Gitte Meyer Larsen. Undskyld. må jeg lige. forstyrre? Har du lige et øjeblik? Har du lige et øjeblik? Undskyld må jeg forstyrre? Undskyld.

Transkript

1 Undskyld må jeg lige forstyrre? Undskyld må jeg forstyrre? Har du lige et øjeblik? Har du lige et øjeblik? Undskyld må jeg forstyrre?

2 Indhold Resume... 2 Indledning... 3 Problembeskrivelse... 3 Afgrænsning af problemet... 5 Problemformulering... 5 Begrebsafklaring... 6 Litteratursøgningsstrategi... 6 Metode... 8 Valg og overvejelser i forhold til metodevalget... 8 Videnskabsteoretisk baggrund... 8 Forforståelse... 9 Etiske og juridiske overvejelser... 9 Materiale Spørgeskemaet Invitation Spørgeskemaets indhold og opbygning Observationsstudiet Analyse Resultater fra spørgeskemaet Sammenfatning af spørgeskemaets resultater Resultater fra observationsstudiet Resultater af informanternes oplevelse af afbrydelser i observationsperioden Informanternes forslag til, hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes Diskussion Hvor ofte oplever kollegaerne at blive afbrudt i deres kliniske arbejde, og i hvilken grad oplever de unødvendige afbrydelser? Oplever erfarne og specialiserede kollegaer at blive afbrudt oftere end mindre erfarne kollegaer? Hvilke årsager til afbrydelse oplever kollegaerne og hvordan oplever de, det at blive afbrudt i deres daglige arbejde? Oplever kollegaerne, at hyppige afbrydelser påvirker patientsikkerheden? Validitet Reliabilitet Bias Diskussion af svarprocent Diskussion af spørgeskemaet... 33

3 Diskussion af dataindsamling Diskussion af observationsstudiet Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsliste Bilag Bilag 1: Litteratursøgning Bilag 2: Anmodning om afsnitsledelsens tilladelse til gennemførsel af undersøgelse43 Afsnitsledelsens tilladelse Bilag 3: Information til informanterne i observationsstudiet Bilag 4: Samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i observationsstudiet Bilag 5: Invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelse Bilag 6: Spørgeskema Bilag 7: Registreringsskema til observationsstudie Bilag 8: Data fra observationsstudiet Bilag 9: Data fra spørgeskemaet

4 Resume Introduktion: Afbrydelser er en nødvendig del af arbejdet, men hyppige afbrydelser kan forstyrre tankeprocessor, give anledning til stressede situationer og utilsigtede hændelser, som kan påvirke patientsikkerheden. Metode: Data er indsamlet med en spørgeskemaundersøgelse, som er suppleret med et observationsstudie. Inkluderet i spørgeskemaundersøgelsen er 7 laboranter og 44 bioanalytikere. 4 laboranter og 30 bioanalytikere besvarede spørgeskemaet. 3 bioanalytikere er inkluderet i observationsstudiet. Resultater: 97% af de adspurgte bioanalytikere og laboranter oplever ind imellem eller ofte at blive afbrudt. De afbrydes i gennemsnit 5-9 gange i timen. 82% af de adspurgte bioanalytikere og laboranter oplever ind imellem eller ofte unødvendige afbrydelser. Bioanalytikere, som varetager én eller flere specielle funktioner, oplever i højere grad at blive afbrudt ofte. Spørgsmål fra kollegaer og andet sundhedspersonale, samt telefonopkald er den hyppigste årsag til afbrydelse. Afbrydelser kan give anledning til stressede situationer, forstyrre tankeprocesser, forsinke arbejdet og medvirke til fornemmelse af travlhed og tidsnød. Hyppige afbrydelser kan øge risikoen for at lave fejl, som kan føre til alvorlige utilsigtede hændelser og dermed påvirke patientsikkerheden. 71% af de adspurgte bioanalytikere og laboranter vurderer, at hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser. Konklusion Undersøgelsen giver et billede af omfanget af dagligdagens afbrydelser i klinisk bioanalytikerpraksis. Bioanalytikere og laboranter oplever mange unødvendige afbrydelser, som med fordel kan nedsættes. Nedsættelse af unødvendige afbrydelser i afdelingen kræver yderligere undersøgelser med henblik på udvælgelse af konkrete indsatsområder. 2

5 Indledning Dette afgangsprojekt i Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse tager afsæt i min praksis som bioanalytiker på en Klinisk Biokemisk Afdeling. Projektet omhandler fænomenet afbrydelser i klinisk bioanalytikerpraksis. Inspirationen til projektet udspringer fra hæftet Forstyr med omtanke udgivet af Region Midtjylland, der giver idéer til, hvordan man kan sætte fokus på afbrydelser og forstyrrelser i hospitalsarbejdet (1). Formålet med projektet er, at få viden om hvor hyppigt bioanalytikere og laboranter oplever, at blive afbrudt i deres kliniske arbejde, og hvilken betydning afbrydelser i hverdagen har for det daglige arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. Dette med henblik på at sætte fokus på problemstillingen i afdelingen, og øge medarbejdernes bevidsthed om at forstyrre med omtanke. Problembeskrivelse Jeg er ansat på en Klinisk Biokemisk Afdeling, hvor jeg har funktion som bioanalytikerunderviser, projekt bioanalytiker og fagspecialist. Klinisk Biokemisk Afdeling varetager blodprøvetagning og elektrokardiografi-optagelse (EKG) på sygehusets indlagte og ambulante patienter, samt patienter henvist fra egen læge. Sengeafdelingerne betjenes hele døgnet, blodprøvetagningsambulatoriet er åbent i dagsarbejdstiden. Afdelingen modtager og analyserer blodprøver taget på sygehuset og indsendte blodprøver taget af egen læge. Personalet på afdelingen består af bioanalytikere, et mindre antal laboranter og sekretærer, samt en kemiker. Afsnitsledelsen består af en afsnitsledende bioanalytiker og en specialeledende overlæge. Arbejdet i afdelingen, som er akkrediteret efter standarden ISO 15189, bærer præg af en standardiseret arbejdsorganisering og en standardiseret kvalitet. Standardiserede arbejdsgange sikrer effektivitet og kvalitet i bioanalysen og skaber en høj grad af forudsigelighed i arbejdet. Ligesom det muliggør en fælles forventning om, at alle efterlever de samme procedurer, retningslinjer og standarder (2). I afdelingen er afbrydelser en fast bestanddel af arbejdet. Afbrydelser kan være mangeartede, for eksempel telefonopkald, hastesager, forsinkede prøver eller analyseapparatur der går i stykker. En afbrydelse afføder ofte nye afbrydelser i form af spørgsmål til kollegaer eller andre samarbejdspartnere. Arbejdsgangene i afdelingen fordrer en høj grad af samarbejde, hvor alle er afhængige af hinanden. En forsinkelse et sted i afdelingen påvirker ofte arbejdets udførelse et andet sted i afdelingen. Derfor hersker der blandt bioanalytikerne en fælles forståelse af, at afbrydelser så vidt muligt bør undgås. Det er dog forskelligt hvordan man opfatter en afbrydelse. Det som er en afbrydelse for én, føles ikke nødvendigvis som en afbrydelse for en anden (3) 3

6 I mit daglige arbejde oplever jeg at blive afbrudt mange gange i løbet af en dag. Det er hovedsageligt kollegaer, som henvender sig med spørgsmål eller har brug for råd. Det er ofte yngre og mindre erfarne kollegaer, som søger råd hos de mere erfarne og specialiserede kollegaer. En erfaren kollega kan tage et større ansvar, end en mindre erfaren kollega og har en særlig evne til at skabe orden i kaos. En erfaren kollega ved, hvordan man skal forholde sig, når der opstår uforudsete situationer (4,5). I sygehusvæsenet hersker en kultur, hvor man signalerer altid at være tilgængelig. En hjælpsomhedskultur, hvor man taler meget sammen og løbende lader sig afbryde med beskeder eller spørgsmål fra kollegaer. Den løbende rådføring med hinanden i arbejdsfællesskabet giver faglig og social støtte, og er med til at sikre personalets overblik og oplevelsen af at have kontrol (5,6). Nogle afbrydelser er positive, mens andre er negative. Positive afbrydelser opfattes ofte som en del af personalets arbejdsopgaver. Eksempelvis i situationer, hvor der er opstået en fejl og bioanalytikeren må bruge sin faglige viden og erfaring til at løse problemet. De negative afbrydelser opleves ofte som unødvendige og spild af tid. Eksempelvis i situationer, hvor patienter på sygehusets sengeafdelinger er flyttet til en anden sengestue eller er udskrevet, og der må tages kontakt til sygeplejersken for at løse problemet. Tilsvarende kan en negativ afbrydelse være, når andre faggrupper ringer med spørgsmål, som de selv kunne have brugt tid på at løse. Spørgsmål som bioanalytikere oplever som unødvendige (3). Afbrydelser kan forstyrre tankeprocesser. Undersøgelser viser, at det tager op til 15 minutter før man igen er fordybet i problemstillingen, hvis man blev afbrudt i en opgave, der kræver koncentration (7). Afbrydelser kan forsinke arbejdet og skabe ineffektive arbejdsgange, som kan forstærke fornemmelsen af travlhed (8). Hyppige afbrydelser, stressede situationer og travlhed kan øge risikoen for fejl og utilsigtede hændelser. I artiklen Travlhedens utilsigtede konsekvenser beretter sygeplejersker, at utilsigtede hændelser ofte opstår, når der er, for få hænder til for mange opgaver. Hver gang man bliver afbrudt øges risikoen for at lave fejl (9). Undersøgelser viser at travlhed og hyppige afbrydelser kan påvirke patientsikkerheden. I spørgeskemaundersøgelsen Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006, svarer henholdsvis 72% og 69% af respondenterne, at utilsigtede hændelser opstår på grund af travlhed og for mange afbrydelser. I samme undersøgelse svarer 51% af respondenterne, at de mener travlhed truer patientsikkerheden (10). I afdelingen har stressede situationer og travlhed været anledning til opståen af fejl og utilsigtede hændelser. Fejl og utilsigtede hændelser kan medføre et merforbrug af afdelingens og patientens ressourcer og dermed påføre sundhedsvæsenet ekstra 4

7 omkostninger (11). Fejl og utilsigtede hændelser kan have konsekvens for patienten i form af genindkaldelse til ny prøvetagning, merforbrug af patientens tid og ressourcer samt eventuel forsinkelse af patientens behandlingsforløb (11). Personalets vaner og adfærd har stor betydning for, hvorvidt man bør afbryde eller lade sig afbryde (12). Undersøgelser viser, at en sygeplejerske afbrydes i gennemsnit 45 gange om dagen, en gang hvert tiende minut. Oftest er det afbrydelser, som kollegaerne ubevidst påfører hinanden og sig selv (6). På flere af landets sygehuse har en fokuseret indsats på at reducere antallet af afbrydelser haft en god effekt. Medarbejdere på en Mave-Tarm-Kirurgisk afdeling blev udsat for gennemsnitligt 126 afbrydelser i løbet af en arbejdsdag. Med en fokuseret indsats har afdelingen i løbet af et halvt år nedsat antallet af afbrydelser med 28%. Tilsvarende er antallet af afbrydelser på en Hjerte-Lunge-Kar kirurgisk afdeling, efter en tre måneders indsats, reduceret med 37% (12,13). Afgrænsning af problemet Afbrydelser er en nødvendig del af arbejdet, men hyppige afbrydelser kan forstyrre tankeprocessor, give anledning til stressede situationer og utilsigtede hændelser, som kan påvirke patientsikkerheden. Fænomenet afbrydelser er tidligere belyst i en sygeplejefaglig kontekst, men der foreligger ingen undersøgelser, som belyser fænomenet ud fra bioanalytiker perspektivet. Med baggrund i ovenstående synes det derfor relevant, at få indsigt i fænomenet afbrydelser i klinisk bioanalytikerpraksis. Det leder mig hen til følgende problemformulering. Problemformulering Hvor hyppigt oplever bioanalytikere og laboranter at blive afbrudt i deres kliniske arbejde, og hvilken betydning har afbrydelser i hverdagen for det daglige arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden Herunder søges følgende underspørgsmål besvaret: Hvor ofte oplever kollegaerne at blive afbrudt i deres kliniske arbejde, og i hvilken grad opleves unødvendige afbrydelser? Oplever erfarne og specialiserede kollegaer at blive afbrudt oftere end mindre erfarne kollegaer? Hvilke årsager til afbrydelse oplever kollegaerne, og hvordan oplever de, det at blive afbrudt i deres daglige arbejde. Oplever kollegaerne, at hyppige afbrydelser påvirker patientsikkerheden? 5

8 Begrebsafklaring I nedenstående tabel (tabel 1) er problemformuleringens nøglebegreber defineret. Afbrydelser: En midlertidig eller endelig standsning af noget (1). Et udefrakommende element der forstyrrer den igangværende handling (14). En observeret eller verbalt udtrykt pause af minimum 5 sekunders varighed, i den igangværende opgave (14). Klinisk arbejde: Det kliniske arbejde for laboranter og bioanalytikere omfatter blodprøvetagning og EKG optagelse på indlagte og ambulante patienter, analysering af prøver på automatisk analyseudstyr samt godkendelse og elektronisk svarafgivelse af analyseresultater. Laboranter og bioanalytikere med specielle funktioner har forskelligartede opgaver, hvor der ydes vejledning og bistand til medarbejderne tilknyttet det pågældende funktionsområde, som for eksempel kan omfatte det faglige ansvar for afdelingens analyseudstyr og kvalitetssikring, undervisning og oplæring af kollegaer og studerende. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under. Påvirkninger omfatter både fysiske, psykiske, kemiske, biologiske og sociale forhold (15). Arbejdsmiljø er de vilkår og påvirkninger, som bioanalytikere og laboranter oplever i forbindelse med afbrydelser i klinisk praksis (F.eks. irritation, stress og forstyrrelse af tankeprocessor m.m.). Patientsikkerhed: Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader (utilsigtede hændelser) når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet (16). Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende (17). Tabel 1 Litteratursøgningsstrategi Under udarbejdelse af projektet er der løbende søgt litteratur. I litteratursøgningen har der været fokus på afbrydelser i klinisk praksis og deres betydning for det daglige 6

9 arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. I tabel 2 nedenfor er illustreret, hvilke ord der er brugt som søgeord og deres synonymer. Dansk Afbrydelser Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser Arbejdsmiljø Klinisk sygeplejepraksis Engelsk Interruptions, disturb Patient safety Work environment Clinical nursing practice Tabel 2 En systematisk søgning i databaserne; CINAHL, PubMed og SveMed+ gav relevante artikler med undersøgelser og forskning inden for tilsvarende problemfelt. Til at indsnævre søgningen er anvendt AND mellem søgeordene. Søgehistorie ses i bilag 1. Desuden gav en søgning i fagbladet Sygeplejersken flere relevante artikler, hvor relevant litteratur blev valgt ud fra om indholdet var relevant for opgavens problemstilling. Søgningen er illustreret i tabel 3 nedenfor. Tallene angiver antal træf. Tallet i parentes angiver udvalgt litteratur. Søgeord: Tidsskrifter: Sygeplejersken Søgemaskiner: PubMed, Cinahl og SveMed+ Afbrydelser/ Interruptions disturb 107 (9) Patient safety Work environment Clinical nursing practice Afbrydelser og utilsigtede hændelser 14 (7) Søgeord kombineret med AND: Interruptions AND Work environment AND Clinical nursing practice Disturb AND Interruptions AND Patient safety Disturb AND Patient safety AND Clinical nursing practice 1 (1) 3 (3) 2 (1) Tabel 3 7

10 I alle tre databaser er fundet den danske artikel Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis (8) skrevet af Liselotte Brahe og Erik Elgaard Sørensen. Artiklen tager afsæt i Liselotte Brahes Masterspeciale: Hvordan fænomenet afbrydelser viser sig i klinisk sygeplejepraksis belyst ud fra sygeplejeperspektivet (14). Artiklen og masterspecialet findes yderst relevant, da de omhandler egen problemstilling i en sammenlignelig kontekst. Metode I det følgende beskrives valg og overvejelser i forhold til metodevalget. Valg og overvejelser i forhold til metodevalget Opgavens problemformulering og underspørgsmål søges besvaret ved analyse af egen empiri sammenholdt med masterspecialet af Liselotte Brahe og anden relevant litteratur. Egen empiri indsamles ved hjælp af en kvantitativ metode i form af en spørgeskemaundersøgelse, suppleret med en kvalitativ metode i form af et ikke deltagende observationsstudie. Observationsstudiet afsluttes med spørgsmål, som spørger ind til informantens oplevelse af fænomenet afbrydelser. Ved at kombinere de to metodiske tilgange opnås en stor produktion af viden som bidrager til et nuanceret billede af problemstillingen. Spørgeskemaundersøgelsen giver overblik, mens observationsstudiet går i dybden med fænomenet (18). En spørgeskemaundersøgelse er velegnet til at få ny viden om fænomeners udbredelse og statistiske sammenhænge (19). Undersøgelsen giver et målbart øjebliksbillede af fænomenet, som kan analyseres og generaliseres. Designet er anvendeligt, da mange kollegaer kan stilles samme spørgsmål på en gang og dermed give en fælles forståelse for fænomenet (20). Et observationsstudie er velegnet til at observere konkrete situationer i relation til opgavens problemformulering (20). Designet er anvendeligt, da det giver mulighed at se kollegaernes daglige handlinger og rutiner fra et andet perspektiv end ens eget (1). Kombinationen af spørgeskema og observation, suppleret med informantens oplevelse af fænomenet giver tilsammen en bred vifte af data til belysning af opgavens problemstilling. Videnskabsteoretisk baggrund Til at indhente viden om bioanalytikeres oplevelser af hyppige afbrydelser i arbejdsdagen tages udgangspunkt i såvel den naturvidenskabelige og positivistiske som den hermeneutiske tilgang. I spørgeskemaundersøgelsen anvendes en naturvidenskabelig og positivistisk tilgang, som fokuserer på den kvantitative del af virkeligheden, hvor 8

11 personers adfærd kan iagttages, beskrives og analyseres på en objektiv og videnskabelig måde (21). I observationsstudiet anvendes en hermeneutisk tilgang. Her er forskeren åben for nye fænomener og søger at forstå det enkelte menneske (21). Den hermeneutiske tilgang anvendes ligeledes i analysen, hvor forskeren gennem fortolkning søger at opnå en ny erkendelse. Ifølge den tyske filosof H.G. Gadamer er forforståelsen altid tilstede og er betingelsen for at kunne forstå. Gadamer hævder, at det udforskende subjekt (forskeren) ikke kan adskilles fra det udforskede objekt (respondenter/informanter), og at subjektets forforståelse altid vil være tilstede i forståelsen af et fænomen. For at forstå må subjektet fortolke, men fortolkningen er skabt på baggrund af forforståelse og fordomme. Fortolkningen vil give en ny forståelse, som igen vil få indflydelse på nye fortolkninger (22). Gadamar beskriver dette fænomen som den hermeneutiske cirkel, der er et cirkulært forhold mellem delforståelse og helhedsforståelse. For at forstå helheden, er man nødt til at forstå dens enkelte dele, og omvendt (23). Forforståelse Afbrydelser er en del af min kliniske praksis, hvorfor jeg søgte at afklare min forforståelse i relation til fænomenet i forhold til min rolle som forsker. Forforståelsen er de holdninger og erfaringer, som jeg har med. Min forforståelse er, at kollegaerne hyppigt oplever at blive afbrudt i deres i det kliniske arbejde, samt at disse afbrydelser har betydning for det daglige arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. Mit kendskab til feltet kunne skabe tillid hos respondenter og informanter, men kunne også tildele mig rollen som kontrollør eller som ekspert i fænomenet afbrydelser. I observationsstudiet søgte jeg at reducere min forudindtagethed ved, at være åben, objektiv og værdifri. Jeg søgte distance ved ikke at deltage i nogen form for bioanalytikeropgaver (14,20). Etiske og juridiske overvejelser Afdelingsledelsen gav tilladelse til, at jeg kunne gennemføre spørgeskemaundersøgelse og observationsstudie i afdelingen. Den afsnitsledende bioanalytiker gav udtryk for, at opgavens problemstilling var meget interessant og ville kunne bidrage til en ændring i vaner og adfærd i afdelingen. Anmodning om tilladelse til undersøgelsen og afsnitslederens tilladelse kan ses i bilag 2. Undersøgelsen indberettes ikke til Videnskabs Komité eller datatilsynet, da behandlinger uden personfølsomme oplysninger af fortrolig karakter er undtaget fra anmeldelsespligten (24). Respondenter der besvarer spørgeskemaet giver samtidig informeret samtykke til, at deres besvarelse må anvendes. De kollegaer, som deltog i 9

12 observationsstudiet blev informeret separat (bilag 3) og underskrev herefter en samtykkeerklæring (bilag 4). Inspiration til informationsbrev og samtykkeerklæring er fundet i tidligere anvendt materiale i Liselotte Brahes masterspeciale (14). Oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen og observationsstudiet anonymiseres og behandles fortroligt. Materiale Respondenterne til spørgeskemaet er afdelingens 44 bioanalytikere og 7 laboranter. Gennemsnitsalder og ansættelses anciennitet er relativ høj med en stor andel af ældre og erfarne medarbejdere. Størstedelen arbejder i skiftende vagter og cirka en tredjedel varetager en eller flere specielle funktioner ud over basisfunktionen. Deres faglige og kompetencemæssige baggrund er forskellig. Der er ansat bioanalytikere, som ikke er bacheloruddannet og bioanalytikere som er bacheloruddannet samt laboranter, som ikke er faglærte bioanalytikere. Bioanalytikere som er bacheloruddannet er påbegyndt bioanalytikeruddannelsen i 2001 eller senere. Alle afdelingens bioanalytikere og laboranter inkluderes i spørgeskemaundersøgelsen for, at sikre så bred en repræsentation som muligt (20). Ikke inkluderet i spørgeskemaundersøgelsen er afsnitsledelsen, kemiker og sekretærer. Jeg er som forsker ikke inkluderet i undersøgelsen, grundet min baggrundsviden om emnet vil påvirke min besvarelse. Informanter til observationsstudiet er tre udvalgte kollegaer, som repræsenterer populationen bredt med hensyn til alder, erfaring, anciennitet og uddannelsesmæssig baggrund. Observationsfeltet er udvalgt således, at afdelingens forskelligartede arbejdsfunktioner er bredt repræsenteret (21). Af praktiske årsager var det ikke muligt at inkludere laboranter i observationsstudiet. Nedenfor i tabel 4 er en beskrivelse af informant og observationsfelt: Informant nr. 1 er en bacheloruddannet bioanalytiker med mindre end to års erfaring. Hun varetager ikke en speciel funktion. Observationsfelt: Arbejdspunktet hasteprøvetagning Arbejdsopgaver: Planlagt og akut bodprøvetagning og EKG-optagelse på sygehusets kliniske sengeafdelinger Informant nr. 2 er en ikke bacheloruddannet bioanalytiker med mere end ti års erfaring. Hun varetager ikke en speciel funktion. Observationsfelt: Arbejdspunktet prøvemodtagelse og forsendelse 10

13 Arbejdsopgaver: Modtagelse af blodprøver og andet prøvemateriale (f.eks. urinprøver), som er taget af laboranter og bioanalytikere på sygehuset, samt prøver taget af praktiserende læge. Desuden forsendelse af specielle blodprøver til andre laboratorier. Informant nr. 3 er en ikke bacheloruddannet bioanalytiker med mere end ti års erfaring. Hun varetager én speciel funktion Observationsfelt: Arbejdspunktet databehandling i et af afdelingens speciallaboratorier. Arbejdsopgaver: Databehandling og afgivelse af analysesvar. Yder vejledning og bistand til medarbejdere tilknyttet funktionsområdet Tabel 4 I det følgende beskrives valg og overvejelser i forhold til spørgeskemaet. Spørgeskemaet Til den kvantitative dataindsamling anvendes et selvkonstrueret elektronisk spørgeskema. Inspiration til indholdet er fundet i hæftet Forstyr med omtanke (1) og i Liselotte Brahes masterspeciale (14). Inspiration til dele af indhold og opbygning af spørgeskemaet er fundet i tidligere anvendt spørgeskema i sygeplejerske Marianne Svejstrup og Dorthe Trabjergs masterspeciale; En kvantitativ undersøgelse af de sundhedsprofessionelles tidlige erfaringer med Den Danske Kvalitetsmodel i et læringsteoretisk perspektiv (25). Spørgeskemaet er udviklet i programmet Enalyzer Survey Solution, som stilles til rådighed for ansatte i Region Nordjylland. Link til Enalyzer Survey Solution fremgår af invitationen, som respondenterne modtager på mail. Dataindsamlingen finder sted i en periode på 9 dage fra den. 12. januar til den 20. januar ud fra en betragtning om, at så har hovedparten, inklusive de deltidsansatte, været på arbejde. I ugen inden undersøgelsens start informeres om den forestående undersøgelse på et personalemøde. Invitation Spørgeskemaet udsendes til respondenterne via deres arbejdsmail, med en invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen (se bilag 5). Invitationen indeholder en kort redegørelse for formålet med spørgeskemaet, og en opfordring til at deltage. Der gives information om, at det er frivilligt at deltage og at svarene bliver anonymiseret og behandlet fortroligt, samt at deltagelse betragtes som respondenternes informerede samtykke til, at besvarelserne må anvendes. Desuden informeres om undersøgelsens varighed samt tidsfrist for besvarelse (20,26). Invitationen indeholder link til besvarelse 11

14 af spørgeskemaet samt link til tilkendegivelse af, at respondenten ikke er interesseret i at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet findes i bilag 6. Spørgeskemaets indhold og opbygning Spørgeskemaets første side indeholder information om projektets formål samt en beskrivelse af begrebet afbrydelser. Dette for at definere og præcisere det faglige begreb som indgår i problemstillingen (19). Spørgeskemaet indeholder ti spørgsmål, med variation af åbne og lukkede svarkategorier. Indledningsvis spørges til simple faktuelle spørgsmål med lukkede svarkategorier. Spørgsmålene omhandler faggruppe, alder, års erfaring og antallet af specielle funktioner. Faktuelle spørgsmål anvendes til, at beskrive respondenternes forudsætninger og belyse respondenternes baggrund. (26). Disse oplysninger anvendes i opgavens analyse til at identificere sammenhænge mellem respondentens baggrund og deres svar. Spørgsmål nummer fire spørger ind til, hvor mange specielle funktioner respondenterne varetager. Forinden gives en præcisering af betegnelsen funktioner. Dette for at forklare respondenterne, hvad der menes med denne betegnelse (19). Det næste spørgsmål handler om, i hvilken grad respondenterne oplever at blive afbrudt i det daglige arbejde. Her spørges til om respondenten sjældent, ind imellem eller ofte oplever at blive afbrudt. Disse data vil sammenholdt med data fra observationsstudiet bidrage med viden om hyppigheden af afbrydelser i klinisk praksis. De næste spørgsmål forsøger at klarlægge, hvilke årsager til afbrydelse respondenterne oplever, samt hvordan de oplever, det at blive afbrudt i deres daglige arbejde. Respondenterne har mulighed for, at tilføje kommentarer ved at vælge kategorien andet. Dette for at give respondenten mulighed for at tilføje en svarkategori eller uddybe en besvarelse (26). Disse data kan give viden om, hvilke årsager til afbrydelse der oftest opleves, og hvilken betydning afbrydelser har for det daglige arbejde og arbejdsmiljøet. De følgende spørgsmål forsøger, at afdække om respondenterne oplever unødvendige afbrydelser. Desuden spørges ind til, om de vurderer, at hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser. Spørgsmålene er interessante ud fra antagelser om, at sundhedspersonale oplever mange unødvendige afbrydelser og at hyppige afbrydelser påvirker patientsikkerheden. I spørgeskemaets sidste spørgsmålet bedes respondenterne komme med forslag til, hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes. Det åbne valgfri spørgsmål 12

15 giver respondenten mulighed for, at bruge egne ord og formuleringer (26). Spørgsmålet er interessant, da besvarelserne vil give viden om respondenternes tanker om og idéer til nedsættelse af unødvendige afbrydelser. Disse data anvendes i opgavens perspektiveringsafsnit. I det følgende beskrives valg og overvejelser i forhold til observationsstudiet. Observationsstudiet Til den kvalitative undersøgelse anvendes et ikke deltagende observationsstudie med en kvantitativ observation. Kvantitativ observation er en objektiv indsamling af oplysninger, som fokuserer på tal og målinger (21). Observatøren er tilstede ved siden af informanten, men er ikke deltagende i nogen form for arbejdsopgaver. Observatørens rolle er at observere og registrere forekomsten af afbrydelser. Observationsstudiet fandt sted tre forskellige dage i perioden tirsdag den. 13. januar til fredag den. 16. januar Hver enkelt informant blev observeret i tre en halv time. Forekomsten af afbrydelser blev noteret på et selvkonstrueret registreringsskema, som er illustreret i bilag 7. Inspiration til skemaets indhold er fundet i hæftet Forstyr med omtanke og tidligere fundne data i masterspeciale af Liselotte Brahe. Skemaet blev anvendt til at notere; hvem der afbrød, hvem der blev afbrudt, hvordan de blev afbrudt, årsag til afbrydelsen samt afbrydelsens varighed. Dette for at registrere forekomsten af afbrydelser og årsagen til disse. Afslutningsvis besvarede informanten skriftligt fire spørgsmål om; hvor ofte de oplevede at blive afbrudt, hvordan de oplevede at blive afbrudt, samt om de vurderede at alle afbrydelserne var nødvendige. Slutteligt blev der spurgt til, om de selv havde forslag til, hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan reduceres. Spørgsmålene gav informanten mulighed for efterfølgende, at reflektere over egen oplevelse af fænomenet afbrydelser. Analyse Data fra spørgeskemaundersøgelsen downloades til videre dataanalyse i programmet Enalyzer Survey Solution. Dette for at få overblik og mulighed for at behandle data. Til analyse af data anvendes deskriptiv statistik. En univariant analyse, hvor én variabel undersøges anvendes til af beskrive fordelingen. Denne suppleres med en bivariat analyse, der er en analyse af to variabler. Dette for at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de to variabler og i så fald hvilken (26). Data fra observationsstudiets registreringsskemaer optælles og indtastes i et Excelregneark, for at få overblik over forekomsten af afbrydelser. Data med informanternes oplevelse af fænomenet afbrydelser under observationen gennemlæses, med henblik på at identificere gennemgående temaer. Data fra observationsstudiet findes i bilag 8. 13

16 Resultater fra spørgeskemaet Svarprocent: Der er indkommet 34 besvarelser af de 51 udsendte invitationer. 1 besvarelse var ufuldstændig og 16 havde ikke svaret. Det betyder at undersøgelsens svarprocent er på 67%. Alle de 34 indkomne besvarelser kan indgå i undersøgelsen. 4 laboranter og 30 bioanalytikere besvarede undersøgelsen. 14 bioanalytikere har svaret, at de varetager én eller flere specielle funktioner. Alle 4 laboranter har svaret, at de ikke varetager en speciel funktion. 7 respondenter har tilføjet tekstsvar i andet -kategorien i spørgsmålet, omhandlende, hvordan de oplever at blive afbrudt i det daglige arbejde. 16 respondenter kom med forslag til, hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes. Data fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses i bilag 9. I det følgende gennemgås spørgeskemaets resultater. Resultater vises i tal, procent, diagrammer og forklarende tekst. Alder: Figur 1 viser respondenternes aldersfordeling. De blå søjler illustrerer antal respondenter i de pågældende aldersgrupper, mens de røde søjler viser fordelingen i procent. Som det fremgår af figur 2 ses en skæv aldersfordeling, med en forholdsvis stor gruppe som er 36 år eller mere. I alt 88,3% af respondenterne er 36 år eller mere. Kun 11,7% af respondenterne er 35 år eller yngre Respondenternes alder 20,6 20,6 14,7 14,7 11,8 8, , , år år år år år år år år 61 år eller mere Antal Procent Figur 1 14

17 Erfaring: Figur 2 illustrerer den procentvise fordeling af respondenternes års erfaring som laborant eller bioanalytiker. 8,8% har mindre end to års erfaring, 8,8% har mellem to og fem års erfaring, 5,9% har mellem seks og ti års erfaring og 76,5% har mere end ti års erfaring. Langt størstedelen, svarende til 82,4% af respondenterne, har mere end fem års erfaring, mens 17,6% har mindre end fem års erfaring. Års erfaring som laborant eller bioanalytiker 8,8 8,8 5,9 Mindre end to år Mellem to og fem år mellem seks og ti år Mere end ti år 76,5 Figur 2 Funktioner: Figur 3 illustrerer den procentvise fordeling af respondenternes specielle funktioner ud over basisfunktionen. Det ses at 58,8%, svarende til 20 respondenter ikke har en speciel funktion ud over basisfunktionen, mens i alt 41,2%, svarende til 14 respondenter har en eller flere specielle funktioner; 14,7%, svarende til 5 respondenter har én funktion, 17,7%, svarende til 6 respondenter har to funktioner og 8,8%, svarende til 3 respondenter har tre funktioner. Specielle funktioner ud over basisfunktionen 8,8 17,7 14,7 58,8 Ingen funktion Én funktion To funktioner Tre funktioner Figur 3 15

18 Antal respondenter Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Specielle funktioner i forhold til erfaring: Figur 4 illustrerer respondenternes specielle funktioner i forhold til respondenternes erfaring. Blandt respondenter med mindre end to års erfaring har 2 respondenter ingen funktion, mens 1 har én funktion. Blandt respondenter med mellem to og fem års erfaring har 2 respondenter ingen funktion, mens 1 har én funktion. I gruppen med respondenter, der har mellem seks og ti års erfaring, har 2 respondenter ingen funktion. Blandt respondenter med mere end ti års erfaring har 14 respondenter ingen funktion, mens 3 har én funktion, 6 har to funktioner og 3 har tre funktioner. Ingen respondenter har mere end tre funktioner. Der ses en sammenhæng mellem respondenternes erfaring og antallet af specielle funktioner. Respondenter med mere end ti års erfaring har den største andel af specielle funktioner. Heraf har størstedelen mere end én speciel funktion. Respondenternes specielle funktioner i forhold til respondenternes erfaring Mindre end to år Ingen funktion Èn funktion 6 3 To Tre funktioner funktioner Mellem to og fem år Mellem seks og ti år Mere end ti år Figur 4 16

19 Årsag til afbrydelse: I figur 5 er vist hvilke årsager til afbrydelse, som respondenterne oplever. Det ses, at telefonopkald samt spørgsmål fra kollegaer og andet sundhedspersonale er den hyppigste årsag til afbrydelser. Hele 94% af respondenterne oplever at blive afbrudt af telefonopkald, mens henholdsvis 88% og 76% oplever at blive afbrudt af spørgsmål fra kollegaer og andet sundhedspersonale. Respondenterne havde i dette spørgsmål mulighed for at tilføje et tekstsvar i kategorien andet. Ingen benyttede sig af dette. Årsag til afbrydelse Småsnakkende kollegaer 53 Spørgsmål fra andet sundhedspersonale 76 Spørgsmål fra patienter 38 Spørgsmål fra kollegaer 88 Støj 47 s 18 Telefonopkald Procent Figur 5 Respondenternes oplevelse af, hvor ofte de afbrydes: Tabel 5 illustrerer i hvilken grad respondenterne oplever at blive afbrudt i det daglige arbejde. Det ses, at 33 ud af 34 respondenter, svarende til 97%, oplever at blive afbrudt ind imellem eller ofte. Kun 1 respondent oplever sjældent at blive afbrudt, mens 15 oplever at blive afbrudt ind imellem og 18 oplever at blive afbrudt ofte. I hvilken grad oplever du at blive afbrudt i det daglige arbejde? Antal respondenter Jeg bliver sjældent afbrudt 1 Jeg afbrydes ind imellem 15 Jeg afbrydes ofte 18 Total 34 Tabel 5 17

20 Procent Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Respondenternes oplevelse af, hvor ofte de afbrydes unødvendigt: Tabel 6 viser i hvilken grad respondenterne oplever unødvendige afbrydelser. 28 ud af 34, svarende til 82% af respondenterne oplever unødvendige afbrydelser ind imellem eller ofte. 20 respondenter oplever ind imellem unødvendige afbrydelser, mens 8 ofte oplever unødvendige afbrydelser. Kun 6 oplever sjældent unødvendige afbrydelser. I hvilken grad oplever du unødvendige afbrydelser? Jeg oplever sjældent unødvendige afbrydelser Jeg oplever ind imellem unødvendige afbrydelser Antal respondenter 6 20 Jeg oplever ofte unødvendige afbrydelser 8 Total 34 Tabel 6 I det følgende anvendes en bivariat analyse til at finde en sammenhæng mellem respondenternes erfaring, og deres oplevelse af, hvor ofte de afbrydes. Tilsvarende anvendes analysen til, at finde sammenhæng mellem respondenternes specielle funktioner og deres oplevelse af; hvor ofte de afbrydes, hvor ofte de afbrydes unødvendigt, samt hvordan de oplever, det at blive afbrudt i det daglige arbejde. Hvor ofte oplever respondenter med specielle funktioner at blive afbrudt? Figur 6 viser respondenternes oplevelse af, hvor ofte de afbrydes i forhold til specielle funktioner. Det ses, at 86% af respondenterne med en eller flere specielle funktioner oplever, at blive afbrudt ofte, mens 30% respondenterne uden specielle funktioner oplever dette. Det ses, at respondenter med specielle funktioner i højere grad oplever at blive afbrudt ofte. Respondenternes oplevelse af, hvor ofte de afbrydes i forhold til specielle funktioner Jeg bliver sjældent afbrudt Jeg afbrydes ind imellem Jeg afbrydes ofte Ingen specielle funktioner En eller flere specielle funktioner Figur 6 18

21 Procent Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Hvor ofte oplever respondenter med specielle funktioner at blive afbrudt unødvendigt? Figur 7 viser, hvor ofte respondenterne oplever unødvendige afbrydelser i forhold til specielle funktioner. 43% af respondenterne med specielle funktioner oplever ofte, at blive afbrudt unødvendigt, mens kun 10% uden specielle funktioner oplever dette. Som det fremgår af figur 7, oplever respondenter med specielle funktioner i højere grad, at blive afbrudt unødvendigt. Respondenternes oplevelse af, hvor ofte de afbrydes unødvendigt i forhold til specielle funktioner Jeg oplever sjældent unødvendige afbrydelser Jeg oplever ind imellem unødvendige afbrydelser Jeg oplever ofte unødvendige afbrydelser Ingen specielle funktioner En eller flere specielle funktioner Figur 7 Hvor ofte oplever erfarne respondenter at blive afbrudt? Figur 8 illustrerer respondenternes oplevelse af, hvor ofte de afbrydes i forhold til respondenternes erfaring. Det ses at 15 respondenter, svarende til 54% af respondenterne med mere end 5 års erfaring oplever at blive afbrudt ofte. 3 respondenter, svarende til 50% af respondenterne med 5 års erfaring og mindre oplever dette. Det ses, at erfarne og mindre erfarne respondenter oplever at blive afbrudt i samme grad Jeg bliver sjældent afbrudt Respondenternes oplevelse af hvor ofte de afbydes i forhold til respondenternes erfaring Jeg afbrydes Jeg afbrydes ind imellem ofte 5 års erfaring eller mindre (antal respondenter) 5 års erfaring eller mindre (fordeling i procent) mere end 5 års erfaring (antal respondenter) Mere end 5 års erfaring (fordeling i procent) Figur 8 19

22 Hvordan oplever respondenterne, det at blive afbrudt i det daglige arbejde? Figur 9 er vist på side 21. Figur 9 illustrerer den procentvise fordeling af, hvordan respondenterne oplever, at blive afbrudt i deres daglige arbejde i forhold til specielle funktioner. 71% af respondenterne med specielle funktioner oplever det som sjovt og udfordrende at blive afbrudt, mens kun 15% af respondenterne uden speciel funktion oplever dette. 86% af respondenterne med specielle funktioner føler, at det er rart, når andre kan drage nytte af ens faglige viden, mens 40% af respondenterne uden speciel funktion føler dette. Det ses at respondenter med specielle funktioner i højere grad oplever, at det er sjovt og udfordrende, samt at det er rart, når andre kan drage nytte af ens faglige viden. På spørgsmålet om respondenterne oplever afbrydelser, som et irritationsmoment svarer kun 21% af respondenterne med speciel funktion og 10% af respondenterne uden speciel funktion ja til dette. Henholdsvis 45% af respondenterne uden speciel funktion og 36% med speciel funktion svarer, at de oplever afbrydelser som stressende. 50% af respondenterne uden speciel funktion oplever at afbrydelser forsinker arbejdet, mens 57% med speciel funktion oplever dette. Blandt respondenterne uden speciel funktion oplever 70%, at risikoen for at lave fejl øges, mens kun 43% med speciel funktion oplever dette. Det ses, at respondenter uden specielle funktion i højere grad oplever, at risikoen for at lave fejl øges. Til spørgsmålet omhandlende respondenternes oplevelse af, at afbrydelser medfører, at de mister fokus og skal bruge energi på at komme tilbage til den igangværende opgave svarer henholdsvis 50% uden speciel funktion og 57% med speciel funktion, ja til dette. Spørgsmålet indeholdt desuden en svarkategori betegnet andet, hvor respondenterne selv kunne sætte ord på deres oplevelse af at blive afbrudt i deres daglige arbejde. Syv respondenter havde valgt at tilføje et tekstsvar, som var en uddybning af deres besvarelse. Der fremkom ikke nye svarkategorier. To respondenter gør opmærksom på tvetydighed i spørgsmålets to positive svar. Respondenterne gør opmærksom på, at afbrydelser kan være udfordrende uden at være sjove. Samt rart at andre kan drage nytte af ens faglige viden uden at det føles rart. Jeg synes, det er sjovt og udfordrende at være problemløser Jeg føler, at det er rart, når andre kan drage nytte af min faglige viden 20

23 Respondenternes oplevelse af at blive afbrudt i det daglige arbejde i forhold til specielle funktioner Jeg mister fokus og skal bruge energi på at komme tilbage til den igangværende opgave Jeg oplever at risikoen for at lave fejl øges Jeg oplever at mit arbejde forsinkes Jeg oplever det som stressende Jeg oplever det som et irritationsmoment Jeg føler, at det er rart, når andre kan drage nytte af min faglige viden Det er sjovt og udfordrende at være problemløser Procent En eller flere specielle funktioner Ingen speciel funktion Figur 9 Respondenternes vurdering af om hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser: Figur 10 viser respondenternes vurdering af om hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser. Det ses, at 71% af respondenterne vurderer, at hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser, mens 12% svarer nej og 17% svarer ved ikke. Respondenternes vurdering af om hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser Ved ikke 17% Nej 12%. Ja 71% Figur 10 21

24 Respondenternes forslag til hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes: 16 respondenter, svarende til 47% benyttede muligheden for, at komme med forslag til hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes. Ved gennemlæsning af besvarelserne er fundet fire gennemgående temaer: Adfærd, kompetencer, organisering og ressourcer samt en fælles holdning. Disse er vist i tabel 7 nedenfor. Respondenternes vurderer, at antallet af unødvendige afbrydelser blandt andet kan nedsættes ved, at sætte fokus på problemstillingen i afdelingen. Ligesom ændring i arbejdsorganisering og ressourcer, kompetencer, samt adfærd og vaner kan bidrage til nedsættelse af unødvendige afbrydelser. Tema Respondenternes forslag til hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes Adfærd Tænke før man taler Almindelig høflighed Gensidig respekt for hinandens arbejde Vente med at forstyrre- ikke bare bryde ind Kompetencer Bedre oplæring og mere rutine i arbejdspunkterne Mere uddannelse til personalet Undervisning af andet sundhedspersonale i brug af laboratorievejledning mm. Overblik til selv at løse problemet Organisering og Ressourcer Struktur på arbejdsgangene Bedre tid giver større overskud Hjælper gerne hvis der er tid til det Rette henvendelse til rette person Overveje om alle og alt skal være tilgængelig altid Fælles holdning Tabel 7 Sætte fokus på emnet internt i afsnittet En fælles afdelingspolitik Telefonpolitik til at minimere antallet opkald 22

25 Sammenfatning af spørgeskemaets resultater Spørgeskemaets resultater viser, at hovedparten af respondenterne er mere end 36 år og har mere end fem års erfaring. 14 respondenterne varetager en eller flere specielle funktioner. Det er hovedsageligt respondenter med mere end ti års erfaring, som varetager specielle funktioner. 97% af respondenterne oplever, at blive afbrudt ind imellem eller ofte. 82% af respondenterne oplever ind imellem eller ofte unødvendige afbrydelser. Respondenter som varetager én eller flere funktioner oplever, at blive afbrudt oftere end respondenter uden speciel funktion. Telefonopkald og spørgsmål fra kollegaer og andet sundhedspersonale er den hyppigste årsag til afbrydelse. Respondenter med specielle funktioner oplever i højere grad afbrydelser, som noget positivt end respondenter uden speciel funktion. De oplever i højere grad, at det er sjovt og udfordrende at problemløse, samt at det er rart, at andre kan drage nytte af ens faglige viden, end respondenter uden speciel funktion. Respondenter uden speciel funktion oplever i højere grad, at risikoen for at lave fejl øges end respondenter med specielle funktioner. 71% af respondenterne vurderer, at hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser. I det følgende gennemgås resultater fra observationsstudiet og resultater af informanternes oplevelse af afbrydelser i observationsperioden. Resultater fra observationsstudiet Informanterne blev i observationsstudiet afbrudt henholdsvis 16, 32 og 19 gange. Informant 2, som blev afbrudt flest gange, var udsat for 32 afbrydelser. Informant 1 og informant 3 blev afbrudt henholdsvis 16 og 19 gange. Den hyppigste årsag til afbrydelse var spørgsmål og orientering til og fra kollegaer og andet sundhedspersonale, mens kollegial sparring og small talk var en mindre årsag. Måden der oftest blev afbrudt på, var ved tiltale. Desuden blev telefonopkald hyppigt brugt, mens anden lyd, eksempelvis alarmer viste sig i mindre grad. Ingen blev afbrudt kropsligt, eksempelvis ved at gå tæt på personen eller en hånd på personens skulder. Langt den største del af afbrydelserne fandt sted i laboratoriet, mens en mindre del fandt sted hos patienten eller på gangen. Det administrative arbejde, for eksempel dataarbejde i forbindelse med modtagelse af blodprøver og databehandling af analyseresultater, var den arbejdsopgave som hyppigst blev afbrudt. Procedurer i forbindelse med håndtering af blodprøver blev ofte afbrudt. Langt størstedelen af afbrydelserne havde en varighed af 5-30 sekunder, mens enkelte afbrydelser havde varighed af 1-5 minutter. Resultater af informanternes oplevelse af afbrydelser i observationsperioden Som afslutning på observationen fik informanterne lejlighed til skriftligt, at bidrage med deres oplevelse af fænomenet afbrydelser. I det følgende gennemgås informanternes 23

26 svar på spørgsmålene som er vist i tabel 8 nedenfor, forinden gives igen en kort præsentation af informanterne og deres arbejdsopgaver. Informant 1 har mindre end to års erfaring som bioanalytiker. Hun bemander arbejdspunktet: hasteprøvetagning, hvor hun varetager både planlagte og akutte blodprøveprøvetagninger på de kliniske sengeafdelinger Informant 2 har mere end ti års erfaring som bioanalytiker og varetager ingen specielle funktioner. Hun bemander arbejdspunktet: modtagelse og forsendelse af blodprøver m.m. Informant 3 har mere end ti års erfaring som bioanalytiker og varetager én speciel funktion. Hun bemander arbejdspunktet: databehandling i et af afdelingens specialiserede laboratorier. Spørgsmål til informanten Informantens svar Hvor ofte oplevede du at blive afbrudt? Informant 1: I perioder meget ofte men dog med stille perioder Informant 2: I dag var ikke en vild dag, så jeg synes absolut ikke det var slemt. Informant 3: Få gange Hvordan oplevede du afbrydelserne? Informant 1: Forstyrrende, mildt stressende, specielt når det føles som unødvendigt Informant 2: Ikke negativt. De fleste spørgsmål kommer fordi andre eller én selv har brug for hjælp, og så er det da fint at kunne give eller få. De afbrydelser hvor folk bare buser frem er de mest stressende Informant 3: Mindre forstyrrende 24

27 Vurderer du at alle afbrydelserne var nødvendige? Informant 1: Nej absolut ikke! Mange opkald om akutte prøver var på gode patienter Informant 2: Nej, ikke alle. Hvis folk bare skal aflevere noget, som ikke kræver særlig opmærksomhed, er det ikke nødvendigt at indvie andre Tabel 8 Informant 3: Stort set ja Som det fremgår af tabel 8, oplevede informant 1, at blive afbrudt ofte i perioder, ligesom hun oplevede stille perioder med få afbrydelser. Hun oplevede afbrydelserne som forstyrrende og mildt stressende, specielt de unødvendige afbrydelser. Hun vurderede at ikke alle afbrydelser var nødvendige. Informant 2 oplevede ikke, at blive afbrudt ofte. Hun oplevede ikke afbrydelserne, som noget negativt. Hun synes, det er fint, at kunne hjælpe andre, når de har brug for hjælp. Hun beskriver, de afbrydelser; Hvor folk bare buser frem, som de mest stressende. Hun vurderer, at ikke alle afbrydelser var nødvendige og nævner Hvis folk bare skal aflevere noget, som ikke kræver særlig opmærksomhed, er det ikke nødvendigt at indvie andre. Informant 3 oplevede at blive afbrudt få gange. Hun oplevede afbrydelserne, som mindre forstyrrende og vurderede, at stort set alle afbrydelser var nødvendige. Informanternes forslag til, hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes Informanterne fik ligeledes mulighed for skriftligt, at komme med forslag til, hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes. Ved gennemlæsning af besvarelserne er fundet fire gennemgående temaer: Adfærd, kompetencer, organisering og ressourcer samt fælles holdning. Disse er illustreret i tabel 9 nedenfor. Tema Informanternes forslag til, hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes Adfærd Overveje om man selv kan løse sit problem inden man forstyrrer andre At man fornemmer om man kan forstyrre. Det stresser mere hvis man forstyrres dobbelt 25

28 Kompetencer Rutinerede bioanalytikere Vedligeholdt analyseapparatur Organisering og ressourcer Bedre ressourcefordeling Fælles holdning Tabel 9 Telefonpolitik, således at unødvendige telefonopkald nedsættes eller undgås Diskussion Projektets formål er, at undersøge i hvilken grad bioanalytikere og laboranter oplever, at blive afbrudt i deres kliniske arbejde, og hvilken betydning afbrydelser i hverdagen har for det daglige arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og observationsstudiet viser, at 15 ud af 34 bioanalytikere og laboranter oplever at blive afbrudt ind imellem, mens 18 ud af 34 bioanalytikere og laboranter oplever, at blive afbrudt ofte i det daglige arbejde. Bioanalytikere med specielle funktioner oplever afbrydelser i højere grad end kollegaer uden specielle funktioner. Den hyppigste årsag til afbrydelser er spørgsmål eller orientering fra og til kollegaer og andet sundhedspersonale. Måden hvorpå der afbrydes er oftest ved tiltale eller telefonopkald. Afbrydelser forekommer oftest i forbindelse med administrativt arbejde på laboratoriet. I det følgende afsnit sammenholdes og diskuteres fundne kvantitative og kvalitative resultater i forhold til opgavens problemformulering og dens underspørgsmål. I diskussionen sammenlignes dele af undersøgelsens resultater med tidligere fundne resultater i masterspecialet; Hvordan fænomenet afbrydelser viser sig i klinisk sygeplejepraksis belyst ud fra sygeplejerskeperspektivet af Liselotte Brahe (14). Hun har ved hjælp af en kvalitativ metode i form af feltobservation og interview belyst fænomenet afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Dette vil give indblik i, om oplevede afbrydelser er generelle for klinisk praksis eller om det opleves forskelligt fra bioanalytikerpraksis til sygeplejerskepraksis. Hvor ofte oplever kollegaerne at blive afbrudt i deres kliniske arbejde, og i hvilken grad oplever de unødvendige afbrydelser? Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af respondenterne oplever, at blive afbrudt i det kliniske arbejde. Kun én ud af 34 respondenter oplever at blive afbrudt 26

29 sjældent, mens henholdsvis 15 og 18 respondenter oplever at blive afbrudt ind imellem eller ofte. Besvarelsen siger ikke noget om, hvor mange gange respondenterne oplever af blive afbrudt, men er deres fornemmelse af, hvor ofte det opleves. Det er højst sandsynlig forskelligt fra den ene respondent til den anden, hvordan hyppigheden af afbrydelser opleves. Ligesom det vil være forskelligt respondenterne imellem, hvornår og hvordan de føler, at blive afbrudt i deres kliniske arbejde. For nogle vil en ivrigt småsnakkende kollega føles som en god afbrydelse, mens det for andre vil virke irriterende og forstyrrende. Tilsvarende vil afbrydelser opleves forskelligt afhængig af, afbrydelsens årsag. Til at få viden om antallet af afbrydelser i klinisk praksis anvendes et kvantitativt observationsstudie. Undersøgelsen viser, at hver enkelt informant i en periode på 3½ time blev afbrudt henholdsvis 16, 32 og 19 gange, svarende til 5-9 gange i timen. Informant 2 og informant 3 beskriver oplevelsen af, hvor ofte de blev afbrudt i observationsperioden som få gange. Informant 1 beskriver, at hun oplevede at blive afbrudt ofte i perioder, skønt det, at hun kun blev afbrudt 16 gange. En forklaring på dette kan være, at informant 1, grundet sin mindre erfaring i højere grad oplever, at blive afbrudt oftere end de erfarne kollegaer. En anden forklaring kan være at arbejdsopgaverne ved arbejdspunktet hasteprøvetagning i højere grad er præget af uforudsigelighed end arbejdsopgaver i laboratoriet. Uforudsigeligheden i arbejdet og informantens mindre erfaring kan være medvirkende til at informant 1 oplever, at blive afbrudt oftere end informant 2 og 3. I Liselotte Brahes undersøgelse oplevede 5 sygeplejersker i løbet af 9 dages observation, at blive afbrudt i alt 411 gange, svarende til gennemsnitligt 45,6 afbrydelser pr. dag og 6,9 afbrydelser pr. time (14). Tilsvarende viser observationsstudiet, at informanterne blev afbrudt 5-9 gange i timen. Begge undersøgelser peger i retning af, at problemet med hyppige afbrydelser er generel for sygeplejerskepraksis og bioanalytikerpraksis trods deres forskelligartethed. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af respondenterne med specielle funktioner oplever at blive afbrudt ofte. 86% af respondenterne med specielle funktioner oplever at blive afbrudt ofte, mens kun 30% af respondenterne uden specielle funktioner oplever dette (figur 6). Det tyder på, at kollegaer med en eller flere specielle funktioner oplever, at blive afbrudt oftere end kollegaer uden speciel funktion. Kollegaer med specielle funktioner besidder specielle kompetencer inden for de enkelte funktionsområder. Den specialiserede viden gør dem i stand til, at problemløse og fejlfinde ved atypiske analyseresultater og apparaturnedbrud, samt vejlede kollegaer inden for funktionsområdet. Problemløsning og spørgsmål er derfor en naturlig del af 27

30 deres daglige arbejde. Den specialiserede kollega besidder ekspert viden inden for funktionsområdet. En ekspert har stor erfaring og kan håndtere afbrydelser i en kompleks hverdag, hvor alles behov tilgodeses, mens helheldsoverblikket samtidigt bevares (14). Afbrydelser, hvor fagligheden kommer i spil føles ofte som en positiv afbrydelse og opleves som en nødvendig del af arbejdet. Mens de negative afbrydelser, er afbrydelser dem, der opleves som unødvendige og spild af tid (3). Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 82% af respondenterne ind imellem eller ofte, oplever unødvendige afbrydelser. Respondenter med specielle funktioner oplever oftere unødvendige afbrydelser end respondenter uden speciel funktion. 43% af respondenterne med specielle funktioner oplever ofte unødvendige afbrydelser, mens kun 10% af respondenterne uden specielle funktioner oplever dette. Størstedelen af respondenterne, henholdsvis 65% af respondenterne med specielle funktioner og 50% af respondenterne uden specielle, oplever unødvendige afbrydelser ind imellem (figur 7). Undersøgelsen siger ikke noget, om hvor mange gange respondenterne oplever unødvendige afbrydelser, men er deres fornemmelse af, hvor ofte det opleves. I observationsstudiet oplevede informanterne enkelte unødvendige afbrydelser. Én informant nævnte et eksempel på en unødvendig afbrydelse; Hvis kollegaen bare skal aflevere noget, som ikke kræver særlig opmærksomhed, er det ikke nødvendigt at indvie andre (tabel 8). En anden informant nævnte; Mange telefonopkald om akutte prøver var på gode patienter [som formentlig kunne have ventet til næste planlagte prøvetagningsrunde] (tabel 8). Informanterne opfatter unødvendige afbrydelser, som afbrydelser der med omtanke kunne være undgået. Liselotte Brahe nævner, at unødvendige afbrydelser kan opfattes som uhensigtsmæssig adfærd med respektløs misbrug af tilgængelighed. Hun forklarer, at sygeplejersker ser sig selv som et serviceorgan, der gerne vil være tilgængelige for alt og alle og ikke vil afvise nogen, hverken patienter, pårørende eller kollegaer. Hun nævner, at med tilgængeligheden følger en accept af afbrydelser (8). Oplever erfarne og specialiserede kollegaer at blive afbrudt oftere end mindre erfarne kollegaer? Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 3 respondenter, svarende til 50% af respondenterne med fem års erfaring eller mindre, oplever at blive afbrudt ofte, mens 15 respondenter, svarende til 54% af respondenterne med mere end 5 års erfaring oplever dette (figur 8). Mod forventning viser undersøgelsen ikke, at respondenter med mere end 28

31 5 års erfaring afbrydes oftere end respondenter med fem års erfaring eller mindre. En forklaring på dette kan være, at gruppen med respondenter med 5 års erfaring eller mindre, kun repræsenterer 6 respondenter. Heraf har 3 respondenter svaret, at de oplever at blive afbrudt ofte. En anden forklaring kan være, at de mindre erfarne grundet deres manglende erfaring, har en anden oplevelse af, det at blive afbrudt ofte. Erfarne sygeplejersker med mere end 5 års erfaring blev afbrudt oftere end sygeplejersker med mindre end 5 års erfaring. Undersøgelsen viste at sygeplejersker med mindre end 5 års erfaring blev afbrudt 5,3 gange pr. time, mens sygeplejersker med mere end 5 års erfaring blev afbrudt hele 8,4 gange pr. time (14). En af informanterne udtaler: Jeg er udsat for spørgsmål, som andre ikke får, fordi de ved, jeg har svaret (8), s. 33. Den mindre erfarne, kan beskrives som en avanceret nybegynder med kort anciennitet. Den avancerede nybegynder har behov for tryghed, og bruger derfor tid og ressourcer på, at forvisse sig om, at hun gør det godt nok og få accept i fagfællesskabet. Afbrydelser medfører, at den avancerede nybegynder kan have svært ved at bevare overblikket, hvilket kan skabe tvivl om deres egen indsats (14). Hvilke årsager til afbrydelse oplever kollegaerne og hvordan oplever de, det at blive afbrudt i deres daglige arbejde? Undersøgelsen viser, at de hyppigste årsager til afbrydelse er telefonopkald og spørgsmål fra kollegaer. Ligesom spørgsmål fra andet sundhedspersonale ofte forekommer. 94% af respondenterne oplever, af blive afbrudt af telefonopkald, 88% oplever spørgsmål fra kollegaer, 76% oplever spørgsmål fra andet sundhedspersonale, mens 53% oplever, at blive afbrudt af småsnakkende kollegaer. Støj, spørgsmål fra patienter og s tegner sig for henholdsvis 47%, 38% og 18% (figur 5). Tilsvarende viser observationsstudiet, at afbrydelser med spørgsmål og orientering til og fra kollegaer er hyppigst forekommende. Ligesom telefonopkald ofte opleves. Spørgsmål fra kollegaer og andre samarbejdspartnere var den hyppigste årsag til at sygeplejerskerne blev afbrudt, hvorimod telefonopkald forekom sjældent (14). En forklaring på denne forskel kan være sygeplejerskepraksis og bioanalytikerpraksis forskelligartethed. Bioanalytikere og laboranter agerer i en serviceafdeling, hvor det er naturligt, at personalet ofte kontaktes af andet sundhedspersonale pr. telefon. Respondenternes oplevelse af at blive afbrudt i det daglige arbejde i forhold til specielle funktioner er illustreret i figur 9. Størstedelen, svarende til 71% af respondenterne med specielle funktioner synes, at det er sjovt og udfordrende at være problemløser, mens en mindre del, svarende til 15% af respondenterne uden specielle funktioner mener dette. I 29

32 spørgsmålet om respondenterne føler, at det er rart, når andre kan drage nytte af ens faglige viden, svarer 86% af respondenterne med specielle funktioner ja til dette, mens en mindre del, svarende til 40% af respondenterne uden speciel funktion mener dette. Spørgeskemaundersøgelsens resultater tyder på, at kollegaer med specielle funktioner i højere grad end kollegaer uden specielle funktioner oplever afbrydelser som noget positivt. Resultatet er forventeligt, i og med fejlfinding og problemløsning, som kræver en faglig ekspertise er en naturlig del af de specialiserede kollegaers arbejde. Ved problemløsning bliver den specialiserede kollega fagligt udfordret, og opnår samtidigt faglig anerkendelse i det faglige fællesskab. Den specialiserede kollega kan beskrives, som en person med stor erfaring og en stærk respektfuld position (14). Den respektfulde position skildres således af en bioanalytikerstuderende i rapporten; Bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet: der er især respekt omkring de bioanalytikere, der er højt specialiserede eller har megen erfaring inden for et område (3), s. 67 En mindre del af respondenterne oplever afbrydelser, som et irritationsmoment. Grunden til dette kan være, at afbrydelser er en nødvendig og accepteret del af arbejdet og derfor ikke opleves som et irritationsmoment. Mindre end halvdelen af respondenterne oplever afbrydelser som stressende, mens lidt over halvdelen af respondenterne oplever, at afbrydelser forsinker arbejdet. Stressede situationer kan påvirke personalets evne til, at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig og faglig forsvarlig måde. Personalets overblik kan have betydning for, hvordan afbrydelser tackles. Personale som evner, at havde overblik og være på forkant kan tåle flere afbrydelser og måske helt forhindre dem. Et manglende overblik kan medvirke til en følelse af travlhed og tidsnød (8). Til spørgsmålet om respondenterne oplever, at afbrydelser øger risikoen for at lave fejl svarer 70% af respondenterne uden speciel funktion ja til dette, mod kun 43 % af respondenterne med specielle funktioner. Forklaringen på dette kan være, at kollegaerne med specielle funktioner i højere grad evner, at have overblik og kan rumme flere afbrydelser end kollegaer uden speciel funktion. Et manglende overblik kan give anledning til oplevelse af utilstrækkelighed og utryghed (8,14). Cirka halvdelen af respondenterne oplever, at de mister fokus og skal bruge energi på at komme tilbage til den igangværende opgave. Tilsvarende var kendetegnet blandt sygeplejerskerne, at informanten efter en afbrydelse skule bruge tid på at samle tankerne og genvinde fokus (14). 30

33 Oplever kollegaerne, at hyppige afbrydelser påvirker patientsikkerheden? Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 71% af respondenterne vurderer, at hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser. Tilsvarende viser en dansk spørgeskemaundersøgelse omhandlende medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen foretaget af Region Hovedstaden, I undersøgelsen deltog over medarbejdere på hospitalerne og psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden. 51% af de adspurgte mener, at travlhed er en trussel for patientsikkerheden. På spørgsmålet - Når der sker utilsigtede hændelser hos os, er det fordi der er - svarede 72% for travlt, 69% for mange afbrydelser i arbejdet, 63% for få på arbejde, 25% uerfarne uden opbakning og 21% oplæring ikke prioriteret. I artiklen Interruptions: A danger to quality patient care fra 2010 nævnes, at afbrydelser i forbindelse med medicindosering kan påvirke patientsikkerheden og medføre utilsigtede hændelser. Undersøgelsen viser, at afbrydelser fandt sted i over 50% af alle medicinadministrationer, og at hver afbrydelse var forbundet med 12,1% øget risiko for procedurefejl og 12,7% øget risiko for kliniske fejl. Erfarne sygeplejersker repræsenterede størstedelen af de registrerede procedurefejl (27,28). En amerikansk undersøgelse omtales i artiklen; Improving patient safety using the sterile cockpit principle during medication administration fra Undersøgelsen viser at indførsel af det sterile cockpit princip har reduceret antallet af fejl i medicinadministrationer med 42 %. Det sterile cockpit princip går ud på at personalet bliver forstyrret mindst muligt under sikkerhedskritiske procedurer (29). Problemet med afbrydelser i forbindelse med medicindosering omtales ligeledes i artiklen; The effectiviness of drug round tabards in reducing incidence of medication errors fra Undersøgelsen viser, at afbrydelser i forbindelse med medicindosering kan nedsættes ved, at personalet ifører sig veste påskrevet Drug round in progress please do not disturb. Vestene signaler, at personalet ikke må forstyrres under medicindosering (30). Danske og udenlandske undersøgelser viser, at afbrydelser kan påvirke patientsikkerheden. Afbrydelser har betydning for, hvor belastet sundhedspersonalet er i arbejdssituationen. Ligesom de har betydning for, om fejl og utilsigtede hændelser opstår (31). I det efterfølgende diskuteres opgavens metode og empiri. Herunder validitet, reliabilitet og bias. 31

34 Validitet Spørgeskemaet er udsendt i pilotafprøvning hos en tidligere medstuderende ved diplomuddannelsen, som er repræsentativ for målgruppen. Formålet er at afsløre svagheder i de enkelte formuleringer, eksempelvis om spørgsmålene er svære at forstå eller krænker respondenterne. Herefter er enkelte spørgsmål og kategorier ændret og præciseret. Ligeledes har vejleder bidraget med råd, som medførte enkelte ændringer. I Enalyzer Survey Solution er indbygget en mulighed for at validere de enkelte spørgsmål, således at flere svarkategorier ikke kan vælges samtidig. Denne funktion er benyttet ved spørgsmål, hvor kun en svarkategori kan vælges. Der er ligeledes indbygget en funktionalitet, hvor man kan vælge om spørgsmålet skal besvares, før man får tilbudt det næste spørgsmål. Denne funktion er benyttet i stor udstrækning i afkrydsningsspørgsmålene, men er fravalgt ved undersøgelsens sidste spørgsmål, som valgfrit kan besvares. I spørgeskemaet benyttes selvkonstruerede svarkategorier, som er rettet mod det, der ønskes undersøgt. I spørgsmålet omhandlende respondenternes oplevelse af, at blive afbrudt i det daglige arbejde kan vælges mellem syv svarmuligheder, hvor to har positiv karakter, mens fem er af negativ karakter. Den ulige fordeling mellem positive og negative svarmuligheder vil kunne skævvride undersøgelsens resultat i negativ retning. Respondenterne kodes i Enalyzer Survey Solution med en unik respondentkode, således at anonymiteten bevares. Det ligger i kombinationen af Enalyzer Survey Solution og adgangen udsendt som mail, at respondenterne udelukkende kan besvare spørgeskemaet én gang. Reliabilitet Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af situation på afdelingen. I forhold til undersøgelsens reproducerbarhed, vil spørgeskemaet kunne udsendes i samme afdeling, men vil sandsynligvis resultere i andre data. Tilsvarende vil en gentagelse af observationsstudiet med andre informanter, ved andre arbejdspunkter formentlig resultere i andre data. Undersøgelsen har sat fokus på fænomenet afbrydelser i klinisk praksis, hvilket højst sandsynligt har medført øget bevidsthed om emnet hos respondenter og informanter. Bias Der er mulighed for bias i undersøgelsen, da jeg undersøger et felt, som jeg selv er en del af. Min forforståelse kan have haft indflydelse på udformning og udvælgelse af spørgsmålene. Mit kendskab til feltet har også bidraget til, at kvalificere spørgsmålene og benytte fagudtryk som direkte relaterer sig til afdelingen. Dette gælder for eksempel betegnelser på respondenternes funktioner i afdelingen. 32

35 Der kan være bias i forhold til, at jeg er kollega til respondenterne i hverdagen. Dette kan have indflydelse på troværdigheden af nogle af respondenternes svar. Der kan være bias i forhold til, at jeg er kollega til informanterne i observationsstudiet. Min tilstedeværelse i feltet kan have indflydelse på, hvorledes informanten og de omkringværende kollegaer agerer under observationen. Diskussion af svarprocent Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 67% af de inviterede respondenter. En svarprocent mellem er acceptabelt og giver et reelt billede af situationen, med en tilstrækkelig datamængde, som er bæredygtig til generaliseringer (18,20). En svarprocent på 67% svarer til, at 2/3 af respondenterne har forholdt sig til oplevelsen af fænomenet afbrydelser i klinisk praksis, hvilket er repræsentativt for gruppen af respondenter. 1/3 af respondenterne har ikke deltaget i undersøgelsen. Grunden til dette kan være, at de ikke har ønsket at deltage, ikke har forstået hensigten med undersøgelsen, ikke har været i afdelingen, ikke har været motiveret eller har haft overskud til at deltage (20). To af de inviterede respondenter i laborantgruppen er sygemeldte i længere tid og har formentlig ikke deltaget i undersøgelsen. Det har ikke været muligt at lave en bortfaldsanalyse, det vil sige at sammenligne dem, der har svaret med dem, der ikke har, da respondenterne via Enalyzer Survey Solution er inviteret til deltagelse i undersøgelsen med fuld anonymitet (20). Det er derfor ikke muligt at fastslå om den 1/3 af respondenterne, der ikke har svaret tilhører en bestemt gruppe med hensyn til alder, erfaring og specielle funktioner, eller om de er jævnt fordelt. Valg af fuld anonymitet gav ikke mulighed for udsendelse af rykkere til respondenter, der ikke havde besvaret undersøgelsen. I stedet modtog alle respondenter pr. mail en reminder om, at deltage i undersøgelsen, med samtidigt tak til dem, som allerede havde deltaget i undersøgelsen. Som tak var der kage til eftermiddagskaffen den efterfølgende dag. Denne taktik gav efterfølgende en stor del besvarelser. Diskussion af spørgeskemaet Til den kvantitative del af undersøgelsen er anvendt et selvkonstrueret spørgeskema, hvor indhold er inspireret af Liselotte Brahes masterspeciale (14) og hæftet Forstyr med omtanke (1). Svagheder ved det selvkonstruerede spørgeskema er, at det ikke tidligere har været anvendt i en sammenlignelig kontekst, ligesom formulering af spørgsmål og svarkategorier ikke tidligere er afprøvet. I spørgsmålet, hvor der spørges til respondentens specielle funktioner med svarmulighederne: ingen funktion, en funktion, to funktioner, tre funktioner osv., kan spørgsmålets formulering ingen funktion have krænket nogle respondenter. Formuleringen kan med fordel erstattes med svarmuligheden; basisfunktion uden speciel funktion. 33

36 I afsnittet omhandlende validitet er tidligere beskrevet, at en ikke ligelig fordeling af positive og negative svarmuligheder i spørgsmålet omhandlende respondenternes oplevelse af, det at blive afbrudt i det daglige arbejde. De to positive svarmuligheder har tvetydig karakter og kan med fordel opdeles i flere entydige svarmuligheder. Den tvetydige karakter og ulige fordeling af positive og negative svarmuligheder, kan have påvirket undersøgelsens resultat. Spørgeskemaet blev i flere omgange pilottestet af en tidligere medstuderende fra diplom uddannelsen, der er ansat som bioanalytiker på en anden afdeling. Hun gav råd om formulering af spørgsmål og svarmuligheder, dog var hun ikke opmærksom på den ulige fordeling af positive og negative svarmuligheder i et af spørgsmålene. Den tekniske del af spørgeskemaet blev flere gange testet, dog var jeg ikke opmærksom på, at valget af invitationsformen med fuld anonymitet i Enalyzer Survey Solution, havde svagheder i form af manglende mulighed for rykkerudsendelse og bortfaldsanalyse. Et færdigt konstrueret spørgeskema bør testes blandt flere kollegaer i egen afdeling, for at få friske øjne til at se på spørgeskemaet. Det blev dog fravalgt, da de mulige kollegaer allerede var inkluderet som respondenter i undersøgelsen, og deres deltagelse i et pilotstudie formentlig ville have påvirket deres besvarelse. Diskussion af dataindsamling En elektronisk spørgeskemaundersøgelse var en nem og hurtigt måde at indsamle data. Alle respondenter fik en invitation via deres arbejdsmail på samme tid og de havde mulighed for, at besvare spørgeskemaet enten i arbejdstiden eller hjemme. Jeg havde håbet, at kollegaerne i min egen afdeling ville udfylde spørgeskemaet med samme begejstring, som jeg selv føler for emnet. Jeg mødte kollegaer som delte min interesse for emnet, men mødte også kollegaer, som ikke delte den samme begejstring. Jeg har for, at opnå en høj svarprocent mindet kollegaerne om at besvare spørgeskemaet. Det kan betyde, at nogle kollegaer har følt sig presset til at deltage, og deres besvarelser kan være gjort halvhjertet. Diskussion af observationsstudiet Observationsstudiets formål var at give viden om, hvor hyppigt kollegaerne afbrydes i deres kliniske praksis, samt hvilke typer af afbrydelser der opleves. Dette for at supplere spørgeskemaets resultater. Et observationsstudie var en hurtig måde, at få et indblik i fænomenet afbrydelser i klinisk praksis set ud fra et andet perspektiv end ens eget. Jeg havde ingen tidligere erfaring i feltobservation og valgte derfor, at observationen skulle være en ikke deltagende observation. At være ikke deltagende ville give tid til at observere og registrere forekomsten af afbrydelser. Alle afbrydelser, både afbrydelser til og fra informanten blev registreret. Min hensigt var at være objektiv, men det kan ikke udelukkes at min relation til felten har haft betydning for informanten og de 34

37 omkringværende kollegaers måde at agere på. Jeg observerede, at nogle kollegaer bevidst undgik at afbryde informanten. Det kan skydes øget bevidsthed om at nedsætte antallet af afbrydelser, men det kan også skyldes min tilstedeværelse. Ligeledes observerede jeg at small-talk blandt kollegaerne var næsten ikke eksisterende. Dog var en af informanterne ivrig efter at small-talke med observatøren. Jeg fornemmede, at nogle informanter følte sig kontrolleret og overvåget. Mit ophold i felten skabte et upræcist billede af situationen med informanter og kollegaer, der agerede anderledes, end de ville have gjort uden min tilstedeværelse. En deltagende observation kunne i stedet have skabt et mere afslappet forhold til informanten og de omkringværende kollegaer, hvor situationen ville have været mere naturlig. En deltagende observation ville vanskeliggøre den kvantitative detaljerede registrering af forekomsten af afbrydelser. I stedet ville observationen få en mere kvalitativ karakter i form af at iagttage fænomenet, hvor der løbende skulle tages feltnoter (21). Som afslutning på observationen fik de tre informanter mulighed for, at uddybe deres oplevelse af afbrydelser i observationsperioden ved at besvare fire spørgsmål. Dette for at supplere data fra spørgeskemaundersøgelse og observation med informanternes oplevelser af fænomenet afbrydelser. Det sidste af de fire spørgsmål havde samme ordlyd, som spørgeskemaets sidste spørgsmål. Det kan betyde, at informanterne har besvaret dette spørgsmål to gange, dog har deres besvarelse efter observationen været præget af øget viden og bevidsthed om emnet. Konklusion Undersøgelsen har gjort det muligt, at få viden om hvor hyppigt bioanalytikere og laboranter oplever, at blive afbrudt i deres kliniske arbejde, samt hvilken betydning afbrydelser har for det daglige arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. Undersøgelsen viser, at 97% af de adspurgte bioanalytikere og laboranter oplever, at blive afbrudt ind imellem eller ofte. De afbrydes gennemsnitligt 5-9 gange i timen. Spørgsmål fra kollegaer og andet sundhedspersonale, samt telefonopkald er den hyppigste årsag til afbrydelse. 82% af de adspurgte bioanalytikere og laboranter oplever ind imellem eller ofte at blive afbrudt unødvendigt. Bioanalytikere med specielle funktioner oplever i højere grad, at blive afbrudt end bioanalytikere og laboranter uden speciel funktion. Erfarne og mindre erfarne bioanalytikere og laboranter oplever at blive afbrudt i samme grad. Imidlertid kan erfaring have betydning for, hvorledes afbrydelser opleves. Erfarne 35

38 bioanalytikere og laboranter har et større overblik, end de mindre erfarne, og kan i højere grad håndtere afbrydelser i en kompleks hverdag. Afbrydelser i det daglige arbejde opleves forskelligt. Bioanalytikere med specielle funktioner oplever i højere grad, afbrydelser som noget positivt. Dog giver undersøgelsens tvetydige svarmuligheder ikke mulighed for, at differentiere mellem; sjove, rare og fagligt udfordrende afbrydelser. Undersøgelsen har desuden vist, at afbrydelser påvirker arbejdsmiljøet og har betydning for, hvor belastet bioanalytikere og laboranter er i arbejdssituationen. Afbrydelser kan give anledning til stressede situationer, forstyrre tankeprocesser, forsinke arbejdet og medvirke til fornemmelse af travlhed og tidsnød. Hyppige afbrydelser kan øge risikoen for at lave fejl, som kan føre til alvorlige utilsigtede hændelser og dermed påvirke patientsikkerheden. 71% af de adspurgte bioanalytikere og laboranter vurderer, at hyppige afbrydelser øger risikoen for utilsigtede hændelser. På baggrund af undersøgelsens resultater kan det konkluderes, at bioanalytikere og laboranter oplever mange unødvendige afbrydelser, som med fordel kan nedsættes. En nedsættelse af unødvendige afbrydelser i afdelingen kræver en ny undersøgelse, med henblik på at udvælge konkrete indsatsområder. Perspektivering Denne undersøgelse har fokus på forekomsten og betydningen af afbrydelser i klinisk bioanalytikerpraksis. Undersøgelsen giver et billede af omfanget af dagligdagens afbrydelser i klinisk praksis. Undersøgelsen kan anvendes til, at sætte fokus på afbrydelser og forstyrrelser i afdelingen, med henblik på at reducere antallet af unødvendige afbrydelser. Dette gennem ændring af vaner og adfærd, samt en øget bevidsthed hos bioanalytikere og laboranter om, hvilke afbrydelser der er nødvendige og hvilke der ikke er, samt hvorvidt, man kan, vil og bør afbryde. Undersøgelsen giver et fælles billede af fire væsentlige områder, der med fordel kan sættes fokus på; Adfærd, kompetencer, organisering og ressourcer samt en fælles holdning. Dele af disse områder kan udvælges og gøres til genstand for afprøvning af konkrete forandringstiltag. Forandringstiltaget udvælges på baggrund af spørgsmålet: Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? (11). Forandringstiltaget kan afprøves og implementeres med små skridt ved hjælp af PDSA-metoden (Plan-Do-Study-Act). PDSA- metoden er en forkortelse for følgende områder:(11) 36

39 Plan (planlægge): Her beskrives formålet med og forventninger til forandringen og lægger planer for hvem der gør hvad, hvor og hvornår, samt lægger en plan for dataindsamling. Do (udføre): Her iværksættes forandringstiltaget. Problemer og uforudsete hændelser dokumenteres. Analyse af data påbegyndes. Study (evaluere): Her analyseres data. Data sammenlignes med forventninger til testens udfald. Erfaringer sammenlignes. Act (handle): Er forandringen en forbedring? Skal testen justeres? Er forudsætningerne for implementering tilstede? Næste PDSA-test? Gennemførsel af PDSA-test med små skridt (små-skala) er en nem måde at afprøve forandringstiltag i et lille område, reflektere over udfaldet af testen og enten justere eller afprøve videre på et større område. Hver test giver ny viden om hvordan forandringstiltaget virker i den konkrete kontekst (11) Skal forandringstiltaget implementeres kræver det engagerede ledere, kreativitet og motiverede medarbejdere. 37

40 Referencer (1) Iversen,L.R.,Østergaard,S. Forstyr med omtanke - metoder og redskaber til at sætte fokus på afbrydelser i hospitalsarbejdet [internet]. 2013; Available at: ke.pdf. Accessed 02/08, (2) Bioanalytikerens professionsidentitet. Available at: Accessed 02/13. (3) Bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet [internet]. 2009; Available at: Accessed 02/08, (4) Benner P. Fra novice til ekspert : mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; Side (5) Hamran T. Plejekulturen : omsorg og pleje med højteknologien som partner. Valby: Borgen; Side (6) Bjørnsson,K.,Brahe,L,Poulsen, D. Du bliver afbrudt hvet tiende minut. Kirsten Bjørnsson, interview med Liselotte Brahe. Forbavsende let at få arbejdsro. Medicinrummet summer af forstyrrelser. Hvorfor lukker I ikke døren? [internet]. 2010; Available at: Arbejdsmiljoe.aspx. Accessed 02/08, (7) Strand K, Kongsted M. Orden i kaos : få styr på dit arbejdsliv og undgå stress. Kbh.: Lindhardt og Ringhof; Side 37 (8) Brahe L. SEE. Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis [internet]. 2010; Available at: Accessed 02/08, (9) Travlhedens utilsigtede konsekvenser [internet]. 2013; Available at: %C3%B8bet%202013/J _Kredsl%C3%B8bet_1-16.pdf. Accessed 02/08, (10) Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen [internet]. 2007; Available at: entsikkerhed_2006.pdf. Accessed 02/08, (11) Mainz J, et.al. Kvalitetsudvikling i praksis. Kbh.: Munksgaard; Side , (12) Brahe L. Afbrydelser i sygeplejen kan reduceres [internet]. 2013; Available at: Accessed 02/08, (13) Bjørnsson K. Ssh...[internet]. 2012; Available at: Accessed 02/08,

41 (14) Brahe L, Aarhus Universitet. Afdeling for Sygeplejevidenskab. Hvordan fænomenet afbrydelser viser sig i klinisk sygeplejepraksis belyst ud fra sygeplejerskeperspektivet : et deltagerobservationsstudie {internet]. 2007; Available at: pdf. Accessed 02/08, (15) Hvad er arbejdsmiljø? [internet]. Available at: Accessed 01/25, (16) Viden og fakta om patientsikkerhed [internet]. 2015; Available at: Accessed 01/25, (17) Hvad er en utilsigtet hændelse? [internet]. Available at: Accessed 01/25, (18) Nielsen P,f Produktion af viden : en praktisk metodebog. 2nd ed. Kbh.: Ingeniøren-bøger; (19) Olsen H,f.1943, Socialforskningsinstituttet, SFI. Guide til gode spørgeskemaer. Socialforskningsinstituttet :11:95 sider. (20) Glasdam S, Beedholm K, Dansk Sygeplejeråd. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Nota; (21) Salling Larsen A, Vejleskov H. Videnskab og forskning. 2. reviderede udgave ed. Kbh.: Gad; Side 19-39, 58-66, (22) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Side (23) Birkler J. Videnskabsteori. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Side 50-59, (24) Anmeldelse af behandlinger af personoplysninger [internet]<br /><br /><br />. 2008; Available at: Accessed 08/02, (25) Svejstrup,Marianne.,Trabjerg,Dorthe. En kvantitativ undersøgelse af sundhedsprofessionelles tidlige eraringer med Den Danske Kvalitetsmodel i et læringsteoretisk perspektiv [internet]. 2010; Available at: Accessed 02/08, (26) Watt Boolsen M. Spørgeskemaundersøgelser : fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. 1st ed. Kbh.: Hans Reitzel; (27) Ulrich B. Interruptions: A Danger to Quality Patient Care. Nephrology nursing journal : journal of the American Nephrology Nurses' Association May-June 2010;37, No.3. (28) Brahe,L.,Abrahamsen,L. Afbrydelser skaber bekymring for fejl [internet]. 2011; Available at: Accessed 02/11,

42 (29) FORE AM, SCULLI GL, ALBEE D, NEILY J. Improving patient safety using the sterile cockpit principle during medication administration: a collaborative, unit-based project. J Nurs Manag 2013;21(1): (30) Scott J, Williams D, Ingram J, Mackenzie F. The effectiveness of drug round tabards in reducing incidence of medication errors. Nurs Times Aug 31-Sep 6;106(34) (31) Temarapport 2009: Arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet (internet]. 2009; Available at: Accessed 02/11, Anvendt referencesystem Vancouver 40

43 Bilagsliste Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Litteratursøgning Brev til afdelingsledelsen med anmodning om tilladelse til at gennemføre undersøgelsen. Afsnitsledelsens tilladelse Information til informanterne i observationsstudiet Samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i observationsstudiet Invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema Registreringsskema til observationsstudie Data fra observationsstudiet Data fra spørgeskemaundersøgelsen 41

44 Bilag 1: Litteratursøgning Søgning i PubMed d Søgning i Cinahl d

45 Bilag 2: Anmodning om afsnitsledelsens tilladelse til gennemførsel af undersøgelse (øverst) Afsnitsledelsens tilladelse (nederst) Til Afdelingsledelsen Klinisk Biokemisk Sygehus Vendsyssel Hjørring Anmodning og tilladelse Jeg forventer at afslutte den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse ved Act2Learn Sundhed, University College Nordjylland marts I den forbindelse skal jeg udarbejde et afgangsprojekt og beder hermed om tilladelse til at foretage en spørgeskemaundersøgelse samt et observationsstudie af 1-2 dages varighed i Klinisk Biokemisk Afdeling. I observationsstudiet og spørgeskemaundersøgelsen vil jeg undersøge begrebet afbrydelser. Dagligt udsætter vi hinanden og os selv for mange afbrydelser, gennem en ofte ubevidst adfærd, som vi ikke kender betydningen af. Jeg forventer at undersøgelsen kan tydeliggøre, hvilken betydning hyppige afbrydelser i hverdagen har for det daglige arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. Dataindsamlingen til spørgeskemaundersøgelsen forventes at finde sted i Klinisk Biokemisk Afdeling mellem d. 12. januar og den 20. januar Observationsstudiet forventes at finde sted 1-2 dage i samme periode. Venlig hilsen Bioanalytikerunderviser 43

46 Bilag 3: Information til informanterne i observationsstudiet Til informanterne i observationsstudiet Hvorfor I forbindelse med det afsluttende modul i den sundhedsfaglig diplomuddannelse, skal jeg udarbejde et afgangsprojekt. Hvad Jeg vil lave et observationsstudie, hvor jeg undersøger begrebet afbrydelser og betydningen af disse i praksis. De mange afbrydelser vil dagligt udsætter os selv og hinanden for, er ofte en ubevidst adfærd, vi ikke kender betydningen af. Jeg forventer at min undersøgelse kan medvirke til dialog om emnet samt tydeliggøre hvilken betydning afbrydelser i hverdagen har for det daglige arbejde, stress, kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser samt patientsikkerheden. Hvordan Observationsstudiet kommer til at foregå i en af dagene i perioden den 12. januar til den 20. januar Vi aftaler et tidspunkt for hvornår observationen vil finde sted. Jeg vil være iklædt sygehusuniform og deltager ikke i nogen form for bioanalytikerfaglige opgaver, da jeg skal være så objektiv som mulig. Jeg præsenterer mig som projektbioanalytiker overfor patienterne efter, at du har spurgt patienterne, om jeg må være tilstede. Min rolle er at være observatør og løbende gøre notater. Jeg håber, at du vil være åben og imødekommende, så vi kan etablere et positivt samarbejde til gavn for mit projekt, jer selv som faggruppe og ikke mindst for patienterne. Du er meget velkommen til at kommentere og stille spørgsmål. Med venlig hilsen Bioanalytikerunderviser 44

47 Bilag 4: Samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i observationsstudiet Samtykkeerklæring Vedrørende deltagelse i projektet Undersøgelse omhandlende begrebet afbrydelser i klinisk praksis Undertegnede er orienteret om at projektet er et observationsstudie, der finder sted på Klinisk Biokemisk. Jeg giver tilladelse til, at observerer min praksis. Jeg er bekendt med at alle oplysninger behandles fortroligt, og at jeg garanteres fuld anonymitet i undersøgelsen. Jeg har gennemlæst ovenstående, og er indforstået med at deltage. Dato: Navn:

48 Bilag 5: Invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelse 46

49 Bilag 6: Spørgeskema Undersøgelse omhandlende begrebet "afbrydelser i klinisk praksis" I forbindelse med det afsluttende modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse skal jeg udarbejde et afgangsprojekt, hvor jeg ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse vil undersøge begrebet "afbrydelser i klinisk praksis" og betydningen af disse. I det daglige arbejde udsætter vi os selv og hinanden for mange afbrydelser. Det er en ofte ubevidst adfærd, som vi ikke kender betydningen af. Jeg forventer at undersøgelsen kan tydeliggøre, hvilken betydning afbrydelser i hverdagen har for det daglige arbejde, arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. For at tydeliggøre begrebet "afbrydelser" er nedenfor en definition af begrebet. En afbrydelse er en midlertidig eller endelig standsning af en igangværende handling. Afbrydelsen kan være et udefrakommende element, men kan også komme fra en selv. 1. Hvilken faggruppe tilhører du? (Angiv kun ét svar) Bioanalytiker Laborant 2. Hvor gammel er du? (Angiv kun ét svar) år år år år år år år år Mere end 61 år 47

50 3. Hvor længe har du arbejdet som bioanalytiker eller laborant? (Angiv kun ét svar) Mindre end to år Mellem to og fem år Mellem seks og ti år Mere end ti år I næstkommende spørgsmål (spørgsmål nr. 4) spørges ind til, hvor mange funktioner du har. Med funktioner menes: Kontaktbioanalytiker, specialbioanalytiker, fagspecialist, kvalitets ansvarlig, patientsikkerheds nøgleperson, underviser, praksiskonsulent, arbejdsmiljørrespræsentant, tillidsrepræsentant o.s.v. Et eksempel på en besvarelse kan være: Bioanalytiker eller laborant uden speciel funktion svarer: ingen funktion Bioanalytiker med funktion som kontaktbioanalytiker svarer: en funktion Bioanalytiker med funktion som kontaktbioanalytiker og specialbioanalytiker svarer: to funktioner o.s.v. 4. Hvor mange funktioner har du? (Angiv kun ét svar) Ingen funktion En funktion To funktioner Tre funktioner Fire funktioner Mere end fem funktioner 48

51 5. I hvilken grad oplever du at blive afbrudt i det daglige arbejde? (Angiv kun ét svar) Jeg bliver sjældent afbrudt Jeg afbrydes ind imellem Jeg afbrydes ofte 6. Hvilke typer afbrydelser oplever du i dit daglige arbejde? (Angiv gerne flere svar) Telefonopkald s Støj Spørgsmål fra kollegaer Spørgsmål fra patienter Spørgsmål fra andet sundhedspersonale Småsnakkende kollegaer Andet (her kan besvares med tekst) _ 7. Hvordan oplever du at blive afbrudt i dit daglige arbejde? (Angiv gerne flere svar)) Jeg synes, det er sjovt og udfordrende at være problemløser Jeg føler, at det er rart, når andre kan drage nytte af min faglige viden Jeg oplever det som et irritationsmoment Jeg oplever det som stressende Jeg føler at mit arbejde forsinkes Jeg oplever at risikoen for at lave fejl øges Jeg mister fokus og skal bruge energi på at komme tilbage til den igangværende opgave Andet (her kan besvares med tekst) 49

52 8. Nogle afbrydelser er nødvendige, mens andre er unødvendige. For eksempel spørgsmål fra kollegaer, som kan vente til senere eller som kollegaen selv kan løse. I hvilken grad oplever du unødvendige afbrydelser? (Angiv kun ét svar) Jeg oplever sjældent unødvendige afbrydelser Jeg oplever ind imellem unødvendige afbrydelser Jeg oplever ofte unødvendige afbrydelser 9. Vurderer du at hyppige afbrydelser kan øge risikoen for utilsigtede hændelser? (Angiv kun ét svar) Ja Nej Ved ikke 10. Har du selv forslag til hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes? _ 50

53 Bilag 7: Registreringsskema til observationsstudie 51

54 Antal afbrydelser Antal afbrydelser Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Bilag 8: Data fra observationsstudiet Hvem afbrydes? Informant 1 Informant 2 Informant 3 Ovenstående diagram viser at informant 1 afbrydes 16 gange, informant 2 afbrydes 32 gange og informant 3 afbrydes 19 gange Hvem afbryder? Informant 1 Informant 2 Informant 3 Ovenstående diagram viser at det oftest er kollegaer og andet sundhedspersonale, som afbryder informanten. 52

55 Antal afbrydelser Antal afbrydelser Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Hvad afbrydes? Informant 1 Informant 2 Informant 3 Ovenstående diagram viser at det oftest er administrativt arbejde, som afbrydes. Desuden er prøvehåndtering og på vej hyppigt forekommende Årsag til afbrydelse Informant 1 Informant 2 Informant 3 Ovenstående diagram viser at den hyppigste årsag til afbrydelse er spørgsmål og orientering. 53

56 Antal afbrydelser Antal afbrydelser Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Måden der afbrydes på Tiltale Telefon Anden lyd Informant 1 Informant 2 Informant 3 Ovenstående diagram viser at det oftest er ved tiltale at informanten afbrydes. Telefonopkald er ligeledes hyppigt forekommende Afbrydelsen finder sted Hos patienten I laboratoriet På gangen Andet Informant 1 Informant 2 Informant 3 Ovenstående diagram viser at det oftest er i laboratoriet at informanten afbrydes 54

57 Antal afbrydelser Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Varighed af afbrydelsen Informant 1 Informant 2 Informant 3 Ovenstående diagram viser, at varigheden af afbrydelser oftest er mellem 5 og 30 sekunder 55

58 Bilag 9: Data fra spørgeskemaet Total Hvilken faggruppe tilhører du? Antal Bioanalytiker 30 Laborant 4 Total 34 Total Hvor gammel er du? Antal år år år år år år år år 7 Mere end 61 år 4 Total 34 Total Hvor længe har du arbejdet som bioanalytiker eller laborant? Antal Mindre end to år 3 Mellem to og fem år 3 Mellem seks og ti år 2 Mere end ti år 26 Total 34 56

59 Total Hvor mange funktioner har du? Antal Ingen funktion 20 En funktion 5 To funktioner 6 Tre funktioner 3 Fire funktioner 0 Mere end fem funktioner 0 Total 34 Total I hvilken grad oplever du at blive afbrudt i det daglige arbejde? Antal Jeg bliver sjældent afbrudt 1 Jeg afbrydes ind imellem 15 Jeg afbrydes ofte 18 Total 34 Total Hvilke typer afbrydelser oplever du i dit daglige arbejde? (Angiv gerne flere svar) Antal Telefonopkald 32 s 6 Støj 16 Spørgsmål fra kollegaer 30 Spørgsmål fra patienter 13 Spørgsmål fra andet sundhedspersonale 26 Småsnakkende kollegaer 18 Andet (her kan besvares med tekst) 0 Total

60 Total Hvordan oplever du at blive afbrudt i dit daglige arbejde? (Angiv gerne flere svar) Jeg synes, det er sjovt og udfordrende at være problemløser Jeg føler, at det er rart, når andre kan drage nytte af min faglige viden Antal Jeg oplever det som et irritationsmoment 5 Jeg oplever det som stressende 14 Jeg føler at mit arbejde forsinkes 18 Jeg oplever at risikoen for at lave fejl øges 20 Jeg mister fokus og skal bruge energi på at komme tilbage til den igangværende opgave 18 Andet (her kan besvares med tekst) 7 Total 115 I andet har 7 respondenter tilføjet nedenstående: Hvordan oplever du at blive afbrudt i dit daglige arbejde? (Angiv gerne flere svar) Nr. 1 Svar Selvom faren for fejl er der, og man skal finde tilbage, er det også dejligt ind imellem at kunne løse et problem for en anden 2 Hjælper selvfølgelig gerne patienter med deres spørgsmål, selv om de afbryder og forstyrre Svarene er lidt selvimodsigende. Når der er overskud, kan afbrydelser være både udfordrende, og det der giver kulør på arbejdsdagen. Jeg vil gerne hjælpe andre med forskellige ting, men hvis jeg er i en presset situation føler jeg irritation/stress hvis man kommer og spørger om hjælp, og man giver udtryk for at deres problem er vigtigere end mit akutte arbejde Mine besvarelser ligger til grund for, for mange funktioner. linje 1 slet sjovt og min besvarelse er korrekt linje 2 slet rart og min besvarelse er korrekt Det er ikke altid negativt når man bliver afbrudt. Kan også være positivt. Desværre er det bare ikke let at sætte tid på hvornår en afbrydelse passer eller ikke passer. 7 I enkelte arbejdsområder øger det fejl risikoen 58

61 Nogle afbrydelser er nødvendige, mens andre er unødvendige. For eksempel spørgsmål fra kollegaer, som kan vente til senere eller som kollegaen selv kan løse. Antal I hvilken grad oplever du unødvendige afbrydelser? Jeg oplever sjældent unødvendige afbrydelser Jeg oplever ind imellem unødvendige afbrydelser 6 20 Jeg oplever ofte unødvendige afbrydelser 8 Total 34 Total Vurderer du at hyppige afbrydelser kan øge risikoen for utilsigtede hændelser? Antal Ja 24 Nej 4 Ved ikke 6 Total 34 Total Har du selv forslag til hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes? 16 Disse svar er vist nedenfor: Har du selv forslag til hvordan antallet af unødvendige afbrydelser kan nedsættes? Nr. Svar 1 At man (som man altid bør) tænker før man taler 2 Flere kollegaer, vil gerne afbrydes og hjælpe hvis der er tid til det. 3 Bedre oplæring, samt måske lidt almindelig høflighed 4 gøre opmærksom på at læse i forskriften først inden man kommer og beder om hjælp, mange ting er beskrevet i forskriften 59

62 Nr. Svar 5 bedre tid/mindre stress, giver størrer overskud og overblik til selv at løse problemet 6 Respekter de forskellige funktioner de forskellige personer har. Omstil opkald rigtigt. 7 Rette henvendelse til rette person 8 En afdelingspolitik,,gensidig respekt for hinandens arbejde. 9 At bioanalytikerne får mere rutine i arbejdspunkterne dvs at de er der en 1-2 uger af gangen uden afbrydelse. og at der altid er en specialbioanalytiker tilstæde. 10 Nej!!! 11 Sætte fokus på emnet og diskutere det på et møde. 12 at lære andet personale kendskab og brug af laboratorievejledning Som kollega bør man vente med at forstyrre til der bliver set på en eller man bliver spurt. Ikke bare bryde ind. Fokus på problemstillingen, således vi internt i afsnittet mindsker antallet af unødvendige afbrydelser, får dirigeret henvendelser til rette person første gang og overvejer om alt og alle skal være tilgængelig altid (telefonsvarer, telefontid m.m.) Evt. bedre uddannelse af personalet på afdelingerne i brugen af Labka. Specielt i at bestille prøver. En telefonregel om ikke, at ringe mange gange i træk, hvis telefonen ikke tages, men information om, at vi ringer tilbage lige så snart vi er ledige. 16 Der skal mere uddannelse til personalet og struktur på arbejdsgangen Krydsede data: Hvor mange funktioner har du? Hvilken faggruppe tilhører du? Kolonne total (Respondenter) Bioanalytiker Laborant Antal Ingen funktion En funktion To funktioner Tre funktioner Fire funktioner Mere end fem funktioner Række total (Respondenter)

63 Hvor mange funktioner har du? I hvilken grad oplever du at blive afbrudt i det daglige arbejde? Jeg bliver sjældent afbrudt Jeg afbrydes ind imellem Jeg afbrydes ofte Kolonne total (Respondenter) Antal Ingen funktion En funktion To funktioner Tre funktioner Fire funktioner Mere end fem funktioner Række total (Respondenter) Hvor mange funktioner har du? Nogle afbrydelser er nødvendige, mens andre er unødvendige. For eksempel spørgsmål fra kollegaer, som kan vente til senere eller som kollegaen selv kan løse. I hvilken grad oplever du unødvendige afbrydelser? Jeg oplever sjældent unødvendige afbrydelser Jeg oplever ind imellem unødvendige afbrydelser Jeg oplever ofte unødvendige afbrydelser Kolonne total (Responde nter) Antal Ingen funktion En funktion To funktioner Tre funktioner Fire funktioner Mere end fem funktioner Række total (Respondenter)