2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram"

Transkript

1 2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram Inklusion Stipendier Netværk Ligeværd

2 Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til sårbare familier med eneforsørger under uddannelse. Rapporten er udarbejdet i Rapporten er udarbejdet af Børnesagens Fællesråd under supervision af cand. polit. Severin Olesen Larsen, rådgivende statistiker ved Statens Seruminstitut. Børnesagens Fællesråd. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Børnesagens Fællesråd. For yderligere oplysninger kontakt: Inge Marie Nielsen, sekretariatschef, Børnesagens Fællesråd. Telefon: Mail: 1

3 Indhold FORORD... 3 Kapitel RESUME... 4 Kapitel BAGGRUND... 7 Kapitel AFDÆKNING AF MÅLGRUPPEN Kapitel UNDERSØGELSENS FREMGANGSMÅDE Kapitel EFFEKTEN AF FRITIDSSTIPENDIER Kapitel EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER Kapitel UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPE Kapitel ANVENDELSE AF UDDANNELSESSTIPENDIET Kapitel KONKLUSION OG ANBEFALINGER Kapitel CASES Kapitel REFERENCER

4 FORORD I en ideel verden burde ingen børn leve i fattigdom år efter år. Men antallet af fattige i Danmark har været stigende gennem en årrække, og samlet er der, målt med OECD s fattigdomsgrænse, næsten en kvart million fattige i Danmark, heraf børn. I 2002 lå antallet af fattige børn på Dermed har der været en stigning i antallet af fattige børn på næsten 60 %. Den største gruppe af fattige børn er dem, der vokser op med en enlig forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Børnesagens Fællesråd har siden 1903 støttet de mest udsatte børn og unge i Danmark. Vores vision om et bedre Danmark et Danmark uden børnefattigdom fik et økonomisk grundlag takket være en donation fra Haldor Topsøe, en af dansk erhvervslivs ledere. Haldor Topsøe pointerede det fælles samfundsansvar for at gøre noget for børn, der er ramt af fattigdom og håber, at andre erhvervsfolk, offentlige myndigheder og politikere tager mere ansvar for fattigdommen i Danmark. Haldor Topsøes initiativ var forårsaget af hans modtagelse af Berlingskes Hæderspris i Donationen satte os i stand til at gøre noget ved den nød, vi ser. Vi støtter hvert år sårbare familier hvis eneforsørger er i gang med en uddannelse med to typer stipendier: Et fritidsstipendium og et uddannelsesstipendium. Nærværende rapport undersøger effekten af de 2 typer stipendier. Venlig hilsen Inge Marie Nielsen Sekretariatschef Børnesagens Fællesråd 3

5 Kapitel 1 RESUME Hver gang der investeres én krone i social støtte til eneforsørgere, sparer samfundet fem kroner. Det er en forrentning på 500 % udover den menneskelige gevinst. Der er således endog særdeles god økonomisk ræson i at investere i eneforsørgeres uddannelse med det formål at komme børnefattigdommen i Danmark til livs. Undersøgelsen viser, at uddannelsesstipendier er et eklatant vendepunkt for eneforsørgere. Det er meget enkelt: Uden stipendiet havde jeg ikke kunnet gennemføre min uddannelse. (Sygeplejerske, 27 år, mor til 1) Sådan lyder det fra en af de eneforsørgere, der sidste år modtog et uddannelsesstipendium fra Børnesagens Fællesråd. Det samme gør sig gældende blandt størstedelen af Børnesagens Fællesråds stipendiemodtagere. Børnesagens Fællesråd støtter hvert år sårbare familier hvor eneforsørgeren tager en uddannelse med henblik på at blive selvforsørgende med to typer stipendier: Et uddannelsesstipendium og et fritidsstipendium. Uddannelsesstipendierne, specifikt målrettet eneforsørgere, er et unikt initiativ, der i dag ikke tilbydes af andre aktører på området. Uddannelsesstipendierne går til studerende eneforsørgeres indkøb af obligatorisk, studierelateret faglitteratur, studieture og tidssvarende IT udstyr. Fritidsstipendierne afhjælper virkningerne af den fattigdom, eneforsørgerens børn lever i, mens deres mor studerer. 4

6 Tidligere har Børnesagens Fællesråd modtaget god respons fra individuelle stipendiemodtagere, men den nærværende rapport går systematisk til værks og præsenterer resultaterne af: En systematisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige af Børnesagens Fællesråds 143 stipendiemodtagere i perioden Analysen, der er den første af sin art i Danmark, dokumenterer, at uddannelse er nøglen til velfærd på alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Den bedste måde at forhindre børnefattigdom på er at sørge for, at den primære forsørger i familien får en uddannelse. Samtidig kan man se, at uddannelsesstipendierne har øget modtagernes selvværd og tro på fremtiden. Analysen viser videre, at også fritidsstipendierne til de studerendes børn er et vendepunkt for de sårbare familier. Stemningen i familien er ganske enkelt blevet bedre, fordi mine børn nu har fået mulighed for at fortsætte med deres elskede fodbold og spejder, selvom jeg er på SU (Pædagogstuderende, 43, år, mor til 2) 5

7 Citaterne afspejler de faktuelle forhold, som undersøgelsen dokumenterer: Uddannelsesstipendier 99 % oplyser, at hjælpen har givet dem mulighed for at fastholde uddannelsesforløbet. 94 % oplyser, at de har fået større tro på, at de kan blive selvforsørgende. 88 % oplyser, at deres faglige selvtillid er øget. 92 % oplyser, at de er blevet bedre rollemodeller for deres barn 90 % oplyser, at de har fået større selvværd. Fritidsstipendier 99 % oplyser, at deres barn er blevet inkluderet i et sundt fællesskab. 89 % oplyser, at deres barn føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. 85 % oplyser, at størrelsen på deres barns sociale netværk er øget. 91 % oplyser, at deres barn er blevet gladere. 88 % oplyser, at deres barn ser fremtiden i møde med større optimisme. 85 % oplyser, at deres barn har fået større selvværd. På baggrund af analysen af stipendiernes effekter, anbefales det: At Børnesagens Fællesråd fortsætter med at tilbyde uddannelses- og fritidsstipendier. At Børnesagens Fællesråd skaber forbindelse mellem sponsorer og visionen om, at vejen til et Danmark uden børnefattigdom går via at sikre, at den primære omsorgsperson i familien har en uddannelse. At Børnesagens Fællesråd i den forbindelse gør opmærksom på, at det i høj grad er muligt at gøre noget ved den børnefattigdom, vi ser i Danmark, og at løsningen ikke er højere sociale ydelser, men derimod hjælp til selvhjælp. 6

8 Kapitel 2 BAGGRUND Generelt om fattigdom og børnefattigdom i Danmark Særlige opvækstvilkår for børn af eneforsørgere Uddannelsesmuligheder for børn af eneforsørgere Fattigdom i Danmark er ikke det samme som fattigdom i Rumænien eller i Etiopien. OECD har fastsat en fattigdomsgrænse for relativ fattigdom. Ifølge den bliver man betragtet som fattig, hvis man tjener mindre end halvt så meget som den midterste indkomst i landet. Som enlig i Danmark er fattigdomsgrænsen på kr. om året, eller kr. om måneden. Beløbet er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx husleje, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Antallet af fattige i Danmark har været stigende gennem en årrække, og samlet er der, målt med OECD s fattigdomsgrænse, næsten en kvart million fattige i Danmark (1). Af de knapt danskere, der lever i fattigdom, er der børn. I 2002 lå antallet af fattige børn på Dermed har der været en vækst i antallet af fattige børn på knap 60 %. Ser man på langvarigt fattige, det vil sige personer, der har været fattige i over tre år, er gruppen på personer - eller personer, når man fraregner studerende. Gruppen af langvarigt fattige (eksklusiv studerende) er steget med 80 % siden I alt er der nu børn, der har levet tre år i træk i fattigdom. Fattigdommen betyder, at mange danske børn hverken får sund mad i madkassen, biografture, fritidsaktiviteter, børnefødselsdage eller varmt vintertøj. For de børn er der langt til den ubekymrede dagligdag med leg, latter og samvær, som er en selvfølge for de fleste andre børn. Den største gruppe af fattige børn er dem, der vokser op med en enlig forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Overførselsindkomsterne stiger ikke i samme takt som alt andet i samfundet. Jo længere disse børns forsørgere er på overførselsindkomst, desto dybere bliver fattigdommen. 7

9 Enhver kan klare en måned eller to eller et halvt år på en lav ydelse. Men når den lave ydelse er forsørgelsesgrundlag i årevis, opstår der problemer med hensyn til at købe ordentligt mad, at komme på ferie eller i biografen, med at betale husleje og med at erstatte indbo, der går i stykker eller slides naturligt op Fattigdom er således ikke en statisk situation, men en stadigt nedadgående spiral: Jo længere tid, man er fattig desto fattigere bliver man. Fattigdom bliver derfor til en tilstand, der reducerer kapaciteten til at handle sig ud af samme fattigdom. Mange eneforsørgere på overførselsindkomst undlader at gå til tandlægen, de køber ikke receptpligtig medicin, og de hverken holder eller deltager i familiefester, der kræver gaveindkøb. På den måde bliver fattigdommen også til isolation, fordi der ikke er råd til at være social. Nogle har ikke råd til at spise tre måltider mad om dagen. Det er problemer, der har alvorlige konsekvenser for børnenes sociale og personlige udvikling. Børnene bliver udelukket fra fællesskaber, som er meget væsentlige, men hvor penge er afgørende. Det drejer sig fx om badminton, spejder, håndbold og fodbold, fordi det koster 300 kr. i kvartalet, som der ikke er plads til i budgettet hos en enlig på overførselsindkomst. Der er en klar sammenhæng mellem at blive enlig mor i en ung alder og risikoen for ikke at få hverken uddannelse og job og i stedet leve af kontanthjælp eller førtidspension (2). Som Figur 1 viser, vokser 29 % af børn af eneforsørgere op i en familie, hvor indkomsten overvejende består af kontanthjælp eller offentlig pension. Det samme gælder kun 7 % af andre børn. Som det ses, bor børn af eneforsørgere også typisk anderledes og med mere begrænsede udfoldelsesmuligheder end andre børn. Forskellen mellem de to grupper bliver for alvor tydelig, når man ser på fordelingen af børnesager de tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at de sociale forhold har været så kritiske, at det har været nødvendigt med indgreb. Enten i form af forebyggende tiltag over for det enkelte barn eller ved at anbringe barnet uden for hjemmet. 6 % af 0-17-årige børn af enlige har på et tidspunkt været anbragt uden for deres hjem, mens det samme kun er sket for 0,5 % af andre børn. Og 12 % af de enliges børn har oplevet, at kommunen har iværksat foranstaltninger i deres tilværelse, uden at det dog har ført til anbringelse uden for hjemmet. Tilsvarende foranstaltninger ses kun hos 1,5 % af andre børn. 8

10 Figur 1. Forskel mellem børn af eneforsørgere og andre børn angivet i procent Børn af enlige Andre børn Ingen uddannelse Kontanthjælp Etagebyggeri Børnesag Anbringelse (Kilde AE/Danmarks Statistik) Ingen uddannelse = Ingen erhvervsuddannelse i familien. Kontanthjælp = Familien lever overvejende af kontanthjælp eller offentlig pension. Etagebyggeri = Familien bor i etagebyggeri. Børnesag = Omfattet af børnesag, hvor kommunen har iværksat forebyggende initiativer overfor det enkelte barn. Anbringelse = Anbragt af myndighederne uden for hjemmet. 9

11 Børn, der vokser op i fattige familier med kun én forsørger, har væsentligt ringere chance for at få en uddannelse end børn fra mere velhavende familier. Det er problematisk, for med den økonomiske krise forsvinder ufaglærte jobs i tusindvis. Børn fra de fattigste familier har en betydeligt større risiko for som 25-årige at være ledige, på kontanthjælp eller på førtidspension. Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har forladt folkeskolen uden at få et eksamensbevis med sig (3). Som Figur 2 viser, er det blot 7 % af de 25-årige, som har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse, der ikke har fået eller er i gang med en uddannelse. Mens hele 46 % af de 25-årige med ufaglærte forældre allerede har kvittet skolebænken uden at få en uddannelse. Ufaglærtes børn har altså omtrent syv gange så stor risiko for ikke at få en uddannelse som deres jævnaldrende med højtuddannede forældre. Figur 2. Ufaglærtes børn taber uddannelseskampen: Andel i % af 25-årige, der ikke har eller er i gang med en uddannelse opgjort efter forældrenes højeste uddannelse. Lang videregående Kort/mellemlang videregående Erhvervsfaglig Har ikke - og er ikke i gang med en uddannelse Har - eller er i gang med en uddannelse Gymnasial Ufaglært 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Kilde: AE) 10

12 En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ydermere dokumenteret, at der er fire gange så stor risiko for at blive sigtet for kriminalitet, hvis man er vokset op hos en enlig mor uden uddannelse, sammenlignet med hvis man er vokset op hos begge sine forældre, der har en uddannelse (4). Der er altså mange gode grunde til at investere i eneforsørgeres uddannelse. Uddannelse er nøglen til velfærd på stort set alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Den eneforsørger, der gennemfører en uddannelse og får job, vil foruden at forbedre sin egen livssituation også spare samfundet for endog meget store udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, boligsikring, hospitalisering, anbringelser, støtteforanstaltninger og kriminalitet. Samtidig vil eneforsørgeren fungere som positiv rollemodel, som qua den opridsede statistik vil sikre, at eneforsørgerens egne børn sandsynligvis selv får uddannelse og job. En cost benefit analyse (5), som Mødrehjælpen har fået udarbejdet på CBS viser, at hver gang der investeres én krone i social støtte til eneforsørgere, sparer samfundet fem kroner. Det er en forrentning på 500 % - udover den menneskelige gevinst. Som minimum sparer en eneforsørger, der tager en uddannelse og kommer i job, staten for en årlig udgift til kontanthjælp på kr pr. år (2012-tal). Er eneforsørgeren på førtidspension er besparelsen kr kr. pr. år (2012-tal). De nævnte beløb er konservative skøn, da der oven i skal lægges besparelser til boligsikring, fripladser i institutioner, anbringelser, støtteforanstaltninger, hospitalisering m.v. 11

13 Kapitel 3 AFDÆKNING AF MÅLGRUPPEN Børnesagens Fællesråds stipendieprogram retter sig mod sårbare familier med enlige forsørgere. Modtagerfeltet er eneforsørgere, der går i gang med en uddannelse. Modtagefeltet har altovervejende en baggrund som klienter i det sociale system. De fleste har været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Formål Formålet med Børnesagens Fællesråds uddannelsesstipendier er Hjælp til Selvhjælp. Uddannelsesstipendierne bevilges den eneforsørger, der tager initiativ til at gennemføre en uddannelse, blive selvforsørgende (med deraf følgende større livskvalitet) og dermed aflaste både statskassen og de kommunale budgetter. Formålet med Børnesagens Fællesråds fritidsstipendier er at afhjælpe virkningerne af den fattigdom, eneforsørgerens børn lever i, mens deres mor studerer. Kriterier og størrelse på stipendier Børnesagens Fællesråd støtter via en stringent praksis med budgetgennemgang og indhentning af alle former for relevant dokumentation (årsopgørelse, bevis for studieaktivitet etc.). Programmets kriterium for støtte er, at ansøger har et rådighedsbeløb på max 4000 kr. om måneden til sig selv, og et eller flere børn, når samtlige faste udgifter er betalt. Uddannelsesstipendier uddeles i portioner af kr. eller kr., som gælder for et år. Beløbsmaksimum på kr. er bl.a. lagt for at sikre skattefritagelse for modtageren. Et fritidsstipendium til et barn udgør kr. eller kr. afhængig af barnets alder. 12

14 Kapitel 4 UNDERSØGELSENS FREMGANGSMÅDE Analysen af effekten af støtte til sårbare familier med enlige forsørgere er gennemført i oktober og november 2012 blandt samtlige af Børnesagens Fællesråds 143 stipendiemodtagere i perioden Til undersøgelsen er der benyttet en kvantitativ spørgeskemametode. Spørgeskemaundersøgelsen inkluderede alle stipendiemodtagere og opnåede en gennemsnitlig svarprocent på 85. Hvad kendetegner undersøgelsens stipendiemodtagere? Udover dårlig økonomi og eneforsørgerstatus er 99 % af Børnesagens Fællesråds stipendiemodtagere kendetegnet ved at være kvinder. Aldersmæssigt fordeler stipendiemodtagerne sig bredt i alderen år, og langt de fleste har 1-3 børn. Alderen på børnene spænder ligeledes bredt fra 0-16 år. Baggrund for at søge om stipendier Samtlige af stipendiemodtagerne modtager SU eller får en elevløn, mens de studerer og har før studiestart oftest i en årrække været uden for arbejdsmarkedet og modtaget offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. De hyppigst forekommende problemer, der kendetegner målgruppen ud over dårlig økonomi og et stærkt ønske om at blive selvforsørgende er: Fysisk sygdom hos børn og/eller den voksne i familien Psykisk sygdom og/eller sårbarhed hos børn og/eller den voksne i familien Isolation, manglende netværk, ensomhed Utrygge boligforhold Misbrug blandt børn og/eller den voksne i familien Dysfunktionelle familieforhold og skilsmisse med efterfølgende samværsproblematikker Overgreb og vold. En egentlig kategorisering af de enkelte familier i forhold til ovenstående udfordringer vanskeliggøres af, at mange har multiple problemer, hvilket vil sige, at der i familierne ofte er et overlap mellem flere af ovenstående problemkategorier. 13

15 Oversigt over årsager til at søge et fritidsstipendium Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et fritidsstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at inkludere barnet i et sundt fællesskab, med hvad dette indebærer af netværk, relationer og selvværd. Oversigt over årsager til at søge et uddannelsesstipendium Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et uddannelsesstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at fastholde et uddannelsesforløb og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Det gør en kæmpe forskel, at jeg kan downloade materiale og gå på studiets intranet hjemme, og ikke skal gå på biblioteket eller andre offentlige steder. (Lærerstuderende, 30 år, mor til 1) 14

16 Kapitel 5 EFFEKTEN AF FRITIDSSTIPENDIER I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt af fritidsstipendierne. Som Figur 3 viser, er der tale om et meget højt match mellem forventningen/ønsket om at inkludere barnet i et sundt fællesskab og den faktiske effekt af stipendiet. Figur 3. Effekter af fritidsstipendier/mit barn er blevet inkluderet i et sundt fællesskab. Inklusion Meget enig Enig Uenig Meget uenig 15

17 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt deres barn/børn som følge af den mulighed fritidsstipendiet giver føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. Som Figur 4 viser, erklærer langt størstedelen 89,1 % - sig meget enige eller enige i dette forhold. Figur 4. Effekter af fritidsstipendier/mit barn føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. Ligeværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig 16

18 Kigger man på, hvordan det er gået med de sociale netværk, der er blevet etableret på baggrund af fritidsstipendierne, er det 85,5 % af stipendiemodtagerne, der er meget enige eller enige i, at størrelsen på deres barns/børns sociale netværk er øget. Figur 5. Effekter af fritidsstipendier/mit barn har fået større socialt netværk. Netværk Meget enig Enig Uenig Meget uenig 17

19 Når stipendiemodtagerne vurderer deres barns/børns psykologiske/menneskelige udbytte af fritidsstipendierne, tegner følgende billede sig: Figur 6. Effekter af fritidsstipendier/mit barn har fået større selvværd. Selvværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig Det er bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendiet i høj grad øger barnet fornemmelse af eget værd. Effekten er signifikant fremtrædende. 85,5 % af de adspurgte erklærer sig således enige eller meget enige i, at deres barn har fået større selvværd som følge af deltagelse i en aktivitet i fritiden. 18

20 En anden bemærkelsesværdig effekt af fritidsstipendiet er, at det ganske enkelt gør børnene gladere, at de får mulighed for at gå til noget i deres fritid. Som Figur 7 viser, erklærer 91,3 % sig enige eller meget enige i, at fritidsstipendiet har bidraget til at gøre deres barn gladere. Figur 7. Effekter af fritidsstipendier/mit barn er blevet gladere. Glæde Meget enig Enig Uenig Meget uenig 19

21 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt fritidsstipendiet medvirker til, at barnet ser fremtiden i møde med større optimisme. Som Figur 8 viser, er effekten signikant. 88,4 % erklærer sig enige eller meget enige i, at deres barn ser fremtiden i møde med større optimisme. Figur 8. Effekter af fritidsstipendier/mit barn ser fremtiden i møde med større optimisme. Optimisme Meget enig Enig Uenig Meget uenig 20

22 Konkluderende er det bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendierne ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men også ser ud til at influere langsigtet på et gavnligt psykologisk og følelsesmæssigt plan. Disse effekter kan dække over en proces, der ikke indfanges af spørgeskemaundersøgelsen. Det kan fx dreje sig om, at stemningen i familien er blevet bedre, at familiens medlemmer prioriterer at bruge mere tid sammen, og at familien opdager nye aktiviteter at være sammen om. Undersøgelsen dokumenterer signifikante effekter af fritidsstipendiet på både kort og langt sigt. Mine døtre græd, da jeg fortalte at der ikke var råd til at de kunne fortsætte til badminton, mens jeg studerede. Stipendiet fra Børnesagens Fællesråd gjorde det muligt alligevel. Og nu hvor jeg er færdiguddannet og i job kan jeg selv betale kontingentet til badmintonklubben. (Socialrådgiver, 43 år, mor til 2) 21

23 Figur 9. Effekter af fritidsstipendier/sammenfattende grafisk fremstilling af effekter. Inklusion Optimisme Netværk Fritidsstipendium Glæde Ligeværd Selvværd 22

24 Kapitel 6 EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt af uddannelsesstipendierne. Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et uddannelsesstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at fastholde et uddannelsesforløb og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Som det ses, viser undersøgelsen en stor overensstemmelse mellem modtagernes ønsker og forventningen og den faktiske effekt af stipendiet. Figur 10. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til fastholdelse af uddannelsesforløb. Fastholdelse Meget enig Enig Uenig Meget uenig 23

25 Som Figur 10 viser, erklærer samtlige deltagere i undersøgelsen sig enige eller meget enige i, at uddannelsesstipendiet har bidraget til at de har kunnet fastholde deres uddannelsesforløb. Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt uddannelsesstipendiet har bidraget til at øge deres faglige selvtillid. Som Figur 11 viser, er det 88 %, der er enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til en øget tillid til egen faglighed. Figur 11. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til øget tillid til egen faglighed. Faglig selvtillid Meget enig Enig Uenig Meget uenig 24

26 Kigger man på, hvordan det er gået med stipendiemodtagernes tro på, at de kan blive selvforsørgende, viser undersøgelsen en signifikant effekt af uddannelsesstipendiet. Som Figur 12 viser, er det 94 % der angiver, at stipendiet har bidraget til troen på fremtidig selvforsørgelse. Figur 12. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til troen på selvforsørgelse. Selvforsørgelse Meget enig Enig Uenig Meget uenig 25

27 Figur 13 viser stipendiemodtagernes oplevelse af den psykologiske virkning eller forandring, uddannelsesstipendiet har haft for dem i form af øget selvværd. Effekten er signifikant: 90 % erklærer sig enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til en øget følelse af selvværd. Figur 13. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til følelse af selvværd Selvværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig 26

28 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt uddannelsesstipendiet har bidraget til at de i højere grad føler sig som og agerer som positive rollemodeller for deres barn/børn. Som Figur 14 viser, er effekten signifikant. 92 % erklærer sig enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til deres følelse af at være en mere positiv rollemodel. Figur 14. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til følelse af at være en positiv rollemodel Rollemodel Meget enig Enig Uenig Meget uenig 27

29 Konkluderende er det bemærkelsesværdigt, at uddannelsesstipendierne ikke kun har markant, konkret effekt på muligheden for at fastholde uddannelsesforløbet, inklusive øget tillid til egen faglighed og tro på selvforsørgelse men at de også signifikant løfter modtagerne på et personligt plan, der gør dem i stand til at agere som positive rollemodeller for deres barn/børn. Der er således dokumenteret både umiddelbart og langsigtet effekt af uddannelsesstipendierne. Jeg havde aldrig klaret det uden stipendierne fra Børnesagens Fællesråd. De har været den direkte årsag til, at det lykkes for mig. Og dermed også den direkte årsag til, at min datter får en mor, hvis løn kommer til at holde os et pænt stykke over fattigdomsgrænsen. (Pædagogstuderende, 40 år, mor til 1) 28

30 Figur 15. Effekter af uddannelsesstipendier/sammenfattende grafisk fremstilling af effekter. Tro på selvforsørgelse Selvværd Positiv rollemodel Fastholdelse Faglig selvtillid Uddannelsesstipendium 29

31 Kapitel 7 UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPE Når eneforsørgerne skal vælge en uddannelse, er de mellemlange, videregående uddannelser en absolut topscorer. Som Figur 16 viser, er det over halvdelen (56 %) af de uddannelsessøgende eneforsørgere, der vælger denne type uddannelse. Figur 16. Uddannelsens varighed. Uddannelsens varighed Lang videregående Mellemlang videregående 2-årig erhvervsuddannelse Kort uddannelse Adgangsgivende uddannelse 30

32 Det er iøjnefaldende, at kun et fåtal (2 %) vælger de helt kortvarige uddannelser, og at en lidt større andel (8 %) er i gang med en adgangsgivende uddannelse. 24 % af eneforsørgerne vælger en lang, videregående uddannelse. At hovedparten vælger en mellemlang, videregående uddannelse kan sammenfattes med stipendiemodtagernes oplysninger om, at der lægges vægt på en overskuelig tidshorisont og mulighed for et rimeligt studieliv undervejs, ligesom forventede jobmuligheder og fornuftige arbejdstider også spiller ind. Vi var nede og vende under fattigdomsgrænsen. Mine nerver var efterhånden tyndslidte, fordi jeg så inderligt ønskede at give min søn en bedre fremtid og fordi jeg ikke kunne se nogen vej ud af situationen. Samtidig var jeg mig bevidst, at vejen ud af fattigdommen gik via en ordentlig uddannelse. (Sygeplejerske, 27 år, mor til 1) 31

33 De mellemlange, videregående uddannelser, som over halvdelen af stipendiemodtagerne foretrækker, fordeler sig på følgende fag: Figur 17. Typer af mellemlange uddannelser. Typer af mellemlange uddannelser Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Andet Som figuren viser, er pædagoguddannelsen en absolut topscorer. 35,7 % af stipendiemodtagerne er i gang med denne uddannelse. Hernæst følger uddannelsens til sygeplejerske, som 31,1 % af stipendiemodtagerne vælger. På tredjepladsen ligger uddannelsen til socialrådgiver, som 7,1 % er i gang med. Både pædagog, sygeplejerske og socialrådgiveruddannelsen tager 3,5 år og er kendetegnet ved brede og varierede beskæftigelsesmuligheder i både det private og offentlige erhvervsliv. De er desuden alle kendetegnet ved, at det er muligt at gennemføre dem på Professionshøjskoler i samtlige landsdele, hvilket kan være en fordel for eneforsørgere, hvis geografiske mobilitet umiddelbart er begrænset. 32

34 Kapitel 8 ANVENDELSE AF UDDANNELSESSTIPENDIET Muligheder for at være på højde med medstuderende hvad angår adgang til obligatorisk faglitteratur, kompendier, computerudstyr m.v., anses i sagens natur for essentielt for muligheden for at gennemføre det valgte studium. Den daglige kommunikation om studiet foregår på internetbaserede studieportaler, og det er umuligt at gennemføre en uddannelse uden en velfungerende computer med stabil internetforbindelse. Modtagerne af Børnesagens Fællesråds uddannelsesstipendier er blevet spurgt om, hvorvidt de har brugt uddannelsesstipendiet til indkøb af obligatorisk studierelateret faglitteratur og/eller tidssvarende IT udstyr. Som Figur 18 viser, har stort set alle (96 %) brugt uddannelsesstipendiet til netop det. Figur 18. Anvendelse af uddannelsesstipendiet. Indkøb af faglitteratur, PC m.v. Meget enig Enig Uenig Ikke relevant 33

35 Kapitel 9 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Rapporten afdækker og sammenfatter resultater af en undersøgelse af effekter af Børnesagens Fællesråds stipendieprogram. Analysen af effekter af fritids- og uddannelsesstipendier til sårbare familier med eneforsørger under uddannelse konkluderer, at der er signifikante effekter på både kort og langt sigt af begge typer stipendier. Eneforsørgeren får mulighed for at fastholde sit uddannelsesforløb, får mulighed for at købe tidssvarende PC-udstyr, får øget faglig selvtillid og øget tro på at blive selvforsørgende. Samtidig dokumenterer analysen den samfundsøkonomiske gevinst ved at investere i eneforsørgeres uddannelse. En veluddannet eneforsørger med job sparer samfundet for at skulle udbetale overførselsindkomst. Den veluddannede eneforsørger med job sparer også sine børn for at skulle vokse op i fattigdom. Samtidig er eneforsørgeren en positiv rollemodel for sine børn, der selv anspores til at tage en uddannelse. Dermed sikrer eneforsørgeren, at en tilværelse på passiv forsørgelse ikke går i arv til næste generation. Undersøgelsen af fritidsstipendierne viser, at de har en markant effekt på eneforsørgerens barn/børn i den tid, studiet pågår. Barnet bliver inkluderet i et sundt fællesskab, det føler sig mere ligeværdig blandt kammerater, og det får et større socialt netværk. Det er bemærkelsesværdigt, at begge typer stipendier ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men at de også influerer langsigtet på et ressourceopbyggende, psykologisk plan. For fritidsstipendiernes vedkommende er effekterne på området: Glæde, optimisme, tillid til fremtiden og større selvværd. For uddannelsesstipendiernes vedkommende er det større selvværd samt oplevelsen af at være positive rollemodeller for sine børn. 34

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Når gæld bliver et problem

Når gæld bliver et problem Offentliggørelse: Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Udført af UngdommensAnalyseEnhed for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank 14. juni 2011 Seniorkonsulent

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere