1. Generelt om frie skoler Økonomi på frie skoler Finansiering af frie skoler Afskedigelser på frie skoler...

Transkript

1

2 Indhold 1. Generelt om frie skoler Økonomi på frie skoler Finansiering af frie skoler Afskedigelser på frie skoler Medlemsudvikling i Frie Skolers Lærerforening Løn på frie skoler Forord Der er mange steder at lede efter fakta om de frie skoler og lærerne ansat på dem. I dette faktahæfte har vi samlet de fakta, vi synes er mest relevante for en kvalificeret debat om og i den frie skolesektor. De fleste data baserer sig på åbne kilder, mens andre kun kan findes her. Det gælder opgørelserne over afskedigelser, medlemsudviklingen og dele af løndata. Faktahæftet er udarbejdet af vores to statskundskabs-studerende Lea Vad og Kristian Ager med bistand fra en tredje: Asbjørn Arildsen. Medarbejderne på sekretariatet har leveret input og sparring. Redaktionen er afsluttet 18. december

3 1. Generelt om frie skoler Figur 1.1 herunder viser udviklingen i antallet af elever fordelt på skoletype i procent af samlet elevtal. Det er vigtigt at være opmærksom på de to forskellige y-akser. Således er y-aksen på venstre side for folkeskoler, mens y-aksen på højre side er for frie skoler. I figuren ses, at udviklingen i folkeskolens andel af det samlede elevtal i Danmark generelt har været faldende. Således gik cirka 81,5 % af det samlede elevtal i Danmark i en folkeskole i Den andel er siden dalet hvert år frem til 2014, hvor lige over 78 % af det samlede elevtal gik på en folkeskole. Figur 1.1: Elevtal fordelt på skoletype i procent af samlet elevtal Folkeskoler 88% 86% 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% ,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Frie skoler Folkeskoler Efterskoler Friskoler og private grundskoler År Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. For de frie grundskoler viser der sig dog et andet billede. Her var andelen af det samlede elevtal i 2007 på cirka 13 %. Andelen er siden steget hvert år frem mod 2014, hvor den lå på næsten 16 %. Efterskolerne har i samme periode ligget stabilt omkring 3-4 % af det samlede elevtal. De resterende skolepligtige, som ikke indgår her, går på kommunale ungdomsskoler og kostskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud, behandlingstilbud eller lignende. Figur 1.1 viser altså, at der har været et forholdsvist stort fald i andelen af elever på folkeskoler, mens der i samme periode har været en tilsvarende stigning i andelen af elever på frie grundskoler og en stabil andel på efterskoler. Nye skoler I det følgende undersøges udviklingen i antallet af nye skoler. For at starte en ny skole skal det meddeles til Undervisningsministeriet i august forud for det skoleår, skolen ønsker tilskud. Herefter følger flere frister, inden skolen rent faktisk kan starte. Figur 1.2 herunder viser antallet af skoler, der i august anmeldte opstart af skole, hvor mange af de skoler der rent faktisk startede det år, samt hvor mange af skolerne, der eksisterer i dag. 2

4 Fakta om de frie Skoler og Lærere 2015 Figur 1.2: Udviklingen i nye skoler Antal skoler Årstal Anmeldt Blev startet det år Eksisterer i dag Data: Undervisningsministeriet. Kortet herunder viser de skoler, der ifølge Undervisningsministeriet er startet i

5 Antallet og størrelsen på frie skoler Tabel 1.1 herunder viser udviklingen i antallet af frie grundskoler i forhold til størrelse. Her ses det, at der generelt har været en stigning fra 476 til 495 frie grundskoler i perioden Tallene er baseret på Undervisningsministeriets regnskabsportal. Nogle skoler har ikke indberettet tal hertil, og tallene er således lavere end det reelle antal skoler. Kigges der nærmere på udviklingen i skolestørrelse, ses det, at der har været et fald i de mindste skoler samt skoler i intervallet Den generelle stigning kommer altså af en stigning i antallet af skoler med samt skoler med over 500 elever. Tabel 1.1: Udviklingen i antallet af frie grundskoler Skolestørrelse < > I alt Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Ikke alle skoler har indrapporteret deres økonomiske data for regn-skabsårene, hvorfor tallene på antal skoler er lavere end det reelle antal. Tabel 1.2 viser ligesom tabel 1.1 udviklingen i antal skoler i forhold til størrelse, men her er der tale om efterskoler. Her ses det, at der generelt har været et fald fra 235 til 221 efterskoler i perioden Kigges der på intervallerne hver for sig, ses det, at det generelle fald skyldes et fald i antallet af skoler med elever. Tabel 1.2: Udviklingen i antallet af efterskoler Skolestørrelse < > I alt Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Ikke alle skoler har indrapporteret deres økonomiske data for regnskabsårene, hvorfor tallene på antal skoler er lavere end det reelle antal. 4

6 I figur 1.3 og 1.4 herunder fremgår statstilskuddet pr. årselev samt de totale omkostninger pr. årselev i forhold til skolestørrelse for henholdsvis frie grundskoler og efterskoler. Figur 1.3: Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev på frie grundskoler i 2014 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr 0,00 < < Skolestørrelse Statstilskud pr. årselev Totale omkostninger pr. årselev Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Figur 1.4: Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev på efterskoler i 2014 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Statstilskud pr. årselev Totale omkostninger pr. årselev kr 0,00 < < Skolestørrelse Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Figurerne herover viser tydeligt, at både statstilskuddet samt de totale omkostninger pr. årselev falder i takt med, at antallet af eleverne på skolen stiger. Omkostningerne falder meget i de første intervaller, men når skolerne når en middelstørrelse (henholdsvis intervallet for frie grundskoler og for efterskoler) stagnerer faldet i omkostninger pr. årselev, og for frie grundskoler stiger det endda igen frem til intervallet 500<. Statstilskuddet fortsætter med at falde i takt med elevantallet, men i aftagende grad. For begge skoletyper ses en fordeling af statstilskuddet pr. årselev i forhold til skolestørrelse, hvor de mindste skoler gennemsnitligt får et højere statstilskud pr. årselev sammenlignet med større skoler. Bemærk dog jævnfør tabel 1.2, at der er få efterskoler med flere end 200 elever. 5

7 2. Økonomi på frie skoler De frie skoler har været økonomisk presset i 2012, hvor nogle skoler gik konkurs og en del fik underskud. Økonomien er dog forbedret i 2013 og 2014, men særligt blandt de små skoler er der fortsat økonomiske udfordringer. Indtægter og udgifter på frie skoler Frie grundskolers største indtægtsgrundlag er statstilskud til undervisning, som gennemsnitligt ligger på 63 % af de samlede indtægter, hvilket ses i figur 2.1 herunder. Statstilskuddet uddybes i afsnit 3 om finansieringen af frie skoler. Næstefter dækker forældrebetaling til undervisning 22 %. Den største udgift er på frie grundskoler er lønomkostninger med 57 %, mens ejendomsdrift med 14 % er den næststørste udgift, som figur 2.2 viser. Figur 2.1: En fri grundskoles indtægter i 2014 SFO 1 10% Andet 2 5% Forældrebetaling til undervisning 22% Statstilskud til undervisning 63% Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Frie grundskolers gennemsnit i Indtægter i forhold til SFO er både statstilskud og forældrebetaling. 2 Andet dækker eksempelvis over lejeindtægter og salg fra kantine. 6

8 Figur 2.2: En fri grundskoles udgifter i 2014 Administration 5 8% Kostafdeling 6 1% Ejendomstdrift 4 14% Omkostninger til SFO 3 11% Lærerlønsomkostninger vedr. undervisning 1 57% Andre omkostninger ved undervisning 2 9% Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Frie grundskolers gennemsnit i Lærerlønomkostninger vedr. undervisning dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.). Herudover lønrefusioner, tilskud efter lov om barselsudligning samt tilskud fra Fordelingssekretariatet til hhv. vikarpuljen og fratrædelsesordning. 2 Andre omkostninger vedr. undervisning er eksempelvis betaling af bøger, udstyr, inventar og lejrskole. 3 I omkostninger til SFO ligger både løn og andre omkostninger vedr. SFO som eksempelvis inventar og udstyr. 4 Ejendomsdrift dækker over løn og andre omkostninger for eksempel varme og el. 5 Administrationsudgifter er lønomkostninger og andre omkostninger som eksempelvis revision og kontorartikler. 6 Udgifter til kostafdeling dækker lønomkostninger vedr. kostafdeling, kantinedrift og skolemadsordning og eksempelvis madvarer og inventarer. Af de frie grundskolers samlede lønomkostninger går 76 % til undervisning. 14 % af lønomkostningerne går til SFO, og henholdsvis 5 % og 4 % går til ejendomsdrift og administration, hvilket ses i figur

9 Figur 2.3: Lønomkostninger på frie grundskoler 2014 Ejendomsdrift 5% Kostafdeling Administration 1% 4% SFO 14% Lærerlønomkostninger vedr. undervisning 1 76% Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Frie grundskolers gennemsnit i Lønomkostninger dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.). Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning. Læreromkostninger vedr. undervisning dækker også tilskud fra Fordelingssekretariatet til hhv. vikarpuljen og fratrædelsesordning. For efterskoler er den største indtægt forældrebetaling med 51 %, hvilket ses i figur 2.4. Herefter følger statstilskud med 45 %. Figur 2.5 viser, at efterskolernes største udgifter ligesom frie grundskoler er lærerlønomkostninger med 44 %, og dernæst ejendomsdrift med 20 %. Figur 2.4: En efterskoles indtægter i 2014 Andet 1 4% Statstilskud 45% Forældrebetaling 51% Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Efterskolers gennemsnit i Andet dækker eksempelvis over lejeindtægter. 8

10 Figur 2.5: En efterskoles udgifter i 2014 Administration 5 10% Kostafdeling 4 14% Lærerlønomkostninger vedr. undervisning 1 44% Ejendomsdrift 3 20% Andre omkostninger vedr. undervisning 2 12% Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Efterskolers gennemsnit i Lærerlønomkostninger vedr. undervisning dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.). Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning. 2 Andre omkostninger vedr. undervisning er f.eks. undervisningsmateriale, inventar og lejrskoleudgifter. 3 Ejendomsdrift indeholder eksempelvis udgifter til løn, rengøring, varme, el og vand. 4 Kostafdeling dækker både udgifter til løn samt eksempelvis inventarer og madvarer. 5 Administration er eksempelvis lønomkostninger samt kontorartikler og markedsføring som PR og annoncer. Af efterskolernes samlede lønomkostninger går 76 % til undervisning ligesom frie grundskoler. 11 % går til kostafdelinger, og henholdsvis 7 % og 6 % går til ejendomsdrift og administration, hvilket ses i figur 2.6. Figur 2.6: Lønomkostninger på efterskoler 2014 Kostafdeling 11% Administration 6% Ejendomsdrift 7% Lærerlønomkostninger til undervisning 1 76% Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Efterskolers gennemsnit i

11 1 Lønomkostninger dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.). Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning. Læreromkostninger vedr. undervisning dækker også tilskud fra Fordelingssekretariatet til hhv. vikarpuljen og fratrædelsesordning. Fordelingen af overskuds- og underskudsskoler Nedenstående figur 2.7 og figur 2.8 viser udviklingen i underskuds- og overskudsskoler på henholdsvis frie grundskoler og efterskoler. Antallet af frie grundskoler med underskud faldt i årene , men steg kraftigt i Den økonomiske krise ramte efterskolerne i 2012, hvor 54 skoler havde et underskud, hvilket ses i figur 2.8. I 2013 og 2014 var der færre underskudsskoler, men flere af de skoler, som havde underskud, forøgede deres underskud. I 2014 er der 317 frie grundskoler med overskud, og 178 skoler som har underskud. På efterskolerne er der i skoler med overskud og 40 med underskud. Figur 2.7: Fordeling af overskud og underskud på frie grundskoler 600 Antal skoler Underskud Overskud Årstal Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. 10

12 Figur 2.8: Fordeling af overskud og underskud på efterskoler 250 Antal skoler Underskud Overskud Årstal Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Undersøges udviklingen på frie grundskoler i overskuds- og underskudsskoler fordelt på skolestørrelse i 2014, er det primært skoler med under 200 elever, der har underskud ifølge figur 2.9. Blandt skoler med elever er der 39 % af skolerne, der har underskud, mens 61 % har overskud. På skoler med over 350 elever er der 26 % af skolerne, der har underskud, mens 74 % har overskud. Det viser altså, at det i højere grad er de små skoler end de store skoler, som er økonomisk presset. Figur 2.9: Underskuds- og overskudsskoler på frie grundskoler i Antal skoler underskud overskud 0 < < Skolestørrelse (antal elever) Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal Samme mønster ses på efterskoler i 2014 i figur % har underskud på skoler med elever, mens kun 11 % har underskud på skoler med elever. Igen er det i højere grad de små skoler, der har underskud end de store skoler. For efterskolerne forudsiges et fald i elevtallet på 6 %, da der frem til 2020 er små årgange. Derfor er det i stigende grad nødvendigt, at en større andel af de unge vælger efterskolen. 11

13 Figur 2.10: Underskuds- og overskudsskoler på efterskoler i Antal skoler Underskud Overskud 0 < < Skolestørrelse (antal elever) Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 3. Finansiering af frie skoler De frie skoler finansieres af: A. Tilskud fra staten (indirekte af kommunen, hvor elevernes bopælskommune reduceres i bloktilskuddet. Kommunen mister dog ikke det fulde tilskud) B. Egne indtægter, primært forældrebetaling Statstilskuddet til de frie grundskoler er gennem koblingsprocenten knyttet til folkeskolens udgiftsniveau. Tilskuddet til de frie grundskoler er bundet op på udgiften i folkeskolen tre år tidligere. Koblingsprocenten er blevet reduceret de seneste år som en del af den tidligere VK-regerings Aftale om genopretning af dansk økonomi, men stiger til 73 % med vedtagelsen af forslaget til finansloven for Koblingsprocentens udvikling siden 2010: 2010: 75 % 2011: 74 % 2012: 73 % 2013: 72 % 2014: 71 % 2015: 71 % 2016: 73 % 12

14 Statstilskuddet er opdelt i forskellige typer af tilskud: Generelle tilskud På grundskoler dækker det generelle tilskud over drifts- og bygningstilskud, tilskud til SFO og kostafdelinger. Herudover øremærkes midler til inklusion og seks særlige tilskudspuljer: Specialundervisning Støtteundervisning i dansk af tosprogede elever Vikarudgifter og efteruddannelse Tilskud til tilsyn Befordring af svært handikappede elever Kompensation til tyske mindretalsskoler På efterskoler gives det generelle tilskud til drifts- og bygningstilskud. Specielle/særlige tilskud Grundskoler modtager specielle tilskud til friplads- og opholdsstøtte til elevers skole og SFO. Herudover dækker specielle tilskud også over befordringstilskud: Friplads- og opholdsstøtte til elever Fripladstilskud til SFO Befordringstilskud til syge og invaliderede elever Pulje til nedsættelse af befordringsudgifter Befordringstilskud i forbindelse med brobygning mellem frie grundskoler og ungdomsuddannelse Efterskoler modtager særlige tilskud til følgende: Tilskud til svært handikappede Specialundervisningstilskud Inklusion Tilskud til praktiklæreruddannelse Befordring ifm. brobygning Foruden ovenstående tilskud fordeles en del af statstilskuddet til grundskoler, som er tyske mindretalsskoler. Efterskolerne modtager desuden tillægstakster til elever på meritgivende brobygning, indvandrere og efterkommere heraf samt danskundervisning til tosprogede. 13

15 Få mere viden på Finansministeriets database over finanslove: Moderniseringsstyrelsens oversigt over finanslov og forslag til finanslov: Forslag til finanslov 2016 paragraf (grundskoler) og paragraf (efterskoler): Udviklingen i statstilskuddet på de frie grundskoler og efterskoler Som det fremgår af nedenstående tabel 3.1 er elevtallet steget markant på de frie grundskoler. På samme tid er det samlede statstilskud til frie grundskoler også steget, men statstilskuddet pr. elev er ikke helt på samme niveau som Stigningen i det samlede statstilskuddet hænger sammen med koblingsprocenten, som er sat op fra 71 % til 73 %. Koblingsprocenten er bundet op på udgifter pr. elev i folkeskolen tre år tidligere og danner grundlag for statstilskuddet til de frie grundskoler. Udgiften pr. elev i folkeskolen 2013 var lav grundet lockouten i foråret 2013, hvilket ville få statstilskuddet til de frie grundskoler til at falde, men da koblingsprocenten øges, stiger statstilskuddet også. Udviklingen i det samlede statstilskud og statstilskuddet pr. elev ses også i figur 3.1 og figur 3.2. Tabel 3.1: Statstilskud til frie grundskoler (mio. kr.) * Generelle tilskud ,4 Specielle tilskud 52,4 51,7 47,7 47,7 48,6 48, ,8 Tyske mindretal 5,1 5,1 7,7 8,4 9,4 13,2 15,9 16,6 I alt ,8 Antal elever (tusinde) Statstilskud pr. elev (t.kr.) 53,5 52,3 50,9 50,8 49,9 48,7 49,5 48,8 Data: Ændringsforslag til forslag til finanslov 2016 samt tidligere finanslove. Alle tal er omregnet til 2016 pris- og lønniveau. *Ændringsforslag til forslag til finanslov 2016 er ikke vedtaget endnu. Tilsvarende er statstilskuddet på efterskoler faldet, hvis 2010 sammenlignes med 2016, hvilket ses i tabel 3.2. Dog steg statstilskuddet fra uden på noget tidspunkt at være på niveau med Elevtallet har været svingende de seneste år og er endnu ikke nået sit højeste, som var i 2011, men 2016 når dog tæt 14

16 på elevtallet i Statstilskuddet pr. elev har været stigende de seneste år, men i 2016 får det et stort dyk, hvilket også ses i figur 3.2. Tabel 3.2: Statstilskud til efterskoler (mio. kr.) * Generelle tilskud ,1 Særlige tilskud 207,9 214,7 219,4 227,8 240,9 247,0 252,0 Tillægstakster 13,5 15,4 14,7 16,4 17,4 18,3 17,7 I alt Antal elever (tusinde) 28,2 28,5 27,5 27,1 27,5 27,7 28,2 Statstilskud pr. elev (t.kr.) 71,6 70,0 70,4 70,9 71,3 71,3 68,5 Data: Ændringsforslag til forslag til finanslov 2016 samt tidligere finanslove. Alle tal er omregnet til 2016 pris- og lønniveau. * Ændringsforslag til forslag til finanslov 2016 er ikke vedtaget endnu. Figur 3.1 viser indeks med udgangspunkt i 2010 det samlede statstilskud. Siden 2010 er de frie grundskolers statstilskud steget, mens efterskolernes statstilskud samlet set er faldet. Figur 3.1: Samlet statstilskud på frie grundskoler og efterskoler 115,0 110,0 Indeks (2010) 105,0 100,0 95,0 90,0 Grundskoler Efterskoler 85, Årstal Data: Ændringsforslag til forslag til finanslov

17 Figur 3.2 viser indeks med udgangspunktet i 2010, hvor det ses at statstilskuddet pr. elev på efterskolerne er faldet meget i forhold til Grundskolerne havde et fald i statstilskuddet pr. elev i 2011 og 2016 sammenlignet med Faldet i 2016 skyldes, som nævnt tidligere, et højt elevtal for Figur 3.2: Statstilskud pr. elev på frie grundskoler og efterskole Indeks (2010) Grundskoler Efterskoler Årstal Data: Ændringsforslag til forslag til finanslov Afskedigelser på frie skoler I alt er der blevet afskediget lærere på frie skoler siden januar Heraf er 139 uansøgt nedsættelse af beskæftigelsesgraden. De 139 uansøgte nedsættelser af beskæftigelsen er medtaget i figur 4.1, men er efterfølgende ikke en del af figurerne. Figur 4.1: Afskedigelser blandt lærere Antal afskedigede lærere kvartal 3. kvartal 2. kvartal 1. kvartal Årstal Data: Frie Skolers Lærerforening. 16

18 Der har generelt været en stigende tendens frem mod Det store antal afskedigelser i 2012 skyldes især, at mange skoler det år gik konkurs. Siden 2012 har der været en nedadgående tendens frem mod Generelt afskediges flest i årets første halvår. Kigges der på antallet af afskedigede for 1., 2. og 3. kvartal i 2015, fremgår det af figur 4.1, at antallet af afskedigelser for perioden er det laveste siden Det kunne altså tyde på, at der i år vil være færre afskedigelser end tidligere, hvis det normale mønster for afskedigelser fortsætter. Generelt afskediges der flest medlemmer, hvilket ses i figur 4.2. Kigges der på fordelingen af afskedigelser på medlemmer og ikke-medlemmer i perioden er 62 % af de afskedigede medlemmer og 38 % er ikke-medlemmer. Antages det, at FSL organiserer ⅔ af alle lærere på de frie skoler, er der altså en lille overrepræsentation af afskedigelser af ikke-medlemmer. Det skyldes, at der i årene samt i 2014 var en overrepræsentation af afskedigede ikke-medlemmer. I var fordelingen tæt på at være ⅔ medlemmer og ⅓ ikke-medlemmer. Figur 4.2: Fordeling af afskedigelser 38% Ikke-medlem Medlem 62% Data: Frie Skolers Lærerforening. Da der er flere grundskoler end efterskoler, afskedigedes der naturligvis også flere lærere på grundskolerne. For at sammenligne mellem de to skoletyper benyttes antallet af årsværk, hvilket ses i figur 4.3. Her ses det, at der for alle årene på nær 2010 og 2014 er blevet afskediget procentuelt flere efterskolelærere end grundskolelærere. Desuden har der for både efterskole- og grundskolelærere været en stigende tendens i afskedigelserne frem til I 2012 blev, som tidligere nævnt, et stort antal efterskolelærere afskediget, da flere skoler gik konkurs. Siden 2012 er andelen af afskedigede efterskolelærere faldet frem til 2014, mens det for grundskolelærere faldt til 2013 og steg igen frem til

19 Figur 4.3: Antal afskedigelser i procent af årsværk 7% 6% 5% Procent 4% 3% 2% 1% Efterskole Grundskole 0% Årstal Data: Frie Skolers Lærerforening samt Lønoverblik. Figur 4.4 viser årsagerne til afskedigelserne. Her ses det blandt andet, at afskedigelser grundet økonomi steg meget frem mod 2012, hvorefter det er faldet til et stabilt niveau i 2013 og Det samme billede gælder for afskedigelser grundet konkurs. Her er antallet af afskedigelser steget frem mod 2012, hvorefter det er faldet igen frem til Afskedigelser grundet sygdom har ligget nogenlunde stabilt alle årene, men der har været en lille stigning i I årsagskategorien Andet ligger blandt andet omstruktureringer, samarbejdsproblemer, at læreren ikke lever op til forventningerne og opsigelser indenfor prøveperioden. Figur 4.4: Årsag til afskedigelse Antal afskedigede lærere Årstal Andet Ikke oplyst Sygdom Konkurs Økonomi Data: Frie Skolers Lærerforening. 18

20 5. Medlemsudvikling i Frie Skolers Lærerforening Medlemstallet opgøres på to måder. For det første udregnes medlemstallet i antal hoveder ekskl. ledere. Dernæst benyttes kontingentmedlemstallet, som er et vægtet medlemstal, der særligt benyttes i budgetlægningen og i andre økonomi-sammenhænge. Antal medlemmer I alt er der i november medlemmer af Frie Skolers Lærerforening ekskl. ledere. Udviklingen i antallet af medlemmer kan ses i figur 5.1 herunder. Som det fremgår af figuren, har der siden april 2015 været en svag opadgående tendens med undtagelse af juli, hvor der var et lille fald i antallet af medlemmer. Generelt ses der altid et fald i juli måned, da afslutningen af skoleåret også er perioden for arbejdsskift. Kigges der på juli 2014 ses det, at der også her har været et fald, som dog var noget større end i juli Dette undersøges nærmere i figur 5.3. Figur 5.1: Medlemmer i FSL excl. ledere Data: Frie Skolers Lærerforening. Antal kontingentmedlemmer For at tage højde for de forskellige typer af medlemmer med forskellige kontingentsatser anvendes begrebet kontingentmedlemmer - et vægtet medlemsbegreb, som kan bruges til at sammenligne udviklingen i kontingentbetalingen. Det er vigtigt at understrege, at kontingentmedlemmer er et vægtet medlemstal, og ikke medlemstallet forstået som antal hoveder. Et kontingentmedlem er et medlem, som betaler fuldt kontingent. Almindelige medlemmer betaler fuldt kontingent, derfor tæller de 100 %, mens medlemmer på nedsat kontingent betaler halvdelen af det fulde kontingent i forhold til de fuldtidsansatte. Således tæller almindelige medlemmer under 50 % kun 50 % i medlemsberegningen. Figur 5.2 viser, at antallet af kontingentmedlemmer er faldet meget frem til december 2014 sammenlignet med januar Faldet fra november til december skyldes mange udmeldelser pr hvor kontingentsatserne steg. Antallet af kontingentmedlemmer stiger fra oktober til november 2014, da nyuddannede lærere kan få de første 3 måneder kontingentfrit, og størstedelen af dem dermed først betaler kontingent fra november. Dette er også tilfældet fra oktober til november

21 Figur 5.2: Antal kontingentmedlemmer uden ledere Antal kontingentmedlemmer jan mar maj jul sep nov jan mar maj juli sep nov jan mar maj jul sep nov Måned Data: Frie Skolers Lærerforening. Detaljeret medlemsudvikling Figur 5.3 viser fordelingen af indmeldte og udmeldte for månederne juni, juli og august fra Af figuren ses det tydeligt, at der har været mange indmeldelser i sommeren 2015, hvilket har været medvirkende til den opadgående tendens. Sommeren 2015 er den sommer med flest indmeldelser i perioden. Samtidig er sommeren 2015 også den sommer med flest udmeldelser i perioden, hvilket har lagt en dæmper på medlemsudviklingen. Af figuren fremgår det også, at der i sommeren var flere indmeldelser end udmeldelser. Omvendt har der i sommeren 2013 og 2014 været lidt flere udmeldelser end indmeldelser. I sommeren 2015 er der igen flere indmeldelser end udmeldelser. Figur 5.3: Fordelingen af ind- og udmeldelser i sommeren Indmeldte Udmeldte Data: Frie Skolers Lærerforening. 20

22 De medlemmer i FSL fordeles i kredsene 1-8, der er geografisk bestemt, samt i kreds 0, der er for studerende og pensionister. Størrelsen på kredsene varierer meget med kreds 0 som den klart mindste kreds med 372 medlemmer og kreds 5 som den største kreds med medlemmer. Fordelingen af medlemmerne i kredsene kan ses af figur 5.4 herunder. Figur 5.4: Fordelingen af medlemmer i november Antal medlemmer Kreds 1 Kreds 2 Kreds 3 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6 Kreds 7 Kreds 8 Kreds 0* Data: Frie Skolers Lærerforening. *Kreds 0 er for pensionister og studerende. 6. Løn på frie skoler Sammenligner man den løn, som lærerne på de frie skoler får, med folkeskolelærernes løn, viser det sig, at grundskolelærerne tjener små kr. mindre om året end kollegerne i folkeskolen, mens efterskolelærerne tjener cirka kr. mindre end folkeskolelærerne. Tallene er beregnet ved at sammenligne lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor for folkeskolelærerne med fordelingssekretariatets oplysninger om grundskolelærernes lønforhold og Finansministeriets oplysninger om efterskolelærernes løn. Tallene er vægtede, så forskelle i lærernes alder er fjernet fra ligningen. Her er altså tale om en statistisk sammenligning ud fra indrapporterede tal. Tallene kommer fra officielle kanaler ikke fra Frie Skolers Lærerforening. De helt præcise tal Kigger man mere specifikt på tallene, viser det sig, at grundskolelærernes månedsløn er 996,45 kr. lavere end folkeskolelærernes. Mens efterskolelærernes månedlige løn ligger 1473,15 kr. under folkeskolelærernes gennemsnit. Det er den faktisk udbetalte og registrerede løn. Men da efterskolelærerne ofte arbejder i weekenden og om aftenen, burde deres løn på grund af ulempetillæg og så videre ligge højere end både folkeskole- og grundskolelærernes. Frie Skolers Lærerforening har anslået, at efterskolelærernes årsløn burde ligge 5000 kr. over grundskole- og folkeskolelærernes. Med den forudsætning er efterskolelærernes månedsløn 2000 kr. under folkeskolelærernes. 21

23 Lønforskellen og udviklingen i overenskomstperioden De nævnte forskelle giver kun et øjebliksbillede. Det er forskellene, som de så ud den 1. april 2014, hvor de seneste løntal blev indberettet. Ser man på den overenskomst, som netop er blevet vedtaget (OK15), rummer den en række forhold, som er ildevarslende. For mens folkeskolelærernes lønstigninger er aftalte (lærerne ved, at lønkronerne kommer), skal vi på det frie skoleområde skaffe lønstigningerne gennem lokale lønforhandlinger. Og hvis det ikke lykkes os at forhandle lønstigningerne hjem, kommer vi yderligere bagefter folkeskolelærerne. Hvis vi tager de faste og sikre løndele, som de er i dag, og kigger på, hvordan de vil udvikle sig i overenskomstperioden, vokser gabet mellem de frie skoler og folkeskolen, som det fremgår af figur 6.1. Figur 6.1: Lønudvikling Gennemsnitsløn Folkeskole Fri Grundskole Efterskole marts 15 marts 18 Data: Finansministeriets forhandlingsdatabase (frie grundskoler), Lønoverblik (efterskoler) samt Kommunernes og regionernes Løndatakontor (folkeskolen). I runde tal fordobles løngabet i overenskomstperioden. Når vi ser på lønnen uden lokale løndele, er forskellen mellem de frie grundskoler og folkeskolens årslønninger på Den 1. april 2018, når overenskomsten udløber, vil forskellen være på kr. Tallene her er beregnet for basisløntrin 3. På løntrin 1, 2 og 4 vokser forskellen med henholdsvis 7000, 7600 og 8300 kr. Sammenligner vi efterskolelærernes løn uden lokale løndele med folkeskolens, vokser forskellen med 8600 kr. Efterskolelærernes årsløn ligger i dag kr. efter folkeskolelærernes. Den første 1. april 2018, når overenskomsten udløber, vil de være kr. efter. Også her er tallene beregnet for en lærer på løntrin 3. På løntrin 1, 2 og 4 vokser forskellen med henholdsvis 7300, 7800 og 8500 kr. 22

24 Sagt med andre ord: Hvis ikke vi får forhandlet nogle rigtig gode lokale lønstigninger hjem i løbet af de næste tre år, så kommer vi yderlige b gefter folkeskolen. Så vokser løngabet. De 8000 kr., lønforskellen vokser med, svarer til en lønstigning på 2,7 procent. Med andre ord: Hvis lokallønnen stiger med under 3 procent frem til næste overenskomstperiode, vokser forskellen til folkeskolelærerne. Folkeskolelærerne får lokallønnen Hvis du undrer dig over, at forskellen her er på 8000 kr. og ikke de og kr., vi skrev om tidligere, skyldes det, at de lokale løndele ikke indgår. Når de medregnes, vokser forskellen. Det skyldes, at mange af de lokale løndele i folkeskolen er aftalte og faste. De skal udbetales. Det eneste, man forhandler om, er, hvordan de skal fordeles beløbet er låst fast. Figurerne herunder viser gennemsnitslønnen for en lærer på henholdsvis en fri grundskole og efterskole i forhold til skolens størrelse. Figur 6.2: Gennemsnitsløn på frie grundskoler fordelt på skolestørrelse Gennemsnitsløn kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 < < Skolestørrelse Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Af figur 6.2 fremgår det, at lærerlønningerne på frie grundskoler stiger, i takt med at antallet af elever stiger. Kurven knækker dog ved skoler på over 500 elever. 23

25 Figur 6.3: Gennemsnitsløn på efterskoler fordelt på skolestørrelse Gennemsnitsløn kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. < < Skolestørrelse Gennemsnitslønningerne for efterskoler følger samme mønster som frie grundskoler jævnfør figur 6.3. Her stiger lønningerne også i takt med elevtallet. Her knækker kurven ved skoler med over 299 elever. Der er dog få efterskoler med over 299 elever. Knækket er desuden noget større, og gennemsnitslønnen for lærere på store skoler ligger lidt under gennemsnitslønnen på de mindste skoler. Der ses således i høj grad det samme mønster på efterskoler og frie grundskoler. 24