Omkostningssystemer ABC vs DB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningssystemer ABC vs DB"

Transkript

1 Omkostningssystemer ABC vs DB

2 Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: Temaramme: Virksomhedensbudgetteringogomkostningsregnskab Opgavetype: Bachelor Gruppenr.: 31 Vejleder: LarsOleWiese Udarbejdetaf: BetinaFalkBredgaard HelleJensen

3 Executive summary veryimportantthatthecostsystemdoesnotdistorttheinformation. Thefocusofthisprojectisacomparedanalysisofthetwocostsystems,ActivityBased CostingandContributionMargin.Thepurposeistodeterminewhichmethodprovides themostrelevantinformationforproductdecisions,andatthesametimeconsidering Thepurposeofthisprojectistoexaminehowcompaniescomposeabudgetfortheactivitythatgivesthemangersthemostrelevantinformationforalltypeofdecisions.A budgetfortheactivityisbasedonproductdecisionssuchaspricing,productmix,profitabilityanalysis,etc.thesedecisionsarebasedoncostinformation,andthereforeitis thechangesthecompanieshavebeenundergoing.forexamplehastheincreasinginvestmentinnewtechnologyresultedinhigherefficiencyandproductivity.theresultof this progress is lower variable costs but an increased amount of the so called fixed costs. The Activity Based Costing method is based on the theory that virtually all of a company s activities are established to support the production and delivery of goods and services.allcostsshouldthereforebeconsideredproductcosts,whichgivesrisetoan allocation.abcsegregatestheexpensesofindirectandsupportresourcesbyactivities, andassignsthosetocostobjectsbasedoncostdriversoftheactivities.abcisstillafull costallocationbutthetwoauthors,kaplanandcooper,havedevelopedabcbasedon thecriticismagainstthetraditionalfullcost. DanishauthorWorreandhistheoryconsistingofsevenrulesonhowtodeterminethe optimalpriceandproductcombination.accordingtothistheoryonlythevariablecosts areincludedwhenestimatingwhetheraproductisprofitableornot,andthefixedcosts arerarelyrelevant. ThestudyisbasedonlogicandToulmin sargumentmodel.thestatementsfromworre on one side and Kaplan and Cooper on the other side are analysed to determine whether the arguments are based on valid premises. We have been able to conclude WhenusingtheContributionMarginmethod,thefixedcostsarenotallocatedandproductcostsreflectonlythemarginalcostofmanufacturing.Thisprojectisbasedonthe fromthisstudy,thatkaplanandcooperarestatingthemostvalidargumentswithtenable substantiation. However it is still important to take the specific kind of company andtypeofdecisionunderconsideration.thesecircumstancescanaffectwhetherabc orcontributionmarginmethodgivesthemanagersthemostrelevantinformationfor theuseofbudgeting. 2

4 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNINGOGPROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING PROJEKTETSOPBYGNING VIDENSKABSTEORETISKOGMETODISKTILGANG OMKOSTNINGSBEGREBER TRADITIONELFULDFORDELING DÆKNINGSBIDRAGSMODELLEN DETØKONOMISKEBASISRÆSONNEMENT REGISTRERINGSDIMENSIONER ACTIVITYBASEDCOSTING GRUNDSTRUKTURENIABC HIERARKISKMODEL OMKOSTNINGSSYSTEMETSFORMÅL DISKUSSION BIDRAGSREGNSKABET ABC OPSUMMERING MODELLERNESRELEVANS KONKLUSION PERSPEKTIVERING...41 LITTERATURLISTE

5 Kapitel 1 Indledning og problemstilling Inden for temaet Økonomistyring er det valgt at koncentrere dette projekt om emnet f.eks.væreproduktionsafdelingensønskeomatopretholdeenstabilproduktionkontra salgsafdelingensønskeomatservicerekundernebedstmuligt.dissekonflikterskyldes demangeforskellige,ogoftemodstridende,opgaver,derskalløsesienvirksomhed. 1 Vedudarbejdelsenafetbudgeterdetnødvendigtattagehensyntildissemodstridende aktivitetsbudgettering, og herunder omkostningssystemerne; dækningsbidragsmodellensamtactivitybasedcosting. Ienvirksomhederderoftemangemodsatrettedeinteresserogdilemmaeridendagligestyring,somledelsenskalforsøgeatimødekommesågodtsommuligt.Dettekunne målogopvejedemiforholdtilhinandenogvirksomhedenskort oglangsigtedemålsætninger. Dette kommer bl.a. til udtryk i aktivitetsbudgettet, hvor den budgetterede omsætningogindtjeningfremgår,ilikviditetsbudgettet,hvordetfremgår,hvordanli kviditetenpåvirkes,osv.alledelbudgetterafspejlerdetsamledebudgetogdemålsæt ninger,dererfastlagtforbudgetperioden. Siden 1980 erne er de traditionelle budgetlægningsteknikker, baseret på en fuld omkostningsfordeling, blevet kritiseret for ikke at fremkomme med den nødvendige informationtilledelsenforatkunnetræffederettebeslutninger.kritikkenkommerisær fra forskere fra Harvard Business School, herunder bl.a. Robert S. Kaplan 2 og Robin Cooper, der hævder, at omkostningssystemer som full cost ikke afspejler virksomhe dernesreelleomkostningsstruktur,ogdermedikkegiverrelevanteinformationer.det te ledte videre til udarbejdelsen af Activity Based Costing og Activity Based Budgetting. 3 Dennekritikaftraditionelleomkostningssystemerkanogsåbegrundesidenudvikling, der har været dominerende i virksomhederne. Den stadig stigende effektivisering af produktionengennemf.eks.nyproduktionsteknologi,outsourcingogstørresamarbej demedeksternepartermedfører,atomkostningernesgradafvariabilitetogreversibi litet mindskes. 4 Ifølge Kaplan er det kun i kortsigtede beslutningssituationer, at den 1Bukh,2005(a):s.2 2Kaplan,1990 3Bukh,2005(a):s.5 4Bukh,2005(b):s.1 4

6 model, der i dansk praksis kendes som bidragsmodellen, som ikke inddrager kapacitetsomkostningerne,kangiverelevanteinformationer.detteskyldes,atiensituation, hvorprodukteterudviklet,kunderneerkendte,oglogistikkenerpåplads,erbidragsmodellenistandtilatforudsigedekortsigtedeomkostningerogindtægter,dervarierer med salget, idet de andre omkostninger allerede er identificeret. Men ud over dette, menerkaplanikke,atbidragsmodellenkananvendestilbeslutningervedrørendeproduktionen,produktsammensætningen,prisfastsættelseosv. 5 I dansk regnskabspraksis skelnes der ofte mellem grundregnskaber og formålsregnskaber,hvorderifølgevagnmadsen(1959)kannævnesordre,afdelings ogbidragsregnskabet,deralleharétbestemtformål;ententilregnings,kontrol elleralternativopgaven. Grundregnskabet, f.eks. Madsen s variabilitetsregnskab, har ikke ét konkret formål,menerderimodmentsomenregistrering,derkanlæggetilgrundforalleopgaverne, som herefter foregår uden for selve regnskabsvæsenet. Bidragsregnskabet har,medudgangspunktizakkenworre sudvikling,tilopgaveatfastlæggedetbedste fremtidigeøkonomiskealternativ,hvilketactivitybasedcostingogsåeristandtil,ifølgekaplanogcooper.idetformåletmedbådebidragsregnskabetogactivitybasedcostingeratløsedensammeopgave,erdetvalgt,atprojektetskalomhandledissetoomkostningsmodeller,somdetbeskrivesiopbygningenafprojektet. 1.1 Problemformulering Ovenståendediskussionogproblemstillinglederfremtilfølgendeproblemformulering: Et relevant omkostningssystem skal forstås på den måde, at virksomhedens formål medatudarbejdeetaktivitetsbudgeteratgiveinformationertilatstyrevirksomheden og træffe beslutninger. Disse informationer skal afspejle den specifikke virksomheds omkostningsstruktur,ogdermedfremkommemeddeoplysninger,dererrelevantefor denenkeltevirksomheden.atnogeterkorrekt,erikkealtidensbetydendemed,atdet errelevant,ogdeterderforvigtigtatskelnemellemdissetermer.projektetvilderfor Hvilketomkostningssystemerrelevantiengivenvirksomhediengivenbeslutningssituationmedhenblikpåaktivitetsbudgettering? ikkeomhandle,hvordanenvirksomhedudarbejderdetmestkorrekteomkostningssystem,menderimodhvordanenvirksomhedudarbejderetomkostningssystem,derer relevantforengivenbeslutning,virksomhedenskalforetage,herunderbl.a.aktivitetsbudgettet. Dette kræver en diskussion af grundlaget for et aktivitetsbudget, som det fremgårafdetfølgende. 5Kaplan,1990 5

7 1.2 Projektets opbygning Vedudarbejdelsenafetbudgetforaktiviteten,eraktivitetsvalgetbegrundetivirksomhedens likviditet og lønsomhed. Virksomheden skal dermed overveje, om aktivitetens sammensætningforbedrerlikviditetenogskaberøkonomiskvækst.derudoverskalder inddrages de indtægter og omkostninger, aktiviteten forårsager, for at vurdere lønsomheden. I projektet er det valgt kun at inddrage det ene forhold; lønsomheden, og dettemedfører,atdefølgendetoområdererrelevanteatdiskutere,somgrundlagfor fastsættelse af pris og produkt mix med henblik på udarbejdelsen af et aktivitetsbudget. 1. Omkostningskalkulation.Hvordanopfatter,klassificererogkalkulerervirk somhedensineomkostninger?detvælgesiprojektetatfokuserepådetomo deller: dækningsbidragsmodellen (DB) og Activity Based Costing modellen (ABC).Dækningsbidragsmodellentagerudgangspunktibegrebernevariabilitetogreversibilitetogeretregnskabssystem,derbeskriveromkostningernei forholdtilaktiviteten.deteraltsåetbidragsregnskab,hvorkunvariableomkostningertilregnesprodukterne. ABC er derimod et fordelingsregnskab, der viser en periodes forbrug af res sourcer.modellenfordelerstørstedelenafalleindirekteomkostningertilom kostningsobjekter vha. fordelingsnøgler, mens alle direkte omkostninger tilregnes. Dissetomodellerharforskelligeopfattelserafomkostningsbegrebetogtofor skelligemåderatkalkulereetproduktslønsomhedpå,ogvalgetmellemmo dellerne vil dermed få betydning for pris og mængdefastsættelsen. Pris og mængde er afhængige af hinanden og fastsættes simultant ud fra en afsætningsrække, der består af alternative salgspriser og dertilhørende mængder. Deterudfradettevirksomhedensopgaveatfastsættedenmestoptimalepris, dvs. det alternativ, der giver den største gevinst, da det forudsættes, at en virksomhedsmålsætningergevinstmaksimering. 2. Markedsforhold Udover det valgte omkostningssystem påvirkes pris og mængdeoptimering ogsåafmarkedsforholdene.fokuseresderpåhvilkenmarkedsform,virksom hedenbefindersigpå,erdetvigtigtatskelnemellemetheterogentoghomo gentmarked. 6 Detteskyldes,atderpådethomogenemarked,hvorprodukterneikkeadskillersigfrakonkurrenternes,vilværeentendenstil,atprisenvil være givet udefra, alt efter hvor tæt på fuldkommen konkurrence markedet 6Lynggaard,2006:s.290 6

8 befindersig.pådetheterogenemarkederprodukternederimoddifferentierede,ogvirksomhedenharenfaldendeafsætningskurve.dettebetyder,atbåde prisen og mængden kan anvendes som handlingsparameter, og ud fra den pris,virksomhedensætter,bestemmermarkedetdenefterspurgtemængde. Det er dermed ved fastlæggelse af pris og mængde vigtigt at inddrage markedsforholdeneogogsåsinekonkurrentersforventedehandlinger,hvorkendskabtilspilteorivilværeenfordel. Ud fra ovenstående diskussion vil projektet bygges op om det, der danner grundlaget for et aktivitetsbudget, og dermed pris og produktfastsættelsen. Projektet afgrænses dogtilkunatomhandleomkostningssystemerne;db modellenogabc modellen.dette betyder,atovenståendepunkt2ikkevilblivenærmerebehandletirestenafprojektet. For at undersøge problemstillingen arbejdes der ud fra nedenstående arbejdsspørgsmål: Figur1.1pånæstesideillustrerer,hvordanprojekteteropbyggetomdissespørgsmål. Hvordan løser DB modellen og ABC modellen opgaverne lønsomhedsanalyser, prisfastsættelse,produktsammensætningoglign.? Hvilkeformålhardetomodeller,oghvilkeopgaverkandeløse? HarWorresamtKaplanogCooperbelægforderesargumenter? HvornårgiverdækningsbidragsmodellenmererelevanteoplysningerendABCmodellen,ogomvendt? Eftermetodeafsnittet(kapitel2),derklarlægger,hvilketmetodiskudgangspunktprojektet tager, vil de mest centrale begreber defineres i kapitel 3. Formålet er at skabe densammeforståelseafdebegreber,dergårigeniprojektet. HerefterrefereresogsammenholdesABCogDB modellerneskritikafdentraditionelle fuldefordelingikapitel4.påbaggrundafdetteundersøgesdet,hvordandetomodeller forsøger at løse de problemer, som de hver især fremhæver ved traditionel full cost. 7),foratkonkludere,hvorvidtmodellernepåhverderesmådeermenttilatkunneløse desammeformål. For at kunne svare på den opstillede problemformulering, diskuteres det i kapitel 8, vha.toulmin sargumentationsmodel,hvilkenmodel,derfremstårmeddemestgyldige Løbendevilderskeenvurderingaf,hvorvidtmodellerneløserdenneopgave.EfterfølgendesammenholdesmodellernesformåludfraWorresamtKaplanogCooper(kapitel argumenter,ogdermedharstørstbelægforsineudsagn.dettemunderudienvurderingafhvornårogihvilkesituationer,modellerneharstørstrelevans(kapitel9). 7

9 Figur1.1:Projektetsopbygning Indledning Problemformulering Hvilketomkostningssystem errelevantiengiven virksomhediengiven beslutningssituationmed henblikpåaktivitetsbudgettering? Metode Traditionelfuldfordeling DB modellen(kap.5) ABC modellen(kap.6) Detøkonomiskebasisræsonnement Registreringsdimensioner ABC modellensopbygningoggrundstruktur Denhierarkiskemodel Modellernesformål(kap.7) Undersøgelseaf,hvorvidtmodellernekanløsedesammeopgaver. Diskussion(kap.8) Anvendelseafargumentationsmodeloglogiktilvurderingafdetosystemersargumentationer. Modellernesrelevans(kap.9) Sammenholdningafdetoomkostningssystemer,meddetformålatundersøge,hvornårmodellerne giverdetmestrelevanteaktivitetsbudget. Konklusion Perspektivering 8

10 Kapitel 2 Videnskabsteoretisk og metodisk tilgang Projektetviltageudgangspunktidenmetodisketilgang;aktør,somervidenskabsteoretisk funderet i hermeneutikken. Den valgte metodetilgang kan få sin inspiration fra flereforskelligeparadigmer,derifølgekuhnerenoverordnetforståelsesramme,hvor detvidenskabeligearbejdefinderstedindenforoggørbrugafvissebestemtemetoder. 7 Dog skal inspirationen være i overensstemmelse med tilgangens virkelighedsopfattelse. Etparadigmebestårafforskelligeelementer,derdannerparadigmet. 8 Nåraktørtilgangenervalgt,skyldesdet,atdeparadigmedannendeelementerontologi,epistemologiog videnskabsidealer 9 idennemetodetilgangerrelevanteiforholdtildenbeskrevneproblemstilling. I aktørtilgangen opfattes virkeligheden som subjektiv og som en social konstruktion,hvoraktørerermedtilatskabevirkeligheden,samtidigmedatvirkeligheden skaber aktørerne. 10 Virkelighedsopfattelsen er menneskeskabt, hvorimod verdenenergivet.epistemologienkommertiludtrykved,atvidenerunikogkvalitativog skabesgennemsocialekonstruktioner,subjektivemeningsstrukturerogdialektiskerelationer. 11 Underforskningskriteriererdetvigtigtatværeopmærksompå,ataktørtilgangenarbejdermedundersøgerensforforståelseogværdier,idetvisomaktørerselv ermedtilatskabevirkeligheden.dermederdetikkeetkriterium,atresultatererob jektiveellermedgodpålidelighed,idetdetforudsættes,atenundersøgelseikkekanfo retages to gange med samme resultat. 12 Ud over de tre nævnte paradigmedannende elementer inddrages der i projektet endnu et element; logik. Dette kan lade sig gøre, idet aktørtilgangen, i modsætning til de andre to tilgange, erkender at der eksisterer andreparadigmeroginddragerelementerfradisse. Sesdetteisammenhængmedvoresproblemstilling,forsøgerviatforstådehandlinger, dererivirksomheden,vedatbenytteforskelligelogiskebeskrivelsesteknikkeriform af de to forskellige omkostningssystemer: bidragsregnskabet og ABC. Dermed inddra 7CollinogKøppe,2007:s.105 8ArbnorogBjerke,1997:s.26 9ArbnorogBjerke,1997:s.13 10ArbnorogBjerke,1997:s.79 11ArbnorogBjerke,1997:s.52 12ArbnorogBjerke,1997:s.231 9

11 geslogiksomenteknikogetredskab,derskalværemedtilatskabeenforståelsefor den økonomiske sammenhæng i en virksomhed. De handlinger, der iagttages i virksomheden er uændrede, men kan forstås forskelligt alt efter hvilke logiske systemer, derbenyttes,ogproblemstillingenlæggerdermedoptilendiskussionaf,hvordanvirksomhedenopnårdenbedsteforståelseaføkonomien,ogherunderomkostninger. Medudgangspunktidetparadigmedannendeelement logik viltoulmin sargumentationsmodelogsåbliveinddragetiprojektetsanalysedel.detteblivergjortmeddetformålatvurdereoganalyserepådeargumenter,kaplanogcoopersamtworreanvender imodhinandensteorier. Argumentationsmodelleneropbyggetsomvistinedenståendefigur: 13 Figur2.1:Toulmin sargumentationsmodel Begrundelse(rygdækningfor denkonkretehjemmel) Hjemmel(regel,derforbinder belægmedpåstand) Belæg/kendsgerninger(faktuel præmisforargumentet) Styrkemarkør Påstand(argumentets konklusion) Gendrivelse(eventuelle undtagelser) Modelleneropbyggetpådenmåde,atenpåstand,someretargumentskonklusion,der ønskesopbakningtil,underbyggesafnoglekendsgerninger,somoftestbeståraffacts, empiriellerlignende.belæggeteraltsåenkonkretbegrundelseforpåstanden.påstandenunderbyggesyderligereafhjemmelen,dererengenerelslutningsregel,derretfærdiggørforbindelsenmellempåstandogbelæg.styrkemarkørenafspejlerstyrkenafreglenogeroftestordsom:formentlig,sandsynligvis,næppeosv.gendrivelseindeholder eventuelle undtagelser og forbehold til reglen, og er dermed tilfælde, hvor påstanden ikke gælder. Begrundelsen er yderligere dokumentation for at acceptere reglen, og er 13Øhrstrøm,1998:s.75ogØhrstrøm,s.37 10

12 detkonkretegrundlagforden.dettekunnef.eks.værestatistiskeoplysninger,tidligere tilfældeosv. 14 Ved at gøre brug af denne argumentationsmodel, kan de forskellige omkostningssystemers fortaleres og kritikeres argumenter analyseres, for på den måde at vurdere disseskvaliteter. Ved anvendelse af logikken benyttes følgende som en egenskab ved et gyldigt argument: Hvissamtligepræmisserersande,såerkonklusionenogsåsand. 15 Dettekanbenyttesved,atdertagesudgangspunktisætninger,manved,derersande,somdermed dannerpræmisserforgyldigeargumenter,derledervideretilengyldigkonklusion.en andenmådeatanvendedenneegenskabpå,ervedattageudgangspunktipræmisser, viikkeersikrepåersande(hypoteser),ogundersøge,hvordanudledtekonsekvenser herafpassermedandreforhold,sombetragtessomvelbegrundede.dermedbrugeslogikkentilkritiskatefterprøveogtesteopfattelserogmeninger,vedatundersøgekonsekvenserneheraf. Projektetvilbenyttesigafdensidstnævnteogdermedtageudgangspunktidenhypotetisk deduktivemetode,hvilketkarakteriseresved,atderudfraproblemformuleringenopstilleshypoteser,derafspejlervoresmeningerogantagelser.viudlederherefter logiskekonsekvenserafdisse,forattestehypoteserneogforklaredenopstilledeproblemstilling Frimann,2004:s Føllesdalelal.,2005:s Føllesdaletal.,2005:s.30 11

13 Kapitel 3 Omkostningsbegreber Formåletmeddettekapiteleratdefineredeomkostningsbegreber,derbliveranvendt gennemheleprojektet,foratsikreenfællesbegrebsforståelse. Førsterdetvigtigtatskelnemellembegreberneindtægterogomkostningersamtindbetalinger og udbetalinger. De to førstnævnte begreber bruges, når der er tale om en virksomheds lønsomhedsmønster, hvor de to sidstnævnte begreber relaterer sig til virksomhedens likviditetsmønster. 17 På baggrund af disse definitioner vil der i dette projektudelukkendetalesomindtægterogomkostninger. IdetteprojektvilbegrebetomkostningerblivedefineretudfraWorre sdefinition,som siger, at omkostninger er de beløb, virksomheden skal betale for forbrug af produktionsfaktorer. 18 OmkostningerkanifølgebådeWorre(1991(a))ogAndersenogRohde(2001)klassificeresudfratredimensioner;variabilitet,reversibilitetogmålelighed. 1) Omkostningernesgradafvariabilitetudtrykker,ihvorhøjgradenomkostning ændresiforholdtilsammeændringiaktiviteten. 2) Omkostningernes reversibilitet viser, i hvilket omfang anskaffede ressourcer kanfaldebort,hvisvirksomhedenfortryderanskaffelsen. Ud fra de to ovenfornævnte klassifikationer kan følgende to grupper af omkostninger defineres;variableomkostningerogkapacitetsomkostninger.definitionernebyggerpå Worre (1991 (b)) samt Andersen og Rohde (2001), som begge tager udgangspunkt i bidragstankegangen. Devariableomkostningererkendetegnetved,atdeharsammegradafvariabilitet som aktiviteten, dvs. fuldstændig variabilitet. Derudover skal de variable omkostningerogsåværefuldtreversible. Kapacitetsomkostningererkendetegnetved,athvisikkeomkostningenkandefineressomværendeenvariabelomkostning,dvs.hvisomkostningenikkehar enfuldstændiggradafvariabilitetsamtreversibilitet,erdertaleomenkapacitetsomkostning. Denne gruppe af omkostninger opdeles i anlægs og kontante kapacitetsomkostninger,altefteromomkostningenmedførerenudbetalingel 17AndersenogRohde,2001:s.23 18Worre,1991(a):s.5 12

14 ler ej. Anlægsomkostninger fremkommer ved køb af ressourcer, og forbruget periodiseresvedhjælpafafskrivninger,hvilketdogikkeharnogenlikviditetsmæssigbetydning.dekontantekapacitetsomkostningereranskaffelser,derafholdesindenforregnskabsperiodenogharlikviditetsmæssigbetydning. 3) Enhøjgradafmålelighedopnås,nårrelationernemellemaktiviteten,dvs.indtægten,ogressourceforbruget,dvs.omkostningerne,kanmålesmedtroværdigeogvalidemålingerogregistreringer.Daforholdetmellemaktivitetenogde variableomkostningererkendt,pga.denfuldegradafvariabilitetogreversibilitet,erdetkunkapacitetsomkostninger,somopdelesitregrupperafmålelighed; særbestemte kapacitetsomkostninger, sambestemte direkte kapacitetsomkostningersamtsambestemteindirektekapacitetsomkostninger. 19 Særbestemtekapacitetsomkostningervedrørerkunétindtægtssegment,ogen beregningaflønsomhedkanderforforetagesvedenfuldhenføringafdisseomkostningertilsegmentet. De sambestemte direkte kapacitetsomkostninger vedrører flere indtægtssegmenter,menkandirektehenførestildetenkeltesegmentvedhjælpaftroværdigemålinger. Desambestemteindirektekapacitetsomkostningerkanikkehenførestilenkelteindtægtssegmenter,daforholdetmellemaktivitetenogomkostningenikkeer kendt. Ud over klassificeringen af omkostninger i variable og kapacitetsomkostninger, kan omkostningerogsåopdelesidirekteogindirekte.ifølgeatkinsonetal.(2004)bruges begreberne variable og kapacitetsomkostninger, når omkostninger skal beskrives ud fra, hvordan de opstår. Direkte og indirekte omkostninger er derimod begreber, som anvendes,nårformåleteratberegneomkostningenvednoget. 20 Direkte omkostninger er omkostninger, der kan tilregnes et enkelt omkostningsobjekt. Indirekte omkostninger er omkostninger, der ikke kan tilregnes et enkelt omkostningsobjekt.indirekteomkostningerertypiskforårsagetafressourcer,som benyttesienstørredelafproduktionen AndersenogRohde,2001:s.33 20Atkinsonetal.,2004:s Atkinsonetal.,2004:s.32 13

15 Kapitel 4 Traditionel fuld fordeling De to omkostningssystemer; bidragsmodellen og ABC, er begge fremkommet som en kritikafdentraditionellefuldefordeling.detteafsnitvilgiveenbeskrivelseafdettra ditionellefuldefordelingsregnskabetogsåkaldet fullcost,hvoridervilbliveinddra getsynspunkterfrahenholdsvisworresamtkaplanogcooper. Et full cost regnskab kan både i den skandinaviske og amerikanske udgave defineres som en fordeling af alle omkostninger til producerede enheder, på baggrund af volumenbaserede fordelingsnøgler. Et fuldfordelingsregnskab opbygges ved, at de direkte omkostninger tilregnes produkter, mens indirekte omkostninger fordeles på omkost ningscentre,ogherefterproportionaltfordelesvideretildeenkelteprodukter.forde lingsnøglerneertypiskmaskintimerellerdirektearbejdskraft. 22 I Danmark er den fulde fordeling anvendt i det formålsregnskab, der af Vagn Madsen fulde fordeling også meget anvendt i det interne regnskab, ifølge de observationer, KaplanogCooperharlavet. 24 kaldesordreregnskabet, 23 somhartilopgaveatkalkulerealleomkostningertildeenkelteprodukterogpådenbaggrundprisfastsætte.idenamerikansketraditionerden IogmedfullcosterblevetanvendtpåsammemådeibådeUSAogSkandinavien,vilargumenterfraWorresamtKaplanogCooperbliveanvendt. BidragsmodellenerudvikletiDanmarkmedinspirationfradentyskeomkostningsteo ri,hvorworreharværetenafforgangsmændene,hvorforviharvalgtattageudgangs punktihansbegrundelserogargumenter. ABCtagerudgangspunktidenamerikansketraditionogerudvikletafdetoamerikanskeforskereKaplanogCooper,hvorforviharvalgtatbrugederesudsagn. IfølgeWorrebørkapacitetsomkostningerikkeværeendelafetomkostningsregnskab, oghanargumentererfordettevedhjælpafeteksempelpåfuldfordeling.udfradette nævner Worre to måder at fordele kapacitetsomkostninger på ved anvendelse af den traditionelle fulde fordeling. Kapacitetsomkostningerne kan fordeles ud på enhedsniveauvedhjælpafengennemsnitlignormalproduktion.resultatetafdettebliver,atder 22Madsen,1959:s.88,KaplanogCooper,1998:s.83 23Madsen,1959:s.88 24CooperogKaplan,

16 sker en over eller underdækning af kapacitetsomkostningerne, hvis produktionsmængden varierer fra gennemsnittet. Anvendes derimod den faktiske produktionsmængde som grundlag for fordeling af kapacitetsomkostningerne, undgås dette problem, men omkostningerne pr. enhed vil være forskellig, hvis produktionsmængden variererfraperiodetilperiode. 25 Dermedbliverfullcost regnskabetskvalitetvurderet, iforholdtilhvortætdetkommerpåbidragsregnskabetsresultat,hvilketerworre sargumentforatbenyttebidragsregnskabet.samtidigfremhæverworrefleregange,aten enstrengetrutinemæssigfordelingafkapacitetsomkostningerneikkekanforsvares,og udelukkendegiverlønsomhedsbilleder,derikkeerrelevanteinoglesituationer. 26 KaplanogCooperfremførernogleafdesammeargumentersomWorreogerisærenigei,atderopstårproblemerietfuldfordelingsregnskabpågrundafdevolumenbaseredefordelingsnøgler,somf.eks.direktearbejdskraftellermaskintimer.Disseafspejler ikkeprodukternesreelleforbrugafindirekteomkostninger,dadirektearbejdskraftikkelængereerdenværdiskabendeaktivitet. 27 KaplanogCoopereraltsåikkeimodden fuldefordelingafalleomkostningerne,menkundenmåde,defordelespå. Ud fra den refererede diskussion om full cost er Worre samt Kaplan og Cooper fremkommetmedhverderesløsningpådeproblemer,demener,dererveddentraditionellefuldefordelingafomkostninger.følgendekapitlervilbeskriveogforklaredetomodeller; bidragsmodellen og ABC modellen, samt diskutere modellernes kvaliteter, og hvorvidtdekanmedvirketilatudarbejdedetmestrelevanteaktivitetsbudgetiengivensituation. 25Worre,1991(b):s.70 26Worre,1991(b):s.75og78 27CooperogKaplan,

17 Kapitel 5 Dækningsbidragsmodellen IdettekapitelvildækningsbidragsmodellenblivebeskrevetudfraZakkenWorre sde finitioner.viharvalgtattageudgangspunktiworre,dahanharværetenafforgangs mændeneidanmarktilatudarbejdeogudvikledækningsbidragsmodellen. Ud fra nedenstående figur 5.1, udarbejdet af Worre, forklares dækningsbidragsbidragsmodellen,ogtankegangenbagworre søkonomiskebasisræsonnement. Figur5.1:Grundstrukturenienvirksomhedsøkonomi Salgsfremmende omkostninger Styrer Styrer Aktiviteten(varestrømmen) Styrer Styrer Salgsindtægter Variableomkostninger Styrer Varestrømsbestemte nettopengebindinger Betinger Behovfor kapacitet Behovfor finansieringsmidler Betinger Betinger Betinger Styrer Finansieringsomkostninger Kontantekapacitetsomkostninger Anlægsomkostninger (anlægsinvesteringer) Kilde:Worre,1991(a):s.13 16

18 Detøkonomiskebasisræsonnementtagerudgangspunktilønsomhedenafenvirksomhedsalternativemuligheder,somskalvurderesudfradeomkostninger,hvertalternativmedfører.Samtidigskalalternativernerangeresiforholdtildækningsbidragpr.kapacitetstrækvedknapkapacitet. 28 Denøkonomiskestyringienvirksomhedergrundetivirksomhedensaktivitet,ogdet er derfor vigtigt først at få defineret, hvad der forstås ved økonomisk styring. Ifølge Worretagerøkonomiskstyringaltidsitudgangspunktivirksomhedensstyringafsalget.Detteskalskeudfradetreellesamspil,derermellemdeindtægterogomkostninger,somaktivitetenførermedsig.Kunpådennemådekanvirksomhedensvalgafaktivitetforekommesomøkonomiskstyring. 29 Påbaggrundafdennedefinitionkandetsiges,atvirksomhedensdagligerutineriindkøb,produktionogsalgstyrervirksomhedensaktivitet, 30 somerudgangspunktetifigur5.1.aktivitetenstyrervirksomhedensindtægter,menertilgengældogsåstyrende for nogle af virksomhedens omkostninger; nemlig de variable omkostninger, 31 som ifølgeworredefineressomomkostninger,derienhversituationergivetvedaktivitetens mængde og aktivitetsenhedernes egenart. 32 De variable omkostninger spiller en centralrolleidækningsbidragsmodellen,dadeterforskellenmellemindtægtenogde variable omkostninger, der danner det mindste resultat element; nemlig dækningsbidraget, som beskriver de økonomiske konsekvenser af et salg. Dækningsbidraget kan altså vise, om virksomhedens aktiviteter er lønsomme eller ej, og de kommende syv reglererbyggetopomkringdennetankegang Det økonomiske basisræsonnement Detøkonomiskebasisræsonnementerbyggetopafsyvregler,derfokusererpåatvurdereenvirksomhedslønsomhediforbindelsemedprisfastsættelseogproduktvalg.Det økonomiskebasisræsonnementtagerudgangspunktisalget,dadeteridennefase,at aktivitetenblivertilindtægter,hvilketerenafgørendefaseidenøkonomiskestyring. 34 Deterderforogsåudfradetforventedesalg,ataktiviteteniindkøbogproduktionsættesigang Worre,1991(b):s.75,76 29Worre,1994:s.8 30Worre,1991(a):s.14 31Worre,1994:s.8 32Worre,1991(a):s.14 33Worre,1994:s.10 34Worre,1978:s.5 35Worre,1994:s.7 17

19 Formåletmedgennemgangenafdesyvreglererdermedatskabeenforståelseforbi dragstankegangensomgrundlagforpris ogproduktionsvalg,oghvilkeræsonnemen ter,derliggerbagdenne,samtforklare,hvordandb modellenløserdeproblemer,der erpåpegetveddentraditionellefuldefordeling. ViharvalgtatdeleWorre ssyvregleropitooverordnedegrupper,somrelaterersigtil to forskellige typer af omkostninger; variable omkostninger og kapacitetsomkostninger.dissetogrupperingerharviillustreretveddetoangivnefarverifigur5.1. Regel1 3omhandleralenedevariableomkostninger,hvilketifigurenermarkeretmed grønt.dissetrereglerdannergrundlagetfordetøkonomiskebasisræsonnement,som tagerudgangspunktimarkedsmekanismerne. Ifølge regel 1 afgør markedets prisfølsomhed hvilken pris, der er mest lønsom for en given vare på et givet marked for en virksomhed med en given omkostningsstruktur. Regel2erenforlængelseafdette,dadetudelukkendeerdevariableomkostninger,der afgørhvilkenpris,derermestlønsom. 36 Dvs.atprisogproduktsammensætningenfastlægges, hvor det største dækningsbidrag opnås. Det er altså nødvendigt at have et kendskab til virksomhedens afsætningsrække, hvor markedspotentiale og kundernes reaktionsmønsterertagetibetragtning. Som det er vist i figur 5.1, kan aktiviteten været styret af en salgsfremmende indsats, somworredefinerersomomkostninger,derhartilformålatstyreaktivitetensmæng deogsammensætninggennempåvirkningafvirksomhedenskundegrundlag.hvisvirk somheden benytter sig af en salgsfremmende indsats, er det vigtigt, at de salgsfremmende omkostninger kan dækkes af det forøgede dækningsbidrag, som fremkommer på baggrund af den salgsfremmende indsats. Dermed fremkommer et andet og mere udvidet resultatbegreb; markedsføringsbidraget, som er et mellemresultat, der fremkommer som forskellen mellem det dækningsbidrag, en målstyret salgsfremmende indsats giver, og de omkostninger, den koster. 37 Regel 3 kan udledes på baggrund af dette,dadetifølgedenneregelermarkedsføringsbidraget,derafgøromensalgsfremmendeindsatserlønsom. Deforegåendetrebeskrevnereglerdannergrundlagetforregel4 7,derogsåinddrager virksomhedens kapacitet vha. kapacitetstrækket, hvilket i figur 5.1 er markeret med blåt. Virksomhedensaktivitetforudsætter,atvirksomhedenråderoverkapacitet,somerde produktionsfaktorer, som ikke i enhver situation er styret af aktivitetens mængde og 36Worre,1994:s Worre,1994:s.10 18

20 aktivitetsenhedernes egenart. Omkostninger, som er knyttet til kapaciteten, betegnes kapacitetsomkostninger, og det er en forudsætning at have disse omkostninger for at udføre virksomhedens aktivitet. For at virksomheden kan finde ud af, om det er lønsomt at have den give kapacitet, må virksomheden holde kapacitetsomkostninger op mod de to tidligere beskrevne resultat elementer; dækningsbidraget eller markedsføringsbidraget,dadisseskaldækkepuljenafkapacitetsomkostninger. 38 Envirksomheds kapaciteteroftefællesforflereafvirksomhedensaktiviteter,ogdeterderfornødvendigt at vælge mellem alternative produktionsmuligheder, hvis kapaciteten bliver fuldt udnyttet.dettedannergrundlagetforregel4og5,hvorvirksomhedenskalplanlægge produktionenefteratopnådethøjestedækningsbidragellermarkedsføringsbidragpr. kapacitetsenhed. 39 Detoovenståendereglertogudgangspunktienfastkapacitetsgrænse,hvorregel6og 7givervirksomhedenmulighedforatudvidesinkapacitetsgrænsevedentenatøgede variable omkostninger pr. enhed eller øge kapacitetsomkostningerne. Kalkulationer overvariableomkostninger,skalifølgeregel6,baserespå normal tidogmesteffektive teknologi. Dvs. at grundlaget for udregningen af alle produkters lønsomhed er det samme,ogberegningenvilgivedelavestevariableomkostningerpr.enhedogdetstørsteantalproduceredeenhederpr.kapacitetstræk. 40 Dettemuliggørenrangordningaf produkterneiforholdtildereslønsomhed,ogdeterdemindstlønsommealternativer, som blev fravalgt i regel 4 og 5, som skal kunne dække de ekstra omkostninger, som fremkommervedeneventuelkapacitetsudvidelse. 41 Bidragsregnskabetforsøger,vedikkeatinddragekapacitetsomkostningerikalkulationerneidetøkonomiskebasisræsonnement,atkommeudoverdekritikpunkternævnti kapitel 4. Lønsomheden vurderes ud fra et positivt dækningsbidrag, som skal kunne dække den samlede pulje af kapacitetsomkostninger. Dermed indgår kapacitetsomkostningerneikkesomenomkostningikalkulationerne,menforsøgesinddragetvedat ladeproduktersbidragpr.kapacitetstrækafgørelønsomheden.dettebetyder,atdeter kapacitetensmængdeogikkekapacitetensomkostning,dererafgørende. Dogkankapacitetsomkostninger,somtidligerebeskrevetikapitel3,opdelesiforhold tilgradenafvariabilitetogreversibilitet,oghvormåleligforholdetmellemomkostningenogaktivitetener.dermederderibidragsmodellenmulighedforattagehøjdefor kapacitetsomkostningerneoginddragedemvedberegningaflønsomhed.opdelingeni særbestemtesamtdirekteogindirektesambestemtekapacitetsomkostningerviser,at 38Worre,1994:s.11 39Worre,1994:s.33og36 40Worre,1994:s.38 41Worre,1994:s.39 19

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Økonomistyring Fredag den 8. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder

Læs mere

Time-Driven Activity Based Costing

Time-Driven Activity Based Costing Time-Driven Activity Based Costing Hvilken påvirkning vil Time-Driven Activity Based Costing have på kundeprofitabiliteten for henholdsvis kundegruppen af Standard- og Special cykler i forhold til traditionel

Læs mere

ABC costing ABM Management. ABC.ppt

ABC costing ABM Management. ABC.ppt 1 ABC costing ABM Management ABC.ppt 2 Virksomhedsstyring opgave ABC costing Idegrundlag Planlægning/planer Målsætning Budgettering Politikker Registrering Komme til/falde bort Inspirationsanalyse? Kontrol/revision

Læs mere

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC

Læs mere

HA ERHVERVSØKONOMI BACHELORPROJEKT I ØKONOMISTYRING VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGSREGNSKABER

HA ERHVERVSØKONOMI BACHELORPROJEKT I ØKONOMISTYRING VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGSREGNSKABER HA ERHVERVSØKONOMI BACHELORPROJEKT I ØKONOMISTYRING VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGSREGNSKABER 29. maj 2008 Vejleder: Henrik Find Fladkjær Gruppe 70 Gabriella Cæsarsen Laila Hawthorn Sørensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

DB- metoden vs. Time- driven ABC

DB- metoden vs. Time- driven ABC DB- metoden vs. Time- driven ABC HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Gruppe 4 Brian Buus Jensen Casper Guldager Larsen Kicki brun Jensen Regina Rasmussen Simone Bang

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved KAPITEL 14 Investering Rentetabel 1: For mel : Anvendelse: Eksempel: (1 + r) n Bruges til at føre 1 krone n antal terminer frem i tiden ved renten r (udtrykt som decimaltal f.eks. er 8 % = 0,08) Hvis der

Læs mere

Lær og forstå din ABC

Lær og forstå din ABC Lær og forstå din ABC - en dag om kostgennemsigtighed og økonomistyring Lars Johansen og Thomas Varan Copyright 2004, SAS Institute Inc. All rights reserved. Har ABC en effekt? Undersøgelsen bestod af

Læs mere

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios Økonomistyring Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21 Vejleder: Daniel Harritz Andreas Vigen Nielsen Christoffer Spyrisdon Mallios Michael Pedersen Steffen Tilm Nielsen 1 Excecutive Summery Vi har

Læs mere

Økonomistyring. Acivity Based Costing. Gruppe 3

Økonomistyring. Acivity Based Costing. Gruppe 3 Økonomistyring Acivity Based Costing Gruppe 3 Titelblad Titel: Semester: Vejleder: Gruppe: ABC-system i en virksomhed HA, 4. semester Christian Nielsen 3 Deltagere: Anamaj Marken Mathiesen Jacob Offersgaard

Læs mere

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 23 Titelblad Dato: Efterår 2004 Forelæser: Maria Friis Berglind Thorsteinsdottir Charlotta Rosenquist Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ABC og Time-Driven ABC

ABC og Time-Driven ABC 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder

Læs mere

Omkostningsfordeling

Omkostningsfordeling Omkostningsfordeling - Valget mellem Activity Based Costing og Time Driven Activity Based Costing Casper Lanng Nicholaj Månsson Olsen Lasse Petersen Thea Svangren Martin Fiedel 26.177. anslag, svarende

Læs mere

Activity Based Costing og relationelle databaser

Activity Based Costing og relationelle databaser Activity Based Costing og relationelle databaser 7. semester gruppe 1 Aalborg Universitet, Økonomistyring og informatik Side 1 af 104 21-12-2009 Titelblad Projektets titel: Activity Based Costing og relationelle

Læs mere

Multidimensionel afrapportering baseret på data warehouse

Multidimensionel afrapportering baseret på data warehouse Multidimensionel afrapportering baseret på data warehouse 8. semester cand. merc. økonomistyring og informatik Aalborg Universitet, maj 07 Jens Frøkjær Michael Knudsen Ivan Vigsø Sand Larsen Carsten Schou

Læs mere

Bachelorprojekt i budgettering

Bachelorprojekt i budgettering Bachelorprojekt i budgettering Aalborg Universitet HA 6. semester Jakob Vejstrup Hansen Rasmus Jessen Jesper Guldbæk Iversen Kenneth Lefevre Nielsen Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe 61 på HA

Læs mere

Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One

Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One Aalborg Universitet Cand. merc. Økonomistyring 7. semester Gruppe 2 2012 Titelblad Uddannelsesinstitution:

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

Activity based costing-

Activity based costing- HA-almen 6 semester Erhvervsøkonomisk institut Opgaveskriver: Marc Nyvang Hassing Eksamensnummer: 300601 Vejleder: Thomas Borup Kristensen Activity based costing- som et værdiskabende aktiv Aarhus universitet

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion

Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion HA, 5. SEMESTER STUDIEREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion Valdemar Nygaard TEMA: INTRODUKTION Regnskabsanalysens idé, grundlag og begrænsninger Du skal kunne

Læs mere

Skaf viden om omkostningsstrukturen

Skaf viden om omkostningsstrukturen BETINGELSEN FOR AT EFFEKTIVISERE FORSYNINGSKÆDEN Skaf viden om omkostningsstrukturen Samtidig med at vi systematisk effektiviserer produktion og logistik, f.eks. ved at indføre ny automatiseret produktionsteknologi,

Læs mere

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Horngren m.fl. Management and Cost Accounting - Opsamling

Horngren m.fl. Management and Cost Accounting - Opsamling Horngren m.fl. Management and Cost Accounting - Opsamling Kap. 1 < Økonomistyring ctr. eksternt regnskab < Virksomhedens værdikæde < Økonomifunktionens roller og opgaver Efterår 2003 Side 1 af 17 Kap.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard ABC og TDABC MAY 26, 2014 GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard Titelblad Uddannelse: Almen erhvervsøkonomi, HA, 6. semester Uddannelsessted:

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

Activity based costing i den offentlige sektor?

Activity based costing i den offentlige sektor? Marts 2002 Activity based costing i den offentlige sektor? Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Handelshøjskolen i Århus En af økonomistyringens hovedopgaver er at holde styr på organisationens

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype:

Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype: Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype: Skriftlig eksamensopgave Antal sider i opgavesættet

Læs mere

Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker

Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation Mette Dencker 1 Dagens program Logik Argumentation Toulmins argumentationsmodel Opgaver 2 Logik I hvad er logik? At tænke (ræsonnere) korrekt Vurdering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

ABC-modeller. -udvikling og forskelle

ABC-modeller. -udvikling og forskelle Cand.merc. økonomistyring Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Tim Bønding Eksamensnr: 273799 Vejleder: Steen Nielsen Erhvervsøkonomisk Institut ABC-modeller -udvikling og forskelle Aarhus School of Business,

Læs mere

2. Matematiske modeller og grafiske løsninger

2. Matematiske modeller og grafiske løsninger Tillæg til lærebogen Økonomistyring for AkademiMerkonomer Dette tillæg dækker sammen med lærebogen Økonomistyring for AkademiMerkonomer af Jørgen Waarst og Knud Erik Bang den justerede fagmodulplan og

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

9 Prisoptimering. Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at:

9 Prisoptimering. Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: 9 Prisoptimering Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Redegøre for optimeringsproblemet Redegøre for mængdetilpasning og pristilpasning Redegøre for og anvende optimeringsmetoderne

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Vejledning om omkostningsfordelinger

Vejledning om omkostningsfordelinger Del 2: Metode og design Læsevejledning består af tre mindre vejledninger. De har forskellige fokusområder og kan læses hver for sig. Vejledningens dele Kapitler Målgruppe Del 1 Behovet for omkostningsfordelinger

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Abstract. Side 1 af 53

Abstract. Side 1 af 53 Abstract Over the years several changes and some additions have been made to Vagn Madsens accounting system, which has existed. This project makes its own suggestions in regards to changes and additions

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 23. september 2009 1 Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 3/9-09 3 1.1 Generelt

Læs mere

Kalkulationer i servicebranchen

Kalkulationer i servicebranchen KAPITEL 4 Kalkulationer i servicebranchen Fordelingskalkulation Bidragskalkulation Krav til nettofortjeneste Variable omkostninger Salgspris Krav til dækningsbidrag Andel af de faste omkostninger Variable

Læs mere

Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹

Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹ FOKUS: SUPPLY CHAIN MANAGEMENT Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹ Det er essentielt at udvikle en mere præcis omkostningsinformation, som baserer sig på samme struktur

Læs mere

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX Slide 1/XX Slide 2/XX Et bud på en definition af begrebet økonomistyring De processer ledelsen iværksætter med henblik på at træffe bevidst målrettede beslutninger omkring valg af aktiviteter og udnyttelse

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing HA-int tysk og engelsk 6. semester 1. maj 2012 Institut for Økonomi Forfattere: Kristian Posselt Nielsen (402626) Jesper Gyldenlev Andersen (300922) Kristian Groth Albøge (300970) Vejleder: Thomas Borup

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

TDC A/S. 31. maj 2010. Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem

TDC A/S. 31. maj 2010. Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem TDC A/S 31. maj 2010 Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem 1. Overordnede principper for TDC's produktregnskaber Ifølge bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 skal produktregnskaberne for 2009 indeholde

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Økonomistyring Mandag den 7. januar 2008 kl. 8.00-12.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi Kapitel 7 og 8 Driftsøkonomi af Peter Lynggaard Produktionsfunktioner og omkostningsfunktioner x = f ( v1, v2,..., vn TO = q1v1 + q2v2,... + q n v n ) Det i penge vurderede forbrug af produktionsfaktorer,

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed Activity Based Costing i en Balanced Scorecard Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed af Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse,

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Universitetsparken DK-8000 Aarhus

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 6. semester på HDR

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 6. semester på HDR Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester på HDR Oplysninger om semesteret Skole: Økonomi og Ledelse Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:

Læs mere

En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information. Del 2.

En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information. Del 2. En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information Del 2. En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information. Del 2. Af Poul

Læs mere

1.4. Handels- og fremstillingsvirksomheder kan karakteriseres ved deres varetransaktioner... 16

1.4. Handels- og fremstillingsvirksomheder kan karakteriseres ved deres varetransaktioner... 16 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Virksomhedens regnskab som en del af en større helhed... 11 1.1. Introduktion... 11 1.2. Handlinger er bundet sammen i handlingskæder... 12 1.3. Virksomhedens grundlæggende

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

OPGAVE På adr. finder du

OPGAVE På adr.  finder du CASEEKSAMEN Erhvervsøkonomi NIVEAU: C DATO: 13. juni 2016 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du INDHOLD Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar

Læs mere

Seminaropgave 4. semester HA Aalborg Universitet

Seminaropgave 4. semester HA Aalborg Universitet Seminaropgave 4. semester HA 1.05.2014 Aalborg Universitet Mads Kjær Jakobsen Jonas Rasmussen Dennis Majdall Mikkkelsen Mikael Buus Jørgensen Nicklas Broen Jakobsen Anslag: 58.543 Normalsider: 24 sider

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring. Eksamen, juni 2008. Økonomistyring. Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring. Eksamen, juni 2008. Økonomistyring. Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13. Side 1 af 8 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring Eksamen, juni 2008 Økonomistyring Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

Grundregnskabernes understøttelse af en ABC profitabilitetsanalyse

Grundregnskabernes understøttelse af en ABC profitabilitetsanalyse 2014 Grundregnskabernes understøttelse af en ABC profitabilitetsanalyse CAND.MERC ØKONOMISTYRING 7. SEMESTER GRUPPE 5 Titelblad Uddannelsessted: Aalborg Universitet Uddannelse: Cand.merc. Økonomistyring.

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Aarhus Universitet 3. november Ugeseddel nr. 10

Aarhus Universitet 3. november Ugeseddel nr. 10 Afdeling for Operationsanalyse Omkostninger og Regnskab 2 Institut for Matematiske Fag Søren Glud Johansen Aarhus Universitet. november 2004 Ugeseddel nr. 10 Forelæsningerne onsdag den.11. og fredag den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2009-2010

Læs mere

NOTAT Den 11. november 2011 hmd

NOTAT Den 11. november 2011 hmd NOTAT Den 11. november 2011 hmd Økonomiprincipper i fællesordning for virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne - Tilmeldeordningen Dette notat beskriver de økonomiske principper i den

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del l 139 Omeksamen ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 4 opgaver, der vejledende forventes

Læs mere

Godkendt, den. Voksenservice og Økonomi. Budgetmodel. Principper for opbygning, tildeling og styring

Godkendt, den. Voksenservice og Økonomi. Budgetmodel. Principper for opbygning, tildeling og styring 06-06-2013 Godkendt, den Voksenservice og Økonomi Budgetmodel Principper for opbygning, tildeling og styring 1 1. Opbygning af budgetmodellen Denne model gælder som udgangspunkt for budgettildelingen i

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet 1. Indledning og

Læs mere

VIL DU SÆLGE DIN VIRKSOMHED SOM ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER NYINSTANDSAT?

VIL DU SÆLGE DIN VIRKSOMHED SOM ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER NYINSTANDSAT? VIL DU SÆLGE DIN VIRKSOMHED SOM ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER NYINSTANDSAT? Vi er ikke i tvivl om, at vores hus skal være i en ordentlig stand for at opnå den bedste salgspris. Afhængig af hvem man er som

Læs mere

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Placering af resultat- og balancekonti 45965 Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Økonomisk virksomhedsbeskrivelse

Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander Økonomisk virksomhedsbeskrivelse 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard, Preben Melander Økonomisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HHX Virksomhedsøkonomi B Kenneth

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2010

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2010 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs / Grenaa Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Bachelor projekt Gruppe 5 HA 6. semester maj 2008 Aalborg Universitet. Titel: Analyse af DB-modellens & ABCmodellens

Bachelor projekt Gruppe 5 HA 6. semester maj 2008 Aalborg Universitet. Titel: Analyse af DB-modellens & ABCmodellens Bachelor projekt Gruppe 5 HA 6. semester maj 2008 Aalborg Universitet Titel: Analyse af DB-modellens & ABCmodellens anvendelsesområder. Titelblad Bachelorprojekt i: Virksomhedens budgettering og omkostningsregnskab

Læs mere