Statistisk Tiårsoversigt 2005

Transkript

1

2

3 Statistisk Tiårsoversigt 2005 Tema om det offentliges økonomi Statistical ten-year review 2005

4 Statistisk Tiårsoversigt 2005 Udgivet af Danmarks Statistik August årgang ISBN ISSN Pris: 155,00 kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: Sats: Danmarks Statistik Tryk: Nørhaven Book Redaktion Register Foto Adresse Thomas Eriksen Lauterbach John Daugaard Anne Hermann Scanpix. Billedet viser Rådhuspladsen i København, som er et eksempel på et offentligt realt aktiv, der er vanskeligt at prissætte. Læs mere i temaartiklen. Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø dst@dst.dk Telefon Telefax Tidligere årgange Statistisk Tiårsoversigt årgangene samt 1990 er udsolgt, men kan lånes gennem Danmarks Statistiks Bibliotek med tema: Danmarks udenrigsøkonomi 1993 med tema: Udviklingen på arbejdsmarkedet siden med tema: Udviklingen i den offentlige sektor siden med tema: Befolkningsudviklingen siden med tema: Sundhed og sygdom - socialt set 1997 med tema: Miljø 1998 med tema: Overførselsindkomster 1999 med tema: Indvandrere 2000 med tema: Børn og deres familier 2001 med tema: Boligen 2002 med tema: Skatter og skattetryk 2003 med tema: Iværksættere og nye virksomheder 2004 med tema: Arbejdsstyrken I årene 1997 til og med 2002 udkom Statistisk Tiårsoversigt i en engelsk udgave med titlen Statistical ten-year review. Danmarks Statistik 2005 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

5 Forord Statistisk Tiårsoversigt har til formål at bringe indbyrdes sammenlignelige årsopgørelser, som kan belyse det danske samfunds udvikling i det seneste tiår. Tiårsoversigten er tilrettelagt, så den er velegnet til bl.a. undervisningsbrug. Bogen indledes i år med en temaartikel, der handler om det offentliges økonomi. Artiklen er skrevet af Jeppe Køj-Udsen og Peter Eriksen og er redigeret af Thomas Eriksen Lauterbach. Den præsenterer en model, der viser sammenhængene i det offentliges økonomi og bidrager til at give et billede af årsager til og effekter af de økonomiske begivenheder. Intentionen med artiklen er at give læseren bedre forudsætninger for at forstå, hvordan det offentliges økonomi hænger sammen. Talmaterialet i Tiårsoversigten er udarbejdet af de kontorer i Danmarks Statistik, der dækker de enkelte statistikområder. Thomas Eriksen Lauterbach har ledet redaktionsarbejdet i samarbejde med John Daugaard. Danmarks Statistik lægger stor vægt på troværdighed. Hvis der efterfølgende skulle findes fejl i bogens tabeller, vil en rettet version af den pågældende side derfor blive lagt på vores hjemmeside på adressen Kommentarer og forslag til forbedringer fra bogens brugere er meget velkomne. Forslag kan sendes til tce@dst.dk. Danmarks Statistik, juli Jan Plovsing / Leon Østergaard SIGNATURFORKLARING - Nul. 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed. 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.... Oplysningen foreligger ikke. * Anføres ved foreløbige eller anslåede tal. Databrud i en tidsserie. Tallene før og efter databruddet er ikke helt sammenlignelige. Ordet kan findes i afsnittet med ordforklaringer. Viser hvornår nye tal offentliggøres. Viser at der findes yderligere materiale på cd-rom'en i forhold til den enkelte tabel. Det kan fx være tabeller med længere tidsserier.

6 Indhold Temaartikel: Sundhedstilstanden i det offentliges økonomi... 5 Oversigtsfigurer Miljø Energi Befolkning Valg Uddannelse Kultur Arbejdsmarked og løn Sociale forhold og sundhed Retsvæsen Indkomst Forbrug og priser Omsætning af fast ejendom Firmaer Landbrug Fiskeri Industri Byggeri og boligforhold Handel Turisme Transport Penge og kredit Udenrigshandel Betalings- og kapitalbalance Nationalregnskab. Begreber Nationalregnskab Offentlige finanser. Begreber Offentlige finanser EU Konvergenskriterier International statistik Ordforklaringer Økonomisk-politisk kalender Stikordsregister

7 z z Tema 3 Det offentliges økonomi Indsigt i det offentliges økonomi 1. Indledning De økonomiske nøgletal, der bliver anvendt og analyseret af økonomer, omfatter ofte kun delelementer af den offentlige økonomi. Det kan skyldes, at der er fokus på de områder af økonomien, som er aktuelle på analysetidspunktet eller på problemer, der har brugernes særlige interesse. Ofte ser man derfor kun et partielt billede af det offentliges økonomi. Det er en omfattende opgave at foretage en fuldstændig beskrivelse af det offentliges økonomi, da denne, i lighed med resten af økonomien, er en meget kompleks størrelse. I denne artikel vil fremstillingen blive baseret på nationalregnskabssystemet, som stiller en række sammenhængende og konsistente data til rådighed som grundlag for information om, og analyser af, det offentliges økonomi. Der vil her blive lagt vægt på den del af nationalregnskabet, der vedrører offentlig forvaltning og service. Fælles begrebsramme Debat underbygges med tal I den offentlige debat gøres der meget ud af at underbygge synspunkter med tal. Generelt er dette et godt udgangspunkt, men det kræver, at debattørerne anvender samme begreber, afgrænsninger og metoder. Det kan i praksis være svært for de involverede parter at blive enige med hinanden om, hvilken begrebsramme en given debat skal foregå indenfor. Her er nationalregnskabet med sine sammenhængende og konsistente tidsserier det generelt accepterede bud på en fælles begrebsramme. I det følgende vil der blive gennemgået en række eksempler, som viser nogle af de styrker, nationalregnskabet har i kraft af, at det er et sammenhængende og konsistent system, og nogle af de problemer, der kan være ved partielle analyser, hvor der fokuseres på udvalgte nøgletal. Figur 1 Den offentlige saldo Milliarder kroner Anm.: Den offentlige saldo kaldes i nationalregnskabet for. Fokuseres der fx alene på den offentlige saldo, bliver spørgsmålet om, hvordan overskuddet er opnået, ikke nødvendigvis besvaret. Et overskud på den offentlige saldo kan være opstået ved at sælge et aktiv, som fx en bygning, eller ved at skatteprovenuet er steget. Figuren ovenfor giver altså ikke svar på, hvad baggrunden for et eventuelt overskud er. Det er netop sådanne problemstillinger, nationalregnskabssystemet kan belyse. To centrale nøgletal To vigtige nøgletal er den offentlige saldo og den finansielle nettoformue. Saldoen, der i nationalregnskabet kaldes nettofordringserhvervelsen, kan forstås som bundlinjen i den reale del af økonomien. Den finansielle nettoformue findes ved at trække

8 z z 4 Tema værdien af alle passiver fra alle finansielle aktiver. Disse to tal er centrale i en analyse af økonomien i det offentlige og vil blive anvendt i det efterfølgende. Artiklens formål Økonomi på en sammenhængende måde Fakta Formålet med artiklen er at give læseren et indblik i, hvordan det offentliges økonomi hænger sammen. Det er hensigten at beskrive det offentliges økonomi vha. nationalregnskabssystemet. Endelig vil systemet blive benyttet til at belyse den økonomiske udvikling i det offentliges økonomi i en udvalgt periode. Emneområderne Offentlige finanser og Nationalregnskabet har været gennem en metode- og datarevision. De reviderede tal anvendes i denne artikel. I bogens tabelafsnit for Offentlige finanser anvendes de reviderede tal dog ikke af konsistensmæssige grunde, da tallene for det øvrige nationalregnskab ikke lå klar ved redaktionens afslutning. Metode- og datarevisionen er af både datamæssig og definitorisk karakter. I statistikken for de offentlige finanser er revisionen foretaget for perioden Visse poster, og navnlig saldoposterne, kan være mærkbart påvirket af disse revisioner. Revisionen har generelt medvirket til et lavere overskud på de offentlige finanser. Det skyldes hovedsageligt, at ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension) er flyttet fra Sociale kasser og fonde, som er en delsektor under sektoren Offentlig forvaltning og service, til sektoren Forsikringsselskaber og pensionskasser. 2. Indsigt i det offentliges økonomi I dette kapitel vil vi præsentere nationalregnskabssystemet og vise, hvordan det kan benyttes til økonomisk analyse. Der vil være forklaringer, illustrationer og eksempler på, hvordan økonomiske aktiviteter påvirker indtægter, udgifter, aktiver samt passiver i det offentliges økonomi. Nationalregnskabet har to sider Systemet giver overblik Styrken ved nationalregnskabssystemet er, at økonomien kan anskues fra to sider; den reale og den finansielle. Systemets reale side viser årsagerne til et overskud eller et underskud, mens den finansielle side viser effekterne af økonomiske begivenheder som fx køb og salg eller omvurderinger af finansielle aktiver og passiver. Begreberne aktiver og passiver vil blive gennemgået senere i dette kapitel. Man kan fx se hvilken type økonomisk begivenhed, der ligger til grund for et overskud. Skyldes det frasalg af reale aktiver som fx en bygning, eller er skatteprovenuet steget? Systemet har som sagt den fordel, at begreberne præsenteres sammenhængende og konsistente. Dermed kan det bidrage til et nuanceret billede af den økonomiske virkelighed. Det gør systemet velegnet til overvågning og som styringsredskab for den økonomiske politik. En systematisk beskrivelse af det offentliges økonomi Strukturen i nationalregnskabet er illustreret nedenunder. Figuren vil blive brugt som grundlag for gennemgangen, og der vil blive refereret til den i resten af artiklen.

9 z z Tema 5 Nationalregnskabet Reale del %HKROGQLQJ 7UDQVDNWLRQHU %HY JHOVHU %HKROGQLQJ Indtægter PLQXV udgifter $QGUHP QJGH 2PYXUGHULQJHU 3ULPREDODQFH Plus P VVLJH QGULQJHU 8OWLPREDODQFH Reale aktiver Transaktioner i A. M. Æ. Omvurderinger Reale aktiver reale aktiver i reale aktiver i reale aktiver Lig med Nettofordringserhvervelse Finansielle del Lig med Finansielle aktiver Transaktioner i A. M. Æ. Omvurderinger i Finansielle aktiver og passiver finansielle aktiver i finansielle finansielle aktiver og passiver og passiver aktiver og passiver og passiver Anm.: Andre mængdemæssige ændringer er forkortet med A. M. Æ. Ovenstående figur viser det offentliges indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. Den viser de enkelte områder, hvor økonomiske begivenheder kan forekomme. Den øverste del af systemet, orange og gult område, viser den realøkonomiske del med indtægter og udgifter samt balancen for reale aktiver. De reale aktiver kan fx være bygninger, maskiner og jord. Den nederste del af systemet, det grønne område, viser den finansielle del med balancen for finansielle aktiver og passiver. I midten ses nettofordringserhvervelsen, som er den størrelse, der forbinder de to dele af nationalregnskabssystemet. Systemets sammenhænge Både lodrette og vandrette sammenhænge Søjlerne viser beholdninger og bevægelser Systemet kan læses med både vandrette og lodrette sammenhænge. Cirklerne viser summer, mens kasserne viser summernes delelementer. De fem søjler kan læses som sammenhænge forbundet med plus, minus og lighedstegn. Mellem søjlerne betyder et plus, at alle cirklerne eller kasserne på en vandret række kan ses som overgangen fra status i årets begyndelse, også kaldet primobalancen, til status ved årets udgang, kaldet ultimobalancen. De enkelte søjler repræsenterer enten beholdninger eller bevægelser. Den første og sidste søjle repræsenterer beholdningen henholdsvis primo og ultimo i året. De tre mellemliggende søjler repræsenterer alle de økonomiske begivenheder, der finder sted i løbet af året, dvs. de bevægelser, der i form af enten transaktioner, andre mængdemæssige ændringer eller omvurderinger, gør, at primobalancen i løbet af året ændrer sig til ultimobalancen. Overgangen fra primobalance til ultimobalance kan altså også udtrykkes således: Primobalance + Transaktioner + Andre mængdemæssige ændringer +Omvurderinger = Ultimobalance Tre typer af bevægelser Med begrebet transaktioner i anden søjle forstår vi de økonomiske handlinger, der forekommer i løbet af året. I den reale del er det indtægter og udgifter samt køb og salg af reale aktiver. I den finansielle del kan det fx være ændringer i kassebeholdninger, udlån eller tilbagebetaling af gæld. Andre mængdemæssige ændringer i tredje søjle

10 z z 6 Tema kan fx være tab på udlån eller tab som følge af, at et realt aktiv mistes. Omvurderinger i fjerde søjle kan være kursgevinster eller kurstab på aktier, obligationer og valuta eller en omvurdering af et realt aktiv. Den realøkonomiske del Det offentliges indtægter og udgifter Den reale del af det offentliges økonomi består af indtægter fra hovedsageligt skatter, bidrag til sociale ordninger, renter og udbytter samt andre drifts- og kapitaloverførsler. De væsentligste udgifter består af overførselsindkomster, løn til ansatte, forbrug i produktionen, renter samt subsidier. En betydelig offentlig omkostning er forbrug af fast realkapital. Begrebet dækker den værdiforringelse, de reale aktiver undergår som følge af normalt slid og forældelse. Man kan også kalde det afskrivninger fx slid på skoler eller hospitalsudstyr. Realøkonomisk del %HKROGQLQJ %HY JHOVHU %HKROGQLQJ 7UDQVDNWLRQHU 3ULPREDODQFH Indtægter PLQXV udgifter $QGUHP QJGH P VVLJH QGULQJHU 2PYXUGHULQJHU 8OWLPREDODQFH Realøkonomisk formue Realøkonomisk formue Er lig med Plus Er lig med Reale aktiver Transaktioner i A. M. Æ. Omvurderinger Reale aktiver reale aktiver i reale aktiver i reale aktiver Lig med Nettofordringserhvervelse Reale aktiver Et realt aktiv dækker over bl.a. bygninger og anlæg. Transaktioner af reale aktiver består af køb og salg af bygninger og anlæg, lagre, øvrige reale værdigenstande, fx ædle metaller, malerier og skulpturer, jord, værdier i undergrunden. Disse transaktioner vil indgå i den røde kasse i anden søjle. Den finansielle del Finansiel del %HKROGQLQJ %HY JHOVHU %HKROGQLQJ 3ULPREDODQFH 7UDQVDNWLRQHU $QGUHP QJGH 2PYXUGHULQJHU P VVLJH QGULQJHU 8OWLPREDODQFH Finansiel nettoformue Netto- Ændringer pga. fordrings- A.M.Æ. erhvervelse Ændringer pga. omvurderinger Finansiel nettoformue Er lig med Er lig med Er lig med Er lig med Er lig med Finansielle aktiver Transaktioner i A. M. Æ. Omvurderinger i Finansielle aktiver finansielle aktiver i finansielle finansielle aktiver aktiver Minus Minus Minus Minus Minus Passiver Transaktioner A. M. Æ. Omvurderinger Passiver i passiver i passiver i passiver

11 z z Tema 7 Finansielle aktiver Finansielle passiver Finansiel nettoformue Transaktioner og kursændringer påvirker ofte den finansielle nettoformue De finansielle aktiver er et udtryk for en fordring. Status for de finansielle aktiver er de øverste grønne kasser i systemets første og sidste søjle. I den finansielle del af økonomien opererer man desuden med begrebet finansielle passiver. Normalt omtales de blot som passiver, fordi det ikke giver mening at tale om reale passiver. Det er gældsposter, som for staten kan være udstedte statsobligationer. Status for de finansielle passiver er de nederste grønne kasser i systemets første og sidste søjle. Balancen for finansielle aktiver og passiver viser det offentliges finansielle nettoformue og er forskellen mellem summen af finansielle aktiver og summen af passiver. Den finansielle nettoformue er den grønne cirkel i første og sidste søjle. Da det offentliges finansielle nettoformue i Danmark er negativ, kaldes den også for den finansielle nettogæld. Ud over transaktioner, der kan være optagelse eller tilbagebetaling af lån eller køb og salg af værdipapirer, har omvurderinger ofte stor betydning for udviklingen i den finansielle nettogæld. Omvurderinger i finansielle aktiver og passiver er kursændringer i aktier og obligationer. Når aktiekursen stiger, vil markedsværdien af aktierne stige. Derved vil værdien af det offentliges aktiver stige, og det vil medføre et fald i nettogælden. Omvurderingerne er den grønne cirkel i fjerde søjle. Sammenhængen mellem den reale og finansielle del af økonomien Nettofordringserhvervelsen binder de to dele sammen Et af de centrale nøgletal for offentlige finanser er nettofordringserhvervelsen. Når en transaktion som udgangspunkt finder sted på den reale side, finder der altid en modsvarende transaktion sted på den finansielle side. Fra den reale side vil et overskud opstå, når indtægterne er større end udgifterne. Men er udgangspunktet en finansiel transaktion, kan den blive modsvaret af en anden finansiel transaktion og altså ikke nødvendigvis en real transaktion. Når ændringer i aktiv- og passivbeholdningen medfører, at aktiverne udgør en større andel, opstår der derved et overskud i den finansielle del. Nettofordringserhvervelsen kan altså både beregnes fra den reale side og den finansielle side og er således den størrelse, der binder de to sider af økonomien sammen. Det offentliges formue Opgørelsen af formuen er væsentlig at kende for at forstå, hvorfor nogle økonomiske begivenheder påvirker formuen, og hvorfor andre ikke gør. Formuens sammensætning Det offentliges formue ved årets udgang: Realøkonomisk nettoformue + Finansiel nettoformue = Samlet nettoformue Den samlede nettoformue De fleste data er allerede til rådighed Den samlede nettoformue indeholder i teorien alle aktiver og passiver. Dette er værdien af de samlede reale aktiver plus værdien af finansielle aktiver minus passiver. Den finansielle nettoformue indeholder kun de finansielle aktiver og passiver. Hovedparten af den økonomiske statistik, der beskrives her, beregner Danmarks Statistik allerede i dag. Nogle af de reale aktiver som fx jord bliver ikke opgjort på nuværende tidspunkt. Som tidligere nævnt er den finansielle nettoformue negativ i Danmark, men man må antage, at den samlede nettoformue er positiv, hvis man tænker på de værdier, der er

12 z z 8 Tema repræsenteret i de reale aktiver, fx hele vejnettet, hospitaler, skoler osv. Årsager til ændringer i den samlede nettoformue kan være bidrag fra fx en positiv eller negativ nettofordringserhvervelse. Kursstigninger på aktier kan øge den samlede nettoformue, og det betegnes som en positiv omvurdering af aktiverne. Omvendt kan et kursfald også medføre, at den samlede nettoformue øges. Årsagen kan være et fald i obligationskurserne på passivsiden og betegnes som en negativ omvurdering af passiverne. Afgrænsning af det offentliges økonomi Hvad omfatter sektoren og hvad omfatter den ikke Indtil nu har vi blot omtalt det offentliges økonomi som en samlet enhed. Det offentliges økonomi er imidlertid en sammensat størrelse, og vi vil kun behandle den del af det offentlige, der kaldes offentlig forvaltning og service. Offentlig forvaltning og service består af delsektorerne staten, kommuner og amter samt sociale kasser og fonde. Sektoren offentlig forvaltning og service omfatter alle offentligt ejede eller kontrollerede institutionelle enheder, som er ikke-markedsproducenter. Med ikkemarkedsproducenter menes producenter, hvis salgsindtægter dækker mindre end 50 pct. af produktionsomkostningerne. Produktionen skal være bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og hovedsageligt finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer. Desuden omfattes alle institutionelle enheder, der hovedsageligt beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og formuen. Offentlig forvaltning og service omfatter ikke offentlige selskaber, som fx A/S Storebæltsforbindelsen, Post Danmark A/S og DSB S-tog A/S mv. De grundlæggende sammenhænge i nationalregnskabssystemet er nu beskrevet og det noget løse begreb det offentlige er blevet afgrænset til nationalregnskabssektoren offentlig forvaltning og service. I næste kapitel vil der blive gennemgået en række eksempler, som illustrerer, hvordan forskellige økonomiske hændelser optræder i nationalregnskabet. Endelig vil vi også se på, hvordan systemet kan benyttes til at belyse den økonomiske udvikling i det offentliges økonomi i en udvalgt periode. Fakta International standard Nationalregnskabet er en international standard, kendt som System of National Accounts (SNA93) og European System of Accounts (ESA95). Disse manualer danner basis for udarbejdelsen af nationalregnskabet og udarbejdelsen af statistikken for de offentlige finanser. 3. Eksempler Økonomien hænger sammen forstået på den måde, at fx en handling i den reale del af økonomien kommer til udtryk i den finansielle del af økonomien. Her vil vi give et par eksempler på, hvordan sådanne sammenhænge vil optræde i nationalregnskabet. Det vil være lettest at følge eksemplerne ved at se tilbage på nogle af de gennemgåede figurer. Eksempel 1 - Køb af en bygning Staten køber en bygning til 5 mio. kr., og handlen sker ved kontant betaling. Staten bruger med andre ord nogle finansielle aktiver til købet af et realt aktiv. Der vil ske tre ting i sådan en situation;, en på den finansielle balance, en på den reale balance og en på resultatopgørelsen: 1. Staten betaler købsprisen til sælgeren, og dermed mindskes statens beholdning af finansielle aktiver.

13 z z Tema 9 2. Staten forøger sine reale aktiver med bygningen, der netop er købt. Den indgår nu i de reale aktiver ved årets afslutning det vi også kalder beholdning ultimo. 3. Samtidig har staten haft en udgift, som indgår i den reale del af systemet. Der er tale om en investering, og derved bliver effekten på nettofordringserhvervelsen negativ som følge af forøgelsen i reale aktiver. Effekterne i systemet ser således ud: Primobeholdning Bevægelser Ultimobeholdning Indtægter 0 Udgifter -5 Reale aktiver NFE 5 Finansielle aktiver Passiver Samlet nettoformue Anm.: Nettofordringserhvervelsen bliver i tabellen forkortet til NFE. Som tabellen viser, har købet af bygningen udover den negative effekt på nettofordringserhvervelsen ikke nogen betydning for den samlede formue, idet faldet i finansielle aktiver modsvares af stigningen i reale aktiver. Eksempel 2 - Offentligt forbrug Staten køber nu varer til forbrug, fx papir for 1 mio. kr., og betaler igen kontant. Millioner kroner Primobeholdning Bevægelser Ultimobeholdning Indtægter 0 Udgifter 1 Reale aktiver NFE 1 Finansielle aktiver Passiver Samlet nettoformue Denne gang viser tabellen, at købet af en vare, som forbruges direkte, resulterer i, at nettofordringserhvervelsen bliver negativ altså udviser et underskud. Men den samlede formue er også påvirket med et fald som følge af, at afgangen af finansielle aktiver ikke opvejes af en tilgang i de reale aktiver, da varen jo er forbrugt. Eksempel 3 Tilbagebetaling af gæld Staten får 1 mio. kr. ind gennem skatter, som bliver brugt til at tilbagebetale gæld. Det indebærer, at staten får nogle kontanter ind på en konto (et finansielt aktiv) der anvendes til en tilbagebetaling af gælden (et finansielt passiv). Der vil ske tre ting i sådan en situation to på balancen og en på resultatopgørelsen: 1) Skatten går ind på kontoen, og derved øges beholdningen af finansielle aktiver, men samtidig bruges pengene til at betale gælden tilbage, og dermed mindskes beholdningen af finansielle aktiver med det samme beløb. Samlet sker der derfor ikke noget på beholdningen af finansielle aktiver. 2) Staten mindsker sine finansielle passiver med værdien af den gæld, der netop er tilbagebetalt. 3) Samtidig har staten haft en indtægt, som indgår i den reale del af systemet. Disse tre effekter giver følgende resultat:

14 z z 10 Tema Millioner kroner Primobeholdning Bevægelser Ultimobeholdning Indtægter 1 Udgifter 0 Reale aktiver NFE 1 Finansielle aktiver Passiver Samlet nettoformue Tabellen viser nu, at de penge staten har modtaget i form af skatter, har resulteret i, at nettofordringserhvervelsen er blevet positiv der er altså et overskud. Samtidig er den samlede gæld faldet, da pengene er anvendt til at nedbringe gælden. Det offentliges økonomiske situation På samme måde som i eksemplerne kan alle økonomiske begivenheder, der foregår i offentlig forvaltning og service, beskrives i systemet. Derved kan man følge offentlig forvaltning og services indtægter og udgifter, se hvordan de bliver anvendt, og hvordan de påvirker nettoformuen. Nøgletal for offentlig forvaltning og service 2004 Millioner kroner Driftsindtægter Driftsudgifter Kapitalindtægter Kapitaloverførsler Indtægter i alt Udgifter i alt Primobeholdning 2004 Bevægelser Omvurderinger og A.M.Æ. Ultimobeholdning 2004 Reale aktiver NFE Finansielle aktiver Passiver Samlet nettoformue Tabellen herover viser de faktiske tal for 2004 præsenteret inden for systemets rammer. Det ses, hvordan nettofordringserhvervelsen samler de to dele idet den kan beregnes fra begge sider. 4. Det offentliges økonomi i perioden I dette kapitel ses på det offentliges økonomi i perioden ved hjælp af de begreber, som er gennemgået tidligere. Først ses på den reale del og det undersøges, hvordan udgifter til forskellige formål, fx indsats mod ledighed, drift af skoler og hospitaler, påvirker det offentliges saldo. Derefter ses på, hvordan underskud finansieres, og overskud anvendes. Den realøkonomiske del Store bevægelser i overskuddet de sidste ti år Fra 1995 og frem til 2000 steg indtægterne forholdsvis mere end udgifterne, jf. figur 2. Det medførte, at underskuddet på 29 mia. kr. i 1995 blev neutraliseret frem til 1998 og derefter, bortset fra et mindre underskud i 2003, vendt til et overskud, som det ses af nedenstående tabel.

15 z z Tema 11 Nettofordringserhvervelsen i offentlig forvaltning og service Milliarder kroner Indtægter 577,9 611,8 637,2 660,6 694,5 727,2 743,8 755,8 771,5 826,5 Udgifter 607,0 632,4 642,9 660,7 677,5 697,9 728,0 752,2 774,7 810,3 Nettofordringserhvervelsen 29,1 20,6 5,7 0,1 17,0 29,4 15,9 3,6 3,2 16,2 Vækst i både indtægter og udgifter Figur 2 I hele perioden er der vækst i både det offentliges indtægter og udgifter, jf. figur 2. Udviklingen i overskuddet afgøres af, hvor stor væksten i indtægter og udgifter er i forhold til hinanden. Således er væksten i indtægter fra 2001 til 2003 lavere end væksten i udgifter. Som følge heraf er der igen et mindre underskud på de offentlige finanser i 2003 efter fire år med overskud. I 2004 er der igen et betydeligt overskud. Årlig vækstrate i indtægter og udgifter Procent Indtægter Udgifter Kommunale finanser De kommunale udgifter udviklede sig fra 2001 hurtigere end indtægterne. Dette afspejlede sig i den samlede kommunale sektors nettofordringserhvervelse, som gik fra et overskud i 2001 til et underskud Udviklingen i udgifterne på forskellige områder Udgifter fordelt efter formål Lavere renteudgifter I offentlig forvaltning og service er der fem meget udgiftstunge områder. Deres andel af de samlede udgifter fordelte sig således i 2004: Social beskyttelse udgjorde 42 pct. af de samlede udgifter, undervisning udgjorde 15 pct., generelle offentlige tjenester udgjorde 14 pct., sundhedsvæsen udgjorde 13 pct. og økonomiske anliggender udgjorde 7 pct. Øvrige områder udgjorde til sammen mindre end 10 pct. og har hver især udgjort en nogenlunde konstant del af de samlede udgifter de seneste ti år. To af de fem store områder har skilt sig ud ved, at deres andel af de samlede udgifter har ændret sig inden for de seneste ti år. Der er tale om generelle offentlige tjenester og undervisning. For generelle offentlige tjenester var der en klart faldende tendens i den andel, der kan henføres til rentebetalinger på den offentlige gæld. Området udgjorde henholdsvis 18 pct. i 1995 og 14 pct. i Især et lavere renteniveau gjorde, at renteudgifterne til den mindskede offentlige gæld ikke længere belastede de offentlige finanserne så hårdt som tidligere. I faktiske tal betød det, at renteudgifterne faldt fra 64 mia. kr. i 1995 til 46,5 mia. kr. i Procent Renter af samlede udgifter Gen. off. tjen. af saml. udgifter

16 z z 12 Tema Stigende udgifter til folkeskolen Omkostninger pr. ledig Udgifterne til undervisning blev øget jævnt over hele tiårsperioden og udgjorde 15 pct. af de totale udgifter i Det var bl.a. øgede udgifter til folkeskolen, som trak udgifterne op. Antallet af folkeskoleelever steg fra for skoleåret 1994/95 til for skoleåret 2002/2003, svarende til 1,7 pct. om året, og udgifterne til folkeskolen steg gennemsnitligt med 6,6 pct. om året i løbende priser. Området social beskyttelse var den tungeste post på de offentlige finanser i hele perioden. I 2004 udgjorde udgifter til social beskyttelse 42 pct. af de samlede offentlige udgifter og 41 pct. i Der har altså været tale om en næsten konstant andel af de samlede udgifter for dette store udgiftsområde. Figur 3 Delelementerne under social beskyttelse Procent af samlede udgifter Alderdom Familie og børn Sygdom og invaliditet Arbejdsløshed Sociale ydelser Anden social beskyttelse Bolig Som det fremgår af figur 3, var udgifterne til arbejdsløshed faldende som andel af de samlede udgifter frem til 2001, hvorefter andelen var stabil. Området arbejdsløshed omfatter bl.a. udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, overgangsydelse og administrationsomkostningerne forbundet med disse ordninger. Den finansielle del af økonomien Finansielle aktiver og passiver Når offentlig forvaltning og service har en positiv nettofordringserhvervelse, kan den enten bruges til erhvervelse af nye aktiver eller nedbringelse af eksisterende passiver. Har offentlig forvaltning og service derimod en negativ nettofordringserhvervelse, betyder det, at der enten skal lånes penge til at finansiere underskuddet eller der skal sælges ud af aktiverne. Figur 5 Udviklingen i udvalgte aktiver Milliarder kroner Aktier og andre ejerandelsbeviser Lån Værdipapirer undtagen aktier

17 z z Tema 13 De underskud på nettofordringserhvervelsen, som offentlig forvaltning og service oplevede fra 1995 til 1998, blev i høj grad finansieret ved at sælge finansielle aktiver. Specielt statens beholdning af obligationer den grønne graf blev i denne periode reduceret meget. De efterfølgende overskud på nettofordringserhvervelsen, som man oplevede fra 1999 og frem, blev i de to første år anvendt til at nedbringe passiverne. Mængden af udstedte statsobligationer blev i disse to år reduceret meget. De resterende år blev overskuddene i høj grad anvendt til at erhverve sig nye aktiver. Vi ser altså, at det offentlige både kan sælge statsobligationer, når en gæld skal finansieres, men også opkøbe statsobligationer, når et overskud skal anvendes. Den finansielle nettogæld Stigende nettogæld indtil 1998, derefter faldende nettogæld Underskuddene på nettofordringserhvervelsen i perioden 1995 til 1998 var stærkt medvirkende til, at den finansielle nettogæld steg i denne periode. De efterfølgende års overskud medvirkede modsat til en reduktion af den finansielle nettogæld. Kursudviklingen på aktie- og obligationsmarkederne forstærkede yderligere denne tendens, hvilket gennemgås længere fremme. Den finansielle nettoformue i offentlig forvaltning og service Milliarder kroner Aktiver 448,9 438,0 437,2 397,0 412,4 411,5 466,2 502,0 503,2 497,3 Passiver 815,6 825,5 817,9 803,1 767,0 728,2 719,2 748,6 743,3 709,8 Finansiel nettoformue 366,7 387,5 380,7 406,1 354,6 316,7 253,0 246,6 240,1 212,5 Ikke helt samme tendens når der ses på gældsposter Figur 6 Netop denne udvikling understøtter vigtigheden af, at man betragter flere aspekter, når det offentliges økonomi vurderes. Betragtes de samlede offentlige gældsposter, kan man for perioden 1996 til 1998 se en reduktion i passiverne på et tidspunkt, hvor den finansielle nettogæld steg. Det skyldes, at der i 1996 og 1997 var positive omvurderinger, og at man i 1998 solgte finansielle aktiver, bl.a. aktier og andre ejerandelsbeviser. Udviklingen i de samlede finansielle gældsposter (passiver) Milliarder kroner Fald i nettogælden Den finansielle nettogæld blev reduceret i hele perioden efter Reduktionen skyldes bidrag fra både den positive nettofordringserhvervelsen i perioden (bortset fra 2003) og den gunstige kursudvikling på aktie- og obligationsmarkederne. Forklaringen skal altså findes i både den finansielle og den reale del af systemet.

18 z z 14 Tema Omvurderinger Omvurderingernes betydning for udviklingen i nettogælden Figur 7 Et underskud på nettofordringserhvervelsen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at gælden vokser og et overskud er heller ikke nødvendigvis ensbetydende med, at gælden bliver mindre. I den sammenhæng spiller omvurderingerne en stor rolle. Siden 1999 har omvurderingerne været gunstige for offentlig forvaltning og service, og det har medvirket til at mindske den finansielle nettogæld. Omvurderinger, netto Milliarder kroner Hvordan påvirker omvurderingerne? Omvurderinger er kursgevinster eller kurstab på aktie-, obligations- og valutabeholdninger. Da offentlig forvaltning og service har store beholdninger af aktier og andre ejerandelsbeviser, 216 mia. kr. i 2004, og obligationer, 32 mia. kr. i 2004, påvirker kursudviklingen i høj grad de finansielle aktiver. Samtidig har offentlig forvaltning og service også en betydelig obligationsgæld, 592 mia. kr. i 2004, som gør, at kursudviklingen også spiller en stor rolle for de finansielle passiver. Kursudviklingen påvirker således den finansielle nettogæld. Udviklingen i de offentlige finanser De offentlige finanser er konstant under forandring. Efter en periode med bedring i den offentlige saldo frem til 2000 og en periode med forværring fra 2000 til 2003, udviste nettofordringserhvervelsen igen overskud i Gennemgangen viser, at stigende udgifter var udslagsgivende for udviklingen fra 2000 til 2003, mens opgangen i 2004 kan henføres til stigende skatteindtægter. Opmærksomheden henledes på, at udviklingen er påvirket af både eksterne faktorer som fx verdensøkonomien og kursudviklingen, samt den førte økonomiske politik i Danmark. 5. International sammenligning ØMU-gæld og ØMU-saldo Fakta Når Danmark bliver vurderet på de økonomiske resultater, sker det ofte ved sammenligning med de øvrige EU-lande. De offentlige finanser bedømmes i Stabilitets- og vækstpagten ud fra to nøgletal: ØMU-gæld og ØMU-saldo. Stabilitets- og vækstpagten omtaler to nøgletal med tilhørende grænseværdier: ØMU-saldoen: Underskuddet på den samlede offentlige saldo må ikke overstige 3 pct. af BNP. ØMU-gælden: Den samlede offentlige gæld må ikke overstige 60 pct. af BNP. Faktiske tal for ØMU-saldoen og ØMU-gælden udarbejdes og offentliggøres af Danmarks Statistik. Budgetterede tal udarbejdes af Finansministeriet.

19 z z Tema 15 Danmarks ØMU-gæld ØMU-gælden er internationalt sammenlignelig Danmark overholder ØMU-kriterierne Graden af gældsætning Figur 8 ØMU-gælden er defineret som et bruttogældsbegreb og omfatter ikke alle det offentliges passiver. Gælden opgøres desuden til nominel værdi og giver derfor et billede af det offentliges gæld uafhængigt af kursudsving. ØMU-gælden bliver opgjort efter de samme principper i alle EU-lande. Danmark opfylder Stabilitets- og vækstpagtens målsætning for det offentliges gæld. I 2004 udgjorde ØMU-gælden 42,7 pct. af BNP. Ud af de 25 EU-lande opfylder 16 lande kriteriet for ØMU-gælden. Ud af de 12 eurolande opfylder 5 lande kriteriet for ØMU-gælden. Det ses, at der er markante forskelle i graden af gældsætning. ØMU-gæld i EU Procent af BNP i Grækenland Italien Belgien Malta Cypern Euro-landene Tyskland Frankrig Østrig Eu25 Portugal Ungarn Holland Sverige Spanien Finland Polen Slovakiet Danmark Storbritannien Tjekkiet Irland Slovenien Litauen Letland Luxembourg Estland Danmarks ØMU-saldo Danmark blandt de bedste 16 lande opfylder underskudskriteriet I den officielle opgørelse af ØMU-saldoen havde Danmark i 2004 med et overskud på 2,8 pct. af BNP, det højeste overskud i pct. af BNP i EU. I alt havde blot 6 lande overskud på de offentlige finanser. Det skal bemærkes, at Danmarks opfyldelse af ØMUkriterierne i februar-indberetningen blev vurderet på baggrund af en opgørelse af ØMU-saldo og ØMU-gæld på ikke-datarevideret form, dvs. bl.a. inklusive ATP. Hvis der foretages en opgørelse af ØMU-saldoen eksklusive ATP, så opgørelsen tilnærmelsesvis er på datarevideret form, ville overskuddet have været på 1,7 pct. af BNP. Dette overskud korresponderer således med de tal, der i øvrigt anvendes i denne artikel. Ser man på de enkelte lande, opfylder 16 af de 25 EU-lande kriteriet for det offentlige underskud. Ud af de 12 eurolande opfylder 9 lande kriterierne for det offentlige underskud.

20 z z 16 Tema Figur 9 ØMU-saldo i EU Procent af BNP Grækenland Malta Polen Ungarn Cypern Frankrig Tyskland Slovakiet Storbritannien Tjekkiet Italien Portugal Euro-landene Eu25 Holland Litauen Slovenien Østrig Luxembourg Letland Spanien Belgien Irland Sverige Estland Finland Danmark Hvad sker der, hvis ØMUkriterierne overskrides Hvis Ministerrådet konstaterer et uforholdsmæssigt stort underskud, dvs. mere end 3 pct. af BNP, skal de enkelte medlemslande træffe nødvendige foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet. Hvis landet ikke efterlever Rådets påbud og anbefaling, kan Rådet vedtage sanktioner, i form af bøder, overfor det pågældende land. I de senere år har bl.a. nogle af de større EU-lande haft problemer med at overholde ØMU-kriterierne. I takt med dette stigende pres på flere af de større europæiske landes økonomier er der kommet øget politisk pres på ØMU-kriterierne. 6. Afslutning Sammenhæng og konsistens Artiklen har forsøgt at henlede opmærksomheden på de fordele, der kan være ved at benytte nationalregnskabet med dets sammenhængende og konsistente data som grundlag for en fremstilling af det offentliges økonomi. En af fordelene er, at man har mulighed for at se på både de reale og finansielle sider af udviklinger i den offentlige økonomi på en sammenhængende måde. Desuden udviser nationalregnskabet en tidsmæssig konsistens, som betyder, at brugeren ved analyser af tidsserierne er sikret, at data kan sammenlignes over tid. Tidsserierne for den offentlige økonomi hænger således både begrebsmæssigt og tidsmæssigt sammen, så længe man holder sig inden for rammerne af nationalregnskabet. Selv om nationalregnskabet kan anvendes til at belyse og vurdere det offentliges økonomiske budgetsaldo skal det understreges, at saldoen ikke må forveksles med resultatet af det offentliges virke i almindelighed. Det offentliges hovedopgave er ikke at skabe overskud på saldoen eller nedbringe den finansielle nettogæld, men at levere de ydelser som befolkningen via det repræsentative demokrati har bestemt det skal yde. Kendskab til forudsætninger I Danmark er der tradition for, at statistik bliver beregnet på en objektiv og pålidelig måde, og det giver et godt grundlag for debat. De rigtige redskaber er nødvendige, men dog ikke tilstrækkelige forudsætninger for saglig debat. Yderligere kræves kendskab til de forudsætninger, hvorunder de enkelte statistikker er frembragt, så uhensigtsmæssig sammenblanding af begreber undgås. Bl.a. derfor bruges der mange kræfter i Danmarks Statistik på at beskrive grundlaget og forudsætningerne for de enkelte statistikker.

21 22 Oversigtsfigurer Årlig ændring i pct Økonomisk vækst Den økonomiske vækstrate er et udtryk for den mængdemæssige vækst i samfundets økonomiske aktivitet. Den måles traditionelt som den procentvise ændring i bruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. En højkonjunktur i slutningen af 1950'erne varede indtil den første oliekrise i 1973 omend med store år-tilår-udsving. Herefter fulgte to år med negativ vækst, der vendte til en moderat vækst. Efter den anden oliekrise i 1979 kom yderligere to år med fald i BNP. Derefter satte en højkonjunktur ind, der varede til midten af 1980'erne. Væksten resulterede imidlertid i betydelige betalingsbalanceunderskud. Økonomien blev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt opsving startede. En vækst der de senere år har været afdæmpet. Procent af BNP 30 Bruttoinvesteringer 20 Bruttoopsparing 10 Betalingsbalance Bruttoinvesteringer, bruttoopsparing og betalingsbalancen Figuren viser dels Danmarks bruttoinvesteringer i form af opretholdelse og udbygning af produktionsapparatet, dels bruttoopsparingen, der er udtryk for, hvor stor en del af investeringerne vi som samfund selv har finansieret. Frem til 1990 oversteg bruttoinvesteringerne bruttoopsparingen, hvilket indebar et underskud på betalingsbalancens løbende poster. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester kombineret med stagnation i importen førte fra 1990 til et overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed et opsparingsoverskud. Dette overskud er med undtagelse af 1998 opretholdt siden. Procent af BNP Nettoudlandsgæld Nettorenteudgifter Udlandsgælden Det danske samfunds gæld over for udlandet er et resultat af udviklingen på betalingsbalancens løbende poster. Som hovedregel vil gælden vokse, når betalingsbalancen er negativ, men også kursændringer og tab påvirker gælden opgjort i danske kroner. Vedvarende betalingsbalanceunderskud i perioden fik udlandsgælden til at stige kraftigt i forhold til BNP. Faldet i udlandsgælden siden 1990 skyldes overskuddet på betalingsbalancen. Væksten i udlandsgælden i 2000 skyldtes ikke udviklingen på betalingsbalancen, men forskellige kursjusteringer af gældsposterne.

22 Oversigtsfigurer 23 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem timeløn og forbrugerpriser (inflationen) er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan købes for lønnen. I 1960'erne og frem til midten af 1970'erne steg timelønnen væsentlig mere end forbrugerpriserne. Det var en periode præget af en betydelig reallønsfremgang. Denne udvikling vendte i slutningen af 1970'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 1980'erne vendte billedet igen med stigende reallønninger. Siden 1990'erne har situationen været kendetegnet af relativt lave stigninger i både lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der sket en fortsat forbedring af reallønnen. Årlig ændring i pct. 20 Løn i industrien Forbrugerpriser Arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden var historisk lav i 1960'erne. Efter den første oliekrise i begyndelsen af 1970'erne steg arbejdsløsheden stort set hvert år frem til den midlertidige højkonjunktur i Den danske økonomi blev dog overophedet, og efter en skattereform og Kartoffelkur (oktober 1986), steg arbejdsløsheden igen. Udviklingen vendte i 1994 med fortsat fald i arbejdsløsheden frem til 2002, hvor en mindre stigning indtraf. I 1979 blev den første lovgivning om økonomisk kompensation i forbindelse med tidlig tilbagetrækning vedtaget. I første omgang var der tale om efterlønsordningen, der siden blev fulgt op af overgangsydelser. I 1994 kom orlovsordningerne til, og de toppede under ét i 1994 med over en halv million personer. Siden har tilbagetrækningen stabiliseret sig på et højt og let stigende niveau, mens orlovsordningerne er forsvundet. Tusinde personer Arbejdsløse Tilbagetrækning 100 Orlov Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 1960'erne førte til en reduktion af statsgælden, og i begyndelsen af 1970'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk, og gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor på ny viste overskud, med deraf følgende faldende gæld. Ny forværring af statsfinanserne i begyndelsen af 1990'erne fik igen gælden til at stige. Forbedringen af de offentlige finanser siden 1993 har fået gælden til igen at falde, men den svarer dog stadig til ca. 45 pct. af årets bruttonationalprodukt. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 er et resultat af gældsudviklingen. Faldet i rentebyrden siden 1985 skyldes, ud over en stabilisering af gælden, især et faldende renteniveau. Procent af BNP 80 Samlet off. gæld Off. nettogæld Off. renteudgifter

23 24 Miljø Centrale miljøindikatorer Indeks 1990 = Luft Drivhusgasser Ozonlagets tykkelse Forsurende stoffer CO 2 -udslip fra kraftværker Bruttoenergiforbrug i forhold til BNP Vedvarende energi Jord og grundvand Økologiske bedrifter (areal) Salg af pesticider Kvælstof i handelsgødning Forbrug af drikkevand Nitrat i drikkevand Vand Badeforbud Kvælstof til havet Fosfor til havet Udslip af forurenende stoffer Mia. GWP Tusinde tons Drivhusgasser Kuldioxid (CO 2 ) Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) Tusinde tons PAE Forsurende stoffer Ammoniak (NH 3 )... 7,3 7,0 6,7 6,4 6,4 6,5 6,2 6,2 6,1 5,9 5, Svovldioxid (SO 2 )... 4,6 4,6 4,3 5,5 3,2 2,4 1,7 0,9 0,8 0,8 1, Kvælstofilter (NO X )... 6,3 6,3 5,9 6,8 5,8 5,3 4,9 4,5 4,4 4,3 4, Anm. 1: GWP (Global Warming Potential) udtrykker effekten af de forskellige drivhusgasser omregnet til den mængde CO 2 -ækvivalenter, der vil give samme klimapåvirkning. 1 kg CO 2 svarer til 1 GWP. Anm. 2: PAE (Potential Acid Equivalents) udtrykker forsuringseffekten af de forsurende stoffer således at de bliver sammenlignelige. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen. Tilskud til miljøvenlige jordbrug Ha Areal omfattet af tilskud Heraf kvælstofkontrakter Antal Støttemodtagere Anm.: I 2000 ændres fra tilskudsstyring til tilsagnsstyring. Tal fra 1999 og før viser antal tilskudsmodtagere, dvs. antal modtagere der er under ordningen. Tal fra 2000 og frem viser antal tilsagnsmodtagere, dvs. antal modtagere der opnår tilsagn om støtte det pågældende år. Kilde: Direktoratet for Fødevareerhverv. Ozonlagets gennemsnitlige tykkelse over Danmark Dobson enheder Anm.: Dobson enheder angiver ozonlagets tykkelse i hundrededele mm., hvis ozonen var samlet ved jordens overflade, idet der korrigeres for tryk og temperatur.

24 Miljø 25 Landbrugets anvendelse af pesticider i planteavlen Tons virksomt stof Forbrug i alt Ukrudtsbekæmpelse Vækstregulatorer Svampebekæmpelse Insektbekæmpelse Antal behandlinger pr. år Behandlingshyppighed i alt... 2,57 2,51 3,49 1,92 2,63 2,40 2,45 2,07 2,19 2,10 2,33 Ukrudtsbekæmpelse... 1,24 1,28 1,72 1,28 1,66 1,47 1,37 1,28 1,18 1,30 1,39 Vækstregulatorer... 0,15 0,12 0,15 0,04 0,05 0,09 0,11 0,10 0,15 0,08 0,09 Svampebekæmpelse... 0,57 0,53 0,58 0,38 0,59 0,58 0,60 0,50 0,50 0,46 0,50 Insektbekæmpelse... 0,61 0,58 1,04 0,21 0,32 0,26 0,37 0,19 0,35 0,26 0,36 Anm. 1: Virksomme stoffer er de stoffer, som den tilsigtede virkning kommer fra. Anm. 2: Behandlingshyppighed udtrykker det antal gange det er muligt at pesticidbehandle det samlede areal, hvis der anvendes standarddosis. Kilde: Miljøstyrelsen. Forsyning af handelsgødning Millioner kg pr. driftsår ( ) 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 93/94 03/04 Kg pr. ha Indhold af rene næringsstoffer 1 Kvælstof ,2 315,5 290,8 287,6 283,2 262,7 251,5 233,7 210,8 201,2 206, Fosfor... 23,8 22,4 21,5 23,3 21,7 20,3 17,8 15,8 14,8 14,1 15,0 9 6 Kalium... 86,8 82,5 82,4 88,1 86,0 80,9 72,6 65,3 64,0 62,4 64, De sammensatte eller blandede gødningsstoffer er omregnet til mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Kilde: Plantedirektoratet, Fødevareministeriet. Forsyning af husdyrgødning Millioner kg pr. år Kg pr. ha Indhold af rene næringsstoffer Kvælstof ,3 306,3 303,8 300,7 272,1 272,4 278,4 265,7 264,1 273,0 276, Fosfor... 48,4 49,5 49,4 48,9 54,0 54,4 53,1 54,2 53,9 56,5 52, Kalium ,9 185,3 181,2 180,2 169,2 166,9 169,1 162,7 161,4 166,0 168, Anm.: Der er tale om forsyningen af dyr. Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning, Fødevareministeriet. Udledning af kvælstof og fosfor fra Danmark til havet Tons I alt kvælstof Gennem vandløb Spildevand, direkte I alt fosfor Gennem vandløb Spildevand, direkte Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Råstofindvinding Tusinde m Råstofindvinding i alt Råstofindvinding på land Sten, grus og sand Granit Kalk og kridt Ler Plastisk ler og bentonit Kvartssand Moler Tørv/sphagnum Øvrige råstoffer Råstofindvinding fra havet