Henrik Strøbæk Nielsen GPS. Geometriske produktspecifikationer på tekniske tegninger. Bogen. Erhvervsskolernes Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Strøbæk Nielsen GPS. Geometriske produktspecifikationer på tekniske tegninger. Bogen. Erhvervsskolernes Forlag"

Transkript

1 Henrik Strøbæk Nielsen GPS Geometriske produktspecifikationer på tekniske tegninger Bogen Erhvervsskolernes Forlag

2 GPS-Bogen -en vejledning i geometriske produktspecifikationer på tekniske tegninger 1. udgave, 1. oplag 2010 Dansk Standard og Erhvervsskolernes Forlag 2010 Udgivet af: Fonden Dansk Standard Kollegievej Charlottenlund Telefon: , ds@ds.dk, Redaktør: Mikkel Hvass og Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Telefon , ef@ef.dk, Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller Tryk: Scanprint a/s ISBN: (Trykt udgave) ISBN: (Elektronisk udgave) Varenummer hos Erhvervsskolernes Forlag: Varenummer hos Dansk Standard: M Bogen er sat med Minion Pro Bogen er trykt på 115 gr. Maxi Silk Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Indholdsfortegnelse Forord GPS-matrixsystemet GPS-filosofien Elementer De tre verdener Dualitetsprincippet Operationer Operatorer GPS-matrixsystemet Opsummering Dimensionstolerancer Tegningsindikationer Dimensionstyper Størrelseselementer Topunktstørrelse Global størrelse Indhyldningskrav Indikation af størrelseskrav ISO 286 og ISO/R ISO/R 1938: Størrelsestolerancer uden ISO konklusion ISO Andre dimensionstyper end størrelse Opsummering

3 3 Tolerancezoner D-tolerancezoner Sæt af 2D-tolerancezoner Individuelle 2D-tolerancezoner Opsummering Tolerancesymboler Fikserede tolerancezoner Mobile tolerancezoner Urelaterede tolerancezoner Kasttolerancer Opsummering Datums og Datumsystemer Komponentens koordinatsystem Datums og datumelementer Låsning af frihedsgrader Datumsystemer Datumindikatorer Datumtargets Fællesdatum Datums i toleranceindikatoren Teoretisk eksakte dimensioner Opsummering Kombination af størrelse og geometriske tolerancer Maksimum materialekrav Maksimum materialekrav til datums Maksimum materialekrav til TED-mønstre Minimum materialekrav Opsummering Specielle tegningsindikationer All Around (hele vejen rundt) Projiceret tolerancezone Fleksible komponenter Opsummering Generelle tolerancer Generelle Dimensionstolerancer Generelle geometriske tolerancer Opsummering Overfladeteksturtolerancer Hvad er overfladetekstur? Filtrering Basisparametre Acceptregler Tegningsindikationer Avancerede overfladeparametre Overfladeufuldkommenhed Opsummering Kanter Tolerancesætning af kanter med udefineret form ifølge ISO Tolerancesætning af rundingsradier ifølge ISO Tolerancesætning af rejfninger ifølge ISO Opsummering

4 Appendiks A Tolerancesætningseksempel A.1 Etablering af datumsystemer A.2 Tolerancesætning af størrelseselementer A.3 Positionering af elementer med fikserede tolerancer A.4 Mobile tolerancer A.5 Formtolerancer A.6 Kombination af størrelse og geometriske tolerancer A.7 Overfladeteksturtolerancer A.8 Kanttolerancer A.9 Den færdige tegning A.10 Ikke-funktionelle elementer A.11 Dyre måder at gøre det på A.12 Opsummering Appendiks B Frihedsgradsindikatoren Ulåste frihedsgrader Redundante frihedsgrader Låste frihedsgrader Sæt af tolerancezoner Opsummering Litteraturliste Indeks Ordliste Forord Geometriske produktspecifikationer eller GPS er det internationale symbolsprog, der bruges til at udtrykke tolerancer på tekniske tegninger. GPS er defineret i en lang række standarder udgivet af ISO, den internationale organisation for standardisering. GPS-standarderne er udviklet af ISO s tekniske komité ISO/TC 213, som jeg i skrivende stund er formand for. GPS er grundlaget for fremstillingsvirksomhed og international samhandel og muliggør, at en tegning af en komponent, der er blevet udviklet i et land, kan sendes til et andet land på den anden side af jorden, hvor tegningen kan blive forstået og komponenten kan blive fremstillet, uden at konstruktør og leverandør har andet fælles sprog end GPS. Formålet med denne bog er dels at tjene som GPS-lærebog på tekniske skoler, men den kan også bruges til selvstudium og som reference efter endt studium. Det er målet med denne bog at give læseren tilstrækkelig viden til på den ene side at læse og fortolke GPS-tegninger og på den anden side at have tilstrækkeligt ordforråd og kendskab til grammatikken til at udtrykke et geometrisk krav til en komponent som et korrekt formuleret GPS-krav. Denne bog er en slags genfortælling af standarderne og har således ingen juridisk vægt. Der er ingen garanti for, at der ikke er fejl i denne bog, og fordi de underliggende standarder hele tiden udvikles og ændres, kan selv det, der er korrekt i denne bog på udgivelsestidspunktet, blive forkert med tiden, når standardgrundlaget udvikles. Endvidere er der detaljer og regler, der gælder i specielle situationer, som ikke er taget med i bogen, dels for ikke at gøre fremstillingen for kompliceret og dels for at begrænse bogens omfang. Af alle disse årsager kan det ikke understreges kraftigt nok, at man altid skal gå til selve standardgrundlaget, hvis man vil sikre sig, at man har den korrekte fortolkning af en GPS-specifikation. 6 7

5 GPS-matrixsystemet 1 Jeg vil gerne takke alle, som har medvirket til at gøre denne bog til virkelighed. Specielt vil jeg gerne takke ph.d. Mark Malburg og hans firma Digital Metrology Solutions, Inc. for tilladelsen til at bruge testdata og ruhedsdiagrammer fra hans OmniSurf software i kapitel 9. God fornøjelse med læsningen. Indianapolis, November 2009 Henrik Strøbæk Nielsen, Ph.d. 1 GPS-matrixsystemet I dette kapitel skal vi gennemgå GPS-matrixsystemet, dets opbygning og de bagvedliggende regler. Meget i dette kapitel er teoretisk og abstrakt og kan være svært at forstå, uden et i det mindste overfladisk kendskab til GPS-systemet. Hvis en sådan baggrund ikke haves, kan man med fordel springe dette kapitel over ved første gennemlæsning af bogen og vende tilbage til det til sidst. Når resten af bogen er læst, vil betydningen af disse regler forhåbentligt stå klarere. Kapitlet er anbragt i begyndelsen af bogen, fordi det logisk udgør det idemæssige fundament, som hele GPS-systemet og dermed resten af bogen er bygget på. 1.1 GPS-filosofien Enhver komponent har to forskellige typer karakteristika: Materialekarakteristika, såsom styrken og hårdheden af materialet på den ene side, og geometriske karakteristika på den anden. Det er disse to sæt karakteristika tilsammen, der styrer komponentens funktionelle egenskaber. GPS står for Geometriske ProduktSpecifikationer. GPS styrer de geometriske karakteristika for komponenten. Dens materialekarakteristika skal styres ad anden vej. Når der i det følgende tales om komponentens funktion, sigtes der til de aspekter af funktionen, der er afhængige af komponentens geometriske karakteristika. De grundlæggende ideer i GPS er udtrykt i ISO/TS , og de er beskrevet her i det følgende. Den mest grundlæggende ide i GPS er, at funktionen af en komponent kan styres med en eller flere GPS-specifikationer på tegningen. Det vil sige, at konstruktøren vha. GPS-sproget kan styre komponentens funktion ved at udtrykke krav på tegningen til komponentens geometri. Alle GPS-specifikationer for GPS-karakteristika skal udtrykkes på tegningen. Der er ikke noget, der er underforstået, og som kan kræves opfyldt, hvis det ikke står på tegningen. Så selvom to flader er vist vinkelret på hinanden, eller et sæt huller er vist symmetrisk omkring komponentens midtlinje, skaber dette ikke automatisk et vinkelrethedskrav eller et symmetrikrav, hvis dette ikke er skrevet på tegningen. 8 9

6 1 GPS-matrixsystemet GPS-matrixsystemet 1 Virkeliggørelsen af en GPS-specifikation er uafhængig af specifikationen selv. Det vil sige at GPS-specifikationen definerer krav til den resulterende geometri, ikke til hvordan geometrien fremstilles. Så hvis en leverandør kan fremstille komponenten, så den lever op til specifikationen, ved fræsning og drejning, hvor en anden måske var nødt til at bruge slibning, så er dette acceptabelt (undtagen i de få tilfælde, hvor fremstillingsmetoden er specificeret i overfladetekstur-specifikationen). Dette går hånd i hånd med ideen om, at det er geometrien af komponenten ikke fremstillingsmetoden, der styrer komponentens funktion. Standard GPS-regler og definitioner for verifikation (måling) er formuleret, så de definerer teoretisk perfekte måder at verificere specifikationer på. Dette betyder ikke, at verifikationen skal følge disse regler og definitioner til punkt og prikke, men at det, vi kalder measuranden, dvs. det, vi stræber efter at måle under verifikationen, er defineret på en utvetydig måde. Dette betyder, at der er én og kun én sand værdi for hvert karakteristikum. Hvis verifikationen ikke følger reglerne, betyder det ikke, at verifikationen er forkert og skal forkastes. Det betyder, at der er måleusikkerhed forbundet med verifikationen, og at denne skal tages i betragtning, når der skal føres bevis for, om en komponent opfylder en specifikation eller ej. Dette vil igen sige, at den, der foretager målingen, skal lave en teknisk og økonomisk betragtning over, hvor meget måleusikkerhed der kan accepteres i forhold til, hvor dyr målingen er at lave, hvor dyr komponenten er og hvad konsekvensen er af at acceptere en komponent, der ikke lever op til specifikationen. Figur 1-1: Opsplitning af en komponent i elementer GPS er baseret på denne opsplitning, og GPS-specifikationer udtrykker krav til individuelle elementer, grupper af elementer eller til relationer mellem elementer. Der kan være situationer, hvor overgangen mellem to elementer ikke skaber en kant. Figur 1-2 viser en komponent, der består af tre elementer, men som ingen kanter har. 1.2 Elementer I GPS består komponenter af elementer. Opsplitningen af komponenten i elementer foregår langs naturlige overgange mellem elementerne, dvs. for det meste langs kanter, se figur 1-1. Figur 1-2: Komponent uden kanter, der består af tre elementer, en cylinder og to halvkugler af samme diameter 10 11

7 1 GPS-matrixsystemet ISO definerer elementer som værende enten et punkt, en linje eller en flade. Som det ses af figur 1-3, kan en linje være en nominel (dvs. perfekt) ret linje (vi kalder ofte en ret linje for en akse) som den vist i blåt, en linje med en anden nominel form (en kurve) som den vist i rødt, en lukket linje (fx en cirkel) som den vist i gult eller en virkelig linje (dvs. en linje, der har formfejl i forhold til sin nominelle form) som den vist i grønt. På samme måde kan en flade være en nominel plan flade (et plan) som den vist i blåt, en flade med en anden nominel form som den vist i rødt, en lukket flade (fx en cylinder) som den vist i gult eller en virkelig flade (dvs. en flade, der har formfejl i forhold til sin nominelle form) som den vist i grønt Elementtyper GPS-matrixsystemet 1 ISO deler elementer op i integralelementer og afledte elementer. Et integralelement er en overflade eller en linje i en overflade på en komponent. Populært sagt er et integralelement et element, man kan røre ved. Virkelige linjer og flader kan have en hvilken som helst nominel form. Figur 1-4: Et integralelement er en flade eller en linje i en flade Et afledt element er et centerpunkt, en midtlinje eller en medianflade, der er afledt fra et eller flere integralelementer. Et afledt element kan være ideelt, dvs. uden formfejl, eller ikke-ideelt, dvs. med formfejl. Figur 1-5: Et afledt element er et centerpunkt, en midtlinje eller en medianflade Et størrelseselement er en speciel type integralelement. Det er en geometrisk form, der er defineret ved en lineær størrelse eller en vinkelstørrelse. Størrelseselementer er enten cylindre, kugler, to parallelle modsatliggende flader, konusser eller kiler. Vi vender tilbage til størrelseselementer i kapitel De tre verdener Figur 1-3: Et element er et punkt, en linje eller en flade Komponenter eksisterer i tre forskellige verdener, eller som tre forskellige modeller. Den første er den nominelle model, der eksisterer i CAD-systemet eller på tegningen. Den nominelle model er en tænkt model, hvor komponenten har perfekt geometri og ingen vinkelfejl

8 1 GPS-matrixsystemet Den næste model er skindmodellen, som også er en tænkt model, men i denne model har komponenten geometriske afvigelser og vinkelfejl. Skindmodellen er en ny model, der blev indført som en del af GPS-systemet. Specifikationen er defineret på skindmodellen. Fordelen ved at definere specifikationen på skindmodellen i stedet for den nominelle model, som det var tilfældet før GPS, er at definitionerne for specifikationen tager hensyn til geometri- og vinkelfejl og forbliver entydige, når komponenten har geometri- og vinkelfejl. Den tredje model er den virkelige model, hvor den fremstillede fysiske komponent eksisterer. Verifikationen af den fremstillede komponent foregår (selvfølgelig) i den virkelige verden. I forbindelse med verifikationen er komponenten samplet, dvs. den består af en punktmængde. Figur 1-6 viser en komponent i de tre verdener. Figur 1-6: En komponent vist som henholdsvis nominel model, skindmodel og virkelig model 1.4 Dualitetsprincippet Dualitetsprincippet er et koncept, der er blevet indført med GPS. Ideen i dualitetsprincippet er, at specifikationen er udtrykt som et antal operationer, der foregår i en bestemt rækkefølge, og at verifikationen afspejler disse operationer. Denne afspejling er dualiteten i dualitetsprincippet. Specifikationen er således defineret som en slags tænkt måleprocedure. Fordelen ved dette er, at det gør det nemmere at se, om verifikationen (målingen) følger specifikationen, og hvor den afviger, gør denne formulering det meget nemmere at estimere den resulterende måleusikkerhed. 1.5 Operationer GPS-matrixsystemet 1 Når der tales om, at specifikationen og verifikationen består af operationer, menes der, at de består af et sæt instruktioner, dvs. en slags opskrift på, hvordan man kommer fra skindmodellen eller den virkelige model til en måleværdi, der kan sammenlignes med specifikationsgrænserne (tolerancen). +, -, og er eksempler på matematiske operationer. GPS-operationer er for det meste noget mere komplicerede, men i princippet virker de på samme måde. En matematisk opskrift kunne være: Tag et tal, læg 2 til, gang resultatet med 7, træk 5 fra og dividér resultatet med 3. Denne opskrift har ét resultat for hvert muligt starttal. På samme måde kunne en GPS-specifikationsopskrift være: Tag en komponent, isolér et bestemt element på komponenten, udtag et tilstrækkeligt sæt punkter på elementet, og filtrér dette sæt, så alle bølgelængder i overfladen længere end 0,8 mm er bibeholdt, og alle bølgelængder i overfladen kortere end 0,8 mm er ekskluderet, afled et mindste kvadraters element fra det filtrerede element, find den største positive afvigelse og den største negative afvigelse mellem de to elementer, og læg de to værdier sammen. GPS-specifikationsopskriften i eksemplet er mere kompliceret end den matematiske opskrift, og der er mange af termerne og koncepterne, som vi ikke har gennemgået endnu, men strukturen af de to opskrifter er den samme: Man starter med et input. Et tal for den matematiske opskrift og en komponent for GPS-specifikationsopskriften. Derefter foretager man en række operationer i en bestemt rækkefølge, indtil man til sidst kommer til et resultat, der er en talværdi. GPS har følgende typer operationer: Partition er en opdeling eller isolering, der separerer det eller de elementer, som indgår i specifikationen. Ekstraktion er en udtagelse, der definerer en punktmængde som den digitale repræsentation af et element. Filtrering er en operation, der undertrykker visse bølgelængder i overfladen. Association er en tilpasning, der definerer et ideelt element (uden formfejl) ud fra et ikke-ideelt element (med formfejl)

9 1 GPS-matrixsystemet Kollektion er en sammensætning, hvor et antal elementer opfattes som en helhed. Konstruktion er operation, der definerer nye, ideelle elementer ud fra andre elementer. Evaluering er en operation, der definerer en talværdi ud fra et eller flere elementer. Evalueringen er altid den sidste operation i en opskrift. 1.6 Operatorer Hvad vi ovenfor har kaldt en opskrift, hedder både i matematik og i GPS en operator. En operator er et ordnet sæt operationer, dvs. den beskriver et antal operationer, der skal foretages i en bestemt rækkefølge. En tolerance på en tegning definerer, hvad vi kalder en specifikationsoperator og en eller to grænseværdier. Med andre ord definerer den en opskrift på, hvordan man kommer frem til en talværdi og giver enten en grænseværdi, som talværdien skal være større end, eller en grænseværdi, som talværdien skal være mindre end, eller begge dele. Nominel model: Teoretisk perfekt model af en komponent, som den fremstår fx i et CADsystem. Specifikationsoperatoren virker på skindmodellen og definerer den sande måleværdi, dvs. den måleværdi, man ville opnå, hvis man kunne lave en perfekt måling uden måleusikkerhed. Enhver måling, vi måtte lave på en virkelig komponent, har indbygget det, vi kalder en verifikationsoperator. Denne verifikationsoperator kan til dels være beskrevet matematisk, når vi bruger computerbaseret måleudstyr som fx en koordinatmålemaskine, men er ofte kun defineret indirekte af måleudstyrets geometri og virkemåde. Hvis vi fx måler diameteren af en cylinder med en mikrometerskrue, måler vi en lokal topunktsdiameter, der er defineret af de to højeste punkter på cylinderen inden for mikrometerskruens måleflader. Denne definition er afledt af mikrometerskruens geometri og dens samspil med cylinderens geometri. GPS-matrixsystemet 1 Verifikationsoperatoren virker på den virkelige komponent og definerer den aktuelle måleværdi. Den aktuelle måleværdi har måleusikkerhed af to forskellige årsager. Den første er, at verifikationsoperatoren ikke er identisk med specifikationsoperatoren. Den anden er, at verifikationsoperatoren ikke er fysisk perfekt. Vi kalder den første for metodeusikkerheden og den anden for implementeringsusikkerheden. Hvis verifikationsoperatoren i teorien følger specifikationsoperatoren trin for trin, er metodeusikkerheden nul, og måleusikkerheden består udelukkende af implementeringsusikkerheden, som opstår på grund af fysiske begrænsninger i målingen. Hvis vi tænker på mikrometerskruen i eksemplet ovenfor, kunne implementeringsusikkerheden inkludere planhed og parallelitet af målefladerne, unøjagtigheder i målespindlen, aflæsningsnøjagtighed og temperaturindflydelser. Hvis verifikationsoperatoren ikke følger specifikationsoperatoren, skaber forskellen mellem de to metodeusikkerhed. Hvis specifikationen for cylinderen specificerer et krav til diameteren for den mindste omskrevne cylinder (diameteren af det mindste perfekte cylindriske hul, som cylinderen passer ind i), og vi måler cylinderen med en mikrometerskrue, vil vi have metodeusikkerhed, fordi mikrometerskruen ikke måler den mindste omskrevne diameter men en topunktsdiameter. Størrelsen af denne forskel og dermed metodeusikkerheden afhænger af cylinderens formfejl og kan ikke forudsiges uden kendskab til denne. Men hvis vi ved, hvordan cylinderen er lavet, ved vi måske også, at den er tilstrækkelig ret, rund og parallel til, at forskellen er lille nok til, at vi kan leve med det. Ideen i dualitetsprincippet er, at i stedet for at sige, at der er en og kun en måde, vi kan måle en given specifikation på, og alle andre målemetoder er forkerte, kan vi altid lave sådanne evalueringer af, om verifikationsoperatoren er tæt nok på specifikationsoperatoren, og vi kan bruge usikkerheden til at sætte tal på forskellen. Skindmodel: Teoretisk model af en komponent, der har form- og vinkelfejl. Specifikationen for en komponent er defineret på skindmodellen

10 1 GPS-matrixsystemet 1.7 GPS-matrixsystemet GPS-matrixsystemet er defineret i ISO/TR Dette system deler GPS-standarderne op i fundamentale standarder, globale standarder, generelle standarder og komplementære standarder. Tabel 1-1 viser den overordnede matrixstruktur. Fundamentale GPS-standarder Globale GPS-standarder GPS eller relaterede standarder, som behandler eller har indflydelse på flere eller alle GPS-standardkæder Generelle GPS-matrix (standardkæder) 1 Lineær størrelse 11 Orientation 2 Lineær afstand 3 Radius afstand 4 Buelængde 5 Vinkelstørrelse 6 Vinkelafstand 7 Form af en linje (Urelateret) 8 Form af en linje (Relateret) 9 Form af en flade (Urelateret) 10 Form af en flade (Relateret) Komplementære GPS-matrix Processpecifikke Standardkæder 12 Lokation 13 Cirkulært kast 14 Totalkast 15 Datum 16 Ruhed 17 Bølgethed 18 Primær profil 19 Overfladeufuldkommenhed 20 Kanter Maskinelementspecifikke Standardkæder Tabel 1-1: GPS-matrixsystemet Fundamentale GPS-standarder GPS-matrixsystemet 1 De fundamentale GPS-standarder er de mest grundlæggende GPS-standarder. For tiden er der kun én fundamental GPS-standard, der er udgivet: ISO/TR 14638, der er oversat til dansk som DS/CEN/CR ISO 14638, Geometriske produktspecifikationer (GPS) Oversigt. En anden fundamental GPS-standard: DS/EN ISO 14659, Geometriske produkt-specifikationer (GPS) Grundlæggende begreber, principper og regler, er under udvikling. DS/EN ISO er under udarbejdelse ved udgivelsen af denne bog. ISO beskriver, hvad der hidtil har været uskrevne regler i GPS og geometrisk tolerancesætning, som det blev kaldt før GPS. Vi gennemgår disse regler i det følgende Invokationsprincippet Invokationsprincippet siger, at hvis én del af ISO-GPS-systemet er brugt på en tegning, gælder hele systemet. Dette betyder, at alle de regler, der er givet i det følgende automatisk gælder, uden at man skal skrive det eksplicit på tegningen. Formålet med invokationsprincippet er at give kunder og leverandører en regel at henvise til, hvis modparten prøver at undslå sig fra at følge GPS-reglerne, når der opstår uenighed om hvorvidt en komponent er acceptabel i forhold til specifikationen. Invokationsprincippet betyder, at hvis man fx bruger ISO-symboler eller ISO-tolerancekoder på en tegning, kan man ikke fraskrive sig de regler, man ikke bryder sig om, uden eksplicit at skrive det enten på tegningen eller i kontrakten Hierarkiprincippet GPS-standarderne er arrangeret i følgende hierarki: 1. Fundamentale GPS-standarder 2. Globale GPS-standarder 3. Generelle GPS-standarder (standardkæderne) 4. Komplementære GPS-standarder. Hierarkiprincippet siger, at regler i en standard højere oppe i hierarkiet gælder, med mindre en lavere standard specifikt giver en anden regel

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Stiller GPS nye krav til måleprocessen

Stiller GPS nye krav til måleprocessen Stiller GPS nye krav til måleprocessen 1 JA!!! - GPS (GPS-matrix systemet) stiller helt nye krav til måleteknikken, som ikke har eksisteret før og GPS gentager og forstærker andre gamle krav til måleteknikken

Læs mere

Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side.

Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side. Indhold - 1 Indholdsfortegnelse Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side. I hvert afsnit findes en mere detaljeret lokal indholdsfortegnelse,

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed 1 af Per Bennich PB Metrology Consulting 1 Indledning Usikkerhed er i dag et velkendt begreb i forbindelse med måling og måleresultater. GUM (DS/ENV 13005

Læs mere

Matematisk argumentation

Matematisk argumentation Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

1. Verifikation og kalibrering - Indledning

1. Verifikation og kalibrering - Indledning 1 1. Verifikation og kalibrering - Indledning Der anvendes to forskellige måder til at karakterisere egenskaberne i et måleudstyr: S Leverandørspecifikationen for udstyrets egenskaber (Supplier performance

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

DS-HÅNDBOG 111.1:20 09. Jern og stål. og dokumentation

DS-HÅNDBOG 111.1:20 09. Jern og stål. og dokumentation DS-HÅNDBOG 111.1:20 09 4. UDGAVE Jern og stål Del 1 Te r m i n o l o g i, b e t e g n e l s e r og dokumentation DS-håndbog 111.1 Jern og stål Del 1 Terminologi, betegnelser og dokumentation Jern og stål

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog 1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet

Læs mere

Differentialregning Infinitesimalregning

Differentialregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Differentialregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne differentialregning, og anskuer dette som et derligere redskab til vækst og funktioner. Noterne er supplement til kapitel

Læs mere

1. Formålet med en (teknisk) tegning

1. Formålet med en (teknisk) tegning 1 1. Formålet med en (teknisk) tegning Hvorfor laver man en tegning af et emne og et helt sæt tegninger af et produkt? En tegning består som regel af et nominelt billede af geometrien, et antal nominelle

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

GPS Update! Geometriske Produkt Specifikationer. GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør

GPS Update! Geometriske Produkt Specifikationer. GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør FVM TEMADAG Onsdag den 25. januar 2012! Geometriske Produkt Specifikationer GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør GPS - Kommunikations-sproget mellem konstruktøren og produktion eller

Læs mere

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 Demo-udgave 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering og udskrift af denne bog er

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

GPS - Geometriske Produkt Specifikationer - GPS-matrix systemet

GPS - Geometriske Produkt Specifikationer - GPS-matrix systemet GPS - Geometriske Produkt Specifikationer - GPS-matrix systemet Hvorfor dette GPS-hefte? GPS er for mange noget nyt og ukendt. I dette GPS-hefte kan du læse om, hvad GPS er, hvilke fordele GPS medfører

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243332 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Kom i gang-opgaver til differentialregning Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke

Læs mere

Opgaver om koordinater

Opgaver om koordinater Opgaver om koordinater Formålet med disse opgaver er dels at træne noget matematik, dels at give oplysninger om og træning i brug af Mathcad: Matematik: Øge grundlæggende indsigt vedrørende koordinater

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion Matematikken bag parallel- og centralojektion 1 Matematikken bag Parallel- og centralojektion Dette er et redigeret uddrag af lærebogen: Programmering med Delphi fra 2003 (570 sider). Delphi ophørte med

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering.

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. Vejledere: Leif K. Jørgensen, Diego Ruano 1. februar 2013 1 Indledning Temaet for projekter på 2. semester af matematik-studiet og matematikøkonomi-studiet

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Bedømmelsesplan, svendeprøve - industritekniker

Bedømmelsesplan, svendeprøve - industritekniker Bedømmelsesplan til Industriteknikuddannelsen Bedømmelsesplan, svendeprøve - industritekniker Ved den afsluttende prøve, tages der udgangspunkt i den opgave det faglige udvalg stiller. Prøven indeholder

Læs mere

Vinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik.

Vinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik. Vinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1 1 Paritet Diskret matematik. I mange matematikopgaver er det en god ide at se på paritet dvs. hvornår en bestemt størrelse er henholdsvis lige

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August 2015- juni 2017 ( 1 og 2. År) Rybners HTX Matematik B

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25 Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen Potensrækker Morten Grud Rasmussen 1 10 november 2015 Definition og konvergens af potensrækker Definition 1 Potensrække) En potensrække er en uendelig række på formen a n pz aq n, 1) hvor afsnittene er

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DS/EN 1991 FU:2010 1.UDgavE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner UROCODESEUROCODESEUROCODESEUROCO ODESEUROCODESEUROCODESEUROCODESE Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende

Læs mere

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Matematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.

Matematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse. Cirkler Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse Side Indholdsfortegnelse Cirklen ligning Tegning af cirkler Skæring mellem cirkel og x-aksen

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved

Læs mere

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Tilfældighed Hvor tilfældige kan vi være? I skemaet ved siden af skal du sætte 0 er og 1-taller, ét tal i hvert felt. Der er 50 felter. Du skal prøve at

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT GEOMETRI MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE 4. 10. KLASSE

HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT GEOMETRI MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE 4. 10. KLASSE HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE GEOMETRI 4. 10. KLASSE Hans Christian Hansen, Joh n Schou, Kristine Jess og Jeppe Skott Matematik for lærerstuderende

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I P7_TA-PROV(2011)0214 Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Brug og Misbrug af logiske tegn

Brug og Misbrug af logiske tegn Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen?

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? 75 K O M M E N TA R E R Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? Henrik Bang Center for Computerbaseret Matematikundervisning, CMU Claus Larsen Center for Computerbaseret Matematikundervisning,

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.

Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Faglig fordybelse fra sansning til tænkning

Faglig fordybelse fra sansning til tænkning Faglig fordybelse fra sansning til tænkning AV HENRIK THAULOW Henrik Thaulow, klasselærer og kunst- og håndverkslærer, Steinerskolen på Ringerike siden 1991. De siste 4 årene i perioder på RSIO, billedkunståret.

Læs mere

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it 16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter 1 Netopgaver Nogle af Omegas opgaver og et enkelt bevis er lagt her på nettet. Idéen til dette opstod, da vi kunne se, at sidetallet i Omega skulle holdes nede for at give en bekvem og håndterbar bog.

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere