Bilag 1 Projektbeskrivelse

Transkript

1 Bilag 1 Projektbeskrivelse Kilde: Databasen over udbudte erhvervsrelaterede projekter Brugerevaluering af nyindretning af det fysiske bibliotek Status: Endelig aftale indgået Projektperiode 2009 Kontaktinformation Bibliotekerne i Fredericia Kommune Prinsessegade Fredericia Kontaktperson Jytte Bræmer Telefon jb@fredericiabib.dk Projektinformation Formål At inddrage brugerne i evaluering en ny og anderledes indretning af Fredericia Bibliotek Beskrivelse I løbet af 2008 er de fysiske lokaler på Fredericia Bibliotek blevet ændret markant. Det er taget udgangspunkt i brugeradfærd i stedet for samlinger, og der er tænkt på tværs af alder. Der er nu ikke tale om et egentligt børnebibliotek, men om biblioteksbetjening af børn. Omindretningen har skabt udfordringer om samvær på tværs af alder. Biblioteket ønsker i løbet af 2009 at inddrage brugerne i en evaluering af de nye lokaler. Slutprodukt De studerende udvælger i samarbejde med biblioteket metode og omfang og udarbejder en lille rapport. Forventet effekt Systematisk bruger feedback og efterfølgende justering af indretningen. Forventet tidsforbrug timer Krav om den studerendes tilstedeværelse Ja - dels til dialog med personalet og efterfølgende gennemførelse af brugerinddragelsen. Profil for studerende Studerende med interesse for det fysiske biblioteks fremtrædelsesformer og brugeradfærd. Bilag 1 side 1

2 Bilag 2 Projektplan Projektplan Brugerevaluering af nyindretning af det fysiske bibliotek Målbeskrivelse Problemfelt: I løbet af 2008 er de fysiske lokaler på Fredericia Bibliotek blevet ændret markant med udgangspunkt i brugeradfærd i stedet for samlingen. Der er nu f.eks. ikke tale om et egentligt børnebibliotek, men om biblioteksbetjening af børn. Nyindretningen har således skabt udfordringer om samvær på tværs af alder. Biblioteket ønsker en evaluering af de nye lokaler og eventuelle anbefalinger til justering af indretningen. Problemstilling: Opfatter brugerne at bibliotekets intentioner med indretningen understøtter ophold, oplevelse, overraskelse, ro, fordybelse og samvær? (Kilde: Virksomhedsplanen ) Metodebeskrivelse Arbejdsform Brugerinddragelse i en forundersøgelse To brugerundersøgelser: spørgeskemaundersøgelse og korte, ustrukturerede telefoninterviews Rapportudarbejdelse Undersøgelsesform Forundersøgelse: o Mail med åbne spørgsmål omkring biblioteksindretningen til brugere, der har indvilget i at deltage i brugerundersøgelser. Kan afdække nogle brugeres Bilag 2 side 1

3 forventninger og hjælpe til at danne basis for udarbejdelsen af spørgsmål til undersøgelserne. Spørgeskemaundersøgelse: o Både i fysisk og elektronisk form. Målet er ca. 200 respondenter. Vi uddeler personligt spørgeskemaer på biblioteket, samt links til en elektronisk udgave af spørgeskemaet til brugere, der ikke har tid til at svare med det samme. Interviews: o Korte, semistrukturerede telefoninterviews med biblioteksbrugere ud fra en interviewguide. Målet er at interviewe ca. 10 personer. Interviewpersoner findes via spørgeskemaet, hvor de kan indvillige i at deltage i uddybende interviews. Rapporteringsform Kort rapport til projektstedet med undersøgelsesresultater og evt. anbefalinger til justering af indretningen Powerpointpræsentation af undersøgelsesresultater på projektstedet Evalueringsform Kvantitativ Kvalitativ Ressourcer Teknologier Programmer: o SPSS, Word og PowerPoint (adgang fra skolen) o Survey Monkey ( o Diktafoner (lånes på skolen) o Kopiering o Telefon Bilag 2 side 2

4 Overslag over økonomiske udgifter Transport Kbh-Fredericia: ca kr. pr. mand o Søges via Biblioteksskolens studierejsekonto ved afslag dækker Fredericia Bibliotek udgifterne Kaffe/te/slik til respondenter: ca. 400 kr o Betales af Fredericia Bibliotek Kopiering af spørgeskema o Kopieres af Fredericia Bibliotek Overnatning på vandrehjem 3 nætter i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse: 1500 kr. pr. mand o Søges via Biblioteksskolens studierejsekonto ved afslag dækker Fredericia Bibliotek Abonnement til programmet Survey Monkey i én måned: ca. 100 kr o Betales af Fredericia Bibliotek Udgifter til telefonsamtaler: Dækkes af os selv Slutprodukt Kort, handlingsrettet rapport til projektstedet med undersøgelsesresultater og evt. anbefalinger til justering af indretningen. Fremlægges mundtligt. o Indhold: Indledning, metode, resultater og konklusion/anbefalinger o Må gerne indeholde gode udsagn fra brugere Forventet effekt af projektets gennemførelse på projektstedet Brugerfeedback og anbefalinger til justering af biblioteksindretningen Tidsplan uge for uge og Gantt-skema Se bilag Bilag 2 side 3

5 Opfølgning Fremsendelse af produktet Produktet fremsendes pr. mail til bibliotekschef Jytte Bræmer senest d. 1. december 2009 Evt. aftale om fremsendelse af projektrapport Projektrapporten fremsendes pr. mail til bibliotekschef Jytte Bræmer i starten af januar 2010 Formidling og præsentation af produktet Præsentation af produktet på personalemøde d. 4. december 2009 Bilag 2 side 4

6 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Bilag 3 Produktrapport Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek Efterår 2009 RO BRUGERORIENTERING DEN TREDJE VEJ OVERSKUELIGHED OPHOLD OPLEVELSE LÆRING INSPIRATION TILGÆNGELIGHED TEMA FORDYBELSE INNOVATION SAMVÆR INDRETNING PITSTOP LIVSFASE RUMMELIGHED ÅBENHED VÆKSTHUS R OVERRASKELSE Udarbejdet af Herdis Maj Hansen & Anne Marcher Danmarks Biblioteksskole København Erhvervsrelateret projekt Bilag 3 1

7 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode Overordnede resultater Forundersøgelsen Spørgeskemaet Interviews Resultater Overraskelse og oplevelse (U)overskuelighed Ro Fordybelse Samvær Ophold Personale Brugernes forslag Konklusion Forslag til justeringer Litteratur Bilag 3 2

8 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, Indledning Denne rapport indeholder resultater af en brugerundersøgelse om, hvilken effekt nyindretningen på Fredericia Bibliotek, foretaget i 2008, har haft ud fra følgende problemfelt: I løbet af 2008 er de fysiske lokaler på Fredericia Bibliotek blevet ændret markant. Der er taget udgangspunkt i brugeradfærd i stedet for samlingen, og der er tænkt på tværs af alder. Der er nu f.eks. ikke tale om et egentligt børnebibliotek, men om biblioteksbetjening af børn. Nyindretningen har skabt udfordringer om samvær på tværs af alder. Biblioteket ønsker i løbet af 2009 at inddrage brugerne i en evaluering af de nye lokaler med efterfølgende anbefalinger til justering af indretningen. Undersøgelsen er et af indsatsområderne i bibliotekets virksomhedsplan Rapporten er en del af et erhvervsrelateret projekt, der afslutter bibliotekaruddannelsen for to bachelorer i biblioteks- og informationsvidenskab. Brugerundersøgelsen drejer sig specifikt om brugernes holdning til indretningen, dvs. at de nye fysiske rums funktionalitet undersøges. Desuden ønsker biblioteket et uddrag af gode udsagn fra brugere. Undersøgelsen er både baseret på spørgeskema og interviews. Først præsenteres metoderne, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af disse. Dernæst fremstilles undersøgelses-resultaterne. Endelig diskuteres resultatet, og anbefalinger til justeringer af indretningen præsenteres. 2. Metode Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind omkring indretningen, da det fysiske rum skaber rammer for nye aktiviteter og nye former for samvær. Problemstillingen i undersøgelsen tager udgangspunkt i bibliotekets virksomhedsplaner for 2008 og for hvad målet var for indretningen. Problemstillingen er som følger: Opfatter brugerne at bibliotekets intentioner med indretningen understøtter ophold, oplevelse, overraskelse, ro, fordybelse og samvær? Desuden har vi haft tanker omkring serendipitet, dvs. hvorvidt indretningen lægger op til, at man kan gøre værdifulde opdagelser uden systematisk at søge. Ydermere har vores iagttagelser på biblioteket samt samtaler med lederne omkring indretningen, medført yderligere fokuspunkter, nemlig (u)overskuelighed og personale. Alt i alt er følgende begreber fokus for vores undersøgelse: Bilag 3 3

9 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Oplevelse og overraskelse (U)overskuelighed Ro Fordybelse Samvær Ophold Personale For at nå frem til vores undersøgelsesresultater har vi været igennem en tredelt proces, der har omfattet flere forskellige metoder. 1. Forundersøgelse: via henvendte vi os til 36 brugere (se bilag 1). Disse brugere havde i en tidligere spørgeskemaundersøgelse på bibliotek indvilget i at blive kontaktet igen. Denne forundersøgelse skulle give os idéer til emner i forhold til indretningen, der kunne være interessante at inddrage i spørgeskemaet. 2. Spørgeskema: Dette blev dels udarbejdet ud fra de ovennævnte begreber dels ud fra forundersøgelsen (se bilag 2). Skemaerne blev uddelt på biblioteket i løbet af fem dage; fra og fra , samt i weekenden i det omfang det var muligt for personalet. Det blev også lagt på internettet, formidlet via en seddel med linket, til dem der hellere ville udfylde det der. Målet var at få 200 svar. På spørgeskemaet havde brugerne mulighed for at skrive deres navn og telefonnummer, hvis de var interesserede i at blive ringet op til et kort telefoninterview. 3. Interviews: Den sidste del af undersøgelsen bestod i, at vi over to dage foretog ti telefoninterviews med brugere tilmeldt via spørgeskemaet. Interviewene skulle bruges til at uddybe spørgsmålene i spørgeskemaet og skulle resultere i en række udtalelser til videre analyse. Vi stillede dem derfor tre åbne spørgsmål (se bilag 3). Vores udvalgsmetode i forhold til spørgeskemaet hedder self selected sample eller selvselektion, idet brugerne selv bestemmer, om de vil være med til undersøgelsen. Denne metode kan anvendes til at sige noget generelt om et område, når man samtidig har viden om det område, man undersøger. Dette gør den dog ikke umiddelbart repræsentativ, selvom man får fat i forskellige aldersgrupper og forskellige brugertyper. Men da folk selv kan vælge om de vil deltage, falder nogle brugergrupper muligvis fra. Vores uddelingsmetode, både med personlig uddeling og uddeling formiddag og eftermiddag over en uge kan dog modvirke dette. Vi har også søgt at formulere spørgsmålene ud fra bagvedliggende teoretiske definitioner. Dette giver en vis grad af gyldighed, der sikrer, at der kan generaliseres over resultatet. Først præsenterer vi de overordnede træk ved resultaterne for derefter at vise resultaterne for de enkelte begrebsområder. Vi vil gøre opmærksom på, at der kan forekomme unøjagtigheder i det samlede procenttal på figurerne, så de f.eks. giver 101 %. Dette skyldes en fejl i statistikprogrammet. Når vi benytter ordet bruger, mener vi de respondenter, der er Bilag 3 4

10 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 med i undersøgelsen. Kommentarerne fra spørgeskemaerne står i punktopstilling og brugerudtalelserne fra interviews er sat i rammer. 3. Overordnede resultater 3.1. Forundersøgelsen Vi fik seks svar på forundersøgelsens tre spørgsmål. De gav flere idéer, som vi kunne bruge, f.eks. spørgsmål om overskuelighed samt børnebibliotekets nye form Spørgeskemaet I den uge vi uddelte spørgeskemaer, lykkedes det os at få i alt 204 besvarelser. Vi uddelte i alt 221 skemaer, dvs. at der var et bortfald på 8 %. Desuden uddelte vi ca. 80 sedler med link til spørgeskemaet i elektronisk form. Vi fik kun tre svar herigennem, hvilket kan forklares med, at linket var ganske langt og besværligt at indskrive i browseren. Vi havde ikke mulighed for at ændre linkets form. Vi bestræbte os på at spørge alle brugere fra 18 år og opefter. Følgende figurer, nr. 1 og 2, viser de mest generelle træk ved respondenterne, nemlig køn og alder. Af de 204 brugere, der udfyldte et spørgeskema, var 45 % mænd og 55 % kvinder. Figur 1: Brugernes køn Figur 2: Aldersfordeling hos brugere Brugernes alder har vi, som figur 2 viser, inddelt i fire grupper. 12 % er år, 26 % er år, 25 % er år og 37 % er år. Gennemsnitsalderen er 51 år. Enten er det primært de ældre, der kommer på biblioteket, eller også faldt uddelingsperioderne uheldigt i forhold til de yngre brugergrupper. Et problem med stikprøven kan være, at man på én uge Bilag 3 5

11 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 risikerer primært at få fat i brugere, der kommer ofte på biblioteket. Derfor spurgte vi til, hvor ofte brugerne kommer på biblioteket. Dette fremgår af figur 3. Figur 3: Hyppigheden af brugernes biblioteksbesøg Her svarede 5 %, at de kommer hver dag, 24 % svarede en eller flere gange om ugen, 61 % en eller flere gange om måneden, 7 % en eller flere gange om året og 3 % sjældnere. Der er ikke helt jævn spredning i besøgsfrekvensen, da de fleste kommer en gang om måneden eller oftere. En fejlkilde, der kan opstå, når man undersøger et biblioteks kvalitet, er tilfredshedsfaktoren. Mange brugere ved ikke alt om biblioteket, f.eks. hvilke ydelser der findes og på hvilket niveau. Derfor er forventningerne lave, og brugerne har tendens til, at erklære sig tilfredse med det hele. Denne tendens kan muligvis være på spil her, hvor hele 88 % af brugerne er tilfredse. Figur 4: Brugernes generelle tilfredshed med indretningen Figur 5: Brugernes opmærksomhed på nyindretningen Bilag 3 6

12 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Endelig havde biblioteket en hypotese om, at brugerne muligvis slet ikke gik op i indretningen og måske ligefrem ikke lagde mærke til nyindretningen. Hypotesen tilbagevises af figur 5, hvor man kan se, at 95 % af de adspurgte har lagt mærke til nyindretningen. Der blev indsamlet 91 spørgeskemaer med kommentarer. Heraf har 61 på det sidste spørgsmål svaret, at de er tilfredse, 26 at de er utilfredse, og 3 at de er både utilfredse og tilfredse. Derfor er det faktisk primært de tilfredse, der generelt skriver kommentarer. Af de 23 udsagn eller forslag om uoverskuelighed er de 7 fra brugere, der ellers er tilfredse. 3.3 Interviews Vi bestræbte os på både at interviewe brugere, der overordnet set er tilfredse med nyindretningen, og brugere der er utilfredse. Under vores interviews gik vi slavisk frem efter interviewguiden for at få alle spørgsmål med, men forholdt os også til det brugerne sagde og stillede til tider uddybende spørgsmål. Det var meget korte interviews (under 5 min.), men vi fik nogle spændende og brugbare udsagn, også fordi vi stillede en mere åben type spørgsmål end dem i spørgeskemaet. Brugerne havde selv meldt sig til interviewet, og derfor følte vi ikke, at vi generede nogen. Vi har været opmærksomme på det etiske aspekt og meddelte dem inden interviewet, at de ville være anonyme. Samtidig spurgte vi til deres accept af, at interviewet blev optaget, og hertil sagde alle ja. Resultaterne for de enkelte fokusområder omkring nyindretningen af biblioteket kan ses i de efterfølgende afsnit. 4. Resultater 4.1 Overraskelse og oplevelse Det er svært at måle begreber som overraskelse og oplevelse, da det i høj grad afhænger af den enkeltes definition af dem. Vi har valgt at undersøge disse aspekter ud fra to vinkler. For det første har vi spurgt til den generelle mulighed for at gå på opdagelse på biblioteket. For det andet har vi spurgt til den inspirerende effekt af nogle mere konkrete elementer. Begrebet inspiration går ofte igen i de positive kommentarer både i interviews og spørgeskema. En bruger udtaler sig her om biblioteket generelt: Elsker at komme her for at blive inspireret Bilag 3 7

13 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 6 viser, at en meget overbevisende mængde af brugerne, nemlig 88 %, er helt enige eller enige i, at der er mulighed for, at opdage nye ting på biblioteket. Figur 7 viser brugernes enighed i påstanden Man finder tit spændende materialer på uventede steder. Her svarer 70 %, at de er enige eller helt enige i, at man tit finder spændende materialer på biblioteket. Samtidig har 22 % svaret ved ikke til dette spørgsmål. Figur 6: Brugernes enighed i påstanden Der er mulighed for at opdage nye ting Figur 7: Brugerne enighed i påstanden Man finder tit spændende materialer på uventede steder Det fremgår af figur 8, at næsten halvdelen af de adspurgte, nemlig 47 %, lånte uventede materiale med hjem. Dette betyder sandsynligvis, at de inspirerende elementer på biblioteket virker. Dog er det ikke sikkert, at det er nyindretningens fortjeneste alene. Figur 8: Brugerens lån af uventede materialer Flere brugere har også udtalt sig begejstret om muligheden for disse uventede fund, f.eks. via udstillede materialer og temaopbygning: Bilag 3 8

14 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Super med skiftende bøger, der udstilles til inspiration. Jeg låner altid mere med hjem end planlagt Inspirerende - godt med emner, der er jo altid lige en ekstra bog, man kan tage med hjem Figur 9 viser en tydelig sammenhæng mellem varighed af ophold på biblioteket og lån af uventede materialer. Figur 9: Brugerens lån af uventede materialer og varighed af biblioteksbesøg De mørkeblå søjler stiger næsten ligefremproportionalt med, at de lyseblå søjler falder. Af de adspurgte brugere, der er på biblioteket mellem 0 og 5 min., låner kun 11 % uventede materialer. Af de adspurgte brugere, der havde opholdt sig på biblioteket over 60 min., lånte 100 % uventede materialer med hjem. Der er altså en stærk statistisk sammenhæng mellem de to faktorer. Dog er det kun fem brugere, der var på biblioteket i mere end en time, så de 100 % skal tages med forbehold. De mere konkrete elementer i forhold til inspiration kan ses i figur Her kan man se, at udstillede materialer og expres-lån er de mest inspirerende elementer ifølge svargruppen (figur 13 og 14). Her bliver 67 % og 54 % af brugerne rigtig meget eller meget inspireret af disse elementer. Materialeopdeling og udstillinger kommer herefter med væsentligt lavere procenter, nemlig 34 % og 32 % positive svar, som det ses på figur 11 og 12. Bilag 3 9

15 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 10: Hvor inspireret bliver brugeren af film på fladskærmene på 1. sal? Figur 11: Hvor inspireret bliver brugeren af de skiftende udstillinger? Figur 12: Hvor inspireret bliver er brugeren af måden, materialerne er opdelt? Figur 13: Hvor inspireret bliver brugerne af de udstillede materialer? Figur 14: Hvor inspireret bliver brugeren af expres-lån i stueetagen Filmene, der vises på fladskærmene på 1. sal, giver kun 3 % positive svar (figur 10). Dog er der 45 %, der har svaret ved ikke. Dette kan betyde, at mange brugere i svargruppen måske slet ikke kommer på 1. sal eller bare ikke har lagt mærke til dem. 4.2 (U)overskuelighed Bibliotekets opdeling af afdelinger og materialeopdeling blev ved nyindretningen lavet væsentligt om. Derfor fandt vi det relevant at undersøge, hvorvidt det er nemt for brugerne at finde rundt og finde materialer. Herunder er bibliotekets skiltning også relevant. I spørgeskemaet spurgte vi om, hvorvidt brugeren ledte efter et bestemt materiale, om det blev fundet, og om det var nemt at finde det. Vi har først filtreret nej-sigerne fra i det første spørgsmål, dernæst ved ikke- og nej-sigerne i det næste spørgsmål. Det, der kan ses på figur 15, er således, hvor nemt de, der ledte efter et bestemt materiale og fandt det syntes, det var at finde det. Her har 89 % svaret ja til, at det var nemt at finde, hvilket er et rigtig godt resultat. Dog skal det bemærkes, at 11 % i alt havde problemer med at finde materialet, hvilket er en anseelig del. Bilag 3 10

16 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 15: Var det nemt for brugeren at finde det søgte materiale? Der blev kommenteret en del på overskuelighed og uoverskuelighed både mht. materiale- og afdelingsopdeling i spørgeskemaerne, samt i flere interviews. De positive kommentarer fokuserer på åbenhed: [Biblioteket] er meget åbent og overskueligt. Flot indrettet Der er god plads og overskuelighed Det betyder meget, at indretningen er overskuelig både med faglitteratur og skønlitteratur. Sådan meget lettilgængelig indretning. Dog er der en overvægt af negative udsagn om uoverskuelighed på biblioteket. Overvægten kan muligvis forklares med, at folk oftest skriver kommentarer, hvis de vil kritisere. Figur 11 viste, at et flertal af dem, der leder efter noget, oplever overskuelighed. Men i spørgeskemaerne er der alligevel 23 udsagn ud af 91, som går direkte på uoverskuelighed. Også i nogle interviews afspejlede problematikken sig. Mange af de negative kommentarer drejer sig om tema- og genreopdelingen både af fag- og skønlitteratur: Super godt med den nye indretning. Dog er romanerne lidt svære at finde rundt i. De står ikke kun alfabetisk, men også i genre Jeg kan godt se idéen i, at faglitteratur er samlet på én etage osv., men jeg bryder mig ikke om, at skønlitteratur er opdelt efter genre. Hvis man leder efter en bestemt forfatter, er det svært at finde For rodet med tema opbygningen. Hvem ved lige, hvilke emner, forfattere osv. der er relevant for et tema, og ikke for et andet? Bilag 3 11

17 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Og det der nogle gange har været forvirrende er, at [faglitteraturen] ikke kommer i nummerorden. Hvis man skal have et eller andet[ ] indenfor et emne, som man måske ikke er så dus med, så kan man fare rundt utroligt længe for at finde ud af, hvor det er henne. I spørgeskemaet spurgte vi også til brugernes mening om, hvor tydelig skiltningen er på biblioteket. Som man kan se på figur 16 er et flertal, nemlig 68 %, helt enige eller enige i, at skiltningen er tydelig, mens 24 % er helt uenige eller uenige. Kun 8 % har svaret ved ikke. Dog er kun 20 % af de 68 % helt enige i, at skiltningen er tydelig. Dette kunne antyde, at der er en problematik. Figur 16: Brugernes enighed i påstanden Skiltningen er tydelig, så man nemt kan orientere sig De positive kommentarer går ikke specifikt på skiltning, men afspejler den alligevel da de går meget på at kunne finde rundt og finde materialer: Åbent, lyst, hyggeligt nemt at orientere sig og komme rundt Enkelt og nemt at finde rundt Jeg synes det er godt og overskueligt - nemt at finde det, jeg skal bruge Det er let at overskue og finde rundt De negative kommentarer går derimod mere specifikt på skiltning og oversigtsplaner. Flere af dem er forslag: Jeg synes skiltene for de forskellige områder er sværere at finde end før, det var mere logisk Bilag 3 12

18 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Tydeligere skiltning For at afprøve en hypotese om, at biblioteksbesøgets varighed hænger sammen med holdningen til skiltningen, har vi lavet en figur over disses samspil. Figur 17: Skiltningen er tydelig & Varighed af biblioteksbesøg På figur 17 kan man se, at enigheden er ret stabil i alle grupper, når man lægger helt enig og enig sammen. Det drejer sig om henholdsvis 65 %, 71 %, 71 %, 57 % og 60 %. I gruppen min., der også ligger lavest i føromtalte procentantal, er der 32 %, der er uenig eller helt uenig i påstanden om tydelig skiltning. I de andre grupper er uenigheds-procenten også nogenlunde stabil, nemlig 21 %, 24 %, 23 %, 20 %. Dette er den tydeligste tendens i figuren. Der ses dog også, at mange brugere har svaret enig, men noget færre har svaret helt enig. 4.3 Ro Brugernes kommentarer i spørgeskemaerne og interviews vidner om, at biblioteket overordnet set bliver forbundet med ro og fordybelse. Fem ud af de ti personer, der blev interviewet, tilkendegav således, at ro var et af de ord, de forbandt med bibliotekets atmosfære. Vi har undersøgt, om brugerne mener, at støjniveauet er for højt, idet de i spørgeskemaet skulle erklære sig enige eller uenige i påstanden Der er for meget støj på biblioteket. Resultatet ses på figur 18. Bilag 3 13

19 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 18: Brugernes enighed i påstanden Der er for meget støj på biblioteket Her har 79 % svaret, at de er uenige eller helt uenige i dette, og på den baggrund er brugerne generelt set ikke generet af for meget støj på biblioteket. Nogle af de utilfredse brugere kommenterer dog spørgsmålet omkring støjen således: [ ] er dog lidt ked af støj fra unge mennesker ved PC erne i stueetagen Et bibliotek var tidligere et stille sted, hvor man i ro og mag kunne fordybe sig i et emne. Nu er det én stor og støjende børnehave, alle taler og råber højt Som vi senere skal se, har støjniveauet på biblioteket ændret sig i forhold til for f.eks. 50 år siden. Derfor undersøgte vi, om høj alder hænger sammen med, om man synes, at der er for meget larm på biblioteket. På figur 19 kan man se, at der ikke er en tydelig statistisk sammenhæng, da der i alle aldersgrupper er mellem 40 og 49 %, der er uenige i, at der er for meget støj. Dog kan man se, at de, der er helt uenige i for meget støj, udgør 55 % af den yngste gruppe og kun 23 % i den ældste gruppe. Det tyder derfor på, at de ældre i lidt højere grad end de yngre synes, at der er for meget støj. Også fordi det er blandt de ældre, at flest har svaret helt enig i dette. Bilag 3 14

20 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 19: Der er for meget støj på biblioteket & Alder Vi spurgte samtidig til, om brugerne synes, at det er forstyrrende, når der bliver afspillet musik i musikområdet. En bruger pointerede dette i vores forundersøgelse: Jeg synes, det er irriterende med musik på biblioteket - det forstyrrer mig. Jeg vælger også butikker med musik fra, men det er jeg nok lidt alene om at synes Ser man på figur 20 er 37 % uenige eller helt uenige i, at musikken virker forstyrrende, og 53 % har svaret ved ikke. Det må betyde, at det ikke er et generelt problem for brugerne. Figur 20 Brugernes enighed i påstanden Afspilning af musik i musikafdelingen er forstyrrende Bilag 3 15

21 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Biblioteket er i højere grad blevet et sted, hvor en vis mængde larm er accepteret af folk, og derved har holdningen forandret sig igennem tiden. Dette vidner en ældre brugers udtalelse fra et interview om: Jeg kan bare sige, at folks vaner med hensyn til biblioteket, den måde man bruger biblioteket på, har ændret sig rigtig meget. Nu er jeg kommet igennem mange år og i begyndelsen, da vores børn var små, kan jeg huske, at bibliotekaren sad og kiggede ondt efter børnene, når de larmede rundt. Nu synes jeg, at der er sket meget med hensyn til, at der er lidt støj, men det er ikke sådan generende støj. 4.4 Fordybelse Støjniveauet på biblioteket har samtidig en betydning for, i hvor høj grad brugerne har ro til at fordybe sig med f.eks. en bog. 19 % af de medvirkende i spørgeskemaundersøgelsen har svaret, at de på biblioteket læste aviser, tidsskrifter eller bøger den dag, de besvarede skemaet. Derved er der en interesse for at læse på selve biblioteket og ikke kun derhjemme, og det viser et behov for at kunne fordybe sig. Som en bruger udtrykker det: Det betyder da meget for mig, at man kan sidde i [ ]både fred og ro, til at man kan glemme sig selv og sidde og læse tidsskrifter og lignende dernede og sidde og bladre ugenert. At der er mulighed for at kunne fordybe sig, er noget, som indretningen på biblioteket gerne skulle indbyde til ifølge deres målsætninger. I spørgeskemaet blev der derfor spurgt til tilfredsheden med de ydre rammer, der giver mulighed for, at brugerne kan fordybe sig - nemlig muligheden for at finde sidde- og studiepladser. Bilag 3 16

22 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 21: Brugernes enighed i påstanden Der er god mulighed for at sidde ned Figur 22: Brugernes enighed i påstanden Det er muligt at finde studiepladser Mange brugere, nemlig 88 %, er helt enige eller enige i, at der gode muligheder for at sidde ned, som man kan se på figur 21. Dette viser en stor tilfredshed med antallet af siddepladser. Muligheden for at finde studiepladser, som er illustreret på figur 22, er heller ikke et problem for brugerne. 38 % har erklæret sig helt enige eller enige i, at det er muligt at finde studiepladser. Flertallet har dog sat kryds ud for ved ikke under dette spørgsmål. Dette kan måske forklares med, at en del personer ikke bruger biblioteket som et sted, hvor de studerer eller arbejder. Nogle få brugere har dog udtrykt utilfredshed med de for dem manglende rammer til at kunne sidde og fordybe sig med noget. Set i forhold til folks kommentarer, virker det ikke som om problemet er antallet af siddepladser, men snarere deres placering midt i rummene. Her spiller støjniveauet også en rolle. Nogle brugere udtrykker deres utilfredshed således: Jeg savner ofte en siddeplads med bord, hvor man kan læse/skrive på stedet, og hvor der er ro og godt lys måske har jeg overset denne mulighed? Siddepladserne er placeret på for befærdede steder, så man distraheres af forbipasserende og føler sig udstillet, når man sætter sig med en bog Jeg kan godt lide sådan nogle biblioteker, hvor der er nogle små aflukker, hvor der er en eller anden god stol og et lille bord, hvor man kan smække sig ned med en bog og læse det første kapitel eller to, for at se om det er noget. Og eventuelt have en kop kaffe med. Den slags er der ikke i Fredericia. Bilag 3 17

23 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Selvom figurerne viser et positivt billede af rammerne for fordybelse, er nogle brugere utilfredse med placeringen af de siddepladser, der er. Nogle brugere savner muligheden for at sidde lidt mere ugenert og gerne med eget bord. De mener, at siddepladserne befinder sig på steder, hvor der er for meget uro og for mange mennesker. Dette ses også i denne kommentar fra en bruger: Der er jo godt nok nogle sofaer og et bord oppe på 2. sal, [ ] men personligt har jeg ikke meget lyst til at sidde lige i midten af lokalet. Det er rimeligt stort, så der vandrer måske 30 mennesker omkring én, og så er det samtidig et lokale, der både indeholder voksenlitteratur og ungdomslitteratur. Og det er der slet ikke noget galt i, men det giver lidt mere uro, når der så samtidig står en playstation [ ] ved siden af og spiller. Jeg synes godt, det må være lidt mere tilbagetrukket. 4.5 Samvær Som brugeren af ovenstående udtalelse er inde på, har møblernes placering i de store åbne rum, som er en del af nyindretningen, den konsekvens, at nogle brugere føler sig generet af de andre besøgende på biblioteket. Nyindretningen har medført en opblødning af den traditionelle opdeling mellem voksen- og børneafdeling. Dette giver nogle udfordringer for samværet mellem de blandede aldersgrupper, som den førnævnte bruger også er inde på. I spørgeskemaet skulle brugerne erklære sig enige eller uenige i fire påstande omkring konsekvenserne/mulighederne ved spredningen af børne- og ungdomsafdelingen. Brugernes svar ses på figur 23-26: Bilag 3 18

24 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 23: Brugernes enighed i påstanden Man kan blive inspireret af andre materialer Figur 24: Brugernes enighed i påstanden Det giver nye muligheder for samvær Figur 25: Brugernes enighed i påstanden Det giver for meget larm i voksen-området Figur 26: Brugernes enighed i påstanden Det er svært at holde øje med de børn, man har med De voksne brugere ser generelt positivt på de muligheder, som spredningen af afdelingerne giver. Brugerne er overvejende enige i, at man kan bliver inspireret af andre/nye materialer, og at spredningen af afdelingerne giver nye muligheder for samvær, illustreret på figur 23 og 24. Over halvdelen har erklæret sig enige eller helt enige i dette, nemlig 60 % og 53 %. Flertallet mener samtidig, at der ikke er for meget larm i voksenområdet, idet mange, nemlig 51 %, er uenige eller helt uenige i, at spredningen giver for meget larm i voksenområdet (figur 25). Det springer dog også i øjnene, at en stor gruppe har svaret ved ikke, særligt ved den sidste påstand Det er blevet sværere at holde øje med de børn man har med. En forklaring på det store antal ved ikke-svar på figur 26 kan være, at mange brugere ikke har børn med på biblioteket. Lidt over 10 % af brugerne er dog enige eller helt enige i, at det er blevet vanskeligere at holde øje med de børn, man har med. Dette kan skyldes, at børneafdelingen nu er fordelt på to etager. En bruger skriver om dette: Det er dog svært som lærer at have små elever med, da man skal være på to etager. Men ellers er det godt Bilag 3 19

25 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Selvom flertallet af brugerne er positive overfor de konsekvenser, som nyindretningen har medført i forhold til spredningen af børne- og ungdomsafdelingerne til voksenområdet, så er nogle ikke så tilfredse: Men foretrak børnene for sig Om det nye familieområde og området for de mindste børn mener en bruger: [ ] synes at der var bedre hyggefaciliteter før, hvor man kunne ligge og læse med børnene Andre er positive overfor det nye område. En bruger udtrykker sin begejstring her: Det er også vigtigt for mig, at jeg kan - sammen med børnene når jeg har dem med - sætte mig et sted og lege med dem, uden at vi føler, at vi generer alle andre. Jeg synes, det fungerer fint, som det er nu, fordi jeg stadigvæk kan gå ned bagved og sætte mig med børnene. Jeg synes ikke, at jeg generer alle andre der, og jeg kan sidde ned og hygge med børnene. Og de ved også godt, at man ikke må vælte hele biblioteket, men at man godt kan lege. Når de leger og hygger og kigger i bøger, er det ikke noget, man kan høre nede i den anden ende, så det fungerer egentlig rigtig fint for mig. Af de 204 brugere, der besvarede spørgeskemaet, brugte kun 3 % biblioteket, som et sted hvor de havde planlagt at mødes med nogen. Men hele 57 % er enige eller helt enige i, at biblioteket er et godt sted at mødes med andre, som det ses på figur 27. Figur 27: Brugernes enighed i påstanden Biblioteket er et godt sted at mødes med andre Bilag 3 20

26 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Det kan dels være de planlagte aftaler, men det kan også være de tilfældige møder, hvor man støder ind i en bekendt. Derved er folk enige i, at der på biblioteket er gode rammer for at bruge det som et mødested, selvom mange ikke gjorde det den dag, de udfyldte skemaet. Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem alder og påstanden om, at biblioteket er et godt mødested. Figur 28 Biblioteket er et godt sted at mødes med andre og brugerens alder På figur 28 kan man se, at brugere mellem 61 og 89 år er den gruppe, hvor flest, nemlig 27 %, er helt enige i, at biblioteket er et godt mødested. Samtidig er det den yngste gruppe fra år, hvor flest har erklæret sig uenige eller helt uenige i påstanden, nemlig 37 %. Sammenhængen fortæller ikke bare, at det er den ældre gruppe, der i højere grad synes, at biblioteket er et godt sted at mødes, det er muligvis også dem, der bruger det mest som mødested. 4.6 Ophold Indretningen og møbleringen har naturligvis indflydelse på brugernes ophold på biblioteket. Derfor har vi undersøgt dette fra forskellige perspektiver. Vi spurgte først generelt til, om nyindretningen har haft direkte indflydelse på, hvor ofte og hvor længe brugeren opholder sig på biblioteket. Bilag 3 21

27 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 29: Besøger brugeren biblioteket oftere efter nyindretningen Figur 30: Opholder brugeren sig længere tid på biblioteket efter nyindretningen Figur 29 viser tydeligt, at de fleste brugere, nemlig 81 %, har svaret nej til dette. Dog har 13 % svaret, at de besøger biblioteket oftere efter nyindretningen. Den samme tendens ses i svarene på, om brugeren opholder sig længere på biblioteket efter nyindretningen, illustreret på figur 30. Her svarer 21 % ja mod 72 %, der svarer nej. Trods den store nej-procent er der altså brugere, der kommer mere efter nyindretningen, og endnu flere brugere, der opholder sig længere på biblioteket end før. En bruger har beskrevet det således: Indretningen er meget inspirerende. Ofte tager det længere tid, end jeg først havde afsat til besøget, og jeg går sjældent hjem uden at have lånt noget Der er også negative kommentarer, mht. biblioteket som opholdssted. En bruger pointerer i et interview, at biblioteket ikke virker hyggeligt: [Biblioteket er] klinisk og stilrent fordi tingene virker, men det er ikke et sted, hvor jeg kunne tænke mig at opholde mig særlig lang tid af gangen. Det er hurtigt ind og lave det, man nu engang skal, og så videre. På figur 31 kan man se varigheden af brugernes besøg. De fleste brugere, nemlig 62 %, er på biblioteket mellem 6 og 30 minutter. De 16 % bliver i op til en time, mens kun 3 % bliver længere end en time. Brugerne i gruppen 0 til 5 minutter er dem, der muligvis kun henter eller afleverer bøger, såkaldte lynbrugere. Disse udgør 19 %. Bilag 3 22

28 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Figur 31: Varigheden af brugernes biblioteksbesøg Brugerens gennemsnitlige opholdstid på biblioteket er 18 min. Her har vi ikke medregnet dem, der opholder sig på biblioteket i mere end en time, da opholdstiden er usikker. Det drejer sig kun om 3 %, eller i alt 5 respondenter ud af 199 (5 havde undladt at svare). For at undersøge de mere specifikke elementer fremsatte vi påstande om, at der er gode siddemuligheder og komfortable møbler. På figur 32 ses det, som tidligere beskrevet, at et overvældende flertal, nemlig 88 %, er helt enige eller enige i, at der er god mulighed for at sidde ned. Af disse er halvdelen, 44 %, helt enige i påstanden. Kun 6 % er uenige eller helt uenige. Figur 32: Brugernes enighed i påstanden Der er god mulighed for at sidde ned Figur 33: Brugernes enighed i påstanden Møblerne er komfortable Bilag 3 23

29 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 I et interview blev muligheden for at sidde ned koncentreret i én sætning: Jeg synes, at man sagtens kan finde en siddeplads, hvis man har brug for det. Møblernes komfort hænger naturligvis sammen med siddemuligheder, når det gælder om at forlænge brugerens ophold. Her kan man på figur 33 se, at 80 % er helt enige eller enige i påstanden, hvoraf 36 % er helt enige. Der er ingen, der er helt uenige, men 6 % der er uenige. Adskillige kommentarer både i interviews og spørgeskemaet afspejler det komfortable og hyggelige ved møbleringen: Det er godt med sofa ved børneafsnit Nede ved computerne, hvor man har de der diske, er det lidt hyggeligt, at man kan sidde sådan lidt højt ligesom en bar, eller hvad man skal kalde det. Sofaerne nævnes flere gange positivt, bl.a. i denne bemærkning fra et interview: Jeg er glad for sofaerne. Det er rart at sidde i dem. De er meget komfortable at sidde i. Omkring avislæsesalen foreslår en bruger mere komfort: Der kunne være mere komfort ved aviserne. Aviser og blade kunne være sammen Der er dog en del brugere, der har kommenteret delvist negativt på den nuværende møblering i forhold til før. De mener, at det er positivt, at der er bedre plads og mere lys, men dette er samtidig gået ud over hyggeelementet: Jeg er tilfreds fordi, der er blevet mere åbent rum/mere lys. Jeg er utilfreds fordi, det gør det svært at sætte sig og læse lidt, hvis det vrimler med børn. Hyggen er gået lidt fløjten Flere brugere kommer med forslag, der netop handler om, at geninstallere lidt privathed på biblioteket. Her gengives et forslag fra et spørgeskema, der efterlyser små hyggelige aflukker: Lav hyggehjørner med en god stol, et lille bord, cd-afspiller med høretelefoner og evt. en kaffeautomat tæt på. Det vil klart få mig til at bruge biblioteket mere Endelig spurgte vi mere generelt til biblioteket som et rart sted at opholde sig (figur 34). Heri var hele 91 % helt enige eller enige. Man skal dog bemærke delingen af de to: 36 % er helt Bilag 3 24

30 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 enige, mens 55 % er enige. Kun 6 % er uenige eller helt uenige, mens 3 % har svaret ved ikke. Sidstnævnte procenttal er værd at bemærke, da det er tydeligt, at rigtig mange har tilkendegivet en mening om dette spørgsmål. Figur 34: Brugernes enighed i påstanden Biblioteket er et rart sted at opholde sig Der er mange positive kommentarer omkring dette aspekt: [Jeg er tilfreds] fordi der er nok plads alle steder, aviser, internet, og man får gratis kaffe om lørdagen Det er mere åbent end før, dejlige omgivelser Det er nemt at komme rundt god atmosfære Det føles rart at komme her Endelig har vi undersøgt hvilke etager brugerne opholdt sig på. Vores resultater viser, at brugerne opholdt sig næsten lige meget på de to etager med skøn- og faglitteratur, idet 40 % har svaret, at de var på 1. sal og 47 % på 2. sal. 4.7 Personale Ifølge biblioteket er der nu, i højere grad end før nyindretningen, fokus på, at bibliotekarerne og resten af personalet skal være mere imødekommende og opsøgende i forhold til brugerne. Det ser ud til at have en effekt, for mange brugere har udtrykt stor tilfredshed med betjeningen på biblioteket, som først og fremmest kan kendetegnes ved at være hjælpsom. Her er et udpluk af de mange positive kommentarer: Bilag 3 25

31 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Får rigtig god rådgivning Der er altid god hjælp at få, hvis jeg ikke kan finde det, jeg skal bruge Hvis man ikke kan finde det, man søger, er bibliotekarerne søde og behjælpelige Super betjening når vi selv giver op Som oftest superbehjælpeligt personale Jeg ved, hvor tingene er ellers spørger jeg en af de altid søde og hjælpsomme bibliotekarer Venlig og høflig betjening En bruger udtrykker det i et interview: Og så synes jeg også, de er meget hjælpsomme. Altså atmosfæren derinde Hvis man spørger om hjælp, og det er jo ikke altid, at man gør det, men hvis man spørger om hjælp, så synes jeg også, at man får rigtig god hjælp. I forhold til indretningen har det været vores fokus at undersøge, hvad personalets placering i rummene betyder for brugerne. Brugerne skulle i spørgeskemaet derfor tage stilling til, om bibliotekarernes placering gør det nemt at spørge om hjælp. Her er svaret meget klart, idet 95 % af brugerne er enige eller helt enige i dette, som det kan ses på figur 35. Figur 35: Brugernes enighed i påstanden Bibliotekarernes placering gør det nemt, at spørge om hjælp En bruger udtrykker følgende omkring bibliotekarernes placering: Bilag 3 26

32 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Måden, tingene er indrettet på, gør det nemt for en at finde rundt. Yderligere har bibliotekarernes plads en stor rolle, da man nemt kan få hjælp Bibliotekarerne har derved en synlig placering i rummene, der ikke gør det vanskeligt for brugerne at finde dem og få den nødvendige hjælp. Det lyder, som om, der er et behov for at opsøge bibliotekarerne, idet en del skriver, at de ikke kan finde det, de skal bruge, jf. kommentarerne i starten af dette afsnit. En nyindretning kan medføre, at det er sværere for brugerne at finde materialer og derfor kræver mere vejledning af personalet. Kommentarerne fra det tidligere afsnit (U)overskuelighed (s ) viste netop, at der, som følge af ændringen af materialeopstillingen, er opstået problemer for nogle brugere med at finde de materialer, de leder efter. Derved kan behovet for bibliotekarernes hjælp være steget, i forhold til før nyindretningen fandt sted. Dette pointerer en bruger: Bedre tidligere nemmere at finde før. Betyder mere henvendelse til personalet end tidligere 5. Brugernes forslag Vi har samlet en række forslag fra brugerne, og delt dem ind i emner. Det er forslag til, hvordan indretningen på biblioteket kan gøres endnu bedre. De er ment som inspiration til bibliotekets videre arbejde med indretningen. Siddepladser Der kunne være mere komfort ved aviserne. Aviser og blade kunne være sammen Lav hyggehjørner med en god stol, et lille bord, cd-afspiller med høretelefoner og evt. en kaffeautomat tæt på Mere plads til at sidde og læse Jeg savner ofte en siddeplads med bord, hvor man kan læse/skrive på stedet, og hvor der er ro og godt lys Stilleområder i hver afdeling Forslag der kan skabe bedre overskuelighed i f.eks. materialeopstillingen Hele faglitteraturen i tal-rækkefølge Bilag 3 27

33 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Bedre samling på materialerne - ikke at have dem stående forskellige steder Tydeligere skiltning Ville en dag være rart med lidt større skilte over emnerne Gør tydeligere opmærksomhed på, at bøgerne står i genrer og ikke efter forfatter En oversigt over stedet lige ved indgangen Nummer i loftet eller tydeligt på reolerne, så [bøgerne] bliver nemmere at finde Der mangler [ ] meget et kort over, hvor de forskellige ting står. Et oversigtskort, hvor der var en tegning, og så kunne man f.eks. se, at fra nummer dét til nummer dét har du på den hylde, og forfatternavn fra dét til dét har du på en hylde. Jeg mangler meget et kort. Andre forslag omkring indretningen Den udlånsskranke, der er tilbage, kunne godt placeres et andet sted, hvor den er mere synlig Jeg mener, man skulle tage dørene ud til Danmarksgade i brug, så man slap for at tage elevatoren i stuen Udlånsautomater på alle etager Større nyhedsreol med nyheder (nye bøger) Jeg har savnet muligheden for at notere ned. Jeg opdager jo altid, at jeg hverken har kuglepen eller papir på mig, når der er noget, jeg gerne vil huske. En "lænket" kuglepen med papir på hver etage ville ikke være i vejen Gerne stille et lille lavt bord frem, eller hvad de nu engang kan finde på af en hylde, hvor bøgerne står op og ligesom bliver præsenteret godt. Det kan jeg godt lide. Det synes jeg er en fin måde at præsentere én for nogle nye inputs til, hvad man kan læse. 6. Konklusion Folk er overordnet tilfredse med biblioteket, især fordi det er et inspirerende sted. Der er god plads samt ro til fordybelse, og personalet er venligt og imødekommende. Bilag 3 28

34 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Nyindretningen bliver generelt positivt vurderet især for dens lys, åbenhed og overskuelighed. Vores fokus for denne undersøgelse var at undersøge, om brugerne synes, at biblioteket understøtter oplevelse og overraskelse, overskuelighed, ro, fordybelse, samvær, ophold og personale. Overordnet set mener brugerne at indretningen understøtter disse begreber, hvilket afspejles i de mange positive svar i spørgeskemaet. Men da der ikke er tydelige statistiske sammenhænge i mellem brugeren og indretningen, kan vi kun udtale os om tendenserne i resultaterne. Flere besvarede spørgeskemaer ville muligvis have givet nogle klarere sammenhænge. Men de manglende statistiske sammenhænge kan også være et udtryk for, at biblioteksbrugere generelt ikke lægger mærke til indretningen, jævnfør bibliotekets hypotese s. 6. Der er derfor en tendens til, at brugerne enten erklærer sig tilfredse med det hele eller svarer ved ikke. De mange ved ikke-svar kan også forklares med, at mange brugere netop ikke kommer helt ud i krogene på biblioteket. Det har derfor enten været meget positive resultater eller resultater med en høj ved ikke-procent, som de lukkede spørgsmål i spørgeskemaet har givet. De brugere, der har svaret nej til det sidste spørgsmål om generel tilfredshed med indretningen, giver alle en forklaring på utilfredsheden. Derfor er en del brugerkommentarer negative, også fordi nogle af dem, der svarer ja til samme spørgsmål, skriver en negativ kommentar. Det har derfor til tider været vanskeligt for os at uddrage klare tendenser, når vi sammenstiller kommentarerne med svarene fra spørgeskemaet. Men vi var positivt overraskede over, at næsten halvdelen af brugerne skrev en kommentar i spørgeskemaet. En af de faktorer, hvor tendenserne har været modsatrettede i spørgeskemaet og i kommentarerne, er, om brugerne kan finde de materialer, de leder efter. De, der leder efter noget bestemt, har overvejende nemt ved at finde det. Men det fremgår ikke af undersøgelsen, om de finder materialet selv, eller om de får hjælp til det. Der er nogle brugere, der i kommentarerne udtrykker problemer med at finde det, de leder efter, og efterfølgende roser bibliotekarerne for deres hjælp, når de selv giver op. Nyindretning har muligvis medført, at det er blevet sværere for brugerne at finde materialerne selv, og derfor har bibliotekarernes hjælp været mere efterspurgt. Dette er sandsynligvis kun et problem, indtil brugerne vænner sig til den nye materialeopdeling. I den undersøgelse, der blev lavet i uge 5, 2009, fandt 8 % ikke det, de søgte. Blandt vores respondenter er der kun 7 %, der ikke fandt, hvad de søgte, men også 11 %, der havde svært ved at finde det, de søgte. Dette aspekt fremgår ikke af den tidligere undersøgelse. Dog er de 7 % del af de 11 %, så 11 % i alt har problemer med at finde det de søger. Bilag 3 29

35 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Brugerne vil derfor højst sandsynligt, som tiden går, vænne sig til den nye opstilling af materialer, og få lettere ved at finde det de søger. Men vil biblioteket gøre en indsats for at hjælpe brugerne nu og her, kan problemet afhjælpes ved mere skiltning. Dette ville afhjælpe brugernes problem med at finde materialer. En tydelig skiltning har mange brugere netop efterspurgt, men vi ved dog, at biblioteket har planer om at opsætte bannere på reolerne. Noget andet, der efterlyses, er mere private rum i rummet. Åbenheden og lyse lokaler indbyder til ophold for nogle brugergrupper, men nogen synes, at støjniveauet er for højt og privatheden for lille. Hvis man laver små rum i rummene må det dog ikke gå ud over den åbenhed og gode plads, som brugerne sætter pris på. At børne- og ungdomsafdelingen nu er blevet spredt mere ud, ser de voksne brugere overvejende som noget positivt. Det kunne være spændende og relevant at lave en særskilt undersøgelse af, hvad børn og unge mener om spredningen af afdelingerne. Dette ville bidrage til et mere komplet billede af de positive og negative sider ved konsekvenserne af denne ændring i indretningen. 6. Forslag til justeringer Vi har et par forslag til justering af indretningen, der tager udgangspunkt i undersøgelsens resultater, vores egne observationer og brugernes idéer. Det drejer sig om små justeringer, som ikke behøver at kræve mange ressourcer og som vi vurderer, er realistiske at gennemføre. Mere skiltning Skilte over og på reolerne, der tydeligt angiver hvad de rummer Oversigtsplan Flere og større oversigtsplaner Placeres på hver etage og ved trappeopgangen til etagerne Skab private rum i rummene Flere små borde langs kanterne af rummene Afskærmning ved de små borde, som f.eks. planter, forhæng, lave skillevægge m.m. Bilag 3 30

36 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Litteratur Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk Biblioteksforskning, vol. 4(2), 41-54, lokaliseret på: Biblioteksstyrelsen (2006). Strategi: Fra information til viden. På vej til vidensamfundets bibliotek, lokaliseret på: Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket, Århus (2009). Slip brugerne løs en kogebog til brugerinddragelse, lokaliseret på: 0-%20Kogebog%20til%20brugerinddragelse.pdf Bræmer, Jytte (2008). Innovation i netværk: Fokus på et radikalt anderledes biblioteksrum I: Danmarks Biblioteker 2008, nr. 3, lokaliseret på: Hansen, Erik Jørgen & Hjorth Andersen, Bjarne (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode, København : Hans Reitzels Forlag Hansen, Niels Henrik M., Marckmann, Bella & Nørregård-Nielsen, Esther (2008). Spørgeskemaer i virkelighednen: Målgrupper, design og svarkategorier, Frederiksberg : Samfundslitteratur Hellevik, Ottar (2002). Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, Oslo : Universitetsforlaget Hovedbiblioteket, Århus (2009). Slip brugerne løs en kogebog til brugerinddragelse, Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket Århus, lokaliseret på: 0-%20Kogebog%20til%20brugerinddragelse.pdf Jochumsen, Henrik & Hvenegaard Rasmussen, Casper (2006). Folkebiblioteket under forandring modernitet, felt og diskurs; kapitel 11, s , [København] : Danmarks Biblioteksforening & Danmarks Biblioteksskole Jørgensen, Sara & Nielsen, Hans (2007). Den tredje vej: Innovation i netværk. Innovation fokus på et radikalt nyt biblioteksrum, I: Danmarks Biblioteker, årgang 2007, nr. 8, lokaliseret på: Kvale, Steinar (2008). Interview. Introduktion til et håndværk, 2. udg., København : Hans Reitzels Forlag Bilag 3 31

37 Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Rapport udarbejdet for Fredericia Bibliotek af Herdis Maj Hansen og Anne Marcher, 2009 Lauridsen, Jens (2009). Indretning efter brugernes behov, I: Bibliotekspressen, nr. 10, 2009 Pors, Niels Ole (1993). Statistiske metoder. Introduktion for bibliotekarer, København : Danmarks Biblioteksskole Pors, Niels Ole (1993). Tilgængelighed og græsning om bibliotekernes brugere, materialer og servicekvalitet, Ballerup : Danmarks Biblioteksforenings Forlag Pors, Niels Ole (1998). Kvalitetsmåling i folkebiblioteker, Ballerup : Dansk Biblioteksforenings Forlag Styrelsen for bibliotek og medier (2007). Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007, lokaliseret på: blioteksstatistik/statistik2007.pdf Styrelsen for bibliotek og medier (2008). Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2008, lokaliseret på: eksstatistik/statistik_2008_rettetversion_nov.pdf Thagaard, Tove (2004). Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode, København : Akademisk Forlag Bilag 3 32

38 Bilag 4 Powerpoint-præsentation af produktet Brugerevaluering af det fysiske bibliotek Fredericia Bibliotek Herdis Maj Hansen og Anne Marcher Erhvervsrelateret projekt Danmarks Biblioteksskole, København Præsentation 7. semester Biblioteksskolen København Rapport - del af afsluttende projekt Færdiguddannede i januar (om alt går vel) 2 Bilag 4 side 1

39 Problemfelt Bibliotekets ønske: Brugerevaluering af nyindretning Anbefalinger til justeringer Gode udsagn fra brugerne Vores problemformulering: Opfatter brugerne at bibliotekets intentioner med indretningen understøtter ophold, oplevelse, overraskelse, ro, fordybelse og samvær? 3 Metode Begreber Begreber fra virksomhedsplan Oplevelse og overraskelse Ro Fordybelse Samvær Ophold Iagttagelser på biblioteket, samtaler med ledelsen og brugernes kommentarer (U)overskuelighed Personale 4 Bilag 4 side 2

40 Metode Teoretiske overvejelser Serendipitet: Uventede/uplanlagte fund Lægger indretningen op til, at man kan gøre værdifulde opdagelser uden systematisk at søge? Brugspotentialer F.eks. expres-lån 5 Metode Undersøgelsesmetoder Kvantitativ Spørgeskema Kvalitativ Forundersøgelse Interviews 6 Bilag 4 side 3

41 Forundersøgelse & Resultat Konstruktion Udgangspunkt i indretning generelt Spørgsmål Åbent spørgsmål: Hvad synes du om bibliotekets indretning? Positive ting (gerne med begrundelse) Negative ting (gerne med begrundelse) Forslag til ændringer Uddeling Udsendt via til 36 brugere, der havde givet tilsagn Mål At få idéer til spørgeskemaets spørgsmål Resultat Seks brugbare svar bortfald 83 % 7 Spørgeskema Konstruktion Basis i forundersøgelse, undersøgelsesbegreber, teoretiske overvejelser og iagttagelser på biblioteket Spørgsmål 18 lukkede spørgsmål; plads til kommentarer efter sidste spørgsmål Uddeling Uddelt på biblioteket i uge 40 til brugere på 18 år og opefter; man-fre og fra i weekenden med god hjælp fra personale Internetlink: seddel med link til elektronisk udgave uddelt på biblioteket samtidigt med spørgeskema Mål 200 svar til beregning af statistik 8 Bilag 4 side 4

42 Spørgeskema & Resultat 204 besvarelser af 221 uddelte skemaer bortfald 8% 80 sedler med link til spørgeskemaet i elektronisk form: kun 3 svar bortfald på 96% Stikprøvens repræsentativitet Udvalgsmetode: self selected sample Personlig uddeling over tid Formulering af spørgsmål ud fra de bagvedliggende teoretiske definitioner øger mulighed for generalisering 9 Interviews & Resultat Konstruktion Baseret på spørgeskemaernes kommentarer Interviewguide 3 åbne spørgsmål: 1. Nævn 3 ord du forbinder med bibliotekets atmosfære 2. Kan du sætte ord på, hvad indretningen betyder for dig? 3. Er det vigtigt at biblioteket fornyer indretningen eller skal det være som det altid har været? Udførsel Ti telefoninterviews med brugere tilmeldt via spørgeskema Mål Flere gode udtalelser om bibliotekets indretning og forslag til ændringer Resultat Ti brugbare interviews 10 Bilag 4 side 5

43 Overordnede resultater Køn og alder Gennemsnitsalder: 51 år 11 Overordnede resultater Tilfredshed & Opmærksomhed på nyindretning Stor tilfredshed Fejlkilde: Tilfredshedsfaktoren Bibliotekets hypotese Har brugerne lagt mærke til nyindretningen? 12 Bilag 4 side 6

44 Oplevelse overraskelse Serendipitet Elsker at komme her for at blive inspireret 13 Oplevelse overraskelse Lån af uventede materialer Næsten halvdelen af brugerne låner uventede materialer Inspirerende elementer på biblioteket virker sandsynligvis Super med skiftende bøger, der udstilles til Inspiration. Jeg låner altid mere med hjem end planlagt 14 Bilag 4 side 7

45 Oplevelse overraskelse Inspirationselementer Mest inspirerende elementer: Udstillede materialer Expres-lån Hvor inspireret bliver brugeren af film på fladskærmene på 1. sal? Hvor inspireret bliver brugeren af de skiftende udstillinger? Hvor inspireret bliver brugeren af måden, materialerne er opdelt? Hvor inspireret bliver brugerne af de udstillede materialer? Hvor inspireret bliver brugeren af expres-lån i stueetagen Ofte tager det længere tid end jeg først havde afsat til besøget, og jeg går sjældent hjem uden at have lånt noget. Indretningen er meget inspirerende. 15 (U)Overskuelighed Kan brugerne finde materialerne? De der ledte efter noget bestemt og fandt det: Var det nemt at finde? Mange kommentarer om dette aspekt Jeg synes, det er godt og overskueligt - nemt at finde det jeg skal bruge. Super godt med den nye indretning. Dog er romanerne lidt svære, at finde rundt i. De står ikke kun alfabetisk, men også i genre 16 Bilag 4 side 8

46 (U)Overskuelighed Skiltning Enighed dominerer Enige/Helt enige Det er let at overskue og finde rundt Jeg synes skiltene for de forskellige områder er sværere at finde end før - det var mere logisk. 17 Ro Støjniveau Generelt er støj ikke en gene Ændring af støjniveau på biblioteker over tid Da vores børn var små, kan jeg huske at bibliotekaren sad og kiggede ondt efter børnene når de larmede rundt. Nu synes jeg at der er sket meget mht. at der er lidt støj, men det er ikke sådan generende støj. 18 Bilag 4 side 9

47 Ro Støjniveau & alder Svag tendens: ældre generet mest af støj 19 Fordybelse Ydre rammer Tilfredshed med antal siddepladser og antal studiepladser Det betyder da meget for mig, at man kan sidde i [ ] både fred og ro til at man kan glemme sig selv og sidde og læse tidsskrifter og lignende dernede og sidde og bladre ugenert Utilfredshed med placeringen af siddepladser Siddepladserne er placeret på for befærdede steder, så man distraheres af forbipasserende og føler sig udstillet, når man sætter sig med en bog 20 Bilag 4 side 10

48 Samvær Spredning af børnebibliotek Generel positiv holdning til de muligheder spredningen giver Mange svarer ved ikke Det er dog svært som lærer at have små elever med, da man skal være på to etager. 21 Samvær Biblioteket som mødested Kun 3 % brugte biblioteket som mødested den dag vi spurgte 57 % er enige eller helt enige i at biblioteket er et godt sted at mødes med andre 22 Bilag 4 side 11

49 Ophold Før og efter nyindretning Overvejende nej til ændret adfærd Dog 13% og 21% ja 23 Ophold Varighed af biblioteksbesøg Gennemsnitlig opholdstid: 18 min. Lynbrugere : 19 % 24 Bilag 4 side 12

50 Personale God placering af bibliotekarerne Måden tingene er indrettet på gør det nemt for en at finde rundt. Yderligere har bibliotekarernes plads en stor rolle, da man nemt kan få hjælp. Bedre tidligere nemmere at finde [materialerne] før. Betyder mere henvendelse til personalet end tidligere. 25 Konklusion Stor tilfredshed med indretningen generelt Brugerne mener overordnet set, at biblioteket understøtter oplevelse/overraskelse, ro, fordybelse, samvær og ophold Manglende stærke statistiske sammenhænge Aflæser tendenser Forklaringer: Brugerne kommer ikke ud i alle kroge af biblioteket Brugerne lægger ikke mærke til indretning (høj ved ikke svarprocent) bibliotekets hypotese delvist bekræftet Løsning: nye metoder tracking teknologi Mange kommentarer Brugerne er engagerede Brugernes problemer med at finde materialer Bliver sandsynligvis mindre med tiden Kan afhjælpes med skiltning 26 Bilag 4 side 13

51 Forslag til justeringer Mere skiltning Skilte over og på reolerne, der tydeligt angiver hvad de rummer Oversigtsplan Flere og større oversigtsplaner Placeres på hver etage og ved trappeopgangen til etagerne Skab private rum i rummene Flere små borde langs kanterne af rummene Afskærmning ved de små borde, som f.eks. planter, forhæng, lave skillevægge m.m. Litteratur Biblioteksstyrelsen (2006). Strategi: Fra information til viden. På vej til vidensamfundets bibliotek. Lokaliseret den 15. august 2009 på: Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk Biblioteksforskning, vol. 4(2), 41-54, lokaliseret på internettet på: Bræmer, Jytte (2008) Innovation i netværk: Fokus på et radikalt anderledes biblioteksrum I: Danmarks Biblioteker 2008, nr. 3, lokaliseret på internettet: Den tredje vej (2008). Blogspot for projektet Den tredje vej. Lokaliseret den 1. september 2009 på Hansen, Erik Jørgen & Hjorth Andersen, Bjarne (2000) Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode, København : Hans Reitzels Forlag Hellevik, Ottar (2002) Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, Oslo : Universitetsforlaget Kommunernes landsforening (2004) Brugernes adfærd på folkebibliotekerne. KL s trafiktælling 2004, lokaliseret på Kvale, Steinar (1997). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag Kvale, Steinar (2008) Interview. Introduktion til et håndværk, 2. udg., København : Hans Reitzels Forlag Lauridsen, Jens (2009) Indretning efter brugernes behov, I: Bibliotekspressen, nr. 10, 2009 Pors, Niels Ole (1993) Statistiske metoder. Introduktion for bibliotekarer, København : Danmarks Biblioteksskole Pors, Niels Ole (1998) Kvalitetsmåling i folkebiblioteker, Ballerup : Dansk Biblioteksforenings Forlag Thagaard, Tove (2004) Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode, København : Akademisk Forlag Aalborg Universitet (2009) Walking the library hvordan bruger vi biblioteket?, lokaliseret på Århus Hovedbibliotek (2009). Slip brugerne løs en kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket Århus. Lokaliseret den 1. september 2009 på: 28 Bilag 4 side 14

52 Tak for hjælpen og et godt projektforløb 29 Bilag 4 side 15

53 Bilag 5 Hva skete der lige dér? (powerpoints) Kilde: Anna Margrethe Nygaard, Afdelingsleder Kultur og oplevelse, FB Bilag 5 side 1

54 Bilag 5 side 2

55 Bilag 5 side 3

56 Bilag 5 side 4

57 Bilag 5 side 5

58 Bilag 5 side 6

59 Bilag 6 Spørgeskema Fredericia Bibliotek Brugerundersøgelse Dette spørgeskema handler om, hvorvidt bibliotekets indretning imødekommer brugerens behov. Det er udviklet af to bachelorer i biblioteks- og informationsvidenskab i samarbejde med Fredericia Bibliotek. Svarene skal udelukkende bruges til statistiske beregninger, og du er anonym. Resultatet af undersøgelsen indgår i et afgangsprojekt på Danmarks Biblioteksskole og kan eventuelt føre til justeringer af indretningen. Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at spørge uddelerne af skemaerne. På forhånd tak og med venlig hilsen Herdis Maj Hansen, Anne Marcher og Fredericia Bibliotek Vejledning 1) Læs venligst både spørgsmål og alle svarmuligheder igennem før du svarer. 2) Vær opmærksom på, om der må sættes ét eller flere krydser. 3) Hvis der er spørgsmål du ikke ønsker at besvare, så gå videre til næste spørgsmål. 4) Det tager ca minutter at udfylde skemaet. 1. Hvilket køn er du? Mand Kvinde 2. Hvor gammel er du? år Følgende spørgsmål handler om dine biblioteksbesøg generelt 3. Hvor ofte kommer du på biblioteket? Dagligt Én eller flere gange om måneden Sjældnere Én eller flere gange om ugen Én eller flere gange om året Bilag 6 side 1

60 4. Er du kommet på dette bibliotek gennem mere end et år? Ja Nej 5. Har du lagt mærke til, at biblioteket blev nyindrettet i 2008? Ja Nej 6. Besøger du biblioteket oftere nu end før det blev nyindrettet i 2008? Ja Nej Ved ikke 7. Opholder du dig længere tid af gangen på biblioteket nu end før det blev nyindrettet i 2008? Ja Nej Ved ikke Følgende spørgsmål handler om dit biblioteksbesøg i dag 8. Hvilke(n) etage(r) har du været på? (Sæt gerne flere kryds) Stueetagen 1. sal (Fakta & Viden) 2. sal (Kultur & Oplevelse) 9. Hvor længe varede hele dit biblioteksbesøg? 0-5 min min min min. Længere end 1 time 10. Hvad lavede du på biblioteket i dag? (Sæt gerne flere kryds) Afhentede reserverede bøger/film/cd er etc. Lånte bøger/film/cd er etc. Afleverede bøger/film/cd er etc. Læste aviser/tidsskrifter/bøger Lyttede til musik Brugte computer (bibliotekets eller egen) Gik rundt og kiggede på bøger/film/cd er etc. Bilag 6 side 2

61 Spillede på Wii/Playstation/PC Brugte biblioteket som mødested Ventede før du skulle noget andet Deltog i et arrangement (f.eks. udstilling, foredrag, undervisning) Andet Hvis du har lånt materialer med hjem, bedes du svare på spørgsmål Hvis ikke, gå til spørgsmål Ledte du efter et bestemt materiale? (bøger, film, cd er etc.) Ja Nej 12. Hvis ja, fandt du så det du søgte? Ja Nej Ikke relevant 13. Hvis ja, syntes du, at det var nemt at finde det? Ja Nej Ikke relevant 14. Lånte du andre materialer end dem du oprindeligt kom efter? Ja Nej De næste spørgsmål drejer sig om bibliotekets indretning 15. Hvor enig/uenig er du med følgende påstande? Der er god mulighed for at sidde ned Møblerne er komfortable Der er for meget støj på biblioteket Det er muligt at finde studiepladser Skiltningen er tydelig, så man kan nemt orientere sig helt enig enig uenig helt uenig ved ikke Bilag 6 side 3

62 Bibliotekarernes placering gør det nemt at spørge om hjælp Der er god plads på biblioteket Når der bliver afspillet musik i musikafdelingen er det forstyrrende Biblioteket er et godt sted at mødes med andre Biblioteket er et rart sted at opholde sig Der er mulighed for at opdage nye ting Man finder tit spændende materialer på uventede steder Følgende spørgsmål handler om, hvor inspirerende du finder forskellige forhold på biblioteket. 16. Hvor inspireret bliver du af filmene der vises på fladskærmene på 1. sal de skiftende udstillinger på biblioteket måden materialerne er opdelt på (f.eks. at skønlitteratur for unge og voksne er i samme rum) materialer, der er udstillet på bordene hylderne med expres-lån i stueetagen rigtig meget meget lidt slet ikke ved ikke Der findes ikke en samlet børne-/ungeafdeling på biblioteket mere. Denne er blevet spredt mere ud på biblioteket. 17. Hvor enig/uenig er du i følgende påstande om konsekvenserne af spredningen? helt enig enig uenig helt uenig ved ikke Man kan blive inspireret af andre/nye materialer Bilag 6 side 4

63 Det giver nye muligheder for samvær Det giver for meget larm i voksenområdet Det er blevet sværere at holde øje med de børn man har med 18. Synes du at bibliotekets indretning som helhed fungerer godt for dig som bruger? Ja Nej Hvorfor/hvorfor ikke? Her kan du skrive forslag til at gøre bibliotekets indretning endnu bedre: Mange tak for hjælpen! Har du lyst til at deltage i et interview? Hvis du vil deltage i et kortere, uddybende telefoninterview om bibliotekets indretning skriv venligst dit navn her og telefonnummer her I hvilke tidsrum træffes du bedst? De uddybende interviews er anonyme i undersøgelsen og behandles fortroligt. Interviews vil blive foretaget onsdag d. 7/10 og torsdag d. 8/10. Bilag 6 side 5

64 Bilag 7 Fotos fra Fredericia Bibliotek Kilde: KXCnsqJ94iwTg&feat= # 1. Bibliotekstorvet 1.1 Siddemiljø ved hylder med Xpres-lånsmaterialer 1.2 Reol med reserveret materiale 1.3 Det demokratiske torv med bykort på gulvet 1.4 Ved indgangen - Xpreslån 1.5 Podier ved elevator - Xpreslån Bilag 7 side 1

65 2. Fakta og viden sal: Indgangen til Fakta og Viden 2.2 Under overskriften "Klar paratviden" starter faglitteraturen med gruppe Siddepladser midt i rummet 2.4 Fagbiblioteket for børn: "Spørg Olivia" 2.5 Området med kogebøger og rejseguides hedder Spis verden Bilag 7 side 2

66 3. Kultur og oplevelse 3.1 Indgangen til Kultur og oplevelse 3.2 Billedbøgerne er samlet i området for de mindste under overskrifterne "Læseføl med ælselører" og "Pixi viden" (fagbilledbøger) 3.3 Siddepladser i familieområdet. På væggen er "Læs dig hæs" - højtlæsning og lydbøger for børn 3.4 Rummet med skønlitteratur for store børn (til venstre) og voksne (til højre) 3.5 Konsolspil og tegneserier for store børn og voksne er samlet i et område med overskrifterne "Loadingloading" og "Kapow" Bilag 7 side 3

67 Bilag 8 Linkseddel (elektronisk spørgeskema) Brugerundersøgelse om indretningen på Fredericia Bibliotek Har De lyst til at udfylde et elektronisk spørgeskema omkring bibliotekets indretning? Det er udviklet af to bachelorer i biblioteks- og informationsvidenskab i samarbejde med Fredericia Bibliotek. Svarene skal udelukkende bruges til statistiske beregninger, og De er anonym. Resultatet af undersøgelsen indgår i et afgangsprojekt på Danmarks Biblioteksskole og kan eventuelt føre til justeringer af indretningen. Har De spørgsmål til undersøgelsen, er De velkommen til at spørge uddelerne af skemaerne. På forhånd tak og med venlig hilsen Herdis Maj Hansen, Anne Marcher og Fredericia Bibliotek Spørgeskemaet findes på følgende link: Bilag 8 side 1

68 Bilag 9 Køn- og aldersfordeling i tidligere undersøgelse Bilag 9 side 1