Undersøgelse: Vurdering af trafikprognosen for den faste forbindelse over Femern Bælt En rapport på foranledning af Scandlines ApS
|
|
- Magdalene Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Das Consulting-Unternehmen des DIW Berlin Undersøgelse: Vurdering af trafikprognosen for den faste forbindelse over Femern Bælt En rapport på foranledning af Scandlines ApS Berlin, 20. Januar 2015
2 DIW Econ GmbH Mohrenstraße Berlin Tel Fax
3 Hovedparten af den forventede trafikstigning på den faste forbindelse over Femern Bælt er baseret på usikre prognoser I denne undersøgelse diskuteres resultaterne fra den aktuelle trafikprognose for den faste forbindelse over Femern Bælt. Over 80 procent af stigningen i personbilstrafikken på Femernforbindelsen sker ved at flytte trafik fra alternative ruter. Hvad angår godstransporten, skal hele trafikstigningen komme fra andre ruter. Den differentierede analyse viser dog, at den prognosticerede trafikmængde afhænger signifikant af modelspecifikationer og de underliggende parametre og derfor på ingen måde femviser robuste prognoseresultater. En anden og grundlæggende mangel i trafikprognosen er, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til mulige tilpasninger af færgedriften ved konkurrence med Femernforbindelsen. Dette er relevant at tage med, da trafikprognosen flere steder antager, at en sideløbende færgedrift vil være uøkonomisk. Samlet set sætter kritikken i denne undersøgelse spørgsmålstegn ved relevansen af trafikprognosen og dermed ved hele økonomien i det samlede investeringsprojekt. Etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt er et dansk-tysk infrastrukturprojekt. Det rummer en 17,6 kilometer lang forbindelse og en udbygning af landanlægget med både jernbaneog vejnet i Danmark og i Tyskland. Den tekniske løsning indeholder en firesporet sænketunnel med yderligere en tosporet togforbindelse. Størstedelen af omkostningerne finansieres af Danmark via offentlige midler. Tyskland har ifølge statstraktaten fra 2008 forpligtet sig til at betale for landanlæg på tysk side. Projektet skal finansieres via broafgifter, der svarer til den aktuelle pris på en færgeoverfart. Desuden er det planen, at EU skal støtte projektet økonomisk. En vigtig forudsætning for finansieringen af et sådant byggeprojekt er en solid vurdering af omkostninger og nytteværdi. Til grund for vurderingen af nytteværdien ligger en trafikprognose, der viser den trafikstigning, der kan generes via en fast forbindelse. I 2014 har Intraplan Consult GmBH og BVU Beratergruppe Verkehr und Umwelt GmBH herefter benævnt Intraplan og BVU fremlagt en sådan prognose for forbindelsen over Femern Bælt for Femern A/S. I dette resumé bliver de centrale punkter i trafikprognosen evalueret kritisk. Det er almindeligt, at der ved prognoser over fremtidige trafikstrømme skelnes mellem passagerog godstrafik. I begge tilfælde bliver de fremtidige trafikstrømme først udredt som absolutte voluminer, for eksempel antal af passagerer eller fragtvolumen. Efterfølgende bliver transportformen (for eksempel vej-, tog- eller lufttrafik) samt trafikruterne modelleret. Til hvert område hører specifikke modelkriterier, der er forbundet med hinanden enten sekventielt eller interaktivt. I deres prognose over den kommende trafikudvikling over Femern Bælt beskriver Intraplan og BVU kun deres model til en vis grad. Mange vigtige detaljer såsom forbindelsen mellem modelkriterier for trafikvolumen og valg af transportform og rute forbliver uklare. Ligeledes fordeler Intraplan og BVU ikke de beregnede trafikstrømme og forskydninger konsekvent på enkelte ruter og differentieret i forhold til transportform og rejseformål (privat eller forretning). Redegørelsen af resultaterne er derfor ufuldstændig og delvis ugennemskuelig. Endvidere bliver der især for væksten af trafikvolumen og valget af transportform ikke angivet nogen modelparametre. De forudsagte trafikstrømme kan derfor ikke underkastes en fuldstændig vurdering. 3
4 Hvad angår valget af trafikruter i hvert fald ved passagertrafikken er beregninger og resultater tilstrækkeligt belyst. Disse bliver nærmere vurderet i denne undersøgelse. Størstedelen af trafikstigningen i passagertrafikken stammer fra andre ruter De centrale prognoseresultater for passagertrafikken fra Intraplan og BVU (2014) sammenfattes i tabel 1. Selv uden en fast forbindelse går Intraplan og BVU (2014) ud fra en strukturel stigning i passagertrafikken over Femern Bælt på knap en million passagerer frem til Dermed stiger trafikmængden fra ca. 6 millioner passager i 2011 til næsten 7 millioner passagerer i 2022 eller med omkring 1,4 procent om året. Tilvæksten kommer fra en antagelse om en strukturel positiv sammenhæng mellem trafikvolumen og ydre (eksogene) faktorer som økonomisk vækst, befolkningstilvækst og tilgængelighed af personbiler. Grundlæggende forekommer den forventede vækst i trafikmængden at være plausibel, så længe usikkerheder, som påvirkes af fremtidige ydre faktorer som økonomi eller indtægt, udelades. På baggrund af den nuværende økonomiske udvikling og især den økonomiske krise og finanskrise, der havde og har en betydelig indvirkning på den økonomiske vækst i Europa, kan en fremtidig økonomisk udvikling dog på ingen måde antages som sikker. For at tage højde for sådan et forhold udarbejdes der normalt såkaldte best og worst case-scenarier i forhold til de vigtigste faktorer. I beregningerne fra Intraplan og BVU (2014) er dette dog ikke tilfældet. 1 Alt i alt forventer Intraplan og BVU (2014), at mere end 10,7 millioner passagerer vil bruge den faste forbindelse over Femern Bælt i Personbilstrafikken tillægges størst betydning med omkring 8,3 millioner passagerer. Dette resultat er dog ikke tilstrækkeligt understøttet i modellen. Det antages tværtimod, at ca. 5 millioner personbilspassagerer, der i grundscenariet vil krydse Femern Bælt med færgen i 2022 (spalte grundscenarie i Tabel 1), alle vil bruge den faste forbindelse. Begrundelsen herfor er, at færgedriften vil blive indstillet, når den faste forbindelse tages i brug, da det så ikke længere vil være rentabelt at fortsætte færgedriften. Denne konklusion udelukker en følsomhedsberegning, der undersøger effekten af en sideløbende færgedrift som anført længere nede. 1 Intraplan og BVU (2014) viser godt nok resultater for forskellige scenarier, men det er svært at skelne hvilken vægtning de ydre faktorer har for trafiktilvæksten i tilvækstmodellen. Det er dog tydeligt, at der ikke er lavet et egentligt worst case-scenarie, da den strukturelle trafiktilvækst i begge scenarier forløber relativt ens. I Case A er den strukturelle trafiktilvækst frem til 2022 på 887 passagerer og i Case B er den 962. Det skyldes sandsynligvis lignende antagelser i de afgørende ydre faktorer. 4
5 Tabel 1. Effekten af den faste forbindelse for passagertrafikken (Case B) 2 Passagerer (1000/ år) Passagerer (i alt) Basisår Ændringer ift. Projekteret Grundscenarie grundscenariet scenarie Uden fast forbindelse Med fast forbindelse Passagerer i biler Skift gennem modal-split (primært fra lufttrafik) 263* Skift i rute Storebælt > (40%) - Gedser-Rostock 901 (30%) - Øvrige færgeruter 901 (30%) Induceret trafik 113 Passagerer i busser Passagerer i tog Passagerer til fods Kilde: DIW Econ på baggrund af tabellerne 6-9, 6-10 i prognosen fra Intraplan og BVU (2014) *)Trafikændringerne gennem et ændret modal-split eller gennem en induceret trafik fordeler sig primært på trafikmodaliteterne bil og tog. Sammenlignet med grundscenariet afføder den faste forbindelse over Femern Bælt ifølge Intraplan og BVU (2014) en trafikstigning på ca. 3,7 millioner passagerer i 2022 (differencen mellem spalterne med og uden fast forbindelse, fremstillet som ændringer i forhold til grundscenariet i sidste spalte). Med 3,0 millioner bilpassagerer beror størstedelen af trafikstigningen (ca. 80 procent) på ruteændringer og sker dermed på bekostning af biltrafikken på andre ruter. Derudover sker der en forholdsvis lille tilvækst i trafikken på baggrund af skift i transportform, primært på bekostning af lufttrafikken. 3 Desuden regner Intraplan og BVU (2014) sig frem til en fordobling i antallet af togpassagerer. Med knap 0,6 millioner passagerer i absolutte tal er tilvæksten dog ikke betydelig. Passagerer til fods forsvinder helt, da det samtidig antages, at 2 Fremstillingen er koncentreret omkring Case B, der af Intraplan og BVU beskrives som et relevant scenarie. Manglende angivelser af trafikmængder i absolutte værdier blev på bedst mulig vis beregnet ud fra de angivne procentangivelser. 3 Ifølge studiet bliver der foretaget beregninger vedrørende valg af de forskellige transportformer bil-, tog- og flytrafik. Det er dog ikke til at se ud fra hvilke indgangsparametre resultaterne er udledt. og hvordan fremtidige trafiktrends, for eksempel mellem land- og luftbaserede trafikmodaliteter, er gengivet. 5
6 færgedriften indstilles. Det er bemærkelsesværdigt, at den faste forbindelse kun vil skabe en minimal induceret trafik på 0,1 millioner passagerer. På grund af den mængdemæssigt store betydning af ruteændringerne for personbiler bliver de fremlagte resultater undersøgt nærmere i det følgende. Stigningen i biltrafikken på grund af ruteændringer fordeler sig ifølge Intraplan og BVU (2014) med over 40 procent eller knap en million bilpassagerer fra Storebælt og med ca. 30 procent eller omkring 0,9 millioner passagerer hver fra henholdsvis Gedser-Rostock-ruten og andre færgeruter. Trafikforskydningen fra Storebælt er dog ikke baseret på modellen, da trafikken mellem Øst- og Vestdanmark er eksplicit udeladt fra modelberegningerne. 4 Intraplan og BVU (2014) beregner transittrafikken over Storebælt på baggrund af en optælling af udenlandske nummerplader. 5 Ruteændringerne for passagertrafikken er ikke robuste Valget af de enkelte trafikruter sker hos Intraplan og BVU (2014) i høj grad ud fra en sammenligning af de samlede rejseomkostninger på de alternative ruter. De generaliserede omkostninger, der ligger til grund herfor, er sammensat af de direkte udgifter (færge- og broafgifter samt brændstofudgifter) og tidsomkostningerne, det vil sige en antaget tidsværdi multipliceret med rejsetiden. Ved modelleringen af rutevalget antages det, at den foretrukne rute er den med den laveste generaliserede omkostning. For at kunne vurdere resultaterne af rutevalget ifølge af Intraplan og BVU (2014) har DIW lavet egne beregninger, hvor de enkelte parameterantagelser modificeres i plausible rammer. Forskellene i antagelserne refererer primært til tidsværdien og brændstofudgifterne per kilometer. For brændstofudgifterne anvendes der en sats på 0,3 EUR (ca. 2,24 DKK) per kilometer i henhold til 5 i Bundesreisekostengesetz (tysk rejseomkostningslov). 6 Tidsværdien svarer til de europæiske retningslinjer til evaluering af investeringsprojekter (2008) 7. Desuden undersøges forskellige drifts- og pristilbud fra de konkurrerende færgeudbydere. Det vedrører på den ene side den øgede sejlfrekvens på ruten Gedser-Rostock og på den anden en billetpris på parallelruten -Puttgarden, hvilket svarer til den antagelse, som Intraplan og BVU(2014) selv beregner i en separat følsomhedsberegning. 8 I tabel 2 stilles de alternative parameterværdier fra DIW Econ overfor antagelserne fra Intraplan og BVU (2014). Det skal ikke forstås således, at antagelserne fra DIW Econ er mere realistiske. Tværtimod skal de usikkerheder, der findes immanent i antagelserne og dermed i beregningerne, men som ikke er tydeliggjort i Intraplan-studiet, anskueliggøres. 4 Se side 85 i Intraplan og BVU (2014). Der foreligger ingen begrundelse for den fremgangsmåde. 5 Se side 55 i Intraplan og BVU (2014). 6 5 BRKG Wegstreckenentschädigung, afsnit 2. 7 Den gennemsnitlige tidsværdi for Danmark og Tyskland blev fremskrevet til basisåret 2011 for at opnå en sammenlignelighed med det aktuelle studie. 8 Se kapitel 8 i Intraplan og BVU (2014). 6
7 Tabel 2: Antagelser om de uensartede beregninger af rutevalg Sammenligning Parameter Brændstofudgifter [ /km] Intraplan 0,12 DIW Econ 0,3 Tidsværdi [ /h] Forretning.: 75 Privat.: 15 Forretning.: 35 Privat.: 3,5 Ventetid -Gedser [min] Nedsat færgepris - Puttgarden [%] 25 (Kilde) (BRKG, 2015) (European Commission, 2008) (DIW Econ, 2014) (Intraplan, 2014) Kilde: DIW Econ på baggrund af Intraplan og BVU (2014), Europa-Kommissionen (2008) og BRKG (2014) Når de generaliserede omkostninger for de alternative ruter sammenlignes, er det nødvendigt at skelne mellem de forskellige passagersegmenter, da de har forskellige præferencer i forhold til tidsværdien. Især forretningsrejsende har en højere tidsværdi end privatrejsende. Et væsentligt resultat for Intraplan og BVU (2014) er, at den faste forbindelse over Femern Bælt på ruterne fra Hamburg og Berlin til København fremviser lavere generaliserede omkostninger end de alternative ruter over Storebælt og færgeruten Gedser-Rostock. På baggrund af de underliggende parameterværdier (jævnfør rækken Intraplan og BVU (2014) i tabel 2) kan rangfølgen efterprøves (nachvollziehen). 9 Men Intraplan og BVU (2014) formidler det indtryk, at den påviste rangfølge for rutevalg er robust. Følgelig vil den faste forbindelse altid være den billigste mulighed for forretnings- og privatrejsende ud fra de nævnte ruter. For forretningsrejsende fra Hamburg til København kan dette bekræftes. Men ser man på ruten Berlin København og antager en forhøjet færgefrekvens på overfarten Gedser-Rostock (og dermed en forkortet gennemsnitlig ventetid), så bliver rejseruten via den førnævnte færgeforbindelse til det billigere alternativ. Dog er andelen af forretningsrejsende forholdsvis lille set ud fra den samlede passagertrafik over Femern Bælt. 9 Jævnfør Intraplan og BVU (2014), tabel 4-5. Ved beregningerne af de generaliserede omkostninger går Intraplan tilsyneladende ud fra, at det gennemsnitlige passagerantal per bil ved en forretningsrejse udgør 1,2 og ved en fritidsrejse 2,5. Disse faktorer blev overtaget i den alternative beregning. 7
8 Tabel 3: Billigste rejserute for passagertrafik ud fra forskellige antagelser Kilde - Billigste rejseforbindelse Formål Mål Intraplan DIW Econ Hamburg - København Berlin - København Forretning Privat Forretning Privat Tunnel Tunnel Tunnel Tunnel Tunnel Færge Færge Rostock- Gedser Færge Rostock- Gedser Driver - Prisreduktion - Puttgarden Ventetidsreduktion Rostock-Gedser Tidsværdi og brændstofudgifter Kilde: DIW Econ på baggrund af Intraplan og BVU (2014) I modsætning til forretningsrejser, så reagerer resultaterne for privatrejser kraftigere på ændringer i antagelserne. Det hænger især sammen med, at tidsværdien er relativt lavere for de privatrejsende, forstået på den måde, at den tid, der muligvis kan spares på den faste forbindelse, ikke spiller så voldsomt ind i afvejningen af nytteværdien for de privatrejsende. Tilsvarende vægter de direkte besparelser i omkostninger på grund af lavere brændstofudgifter eller broafgifter relativt meget mere for de privatrejsende end de indirekte omkostninger i form af en mulig tidsbesparelse. Ved enslydende priser for både tunnelen over Femern Bælt og den sideløbende færgeforbindelse bliver de generaliserede rejseomkostninger mindsket ved at bruge tunnelen. Indregnes der dog en prisreduktion på 25 procent for færgeoverfarten, vil en prisbevidst privatrejsende vælge færgen. I tilfælde af lave brændstofudgifter og en lav tidsværdi (svarende til DIW Econs antagelser) kan det endog svare sig at tage omvejen over Storebælt på grund af den lave broafgift. En omkostningsbevidst privatrejsende på ruten Berlin København ville vælge Gedser-Rostockfærgen ved ændringer i tidsværdien og brændstofomkostningerne. En reducering af ventetiden ville ikke være nødvendig. Samlet set tydeliggør diskussionen, at de påviste trafikændringer for personbilspassagerer i tabel 1 ikke fremstår som robuste resultater. Da privatrejsende udgør størstedelen af bilpassagererne over Femern Bælt, er usikkerheden omkring den billigste rejserute, identificeret i denne kategori, særligt tungtvejende. Ruteændringer for godstrafikken er hverken plausibel eller forståelig Udviklingen i godstrafikken som beskrevet af Intraplan og BVU (2014) kan ikke forstås ud fra deres angivelser. Den faste forbindelse giver kun i ringe grad en tidsbesparelse og ikke på alle strækninger. Tidsværdien spiller en væsentligt mindre rolle for godstransporten end for passagertrafikken. Herimod er de direkte omkostninger for brændstof, færge og broafgifter af langt større relevans. Den faste forbindelse er heller ikke hos Intraplan og BVU (2014) den billigste 8
9 variant besynderligt nok. Alligevel sker der signifikante trafikændringer i godstransporten til fordel for den faste forbindelse. En begrundelse eller nærmere forklaring gives ikke. En sideløbende færgedrift med et hensigtsmæssigt forretningskoncept er der hidtil ikke taget hensyn til I et separat kapitel undersøger Intraplan og BVU (2014) mulige påvirkninger på trafikmængden ved en sideløbende færgedrift på Femern Bælt. De vigtigste parametre i den analyse er overfartsfrekvensen for færgeforbindelsen og de pågældende færgepriser og broafgifter. En lavere overfartsfrekvens får ventetiden og dermed tidsomkostningen for den rejsende til at stige, hvilket igen forhøjer de generaliserede omkostninger. Konkurrencen mellem færgeforbindelsen og den faste forbindelse bliver modelleret meget statisk. Kun to (ikke særligt realistiske) forretningsmodeller for den sideløbende færgedrift undersøges, og her ligger overfartsfrekvensen betydeligt (med henholdsvis en fjerdedel og halvdelen) under det nuværende niveau. Heraf følger, at de generaliserede omkostninger for færgedriften bliver væsentligt højere, end de er lige nu. I begge scenarier holdes den reducerede færgedrift konstant hen over året med en eller to afgange i timen. Der tages ikke hensyn til mulige effektivitetsfordele ved stærke sæsonbestemte udsving for færgedriften, der overvejende er baseret på variable omkostninger. Ser man på forløbet af passagerantallet over Femern Bælt i de forgangne år (illustration 1), kan sådanne effektivitetsfordele være af væsentlig betydning. Illustration 1: Sæsonbestemte udsving hen over året for trafikmængden over Femern Bælt 9 Kilde: ShipPax ( )
10 Broafgifter såvel som færgepriser fastlægges konsekvent på basis af de aktuelle færgetakster. Kun i følsomhedsscenariet tages der udgangspunkt i en reduceret færgepris på 25 procent i forhold til broafgiften. Uden tvivl er prisnedsættelser en strategisk mulighed, som færgerederiet vil overveje i forhold til konkurrencen med tunnelen. Det modellerede scenarie dækker kun et af mange alternativer og er derfor ikke egnet til at fremstille mulighederne for at tilpasse priserne på tilfredsstillende vis. Desuden tages der ikke hensyn til de vekselvirkninger, som en tilpasning af overfartsfrekvensen sammen med de tidligere skitserede effektivitetsfordele ved sæsonbestemte udsving på passagertrafikken giver. Mulige tilpasninger af broafgifter og færgepriser på de alternative ruter, som kommer til at miste trafik til den faste forbindelse, tages der heller ikke hensyn til. En vigtig konklusion, som Intraplan og BVU (2014) drager på baggrund af følsomhedsberegningen, er, at en rentabel færgedrift på baggrund af de fremkomne forudsætninger ikke er mulig. Som den forudgående diskussion tydeliggør, er sådan en konklusion på baggrund af den aktuelle analyse ikke tilladt. De tilpasningsmuligheder, som færgedriften rummer, afdækkes ikke tilstrækkeligt. Desuden tages der ikke hensyn til færgedriftens omkostningsstruktur. Således er det ikke synligt, på hvilken baggrund påstandene om økonomien kan udledes. Konklusion I denne undersøgelse diskuteres de vigtigste resultater fra den aktuelle trafikprognose for den faste forbindelse over Femern Bælt (Intraplan og BVU 2014). På grund af en ugennemskuelig og ufuldstændig fremstilling af metodik, anvendte parametre og resultater kan hverken resultaterne for den absolutte vækst i trafikmængden eller fordelingen på de enkelte transportformer godtgøres. Resultaterne for godstrafikken er heller ikke overbevisende. Et centralt og særligt udredt resultat i den aktuelle trafikprognose er en trafikstigning på 3,7 millioner passagerer via den faste forbindelse i Langt størstedelen af trafikstigningen, omtrent 80 procent, skyldes, at personbilstrafikken flyttes fra andre ruter, særligt Storebælt og færgeoverfarten Gedser-Rostock, til den faste forbindelse. Disse betydelige forskydninger af passagertrafikken kan dog ikke vurderes som robuste, også selvom de grundlæggende kan godtgøres ud fra de antagelser, der kan udledes fra Intraplan og BVU (2014). Tværtimod afhænger disse resultater stærkt af ydre (eksogene) antagelser og af valget af kritiske parameterværdier såsom tidsværdien for de enkelte passagersegmenter. Faktisk viser beregningerne anført i denne undersøgelse, at allerede små ændringer af bestemte parametre resulterer i ganske andre resultater, hvad angår den billigste rejserute. Der tages heller ikke tilstrækkeligt hensyn til, at en sideløbende færgedrift over Femern Bælt løbende kan tilpasse sig til forholdene. De skitserede argumenter tydeliggør, at trafikstigningen på den faste forbindelse over Femern Bælt faktisk kan blive væsentligt lavere end forventet i den aktuelle trafikprognose. På baggrund af betydningen af trafikstigningen i forhold til vurderingen af nytteværdien af det samlede projekt og særligt nødvendigheden for yderligere indtægter via broafgifter for at finansiere projektet sætter kritikken i denne undersøgelse spørgsmålstegn ved økonomien i det samlede projekt. 10
11 Litteraturfortegnelse Bundesministerium für Justiz und Verbraucherschutz (2015). Artikel 5, Absatz 2 BRKG. Fra 5.html European Commission (2008). Guide to Cost Benefit Analysis of Investment Projects. Structural Funds, Cohesion Funds and Instrument for Pre-Accession. Brussels. Intraplan og BVU (2014). Fehmarnbelt Forecast Update of the FTC-Study of the FTC 2002.München. Shippax Database ( ). 11
Valg af trafikmodel hvorfor FTC?
Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.
Læs mere23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi
23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereNotat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger
Notat Januar 2015 Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Knud Erik Andersen har i januar 2015 publiceret endnu en debatbog om Femern-projektet - Analyse af nye trafikprognoser for Femern-forbindelsen,
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereSvar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse
Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereNotat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse
Læs mereFemern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011
Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne
Læs mereTeknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen
Læs mereTrafikberegninger for en fast forbindelse over Femer Bælt
Trafikberegninger for en fast forbindelse over Femer Bælt Baggrund Efter en fælles beslutning truffet af den danske og den tyske trafikminister indledtes i 1995 en række forundersøgelser vedrørende en
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereStatus for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem
Læs mereREGIONALØKONOMISK ANALYSE
Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs mereUndersøgelse af den aktuelle cost-benefit-analyse for en fast forbindelse over Femern Bælt En rapport på vegne af Scandlines ApS
Das Consulting-Unternehmen des DIW Berlin Undersøgelse af den aktuelle cost-benefit-analyse for en fast forbindelse over Femern Bælt ApS Berlin, 25. februar 2015 DIW Econ GmbH Dr. Lars Handrich Mohrenstraße
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereEn fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi
En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs merePriser, barrierer og trafikstrømme over Øresund
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereTidsværdi for gods i Sverige
Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereDyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:
13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.10.2006 SEK(2006) 1239 KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Ledsagedokument til Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om eftermontering
Læs mereStatus URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20.
Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20 Maj 2014 Hærvejskomite vision: Ny parallel motorvej, der skal aflaste Østjyske
Læs mereNotat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn
Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mereA7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs
A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs merePRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN
DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereAspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mere13/05/15. Hærvejsmotorvejens effekt på Billund Lufthavn. Analysenotat
13/05/15 Hærvejsmotorvejens effekt på Billund Lufthavn Analysenotat 2 HÆRVEJSMOTORVEJENS EFFEKT PÅ BILLUND LUFTHAVN DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs merePCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering
Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereNovember 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt
November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereNye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereUdkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Enhed Opgaver og struktur Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr. 2015-6327 Doknr. 276602 Dato 29-02-2016 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereNotat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726
Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs merewww.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009
www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 Forecast for dansk turisme - juli 2009 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900
Læs mereMotorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereSikkerhedsstillelse (WEEE)
Sikkerhedsstillelse (WEEE) September 2015 I henhold til reglerne om producentansvar for affald fra elektriske og elektroniske produkter (EEprodukter) beskriver dette dokument principperne for sikkerhedsstillelse
Læs mereEKSTERN KVALITETSSIKRING AF DEN OPDATEREDE TRAFIKPROGNOSE AF FEMERN BÆLT-PROJEKTET
NOVEMBER 2015 TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET EKSTERN KVALITETSSIKRING AF DEN OPDATEREDE TRAFIKPROGNOSE AF FEMERN BÆLT-PROJEKTET TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereKommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereMarkedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber
Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber 1. Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter - er steget,
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereOdense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir
Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd
Læs mere