overordnet set skal en virksomhed før implementeringen sikre sig, at systemet kan tjene sig ind, fx ved øget effektivitet i forhold til de anvendte ressourcer 26. Virksomheder bør inden indførelse af et ABC-system overveje forskellige faktorer, fx: Markedet: Befinder virksomheden sig på et marked med lav konkurrence, vil der ud fra et markedssynspunkt ikke blive stillet store krav til produkternes konkurrenceevne, idet alternativerne er få. Produktet kan sælges til hvilken som helst pris grundet den lave priselasticitet. Et ABC-system vil kunne formindske produktionsomkostningerne, idet det kan medvirke til en effektivisering og virksomheden ville dermed kunne øge indtjeningen. Produktionen: Hvis de indirekte omkostninger i virksomhedens produktion kun udgør en mindre andel af de totale indirekte omkostninger, vil der ikke være store besparelser at hente ved at implementere ABC, idet ABC s force er at fordele de indirekte omkostninger ud på de enkelte aktiviteter. 26 Atrill, Peter & McLaney, Eddie Accounting and Fianance for Non-Specialists. 4 th edition, 2004, s

19 Produktsammensætningen: ABC er mest nyttigt ved flervareproduktion. Forestiller man sig, at en virksomhed producerer en række produkter, som er meget lidt differentierede og dermed trækker ens på organisationens ressourcer, er ABC ikke i så høj grad anvendelig. Det skyldes, at det i et sådant tilfælde blot er et spørgsmål om at dividere de indirekte omkostninger med antallet af produkter, som virksomheden producerer 27. I de tidligere afsnit har vi berørt de fordele, som en virksomhed kan få ved at implementere ABC under optimale forhold. Men som ovenstående viser, vil der under visse omstændigheder ikke være optimalt at indføre et ABC-system. 27 Drury, Colin, Management Accounting for Business Decisions: 2nd edition, Thomson Learning, 2001, s

20 7 Konklusion Vi har nu redegjort for ABC-systemet og dets virke. Vi har redegjort for, hvordan et ABC-system i en flervareproducerende virksomhed kan kaste lys på bl.a. urentable produkter via fx for omkostningsfulde produktioner ved hjælp af et detaljeret internt regnskabssystem. På samme måde har vi understreget, at ABC er et redskab til effektiv økonomistyring, som i sig selv ikke har noget formål, men først er anvendeligt i det tilfælde resultaterne tages i brug af virksomhedens ledelse. ABC-systemet er i de virksomheder, der benytter det, et godt system, dog skal man tage forbehold for virksomhedens størrelse og produktets kompleksitet. Man kan ikke læse i en bog lige præcis, hvordan man i en virksomhed implementerer ABC, og hvad resultatet bliver. Men man kan få en slags opskrift, som vi i rapporten har gengivet som de syv punkter. De syv trin består af identifikationer af en række ressourcer, objekter og såkaldte aktivitetscentre, samt opbygning af nye interne virksomhedsstrukturer, som er meget mere detaljeret end mange andre modeller til beregning af omkostninger. Det er således et styringssystem, som vil påvirke hele organisationen. Hele systemet bygger på nøje registrering, måling og kalkulering. Pga. den store detaljerigdom, vil systemet med tiden forælde sig selv, medmindre dataene holdes ved lige og opdateres. Alene dette er et stort arbejde, som kræver mange ressourcer. Dette kan naturligvis føres direkte over på virksomhedens totale omkostninger. Oven i dette skal også markedet, produktsammensætningen og produktionen med i overvejelserne, før man indfører ABC, hvilket vi har diskuteret i kritik-afsnittet. Forudsat virksomheden har foretaget forkalkulationerne og konkluderet, at et ABC-system med fordele kan indføres, vil virksomheden til gengæld få et system, som i høj grad klarlægger virksomhedens indirekte omkostninger fordelt ud på de enkelte produkter. I forhold til fx et full costingsystem eller dækningsbidragsmetoden er oplysningsmængden stor, og ledelsen skulle dermed have nogle forbedrede forudsætninger for at træffe de bedste og dermed mest lønsomme beslutninger. 16

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios Økonomistyring Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21 Vejleder: Daniel Harritz Andreas Vigen Nielsen Christoffer Spyrisdon Mallios Michael Pedersen Steffen Tilm Nielsen 1 Excecutive Summery Vi har

Læs mere

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 23 Titelblad Dato: Efterår 2004 Forelæser: Maria Friis Berglind Thorsteinsdottir Charlotta Rosenquist Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Driftsøkonomi Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Produktions- og omkostningsfunktioner

Driftsøkonomi Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Produktions- og omkostningsfunktioner Driftsøkonomi Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Produktions- og omkostningsfunktioner Executive summary Vi har i dette projekt valgt at arbejde med følgende problemstilling: Diskuter produktions- og omkostningsfunktioner

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Time-Driven Activity Based Costing

Time-Driven Activity Based Costing Time-Driven Activity Based Costing Hvilken påvirkning vil Time-Driven Activity Based Costing have på kundeprofitabiliteten for henholdsvis kundegruppen af Standard- og Special cykler i forhold til traditionel

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HHX Virksomhedsøkonomi B Kenneth

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

Lær og forstå din ABC

Lær og forstå din ABC Lær og forstå din ABC - en dag om kostgennemsigtighed og økonomistyring Lars Johansen og Thomas Varan Copyright 2004, SAS Institute Inc. All rights reserved. Har ABC en effekt? Undersøgelsen bestod af

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Hurt igt overblik En introduktion til erhvervsøkonomi på C-niveau.

Hurt igt overblik En introduktion til erhvervsøkonomi på C-niveau. Erhvervsøkonomi C Erhvervsøkonomi ISBN 13 9788761627032 En introduktion til erhvervsøkonomi på C-niveau. 176.00 DKK Inkl. moms Lærebogen C Erhvervsøkonomi er en fortsættelse af lærebogen FED Erhvervsøkonomi

Læs mere

Activity based costing i den offentlige sektor?

Activity based costing i den offentlige sektor? Marts 2002 Activity based costing i den offentlige sektor? Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Handelshøjskolen i Århus En af økonomistyringens hovedopgaver er at holde styr på organisationens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del l 139 Omeksamen ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 4 opgaver, der vejledende forventes

Læs mere

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000 OPGAVE 34 I 1992 havde en ny afdeling af NIMBUS A/S specialiseret sig i at producere en speciel komponent til motorcykler. De oprindelige estimater fra udviklingsafdelingen havde resulteret i følgende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Seminaropgave 4. semester HA Aalborg Universitet

Seminaropgave 4. semester HA Aalborg Universitet Seminaropgave 4. semester HA 1.05.2014 Aalborg Universitet Mads Kjær Jakobsen Jonas Rasmussen Dennis Majdall Mikkkelsen Mikael Buus Jørgensen Nicklas Broen Jakobsen Anslag: 58.543 Normalsider: 24 sider

Læs mere

ProMark workforce management ProJob

ProMark workforce management ProJob ProMark workforce management er løsningen til optimering af virksomhedens produktionsprocesser og -omkostninger gennem oversigter, indsamling af produktionskritiske jobdata, effektiv rapportering og integration

Læs mere

Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes

Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes Har du overvejet andre muligheder for at modtage virksomhedens ordrer? Det kunne f.eks. være vha. EDI, XML eller

Læs mere

Skriftlig eksamen i Økonomistyring

Skriftlig eksamen i Økonomistyring Skriftlig eksamen i Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1 30%

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI. 31.maj 2006. eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI. 31.maj 2006. eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte 20J' 1 HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI 31.maj 2006 eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbeståraf4 opgaver, der vejledende forventes at indgå i bedømmelsen afden samlede

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Økonomistyring Mandag den 7. januar 2008 kl. 8.00-12.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det

Læs mere

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Universitetsparken DK-8000 Aarhus

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

2 Titel 3 Økonomiske informationer om virksomheden. 2 Titel 4 Økonomisk analyse af virksomheden

2 Titel 3 Økonomiske informationer om virksomheden. 2 Titel 4 Økonomisk analyse af virksomheden Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,

Læs mere

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed Activity Based Costing i en Balanced Scorecard Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed af Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse,

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 23. september 2009 1 Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 3/9-09 3 1.1 Generelt

Læs mere

Afleveringsopgave 1 Logistik

Afleveringsopgave 1 Logistik Afleveringsopgave 1 Logistik Besvaret af Trine Kornum Christiansen Spørgsmål 1 Analyser og vurder virksomhedens logistiske situation. Hansens Bryggeri A/S (herefter HB) har flere konkrete logistiske problemer:

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

MOBILITET LAGER ENKEL OG EFFEKTIV LAGERSTYRING MED LITTLEBEACON LAGER. The new approach to software. LittleBeacon

MOBILITET LAGER ENKEL OG EFFEKTIV LAGERSTYRING MED LITTLEBEACON LAGER. The new approach to software. LittleBeacon MOBILITET LAGER ENKEL OG EFFEKTIV LAGERSTYRING MED LITTLEBEACON LAGER The new approach to software LittleBeacon CASESTORY NDS er en af de førende leverandører af software løsninger til betalingstv (pay-per-click).

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard ABC og TDABC MAY 26, 2014 GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard Titelblad Uddannelse: Almen erhvervsøkonomi, HA, 6. semester Uddannelsessted:

Læs mere

Når min påstand går på, at transportkøberne kan gøre det bedre, så er det udfra de erfaringer og oplevelser, jeg selv har haft.

Når min påstand går på, at transportkøberne kan gøre det bedre, så er det udfra de erfaringer og oplevelser, jeg selv har haft. Kan transportkøbere gøre det bedre? Hertil vil jeg helt klart sige, at det kan de ganske sikkert! Selvom vi lige har hørt på ITD s undersøgelse, at transportørerne generelt er godt tilfredse, så er det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del Regnskab og Økonomistyring Reeksamen, januar 2009 Økonomistyring Fredag den 9. januar 2009 Kl. 9.00 -- 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Årsregnskab. Mandag den 4. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Årsregnskab. Mandag den 4. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 8 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Årsregnskab Mandag den 4. juni 2007 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes

Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes Har du overvejet andre muligheder for at modtage virksomhedens ordrer? Det kunne f.eks. være vha. EDI, XML eller

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HHX Virksomhedsøkonomi A Alexandra

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi A Annie Kudsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte /13 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af4 opgaver, der vejledende forventes at indgå i

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Serviceøkonomi Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk? HD

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2009-2010

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Jo 9 Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt beståraf3 opgaver, der vejledende forventes at indgå

Læs mere

11. august 2004 Skriftlig eksamen (4 timer)

11. august 2004 Skriftlig eksamen (4 timer) 1/'1 1 Aalborg Universitet HD-studiet 1.del ERHVERVSØKONOMI 11. august 2004 Skriftlig eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af4 opgaver, der vejledende forventes

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Agenda Kort teoretisk overblik Modeldesign med SAS Activity-Based

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal er den enkle, webbaserede indgangsvinkel til ProMark både når det drejer sig om registrering af egen tid og opgaver, information og udførelse af konkrete arbejdsopgaver. kører i en webbrowser og kan også

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

OPGAVE På adr. finder du

OPGAVE På adr.  finder du CASEEKSAMEN Erhvervsøkonomi NIVEAU: C DATO: 13. juni 2016 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du INDHOLD Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 ZBC,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

ABC og Time-Driven ABC

ABC og Time-Driven ABC 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Management rådgivning

Management rådgivning Advisor MA Management rådgivning Kort om mig: Sælger, konsulent, afdelingsleder, koncerncontroller, group business controller, management konsulent HD i økonomistyring & informatik Forfatter til bøger

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, B Stence Svoldgaard Jensen Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed.

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed. Vejledning til forretningsplan for Nordjysk Iværksætter Netværk. En forretningsplan er en beskrivelse af din virksomhed på papir. En forretningsplan er et godt beslutningsgrundlag, hvor du kan vurdere,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune

ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune Viktoria Feldstedt Christian Helvad Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemstilingen... 2 3 Teorivalg... 5 4 Definitioner og forkortelser... 6

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere