Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Roskilde Amt 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter

Transkript

1 Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Roskilde Amt 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

2 Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Roskilde Amt 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af Roskilde Amt Morten Freil Rikke Gut Isabella Gothen Steen Ladelund (FCFS) Enheden for Brugerundersøgelser, April 2003 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten findes på Roskilde Amts hjemmeside Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Planlægningschef Niels Petersen Sundhedsforvaltningen Amtsgården Roskilde Amt Køgevej Roskilde Telefon: synp@ra.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design & PJ Schmidt Grafisk Produktion Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

3 Indhold Forord 5 Resumé 6 Del I Baggrund, formål, materiale og metode 1. Baggrund og formål Baggrund Formål Undersøgelsens temaer Organisering af arbejdet Metode Validering Dataindsamlingsperiode Målgruppe og stikprøveudvælgelse Datagrundlag Svarprocent Repræsentativitet Hvad kan sammenlignes? Statistisk usikkerhed Forskel i referencepopulation Konteksteffekter Forskellige afdelingstyper Patientoplevet kvalitet Beskrivelse af datamaterialet 19 Del II Resultater 7. Om resultatgennemgangen Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Samlet vurdering Sammenligning med sygehusafdelinger i andre amter 38 Del II Afslutning 15. Konklusion og perspektiver 42 Bilag Bilagsoversigt 43

4

5 Forord Denne undersøgelse af indlagte patienters tilfredshed med sygehusvæsenet i Roskilde Amt i 2002 er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse, som Roskilde Amt udarbejdede i år Undersøgelsen er gennemført for Roskilde Amt af Enheden for Brugerundersøgelser i forlængelse af den landsdækkende undersøgelse, der blev offentliggjort ultimo februar måned Samme spørgeskema som i den landsdækkende undersøgelse er anvendt, men hvor der i den landsdækkende undersøgelse sker en afrapportering af resultaterne på sygehusniveau, afrapporteres i nærværende undersøgelse på afdelingsniveau. Dette er muligt, fordi stikprøven er udvidet i forhold til den stikprøve, der anvendes i den landsdækkende undersøgelse. Med dette undersøgelsesdesign har Roskilde Amt dels lagt vægt på, at undersøgelsen kan give den enkelte sygehusafdeling et værdifuldt redskab til kvalitetsudvikling af sine ydelser over tid, dels at den opfølgende indsats, der måtte være behov for, er klart ledelsesforankret. Tilbagemeldinger fra brugerne af sundhedsvæsenets ydelser er et prioriteret indsatsområde i den mål- og resultatstyring, som finder sted i Roskilde Amts sundhedsvæsen. Det skyldes, at den oplevede kvalitet er en væsentligt parameter for kvaliteten, idet det i realiteten kun er patienten, som oplever det samlede forløb, herunder om dette er karakteriseret af kontinuitet, koordinering og god kommunikation. Nærværende undersøgelse skal således ses som et led i dette indsatsområde. Udover denne undersøgelse har Roskilde Amt primo 2003 dels offentliggjort en brugerundersøgelse blandt ambulante patienter på sygehusafdelingerne i Roskilde og Køge, dels en undersøgelse af patientbefordringen blandt siddende, liggende og akutte patienter. Patienters vurdering 5

6 Resumé Roskilde Amt har besluttet at gennemføre en patienttilfredshedsundersøgelse i Undersøgelsen gennemføres i forlængelse af en tilsvarende undersøgelse i I undersøgelsen anvendes de samme spørgsmål som i Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU). Formålet med undersøgelsen i Roskilde Amt er at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på amtets sygehusafdelinger i forhold til temaerne kerneydelse, koordination, kontinuitet, kommunikation, information og frit sygehusvalg. Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2000 og gentaget i Det er resultaterne af Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2002, der afrapporteres i denne rapport og der drages sammenligninger med undersøgelsen Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) er valgt som et særligt fokusområde i undersøgelsen. I sammenligning med undersøgelsens øvrige temaer opnåede amtets sygehuse ligesom landets øvrige sygehuse relativt dårlige resultater på spørgsmål om behandlingsforløb i LPU I august måned år 2002 blev der udsendt et spørgeskema til patienter, som havde været indlagt på Roskilde Amts sygehusafdelinger. I alt 11 sygehusafdelinger er omfattet af undersøgelsen. Der er opnået en svarprocent på 53%. Figur 1 er en samlet oversigt over amtsresultater. Øverst i figuren ses de emner, som opnår de dårligste vurderinger, og nederst ses de emner, som opnår de bedste vurderinger fra patienterne. Det fremgår af figuren, at det er spørgsmål under temaerne behandlingsforløb og information, der opnår de dårligste vurderinger, mens patienterne generelt har en mere positiv oplevelse ved spørgsmål under temaerne kerneydelse og kommunikation. Nedenfor beskrives nogle udvalgte resultater. Forskelle mellem sygehusafdelingerne Det kan konkluderes, at der til en række spørgsmål er markante forskelle mellem sygehusafdelingerne mht. andelen af patienter, der svarede positivt. Forskellene er dog mindre markante end i den tilsvarende undersøgelse 2000, hvilket primært skyldes, at nogle af de afdelinger, der opnåede de dårligste resultater i 2000, har forbedret sig markant. En samlet oversigt over forskellene mellem afdelingernes resultater på alle undersøgelsens spørgsmål ses i figur 2. Forskellene dækker naturligvis over, at sygehusafdelingerne har forskellige patientsammensætninger, men dette er ikke den eneste forklaring, idet forskellene mellem de højest- og lavestplacerede afdelinger generelt er statistisk signifikante, når resultaterne justeres for forskelle i alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Eksempelvis er der 28 procentpoint forskel på lavest- og højestplacerede afdeling med hensyn til andelen af patienter, der oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. Der er således et væsentligt forbedringspotentiale på en række sygehusafdelinger. Samlet indtryk af indlæggelsen Til trods for, at undersøgelsens resultater peger på en række områder, hvor der er behov for at iværksætte forbedringstiltag, kan det konkluderes, at 92% af patienterne har et positivt samlet indtryk af indlæggelsen på sygehuset. I den tilsvarende undersøgelse i 2000 var der 89%, der havde et positivt samlet indtryk. Andelen af patienter, der svarede Virkelig godt til spørgsmålet om deres samlede indtryk af indlæggelsen, er steget fra 34% i 2000 til 39% i Kerneydelse (behandling og pleje) Lige som i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000 er patienternes oplevelse af kerneydelsen et tema, som generelt opnår gode resultater sammenlignet med undersøgelsens øvrige temaer. 6 Patienters vurdering

7 92% af patienterne har tillid til lægernes faglige dygtighed, og 95% har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. 92% af patienterne oplevede, at de i høj grad eller i nogen grad blev hjulpet med det, de kom for. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Behandlingsforløb er i undersøgelsen udpeget som særligt fokusområde. Det viser sig også, at det især er under dette tema, at der er behov for at gøre en ekstra indsats. Som eksempler kan nævnes følgende: Ventetider før og under indlæggelsen er belyst ved 2 spørgsmål. 67% af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende. 30% mener, at ventetiden var for lang, og 3%, at ventetiden var for kort. 33% af patienterne mener, at der i høj grad eller i nogen grad opstod ventetider under indlæggelsen, der forlængede opholdet. 49% af patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for deres behandling. 33% svarede Nej og 18% svarede Ved ikke. 42% af patienterne svarede endvidere, at de ikke blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, mens de var indlagt. Der er markante forskelle mellem afdelingerne. Kontinuitet i behandlingen er således et indsatsområde. Udskrivelsen er belyst ved 2 spørgsmål. 80% af patienterne vurderer, at forløbet af dagen for udskrivelsen fra sygehuset var virkelig godt eller godt tilrettelagt. 81% mener, at de ved udskrivelsen blev virkelig godt eller godt informeret om det videre forløb (f.eks. behandling, genoptræning og undersøgelser). Gynækologisk/Obstetrisk afdeling og Neurologisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde lå begge under amtsgennemsnittet i 2000 undersøgelsen på spørgsmål om udskrivelsen. Disse afdelinger har forbedret sig markant i 2002 undersøgelsen. I undersøgelsen indgår der en række spørgsmål om sygehusets samarbejde med primær sektor (patientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje). 76% af patienterne vurderer, at egen læge var informeret virkelig godt eller godt om udskrivelsen fra sygehuset. 16% svarede Dårligt og 8% svarede Virkelig dårligt. 84% af de patienter, som var i kontakt med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje efter udskrivelsen, vurderer, at sygehuset og hjemmepleje/hjemmesygeplejen samarbejdede godt eller virkelig godt om udskrivelsen. Der er relativt store forskelle mellem afdelingerne på spørgsmål om samarbejdet med primær sektor. Kommunikation 90% af patienterne oplevede, at lægerne lyttede til patientens egen beskrivelse af sin sygdom (89% i 2000), og 92%, at plejepersonalet var lydhør over for patientens behov (92% i 2000). Kommunikation er relativt positivt vurderet af patienterne i sammenligning med flere af undersøgelsens øvrige temaer. Information 87% af patienterne vurderer, at indholdet af den mundtlige information under indlæggelsen var godt eller virkelig godt. 11% vurderer, at indholdet af den mundtlige information var dårligt og 2%, at indholdet af den mundtlige information var virkelig dårligt. Af de patienter, som modtog skriftlig information om deres sygdom og behandling under indlæggelsen, vurderer 96%, at informationen var god eller virkelig god. Men det skal i denne forbindelse nævnes, at 71% af patienterne svarede, at de ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Resultaterne peger således på, at det generelt ikke er indholdet af den skriftlige information, der er et indsatsområde, men derimod spørgsmålet om, hvorvidt patienterne får udleveret skriftlig information. Det er især akut indlagte patienter, der ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Frit sygehusvalg Frit sygehusvalg indgår også som et tema i undersøgelsen. 86% af patienterne vidste, at de selv kunne vælge hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Patienters vurdering 7

8 Resultatet omfatter ikke akut indlagte patienter. 52% af de planlagt indlagte patienter oplyser, at de selv valgte hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Det er især sygehusets beliggenhed nær bopæl, gode erfaringer og sygehusets gode ry, der nævnes som årsager til valget af sygehus. Ændring i forhold til Roskilde Amts undersøgelse 2000 Flere sygehusafdelinger har på baggrund af resultaterne i Roskilde Amts undersøgelse 2000 iværksat tiltag, som har til formål at forbedre den patientoplevede kvalitet. Nogle afdelinger har forbedret sig markant. Dette gælder blandt andet nogle af de afdelinger, som lå helt i bund i 2000 undersøgelsen. En mulig årsag kan være den fokusering, der har været på den patientoplevede kvalitet siden sidste måling. Generelt kan det også konkluderes, at de sygehusafdelinger, der lå helt i top i 2000, har formået at fastholde de gode resultater. Nogle af de afdelinger, som lå relativt dårligt placeret i 2000, ligger fortsat i bunden. 8 Patienters vurdering

9 Figur 1 Samlet oversigt over amtsresultater Positive svar Negative svar Spørgsmål 14 Oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar 49% 51% Spørgsmål 13 Patient oplyst om, hvor henv. sig med spørgsmål under indlæggelse Spørgsmål 8 Ventetid før indlæggelse Spørgsmål 22 Ventetid under indlæggelse, der forlængede ophold Spørgsmål 29 Egen læge orienteret om, hvad der var sket på sygehuset Spørgsmål 18 Omfang af information Spørgsmål 25 Egen læge informeret om udskrivelse fra sygehuset Spørgsmål 23 Dagen for udskrivelse tilrettelagt Spørgsmål 24 Ved udskrivelse informeret om det videre forløb Spørgsmål 19 Information fra forskelligt personale stemte overens Spørgsmål 26 Sygehuset og hjemmeplejen samarbejdede om udskrivelse Spørgsmål 15 Vurdering af mundtlig information Spørgsmål 11 Lægerne lyttede til patientens beskrivelse af sygdommen Spørgsmål 9 Sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelse Spørgsmål 27 Tillid til at have fået den rette lægelige behandling Spørgsmål 28 Hjulpet med det, patienten kom for Spørgsmål 30 Samlet indtryk Spørgsmål 12 Plejepersonale lydhør overfor patientens behov Spørgsmål 20 Tillid til lægernes faglige dygtighed Spørgsmål 21 Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed Spørgsmål 17 Vurdering af skriftlig information 58% 67% 67% 74% 76% 76% 80% 81% 82% 84% 87% 90% 91% 91% 92% 92% 92% 92% 95% 96% 42% 33% 33% 26% 24% 24% 20% 19% 18% 16% 13% 10% 9% 9% 8% 8% 8% 8% 5% 4% Primært: Behandlingsforløb Primært: Behandlingsforløb & information Primært: Kerneydelse & kommunikation 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Patienters vurdering 9

10 Figur 2 Forskelle mellem sygehusafdelingerne (procentpoint forskel mellem højest- og lavestplaceret) Spørgsmål 14 Oplevede at, 1-2 læger havde særligt ansvar 28 Spørgsmål 13 Patient oplyst om, hvor henv. sig med spørgsmål under indlæggelse Spørgsmål 8 Ventetid før indlæggelse Spørgsmål 22 Ventetid under indlæggelse, der forlængede ophold Spørgsmål 29 Egen læge orienteret om, hvad der var sket på sygehus Spørgsmål 18 Omfang af information Spørgsmål 25 Egen læge informeret om udskrivelse fra sygehuset Spørgsmål 23 Dagen for udskrivelse tilrettelagt Spørgsmål 24 Ved udskrivelse information om det videre forløb Spørgsmål 19 Information fra forskelligt personale stemte overens Spørgsmål 26 Sygehuset og hjemmeplejen samarbejdede om udskrivelse Spørgsmål 15 Vurdering af mundtlig information Spørgsmål 11 Lægerne lyttede til patientens beskrivelse af sygdommen Spørgsmål 9 Sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelse Spørgsmål 27 Tillid til at have fået den rette lægelige behandling Spørgsmål 28 Hjulpet med det, patienten kom for Spørgsmål 30 Samlet indtryk Spørgsmål 12 Plejepersonale lydhør overfor patientens behov Spørgsmål 20 Tillid til lægernes faglige dygtighed Spørgsmål 21 Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed Spørgsmål 17 Vurdering af skriftlig information Primært: Behandlingsforløb Primært: Behandlingsforløb & information Primært: Kerneydelse & kommunikation 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentpoint forskel mellem højest- og lavestplaceret sygehusafdeling (andel positive svar) Figurforklaring: Hver bjælke viser antal procentpoint forskel mellem den lavest- og den højestplacerede sygehusafdeling til hvert af undersøgelsens spørgsmål. Det ses eksempelvis, at der er 12 procentpoint forskel på spørgsmål om patientens samlede indtryk. På den lavestplacerede afdeling svarede 84% virkelig godt eller godt og på den højest placerede svarede 96% virkelig godt eller godt. Generelt er der stor spredning mellem afdelingerne, således at det ikke er en enkelt eller nogle få afdelinger, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige. Resultaterne i figuren tager ikke højde for, at patientsammensætningen på afdelingerne er forskellige mht. alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Men da forskellen mellem højest- og lavest placerede afdeling generelt er signifikant, når der ved logistisk regressionsanalyse justeres for dette, kan det konkluderes, at patientsammensætningen på afdelingen ikke er den eneste årsag til forskellene. 10 Patienters vurdering

11 Del 1 Baggrund, formål, materiale og metode Patienters vurdering 11

12 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Roskilde Amt besluttede i foråret 2000 første gang at gennemføre en undersøgelse af patienternes oplevelse af indlæggelsen på sygehusafdelinger i amtet, idet det indgår som et led i udviklingen af mål- og resultatstyringen af sygehusvæsenet i Roskilde Amt, at tilbagemeldinger fra brugerne systematisk skal inddrages, når sygehusenes virksomhed vurderes. Nærværende undersøgelse er gennemført som opfølgning på den første undersøgelse i Undersøgelsen er gennemført sideløbende med Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU), som er gennemført i samarbejde mellem landets amter/h:s og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Samme spørgeskema er anvendt, og besvarelserne fra amtets patienter i LPU indgår som en delmængde i den amtslige undersøgelse. Der er i de senere år gennemført mange patienttilfredshedsundersøgelser i amterne/h:s. Undersøgelserne er gennemført på amtsligt niveau, på sygehusniveau eller på afdelingsniveau. Der eksisterer derfor nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsesdesign, som LPU og Roskilde Amts undersøgelse har taget udgangspunkt i. Valget af spørgsmål i LPU 2002 bygger desuden på erfaringerne fra den første landsdækkende undersøgelse. Temaet behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) der blev udpeget som indsatsområde i forbindelse med LPU 2000 er valgt som et centralt tema i LPU Formål Den amtslige patienttilfredshedsundersøgelse har til formål at tegne et overbliksbillede af patienttilfredshed på afdelingsniveau. Formålet er defineret således: at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på afdelingsniveau i forhold til temaerne kerneydelse, behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), kommunikation, information og frit sygehusvalg. at sammenligne patienttilfredshed og forskelle i patienttilfredshed over tid ved gennemførelse af undersøgelser hvert andet år. 12 Patienters vurdering

13 2. Undersøgelsens temaer Undersøgelsen er bygget op omkring følgende temaer: Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Herudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om patienternes samlede vurdering af indlæggelsen og spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder og indlæggelsestid). På spørgeskemaet er der fortrykt koder for indlæggelsesform (akut/planlagt), grundspeciale, afdeling og patientens bopælskommune. Temaerne og de konkrete spørgsmål i spørgeskemaet er valgt med udgangspunkt i erfaringerne fra amternes/h:s egne brugerundersøgelser. I en række af disse undersøgelser har man blandt andet via interviews med tidligere indlagte patienter undersøgt, hvad patienterne generelt finder væsentligt i forbindelse med indlæggelsen på et sygehus. Resultaterne fra disse interviews er indarbejdet i amternes/h:s undersøgelser og indgår dermed også i erfaringsgrundlaget til Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse og patientttilfredshedsundersøgelsen i Roskilde Amt. Patienters vurdering 13

14 3. Organisering af arbejdet Enheden for Brugerundersøgelser, som er beliggende i Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Københavns Amt, har indgået aftale med Sundhedsforvaltningen i Roskilde Amt om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen. I arbejdet har deltaget personer med erfaring i brugerundersøgelser, datamedarbejdere og administrativt personale. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har desuden bidraget med personer med erfaring inden for statistik og datamanagement. Sundhedsforvaltningen i Roskilde Amt har været sparringspartner for Enheden for Brugerundersøgelser i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undersøgelsen. Patienttilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse for et udsnit af indlagte patienter på Amtssygehuset i Roskilde og Amtssygehuset i Køge. 14 Patienters vurdering

15 4. Metode og materiale Den amtslige patienttilfredshedsundersøgelse er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse for et udsnit af udskrevne heldøgnsindlagte patienter Validering Inden spørgeskemaet blev udsendt i august/september 2002, blev det som led i LPU afprøvet ved gennemførelse af interviews. Enheden for Brugerundersøgelser gennemførte i forbindelse med LPU interviews med patienter fordelt på 4 geografisk spredte amter. Formålet med interviewene var at undersøge, om patienterne forstod spørgsmålene korrekt samt at belyse, om der var andre væsentlige spørgsmål, som patienterne syntes, burde indgå i spørgeskemaet. Efterfølgende blev spørgeskemaet justeret, således at patienternes erfaringer og vurderinger blev indarbejdet i det endelige spørgeskema. I forbindelse med LPU 2002 blev der gennemført yderligere 25 interviews med patienter på Aalborg Sygehus, Svendborg Sygehus, Amtssygehuset i Køge og Bispebjerg Hospital. Interviewene havde særligt fokus på de spørgsmål, som var nye i forhold til LPU Dataindsamlingsperiode Undersøgelsen omfatter patienter, der er udskrevet fra amtets sygehusafdelinger i perioden medio marts medio juni Spørgeskemaet blev fremsendt til deltagerne i august/september dage efter, at patienterne havde modtaget spørgeskemaet, blev der fremsendt en påmindelse. Da undersøgelsen er anonym, blev påmindelsen sendt til alle deltagerne, eftersom det ikke var muligt at identificere, hvem der allerede havde svaret Målgruppe og stikprøveudvælgelse Målgruppen for Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse er patienter, der har været heldøgnindlagt på amtets sygehusafdelinger i perioden medio marts medio juni Der er valgt en stikprøve på 400 patienter pr. sygehusafdeling. På de afdelinger, hvor der ikke var 400 udskrevne patienter i perioden, er der udtrukket det tilgængelige antal patienter. Der er således udtrukket en samlet stikprøve på patienter. Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde indgår ikke i undersøgelsen. Det skyldes, at hovedparten af afdelingens patienter er ambulante, og det derfor ikke var muligt at udtrække et tilstrækkeligt stort antal indlagte patienter. Ambulante patienters oplevelser herunder Øjenafdelingens - er belyst i rapporten Patienters oplevelser, januar Sundhedsstyrelsen har med udgangspunkt i kriterier defineret af Enheden for Brugerundersøgelser foretaget udtrækket fra Landspatientregistret (LPR). Der er indhentet de nødvendige tilladelser hos relevante myndigheder. Efter at Sundhedsstyrelsen havde leveret udtrækket fra LPR, blev udtrækket samkørt med CPR-registret, således at patienter, der var døde efter udskrivelsen, blev sorteret fra i stikprøven. Stikprøven er udtrukket inden for en så kort periode som muligt. Perioden fra medio marts medio juni er valgt under hensyntagen til at opnå en stikprøvestørrelse pr. sygehusafdeling, der muliggør analyser med en acceptabel statistisk usikkerhed. Stikprøvens størrelse har betydning for den statistiske usikkerhed og dermed også betydning for de forbehold, der bør tages i tolkningen af undersøgelsens resultater. Patienters vurdering 15

16 4.4. Datagrundlag Svarprocent Der er udsendt spørgeskema til i alt heldøgnsindlagte patienter fordelt på alle amtets sygehusafdelinger udfyldte spørgeskemaer er kommet retur, hvilket giver en svarprocent på 53%. Vurderet i forhold til tilsvarende undersøgelser i amterne/h:s er dette en tilfredsstillende svarprocent. Svarprocenterne i amternes/h:s undersøgelser ligger typisk på 50%-55%. I Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000 var svarprocenten 55% Repræsentativitet Til trods for, at svarprocenten vurderes som tilfredsstillende, er det nødvendigt at foretage en bortfaldsanalyse med henblik på at vurdere, om de indsendte spørgeskemaer giver et dækkende billede af samtlige patienters oplevelser. Det vil med andre ord sige, at der ud fra nogle væsentlige faktorer som alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt) foretages en undersøgelse af, om datamaterialet er repræsentativt i forhold til stikprøven. Konkret er der foretaget en analyse af om dem, som har besvaret spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra dem, som ikke har svaret. Bortfaldsanalysen sammenligner deltagere (1.809 patienter, som har besvaret spørgeskemaet) med ikke-deltagere (1.606 patienter, som ikke har besvaret spørgeskemaet), idet det antages, at stikprøven er repræsentativ i forhold til samtlige patienter indenfor undersøgelsens udtrækskriterier. De analyser, der er foretaget, viser følgende: I forhold til fordelingen på akut/planlagt indlagte er der fundet forskelle mellem datamaterialet og stikprøven. I datamaterialet er der en underrepræsentation af akut indlagte patienter. Akut indlagte udgør 63% af den samlede stikprøve mod 60% i datamaterialet. Forskellen er statistisk signifikant (p<0,0001). I forhold til kønsfordelingen er fundet nogle mindre forskelle mellem datamateriale og stikprøven. Kvinder udgør 55% af den samlede stikprøve mod 57% i datamaterialet (p=0,004). Der er ligeledes konstateret en mindre forskel mellem datamaterialet og stikprøve i forhold til aldersfordeling. Gruppen af respondenter i alderen år og år er overrepræsenteret i datamaterialet. De årige udgør ca. 25% af den samlede stikprøve mod 27% i datamaterialet. De tilsvarende tal for de årige er 27% og 32%. Svarprocenter for de forskellige aldersgrupper fremgår af tabel Den amtslige patienttilfredshedsundersøgelse bygger på et stort datamateriale, og alle de fundne forskelle er derfor statistisk signifikante, selvom de umiddelbart vurderes som begrænsede. Som det fremgår af bilag 2 om beregningen af afdelingernes placering over (O), under (U) eller ikke statistisk signifikant fra amtsgennemsnittet (G) er der ved logistisk regressions-analyse justeret for forskelle i patientsammensætningen på de enkelte afdelinger med hensyn til alder, køn og indlæggelsesform. Det vurderes derfor, at de fundne forskelle ikke har væsentlige konsekvenser for de placeringer af afdelingerne (O, U eller G), der præsenteres i rapporten. Ligeledes har det ingen konsekvenser for sammenligningen af sygehusafdelingernes placering, at f.eks. kvinder er underrepræsenteret i forhold til mænd, når blot det antages, at de deltagende kvinder udgør et repræsentativt udsnit af kvinder mht. til oplevelse af indlæggelsen, og når det antages, at de deltagende mænd udgør et repræsentativt udsnit af mænd mht. oplevelse af indlæggelsen. Denne antagelse giver undersøgelsen dog ingen mulighed for at teste. tabel Svarprocent fordelt på aldersgrupper Svarprocent 0-19 år 40% år 46% år 57% år 61% 80+ år 46% 16 Patienters vurdering

17 5. Hvad kan sammenlignes? Den amtslige undersøgelse giver et godt grundlag for at vurdere patienters oplevelser af amtets sygehusafdelinger og kan anvendes som et godt grundlag for at vurdere den patientoplevede kvalitet på tværs af amtets sygehusafdelinger. Der er dog en række forhold, man må være opmærksom på, når man drager konklusioner på baggrund af undersøgelsens resultater, og når man sammenligner resultaterne fra Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2002 med den tilsvarende undersøgelse i år I dette afsnit redegøres der for nogle af disse forhold, som dels gør, at det ikke er muligt at udpege amtets bedste eller dårligste sygehusafdeling, og dels gør, at forskelle i resultater mellem undersøgelserne i 2000 og 2002 kan være udtryk for andet end en reel ændring i patienternes oplevelser. 5.1 Statistisk usikkerhed Resultater fra en undersøgelse, som er baseret på besvarelser fra en stikprøve af samtlige indlagte patienter på amtets sygehusafdelinger, er forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Selvom en sygehusafdeling opnår det bedste resultat til et spørgsmål, kan det på grund af den statistiske usikkerhed være, at een eller flere af de øvrige afdelinger i realiteten er bedre eller på samme niveau. Til trods for den statistiske usikkerhed vil det dog være muligt at udlede hvilke afdelinger, der ligger over og under amtsgennemsnittet og hvilke sygehusafdelinger, der ikke adskiller sig fra amtsgennemsnittet, når der tages højde for usikkerheden. Dette er angivet i bilagstabellerne. Ved sammenligning af sygehusafdelingernes placering (over, under eller ikke forskelligt fra amtsgennemsnittet) med afdelingens egen placering 2 år forinden, bør man være opmærksom på, at eventuelle ændringer kan skyldes andet end en reel ændring i kvaliteten. Hvis afdelingen opnåede et resultat under amtsgennemsnit (U) i år 2000 og igen opnår placeringen U i år 2002, til trods for at der kan aflæses en forbedring i resultaterne, kan det eventuelt skyldes, at der reelt er sket en stigning i andelen af positive vurderinger, men at stigningen ikke er tilstrækkelig stor til at nå på niveau med gennemsnittet af de øvrige sygehusafdelinger. Stigningen kan også være tilfældig og være udtryk for den statistiske usikkerhed, der er tilstede ved måling på stikprøver. En ændring af placeringen fra O (over gennemsnit) til G (afviger ikke fra gennemsnit) kan også forekomme, selvom afdelingen har fået et forbedret resultat. Dette kan eksempelvis ske, hvis amtsgennemsnittet er steget mere end afdelingens resultat. Men det kan også skyldes, at antallet af besvarelser i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2002 er mindre end 2 år tidligere med deraf følgende større statistisk usikkerhed således, at resultatet ikke længere med sikkerhed er forskelligt fra amtsgennemsnittet. Hvis en afdeling går fra en placering U til placering O, kan det derimod med sikkerhed konkluderes, at afdelingen relativt set har forbedret den patientoplevede kvalitet i forhold til de øvrige sygehusafdelinger. 5.2 Forskel i referencepopulation Undersøgelserne 2000 og 2002 er designet således, at de giver det bedst mulige sammenligningsgrundlag af patientoplevelser mellem sygehusafdelingerne og således, at de giver det bedst mulige billede af patientoplevelser på netop det tidspunkt, hvor undersøgelserne hver især gennemføres. Resultaterne udtrykker således patientoplevelser for den patientgruppe, der er i Roskilde Amt og på sygehusafdelingerne på det tidspunkt, hvor undersøgelsen gennemføres (referencepopulationen). Hvert af sygehusafdelingernes resultater udtrykker således patienttilfredsheden for den patientgruppe, der er på afdelingen/i amtet på tidspunktet for stikprøveudvælgelsen (dvs. re- Patienters vurdering 17

18 ferencepopulationen). Alders- og kønsfordelingen er på amtsplan stort set ens i de 2 undersøgelser, mens der i referencepopulationen til undersøgelsen 2002 indgår en større andel akut indlagte end i undersøgelsen Der kan således være en tendens til, at f.eks. stigningen i andelen af patienter, der svarer positivt på spørgsmålet om samlede vurdering af indlæggelsen, er undervurderet i 2002 i forhold til undersøgelsen i 2000, idet akut indlagte generelt er mindre tilfredse end planlagt indlagte. Effekten af dette vurderes dog som yderst begrænset. 5.3 Konteksteffekter Et andet forhold, som bør tages i betragtning ved sammenligning af resultaterne af Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000 og Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2002, er de såkaldte konteksteffekter undersøgelsen har fokus på en række problemområder, som ikke blev belyst i Erfaringer viser, at patienters besvarelser på et givet spørgsmål kan være påvirket af den sammenhæng, spørgsmålet stilles i Forskellige afdelingstyper Resultaterne af LPU 2002 viste, at der ikke var væsentlige forskelle i besvarelserne fra patienter indlagt indenfor forskellige grundspecialer intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi og gynækologi/obstetrik. Men undersøgelsen i Roskilde Amt omfatter flere end disse 4 specialer. Spørgsmålet er, om sygehusafdelingerne i Roskilde Amt er direkte sammenlignelige. Kan f.eks. vurderinger fra forældre til børn på en børneafdeling, direkte sammenlignes med vurderinger fra patienter på en øjenafdeling? Dette giver undersøgelsen ikke noget svar på. I sammenligningen af afdelingerne må man være opmærksom på, at resultaterne kan være påvirket af forskellige vilkår for patienter indlagt indenfor forskellige specialer. Afdelingsledelserne anbefales dog ikke at lade dette være den eneste forklaring, når de skal vurdere, om der er behov for at iværksætte tiltag, som skal forbedre kvaliteten på afdelingen, da resultaterne også kan afspejle reelle forskelle i den patientoplevede kvalitet. Uanset hvilke afdeling der er tale om, viser eksempelvis et resultat på 20% utilfredse, at hver femte patient mener, at afdelingen ikke har leveret en tilfredsstillende ydelse i forhold til det konkrete spørgsmål Patientoplevet kvalitet Traditionelt opfattes kvalitet som sammensat af 3 delelementer: Faglig kvalitet, Organisatorisk kvalitet og Patientoplevet kvalitet. Undersøgelsen belyser patienternes oplevelse af kvaliteten på sygehusafdelingerne. Den patientoplevede kvalitet er en meget væsentlig indikator for kvaliteten. De øvrige aspekter af sygehusafdelingernes kvalitet den faglige og organisatoriske kvalitet belyses ikke i undersøgelsen, hvilket man skal være opmærksom på. Undersøgelsens resultater skal derfor ikke overfortolkes, men skal ses som et væsentligt bidrag til belysning af kvaliteten på sygehusafdelingerne. 18 Patienters vurdering

19 6. Beskrivelse af datamaterialet I det følgende gives der en oversigt over patientkarakteristika for de patienter, der har besvaret spørgeskemaet. Oversigten viser patienternes fordeling på akut/planlagt indlæggelse, alder, køn og indlæggelsestid. Akut/Planlagt Der indgår en overvægt af akut indlagte i datamaterialet. 60% af patienterne er akut indlagte og 40% er planlagt indlagte. Figur 6.1 Datamaterialet fordelt på indlæggelsesform (akut/planlagt) Planlagt 40% Akut 60% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alder 27% af patienterne er år. 40% af patienterne er 60 år eller derover. Gennemsnitsalderen er 49 år. Figur 6.2 Datamaterialet fordelt på aldersgrupper 80+ år 8% år 32% år 27% år 18% 0-19 år 16% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Patienters vurdering 19

20 Køn Det fremgår af figuren, at der er en overrepræsentation af kvinder i datamaterialet, idet 57% er kvinder og 43% er mænd. Figur 6.3 Datamaterialet fordelt på køn Kvinde 57% Mand 43% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Indlæggelsestid 68% af de patienter, som har besvaret spørgeskemaet, oplyser, at de har været indlagt i 7 dage eller derunder. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 9 dage. Figur 6.4 Datamaterialet fordelt på indlæggelsestid 15+ dage 14% 8-14 dage 18% 3-7 dage 30% 1-2 dage 38% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20 Patienters vurdering

21 Del 2 Resultater Patienters vurdering 21

22 7. Om resultatgennemgangen I de følgende afsnit redegøres der for resultaterne af Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse. Resultatgennemgangen er delt op i særskilte afsnit for hvert af undersøgelsens temaer: Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Personalekontakt Samlet vurdering Hvert afsnit indeholder en kort redegørelse for amtsresultater til de spørgsmål, der indgår i det pågældende tema. Efterfølgende gives der en kort redegørelse for udvalgte resultater indenfor temaet. Eksempelvis gives der en vurdering af, om der er store forskelle i resultaterne mellem sygehusafdelingerne og der redegøres for eventuelle ændringer i forhold til Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse Det skal i denne forbindelse understreges, at resultaterne i de 2 undersøgelser ikke er direkte sammenlignelige, blandt andet fordi de 2 undersøgelser bygger på forskellige referencepopulationer. Sammenligningerne mellem de 2 undersøgelser vedrører derfor primært forskydninger i sygehusafdelingernes indbyrdes placering (over, under eller ikke forskelligt fra amtsgennemsnittet). Et væsentligt udgangspunkt for den amtslige patienttilfredshedsundersøgelse er at rette særligt fokus på de sygehusafdelinger, som opnår gode resultater. Dette gøres, eftersom det er et mål, at de øvrige sygehusafdelinger kan forbedre kvaliteten, så de når på niveau med de bedstplacerede. I resultatgennemgangen er der derfor med udvalgte eksempler valgt at fokusere på de sygehusafdelinger, der både i 2000 og 2002 opnår resultater over amtsgennemsnittet og eksempler på sygehusafdelinger, som ikke blev placeret over amtsgennemsnittet i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000, men som kan placeres over amtsgennemsnittet i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse I hvert afsnit ses en sidehenvisning til bilagstabeller for de spørgsmål, som indgår i temaet. Bilagstabellerne indeholder resultaterne for alle sygehusafdelinger med en angivelse af, om afdelingen ligger statistisk signifikant over (O), under (U) eller ikke afviger fra amtsgennemsnittet (G). Markeringen G betyder ikke nødvendigvis, at afdelingen er en gennemsnitsafdeling. Men på grund af den statistiske usikkerhed kan afdelingens resultat ikke med sikkerhed placeres over eller under amtsgennemsnittet. I bilagstabellerne indgår der en kolonne, som viser sygehusenes og afdelingernes forbedringspotentiale. Forbedringspotentialet er defineret som andelen af patienter, der har svaret negativt på det pågældende spørgsmål (eksempelvis Virkelig dårligt og Dårligt på spørgsmål 30 om patienternes samlede indtryk af indlæggelsen). 22 Patienters vurdering

23 8. Kerneydelse (behandling og pleje) Under dette tema er det belyst, hvordan patienterne vurderer den lægelige behandling, plejen og resultatet af behandlingen. I flere amtslige undersøgelser og undersøgelser, som er gennemført på sygehusafdelinger, har det vist sig, at det er områder, som patienterne lægger særlig vægt på i forbindelse med indlæggelse på et sygehus. Vurderet i forhold til undersøgelsens øvrige temaer opnåede sygehusafdelingerne generelt gode resultater på spørgsmål under dette tema i forbindelse med Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse Dette er også tilfældet i I forhold til undersøgelsens øvrige temaer er der kun en begrænset variation i resultaterne vedrørende kerneydelsen, når der foretages en sammenligning af sygehusafdelingerne. Tillid til lægernes faglige dygtighed På amtsplan har 92% af patienterne i høj grad eller i nogen grad tillid til lægernes faglige dygtighed (91% i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000). Resultaterne varierer fra 90% på de lavestplacerede sygehusafdelinger til 96% på den højstplacerede. På grund af den begrænsede variation i resultaterne mellem afdelingerne, er der ingen afdelinger, der ligger over amtsgennemsnittet. Dog kan det nævnes, at Ortopædkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Køge, som lå over gennemsnittet i 2000, fortsat ligger højt, idet 94% af patienterne svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har tillid til lægernes faglige dygtighed Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed 95% af patienterne har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed (96% i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000). Resultaterne varierer fra 91% på de lavestplacerede sygehusafdelinger til 99% på de højstplacerede. Der er således på samtlige amtets sygehusafdelinger en relativ høj grad af tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde, som lå under amtsgennemsnittet i 2000, har forbedret sig markant (fra 90% i 2000 til 99% i 2002) og ligger i 2002 over amtsgennemsnittet. Behandlingsresultat 92% af patienterne oplevede, at de i høj grad eller i nogen grad blev hjulpet med det, de kom for (91% i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000). Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde ligger over amtsgennemsnittet. Neurologisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde ligger under amtsgennemsnittet i både 2000 og 2002, men afdelingens resultat er SPØRGSMÅL Tabel Antal AMTSRESULTAT henvisning besvarelser Spørgsmål 20 I hvilken grad har De tillid til I høj grad/ lægernes faglige dygtighed? Side I nogen grad: 92,2% Spørgsmål 21 I hvilken grad har De tillid til I høj grad/ plejepersonalets faglige dygtighed? Side I nogen grad: 94,8% Spørgsmål 27 I hvilken grad har De tillid til, at De har I høj grad/ fået den rette lægelige behandling? Side I nogen grad: 90,8% Spørgsmål 28 I hvilken grad oplevede De, at De blev I høj grad/ hjulpet for det De kom for? Side I nogen grad: 91,7% Patienters vurdering 23

24 markant forbedret fra 80% i 2000 til 88% i % har i høj grad eller i nogen grad tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling (90% i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000). Der er relativt begrænset variation i resultaterne mellem afdelingerne, og dette bevirker, at der ikke er afdelinger, der adskiller sig statistisk signifikant fra amtsgennemsnittet. Dog skal det bemærkes, at 100% af patienterne på Geriatrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde svarer positivt på spørgsmålet (38 besvarelser). 24 Patienters vurdering

25 9. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) er valgt som særligt fokusområde i undersøgelsen. Det skyldes blandt andet, at sygehusafdelingerne generelt opnåede relativt dårlige resultater under dette tema i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse Med henblik på at komme mere i dybden med temaet, er der udarbejdet 10 spørgsmål om behandlingsforløb. Spørgsmålene kan kategoriseres under emnerne: ventetider før og under indlæggelse, kontinuitet i behandlingen, udskrivelsen, og sygehusets samarbejde med primær sektor (pa- SPØRGSMÅL Tabel- Antal AMTSRESULTAT henvisning besvarelser Ventetid før og under indlæggelse Spørgsmål 8 Hvad mener De om ventetiden, fra De blev henvist til sygehuset, til De blev indlagt? Side ➀ Passende: 67,0% Spørgsmål 22 I hvilken grad oplevede De under indlæggelsen, at der opstod ventetider I mindre grad/ på undersøgelser og behandlinger, der forlængede Deres ophold? Side Slet ikke: 66,9% Kontinuitet i behandlingen Spørgsmål 13 Blev De oplyst om, hvem De skulle henvende Dem til med spørgsmål om Deres sygdom og behandling, mens De var indlagt? Side Ja: 58,4% Spørgsmål 14 Oplevede De, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for Deres behandling? Side Ja: 49,1% Udskrivelsen Spørgsmål 23 Hvordan vurderer De, at forløbet af dagen for Deres udskrivelse Virkelig godt/ var tilrettelagt? Side ➁ Godt: 80,2% Spørgsmål 24 Hvordan blev De ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? Virkelig godt/ (f.eks. behandling, genoptræning, undersøgelser) Side ➂ Godt: 80,6% Samarbejde med primær sektor Spørgsmål 9 Hvordan vurderer De, at sygehuset var informeret om Deres situation, Virkelig godt/ da De blev indlagt? Side ➂ Godt: 90,7% Spørgsmål 25 Hvordan vurderer De, at Deres egen læge var informeret om Deres Virkelig godt/ udskrivelse fra sygehuset? Side ➁ Godt: 75,5% Spørgsmål 26 Hvordan vurderer De, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/ Virkelig godt/ hjemmesygepleje samarbejdede om Deres udskrivelse? Side ➃ Godt: 83,9% Spørgsmål 29 Hvordan vurderer De alt i alt, at Deres egen læge var orienteret om, Virkelig godt/ hvad der var sket under Deres indlæggelse på sygehuset? Side ➁ Godt: 74,0% ➀ Omfatter ikke akut indlagte ➁ Omfatter ikke patienter, som svarede Det kan jeg ikke vurdere ➂ Omfatter ikke patienter, som svarede Ikke aktuelt for mig ➃ Omfatter ikke patienter, som svarede Det kan jeg ikke vurdere og patienter, som ikke har modtaget hjemmepleje/hjemmesygepleje efter indlæggelsen Patienters vurdering 25

26 tientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje). Sidstnævnte spørgsmål er udvalgt i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Praktiserende Lægers Landsorganisation (PLO). Målet har været at beskrive det samlede forløb fra før/ved indlæggelse, til tiden under indlæggelse og udskrivelsen/efter udskrivelsen. Ventetid Patienternes oplevelse af ventetid er undersøgt ved 2 spørgsmål. Dels er det undersøgt, hvorledes patienterne oplevede ventetiden før indlæggelsen (fra henvisning til indlæggelse) og dels om patienterne oplevede, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede opholdet på sygehuset. I Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000 var der en relativ stor andel af patienterne, der oplevede ventetider før og under indlæggelsen og resultaterne genfindes i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse % af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende (68% i 2000). For de resterende 33% skal det bemærkes, at kun 3% mener, at ventetiden var for kort, mens 30% mener, at ventetiden var for lang. Resultaterne omfatter kun planlagt indlagte patienter, idet akut indlagte patienter naturligvis ikke har besvaret dette spørgsmål. 33% af patienterne oplevede i høj grad eller i nogen grad, at der under indlæggelsen opstod ventetider til undersøgelser eller behandling, som forlængede opholdet (34% i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse 2000). På spørgsmålet om ventetider før indlæggelsen er det især de store kirurgiske afdelinger, der ligger under amtsgennemsnittet. Det vil sige, at en større andel af patienterne på disse sygehusafdelinger oplevede ventetider før indlæggelsen. På spørgsmålet om ventetider under indlæggelsen adskiller Øre-, næse-, halsafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde sig positivt, idet 79% af patienterne på denne afdeling kun i mindre grad eller slet ikke oplevede interne ventetider, der forlængede opholdet. Denne afdeling lå også over amtsgennemsnittet i Kontinuitet i behandlingen I økonomiaftalen mellem amterne og Regeringen fremgår det, at alle indlagte patienter som fast rutine skal have tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson, der er ansvarlig for koordination af indlæggelsesforløbet og information til patienten. Patienternes oplevelse af, om der er personale på sygehuset, som har særligt ansvar for indlæggelsesforløbet, er i undersøgelsen belyst ved 2 nye spørgsmål, som ikke indgik i Roskilde Amts Patienttilfredshedsundersøgelse Dels om patienterne under indlæggelsen blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, og dels om patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. 42% af patienterne svarede, at de ikke blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål og kun 49% oplevede, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for deres behandling. Begge resultater ligger under landsgennemsnittet i LPU Resultaterne giver ikke noget svar på, om sygehusafdelingerne rent faktisk tildeler kontaktpersoner til patienterne, men en stor del af patienterne er i givet fald ikke klar over, at dette er tilfældet. Der er meget store forskelle mellem sygehusafdelingerne med hensyn til andelen af patienter, der svarede positivt på spørgsmålene. Eksempelvis er der 28 procentpoint forskel mellem den højestplacerede og den lavestplacerede sygehusafdeling på spørgsmålet om, hvorvidt patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. Børneafdelingen og Gynækologisk/ Obstetrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde ligger over amtsgennemsnittet på spørgsmålet om, hvorvidt patienterne blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål under indlæggelsen. På spørgsmålet, om der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen, er det de medicinske afdelinger på de 2 sygehuse, der sam-men med Ortopædkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Køge ligger over amtsgennemsnittet. Udskrivelsen God tilrettelæggelse af dagen for udskrivelsen og god information om det videre forløb efter udskrivelsen er væsentligt for patienterne med henblik på at skabe sammenhængende forløb. Dette 26 Patienters vurdering

27 Figur 9.1 Hvordan var sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelsen (spørgsmål 9) fordelt på henvisningssted (spørgsmål 4). Virkelig godt/godt Egen læge 89% Speciallæge 96% Lægevagten 87% Et andet sygehus 91% Læge i ambulatorium 95% Via % Via skadestue 87% Andet 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). bekræftes bl.a. af interviewundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser, som er gennemført i amterne. Udskrivelsen er belyst ved 2 spørgsmål. Dels er det belyst, hvordan patienterne vurderer forløbet af dagen for udskrivelsen (indgik også i 2000 undersøgelsen) og dels er det ved et nyt spørgsmål belyst, hvorledes patienterne vurderer, at de ved udskrivelsen blev informeret om det videre forløb (f.eks.behandling,genoptræning og undersøgelser). 80% af patienterne vurderer, at forløbet af dagen for udskrivelsen fra sygehuset var virkelig godt eller godt tilrettelagt (81% i 2000). 81% mener, at de ved udskrivelsen blev virkelig godt eller godt informeret om det videre forløb. Ca. hver femte patient har således en dårlig eller virkelig dårlig oplevelse af hver af disse forhold vedrørende udskrivelsen. Resultatet er på niveau med landsresultatet i LPU Ingen afdelinger adskiller sig ved at ligge statistisk signifikant over amtsgennemsnittet på spørgsmålet om tilrettelæggelse af udskrivelsesdagen. Det er dog værd at bemærke, at Gynækologisk/Obstetrisk afdeling og Neurologisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde, som begge lå væsentligt under amtsgennemsnittet i 2000, har forbedret sig markant. 87% af patienterne på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling svarer positivt på spørgsmålet (72% i 2000), og 77% på Neurologisk afdeling svarer positivt (64% i 2000). Samarbejde med primær sektor I LPU 2000 indgik der et spørgsmål om, hvordan patienterne oplevede, at sygehuset samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje om udskrivelsen, og et spørgsmål om, hvordan patienterne vurderede, at sygehuset kommunikerede med patientens egen (praktiserende) læge. En relativ stor andel af patienterne i Roskilde Amt oplevede på daværende tidspunkt, at sygehuset samarbejdede/kommunikerede dårligt eller virkelig dårligt med henholdsvis den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje (13%) og patientens egen læge (30%). Da landsresultaterne i LPU 2000 lå på samme niveau, blev det besluttet Patienters vurdering 27