Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke""

Transkript

1 Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment, hvor efterlønsordningen afvikles samtidig med, at folkepensionsalderen øges. I notatet beskrives kun, hvordan de årgange, der ellers ville være berettigede til efterløn/folkepension forventes at reagere, hvis efterlønsordningen afskaffes og folkepensionsalderen forøges. Eksperimentet er ligeledes kørt gennem den økonomiske model DREAM (Danish Rational Economic Agents Model), men de økonomiske konsekvenser af eksperimentet beskrives i et selvstændigt papir 1. I marginaleksperimentet antages det, at tilgang til efterlønsordningen stoppes i 2012, dvs. for årgang 1952, der under de nuværende regler kan overgå til efterlønnens første år som 60- årige. Herudover øges folkepensionsalderen fra de nuværende 65 år til 68 år, hvilket indfases over en 3-årig periode med en stigning i folkepensionsalderen med ét år i hvert af årene 2017, 2018 og Denne stigning i folkepensionsalderen erstatter den stigning på 2 år, som under de nuværende regler sker med et halvt år årligt i perioden Yderligere antages Velfærdsaftalens indekseringsmekaniske at blive fremrykket, så folkepensions- alderen indekseres fra og med 2020, hvor indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen under de nuværende regler træder i kraft fra og med Figur 1. Efterløns- og folkepensionsalder under nuværende regler samt i marginaleksperiment. a) Kalenderår b) Fødselsårgange Efterlønsalder, grundforløb Efterlønsalder, grundforløb Folkepensionsalder, grundforløb Folkepensionsalder, grundforløb Efterlønsalder, afvikling efterløn & forøget folkepensionsalder Efterlønsalder, afvikling efterløn & forøget folkepensionsalder Folkepensionsalder, afvikling efterløn & forøget folkepens.alder Folkepensionsalder, afvikling efterløn & forøget folkepens.alder Anm.: I marginaleksperimentet er efterløns- og folkepensionsalderen sammenfaldende fra og med Kilde: Egne beregninger på DREAMs 2010-befolkningsfremskrivning. 1 DREAM (2011): Analysis 2: Reformpakke". DREAM, juli 2011.

2 Side 2 af 6 Figur 1 viser udviklingen i efterløns- og folkepensionsalderen i hvert kalenderår og for fødselsårgange under de nuværende regler (dvs. som i grundforløbet) og med afvikling af efterlønsordningen samt øget folkepensionsalder som i marginaleksperimentet. Som det ses, så betyder den valgte implementering af de øgede tilbagetrækningsaldre, at den første mulige lovmæssige tilbagetrækningsalder øges med 8½ år for årgang 1952, hvilket skyldes afskaffelsen af efterlønsordningen og en forøgelse af folkepensionsalderen med 3½ år. Indekseringsmekanismen vil dog over tid medføre, at folkepensionsalderen i eksperimentet nærmer sig folkepensionsalderen under de nuværende regler, idet indekseringen af folkepensionsalderen i alternativforløbet er tilsvarende mindre end i grundforløbet, svarende til de stigninger i folkepensionsalderen, som i eksperimentet er implementeret i perioden Afskaffelse af efterlønsordningen medfører, at generationer, der har indbetalt til ordningen, men som følge af de ændrede regler ikke længere er berettigede til modtagelse af efterløn, vil få deres efterlønsbidrag tilbagebetalt. I henhold til de gældende regler om tilbagebetaling af allerede indbetalte bidrag ved fortrydelse af tilknytning til efterlønsordningen antages det, at tilbagebetalingen gennemføres ved at overføre indbetalte bidrag til en kapitalpensionsordning. Tekniske forudsætninger for beregningerne Ved afskaffelse af efterlønsordningen og øget folkepensionsalder er det nødvendigt at vurdere, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret ændrer sig, når nogle generationer ikke længere har mulighed for tidlig tilbagetrækning via efterlønsordningen og folkepensionsalderen er øget. Dette gøres med udgangspunkt i den kendte aldersfordeling for hver generation, der er givet som i DREAMs grundforløb før der korrigeres for Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Fremgangsmåden er at anvende de samme værktøjer, som anvendes i DREAMs grundforløb til korrektion for Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Hvis det vurderes, at en tendens er absolut aldersbetinget anvendes en ekstrapolator, som viderefører den observerede tendens fra umiddelbart før efterlønsaldrene til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene og i de alderstrin, som den øgede folkepensionsalder giver på arbejdsmarkedet. For alle øvrige statusgrupper anvendes en såkaldt elastik, som strækker en observeret adfærd til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene og i de alderstrin, som den øgede folkepensionsalder giver på arbejdsmarkedet. De anvendte fremskrivningsmetoder illustreres bedst med et eksempel som nedenfor 2. Betragt som eksempel årgangen født i år 1952, der er den første, som berøres af efterlønnens afskaffelse. Denne vil under de nuværende regler tidligst kunne overgå til efterløn som 60-årige, dvs. i løbet af år I den alternative fremskrivning med udfasning af efterlønsordningen og øget folkepensionsalder vil den betragtede årgang imidlertid ikke have mulighed for at overgå til efterløn, mens den første mulige folkepensionsalder vil være 68½ år. Det skal således bestemmes, hvilken adfærd generationen vil have i aldersintervallet 2 Metoderne er desuden beskrevet nærmere i Hansen, J. Z., Hansen, M. F. og Andersen, M. (2009): Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Befolkningsregnskab DREAM rapport, september Rapporten kan downloades fra

3 Side 3 af 6 omkring de nuværende efterlønsaldre, når muligheden for efterløn ikke længere eksisterer. Yderligere skal det bestemmes, hvilken adfærd årgangen vil have i de ekstra år på arbejdsmarkedet, som følger af en øget folkepensionsalder. Som eksempel betragtes den aldersbetingede andel af denne generation, som modtager førtidspension samt andelen af forsikrede personer på aktivering. Som det fremgår af Figur 2a observeres der for mænd af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse en med alderen stigende andel af årgangen, som modtager førtidspension. I DREAMs grundforløb ses det, at andelen på førtidspension flader ud og er relativt konstant på knap 10 procent af årgangen gennem de nuværende efterlønsaldre. Hovedårsagen hertil vurderes at være, at en del af de personer, hvis helbred er nedslidt, og som derfor ville være berettigede til førtidspension i stedet overgår til efterlønsordningen. Hvis efterlønsordningen afskaffes, må det således formodes, at en del af de personer, som under de nuværende regler ville overgå til efterløn i stedet søger og får tilkendt førtidspension. Når aldersprofilen for personer på førtidspension skal korrigeres, idet efterlønsordningen afskaffes, tages der udgangspunkt i den relative konstante stigning i andelen af personer på førtidspension, som observeres umiddelbart inden den nuværende efterlønsalder. Ved korrektionen fastholdes denne stigning i andelen af generationen på førtidspension gennem de nuværende efterlønsaldre. Også gennem de tre ekstra år på arbejdsmarkedet, der følger af øget folkepensionsalder, fastholdes stigningen i andelen på førtidspension. Da folkepensionsalderen er 68½ år for den betragtede årgang, vil halvdelen af generationen overgå til folkepension som 68-årige, hvorfor andelen på førtidspension halveres i dette alderstrin, som det fremgår af Figur 2a. Figur 2. Aldersbetinget andel af årgang født i 1952 i udvalgte statusgrupper. Mand af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse. a) Førtidspension b) Aktiverede, forsikrede 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% 0.7% 0.6% 0.5% 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0. Andelen af forsikrede personer af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse, der er i aktivering er relativt konstant frem til alderstrinnet umiddelbart før den nuværende efterlønsalder, hvor der observeres en stor stigning, jf. Figur 2b. Herefter falder andelen igen, og er aftagende gennem de nuværende efterlønsaldre. Hvis efterlønsordningen afvikles, og folkepensionsalderen forøges, forventes den stigende andel på aktivering i stedet at blive forskudt til umiddelbart før den nye folkepensionsalder, som det fremgår af Figur 2b. Dog halveres andelen af forsikrede aktiverede i det 68. år, hvor halvdelen af årgangen overgår til folkepension. Efter samme princip som illustreret med eksemplerne ovenfor korrigeres aldersprofilen for ledige, overførselsgrupper samt øvrige udenfor arbejdsstyrken. Efter der er skønnet over,

4 Side 4 af 6 hvor stor en andel af befolkningen, som er udenfor arbejdsstyrken eller er ledige, hvis efterlønsordningen afskaffes og folkepensionsalderen øges, kan den samlede beskæftigelsesfrekvens residualberegnes, og herefter opsplittes på undergrupper. Figur 3. Aldersbetinget erhvervsfrekvens for generation født i Mand af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse Den aldersbetingede erhvervsfrekvens, som resulterer af de anvendte antagelser om udviklingen i andelen af personer i hver statuskategori, hvis efterlønsordningen afskaffes og folkepensionsalderen øges, er afbilledet i Figur 3. Som det fremgår af figuren betyder den anvendte implementering, at det fald i erhvervsfrekvensen, som i dag observeres umiddelbart inden den første mulige efterlønsalder, videreføres gennem de nuværende efterlønsaldre og i de alderstrin, hvor årgangen ikke længere har mulighed for at modtage folkepension. Ved den alternative fremskrivning anvendes der for alle kombinationer af køn, alder, oprindelse samt højst fuldførte uddannelse samme implementeringsmetode som skitseret med eksemplerne ovenfor, der for givne demografiske karakteristika korrigerer den aldersbetingede andel af hver generation, som er i en givet statusgruppe. Resultatet af denne korrektion kan ses i Figur 4, hvor den fremtidige, aldersbetingede andel af det totale antal personer i hvert alderstrin er afbildet for udvalgte statusgrupper. Figur 4. Aldersbetinget deltagelsesfrekvens for udvalgte statusgrupper, a) Erhvervsfrekvens b) Beskæftigede i fleksjob % % % % 0.

5 Side 5 af 6 Figur 4 (fortsat). Aldersbetinget deltagelsesfrekvens for udvalgte statusgrupper, c) Førtidspension (både beskæftigede og ikke-beskæftigede) d) Modtagere af sygedagpenge (både beskæftigede og ikke-beskæftigede) 25% 2 15% 5% 4.5% % % % % 0. Den anvendte implementeringsmetode betyder, at den tendens i andelen af det samlede antal personer i hver statusgruppe, som i dag observeres umiddelbart inden den første mulige efterlønsalder, videreføres gennem de nuværende efterlønsaldre samt i det antal alderstrin, folkepensionsalderen øges. Effekten på arbejdsstyrken Afskaffelse af efterlønsordningen og forøgelsen af folkepensionsalderen vil have en positiv effekt på arbejdsstyrken, idet en del af de personer, som under de nuværende regler ville overgå til efterløn/folkepension i stedet fastholdes i beskæftigelse, hvis muligheden for efterløn afskaffes. Som det fremgår af Figur 5 forventes arbejdsstyrken i DREAMs grundforløb at aftage frem mod år 2018, hvorefter Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform i kombination med befolkningsudviklingen sikrer, at arbejdsstyrken er voksende frem mod midten af dette århundrede. I perioden 2018 til 2050 stiger arbejdsstyrken i DREAMs grundforløb således med godt personer svarende til en stigning på godt 8,1 procent. Hæves folkepensionsalderen fra og med år 2017 samtidig med, at efterlønsordningen afskaffes ved, at der ikke er tilgang til ordningen fra og med 2012, forventes dette at øge arbejdsstyrken i forhold til DREAMs grundforløb med næsten personer i år 2020, svarende til en stigning på godt 6,7 procent. Herefter aftager reformens effekt, da folkepensionsalderen i den alternative fremskrivning indekseres med lavere aldersforskydninger end i grundforløbet. Omkring midten af det nuværende århundrede hæver reformen således arbejdsstyrken med godt personer, hvilket svarer til cirka 3,4 procent.

6 Side 6 af 6 Figur 5. Arbejdsstyrken (tusinde personer), Den anvendte implementering betyder på lang sigt, at omkring 84 procent af de personer, som i grundforløbet er berettigede til efterløn (inkl. beskæftigede efterlønsmodtagere) vil overgå til at være i arbejdsstyrken, mens de resterende cirka 16 procent er udenfor arbejdsstyrken. Af de efterlønnere, som overgår til arbejdsstyrken, er det imidlertid kun omkring 87 procent, som er i ordinær beskæftigelse, mens de resterende 13 procent hovedsageligt ender i støttet beskæftigelse (primært fleksjob) eller som beskæftigede modtagere af sygedagpenge.

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Antallet af efterlønsmodtagere fremover

Antallet af efterlønsmodtagere fremover Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2016 Jonas Zangenberg Hansen Oktober 2016 Side 1 af 44 Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2011 Jonas Zangenberg Hansen og Marianne Frank Hansen September 2011 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Introduktion

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Befolkningsregnskab 2009 Jonas Zangenberg Hansen, Marianne Frank Hansen og Michael Andersen September 2009 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse

Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse 3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Årsregnskab 2013. Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013

Årsregnskab 2013. Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013 Årsregnskab Resultat på drift Årsregnskab Samlet oversigt for et, driftregnskab Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i.f.t korr. Budgetramme 1 Center for beskæftig. rettet indsats sek.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA

FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA 25. januar 2005 Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA PR. TIME En times hjemmehjælp fra private leverandører kostede i 2004 i gennemsnit mindst 150

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i 1 NOTAT Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i Notatet supplerer plancher fra Beskæftigelsesregionen til møde mellem det regionale Beskæftigelsesråd og det

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder NOTAT Økonomi og Stabe Økonomiafdelingen Sagsnr.: 14/30297 Doknr.: 194749/15 Dato: 17-08- hsp/cqb/ttr BILAG D - Overførselsindkomster og aktiverings i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i Ringsted

Indvandrere og efterkommere i Ringsted Indvandrere og efterkommere i Ringsted - en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune- 2. oktober 28 UDKAST Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Indledning...3

Læs mere