qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Projekt Læsevenner asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsetræning uden for skolens rammer fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 16. juni 2009 Lis Pøhler klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Nationalt Videncenter for Læsning øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

2 Indhold Projektets formål og indhold... 3 Projektets rammer... 3 Projektets ide og metode... 4 Følgegruppe og supervision til projektet... 5 Projektets forløb... 6 Udvælgelse af projektskoler... 6 Udvælgelse af kontrolskoler... 6 Udvælgelse af elever... 7 Dataindsamling... 7 Tidsforløb... 7 Udvælgelse af testmateriale... 8 Supervision undervejs... 8 Elevernes læseudvikling i projektperioden Bogstavlæsning Læserigtighed Læsehastighed Samlet vurdering af bogstavlæsningen Læsning af enkeltord Ordlæs hele klasser Ordlæs enkelte elever Højtlæsning af tekst Læserselvvurdering Læsevennernes oplevelser af projektperioden Konklusion Refleksion Bilag 1 Program for kursusdagen 6. november Bilag 2 Kriterier for udvælgelse af elever til Projekt Læsevenner Bilag 3 Logbog Bilag 4 Spørgeskema til belysning af pædagogernes oplevelse af projektet

3 Projektets formål og indhold Projekt Læsevennersøger at udvikle en metode målrettet ikke-læreruddannede voksne, som skal læse med børn i begynderundervisningen. De voksne kan være fx ansat i fritidsordninger, indgå som undervisningsassistenter i skolen eller frivillige hjælpere i lektiecafeer. Metoden vil også kunne anvendes af forældre, der læser lektier med deres børn i hjemmet. Projektets formål er dels at øge de voksnes kompetence til at støtte børns læsetræning, dels at undersøge om og i givet fald hvorledes en sådan forholdsvis begrænset indsats kan understøtte børnenes læseudvikling. Projektet skal ses i sammenhæng med, at børns læseudvikling generelt er i fokus: fra august 2007 blev der tillagt flere timer til dansk i indskolingen, fra august 2009 indføres en time dansk om dagen i børnehaveklassen, og i den nye pædagoguddannelse sættes øget fokus på viden om børns sprogudvikling. Projektet kan således også være med til at øge pædagogers kompetence til at indgå i skolens arbejde. Projektet er målrettet elever i 2. klasse, som af skolen vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Eleverne tilbydes individuel læsetræning med en voksen uden for skolens skema 20 minutter ad gangen i alt 30 gange. Hvis det viser sig, at projektet giver positive resultater for P-eleverne, kan metoden således også være med til at mindske udskillelse, udvikle flere alderssvarende læsere samt måske være med til at kompensere for negativ social arv. Projektet er inspireret af det amerikanske projekt Kids as Reading Helpers og det tilsvarende danske Projekt Læsemakker, fra Dansk Videncenter for Ordblindhed. Men hvor de to nævnte projekter havde til formål at lære ældre børn at være læseguide for yngre børn, har Projekt Læsevennertil formål at udvikle en metode målrettet voksne (i dette tilfælde pædagoger i skolefritidsordninger eller børnehaveklasseledere), som skal læse lektier med børn på de yngste klassetrin. Projektets rammer Projektet handler om læsetræning ikke læseundervisning, idet undervisningen hører til og finder sted i skoletiden. Projektets læsetræning fandt sted i perioden november 2008 til marts Inden læsetræningen startede, blev alle projektelever testet med et til projektet sammensat testbatteri, og de klasser (herefter benævnt P-klasser), som P-eleverne gik i, blev testet med en ordlæseprøve. Tilsvarende testning af såvel P-elever som P-klasser blev gennemført ved læsetræningens ophør. For at kunne vurdere P-elevernes udvikling er en tilsvarende testning foretaget på kontrolelever (herefter kaldet K-elever) og deres klasser (herefter kaldet K-klasser). Om udvælgelse af K-klasser og -elever se side 5). Inden læsetræningen startede deltog alle de voksne (herefter benævnt Læsevenner), som skulle læse med børnene, i et kursus. Skolernes læsevejledere blev også inviteret med til kurset, og mange afsatte tid til dette. Kurset indeholdt: introduktion til projektets indhold, form og rammer, basisviden om læsning, læseudvikling og læsevanskeligheder, undervisning i projektets ide og metode, information om dataindsamling, supervision mm.. Bilag 1 indeholder program for kursusdagen og oversigt over deltagere. 3

4 Kurset blev afholdt 6. november 2008, og umiddelbart herefter kunne læsning med eleverne i princippet gå i gang. Mange af skolerne var dog ikke helt klar med det samme. Først i slutningen af november var alle skolerne i gang. Projektets ide og metode Læsevennernes opgave er som nævnt at støtte elevernes læsetræning. Det er skolens ansvar at sikre hensigtsmæssige rammer for elevens læseudvikling, herunder også udvalg af passende tekster til læsetræningen. Læsevennerne skal sikre, at der er tid og rum til at lytte til elevens læsning. Læsevennerne skal desuden sørge for, at læsningen foregår i en positiv og anerkende atmosfære, og læsevennerne skal sikre en fast struktur og hensigstmæssig feedback på læsningen. Læsevennen læser med eleven 20 minutter ad gangen ca. to gange ugentligt i projektperioden. En typisk 20-minutters forløb forventes at indeholde: Eleven læser bog fra sidst højt Ny bog introduceres ved samtale Eleven læser den nye bog højt Samtale om bogens indhold Bogen læses igen Eleven skriver en sætning om bogen Endvidere har læsevennerne fået følgende instruktioner: Ros, ros, ros og atter ros Men ros kun, for det, du ønsker fremmet Ros for Korrekt læsning Selvstændigt initiativ Refleksioner om egen læring/læsning Kvalificerede gæt - og forklar hvorfor: Du prøvede at læse hele sætning Støttestrategier Hvis bogen er passende (peg ikke på ordene) Eleven læser højt, du følger med Forkert læst ord korrigeres øjeblikkeligt (men roligt) Hvis eleven tvivler vent 10 sek. prøv derefter: 1. Se på billedet 2. Tænk på den historie du er ved at læse 3. Se på det første bogstav 4. Gå tilbage til begyndelsen af sætningen og prøv igen 5. Læs ordet for eleven Hvis bogen er for svær (peg på ordene) Læs i kor Læs en linje, lad eleven gentage Læs en side, lad eleven gentage Lad eleven prøve at læse hele bogen/ teksten 4

5 Hvis bogen er alt for svær Drop den! Giv besked til læreren om, at bogen er for svær! Udvælgelse af bøger Dansklærer eller speciallærer udvælger et antal bøger (fem ad gangen), som eleven forventes at kunne læse med en rigtighed på mindst 85 % Eleven har bøgerne i en elastikmappe Når de tre bøger er læst, giver læseven besked om, at der skal fyldes op med nye bøger Logbogsskrivning Der føres en logbog for hver elev Læseven opbevarer logbogen For hver gang noteres: Dato Læste bøger [anfør bognumre] Bemærkninger Titel på de læste bøger Logbogen (eller kopi af denne) afleveres ved projektets afslutning Følgegruppe og supervision til projektet Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning og Videncenter for Specialpædagogik (en del af det tidligere CVU- København/Nordsjælland i dag UCC). Projektet har været forankret i Nationalt Videncenter for Læsning, og projektet har løbende kunne følges på Professor Carsten Elbro, Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, har fungeret som supervisor for projektleder både i forbindelse med udformning af projektdesign, udformning af spørgeskemaer og formulering af kriterier for udvælgelse af kontrolskoler og -elever inden projektstart og i forbindelse med den statistiske bearbejdelse af testresultater samt udformning af indeværende rapport. Til projektet har endvidere været tilknyttet en følgegruppe bestående af: Peter Flügge, videncenterleder for professionsinstitut for Almen pædagogik, socialpædagogik og specialpædagogik. Professionshøjskolen København Klara Aalbæk Korsgaard, Nationalt Videncenter for Læsning Lena Basse, praktikleder, Hillerød Pædagogseminarium. Professionshøjskolen København Mia Finnemann Schultz, Dansk Videncenter for Ordblindhed Lone Gregersen, Professionshøjskolen København Følgegruppen har haft to møder i forbindelse med projektstart og har således bidraget til kvalitetssikring af projektdesign og metodebeskrivelse inden projektforløbet. Følgegruppen er løbende blevet orienteret om forløb i projektperioden, og gruppen har afslutningsvis bidraget til kvalitetssikring af indeværende rapport. Nationalt Videncenter for Læsning har desuden stillet studentermedhjælp Kirsten Pugdahl Pedersen til rådighed primært i forbindelse med testning af kontrolklasser og elever. 5

6 Projektets forløb Udvælgelse af projektskoler I første omgang blev der udsendt invitation til en række skoler, som tidligere havde deltaget i et udviklingsarbejde under Videncenter for Specialpædagogik. En række skoler var interesserede i at deltage, men de trak sig inden projektstart af forskellige årsager. To årsagsforklaringer gik igen: Nogle steder, var kontaktpersonen (typisk skolelederen eller den koordinerede speciallærer) begejstret for ideen og interesseret i deltagelse, mens det personale, som skulle indgå i projektet, ikke udviste samme interesse. Andre steder måtte skolen melde fra, idet skolens egne omkostninger (timer til læsevennerne) synes for omfattende. Kun tre af de oprindeligt indbudte skoler var således interesserede i samarbejdet. Derfor blev der efterfølgende søgt lidt bredere i Københavnsområdet, og yderligere to skoler tilmeldte sig. Målet havde været at få fire skoler med hver otte elever med i projektet. Med fem interesserede skoler kunne hver skole nøjes med at indgå med ca. seks elever. Skolerne tilmeldte i alt 29 elever til projektet. På grund af interne omstændigheder sygdom mm. - måtte den ene skole imidlertid melde fra projektet en måned inde i projektfasen. Denne skole indgår således slet ikke i denne rapport. Udmelding af projektet kom på så sent et tidspunkt, at det ikke gav mening at søge endnu en skole. Projektet er således gennemført på fire skoler og med i alt 23 elever (Figur 1). Figur 1: Oversigt over projektskoler og -elever Skolens navn Kommune Antal P-elever Antal læsevenner Hørsholm Skole Hørsholm 6 3 Korsvejens Skole Taarnby 8 4 Lundebjergskolen Ballerup 2 1 Skottegårdsskolen Taarnby 7 3 I alt Udvælgelse af kontrolskoler For at kunne vurdere P-elevernes testresultater var det nødvendigt at udpege nogle kontrolskoler og - elever. P-skolerne udpegede hver især en eller to skoler, hvor eleverne (og dermed forældrenes socioøkonomiske baggrund) mindede om eleverne på deres egen skole. Projektlederen tog herefter kontakt til skolerne og mødte overordentlig stor velvillighed fra kontrolskolernes side. Skolerne blev bedt om at udpege et antal elever efter samme kriterier, som P-skolerne havde udpeget deres P-elever. En af de udpegede elever på K-skolerne flyttede midt i projektet. Der indgår således 21 K-elever i undersøgelsen. Eleverne er fordelt på fem forskellige skoler. Projektleder eller projektmedarbejder gennemførte samme testning af såvel hele klasser som enkeltelever på K-skolerne, som blev foretaget på P-skolerne. Det skal understreges, at der ikke er foretaget yderligere undersøgelse af vilkårene for undervisningen på K- skolerne, og at der heller ikke foreligger oplysninger om sygdom, til- og fraflytning, brug af specialundervisning, holddannelse mm. Testresultaterne kan således på ingen måde bruges til at påpege styrker eller svagheder ved K-skolernes undervisning, men kan alene anvendes til vurdering af P-elevernes udbytte af deltagelse i projektet. 6

7 Udvælgelse af elever Skolerne er hver især blevet bedt om at angive begrundelser for udvælgelse af elever til projektet. Skolerne blev bedt om at udpege ca. seks elever fra 2. klasse, som efter skolens vurdering kunne have gavn af ekstra støtte til læsetræningen i en periode. Antallet af P-elever og fordeling skolerne imellem fremgår af Figur 2. Skolerne blev endvidere bedt om at udfylde et skema (vedlagt som Bilag 2) med data om de enkelte elever, samt angive hvilke af otte udvælgelseskriterier, der lå til grund for udvælgelse af eleven. Skolerne havde endvidere mulighed for at angive andre årsager til udvælgelsen. Figur 2: Kriterier for udvælgelse af P-elever (23), samt fordelingen efter køn I projektet indgår således 11 drenge og 12 piger. Dette er et udslag af tilfældigheder. Skolerne er ikke blevet bedt om at prioritere i forhold til køn. Eleverne var i gennemsnit 8½ år ved projektstart. Den ældste elev var 9 år og 1 måned, den yngste var lige fyldt 8 år. Heldigvis kan det konstateres, at samtlige 23 elever er udvalgt, fordi de vurderes at være blandt de fem svageste læsere i klassen, og fordi eleverne vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Det var jo netop denne målgruppe, som ligger til grund for projektets udformning. Desuden ses, at cirka halvdelen af eleverne efter skolens vurdering får ingen eller kun sporadisk hjælp til læsning i hjemmet. 14 af de 23 elever vurderes af skolen at have så store læsevanskeligheder, at det også præger deres udbytte af undervisningen i andre fag end dansk. Endvidere angives, at en enkelt elev ikke at trives i skolen, tre elever har dansk som andetsprog, seks elever har adfærdsproblemer, og fire har vanskeligheder med at omgås andre mennesker. To elever har i tillæg talevanskeligheder den ene endda i svær grad. En elev har koncentrationsvanskeligheder. Dataindsamling Tidsforløb Det er P-skolernes læsevejledere, der har stået for indsamling af data på egne skoler, mens projektleder eller projektmedarbejder har stået for indsamlingen af data på kontrolskolerne. Det var oprindelig planen, at alle P-elever skulle have været testet inden kurset 6. november, idet dette var tænkt som den egentlige projektstart. De fleste testresultater var også i hus på dette tidspunkt, de 7

8 resterende fulgte umiddelbart efter. I den første plan for projektet var der ikke tænkt på kontrolskoler, disse blev derfor først kontaktet i slutningen af oktober/begyndelsen af november, og testning af disse elever fandt således sted i slutningen af november/begyndelsen af december. Efter aftale med P-skolerne skulle arbejdet planlægges således, at læsevenner kunne komme til at læse 30 gange med hver elev i perioden fra projektstart til ca. 1. marts Umiddelbart herefter skulle læsevejlederne gå i gang med den afsluttende testning. P-skolernes testning var afsluttet 15. marts Da K-skolernes starttest var forskubbet med ca. en måned i forhold til P-skolerne, blev den afsluttende testning tilsvarende forskubbet. Testningen af K-skolerne var afsluttet 23. april Ved vurdering af testresultaterne kan der således lægges til grund, at de to elevgrupper har modtaget nogenlunde samme mængde undervisning i projektperioden. Udvælgelse af testmateriale Oprindelig var Projekt Læsevenner tænkt som et forløb, hvis resultater kunne sammenlignes med resultaterne for Projekt Læsemakker(Finnemann-Schultz, 2008), hvorfor Ordlæs (Borstørm og Klint- Pedersen, 2004) blev valgt som testmateriale for hele klasser. Men ellers er testmaterialet i Projekt Læsevennervalgt ud fra andre kriterier end direkte sammenligning med Projekt Læsemakker. Grundideen med at gennemføre projektet er som nævnt at søge at beskrive en ramme for læsetræningen, som kan være med til at styrke læseudviklingen for elever i 2.klasse, som vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Testmaterialet tager derfor først og fremmest sigte på at måle elevernes læsefærdigheder før og efter projektperioden. Til belysning af elevernes læseudvikling er anvendt: 1. Bogstavlæseprøve (Pøhler og Pøhler, 2001); 2. Ordlæseprøve rigtige ord (Elbros ordlister, udateret); Læsning af enkeltord - uden støtte i en tekstsammenhæng - er en helt central færdighed i læsning. Man bliver ikke en sikker læser uden., 3. Ordlæseprøve nonsensord (Elbros ordlister, udateret); Læsning af nonsensord kræver, at man udnytter skriftens lydprincip (fonematiske princip), dvs. forbinder bogstaverne med deres lyde. Problemer med dette er den mest almindelige årsag til vanskeligheder med at lære at læse. 4. Højtlæsningsprøve, lix 5 (Halleby m.fl, 2004); 5. Læserselvvurdering (J.Chr. Nielsen m.fl., 2000) Projektet har imidlertid ikke kun betydning for elevernes læseudvikling, det har også betydning for de voksnes arbejde. Derfor var projektlederen undervejs i forløbet på besøg på skolerne, overværede læsning og talte med de voksne, og ved projektafslutningen udfyldte de voksne et spørgeskema til belysning af deres oplevelse af projektforløbet. Desuden har de voksne undervejs i forløbet ført logbog over læsetiden og anvendte materialer. Supervision undervejs Det var planen, at projektlederen skulle på besøg tre gange på hver skole i løbet af projektperioden svarende til et besøg om måneden på hver skole. Skolerne blev opfordret til at komme med forslag til besøgsdage, som kunne passe ind i deres dagligdag. Det viste sig at være overordentligt svært at få arrangeret disse besøg. En skematisk oversigt over besøgene fremgår af Figur 3. 8

9 Figur 3 Supervision på skolerne Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Besøg 1 22/ Samtale med de tre læsevenner. Overværelse af læsning med en 16/ Overværelse af læsning med alle fire læsevenner hver med en elev. 15/ Overværelse af læsning med to læsevenner hver med en elev. 14/ På grund af sygdom var læsevennen ikke til stede på skolen læseven/en elev Efterfølgende samtale med alle læsevennerne Efterfølgende samtale med de to læsevenner. Tredje læseven var syg denne dag Besøg 2 30/ På grund af sygdom var der hverken læsevenner eller P- elever på skolen 23/ Overværelse af læsning med tre læsevenner hver med en elev. Efterfølgende samtale med de tre læsevenner. Den sidste læseven 26/ Overværelse af læsning med samme to læsevenner hver med en elev. Efterfølgende samtale med de to læsevenner. Den 30/ Overværelse af læsning med læseven og en elev den anden elev var syg. Efterfølgende samtale med læseven. havde ingen elever denne dag. tredje læseven var syg denne dag. Besøg 3 Læsevennerne kunne ikke finde tid til flere besøg Læsevennerne vurderede ikke, der var behov for yderligere supervision De to læsevenner vurderede at der ikke var behov for yderligere supervision. Den tredje læseven ønskede ikke besøg på grund af mange sygedage. 25/ Aflyst på grund af læsevens sygdom. Det ses, at det faktisk ikke lykkedes at få gennemført tre supervisionsbesøg på nogen af skolerne. På de to skoler, hvor de første to supervisionsgange fungerede fint, var der ikke behov for en tredje gang, idet alle læsevennerne var godt inde i projektets tankegang, arbejdet med eleverne fungerede, og de var tæt på projektafslutning. To af projektets læsevenner løb desuden ind længere sygdomsperioder, ligesom to af eleverne var syge på selve besøgsdagen. Læsevennernes vurdering af forløbet herunder udbyttet af supervisionen uddybes i afsnittet Læsevennernes 21. 9

10 Elevernes læseudvikling i projektperioden Bogstavlæsning At kunne benævne bogstaverne hurtigt og sikkert er en af de grundlæggende forudsætninger for at kunne læse hurtigt og sikkert (Elbro, 2007), (Bråten, 2007). En tommelfingerregel siger, at hvis eleven kan læse de 24 mest almindelige bogstaver (c, q, w, x og z undtages) fejlfrit på 17 sekunder eller derunder, så er bogstavbenævnelsen automatiseret, og eleven behøver ikke længere træning i dette. Læserigtighed Elevernes udvikling i benævnelse af bogstaver fremgår af Figur 4 og Figur % af P-eleverne og 71 % af K-eleverne kunne benævne alle 24 små bogstaver korrekt ved starttestningen i efteråret. Samme forskel kunne ikke spores ved læsning af de store bogstaver, idet 74 % af P-eleverne og 76 % af K-eleverne kunne læse alle de 24 store bogstaver korrekt på samme tidspunkt. Der er således grund til at antage, at P- elevernes læseforudsætninger er lidt ringere end K-eleverne. Figur 4: Udvikling i benævnelse af små bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Ved den afsluttende test i foråret ændres billedet totalt, idet der nu er 82 % af P-eleverne, som benævner alle 24 små bogstaver korrekt, mens det kun gælder for 57 % af K-eleverne. På grund af de små gruppestørrelser undersøgte den statistiske analyse kun forholdet mellem elever med sikkert bogstavkendskab (24 rigtigt læste) og elever med mindre sikkert bogstavkendskab (23 eller færre rigtigt læste). Der var signifikant forskel på udviklingen i de to deltagergrupper (Chi²(2) = 6,4, p < 0,05), hvilket især skyldes, at der er syv elever i kontrolgruppen, som er gået tilbage fra at kunne benævne 24 bogstaver korrekt til at kunne læse færre end 23 eller færre bogstaver korrekt. Der er kun én af P-eleverne, der er gået tilsvarende tilbage. Overraskende nok ser det ud til, at begge grupper ved projektafslutningen er blevet lidt mere usikre i læsning af de store 24 bogstaver (Figur 5), idet det nu kun er 70 % af P-eleverne og 67 % af K-eleverne, der læser alle 24 bogstaver korrekt. Der er ikke signifikant forskel på udviklingen i de to deltagergrupper her. 10

11 Figur 5: Udvikling i antal rigtigt læste store bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Det ser altså ud til, at K-eleverne både i forhold til egne forudsætninger og i forhold til projektleverne - generelt er blevet mere usikre bogstavlæsere i perioden. Det er ikke muligt hverken at angive eller gisne om årsagen til dette, idet K-eleverne jo blot har fulgt den almindelige undervisning. Nogle K-elever har fået suppleret med specialundervisning, andre har ikke. Det samme gælder i øvrigt for P-eleverne. Det ser således ud til at projektet har styrket P-elevernes sikkerhed i bogstavlæsning. Læsehastighed Hvis man på tilsvarende vis sammenligner udviklingen i hastighed ved bogstavlæsning (Figur 6 og Figur 7), ser det ud til, at K-eleverne har udviklet sig bedre end P-eleverne både ved læsning af de små og de store bogstaver. Af Figur 6 ses imidlertid også, at der ved projektstart blandt P-eleverne var relativt mange (11 ud af 23 elever), som brugte mere end 20 sekunder på at læse de 24 små bogstaver. Blandt K-eleverne var der kun fem ud af 21 elever, der læste lige så langsomt. P-elevernes forudsætninger må således også på hastighedsområdet betegnes som ringere end K-elevernes. 11

12 Figur 6: Udvikling i læsehastighed af små bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Figur 7: Udvikling i læsehastighed for store bogstaver for hhv. P-elever (23) og K-elever (21) Samlet vurdering af bogstavlæsningen Det samlede mål for eleverne er, at de skal kunne læse alle 24 bogstaver korrekt på mindre end 18 sek. Dette mål er for de små bogstaver (Figur 8) nået for 52 % af eleverne i begge grupper. 35 % af P-eleverne og 43 % af K-eleverne havde nået målet allerede før projektstart. Der er ingen signifikant forskel mellem gruppernes udvikling af sikkert og hurtigt bogstavkendskab med de små bogstaver (Chi²(2) = 1,2, ikke signifikant). Der er fx præcis lige mange (seks) elever i de to grupper, der når op i gruppen af både sikre og hurtige bogstavkendere. 12

13 Figur 8: Udvikling i hurtig og sikker læsning af 24 små bogstaver For de store bogstaver (Figur 9) er målet ligeledes nået for 52 % af eleverne i begge grupper, men også her var der en lille forskel i udgangspunktet: 44 % af P-eleverne og 38 % af K-eleverne havde nået målet allerede før projektstart. Der er heller ingen signifikant forskel mellem gruppernes udvikling af sikkert og hurtigt bogstavkendskab med de store bogstaver (Chi²(2) = 1,5, ikke signifikant). Figur 9:Udvikling i hurtig og sikker læsning af 24 store bogstaver Alt i alt må konkluderes, at projektet har haft en positiv indflydelse på P-elevernes sikkerhed og hastighed ved læsning af de små bogstaver, mens tilsvarende tendens ikke kan spores ved læsning af de store bogstaver. 13

14 Læsning af enkeltord P- og K-elever er alle blevet testet med ordlæseprøver, hvor de på tid skulle oplæse 20 rigtige ord og 20 nonsensord (Elbros Ordlister). For enkelte elever oplevedes nonsensordene så svære, at testningen blev stoppet efter læsning af 5-10 ord, idet der ikke var begrundet forventning om, at de resterende ord kunne læses korrekt. Figur 10 viser udviklingen i læserigtighed for de to elevgrupper, mens Figur 11 viser udviklingen i læsehastighed. Figur 10: Udviklingen af læserigtighed af hhv. rigtige ord og nonsensord for P-elever (23) og K-elever (21) P-elevernes gennemsnitlige læserigtighed, ved læsning af rigtige ord, lå en anelse over K-elevernes (hhv. 60 % og 54,8 %) ved projektstart. Begge grupper har øget læserigtigheden men udviklingen har for P- eleverne nok været lidt bedre end for K-eleverne. Således var den gennemsnitlige læserigtighed ved læsning af rigtige ord 74,3 % for P-eleverne og 58,1 % for K-eleverne ved projektets afslutning. Forskellen mellem de to gruppers fremgang er dog kun marginelt signifikant (variansanalyse med gentagne målinger på elever F(1,42) = 3,97, p = 0,05). Ved sammenligningen af de to gruppers resultater for læsning af nonsensord bliver billedet lidt tydeligere. P-elevernes læste lidt færre ord korrekt ved projektstart (i gennemsnit 44,8 % rigtige mod K-elevernes 47,9 %). Ved projektafslutningen spores kun minimal udvikling for K-eleverne (48,8 % rigtige), mens P-eleverne kommer helt op på en rigtighedsprocent på 64,1 %. P-elevernes udvikling er signifikant stærkere end K- elevernes (F(1,42) = 7,14, p < 0,05). Der er således grund til at antage, at projektet har haft positiv indvirkning på elevernes sikkerhed ved læsning af enkelte nonsensord og muligvis også ved læsning af rigtige ord. På tilsvarende vis kan udviklingen af læsehastighed ved læsning af enkeltord (målt i antal læste ord pr. 10 sekunder) iagttages i Figur 11. Her ses, at P-elevernes gennemsnitlige læsehastighed ved læsning af rigtige ord var lavere end K-elevernes læsehastighed ved projektstart (hhv. 2,2 ord/10 sek. og 2,7 ord/10 sek.), 14

15 mens de to grupper læste de rigtige ord med nøjagtig samme gennemsnitshastighed (3,2 ord/10 sek.) ved projektets afslutning. Der er ikke statistisk signifikant forskel på udviklingen af læsehastighed med rigtige ord i de to grupper (F(1,42) = 1,94, ikke signifikant). Begge grupper har ligeledes øget læsehastigheden ved læsning af nonsensord i projektperioden; P-eleverne fra 1,8 ord/10 sek. til 2,7 ord/10 sek., K-eleverne fra 2,5 ord/10 sek. til 3,1 ord/10 sek.. Der er ikke statistisk signifikant forskel på udviklingen af læsehastighed med nonsensord i de to grupper (F(1,42) < 1, ikke signifikant). Figur 11: Udviklingen af læsehastighed af hhv. rigtige ord og nonsensord for P-elever (23) og K-elever (21) Sammenholdes resultaterne i Figur 10 og Figur 11 ses det, at P-eleverne øger deres læsesikkerhed mere end K-eleverne ved læsning af nonsensord. P-eleverne øger muligvis deres læsesikkerhed mere end K-eleverne ved læsning af rigtige ord. Begge de ovenstående resultater skal ses i lyset af, at K-elevernes sikkerhed ved læsning af såvel rigtige ord som nonsensord ikke øges nævneværdigt i perioden. Begge grupper øger deres læsehastighed i perioden, men der er ikke signifikante forskelle på de to gruppers fremgang. Projektet må derfor vurderes at have haft en gunstig indvirkning på P-elevernes sikkerhed ved læsning af enkeltord, men ikke en tilsvarende virkning på udvikling af hastigheden. Dette er for vidt udtryk for en samlet set særdeles positiv tendens, idet udvikling af læserigtighed er en forudsætning for udvikling af læsehastighed. (Nielsen m.fl, 1992). Ordlæs hele klasser De klasser, som henholdsvis P-eleverne og K-eleverne har gået i, er alle blevet testet med Ordlæs(Borstrøm og Klint Pedersen, 2006), før og efter projektperioden. Ordlæs er en ordlæseprøve, hvor eleven ser billede og herefter markerer det korrekte ord blandt fire mulige. Dette for at få et sammenligneligt billede af det læseniveau, som er, i de klasser eleverne går i. Af vejledningen fremgår, at eleverne vurderes efter kategorierne A, svarende til at eleven læser mere 31 ord rigtigt på fem minutter, B, svarende til rigtige og C, svarende til mindre end 22 rigtigt læste ord. 15

16 Resultatopgørelsen (Figur 12) viser, at P-klassernes læsefærdigheder ved projektstart - målt med Ordlæs er ringere end K-klasserne. Der var således 88,5 % af elever i P-klasserne og 92,6 % af elever i K-klasserne placerede sig i kategori A. Ved projektets afslutning var de tilsvarende resultater hhv. 96,7 % og 99,3 %. Ved projektets start placerede 12 af eleverne fra P-klasserne sig i kategori B (dvs. de læste ord rigtige på fem minutter) og 2 i kategori C (mindre end 22 rigtigt læste ord på fem minutter). Ingen af eleverne fra K-klasserne placerede sig i kategori C, og 10 placerede sig i kategori C ved projektstart. I K-klasserne var der således både en større andel af sikkert læsende elever (kategori A) og slet ingen elever i kategori C. P- klassernes forudsætninger målt med Ordlæs- må således vurderes at være en smule ringere end K- klassernes; men forskellen er dog ikke signifikant. Dette afspejles også i slutresultatet, hvor P-klasserne stadig har en elev i kategori C og tre elever i kategori B, mens kun én elev i K-klasserne placeres i kategori B resten er i kategori A. Som helhed er der ikke forskel på klassernes fremgang i perioden vurderet med kategorisystemet. Læringsmiljøet for P-eleverne og K-eleverne er således sammenligneligt. Figur 12: Procentvis fordeling af resultater i Ordlæs - hele klasser Ordlæs enkelte elever På tilsvarende vis kan forudsætningerne for P-elever og K-elever illustreres. Såvel P-elever som K-elever er af læreren udpeget som elever, der i forhold til klassens læsefærdigheder synes at have vanskeligheder med læsningen. Det er således udtryk for en relativ vurdering af læsefærdighederne; de er vurderet og målt i relation til den klasse, de rent faktisk går i. Ved resultatopgørelsen for både P- og K- elever er kategoriseringen A, B, C ikke fastholdt, idet denne kategorisering ikke i tilstrækkelig grad viser udviklingen for elever, som læser mere end 31 ord rigtigt på fem minutter. Opgørelsen i Figur 13 viser således, hvor mange ord P-eleverne og K-eleverne i gennemsnit læste korrekt ved projektstart og ved projektafslutning. Det ses, at P-eleverne nåede lidt flere ord ved projektstart end K-eleverne, og at dette forspring blev bibeholdt i projektperioden. 16

17 Figur 13: Udvikling i antallet af korrekt læste ord for hhv. P-elever (23) og K-elever (19) P-eleverne når både ved projektstart og projektafslutning lidt flere ord end K-eleverne 1, men forskellene er marginale; P-eleverne har i gennemsnit øget læsehastigheden med 9,3 ord på fem minutter, K-eleverne har øget læsehastigheden med 9,6 ord. Der er ikke signifikant forskel på fremgangen i de to grupper (F(1,40) < 1, ikke signifikant). Alt i alt må det først konstateres, at der målt med Ordlæs ikke kan konstateres nogen forskel på elevgruppernes læseudvikling. Højtlæsning af tekst Eleverne skulle læse en tekst på lix 5 ved projektstart og projektafslutning. For at undgå en retestningseffekt, var det ikke de samme tekster, der blev anvendt til de to testrunder. Teksterne er taget fra Diagnostisk Læse- og stavetest (Halleby m.fl., 2003), dels fordi der i materialet faktisk er to paralleltekster (henholdvis A-tekster og B-tekster), dels fordi der til disse tekster er udarbejdet spørgsmål til tekstforståelsen. Dette vurderes at være en fordel i betragtning af, de mange forskellige personer, der skulle stå for indsamling af testresultater. En tekst på lix 5 må siges at være en meget let tekst til elever i midten af 2.klasse. Eleverne på dette niveau skulle således helst kunne læse teksten med en rigtighed over 90 % og en hastighed på omkring 17 ord/1 0 sek.. Såvel P-eleverne som K-eleverne er imidlertid udvalgt, netop fordi de har vanskeligheder med læsningen. Dette afspejles også i resultaterne af højtlæseprøverne (Figur 14 og Figur 15), som viste sig rigeligt svær for en del af eleverne. 1 K-elev 15 og K-elev 16 indgår ikke i denne opgørelse, idet de var syge ved testningen i efteråret og en efterfølgende testning aldrig blev gennemført. 17

18 Figur 14: Udvikling i den gennemsnitlige læserigtighed ved højtlæsning af tekst på lix 5 for P-elever (23) og K-elever (21) Figur 14 viser, at dels P-elevernes forudsætninger ved projektstart var en anelse bedre end K-elevernes, dels at P-eleverne har udviklet den gennemsnitlige læserigtighed i perioden, hvilket ikke er tilfældet for K- eleverne. Selv om fremgangen blandt P-eleverne måske ikke ser så stor ud, så er den signifikant bedre end udviklingen blandt K-eleverne (F(1,42) = 5,83, p < 0,05). Endelig kan elevernes læsehastighed ved højtlæsning af tekst sammenlignes. Figur 15: Udvikling i læsehastighed ved enkeltord (rigtige ord og nonsensord) for P-elever (23) og K-elever (21) K-elevernes læsehastighed er næsten uændret i perioden, mens P-elevernes læsehastighed er steget noget. Forskellen i gruppernes udvikling af læsehastighed ved første gennemlæsning er signifikant (F(1,42) = 4,16, p < 0,05.) Også ved 2. gennemlæsning er der signifikant større fremgang i projektgruppen end i 18

19 kontrolgruppen (F(1,42) = 4,14, p < 0,05); men denne forskel beror i nogen grad på den direkte tilbagegang i kontrolgruppen. Figur 16: Besvarelse af fire spørgsmål til teksten. P-elever (23), K-elever (21) Efter læsning af teksten er eleverne blevet stillet fire spørgsmål i relation til denne. De første to spørgsmål vedrører konkret information fra teksten, de to sidste spørgsmål vedrører elevens baggrundsviden om tekstens emne. Der ingen signifikant forskel på fremgangen i de to gruppers læseforståelse. Men hvis man regner på læseeffektiviteten (det vil sige antal rigtige svar pr. tid), så er der heller ikke forskel på udviklingen i de to grupper. P-eleverne er således gået lidt mere frem i læsehastighed end K-eleverne, men det er sket på bekostning af svarsikkerheden, sådan at den samlede fremgang i effektivitet er den samme. 19

20 Læserselvvurdering Skemaet er oprindelig udviklet til brug i 5.klasse, men blev ved udvikling og afprøvning også testet på 3. og 4. klasse. Afprøvningen viste, at spørgeskemaet kunne anvendes til yngre elever. I denne forbindelse er det så anvendt i forhold til elever i 2. klasse. Alle spørgsmålene er læst højt af testtageren, som også har hjulpet med at forstå såvel spørgsmål som kategorier, hvis det har været nødvendigt. Langt de fleste elever havde dog ikke brug for ekstra forklaring. Kun spørgsmål 10 voldte lidt problemer en del elever forstod ikke, hvad det ville sige at anstrenge sig. Skemaets 33 spørgsmål retter sig mod elevens oplevelse af fremgang, standpunkt, feedback i læsning samt mod elevens læselyst. Vær opmærksom på, at resultatopgørelsen for Læseselvvurderingen er udformet således, at jo lavere score jo mere positiv selvvurdering. Pointfordeling i henhold til standardiseringen fremgår af Figur 18. Standardiseringen er baseret på besvarelser fra elever i 5. klasse. Det vides således ikke, om de samme grænser er gældende for elever i 2. klasse. Standardiseringen skal i dette tilfælde blot anvendes som et pejlemærke. Figur 17:Udvikling af læserselvvurdering for P-elever (23) og K-elever (21). Vær opmærksom på, at en nedadgående streg er udtryk for en positiv udvikling, og at scoren de fire kategorier imellem ikke er direkte sammenlignelig (jf. Figur 18). Højest mulige score er 7 point (standpunkt), lavest mulige score er 36 point (feedback). P-eleverne fik en mere positiv oplevelse af feedback fra omgivelserne, mens K-elevernes oplevelser er blevet lidt mindre positive. Denne forskel i udviklingen i de to grupper er signifikant (F(1,42) = 7,89, p < 0,01). Der var ikke signifikante forskelle på udviklingen i de to grupper, hvad angår de andre aspekter af elevernes læseoplevelse. Figur 18: Score i Læserselvvurdering (J.Chr. Nielsen m.fl., 2000) Klart positiv Positiv Neutral Negativ Fremgang Standpunkt Feedback Læselyst

21 Læsevennernes oplevelser af projektperioden Ved startkurset i november gav samtlige deltagere udtryk for, at de fandt projektet både relevant og spændende, men læsevennerne gav også udtryk for, at de havde svært ved at se, hvordan de i dagligdagen skulle kunne finde tid til at læse to gange tyve minutter om ugen med to børn og det var svært at få de 30 gange ind i skemaet i de uger, der oprindeligt var afsat til projektet. Af samme grund blev projektafslutningen blev flyttet fra 20. februar til 15. marts. Alligevel viser elevernes logbøger, at kun to P-elever rent faktisk har læst 30 gange med deres læseven. Resten har læst færre gange. PE 6 har kun nået at læse 9 gange i alt, i gennemsnit har eleverne dog læst 21,4 gange. Af logbøgerne for fire af eleverne fremgår, at flere af de planlagte læsegange har måttet aflyses. Fx er der for PE 15 planlagt 34 gange, men kun de 26 er blevet til noget. For de øvrige elever er det ikke angivet hvor mange gange, der har måttet aflyses. Af samtaler med læsevennerne fremgik, at sygdom blandt både børn og voksne (influenza-periode) har været en hyppig årsag til aflysning. To af læsevennerne har desuden været ramt af længerevarende sygdom. De to læsevenner har læst med PE6, PE7, PE19, PE20 og PE23. Af figur 19 ses, at det også er netop disse fem elever, som har læst færrest gange. Figur 19: Antal gennemførte læsegange og antal læste bøger (23 P-elever) I gennemsnit har eleverne læst 21,9 bøger. Det svarer fint til oplæg til projektet; eleven skulle præsenteres for en ny bog og eventuelt genlæse en bog hver gang (jf. side 4). Men bøgerne har meget forskellig karakter. Nogle elever (fx PE1 og PE2) har læst kapitelopdelte bøger med relativt meget tekst og få billeder, og de har derfor ikke nået så mange bøger, mens de fleste andre elever har læst i læs-letbøger på 8-24 sider med relativ mange billeder og mindre tekst. Af logbøgerne fremgår ikke tydeligt, hvor mange gange eleverne har genlæst bøgerne. Ved projektets afslutning er alle læsevennerne blevet bedt om at udfylde et spørgeskema med henblik på at få et indblik i deres oplevelse af projektforløbet. Spørgeskemaet er udfyldt af 10 ud af 11 mulige 21

22 læsevenner. De 10 læsevenner har læst med tilsammen 21 P-elever. Udsagnene i spørgeskemaet er alle samlet op under supervisionsbesøgene på skolerne. Svarene kan således give et billede af i hvor høj grad, de enkelte læsevenners udsagn er udtryk for en personlig oplevelse, eller om den er af mere generel katakter. Læsevennernes oplevelse af læsningen med eleverne fremgår af Figur 20, mens deres oplevelse af egen deltagelse i projektet fremgår af Figur 21. Figur 20: Læsevennernes (10) oplevelse af læsningen med eleverne (21) Af Figur 20 ses, at 90 % ef elever vurderes at have været glade for at læse med deres læseven eller sagt med andre ord: to elever (PE2 og PE19) vurderedes ikke at være glade for tilbuddet. Eventuelle årsager til dette er ikke angivet. 67% af eleverne (14) har været gode til at huske at komme over til læsevennen, mens seks elever har haft svært ved det. Jeg syntes, at det har været krævende, men utrolig hyggel igt at have sine gamle elever igen. (kommentar fra læseven, som også er børnehaveklasseleder) Om selve metoden oplever læsevennerne, at det var svært at motivere 30 % af eleverne til at genlæse en bog. 40 % af læsevennerne ville gerne have undværet skrivningen. Samtlige læsevenner har fundet det positivt at tale med eleverne om billederne, inden læsningen startede. Ved supervisionen gav mange udtryk for, at de ikke tidligere havde tænkt på, at man på den måde kunne arbejde med elevens forforståelse inden læsningen. Det ses også, at mange (90 %) vurderer, at 20 minutter pr. elev er for lidt. Som en af slet ikke tid til lidt småsnak eller at høre lidt om, hva I oplægget til projektet var forudsat, at eleverne fik læsemateriale med fra skolen. Det viste sig imidlertid, at 60 % af læsevennerne selv har fundet læsemateriale. Ved supervisionen blev spurgt ind til dette. Nogle 22

23 gav udtryk for, at de helst selv ville finde materialet, andre at skolen glemte det og så var det nemmere at gøre det selv. Af Figur 20 fremgår, at 60 % af læsevennerne selv havde fundet læsemateriale, og at de har oplevet det som en vanskelig opgave at finde egnet materiale. Startkurset fokuserede slet ikke på valg af tekster, idet det var forudsat, at skolerne fandt materialerne. Det kan således ikke undre, at læsevennerne har oplevet det som en vanskelig opgave. Kun to af de ti læsevenner har oplevet, at børnene havde materialerne med fra skolen, og at dette var noget, som de slet ikke behøvede at tage stilling til. Figur 21: Læsevennernes (10) oplevelse af egen rolle i projektet Alle har følt sig rustet til opgaven efter startkurset, cirka halvdelen ville gerne have kendt til testmaterialer og resultater inden start. Spørgsmål 3 er imidlertid ikke så hensigtsmæssigt formuleret. En af læsevennerne har svaret uenig på dette og uddybede: Jeg ville gerne have haft planlagte møder med elevens lærere for at udveksle erfaring/viden. (kommentar fra læseven) 70 % af læsevennerne har oplevet, at projektet har påvirket samarbejdet med kollegerne der har simplethen været mindre tid til dette. Halvdelen har også oplevet, at det har været svært at få dagligdagen til at hænge sammen i projektperioden. institution været under voldsomt pres, som har medført, at vi har kørt på pumperne for at overleve en hverdag, Dette har ramlet ind i læsevennernes periode. (kommentar fra læseven) 80 % af læsevennerne mener at have fået udbytte af supervisionen. De to læsevenner, der har svaret hhv., har på grund af sygdom ikke modtaget supervison. 23

24 Konklusion Til vurdering af en eventuel effekt af projektperioden har været anvendt en række test, som hver især belyser dele af elevens læseudvikling. Testene er gennemført på såvel P-elever som K-elever for derved at få et indtryk af, i hvor høj grad P-elevernes udvikling kan tilskrives projektets indflydelse, og i hvor høj grad udviklingen blot er udtryk for, at eleven er blevet et par måneder ældre og dermed har gået nogle måneder mere i skole. Figur 22 opsamler testresultaterne. Figur 22: Oversigt over effekter af projektet vurderet ud fra en sammenligning mellem testresultater for P-elever og K-elever ved afslutning af projektet - svarende til, at effekten ikke kan tilskrives projektet. Test Bogstavlæsning - læserigtighed små bogstaver Bogstavlæsning - samlet vurdering små bogstaver Bogstavlæsning - læserigtighed store bogstaver Bogstavlæsning - samlet vurdering små bogstaver Læsning af enkeltord - rigtige ord, læserigtighed Læsning af enkeltord - rigtige ord, læsehastighed Læsning af enkeltord - nonsensord, læserigtighed Læsning af enkeltord - nonsensord, læsehastighed Ordlæs enkelte elever 0 Højtlæsning af tekst - læserigtighed Højtlæsning af tekst - læsehastighed (1. gennemlæsning) Højtlæsning af tekst Effekt Bemærkninger + Den positive effekt skyldes især, at syv elever i kontrolgruppen er gået tilbage 0 52 % af eleverne kan læse de 24 små bogstaver korrekt på mindre end 17 sek. Der er ingen forskel de to grupper imellem 0 Begge grupper er blevet mere usikre i læsning af de store bogstaver 0 52 % af eleverne kan læse de 24 store bogstaver korrekt på mindre end 17 sek. Der er ingen forskel de to grupper imellem + Forskellen er dog kun marginalt signifikant - læsehastighed (2. gennemlæsning) tilbagegang i kontrolgruppen Højtlæsning af tekst - besvarelse af spørgsmål til teksten Læserselvvurdering oplevelse af fremgang Læserselvvurdering oplevelse af standpunkt Læserselvvurdering Forskellen beror i nogen grad på en direkte

25 oplevelse af feedback Læserselvvurdering oplevelse af læselyst 0 Begge grupper gik signifikant frem, men forskellen grupperne imellem er ikke signifikant Deltagelse i projektet har altså forbedret P-elevernes rigtighed ved læsning af de små bogstaver rigtighed ved enkeltordslæsning af nonsensord rigtighed ved højtlæsning af tekst hastighed ved 1. gennemlæsning af højtlæst tekst hastighed ved 2. gennemlæsning af højtlæst tekst oplevelse af feedback Deltagelse i projektet har måskeforbedret P-elevernes rigtighed ved enkeltordslæsning af rigtige ord Deltagelse i projektet har måskeslækket P-elevernes opmærksomhed på inddragelse af baggrundsviden ved læsning Projektet har primært haft fokus på at understøtte elevernes højtlæsning af tekst, og det viser sig heldigvis også, at eleverne har forbedret både læserigtighed og læsehastighed i løbet af projektperioden. Det samme gælder projektets pædagogiske ramme: at læsningen skal foregå i en positiv og anerkendende atmosfære. P-elevernes har en mere positiv oplevelse af feedback og en mere positiv oplevelse af læselyst end K- eleverne. Men det er nu også interessant at konstatere, at deltagelse i projektet har haft positiv indflydelse på elevernes læsning af nonsensord. For at læse nonsensord skal eleven kunne kombinere bogstav og lyd, hvilket der på ingen på er arbejdet med i projektperioden, men alle eleverne er efter al sandsynlighed blevet grundigt undervist i dette i løbet af 1. og 2. klasse. I stedet for at læsevennen begynder at lydere de ord, som eleven ikke umiddelbart kan læse, har læsevennerne fået til opgave at forære eleven ordet, hvis han eller hun efter ca. 10 sek. ikke selv kunne læse det. Ti sekunder er lang tid for en voksen at tie stille! Måske har denne pause givet eleverne rum til refleksion vedrørende deres ordafkodning? De positive resultater skal ses i lyset af den indsats, som skolerne har ydet: læsevennerne har deltaget i et endagskursus, de har modtaget supervision ca. to gange i løbet af projektperioden, og på fire af P-skolerne har der været flere læsevenner i gang samtidig. Læsevennerne har således også kunnet bruge hinanden undervejs i forløbet. Supervision og analyse af besvarelser af spørgeskema fra læsevennerne understreger endvidere, hvor vitigt det er, at arbejdet prioriteres og tilrettelægges under hensyntagen til resten af arbejdsdagen. Alt i alt viser det sig altså, at man med en forholdsvis begrænset indsats positivt kan understøtte læseudviklingen for de elever, som i begyndelsen af 2. klasse viser tegn på vanskeligheder på dette område. 25

26 Refleksion Testresultaterne giver også anledning til refleksion; nogle af de positive effekter kan til en vis grad forklares med, at K-eleverne faktisk har haft en reel tilbagegang i samme periode. En direkte tilbagegang i rigtighed ved læsning af så let en tekst (lix 5) er i hvert fald meget overraskende og bør give anledning til refleksion både om testens validitet og om tilbuddet til de læsesvage elever i K- klasserne, idet der i de forudgående test ikke er dukket noget op, der kunne indikere en sådan forskel i forudsætningerne. En række hypoteser om eventuelle årsagsforklaringer kan opstilles men de kan hverken be- eller afkræftes af data i dette projekt: P-eleverne er testet af skolens læsevejleder, som eleverne kender i forvejen, mens K-eleverne er testet af projektleder eller projektmedarbejder, som er ukendte for eleverne. Dette kunne give sig udslag i svagere resultater for K-eleverne. Men hvis det var tilfældet, så burde det også kunne aflæses af de øvrige delprøver, og her placerer K-elevernes sig generelt lige så godt eller bedre end P-eleverne ved den indledende testning. P-eleverne havde bedre forudsætninger for at læse sammenhængende tekst, hvorfor det - alt andet lige Undervisningen i K-klasserne kan i højere grad baseret på læsning af enkeltord end tilfældet er i P- klasserne, hvorfor K-eleverne ikke er lige så rutinerede tekstlæsere som P-eleverne, men derimod mere sikre enkeltordslæsere. Kortlægning af undervisningen i klassen indgår ikke i dette projekt, og det er derfor ikke muligt at be- eller afkræfte denne forklaring. Testresultatet et udtryk for, at der ikke i tilstrækkeligt omfang afsættes (eller er) ressourcer til at støtte de svage læsere i de yngste klasser. En kortlægning af klassernes muligheder for at inddrage speciallærere, bruge holddannelse o.a. indgår ikke i dette projekt. Det er derfor heller ikke muligt af be- eller afkræfte denne forklaring. Det kunne frygtes, at testresultatet er et udtryk for, at en del usikre læsere i 2.klasse ikke får den nødvendige individuelle støtte. Samtidig kunne resultatet ses som et udtryk for, at en relativ lille indsats (svarende til projektets) ikke kun understøtter men også videreudvikler de svage læsere. Ud fra de foreliggende resultater er det ikke muligt at konkludere, at metoden bag Projekt Læsevenner er eller at metoden er uden effekt. For det første er effekterne generelt små, og de signifikante fortrin i forsøgsgruppen er spredte. Det kan sagtens være en følge af, at forsøgsperioden har været kortvarig, og at det er et første forsøg. Om de positive effekter havde holdt, hvis projektet havde kørt i yderligere tre måneder vides ikke. For det andet er der sat ekstra ressourcer ind og skabt større opmærksomhed på deltagerne i forsøgsgruppen, så det ville være underligt, hvis det ikke havde sat sig spor. Om ikke andet så kan man i hvert fald konkludere, at ekstra opmærksomhed i sig selv kan være med til at understøtte en positiv udvikling. Projekt Læsevenner kan betragtes som et godt pilotprojekt, hvor der er ansats til positive effekter for eleverne. Det ville være ønskeligt, hvis forsøget følges op af et mere velplanlagt, detaljeret og omfattende arbejde, sådan at det bliver rigtig tydeligt, hvad det er i støtten, der eventuelt virker. 26

27 Referencer Borstrøm, Ina og Dorthe Klint Pedersen (2004): Læseevaluering på begyndertrinnet. Ordlæs, Alinea. Bråten, Ivar (red.) (2007): Leseforståelse lesing i kunnskapssamfunnet teori og praksis. Oslo, Cappelen Akademisk Forlag. Elbro, Carsten (2007): Læsevanskeligheder. København, Gyldendal. Elbro, Carsten (udateret): Elbros ordlister, downloades fra Finnemann-Schultz, Mia (2008): Projekt Læsemakker. Evalueringsrapport, juni 2008, Dansk Videncenter for Ordblindhed, Halleby, Carsten, Karen Kjær og Lene Norrbom (2004): Diagnostisk Læse- og staveprøve, Dansk psykologisk Forlag. Nielsen, Jørgen Christian, Peter Allerup m.fl (1992): IL-Håndbog, Individuel Læseundersøgelse, Dansk psykologisk Forlag. Pøhler, Lis og Torben Pøhler (2001): Hu hej Maaholms Forlag Vild med dyr en læsevejledning til Solstrålebøgerne, Wright, Jim (2004): Kids as Reading Helpers: A Peer Tutor Training Manual, ver. 2,0, 27

28 Bilag 1 Program for kursusdagen 6. november Præsentation af projekt Projektdeltagere, formål, rammer, indhold, rapport Skabelon for de 20 minutters læsning Grundkursus om læsning Frokost Det konkrete forløb Udvælgelse af bøger, logbogsskrivning, støttestrategier Opsamling af spørgsmål, aftaler mm. Kurset blev afholdt på UCC, Titangade 11, 2400 København N. I kurset deltog i alt 17 personer, heraf 11 Læsevenner. Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 I alt Læsevenner Læsevejledere Skoleleder SFO-leder

29 Bilag 2 Kriterier for udvælgelse af elever til Projekt Læsevenner For hver af P-eleverne er skemaet er udfyldt af skolens læsevejleder, som også har stået for udvælgelse af eleverne. Elevens navn Skole Fødselsdag (dd.mm.åååå) Køn (sæt X) Dreng Pige Kriterier for udvælgelse af eleven til projektet. Eleven er udpeget til projektet, fordi (sæt X) - eleven er blandt de fem svageste læsere i klassen - elevens læsevanskeligheder præger elevens udbytte af undervisning i andre fag end dansk - eleven får ingen eller kun sporadisk hjælp til læsning i hjemmet - eleven vurderes at være i risiko for at udvikle læsevanskeligheder - eleven har andet modersmål end dansk - eleven har vanskeligheder med adfærd - eleven har vanskeligheder med kontakt til andre mennesker - eleven ikke trives i skolen Hvis der ligger andre kriterier til grund for udvælgelsen, angives de her Ja Nej 29

30 Bilag 3 Logbog LOGBOG for Kl. Skole Læseven Dato Bognumre Bemærkninger

Seks små at gå hjem på

Seks små at gå hjem på Seks små at gå hjem på Fra ide til projekt Pædagogisk konsulent Lis Pøhler Lis.poehler@gmail.com Første skridt! Noter tre faktorer som du ved har betydning for elevens udvikling af læsning/skrivning Tænk

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Læseprofil. 1. - 4. Årgang

Læseprofil. 1. - 4. Årgang Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Læseundersøgelsen 2012

Læseundersøgelsen 2012 Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

læsevanskeligheder i tide!

læsevanskeligheder i tide! SÅDAN opdager du læsevanskeligheder i tide! Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne Ja, tænk hvis det var så enkelt! Et lille tjekskema måske koblet

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ

LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ ROSKILDE KOMMUNE Politisk mål på folkeskoleområdet "Færdigheder og kundskaber inden for fagene" LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ 2006 3. klasse Indledning Med udgangspunkt i det politiske mål på folkeskoleområdet

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere