Bilag 1 til Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram

Transkript

1 Bilag 1 til Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram 19. december 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

2 BILAG 1 SITUATIONSBESKRIVELSE Situationsbeskrivelsen indeholder en opdatering af udviklingen i relevante nøgletal og indikatorer i landdistrikterne og relevante sektorer. Hvor data er tilgængelig, er en tidsserie fra 1995 til 2003 valgt. Det er dermed formålet at sammenholde status før programstart med udviklingen efter igangsættelse af landdistriktsprogrammets støtteordninger. Formålet med situationsbeskrivelsen er endvidere at undersøge om der er belæg for, at programmets fremtidige strategi og gennemførelse skal tage udgangspunkt i en ny situation i landdistrikterne. Som det fremgår af figur 1 kan indikatorer og nøgletal i landdistrikterne i løbet af programmets første fase have flere potentielle udfald. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at midtvejsevalueringens analyse af udviklingen i omverdensbetingelser (kontekst) tages med i betragtning. Ved at sammenholde denne analyse med situationsbeskrivelsen er det dermed muligt at vurdere, hvorvidt indikatorernes registrerede udvikling skyldes landdistriktsprogrammets interventioner, omverdensbetingelserne eller en kombination. Resultatet af denne sammenligning vil danne basis for vurdering af landdistriktsprogrammets fremtidige strategi. Figur 1: Omverdensfaktorer påvirkning af indikatorer Indikatorer Strategimål Strategiformulering Omverdensbetingelser Tid Strukturen i situationsbeskrivelsen følger tilnærmelsesvis strukturen i landdistriktsprogrammets kap. 5 (Beskrivelse af den aktuelle situation). Situationsanalysen er derfor inddelt i afsnit om Erhvervsliv, Levevilkår og Miljø. Kommentarer og vurderinger af den statistiske udvikling er primært et resultat af evaluators egen analyse. Hvis andet er tilfældet, vil det fremgå af kildehenvisninger. 1

3 1. ERHVERVSLIV Erhvervslivet i landdistrikterne er fortsat præget af jordbruget, men de seneste års udvikling tyder på, at der er ved at ske en ændring i dette forhold. Jordbruget er præget af øget specialisering og en udvikling imod færre og større bedrifter, hvilket medfører faldende beskæftigelse inden for sektoren. Derfor er der i stigende grad fokus på det øvrige erhvervsliv og alternative beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne. Det følgende afsnit er inddelt i Jordbruget, Skovbruget og Det øvrige erhvervsliv. 1.1 Jordbruget Stadig fald i antallet af mindre jordbrugsbedrifter Det samlede antal jordbrugs- og gartneribedrifter er faldet med omkring stk. alene i perioden , hvilket svarer til et fald på ca. 12 pct. Dermed er det procentvise fald en smule større end for perioden frem til I perioden er det største fald i antallet af bedrifter registreret i Ribe amt (en nedgang på ca. 16 pct.) og dernæst i Viborg og Vestsjællands amter (begge en nedgang på 12,5 pct.) Set over de seneste ti år er der på landsbasis sket et fald på omkring bedrifter et fald på næsten 31 pct. Der eksisterer i dag ca bedrifter i Danmark. Faldet rammer primært de små og mellemstore bedrifter på under 100 ha, mens antallet af store bedrifter over 100 ha er steget med omtrent 23 pct. fra , og med omtrent 18 pct. i perioden før. Det betyder, at andelen af store bedrifter over 100 ha udgør 15 pct. i Samtidig er den gennemsnitlige størrelse af bedrifterne steget fra ca. 46,8 ha i 1999 til 53,0 ha i En medvirkende årsag til denne udvikling kan være de seneste års fald i antallet af deltidsbrug, som typisk er mindre bedrifter. Tidligere har der været en klar overvægt af heltidsbrug i forhold til deltidsbrug, men op gennem 1990 erne har dette forhold ændret sig. I 1999 var ca. 57 pct. af jordbrugets bedrifter deltidsbedrifter. Den seneste udvikling går dog i retning mod en 50/50 fordeling. Udviklingen i antallet af bedrifter er illustreret på figur 1.1. De absolutte tal fremgår af tabel 1.1. Strukturudviklingen går altså imod større og færre bedrifter. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter..1: Udviklingen i antallet af bedrifter Antal bedrifter Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt

4 Tabel 1.1: Udviklingen i antallet af bedrifter Antal bedrifter I alt (ha) ,0 4, ,0 9, ,0 19, ,0 29, ,0 49, ,0 99, ,0 over Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt Geografisk befinder ca. 70 pct. af landets bedrifter sig i Jylland, og heraf 14,5 pct. alene i Nordjyllands amt. Hele 15 pct. af landets største bedrifter over 100 ha ligger i Nordjylland. En stor del af de helt små brug ligger på Fyn. Generelt er der en større andel af store brug i Jylland, og en større andel af små brug på øerne. Der er ikke sket nogen målbar ændring i denne fordeling over perioden Fald i størrelsen af det dyrkede areal Der er sket et markant fald i størrelsen af det totale dyrkede areal siden 1995 (fra i alt ha i 1995 til i alt ha i 1999). Det fremgår dog af tabel 1.2, at et kraftigt fald frem til 1999 har været efterfulgt af en mindre stigning frem til Faldet skyldes udelukkende et fald i dyrkning af marker under 100 ha, hvorimod der er sket en markant stigning i dyrkning af marker over 100 ha. Faldet i størrelsen af det totale dyrkede areal skyldes altså, at nedgangen i dyrkning af mindre marker er større end stigningen i dyrkningen af større marker. Til sammenligning er der sket et fald i størrelsen af det braklagte areal fra ha i 1995 til ha i Også her kan der ses en svingende tendens. Frem til 1999 var der et markant fald i størrelsen af det braklagte areal, hvorimod der efter 1999 er sket en klar stigning. Geologiske forskelle/jordbonitetsforskelle har traditionelt medført regionale forskelle inden for jordbrugserhvervet. De lerholdige morænejorde i det østlige Danmark øst for istidslinjen skaber gode forhold for dyrkning af afgrøder, hvorimod hovedparten af landets kvæg- og svineproduktion findes i Jylland. Fyn er karakteriseret ved intensiv drift af frugt- og grøntsager, og Storstrøms amt har traditionelt haft store bedrifter til dyrkning af sukkerroer. Størstedelen af det dyrkede areal anvendes dog til vårbyg (21 pct.) og hvede (25 pct.), og herefter til græs og grøntfoder (14 pct.). Siden 1998 har den procentvise andel af vårbyg, hvede og grøntfoder været stigende. Tabel 1.2: Udviklingen i størrelsen af det dyrkede areal Dyrket areal (1.000 ha) ,0 9, ,0 19, ,0 29, ,0 49, ,0 99, ,0 over I alt Brak Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt 3

5 Flere svin og færre kvæg Antallet af bedrifter med svin er faldet 24 pct. fra og med 17 pct. fra , hvorimod bestanden af svin er steget jævnt med ca. 14 pct. i hele perioden. Antallet af bedrifter med svin er altså næsten halveret siden En gennemsnitlig bedrift havde således ca. 520 svin i 1995, ca. 750 svin i 1999 og ca svin i Til sammenligning er antallet af bedrifter med kvæg faldet ca. 30 pct. fra 1995 til 2002, og den samlede bestand af kvæg er faldet med ca. 14 pct. En gennemsnitlig bedrift har ca. 90 køer i 2002, 80 køer i 1999 og 70 køer i Sammenholdes tallene med den ovenstående undersøgelse af bedrifternes arealmæssige størrelse, viser der sig et tydeligt billede af et erhverv, der udvikler sig i retning af stærk specialisering og stordrift. Tabel 1.3: Udviklingen i antallet af bedrifter med dyr Antal bedrifter med dyr M/ kvæg M/ Svin Kilde: Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik Tabel 1.4: Udviklingen i antallet af husdyr Antal husdyr (1000 dyr) Kvæg i alt Svin i alt Kilde: Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik Jordbrugets økonomi: Etablering Antallet af solgte jordbrugsejendomme er faldet fra , og ligger nu på et niveau svarende til niveauet fra starten af 90 erne (ca pr. år). Udviklingen i ejendomspriser er steget 25 pct. på blot to år ( ) og i alt 75 pct. siden 1995 en stigning kun overgået af ejerlejligheder. Krav om harmoni mellem areal og husdyrproduktion har været medvirkende årsag til denne udvikling (Fødevareøkonomisk Institut, div. publ.). Det vil sige, at store bedrifter med et ønske om mange dyr har været nødt til at opkøbe andre landejendomme for at opfylde arealkravene mht. spredning af husdyrgødning. Udviklingen i værdien af jordbrugsejendomme (ejendomsvurderingen) er ligesom udviklingen i kontantpriserne steget med ca. 75 pct. siden Samtidig er antallet af tvangsaktioner er faldet markant (fra 207 i 1999 til 135 i 2001), og antallet af tvangsaktioner over jordbrugsejendomme er i dag 9-10 gange mindre end i starten af 90 erne. Denne udvikling kan tolkes som et tegn på et økonomisk mere stabilt erhverv. Lokal højkonjunktur i 2001 men generel nedgang inden for erhvervet Det er velkendt, at det primære erhvervs andel af den samlede økonomiske aktivitet har været faldende gennem de seneste mange år. De økonomiske nøgletal afspejler dog generelt en stigning i perioden i forhold til perioden frem til 1999, men dette skyldes grundlæggende højkonjunktur i dansk jordbrug i 2000 og Der er nu tegn på en mere stabil indtjening i 2003, som ligger på samme niveau som i starten af 90 erne. Udviklingen dækker dog over en stigning i værdien af animalske produkter, og et fald i værdien af vegetabilske produkter. De ekstraordinære forhold i 2000 og 2001 blev skabt af BSE-krisen og udbruddene af mund- og klovsyge, der dannede baggrund for stigende priser på dansk svinekød (Fødevareøkonomisk Institut, Landbrugets økonomi, 2002). 4

6 Den væsentligste andel af jordbrugsproduktionen udgøres af den animalske produktion, hvis andel udgør ca. to tredjedele af jordbrugets samlede salgsværdi. Salgsværdien af de samlede animalske jordbrugsprodukter steg fra 31,1 mia. kr. i 1999 til 39,6 mia. kr. i 2001 og 35,5 mia. kr. i Dette skyldes primært de nævnte stigninger i salgsværdien af svinekød, hvorimod salgsværdien af okse- og kalvekød har været faldende, og salgsværdien af mælk uændret. Salgsværdien af jordbrugets vegetabilske produkter er faldet stødt gennem 90 erne. Den udgjorde i 1999 ca. 15,5 mia. kr., og i 2002 ca. 15,2 mia. kr. Heraf anvendes over 40 pct. til input i den animalske produktion. Kornhøsten var dog i 2001 rekordhøj (15,9 mia. kr.), hvilket skyldes et større kornareal (Fødevareøkonomisk Institut, Landbrugets økonomi 2002). Figur 1.2 illustrerer den ovennævnte udvikling i prisindeks for udvalgte jordbrugsprodukter (ekskl. direkte støtte i form af areal- og dyrepræmier). Som det fremgår af figuren er det udelukkende bælg- og græsfrø samt fjerkræ, der har bevæget sig over et prisindeks på 100. Af de ovennævnte årsager slår grafen for slagtesvin et karakteristisk knæk nedad omkring 1999 og opad i Prisindekset for mejeriprodukter har været nogenlunde uændret i perioden, hvorimod prisindekset for korn og oksekød har været faldende =100 1 : Figur 1.2: Udviklingen i prisindeks for udvalgte landbrugsvarer 140 Korn i alt Kilde: Fødevareøkonomisk institut, landbrugsstatistik Bælg- og græsfrø Mejeriprodukter Oksekød Slagtesvin Fjerkræ Stigende produktionsomkostninger Figur 1.3 viser udviklingen i prisindeks for udvalgte produktionsfaktorer. Generelt viser graferne, at der har været en svag stigning i udgifterne til produktion gennem perioden, dog med undtagelse af et lokalt fald i foderpriser omkring = Nogle eksempler på produktpriser i 2003 er for mælk 249 kr/100 l, hvede 73,50 kr/75 kg., byg 79 kr/65 kg. 5

7 Figur 1.3: Udviklingen i prisindeks for udvalgte produktionsfaktorer Udsæd i alt Kunstgødning Plantebeskyttelse smidler Foder Kilde: Fødevareøkonomisk institut, jordbrugsstatistik. Jordbrugets Bruttofaktorindkomst (BFI) Bruttofaktorindkomsten (BFI) 2 angiver jordbrugets rådighedsbeløb. Udviklingen i jordbrugets BFI gennem 90 erne har været påvirket af den ovennævnte udvikling i produkternes salgsværdi og produktionsfaktorernes priser. Foruden produkternes salgsværdi skal der på indtægtssiden indberegnes de produktilknyttede subsidier og tilskud (hektarstøtte og dyrepræmier) samt generelle driftstilskud. Generelt har den samlede støtte været stigende siden Dog dækker udviklingen over en stigning i dyrepræmier og hektarstøtte, og et fald i de generelle driftstilskud. Udviklingen i jordbrugets BFI og jordbrugets andel af Danmarks bruttofaktorindkomst fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1.5: Udviklingen i jordbrugets BFI Danmarks BFI (mia. kr.) Jordbrugets BFI (mio. kr.) Jordbrugets andel i pct. 3,3 3,2 2,9 2,3 2,1 2,3 2,6 Kilde: Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik Jordbrugets BFI i 2001 var 35 pct. højere end i BFI i 2001 var rekordhøjt og afveg dermed markant fra de foregående års resultater. Hovedårsagen til den høje BFI i 2001 skyldtes dog primært den nævnte stigning i salgsværdien for svin. Foreløbige tal for jordbrugets BFI i 2002 tyder på, at niveauet kommer til at ligge omkring niveauet for altså en smule højere end i 1999, men 2 2 Bruttofaktorindkomst (BFI) = Værdi af salgsprodukter + værdien af jordbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter + lager- og besætningsforskydninger - forbrug i produktion + subsidier + driftstilskud skatter og afgifter. BFI angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i jordbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger til fremmed medhjælp og vederlag for jordbrugernes egen arbejdsindsats mv. (Danmarks Statistik). 6

8 noget lavere end højdepunktet i 2001 og niveauet fra årene før var generelt et dårligt år for jordbruget, og BFI for 1999 var det laveste inden for de seneste mange år. Jordbrugets andel af den samlede BFI er generelt faldet i forhold til i midten af 90 erne. I starten af 90 erne udgjorde jordbrugets BFI omkring 4 pct. Udviklingen i jordbrugets BFI afspejles i udviklingen i den enkelte landmands økonomi. Heltidsbrugenes driftsresultat toppede i 2001 med kr. pr. bedrift efter en kraftig stigning i perioden Herefter har driftsresultatet dog været faldende. Til gengæld har gennemsnits deltidsbrugene en stadig stigende indkomst - hvilket sandsynligvis skyldes det faldende antal deltidsbrug. Eksport af jordbrugsprodukter Af den samlede danske eksport udgjorde eksporten af animalske jordbrugsprodukter 10,1 pct. i 1995, 8,7 pct. i 1999 og 9,2 pct. i Heraf udgør eksporten af levende svin og svinekød over halvdelen. Eksporten af vegetabilske jordbrugsprodukter udgjorde 2,8 pct. i 1995, 2,0 pct. i 1999 og 1,8 pct. i Faldet i andelen af den samlede danske eksport er sket på trods af en stigende eksport af jordbrugsprodukter i perioden, og på trods af en rekordhøj eksport af svinekød i 2000 og 2001 under BSE-krisen. Med en normalisering af de internationale forhold i 2002 kan man forvente, at tallene for jordbrugets andel af den danske eksport igen vil være faldende. Tabel 1.6: Udviklingen i eksporten Mio. kr Eksport i alt Animalske jordbrugsprodukter Vegetabilske jordbrugsprodukter Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt 1.2 Skovbrug 3 Stigning i det skovbevoksede areal Ifølge den seneste skovtælling fra 2000 udgør det samlede danske skovareal ca ha, hvoraf ha er bevokset med løvtræ og ha med nåletræ. Dette svarer til ca. 11 pct. af Danmark areal. Den største andel af skov findes på Midtsjælland, i Midtjylland, på Bornholm og på Sydøstfyn. I Bornholms amt er ca. 19 pct. dækket af skov, hvorimod den laveste skovprocent findes i Københavns amt (ca. 7,4 pct.) og i Sønderjyllands amt (ca. 7,8 pct.). Århus amt har landets største skovareal på ca ha. Generelt findes der mere løvtræ i det østlige Danmark, hvilket bl.a. skyldes de geologiske jordbundsforhold. Nåletræer er bedre egnet til at leve på de vestjyske sandjorde. Foryngelse og etablering af ny skov Siden 1990 er der ved skovrejsning etableret ha ny skov i Danmark, hvilket svarer til en stigning i det samlede skovareal på ca. 6 pct. Geografisk er skovarealet reelt øget med ha på Øerne og ha i Jylland. Nordjyllands, Ringkøbing og Århus amter tegner sig for ca. 43 pct. af den samlede skovrejsning i perioden. Skovrejsningen foretages primært på tidligere landbrugsjord. 3 Data vedr. skovbrug stammer primært fra Danmarks seneste skovtælling fra 2000 (Skove og Plantager 2000). 7

9 Udviklingen har medført en forskydning i forholdet mellem løv- og nåletræsbevoksede arealer, idet løvbevoksede arealer udgjorde 34,3 pct. i 1990 og 36,8 pct. i pct. af det nyetablerede areal ved skovrejsning består alene af Normannsgran. Tabel 1.7 viser foryngelses- og etableringsmetoder i perioden Det fremgår at næsten halvdelen af det foryngede areal er forynget ved rendrift (dvs. alle træer fra den tidligere generation er fældet). En mindre del af det foryngede areal er etableret under skærm eller ved selvforyngelse. Tabel 1.7: Foryngelses- og etableringsmetoder (1000 ha) Foryngelses- og etableringsmetoder Areal i alt Forynget/etableret Skovrejsning Efter Under selvforyngelse rendrift skærm Træbevokset areal 468,3 70,5 27,5 34,2 4,6 4,1 i alt Løvtræarter i alt Bøg Eg Ask Ær (ahorn) Andre løvtræarter 174,4 79,6 43,0 12,7 9,4 29,7 24,2 8,7 10,4 1,7 0,6 2,8 8,0 1,9 3,9 0,5 0,2 1,5 10,3 3,1 5,4 0,9 0,1 0,7 2,1 0,9 1,0 0,1 0,0 0,1 3,8 2,7 0,1 0,2 0,3 0,5 Nåletræarter i alt Rødgran Sitkagran Nobilis Normannsgran Andre ædelgranarter Fyr Andre nåletræarter 293,9 132,2 34,2 11,9 28,2 15,5 47,7 24,2 46,3 9,7 5,5 4,6 18,6 1,1 3,7 3,1 19,6 3,2 0,8 2,1 11,1 0,3 1,3 0,8 23,9 6,0 3,7 2,4 7,3 0,6 1,9 2,0 2,5 0,4 1,0 0,1 0,2 0,2 0,4 0,3 0,4 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Skove og Plantager Mange små skove I 2000 findes i alt skove i Danmark, hvoraf ligger på Øerne, og de resterende i Jylland. Der findes et stort antal meget små skovejendomme i Danmark, men disse udgør kun en mindre del af det samlede skovareal. I 2000 udgør 64 pct. af samtlige skovejendomme ca. 7 pct. af det samlede skovareal. De store skovejendomme på mere end 1000 ha udgør i alt 0,2 pct. af det samlede antal skove, men tegner sig for ca. 33,6 pct. af det samlede skovareal. Til sammenligning udgjorde de store skovejendomme 0,3 pct. af det samlede antal skove i 1990, men tegnede sig for ca. 38,6 pct. af det samlede skovareal. Ejerforhold Omtrent halvdelen af skovarealet ejes af private (46 pct.). Set over de seneste ti år ejer selskaber og fonde en stadig stigende andel af de danske skove. I 1990 blev 23 pct. ejet af selskaber og fonde mv. og 31 pct. af den offentlige sektor (stat og kommune). I 2000 ejede selskaber og fonde mv. 26 pct. af det samlede skovareal, og den offentlige sektor 28 pct. De private skove tegner sig for ca. 66 pct. af de ha skovrejsning i perioden Skov- og Naturstyrelsen tegner sig for 15 pct. og Selskaber mv. 15 pct. Der er en tendens til, at private skovejere anvender de nye arealer til nåletræ (ca. 82 pct.), hvorimod kun omkring 30 pct. af de Skov- og Naturstyrelsens nye skovarealer anvendes til nåletræ. Sammenholdes disse tal med den registrerede udvikling imod færre små marker i landbruget kan det tyde på, at mange små marker omlægges til nåleskov. 8

10 Skovenes sundhed forbedret Skovenes sundhedstilstand er af økologisk og naturmæssig betydning, men også af væsentlig betydning for skovbrugets produktion og økonomi samt for friluftslivet i skovene. Skovenes sundhedstilstand påvirkes af både menneskeskabte og naturbetingede faktorer, så som luftforurening, nedbør, insekter mv. Oftest beskrives skovenes sundhedstilstand ud fra blad- og nåletab, eller ud fra data vedr. tilførte næringsstoffer og luftforurening. Med et nåle- eller bladtab på mere end 25 pct. betragtes træerne som skadede. Bladtabet har været svingende op gennem 90 erne. Generelt har bladtabet været størst for eg, og mindst for løvtræer med undtagelse af bøg. Bladtabet for eg har i de fleste år været større end 25 pct. Til gengæld har der været en positiv udvikling i løvtræernes sundhedstilstand i slutningen af 90 erne. Fra 1996 til 2000 er bladtabet for løvtræerne faldet fra ca. 15 pct. til 5 pct. Egetræernes store bladtab skyldes primært bladgnavende insekter. Siden midten af 90 erne har der været registreret et markant fald i nåletabet, fra ca. 30 pct. i 1993 til ca. 10 pct. i I størstedelen af perioden har nåletabet været under den definerede grænse på 25 pct. Stigende produktion og hugst Den samlede stående vedmasse (m 3 træ) udgør i 2000 omtrent 74,3 mio. m 3, hvoraf løvtræ udgør omkring 37 pct. og nåletræ de resterende 63 pct. Stormen i december 1999 medførte et fald på omkring 3,6 mio. m 3, svarende til ca. 5 pct. af den totale vedmasse. Træernes produktionsevne udtrykkes ved produktionsklasser (PK-værdier), som afhænger af træart og anlægsårgang. Generelt har nåletræer en højere PK-værdi end løvtræer. Nåletræers PK-værdi ligger omkring 13-16, hvorimod løvtræers PK-værdi ligger omkring Tilvæksten målt i m 3 /år opgøres på basis af data om træarter, arealer, aldersklassefordelinger og PK-værdier. Den gennemsnitlige årlige samlede tilvækst i perioden var på 4.6 mio. m 3 /år, hvoraf løvtræ udgjorde 25 pct. og nåletræ resten. Tilvæksten var i starten af perioden på omk. 3,2 mio. m 3 /år. Stigningen skyldes primært en stigning i skovareal. Opgøres tilvæksten pr. ha er der ikke stor forskel mellem årene. Med undtagelse af 2000, hvor hugsten var unormalt høj, har der været et mindre fald i den samlede hugst i de danske skove og plantager gennem 90 erne. Den samlede hugst var i 1990 på 2 mio. m 3, og i 2001 på 1.8 mio. m 3. I starten af perioden bestod hugsten af 61 pct. nåletræ og 26 pct. bøg. Gennem de seneste år har andelen af nåletræ været stigende. I 2000 udgjorde hugst af nåletræ ca. 70 pct., og hugsten af bøg ca. 17 pct. Hugsten anvendes til henholdsvis gavntræ, brænde og skovflis. I starten af 90 erne udgjorde hugsten til gavntræ ca. 76 pct. efterfulgt af hugst til brænde (ca. 18 pct.) og hugst til skovflis (ca. 6 pct.). I 2000 udgjorde hugsten til gavntræ ca. 67 pct., efterfulgt af hugst til brænde (ca. 20 pct.) og hugst til skovflis (ca. 13 pct.). Hugst til gavntræ har altså været faldende, hvorimod hugst til skovflis har været stigende. Der er registreret en karakteristisk forskel i anvendelsen af hugsten i store og små skove. I de mindre skove (<50) ha anvendes omkring 45 pct. af hugsten til gavntræ og 49 pct. til brænde. I de store skove anvendes 75 pct. af hugsten til gavntræ og kun 16 pct. til brænde. 9

11 Århus amt tegner sig for 15 pct. af hugsten, efterfulgt af Nordjyllands og Vestsjællands amter. Bornholms amt tegner sig for den mindste andel af hugsten (omk. 2 pct.), efterfulgt af Viborg og Ribe amter med hver 5 pct. (Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik). Skovenes økonomi Værdien af skovenes fysiske produktion opgøres på grundlag af oplysninger om hugst, eksport af juletræer og klippegrønt samt prisoplysninger. Tabel 1.8 viser en oversigt over de seneste års udvikling i skovbrugets produktionsværdi og BFI. Værdien af skovbrugets samlede produktion har været svingende i perioden siden I årene lå skovbrugets BFI på omkring 1.19 mia. kr., hvorefter værdien faldt til ca. 980 mio. kr. i Skovbrugets bruttofaktorindkomst har været stigende siden BFI for skovbruget i 1999 var det laveste i flere år, men den ekstraordinært høje BFI i 2000 kan dog skyldes orkanen i december Skovbrugets BFI udgør omkring 0,1 pct. af landets samlede BFI, hvilket har været uændret fra 1999 til Tabel 1.8: Skovbrugets produktionsværdi og BFI Produktionsværdi i alt Bøg Eg Andet løvtræ Nåletræ Brænde Skovflis Juletræer Rå- og hjælpestoffer BFI i alt Kilde: Danmarks Statistik, Landbrug 2001 Eksporten af juletræer og klippegrønt har været svingende siden Efter en nedgang i eksporten af juletræer i starten af 90 erne har der siden 1996 været registreret en stigning fra omk. 4 mio. træer i 1996 til næsten 7 mio. træer i Eksporten af juletræer består primært af Nordmannsgran og Nobilis. Eksporten af klippegrønt har udviklet sig tilsvarende. Den er vokset fra ca. 17,5 mio. tons i 1996 til 23,6 mio. tons i 2000, hvilket svarer til en stigning på omkring 33 pct. Den samlede eksport af juletræer og klippegrønt i perioden har siden 1996 været stigende fra ca. 480 mio. kr til ca. 800 mio. kr. i 1999, hvilket svarer til en stigning på ca. 75 pct. i løbende priser. Af anden produktion kan nævnes indsamling af bær og svampe, jagtudbytte af hjortevildt, fugle mv. Jagtudbyttet har været stigende fra omkring hjorte i 1990 til ca i Jagtudbyttet af skovsneppe har været svingende omkring stk./år i perioden. Der findes ingen oversigt over den økonomiske værdi af denne produktion. 1.3 Det øvrige erhvervsliv Nedenstående tabel viser fordelingen i amternes udgifter til erhvervsfremme m.v. pr. indbygger i Landsgennemsnittet er sat til indeks 100. Sammenholdes disse data med data for udviklingen i antallet af arbejdssteder i amterne (tabel 1.11) er det dermed muligt at få et overordnet indtryk af 10

12 amternes prioritering af området. Som det fremgår er der en markant forskel på amternes udgifter til erhvervsfremme. I bunden ligger Vejle amt med 4 kr. pr. indbygger, efterfulgt af Fyn, Ribe og Vestsjælland (ca kr. pr. indbygger). I toppen ligger Sønderjyllands amt med 75 kr. pr. indbygger, efterfulgt af Bornholm og Storstrøms amt (ca. 66 kr. pr. indbygger). Som det fremgår af tabel 1.10 har der bl.a. været et markant fald i antallet af arbejdssteder på Fyn, men udgifterne til erhvervsfremme i Fyns amt er langt under landsgennemsnittet. Tabel 1.9: Udgifter til erhvervsfremme m.v. pr. indbygger i kr. (2001) Kr. Indeks Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Gennemsnit Kilde: Amtsrådsforeningen, statistikdatabase Flere lønmodtagere og mere pendling Af tabel 2.6 og 2.7 i afsnit 2 om Levevilkår fremgår det, at jordbruget og skovbruget har haft en aftagende beskæftigelsesmæssig betydning i landdistrikterne i perioden Sideløbende med denne udvikling har befolkningen søgt arbejde i andre erhverv. Typisk som lønmodtager, eller inden for industrien, bygge & anlægsbranchen eller den finansielle sektor. Mange søger arbejde i de nærliggende storbyer, men den nye mobilitet medfører samtidig et ændret forbrugsmønster. Folk, der er bosiddende i landdistrikterne men arbejder i byerne, handler ind og får foretaget diverse serviceforanstaltninger i byerne (CFUL). Det betyder, at eksistensgrundlaget for småindustri, kultur og detailhandel i landsbysamfundene er i krise. Fald i antal arbejdssteder Tabel 1.9 viser udviklingen i antal arbejdssteder fordelt efter branche i perioden Der er en karakteristisk tilbagegang i antallet af arbejdssteder inden for jordbrug, fiskeri og råstofudvinding, i industrien og i hotel- og transportbranchen. Til gengæld har der i perioden været en markant fremgang i arbejdssteder inden for bygge- og anlæg, finansiering og til dels den offentlige sektor inkl. personlige tjenesteydelser. 11

13 Tabel 1.10: Udviklingen i antal arbejdssteder Jordbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlæg Handel, hotel og rest Transport, post og tele Finansiering mv Offentlige og personlige tjenesteydelser I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel 1.11 viser fordelingen af antal arbejdssteder iblandt amterne i perioden Det er karakteristisk, at der er sket en stigning over det meste af Sjælland og et fald på Fyn og i Jylland. Hovedstadsområdet adskiller sig fra resten af landet, idet der her har været en stigning igennem hele perioden. I absolutte tal har det største fald i antal arbejdssteder været i Fyns amt, Nordjyllands amt og Viborg amt. Set i relation til amternes totale antal arbejdssteder er det procentvise fald dog størst i Viborg amt (ca. 9,4 pct.), efterfulgt af Ringkøbing og Bornholm (begge ca. 8 pct.) og Ribe (ca. 7,2 pct.) 4. Den beskrevne udvikling dækker dog over svingninger inden for perioden. I mange amter var 1998 året med færrest antal arbejdssteder. I 1999 skete der en udbredt stigning, men herefter har der igen været et fald i antal arbejdssteder. Tabel 1.11: Udviklingen i den amtslige fordeling af arbejdssteder Amt København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Uden for Danmark I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Stigende beskæftigelse flere job Udviklingen i antallet af arbejdssteder bør dog ikke nødvendigvis stemme overens med beskæftigelsen (antal job). På trods af det faldende antal arbejdssteder i perioden i Storstrøms amt, på Fyn og i de jyske amter har der i samme periode været en stigning i beskæftigelsen, hvilket er et 4 Her ses der bort fra ændringen i antal arbejdspladser uden for Danmark, hvor der har været et fald i perioden på ca. 17 pct. 12

14 tydeligt tegn på en strukturel udvikling imod flere store virksomheder og færre små. Denne tendens gør sig især gældende inden for industrien. Udkantskommuner dårligst stillet beskæftigelsesmæssigt Beskæftigelsen (antal job) har generelt været stigende gennem de seneste 10 år. Der har dog været en målbar forskel mellem land- og bykommuner 5. Stigningen i bykommunerne (6,8 pct.) har været en del højere end stigningen i landkommunerne (2,8 pct.). I udkantskommunerne har der været en tilbagegang i beskæftigelsen dog med undtagelse af en mindre stigning mellem 1996 og Totalt set har udkantskommunerne oplevet et fald i beskæftigelsen på ca. 2,9 pct. i gennem de sidste 10 år (Landdistriktsredegørelsen, 2002). Figur 1.4 viser grafisk denne udvikling. Figur 1.4: Udviklingen i beskæftigelsen efter arbejdssted og kommunegruppe ( ) Kilde: Landdistriktsredegørelse Danmarks Statistik. Nedenstående tabel viser andelen af beskæftigede i de enkelte erhvervsgrupper fordelt på kommunegrupper (pct.): Tabel 1.12: Beskæftigelsen fordelt på erhvervsgrupper og kommuner (2001) Udkantskommuner Øvrige landkomm. Landkommuner i alt Øvrige. Bykommuner Bykommuner Hovedstaden Bykommuner i alt Hele landet Primære erhverv Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceerhverv Offentlige og pri Kommuneopdelingen følger Landdistriktsredegørelsens opdeling (2002:48). Landkommunerne defineres som kommuner, hvis største by har mindre end indbyggere. Alle øvrige kommuner er bykommuner. Landkommunerne opdeles endvidere i udkantskommuner og øvrige landkommuner. Udkantskommuner defineres som kommuner, hvis største by er beliggende mere end 40 km fra nærmeste stærke geografiske center, og mere end 30 km fra nærmeste geografiske center i øvrigt (Landdistriktsredegørelsen 2002:48). På baggrund af Danmarks Statistik afgrænses byområder som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som regel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter. Landdistrikter defineres som områder uden for byområder. 13

15 vate tjenesteydelser I alt Kilde: Landdistriktsredegørelsen Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabellen, udgør det primære erhverv og fremstillingsvirksomhed en større andel af beskæftigelsen i landkommunerne end i bykommunerne. Til gengæld udgør serviceerhverv en større andel i byerne. Andelen af offentlige og private tjenesteydelser samt bygge- og anlæg udgør omtrent samme andel af beskæftigelsen i både land- og bykommuner. Nedenstående tabel viser udviklingen (pct.) i beskæftigelsen fordelt på erhverv og kommunegruppe ( ). Generelt har udviklingen i landkommunerne været lavere end i bykommunerne, og for udkantskommunerne har udviklingen været negativ. Tabel 1.13: udviklingen (pct.) i beskæftigelsen fordelt på erhverv og kommunegruppe ( ) Udkantskommuner Øvrige landkomm. Landkommuner i alt Øvrige. Bykommuner Bykommuner Hovedstaden Bykommuner i alt Hele landet Primære erhverv -25,5-25,7-25,6-25,1-13,0-24,1-24,7 Fremstillingsvirksomhed -2,5 7,6 5,5-2,6-12,5-5,4-4,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 25,3 30,1 29,1 17,5 20,6 18,6 20,0 Serviceerhverv 0,4 13,1 9,7 12,5 19,1 15,6 15,1 Offentlige og private 5,1 9,4 8,3 7,1 6,7 6,9 7,1 tjenesteydel- ser I alt -0,4 6,4 4,7 5,8 9,2 7,2 6,9 Kilde: Landdistriktsredegørelsen Danmarks Statistik. Tabellen viser bl.a., at landkommunernes beskæftigelsesmæssige fremgang inden for fremstillingsvirksomhed dækker over interne forskelle. I udkantskommunerne har udviklingen været negativ, hvorimod udviklingen i de øvrige landkommuner har været positiv. Det samme gør sig gældende for serviceerhverv og offentlige og private tjenesteydelser. Tabellerne 1.11, 1.12 og 1.13 bekræfter den velkendte kendsgerning, at landkommunerne er mest berørt af den strukturelle udvikling, idet en stor andel af disse kommuners beskæftigede er ansat indenfor den primære sektor - som er i tilbagegang. Byerne trækker i beskæftigelsen, idet de erhvervsgrupper, der er i fremgang, er beliggende i bykommunerne. Det er dog værd at bemærke, at bygge- og anlægsbranchen har haft en markant fremgang i udkantskommunerne og i landkommunerne generelt. Gennem de seneste år er der altså sket en udvikling mod en yderligere opdeling af landkommunerne og landdistrikterne. Udkantsområderne er karakteriseret ved befolkningstilbagegang, højere aldersgennemsnit, erhvervsliv og arbejdsmarked præget af lavteknologi, lav iværksætterrate, lavt uddannelsesniveau og svag kommunaløkonomi. Karakteristisk for de bynære landdistrikter eller bykommuner er vækst i befolkningstal, stor pendleraktivitet, højere iværksætterrate og tilflytning af erhvervsaktive familier med højere uddannelsesniveau end i udkantsområderne. Disse områder har i kraft af deres geografiske placering været i stand til at følge med udviklingen bort fra de primære erhverv (H. Tanvig, CFUL). 14

16 Fælles for de to typer områder er, at de unge flytter væk under uddannelse - og hvis de flytter tilbage bliver det kun til de bynære landdistrikter. Denne nye opdeling er tegn på, at der kræves diversificering af tiltag til udvikling af erhvervslivet i de to typer områder (H. Tanvig, CFUL). Fald i turismen Turismen har traditionelt været en væsentlig indtægtskilde for befolkningen i landdistrikterne, idet landdistrikterne rummer en mængde natur- og kulturmæssige kvaliteter af interesse for turisterne. Med de senere års nedgang i de primære erhverv kan turismeindtægten udgøre et væsentligt potentiale, men en effektiv udnyttelse af turistpotentialet til gavn for landdistrikterne kræver ofte en satsning og prioritering fra amtskommunal side (se endvidere tabel 1.14). I de senere år er der dog sket et fald i turismen i Danmark målt i antal overnatninger (fra omkring 42,1 mio. til 41,4 mio. alene fra 1999 til 2001). Nordjyllands amt er mest besøgt, efterfulgt af Ribe, Ringkøbing, Sønderjylland og Københavns amter. Med undtagelse af København er det altså de typiske landdistriktsamter, der nyder godt af turismen. Til gengæld er det ikke helt de samme amter, der har store udgifter til turisme. Bornholm har langt de største udgifter til turisme. Nordjyllands amt bruger til gengæld noget mindre end landsgennemsnittet, hvilket også gælder for Ribe og Sønderjylland. Nedenstående tabel viser amternes udgifter til turisme pr. indbygger i kr. (2001). Hele landet er sat til indeks 100. Tabel 1.14: Udgifter til turisme pr. indbygger i kr. (2001) Kr. Indeks Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Kilde: Amtsrådsforeningen, statistikdatabase 2. LEVEVILKÅR Levevilkår handler om de forhold befolkningen lever under, og de ressourcer de har til rådighed til at føre en bestemt levevis. Den følgende analyse er inddelt efter samfundsniveau (makro-niveau), det institutionelle niveau (meso-niveau) og individniveauet (mikro-niveau) 6. En analyse på samfundsniveau omhandler bl.a. samfundets struktur, de politiske og økonomiske forhold og demografi, og vil i derfor i dette tilfælde være sammenhængende med midtvejsevalueringens analyse af omverdensbetingelser (kontekst). Der vil i dette afsnit blive lagt størst vægt på det institutionelle niveau, der omhandler bl.a. udbuddet af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, serviceforanstaltninger, kulturelle tilbud mv. Analysen på individniveau omhandler bl.a. befolknin- 6 En anden måde kan være opdeling i Naturressourcer og Humane ressourcer og Institutionelle ressourcer. 15

17 gens uddannelsesmæssige baggrund. Afsnittet følger dermed strukturen fra Landdistriktsprogrammets analyse af levevilkår, der var inddelt efter demografisk udvikling, beskæftigelse og menneskelige ressourcer. Udviklingen i levevilkårene og i befolkningens behov og ønsker afspejles i den udvikling, man kan registrere i landdistrikterne. For at fastholde befolkningen i landdistrikterne er det derfor vigtigt, at der sker en udvikling i levevilkårene, som kan modsvare den udvikling der sker i befolkningens behov. 2.1 Samfundsniveau Som nævnt ovenfor er det vigtigt, at den følgende analyse af levevilkårene på samfundsniveau ses i sammenhæng med midtvejsevalueringens kontekstanalyse, hvor samfundets strukturudvikling og politiske og økonomiske tiltag bliver analyseret. Dette afsnit indeholder primært en analyse af den demografiske udvikling i de mindre byer og landdistrikter. Aldersfordeling flere ældre Danmarks befolkning har været stigende gennem de seneste år, fra ca mio. i 1995 til ca mio. i Aldersfordelingen i figur 2.1 viser en stigning i antallet af især børn og unge i alderen 0 15 år, og ældre personer en tendens der øger forsørgerbyrden for befolkningen i den erhvervsaktive alder. Til gengæld er der sket et fald i antallet af unge mellem år (se tabel 2.1 og 2.2 for de nøjagtige tal). Figur 2.1: Aldersfordeling i Danmark derove år år år år 6 15 år 0 5 år Kilde: Danmarks statistik. Statistikbanken I landdistrikterne (se definition s. 14) udgør andelen af børn og ældre ca. 36,5 pct. af befolkningen, mens byområderne har en andel af børn og ældre på ca. 35,5 pct. Børn og unge under 16 år udgør en større andel af befolkningen i landdistrikterne end i byerne, og andelen af ældre over 65 år er størst i byerne. Geografisk er der en karakteristisk tendens til, at andelen af børn og unge under 16 år er størst i Midt- og Sønderjylland (>25 pct.) og mindst på Lolland-Falster (<22 pct.). Andelen af ældre over 65 år er størst i Nordjylland, på Lolland-falster og på Bornholm (>17 pct.), og mindst i omegnen af de største byer og på Midtsjælland. (Landdistriktsredegørelse 2002). Som et illustrativt eksempel viser tabel 2.1 og 2.2 udviklingen ( ) i folketal i fire udvalgte amter med stor jordbrugsaktivitet (Fyn, Ringkøbing, Århus og Nordjylland). Det fremgår af 16

18 tabellerne, at udviklingen i de fire amter ikke adskiller sig mærkbart fra den generelle tendens i landet, nemlig at folketallet og andelen af ældre er stigende, og andelen af personer i grupperne år og år er faldende. Dog er stigningen i befolkningstallet i Århus amt større end i de øvrige amter i eksemplet: Tabel 2.1: Udviklingen i folketal i udvalgte amter, år 7 16 år år år år 65 år + I alt Landet i alt Fyn Ringkøbing Århus Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Tabel 2.2: Udviklingen i folketal i udvalgte amter, år 7 16 år år år år 65 år + I alt Landet i alt Fyn Ringkøbing Århus Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Aldersfordeling i jordbruget Tabel 2.3 viser udviklingen i aldersfordelingen i jordbruget for landet som helhed. Der har i gennem hele perioden været en karakteristisk tilbagegang i antallet af jordbrugere (ca ), hvilket svarer til et procentvis fald på ca. 22 pct. Faldet i antal jordbrugere har ramt alle aldersgrupper - dog mindst for mellemgruppen mellem 35 og 44 år. Fra 1995 til 1999 har der været et markant fald i antallet og andelen af yngre jordbrugere (især under 30 år). Efter 1999 er der igen sket en stigning i antallet og andelen af yngre jordbrugere uden dog at udviklingen har nået tallene for Det høje antal yngre jordbrugere i 2000 og 2001 kan have en sammenhæng med erhvervets højkonjunktur i de år og dermed større tiltrækningskraft. Antallet og andelen af ældre jordbrugere (>60 år) har været markant faldende i de seneste år. Andelen af jordbrugere i den aldersmæssige mellemgruppe har holdt sig mest stabil, hvilket er et udtryk for den etablerede landmandens ønske om at forblive i sit erhverv. Tabel 2.3: Udviklingen i aldersfordelingen indenfor jordbruget Absolutte tal Pct. Absolutte tal pct. Absolutte tal pct. Absolutte tal pct. Under , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 17

19 70 derover , , , ,9 Uoplyst I alt Kilde:Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik, div. Årgange. Andelen af befolkningen, der er bosiddende i landdistrikterne, er svagt faldende Befolkningstallet i landdistrikterne har været svingende op gennem 90 erne. I 1992 udgjorde befolkningen i landdistrikterne ca. 15,2 pct. af den samlede befolkning. Fra faldt befolkningstallet i landdistrikterne, for igen at stige fra 1994 til I 1999 udgjorde befolkningstallet i landdistrikterne i alt personer, hvilket svarede til 15 pct. af den samlede befolkning. Fra 1999 til 2001 har der igen været registreret et svagt fald i befolkningstallet i landdistrikterne, svarende til et fald fra 14,9 pct. til 14,8 pct. af den samlede befolkning. I gennemsnit er befolkningstallet i landdistrikterne vokset med ca. 0,14 pct. pr. år. Til sammenligning var væksten i befolkningstallet i byområderne ca. 0,45 pct. (Landdistriktsredegørelse 2002 og Danmarks Statistik). Andelen af Danmarks befolkning, der lever i byer med henholdsvis indbyggere og indbyggere, har holdt sig nogenlunde konstant på 0,7 pct. og 2,7 pct. Andelen af befolkningen, der lever i byer med indbyggere, har til gengæld været stigende fra 4,4 pct. i 1998 til 4,6 pct. i Tabel 2.4: Udviklingen antallet af indbyggere i landdistrikterne Indbyggere Landdistrikter Kilde: Danmarks Statistik, statistiske efterretninger. 2.2 Det institutionelle niveau Analysen af udviklingen i levevilkårsindikatorer på det institutionelle niveau omhandler bl.a. beskæftigelsen, udbuddet af uddannelsesinstitutioner, serviceforanstaltninger, kulturelle tilbud mv. Disse faktorer er væsentlige for fastholdelse af befolkningen i landdistrikterne, og for på tilsvarende vis at kunne tiltrække udefrakommende familier. Når der sker en udvikling i befolkningens behov og krav er det derfor vigtigt, at der sker en tilsvarende udvikling af landdistrikterne. Karakteristik af beskæftigelsen Befolkningens socioøkonomiske status angiver den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet (Danmarks statistik, Statistisk tiårsoversigt). Arbejdsstyrken er opdelt i selvstændige, medarbejdende ægtefæller, lønmodtagere og arbejdsløse. Nedenstående tabel 2.5 viser, at der i perioden har været en lille fremgang i størrelsen af arbejdsstyrken. Udviklingen dækker dog over interne forskelle. Antallet af lønmodtagere er steget, hvorimod antallet af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og arbejdsløse er faldet. Til sammenligning er der sket en stigning i antallet af personer uden for arbejdsstyrken. Der er færre pensionister i 2001 end tidligere, men til gengæld er antallet af andre personer uden for arbejdsstyrken vokset. Tallene skal ses i lyset af den samlede stigning i befolkningstallet. Tabel 2.5: Befolkningen inddelt efter socioøkonomisk status (1000 personer). 18

20 I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Selvstændige 222,2 206,9 210,5 Medarbejdende ægtefæller 21,1 16,0 12,8 Lønmodtagere 2.405, , ,6 Arbejdsløse 223,3 132,2 118,5 I alt 2.872, , ,4 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 79,7 83,7 86,1 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 156,1 175,8 179,6 Pensionister 885,7 884,0 865,7 Andre uden for arbejdsstyrken 1.257, , ,4 I alt 2378,9 2439,2 2457,8 Befolkningen i alt 5.251, , ,2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt. Det er karakteristisk, at en stor andel af landets lønmodtagere koncentrerer sig omkring de større byer, og at andelen af selvstændige er størst i Århus, Nordjylland, Fyn og København. En stor andel af landets arbejdsløse har i perioden koncentreret sig i Nordjylland og Århus amter, efterfulgt af Fyns amt, Storstrøms amt og København. Ledighedsprocenten er dog størst på Bornholm, i Nordjyllands amt og i Storstrøms amt. Landets totale ledighed er faldet jævnt fra ca. 10,3 pct. i 1995 til 5,2 pct. i 2001 (Amtsrådsforeningen). Iflg. Landdistriktsredegørelsen 2002 har beskæftigelsesvæksten i landkommunerne været på 4,9 pct. i perioden Til sammenligning var væksten i bykommunerne været på 7,7 pct. i samme periode. I udkantskommunerne var der til gengæld en tilbagegang i beskæftigelsen fra og mellem 1999 og 2001, hvorimod der var en svag beskæftigelsesfremgang i udkantskommunerne i den mellemliggende periode mellem 1995 og Fra midten af 90 erne til 1999 havde landkommunerne en lavere ledighedsprocent end bykommunerne, om end sæsonudsvingene i landkommunerne var højere end i bykommunerne. Siden 1999 er forskellen mellem ledigheden i land- og bykommunerne indskrænket. Færre ansatte i jordbrugssektoren For landet som helhed arbejder ca. 35 pct. af de beskæftigede med offentlige og personlige tjenesteydelser, 18 pct. med handel og hotel, 17 pct. i industrien og 12 pct. med finansiering mv. Kun ca. 4 pct. arbejder i den primære sektor med jordbrug, fiskeri og råstofudvinding. Der er kun sket en mindre udvikling i disse tal perioden Som det fremgik af ovenstående tabel 2.5 har arbejdsstyrken været stigende i perioden. Derfor skal udviklingen i de absolutte tal ses i relation hertil. Der er sket en lille stigning i antallet og andelen af ansatte i den finansielle sektor og i byggeog anlægsbranchen. Til gengæld er der sket et fald i antallet og andelen af ansatte i jordbrugssektoren og i industrien. I tabel 2.6 og 2.7 er vist udviklingen i beskæftigelsen indenfor de forskellige brancher for landet som helhed, og for udvalgte amter med relativ høj beskæftigelse indenfor jordbrug, fiskeri og råstofudvinding: 19