2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram"

Transkript

1 2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram Inklusion Stipendier Netværk Ligeværd

2 Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til sårbare familier med eneforsørger under uddannelse. Rapporten er udarbejdet i Rapporten er udarbejdet af Børnesagens Fællesråd under supervision af cand. polit. Severin Olesen Larsen, rådgivende statistiker ved Statens Seruminstitut. Børnesagens Fællesråd. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Børnesagens Fællesråd. For yderligere oplysninger kontakt: Inge Marie Nielsen, sekretariatschef, Børnesagens Fællesråd. Telefon: Mail: 1

3 Indhold FORORD... 3 Kapitel RESUME... 4 Kapitel BAGGRUND... 7 Kapitel AFDÆKNING AF MÅLGRUPPEN Kapitel UNDERSØGELSENS FREMGANGSMÅDE Kapitel EFFEKTEN AF FRITIDSSTIPENDIER Kapitel EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER Kapitel UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPE Kapitel ANVENDELSE AF UDDANNELSESSTIPENDIET Kapitel KONKLUSION OG ANBEFALINGER Kapitel CASES Kapitel REFERENCER

4 FORORD I en ideel verden burde ingen børn leve i fattigdom år efter år. Men antallet af fattige i Danmark har været stigende gennem en årrække, og samlet er der, målt med OECD s fattigdomsgrænse, næsten en kvart million fattige i Danmark, heraf børn. I 2002 lå antallet af fattige børn på Dermed har der været en stigning i antallet af fattige børn på næsten 60 %. Den største gruppe af fattige børn er dem, der vokser op med en enlig forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Børnesagens Fællesråd har siden 1903 støttet de mest udsatte børn og unge i Danmark. Vores vision om et bedre Danmark et Danmark uden børnefattigdom fik et økonomisk grundlag takket være en donation fra Haldor Topsøe, en af dansk erhvervslivs ledere. Haldor Topsøe pointerede det fælles samfundsansvar for at gøre noget for børn, der er ramt af fattigdom og håber, at andre erhvervsfolk, offentlige myndigheder og politikere tager mere ansvar for fattigdommen i Danmark. Haldor Topsøes initiativ var forårsaget af hans modtagelse af Berlingskes Hæderspris i Donationen satte os i stand til at gøre noget ved den nød, vi ser. Vi støtter hvert år sårbare familier hvis eneforsørger er i gang med en uddannelse med to typer stipendier: Et fritidsstipendium og et uddannelsesstipendium. Nærværende rapport undersøger effekten af de 2 typer stipendier. Venlig hilsen Inge Marie Nielsen Sekretariatschef Børnesagens Fællesråd 3

5 Kapitel 1 RESUME Hver gang der investeres én krone i social støtte til eneforsørgere, sparer samfundet fem kroner. Det er en forrentning på 500 % udover den menneskelige gevinst. Der er således endog særdeles god økonomisk ræson i at investere i eneforsørgeres uddannelse med det formål at komme børnefattigdommen i Danmark til livs. Undersøgelsen viser, at uddannelsesstipendier er et eklatant vendepunkt for eneforsørgere. Det er meget enkelt: Uden stipendiet havde jeg ikke kunnet gennemføre min uddannelse. (Sygeplejerske, 27 år, mor til 1) Sådan lyder det fra en af de eneforsørgere, der sidste år modtog et uddannelsesstipendium fra Børnesagens Fællesråd. Det samme gør sig gældende blandt størstedelen af Børnesagens Fællesråds stipendiemodtagere. Børnesagens Fællesråd støtter hvert år sårbare familier hvor eneforsørgeren tager en uddannelse med henblik på at blive selvforsørgende med to typer stipendier: Et uddannelsesstipendium og et fritidsstipendium. Uddannelsesstipendierne, specifikt målrettet eneforsørgere, er et unikt initiativ, der i dag ikke tilbydes af andre aktører på området. Uddannelsesstipendierne går til studerende eneforsørgeres indkøb af obligatorisk, studierelateret faglitteratur, studieture og tidssvarende IT udstyr. Fritidsstipendierne afhjælper virkningerne af den fattigdom, eneforsørgerens børn lever i, mens deres mor studerer. 4

6 Tidligere har Børnesagens Fællesråd modtaget god respons fra individuelle stipendiemodtagere, men den nærværende rapport går systematisk til værks og præsenterer resultaterne af: En systematisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige af Børnesagens Fællesråds 143 stipendiemodtagere i perioden Analysen, der er den første af sin art i Danmark, dokumenterer, at uddannelse er nøglen til velfærd på alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Den bedste måde at forhindre børnefattigdom på er at sørge for, at den primære forsørger i familien får en uddannelse. Samtidig kan man se, at uddannelsesstipendierne har øget modtagernes selvværd og tro på fremtiden. Analysen viser videre, at også fritidsstipendierne til de studerendes børn er et vendepunkt for de sårbare familier. Stemningen i familien er ganske enkelt blevet bedre, fordi mine børn nu har fået mulighed for at fortsætte med deres elskede fodbold og spejder, selvom jeg er på SU (Pædagogstuderende, 43, år, mor til 2) 5

7 Citaterne afspejler de faktuelle forhold, som undersøgelsen dokumenterer: Uddannelsesstipendier 99 % oplyser, at hjælpen har givet dem mulighed for at fastholde uddannelsesforløbet. 94 % oplyser, at de har fået større tro på, at de kan blive selvforsørgende. 88 % oplyser, at deres faglige selvtillid er øget. 92 % oplyser, at de er blevet bedre rollemodeller for deres barn 90 % oplyser, at de har fået større selvværd. Fritidsstipendier 99 % oplyser, at deres barn er blevet inkluderet i et sundt fællesskab. 89 % oplyser, at deres barn føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. 85 % oplyser, at størrelsen på deres barns sociale netværk er øget. 91 % oplyser, at deres barn er blevet gladere. 88 % oplyser, at deres barn ser fremtiden i møde med større optimisme. 85 % oplyser, at deres barn har fået større selvværd. På baggrund af analysen af stipendiernes effekter, anbefales det: At Børnesagens Fællesråd fortsætter med at tilbyde uddannelses- og fritidsstipendier. At Børnesagens Fællesråd skaber forbindelse mellem sponsorer og visionen om, at vejen til et Danmark uden børnefattigdom går via at sikre, at den primære omsorgsperson i familien har en uddannelse. At Børnesagens Fællesråd i den forbindelse gør opmærksom på, at det i høj grad er muligt at gøre noget ved den børnefattigdom, vi ser i Danmark, og at løsningen ikke er højere sociale ydelser, men derimod hjælp til selvhjælp. 6

8 Kapitel 2 BAGGRUND Generelt om fattigdom og børnefattigdom i Danmark Særlige opvækstvilkår for børn af eneforsørgere Uddannelsesmuligheder for børn af eneforsørgere Fattigdom i Danmark er ikke det samme som fattigdom i Rumænien eller i Etiopien. OECD har fastsat en fattigdomsgrænse for relativ fattigdom. Ifølge den bliver man betragtet som fattig, hvis man tjener mindre end halvt så meget som den midterste indkomst i landet. Som enlig i Danmark er fattigdomsgrænsen på kr. om året, eller kr. om måneden. Beløbet er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx husleje, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Antallet af fattige i Danmark har været stigende gennem en årrække, og samlet er der, målt med OECD s fattigdomsgrænse, næsten en kvart million fattige i Danmark (1). Af de knapt danskere, der lever i fattigdom, er der børn. I 2002 lå antallet af fattige børn på Dermed har der været en vækst i antallet af fattige børn på knap 60 %. Ser man på langvarigt fattige, det vil sige personer, der har været fattige i over tre år, er gruppen på personer - eller personer, når man fraregner studerende. Gruppen af langvarigt fattige (eksklusiv studerende) er steget med 80 % siden I alt er der nu børn, der har levet tre år i træk i fattigdom. Fattigdommen betyder, at mange danske børn hverken får sund mad i madkassen, biografture, fritidsaktiviteter, børnefødselsdage eller varmt vintertøj. For de børn er der langt til den ubekymrede dagligdag med leg, latter og samvær, som er en selvfølge for de fleste andre børn. Den største gruppe af fattige børn er dem, der vokser op med en enlig forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Overførselsindkomsterne stiger ikke i samme takt som alt andet i samfundet. Jo længere disse børns forsørgere er på overførselsindkomst, desto dybere bliver fattigdommen. 7

9 Enhver kan klare en måned eller to eller et halvt år på en lav ydelse. Men når den lave ydelse er forsørgelsesgrundlag i årevis, opstår der problemer med hensyn til at købe ordentligt mad, at komme på ferie eller i biografen, med at betale husleje og med at erstatte indbo, der går i stykker eller slides naturligt op Fattigdom er således ikke en statisk situation, men en stadigt nedadgående spiral: Jo længere tid, man er fattig desto fattigere bliver man. Fattigdom bliver derfor til en tilstand, der reducerer kapaciteten til at handle sig ud af samme fattigdom. Mange eneforsørgere på overførselsindkomst undlader at gå til tandlægen, de køber ikke receptpligtig medicin, og de hverken holder eller deltager i familiefester, der kræver gaveindkøb. På den måde bliver fattigdommen også til isolation, fordi der ikke er råd til at være social. Nogle har ikke råd til at spise tre måltider mad om dagen. Det er problemer, der har alvorlige konsekvenser for børnenes sociale og personlige udvikling. Børnene bliver udelukket fra fællesskaber, som er meget væsentlige, men hvor penge er afgørende. Det drejer sig fx om badminton, spejder, håndbold og fodbold, fordi det koster 300 kr. i kvartalet, som der ikke er plads til i budgettet hos en enlig på overførselsindkomst. Der er en klar sammenhæng mellem at blive enlig mor i en ung alder og risikoen for ikke at få hverken uddannelse og job og i stedet leve af kontanthjælp eller førtidspension (2). Som Figur 1 viser, vokser 29 % af børn af eneforsørgere op i en familie, hvor indkomsten overvejende består af kontanthjælp eller offentlig pension. Det samme gælder kun 7 % af andre børn. Som det ses, bor børn af eneforsørgere også typisk anderledes og med mere begrænsede udfoldelsesmuligheder end andre børn. Forskellen mellem de to grupper bliver for alvor tydelig, når man ser på fordelingen af børnesager de tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at de sociale forhold har været så kritiske, at det har været nødvendigt med indgreb. Enten i form af forebyggende tiltag over for det enkelte barn eller ved at anbringe barnet uden for hjemmet. 6 % af 0-17-årige børn af enlige har på et tidspunkt været anbragt uden for deres hjem, mens det samme kun er sket for 0,5 % af andre børn. Og 12 % af de enliges børn har oplevet, at kommunen har iværksat foranstaltninger i deres tilværelse, uden at det dog har ført til anbringelse uden for hjemmet. Tilsvarende foranstaltninger ses kun hos 1,5 % af andre børn. 8

10 Figur 1. Forskel mellem børn af eneforsørgere og andre børn angivet i procent Børn af enlige Andre børn Ingen uddannelse Kontanthjælp Etagebyggeri Børnesag Anbringelse (Kilde AE/Danmarks Statistik) Ingen uddannelse = Ingen erhvervsuddannelse i familien. Kontanthjælp = Familien lever overvejende af kontanthjælp eller offentlig pension. Etagebyggeri = Familien bor i etagebyggeri. Børnesag = Omfattet af børnesag, hvor kommunen har iværksat forebyggende initiativer overfor det enkelte barn. Anbringelse = Anbragt af myndighederne uden for hjemmet. 9

11 Børn, der vokser op i fattige familier med kun én forsørger, har væsentligt ringere chance for at få en uddannelse end børn fra mere velhavende familier. Det er problematisk, for med den økonomiske krise forsvinder ufaglærte jobs i tusindvis. Børn fra de fattigste familier har en betydeligt større risiko for som 25-årige at være ledige, på kontanthjælp eller på førtidspension. Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har forladt folkeskolen uden at få et eksamensbevis med sig (3). Som Figur 2 viser, er det blot 7 % af de 25-årige, som har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse, der ikke har fået eller er i gang med en uddannelse. Mens hele 46 % af de 25-årige med ufaglærte forældre allerede har kvittet skolebænken uden at få en uddannelse. Ufaglærtes børn har altså omtrent syv gange så stor risiko for ikke at få en uddannelse som deres jævnaldrende med højtuddannede forældre. Figur 2. Ufaglærtes børn taber uddannelseskampen: Andel i % af 25-årige, der ikke har eller er i gang med en uddannelse opgjort efter forældrenes højeste uddannelse. Lang videregående Kort/mellemlang videregående Erhvervsfaglig Har ikke - og er ikke i gang med en uddannelse Har - eller er i gang med en uddannelse Gymnasial Ufaglært 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Kilde: AE) 10

12 En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ydermere dokumenteret, at der er fire gange så stor risiko for at blive sigtet for kriminalitet, hvis man er vokset op hos en enlig mor uden uddannelse, sammenlignet med hvis man er vokset op hos begge sine forældre, der har en uddannelse (4). Der er altså mange gode grunde til at investere i eneforsørgeres uddannelse. Uddannelse er nøglen til velfærd på stort set alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Den eneforsørger, der gennemfører en uddannelse og får job, vil foruden at forbedre sin egen livssituation også spare samfundet for endog meget store udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, boligsikring, hospitalisering, anbringelser, støtteforanstaltninger og kriminalitet. Samtidig vil eneforsørgeren fungere som positiv rollemodel, som qua den opridsede statistik vil sikre, at eneforsørgerens egne børn sandsynligvis selv får uddannelse og job. En cost benefit analyse (5), som Mødrehjælpen har fået udarbejdet på CBS viser, at hver gang der investeres én krone i social støtte til eneforsørgere, sparer samfundet fem kroner. Det er en forrentning på 500 % - udover den menneskelige gevinst. Som minimum sparer en eneforsørger, der tager en uddannelse og kommer i job, staten for en årlig udgift til kontanthjælp på kr pr. år (2012-tal). Er eneforsørgeren på førtidspension er besparelsen kr kr. pr. år (2012-tal). De nævnte beløb er konservative skøn, da der oven i skal lægges besparelser til boligsikring, fripladser i institutioner, anbringelser, støtteforanstaltninger, hospitalisering m.v. 11

13 Kapitel 3 AFDÆKNING AF MÅLGRUPPEN Børnesagens Fællesråds stipendieprogram retter sig mod sårbare familier med enlige forsørgere. Modtagerfeltet er eneforsørgere, der går i gang med en uddannelse. Modtagefeltet har altovervejende en baggrund som klienter i det sociale system. De fleste har været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Formål Formålet med Børnesagens Fællesråds uddannelsesstipendier er Hjælp til Selvhjælp. Uddannelsesstipendierne bevilges den eneforsørger, der tager initiativ til at gennemføre en uddannelse, blive selvforsørgende (med deraf følgende større livskvalitet) og dermed aflaste både statskassen og de kommunale budgetter. Formålet med Børnesagens Fællesråds fritidsstipendier er at afhjælpe virkningerne af den fattigdom, eneforsørgerens børn lever i, mens deres mor studerer. Kriterier og størrelse på stipendier Børnesagens Fællesråd støtter via en stringent praksis med budgetgennemgang og indhentning af alle former for relevant dokumentation (årsopgørelse, bevis for studieaktivitet etc.). Programmets kriterium for støtte er, at ansøger har et rådighedsbeløb på max 4000 kr. om måneden til sig selv, og et eller flere børn, når samtlige faste udgifter er betalt. Uddannelsesstipendier uddeles i portioner af kr. eller kr., som gælder for et år. Beløbsmaksimum på kr. er bl.a. lagt for at sikre skattefritagelse for modtageren. Et fritidsstipendium til et barn udgør kr. eller kr. afhængig af barnets alder. 12

14 Kapitel 4 UNDERSØGELSENS FREMGANGSMÅDE Analysen af effekten af støtte til sårbare familier med enlige forsørgere er gennemført i oktober og november 2012 blandt samtlige af Børnesagens Fællesråds 143 stipendiemodtagere i perioden Til undersøgelsen er der benyttet en kvantitativ spørgeskemametode. Spørgeskemaundersøgelsen inkluderede alle stipendiemodtagere og opnåede en gennemsnitlig svarprocent på 85. Hvad kendetegner undersøgelsens stipendiemodtagere? Udover dårlig økonomi og eneforsørgerstatus er 99 % af Børnesagens Fællesråds stipendiemodtagere kendetegnet ved at være kvinder. Aldersmæssigt fordeler stipendiemodtagerne sig bredt i alderen år, og langt de fleste har 1-3 børn. Alderen på børnene spænder ligeledes bredt fra 0-16 år. Baggrund for at søge om stipendier Samtlige af stipendiemodtagerne modtager SU eller får en elevløn, mens de studerer og har før studiestart oftest i en årrække været uden for arbejdsmarkedet og modtaget offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. De hyppigst forekommende problemer, der kendetegner målgruppen ud over dårlig økonomi og et stærkt ønske om at blive selvforsørgende er: Fysisk sygdom hos børn og/eller den voksne i familien Psykisk sygdom og/eller sårbarhed hos børn og/eller den voksne i familien Isolation, manglende netværk, ensomhed Utrygge boligforhold Misbrug blandt børn og/eller den voksne i familien Dysfunktionelle familieforhold og skilsmisse med efterfølgende samværsproblematikker Overgreb og vold. En egentlig kategorisering af de enkelte familier i forhold til ovenstående udfordringer vanskeliggøres af, at mange har multiple problemer, hvilket vil sige, at der i familierne ofte er et overlap mellem flere af ovenstående problemkategorier. 13

15 Oversigt over årsager til at søge et fritidsstipendium Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et fritidsstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at inkludere barnet i et sundt fællesskab, med hvad dette indebærer af netværk, relationer og selvværd. Oversigt over årsager til at søge et uddannelsesstipendium Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et uddannelsesstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at fastholde et uddannelsesforløb og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Det gør en kæmpe forskel, at jeg kan downloade materiale og gå på studiets intranet hjemme, og ikke skal gå på biblioteket eller andre offentlige steder. (Lærerstuderende, 30 år, mor til 1) 14

16 Kapitel 5 EFFEKTEN AF FRITIDSSTIPENDIER I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt af fritidsstipendierne. Som Figur 3 viser, er der tale om et meget højt match mellem forventningen/ønsket om at inkludere barnet i et sundt fællesskab og den faktiske effekt af stipendiet. Figur 3. Effekter af fritidsstipendier/mit barn er blevet inkluderet i et sundt fællesskab. Inklusion Meget enig Enig Uenig Meget uenig 15

17 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt deres barn/børn som følge af den mulighed fritidsstipendiet giver føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. Som Figur 4 viser, erklærer langt størstedelen 89,1 % - sig meget enige eller enige i dette forhold. Figur 4. Effekter af fritidsstipendier/mit barn føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. Ligeværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig 16

18 Kigger man på, hvordan det er gået med de sociale netværk, der er blevet etableret på baggrund af fritidsstipendierne, er det 85,5 % af stipendiemodtagerne, der er meget enige eller enige i, at størrelsen på deres barns/børns sociale netværk er øget. Figur 5. Effekter af fritidsstipendier/mit barn har fået større socialt netværk. Netværk Meget enig Enig Uenig Meget uenig 17

19 Når stipendiemodtagerne vurderer deres barns/børns psykologiske/menneskelige udbytte af fritidsstipendierne, tegner følgende billede sig: Figur 6. Effekter af fritidsstipendier/mit barn har fået større selvværd. Selvværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig Det er bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendiet i høj grad øger barnet fornemmelse af eget værd. Effekten er signifikant fremtrædende. 85,5 % af de adspurgte erklærer sig således enige eller meget enige i, at deres barn har fået større selvværd som følge af deltagelse i en aktivitet i fritiden. 18

20 En anden bemærkelsesværdig effekt af fritidsstipendiet er, at det ganske enkelt gør børnene gladere, at de får mulighed for at gå til noget i deres fritid. Som Figur 7 viser, erklærer 91,3 % sig enige eller meget enige i, at fritidsstipendiet har bidraget til at gøre deres barn gladere. Figur 7. Effekter af fritidsstipendier/mit barn er blevet gladere. Glæde Meget enig Enig Uenig Meget uenig 19

21 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt fritidsstipendiet medvirker til, at barnet ser fremtiden i møde med større optimisme. Som Figur 8 viser, er effekten signikant. 88,4 % erklærer sig enige eller meget enige i, at deres barn ser fremtiden i møde med større optimisme. Figur 8. Effekter af fritidsstipendier/mit barn ser fremtiden i møde med større optimisme. Optimisme Meget enig Enig Uenig Meget uenig 20

22 Konkluderende er det bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendierne ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men også ser ud til at influere langsigtet på et gavnligt psykologisk og følelsesmæssigt plan. Disse effekter kan dække over en proces, der ikke indfanges af spørgeskemaundersøgelsen. Det kan fx dreje sig om, at stemningen i familien er blevet bedre, at familiens medlemmer prioriterer at bruge mere tid sammen, og at familien opdager nye aktiviteter at være sammen om. Undersøgelsen dokumenterer signifikante effekter af fritidsstipendiet på både kort og langt sigt. Mine døtre græd, da jeg fortalte at der ikke var råd til at de kunne fortsætte til badminton, mens jeg studerede. Stipendiet fra Børnesagens Fællesråd gjorde det muligt alligevel. Og nu hvor jeg er færdiguddannet og i job kan jeg selv betale kontingentet til badmintonklubben. (Socialrådgiver, 43 år, mor til 2) 21

23 Figur 9. Effekter af fritidsstipendier/sammenfattende grafisk fremstilling af effekter. Inklusion Optimisme Netværk Fritidsstipendium Glæde Ligeværd Selvværd 22

24 Kapitel 6 EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt af uddannelsesstipendierne. Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et uddannelsesstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at fastholde et uddannelsesforløb og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Som det ses, viser undersøgelsen en stor overensstemmelse mellem modtagernes ønsker og forventningen og den faktiske effekt af stipendiet. Figur 10. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til fastholdelse af uddannelsesforløb. Fastholdelse Meget enig Enig Uenig Meget uenig 23

25 Som Figur 10 viser, erklærer samtlige deltagere i undersøgelsen sig enige eller meget enige i, at uddannelsesstipendiet har bidraget til at de har kunnet fastholde deres uddannelsesforløb. Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt uddannelsesstipendiet har bidraget til at øge deres faglige selvtillid. Som Figur 11 viser, er det 88 %, der er enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til en øget tillid til egen faglighed. Figur 11. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til øget tillid til egen faglighed. Faglig selvtillid Meget enig Enig Uenig Meget uenig 24

26 Kigger man på, hvordan det er gået med stipendiemodtagernes tro på, at de kan blive selvforsørgende, viser undersøgelsen en signifikant effekt af uddannelsesstipendiet. Som Figur 12 viser, er det 94 % der angiver, at stipendiet har bidraget til troen på fremtidig selvforsørgelse. Figur 12. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til troen på selvforsørgelse. Selvforsørgelse Meget enig Enig Uenig Meget uenig 25

27 Figur 13 viser stipendiemodtagernes oplevelse af den psykologiske virkning eller forandring, uddannelsesstipendiet har haft for dem i form af øget selvværd. Effekten er signifikant: 90 % erklærer sig enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til en øget følelse af selvværd. Figur 13. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til følelse af selvværd Selvværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig 26

28 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt uddannelsesstipendiet har bidraget til at de i højere grad føler sig som og agerer som positive rollemodeller for deres barn/børn. Som Figur 14 viser, er effekten signifikant. 92 % erklærer sig enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til deres følelse af at være en mere positiv rollemodel. Figur 14. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til følelse af at være en positiv rollemodel Rollemodel Meget enig Enig Uenig Meget uenig 27

29 Konkluderende er det bemærkelsesværdigt, at uddannelsesstipendierne ikke kun har markant, konkret effekt på muligheden for at fastholde uddannelsesforløbet, inklusive øget tillid til egen faglighed og tro på selvforsørgelse men at de også signifikant løfter modtagerne på et personligt plan, der gør dem i stand til at agere som positive rollemodeller for deres barn/børn. Der er således dokumenteret både umiddelbart og langsigtet effekt af uddannelsesstipendierne. Jeg havde aldrig klaret det uden stipendierne fra Børnesagens Fællesråd. De har været den direkte årsag til, at det lykkes for mig. Og dermed også den direkte årsag til, at min datter får en mor, hvis løn kommer til at holde os et pænt stykke over fattigdomsgrænsen. (Pædagogstuderende, 40 år, mor til 1) 28

30 Figur 15. Effekter af uddannelsesstipendier/sammenfattende grafisk fremstilling af effekter. Tro på selvforsørgelse Selvværd Positiv rollemodel Fastholdelse Faglig selvtillid Uddannelsesstipendium 29

31 Kapitel 7 UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPE Når eneforsørgerne skal vælge en uddannelse, er de mellemlange, videregående uddannelser en absolut topscorer. Som Figur 16 viser, er det over halvdelen (56 %) af de uddannelsessøgende eneforsørgere, der vælger denne type uddannelse. Figur 16. Uddannelsens varighed. Uddannelsens varighed Lang videregående Mellemlang videregående 2-årig erhvervsuddannelse Kort uddannelse Adgangsgivende uddannelse 30

32 Det er iøjnefaldende, at kun et fåtal (2 %) vælger de helt kortvarige uddannelser, og at en lidt større andel (8 %) er i gang med en adgangsgivende uddannelse. 24 % af eneforsørgerne vælger en lang, videregående uddannelse. At hovedparten vælger en mellemlang, videregående uddannelse kan sammenfattes med stipendiemodtagernes oplysninger om, at der lægges vægt på en overskuelig tidshorisont og mulighed for et rimeligt studieliv undervejs, ligesom forventede jobmuligheder og fornuftige arbejdstider også spiller ind. Vi var nede og vende under fattigdomsgrænsen. Mine nerver var efterhånden tyndslidte, fordi jeg så inderligt ønskede at give min søn en bedre fremtid og fordi jeg ikke kunne se nogen vej ud af situationen. Samtidig var jeg mig bevidst, at vejen ud af fattigdommen gik via en ordentlig uddannelse. (Sygeplejerske, 27 år, mor til 1) 31

33 De mellemlange, videregående uddannelser, som over halvdelen af stipendiemodtagerne foretrækker, fordeler sig på følgende fag: Figur 17. Typer af mellemlange uddannelser. Typer af mellemlange uddannelser Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Andet Som figuren viser, er pædagoguddannelsen en absolut topscorer. 35,7 % af stipendiemodtagerne er i gang med denne uddannelse. Hernæst følger uddannelsens til sygeplejerske, som 31,1 % af stipendiemodtagerne vælger. På tredjepladsen ligger uddannelsen til socialrådgiver, som 7,1 % er i gang med. Både pædagog, sygeplejerske og socialrådgiveruddannelsen tager 3,5 år og er kendetegnet ved brede og varierede beskæftigelsesmuligheder i både det private og offentlige erhvervsliv. De er desuden alle kendetegnet ved, at det er muligt at gennemføre dem på Professionshøjskoler i samtlige landsdele, hvilket kan være en fordel for eneforsørgere, hvis geografiske mobilitet umiddelbart er begrænset. 32

34 Kapitel 8 ANVENDELSE AF UDDANNELSESSTIPENDIET Muligheder for at være på højde med medstuderende hvad angår adgang til obligatorisk faglitteratur, kompendier, computerudstyr m.v., anses i sagens natur for essentielt for muligheden for at gennemføre det valgte studium. Den daglige kommunikation om studiet foregår på internetbaserede studieportaler, og det er umuligt at gennemføre en uddannelse uden en velfungerende computer med stabil internetforbindelse. Modtagerne af Børnesagens Fællesråds uddannelsesstipendier er blevet spurgt om, hvorvidt de har brugt uddannelsesstipendiet til indkøb af obligatorisk studierelateret faglitteratur og/eller tidssvarende IT udstyr. Som Figur 18 viser, har stort set alle (96 %) brugt uddannelsesstipendiet til netop det. Figur 18. Anvendelse af uddannelsesstipendiet. Indkøb af faglitteratur, PC m.v. Meget enig Enig Uenig Ikke relevant 33

35 Kapitel 9 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Rapporten afdækker og sammenfatter resultater af en undersøgelse af effekter af Børnesagens Fællesråds stipendieprogram. Analysen af effekter af fritids- og uddannelsesstipendier til sårbare familier med eneforsørger under uddannelse konkluderer, at der er signifikante effekter på både kort og langt sigt af begge typer stipendier. Eneforsørgeren får mulighed for at fastholde sit uddannelsesforløb, får mulighed for at købe tidssvarende PC-udstyr, får øget faglig selvtillid og øget tro på at blive selvforsørgende. Samtidig dokumenterer analysen den samfundsøkonomiske gevinst ved at investere i eneforsørgeres uddannelse. En veluddannet eneforsørger med job sparer samfundet for at skulle udbetale overførselsindkomst. Den veluddannede eneforsørger med job sparer også sine børn for at skulle vokse op i fattigdom. Samtidig er eneforsørgeren en positiv rollemodel for sine børn, der selv anspores til at tage en uddannelse. Dermed sikrer eneforsørgeren, at en tilværelse på passiv forsørgelse ikke går i arv til næste generation. Undersøgelsen af fritidsstipendierne viser, at de har en markant effekt på eneforsørgerens barn/børn i den tid, studiet pågår. Barnet bliver inkluderet i et sundt fællesskab, det føler sig mere ligeværdig blandt kammerater, og det får et større socialt netværk. Det er bemærkelsesværdigt, at begge typer stipendier ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men at de også influerer langsigtet på et ressourceopbyggende, psykologisk plan. For fritidsstipendiernes vedkommende er effekterne på området: Glæde, optimisme, tillid til fremtiden og større selvværd. For uddannelsesstipendiernes vedkommende er det større selvværd samt oplevelsen af at være positive rollemodeller for sine børn. 34

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

Undersøgelse af effekterne af uddannelses- og fritidsstipendier uddelt i 2015

Undersøgelse af effekterne af uddannelses- og fritidsstipendier uddelt i 2015 Undersøgelse af effekterne af uddannelses- og fritidsstipendier uddelt i 2015 Rapporten er udarbejdet i maj 2016. Rapporten er udarbejdet af stud.scient.pol. Esben de Place for Børnesagens Fællesråd. For

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Plejebørns computerforhold

Plejebørns computerforhold Antal sider 1 af 6 Plejebørns computerforhold En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer. Plejebørns computerforhold -

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE hjælper børn og unge til en aktiv fritid S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE S. 5 BROEN SAMARBEJDER LOKALT S. 6 SAGT OM BROEN S. 7 HJÆLP OS MED AT HJÆLPE FLERE BØRN www.broen-danmark.dk 1 OM BROEN

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Når gæld bliver et problem

Når gæld bliver et problem Offentliggørelse: Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Udført af UngdommensAnalyseEnhed for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank 14. juni 2011 Seniorkonsulent

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere