Intern rapport. Store mink store udfordringer Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger. Steen Henrik Møller (red.

Transkript

1 Intern rapport Store mink store udfordringer Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger Steen Henrik Møller (red.) Husdyrbrug Nr. 2 sep tember 20 06

2 Husdyrbrug N r. 2 sep tember Store mink store udfordringer Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger Steen Henrik Møller (red.) Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Forskningscenter Foulum Postboks Tjele Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Rapporterne koster i løssalg: Op til 50 sider: pr. stk. DKK 55,- Over 50 sider: pr. stk. DKK 85,- Over 75 sider: pr. stk. DKK 110,- Henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf.: Tryk:

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Små mink store udfordringer. Nyt om den tidlige hvaldpedødelighed Af forsker Jens Malmkvist...6 Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/kuldudjævning i relation til Mælkekirtlernes udvikling Af seniorforsker Steen Henrik Møller...11 Mikrobiologiske og patologiske undersøgelser af tidlig hvalpedød i praksis Af forsker Anne Sofie Hammer...16 Selektion under ad libitum og restriktiv fodring Af seniorforsker Vivi Hunnicke Nielsen...19 Fodereffektivitet efter 2 generationers selektion under ædelyst eller let restriktiv fodring Af seniorforsker Steen Henrik Møller...24 Hvordan påvirker fodringen minkenes adfærd? Af seniorforsker Steffen W. Hansen...33 Model for individuel foderkonvertering hos mink Af forskningsleder og pelsdyrkoordinator Peer Berg...40 Avlsværdi for foderkonvertering Af akademisk medarbejder Bente Krogh Hansen...45 Huldstyring i praksis...50 Af konsulent Michael Sønderup Genkortlægning Af Lektor Knud Christensen...59 Forskning i sygdomskomplekset Fedtede hvalpe Af Dyrlæge Anne Sofie Hammer...66 Hvad dør mink af gennem et produktionsår? Af dyrlæge Tove Clausen...68 Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Af Ph.d. studerende Maria Fredberg...72

4 Program Registrering Kaffe med rundstykker i forhallen ved auditoriet Velkomst og introduktion Forskningsleder og pelsdyrkoordinator Peer Berg Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Ordstyrer: Forskningschef Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter (PFC) Hvalpesundhed og -overlevelse Små mink - store udfodringer. Nyt om den tidlige hvalpedødelighed Seniorforsker Jens Malmkvist Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Seniorforsker Steen Henrik. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF Mikrobiologiske og patologiske undersøgelser af tidlig hvalpedød i praksis Forsker Anne Sofie Hammer Sektion for Pelsdyrsygdomme og Vildt, Danmarks Fødevareforskning (DFVF) Pause med forfriskninger Fodereffektivitet Selektion under ad libitum og restriktiv fodring Seniorforsker Vivi Hunnicke Nielsen Afd. for Genetik og Bioteknologi, DJF Fodereffektivitet efter 2 generationers selektion under ædelyst eller let restriktiv fodring Seniorforsker Steen Henrik Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF Hvordan påvirker fodringen minkenes adfærd? Seniorforsker Steffen W. Hansen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF Frokost

5 13.10 Model for individuel foderkonvertering hos mink Forskningsleder og pelsdyrkoordinator Peer Berg, Afd. for Genetik og Bioteknologi, DJF Avlsværdi for foderkonvertering Akademisk medarbejder Bente Krogh Hansen Afd. For Genetik og Bioteknologi, DJF Huldstyring i praksis Konsulent Michael Sønderup Landscentret Pelsdyr Kaffe Fremtidige tiltag Genkortlægning Lektor Knud Christensen Sektion for Genetik og Ernæring. Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL) Forskning i sygdomskomplekset "Fedtede Hvalpe" Dyrlæge Anne Sofie Hammer, Sektion for Pelsdyrsygdomme og Vildt, DFVF Hvad dør mink af gennem et produktionsår Dyrlæge Tove Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Ph.d. studerende Maria Fredberg, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter Inst. For Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, KVL Afd. For Genetik og Bioteknologi, DJF Opsummering og præsentation af dagens hovedkonklusioner Forskningsleder og pelsdyrkoordinator Peer Berg Danmarks JordbrugsForskning Afslutning/Rundvisning på farmen I ugen efter temadagen vil indlægsholderne besvare spørgsmål og deltage i debatten på

6

7 Forord Temaet for årets mink temamøde er Store mink Store udfordringer. Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger. Mødet har fokus på at præsentere nye idéer, forskningsresultater og projekter med fokus på og relevans for fremtidens minkproduktion og minkavl. Præsentationerne er baseret på arbejde gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og hos vore samarbejdspartnere, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter (PFC), Danmarks FødevareForskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) samt Landscentret Pelsdyr. Dagens program indeholder indlæg indenfor områderne hvalpesundhed og overlevelse, fodereffektivitet og fremtidige tiltag. En stor del af resultaterne er resultatet af forskningsaktiviteter gennemført under forskningsprogrammet Tværfaglig Husdyrforskning. Som det fremgår af programmet er det i høj grad lykkedes at arbejde tværfagligt indenfor og på tværs af institutioner. Dette forskningsprogram skal også fremhæves som et eksempel på delt offentlig og erhvervs finansiering af forskningsprogrammer, suppleret med Danmarks JordbrugsForsknings egenfinansiering. Pelsdyr forskningen ved Danmarks JordbrugsForskning skal bidrage med resultater, der kan tjene såvel samfundet som erhvervet, medvirkende til et fortsat stærkt og konkurrencedygtigt pelsdyrerhverv i Danmark. En væsentlig faktor for forskningens bidrag er en effektiv og hurtig formidling af forskningsresultater til rådgivning og produktion. Temamøder er et af DJF s væsentligste redskaber for en formidling til erhverv og rådgivning. Det er vort håb, at temamødet og den tilhørende rapport vil være et bidrag til at besvare relevante spørgsmål og udfordringer for fremtidens minkproduktion. Det er desuden vort håb, at mødet vil være inspirationskilde for en fortsat udvikling af nye forskningsinitiativer, udviklingsopgaver og en fortsat frugtbar dialog med erhvervet. Forskningscenter Foulum, september 2006 Peer Berg DJF Pelsdyrkoordinator 5

8 Små mink store udfordringer. Nyt om den tidlige hvaldpedødelighed Jens Malmkvist, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Postboks 30, 8830 Tjele. Tlf.: Sammendrag I hvalpesæsonen 2006 undersøgte vi (a) sammenhænge mellem adfærd og huld i løbet af drægtighedsperioden, fødslens forløb (baseret på optagelser af minkfødsler) og den tidlige hvalpedødelighed, (b) varmetab hos hvalpe alene og i klump, samt (c) hvorvidt kuvøse redder/er en fordel for kolde små hvalpe. På basis af del (a) vil en model for årsagssammenhænge ved tidlig hvalpedød blive udarbejdet vha. en grafisk kædemodel. De endelige resultater forventes i løbet af Sammenklumpning påvirker i høj grad temperaturfaldet hos 8-9 dage gamle hvalpe under kuldepåvirkning, således at varmetabet var lineært faldende med stigende antal hvalpe (fra 1-9, P < 0,001, R = 0,99 ). Små hvalpe taber mest varme og de er mindre aktive, når de udsættes for kulde. Hverken afkøling (ca. 8 C i 40 min) eller brug af kuvøse dag 1 påvirkede tilvæksten hos de mindste hvalpe i kuldet (F 2,43 = 1,8, P = 0,182). Dvs. baseret på de foreløbige resultater fra dette forsøg fandt vi ingen effekt af kuvøsebrug til afkølede minkhvalpe, i forhold til blot at lægge dem tilbage til reden. Abstract During the whelping period of 2006 we investigated (a) associations between behaviour and body condition during the period of pregnancy, the course of parturition (based upon recordings of deliveries) and the early kit mortality, (b) heat loss in kits alone versus kits huddling, and (c) whether heat incubators rescue/benefit cold small kits. Based on part (a), a model for casual associations involved in early kit mortality will be made using a graphical chain model. The final results are expected during Huddling significantly affects the temperature drop in 8-9 day-old kits during cold exposure, and the heat loss was declining linearly with increasing number of kits huddling (tested from 1 to 9, P < 0.001, R = 0.99). The small kits lose more heat and they are less active during cold exposure. Neither cooling (ca. 8 C for 40 min) nor the use of heat incubator day 1 affected the growth of the smallest kits in the litter (F 2.43 = 1.8, P = 0.182). Thus based on the preliminary results from this experiment, we found no effect of using heat incubators to chilled kits, compared to just putting them back into their home nest. Indledning Både kuldstørrelsen og den tidlige hvalpedødelighed er relativ høj i produktionen af mink. Langt den største del af dødeligheden forekommer omkring fødsel og den første dag efter fødslen. I tidligere års undersøgelser med videooptagelser af minkfødsler fandt vi, at tæverne i gennemsnit fødte 9,5 (7,5 levende) hvalpe, hvilket allerede ved 1. tælling dagen efter fødslen var reduceret til 5,3 levende hvalpe (Gade og Malmkvist, 2004). Disse data stammer fra førsteårs tæver tilhørende en avlslinje af brune wild mink. Førsteårs tæver kan forventes at have en højere hvalpedødelighed i forhold til andenårs tæver (f.eks. Einarsson, 1988), sandsynligvis på grund af manglende erfaring kombineret med at de dårligste tæver pelses inden deres andet år i produktionen. I praksis er førsteårs tæver selvfølgelig en nødvendighed. Baseret på optagelser af både 1. og 2. års tæver i 2005 (N=44), fødte wildtæver i gennemsnit 9,6 hvalpe, hvoraf 7,0 levende hvalpe blev fundet ved første tælling (dag 1) og 6,2 levende hvalpe syv dage efter fødslen. Da der fødes flere hvalpe, end der 6

9 vokser op, eksisterer der et potentiale for produktionsfremgang, såfremt vi kan forbedre hvalpenes overlevelseschancer. Vi undersøger derfor forskellige faktorer, der påvirker overlevelsen i den tidlige kritiske periode. Sammenfattende har tidligere års undersøgelser ved DJF fundet, at (a) optagelser af fødsler (på video og digitalt) viser, at tæverne fødte flere hvalpe end forventet på baggrund af tællinger dag 1-3 efter fødselsdagen, (b) hvalpedødeligheden var størst på fødselsdagen/den følgende dag, (c) størsteparten af dødfødte hvalpe var veludviklede, (d) kuld uden dødelighed var karakteriseret af en markant kortere fødselsvarighed i forhold til kuld med høj dødelighed, (e) fødselsproblemer bidrog til forringet moderadfærd og tidlig hvalpedødelighed, (f) tæver med lav og høj huld score efter fødsel havde længere/mere variable fødsler, og (g) manglende adgang til egnet redebygningsmateriale havde negativ effekt på både fødslens forløb og den tidlige hvalpedødelighed. For yderligere information om disse forsøg henvises til litteraturlisten (Malmkvist og Houbak, 2001; Gade og Malmkvist, 2004; 2005; Malmkvist 2005; Malmkvist m.fl., 2006). I hvalpesæsonen 2006 undersøgte vi sammenhænge mellem bl.a. adfærd og huld i løbet af drægtighedsperioden, fødslens forløb, den tidlige hvalpedødelighed, varmetab hos hvalpe, samt hvorvidt kuvøse redder kolde små hvalpe. Metoder Effekt af klumpstørrelse på varmetabet hos hvalpe Vi anvendte 50 kuld med hvalpe i alderen 8-9 dage. Efter vejning blev kuldet udsat for kulde (8 C i 15 min), således at en tilfældig valgt hvalp var alene, mens de øvrige var i klump (antal fra 2-10) under kuldepåvirkningen. Dataindsamlingen bestod af overfladetemperatur inden/efter kulde, optagelser af varmetab vha. termovisions kamera samt vokaliserings - og adfærdsregistreringer fra optagelser. Effekt af kuvøse til afkølede små hvalpe Vi undersøgte effekten af kuvøse på 29 kuld med 7-12 levende hvalpe dag 1 efter fødsel. Efter vejning blev kuldets tre mindste hvalpe mærket, og tilfældigt fordelt på tre behandlinger: a. Kulde (8 C i 40 min) efterfulgt af kuvøse (34 C i 15 min) inden tilbage i rede b. Kulde (8 C i 40 min) inden tilbage i rede c. Kontrol, bliver i rede d. Dataindsamlingen bestod af vægt, køn, håndteringstid pr. hvalp, overfladetemperaturer (i rede, før/efter afkøling, efter 15 min i rede, efter 15 min i kuvøse, samt efter 1 time i rede), tid væk fra tæve, overlevelse dag 3 og 7 og individuel tilvækst dag

10 Model af årsager til tidlig hvalpedød hos mink Vi anvendte 300 drægtige wildtæver født i 2004/2005 og indhuset på Forskningscenter Foulums forsøgsfarm. Dataindsamlingen i 2006 bestod af Tævens huld hver uge fra 1. marts til fødsel Aktivitet og stereotypi hver uge fra 1 md. inden fødsel Fødselsvarighed, interval mellem hvalpe dag 0 Adfærd hos tæve/hvalpe -4 til +24 t efter fødsel Individuelle hvalpevægte og køn dag 1, dag 7 Temperatur/fugt i reder dag 0-7 Tællinger dag 1, 3, 5, 7 Obduktion af døde hvalpe dag 0-7 Redebygning dag 1 efter fødsel Hvalp-i-nød test dag 5 Digitale optagelser af fødsler foregik af minktæver (N=32) i klimastald ved 8 C. Resultater og diskussion Effekt af klumpstørrelsen på varmetabet hos hvalpe Alene er minkhvalpe først i stand til at opretholde deres kropstemperatur ved dages alderen (Rouvinen-Watt og Harri, 2001; Harjunpää og Rouvinen-Watt, 2004; Tauson m.fl., 2006). Direkte farmobservationer viser imidlertid, at minkhvalpe kun sjældent opholder sig alene, da de befinder sig i klump i % af alle observationer fra fødsel til omtrent 30-dages alderen, hvorefter hvalpe i stigende grad er alene. Ved seks ugers alderen er hvalpene lige så ofte alene som sammen med resten af kuldet (Malmkvist og Hansen, 1999). Formålet med dette forsøg var at belyse denne adfærdsmæssige termoregulering nærmere. Sammenhængen mellem varmetab og klumpstørrelsen hos 8-9 dages minkhvalpe ses på figur 1. Varmetabet var lineært afhængigt af klumpstørrelsen (P < 0,001, R = 0,99 ). Den enkelte hvalps temperaturfald afhænger altså i høj grad af antallet af hvalpe i en klump. Hos hvalpe, som lå alene (n=50), var temperaturfaldet ved 8 grader afhængigt af deres kropsvægt, med faldende varmetab med stigende vægt (Figur 2a, F 1,48 = 58.0, P<0.001). Ligeledes var de tungeste hvalpe også de mest aktive, når de blev udsat for kulde (Figur 2b, F 1,48 = 4.6, P=0.036), mens temperaturfaldet ikke signifikant påvirkede adfærden eller latenstiden til at være længerevarende passiv ( gå i dvale ) i nærværende forsøg. Vi kunne ikke påvise signifikante effekter af eksempelvis køn eller kuldstørrelse på varmetab eller adfærd hos hvalpe udsat for kuldepåvirkning. I gennemsnit var hvalpe, der opholdt sig alene i kulden, aktive i 32 ± 5,4% af tiden. Under kuldepåvirkningen var den dominerende aktive adfærdstype en karakteristisk hovedpendlen, mens bevægelse af krop ved hjælp af forben ( drejer rundt ) forekom sjældnere. Disse adfærdstyper er formodentlig forbundet med søgen efter tæven/reden/andre hvalpe. De foreløbige resultater kan tolkes som, at aktivitet hos hvalpene snarere er et udtryk for deres evne end deres behov for at blive hentet af tæven, idet de små hvalpe med det største varmetab var de mindst aktive, når de var væk fra tæven. 8

11 Effekt af kuvøse til afkølede små hvalpe De mindste hvalpe vejede i gennemsnit 10,6 ± 2,4g. Efter placering i kulde i 40 min (behandling a og b), faldt hvalpenes gennemsnitlige overfladetemperatur fra 32 ± 2,2 C til 8 ± 0,5 C. Kuvøsen kunne effektivt opvarme hvalpene, men kuvøse påvirkede ikke deres overlevelseschancer (dødelighed dag 1-7, behandling a: 7,7%, behandling b: 7,7%, behandling c: 4,0%). Dødeligheden var dog generelt lav med blot 5 døde ud af de udvalgte 78 hvalpe i dette forsøg. Med flere hvalpe kan det ikke udelukkes at der vil optræde en signifikant øget dødelighed af selve afkølingen, mens intet i vores forsøg tyder på, at kuvøse redder kolde hvalpe i forhold til blot at lægge dem tilbage i reden igen. Tilvæksten forventes at være en mere følsom indikator (i forhold til dødeligheden) for en eventuel effekt af kuvøsebrug. Hverken afkøling eller brug af kuvøse dag 1 påvirkede tilvæksten hos de mindste hvalpe i kuldet, idet der ikke var forskel i hvalpenes tilvækst mellem de tre behandlinger (F 2,43 = 1,8, P= 0.182). Den gennemsnitlige tilvækst fra dag 1 til 7 var 19 gram pr. hvalp (behandling a: 19.3 ± 4.8g, N=23; b: 19.4 ± 4.9g, N=24; c: 18.9 ± (4.5)g; N=24). Der var tendens til at hanhvalpe tog mere på fra dag 1 til 7 end hunhvalpe (198 ± 63% (N=39) vs 171 ± 47% (N=42), F 1,43 = 2,9, P= 0.095). Sammenfattende kunne vi ikke påvise nogle effekter af kuvøse til afkølede hvalpe dag 1, i forhold til blot at lægge hvalpen tilbage i reden. Yderligere undersøgelser kan dog være nødvendige, f.eks. vides ikke hvor længe en hvalp skal være afkølet, inden det påvirker hvalpen kritisk. Forsøg med længerevarende afkøling kan derfor være relevant for at undersøge, hvorvidt/i hvilke tilfælde kuvøsebrug måske kan betale sig. Det gennemførte forsøg viste, at kuvøsen ikke havde effekt hverken på tilvækst eller overlevelse, men samtidigt at den anvendte afkøling heller ikke udgjorde den store trussel. Vi manipulerede med hvalpe indenfor samme kuld (af hensyn til forsøgsdesign), men har ikke undersøgt, om det er en fordel at lægge en hvalp til en anden tæve, såfremt alene-hvalpe findes i buret. Det vil være relevant med forsøg, der dokumenterer, hvorvidt hvalpe væk fra reden bedst føres tilbage til egen eller til en anden tæve, uanset om man vælger at anvende kuvøse eller ej i den tidlige hvalpeperiode. Model af årsager til tidlig hvalpedød hos mink Dataindsamlingen på de 300 tæver blev foretaget fra 1 marts 2006 til 1 uge efter fødsel. Gennemsyn og adfærdsanalyse af de ca. 900 timers optagelser af de 32 fødsler er i gang. Data vil blive statistisk analyseret med en grafisk kædemodel. Denne metode udgør en forbedret mulighed for at behandle multivariate datasæt (se f.eks. analyse af dødelighed hos svin, se Pedersen m.fl., 2006), og de endelige resultater forventes i løbet af Derudover bliver sanseudviklingen og adfærd hos minkhvalpe med forskellig fødselsvarighed observeret under opvæksten og indtil pelsning i 2006 af specialestuderende Anne-Rikke Winther Lassen. Formålet er at undersøge, hvorvidt en lang fødsel har langtidseffekter på mink. Disse resultater vil ligeledes være færdigbehandlede i

12 Referencer Einarsson, E. J., Selection for litter size in mink. Rapport fra Dept. Animal Science, Norges Landbrugsuniversitet, NLH, Mysen, Norge, 38 pp. Gade, M., Malmkvist, J., Ny viden om minkfødslen. Temadag om mink, DJF rapport 208, Gade, M., Malmkvist, J., Adfærd omkring fødslen i relation til den tidlige hvalpedødelighed hos mink. Faglig årsberetning 2004, Kopenhagen Fur, Harjunpää, S., Rouvinen-Watt, K., The development of homeothermy in mink (Mustela vison). Comp. Biochem. Physiol. A 137, Malmkvist, J., Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Temadag om mink, DJF rapport 227, p Malmkvist, J., Gade, M., Damm, B. I., Parturient behaviuor in farmed mink (Mustela vison) in relation to early kit mortality. Under review Appl. Anim. Behav. Sci. Malmkvist, J., Hansen, S. W., Betydningen af minktævens yngelplejeadfærd. Temadag om mink, DJF rapport 123, DJF, Malmkvist, J., Houbak, B., A new system to record behaviour around birth: Observation on deliveries of mink kits. NJF-rapport nr. 331, NJF-seminar 1-3 okt., Snekkersten, Danmark. Pedersen, L. J., Jørgensen, E., Heiskanen, T., Damm, B. I., Early piglet mortality in loosehoused sows related to sow and piglet behaviour and to the progress of parturition. Appl. Anim. Behav. Sci. 96, Rouvinen-Watt, K., Harri, M., Observations of thermoregulatory ontogeny of mink (Mustela vison). J. Therm. Biol. 26, Tauson, A.-H., Chwaliborg, A., Tygesen, M. P., Late development in mink (Mustela viosn) kits a strategy for maximum survival rate. J. Anim. Phsyiol. Anim. Nutr. 90, Temperaturfald Antal hvalpe i klump Figur 1: Fald i overfladetemperatur hos 8-9 dages minkhvalpe efter 15 min ved 8 C som funktion af antal hvalpe i klump. 10

13 Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Post Boks 50, 8830, Tjele, Danmark. steenh.moller@agrsci.dk Introduktion Minktævernes mælkekirtler udvikles i perioden mellem parring og fødsel og ca. 70 % af kirtelvævet dannes indenfor de sidste 3 uger inden fødsel (Møller, 1996). Det er tidligere vist at fodringen i perioden hvor mælkekirtlerne dannes har betydning for udviklingen, idet mængden af kirtelvæv er mindre hvis tæverne har været fodret restriktivt. Forskellen øges i løbet af diegivningsperioden og er statistisk sikker omkring 6 uger efter fødsel (Møller & Sørensen, 1998; 1999). I projektet Store mink store udfordringer skaber forsøgsbetingelserne i form af fordring i vækstperioden og selektion af avlsdyr, mink med meget forskellig kropsvægt, ædelyst og foderforbrug. Dette kan forventes at påvirke minkene i resten af produktionsåret og vi ønsker derfor at undersøge om udviklingen af mælkekirtler er blevet forskelligt i de forskellige forsøgslinjer. Tidligere undersøgelser har bl.a. været baseret på aflivning af tæver og vejning af mælkekirtelvævet. Vi ønskede derfor at udvikle en skånsom og hurtig metode til gentagne målinger af mængden af kirtelvæv på levende tæver. Da de fleste tæver ved fødsel har udviklet 8 mælkekirtler er det desuden af interesse at vide mere om hvad der afgør om disse kirtler bliver aktive. I relation til flytning af hvalpe mellem tæver er det desuden af interesse, at undersøge i hvilken udstrækning det er muligt, at aktiverer flere kirtler, når først diegivningen er i gang. Det konkluderes at: Antallet af aktive kirtler er reduceret kraftigt ved 8 uger Arealet af kirtelvæv målt på bugen reduceres til mindre end halvdelen fra 3 til 8 uger efter fødsel Mængden af kirtelvæv var generelt størst i den Restriktivt Fodrede linje RF men forskelen var kun statistisk sikker mht. kirtelarealet i 2006 Måling af arealet af mælkekirtlerne på bugen af tæven er et brugbart udtryk for arealet og vægten af kirtelvæv op til 7 ugers alderen Tilsyneladende inaktive mælkekirtler kan pattes op indtil to uger efter fødsel Materiale og metoder Kirteludvikling: I diegivningsperioden 2005 blev hvalpe fra 10 kuld af den mest hyppige kuldstørrelse (8 og 9) valgt fra hver af linjerne Farm Fodring (FF), Ædelyst eller Ad Libitum (AL) og Restriktiv Fodring (RF) (Møller et al. 2006). Hvalpe fra hvert kuld blev talt og vejet ved 21 og 42 dage. Tæverne blev bedøvet 21 og 42 dage efter fødsel, vejet og mælkekirtlernes længde og bredde målt så godt det kunne observeres, efter barbering af bugen. Målingerne blev gentaget ved fravænning, hvor tæverne blev aflivet og metodens anvendelighed blev vurderet ved måling og vejning af kirtelvævet. I diegivningsperioden 2006 blev undersøgelsen gentaget 21 og 49 dage efter fødsel med 3 kuld fra hver linje. 11

14 Kirtelaktivitet og kuldudjævning: I diegivningsperioden 2005 blev hvalpe fra 25 kuld af valgt til pilotundersøgelsen. Heraf fik 7 tæver vurderet antallet og aktiviteten af mælkekirtlerne 4 gange indenfor de første 3 uger af diegivningsperioden. De resterende 18 tæver fik vurderet antallet og aktiviteten af mælkekirtlerne den dag de fik plejehvalpe og igen 1 uge senere. Det blev vurderet om dievorten var synlig og om kirtlen var aktiv, dvs. om der var tydeligt kirtelvæv, om den blev benyttet og om der kunne klemmes mælk ud af den. Resultater og diskussion Kirteludvikling: Antallet af aktive mælkekirtler var 7,7 ved første måling 3 uger efter fødsel, 7,2 ved 6 uger 4,5 ved 8 uger i gennemsnit af alle tre linjer i Faldet i antal kirtler var tilsyneladende størst og hurtigst i den AL fodrede gruppe, hvor der ved 6 uger var 1 kirtel mindre og ved 8 uger 4 kirtler mindre (Tabel 1). En statistisk analyse viste, at antal kirtler faldt med antal uger efter fødsel, mens der ikke var nogen sikker forskel mellem linjerne. Ved 8 uger var de kirtler der kunne måles væsentligt mindre tydeligt afgrænsede, og målingen dermed mindre præcis. Tabel 1. Antal og areal af aktive mælkekirtler ved 3, 6 og 8 uger i Gennemsnit af 10 tæver fra linje FF på farm fodring, linje AL foderet efter ædelyst og linje RF fodret restriktivt. Linje Uge Hvalpe Antal kirtler Kirtelareal, cm 2 Kirtelvægt, g FF 3 8,3 7,6 ± 1,0 60,1 ± 6,0 FF 6 7,8 7,4 ± 1,1 30,7 ± 8,4 FF 8 5,4 ± 3,8 20,7 ± 6,0 3,9 ± 2,9 AL 3 8,3 7,6 ± 0,8 63,2 ± 6,9 AL 6 8,3 6,5 ± 2,4 31,6 ± 7,9 AL 8 3,6 ± 3,8 22,1 ± 6,0 3,0 ± 1,2 RF 3 8,5 7,8 ± 1,0 61,3 ± 5,4 RF 6 7,8 7,8 ± 1,1 34,3 ± 6,8 RF 8 4,6 ± 4,1 28,5 ± 6,9 4,9 ± 1,0 Det målte areal af mælkekirtler viser en endnu tydeligere udvikling i perioden fra 3 til 8 uger efter fødsel, idet arealet i store træk halveres fra 3 til 6 uger, og yderligere reduceres med 1/3 mellem 6 og 8 uger. Reduktionen var tilsyneladende mindre i linje RF end i de to andre linjer (Tabel 1), men også her viste en statistisk analyse, at kirtelarealet afhang af antal uger efter fødsel (P<0,001) og antallet af kirtler (P=0,05) mens der ikke var nogen sikker forskel mellem de tre forsøgslinjer. Den mængde mælkekirtelvæv der kunne dissekeres ud efter aflivning ved 8 uger var meget begrænset i hovedparten af tæverne, og enkelte tæver måtte helt opgives. Den største mængde fandtes i linje RF, men der var ingen statistisk sikker forskel mellem linjerne (Tabel 1). Den meget begrænsede mængde kirtelvæv ved 8 uger kan ses som udtryk for, at hvalpene i mange kuld var ved at blive fravænnet og mælkeproduktionen var under afvikling. Det var derfor ikke muligt at få en tilstrækkelig god afklaring af hvor præcist en måling af kirtelarealet på den barberede bug kunne beskrive den reelle mængde af mælkekirtelvæv. Dette blev derfor gentaget i 2006 på et begrænset antal tæver, der blev målt ca. 7 uger efter fødsel, inden afviklingen af diegivningen var sat ind. Udviklingen fra uge 3 til 7 svarede i store træk til udviklingen fra 3 til 6 uger i 2005, idet antallet af kirtler var reduceret lidt, mens det målte kirtelareal i gennemsnit var reduceret fra 54 cm 2 til 36 cm 2 og denne forskel var statistisk sikker (p<0,001). Arealet af kirtelvæv var mindst i den Farm Fodrede linje FF og størst i den Restriktivt Fodrede linje RF. Arealet af de fritlagte kirtler pr tæve var i gennemsnit 2 cm 2 mindre end målt på ydersiden af bugen, hvilket skyldes én tæve fra linje AL hvor tilsyneladende kirtelvæv målt på bugen, efter dissektion viste sig at være arvæv. I linje FF og RF var der således samme areal af kirtelvæv målt på bugen og efter dissektion, mens der i linje AL var væsentligt mindre areal af de fritlagte kirtler (Tabel 2). 12

15 Tabel 2 Antal og areal af aktive mælkekirtler ved 3 og 7 uger samt areal af fritlagte og vægt af udtagne kirtler ved 7 uger i Gennemsnit af 3 tæver fra linje FF på farm fodring, linje AL foderet efter ædelyst og linje RF fodret restriktivt. Linje Uge Hvalpe Antal kirtler Kirtelareal, cm 2 Kirtelvægt, g FF 3 7,7 7,3 ± 1,5 46,8 ± 4,3 FF bug 7 7,7 7,3 ± 1,5 32,9 ± 5,9 FF fritlagt 7 7,7 7,0 ± 1,0 34,2 ± 7,8 13,6 ± 7,1 AL 3 8,3 7,7 ± 0,6 60,0 ± 8,9 AL bug 7 8,3 7,0 ± 1,0 36,1 ± 6,6 AL fritlagt 7 8,3 5,7 ± 3,2 26,8 ± 12,9 11,8 ± 2,5 RF 3 8,3 7,0 ± 1,0 54,8 ± 4,1 RF bug 7 8,3 7,0 ± 1,0 39,4 ± 4,4 RF fritlagt 7 8,3 7,0 ± 1,0 40,8 ± 3,6 17,3 ± 2,0 Den mængde mælkekirtelvæv der kunne dissekeres ud efter aflivning ved 7 uger svarede således meget godt til hvad der blev målt på bugen for hovedparten af tæverne og vægten af kirtelvævet afspejler også, at mælkekirtlerne endnu ikke var tilbagedannet. Den største samlede vægt af mælkekirtelvæv fandtes i linje RF, der også havde det største målbare areal af kirtler (Tabel 2), men forskellen i vægt af kirtelvæv mellem tæver fra de tre linjer var ikke statistisk sikker, hvilket næppe heller kunne forventes med kun 3 tæver fra hver linje. Sammenhængene mellem areal og vægt af hver enkelt kirtel ved 3 og 7 uger fremgår af tabel 3. Da hver tæve havde 5 til 7 kirtler ved 7 uger indgår der 58 kirtler i sammenligningerne, til trods for det begrænsede antal tæver. Tabel 3 Sammenhænge mellem areal af mælkekirtler ved 3 og 7 uger og vægt af udtagne kirtler ved 7 uger i I alt 58 mælkekirtler målt på 3 tæver fra hver af 3 linjer FF på farm fodring, linje AL foderet efter ædelyst og linje RF fodret restriktivt. Korrelationskoefficient angivet over diagonalen, sandsynligheden for at sammenhængen er 0 under diagonalen. Kirtelareal 3 uger 7 uger, bug 7 uger, fritlagt 7 uger, vægt 3 uger - 0,25 0,00 0,07 7 uger, bug <0,06-0,67 0,66 7 uger, fritlagt >0,97 <0,001-0,74 7 uger, vægt >0,61 <0,001 <0,001 - Der er en begrænset sammenhæng mellem størrelsen af hver enkelt kirtel ved 3 og 7 uger. Dette tyder på, at der er stor variation i aktiviteten af de enkelte mælkekirteler, således at det er forskellige kirtler der er størst (og producerer mest) i starten og slutningen af diegivningsperioden. Der er en ganske tydelig sammenhæng mellem størrelsen af mælkekirtler målt på bugen af tæverne og de tilsvarende målinger af de fritlagte mælkekirtler og ligeledes mellem størrelsen af mælkekirtler målt på bugen af tæverne og vægten af de udtagne kirtler. Den anvendte metode ser således ud til at kunne bruges til bestemmelse af mængden af mælkekirtelvæv på levende minktæver op til omkring 7 ugers alderen. Kirtelaktivitet og kuldudjævning: Den udvikling og variation i størrelse og aktivitet af de forskellige mælkekirtler der blev fundet ved måling af kirtelstørrelse fra 3 til 8 uger efter diegivningen viste sig også i perioden fra fødsel til 3 uger. Der var således 10 eksempler på at kirtler der var betegnet som Dievorten kun synlig udviklede sig til Aktive, hævede kirtler der kan trykkes mælk ud af i perioden fra 4 til 13 dage efter fødsel. Heraf var de 6 tilfælde hos en enkelt tæve med 3 hvalpe, der i perioden fra 3 til 7 dage efter fødsel gik fra 1 til 7 aktive kirtler. Disse eksempler viser, at 13

16 mælkekirtlerne kan pattes op langt ind i diegivningsperioden og der burde derfor være gode muligheder for at dette kan ske i kuld der tilføres ekstra plejehvalpe fra andre kuld ved kuldudjævning. Det var derfor overraskende at dette kun skete i 6 tilfælde i alt hos 5 af de 18 tæver der fik tilført hvalpe. Af 4 tæver med færre kirtler end hvalpe (egne + plejehvalpe) udviklede de 2 flere aktive kirtler. Ud af 10 tæver med flere aktive kirtler end hvalpe (egne + plejehvalpe) fik to færre aktive kirtler mens 1 fik flere aktive kirtler. Kun to af de 5 tæver der udviklede flere aktive kirtler havde flere hvalpe (egne + plejehvalpe) end aktive kirtler. Begge de to tæver der mistede aktive kirtler havde til gengæld flere kirtler end hvalpe, også efter at plejehvalpene var kommet til. Der var dermed en svag tendens til, at tæver med flere hvalpe end aktive mælkekirtler fik pattet flere kirtler op, mens tæver med færre hvalpe end aktive kirtler reducerede antallet af aktive kirtler. Der blev i alt sat 37 plejehvalpe til kuld med fra 2 til 6 hvalpe og kuldstørrelsen derefter var mellem 4 og 8 hvalpe, i gennemsnit 6,56. Der blev ikke mistet nogle hvalpe i ugen efter hvalpene var lagt til. Plejetæverne havde i gennemsnit 7,2 aktive mælkekirtler da de fik plejehvalpe og i gennemsnit 7,3 aktive kirtler en uge senere. Konklusion Det kan konkluderes at: Antallet af aktive kirtler er reduceret kraftigt ved 8 uger Arealet af kirtelvæv målt på bugen reduceres til mindre end halvdelen fra 3 til 8 uger efter fødsel Mængden af kirtelvæv var generelt størst i den Restriktivt Fodrede linje RF men forskelen var kun statistisk sikker mht. kirtelarealet i 2006 Måling af arealet af mælkekirtlerne på bugen af tæven er et brugbart udtryk for arealet og vægten af kirtelvæv op til 7 ugers alderen Tilsyneladende inaktive mælkekirtler kan pattes op indtil to uger efter fødsel Referencer Møller S.H Development of the mammary glands in female mink from weaning through first lactation. Progress in fur animal science, Proceedings from VIth International Scientific Congress in Fur Animal Production, August 21-23, Warsaw, Poland. Polish Society of Animal Production. Applied Science Reports 27, Møller, S.H. & Sørensen, M. T Mælkekirtlens udvikling hos førsteårs minktæver ved restriktiv eller ad libitum fodring gennem efterår, vinter og drægtighed. Dansk Pelsdyravlerforening, Faglig Årsberetning, pp Møller, S.H. & Sørensen M.T Virkning af varierende foderstyrke på mængden af mælkekirtelvæv. I S.H. Møller (red) Temamøde vedr: Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning. Intern rapport nr Møller, S.H., Nielsen, V.H. & Hansen, B.K Fodereffektivitet efter to generationers selektion under ædelyst eller let restriktiv fodring i vækstperioden. Intern rapport nr.2, Temamøde om Store mink store udfordringer, Forskningscenter Foulum, 19. september, 9 pp. 14

17 Varmetab grader C 18 Aktivitet (%) a 80 b Kropsvægt (g) Kropsvægt (g) Figur 2. a. Varmetab og b. Aktivitet hos 8-9 dages mink (N=50) som funktion af hvalpens kropsvægt, når den opholder sig alene ved 8 C i 15 min. 15

18 Mikrobiologiske og patologiske undersøgelser af tidlig hvalpedød i praksis Indledning Anne Sofie Hammer 1, Weiss, V., Hansen, M.U., Michel, M., Clausen, T. 1. Danmarks Fødevareforskning, Sektion for Pelsdyr og Vildtsygdomme 2. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter 3. Landbrugets rådgivningscenter, Pelsdyrrådgivningen ash@dfvf.dk I 2005 og 2006 blev der indsamlet tæver og hvalpe med henblik på undersøgelser af årsagsforhold i forbindelse med tidlig hvalpedød. Det indsamlede materiale blev underkastet patologiske og mikrobiologiske analyser med henblik på påvisning af mulige årsagsfaktorer og evaluering af forskellige patologiske, histopatologiske og mikrobiologiske redskabers anvendelighed i den diagnostiske udredning af tidlig hvalpedød hos mink. Materiale og metode Det indsamlede materiale bestod af i alt 219 mink, heraf 154 hvalpe. Materialet omfattede tæver med mistede eller kraftigt reducerede kuld, samt hvalpe fra reducerede kuld. På hver farm inkluderet i undersøgelsen blev indsamlet minimum én tæve med tilhørende hvalp(e). Tæver med tydelige tegn på fødselsbesvær og hvalpe fra sådanne tæver blev ikke medtaget i undersøgelsen. Tæver og hvalpe blev indsamlet 0-3 døgn efter fødsel. Alle tæver og hvalpe blev obduceret og der blev udtaget materiale med henblik på histopatologisk undersøgelse og mikrobiologisk dyrkning. Obduktionsfund, mål og vægt blev registreret. Huldvurdering blev foretaget som et objektivt skøn af tæverne på farmen, samt ved makroskopisk vurdering af mængden af subkutane- og abdominale fedtdepoter ved obduktionen. Resultater og diskussion Resultater af undersøgelserne fra 2005 er tidligere beskrevet (Michel 2005). Selvom der var variation på enkelte områder svarede resultaterne fra 2006 generelt til resultaterne fra det foregående år (Tabel 1). Hos tæverne indsamlet i 2006 sås en relativt større forekomst af infektioner i livmoder og mælkekirtel ( %) sammenlignet med tæver indsamlet i 2005 ( %). Der sås en relativt mindre forekomst af tæver med tegn på fødselsbesvær i 2006 (28,6%) sammenlignet med 2005 (34,2%). Tabel 1. Obduktionsfund, histopatologiske og mikrobiogiske fund hos tæver med kraftigt reducerede eller mistede kuld Antal tæver Vægt i gram, gennemsnit Kuldstørrelse, gennemsnit 6,5 6,2 Fødselskomplikationer 13/38 (34,2%) 6/21 (28,6%) Infektion i mælkekirtel 5/38 (13,2%) 8/21 (38,1%) Infektion i livmoder 6/38 (16,2%) 7/21 (33,3%) 16

19 I både 2005 og 2006 kunne en stor del af de identificerede tilfælde af fødselsbesvær og livmoderinfektion formodentlig tilskrives fedme hos tæven. Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem fødselskomplikationer og fedme, ligesom 1. års tæver har større tendens til fødselskomplikationer og forhalet fødselsforløb end 2. års tæver (Einarsson, 1980; Udris & Olden, 1977; Gade, 2004; Hunter & Lemieux, 1996). Ser man på vægt- og huldfordelingen blandt de undersøgte tæver, lå hovedparten af tæverne med mistede eller kraftigt reducerede kuld over normen. Tæver med fødselskomplikationer og deraf følgende forhalet fødselsforløb må formodes at have et højere antal dødfødte hvalpe og derudover påvirkes tævens ynglepleje og mælkenedlægningen forsinkes, hvilket kan medføre dødsfald blandt hvalpene. Tabel 2. Obduktionsfund, histopatologiske og mikrobiogiske fund for neonatale minkhvalpe (indsamlet 0-3 dage efter fødsel) Antal hvalpe Vægt i gram (gennemsnit 8,6/8,56 10,2 / 8,35 levendefødte/dødfødte) Dødfødte 59/128 (46,1%) 2/22 (9,1%) Ingen mælk i ventriklen 40/69 (57,9%) 10/22 (45,5%) Potentielt patogene bakterier 78/92 (84,8%) 17/32 (53,1%) påvist i leveren Inflammatoriske celler påvist i 41/78 (52,6%) 16/31 (51,6%) leveren Kadaverose 36/128 (28,1%) 3/32 (9,4%) Fund af bakterier hos tæver og hvalpe i 2005 og 2006 svarer til fund beskrevet i tidligere undersøgelser (Waechter & Hansen, 1984; Vulfson et al., 2003; Martino & Villar, 1990; Schneider & Hunter, 1993). Det var alle bakterier, der forekommer i minkenes nærmiljø og som under de rette betingelser kan føre til infektion (Waechter & hansen, 1984; Vulfson et al., 2003). Svækkede nyfødte hvalpe er særligt disponerede for bakterielle infektioner, hvorfor hygiejne og managementforhold formodentlig kan være af relativt stor betydning for dødeligheden i perioden umiddelbart efter fødslen. Tidligere studier tyder på at afkøling disponerer hvalpene for infektioner og tidlig hvalpedød (Waechter & Hansen, 1984; Vulfson et al., 2003; Martino & Villar, 1990; Schneider & Hunter, 1993). Især små eller svækkede minkhvalpe vil mangle termoregulatoriske mekanismer. Konklusion Obduktionsfund fra 2005 og 2006 tyder samstemmende på, at forholdsvis mange tilfælde af tidlig hvalpedød er forbundet med fødselskomplikationer eller bakteriel infektion i livmoder og/eller mælkekirtler hos tæven. Det er derfor særdeles vigtigt, at både tæver og hvalpe medtages i undersøgelser af årsagsforhold i forbindelse med tidlig hvalpedød. Obduktionsfund tyder endvidere på, at en større andel af disse fødselskomplikationer relateret til tidlig hvalpedød kan tilskrives fedme hos tæven. De bakteriologiske fund hos hvalpe og tæver tyder på, at bakterier fra tævens og hvalpenes nærmiljø spiller en væsentlig rolle i forbindelse med tidlig hvalpedød. Såvel optimering af tævernes fodring, samt af hygiejnen omkring tæver og hvalpe i neonatalperioden kan derfor være vigtige redskaber til håndtering af problemer med forøget tidlig hvalpedød på minkfarme. 17

20 Referencer Einarsson, E.J., 1980: Prenatal and early postnatal mortality in mink. Scientific Congress in Fur Animal Production, 1-14 Gade, M., 2004: The effect of parturition and maternal behaviour on perinatal mortality in mink kits (Mustela vison). Scientifur, 28, Hunter, D.B. & Lemieux, N., 1996: Mink biology, health and disease. Graphic and Print Services, Canada Martino, P.E. & Villar, J.A., 1990: A survey on perinatal mortality in young mink. Veterinary Research Communications, 14(3), Michel, M., Hammer, A.S., Weiss, V., Hansen, M.U., Clausen, T.N., 2005: Undersøgelser af tidlig hvalpedød hos mink. Faglig Årsberetning, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, 2005, Schneider, R.R.& Hunter, D.B., 1993: Mortality in mink kits from birth to weaning. Canadian Veterinary Journal, 34, Udris, A. & Olden, A.B., 1977: Mortality of kits until pelting season according to litter size in mink. Scientifur, 1, Vulfson, L., Pedersen, K., Chriel, M., Andersen, T.H., Dietz, H.H., 2003: Assessment of the aerobic faecal microflora in mink (Mustela vison Schreiber) with emphasis on Escherichia coli and Staphylococcus intermedius. Veterinary microbiologi, 93, Waechter K., Hansen, M., 1984: Bakteriologiske undersøgelser af minkens nærmiljø. Dansk pelsdyr Laboratorium,

21 Selektion under ad libitum og restriktiv fodring Vivi H. Nielsen*, S.H. Møller**, B.K. Hansen* og Peer Berg* *Afd. for Genetik og Bioteknologi og **Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks JordbrugsForskning, Postboks 50, 8830 Tjele Sammendrag Effekten af selektion for høj vægt ved livdyrvurderingen under ad libitum fodring (AL) og restriktiv fodring (RF) og af selektion for høj foderudnyttelse under ad libitum fodring (FE) er undersøgt i mink. Fremgangen i vægten ved livdyrvurderingen efter to generationers selektion er 362 g i AL-linien, 451 g i RF-linien og 97 g i FE-linien. Vægten ved livdyrvurderingen er således forbedret under alle former for selektion. Abstrakt The effect of selection for high November weight on ad libitum (AL) and restricted feeding (RF) and of selection for high feed efficiency on ad libitum feeding (FE) is studied in mink. The estimated responses in the AL-, RF-, and FE-line are 362 g, 451 g, and 97 g. Thus, November weight is increased in all cases. Indledning Selektion under forskellige betingelser er ofte fundet at resultere i dyr, som er genetisk forskellige. Det er således fundet, at selektion for høj vægt under ad libitum fodring giver mus med øget vægt, større foderoptagelse, forbedret foderudnyttelse samt et større fedtindhold i kroppen (Hetzel og Nicholas, 1986). Ved selektion under restriktiv fodring er det også fundet, at vægten øges, og at foderudnyttelsen forbedres, men det er samtidig fundet, at musene blev mindre fede (Hetzel og Nicholas, 1986; McPhee og Trappett, 1987). I forsøg er der endvidere opnået en større fremgang både for tilvækst og foderudnyttelse ved selektion for foderudnyttelse end ved selektion for tilvækst (Sutherland et al., 1970). I dette forsøg er det undersøgt, hvordan selektion for høj november vægt under henholdsvis ad libitum og restriktiv fodring og selektion for foderudnyttelse under ad libitum fodring påvirker mink. Her præsenteres vækstkurverne i selektionslinierne og den farmfodrede kontrollinie i tre generationer. Materialer og metoder Dyr: Der er dannet fire linier (FF, AL, RF, FE) til forsøget. FF-, AL- og RF-linien (hver med 100 tæver) er etableret i 2003 ved at krydse to tidligere selektionslinier. Den ene af disse to linier er udelukkende selekteret for høj vægt ved livdyrvurderingen. I den anden linie er hannerne selekteret for høj vægt ved livdyrvurderingen, mens tæverne er selekteret for stor kuldstørrelse. Linierne FF, AL og RF er dannet således, at de genetisk set er så ens som muligt. FE-linien er etableret ud fra AL-linien i Ti hanner og 50 tæver er selekteret for høj foderudnyttelse, efter at den sædvanlige selektion er foretaget i AL-linien. I 2005 er FElinien øget således, at der er 100 tæver i linien. FF-linien er en farmfodret kontrollinie. AL- og FE-linien er fodret ad libitum. Linie RF er fodret restriktivt. AL- og RF-linien er selekteret for høj vægt ved livdyrvurderingen. FE-linien er selekteret for høj foderudnyttelse. I 2003 er der registreringer fra 376, 354 og 366 mink fra FF-, AL- og RF-linien. I 2004 er der registreringer 19

22 fra 476, 422, 455 og 242 mink fra FF-, AL- RF-og FE-linien. I 2005 er disse tal 516, 274, 414 og 384. Fodring og vægt: En han og en tæve er sat ud i par og vejet enten sidst i juni eller først i juli. Testfodringen er påbegyndt inden for en uge og på samme dag for alle linier. Der er fodret med standard foder. FF-linien er fodret efter normal farmprocedure. AL- og FE-linien er fodret ad libitum. Linie RF er fodret restriktivt med en mængde svarende til 90% af den mængde, der er tildelt FF-linien. Ad libitum fodringen er gennemført på burniveau og kontrolleres af en computerstyret fodringsmaskine, der reguleres af en Palm Pilot. Fodringsmaskines anvendes også til fodring af FF- og RF-linien. En detaljeret beskrivelse af fodringsproceduren er givet af Møller et al. (2004). Der er foretaget individuel registrering af vægten hver tredje uge fra udsætning til livdyrvurderingen. Der er registret 8 vægte fra hver mink. Model: Vægten ved hver alder er analyseret ved brug af model 1. Y ijkm = μ + y i + l j + s k + y i l j + y i s k +l j s k + y i l j s k + f n + e ijkm (1) Y ijkm er observationen fra den m te mink i år i, i linie j med køn k; μ er middelværdien; y i er en fixed effekt af år (2003, 2004, 2005); l j er en fixed effekt af linie (FF, AL, RF, FE); s k er en fixed effekt af køn (han, tæve); y i l j, y i s k, l j s k and y i l j s k er vekselvirkninger; f n er en tilfældig effekt af kuld n; e ijkm er en tilfældig fejl. Resultater og diskussion Vækstkurverne fra 11-ugers alderen til livdyrvurderingen i 2003, 2004 og 2005 er vist i Figur 1, 2 og 3. Der blev fundet en signifikant vekselvirkning mellem år, linie og køn (P<0.05) ved alle aldre. Sammenlignes kurverne for linierne inden for et år fremgår det, at vægten er påvirket af miljøfaktorer. AL-linien har den højeste vægt i alle årene. Den mindre vægt i FE-linien er i overensstemmelse med, at FE-linien er etableret fra AL-linien i 2004, efter at der er foretaget normal selektion i AL-linien. Vægten i RF-linien er mindre end vægten i FF linien, før der er foretaget selektion, men allerede i 2004 efter én generations selektion er vægten i RF-linien større end vægten i FF-linien for tævernes vedkommende. I 2005 er vægten større i RF-linien end i FF-linien i begge køn. Vægten af tæverne er mindre end vægten af hannerne allerede ved udsætningen i alle linierne. 20

23 Vægt (g) Vægt Alder (uger) FF-M AL-M RF-M FF-F AL-F RF-F Fig. 1. Vækstkurver fra 11- til 29-ugers alderen for den farmfodrede kontrollinie (FF) og linierne selekteret for høj vægt ved livdyrvurderingen under ad libitum (AL) og restriktiv fodring (RF) i M står for hanner. F står for tæver. Vægt Vægt (g) Alder (uger) FF-M AL-M RF-M FE-M FF-F AL-F RF-F FE-F Fig. 2. Vækstkurver fra 11- til 29-ugers alderen for den farmfodrede kontrollinie (FF) og linierne selekteret for høj vægt ved livdyrvurderingen under ad libitum (AL) og restriktiv fodring (RF) og for høj foderudnyttelse (FE) under ad libitum fodring i M står for hanner. F står for tæver. 21

24 Vægt (g) Vægt Alder (uger) FF-M AL-M RF-M FE-M FF-F AL-F RF-F FE-F Fig. 3. Vækstkurver fra 11- til 29-ugers alderen i den farmfodrede kontrollinie (FF) og linierne selekteret for høj vægt ved livdyrvurderingen under ad libitum (AL) og restriktiv fodring (RF) og for høj foderudnyttelse (FE) under ad libitum fodring i M står for hanner. F står for tæver. Tabel 1. Forskellen (g) mellem vægten ved livdyrvurderingen (gennemsnit over køn) i selektionslinierne (AL, RF, FE) og kontrollinien (FF) i 2003, 2004 og 2005 Linie / År AL-FF RF-FF FE-FF Forskellen mellem gennemsnittet af novembervægten i de to køn for henholdsvis AL-, RF-, og FE-linien og gennemsnittet af novembervægten i FF-linien er givet i Tabel 1. I 2003 viser forskellen effekten af fodringen i AL-, RF-, og FE-linien sammenlignet med farmfodringen i FF-linien. I 2004 og 2005 afspejler forskellen både effekten af forskellig fodring og af fremgangen som følge af selektionen i linierne. Fremgangen i AL- og RF-linien er nået som en direkte respons til selektionen. Fremgangen i novembervægt i FE-linien er opnået som en korreleret respons til selektion for foderudnyttelse. Den estimerede fremgang som følge af selektionen korrigeret for effekten af den forskellige fodring er i 2005: 362 g for AL-linien, 451 g for RF-linien og 97 g for FE-linien. For at afgøre hvilket fodringsmiljø, der er mest optimalt at bruge i forbindelse med selektion, er det imidlertid nødvendigt at afprøve linierne både under ad libitum og restriktiv fodring og både for novembervægt og foderudnyttelse. 22

25 Referencer Hetzel, D.J.S. & Nicholas, F.W. (1986). Growth, efficiency and body composition of mice selected for post-weaning weight gain on ad libitum or restricted feeding. Genetical Research. Camb. 48, McPhee, C.P. & Trappett, P.C. (1987). Growth and body composition changes in mice selected for high post-weaning weight gain on two levels of feeding. Theoretical and Applied Genetics FF, Møller, S.H., Nielsen, V.H. & Hansen, B.K. (2004). Individual ad libitum feeding of male + female pairs of mink kits during the growth period increases feed intake, weight gain and feed efficiency. Scientifur, 28 (3), Sutherland, T.M., Biondini, P.E., Haverland L.H., Pettus, D. and Owen, W.B. (1970). Selection for rate of gain, appetite and efficiency of feed utilization in mice. Journal of Animal Science 31,

26 Fodereffektivitet efter to generationers selektion under ædelyst eller let restriktiv fodring i vækstperioden Steen H. Møller*, Vivi H. Nielsen**, Bente K. Hansen** * Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. **Afd. for Genetik og Bioteknologi, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Post Boks 50, 8830, Tjele steenh.moller@agrsci.dk Sammendrag De fleste farmmink i Denmark fodres tæt på deres gennemsnitlige ædelyst gennem vækstperioden, baseret på foderrester på farm-, hal-, eller rækkeniveau. Variation i ædelyst mellem han + tæve hvalpepar ignoreres bortset fra fordeling af foderrester til bure uden foderrester fra dagen før. Systemer til Individuel fodring har muliggjort reel fodring af mink efter ædelyst. Ædelyst, tilvækst og fodereffektivitet blev studeret for brune han + tæve hvalpepar mink i 15 uger fra 12 ugers alderen I juli til 26 ugers alderen i november i 2003, 2004 og En stor variation i ædelyst, tilvækst og fodereffektivitet blev fundet mellem han + tæve hvalpepar. Det konkluderes at individuel fodring efter ædelyst øger foderoptagelsen, tilvæksten og fodereffektiviteten sammenlignet med almindelig farmfodring. Selektion for høj kropsvægt under ædelyst og restriktiv fodring forøgede fodereffektiviteten nogenlunde lige meget, ved henholdsvis at øge tilvæksten eller reducere foderoptagelsen. Fodereffektiviteten var 26 % bedre i de ædelyst og restriktivt fodrede linjer sammenlignet med den farmfodrede linje i den tredje vækstsæson. Selektion for fodereffektivitet under ædelyst forbedrede fodereffektiviteten med 19 % sammenlignet med den farmfodrede linje ved en kombination af øget tilvækst og reduceret foderforbrug. Abstract Most farmed mink in Denmark are fed close to the average ad libitum intake during the growth period, based on feed leftovers at farm, shed, or row level. Variation in voluntary feed intake between male + female pairs is ignored apart from the distribution of feed leftovers to cages without feed left over from the day before. Individual feeding systems have made true ad libitum feeding of mink possible. Voluntary feed intake, weight gain, and feed efficiency was studied in male + female pairs of brown mink kits during 15 weeks from 12 weeks of age in July to 26 weeks of age in November in 2003, 2004, and A large variation in voluntary feed intake, weight gain, and feed efficiency was found between male + female pairs of kits. It is concluded that individual ad libitum feeding increases the feed consumption, weight gain, and feed efficiency compared to the usual farm feeding practice. Selection for high body weight under both individual ad libitum feeding and moderate restricted feeding increases the feed efficiency by the same magnitude, mainly by increasing the weight gain or reducing the feed consumption, respectively. The feed efficiency was 26 % better in the ad libitum and restricted feeding lines compared to the farm fed line in the third growth season. Selection for feed efficiency under individual ad libitum feeding increased the feed efficiency 19 % compared to the Farm Fed control line by an increasing weight gain combined with a reduced feed consumption. 24