Omkostningssystemer ABC vs DB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningssystemer ABC vs DB"

Transkript

1 Omkostningssystemer ABC vs DB

2 Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: Temaramme: Virksomhedensbudgetteringogomkostningsregnskab Opgavetype: Bachelor Gruppenr.: 31 Vejleder: LarsOleWiese Udarbejdetaf: BetinaFalkBredgaard HelleJensen

3 Executive summary veryimportantthatthecostsystemdoesnotdistorttheinformation. Thefocusofthisprojectisacomparedanalysisofthetwocostsystems,ActivityBased CostingandContributionMargin.Thepurposeistodeterminewhichmethodprovides themostrelevantinformationforproductdecisions,andatthesametimeconsidering Thepurposeofthisprojectistoexaminehowcompaniescomposeabudgetfortheactivitythatgivesthemangersthemostrelevantinformationforalltypeofdecisions.A budgetfortheactivityisbasedonproductdecisionssuchaspricing,productmix,profitabilityanalysis,etc.thesedecisionsarebasedoncostinformation,andthereforeitis thechangesthecompanieshavebeenundergoing.forexamplehastheincreasinginvestmentinnewtechnologyresultedinhigherefficiencyandproductivity.theresultof this progress is lower variable costs but an increased amount of the so called fixed costs. The Activity Based Costing method is based on the theory that virtually all of a company s activities are established to support the production and delivery of goods and services.allcostsshouldthereforebeconsideredproductcosts,whichgivesrisetoan allocation.abcsegregatestheexpensesofindirectandsupportresourcesbyactivities, andassignsthosetocostobjectsbasedoncostdriversoftheactivities.abcisstillafull costallocationbutthetwoauthors,kaplanandcooper,havedevelopedabcbasedon thecriticismagainstthetraditionalfullcost. DanishauthorWorreandhistheoryconsistingofsevenrulesonhowtodeterminethe optimalpriceandproductcombination.accordingtothistheoryonlythevariablecosts areincludedwhenestimatingwhetheraproductisprofitableornot,andthefixedcosts arerarelyrelevant. ThestudyisbasedonlogicandToulmin sargumentmodel.thestatementsfromworre on one side and Kaplan and Cooper on the other side are analysed to determine whether the arguments are based on valid premises. We have been able to conclude WhenusingtheContributionMarginmethod,thefixedcostsarenotallocatedandproductcostsreflectonlythemarginalcostofmanufacturing.Thisprojectisbasedonthe fromthisstudy,thatkaplanandcooperarestatingthemostvalidargumentswithtenable substantiation. However it is still important to take the specific kind of company andtypeofdecisionunderconsideration.thesecircumstancescanaffectwhetherabc orcontributionmarginmethodgivesthemanagersthemostrelevantinformationfor theuseofbudgeting. 2

4 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNINGOGPROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING PROJEKTETSOPBYGNING VIDENSKABSTEORETISKOGMETODISKTILGANG OMKOSTNINGSBEGREBER TRADITIONELFULDFORDELING DÆKNINGSBIDRAGSMODELLEN DETØKONOMISKEBASISRÆSONNEMENT REGISTRERINGSDIMENSIONER ACTIVITYBASEDCOSTING GRUNDSTRUKTURENIABC HIERARKISKMODEL OMKOSTNINGSSYSTEMETSFORMÅL DISKUSSION BIDRAGSREGNSKABET ABC OPSUMMERING MODELLERNESRELEVANS KONKLUSION PERSPEKTIVERING...41 LITTERATURLISTE

5 Kapitel 1 Indledning og problemstilling Inden for temaet Økonomistyring er det valgt at koncentrere dette projekt om emnet f.eks.væreproduktionsafdelingensønskeomatopretholdeenstabilproduktionkontra salgsafdelingensønskeomatservicerekundernebedstmuligt.dissekonflikterskyldes demangeforskellige,ogoftemodstridende,opgaver,derskalløsesienvirksomhed. 1 Vedudarbejdelsenafetbudgeterdetnødvendigtattagehensyntildissemodstridende aktivitetsbudgettering, og herunder omkostningssystemerne; dækningsbidragsmodellensamtactivitybasedcosting. Ienvirksomhederderoftemangemodsatrettedeinteresserogdilemmaeridendagligestyring,somledelsenskalforsøgeatimødekommesågodtsommuligt.Dettekunne målogopvejedemiforholdtilhinandenogvirksomhedenskort oglangsigtedemålsætninger. Dette kommer bl.a. til udtryk i aktivitetsbudgettet, hvor den budgetterede omsætningogindtjeningfremgår,ilikviditetsbudgettet,hvordetfremgår,hvordanli kviditetenpåvirkes,osv.alledelbudgetterafspejlerdetsamledebudgetogdemålsæt ninger,dererfastlagtforbudgetperioden. Siden 1980 erne er de traditionelle budgetlægningsteknikker, baseret på en fuld omkostningsfordeling, blevet kritiseret for ikke at fremkomme med den nødvendige informationtilledelsenforatkunnetræffederettebeslutninger.kritikkenkommerisær fra forskere fra Harvard Business School, herunder bl.a. Robert S. Kaplan 2 og Robin Cooper, der hævder, at omkostningssystemer som full cost ikke afspejler virksomhe dernesreelleomkostningsstruktur,ogdermedikkegiverrelevanteinformationer.det te ledte videre til udarbejdelsen af Activity Based Costing og Activity Based Budgetting. 3 Dennekritikaftraditionelleomkostningssystemerkanogsåbegrundesidenudvikling, der har været dominerende i virksomhederne. Den stadig stigende effektivisering af produktionengennemf.eks.nyproduktionsteknologi,outsourcingogstørresamarbej demedeksternepartermedfører,atomkostningernesgradafvariabilitetogreversibi litet mindskes. 4 Ifølge Kaplan er det kun i kortsigtede beslutningssituationer, at den 1Bukh,2005(a):s.2 2Kaplan,1990 3Bukh,2005(a):s.5 4Bukh,2005(b):s.1 4

6 model, der i dansk praksis kendes som bidragsmodellen, som ikke inddrager kapacitetsomkostningerne,kangiverelevanteinformationer.detteskyldes,atiensituation, hvorprodukteterudviklet,kunderneerkendte,oglogistikkenerpåplads,erbidragsmodellenistandtilatforudsigedekortsigtedeomkostningerogindtægter,dervarierer med salget, idet de andre omkostninger allerede er identificeret. Men ud over dette, menerkaplanikke,atbidragsmodellenkananvendestilbeslutningervedrørendeproduktionen,produktsammensætningen,prisfastsættelseosv. 5 I dansk regnskabspraksis skelnes der ofte mellem grundregnskaber og formålsregnskaber,hvorderifølgevagnmadsen(1959)kannævnesordre,afdelings ogbidragsregnskabet,deralleharétbestemtformål;ententilregnings,kontrol elleralternativopgaven. Grundregnskabet, f.eks. Madsen s variabilitetsregnskab, har ikke ét konkret formål,menerderimodmentsomenregistrering,derkanlæggetilgrundforalleopgaverne, som herefter foregår uden for selve regnskabsvæsenet. Bidragsregnskabet har,medudgangspunktizakkenworre sudvikling,tilopgaveatfastlæggedetbedste fremtidigeøkonomiskealternativ,hvilketactivitybasedcostingogsåeristandtil,ifølgekaplanogcooper.idetformåletmedbådebidragsregnskabetogactivitybasedcostingeratløsedensammeopgave,erdetvalgt,atprojektetskalomhandledissetoomkostningsmodeller,somdetbeskrivesiopbygningenafprojektet. 1.1 Problemformulering Ovenståendediskussionogproblemstillinglederfremtilfølgendeproblemformulering: Et relevant omkostningssystem skal forstås på den måde, at virksomhedens formål medatudarbejdeetaktivitetsbudgeteratgiveinformationertilatstyrevirksomheden og træffe beslutninger. Disse informationer skal afspejle den specifikke virksomheds omkostningsstruktur,ogdermedfremkommemeddeoplysninger,dererrelevantefor denenkeltevirksomheden.atnogeterkorrekt,erikkealtidensbetydendemed,atdet errelevant,ogdeterderforvigtigtatskelnemellemdissetermer.projektetvilderfor Hvilketomkostningssystemerrelevantiengivenvirksomhediengivenbeslutningssituationmedhenblikpåaktivitetsbudgettering? ikkeomhandle,hvordanenvirksomhedudarbejderdetmestkorrekteomkostningssystem,menderimodhvordanenvirksomhedudarbejderetomkostningssystem,derer relevantforengivenbeslutning,virksomhedenskalforetage,herunderbl.a.aktivitetsbudgettet. Dette kræver en diskussion af grundlaget for et aktivitetsbudget, som det fremgårafdetfølgende. 5Kaplan,1990 5

7 1.2 Projektets opbygning Vedudarbejdelsenafetbudgetforaktiviteten,eraktivitetsvalgetbegrundetivirksomhedens likviditet og lønsomhed. Virksomheden skal dermed overveje, om aktivitetens sammensætningforbedrerlikviditetenogskaberøkonomiskvækst.derudoverskalder inddrages de indtægter og omkostninger, aktiviteten forårsager, for at vurdere lønsomheden. I projektet er det valgt kun at inddrage det ene forhold; lønsomheden, og dettemedfører,atdefølgendetoområdererrelevanteatdiskutere,somgrundlagfor fastsættelse af pris og produkt mix med henblik på udarbejdelsen af et aktivitetsbudget. 1. Omkostningskalkulation.Hvordanopfatter,klassificererogkalkulerervirk somhedensineomkostninger?detvælgesiprojektetatfokuserepådetomo deller: dækningsbidragsmodellen (DB) og Activity Based Costing modellen (ABC).Dækningsbidragsmodellentagerudgangspunktibegrebernevariabilitetogreversibilitetogeretregnskabssystem,derbeskriveromkostningernei forholdtilaktiviteten.deteraltsåetbidragsregnskab,hvorkunvariableomkostningertilregnesprodukterne. ABC er derimod et fordelingsregnskab, der viser en periodes forbrug af res sourcer.modellenfordelerstørstedelenafalleindirekteomkostningertilom kostningsobjekter vha. fordelingsnøgler, mens alle direkte omkostninger tilregnes. Dissetomodellerharforskelligeopfattelserafomkostningsbegrebetogtofor skelligemåderatkalkulereetproduktslønsomhedpå,ogvalgetmellemmo dellerne vil dermed få betydning for pris og mængdefastsættelsen. Pris og mængde er afhængige af hinanden og fastsættes simultant ud fra en afsætningsrække, der består af alternative salgspriser og dertilhørende mængder. Deterudfradettevirksomhedensopgaveatfastsættedenmestoptimalepris, dvs. det alternativ, der giver den største gevinst, da det forudsættes, at en virksomhedsmålsætningergevinstmaksimering. 2. Markedsforhold Udover det valgte omkostningssystem påvirkes pris og mængdeoptimering ogsåafmarkedsforholdene.fokuseresderpåhvilkenmarkedsform,virksom hedenbefindersigpå,erdetvigtigtatskelnemellemetheterogentoghomo gentmarked. 6 Detteskyldes,atderpådethomogenemarked,hvorprodukterneikkeadskillersigfrakonkurrenternes,vilværeentendenstil,atprisenvil være givet udefra, alt efter hvor tæt på fuldkommen konkurrence markedet 6Lynggaard,2006:s.290 6

8 befindersig.pådetheterogenemarkederprodukternederimoddifferentierede,ogvirksomhedenharenfaldendeafsætningskurve.dettebetyder,atbåde prisen og mængden kan anvendes som handlingsparameter, og ud fra den pris,virksomhedensætter,bestemmermarkedetdenefterspurgtemængde. Det er dermed ved fastlæggelse af pris og mængde vigtigt at inddrage markedsforholdeneogogsåsinekonkurrentersforventedehandlinger,hvorkendskabtilspilteorivilværeenfordel. Ud fra ovenstående diskussion vil projektet bygges op om det, der danner grundlaget for et aktivitetsbudget, og dermed pris og produktfastsættelsen. Projektet afgrænses dogtilkunatomhandleomkostningssystemerne;db modellenogabc modellen.dette betyder,atovenståendepunkt2ikkevilblivenærmerebehandletirestenafprojektet. For at undersøge problemstillingen arbejdes der ud fra nedenstående arbejdsspørgsmål: Figur1.1pånæstesideillustrerer,hvordanprojekteteropbyggetomdissespørgsmål. Hvordan løser DB modellen og ABC modellen opgaverne lønsomhedsanalyser, prisfastsættelse,produktsammensætningoglign.? Hvilkeformålhardetomodeller,oghvilkeopgaverkandeløse? HarWorresamtKaplanogCooperbelægforderesargumenter? HvornårgiverdækningsbidragsmodellenmererelevanteoplysningerendABCmodellen,ogomvendt? Eftermetodeafsnittet(kapitel2),derklarlægger,hvilketmetodiskudgangspunktprojektet tager, vil de mest centrale begreber defineres i kapitel 3. Formålet er at skabe densammeforståelseafdebegreber,dergårigeniprojektet. HerefterrefereresogsammenholdesABCogDB modellerneskritikafdentraditionelle fuldefordelingikapitel4.påbaggrundafdetteundersøgesdet,hvordandetomodeller forsøger at løse de problemer, som de hver især fremhæver ved traditionel full cost. 7),foratkonkludere,hvorvidtmodellernepåhverderesmådeermenttilatkunneløse desammeformål. For at kunne svare på den opstillede problemformulering, diskuteres det i kapitel 8, vha.toulmin sargumentationsmodel,hvilkenmodel,derfremstårmeddemestgyldige Løbendevilderskeenvurderingaf,hvorvidtmodellerneløserdenneopgave.EfterfølgendesammenholdesmodellernesformåludfraWorresamtKaplanogCooper(kapitel argumenter,ogdermedharstørstbelægforsineudsagn.dettemunderudienvurderingafhvornårogihvilkesituationer,modellerneharstørstrelevans(kapitel9). 7

9 Figur1.1:Projektetsopbygning Indledning Problemformulering Hvilketomkostningssystem errelevantiengiven virksomhediengiven beslutningssituationmed henblikpåaktivitetsbudgettering? Metode Traditionelfuldfordeling DB modellen(kap.5) ABC modellen(kap.6) Detøkonomiskebasisræsonnement Registreringsdimensioner ABC modellensopbygningoggrundstruktur Denhierarkiskemodel Modellernesformål(kap.7) Undersøgelseaf,hvorvidtmodellernekanløsedesammeopgaver. Diskussion(kap.8) Anvendelseafargumentationsmodeloglogiktilvurderingafdetosystemersargumentationer. Modellernesrelevans(kap.9) Sammenholdningafdetoomkostningssystemer,meddetformålatundersøge,hvornårmodellerne giverdetmestrelevanteaktivitetsbudget. Konklusion Perspektivering 8

10 Kapitel 2 Videnskabsteoretisk og metodisk tilgang Projektetviltageudgangspunktidenmetodisketilgang;aktør,somervidenskabsteoretisk funderet i hermeneutikken. Den valgte metodetilgang kan få sin inspiration fra flereforskelligeparadigmer,derifølgekuhnerenoverordnetforståelsesramme,hvor detvidenskabeligearbejdefinderstedindenforoggørbrugafvissebestemtemetoder. 7 Dog skal inspirationen være i overensstemmelse med tilgangens virkelighedsopfattelse. Etparadigmebestårafforskelligeelementer,derdannerparadigmet. 8 Nåraktørtilgangenervalgt,skyldesdet,atdeparadigmedannendeelementerontologi,epistemologiog videnskabsidealer 9 idennemetodetilgangerrelevanteiforholdtildenbeskrevneproblemstilling. I aktørtilgangen opfattes virkeligheden som subjektiv og som en social konstruktion,hvoraktørerermedtilatskabevirkeligheden,samtidigmedatvirkeligheden skaber aktørerne. 10 Virkelighedsopfattelsen er menneskeskabt, hvorimod verdenenergivet.epistemologienkommertiludtrykved,atvidenerunikogkvalitativog skabesgennemsocialekonstruktioner,subjektivemeningsstrukturerogdialektiskerelationer. 11 Underforskningskriteriererdetvigtigtatværeopmærksompå,ataktørtilgangenarbejdermedundersøgerensforforståelseogværdier,idetvisomaktørerselv ermedtilatskabevirkeligheden.dermederdetikkeetkriterium,atresultatererob jektiveellermedgodpålidelighed,idetdetforudsættes,atenundersøgelseikkekanfo retages to gange med samme resultat. 12 Ud over de tre nævnte paradigmedannende elementer inddrages der i projektet endnu et element; logik. Dette kan lade sig gøre, idet aktørtilgangen, i modsætning til de andre to tilgange, erkender at der eksisterer andreparadigmeroginddragerelementerfradisse. Sesdetteisammenhængmedvoresproblemstilling,forsøgerviatforstådehandlinger, dererivirksomheden,vedatbenytteforskelligelogiskebeskrivelsesteknikkeriform af de to forskellige omkostningssystemer: bidragsregnskabet og ABC. Dermed inddra 7CollinogKøppe,2007:s.105 8ArbnorogBjerke,1997:s.26 9ArbnorogBjerke,1997:s.13 10ArbnorogBjerke,1997:s.79 11ArbnorogBjerke,1997:s.52 12ArbnorogBjerke,1997:s.231 9

11 geslogiksomenteknikogetredskab,derskalværemedtilatskabeenforståelsefor den økonomiske sammenhæng i en virksomhed. De handlinger, der iagttages i virksomheden er uændrede, men kan forstås forskelligt alt efter hvilke logiske systemer, derbenyttes,ogproblemstillingenlæggerdermedoptilendiskussionaf,hvordanvirksomhedenopnårdenbedsteforståelseaføkonomien,ogherunderomkostninger. Medudgangspunktidetparadigmedannendeelement logik viltoulmin sargumentationsmodelogsåbliveinddragetiprojektetsanalysedel.detteblivergjortmeddetformålatvurdereoganalyserepådeargumenter,kaplanogcoopersamtworreanvender imodhinandensteorier. Argumentationsmodelleneropbyggetsomvistinedenståendefigur: 13 Figur2.1:Toulmin sargumentationsmodel Begrundelse(rygdækningfor denkonkretehjemmel) Hjemmel(regel,derforbinder belægmedpåstand) Belæg/kendsgerninger(faktuel præmisforargumentet) Styrkemarkør Påstand(argumentets konklusion) Gendrivelse(eventuelle undtagelser) Modelleneropbyggetpådenmåde,atenpåstand,someretargumentskonklusion,der ønskesopbakningtil,underbyggesafnoglekendsgerninger,somoftestbeståraffacts, empiriellerlignende.belæggeteraltsåenkonkretbegrundelseforpåstanden.påstandenunderbyggesyderligereafhjemmelen,dererengenerelslutningsregel,derretfærdiggørforbindelsenmellempåstandogbelæg.styrkemarkørenafspejlerstyrkenafreglenogeroftestordsom:formentlig,sandsynligvis,næppeosv.gendrivelseindeholder eventuelle undtagelser og forbehold til reglen, og er dermed tilfælde, hvor påstanden ikke gælder. Begrundelsen er yderligere dokumentation for at acceptere reglen, og er 13Øhrstrøm,1998:s.75ogØhrstrøm,s.37 10

12 detkonkretegrundlagforden.dettekunnef.eks.værestatistiskeoplysninger,tidligere tilfældeosv. 14 Ved at gøre brug af denne argumentationsmodel, kan de forskellige omkostningssystemers fortaleres og kritikeres argumenter analyseres, for på den måde at vurdere disseskvaliteter. Ved anvendelse af logikken benyttes følgende som en egenskab ved et gyldigt argument: Hvissamtligepræmisserersande,såerkonklusionenogsåsand. 15 Dettekanbenyttesved,atdertagesudgangspunktisætninger,manved,derersande,somdermed dannerpræmisserforgyldigeargumenter,derledervideretilengyldigkonklusion.en andenmådeatanvendedenneegenskabpå,ervedattageudgangspunktipræmisser, viikkeersikrepåersande(hypoteser),ogundersøge,hvordanudledtekonsekvenser herafpassermedandreforhold,sombetragtessomvelbegrundede.dermedbrugeslogikkentilkritiskatefterprøveogtesteopfattelserogmeninger,vedatundersøgekonsekvenserneheraf. Projektetvilbenyttesigafdensidstnævnteogdermedtageudgangspunktidenhypotetisk deduktivemetode,hvilketkarakteriseresved,atderudfraproblemformuleringenopstilleshypoteser,derafspejlervoresmeningerogantagelser.viudlederherefter logiskekonsekvenserafdisse,forattestehypoteserneogforklaredenopstilledeproblemstilling Frimann,2004:s Føllesdalelal.,2005:s Føllesdaletal.,2005:s.30 11

13 Kapitel 3 Omkostningsbegreber Formåletmeddettekapiteleratdefineredeomkostningsbegreber,derbliveranvendt gennemheleprojektet,foratsikreenfællesbegrebsforståelse. Førsterdetvigtigtatskelnemellembegreberneindtægterogomkostningersamtindbetalinger og udbetalinger. De to førstnævnte begreber bruges, når der er tale om en virksomheds lønsomhedsmønster, hvor de to sidstnævnte begreber relaterer sig til virksomhedens likviditetsmønster. 17 På baggrund af disse definitioner vil der i dette projektudelukkendetalesomindtægterogomkostninger. IdetteprojektvilbegrebetomkostningerblivedefineretudfraWorre sdefinition,som siger, at omkostninger er de beløb, virksomheden skal betale for forbrug af produktionsfaktorer. 18 OmkostningerkanifølgebådeWorre(1991(a))ogAndersenogRohde(2001)klassificeresudfratredimensioner;variabilitet,reversibilitetogmålelighed. 1) Omkostningernesgradafvariabilitetudtrykker,ihvorhøjgradenomkostning ændresiforholdtilsammeændringiaktiviteten. 2) Omkostningernes reversibilitet viser, i hvilket omfang anskaffede ressourcer kanfaldebort,hvisvirksomhedenfortryderanskaffelsen. Ud fra de to ovenfornævnte klassifikationer kan følgende to grupper af omkostninger defineres;variableomkostningerogkapacitetsomkostninger.definitionernebyggerpå Worre (1991 (b)) samt Andersen og Rohde (2001), som begge tager udgangspunkt i bidragstankegangen. Devariableomkostningererkendetegnetved,atdeharsammegradafvariabilitet som aktiviteten, dvs. fuldstændig variabilitet. Derudover skal de variable omkostningerogsåværefuldtreversible. Kapacitetsomkostningererkendetegnetved,athvisikkeomkostningenkandefineressomværendeenvariabelomkostning,dvs.hvisomkostningenikkehar enfuldstændiggradafvariabilitetsamtreversibilitet,erdertaleomenkapacitetsomkostning. Denne gruppe af omkostninger opdeles i anlægs og kontante kapacitetsomkostninger,altefteromomkostningenmedførerenudbetalingel 17AndersenogRohde,2001:s.23 18Worre,1991(a):s.5 12

14 ler ej. Anlægsomkostninger fremkommer ved køb af ressourcer, og forbruget periodiseresvedhjælpafafskrivninger,hvilketdogikkeharnogenlikviditetsmæssigbetydning.dekontantekapacitetsomkostningereranskaffelser,derafholdesindenforregnskabsperiodenogharlikviditetsmæssigbetydning. 3) Enhøjgradafmålelighedopnås,nårrelationernemellemaktiviteten,dvs.indtægten,ogressourceforbruget,dvs.omkostningerne,kanmålesmedtroværdigeogvalidemålingerogregistreringer.Daforholdetmellemaktivitetenogde variableomkostningererkendt,pga.denfuldegradafvariabilitetogreversibilitet,erdetkunkapacitetsomkostninger,somopdelesitregrupperafmålelighed; særbestemte kapacitetsomkostninger, sambestemte direkte kapacitetsomkostningersamtsambestemteindirektekapacitetsomkostninger. 19 Særbestemtekapacitetsomkostningervedrørerkunétindtægtssegment,ogen beregningaflønsomhedkanderforforetagesvedenfuldhenføringafdisseomkostningertilsegmentet. De sambestemte direkte kapacitetsomkostninger vedrører flere indtægtssegmenter,menkandirektehenførestildetenkeltesegmentvedhjælpaftroværdigemålinger. Desambestemteindirektekapacitetsomkostningerkanikkehenførestilenkelteindtægtssegmenter,daforholdetmellemaktivitetenogomkostningenikkeer kendt. Ud over klassificeringen af omkostninger i variable og kapacitetsomkostninger, kan omkostningerogsåopdelesidirekteogindirekte.ifølgeatkinsonetal.(2004)bruges begreberne variable og kapacitetsomkostninger, når omkostninger skal beskrives ud fra, hvordan de opstår. Direkte og indirekte omkostninger er derimod begreber, som anvendes,nårformåleteratberegneomkostningenvednoget. 20 Direkte omkostninger er omkostninger, der kan tilregnes et enkelt omkostningsobjekt. Indirekte omkostninger er omkostninger, der ikke kan tilregnes et enkelt omkostningsobjekt.indirekteomkostningerertypiskforårsagetafressourcer,som benyttesienstørredelafproduktionen AndersenogRohde,2001:s.33 20Atkinsonetal.,2004:s Atkinsonetal.,2004:s.32 13

15 Kapitel 4 Traditionel fuld fordeling De to omkostningssystemer; bidragsmodellen og ABC, er begge fremkommet som en kritikafdentraditionellefuldefordeling.detteafsnitvilgiveenbeskrivelseafdettra ditionellefuldefordelingsregnskabetogsåkaldet fullcost,hvoridervilbliveinddra getsynspunkterfrahenholdsvisworresamtkaplanogcooper. Et full cost regnskab kan både i den skandinaviske og amerikanske udgave defineres som en fordeling af alle omkostninger til producerede enheder, på baggrund af volumenbaserede fordelingsnøgler. Et fuldfordelingsregnskab opbygges ved, at de direkte omkostninger tilregnes produkter, mens indirekte omkostninger fordeles på omkost ningscentre,ogherefterproportionaltfordelesvideretildeenkelteprodukter.forde lingsnøglerneertypiskmaskintimerellerdirektearbejdskraft. 22 I Danmark er den fulde fordeling anvendt i det formålsregnskab, der af Vagn Madsen fulde fordeling også meget anvendt i det interne regnskab, ifølge de observationer, KaplanogCooperharlavet. 24 kaldesordreregnskabet, 23 somhartilopgaveatkalkulerealleomkostningertildeenkelteprodukterogpådenbaggrundprisfastsætte.idenamerikansketraditionerden IogmedfullcosterblevetanvendtpåsammemådeibådeUSAogSkandinavien,vilargumenterfraWorresamtKaplanogCooperbliveanvendt. BidragsmodellenerudvikletiDanmarkmedinspirationfradentyskeomkostningsteo ri,hvorworreharværetenafforgangsmændene,hvorforviharvalgtattageudgangs punktihansbegrundelserogargumenter. ABCtagerudgangspunktidenamerikansketraditionogerudvikletafdetoamerikanskeforskereKaplanogCooper,hvorforviharvalgtatbrugederesudsagn. IfølgeWorrebørkapacitetsomkostningerikkeværeendelafetomkostningsregnskab, oghanargumentererfordettevedhjælpafeteksempelpåfuldfordeling.udfradette nævner Worre to måder at fordele kapacitetsomkostninger på ved anvendelse af den traditionelle fulde fordeling. Kapacitetsomkostningerne kan fordeles ud på enhedsniveauvedhjælpafengennemsnitlignormalproduktion.resultatetafdettebliver,atder 22Madsen,1959:s.88,KaplanogCooper,1998:s.83 23Madsen,1959:s.88 24CooperogKaplan,

16 sker en over eller underdækning af kapacitetsomkostningerne, hvis produktionsmængden varierer fra gennemsnittet. Anvendes derimod den faktiske produktionsmængde som grundlag for fordeling af kapacitetsomkostningerne, undgås dette problem, men omkostningerne pr. enhed vil være forskellig, hvis produktionsmængden variererfraperiodetilperiode. 25 Dermedbliverfullcost regnskabetskvalitetvurderet, iforholdtilhvortætdetkommerpåbidragsregnskabetsresultat,hvilketerworre sargumentforatbenyttebidragsregnskabet.samtidigfremhæverworrefleregange,aten enstrengetrutinemæssigfordelingafkapacitetsomkostningerneikkekanforsvares,og udelukkendegiverlønsomhedsbilleder,derikkeerrelevanteinoglesituationer. 26 KaplanogCooperfremførernogleafdesammeargumentersomWorreogerisærenigei,atderopstårproblemerietfuldfordelingsregnskabpågrundafdevolumenbaseredefordelingsnøgler,somf.eks.direktearbejdskraftellermaskintimer.Disseafspejler ikkeprodukternesreelleforbrugafindirekteomkostninger,dadirektearbejdskraftikkelængereerdenværdiskabendeaktivitet. 27 KaplanogCoopereraltsåikkeimodden fuldefordelingafalleomkostningerne,menkundenmåde,defordelespå. Ud fra den refererede diskussion om full cost er Worre samt Kaplan og Cooper fremkommetmedhverderesløsningpådeproblemer,demener,dererveddentraditionellefuldefordelingafomkostninger.følgendekapitlervilbeskriveogforklaredetomodeller; bidragsmodellen og ABC modellen, samt diskutere modellernes kvaliteter, og hvorvidtdekanmedvirketilatudarbejdedetmestrelevanteaktivitetsbudgetiengivensituation. 25Worre,1991(b):s.70 26Worre,1991(b):s.75og78 27CooperogKaplan,

17 Kapitel 5 Dækningsbidragsmodellen IdettekapitelvildækningsbidragsmodellenblivebeskrevetudfraZakkenWorre sde finitioner.viharvalgtattageudgangspunktiworre,dahanharværetenafforgangs mændeneidanmarktilatudarbejdeogudvikledækningsbidragsmodellen. Ud fra nedenstående figur 5.1, udarbejdet af Worre, forklares dækningsbidragsbidragsmodellen,ogtankegangenbagworre søkonomiskebasisræsonnement. Figur5.1:Grundstrukturenienvirksomhedsøkonomi Salgsfremmende omkostninger Styrer Styrer Aktiviteten(varestrømmen) Styrer Styrer Salgsindtægter Variableomkostninger Styrer Varestrømsbestemte nettopengebindinger Betinger Behovfor kapacitet Behovfor finansieringsmidler Betinger Betinger Betinger Styrer Finansieringsomkostninger Kontantekapacitetsomkostninger Anlægsomkostninger (anlægsinvesteringer) Kilde:Worre,1991(a):s.13 16

18 Detøkonomiskebasisræsonnementtagerudgangspunktilønsomhedenafenvirksomhedsalternativemuligheder,somskalvurderesudfradeomkostninger,hvertalternativmedfører.Samtidigskalalternativernerangeresiforholdtildækningsbidragpr.kapacitetstrækvedknapkapacitet. 28 Denøkonomiskestyringienvirksomhedergrundetivirksomhedensaktivitet,ogdet er derfor vigtigt først at få defineret, hvad der forstås ved økonomisk styring. Ifølge Worretagerøkonomiskstyringaltidsitudgangspunktivirksomhedensstyringafsalget.Detteskalskeudfradetreellesamspil,derermellemdeindtægterogomkostninger,somaktivitetenførermedsig.Kunpådennemådekanvirksomhedensvalgafaktivitetforekommesomøkonomiskstyring. 29 Påbaggrundafdennedefinitionkandetsiges,atvirksomhedensdagligerutineriindkøb,produktionogsalgstyrervirksomhedensaktivitet, 30 somerudgangspunktetifigur5.1.aktivitetenstyrervirksomhedensindtægter,menertilgengældogsåstyrende for nogle af virksomhedens omkostninger; nemlig de variable omkostninger, 31 som ifølgeworredefineressomomkostninger,derienhversituationergivetvedaktivitetens mængde og aktivitetsenhedernes egenart. 32 De variable omkostninger spiller en centralrolleidækningsbidragsmodellen,dadeterforskellenmellemindtægtenogde variable omkostninger, der danner det mindste resultat element; nemlig dækningsbidraget, som beskriver de økonomiske konsekvenser af et salg. Dækningsbidraget kan altså vise, om virksomhedens aktiviteter er lønsomme eller ej, og de kommende syv reglererbyggetopomkringdennetankegang Det økonomiske basisræsonnement Detøkonomiskebasisræsonnementerbyggetopafsyvregler,derfokusererpåatvurdereenvirksomhedslønsomhediforbindelsemedprisfastsættelseogproduktvalg.Det økonomiskebasisræsonnementtagerudgangspunktisalget,dadeteridennefase,at aktivitetenblivertilindtægter,hvilketerenafgørendefaseidenøkonomiskestyring. 34 Deterderforogsåudfradetforventedesalg,ataktiviteteniindkøbogproduktionsættesigang Worre,1991(b):s.75,76 29Worre,1994:s.8 30Worre,1991(a):s.14 31Worre,1994:s.8 32Worre,1991(a):s.14 33Worre,1994:s.10 34Worre,1978:s.5 35Worre,1994:s.7 17

19 Formåletmedgennemgangenafdesyvreglererdermedatskabeenforståelseforbi dragstankegangensomgrundlagforpris ogproduktionsvalg,oghvilkeræsonnemen ter,derliggerbagdenne,samtforklare,hvordandb modellenløserdeproblemer,der erpåpegetveddentraditionellefuldefordeling. ViharvalgtatdeleWorre ssyvregleropitooverordnedegrupper,somrelaterersigtil to forskellige typer af omkostninger; variable omkostninger og kapacitetsomkostninger.dissetogrupperingerharviillustreretveddetoangivnefarverifigur5.1. Regel1 3omhandleralenedevariableomkostninger,hvilketifigurenermarkeretmed grønt.dissetrereglerdannergrundlagetfordetøkonomiskebasisræsonnement,som tagerudgangspunktimarkedsmekanismerne. Ifølge regel 1 afgør markedets prisfølsomhed hvilken pris, der er mest lønsom for en given vare på et givet marked for en virksomhed med en given omkostningsstruktur. Regel2erenforlængelseafdette,dadetudelukkendeerdevariableomkostninger,der afgørhvilkenpris,derermestlønsom. 36 Dvs.atprisogproduktsammensætningenfastlægges, hvor det største dækningsbidrag opnås. Det er altså nødvendigt at have et kendskab til virksomhedens afsætningsrække, hvor markedspotentiale og kundernes reaktionsmønsterertagetibetragtning. Som det er vist i figur 5.1, kan aktiviteten været styret af en salgsfremmende indsats, somworredefinerersomomkostninger,derhartilformålatstyreaktivitetensmæng deogsammensætninggennempåvirkningafvirksomhedenskundegrundlag.hvisvirk somheden benytter sig af en salgsfremmende indsats, er det vigtigt, at de salgsfremmende omkostninger kan dækkes af det forøgede dækningsbidrag, som fremkommer på baggrund af den salgsfremmende indsats. Dermed fremkommer et andet og mere udvidet resultatbegreb; markedsføringsbidraget, som er et mellemresultat, der fremkommer som forskellen mellem det dækningsbidrag, en målstyret salgsfremmende indsats giver, og de omkostninger, den koster. 37 Regel 3 kan udledes på baggrund af dette,dadetifølgedenneregelermarkedsføringsbidraget,derafgøromensalgsfremmendeindsatserlønsom. Deforegåendetrebeskrevnereglerdannergrundlagetforregel4 7,derogsåinddrager virksomhedens kapacitet vha. kapacitetstrækket, hvilket i figur 5.1 er markeret med blåt. Virksomhedensaktivitetforudsætter,atvirksomhedenråderoverkapacitet,somerde produktionsfaktorer, som ikke i enhver situation er styret af aktivitetens mængde og 36Worre,1994:s Worre,1994:s.10 18

20 aktivitetsenhedernes egenart. Omkostninger, som er knyttet til kapaciteten, betegnes kapacitetsomkostninger, og det er en forudsætning at have disse omkostninger for at udføre virksomhedens aktivitet. For at virksomheden kan finde ud af, om det er lønsomt at have den give kapacitet, må virksomheden holde kapacitetsomkostninger op mod de to tidligere beskrevne resultat elementer; dækningsbidraget eller markedsføringsbidraget,dadisseskaldækkepuljenafkapacitetsomkostninger. 38 Envirksomheds kapaciteteroftefællesforflereafvirksomhedensaktiviteter,ogdeterderfornødvendigt at vælge mellem alternative produktionsmuligheder, hvis kapaciteten bliver fuldt udnyttet.dettedannergrundlagetforregel4og5,hvorvirksomhedenskalplanlægge produktionenefteratopnådethøjestedækningsbidragellermarkedsføringsbidragpr. kapacitetsenhed. 39 Detoovenståendereglertogudgangspunktienfastkapacitetsgrænse,hvorregel6og 7givervirksomhedenmulighedforatudvidesinkapacitetsgrænsevedentenatøgede variable omkostninger pr. enhed eller øge kapacitetsomkostningerne. Kalkulationer overvariableomkostninger,skalifølgeregel6,baserespå normal tidogmesteffektive teknologi. Dvs. at grundlaget for udregningen af alle produkters lønsomhed er det samme,ogberegningenvilgivedelavestevariableomkostningerpr.enhedogdetstørsteantalproduceredeenhederpr.kapacitetstræk. 40 Dettemuliggørenrangordningaf produkterneiforholdtildereslønsomhed,ogdeterdemindstlønsommealternativer, som blev fravalgt i regel 4 og 5, som skal kunne dække de ekstra omkostninger, som fremkommervedeneventuelkapacitetsudvidelse. 41 Bidragsregnskabetforsøger,vedikkeatinddragekapacitetsomkostningerikalkulationerneidetøkonomiskebasisræsonnement,atkommeudoverdekritikpunkternævnti kapitel 4. Lønsomheden vurderes ud fra et positivt dækningsbidrag, som skal kunne dække den samlede pulje af kapacitetsomkostninger. Dermed indgår kapacitetsomkostningerneikkesomenomkostningikalkulationerne,menforsøgesinddragetvedat ladeproduktersbidragpr.kapacitetstrækafgørelønsomheden.dettebetyder,atdeter kapacitetensmængdeogikkekapacitetensomkostning,dererafgørende. Dogkankapacitetsomkostninger,somtidligerebeskrevetikapitel3,opdelesiforhold tilgradenafvariabilitetogreversibilitet,oghvormåleligforholdetmellemomkostningenogaktivitetener.dermederderibidragsmodellenmulighedforattagehøjdefor kapacitetsomkostningerneoginddragedemvedberegningaflønsomhed.opdelingeni særbestemtesamtdirekteogindirektesambestemtekapacitetsomkostningerviser,at 38Worre,1994:s.11 39Worre,1994:s.33og36 40Worre,1994:s.38 41Worre,1994:s.39 19

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC

Læs mere

ABC og Time-Driven ABC

ABC og Time-Driven ABC 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

Activity Based Costing og relationelle databaser

Activity Based Costing og relationelle databaser Activity Based Costing og relationelle databaser 7. semester gruppe 1 Aalborg Universitet, Økonomistyring og informatik Side 1 af 104 21-12-2009 Titelblad Projektets titel: Activity Based Costing og relationelle

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved KAPITEL 14 Investering Rentetabel 1: For mel : Anvendelse: Eksempel: (1 + r) n Bruges til at føre 1 krone n antal terminer frem i tiden ved renten r (udtrykt som decimaltal f.eks. er 8 % = 0,08) Hvis der

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

Activity based costing i den offentlige sektor?

Activity based costing i den offentlige sektor? Marts 2002 Activity based costing i den offentlige sektor? Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Handelshøjskolen i Århus En af økonomistyringens hovedopgaver er at holde styr på organisationens

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

2. Matematiske modeller og grafiske løsninger

2. Matematiske modeller og grafiske løsninger Tillæg til lærebogen Økonomistyring for AkademiMerkonomer Dette tillæg dækker sammen med lærebogen Økonomistyring for AkademiMerkonomer af Jørgen Waarst og Knud Erik Bang den justerede fagmodulplan og

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 23. september 2009 1 Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 3/9-09 3 1.1 Generelt

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Universitetsparken DK-8000 Aarhus

Læs mere

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed Activity Based Costing i en Balanced Scorecard Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed af Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse,

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Seminar på SAS Falconér, Frederiksberg, den 14. og 15. april 2008 Opnå resultatforbedringer ved ny økonomisk indsigt og brugbar viden ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Nye ABC-modeller

Læs mere

økono omistyring Gruppe 6

økono omistyring Gruppe 6 Executive Summary This academic article describes the decision-making considerations regarding the implementation of the cost system Activity Based Costing (ABC). Key findings: - The advantage of an ABC

Læs mere

Kalkulationer i servicebranchen

Kalkulationer i servicebranchen KAPITEL 4 Kalkulationer i servicebranchen Fordelingskalkulation Bidragskalkulation Krav til nettofortjeneste Variable omkostninger Salgspris Krav til dækningsbidrag Andel af de faste omkostninger Variable

Læs mere

Effektiv omkostningsregistreringsmodel og valid/dynamisk økonomistyring og ledelsesrapportering i Københavns Kommune i en selvvalgt enhed

Effektiv omkostningsregistreringsmodel og valid/dynamisk økonomistyring og ledelsesrapportering i Københavns Kommune i en selvvalgt enhed Copenhagen Business School Institut for Finansiering Cand. merc. FIR Effektiv omkostningsregistreringsmodel og valid/dynamisk økonomistyring og ledelsesrapportering i Københavns Kommune i en selvvalgt

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune

ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune Viktoria Feldstedt Christian Helvad Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemstilingen... 2 3 Teorivalg... 5 4 Definitioner og forkortelser... 6

Læs mere

Tillæg til lærebogen Erhvervsøkonomi videregående voksenuddannelser

Tillæg til lærebogen Erhvervsøkonomi videregående voksenuddannelser Tillæg til lærebogen Erhvervsøkonomi videregående voksenuddannelser Dette tillæg dækker sammen med lærebogen Erhvervsøkonomi - videregående voksenuddannelse af Jørgen Waarst og Knud Erik Bang den justerede

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion

Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion HA, 5. SEMESTER STUDIEREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion Valdemar Nygaard TEMA: INTRODUKTION Regnskabsanalysens idé, grundlag og begrænsninger Du skal kunne

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Agenda Kort teoretisk overblik Modeldesign med SAS Activity-Based

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Placering af resultat- og balancekonti 45965 Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Lønsomhedsanalyser som grundlag for kundeorienteret procesudvikling

Lønsomhedsanalyser som grundlag for kundeorienteret procesudvikling Lønsomhedsanalyser som grundlag for Lønsomhedsanalyser som grundlag for kundeorienteret procesudvikling af partner, cand.merc. Michael Ejby og chefkonsulent, cand.merc. Søren Strunk-Sørensen, Aston Promentor

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

1.4. Handels- og fremstillingsvirksomheder kan karakteriseres ved deres varetransaktioner... 16

1.4. Handels- og fremstillingsvirksomheder kan karakteriseres ved deres varetransaktioner... 16 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Virksomhedens regnskab som en del af en større helhed... 11 1.1. Introduktion... 11 1.2. Handlinger er bundet sammen i handlingskæder... 12 1.3. Virksomhedens grundlæggende

Læs mere

Få overblik over virksomhedens lønsomhed

Få overblik over virksomhedens lønsomhed Session C3 Få overblik over virksomhedens lønsomhed V/ Thomas Varan, Salgschef, EG Business Analytics 1 Hvad er ABC? Kilde: http://www.pnbukh.com/activity_based_costing-10122.htm 2 Lønsomhedsmåling Direkte

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Værdikompasset ABM model til beregning af lønsomhed og omkostninger i PFA Pension. November, 2011

Værdikompasset ABM model til beregning af lønsomhed og omkostninger i PFA Pension. November, 2011 Værdikompasset ABM model til beregning af lønsomhed og omkostninger i PFA Pension November, 2011 Agenda Introduktion til PFA Hvorfor ABM? Transformationskortet Fremdrift i modeldesign Værdikompasset Koncept

Læs mere

Rapportering med ABC modellen

Rapportering med ABC modellen Rapportering med ABC modellen ændringsforslag til modellen baseret på metodiske erkendelser og empiriske erfaringer Af Lars Ole Wiese *) I denne artikel diskuteres Activity Based Costing (ABC) som rapporteringsteknik

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Økonomistyringssystemer i virksomheder. - Muligheden for at gøre det rigtigt og gøre det rigtige baseret på nutidens økonomisystemer

Økonomistyringssystemer i virksomheder. - Muligheden for at gøre det rigtigt og gøre det rigtige baseret på nutidens økonomisystemer Økonomistyringssystemer i virksomheder - Muligheden for at gøre det rigtigt og gøre det rigtige baseret på nutidens økonomisystemer genda Nutidens lønsomhedsfokus 1. Dækningsbidraget 1. Hvordan frembringes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni, 2012 Zealand

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Særligt regnskab for fjernbusoperatører, som modtager kompensation for bestemte passagergrupper i fjernbustrafikken VIRKSOMHED: CVR- nr.

Særligt regnskab for fjernbusoperatører, som modtager kompensation for bestemte passagergrupper i fjernbustrafikken VIRKSOMHED: CVR- nr. VIRKSOMHED: CVRnr.: ÅR: Særligt regnskab for fjernbusoperatører, som modtager kompensation for bestemte passagergrupper i fjernbustrafikken Særligt regnskab for År 0 0 Regnskabet skal udfyldes på basis

Læs mere

Kunderentabilitetsanalyser

Kunderentabilitetsanalyser Kunderentabilitetsanalyser Per Nikolaj D. Bukh Servicestyringsgruppen Institut for Økonomi, Afdeling for Virksomhedsledelse Aarhus Universitet, DK-8000 Aarhus C Tlf. 89 42 15 68 - Fax 86 13 51 32 E-mail:

Læs mere

Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling

Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling August 205 INDLEDNING Potentiale for større gennemsigtighed Gennemsigtighed i økonomien opnås ved, at der er bedre kendskab til de samlede omkostninger ved den faglige

Læs mere

Chapter 7: Inventories

Chapter 7: Inventories Chapter 7: Inventories Begrebet varebeholdninger Hovedpunkter/emner Værdiansættelse Lageropgørelse/-styring Cost flow forudsætningen (Lagerkonventioner) Opgaver Begrebet varebeholdninger Varebeholdninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution International Business College, Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Management rådgivning

Management rådgivning Advisor MA Management rådgivning Kort om mig: Sælger, konsulent, afdelingsleder, koncerncontroller, group business controller, management konsulent HD i økonomistyring & informatik Forfatter til bøger

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Erhvervsøkonomi Efterår 2006 Afleveringsopgave nr. 1

Erhvervsøkonomi Efterår 2006 Afleveringsopgave nr. 1 Erhvervsøkonoi Efterår 006 Afleveringsopgave nr. Opgave : Sko-Let Aps Opgave 8.3 Sko-Let A/S i Økonoistyring og budgettering af Jens Oksen Jensen og Ole Christensen. Spørgsål.: Hvad er det forventede breakeven-punkt

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Undervisningsnotat til emne 5:

Undervisningsnotat til emne 5: HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnotat til emne 5: Årsregnskabets struktur Emnet vil blive gennemgået med udgangspunkt i den nye årsregnskabslovs skemakrav med henvisninger til lærebogens

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Byens Netværk. Specifikationer til årsrapporten for 2014

Byens Netværk. Specifikationer til årsrapporten for 2014 Byens Netværk Specifikationer til årsrapporten for 2014 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning i Revisors erklæring om opstilling af specifikationer til regnskab 2 Regnskabspraksis 3 Specifikationer

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

How is the connection between Activity-Based Costing (ABC), the two factors number of products and organizational complexity?

How is the connection between Activity-Based Costing (ABC), the two factors number of products and organizational complexity? English summary The use of Activity-Based Costing in Danish companies. Activity-Based Costing (ABC) emerged as a concept in the late 1980 s. Since then there has been made numerous of books, articles and

Læs mere

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011

Læs mere

Hvordan foretager større danske virksomheder periodiske lønsomhedsmålinger?

Hvordan foretager større danske virksomheder periodiske lønsomhedsmålinger? Hvordan foretager større danske virksomheder periodiske lønsomhedsmålinger? Morten Jensen, Thomas Tang Ravnkilde Nielsen, Thomas Plenborg og Carsten Rohde Abstract 1 Dette eksplorative studie undersøger,

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

Trin 1 Situationsanalyse. Trin 2 Målsætninger. Trin 3 Målgruppevalg. Trin 4 Butikskoncept Strategisk. Trin 5 Butikskoncept Taktisk

Trin 1 Situationsanalyse. Trin 2 Målsætninger. Trin 3 Målgruppevalg. Trin 4 Butikskoncept Strategisk. Trin 5 Butikskoncept Taktisk KONCEPT MODELLEN Trin 1 Situationsanalyse Trin 2 Målsætninger Trin 3 Målgruppevalg Trin 4 Butikskoncept Strategisk Trin 5 Butikskoncept Taktisk Trin 6 Butikskoncept Operativt Trin 7 Kontrol og tilpasning

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Gennemsnitsomkostninger. Benchmarking Benchmarking, et omkostningsmål fastsat ud fra omkostningsniveauet i de mest effektivt ledede virksomheder.

Gennemsnitsomkostninger. Benchmarking Benchmarking, et omkostningsmål fastsat ud fra omkostningsniveauet i de mest effektivt ledede virksomheder. Ordliste Absorption costing Activity-based costing Actual costing Actual cost Average cost Backflush costing Batch-level costs Tilregning af totale, dvs. faste og variable omkostninger. Aktivitetsbaseret

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

Klargør din Salgsplan Planlæg din salgssucces

Klargør din Salgsplan Planlæg din salgssucces Klargør din Salgsplan Planlæg din salgssucces Alle os som arbejder med salg, hvis vi vil være succesfulde må erkende at vi har brug for at planlægge vores salg og være i stand til at producere en salgsplan

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution International Business College, Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................

Læs mere

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af over-/underdækning JUNI 2009 Energitilsynets sekretariat modtager løbende henvendelser om, hvordan en varmeforsyning

Læs mere

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13.

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. september, 2011 Cloud Computing & SaaS Hvor er vi på vej hen? Agenda Definitioner The SaaS-it Evolution

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Som supplement til den fremsendte ansøgning kan der knyttes oplysninger. Skolen er i god gænge med et godt samarbejde med UU-vejledningen

Læs mere