Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Januar 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode Generelle forløb Resultater forløb Baggrundsoplysninger Sammenligning af parametre før og efter Tilfredshed med forløb Resultater forløb Baggrundsoplysninger Sammenligning af parametre før og efter Tilfredshed med forløb Økonomiske betragtninger forløb 1 og Vurdering af resultater forløb 1 og Diabetesforløb Resultater Vurdering af resultater KOL-forløb Resultater Baggrundsoplysninger Tilfredshed med forløb Effekt fysisk formåen Vurdering af resultater Konklusion...34 Bilag 1 Bilag 2 Indhold i lærings- og mestringsforløb Eksempel på evaluerings- og effektmålingsmodel 11. januar 2008

3 1. Indledning På Sundhedscenter Vest afholdes lærings- og mestringsforløb for mennesker med en kronisk sygdom. Indtil videre er der gennemført 4 forløb 1 : 2 generelle lærings- og mestringsforløb for borgere med kroniske lidelser 1 lærings- og mestringsforløb for borgere med rygerlunger (KOL) 1 lærings- og mestringsforløb for borgere med diabetes På centret iværksættes løbende nye forløb, og der er således flere forløb undervejs. I bilag 1 fremgår indhold i eller program for de nævnte forløb udarbejdet af sundhedscentret. For hvert af de fire forløb er der foretaget en evaluering/effektmåling. Nedenfor beskrives metode for evaluering og effektmåling, hvorefter resultater præsenteres og vurderes. Til slut fremgår en konklusion. 1.1 Metode For hvert forløb er der løbende indsamlet data med udgangspunkt i evaluerings- og effektmålingsmodeller. Der er med udgangspunkt i en standardevaluerings- og effektmålingsmodel udarbejdet tilpassede modeller for de forskellige typer af forløb på Sundhedscenter Vest, jf. eksempel i bilag 2. For forløb målrettet diabetespatienter er der ikke udarbejdet en evaluerings- og effektmålingsmodel endnu. Der er anvendt et spørgeskema med få udvalgte spørgsmål, som deltagerne besvarede på sidste mødegang. Deltagerne har desuden besvaret et spørgeskema udarbejdet af Diabetesforeningen, og resultater herfra medtages ligeledes i nærværende rapport. Forløb målrettet patienter med rygerlunger (KOL) er ikke afsluttet endnu. Grundforløbet er gennemført, men en planlagt opfølgningsgang er ikke afholdt endnu. Da eftermålingen først finder sted på sidste mødegang, har det ikke været muligt at foretage en sammenligning af data indsamlet før og efter forløb. Der er imidlertid foretaget nogle løbende målinger og en tilfredshedsundersøgelse, ud fra hvilke det er muligt at sige noget om effekt af forløb og deltagernes vurdering af forløb. For forløb målrettet diabetikere og patienter med rygerlunger (KOL) har det ikke været muligt at udlede sundhedsøkonomiske betragtninger med udgangspunkt i de indsamlede data. Dette skyldes, at det ikke indgår i dataindsamlingsmetoden, eller at forløbet endnu ikke er afsluttet. I forbindelse med opstart af forløb på Sundhedscenter Vest indsamles som udgangspunkt baggrundsoplysninger inklusive baseline-viden om relevante parametre for hver af delta- 1 Der er også gennemført to forløb for borgere med overvægt, men disse forløb indgår ikke i nærværende evaluering. 11. januar 2008 Side 1 af 34

4 gerne. Data indsamles ved hjælp af et spørgeskema, som udfyldes i dialog med deltagerne. Herudover indsamles løbende data, der er relevant for det pågældende forløb. Særligt for forløb målrettet patienter med rygerlunger (KOL) indsamles adskillige data løbende. Ved afslutning af grundforløb indhentes data omkring deltagernes tilfredshed/utilfredshed med forløb. Data indhentes via en spørgeskemaundersøgelse med afkrydsningsmuligheder og kommentarfelter samt en åben gruppeevaluering på sidste mødegang. Ca. 9 måneder efter sidste mødegang i grundforløbet indhentes data svarende til dem, der blev indhentet i baseline-undersøgelsen. Herved bliver det muligt at sammenligne en før- og eftersituation. Data indsamles i forbindelse med et opfølgningsmøde. For de to generelle forløb for borgere med kroniske lidelser er der ikke indsamlet identiske oplysninger. Eftersom der er ændret på evaluerings- og effektmålingsmodel samt tilhørende spørgeskemaer, efter baseline-viden er indsamlet for forløb 1, er det kun muligt at foretage sammenligninger på få parametre (før og efter) og med visse forbehold. Hvad angår forløb 2 er det muligt at foretage en sammenligning på alle udvalgte parametre. Det skal bemærkes, at data kun er indsamlet for deltagere i de 4 forløb, og eftermålingen ved de generelle forløb er gennemført 9 måneder efter endt grundforløb. Der er således tale om et begrænset antal respondenter, og der er kun foretaget en eftermåling en gang. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at en eventuel effekt formentlig ikke alene kan tilskrives lærings- og mestringsforløb. Nedenfor præsenteres og vurderes resultater fra de fire forløb. For de generelle forløb målrettet borgere med kroniske lidelser indgår sundhedsøkonomiske betragtninger på udvalgte parametre. 2. Generelle forløb Formålet med de generelle forløb for borgere med kroniske lidelser er: At deltagerne lærer at mestre egen sygdom og opnår forøget livskvalitet At deltagerne får mere overskud og energi i hverdagen og ser nye muligheder At pårørende lærer at mestre de udfordringer i hverdagen, det giver at være pårørende til et menneske med kroniske lidelser At reducere kommunale udgifter knyttet til målgruppen. Forløbet består af et grundforløb med 6 mødegange og 3 opfølgningsgange, hvor sidste opfølgningsgang gennemføres ca. 9 måneder efter endt grundforløb. For hvert af de to generelle lærings- og mestringsforløb præsenteres baggrundsoplysninger for deltagerne, og der foretages en sammenligning af baseline-viden fra førmålingen med data indsamlet for samme parametre og deltagere ca. 9 måneder efter gennemført grundforløb (eftermåling). Desuden præsenteres resultater fra tilfredshedsundersøgelsen gennemført på sidste mødegang i grundforløbet. 11. januar 2008 Side 2 af 34

5 Efter en præsentation af data fremgår økonomiske betragtninger og en vurdering af resultater samlet for de to forløb. 2.1 Resultater forløb Baggrundsoplysninger Ved opstart af lærings- og mestringsforløb 1 var der 12 deltagere. På sidste mødegang i grundforløbet deltog 11 deltagere, og ved telefonisk samtale før planlagt opfølgningsgang efter 9 måneder var der kontakt til 9 af de oprindeligt 12 deltagere. Af de 12 deltagere var der 5 kvinder og 7 mænd. Den yngste deltager var 31 år og den ældste 63 år. Deltagerne har forskellige kroniske sygdomme og adskillige har mere end én kronisk sygdom. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 8 folkesygdomme ser billedet således ud for deltagerne på det første afholdte lærings- og mestringsforløb: 2 deltagere har diabetes 2 deltagere har hjerte-karsygdomme 4 deltagere har knogleskørhed (osteoporose) 6 deltagere har muskel- og skeletlidelser 3 deltagere har overfølsomhedssygdomme 2 deltagere har rygerlunger (KOL) Deltagerne kommer fra forskellige geografiske områder i kommunen, og størstedelen er gift eller har en samlever og bor i hus. Alle deltagerne har en uddannelse: 4 er faglærte, 1 har en kort videregående uddannelse (ca. 2 år), 4 har en mellemlang videregående uddannelse (ca. 3-4 år) og 2 har en lang videregående uddannelse (ca. 5-6 år). En enkelt deltager har ikke svaret på spørgsmålet. Hovedparten har opnået kendskab til forløbet via forskellige medier, og ikke via deres læge, patientforeninger mv. 75 % af deltagerne har deltaget eller deltager i andre kurser i relation til deres kroniske lidelser Sammenligning af parametre før og efter Sammenligning af baseline-viden og data indsamlet ca. 9 måneder efter gennemført grundforløb er foretaget for følgende parametre: Arbejde Lægebesøg Sygehusbesøg 11. januar 2008 Side 3 af 34

6 Hjemmepleje Andet I forhold til sammenligningen skal det bemærkes, at der kun var kontakt til 9 ud af de oprindeligt 12 deltagere ca. 9 måneder efter endt grundforløb. Igen skal det pointeres, at der er ændret på evaluerings- og effektmålingsmodel samt tilhørende spørgeskema efter indsamling af baseline-viden for forløb 1, hvorfor data fra førog eftermålingen ikke er helt sammenlignelige, og der må tages forbehold undervejs. Arbejde I nedenstående skema fremgår data om deltagernes arbejdssituation både ved før- og eftermålingen ca. 9 måneder efter endt grundforløb. Ved førmålingen har 11 ud af 12 deltagere svaret på spørgsmål omhandlende arbejdssituation, og ved eftermålingen har alle 9 deltagere, der deltog ved eftermålingen, svaret på spørgsmål. I nedenstående tabel præsenteres resultater fra før- og eftermålingen. Tabel 1. Arbejdssituation Arbejde (førmåling) 7 er ikke i arbejde Offentlige ydelser (førmåling) 2 modtager sygedagpenge 4 modtager pension/førtidspension 1 modtager anden offentlig ydelse 3 er i fleksjob 1 er i skånejob Arbejde (eftermåling) Offentlige ydelser (eftermåling) 5 er ikke i arbejde 5 modtager pension/førtidspension 3 er i fleksjob 1 er i deltidsstilling 1 modtager pension/førtidspension Ved eftermålingen er der to deltagere, der er i henholdsvis en deltidsstilling og et fleksjob, som tidligere ved førmålingen ikke var i arbejde. Den ene deltager modtog ved førmålingen sygedagpenge og ved eftermålingen pension/førtidspension. Den anden deltager modtog ved førmålingen pension/førtidspension og ved eftermålingen i henhold til indsamlede data ingen offentlige ydelser. Modsat var der 1 deltager i alderen 42 år, der var i skånejob ved førmålingen, og ikke i arbejde (modtager pension/førtidspension) ved eftermålingen. 11. januar 2008 Side 4 af 34

7 Lægekonsultation I tabel 2 nedenfor fremgår det, hvor mange deltagere der har været i kontakt med deres læge, samt hvor mange gange deltagerne i gennemsnit har haft kontakt til lægen i en periode forud for før- og eftermålingen. I eftermålingen er lægekonsultation opgjort anderledes end i førmålingen. I førmålingen har deltagerne angivet antal konsultationer, og i eftermålingen har de svaret på, om de har haft kontakt til deres læge 0 gange, 1 gang, 2-3 gange, 4-6 gange, 6-10 gange eller over 10 gange. Med henblik på at kunne sammenligne data, er der foretaget en summering af tallene for hver af deltagerne, hvor den midterste værdi i intervallerne er anvendt, og konsultation over 10 gange er sat til 15 gange. Desuden er der anvendt to forskellige tidsintervaller i før- og eftermålingen henholdsvis 6 og 3 måneder. Antal konsultationer hos læge i gennemsnit i førmålingen er divideret med 2, således det svarer til en periode på 3 måneder. Ved førmålingen har 10 ud af 12 deltagere svaret på spørgsmålet, og ved eftermålingen har alle 9 deltagere, der deltog ved eftermålingen, svaret på spørgsmålet. I tabel 2 fremgår resultater fra før- og eftermålingen. Tabel 2. Kontakt til læge Kontakt til læge (førmåling) Antal kontakter til læge i gennemsnit (førmåling) 10 deltagere i en periode på 6 måneder 12,5 gange (10 deltagere) i en periode på 6 måneder 6,3 gange (10 deltagere) i en periode på 3 måneder Kontakt til læge (eftermåling) Antal kontakter i gennemsnit (eftermåling) 8 deltagere i en periode på 6 måneder 4,6 gange (9 deltagere) i en periode på 3 måneder Deltagerne har i gennemsnit været færre gange i kontakt med deres læge 3 måneder forud for eftermålingen end 3 måneder forud for førmålingen Sygehusbesøg I nærværende afsnit fremgår data omhandlende deltagernes forbrug af sygehusvæsnet i en periode forud for før- og eftermålingen. I eftermålingen er der skelnet mellem indlæggelse og besøg/kontrol på sygehuset i dataindsamlingen, hvilket ikke er tilfældet i førmålingen. I førmålingen blev deltagerne kun spurgt om antal indlæggelser på sygehuset. Umiddelbart kan data om antal indlæggelser sammenlignes. Det kan dog tænkes, at deltagerne i førmålingen har svaret på antal gange, de har været på sygehuset, herunder både indlæggelser og besøg/kontrol. Igen er der anvendt intervaller for antal gange i eftermålingen samt to forskellige tidsintervaller i før- og eftermålingen. Data er behandlet på samme måde som data om besøg/kontakt til læge, jf. ovenfor. 11. januar 2008 Side 5 af 34

8 Ved førmålingen har 10 ud af 12 deltagere svaret på spørgsmålet, og ved eftermålingen har alle 9 deltagere, der deltog ved eftermålingen, besvaret spørgsmålet. I tabel 3 fremgår resultater fra før- og eftermålingen. Tabel 3. Sygehusbesøg Indlagt på sygehus (førmåling) 6 deltagere har været indlagt Antal indlæggelser i gennemsnit (førmåling) 2,5 gange pr. deltager (10 deltagere) i en periode på 6 måneder 1,3 gange pr. deltager (10 deltagere) i en periode på 3 måneder Indlagt på sygehus (eftermåling) Antal indlæggelser i gennemsnit (eftermåling) 0 deltagere har været indlagt 0 gange i en periode på 3 måneder Besøg/kontrol på sygehus (eftermåling) Antal besøg/kontrol i gennemsnit (eftermåling) 4 deltagere har været til besøg/kontrol 1,4 gange pr. deltager (9 deltagere) i en periode på 3 måneder Deltagerne har 3 måneder forud for førmålingen været indlagt 1,3 gange i gennemsnit, og 3 måneder forud for eftermålingen har ingen af deltagerne være indlagt Ved eftermålingen har deltagerne i gennemsnit være til besøg/kontrol på sygehuset 1,4 gange. I førmålingen har deltagerne ikke svaret på dette spørgsmål. Hjemmepleje Til spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne modtager hjemmepleje, har 10 ud af 12 deltagere ved førmålingen og samtlige 9 deltagere ved eftermålingen besvaret spørgsmålet. Både ved før- og eftermålingen var der 3 deltagere, der modtog hjælp fra hjemmepleje. Eftersom der kun er 1 deltager ved eftermålingen, der har noteret antal timer om ugen, er det ikke muligt at foretage en sammenligning af antal hjemmepleje-timer om ugen før og efter deltagelse i forløb. Andet I eftermålingen blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de ser flere muligheder i deres hverdag siden opstart af forløb, hvortil 6 deltagere svarede ja, og 2 svarede nej. 1 deltager har ikke svaret på spørgsmålet Tilfredshed med forløb I nærværende afsnit præsenteres data omkring deltagernes tilfredshed med forløb indsamlet umiddelbart efter endt grundforløb. 11 deltagere har besvaret spørgeskema og deltaget i gruppeevalueringen. I figur 1 illustreres resultater for følgende parametre: 1. Indfriede forventninger og mål med forløb 2. Relevant indhold 11. januar 2008 Side 6 af 34

9 3. God sammensætning af undervisere 4. Dygtige undervisere 5. Passende antal deltagere 6. Passende antal mødegange 7. Anbefaling af forløb til andre i samme situation 8. Vælge kurset igen (hvis der var mulighed for at vælge om) Figur 1. Tilfredshed med forløb Antal deltagere Parametre I høj grad I nogen grad I ringe grad I ingen grad Der har været stor tilfredshed med forløbet på ovenstående parametre. Deltagerne har kun svaret "i høj grad" og "i nogen grad". Til det første parameter er det bl.a. tilkendegivet, at forventninger til forløbet er indfriet. Ny viden om mange spændende og brugbare emner og ideer med udgangspunkt i andres erfaringer er opnået. I forhold til om indholdet har været relevant, er der en oplevelse af, at deltagerne er blevet præsenteret for mange nye oplysninger på kort tid, hvilket ofte har resulteret i træthed. De store emner bør præsenteres over længere tid, og undervisning af psykolog bør ikke foregå på en af de første mødegange, men senere i forløbet, da indholdet er meget komprimeret i starten. Deltagerne har i forløbet nået meget, og er stort set kommet omkring alle aspekter af et liv med en kronisk sygdom. Der ønskes mere fokus på sundhed samt motion og bevægelse. Desuden har nogle oplægsholdere undervist med udgangspunkt i en bestemt kronisk diagnose, og undervisning/dialog om mad har været rettet mod raske borgere og ikke mennesker med kroniske lidelser. Sammensætningen af undervisere roses især fordi der i undervisningen har været deltagelse af både "erfarne kronikere" og fagpersoner. Det foreslås, at der kun er én underviser på hver af de to første mødegange, samt at de forskellige mødegange deles mellem fagpersoner og "erfarne kronikere", således der ikke er to undervisere hver gang. 11. januar 2008 Side 7 af 34

10 Underviserne beskrives som værende kompetente, og antal deltagere som passende, da det giver mulighed for kendskab til hinanden. Det vil være optimalt, hvis der var et par mødegange mere i grundforløbet. En deltager udtrykker, at 3 timer pr. mødegang er for lang tid, især når der også er transporttid. Deltagerne har anbefalet forløbet til andre i samme situation, men samtidig pointeres vigtigheden af, at pjecen om forløb ligger de steder, hvor mennesker med kroniske lidelser kommer til hverdag bl.a. hos fysioterapeuter og andre. Til spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne ville vælge forløbet igen, hvis de fik mulighed for at vælge om, har en deltager svaret, at undervisning i en lille gruppe er svær at opnå andre steder. I figur 2 illustreres resultater på følgende 6 parametre: 1. Forbedret hverdagen 2. Forbedret arbejdssituation 3. Forbedrede muligheder for at udføre fritidsaktiviteter 4. Forbedrede muligheder generelt 5. Gavn af medkursister i fremtiden 6. Pårørendes gavn af forløbet Figur 2. Tilfredshed 6 5 Antal deltagere I høj grad I nogen grad I ringe grad I ingen grad Param etre De fleste deltagere mener, at forløbet har forbedret deres hverdag. En deltager accepterer sygdommen mere end tidligere, og har opnået viden om nye muligheder i relation til en hverdag med kroniske lidelser. Det tager imidlertid tid at lave om på hverdagen, men der er skabt input til fremtiden. En anden deltager fik viden om handlemuligheder, der resulterede i udsættelse af en planlagt operation. 11. januar 2008 Side 8 af 34

11 I forhold til parameteren "forbedret arbejdssituation" har 2 deltagere svaret, at forløbet har forbedret deres arbejdssituation i nogen grad, 1 har svaret i ringe grad og 3 har svaret i ingen grad. En enkelt har fået idéer til at ændre arbejdstiden, og en anden deltager, der er blevet fyret, har fået ny viden, der kan anvendes til at sætte grænser på en fremtidig arbejdsplads. I forhold til en forbedring af muligheder for at udføre fritidsaktiviteter er der flest, der har svaret i nogen grad og i ringe grad. Der er opnået viden om, hvordan der kan blive tid til mere motion i hverdagen, og det har været interessant og brugbart at høre, hvordan andre i samme situation tilrettelægger deres dag, og hvilke aktiviteter de deltager i. Størstedelen af deltagerne har svaret, at de i høj grad eller nogen grad har opnået viden om nye muligheder generelt. Der er opnået viden om nye muligheder til at gøre hverdagen lettere bl.a. med udgangspunkt i lovgivning og sund mad. Herudover har en introduktion til power-pause været gavnlig i hverdagen. Den dårlige samvittighed er ikke så udtalt som tidligere, når der er noget, der ikke kan lade sig gøre på grund af sygdom. Deltagerne svarer forskelligt med hensyn til, om de tror, de får gavn af deres medkursister i fremtiden. Det er noteret under bemærkninger, at det er svært at svare på spørgsmålet, da det formentlig først viser sig senere, men deltagerne håber, at de får gavn af deres medkursister. Nye kontakter er skabt, så grundlaget for fremtidig kontakt er til stede. Hvorvidt pårørende til deltagerne har fået gavn af forløbet, er der kun 4 deltagere, der har svaret på. Svarene fordeler sig ligeligt mellem i høj grad og i nogen grad. En deltager har tilkendegivet, at de pårørende ikke har fået gavn af forløbet endnu, og en anden har skrevet, at hendes mand har sagt, at hun virkede gladere, når hun kom hjem fra møde på sundhedscentret. Generelt har deltagerne vurderet det samlede forløb som rigtig godt og udbytterigt. De forskellige mødegange har været forskellige og inspirerende hver gang, og især mødegangen omhandlende medicinhåndtering fremhæves. De 3 opfølgningsgange efter endt grundforløb roses også af deltagerne såvel som anvendelse af "guldbogen" en bog hvori deltagerne skriver gode tanker og idéer. Guldbogen har været et godt redskab, men der bør være en systematisk opfølgning på indhold i bogen i starten af hver mødegang. Deltagerne har følgende idéer til nye emner/tiltag: Smertehåndtering, alternativ behandling og pårørendegrupper. Faciliteter og forplejning har været tilfredsstillende, dog er det væsentligt at være opmærksom på toiletforhold, adgangsforhold og parkeringsmuligheder. 11. januar 2008 Side 9 af 34

12 2.2 Resultater forløb Baggrundsoplysninger Ved opstart af lærings- og mestringsforløb 2 var der 8 deltagere, og 7 deltagere gennemførte grundforløbet. På opfølgningsmøde efter 1 og 3 måneder deltog henholdsvis 5 og 4 deltagere. På sidste mødegang efter ca. 9 måneder deltog kun 3 deltagere. Af de 8 deltagere var der 5 kvinder og 3 mænd. Den yngste deltager var 33 år og den ældste 76 år. Deltagerne har forskellige kroniske sygdomme, og adskillige har mere end én kronisk sygdom: 1 deltager har diabetes 2 deltagere har hjerte-karsygdomme 2 deltagere har knogleskørhed (osteoporose) 4 har muskel- og skeletlidelser 3 har overfølsomhedssygdomme 1 deltager har en anden ikke defineret sygdom Deltagerne er bosiddende i forskellige geografiske områder i kommunen. Der er imidlertid størst repræsentation fra Skjern, hvor 4 deltagere bor. Størstedelen af deltagerne er gift eller har en samlever, og alle deltagerne bor i hus. I forhold til uddannelse fordeler deltagerne sig således: 2 deltagere er ufaglærte, 4 deltagere er faglærte og 1 deltager har en mellemlang videregående uddannelse (ca. 3-4 år). En enkelt deltager har ikke svaret på spørgsmålet. 6 deltagere har opnået kendskab til forløbet i lokalavisen, og 2 deltagere har opnået kendskab via patientforeninger. 3 deltagere modtog ved opstart af lærings- og mestringsforløb andre tilbud i relation til deres kroniske lidelse Sammenligning af parametre før og efter Sammenligning af baseline-viden og data indsamlet ca. 9 måneder efter gennemført grundforløb er foretaget på følgende parametre: Arbejde Lægebesøg Sygehusbesøg Medicinforbrug og hjemmepleje Selvvurderet helbred og hverdag/tilværelse Andet 11. januar 2008 Side 10 af 34

13 I forhold til sammenligningen skal det bemærkes, at der kun var kontakt til 5 ud af de oprindeligt 8 deltagere ca. 9 måneder efter endt grundforløb. Arbejde I nedenstående skema fremgår data om deltagernes arbejdssituation både ved førmålingen og ved eftermålingen 9 måneder efter endt grundforløb. Ved førmålingen har 7 ud af 8 deltagere svaret på, om de er i arbejde, og alle 8 deltagere har svaret på, om de modtager offentlige ydelser. Ved eftermålingen har 4 ud af 5 deltagere svaret på, om de er i arbejde, og alle 5 deltagere har svaret på, om de modtager offentlige ydelser. Tabel 4. Arbejdssituation Arbejde (førmåling) Offentlige ydelser (førmåling) 7 er ikke i arbejde 7 modtager pension/førtidspension Ikke svaret på spørgsmålet Arbejde (eftermåling) 1 modtager sygedagpenge Offentlige ydelser (eftermåling) 4 er ikke i arbejde 4 modtager pension/førtidspension 1 er i deltidsarbejde I førmålingen er der således 7 deltagere, der ikke er i arbejde og en deltager, der ikke har svaret. Vedkommende, der ikke har svaret, modtager sygedagpenge. I eftermålingen er der 4 deltagere, der ikke er i arbejde, og 1 deltager der er i deltidsarbejde. Vedkommende, der er i deltidsarbejde ved eftermålingen, var ikke i arbejde ved førmålingen. Lægebesøg I tabel 5 fremgår det, hvor mange deltagere der har været i kontakt med deres læge, samt hvor mange gange deltagerne i gennemsnit har haft kontakt i en periode på 3 måneder forud for før- og eftermålingen. Ved førmålingen har 8 deltagere besvaret spørgsmålet, og ved eftermålingen har alle 5 deltagere i eftermålingen besvaret spørgsmålet. Tabel 5. Kontakt til læge Kontakt til læge (førmåling) Antal kontakter til læge i gennemsnit (førmåling) 7 deltagere har haft kontakt til lægen 5,3 gange (8 deltagere) i en periode på 3 måneder Kontakt til læge (eftermåling) Antal kontakter i gennemsnit (eftermåling) 4 deltagere har haft kontakt til lægen 2,2 gange (5 deltagere) i en periode på 3 måneder Deltagerne har 3 måneder forud for førmålingen været i kontakt med deres læge væsentlig flere gange end 3 måneder forud for eftermålingen 11. januar 2008 Side 11 af 34

14 Sygehusbesøg I førmålingen har 7 ud af 8 deltagere svaret på spørgsmålet omhandlende indlæggelser på sygehuset. Ved eftermålingen har alle 5 deltagere besvaret spørgsmålet. På spørgsmålet omhandlende besøg/kontrol på sygehuset har 6 ud af 8 deltagere svaret i førmålingen, og alle 5 deltagere har svaret i eftermålingen. Tabel 6. Indlæggelser på sygehus Indlagt på sygehus (førmåling) Antal indlæggelser i gennemsnit (førmåling) 1 deltager har været indlagt 0,1 gange (7 deltagere) i en periode på 3 måneder Indlagt på sygehus (eftermåling) Antal indlæggelser i gennemsnit (eftermåling) 0 deltagere har været indlagt 0 gange (5 deltagere) i en periode på 3 måneder Ved førmålingen er der en deltager, der har været indlagt på sygehuset 3 måneder før opstart af forløb. Vedkommende var kun indlagt 1 gang. I løbet af de 3 måneder inden eftermålingen har ingen af de 5 deltagere været indlagt på sygehuset. Tabel 7. Besøg/kontrol på sygehus Besøg/kontrol på sygehus (førmåling) Antal besøg/kontrol i gennemsnit (førmåling) 2 deltagere har været til besøg/kontrol 0,6 gange (6 deltagere) i en periode på 3 måneder Besøg/kontrol på sygehus (eftermåling) Antal besøg/kontrol i gennemsnit (eftermåling) 3 deltagere har været til besøg/kontrol 0,6 gange (5 deltagere) i en periode på 3 måneder Deltagerne har forud for både før- og eftermålingen været på besøg/til kontrol på sygehuset ca. 0,6 gange i gennemsnit. Medicinforbrug og hjemmepleje Ved førmålingen var der 5 deltagere, der indtog medicin. 3 deltagere svarede ikke på spørgsmålet. Ved eftermålingen indtog alle 5 deltagere medicin. Ingen af deltagerne modtog hjemmepleje ved opstart af forløb eller ved eftermålingen ca. 9 måneder efter afholdt grundforløb. Selvvurderet helbred og tilværelse I nedenstående diagrammer illustreres, hvordan deltagerne selv vurderer deres helbred samt deres hverdag/tilværelse ved opstart af lærings- og mestringsforløb og ca. 9 måneder efter endt grundforløb. Til spørgsmålet vedrørende selvvurderet helbred har 7 deltagere svaret ved førmålingen, og 4 har svaret ved eftermålingen. Til spørgsmål vedrørende selvvurderet hverdag/tilværelse har 6 deltagere svaret ved førmålingen, og 4 har svaret ved eftermålingen. 11. januar 2008 Side 12 af 34

15 Figur 3. Selvvurderet helbred ved før- og eftermålingen 4 3 Antal deltagere 2 1 Førmåling Eftermåling 0 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt dårligt Ingen af deltagerne vurderer deres helbred som fremragende eller vældig godt hverken i før- eller eftermålingen. Ved førmålingen er der 2 deltagere, der vurderer deres helbred som godt, og ved eftermålingen 3. De 2 deltagere, der vurderer deres helbred som godt ved førmålingen, har også vurderet det som godt ved eftermålingen. Herudover er der en deltager, der vurderer sit helbred som godt ved eftermålingen og dårligt ved førmålingen. Figur 4. Selvvurderet hverdag/tilværelse ved før- og eftermålingen 4 3 Antal deltagere 2 1 Førmåling Ef termåling 0 Fremragende Vældig god God Mindre god Mindre god Dårlig Ingen af deltagerne vurderer deres hverdag/tilværelse som fremragende hverken i før- eller eftermålingen. Ved førmålingen er der 1 deltager, der vurderer sin hverdag/tilværelse som vældig god modsat er der ved eftermålingen ingen deltagere, der vurderer sin hverdag/tilværelse som vældig god. Der er 2 deltagere ved førmålingen, der vurderer deres hverdag/tilværelse som mindre god, og ved eftermålingen er der 1 deltager, der vurderer sin hverdag/tilværelse som dårlig. 11. januar 2008 Side 13 af 34

16 Ses der på de enkelte deltagere, er der 1 deltager, der ved førmålingen svarede "vældig god" og ved eftermålingen svarede "god". 1 deltager svarede "mindre god" ved førmålingen og "dårlig" ved eftermålingen. 2 deltagere svarede både før og efter, at de havde en god hverdag/tilværelse. Andet I eftermålingen blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de ser flere muligheder i deres hverdag siden opstart af forløb, hvortil 4 deltagere svarede ja. En enkelt deltager svarede ikke på spørgsmålet Tilfredshed med forløb I nærværende afsnit præsenteres data omkring deltagernes tilfredshed med forløb indsamlet umiddelbart efter endt grundforløb. Der er 6, der har svaret på spørgeskemaet og deltaget i gruppeevalueringen. I figur 5 illustreres resultater på følgende parametre: 1. Indfriede forventninger og mål med forløb 2. Relevant indhold 3. God sammensætning af undervisere 4. Dygtige undervisere 5. Passende antal deltagere 6. Passende antal mødegange 7. Anbefaling af forløb til andre i samme situation 8. Vælge kurset igen (hvis der var mulighed for at vælge om) Figur 5. Tilfredshed med forløb 6 5 Antal deltagere I høj grad I nogen grad I ringe grad I ingen grad Param etre Deltagerne har været meget tilfredse med forløbet. Deltagerne har hovedsageligt svaret "i høj grad" og "i nogen grad". 11. januar 2008 Side 14 af 34

17 Til det første parameter "indfriede forventninger og mål med forløb" har deltagerne tilkendegivet, at det har været positivt og bekræftende at møde andre personer med kroniske lidelser og få gode råd til motionsøvelser. Forløbet har levet op til deres forventninger. Det er imidlertid en deltager, der mener, at det har været svært at have specielle forventninger til kurset, da indholdet var ukendt ved tilmelding. Deltagerne beskriver underviserne som værende særdeles gode. De har været gode til at omgås deltagerne og til at formidle viden. Samtidig mener enkelte også, at to undervisere pr. gang er for meget. Sundhedscentret kunne yderligere overveje, om der bør være en underviser fra voksenhandicap i kommunen. Det er udtrykt, at det vil være mere dynamik, hvis der var flere deltagere på holdet. Der er tilkendegivet et ønske om flere mødegange i grundforløbet. En enkelt deltager har noteret, at han/hun godt kunne finde på at vælge kurset igen for at møde andre handicappede. I figur 6 illustreres resultater på følgende 5 parametre: 1. Brugbar viden om mestring 2. Brugbar viden om sund livsstil 3. Brugbar viden om krop og bevægelse 4. Brugbar viden om medicinhåndtering 5. Brugbar viden om sociale rettigheder Figur 6. Tilfredshed med forløb 6 5 Antal deltagere I høj grad I nogen grad I ringe grad I ingen grad Param etre Også på ovenstående 5 parametre har der været stor tilfredshed blandt deltagerne. I forhold til parametre 2 "brugbar viden om sund livsstil" har deltagerne tilkendegivet, at underviserne har været dygtige. De har i særdeleshed været gode til at kommunikere deres viden til deltagerne. Desuden har det været godt, at underviserne ikke har været fanatiske, hvad angår kostdelen. Også undervisningen om medicinhåndtering roses af deltagerne. 11. januar 2008 Side 15 af 34

18 I figur 7 illustreres resultater på følgende 6 parametre: 1. Forbedret hverdag/tilværelse 2. Forbedret arbejdssituation 3. Forbedrede muligheder for at udføre fritidsaktiviteter 4. Forbedrede muligheder generelt 5. Gavn af medkursister i fremtiden 6. Pårørendes gavn af forløbet Figur 7. Tilfredshed med forløb 6 5 Antal deltagere I høj grad I nogen grad I ringe grad I ingen grad Param etre I forhold til parameter 1 "forbedret hverdag/tilværelse" har de fleste deltagere svaret "i nogen grad". En deltager har udtrykt, at forløbet har været medvirkende til, at han/hun har fået mod til at løse personlige problemer og deltage i forskellige aktiviteter. Der er kun 2 deltagere, der har svaret på parameter 2 "forbedret arbejdssituation", og begge deltagere har svaret "i ringe grad". De fleste deltagere mener, at de har opnået forbedrede muligheder for at udføre fritidsaktiviteter og forbedrede muligheder generelt. I forhold til om deltagerne får gavn af deres medkursister i fremtiden, er der delte meninger. To deltagere har svaret henholdsvis "i høj grad" og "i nogen grad", og 2 deltagere har svaret "i ringe grad". Der er forslag om, at sundhedscentret efter endt grundforløb opdeler deltagerne i grupper, der efterfølgende mødes jævnligt. Ved sidste parameter "pårørendes gavn af kurset" har kun en deltager svaret. Generelt har deltagerne vurderet forløbet som godt. De har tilkendegivet, at det har været godt med ny viden, som de kan bruge i en hverdag med kroniske lidelser. Desuden roser deltagerne gruppearbejdet og plenum-drøftelserne, der har fundet sted i forløbet. Også de personlige mestrings-handleplaner anvendt i forløbet får rosende ord af deltagerne. Deltagerne har som idéer til nye tiltag på sundhedscentret, at der afvikles åbne brugerarrangementer og evt. "tema-lørdage" for patienter, borgere og pårørende, hvor der informeres om bl.a. sund livsstil herunder kost/motion. 11. januar 2008 Side 16 af 34

19 2.3 Økonomiske betragtninger forløb 1 og 2 I nærværende afsnit fremgår sundhedsøkonomiske betragtninger i relation til lærings- og mestringsforløb 1 og 2. Betragtningerne bygger på følgende data: Data indsamlet om deltagere i før- og eftermålingen Data indsamlet om omkostninger knyttet til afholdelse af forløb Nøgletal indsamlet fra Region Midt Det skal bemærkes, at de økonomiske betragtninger er foretaget på et relativt spinkelt datagrundlag. Betragtninger kan således kun anvendes som indikatorer på, om forløbene har haft en sundhedsøkonomisk effekt. Sundhedsøkonomiske betragtninger foretages i forhold til følgende delelementer: Omkostninger knyttet til arbejdssituation Omkostninger knyttet til almen lægepraksis Omkostninger knyttet til sygehusvæsnet Omkostninger knyttet til medicinforbrug og hjemmepleje Arbejdssituation Det er ikke umiddelbart muligt at udregne økonomi på data indsamlet omkring deltagernes arbejdssituation, men der er en antagelse om, at forløbene har en positiv effekt. Data viser bl.a., at der er 3 deltagere, der er startet i arbejde (deltidsstilling/fleksjob) efter deltagelse i forløb. Modsat er der en deltager, der er i skånejob ved førmålingen, og ikke i arbejde ved eftermålingen. Almen lægepraksis I tabel 8 ses, hvor mange gange hver enkelt deltager i gennemsnit har været i kontakt med deres læge i en periode på 3 måneder forud for henholdsvis før- og eftermålingen. Desuden fremgår forskellen mellem antal kontakter før og efter deltagelse i forløb, hvorved en eventuel reduktion synliggøres. 11. januar 2008 Side 17 af 34

20 Tabel 8. Forskel mellem før og efter kontakt til læge Forløb 1 Forløb 2 Forløb 1 og 2 (gns.) Førmåling 6,3 gange 5,3 gange 5,8 gange Eftermåling 4,6 gange 2,2 gange 3,4 gange Forskel 1,7 gange 3,1 gange 2,4 gange Af tabellen fremgår det, at hver enkelt deltager i gennemsnit reducerer deres kontakt til egen læge med ca. 2,4 gange i en periode på 3 måneder efter deltagelse i forløb. Hvis alle deltagere, der har gennemført grundforløbet 2, reducerer deres kontakt til egen læge med ca. 2,4 gange i en periode på 3 måneder, svarer det til en reduktion på ca. 172,8 kontakter om året, hvis effekten er vedvarende. I henhold til Region Midt er taksten på en konsultation hos praktiserende læge 117 kr. Kommunen skal betale 10 % af honoraret, hvilket svarer til ca. 12 kr. pr. konsultation. Hvis det antages, at deltagerne ved kontakt til egen læge har været til konsultation, vil det reducerede antal kontakter til egen læge betyde en besparelse på ca kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune om året. Regionen vil opnå en besparelse på ca kr. Sygehusvæsnet I tabel 9 og 10 illustreres forskellen mellem henholdsvis antal indlæggelser og antal besøg/kontrol før og efter deltagelse i forløb. Tabel 9. Forskel mellem før og efter indlæggelser Forløb 1 Forløb 2 Forløb 1 og 2 (gns.) Førmåling 2,5 gange 0,1 gange 0,7 gange Eftermåling 0,0 gange 0,0 gange 0,0 gange Forskel 2,5 gange 0,1 gange 0,7 gange Tabel 10. Forskel mellem før og efter besøg/kontrol Forløb 1 Forløb 2 Forløb 1 og 2 (gns.) Førmåling - ingen måling - 0,6 gange 0,6 gange Eftermåling 1,4 gange 0,6 gange 1,0 gang Forskel 0 gange -0,4 gange 2 11 deltagere fra forløb 1, og 7 deltagere fra forløb januar 2008 Side 18 af 34

21 Det ses, at hver enkelt deltager i gennemsnit reducerer antal indlæggelser på sygehus med ca. 0,7 gange i en periode på 3 måneder efter deltagelse i forløb. Hvis alle deltagere, der har gennemført grundforløbet 3, reducerer antal indlæggelser med ca. 0,7 gange i en periode på 3 måneder, svarer det til en reduktion på 48,6 indlæggelser om året, hvis effekten er vedvarende. I henhold til Region Midt skal kommunen betale maks kr. (2007-tal), hver gang en borger indlægges på sygehuset (stationær somatisk behandling). Det reducerede antal indlæggelser som følge af de 2 forløb vil, hvis den maksimale takst anvendes, betyde en besparelse på ca kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune om året. Regionen betaler i gennemsnit ca kr. pr. indlæggelse. Regionen vil spare omtrent kr. om året som følge af det reducerede antal indlæggelser. Da der er tale om en mindre patientgruppe og dermed en mindre volumen, vil regionen formentlig ikke realisere den fulde besparelse, da der vil være faste omkostninger, der ikke kan reduceres som følge af en mindre reduktion i det fulde antal indlæggelser. Af tabel 10 fremgår det, at der er en mindre stigning i antal besøg/kontroller på sygehuset med ca. 0,4 gange i en periode på 3 måneder efter deltagelse i forløb. Hvis alle deltagere, der har gennemført grundforløbet 5, har en stigning i antal besøg/kontroller med ca. 0,4 gange i en periode på 3 måneder, svarer det til en stigning på 28,8 besøg/kontroller om året. I henhold til Region Midt skal kommunen betale maks. 298 kr. (2007-tal), hver gang en borger er til ambulant kontrol på sygehuset (ambulant somatisk behandling). Stigningen i antal besøg/kontroller vil, hvis den maksimale takst anvendes, betyde en stigning på ca kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune om året. Tilsvarende vil det betyde en stigning for regionen på ca kr. om året. Taksten er ifølge Region Midt ca kr. i gennemsnit. Medicinforbrug og hjemmepleje I forhold til medicinforbrug og hjemmepleje giver det ikke mening at beregne eventuelle besparede udgifter på baggrund af de indsamlede data. Opsamling Ringkøbing-Skjern Kommune kan spare omtrent kr. om året med de forudsætninger og beløb, der er kalkuleret med i ovenstående. I tabel 11 ses oversigt over besparelser, øgede udgifter/omkostninger og nettogevinst om året for henholdsvis kommunen og regionen deltagere fra forløb 1, og 7 deltagere fra forløb 2. 4 Tallet er oplyst af Region Midt, og er en gennemsnitlig takst for hele landet deltagere fra forløb 1, og 7 deltagere fra forløb januar 2008 Side 19 af 34

22 Tabel 11. Nettogevinst Kommunen Regionen Besparelser om året - Kontakt til læge kr kr. - Indlæggelser kr kr. Øgede udgifter/omkostninger om året - Besøg/kontrol kr kr. Nettogevinst om året kr kr. Kommunen vil formentligt opnå besparelse på andre områder, eksempelvis overførselsindkomster og hjemmepleje, hvilket ikke har været muligt at belyse via indsamlede data. Besparelsen i Region Midt er formentlig mere usikker, eftersom der er tale om en mindre patientgruppe og dermed volumen. De to lærings- og mestringsforløb har under ét kostet ca kr. at afholde. Heri er indregnet alle omkostninger, herunder omkostninger til konsulenttimer, forplejning, lokaler, oplægsholdere, materiale mv. 2.4 Vurdering af resultater forløb 1 og 2 I nedenstående skema er forventede mål/hypoteser for lærings- og mestringsforløb opstillet. Mål er defineret med udgangspunkt i formål med forløb (jf. afsnit 3) og anvendte måleparametre i evaluerings- og effektmålingsmateriale. På baggrund af resultater præsenteret i ovenstående afsnit er det vurderet, om hvert enkelt mål er henholdsvis: Opnået, delvist opnået, uændret, ikke opnået eller ikke belyst. Tabel 12. Vurdering af forløb 1. Mål opnået 2. Mål delvist opnået 2. Uændret 3. Mål ikke opnået 4. Mål Ikke belyst Forbedret hverdag/tilværelse Forbedret helbred Forbedrede muligheder Forbedret hverdag for pårørende Forbedret arbejdssituation 11. januar 2008 Side 20 af 34

23 Tabel 12. Vurdering af forløb (fortsat) 1. Mål opnået 2. Mål delvist opnået 2. Uændret 3. Mål ikke opnået 4. Mål Ikke belyst Mindre kontakt til egen læge Færre indlæggelser på sygehus Færre besøg/kontroller på sygehus Mindre brug af hjemmepleje og medicin Gavn af medkursister i fremtiden Tilfredshed med forløb (indhold, undervisere, opnået viden mv.) Økonomisk besparelse Som det ses, er de fleste mål indfriet. Det skal dog, som tidligere beskrevet, pointeres, at resultater og vurderinger er foretaget på et relativt spinkelt datagrundlag. Ikke desto mindre kan data anvendes til at indikere tendenser. 3. Diabetesforløb Formålet med forløb for patienter med diabetes (type 2) er, at deltagerne: Får redskaber til at mestre hverdagen Møder andre i samme situation og får mulighed for at udveksle erfaringer Forløbet består af 10 mødegange. I bilag 1 fremgår en beskrivelse af indhold i forløbet 8 patienter har deltaget i det første forløb, der er afholdt i et samarbejde mellem Diabetesforeningen, diabetessygeplejersken og Sundhedscenter Vest. Data indsamlet via spørgeskemaer udfyldt af deltagerne umiddelbart efter afholdt forløb præsenteres neden for. Efterfølgende vurderes data. 3.1 Resultater Af de 8 deltagere var der 6 kvinder og 2 mænd. Den yngste deltager var 49 år og den ældste 66 år. De fleste deltagere har en folkeskoleeksamen eller en erhvervsfaglig uddannelse. 11. januar 2008 Side 21 af 34

24 Deltagerne bliver i relation til diabetes behandlet med følgende: Livsstilsændringer Tabletter Insulin Eller får ingen behandling. 3 deltagere behandles med livsstilsændringer, 1 med livsstilsændringer og tabletter, 2 med tabletter, 1 med insulin og 1 modtager ingen behandling. I tabellen nedenfor beskrives, hvad deltagerne havde brug for, før de begyndte i forløb. Tabel 13. Behov før deltagelse i forløb Behov inden forløb Vide mere om diabetes Spise sundere Være mere fysisk aktiv Tabe sig Måle blodsukker Vide mere om at leve et liv med diabetes Antal deltagere 8 deltagere 7 deltagere 4 deltagere 4 deltagere 3 deltagere 6 deltagere Selvvurderet helbred Deltagerne skulle vurdere deres helbred før og efter deltagelse i forløb. 7 deltagere har besvaret spørgsmålet. Svarfordelingen ses i figur 8. Figur 8. Selvvurderet helbred før og efter deltagelse i forløb 4 3 Antal deltagere 2 1 Før Ef ter 0 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Virkelig dårligt 1 deltager har vurderet sit helbred som nogenlunde før deltagelse i forløb og som godt efter deltagelse i forløb. De øvrige deltagere har vurderet, at deres helbred er ens før og efter deltagelse. 11. januar 2008 Side 22 af 34

25 På spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig bedre tilpas efter at have deltaget i forløb, har 7 deltagere svaret på spørgsmålet. 3 deltagere har svaret "ja" med følgende kommentarer: Det har været dejligt at tale med andre (socialt samvær) Får mere energi af at dyrke motion 3 deltagere har derimod svaret "nej", og en enkelt har angivet et neutralt svar. Ændret adfærd Størstedelen af deltagerne har opnået en større motivation for at ændre livsstil efter deltagelse i forløb. Deltagerne har desuden svaret på, om de reelt har ændret adfærd. Tabel 14 viser, hvor mange deltagere der har svaret henholdsvis "ja" og "nej" til ændrede motions-, spise- og indkøbsvaner samt adfærd generelt. Tabel 14. Ændret adfærd Ja Nej Adfærd generelt 4 3 Motionsvaner 3 4 Spisevaner 5 3 Indkøbsvaner 5 3 Deltagere, der har ændret adfærd generelt, har bl.a. begrundet det med, at de er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af gode og regelmæssige spisevaner samt vigtigheden af at læse varedeklarationer. Desuden er de blevet opmærksomme på diverse problemer forbundet med kost og motion. En enkelt udtrykker, at han/hun vidste det meste i forvejen, og har derfor svaret "nej" til spørgsmålet. I forhold til motionsvaner har deltagerne, der har ændret adfærd, bl.a. skrevet, at de er blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det er at motionere, og hvor glad man bliver af at motionere. De deltagere, der ikke har ændret motionsvaner efter deltagelse i forløb, begrunder det med, at de motionerede meget inden opstart. Deltagere, der har ændret spisevaner efter deltagelse i forløb, har noteret, at de spiser mere fedtfattig mad og frugt/grøntsager. En enkelt af de deltagere, der ikke har ændret adfærd, forklarer svaret med, at han/hun hele tiden har spist fedtfattigt og tidligere har været på diabetesskole. Med hensyn til ændrede indkøbsvaner udtrykker deltagerne, at de har fået indsigt i at købe rigtigt ind og er blevet mere opmærksomme på at læse varedeklarationer. Et par af deltagerne, der ikke har ændret indkøbsvaner, læser i forvejen varedeklarationer eller køber sjældent ind. Deltagerne skulle ud over ovenstående svare på, hvor ofte de var fysisk aktive i mindst en halv time både før og efter deltagelse i forløb. I figur 9 fremgår deltagernes svar. 11. januar 2008 Side 23 af 34

26 Figur 9. Fysisk aktivitet før og efter deltagelse i forløb 4 3 Antal deltagere 2 1 Før Ef ter 0 Dagligt Flere gange om ugen En gang om ugen En gang om måneden Aldrig 1 deltager var fysisk aktiv flere gange om ugen før deltagelse i forløb og dagligt efter deltagelse i forløb. De øvrige deltagere var fysisk aktive hver dag både før og efter deltagelse i forløb 6 deltagere har svaret på, hvad de vejede før og efter deltagelse i forløb, og i gennemsnit har de hver især tabt ca. 2,8 kilo formentlig som følge af ændret adfærd. Viden og indfriede forventninger Efter deltagelse i forløb mener størstedelen af deltagerne, at de er: Blevet klogere på diabetes Blevet mere opmærksomme på, hvad sund kost betyder for diabetes Begyndt at spise sundere Blevet mere opmærksomme på, hvad fysisk aktivitet betyder for diabetes Begyndt at være mere fysisk aktiv Blevet mere opmærksomme på, hvad vægttab betyder for diabetes Blevet mere opmærksomme på, hvad de kan bruge blodsukkermålinger til Blevet mere opmærksomme på, hvad de selv kan gøre for et godt liv med diabetes Blevet bedre til at ændre adfærd i forhold til diabetes Desuden udtrykker alle deltagerne, at de har fået en større viden omkring deres sygdom efter deltagelse i forløb. De har lært meget af hinanden, fået en god forklaring på og viden om sygdommen samt fået formidlet eksisterende viden på en ny måde. Størstedelen af deltagerne har fået indfriet deres forventninger til forløbet, og de vurderer alle, at instruktørerne har levet op til deres forventninger, og at de har været godt "klædt på" i forhold til opgaven. 11. januar 2008 Side 24 af 34

27 Idéer til forbedring af forløb Der er forslag om, at der fremover er mere motion i forløbet. Desuden nævner en deltager, at det vil være godt med en ekstra aften i forlængelse af det eksisterende forløb. Tilberedning af mad på hver mødegang beskrives som værende rigtig godt og bør bibeholdes i de fremtidige forløb. 3.2 Vurdering af resultater Forventede mål/hypoteser for lærings- og mestringsforløb for diabetespatienter vises nedenfor. På baggrund af resultater præsenteret i ovenstående afsnit er det vurderet, om hvert enkelt mål er henholdsvis: Opnået, delvist opnået, uændret eller ikke opnået. Tabel 15. Vurdering af forløb 1. Mål opnået 2. Mål delvist opnået 2. Uændret 3. Mål ikke opnået Viden om redskaber til at mestre hverdagen Mulighed for og nytte af erfaringsudveksling Forbedret helbred Ændret adfærd Tilfredshed med forløb De opstillede mål er enten opnået eller delvist opnået. Når evaluerings- og effektmålingsmodel er udarbejdet og anvendt på et forløb, vil det være muligt at sige mere om effekt af forløb. Pris på afholdelse af forløb for diabetespatienter har været ca kr. Heri er indregnet omkostninger til konsulenttimer, forplejning, lokaler, oplægsholdere, materialer mv. 4. KOL-forløb Formålet med lærings- og mestringsforløb for patienter med rygerlunger (KOL) er, at deltagerne: Lærer at mestre egen sygdom og opnår øget livskvalitet Øger deres fysiske aktivitetsniveau Opnår viden om egen sundhed og sygdom samt ernæring og medicinhåndtering Får støtte til rygestop Ser nye muligheder og får mulighed for at danne netværk Sekundært er formålet et reducere kommunale udgifter knyttet til målgruppen. 11. januar 2008 Side 25 af 34

28 Forløbet består af et grundforløb med 6 mødegange og 1 opfølgningsgang efter ca. 3 måneder. Opfølgningsgangen, der er sidste mødegang for deltagerne, er endnu ikke afholdt. Eftersom eftermålingen gennemføres på sidste mødegang, er det ikke muligt at sammenligne data fra før- og eftermålingen i nærværende notat. Først præsenteres relevante baggrundsoplysninger. Dernæst præsenteres resultater fra tilfredshedsundersøgelsen gennemført på sidste mødegang i grundforløbet. Slutteligt præsenteres opnået effekt i relation til fysisk formåen med udgangspunkt i data indsamlet undervejs i forløbet. Efter en præsentation af data fremgår en vurdering af resultater. 4.1 Resultater Baggrundsoplysninger Ved opstart af lærings- og mestringsforløb var der 16 tilmeldte deltagere. På første mødegang deltog 10 deltagere, og på sidste mødegang i grundforløbet deltog 9 deltagere. Af de 16 tilmeldte deltagere var der 5 kvinder og 11 mænd. Deltagerne har alle rygerlunger (KOL), men har derudover adskillige andre kroniske sygdom: 3 deltagere har diabetes 1 deltager har kræft 3 deltagere har hjerte-karsygdomme 2 deltagere har knogleskørhed (osteoporose) 6 deltagere har muskel- og skeletlidelser 2 deltagere har overfølsomhedssygdomme 2 deltagere har psykiske lidelser 4 deltagere har anden kronisk sygdom Deltagerne kommer fra forskellige geografiske områder i kommunen. Der er imidlertid størst repræsentation fra Skjern, hvor 8 deltagere bor. Størstedelen af deltagerne er gift eller har en samlever og bor i hus eller lejlighed. Hvad angår uddannelse er der: 9 ufaglærte, 4 faglærte, 1 med en kort videregående uddannelse og 1 med en mellemlang videregående uddannelse. En enkelt deltager har ikke svaret på spørgsmålet. Hovedparten har opnået kendskab til forløbet via andre medier end aviser og radio samt via læge, patientforeninger mv. 25 % af deltagerne deltager i andre kurser i relation til deres kroniske lidelse. 11. januar 2008 Side 26 af 34