Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne II Kommuneqarfik Sermersooq Version 3

Transkript

1 Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne II Kommuneqarfik Sermersooq Version 3 1

2 2

3 Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne II Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneopdelt sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af bosætningen i Grønland Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Nuuk

4 Status for bosteder i Grønlands Kommuner med særlig fokus på bygderne. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Nuuk 2010 Oversigten er udarbejdet til fremlæggelse ultimo november reviderede udgave med enkelte rettelser indføjet december 2010 og januar 2011 Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio 2010 på baggrund af rapport og baggrundsmateriale til Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Som baggrundsgruppe for udarbejdelsen står: Christel Lund Jæger-Hansen, Departementschef, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Martin Christiansen, Fuldmægtig, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Peter Hansen, Programkoordinator, Formandens Departement I det samlede arbejde har der været nedsat en følgegruppe bestående af: Jan H. Lynge-Pedersen Christel Lund Jæger-Hansen Peter Beck Jørgen Isak Olsen Lise Lennert Olsen Martin Christiansen På bagsiden vises et kort over ændringer i byer og bygder i perioden

5 Forord Det er et helt centralt politisk spørgsmål, hvordan de eksisterende strukturproblemer i bygder og yderdistrikter løses. Samtidigt er en fortsat udvikling af bygderne og yderdistrikterne et væsentligt politisk tema i den offentlige debat. Spørgsmålet om den fremtidige udvikling af mindre bosætninger er således anset for vigtig for udvikling af en selvbærende økonomi under selvstyre. I Landsstyrekoalitionsaftalen for perioden mellem Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Kattusseqatigiit Partiaat fremhæves behovet for analyser vedrørende bygderne: "Bygdernes økonomiske forhold og eksistensberettigelse skal gennemanalyseres og danne grundlaget for den videre planlægning." På denne baggrund har Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked i samarbejde med andre departementet udformet et kommissorium for dette analysearbejde, og i forlængelse heraf indgået aftale med Nordregio om at bidrage til processen ved i første omgang at sikre et datamæssigt grundlag for at analysearbejdet kan gennemføres. Resultatet af dette arbejde blev forelagt tidligere i år, dels i form af en stor og meget detaljeret udgave, og dels i form af en forkortet udgave som indeholdt rapportens hovedpunkter, og desuden et udvalg af relevante figurer og tabeller. På baggrund af den diskussion fremlæggelsen for offentligheden skabte, blev det besluttet at udarbejde en version af den korte rapport som i stedet for et overordnet grønlandsk perspektiv i højere grad fokuserede på situationen i de fire kommuner. Og det er denne kommuneopdelte rapport som hermed forelægges. Udvælgelsen af hvilke parametre analysen skulle omfatte har i første række været dem der var udvalgt til den korte version af rapporten suppleret med enkelte tilføjelser baseret på en liste udarbejdet af Departementet. Det betyder at det foreliggende resultat ikke må betragtes som en endelig oversigt over data relevante for en diskussion af bygdernes fremtid, men mere som et godt udgangspunkt for en konkretisering af en sådan diskussion, så den i højere grad kan baseres på fakta frem for forestillinger. Og på baggrund af den følgende diskussion vil det være muligt at indkredse yderligere spørgsmål som det vil være relevant at inddrage i et fremtidigt arbejde, hvor en egentlig analyse af materialet, herunder identifikation af følsomhed og forandringsmuligheder for de enkelte bosætninger, vil kunne gennemføres. 5

6 Udvalgte problemstillinger KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 7 Bosætningsstrukturen i kommunen: koncentration af befolkningen 8 Aldersfordeling og fremtidsperspektiver 10 Ældrebyrden som en udfordring især for bygderne 12 Forsørgerbyrden omfatter imidlertid også børn og unge 14 Kønssammensætningen er en anden stor udfordring 16 Arbejdsstyrken- kommunens byers styrke og bygders svaghed 18 Forsørgelse har noget med husstandene at gøre 20 Indkomstfordeling med landets største indbyggede skævhed 22 Også når det gælder fordelingen mellem A- og B-indkomster 24 Spørgsmålet om de lave indkomster 26 Erhvervsstruktur med offentlige tjenester som hovederhverv 28 Byer med offentlige tjenester som hovederhverv i vest 30 Og offentlige tjenester som hovederhverv i øst 32 Markante forskelle i betydningen af fangst og fiskeri 34 Fiskeriet er også her udfordret på grund af alderssammensætningen 36 Betydningen af det sociale system 38 Omfanget af det sociale system 40 Forskellighed i typer af afhængighed 42 Den uformelle økonomis lokale rolle 44 Uddannelse som nøgle til fremtiden 46 Resultaterne som de så ud 48 Og resultaterne som de ser ud nu 50 Arbejdssstyrke og uddannelse 52 Boligsituationen 54 Service 56 6

7 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 7

8 Bosætningsstrukturen i kommunen: koncentration af befolkningen Et karakteristisk træk for udviklingen i bosætningsstrukturen i Grønland i de sidste ti til tyve år har været en klar koncentration af befolkningen i henholdsvis de større byer og de større bygder. Omvendt har både de mindre byer og bygder oplevet en markant nedgang i befolkningen, som især det sidste årti er accelereret meget markant. Flere bygder er forsvundet, og de mindste bygder under 100 indbyggere har i gennemsnit haft et årligt fald på over 5 procent i befolkningen. Og det er et mønster der har været gældende for Grønland som helhed, og som betyder at et større antal bygder kan forventes at forsvinde i løbet af de næste år såfremt tendensen fortsætter. Figur A overfor viser udviklingen i den grønlandske befolkning i henholdsvis byer og bygder i perioden i Kommuneqarfik Sermersooq samt landsgennemsnittet. Øverst ses udviklingen for byerne, hvor det fremgår, at befolkningsfremgangen i Sermersooq har været særdeles markant sammenlignet med landsgennemsnittet. Dette skal særligt ses i lyset af den øgede tilflytning til Nuuk, hvor befolkningen er steget fra personer i 1990 til personer i 2009, altså en befolkningsvækst på næsten 25 procent. I samme periode har der været en kraftig befolkningsnedgang i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq hvilket fremgår klart af figur B der viser ændringerne for hver enkelt by og bygd i kommunen. Samlet har nedgangen i bygderne udviklet sig fra personer i 1990 til personer i Særligt bygderne i den vestlige del af kommunen har oplevet faldende befolkningstal. Herunder er to bygder, Itterajivit og Uunarteq, helt affolket under perioden. Bygderne med de største befolkningsnedgange i øvrigt er Arsuk med 48 procent og Isortoq (Amm) med 41 procent. Den eneste bygd, hvor der er sket en stigning er Sermiligaaq, hvor befolkningen er steget fra 182 personer i 1990 til 216 personer i Overordnet er befolkningen i byerne steget med 17 procent, mens befolkningen i bygderne er faldet med 29 procent. Den eneste by som har oplevet en markant befolkningsnedgang er Paamiut, hvor befolkningen er faldet med over 20% i den angivne periode. 8

9 Figur A: Udviklingen af bosteder på byer og bygder i forhold til køn for perioden 1990 til Indexeret med 1990=100. Figur B: Ændring i befolkningen fordelt på kommunens byer og bygder for perioden 1990 til

10 Aldersfordeling og fremtidsperspektiver Som det har været fremhævet tidligere er situationen den i hovedparten af den udviklede verden undergår og således også i Grønland at der i disse årtier foregår markante ændringer i befolkningssammensætningen. Disse forandringsprocesser fremgår med stor tydelighed gennem figuren overfor, der viser en befolkningspyramide for Kommuneqarfik Sermersooq i henholdsvis 1990 og For hver 5-års aldersgruppe viser figuren hvor stor en procentandel hver gruppe udgør, idet figuren er opdelt i kvinder til venstre og mænd til højre. Desuden er gruppen af børn og unge (0-19 år) markeret med mørk brun, arbejdsstyrken (20-64 år) med rød, og ældregruppen (65 og derover) med lys lilla. Den sorte markering på befolkningspyramidernes sider viser situationen på landsgennemsnit og således hvorvidt kommunen afviger fra landsgennemsnittet i forhold til de forskellige aldersgrupper. Som i de øvrige kommuner i Grønland er det også tydeligt i Kommuneqarfik Sermersooq, at gennemsnitsalderen øges, og gruppen af personer udenfor den arbejdsdygtige alder stiger. Imidlertid ligger ældregruppen (65 år og derover), i modsætning til de øvrige grønlandske kommuner, under landsgennemsnittet i Kommuneqarfik Sermersooq. Aldersgruppen (20-64 år) i Kommuneqarfik Sermersooq er generelt på samme niveau, eller lidt højere, end landsgennemsnittet i Der er i den forbindelse ikke sket nogen markant ændring siden 1990, hvilket må kædes sammen med den høje befolkningsfremgang i Nuuk. Andelen af børn (0-14 år) i Kommuneqarfik Sermersooq er næsten på linje med landsgennemsnittet i 2009, hvorimod samme aldersgruppe i 1990 var lavere end landsgennemsnittet. Gruppen af unge (15-19 år) er imidlertid under landsgennemsnittet i både 1990 og Afslutningsvis viser figurerne at fordelingen af mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper er relativt lige i Kommuneqarfik Sermersooq, dog med et mindre flertal af mænd. 10

11 Figur 2. Befolkningspyramider for kommunens byer og bygder 1990 og Med forskellige farver er vist børnegruppen (brun), arbejdsstyrken (rød) og ældregruppen (lys rød). 11

12 Ældrebyrden som en udfordring især for bygderne Figur A på siden overfor viser hvorledes aldersfordelingen har ændret sig for perioden 1990 til 2009 for landet som helhed. Som det fremgår, var gennemsnitsalderen i Grønland i ,6 år, hvorefter der er sket en gradvis stigning frem til situationen i 2009, hvor gennemsnitsalderen er 33,2 år. En sammenligning mænd og kvinder, viser, at gennemsnitsalderen er højest for mænd såvel i byer som bygder, hvilket kan være forbavsende, da kvinder også i Grønland lever markant længere end mænd. Desuden viser tallene at der i perioden er sket det at gennemsnitsalderen er steget mere for mænd end for kvinder i bygder, mens den er steget mere for kvinder end for mænd i byer. Således er gennemsnitsalderen for mænd i bygderne steget med 5,8 år, mens den for kvinder i byerne er steget med 4,4 år. Den større stigning i gennemsnitsalderen for mænd betyder ikke at mænd i gennemsnit lever længere end kvinder, men hænger sammen med at udvandringen af kvinder igennem en lang årrække har været større for kvinder end for mænd. Denne udvandring er sket for flere aldersgrupper, og dette har påvirket og påvirker stadig alderssammensætningen markant. Figur B viser den procentvise andel af ældre (65 år og over) i bygder og byer i Kommuneqarfik Sermersooq. I bygderne findes den største andel ældre i Arsuk med lidt over 12 procent, efterfulgt af Kapisillit. Byen med den største andel ældre er Paamiut med 9 procent. I den anden ende af skalaen ligger byerne Nuuk og Tasiilaq samt Illoqqortoormiut, lige som en enkelt bygd, Isortoq, som befinder sig under de 5 procent gamle. Figur C viser forsørgerbyrden for ældre i Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder i Af figuren fremgår det, at Arsuk er den bygd i Kommuneqarfik Sermersooq, der har den højeste ældreforsørgerbyrde med 20 procent set i forhold til den samlede arbejdsstyrke i bygden. Efterfølgende har Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat begge en ældreforsørgerbyrde på ca. 15 at 100 personer i den arbejdsdygtige alder skal forsørge 15 personer i ældregruppen - mens den laveste ældreforsørgerbyrde findes i bygden Isortoq (Amm) med 5. Paamiut er byen med den højeste ældreforsørgerbyrde, på 13, set i forhold til den samlede arbejdsstyrke i byen. Nuuk, med dens høje arbejdsstyrke, har den laveste ældreforsørgerbyrde i kommunen på 6. Generelt er ældreforsørgerbyrden i byerne i Kommuneqarfik Sermersooq lav i forhold til byerne i de øvrige grønlandske kommuner. 12

13 Figur A. Aldersfordeling i Grønlands kommuner 1990 og 2009 Figur B. Procent ældre (65 år og over) 2009 Figur C. Ældre-forsørgerbyrden for byer og bygder

14 Forsørgerbyrden omfatter imidlertid også børn og unge I forhold til spørgsmålet om forsørgerbyrde er det vigtigt som ovenfor at påpege at forsørgerbyrden omfatter to elementer. Dels forsørgerbyrden i forhold til børn og unge mennesker, og dels i forhold til den ældre befolkning. Udviklingen i Grønland de seneste 20 år er stort set gået i modsat retning for de to typer af forsørgelse. I kraft af et stort fald i både børnetal og den unge befolknings relative andel af befolkningen, er der tale om et markant fald i den samlede børne- og ungdomsbyrde. Omvendt betyder foraldringen af befolkningen som tidligere nævnt at den ældre befolkningsbyrde er stigende. Figur A viser den procentvise andel af børn (0-14 år) i bygder og byer i Kommuneqarfik Sermersooq. Det fremgår her, at Sermiligaaq er bygden med den højeste andel børn med 35 procent, stærkt fulgt af Kuummiut og Isortoq, mens Tasiilaq er byen med den højeste andel i samme aldersgruppe på 32 procent. Sermersooq øst afviger således meget klart i forhold til resten af Kommuneqarfik Sermersooq, hvor byerne Nuuk og Paamiut ligger lige over de 20 procent, og med Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat omkring samme niveau. Figur B viser forsørgerbyrden for børn i byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq i Det fremgår af figuren, at børneforsørgerbyrden, som i de øvrige kommer, er relativt høj i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq. Sermiligaaq har den højeste forsørgerbyrde med 60 altså 100 personer i arbejdsstyrken skal sikre forsørgelse af 60 børn - efterfulgt af Kuummiut med 58 procent. Begge er større bygder med befolkningstal på henholdsvis 216 og 358 personer, og placeret i kommunens østdel. De større bygder tilbyder mere til yngre, fødedygtige kvinder, og mange vælger derfor at blive boende, hvilket betyder at traditionen med flere børn i bygderne i højere grad opretholdes for de større bygder. Og det karakteriserer helt klart kommunens østdel som i hvert fald på dette felt virker relativt isoleret fra det øvrige Grønland. Den laveste børneforsørgerbyrde findes i Kapisillit med 30 procent, hvor det samlede befolkningstal er på blot 79 personer. I byerne er børneforsørgerbyrden højest i Paamiut med 50 procent, hvilket også udgør den højeste gennemsnitlige børneforsørgerbyrde i kommunens vestdel, medens både Tasiilaq og Ittoqqortoormiut ligger markant over dette niveau, Tasiilaq således på 60. Nuuk er placeret i den anden ende af skalaen med den laveste børneforsørgerbyrde i kommunen, på 28 procent. 14

15 Figur A. Procentvis andel af børn og unge (0-15 år) i kommunens byer og bygder i 2009 Figur B. Forsøgerbyrden for børn og unge i kommunens byer og bygder i

16 Kønssammensætningen er en anden stor udfordring Et generelt karakteristikum for befolkningen i Grønland er, som nævnt tidligere, at der er et flertal af mænd i forhold til antallet af kvinder. Det fremgik tidligere af befolkningspyramiderne men, specifikt for Kommuneqarfik Sermersooq, fremgår det klart på baggrund af figur A på siden overfor. På figuren ses kønsfordelingen i de enkelte byer og bygder i kommunerne i Grønland i 2009, sorteret ud fra størrelsesforskellen mellem kønsfordeling. Sermersooq by og bygd ligger i den øvre ende af figuren, men begge med situationen at godt 45 procent af befolkningen udgøres af kvinder overfor 55 procent mænd. Når man går i detaljer med de enkelte byer og bygder i kommunen viser den skæveste kønsfordeling sig i byerne mest markant i Paamiut med ca. 60 procent mænd i forhold til kvinder, mens den for bygderne viser sig i Kapisillit med ca. 70 procent mænd i forhold til kvinder. Den særlige situation for Ivittuut viser sig selvfølgelig i kønsfordelingen, og skal i øvrigt ikke kommenteres nærmere. Som beskrevet ovenfor, er der blot i få tilfælde et flertal af kvinder i forhold til mænd i Grønlands bygder. I Kommuneqarfik Sermersooq viser denne problematik sig særligt i den vestlige del af kommunen. Bygden med den laveste andel kvinder i forhold til mænd er Qeqertarsuatsiaat med 43 procent, efterfulgt af Tiniteqilaaq med 45 procent. En enkelt bygd, Isortoq (Amm), har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i arbejdsstyrken, mens Sermiligaaq som den eneste bygd i kommunen har en større andel kvinder end mænd med 53 procent. På landsplan er der kun seks bygder, hvor der er flere kvinder end mænd, og det drejer sig her om ganske få kvinder. Men denne forskel mellem henholdsvis østdelen og vestdelen af kommunen bekræfter hvad der tidligere har været nævnt vedrørende separation og integration af de enkelte steder i Grønland som helhed. Præcis dette bekræftes gennem det forhold at Illoqqortoormiut og Tasiilaq er de to byer i Kommuneqarfik Sermersooq, der har den højeste andel af kvinder i arbejdsstyrken med procent, mens andelen af kvinder i Nuuk er på 47 procent. Sammenholdt med situationen på landsplan, fordeler kvindeandelen i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq sig nogenlunde på samme måde som for de øvrige kommuner, mens der i byerne i Kommuneqarfik Sermersooq generelt findes en lidt højere andel kvinder end i de øvrige kommuner, (dog med undtagelse af Paamiut). 16

17 Figur A: Kønsfordelingen for arbejdsstyrkens (aldersgruppen år) procentvise fordeling i Grønlands byer og bygder i Blå angiver mænd og rød angiver kvinder. Figur B: Kvindefordeling for arbejdsstyrken i kommunens byer og bygder. 17

18 Arbejdsstyrken- kommunens byers styrke og bygders svaghed Ændringerne i forsørgerbyrden har i sig selv store konsekvenser for arbejdsstyrken, for med faldende børnetal og stigende ældretal falder arbejdsstyrkens relative andel, med mindre faldet kompenseres gennem tilvandring. Hvor store variationer det drejer sig om mellem de grønlandske kommuner fremgår af figur A overfor, idet der for hver enkelt kommune opdelt på byer og bygder er beregnet ændringer i arbejdsstyrkens andel for perioden 1990 til Her viser det sig, at den højeste stigning i arbejdsstyrken har fundet sted i byerne i Kommuneqarfik Sermersooq, mens det næststørste fald i arbejdsstyrken har fundet sted i kommunens bygder. Sidstnævnte udvikling kan kædes sammen med den høje fraflytning af bygderne i den østlige del af kommunen. Figur B viser arbejdsstyrken (15-64 år) i procent af den samlede befolkning i Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder i Nuuk har den største arbejdsstyrke ud af den samlede befolkning på 75 procent, efterfulgt af Kapisillit med 70 procent. Men også Paamiut og Illoqqortoormiut ligger højt på oversigten, medens Tasiilaq ligger markant lavere end de øvrige byer. Bygderne Kuummiut og Sermiligaaq har den laveste andel arbejdsstyrke, begge med 59 procent, men hovedparten af bygderne ligger nogenlunde på samme niveau omkring de 60 procent. Ændringer i arbejdsstyrken i perioden 1990 til 2009 for byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq er illustreret i figur C. Med henblik på byerne, er den stigende arbejdsstyrke i Nuuk i perioden markant med en stigning på 22 procent til en samlet arbejdsstyrke på 75 procent i Den eneste by der har haft en faldende arbejdsstyrke er Paamiut, hvor der har været en nedgang på 21 procent til en arbejdsstyrke på 68 procent. Med hensyn til bygderne viser figurerne at alle, med Sermiligaaq som eneste undtagelse, er sket et fald i arbejdsstyrken på mellem 20 til 50 procent. 18

19 Figur A. Ændringer i arbejdsstyrken (%). I opgørelsen er Kangerlussuaq medtaget i Qeqqata bygder. Figur B. Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i kommunens byer og bygder i Figur C. Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i kommunens byer og bygder i

20 Forsørgelse har noget med husstandene at gøre Hvor relativt store husstande tidligere har været et karakteristika for Grønland er der de seneste årtier sket en markant ændring i husstandsstrukturen. Såvel byer som bygder er i stigende grad præget af husstande bestående af enkeltpersoner, idet gennemsnitligt 37,7 procent af husstandene er enkeltpersoner, medens 23,1 procent er 2-personers husstande, 26,1 procent er husstande med 3-4 personer, og endelig 13 procent af husstandene består af 5 eller flere personer. Som det fremgår af figur A overfor er der tale om markante forskelle i husstandenes struktur i de enkelte kommuner, og der er især to forhold der springer i øjnene. For det første variationer når det gælder antallet af husstande bestående af enkeltpersoner, og for det andet de tilsvarende forskelle for de relativt store husstande. Yderligere detaljer fremgår af figur B som viser oversigten over fordelingen af husstandsstørrelser i byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq i Andelen af enkeltpersons-husstande er størst i Nuuk med 40 procent, efterfulgt af Kapisillit og Paamiut, hvilke modsvarende har lave andele husholdninger med fem eller flere personer, fx på 9 procent i Nuuk. Sermiligaaq har det laveste andel enkeltpersons-husstande med 10 procent, efterfulgt af Kuummiut og Isortoq begge med over 20 procent. Modsvarende har Sermiligaaq og Isortoq den højeste andel af husstande med fem eller flere personer, begge på 44 procent. Husstandsstørrelserne er af betydning af flere årsager. På den ene side giver husstande bestående af enkeltpersoner mulighed for en øget følsomhed overfor konjunkturændringer, hvor husstande bestående af flere personer og dermed flere indtægtsmuligheder kan sikre mod alt for store udsving. Heroverfor kan større husstande sikre flere indkomster og dermed en mindre følsomhed overfor forandringer, såfremt indkomsterne er fordelt på flere forskellige indkomstkilder. Risikoen er omvendt at husstande som er afhængig af flere indtægter fra en enkelt kilde, eksempelvis fra fangst og fiskeri, vil være særdeles følsomme overfor svingninger i markedspriser og indhandlingsmuligheder. Disse husstande kan være mindre mobile og omstillelige fordi flere personers interesser skal tilgodeses når beslutninger skal tages. Helt centralt er det at det er vigtigt at holde for øje at processen mod stadig flere enlige, især ældre enlige i bygderne, kan være et problem som i fremtiden både kræver økonomisk og social indsats af forskellig art. Bygder i Kommuneqarfik Sermersooq med en relativt høj andel enkeltpersoners husstande (35-40 procent) er Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, samt Arsuk. 20

21 Fordeling af husstandsstørrelser sorteret efter enlige Qaasuitsup bygd Sermersooq øst bygd Qeqqata bygd Sermersooq øst by Qaasuitsup by Sermersooq vest bygd Grønland total Qeqqata by Kujalleq by Sermersooq vest by Kujalleq bygd 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 person 2 personer 3-4 personer 5 og flere personer Figur A. Fordeling af husstandsstørrelser efter kommuner og byer/bygder i 2009, sorteret efter gruppen af enlige. I opgørelsen er Kangerlussuaq udeladt fra bygderne i Qeqqata kommune. Figur B. Fordeling af husstandsstørrelser i kommunens byer og bygder 2009 sorteret efter gruppen af enlige. 21

22 Indkomstfordeling med landets største indbyggede skævhed Der er tale om markante indkomstforskelle i Grønland, ikke mindst mellem byer og bygder, men i høj grad også bygderne imellem. Og hertil kommer store variationer i indkomstkilder i form af henholdsvis A- og B-indkomster. For godt halvdelen af bosætningerne i Grønland udgøres mere end 20 procent af personindkomsterne af indkomster under kroner, og for enkelte bygder ligger procentandelen over 30. I den anden ende af skalaen er der 18 steder primært byer hvor indkomster over kroner udgør mere end 10 procent af personindkomsterne, medens der er 14 bygder hvor indkomster over kroner ikke forekommer overhovedet. Regionalt set er der tale om nogle markante forskelle i indkomster, hvilket fremgår af figur A overfor. Ikke uventet ligger de største variationer mellem byer og bygder. Således ligger gennemsnitsindtægterne pr. skattepligtig i byerne i Sermersooq vest på tæt ved kroner, medens samme kommunes østbygder ligger på det laveste niveau et stykke under kroner. Yderligere detaljer fremgår af figur B der viser gennemsnitsindkomsten per skattepligtig person i Kommuneqarfik Sermersooq i 2006, fordelt på bosteder. Nuuk ligger ikke uventet over gennemsnitsindkomsten totalt i kommunen med kroner, kun overgået af indkomsterne i Ivittuut by. De øvrige byer ligger markant under dette niveau, omkring kroner, og med Ittoqqortoormiit og Tasiilaq samt Paamiut stort set på samme niveau. I den anden ende af skalaen ligger bygder som Kuummiut og Sermilgaaq med en gennemsnitsindkomst på ca kroner, stærkt efterfulgt af Tiniteqilaaq og Isortoq. Bygderne i vest ligger markant over dette niveau, men med et niveau lige over for Kapisillit bekræftes den tidligere nævnte kontrast mellem hovedstaden og bygderne i den østlige del af kommunen yderligere. 22

23 Samlet indkomst pr. skattepligtig (2006) Grønland total Qaasuitsup bygd Qaasuitsup by Qeqqata bygd Qeqqata by Sermersooq øst bygd Sermersooq øst by Sermersooq vest bygd Sermersooq vest by Kujalleq bygd Kujalleq by Figur A: Gennemsnitsindkomt pr. skattepligtig i 2006 fordelt på kommuner, byer og bygder. Figur A: Gennemsnitsindkomt pr. skattepligtig i 2006 fordelt på kommunens byer og bygder. 23

24 Også når det gælder fordelingen mellem A- og B-indkomster Forskelle mellem indkomstfordeling på A- og B-indkomster giver et indtryk af i hvor høj grad indkomstkilderne er lønindkomster, og i hvor høj grad det drejer sig om indkomster fra mere liberale erhvervsaktiviteter, herunder ikke mindst fra fangst og fiskeri. Den højeste andel af B-indkomst findes typisk i bygder, mens den procentvise andel af A-indkomsterne for de fleste af Grønlands byer er relativt høj Ser man på forskellene kommunerne imellem som det fremgår af figur A overfor, og herunder fordelingen mellem kommunernes byer og bygder, ses at den højeste gennemsnitlige A-indkomst pr. person er i byerne i Sermersooq vest, men også at kommunen ligger med en høj gennemsnitlig B-indkomst, specielt når det gælder kommunens vestbygder. Til gengæld ligger østbygderne absolut lavest, både når det gælder A- og B-indkomster, samt, måske lidt forbavsende, med den absolut laveste andel af B-indkomster idet kun godt 8 procent af indkomsterne stammer fra denne kilde. Figur B, der viser yderligere detaljer idet gennemsnitsindkomsten fordelt på A- og B- indkomst i 2006 vises for hver enkelt by og bygd. Og som det fremgår, illustrerer oversigten yderligere den ovenfor beskrevne situation i Kommuneqarfik Sermersooq. Således er eksempler på bygder med en højere andel B- indkomst, Arsuk og Qeqertarsuatsiaat i den vestlige del af kommunen. Desuden viser figuren, at de højeste andele A-indkomster findes i Nuuk og Tasiilaq. Oversigten bekræfter desuden at der er tale om helt forskellige situationer når vi ønsker at sammenligne kommunens øst- og vestdel. 24

25 A- og B-indkomst pr. skattepligtig (2006, sorteret) Sermersooq øst bygd Qaasuitsup bygd Kujalleq bygd Sermersooq øst by Sermersooq vest bygd Kujalleq by Qaasuitsup by Qeqqata bygd Qeqqata by Grønland total Sermersooq vest by Figur A: A- og B-indkomster pr. skattepligtig på kommuner, byer og bygder Figur B: A- og B-indkomster pr. skattepligtig i kommunens byer og bygder

26 Spørgsmålet om de lave indkomster For godt halvdelen af bosætningerne i Grønland udgøres mere end 20 procent af personindkomsterne af indkomster under kroner, og for enkelte bygder ligger procentandelen over 30. I den anden ende af skalaen er der 14 bygder hvor indkomster over kroner ikke forekommer overhovedet medens der er 18 steder primært byer hvor denne indkomstgruppe udgør mere end 10 procent af personindkomsterne. Figur A overfor viser den procentvise fordeling af personer med skattepligtige indtægter under efter kommuner. Udgangspunktet er klart, som anført ovenfor, nemlig at Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder i øst topper skalaen med næsten 30 procent af indkomsterne under kroner. Og i den modsatte ende af skalaen finder man ligeledes Kommuneqarfik Sermersooq, nu vestdelen, hvor indtægter under kroner ligger mellem 10 og 15 procent af de samlede indtægter. Figur B viser yderligere detaljer ved at vise procentandelen af personer med skattepligtige indtægter under kroner i byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq i Særligt i den østlige del af kommunen er andelen af personer, som har en årsindkomst under kroner, høj, fra næsten 30 procent i Tasiilaq til ca. 25 procent i Illoqqoortoormiut. I den anden ende af skalaen findes bygderne i den vestlige del af kommunen, Arsuk og Qeqertarsuatsiaat, med henholdsvis ca. 12 og 14 procent. 26

27 Procentvis andel af personer med skattepligtig indtægter under kroner, sorteret Sermersooq øst bygd Sermersooq øst by Qaasuitsup bygd Kujalleq by Qeqqata bygd Qaasuitsup by Grønland total Qeqqata by Kujalleq bygd Sermersooq vest by Sermersooq vest bygd Figur A: Procentvis andel af personer med skattepligtige indtægter under kroner fordelt på kommuner i henholdsvis byer og bygder, og sorteret efter procentvis andel. Figur B: Procentvis andel af personer med skattepligtige indtægter under kroner fordelt på kommunens byer og bygder, og sorteret efter procentvis andel. 27

28 Erhvervsstruktur med offentlige tjenester som hovederhverv Hvor de primære erhverv traditionelt har været afgørende for eksistensen af de grønlandske bygder fremgår det klart at fangst, fiskeri og fåreavl stadig spiller en rolle for bosætningerne idet disse erhvervsaktiviteter bidrager med godt 150 millioner kroner om året. Set i forhold til den samlede økonomi i bygderne som udgør godt 850 millioner kroner er det imidlertid en relativ begrænset faktor idet den udgør mellem 1/5 og 1/6 af økonomien. Set i forhold til den samlede økonomi i Grønland hvor den samlede skattepligtige indkomst udgør godt 8 mia. kroner, ligger de primære erhverv med en endnu lavere andel. Et vist bidrag stammer fra forarbejdning af primært fangst og fiskeriprodukter, men udgør alligevel kun omkring 1/10 af økonomien i bygderne. Til gengæld udgør såvel privat som offentlig service en markant større del af det økonomiske grundlag, idet disse aktiviteter dækker de resterende godt 600 millioner kroner. Netop disse erhvervsaktiviteter spiller en væsentlig rolle for opretholdelsen af de primære erhverv fordi der herigennem skaffes den nødvendige finansiering af eksempelvis brændstof og udstyr. Dette fremgår af figur A overfor, der viser erhvervsfordeling på hovedkategorier i Grønlands bygder i Figur B viser erhvervsfordelingen i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq i 2007, hvoraf det fremgår, at offentlige tjenester udgør langt den største gruppe i kommunen. Herefter er detailhandel, samt bygge- og anlæg vigtige erhvervsaktiviteter. Målt i økonomisk aktivitet er fangst, fåreavl og fiskeri nr. fem på listen over de vigtigste erhverv i kommunen. 28

29 Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelser på samtlige bygder i Grønland 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 3,797 2,814 38,863, ,864, Råstofindvinding ,808,531 12, Fødevareforarbejdning, skind ,818, ,138 4,218, Vareproduktion , El, vand og anden forsyning ,342, Bygge- og anlæg ,830,217 42, Auto, reparation, service , Engroshandel ,317, , Detailhandel 1, ,341, ,727 8, Hotel, restaurant m.m ,450, ,962 15, Transport, kommunikation ,702,883 2,788, Penge, finans, forsikring ,921, Ejendomme ,924 10, Konsulentvirkskomhed, service ,169,086 10, Offentlige tjenester 7,024 2, ,479,033 13,232, , Uddannelse, børnehaver m.m ,472, , Renovation ,122, Organisationer , Radio, tv, inf. idræt m.v , Anden service , I alt 15,796 7, ,144,434 17,419, ,998, Figur A: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, alle Grønlandske bygderne Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelser på bygder, Sermersooq 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri ,771,013-5,411, Råstofindvinding , Fødevareforarbejdning, skind ,017, , Vareproduktion 2 0 3, El, vand og anden forsyning ,381, Bygge- og anlæg ,545, Auto, reparation, service 3 0 9, Engroshandel ,368, Detailhandel ,394, , Hotel, restaurant m.m , Transport, kommunikation , Penge, finans, forsikring , Konsulentvirkskomhed, service , Offentlige tjenester ,071, , , Uddannelse, børnehaver m.m ,009, Organisationer , Radio, tv, inf. idræt m.v , I alt 1, ,824, ,339 6,065, Figur B: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, kommunens bygder

30 Byer med offentlige tjenester som hovederhverv i vest Hvor de primære erhverv traditionelt har været afgørende for eksistensen af de grønlandske bygder fremgår det klart at fangst, fiskeri og fåreavl stadig spiller en rolle for bosætningerne idet disse erhvervsaktiviteter bidrager med godt 150 millioner kroner om året. Set i forhold til den samlede økonomi i bygderne som udgør godt 850 millioner kroner er det imidlertid en relativ begrænset faktor idet den udgør mellem 1/5 og 1/6 af økonomien. Set i forhold til den samlede økonomi i Grønland hvor den samlede skattepligtige indkomst udgør godt 8 mia. kroner, ligger de primære erhverv med en endnu lavere andel. Et vist bidrag stammer fra forarbejdning af primært fangst og fiskeriprodukter, men udgør alligevel kun omkring 1/10 af økonomien i bygderne. Til gengæld udgør såvel privat som offentlig service en markant større del af det økonomiske grundlag, idet disse aktiviteter dækker de resterende godt 600 millioner kroner. Netop disse erhvervsaktiviteter spiller en væsentlig rolle for opretholdelsen af de primære erhverv fordi der herigennem skaffes den nødvendige finansiering af eksempelvis brændstof og udstyr. Dette fremgår af figur A overfor, der viser erhvervsfordeling på hovedkategorier i Grønlands bygder i Figur B viser erhvervsfordelingen i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq i 2007, hvoraf det fremgår, at offentlige tjenester udgør langt den største gruppe i kommunen. Herefter er detailhandel, samt bygge- og anlæg vigtige erhvervsaktiviteter. Målt i økonomisk aktivitet er fangst, fåreavl og fiskeri nr. fem på listen over de vigtigste erhverv i kommunen. 30

31 Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelse by byer i Grønland 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 6,100 3, ,582,937 1,255 86,789, Råstofindvinding ,847, , Fødevareforarbejdning, skind 1, ,311,231 6,336 5,998, Vareproduktion ,970, , El, vand og anden forsyning ,416, Bygge- og anlæg 3,988 2, ,281,939 50, Auto, reparation, service ,746, Engroshandel 3,497 1, ,767,500 3, , Detailhandel 6,199 2, ,125, ,885 1, Hotel, restaurant m.m. 3, ,085, , , Transport, kommunikation 5,047 3, ,229,954 4,169,551 21, Penge, finans, forsikring ,430, Ejendomme ,718, , Konsulentvirkskomhed, service 2, ,893, , Offentlige tjenester 32,758 15,294 2,944,111, ,446, , Uddannelse, børnehaver m.m ,155, ,487 7, Renovation ,008, Organisationer 1, ,841, , Radio, tv, inf. idræt m.v. 1, ,659, , Anden service ,112,432 25, I alt 70,801 34,369 6,224,295, ,133,973 94,056, Figur A: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, alle grønlandske byer Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelse by byer, Sermersooq vest 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 1, ,088,805-24,317, Råstofindvinding ,244,055 28, Fødevareforarbejdning, skind ,419,108 6,336 63, Vareproduktion ,348, , El, vand og anden forsyning ,311, Bygge- og anlæg 1,340 1, ,596,032 21, Auto, reparation, service ,381, Engroshandel 1, ,881,505 3,000 5, Detailhandel 2, ,695,623 9, Hotel, restaurant m.m. 1, ,738,596 46, Transport, kommunikation 2,199 2, ,353,356 1,431, Penge, finans, forsikring ,696, Ejendomme ,993, Konsulentvirkskomhed, service 1, ,859, , Offentlige tjenester 10,634 6,134 1,187,041,308 37,761, , Uddannelse, børnehaver m.m ,810,330 76, Renovation Organisationer ,721, , Radio, tv, inf. idræt m.v ,674,290 63, Anden service ,825, ,187 14,632 2,780,681,958 40,399,832 25,006, Figur B: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, kommunens byer vest

32 Og offentlige tjenester som hovederhverv i øst Hvor de primære erhverv traditionelt har været afgørende for eksistensen af de grønlandske bygder fremgår det klart at fangst, fiskeri og fåreavl stadig spiller en rolle for bosætningerne idet disse erhvervsaktiviteter bidrager med godt 150 millioner kroner om året. Set i forhold til den samlede økonomi i bygderne som udgør godt 850 millioner kroner er det imidlertid en relativ begrænset faktor idet den udgør mellem 1/5 og 1/6 af økonomien. Set i forhold til den samlede økonomi i Grønland hvor den samlede skattepligtige indkomst udgør godt 8 mia. kroner, ligger de primære erhverv med en endnu lavere andel. Et vist bidrag stammer fra forarbejdning af primært fangst og fiskeriprodukter, men udgør alligevel kun omkring 1/10 af økonomien i bygderne. Til gengæld udgør såvel privat som offentlig service en markant større del af det økonomiske grundlag, idet disse aktiviteter dækker de resterende godt 600 millioner kroner. Netop disse erhvervsaktiviteter spiller en væsentlig rolle for opretholdelsen af de primære erhverv fordi der herigennem skaffes den nødvendige finansiering af eksempelvis brændstof og udstyr. Dette fremgår af figur A overfor, der viser erhvervsfordeling på hovedkategorier i Grønlands bygder i Figur B viser erhvervsfordelingen i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq i 2007, hvoraf det fremgår, at offentlige tjenester udgør langt den største gruppe i kommunen. Herefter er detailhandel, samt bygge- og anlæg vigtige erhvervsaktiviteter. Målt i økonomisk aktivitet er fangst, fåreavl og fiskeri nr. fem på listen over de vigtigste erhverv i kommunen. 32

33 Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelse by byer i Grønland 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 6,100 3, ,582,937 1,255 86,789, Råstofindvinding ,847, , Fødevareforarbejdning, skind 1, ,311,231 6,336 5,998, Vareproduktion ,970, , El, vand og anden forsyning ,416, Bygge- og anlæg 3,988 2, ,281,939 50, Auto, reparation, service ,746, Engroshandel 3,497 1, ,767,500 3, , Detailhandel 6,199 2, ,125, ,885 1, Hotel, restaurant m.m. 3, ,085, , , Transport, kommunikation 5,047 3, ,229,954 4,169,551 21, Penge, finans, forsikring ,430, Ejendomme ,718, , Konsulentvirkskomhed, service 2, ,893, , Offentlige tjenester 32,758 15,294 2,944,111, ,446, , Uddannelse, børnehaver m.m ,155, ,487 7, Renovation ,008, Organisationer 1, ,841, , Radio, tv, inf. idræt m.v. 1, ,659, , Anden service ,112,432 25, I alt 70,801 34,369 6,224,295, ,133,973 94,056, Figur A: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, alle grønlandske byer Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelse by byer, Sermersooq øst 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri ,444, , Råstofindvinding Fødevareforarbejdning, skind , Vareproduktion ,166 3, El, vand og anden forsyning ,898, Bygge- og anlæg ,518, Auto, reparation, service 1 0 3, Engroshandel , Detailhandel ,780, Hotel, restaurant m.m ,252, Transport, kommunikation ,682, , Penge, finans, forsikring , Ejendomme , Konsulentvirkskomhed, service , Offentlige tjenester 1, ,508,715 5,275,320 95, Uddannelse, børnehaver m.m ,322 87, Renovation , Organisationer , Radio, tv, inf. idræt m.v , Anden service ,958 1, ,494,146 6,149, , Figur B: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, kommunens byer øst

34 Markante forskelle i betydningen af fangst og fiskeri Når det gælder antallet af aktive indenfor fangst og fiskeri har mønsteret de sidste 20 år været entydigt. Antallet af aktive personer er faldende, og alderssammensætningen betyder at man inden for de næste 10 år kan forvente en yderligere markant reduktion i antallet af beskæftigede indenfor erhvervet. Hvor over halvdelen af gruppen af fangere og fiskere i 1987 var under 35 år er situationen i dag den at kun en fjerdedel er i denne aldersgruppe, medens næsten ¼ er over 55 år I stadig stigende omfang er fritidslicenser ved at erstatte erhvervsfangerbeviser. Og det har konsekvenser for de økonomiske aktiviteter indenfor fangst og fiskeri. Langt de fleste steder ligger den gennemsnitlige årlige indhandlingsværdi på under kroner, og udviklingen de sidste 10 år er gået mod en stadig større polarisering i indhandlingsmønstrene, hvor en række bygder har oplevet stigende aktiviteter medens flere har været udsat for den modsatte tendens, altså et markant fald i indhandlinger. Figur A overfor opsummer kommunens placering i forhold til de grønlandske gennemsnit ved at vise værdien af indhandling pr. indhandler i Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder i henholdsvis 1996 og 2005 i forhold til de øvrige kommuner, medens figur B. viser detaljer for samtlige byer og bygder i kommunen. Det fremgår her, at indhandlingerne har været markant faldende i bygderne i Sermersooq vest og øst samt Sermersooqs byer i øst. Særligt iøjnefaldende er den stigende indhandling i Arsuk og Paamiut, samt den markante nedgang i Qeqertarsuatsiaat, hvor aktiviteten tilsyneladende helt er forsvundet i perioden. Heroverfor står fangsterne og især det økonomiske udbytte fra fangst der har været stagnerende eller for nedadgående næsten over alt, dog kompenseret til en vis grad via den betydning den uformelle økonomi i forbindelse med fangst og fiskeri spiller for bygderne. Som tidligere nævnt er behovet for at gennemføre strukturtilpasninger i det kystnære fiskeri for at sikre en øget indtjening særligt akut. Sådanne tiltag hos den enkelte fisker og på de enkelte anlæg vil givetvis føre til, at antallet af beskæftigede i såvel fiskeri- som fangsterhvervet samt på landanlæggene vil komme yderligere under pres i de kommende år. Set i forhold til den lokale økonomi spiller fangst og fiskeri en stadig mindre rolle for opretholdelsen af de økonomiske aktiviteter. I kraft af aldersudviklingen er det i stadig højere grad alderspensioner, førtidspensioner samt beskæftigelse indenfor offentlig service som udgør det økonomiske grundlag for de enkelte steder. 34

35 Indhandling pr. indhandler 1996 og 2005, sorteret efter 2005 værdier Qaasuitsup by Sermersooq vest by Sermersooq vest bygd Qeqqata by Grønland total Qeqqata bygd Qaasuitsup bygd Kujalleq by Kujalleq bygd Sermersooq øst bygd Sermersooq øst by Gnsn Gnsn Figur A. Værdi af indhandlinger pr. indhandler i alle grønlandske kommuner henholdsvis 1996 og 2005, sorteret efter 2005 værdier. Angivelsen er i kroner. Indhandling pr. indhandler i Sermersooq kommune 1996 og 2005, sorteret efter 2005 værdier Arsuk Paamiut Nuuk Qeqertarsuatsiaat Sermiligaaq Kapisillit Isortoq (Amm) Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Illoqqortoormiut Tasiilaq , , , , , ,000 Figur B. Værdi af indhandlinger pr. indhandler i kommunens byer og bygder i henholdsvis 1996 og 2005, sorteret efter 2005 værdier. Angivelsen er i kroner. 35

36 Fiskeriet er også her udfordret på grund af alderssammensætningen Det der vil vise sig helt afgørende over det næste årti når det gælder erhvervsfangsten er, om den tendens der har vist sig de forløbne ti år fortsætter, nemlig situationen hvor en stadig større del af de aktive erhvervsfangere udgøres af stadig ældre fangere. Figur A viser aldersprofilens udvikling fra 1987 til 2006 for personer med erhvervsfangerbeviser, eller som før 1994 inden beviset blev indført stod som aktive indhandlere, idet der fokuseres på Kommuneqarfik Sermersooq. Her fremgår et tydeligt fald i andelen af indhandlere under 30 år, samt en stigning i gruppen over 60 år. Der har været tale om at den unge gruppes andel er blevet mere end halveret over perioden, medens gruppen over 45 år er øget fra cirka 35 procent til omkring 40 procent. Figur B viser indhandlingsfordeling på aldersgrupper i Kommuneqarfik Sermersooq i perioden 1987 til Figuren viser at indhandlingen for aldersgruppen over 60 år har været let stigende i løbet af perioden og således udgjorde 10 procent i Indhandling for aldersgruppen år har varieret, da den var stigende i perioden 1994 til 2000, hvorefter den har været faldende igen til cirka samme niveau som i starten af 1990erne. Aldersgruppen år har oplevet modsatrettede tendenser, altså faldende fra 1994 til 2000, hvorefter den har været stigende igen. Indhandling for aldersgruppen op til 30 år er faldet fra næsten 20 procent af indhandlingsværdien i 1987 til omkring 5 procent i dag. Samlet set i Grønland er situationen den at halvdelen af indhandlere er over 43 år, og kun hver tiende erhvervsfanger er under 25 år. Hvor situationen i 1987 var den at under 10 procent af erhvervsfangerne havde passeret pensionsalderen er det i dag mere end 15 procent der er i den situation. Så gruppen af erhvervsfangere er både blevet markant mindre, samtidig med at den er blevet markant ældre. I forhold til aldersfordelingen mellem byer og bygder er der en klar tendens til at gruppen af ældre erhvervsfangere i stigende grad dominerer erhvervet i bygderne og bidrager med en stadig lavere indhandling pr. person, medens gruppen af fangere i en mellem aldersgruppe dominerer erhvervet i byerne. Samtidig er der også en gruppe af yngre fangere og fiskere som forbliver i bygderne og opretholder tilknytningen til erhvervet, blandt andet fordi der er forholdsvis begrænsede alternativer. Men netop denne gruppe er samtidig en udsat gruppe dels fordi indkomstmulighederne er særdeles begrænsede, og dels fordi stadig flere yngre kvinder forlader bygderne, og dermed bidrager til en situation hvor enlige yngre kommer i en social og økonomisk klemme. 36

37 Figur A. Fordeling af personer med erhvervsjagtbevis/indhandling på aldersgrupper Figur A. Fordeling af indhandlingsværdi fordelt på personer med erhvervsjagtbevis/indhandling på aldersgrupper

38 Betydningen af det sociale system Et væsentligt element i relation til bygdernes fremtid er spørgsmålet om selvbårenhed overfor afhængighed. I den sammenhæng spiller omfanget og typen af sociale ydelser en væsentlig rolle. Figur A viser den gennemsnitligt udbetalte ydelse pr. indbygger i samtlige kommuner, fordelt på byer og bygder i I store træk er den absolutte størrelse af ydelserne i bygderne på linje med hvad der gælder for byerne, selvom en gruppe af bygder ligger med et absolut niveau der er højt i forhold til landsgennemsnittet. Niveaumæssigt ligger bygderne klart i spidsen idet fire af de seks højeste niveauer udgøres af bygder. Bygderne i Sermersooq vest og øst, placerer sig henholdsvis nr. to og tre på listen over de højeste sociale ydelser i landet. Figur B giver en oversigt over den gennemsnitlige fordeling af sociale ydelser i Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder i Bygderne ligger her klart i spidsen, de fleste med ydelser på til kroner pr indbygger pr. år. Blot to bygder, Isortoq (Amm) og Tiniteqilaaq, har ydelser på under kroner. Generelt ligger byerne i den lavere del af skalaen, med Nuuk på det absolut laveste niveau med kroner pr. indbygger pr. år. Men blandt byerne er Paamiut placeret højt på skalaen med sociale ydelser på kroner, placeret på niveau med gennemsnittet for bygderne, efterfulgt af Tasiilaq med kroner pr. indbygger pr. år. 38