qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Projekt Læsevenner asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsetræning uden for skolens rammer fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 16. juni 2009 Lis Pøhler klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Nationalt Videncenter for Læsning øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

2 Indhold Projektets formål og indhold... 3 Projektets rammer... 3 Projektets ide og metode... 4 Følgegruppe og supervision til projektet... 5 Projektets forløb... 6 Udvælgelse af projektskoler... 6 Udvælgelse af kontrolskoler... 6 Udvælgelse af elever... 7 Dataindsamling... 7 Tidsforløb... 7 Udvælgelse af testmateriale... 8 Supervision undervejs... 8 Elevernes læseudvikling i projektperioden Bogstavlæsning Læserigtighed Læsehastighed Samlet vurdering af bogstavlæsningen Læsning af enkeltord Ordlæs hele klasser Ordlæs enkelte elever Højtlæsning af tekst Læserselvvurdering Læsevennernes oplevelser af projektperioden Konklusion Refleksion Bilag 1 Program for kursusdagen 6. november Bilag 2 Kriterier for udvælgelse af elever til Projekt Læsevenner Bilag 3 Logbog Bilag 4 Spørgeskema til belysning af pædagogernes oplevelse af projektet

3 Projektets formål og indhold Projekt Læsevennersøger at udvikle en metode målrettet ikke-læreruddannede voksne, som skal læse med børn i begynderundervisningen. De voksne kan være fx ansat i fritidsordninger, indgå som undervisningsassistenter i skolen eller frivillige hjælpere i lektiecafeer. Metoden vil også kunne anvendes af forældre, der læser lektier med deres børn i hjemmet. Projektets formål er dels at øge de voksnes kompetence til at støtte børns læsetræning, dels at undersøge om og i givet fald hvorledes en sådan forholdsvis begrænset indsats kan understøtte børnenes læseudvikling. Projektet skal ses i sammenhæng med, at børns læseudvikling generelt er i fokus: fra august 2007 blev der tillagt flere timer til dansk i indskolingen, fra august 2009 indføres en time dansk om dagen i børnehaveklassen, og i den nye pædagoguddannelse sættes øget fokus på viden om børns sprogudvikling. Projektet kan således også være med til at øge pædagogers kompetence til at indgå i skolens arbejde. Projektet er målrettet elever i 2. klasse, som af skolen vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Eleverne tilbydes individuel læsetræning med en voksen uden for skolens skema 20 minutter ad gangen i alt 30 gange. Hvis det viser sig, at projektet giver positive resultater for P-eleverne, kan metoden således også være med til at mindske udskillelse, udvikle flere alderssvarende læsere samt måske være med til at kompensere for negativ social arv. Projektet er inspireret af det amerikanske projekt Kids as Reading Helpers og det tilsvarende danske Projekt Læsemakker, fra Dansk Videncenter for Ordblindhed. Men hvor de to nævnte projekter havde til formål at lære ældre børn at være læseguide for yngre børn, har Projekt Læsevennertil formål at udvikle en metode målrettet voksne (i dette tilfælde pædagoger i skolefritidsordninger eller børnehaveklasseledere), som skal læse lektier med børn på de yngste klassetrin. Projektets rammer Projektet handler om læsetræning ikke læseundervisning, idet undervisningen hører til og finder sted i skoletiden. Projektets læsetræning fandt sted i perioden november 2008 til marts Inden læsetræningen startede, blev alle projektelever testet med et til projektet sammensat testbatteri, og de klasser (herefter benævnt P-klasser), som P-eleverne gik i, blev testet med en ordlæseprøve. Tilsvarende testning af såvel P-elever som P-klasser blev gennemført ved læsetræningens ophør. For at kunne vurdere P-elevernes udvikling er en tilsvarende testning foretaget på kontrolelever (herefter kaldet K-elever) og deres klasser (herefter kaldet K-klasser). Om udvælgelse af K-klasser og -elever se side 5). Inden læsetræningen startede deltog alle de voksne (herefter benævnt Læsevenner), som skulle læse med børnene, i et kursus. Skolernes læsevejledere blev også inviteret med til kurset, og mange afsatte tid til dette. Kurset indeholdt: introduktion til projektets indhold, form og rammer, basisviden om læsning, læseudvikling og læsevanskeligheder, undervisning i projektets ide og metode, information om dataindsamling, supervision mm.. Bilag 1 indeholder program for kursusdagen og oversigt over deltagere. 3

4 Kurset blev afholdt 6. november 2008, og umiddelbart herefter kunne læsning med eleverne i princippet gå i gang. Mange af skolerne var dog ikke helt klar med det samme. Først i slutningen af november var alle skolerne i gang. Projektets ide og metode Læsevennernes opgave er som nævnt at støtte elevernes læsetræning. Det er skolens ansvar at sikre hensigtsmæssige rammer for elevens læseudvikling, herunder også udvalg af passende tekster til læsetræningen. Læsevennerne skal sikre, at der er tid og rum til at lytte til elevens læsning. Læsevennerne skal desuden sørge for, at læsningen foregår i en positiv og anerkende atmosfære, og læsevennerne skal sikre en fast struktur og hensigstmæssig feedback på læsningen. Læsevennen læser med eleven 20 minutter ad gangen ca. to gange ugentligt i projektperioden. En typisk 20-minutters forløb forventes at indeholde: Eleven læser bog fra sidst højt Ny bog introduceres ved samtale Eleven læser den nye bog højt Samtale om bogens indhold Bogen læses igen Eleven skriver en sætning om bogen Endvidere har læsevennerne fået følgende instruktioner: Ros, ros, ros og atter ros Men ros kun, for det, du ønsker fremmet Ros for Korrekt læsning Selvstændigt initiativ Refleksioner om egen læring/læsning Kvalificerede gæt - og forklar hvorfor: Du prøvede at læse hele sætning Støttestrategier Hvis bogen er passende (peg ikke på ordene) Eleven læser højt, du følger med Forkert læst ord korrigeres øjeblikkeligt (men roligt) Hvis eleven tvivler vent 10 sek. prøv derefter: 1. Se på billedet 2. Tænk på den historie du er ved at læse 3. Se på det første bogstav 4. Gå tilbage til begyndelsen af sætningen og prøv igen 5. Læs ordet for eleven Hvis bogen er for svær (peg på ordene) Læs i kor Læs en linje, lad eleven gentage Læs en side, lad eleven gentage Lad eleven prøve at læse hele bogen/ teksten 4

5 Hvis bogen er alt for svær Drop den! Giv besked til læreren om, at bogen er for svær! Udvælgelse af bøger Dansklærer eller speciallærer udvælger et antal bøger (fem ad gangen), som eleven forventes at kunne læse med en rigtighed på mindst 85 % Eleven har bøgerne i en elastikmappe Når de tre bøger er læst, giver læseven besked om, at der skal fyldes op med nye bøger Logbogsskrivning Der føres en logbog for hver elev Læseven opbevarer logbogen For hver gang noteres: Dato Læste bøger [anfør bognumre] Bemærkninger Titel på de læste bøger Logbogen (eller kopi af denne) afleveres ved projektets afslutning Følgegruppe og supervision til projektet Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning og Videncenter for Specialpædagogik (en del af det tidligere CVU- København/Nordsjælland i dag UCC). Projektet har været forankret i Nationalt Videncenter for Læsning, og projektet har løbende kunne følges på Professor Carsten Elbro, Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, har fungeret som supervisor for projektleder både i forbindelse med udformning af projektdesign, udformning af spørgeskemaer og formulering af kriterier for udvælgelse af kontrolskoler og -elever inden projektstart og i forbindelse med den statistiske bearbejdelse af testresultater samt udformning af indeværende rapport. Til projektet har endvidere været tilknyttet en følgegruppe bestående af: Peter Flügge, videncenterleder for professionsinstitut for Almen pædagogik, socialpædagogik og specialpædagogik. Professionshøjskolen København Klara Aalbæk Korsgaard, Nationalt Videncenter for Læsning Lena Basse, praktikleder, Hillerød Pædagogseminarium. Professionshøjskolen København Mia Finnemann Schultz, Dansk Videncenter for Ordblindhed Lone Gregersen, Professionshøjskolen København Følgegruppen har haft to møder i forbindelse med projektstart og har således bidraget til kvalitetssikring af projektdesign og metodebeskrivelse inden projektforløbet. Følgegruppen er løbende blevet orienteret om forløb i projektperioden, og gruppen har afslutningsvis bidraget til kvalitetssikring af indeværende rapport. Nationalt Videncenter for Læsning har desuden stillet studentermedhjælp Kirsten Pugdahl Pedersen til rådighed primært i forbindelse med testning af kontrolklasser og elever. 5

6 Projektets forløb Udvælgelse af projektskoler I første omgang blev der udsendt invitation til en række skoler, som tidligere havde deltaget i et udviklingsarbejde under Videncenter for Specialpædagogik. En række skoler var interesserede i at deltage, men de trak sig inden projektstart af forskellige årsager. To årsagsforklaringer gik igen: Nogle steder, var kontaktpersonen (typisk skolelederen eller den koordinerede speciallærer) begejstret for ideen og interesseret i deltagelse, mens det personale, som skulle indgå i projektet, ikke udviste samme interesse. Andre steder måtte skolen melde fra, idet skolens egne omkostninger (timer til læsevennerne) synes for omfattende. Kun tre af de oprindeligt indbudte skoler var således interesserede i samarbejdet. Derfor blev der efterfølgende søgt lidt bredere i Københavnsområdet, og yderligere to skoler tilmeldte sig. Målet havde været at få fire skoler med hver otte elever med i projektet. Med fem interesserede skoler kunne hver skole nøjes med at indgå med ca. seks elever. Skolerne tilmeldte i alt 29 elever til projektet. På grund af interne omstændigheder sygdom mm. - måtte den ene skole imidlertid melde fra projektet en måned inde i projektfasen. Denne skole indgår således slet ikke i denne rapport. Udmelding af projektet kom på så sent et tidspunkt, at det ikke gav mening at søge endnu en skole. Projektet er således gennemført på fire skoler og med i alt 23 elever (Figur 1). Figur 1: Oversigt over projektskoler og -elever Skolens navn Kommune Antal P-elever Antal læsevenner Hørsholm Skole Hørsholm 6 3 Korsvejens Skole Taarnby 8 4 Lundebjergskolen Ballerup 2 1 Skottegårdsskolen Taarnby 7 3 I alt Udvælgelse af kontrolskoler For at kunne vurdere P-elevernes testresultater var det nødvendigt at udpege nogle kontrolskoler og - elever. P-skolerne udpegede hver især en eller to skoler, hvor eleverne (og dermed forældrenes socioøkonomiske baggrund) mindede om eleverne på deres egen skole. Projektlederen tog herefter kontakt til skolerne og mødte overordentlig stor velvillighed fra kontrolskolernes side. Skolerne blev bedt om at udpege et antal elever efter samme kriterier, som P-skolerne havde udpeget deres P-elever. En af de udpegede elever på K-skolerne flyttede midt i projektet. Der indgår således 21 K-elever i undersøgelsen. Eleverne er fordelt på fem forskellige skoler. Projektleder eller projektmedarbejder gennemførte samme testning af såvel hele klasser som enkeltelever på K-skolerne, som blev foretaget på P-skolerne. Det skal understreges, at der ikke er foretaget yderligere undersøgelse af vilkårene for undervisningen på K- skolerne, og at der heller ikke foreligger oplysninger om sygdom, til- og fraflytning, brug af specialundervisning, holddannelse mm. Testresultaterne kan således på ingen måde bruges til at påpege styrker eller svagheder ved K-skolernes undervisning, men kan alene anvendes til vurdering af P-elevernes udbytte af deltagelse i projektet. 6

7 Udvælgelse af elever Skolerne er hver især blevet bedt om at angive begrundelser for udvælgelse af elever til projektet. Skolerne blev bedt om at udpege ca. seks elever fra 2. klasse, som efter skolens vurdering kunne have gavn af ekstra støtte til læsetræningen i en periode. Antallet af P-elever og fordeling skolerne imellem fremgår af Figur 2. Skolerne blev endvidere bedt om at udfylde et skema (vedlagt som Bilag 2) med data om de enkelte elever, samt angive hvilke af otte udvælgelseskriterier, der lå til grund for udvælgelse af eleven. Skolerne havde endvidere mulighed for at angive andre årsager til udvælgelsen. Figur 2: Kriterier for udvælgelse af P-elever (23), samt fordelingen efter køn I projektet indgår således 11 drenge og 12 piger. Dette er et udslag af tilfældigheder. Skolerne er ikke blevet bedt om at prioritere i forhold til køn. Eleverne var i gennemsnit 8½ år ved projektstart. Den ældste elev var 9 år og 1 måned, den yngste var lige fyldt 8 år. Heldigvis kan det konstateres, at samtlige 23 elever er udvalgt, fordi de vurderes at være blandt de fem svageste læsere i klassen, og fordi eleverne vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Det var jo netop denne målgruppe, som ligger til grund for projektets udformning. Desuden ses, at cirka halvdelen af eleverne efter skolens vurdering får ingen eller kun sporadisk hjælp til læsning i hjemmet. 14 af de 23 elever vurderes af skolen at have så store læsevanskeligheder, at det også præger deres udbytte af undervisningen i andre fag end dansk. Endvidere angives, at en enkelt elev ikke at trives i skolen, tre elever har dansk som andetsprog, seks elever har adfærdsproblemer, og fire har vanskeligheder med at omgås andre mennesker. To elever har i tillæg talevanskeligheder den ene endda i svær grad. En elev har koncentrationsvanskeligheder. Dataindsamling Tidsforløb Det er P-skolernes læsevejledere, der har stået for indsamling af data på egne skoler, mens projektleder eller projektmedarbejder har stået for indsamlingen af data på kontrolskolerne. Det var oprindelig planen, at alle P-elever skulle have været testet inden kurset 6. november, idet dette var tænkt som den egentlige projektstart. De fleste testresultater var også i hus på dette tidspunkt, de 7

8 resterende fulgte umiddelbart efter. I den første plan for projektet var der ikke tænkt på kontrolskoler, disse blev derfor først kontaktet i slutningen af oktober/begyndelsen af november, og testning af disse elever fandt således sted i slutningen af november/begyndelsen af december. Efter aftale med P-skolerne skulle arbejdet planlægges således, at læsevenner kunne komme til at læse 30 gange med hver elev i perioden fra projektstart til ca. 1. marts Umiddelbart herefter skulle læsevejlederne gå i gang med den afsluttende testning. P-skolernes testning var afsluttet 15. marts Da K-skolernes starttest var forskubbet med ca. en måned i forhold til P-skolerne, blev den afsluttende testning tilsvarende forskubbet. Testningen af K-skolerne var afsluttet 23. april Ved vurdering af testresultaterne kan der således lægges til grund, at de to elevgrupper har modtaget nogenlunde samme mængde undervisning i projektperioden. Udvælgelse af testmateriale Oprindelig var Projekt Læsevenner tænkt som et forløb, hvis resultater kunne sammenlignes med resultaterne for Projekt Læsemakker(Finnemann-Schultz, 2008), hvorfor Ordlæs (Borstørm og Klint- Pedersen, 2004) blev valgt som testmateriale for hele klasser. Men ellers er testmaterialet i Projekt Læsevennervalgt ud fra andre kriterier end direkte sammenligning med Projekt Læsemakker. Grundideen med at gennemføre projektet er som nævnt at søge at beskrive en ramme for læsetræningen, som kan være med til at styrke læseudviklingen for elever i 2.klasse, som vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Testmaterialet tager derfor først og fremmest sigte på at måle elevernes læsefærdigheder før og efter projektperioden. Til belysning af elevernes læseudvikling er anvendt: 1. Bogstavlæseprøve (Pøhler og Pøhler, 2001); 2. Ordlæseprøve rigtige ord (Elbros ordlister, udateret); Læsning af enkeltord - uden støtte i en tekstsammenhæng - er en helt central færdighed i læsning. Man bliver ikke en sikker læser uden., 3. Ordlæseprøve nonsensord (Elbros ordlister, udateret); Læsning af nonsensord kræver, at man udnytter skriftens lydprincip (fonematiske princip), dvs. forbinder bogstaverne med deres lyde. Problemer med dette er den mest almindelige årsag til vanskeligheder med at lære at læse. 4. Højtlæsningsprøve, lix 5 (Halleby m.fl, 2004); 5. Læserselvvurdering (J.Chr. Nielsen m.fl., 2000) Projektet har imidlertid ikke kun betydning for elevernes læseudvikling, det har også betydning for de voksnes arbejde. Derfor var projektlederen undervejs i forløbet på besøg på skolerne, overværede læsning og talte med de voksne, og ved projektafslutningen udfyldte de voksne et spørgeskema til belysning af deres oplevelse af projektforløbet. Desuden har de voksne undervejs i forløbet ført logbog over læsetiden og anvendte materialer. Supervision undervejs Det var planen, at projektlederen skulle på besøg tre gange på hver skole i løbet af projektperioden svarende til et besøg om måneden på hver skole. Skolerne blev opfordret til at komme med forslag til besøgsdage, som kunne passe ind i deres dagligdag. Det viste sig at være overordentligt svært at få arrangeret disse besøg. En skematisk oversigt over besøgene fremgår af Figur 3. 8

9 Figur 3 Supervision på skolerne Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Besøg 1 22/ Samtale med de tre læsevenner. Overværelse af læsning med en 16/ Overværelse af læsning med alle fire læsevenner hver med en elev. 15/ Overværelse af læsning med to læsevenner hver med en elev. 14/ På grund af sygdom var læsevennen ikke til stede på skolen læseven/en elev Efterfølgende samtale med alle læsevennerne Efterfølgende samtale med de to læsevenner. Tredje læseven var syg denne dag Besøg 2 30/ På grund af sygdom var der hverken læsevenner eller P- elever på skolen 23/ Overværelse af læsning med tre læsevenner hver med en elev. Efterfølgende samtale med de tre læsevenner. Den sidste læseven 26/ Overværelse af læsning med samme to læsevenner hver med en elev. Efterfølgende samtale med de to læsevenner. Den 30/ Overværelse af læsning med læseven og en elev den anden elev var syg. Efterfølgende samtale med læseven. havde ingen elever denne dag. tredje læseven var syg denne dag. Besøg 3 Læsevennerne kunne ikke finde tid til flere besøg Læsevennerne vurderede ikke, der var behov for yderligere supervision De to læsevenner vurderede at der ikke var behov for yderligere supervision. Den tredje læseven ønskede ikke besøg på grund af mange sygedage. 25/ Aflyst på grund af læsevens sygdom. Det ses, at det faktisk ikke lykkedes at få gennemført tre supervisionsbesøg på nogen af skolerne. På de to skoler, hvor de første to supervisionsgange fungerede fint, var der ikke behov for en tredje gang, idet alle læsevennerne var godt inde i projektets tankegang, arbejdet med eleverne fungerede, og de var tæt på projektafslutning. To af projektets læsevenner løb desuden ind længere sygdomsperioder, ligesom to af eleverne var syge på selve besøgsdagen. Læsevennernes vurdering af forløbet herunder udbyttet af supervisionen uddybes i afsnittet Læsevennernes 21. 9

10 Elevernes læseudvikling i projektperioden Bogstavlæsning At kunne benævne bogstaverne hurtigt og sikkert er en af de grundlæggende forudsætninger for at kunne læse hurtigt og sikkert (Elbro, 2007), (Bråten, 2007). En tommelfingerregel siger, at hvis eleven kan læse de 24 mest almindelige bogstaver (c, q, w, x og z undtages) fejlfrit på 17 sekunder eller derunder, så er bogstavbenævnelsen automatiseret, og eleven behøver ikke længere træning i dette. Læserigtighed Elevernes udvikling i benævnelse af bogstaver fremgår af Figur 4 og Figur % af P-eleverne og 71 % af K-eleverne kunne benævne alle 24 små bogstaver korrekt ved starttestningen i efteråret. Samme forskel kunne ikke spores ved læsning af de store bogstaver, idet 74 % af P-eleverne og 76 % af K-eleverne kunne læse alle de 24 store bogstaver korrekt på samme tidspunkt. Der er således grund til at antage, at P- elevernes læseforudsætninger er lidt ringere end K-eleverne. Figur 4: Udvikling i benævnelse af små bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Ved den afsluttende test i foråret ændres billedet totalt, idet der nu er 82 % af P-eleverne, som benævner alle 24 små bogstaver korrekt, mens det kun gælder for 57 % af K-eleverne. På grund af de små gruppestørrelser undersøgte den statistiske analyse kun forholdet mellem elever med sikkert bogstavkendskab (24 rigtigt læste) og elever med mindre sikkert bogstavkendskab (23 eller færre rigtigt læste). Der var signifikant forskel på udviklingen i de to deltagergrupper (Chi²(2) = 6,4, p < 0,05), hvilket især skyldes, at der er syv elever i kontrolgruppen, som er gået tilbage fra at kunne benævne 24 bogstaver korrekt til at kunne læse færre end 23 eller færre bogstaver korrekt. Der er kun én af P-eleverne, der er gået tilsvarende tilbage. Overraskende nok ser det ud til, at begge grupper ved projektafslutningen er blevet lidt mere usikre i læsning af de store 24 bogstaver (Figur 5), idet det nu kun er 70 % af P-eleverne og 67 % af K-eleverne, der læser alle 24 bogstaver korrekt. Der er ikke signifikant forskel på udviklingen i de to deltagergrupper her. 10

11 Figur 5: Udvikling i antal rigtigt læste store bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Det ser altså ud til, at K-eleverne både i forhold til egne forudsætninger og i forhold til projektleverne - generelt er blevet mere usikre bogstavlæsere i perioden. Det er ikke muligt hverken at angive eller gisne om årsagen til dette, idet K-eleverne jo blot har fulgt den almindelige undervisning. Nogle K-elever har fået suppleret med specialundervisning, andre har ikke. Det samme gælder i øvrigt for P-eleverne. Det ser således ud til at projektet har styrket P-elevernes sikkerhed i bogstavlæsning. Læsehastighed Hvis man på tilsvarende vis sammenligner udviklingen i hastighed ved bogstavlæsning (Figur 6 og Figur 7), ser det ud til, at K-eleverne har udviklet sig bedre end P-eleverne både ved læsning af de små og de store bogstaver. Af Figur 6 ses imidlertid også, at der ved projektstart blandt P-eleverne var relativt mange (11 ud af 23 elever), som brugte mere end 20 sekunder på at læse de 24 små bogstaver. Blandt K-eleverne var der kun fem ud af 21 elever, der læste lige så langsomt. P-elevernes forudsætninger må således også på hastighedsområdet betegnes som ringere end K-elevernes. 11

12 Figur 6: Udvikling i læsehastighed af små bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Figur 7: Udvikling i læsehastighed for store bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Samlet vurdering af bogstavlæsningen Det samlede mål for eleverne er, at de skal kunne læse alle 24 bogstaver korrekt på mindre end 18 sek. Dette mål er for de små bogstaver (Figur 8) nået for 52 % af eleverne i begge grupper. 35 % af P-eleverne og 43 % af K-eleverne havde nået målet allerede før projektstart. Der er ingen signifikant forskel mellem gruppernes udvikling af sikkert og hurtigt bogstavkendskab med de små bogstaver (Chi²(2) = 1,2, ikke signifikant). Der er fx præcis lige mange (seks) elever i de to grupper, der når op i gruppen af både sikre og hurtige bogstavkendere. 12

13 Figur 8: Udvikling i hurtig og sikker læsning af 24 små bogstaver For de store bogstaver (Figur 9) er målet ligeledes nået for 52 % af eleverne i begge grupper, men også her var der en lille forskel i udgangspunktet: 44 % af P-eleverne og 38 % af K-eleverne havde nået målet allerede før projektstart. Der er heller ingen signifikant forskel mellem gruppernes udvikling af sikkert og hurtigt bogstavkendskab med de store bogstaver (Chi²(2) = 1,5, ikke signifikant). Figur 9:Udvikling i hurtig og sikker læsning af 24 store bogstaver Alt i alt må konkluderes, at projektet har haft en positiv indflydelse på P-elevernes sikkerhed og hastighed ved læsning af de små bogstaver, mens tilsvarende tendens ikke kan spores ved læsning af de store bogstaver. 13

14 Læsning af enkeltord P- og K-elever er alle blevet testet med ordlæseprøver, hvor de på tid skulle oplæse 20 rigtige ord og 20 nonsensord (Elbros Ordlister). For enkelte elever oplevedes nonsensordene så svære, at testningen blev stoppet efter læsning af 5-10 ord, idet der ikke var begrundet forventning om, at de resterende ord kunne læses korrekt. Figur 10 viser udviklingen i læserigtighed for de to elevgrupper, mens Figur 11 viser udviklingen i læsehastighed. Figur 10: Udviklingen af læserigtighed af hhv. rigtige ord og nonsensord for P-elever (23) og K-elever (21) P-elevernes gennemsnitlige læserigtighed, ved læsning af rigtige ord, lå en anelse over K-elevernes (hhv. 60 % og 54,8 %) ved projektstart. Begge grupper har øget læserigtigheden men udviklingen har for P- eleverne nok været lidt bedre end for K-eleverne. Således var den gennemsnitlige læserigtighed ved læsning af rigtige ord 74,3 % for P-eleverne og 58,1 % for K-eleverne ved projektets afslutning. Forskellen mellem de to gruppers fremgang er dog kun marginelt signifikant (variansanalyse med gentagne målinger på elever F(1,42) = 3,97, p = 0,05). Ved sammenligningen af de to gruppers resultater for læsning af nonsensord bliver billedet lidt tydeligere. P-elevernes læste lidt færre ord korrekt ved projektstart (i gennemsnit 44,8 % rigtige mod K-elevernes 47,9 %). Ved projektafslutningen spores kun minimal udvikling for K-eleverne (48,8 % rigtige), mens P-eleverne kommer helt op på en rigtighedsprocent på 64,1 %. P-elevernes udvikling er signifikant stærkere end K- elevernes (F(1,42) = 7,14, p < 0,05). Der er således grund til at antage, at projektet har haft positiv indvirkning på elevernes sikkerhed ved læsning af enkelte nonsensord og muligvis også ved læsning af rigtige ord. På tilsvarende vis kan udviklingen af læsehastighed ved læsning af enkeltord (målt i antal læste ord pr. 10 sekunder) iagttages i Figur 11. Her ses, at P-elevernes gennemsnitlige læsehastighed ved læsning af rigtige ord var lavere end K-elevernes læsehastighed ved projektstart (hhv. 2,2 ord/10 sek. og 2,7 ord/10 sek.), 14

15 mens de to grupper læste de rigtige ord med nøjagtig samme gennemsnitshastighed (3,2 ord/10 sek.) ved projektets afslutning. Der er ikke statistisk signifikant forskel på udviklingen af læsehastighed med rigtige ord i de to grupper (F(1,42) = 1,94, ikke signifikant). Begge grupper har ligeledes øget læsehastigheden ved læsning af nonsensord i projektperioden; P-eleverne fra 1,8 ord/10 sek. til 2,7 ord/10 sek., K-eleverne fra 2,5 ord/10 sek. til 3,1 ord/10 sek.. Der er ikke statistisk signifikant forskel på udviklingen af læsehastighed med nonsensord i de to grupper (F(1,42) < 1, ikke signifikant). Figur 11: Udviklingen af læsehastighed af hhv. rigtige ord og nonsensord for P-elever (23) og K-elever (21) Sammenholdes resultaterne i Figur 10 og Figur 11 ses det, at P-eleverne øger deres læsesikkerhed mere end K-eleverne ved læsning af nonsensord. P-eleverne øger muligvis deres læsesikkerhed mere end K-eleverne ved læsning af rigtige ord. Begge de ovenstående resultater skal ses i lyset af, at K-elevernes sikkerhed ved læsning af såvel rigtige ord som nonsensord ikke øges nævneværdigt i perioden. Begge grupper øger deres læsehastighed i perioden, men der er ikke signifikante forskelle på de to gruppers fremgang. Projektet må derfor vurderes at have haft en gunstig indvirkning på P-elevernes sikkerhed ved læsning af enkeltord, men ikke en tilsvarende virkning på udvikling af hastigheden. Dette er for vidt udtryk for en samlet set særdeles positiv tendens, idet udvikling af læserigtighed er en forudsætning for udvikling af læsehastighed. (Nielsen m.fl, 1992). Ordlæs hele klasser De klasser, som henholdsvis P-eleverne og K-eleverne har gået i, er alle blevet testet med Ordlæs(Borstrøm og Klint Pedersen, 2006), før og efter projektperioden. Ordlæs er en ordlæseprøve, hvor eleven ser billede og herefter markerer det korrekte ord blandt fire mulige. Dette for at få et sammenligneligt billede af det læseniveau, som er, i de klasser eleverne går i. Af vejledningen fremgår, at eleverne vurderes efter kategorierne A, svarende til at eleven læser mere 31 ord rigtigt på fem minutter, B, svarende til rigtige og C, svarende til mindre end 22 rigtigt læste ord. 15

16 Resultatopgørelsen (Figur 12) viser, at P-klassernes læsefærdigheder ved projektstart - målt med Ordlæs er ringere end K-klasserne. Der var således 88,5 % af elever i P-klasserne og 92,6 % af elever i K-klasserne placerede sig i kategori A. Ved projektets afslutning var de tilsvarende resultater hhv. 96,7 % og 99,3 %. Ved projektets start placerede 12 af eleverne fra P-klasserne sig i kategori B (dvs. de læste ord rigtige på fem minutter) og 2 i kategori C (mindre end 22 rigtigt læste ord på fem minutter). Ingen af eleverne fra K-klasserne placerede sig i kategori C, og 10 placerede sig i kategori C ved projektstart. I K-klasserne var der således både en større andel af sikkert læsende elever (kategori A) og slet ingen elever i kategori C. P- klassernes forudsætninger målt med Ordlæs- må således vurderes at være en smule ringere end K- klassernes; men forskellen er dog ikke signifikant. Dette afspejles også i slutresultatet, hvor P-klasserne stadig har en elev i kategori C og tre elever i kategori B, mens kun én elev i K-klasserne placeres i kategori B resten er i kategori A. Som helhed er der ikke forskel på klassernes fremgang i perioden vurderet med kategorisystemet. Læringsmiljøet for P-eleverne og K-eleverne er således sammenligneligt. Figur 12: Procentvis fordeling af resultater i Ordlæs - hele klasser Ordlæs enkelte elever På tilsvarende vis kan forudsætningerne for P-elever og K-elever illustreres. Såvel P-elever som K-elever er af læreren udpeget som elever, der i forhold til klassens læsefærdigheder synes at have vanskeligheder med læsningen. Det er således udtryk for en relativ vurdering af læsefærdighederne; de er vurderet og målt i relation til den klasse, de rent faktisk går i. Ved resultatopgørelsen for både P- og K- elever er kategoriseringen A, B, C ikke fastholdt, idet denne kategorisering ikke i tilstrækkelig grad viser udviklingen for elever, som læser mere end 31 ord rigtigt på fem minutter. Opgørelsen i Figur 13 viser således, hvor mange ord P-eleverne og K-eleverne i gennemsnit læste korrekt ved projektstart og ved projektafslutning. Det ses, at P-eleverne nåede lidt flere ord ved projektstart end K-eleverne, og at dette forspring blev bibeholdt i projektperioden. 16

17 Figur 13: Udvikling i antallet af korrekt læste ord for hhv. P-elever (23) og K-elever (19) P-eleverne når både ved projektstart og projektafslutning lidt flere ord end K-eleverne 1, men forskellene er marginale; P-eleverne har i gennemsnit øget læsehastigheden med 9,3 ord på fem minutter, K-eleverne har øget læsehastigheden med 9,6 ord. Der er ikke signifikant forskel på fremgangen i de to grupper (F(1,40) < 1, ikke signifikant). Alt i alt må det først konstateres, at der målt med Ordlæs ikke kan konstateres nogen forskel på elevgruppernes læseudvikling. Højtlæsning af tekst Eleverne skulle læse en tekst på lix 5 ved projektstart og projektafslutning. For at undgå en retestningseffekt, var det ikke de samme tekster, der blev anvendt til de to testrunder. Teksterne er taget fra Diagnostisk Læse- og stavetest (Halleby m.fl., 2003), dels fordi der i materialet faktisk er to paralleltekster (henholdvis A-tekster og B-tekster), dels fordi der til disse tekster er udarbejdet spørgsmål til tekstforståelsen. Dette vurderes at være en fordel i betragtning af, de mange forskellige personer, der skulle stå for indsamling af testresultater. En tekst på lix 5 må siges at være en meget let tekst til elever i midten af 2.klasse. Eleverne på dette niveau skulle således helst kunne læse teksten med en rigtighed over 90 % og en hastighed på omkring 17 ord/1 0 sek.. Såvel P-eleverne som K-eleverne er imidlertid udvalgt, netop fordi de har vanskeligheder med læsningen. Dette afspejles også i resultaterne af højtlæseprøverne (Figur 14 og Figur 15), som viste sig rigeligt svær for en del af eleverne. 1 K-elev 15 og K-elev 16 indgår ikke i denne opgørelse, idet de var syge ved testningen i efteråret og en efterfølgende testning aldrig blev gennemført. 17

18 Figur 14: Udvikling i den gennemsnitlige læserigtighed ved højtlæsning af tekst på lix 5 for P-elever (23) og K-elever (21) Figur 14 viser, at dels P-elevernes forudsætninger ved projektstart var en anelse bedre end K-elevernes, dels at P-eleverne har udviklet den gennemsnitlige læserigtighed i perioden, hvilket ikke er tilfældet for K- eleverne. Selv om fremgangen blandt P-eleverne måske ikke ser så stor ud, så er den signifikant bedre end udviklingen blandt K-eleverne (F(1,42) = 5,83, p < 0,05). Endelig kan elevernes læsehastighed ved højtlæsning af tekst sammenlignes. Figur 15: Udvikling i læsehastighed ved enkeltord (rigtige ord og nonsensord) for P-elever (23) og K-elever (21) K-elevernes læsehastighed er næsten uændret i perioden, mens P-elevernes læsehastighed er steget noget. Forskellen i gruppernes udvikling af læsehastighed ved første gennemlæsning er signifikant (F(1,42) = 4,16, p < 0,05.) Også ved 2. gennemlæsning er der signifikant større fremgang i projektgruppen end i 18

19 kontrolgruppen (F(1,42) = 4,14, p < 0,05); men denne forskel beror i nogen grad på den direkte tilbagegang i kontrolgruppen. Figur 16: Besvarelse af fire spørgsmål til teksten. P-elever (23), K-elever (21) Efter læsning af teksten er eleverne blevet stillet fire spørgsmål i relation til denne. De første to spørgsmål vedrører konkret information fra teksten, de to sidste spørgsmål vedrører elevens baggrundsviden om tekstens emne. Der ingen signifikant forskel på fremgangen i de to gruppers læseforståelse. Men hvis man regner på læseeffektiviteten (det vil sige antal rigtige svar pr. tid), så er der heller ikke forskel på udviklingen i de to grupper. P-eleverne er således gået lidt mere frem i læsehastighed end K-eleverne, men det er sket på bekostning af svarsikkerheden, sådan at den samlede fremgang i effektivitet er den samme. 19

20 Læserselvvurdering Skemaet er oprindelig udviklet til brug i 5.klasse, men blev ved udvikling og afprøvning også testet på 3. og 4. klasse. Afprøvningen viste, at spørgeskemaet kunne anvendes til yngre elever. I denne forbindelse er det så anvendt i forhold til elever i 2. klasse. Alle spørgsmålene er læst højt af testtageren, som også har hjulpet med at forstå såvel spørgsmål som kategorier, hvis det har været nødvendigt. Langt de fleste elever havde dog ikke brug for ekstra forklaring. Kun spørgsmål 10 voldte lidt problemer en del elever forstod ikke, hvad det ville sige at anstrenge sig. Skemaets 33 spørgsmål retter sig mod elevens oplevelse af fremgang, standpunkt, feedback i læsning samt mod elevens læselyst. Vær opmærksom på, at resultatopgørelsen for Læseselvvurderingen er udformet således, at jo lavere score jo mere positiv selvvurdering. Pointfordeling i henhold til standardiseringen fremgår af Figur 18. Standardiseringen er baseret på besvarelser fra elever i 5. klasse. Det vides således ikke, om de samme grænser er gældende for elever i 2. klasse. Standardiseringen skal i dette tilfælde blot anvendes som et pejlemærke. Figur 17:Udvikling af læserselvvurdering for P-elever (23) og K-elever (21). Vær opmærksom på, at en nedadgående streg er udtryk for en positiv udvikling, og at scoren de fire kategorier imellem ikke er direkte sammenlignelig (jf. Figur 18). Højest mulige score er 7 point (standpunkt), lavest mulige score er 36 point (feedback). P-eleverne fik en mere positiv oplevelse af feedback fra omgivelserne, mens K-elevernes oplevelser er blevet lidt mindre positive. Denne forskel i udviklingen i de to grupper er signifikant (F(1,42) = 7,89, p < 0,01). Der var ikke signifikante forskelle på udviklingen i de to grupper, hvad angår de andre aspekter af elevernes læseoplevelse. Figur 18: Score i Læserselvvurdering (J.Chr. Nielsen m.fl., 2000) Klart positiv Positiv Neutral Negativ Fremgang Standpunkt Feedback Læselyst

21 Læsevennernes oplevelser af projektperioden Ved startkurset i november gav samtlige deltagere udtryk for, at de fandt projektet både relevant og spændende, men læsevennerne gav også udtryk for, at de havde svært ved at se, hvordan de i dagligdagen skulle kunne finde tid til at læse to gange tyve minutter om ugen med to børn og det var svært at få de 30 gange ind i skemaet i de uger, der oprindeligt var afsat til projektet. Af samme grund blev projektafslutningen blev flyttet fra 20. februar til 15. marts. Alligevel viser elevernes logbøger, at kun to P-elever rent faktisk har læst 30 gange med deres læseven. Resten har læst færre gange. PE 6 har kun nået at læse 9 gange i alt, i gennemsnit har eleverne dog læst 21,4 gange. Af logbøgerne for fire af eleverne fremgår, at flere af de planlagte læsegange har måttet aflyses. Fx er der for PE 15 planlagt 34 gange, men kun de 26 er blevet til noget. For de øvrige elever er det ikke angivet hvor mange gange, der har måttet aflyses. Af samtaler med læsevennerne fremgik, at sygdom blandt både børn og voksne (influenza-periode) har været en hyppig årsag til aflysning. To af læsevennerne har desuden været ramt af længerevarende sygdom. De to læsevenner har læst med PE6, PE7, PE19, PE20 og PE23. Af figur 19 ses, at det også er netop disse fem elever, som har læst færrest gange. Figur 19: Antal gennemførte læsegange og antal læste bøger (23 P-elever) I gennemsnit har eleverne læst 21,9 bøger. Det svarer fint til oplæg til projektet; eleven skulle præsenteres for en ny bog og eventuelt genlæse en bog hver gang (jf. side 4). Men bøgerne har meget forskellig karakter. Nogle elever (fx PE1 og PE2) har læst kapitelopdelte bøger med relativt meget tekst og få billeder, og de har derfor ikke nået så mange bøger, mens de fleste andre elever har læst i læs-letbøger på 8-24 sider med relativ mange billeder og mindre tekst. Af logbøgerne fremgår ikke tydeligt, hvor mange gange eleverne har genlæst bøgerne. Ved projektets afslutning er alle læsevennerne blevet bedt om at udfylde et spørgeskema med henblik på at få et indblik i deres oplevelse af projektforløbet. Spørgeskemaet er udfyldt af 10 ud af 11 mulige 21

22 læsevenner. De 10 læsevenner har læst med tilsammen 21 P-elever. Udsagnene i spørgeskemaet er alle samlet op under supervisionsbesøgene på skolerne. Svarene kan således give et billede af i hvor høj grad, de enkelte læsevenners udsagn er udtryk for en personlig oplevelse, eller om den er af mere generel katakter. Læsevennernes oplevelse af læsningen med eleverne fremgår af Figur 20, mens deres oplevelse af egen deltagelse i projektet fremgår af Figur 21. Figur 20: Læsevennernes (10) oplevelse af læsningen med eleverne (21) Af Figur 20 ses, at 90 % ef elever vurderes at have været glade for at læse med deres læseven eller sagt med andre ord: to elever (PE2 og PE19) vurderedes ikke at være glade for tilbuddet. Eventuelle årsager til dette er ikke angivet. 67% af eleverne (14) har været gode til at huske at komme over til læsevennen, mens seks elever har haft svært ved det. Jeg syntes, at det har været krævende, men utrolig hyggel igt at have sine gamle elever igen. (kommentar fra læseven, som også er børnehaveklasseleder) Om selve metoden oplever læsevennerne, at det var svært at motivere 30 % af eleverne til at genlæse en bog. 40 % af læsevennerne ville gerne have undværet skrivningen. Samtlige læsevenner har fundet det positivt at tale med eleverne om billederne, inden læsningen startede. Ved supervisionen gav mange udtryk for, at de ikke tidligere havde tænkt på, at man på den måde kunne arbejde med elevens forforståelse inden læsningen. Det ses også, at mange (90 %) vurderer, at 20 minutter pr. elev er for lidt. Som en af slet ikke tid til lidt småsnak eller at høre lidt om, hva I oplægget til projektet var forudsat, at eleverne fik læsemateriale med fra skolen. Det viste sig imidlertid, at 60 % af læsevennerne selv har fundet læsemateriale. Ved supervisionen blev spurgt ind til dette. Nogle 22

23 gav udtryk for, at de helst selv ville finde materialet, andre at skolen glemte det og så var det nemmere at gøre det selv. Af Figur 20 fremgår, at 60 % af læsevennerne selv havde fundet læsemateriale, og at de har oplevet det som en vanskelig opgave at finde egnet materiale. Startkurset fokuserede slet ikke på valg af tekster, idet det var forudsat, at skolerne fandt materialerne. Det kan således ikke undre, at læsevennerne har oplevet det som en vanskelig opgave. Kun to af de ti læsevenner har oplevet, at børnene havde materialerne med fra skolen, og at dette var noget, som de slet ikke behøvede at tage stilling til. Figur 21: Læsevennernes (10) oplevelse af egen rolle i projektet Alle har følt sig rustet til opgaven efter startkurset, cirka halvdelen ville gerne have kendt til testmaterialer og resultater inden start. Spørgsmål 3 er imidlertid ikke så hensigtsmæssigt formuleret. En af læsevennerne har svaret uenig på dette og uddybede: Jeg ville gerne have haft planlagte møder med elevens lærere for at udveksle erfaring/viden. (kommentar fra læseven) 70 % af læsevennerne har oplevet, at projektet har påvirket samarbejdet med kollegerne der har simplethen været mindre tid til dette. Halvdelen har også oplevet, at det har været svært at få dagligdagen til at hænge sammen i projektperioden. institution været under voldsomt pres, som har medført, at vi har kørt på pumperne for at overleve en hverdag, Dette har ramlet ind i læsevennernes periode. (kommentar fra læseven) 80 % af læsevennerne mener at have fået udbytte af supervisionen. De to læsevenner, der har svaret hhv., har på grund af sygdom ikke modtaget supervison. 23

24 Konklusion Til vurdering af en eventuel effekt af projektperioden har været anvendt en række test, som hver især belyser dele af elevens læseudvikling. Testene er gennemført på såvel P-elever som K-elever for derved at få et indtryk af, i hvor høj grad P-elevernes udvikling kan tilskrives projektets indflydelse, og i hvor høj grad udviklingen blot er udtryk for, at eleven er blevet et par måneder ældre og dermed har gået nogle måneder mere i skole. Figur 22 opsamler testresultaterne. Figur 22: Oversigt over effekter af projektet vurderet ud fra en sammenligning mellem testresultater for P-elever og K-elever ved afslutning af projektet - svarende til, at effekten ikke kan tilskrives projektet. Test Bogstavlæsning - læserigtighed små bogstaver Bogstavlæsning - samlet vurdering små bogstaver Bogstavlæsning - læserigtighed store bogstaver Bogstavlæsning - samlet vurdering små bogstaver Læsning af enkeltord - rigtige ord, læserigtighed Læsning af enkeltord - rigtige ord, læsehastighed Læsning af enkeltord - nonsensord, læserigtighed Læsning af enkeltord - nonsensord, læsehastighed Ordlæs enkelte elever 0 Højtlæsning af tekst - læserigtighed Højtlæsning af tekst - læsehastighed (1. gennemlæsning) Højtlæsning af tekst Effekt Bemærkninger + Den positive effekt skyldes især, at syv elever i kontrolgruppen er gået tilbage 0 52 % af eleverne kan læse de 24 små bogstaver korrekt på mindre end 17 sek. Der er ingen forskel de to grupper imellem 0 Begge grupper er blevet mere usikre i læsning af de store bogstaver 0 52 % af eleverne kan læse de 24 store bogstaver korrekt på mindre end 17 sek. Der er ingen forskel de to grupper imellem + Forskellen er dog kun marginalt signifikant - læsehastighed (2. gennemlæsning) tilbagegang i kontrolgruppen Højtlæsning af tekst - besvarelse af spørgsmål til teksten Læserselvvurdering oplevelse af fremgang Læserselvvurdering oplevelse af standpunkt Læserselvvurdering Forskellen beror i nogen grad på en direkte

25 oplevelse af feedback Læserselvvurdering oplevelse af læselyst 0 Begge grupper gik signifikant frem, men forskellen grupperne imellem er ikke signifikant Deltagelse i projektet har altså forbedret P-elevernes rigtighed ved læsning af de små bogstaver rigtighed ved enkeltordslæsning af nonsensord rigtighed ved højtlæsning af tekst hastighed ved 1. gennemlæsning af højtlæst tekst hastighed ved 2. gennemlæsning af højtlæst tekst oplevelse af feedback Deltagelse i projektet har måskeforbedret P-elevernes rigtighed ved enkeltordslæsning af rigtige ord Deltagelse i projektet har måskeslækket P-elevernes opmærksomhed på inddragelse af baggrundsviden ved læsning Projektet har primært haft fokus på at understøtte elevernes højtlæsning af tekst, og det viser sig heldigvis også, at eleverne har forbedret både læserigtighed og læsehastighed i løbet af projektperioden. Det samme gælder projektets pædagogiske ramme: at læsningen skal foregå i en positiv og anerkendende atmosfære. P-elevernes har en mere positiv oplevelse af feedback og en mere positiv oplevelse af læselyst end K- eleverne. Men det er nu også interessant at konstatere, at deltagelse i projektet har haft positiv indflydelse på elevernes læsning af nonsensord. For at læse nonsensord skal eleven kunne kombinere bogstav og lyd, hvilket der på ingen på er arbejdet med i projektperioden, men alle eleverne er efter al sandsynlighed blevet grundigt undervist i dette i løbet af 1. og 2. klasse. I stedet for at læsevennen begynder at lydere de ord, som eleven ikke umiddelbart kan læse, har læsevennerne fået til opgave at forære eleven ordet, hvis han eller hun efter ca. 10 sek. ikke selv kunne læse det. Ti sekunder er lang tid for en voksen at tie stille! Måske har denne pause givet eleverne rum til refleksion vedrørende deres ordafkodning? De positive resultater skal ses i lyset af den indsats, som skolerne har ydet: læsevennerne har deltaget i et endagskursus, de har modtaget supervision ca. to gange i løbet af projektperioden, og på fire af P-skolerne har der været flere læsevenner i gang samtidig. Læsevennerne har således også kunnet bruge hinanden undervejs i forløbet. Supervision og analyse af besvarelser af spørgeskema fra læsevennerne understreger endvidere, hvor vitigt det er, at arbejdet prioriteres og tilrettelægges under hensyntagen til resten af arbejdsdagen. Alt i alt viser det sig altså, at man med en forholdsvis begrænset indsats positivt kan understøtte læseudviklingen for de elever, som i begyndelsen af 2. klasse viser tegn på vanskeligheder på dette område. 25

26 Refleksion Testresultaterne giver også anledning til refleksion; nogle af de positive effekter kan til en vis grad forklares med, at K-eleverne faktisk har haft en reel tilbagegang i samme periode. En direkte tilbagegang i rigtighed ved læsning af så let en tekst (lix 5) er i hvert fald meget overraskende og bør give anledning til refleksion både om testens validitet og om tilbuddet til de læsesvage elever i K- klasserne, idet der i de forudgående test ikke er dukket noget op, der kunne indikere en sådan forskel i forudsætningerne. En række hypoteser om eventuelle årsagsforklaringer kan opstilles men de kan hverken be- eller afkræftes af data i dette projekt: P-eleverne er testet af skolens læsevejleder, som eleverne kender i forvejen, mens K-eleverne er testet af projektleder eller projektmedarbejder, som er ukendte for eleverne. Dette kunne give sig udslag i svagere resultater for K-eleverne. Men hvis det var tilfældet, så burde det også kunne aflæses af de øvrige delprøver, og her placerer K-elevernes sig generelt lige så godt eller bedre end P-eleverne ved den indledende testning. P-eleverne havde bedre forudsætninger for at læse sammenhængende tekst, hvorfor det - alt andet lige Undervisningen i K-klasserne kan i højere grad baseret på læsning af enkeltord end tilfældet er i P- klasserne, hvorfor K-eleverne ikke er lige så rutinerede tekstlæsere som P-eleverne, men derimod mere sikre enkeltordslæsere. Kortlægning af undervisningen i klassen indgår ikke i dette projekt, og det er derfor ikke muligt at be- eller afkræfte denne forklaring. Testresultatet et udtryk for, at der ikke i tilstrækkeligt omfang afsættes (eller er) ressourcer til at støtte de svage læsere i de yngste klasser. En kortlægning af klassernes muligheder for at inddrage speciallærere, bruge holddannelse o.a. indgår ikke i dette projekt. Det er derfor heller ikke muligt af be- eller afkræfte denne forklaring. Det kunne frygtes, at testresultatet er et udtryk for, at en del usikre læsere i 2.klasse ikke får den nødvendige individuelle støtte. Samtidig kunne resultatet ses som et udtryk for, at en relativ lille indsats (svarende til projektets) ikke kun understøtter men også videreudvikler de svage læsere. Ud fra de foreliggende resultater er det ikke muligt at konkludere, at metoden bag Projekt Læsevenner er eller at metoden er uden effekt. For det første er effekterne generelt små, og de signifikante fortrin i forsøgsgruppen er spredte. Det kan sagtens være en følge af, at forsøgsperioden har været kortvarig, og at det er et første forsøg. Om de positive effekter havde holdt, hvis projektet havde kørt i yderligere tre måneder vides ikke. For det andet er der sat ekstra ressourcer ind og skabt større opmærksomhed på deltagerne i forsøgsgruppen, så det ville være underligt, hvis det ikke havde sat sig spor. Om ikke andet så kan man i hvert fald konkludere, at ekstra opmærksomhed i sig selv kan være med til at understøtte en positiv udvikling. Projekt Læsevenner kan betragtes som et godt pilotprojekt, hvor der er ansats til positive effekter for eleverne. Det ville være ønskeligt, hvis forsøget følges op af et mere velplanlagt, detaljeret og omfattende arbejde, sådan at det bliver rigtig tydeligt, hvad det er i støtten, der eventuelt virker. 26

27 Referencer Borstrøm, Ina og Dorthe Klint Pedersen (2004): Læseevaluering på begyndertrinnet. Ordlæs, Alinea. Bråten, Ivar (red.) (2007): Leseforståelse lesing i kunnskapssamfunnet teori og praksis. Oslo, Cappelen Akademisk Forlag. Elbro, Carsten (2007): Læsevanskeligheder. København, Gyldendal. Elbro, Carsten (udateret): Elbros ordlister, downloades fra Finnemann-Schultz, Mia (2008): Projekt Læsemakker. Evalueringsrapport, juni 2008, Dansk Videncenter for Ordblindhed, Halleby, Carsten, Karen Kjær og Lene Norrbom (2004): Diagnostisk Læse- og staveprøve, Dansk psykologisk Forlag. Nielsen, Jørgen Christian, Peter Allerup m.fl (1992): IL-Håndbog, Individuel Læseundersøgelse, Dansk psykologisk Forlag. Pøhler, Lis og Torben Pøhler (2001): Hu hej Maaholms Forlag Vild med dyr en læsevejledning til Solstrålebøgerne, Wright, Jim (2004): Kids as Reading Helpers: A Peer Tutor Training Manual, ver. 2,0, 27

28 Bilag 1 Program for kursusdagen 6. november Præsentation af projekt Projektdeltagere, formål, rammer, indhold, rapport Skabelon for de 20 minutters læsning Grundkursus om læsning Frokost Det konkrete forløb Udvælgelse af bøger, logbogsskrivning, støttestrategier Opsamling af spørgsmål, aftaler mm. Kurset blev afholdt på UCC, Titangade 11, 2400 København N. I kurset deltog i alt 17 personer, heraf 11 Læsevenner. Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 I alt Læsevenner Læsevejledere Skoleleder SFO-leder

29 Bilag 2 Kriterier for udvælgelse af elever til Projekt Læsevenner For hver af P-eleverne er skemaet er udfyldt af skolens læsevejleder, som også har stået for udvælgelse af eleverne. Elevens navn Skole Fødselsdag (dd.mm.åååå) Køn (sæt X) Dreng Pige Kriterier for udvælgelse af eleven til projektet. Eleven er udpeget til projektet, fordi (sæt X) - eleven er blandt de fem svageste læsere i klassen - elevens læsevanskeligheder præger elevens udbytte af undervisning i andre fag end dansk - eleven får ingen eller kun sporadisk hjælp til læsning i hjemmet - eleven vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder - eleven har andet modersmål end dansk - eleven har vanskeligheder med adfærd - eleven har vanskeligheder med kontakt til andre mennesker - eleven ikke trives i skolen Hvis der ligger andre kriterier til grund for udvælgelsen, angives de her Ja Nej 29

30 Bilag 3 Logbog LOGBOG for Kl. Skole Læseven Dato Bognumre Bemærkninger

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Udvikling og afprøvning af en inkluderende læsepædagogisk praksis på folkeskolens mellemtrin, hvor animationspædagogikken bidrager

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

READING RECOVERY i Danmark

READING RECOVERY i Danmark Alle børn har ret til at lære at læse. Reading Recovery kan dokumentere vellykkede resultater for de op til 20% børn i 1. klasse, der ikke kommer godt fra læsestart. Skolers og kommuners læseprofiler ændres

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere