Notat vedr. datakvalitet af ydelsesdata,

Transkript

1 Notat vedr. datakvalitet af ydelsesdata, Opgørelse for perioden 1. oktober september I opgørelsen indgår testdagsobservationer (TD-obs) for ydelse fra kontrolårene 1998/1999 til 2006/2007. Datasættet til analyserne er hentet fra /nav/nav/dnkproduction/fromdb/lastedit_previous/ktr.sas7bdat d. 2. juli I Tabel 1 ses antallet af TD-obs i datasættet samt redigeringskriterier og antallet af resterende TD-obs. Tabel 1 Redigering af datasæt Editering Resterende TD-obs. Kontroldage 1/10/ / ) Testdagsobservationer fra besætninger med ukendt besætnings-chrnr slettes ) Tesdagsobs. fra dyr med ukendt dyr-chr.nr slettes ) TD-obs fra besætninger der ind- eller udgår af ydelseskontrol udelades ) Efterkontrol fjernes ) Ktr.dage fra besætninger med < 5 kontrolleringer i et ktr.år slettes Ad. 1 I TD-datasættet findes kun besætnings-id men intet chr.nr.. Datasættet merges derfor med et datasæt indbefattende både besætnings-id og chr.nr., hvilket resulterer i 3 observationer, hvor der ikke findes noget chr.nr. til det aktuelle besætnings-id. Ad. 2 I TD-datasættet findes kun dyr-id men intet dyr-chr.nr.. Datasættet merges derfor med et datasæt indbefattende både dyr-id og dyr-chr.nr. for kvæg med et dyr-chr.nr > 0, hvilket resulterer i observationer (~0,06 % af data), hvor der ikke findes noget dyr-chr.nr. til det aktuelle dyr- ID. Eksempler på observationer, som sorteres fra ved denne procedure er TD-observationer for ydelseskontrollerede får og geder. Ad. 3 Besætninger er defineret som værende i ydelseskontrol hele kontrolåret når der har været foretaget mindst én ydelseskontrol i kontrolårets første to måneder (november/december) samt mindst én ydelseskontrol i kontrolårets sidste to måneder (august/september) Ad. 4 TD-observationer hvor fodg =. slettes fra datasættet (efterkontrol). Dette gøres for ikke at fejlestimere det reelle antal af kontrolleringer pr. kontrolår. Ad. 5 Data fra besætningskontrolår med mindre end 5 årlige kontrolleringer slettes, da sådanne ekstreme værdier antyder, at besætningen ikke reelt har været i ydelseskontrol. Udvikling i besætningsstørrelse Af Figur 1 fremgår det, at der er en meget kraftig udvikling i besætningsstørrelse. I kontrolåret 1998/1999, havde ca. 13 % af besætningerne 100 årskøer eller mere, mens der i kontrolåret 2006/2007 var ca. 56 % af besætningerne, som havde mindst 100 årskøer. Det bør endvidere bemærkes, at antallet af besætninger med årskøer har været faldende de seneste 2 kontrolår. Således er det kun besætninger med mindst 150 årskøer, som der er blevet flere af i denne periode. 1

2 Figur 1 Udvikling i besætningsstørrelse Hvis opgørelsen laves for TD-obs i stedet for antal besætninger, ses naturligvis en endnu større andel af observationer fra de større besætninger (Figur 2). Således udgjorde TD-obs fra besætninger med mindst 100 årskøer mere end 75 % af samtlige TD-obs i kontrolåret 2006/2007 mod godt 26 % i 1998/1999. Bemærk endvidere at ca. 20 % af samtlige TD-obs i kontrolåret 2006/2007 kom fra besætninger med mere end 200 årskøer. Med denne kraftige udvikling in mente, vil bl.a. sammenhænge mellem ydelsesdata og årstal samt ydelsesdata og besætningsstørrelse blive undersøgt i dette notat. Figur 2 Udvikling i fordeling af TD-obs på besætningsstørrelser 2

3 Kontrolmetode (6 contra 11 kontrolleringer pr år) De første forsøg med 6 årlige kontrolleringer begyndte 1. oktober 1999, samtidig med de første forsøg med elektroniske mælkemålere (Nygaard, 2000). Siden kontrolåret 2000/2001 har alle besætninger i landet herefter haft mulighed for frit at vælge mellem 6 eller 11 årlige kontrolleringer (Nielsen et al., 2001). Kravet til andelen af indberettede golddatoer er 90 %, såfremt man kun kontrollerer 6 gange pr år, mens der ikke er noget krav om at indberette goldning i besætninger med 11 årlige kontrolleringer (Hansen, 2001). Figur 3 Andel besætninger inden for kontrolår og besætningsstørrelse med 6 årlige kontrolleringer Af Figur 3 ses, at siden besætningerne har kunnet vælge mellem 6 eller 11 årlige kontrolleringer, har andelen af besætninger med 6 kontrolleringer været ret konstant. Det ses endvidere at det specielt er de største besætninger (> 199,9 årskøer) som vælger at reducere antallet af kontrolleringer og således er der ca. 20 % af disse besætninger, som har valgt at kontrollere 6 gange årligt. For de øvrige besætningsstørrelser er forskellene mindre, men der ses en tendens til, at jo mindre besætningerne er, jo lavere er frekvensen af 6 kontrolleringer. Som gennemsnit vil den beregnede ydelse stort set ikke blive påvirket af, om besætningerne kontrollerer 6 eller 11 gange årligt, da forskellen på de 2 kontrolmetoder er estimeret til 4,8 kg mælk for 305 dags ydelsen. Dog er standardafvigelsen på forskellen fundet til at være ca. 208 kg mælk, hvilket indikerer, at der kan være relativt store forskelle i 305 dags ydelsen for enkeltkøer. Dette skyldes at testdagsydelsen på en given testdag naturligvis har større indflydelse på 305 dags ydelsen for 6 contra 11 årlige kontrolleringer (Nielsen et al., 2001). En måde at undersøge denne problemstilling på, er at se på antallet af kontrolleringer inden for en given tidsperiode. Af Tabel 2 er en opgørelse over, hvor mange kontrolleringer, der er foretaget 3

4 efter hhv. 40, 80 og 120 dage for de to kontrolmetoder. For at indkøbte dyr fra ukontrollede besætninger ikke skal påvirke resultatet, er opgørelsen kun lavet over køer, som malker i fødselsbesætningen. Dvs. at den første del af dyrets chrnr skal stemme overens med besætningens chrnr. Efter 40 dage har kun ca. 2/3 af køerne med 6 årlige kontrolleringer haft mindst én ydelseskontrol mens det tilsvarende tal for køer med 11 årlige kontrolleringer er 97,6 %. Efter 80 dage har kun ca. 1/3 af køerne med 6 årlige kontrolleringer haft mindst 2 ydelseskontroller og efter 120 dage, er der fortsat ca. 15 % af disse køer, som har haft højest én ydelseskontrol. Det ses af tabellen, at der 120 dage efter kælvning fortsat er dyr, som overhovedet ikke er kontrolleret, og som vel at mærke har mindst én kontrollering i den aktuelle laktation. Dette kan bl.a. skyldes at besætningen indgår i ydelseskontrol (især for besætninger med 6 årlige kontrolleringer), at kælvningen er registreret med forkert dato eller at kontrolydelsen er påført et forkert dyrenr. I modsatte ende findes også nogle ekstremer, hvor antallet af kontrolleringer er 6 allerede 40 dage efter kælvning. Dette skyldes hovedsageligt, at der indgår data fra enkelte forsøgsbesætninger i datasættet, som har op til 55 kontrolleringer pr. år. Det kan diskuteres, om disse burde være redigeret bort. Tabel 2 Analyse af afstand fra kælvning til kontrol. Procentvis fordeling af køer på antal kontrolleringer Kontrolmetode Antal ktr. inden 40 dage 80 dage 120 dage 0 34,31 2,40 3,53 0,23 2,64 0, ,74 74,22 63,54 4,01 13,91 2,76 2 0,95 23,35 32,11 55,33 74,06 4,13 3 0,02 0,82 40,27 8,46 36, ,14 0,92 54,83 5 0,01 0,01 0,02 1,19 6 0,01 0,01 0,03 Fordelingen af kontrolydelser på forskellige fædrekategorier for besætninger med hhv. 6 eller 11 årlige kontrolleringer ses af Tabel 3. Generelt er der kun mindre forskelle på hvordan testdagsobservationerne fordeler dig på de forskellige kategorier af fædre for de to besætningstyper. Størst forskel ses for kategorien af ukendte eller ej stambogsførte tyre, hvor besætninger, som har 6 årlige kontrolleringer pr år, ligger på et højere niveau end de besætninger med 11 årlige kontrolleringer. Tabel 3 Procentvis fordeling af testdagsydelser på kategorier af fædre afhængigt af antal kontrolleringer pr år. Privat stb.-ført tyr Importtyr Ungtyr Brugstyr Ukendt/ikke stb.-ført tyr 6 årlige kontrolleringer 8,69 5,71 22,16 52,21 11,24 11 årlige kontrolleringer 7,39 6,90 22,67 55,03 8,00 Udviklingen over tid i fordeling af fædre har stort set været ens for de to besætningstyper. Dog er andelen af kvægavlsforeningstyre (= importtyre + ungtyre + brugstyre) steget jævnt for besætninger med 11 årlige kontrolleringer, mens andelen af kvægavlsforeningstyre har været stort set konstant for besætninger med 11 årlige kontrolleringer (Figur 4). Denne forskel opstår primært fordi andelen af tesdagsydelser på køer, hvor faderen er ukendt eller privat ikke stambogsført tyr, er faldet for 4

5 besætninger med 11 årlige kontrolleringer mens den tilsvarende har været næsten konstant i besætninger med 6 årlige kontrolleringer (Figur 5). Figur 4 Andel af testdagsydelser, hvor far til koen er en kvægavlsforeningsejet tyr. Figur 5 Andel af testdagsydelser, hvor far til koen er ukendt eller ej stambogsført. Køer med ukendt far kan fremkomme på flere forskellige måder. Bl.a. vil kalve født efter køer, som er insemineret mere end én gang i samme brunst (inden for 8 dage) med forskellige tyre, optræde med ukendt far. Ligeledes vil kalve født mere end 21 fra racens gennemsnitlige drægtighedslængde optræde med ukendt far med mindre kalve registreres som For tidligt født. For kalve registreret som For tidligt født accepteres en drægtighedslængde ned til 240 dage, hvilket er ca. 40 mindre end den gennemsnitlige drægtighedslængde for malkekøer. Det er ikke yderligere undersøgt, om besætninger med 6 årlige kontrolleringer har flere køer med ukendt far eller om de blot anvender private ej stambogsførte tyre i højere udstrækning end besætninger med 11 årlige kontrolleringer. Det kan derfor ikke afgøres ud fra disse resultater, ombesætninger med 6 årlige kontrolleringer er mindre grundige med f.eks. insemineringsregistreringerne end besætninger med 11 årlige kontrolleringer. 5

6 AMS AMS blev introduceret i Danmark i 1998 og inden udgangen af 1998 fandtes der i Danmark 15 besætninger med malkerobotter. Den 1. oktober 2007, hvortil der indgår ydelseskontroldata i denne opgørelse, var der ca. 650 besætninger som har eller har haft malkerobotter. Denne hastige udvikling ser dog ikke ud til at være aftaget, da yderligere ca. 150 besætninger har indsat malkerobotter siden 1. oktober 2007, hvilket bringer tallet af aktive besætninger med AMS op på ca. 680 pr. 1. august Figur 6 Andel af besætninger inden for kontrolår og besætningsstørrelse med AMS Den nærmest eksplosive udvikling i antallet af robotter ses i Figur 6. Det ses, at andelen af robotbesætninger fortsat er stigende for alle besætningsstørrelser med mere end 50 årskøer, men at 6

7 den største stigning ses for besætninger med årskøer, hvilket typisk vil passe til 2 malkerobotter. Det ses endvidere, at i kontrolåret 2006/2007 er det i gennemsnit er ca. hver 10 besætning, som malkes i AMS, samt at det primært er besætninger med mindst 100 årskøer, som malkes i robot. Malkerobotterne frembringer en stor mængde data ude på gårdene om bl.a. mælkeydelse, mælkeflow, boksflow, antal besøg i robotten samt ledningsevne. Potentielt kan denne information udnyttes i avlsarbejdet, såfremt den overføres til kvægdatabasen. Det er i SDM-besætninger at malkerobotter forekommer hyppigst (Figur 7). Der er ikke nogen åbenlys forklaring herpå, men det kunne muligvis hænge sammen med, at SDM har den højeste mælkeydelse. De andre racer skiller sig ikke væsentligt ud fra hinanden. Racen Øvrige dækker primært over blandede besætninger. Figur 7 Andel af besætninger med AMS opgjort på kontrolår og race Da malkerobotten som tidligere nævnt frembringer data for bl.a. koens yversundhed og ydelse, er det undersøgt, om besætninger med 6 årlige kontrolleringer i højere grad er AMS-besætninger end 7

8 besætninger med 11 årlige kontrolleringer. Af Figur 8 fremgår det, at hyppigheden af AMS er lidt højere i besætninger, som kontrollerer 6 gange pr år. Dette gælder specielt for kontrolåret 2006/2007 og kunne indikere, at robotterne i nogen udstrækning bidrager med en del af den information, som landmanden ønsker. Antallet af besætninger med 6 årlige kontrolleringer og AMS i 2006/2007 er dog relativt lavt (ca. 70 stk.), og forskellen skyldes muligvis blot tilfældigheder. Figur 8 Andel af besætninger med hhv. 6 og 11 kontrolleringer, der har AMS Det er ligeledes blevet undersøgt, om besætninger, som ikke er i ydelseskontrol har en højere frekvens af malkerobot. Besætninger i ydelseskontrol er i denne opgørelse defineret som besætninger, med mindst 5 årlige kontrolleringer hvoraf mindst én ligger i en af kontrolårets 2 første måneder samt mindst én i en af kontrolårets 2 sidste måneder. Besætninger uden for ydelseskontrol er således mælkeleverende besætninger, som ikke opfylder kravet til ydelseskontrol. Mælkeleverende besætninger er defineret som besætninger med mindst 42 celletals-analyser fra mejeriet inden for ét kontrolår, hvoraf mindst én ligger i kontrolårets første måned samt mindst én i kontrolårets sidste måned. Af 8

9 Tabel 4 ses antallet af besætninger hhv. i og uden for ydelseskontrol opgjort for hvert kontrolår. Såfremt en besætning udgår af ydelseskontrol midt i et kontrolår men fortsat er mælkeleverende den resterende del af kontrolåret, vil besætningen optræde som ukontrolleret. Derfor kan andelen af besætninger uden for ydelseskontrol være let overvurderet. 9

10 Tabel 4 Opgørelse over besætninger hhv. i og uden for ydelseskontrol pr. kontrolår I ydelseskontrol Uden for ydelseskontrol 1998/ (85,4 %) 1539 (14,6 %) 1999/ (85,9 %) 1364 (14,1 %) 2000/ (86,7 %) 1177 (13,3 %) 2001/ (87,4 %) 1004 (12,6 %) 2002/ (87,8 %) 892 (12,2 %) 2003/ (88,8 %) 730 (11,2 %) 2004/ (89,4 %) 619 (10,6 %) 2005/ (89,1 %) 571 (10,9 %) 2006/ (89,4 %) 505 (10,6 %) Af 505 ukontrollerede besætninger, som har leveret mælk til et mejeri i løbet af kontrolåret 2006/2007, har 30 haft malkerobot hele året. Dette svarer til 5,94 %, hvilket er klart mindre end andelen af AMS i ydelseskontrollerede besætninger i kontrolåret 2006/2007, som ligger på 9,46 %. Det ser derfor ikke umiddelbart ud til, at udbredelsen af malkerobotter pt. er nogen trussel for ydelseskontrollen. Fordelingen af kontrolydelser på forskellige fædrekategorier for besætninger hhv. med og uden AMS ses af Tabel 5. Generelt er der kun meget små forskelle på hvordan testdagsobservationerne fordeler dig på de forskellige kategorier af tyre for de to besætningstyper. Størst forskel ses for kategorien af ukendte eller ej stambogsførte tyre, hvor AMS-besætningerne ligger en smule lavere end de besætninger uden AMS. Tabel 5 Procentvis fordeling af testdagsydelser på kategorier af tyre afhængigt af malkesystem (AMS/ej AMS). Privat stb.-ført tyr Importtyr Ungtyr Brugstyr Ukendt/ikke stb.-ført tyr Uden AMS 7,61 6,47 22,56 53,93 9,44 AMS 8,64 7,81 21,80 54,50 7,25 Arvbarhed for Mælk, Fedt og Protein ydelse Det er ofte hørt ude fra praksis, at resultater fra ydelseskontrollen for AMS-besætninger ikke altid stemmer ret godt overens med mejeri-data. Dette har noget med de procedurer, der anvendes til ydelseskontrol i robotbesætninger. I robotbesætninger kontrolleres over en periode på ca. 16 timer i løbet af en kontroldag, og for hver malkning udtages en prøve til bestemmelse af fedt- og proteinprocent. Mælkeydelsen på kontroldagen findes herefter som gennemsnittet af de seneste 7 døgns mælkeydelse og fordeles derefter ligeligt på de malkninger, som er foretaget i kontrolperioden. Da fedtprocenten imidlertid er korreleret til mælkeydelsen og dermed også intervallet mellem to malkninger (Peeters & Galesloot, 2002), giver denne procedure anledning til fejlestimering af specielt fedtydelsen i besætningen. For at undersøge hvorvidt dette måtte påvirke avlsarbejdet, har jeg estimeret arvbarheder for 305d mælke-, fedt- og proteinydelse for køer malket i robot contra øvrige køer. Data anvendt i analysen er kontroldage fra perioden til og kun 1. kalvs køer med en afsluttet 305d ydelse inden for perioden er medtaget. Desuden er køer med vedtegnskode på en eller flere kontroldage udeladt, ligesom dyr med åbenlyse fejl i data såsom negative værdier for fedt- og proteinprocent samt malke- og foderdage. Endvidere udelades data, hvis der er mere end 75 dage fra kælning til 1. kontrol, hvis koen er afkom efter en tyr med mindre end 5 stk. afkom, hvis koens far ikke er stambogsført samt hvis en besætning inden for et kontrolår har mindre end d observationer. Dette giver 2 datasæt, et for AMS-besætninger samt et for traditionelle besætninger, med hhv og observationer. Afstamningen er tracet maksimalt 20 10

11 generationer tilbage, og i afstamningsfilerne for AMS og traditionel er der hhv og dyr. Tabel 6 Heritabiliteter for 305d mælk, fedt, protein, fedt-% og protein-% for hhv. robot- og øvrige besætninger 305d mælk 305d fedt 305d protein smf-% prt-% AMS σ A 775,5 22,08 19,92 0,322 0,136 σ P 1332,5 49,73 39,57 0,441 0,181 h 2 0,339 ±0,027 0,197 ±0,024 0,253 ±0,026 0,533 ±0,028 0,564 ±0,028 Øvrige σ A 696,8 27,10 19,06 0,362 0,152 σ P 1116,9 45,05 32,95 0,428 0,185 h 2 0,389 ± 0,362 ±0,009 0,335 ±0,008 0,714 ±0,008 0,676 ±0,008 Af Tabel 6 ses de estimerede arvbarheder for mælk-, fedt- og proteinydelse samt for fedt- og proteinprocent. Det ses, at arvbarheden for 305d mælkeydelse er mindre påvirket af, at data kommer fra AMS-besætninger end 305d fedt- og proteinydelsen, hvilket også var forventet. Da mælkeydelsen i AMS er beregnet som gennemsnittet af 7 døgns mælkeydelse, skulle effekten af tilfældige afvigelser/fejlmålinger reduceres, og det ville derfor være forventeligt, at arvbarheden for mælkeydelse kunne være højest i AMS-besætninger. Dette er imidlertid ikke tilfældet, at estimatet for arvbarheden af mælkeydelse er højest i besætninger uden AMS. DMU konvergerede imidlertid ikke for øvrige besætninger for mælkeydelse, hvilket er baggrunden for de grå felter i Tabel 6. For 305d fedtydelsen ses den største effekt på de estimerede arvbarheder, hvilket også var forventeligt, da fedtprocenten i højere grad påvirkes af intervallet mellem malkningerne end proteinprocenten (Peeters & Galesloot, 2002). Det ses endvidere, at arvbarheden for 305d fedtydelse blot er 0,200 for AMS mens den er 0,358 øvrige, og at den genetiske spredning tilmed er mindre for AMS-besætningerne. For 305d proteinydelse ser der ligeledes en lavere arvbarhed for AMS-besæninger. For protein er der imidlertid ikke tydelig forskel på den genetiske spredning, mens den fænotypiske spredning er højere i robotbesætningerne end i de øvrige besætninger. 2 el. 3 gange daglig malkning Det er påvist, at antallet af malkninger påvirker koens mælkeydelse (f.eks. Andersen et al. 2001). Dette opfanges ved avlsværdivurdering i HTD-effekten, og forskellig antal malkninger imellem besætninger eller kontroldage er derfor ikke noget problem. Derimod introduceres bias i avlsværdivurderingen, såfremt antallet af malkninger varierer inden for besætning og kontroldag ved f.eks. selektiv 3 gange malkning eller AMS. I Tyskland tages ved avlsværdiberegningerne for ydelse højde for antallet af malkninger i modellen (VIT 2008). Ved at fjerne observationer med mindre end 2 malkninger og herefter beregne spredning på antal malkninger inden for besætnings-kontroldag undersøges, hvor ofte det forekommer, at besætninger praktiserer både 2 og 3 gange malkning på samme kontroldag. For at besætninger med AMS ikke skal give påvirke resultatet, slettes al data fra besætninger, som på et eller andet tidspunkt står registreret til at have AMS. Det er herefter vist, at for 2,3 % af kontroldagene inden for besætning har et varierende antal malkninger. Dette tal dækker over nogen variation mellem kontrolårene, hvor tallet svinger fra ca. 1,2 % til 5,2 %. Der er i opgørelsen for perioden 1. okt til 30. sep ikke fundet hverken besætninger eller køer med mere end 3 gange malkning pr døgn. Dette betyder imidlertid ikke, at dette ikke er 11

12 forekommet men blot, at antallet af malkninger sættes til 3, når der er 3 eller flere mælkemålinger på én kontroldag. En stor del af køerne står i datasættet til at have < 2 malkninger pr. døgn, hvilket ikke er retvisende. Køer, som er golde, vil naturligvis have 0 malkninger, mens der for køerne med 1 malkning pr døgn overvejende vil gælde, at ydelserne fra de enkelte malkninger bliver lagt sammen inden indtastning for at reducere antallet af indtastninger. I Figur 9 ses for hvert kontrolår hvor stor en del af testdagsydelserne, der kommer fra besætninger, hvor der er registreret mere end én malkning pr døgn. Figur 9 Andel af TD-observationer fra besætninger hvor antallet af malkninger pr døgn er > 1 Overgangen til elektroniske mælkemålere gør dog, at ydelserne fra de enkelte malkninger overføres enkeltvis til kvægdatabasen, og derved kommer antallet af malkninger også til rådighed. Det ses af ovenstående figur, at der de seneste par år er sket en kraftig stigning i andelen af TD-observationer fra besætninger, hvor antallet af malkninger pr døgn er angivet. 12

13 Figur 10 Andel af besætninger inden for kontrolår og besætningsstørrelse med 3x malkning Af Figur 10 ses det, at der er stor forskel på andelen af besætninger, som malker 3 gange i døgnet afhængigt af besætningsstørrelse, således at de største besætninger er mere tilbøjelige til at malke 3 gange. Dette hænger sandsynligvis sammen med antallet af medhjælpere på gården. For små besætninger, som passes af ejeren alene, vil 3 gange malkning være svært at få til at fungere i praksis. Endvidere ser det ud til af figuren, at andelen af besætninger, som malker 3 gange, har været faldende de seneste par år. En mulig forklaring kunne være den stigende udbredelse af AMS. Det bør imidlertid understreges, at opgørelsen over antal malkninger pr døgn, muligvis også kan være påvirket af ændringer i antallet af besætninger med korrekt registreret antal malkninger i kvægdatabasen som følge af elektroniske mælkemålere. 13

14 Figur 11 Andel af besætninger inden for kontrolår og race med 3x malkning Ligesom sammenhængen mellem 3 gange malkning og besætningsstørrelse, så er der også en klar sammenhæng mellem race og 3 gange malkning, hvilket fremgår af Figur 11. Det ses at 3 gange malkning ikke praktiseres i DRH-besætninger og kun i meget begrænset omfang i Jerseybesætninger, mens det er mest udbredt i SDM- samt øvrige besætninger. Som tidligere nævnt udgøres øvrige primært af blandede besætninger og derved i stor udstrækning også af SDM-køer. Forklaringen på raceeffekten er formodentlig forskelle i racernes mælkeydelse. 14

15 Antal mælkeprøver pr. kontrol I andet halvår af 2006 blev det besluttet, at besætninger med 2 gange malkning, som kontrollerer 11 gange årligt med godkendte elektroniske mælkemålere, kunne nøjes med at indsende én mælkeprøve pr ko pr kontrollering i stedet for en mælkeprøve for hver malkning (Lauritsen, 2008). I oktober 2007, blev det godkendt, at besætninger med 3 gange malkning tillige kunne nøjes med én mælkeprøve, såfremt de opfylder de ovennævnte krav (Mathiasen & Nielsen, 2007). Trinderup & Lykke (2005) fandt i en undersøgelse vedr. bestemmelse af indholdsstoffer i mælk med én contra to mælkeprøver for besætninger, som malker 2 gange pr. døgn, at det ville være muligt at foretage acceptable estimater for køernes fedt og proteinydelse ud fra én mælkeprøve. Med den valgte model fandt de, at de gennemsnitlige estimater for fedtydelse med én mælkeprøve fra morgenmalkningen på intet tidspunkt i løbet af de første 450 dage fra kælvning afveg mere end 25 g fra de reelle dagsfedtydelser, som var beregnet ud fra både morgen og aften mælkeprøver. For proteinydelse var den tilsvarende daglige afvigelse højest 5 g. Af resultaterne fra rapportens bilag 2 og 3 fremgår det imidlertid, at der er en tendens til, at modellen overestimerer fedt- og proteinydelsen for meget lavtydende køer, mens højtydende køer generelt undervurderes. Et eksempel herpå for RDM 1. kalvs køer kan ses i Tabel 7. Tendensen er imidlertid den samme uanset race og paritet. Det ses af tabellen, at forskellen mellem den estimerede og sande ydelse er størst for fedt, mens forskellen for protein er betydeligt mindre. I rapportens konkluderes imidlertid, at der ikke er tegn på, at modellen over eller underestimerer bestemte grupper. Tabel 7 Forskel mellem estimeret og sand 305d fedt- og proteinydelse for RDM 1. kalvs køer, når estimatet er baseret på én mælkeprøve fra enten morgen- eller aftenmalkning (mod.e. Tinderup & Lykke 2005) Morgen prøve Aften prøve Fedt Protein Fedt Protein Lav ydelse Sand 228 kg 192 kg 228 kg 192 kg Forskel (estimeret sand) 6,7 kg 0,5 kg 6,8 kg 0,7 kg Høj ydelse Sand 397 kg 318 kg 397 kg 318 kg Forskel (estimeret sand) -7,4 kg -0,7 kg -8,4 kg -0,6 kg I en lignende undersøgelse for besætninger med 3 gange malkning fandt Trinderup (2007), at forskellen mellem sande og estimerede dagsydelser for 90 % af observationerne er på +/ g for fedt og +/- 60 g for protein for forskellige grupper af SDM-køer ved én mælkeprøve. Med 2 mælkeprøver lå forskellen i dagsydelse for 90 % af observationerne på +/ g for fedt og +/- 30 g for protein. Af denne undersøgelse er det ikke muligt at se, om der er nogen effekt af ydelsesniveauet på forskellen mellem den sande ydelse og estimatet. For celletal gælder, at celletal målt ved en aftenmalkning generelt er højere end celletal ved morgenmalkning (Tinderup & Lykke, 2007; Winkelman 2007). På danske logaritmetransformerede data fandt Trinderup & Lykke (2007) at det bedste estimat for det gennemsnitlige celletal var en simpel regression på celletallet målt ved én malkning, og at ydelsesniveau, tidsinterval, race alder mv. ikke havde nogen indflydelse på denne sammenhæng. Desuden viste undersøgelsen, at den mest præcise estimering af celletallet fås ved at anvende celletallet fra aftenmalkningen. Anvendes celletallet fra morgenmalkningen, sker der en signifikant undervurdering af det gennemsnitlige celletal, når celletallet målt ved morgenmalkningen er > celler/ml. 15

16 Sammenfatning Der er over den seneste årrække sket en markant udvikling i besætningsstørrelsen i danske malkekvægsbesætninger. Således kom kun ca. 26 % af testdagsobservationerne i kontrolåret 1998/1999 fra besætninger med mindst 100 årskøer. I kontrolåret 2006/2007 var dette tal steget til ca. 77 %. 6 contra 11 gange ydelseskontrol pr år Fra kontrolåret 2000/2001 blev det muligt for de danske besætninger at vælge mellem 6 eller 11 kontrolleringer pr år. Andelen af besætning med 6 kontrolleringer har siden da været ret konstant inden for hver besætningsstørrelseskategori. Imidlertid er andelen af store besætninger blevet større, hvilket har medført, at andelen af besætninger med 6 kontrolleringer totalt set er steget en smule, da store besætninger har en højere frekvens af 6 kontrolleringer. Andelen af testdagsobservationer fra besætninger med 6 kontrolleringer i avlsværdivurderingen er som følge af denne udvikling også steget. Nielsen et al. (2001) angav, at 6 kontrolleringer frem for 11 kun ville have en minimal betydning for avlsarbejdet som helhed, så længe golddatoerne indberettes. Laktationsydelserne for enkeltdyr vil dog kunne blive påvirket ret betydeligt. Dette skyldes, at ydelsen på den enkelte kontrol naturligvis har større indflydelse på laktationsydelsen når der kun foretages 6 kontrolleringer. En ikke repræsentativ testdagsydelse vil dermed påvirke laktationsydelsen mere ved 6 årlige kontrolleringer. Et eksempel herpå kan være en ko, som kælver umiddelbart efter en ydelseskontrol. Hvis besætningen kontrollerer 6 gange årligt, vil koens første ydelseskontrol ligge ca. 60 dage efter kælvning og repræsentere ydelsen for de første ca. 90 dag af laktationen. Ved 11 årlige kontrolleringer, vil første kontrol ligge ca. 30 dage efter kælvning og kun skulle repræsentere de første ca. 45 dage af laktationen. For køer i besætninger med 11 årlige kontrolleringer gælder, at ca. 97 % har haft mindst én ydelseskontrol inden for de første 40 dage af laktationen, mens den tilsvarende andel i besætninger med 6 kontrolleringer er ca. 66 %. Testdagsmodellen, som anvendes ved avlsværdiberegningerne i dag, er dog bedre til at tage hånd om 6 kontrolleringer end den gamle 305 dags model. Testdagsmodellen beregner et avlsværdital for den enkelte testdag og antager derfor ikke, at ydelsen har været den samme i hele den periode, som testdagen repræsenterer. AMS Uviklingen i antallet af malkerobotter har nærmest været eksplosiv i den periode, som dette notat dækker. I 1998 blev de første malkerobotter installeret i danske besætninger, og pr. 1. august 2008 var der ca. 680 aktive besætninger med AMS. Dette svarer til, at ca. hver 7. besætning i dag malkes med AMS. Andelen af besætninger med under 50 årskøer, som malkes i robot er stort set lig nul. Dette kan skyldes, at en stor andel af disse besætninger sandsynligvis har planer om at indstille produktionen inden for en kort årrække, samt at så små besætninger ikke kan udfylde robottens kapacitet, hvorved AMS bliver et for dyrt system. Malkerobotter forekommer mest hyppigt i besætninger med årskøer, hvilket typisk vil svare til to malkerobotter. Allerede i kontrolåret 2006/2007 var næsten 1 ud af 6 kontroldage i denne størrelseskategori foregået i besætninger, som malkede med robot. I besætninger med mere end 150 årskøer, er der ligeledes en stor andel med AMS, men andelen ser imidlertid ud til at stagnere en smule. Dette kan skyldes, at der i disse besætninger ofte vil være én eller flere medhjælpere ansat, hvilket kan være med til at give den ejeren noget mere frihed og fleksibilitet. Desuden er prisen selvfølgelig også en afgørende faktor, og malkerobotter kan blive en dyr løsning set i forhold til andre malkesystemer, såfremt at der skal installeres mange i én 16

17 besætning. Endvidere er andre malkesystemer som f.eks. karruseller mere fleksible mht. antallet af køer i besætningen, hvorved f.eks. udvidelser bliver nemmere at gennemføre. En del nyere malkesystemer herunder AMS frembringer data i forbindelse med malkning. Denne data, som f.eks. kan være mælkemængde, ledningsevne eller mælkflow, kan potentielt anvendes i forbindelse med avlsværdiberegningerne såfremt, at data overføres til kvægdatabasen. Herved kan nye moderne malkesystemer i sidste ende være en fordel set i forholdt til avlsværdiberegningerne. En anden mulighed er dog, at landmændene føler, at de i stor udstrækning har den data til rådighed, som de har brug for, fra deres eget system til daglig styring af bedriften. Hvis ydelseskontrol pådrager dem merarbejde/besvær/meromkostninger, risikerer man, at nogle landmænd fravælger ydelseskontrollen og dermed at bidrage med data til avlsværdiberegningerne, hvilket naturligvis vil være en forringelse af det, som vi har i dag. Af undersøgelserne foretaget i dette projekt, fremgår det, at robotbesætninger i lidt oftere har 6 kontrolleringer pr. år end øvrige besætninger, men omvendt er andelen af ukontrollerede besætninger med AMS markant lavere end andelen af kontrollerede besætninger med AMS. Sammenholdt med det faktum, at besætninger med mere end 200 årskøer har den højeste frekvens af 6 kontrolleringer pr år, tyder det på, at de besætningstyper, vi må forvente at se fremover, har et ønske om at reducere de gener, der er forbundet med ydelseskontrol uden dog helt at droppe denne. Resultaterne af denne undersøgelse viser også, at køer af alle racer malkes i robot. Der er imidlertid en tendens til, at flere SDM-DH køer end køer af anden race malkes i robot. Dette kan hænge sammen med, at denne race har den højeste mælkeydelse, hvilket kan have fået nogle besætningsejere til at tage et valg, om de skulle starte med 3 gange malkning pr døgn eller indsætte robotter. Det har i en længere periode været angivet fra praksis, at der ikke er ret god overensstemmelse mellem resultaterne fra ydelseskontrol og mejeri i robotbesætninger, og specielt har der været store forskelle på fedtydelsen. Dette skyldes, at mælkeydelsen i robotbesætninger estimeres som den gennemsnitlige mælkeydelse over 7 dage op til kontroldagen, hvorefter denne mælkeydelse fordeles ligeligt på antallet af malkninger i den periode (typisk 16 timer) som der er blevet kontrolleret i. Når fedtydelsen herefter beregnes, tages der således ikke hensyn til, at fedtydelsen er korreleret til tidsintervallet mellem malkningerne. For at undersøge, i hvor stor udstrækning, denne fejlberegning påvirker avlsværdiberegningerne, er der estimeret arvbarheder for hhv. robotbesætninger og øverige for egenskaberne 305d mælk-, fedt- og proteinydelse samt for fedt- og proteinprocent. Estimaterne for robotbesætninger var betydeligt lavere for fedt- og proteinydelse (samt for procenter), mens forskellen i var noget mindre for mælkeydelse. Disse resultater viser, at det er vigtigt, at der udvikles nye procedurer for estimering af fedt- og proteinydelse i robotbesætninger. 3 gange malkning pr døgn Denne undersøgelse viser, at besætninger, som malker 3 gange, overvejende har SDM-køer. Som nævnt skyldes dette sandsynligvis denne races store potentiale for mælkeydelse. Næstefter følger de øvrige besætninger, som primært består af blandede besætninger. Efter al sandsynlighed er der i denne kategori ligeledes en stor andel af SDM-køer. For jersey- og DRH-besætninger er andelen af besætninger med 3 gange malkning stort set lig nul, mens RDM-besætningerne ligger et sted midt imellem. Overordnet set malker ca. 3 % af besætningerne 3 gange pr døgn. Der har dog fra 2004/2005 til 2006/2007 været en tilbagegang i andelen af besætninger med 3 gange malkning, hvilket sagtens kunne have en sammenhæng over til den kraftige udbredelse af malkerobotter. I 17

18 modsætning til AMS-besætninger, så er det generelt de største besætninger (> 150 årskøer), som primært malker 3 gange pr døgn, sandsynligvis netop fordi disse besætninger har flere ansatte. I forbindelse med 3 gange malkning pr døgn, er det ligeledes undersøgt, hvor udbredt det er, at besætninger har et varierende antal malkninger på samme kontroldag. Andelen af besætninger, som har et varierende antal malkninger inden for kontroldag og som ikke har AMS, er på 2,3 %. Da antallet af malkninger påvirker ydelsen, vil dette bidrage med noget bias i avlsværdivurderingen. Én mælkeprøve pr kontroldag I 2006 og 2007 blev det muligt for hhv. 2 og 3 gange malkning pr døgn, at nøjes med at udtage én mælkeprøve pr ydelseskontrol, såfremt besætningerne havde 11 kontrolleringer pr år og godkendte elektroniske mælkemålere. Herefter anvendes fedt%-, protein%- og celletalsmålingen fra denne ene mælkeprøve til at bestemme fedt%, protein% og celletal for hele døgnet. Et sådan tiltag er med til at reducere de genere landmanden har i forbindelse med ydelseskontrol og derved også en metode til at fastholde besætningerne i ydelseskontollen. Det ser imidlertid ud til, at modellen, som estimerer fedtydelsen for hele døgnet, har en tendens til at overestimere ydelsen en lille smule for lavtydende køer, mens høje ydelser underestimeres tilsvarende. For RDM 1. kalvs er størrelsesordenen af denne fejlestimering på ca. 7 kg fedt på 305 dage. For proteinydelse er forskellen mellem den estimerede og sande værdi på mindre end 1 kg protein på 305 dage. Overordnet set vil denne fejlestimering af ydelsen sandsynligvis have en meget begrænset effekt på avlsværdivurderingen. Litteraturliste Andersen, J.B., Friggens, N.C., Larsen, T. & Ingvartsen, C.L. (2001): Effekten af energikoncentration i foderet og malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation. DJF-rapport nr. 22, Husdyrbrug. Nielsen, L.A.H., Lykke, T. & Aamand, G.A. (2001): Ydelseskontrol tilpasses kvægbrugerens behov. LK-meddelelse nr Dansk Kvæg. Århus. Tilgængelig på internettet: Nygaard, H. (2000): Årsnyt Kvæg. Dansk Kvæg. Århus. Tilgængelig på internettet: Hansen, O.K. (2001) Regler for Ydelseskontrollen. RegelInfo Husdyr 13. juni Dansk Kvæg. Århus. Tilgængelig på internettet: Mathiasen, J.C. & Nielsen, N.H. (2007): Orientering, Oktober Orienteringsbrev udsendt af RYK. Tilgængelig på internettet: Trinderup, M. & Lykke, T. (2005): Én kontra to målinger af indholdsstoffer i mælk pr kontroldag. Intern rapport. Dansk Kvæg, Århus. Danmark. Trinderup, M. (2007): En eller to mælkeprøver ved 3 gange malkning pr kontroldag. Intern Rapport. AgroTech, Århus. Danmark. Winkelman, A.M. (2007): Converting simple-sample herd test SCC measurement to a 24-hour equivalent SCC measurement. Tilgængelig på internettet: Lauritsen, U. (2008): Personlig meddelelse. Dansk Kvæg, Århus. Tlf Peeters, R. & Galesloot, P.J.B. (2002): Estimating Daily Fat Yield for a Single Milking on Test Day for Herds with a Robotic Milking System. J. Dairy Sci. 85:

19 VIT (2008): Estimation of Breeding Values for Milk Production Traits, Somatic Cell Score, Conformation, Productive Life and Reproduction Traits in German Dairy Cattle. Tilgængelig på internettet: 19