Økonomisk Råd. Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension. Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
|
|
- Leif Arne Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension Teknisk baggrundsnotat 215-3
2 1. Indledning Naalakkersuisut har varslet en holdbarheds- og vækstplan med forslag til reformer langs fire hovedspor, jf. Politisk Økonomisk Beretning 215 og forslag til Finanslov 216: Forøgelse af uddannelsesniveauet Fremme vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi Modernisering af den offentlige sektor Reform af skattesystemet og velfærdsydelser Der er fremsat lovforslag om: i) indførelse af et nyt førtidspensionssystem (tredje behandling i Inatsisartut i efterårssamlingen 215), ii) indførelse af et nyt alderspensionssystem (første behandling i Inatsisartut i efterårssamlingen 215), og til fremsættelse senere i 215 er der varslet forslag om iii) anvendelse af aktuel indkomst ved udbetaling af sociale ydelser, og iv) ressourcerentebeskatning af det pelagiske fiskeri I 216 forventer Naalakkersuisut at fremsætte lovforslag om: i) ressourcerentebeskatning af alle arter i fiskeriet, ii) beskatning af kapitalgevinster på værdipapirer, iii) obligatorisk pensionsopsparing, iv) fremrykket beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. Dette baggrundsnotat omhandler en gennemgang og analyse af de fremsatte forslag til reformer af henholdsvis førtidspensioner og alderspensioner. Der kan være flere formål med at gennemføre reformer på velfærdsområdet, herunder bedre målretning, forbedringer af levevilkårene for specifikke grupper, fordeling, forenkling, adfærdseffekter (f.eks. øget arbejdsudbud) samt styrkelse af de offentlige finanser. I den aktuelle situation er effekterne for de offentlige finanser særligt vigtige, dels fordi både Selvstyret og kommunerne befinder sig i en vanskelig økonomisk situation med vedvarende problemer med at leve op til kravet om balance på DA-saldoen, og dels fordi den demografiske udvikling vil sætte de offentlige ydelser under pres. Dette er tidligere dokumenteret af Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionen. Hensynet til at sikre holdbare offentlige finanser er således en overordnet årsag til behovet for reformer, og de fremsatte forslag må vurderes i forhold til bidraget til løsning af dette problem. Det bør i denne sammenhæng fremhæves, at reformer til styrkelse af den private erhvervsudvikling og beskæftigelse på sigt vil have positive effekter for de offentlige finanser. På denne måde er der en gensidig afhængighed i mellem to hovedkrav til effekterne af reformerne. Tabel 1 nedenfor viser effekter af både fremsatte og endnu ikke forelagte reformforslag for de offentlige finanser, jf. forslaget til Finanslov 216. Hertil kommer effekter af effektiviseringer på 5 mio. kr. i hvert af årene samt øget digitalisering af den offentlige sektor. Finanslovsforslaget indeholder endvidere forslag til afgiftsstigninger.
3 Tabel 1: Forbedring af offentlige finanser som følge af reformer, forslag til Finanslov 216, mio. kr Førtidspensionsreform -3,1-2,6 5,3 11,1 Omlægning af pensionsbeskatning(1) Boligsikring og andre sociale ydelser (2) Ressourcebeskatning i fiskeriet Beskatning af kapitalgevinster på værdipapirer Alderspensionsreform -37 2,7,5 2,8 Ilanngaassivik -4,5-7,5 3 3 I alt effekter af reformtiltag 9,6 122,6 165,9 173,9 Note: (1) Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger fremrykkes til tidspunktet for indbetalingerne til ordningerne, (2) Beregningsgrundlag for tildeling af ydelserne ændres til aktuel indkomst. Kilde: Grønlands Selvstyre, Forslag til Finanslov for 216, august 215. Dette notat indeholder i afsnit 2 en nærmere diskussion af forslaget til førtidspensionsreform, og i afsnit 3 forslaget til ændringer i alderspensionen. Afsnit 4 sammenfatter vedrørende reformerne på disse to centrale velfærdsområder. 2. Førtidspensionsreform Et stort antal personer er på førtidspension. I 213 var godt 7 % af de årige på førtidspension. Det er en høj andel også set i forhold til de øvrige nordiske lande, som blandt OECD lande skiller sig ud ved en høj andel af personer på førtidspension. Det er en målsætning med reformen at bringe befolkningsandelen på førtidspensionister ned på omkring 5%. Førtidspensionen tilkendes varigt under det nuværende system. Samtidigt har mange bi-indkomster ved siden af førtidspensionen, hvilket indikerer at en del fortsat har noget af arbejdsevnen intakt. På den baggrund lægger reformforslaget op til en mere aktiv linje i socialpolitikken med sigte på at identificere og udnytte de muligheder, den enkelte har for at være helt eller delvist selvforsørgende. Førtidspension vil derfor iflg. forslaget som hovedregel (undtaget i de tilfælde hvor det er dokumenteret eller åbenbart, at der ikke er nogen arbejdsevne eller mulighed for at udvikle en sådan) tildeles for en femårig periode, hvorefter der skal foretages en ny-vurdering. I følge forslaget sker behandlingen af og stillingtagen til ansøgninger om førtidspension til kommunerne. Som grundlag for denne stillingtagen skal der foreligge en lægelig indstilling vedrørende ansøgerens helbredsforhold. Før tildeling af førtidspension er mulig, skal der igangsættes et såkaldt afklaringsforløb for at afdække den pågældendes arbejdsevne og eventuelle muligheder for at forbedre denne. Arbejdsevnevurderingen skal resultere i udarbejdelsen af ressourceprofil for den pågældende, herunder en stillingtagen til, hvorvidt et revalideringsforløb kan medvirke til at genvinde eller forbedre arbejdsevnen.
4 Igangsættes et revalideringsforløb, kan arbejdsevnen først vurderes efter afslutningen af dette forløb. Formålet med revalideringen er at udvikle arbejdsevnen inden for de områder, hvor der vurderes at være et potentiale og beskæftigelsesmuligheder. Revalidering kan iværksættes pga. helbredsforhold, sociale årsager eller såfremt den pågældende har været uarbejdsdygtig i en længere periode, og kan indeholde uddannelse, videreuddannelse, omskoling m.m. Aflønningen under revalidering udgør enten den overenskomstmæssige løn, eller 7% af SIKs mindsteløn for en ufaglært. Der etableres et centralt førtidspensionsklagenævn, hvortil afgørelser om tilkendelse af førtidspension kan ankes. Finansieringsgrundlaget for førtidspensioner ændres til, at kommunerne fuldt ud finansierer udgifterne (i en overgangsperiode fordeles udgifterne ligeligt mellem kommunerne og Selvstyret). Indfasningen af reformen stiller store krav, da alle førtidspensionister under 6 år skal revalueres inden for en femårig periode. Inden for det første år ventes 2 % af modtagerne af førtidspension at blive revurderet, 3% årligt i år 2 og 3, og 1 % årligt i år 4 og 5. Revurderingerne tilrettelægges således, at de mest oplagte tilfælde vurderes først. Revurderingen må forventes i høj grad at tage udgangspunkt i de pågældendes biindkomster som en indikator for arbejdsevnen. I indfasningsperioden vil der forventeligt være et ekstraordinært stort træk på revalideringsordningen, hvorefter den vil stabilisere sig, men på et højere niveau end i dag grundet den mere aktive indsats og løbende revurderinger impliceret af det foreslåede system. Udover de øgede kvantitative krav til sagsbehandlingen vil der også være øgede kvalitative krav til vurderingen af arbejdsevne, revalideringsforløb m.m.. Ydelsesniveauer og struktur Førtidspension vil efter de foreslåede regler kunne tilkendes på tre niveauer; højeste (-25% arbejdsevne), mellemste (25-5 % arbejdsevne) eller laveste (5-75 % arbejdsevne) afhængig af arbejdsevnen. I forbindelse med reformen sker der en forenkling af ydelsesstrukturen og en ændring i modregningsreglerne. Tabel 2 giver en oversigt over det foreslåede ydelsessystem. Udover førtidspensionsydelsen kan der også tildeles personlige tillæg, børnetillæg, samt boligsikring. Tabel 2: Førtidspension: Trin, ydelse og modregning Modregning Ydelsesniveau Grundydelse Bundfradrag Modregnings- Procent Bundfradrag Ægtefælle indkomst Højeste 19. kr. 28. kr. 1 % 1. kr. Mellemste kr kr. 67 % 1. kr. Laveste 54.5 kr kr. 5 % 1. kr. Note: Baseret på oplysninger i bemærkninger til lovforslaget, ydelser og beløbsgrænser i 213-niveau. Modregning sker på grundlag af indkomst minus bundfradrag. Ydelser og beløbsgrænser reguleres med reguleringspristallet, dette gælder dog ikke bundfradraget for højeste førtidspensionsydelse. Det skønnes, at 15% af førtidspensionisterne (under 6 år) vil falde ud af ordningen som følge af reformen, af de tilbageværende vil 7% være på højeste ydelse, 2% på mellemste og 1% på laveste ydelse.
5 Den foreslåede ydelsesstruktur vil indebære en markant forenkling ved afskaffelse af differentiering af satserne for enlige, par samlevende med pensionister m.v. Samtidig reduceres den gensidige forsørgerpligt, idet grundydelsen ikke længere afhænger af civilstatus og de første 1. kr. af partnerens årlige indkomst indgår ikke i modregningsgrundlaget. Figur 1 viser eksempler på førtidspensionsydelser før og efter reformen. Figur 1: Eksempler på førtidspensionsydelser nuværende og foreslåede ydelser 25 Ydelse, kr Enlig førtidspensionist Par, begge på Par, en person på førtidspension - lav førtidspension(2) indkomst (1) Par, begge på førtidspension - høj indkomst (3) Nu Efter reform Note: Førtidspension højeste ydelse, 213 niveauer. (1) To børn, et barn i børnehave (Sermersooq), Husleje kr. 4. pr md., (2) Partners indkomst 12. kr., (3) Partners indkomst 18. kr. I forhold til det aktuelle system vil førtidspensionister helt uden restarbejdsevne modtage uændrede eller højere ydelser som følge af reformforslaget. Førtidspensionister, der lever i parforhold med en anden pensionist, vil blive væsentligt bedre stillet. Derimod vil førtidspensioner, hvor enten de selv eller partnerne har en betydelig indkomst, modtage en lavere ydelse. Med de nuværende regler vil førtidspensionister altid være berettiget til en ydelse svarende til 2 % af den maksimale sats for en enlig førtidspensionist uanset husstandens samlede indkomst. Med det fremlagte forslag udfases dette bortset for førtidspensionister på højeste ydelser, og hvor husstandens samlede indkomst er under kr. 4.. Udover en forenkling af ydelsesstrukturen er det en målsætning med reformen, at den ændrede modregning af erhvervsindkomst skal styrke incitamenterne til at udnytte den tilbageværende arbejdsevne og eventuelt overgå til en lavere førtidspensionsydelse. Incitamentseffekterne vedrører både modtagere af førtidspension og eventuel partner.
6 Figur 2 viser førtidspensionsydelsens afhængighed af egen bi-indkomst for de tre niveauer af førtidspension. Figuren viser betydningen af modregningen og effekterne på den samlede indkomst af at erhverve en indkomst udover førtidspensionen. For førtidspensionister er der et ringe incitament til at arbejde, med mindre man har mulighed for at opnå en meget høj erhvervsindkomst. Dette er næppe tilfældet for en særlig stor gruppe, såfremt arbejdsevnevurderingen har været præcis. For mellemste- og laveste førtidspensionsydelse er modregningen henholdsvis 67 % og 5% og dermed relativ høj. Den samlede effektive marginal skat kan således nå et niveau på henholdsvis næsten 8% og 7% ved en indkomstskat på 42%. Lige så vigtig i denne sammenhæng er det, at modtagere af førtidspension på mellemste og laveste niveau, som ikke har fundet arbejde på normale vilkår, har en rettighed til fleksjob eller lignende til supplering af indkomsten, sådan at dette job som minimum skal give en indkomst som bringer den samlede indtægt op til niveauet for den højeste førtidspension. Dette har et aktivt socialpolitiske sigte, da indkomstforøgelsen er knyttet til aktiveringskrav. Imidlertid kan garantien mindske den enkeltes incitament til selv at søge job. Endvidere stiller det store krav til revalideringen og kommunernes muligheder for at tilvejebringe reelle job-muligheder for førtidspensionisterne. Især i mindre byer og bygder må det forventes at være vanskeligt at finde sådanne job-muligheder, og derfor vil byrden reelt falde på kommunen. Der er muligheder via f.eks. løntilskud eller sociale-klausuler at pålægge virksomhederne krav om etablering af fleksjobs, og dette kan i visse sammenhænge være hensigtsmæssig. Men sådanne krav har både direkte og indirekte omkostninger. Der kan være en yderligere incitamentseffekt knyttet til den foreslåede reform. I det omfang arbejdsevnevurderingen afhænger af faktisk erhvervede indkomster ved siden af førtidspensionen, kan der for nogle være et incitament til at reducere arbejdsindsatsen for ikke at bliver revurderet til en lavere ydelse. Det er en intention med reformen, at modtagere af førtidspension ved udnyttelse af arbejdsevnen har et incitament til at skifte til en lavere ydelse. "Aftrapningsintervallerne er, som tidligere nævnt, fastsat ud fra, at det hele tiden skal give en økonomisk fordel for ydelsesmodtageren at skabe sig en højere indtægt, og at det, hvis man har mulighed for at øge indtægten, vil være en fordel ved at gå ned på en lavere førtidspensionsydelse". (Bemærkninger til lovforslaget, side 12). Der kan stilles spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang reformen sikrer sådanne incitamenter. For det første er der i mange tilfælde tale om en højere ydelse sammenlignet med den aktuelle situation. Dette kan gøre førtidspensionen mere tiltrækkende og af den grund få den enkelte til at mindske arbejdsindsatsen
7 Figur 2: Førtidspension og modregning i forhold til egen indkomst Samlet indkomst Mellemste 1 5 Modregning: 67% Erhvervsindkomst Pension Samlet indkomst 25 2 Højeste Modregning: 1% Pension Samlet indkomst Samlet indkomst Laveste 5 Modregning: 5% Erhvervsindkomst Note: Indkomster er før skat. Pension Samlet indkomst
8 For det andet er der i mange tilfælde ikke den store økonomiske gevinst ved at gå ned på en lavere førtidspensionsydelse. Figur 3 viser den samlede ydelse afhængig af erhvervsindkomst for de tre ydelsesniveauer. Det fremgår, at en person tilkendt højeste førtidspension skal have en meget høj erhvervsindkomst, før man er bedre stillet med en lavere førtidspensionsydelse i kombination med en erhvervsindkomst end ved at blive på den høje ydelse. Mange modtagere af førtidspension må vurderes ikke realistisk at kunne oppebære en så høj arbejdsindkomst. For de øvrige grupper er der det aspekt, at førtidspensionen er en sikker indkomst, mens erhvervsindkomsten ofte er mere usikker: derfor vil der ikke nødvendigvis være et incitament til at afgive en sikker indkomst fra førtidspensions for en højere, men usikker indkomst baseret på en lavere førtidspensionsydelse og erhvervsindkomster. Det individuelle incitament til at overgå til en lavere førtidspensionsydelse, må for mange vurderes at være beskedent. Figur 3. Erhvervsindkomst og samlet indkomst afhængig af førtidspension 25 2 Samlet indkomst Erhvervsindkomst Højeste Mellemste Laveste Det er et yderligere incitamentsaspekt, at den marginale beskatning af partnerens indkomst ud over kr. 1. generelt er høj. Dette gælder særligt såfremt, der er tildelt den højeste førtidspensionsydelse (her er der 1% modregning). For personer med beskedne indtjeningsmuligheder i arbejdsmarkedet, vil der ikke være noget incitament til at have en indkomst over 1. kr. Det må derfor vurderes, at for mange modtagere af førtidspension vil der være en knækpunkts-effekt, hvor partneren i de fleste tilfælde vil tilpasse arbejdsindsatsen, så erhvervsindkomst holdes under grænsen på 1. kr. Der er jf. tabel 1 i forslag til finanslov angivet nogle forventede netto-effekter af reformen for de offentlige finanser. Disse netto-effekter vurderes at være meget usikre. Reformen vil dels grundet ydelsesændringerne og dels de øgede krav til arbejdsevnevurdering og revalidering umiddelbart medfører stigende offentlige udgifter. Det er uklart, om reformen reelt styrker incitamenter til at erhverve en indkomst. Især besparelser via færre på førtidspension og øgede incitamenter til udnyttelse af arbejdsevnen er tvivlsomme, især inden for de nærmeste år. Det må således vurderes som overvejende sandsynligt, at reformen ikke i de første år kommer til at bidrage til en forbedring af de offentlige finanser, og formodentlig vil der være en vis belastning. Da der er tale om en omfattende reform, bør der formuleres nogle måle-punkter og foretages en løbende vurdering af i hvilket omfang reformen bliver implementeret
9 og resulterer i de tilstræbte effekter, især om reformen dæmmer op for tilgangen af yngre personer til førtidspensionssystemet Intentionerne i reformen omkring et mere aktivt fokus og løbende revurderinger af tilkendte førtidspensioner må på sigt forventes at have sin væsentligste effekt ved en påvirkning af indgangen til førtidspensionssystemet. Derimod er det vanskeligere og mere ressourcekrævende at ændre på den allerede værende bestand af førtidspensionister. 3. Alderspensionsreform Pensionssystemet står overfor en række udfordringer. Reglerne er komplicerede og uigennemskuelige, og det er uklart om de offentlige pensioner i tilstrækkeligt omfang er målrettet de økonomiske dårligst stillede ældre. Ældre medborgeres tilskyndelse til at arbejde er beskeden. For at sikre rimelige dækningsgrader for pensionerne er der et behov for at styrke den private pensionsopsparing, herunder især arbejdsmarkedspensionerne. Det stigende antal ældre vil med uændrede pensionsregler og pensionsalder skabe et stort udgiftspres for den offentlige sektor. For den seneste vurdering af holdbarhedsproblemerne se Økonomisk Råd (215). Der er fremlagt et forslag til reform af loven om alderspension. Hovedelementerne i forslaget er: En forhøjelse af pensionsalderen fra 65 år til 66 år i 217, og til 67 år i 221. En forenkling af ydelsesstrukturen med en opdeling i en grundpension og et pensionstillæg. Der sondres mellem enlige og pensionister med partner (dvs. en person som alderspensionisten er gift med, har indgået registreret partnerskab med, eller lever med i et ægteskabslignende forhold, som har varet mindst en måned). Grundlaget for tildeling af offentlige pensioner baseres fremover på såkaldt aktuel indkomst, og ydelserne indekseres med reguleringsprisindekset. Pensionsalder Pensionsalderen forhøjes af to omgange fra 65 år til 67 år. Kommunerne har dog i en overgangsperiode frem til 225 mulighed for at udskyde forhøjelsen af pensionsalderen for personer, som er nedslidt efter mindst 35 års fysik- eller psykisk arbejde (såfremt vedkommende ikke er tildelt førtidspension). Forhøjelsen af pensionsalderen er begrundet i den stigende levetid. Figur 4 nedenfor viser udviklingen i restlevetiden for 65-årige, og de forventninger til restlevetiden, der er grundlaget for Grønlands Statistiks fremskrivninger 1. Med uændret pensionsalder og en stigende restlevetid vil gennemsnitspensionisten få en længere pensionsperiode. Offentlige pensioner er en væsentlig del af forsørgelsesgrundlaget for den forlængede pensionsperiode, og dermed forrykkes balancen mellem det antal år den enkelte kan forventes at bidrage til og modtage fra velfærdssamfundet. En sådan udvikling vil belaste de offentlige finanser, 1 De forventede levetider er beregnet efter den såkaldte tværsnitsmetode, dvs. baseret på overlevelsessandsynligheder for befolkningen på et givet tidspunkt. Med en stigende trend undervurderes den forventede levetid for yngre generationer sådan som den beregnes efter den såkaldte årgangsmetode.
10 hvilket er en medvirkende faktor bag det såkaldte "dødens gab" for udviklingen i de offentlige finanser, jf. Økonomisk Råd (215) Figur 4: Restlevetid for 65-årige mænd 12 1 kvinder Note: De forventede levetider er beregnet med udgangspunkt i den såkaldte tværsnitsmetode, dvs. baseret på overlevelsessandsynligheder for befolkningen på et givet tidspunkt. Med en stigende trend undervurderes den forventede levetid for yngre generationer sådan som den beregnes efter den såkaldte årgangsmetode. Kilde: Grønlands Statistik. En forhøjelse af pensionsalderen i takt med stigende levetid modvirker konsekvenserne af en aldrende befolkning for de offentlige finanser. En sådan tilpasning kan begrundes med, at det er rimeligt, at generationer med en længere forventet levetid selv bidrager til finansieringen heraf ved at være længere tid på arbejdsmarkedet end generationer med en lavere levetid. Denne tilpasning skal også ses i sammenhæng med, at levetidsstigningen for mange er såkaldt sund aldring, dvs. flere gode år bliver lagt til livet 2. Mange lande har da også som reaktion på den stigende levetid forhøjet pensionsalderen, og i flere tilfælde indført regler som pensionsalderen automatisk reguleres i forhold til udviklingen i levetiden, jf. OECD (214). Problemer for personer med nedsat arbejdsevne bør varetages via førtidspensionssystemet og ikke via de generelle regler omkring pensionsalder m.m.. Det er en implikation af den foreslåede stigning i pensionsalderen, at pensionsperioden fremadrettet vil være højere end den har været i de forudgående år. Det er også en konsekvens af forslaget, at forskellige generationer vil få forskellige pensionsperioder, og det er ikke klart af forslaget, hvordan de konkrete forhøjelser er begrundet. En indeksering af pensionsalderen til udviklingen i den faktiske levetid ville give en mere ensartet stilling på tværs af generationer, og vil samtidig have den fordel, at man ikke fastlægger 2 For den del af befolkningen, hvor dette ikke er tilfældet spiller førtidspensionssystemet en afgørende rolle.
11 politikken ud fra usikre befolkningsprognoser. I forhold til holdbarhedsproblemets størrelse vil der fremadrettet være behov for yderlige stigninger i pensionsalderen. Ydelsesniveauer og struktur Det aktuelle system for offentlige pensioner er meget kompliceret og den forslåede struktur vil implicere en væsentlig forenkling. Samtidig vil ændringen af familiebegrebet og en tildeling baseret på aktuel indkomst betyde en bedre målretning af de offentlige pensioner til de økonomisk dårligst stillede pensionister. Tabel 3 nedenfor giver et overblik over ydelsernes niveau og modregningsreglerne Tabel 3: Forslag til ydelsesstruktur for alderspensioner Grundbeløb Modregning mod aktuel indkomst 2 Pensionstillæg Modregning mod aktuel indkomst 2 Ydelse Bundgrænse Modregningspct. Ydelse Bundgrænse Modregningspct. Enlige kr. 58. kr % kr. 72. kr % Par 1 kr. 58. kr % kr. 4. kr % Note: Baseret på Lovforslag fremlagt 2. maj 215. Beløbene er i 213-niveau og reguleres med reguleringspristallet. 1. Alderspensionister har rettigheder som enlige selvom de har en partner, såfremt alderspensionisten og partneren samlet har en årlig aktuel indkomst under kr Grundbeløb og pensioner efter Nordisk Konvention indgår ikke i modregningsgrundlaget Herudover kan tildeles personlige tillæg, børnetillæg samt boligsikring. De forslåede niveauer (og modregningsprincipper) implicerer for det første, at de fleste pensionister vil få en højere pension sammenlignet med det aktuelle system, og for det andet at modregningsprocenterne bliver lavere, jf. figur 5.
12 Alderspension i kr. Figur 5:Samlet offentlig pension afhængig af erhvervsindkomst, enlig Erhversindkomst Nu Forslag Note: Med forslaget til ny ydelsesstruktur vil pensionstillæg være fuldt modregnet ved en indkomst på kr (modregningssats 45 %) og derefter modregnes i grundbeløbet (modregningssats) indtil bortfald ved kr Ydelsesforhøjelserne øger umiddelbart de offentlige udgifter. De lavere modregningsprocenter er motiveret i at styrke incitamentet for ældre til at arbejde. Det er en konsekvens af forslaget, at den samlede marginale beskatning af at arbejde reduceres for de fleste alderspensionister. Effekterne på alderspensionisternes arbejdsudbud er imidlertid usikker. På den ene side betyder de lavere modregningsprocenter, at den enkelte får mere ud af at arbejde sammenlignet med det nuværende system. Omvendt betyder ydelsesforhøjelsen en øget indkomst for uændret arbejdsindsats og dermed et mindre behov for at arbejde, hvilket tenderer at mindske arbejdsudbuddet. Det er derfor uklart om ydelsesændringerne samlet vil styrke incitamenterne til at arbejde. Der foreligger ikke empiriske studier, der gør det muligt at skønne over nettoeffekten af disse modgående effekter. Den foreslåede ydelsesstruktur indeholder den særlige regel, at par, hvor den ene part ikke er alders- eller førtidspensionist og hvor parrets samlede erhvervsindkomst (bi-indkomst) er under 2. kr. betragtes som enlig, dog medregnes partnerens indkomst, når pensionen udmåles. Dette skaber det særlige problem, at en fremgang i indkomsten kan betyde en effektiv beskatning over 1%. Hvis f.eks. indkomsten i udgangssituation er lige under grænse på 2. kr., vil pensionisten modtage tillæg som for en enlig. Øges indkomsten nu til at ligge lige over grænsen vil man kun være berettiget til det lavere tillæg for par. En beskeden indkomstfremgang kan således reducerer parrets samlede rådighedsbeløb væsentligt. Særreglen skaber således reelt en effektiv beskatning på over 1% ved en indkomst for parret ud over grænsen på kr. 2.. Implikationen af dette spring eller knæk er, at der for mange par vil være et stærkt incitament til at holde erhvervsindkomsten under kr. 2.. Denne særregel har derfor nogle særdeles uheldige implikationer for incitamentsstrukturen.
13 Det er en del af det fremlagte lovforslag, at hjemmehjælp skal være vederlagsfrit for den enkelte, hvilket motiveres med højere administrationsudgifter knyttet til opkrævning af et eventuelt vederlag. Dette forslag er velmotiveret ud fra den aktuelle situation på området. Det er imidlertid en del af forslaget, at kommunen skal visitere til vederlagsfri hjemmehjælp, såfremt dette er nødvendigt for at den pågældende kan blive boende i eget hjem. Dette er i overensstemmelse med hovedprincippet om bopæl i eget hjem længst muligt. Såfremt dette skal efterleves fremadrettet med et stigende antal ældre kan forslaget have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for kommunerne, særligt i forhold dækning af borgere bosat i bygder og mindre byer. Forslaget forudsætter en øget privat opsparing (arbejdsmarkedsopsparing), men det anvises ikke, hvorledes dette tænkes sikret. Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke forelægges en samlet reformpakke for hele pensionsområdet (herunder også beskatningen) for derved at sikre sammenhæng mellem de enkelte dele og også at vurdere de samlede konsekvenser/krav i forhold til de offentlige finanser. De skønnede effekter for de offentlige finanser af forslagene omkring alderspension fremgår af tabel. Det fremgår af, at reformen umiddelbart belaster de offentlige finanser og først gradvist (efter 225) skønnes den at bidrage til en reduktion af de offentlige udgifter. Det er yderst problematisk, at en reform på et så væsentligt område ikke bidrager med mere til forbedring af de offentlige finanser. Tabel 4: Effekter af alderspension for de offentlige netto-udgifter til pensioner Ændret ydelsesstruktur Ændret pensionsalder Samlet effekt Note: Beløb er afrundet til hele millioner. Bemærk, at der i forbindelse med Finanslovsforslaget er udarbejdet et nyt skøn over effekterne, jf Tabel 1. Kilde: Bemærkninger til lovforslaget side Samlet vurdering De fremlagte forslag til reformer af førtidspension og alderspension medfører en forenkling af ydelsesstrukturen og generelt en bedre målretning af de offentlige ydelser. Et mere aktivt fokus for førtidspensionssystemet er velbegrundet. Forslagene vurderes imidlertid ikke at have afgørende effekter for arbejdsudbud og beskæftigelse inden for en overskuelig horisont. De væsentligste effekter af førtidspensionsreform vil komme fremadrettet via en mulig mindre tilgang til systemet for yngre personer. For alderspensionerne kommer den væsentligste effekt via de forhøjede pensionsaldre, mens det er uklart om ydelsesstrukturen i væsentligt omfang styrker incitamenterne til at arbejde. De to reformer vil bidrage forholdsvis beskedent til forbedring af de offentlige finanser. På kort sigt vil reformerne belaste de offentlige finanser, mens der på sigt vil komme et vist positivt bidrag til de offentlige finanser. Når to så væsentlige reformområde bidrager relativt lidt til løsning af holdbarhedsproblemerne, skabes der et større pres og krav på de resterende reformområder.
14 Der kan være gode argumenter for at gennemføre reformer sekventielt både af politiske og administrative grunde. De enkelte reformforslag bør dog ses i sammenhæng og der bør være måltal for, hvad de enkelte områder skal bidrage med i forhold til løsningen af holdbarhedsproblemet. I fravært heraf bliver det enten de sidste reformområder i den politiske proces, der skal bærer det største inddækningsbehov eller også må man genåbne tidligere reformområder for at sikre den fornødne samlede effekt. Begge dele er uhensigtsmæssigt. Reformerne skal ses i sammenhæng med de finanspolitiske regler og rammer for styringen af den økonomiske politik. Hovedelementerne her er Budgetlov/udgiftsloft Kommunal struktur/udligningsmodel Gælds- og investeringsstrategien Ifølge de nye styringsprincipper skal lovbundne udgifter nedbringes ved hjælp af reformer og en incitamentsstruktur, der understøtter målopfyldelsen ift. de politiske mål, jf. indledningen. Der er også krav om effektmåling på alle væsentlige udgiftsområder. For begge de her omtalte reformområder er analyserne af de samfundsøkonomiske effekter, herunder ikke mindst effekter for de offentlige finanser, meget sparsomme. Hermed opfylder beslutningsmaterialet ikke kravene formuleret i PØB 215 og Finansloven til styringen og vurderingen af de offentlige udgifter. Dette er et problem for beslutningsprocessen og dermed den politiske prioriteringsproces. Grundet manglende data m.m. er det vanskeligt at lave præcise provenuskøn. Det er derfor vigtigt at knytte væsentlig målepunkter til de to reformer, så det løbende er muligt at evaluere i hvilket omfang effekterne er som forventet, eller i givet fald at foretage de nødvendige tilpasninger. Henvisninger Naalakkersuisut, 215, Politisk-Økonomisk Beretning, Nuuk. Naalakkersuisut, 215, Forslag til lov om førtidspension samt bemærkninger hertil, Nuuk. Naalakkersuisut, 215, Forslag til lov om alderspension samt bemærkninger hertil, Nuuk. OECD, 214, Pensions at a glance, Paris. Skatte- og Velfærdskommissionen, 211, Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Økonomisk Råd, Grønlands Økonomi (diverse årgange )
Model for en ny alderspension. Maj 2015
Model for en ny alderspension Maj 2015 Behovet for en alderspensionsreform Det politiske mål er at skabe en alderspension, der er både socialt og økonomisk bæredygtig Det stigende antal ældre udfordrer
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereInatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension
Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mere30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
12. april 2010 FM 2010/119 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Dette forslag til Inatsisartutforordning fremlægges for at give førtidspensionister bedre økonomiske
Læs mereA) Hvilke slags kategorier vil man inddele førtidspensionisterne i fremover?
liaqutarilnnermut. Inatsisinillu Atuulitslnermut Naalakkersulsoqarfik Departementet for Familie og JustItsvæsen NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem afinatsisartut Naaja H. Nathanielsen, Inuit
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?
Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?
Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereRevalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?
Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage
Læs mereSkatte- og Velfærdskommissionen
Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereÆndringer i reglerne for seniorførtidspension
Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereRapport om kortlægning af pensionsreglerne på Færøerne, i Grønland og Danmark
Rapport om kortlægning af pensionsreglerne på Færøerne, i Grønland og Danmark Arbejdsgruppens rapport Juni 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 4 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium... 4 1.2.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereSocial sikring side 1
Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs mereNotat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs merePENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn
Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11
Læs mereBasispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne. Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension
Basispension Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension Oktober 2012 Penge- og Pensionspanelet har nedsat et udvalg for
Læs mere30. september 2015 EM 2015/160 RETTELSESBLAD
30. september 2015 EM 2015/160 RETTELSESBLAD Erstatter lovforslag af 21. august 2015 med tilhørende lovbemærkninger af 21. august. (Der er foretaget tekniske og sproglige rettelser, tilføjelser og præciseringer
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereKontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
Notat Dato 14. marts 2016 MEB Side 1 af 11 Inspiration til TR/AMiR: Hvordan håndterer vi konsekvenserne af de nye lave ydelser? Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Den nye lov om kontanthjælpsloft
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs merePensionsordninger for overenskomstansatte
Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs merePensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden
3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Forslaget om en reform af førtidspensionsområdet skal ses som led i udmøntningen af Naalakkersuisuts
Læs mere2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.
2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereSammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15
Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 6, 14, stk. 3, 19, stk. 4, 25, 29, stk. 5, 41 og 43, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mereEn opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.
KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS
Læs merePENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK
DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension
Læs mereSådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes
Læs mereKL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers
KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen KL har modtaget udkast til lovforslag om indførsel af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Stor risiko for stigende udsættelser
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereDET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003. Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003
DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003 . DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse Forord.............................................................
Læs mere20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens
Læs mereBudgetområde 620 Anden Social Service
Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene
Læs mereNotat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.
A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereTema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Læs mereDINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension
DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller
Læs mereSocialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:18. december 2013 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereLov & Cirkulære Budget 2016-2019
Lov & Cirkulære Budget 2016-2019 Lov og cirkulære korrektioner budget 2016-2019 Udvalg Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Økonomiudvalget LC101 Organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereNotat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang
Bilag 4 Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Fremtidig husleje for beboerne på Sundbygård og Sundbyvang Moderniseringen af Sundbyvang og Sundbygård vil medføre en reduktion
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mereOm at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)
April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mere