2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram

Transkript

1 2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram Inklusion Stipendier Netværk Ligeværd

2 Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til sårbare familier med eneforsørger under uddannelse. Rapporten er udarbejdet i Rapporten er udarbejdet af Børnesagens Fællesråd under supervision af cand. polit. Severin Olesen Larsen, rådgivende statistiker ved Statens Seruminstitut. Børnesagens Fællesråd. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Børnesagens Fællesråd. For yderligere oplysninger kontakt: Inge Marie Nielsen, sekretariatschef, Børnesagens Fællesråd. Telefon: Mail: bf@boernesagen.dk 1

3 Indhold FORORD... 3 Kapitel RESUME... 4 Kapitel BAGGRUND... 7 Kapitel AFDÆKNING AF MÅLGRUPPEN Kapitel UNDERSØGELSENS FREMGANGSMÅDE Kapitel EFFEKTEN AF FRITIDSSTIPENDIER Kapitel EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER Kapitel UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPE Kapitel ANVENDELSE AF UDDANNELSESSTIPENDIET Kapitel KONKLUSION OG ANBEFALINGER Kapitel CASES Kapitel REFERENCER

4 FORORD I en ideel verden burde ingen børn leve i fattigdom år efter år. Men antallet af fattige i Danmark har været stigende gennem en årrække, og samlet er der, målt med OECD s fattigdomsgrænse, næsten en kvart million fattige i Danmark, heraf børn. I 2002 lå antallet af fattige børn på Dermed har der været en stigning i antallet af fattige børn på næsten 60 %. Den største gruppe af fattige børn er dem, der vokser op med en enlig forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Børnesagens Fællesråd har siden 1903 støttet de mest udsatte børn og unge i Danmark. Vores vision om et bedre Danmark et Danmark uden børnefattigdom fik et økonomisk grundlag takket være en donation fra Haldor Topsøe, en af dansk erhvervslivs ledere. Haldor Topsøe pointerede det fælles samfundsansvar for at gøre noget for børn, der er ramt af fattigdom og håber, at andre erhvervsfolk, offentlige myndigheder og politikere tager mere ansvar for fattigdommen i Danmark. Haldor Topsøes initiativ var forårsaget af hans modtagelse af Berlingskes Hæderspris i Donationen satte os i stand til at gøre noget ved den nød, vi ser. Vi støtter hvert år sårbare familier hvis eneforsørger er i gang med en uddannelse med to typer stipendier: Et fritidsstipendium og et uddannelsesstipendium. Nærværende rapport undersøger effekten af de 2 typer stipendier. Venlig hilsen Inge Marie Nielsen Sekretariatschef Børnesagens Fællesråd 3

5 Kapitel 1 RESUME Hver gang der investeres én krone i social støtte til eneforsørgere, sparer samfundet fem kroner. Det er en forrentning på 500 % udover den menneskelige gevinst. Der er således endog særdeles god økonomisk ræson i at investere i eneforsørgeres uddannelse med det formål at komme børnefattigdommen i Danmark til livs. Undersøgelsen viser, at uddannelsesstipendier er et eklatant vendepunkt for eneforsørgere. Det er meget enkelt: Uden stipendiet havde jeg ikke kunnet gennemføre min uddannelse. (Sygeplejerske, 27 år, mor til 1) Sådan lyder det fra en af de eneforsørgere, der sidste år modtog et uddannelsesstipendium fra Børnesagens Fællesråd. Det samme gør sig gældende blandt størstedelen af Børnesagens Fællesråds stipendiemodtagere. Børnesagens Fællesråd støtter hvert år sårbare familier hvor eneforsørgeren tager en uddannelse med henblik på at blive selvforsørgende med to typer stipendier: Et uddannelsesstipendium og et fritidsstipendium. Uddannelsesstipendierne, specifikt målrettet eneforsørgere, er et unikt initiativ, der i dag ikke tilbydes af andre aktører på området. Uddannelsesstipendierne går til studerende eneforsørgeres indkøb af obligatorisk, studierelateret faglitteratur, studieture og tidssvarende IT udstyr. Fritidsstipendierne afhjælper virkningerne af den fattigdom, eneforsørgerens børn lever i, mens deres mor studerer. 4

6 Tidligere har Børnesagens Fællesråd modtaget god respons fra individuelle stipendiemodtagere, men den nærværende rapport går systematisk til værks og præsenterer resultaterne af: En systematisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige af Børnesagens Fællesråds 143 stipendiemodtagere i perioden Analysen, der er den første af sin art i Danmark, dokumenterer, at uddannelse er nøglen til velfærd på alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Den bedste måde at forhindre børnefattigdom på er at sørge for, at den primære forsørger i familien får en uddannelse. Samtidig kan man se, at uddannelsesstipendierne har øget modtagernes selvværd og tro på fremtiden. Analysen viser videre, at også fritidsstipendierne til de studerendes børn er et vendepunkt for de sårbare familier. Stemningen i familien er ganske enkelt blevet bedre, fordi mine børn nu har fået mulighed for at fortsætte med deres elskede fodbold og spejder, selvom jeg er på SU (Pædagogstuderende, 43, år, mor til 2) 5

7 Citaterne afspejler de faktuelle forhold, som undersøgelsen dokumenterer: Uddannelsesstipendier 99 % oplyser, at hjælpen har givet dem mulighed for at fastholde uddannelsesforløbet. 94 % oplyser, at de har fået større tro på, at de kan blive selvforsørgende. 88 % oplyser, at deres faglige selvtillid er øget. 92 % oplyser, at de er blevet bedre rollemodeller for deres barn 90 % oplyser, at de har fået større selvværd. Fritidsstipendier 99 % oplyser, at deres barn er blevet inkluderet i et sundt fællesskab. 89 % oplyser, at deres barn føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. 85 % oplyser, at størrelsen på deres barns sociale netværk er øget. 91 % oplyser, at deres barn er blevet gladere. 88 % oplyser, at deres barn ser fremtiden i møde med større optimisme. 85 % oplyser, at deres barn har fået større selvværd. På baggrund af analysen af stipendiernes effekter, anbefales det: At Børnesagens Fællesråd fortsætter med at tilbyde uddannelses- og fritidsstipendier. At Børnesagens Fællesråd skaber forbindelse mellem sponsorer og visionen om, at vejen til et Danmark uden børnefattigdom går via at sikre, at den primære omsorgsperson i familien har en uddannelse. At Børnesagens Fællesråd i den forbindelse gør opmærksom på, at det i høj grad er muligt at gøre noget ved den børnefattigdom, vi ser i Danmark, og at løsningen ikke er højere sociale ydelser, men derimod hjælp til selvhjælp. 6

8 Kapitel 2 BAGGRUND Generelt om fattigdom og børnefattigdom i Danmark Særlige opvækstvilkår for børn af eneforsørgere Uddannelsesmuligheder for børn af eneforsørgere Fattigdom i Danmark er ikke det samme som fattigdom i Rumænien eller i Etiopien. OECD har fastsat en fattigdomsgrænse for relativ fattigdom. Ifølge den bliver man betragtet som fattig, hvis man tjener mindre end halvt så meget som den midterste indkomst i landet. Som enlig i Danmark er fattigdomsgrænsen på kr. om året, eller kr. om måneden. Beløbet er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx husleje, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Antallet af fattige i Danmark har været stigende gennem en årrække, og samlet er der, målt med OECD s fattigdomsgrænse, næsten en kvart million fattige i Danmark (1). Af de knapt danskere, der lever i fattigdom, er der børn. I 2002 lå antallet af fattige børn på Dermed har der været en vækst i antallet af fattige børn på knap 60 %. Ser man på langvarigt fattige, det vil sige personer, der har været fattige i over tre år, er gruppen på personer - eller personer, når man fraregner studerende. Gruppen af langvarigt fattige (eksklusiv studerende) er steget med 80 % siden I alt er der nu børn, der har levet tre år i træk i fattigdom. Fattigdommen betyder, at mange danske børn hverken får sund mad i madkassen, biografture, fritidsaktiviteter, børnefødselsdage eller varmt vintertøj. For de børn er der langt til den ubekymrede dagligdag med leg, latter og samvær, som er en selvfølge for de fleste andre børn. Den største gruppe af fattige børn er dem, der vokser op med en enlig forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Overførselsindkomsterne stiger ikke i samme takt som alt andet i samfundet. Jo længere disse børns forsørgere er på overførselsindkomst, desto dybere bliver fattigdommen. 7

9 Enhver kan klare en måned eller to eller et halvt år på en lav ydelse. Men når den lave ydelse er forsørgelsesgrundlag i årevis, opstår der problemer med hensyn til at købe ordentligt mad, at komme på ferie eller i biografen, med at betale husleje og med at erstatte indbo, der går i stykker eller slides naturligt op Fattigdom er således ikke en statisk situation, men en stadigt nedadgående spiral: Jo længere tid, man er fattig desto fattigere bliver man. Fattigdom bliver derfor til en tilstand, der reducerer kapaciteten til at handle sig ud af samme fattigdom. Mange eneforsørgere på overførselsindkomst undlader at gå til tandlægen, de køber ikke receptpligtig medicin, og de hverken holder eller deltager i familiefester, der kræver gaveindkøb. På den måde bliver fattigdommen også til isolation, fordi der ikke er råd til at være social. Nogle har ikke råd til at spise tre måltider mad om dagen. Det er problemer, der har alvorlige konsekvenser for børnenes sociale og personlige udvikling. Børnene bliver udelukket fra fællesskaber, som er meget væsentlige, men hvor penge er afgørende. Det drejer sig fx om badminton, spejder, håndbold og fodbold, fordi det koster 300 kr. i kvartalet, som der ikke er plads til i budgettet hos en enlig på overførselsindkomst. Der er en klar sammenhæng mellem at blive enlig mor i en ung alder og risikoen for ikke at få hverken uddannelse og job og i stedet leve af kontanthjælp eller førtidspension (2). Som Figur 1 viser, vokser 29 % af børn af eneforsørgere op i en familie, hvor indkomsten overvejende består af kontanthjælp eller offentlig pension. Det samme gælder kun 7 % af andre børn. Som det ses, bor børn af eneforsørgere også typisk anderledes og med mere begrænsede udfoldelsesmuligheder end andre børn. Forskellen mellem de to grupper bliver for alvor tydelig, når man ser på fordelingen af børnesager de tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at de sociale forhold har været så kritiske, at det har været nødvendigt med indgreb. Enten i form af forebyggende tiltag over for det enkelte barn eller ved at anbringe barnet uden for hjemmet. 6 % af 0-17-årige børn af enlige har på et tidspunkt været anbragt uden for deres hjem, mens det samme kun er sket for 0,5 % af andre børn. Og 12 % af de enliges børn har oplevet, at kommunen har iværksat foranstaltninger i deres tilværelse, uden at det dog har ført til anbringelse uden for hjemmet. Tilsvarende foranstaltninger ses kun hos 1,5 % af andre børn. 8

10 Figur 1. Forskel mellem børn af eneforsørgere og andre børn angivet i procent Børn af enlige Andre børn Ingen uddannelse Kontanthjælp Etagebyggeri Børnesag Anbringelse (Kilde AE/Danmarks Statistik) Ingen uddannelse = Ingen erhvervsuddannelse i familien. Kontanthjælp = Familien lever overvejende af kontanthjælp eller offentlig pension. Etagebyggeri = Familien bor i etagebyggeri. Børnesag = Omfattet af børnesag, hvor kommunen har iværksat forebyggende initiativer overfor det enkelte barn. Anbringelse = Anbragt af myndighederne uden for hjemmet. 9

11 Børn, der vokser op i fattige familier med kun én forsørger, har væsentligt ringere chance for at få en uddannelse end børn fra mere velhavende familier. Det er problematisk, for med den økonomiske krise forsvinder ufaglærte jobs i tusindvis. Børn fra de fattigste familier har en betydeligt større risiko for som 25-årige at være ledige, på kontanthjælp eller på førtidspension. Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har forladt folkeskolen uden at få et eksamensbevis med sig (3). Som Figur 2 viser, er det blot 7 % af de 25-årige, som har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse, der ikke har fået eller er i gang med en uddannelse. Mens hele 46 % af de 25-årige med ufaglærte forældre allerede har kvittet skolebænken uden at få en uddannelse. Ufaglærtes børn har altså omtrent syv gange så stor risiko for ikke at få en uddannelse som deres jævnaldrende med højtuddannede forældre. Figur 2. Ufaglærtes børn taber uddannelseskampen: Andel i % af 25-årige, der ikke har eller er i gang med en uddannelse opgjort efter forældrenes højeste uddannelse. Lang videregående Kort/mellemlang videregående Erhvervsfaglig Har ikke - og er ikke i gang med en uddannelse Har - eller er i gang med en uddannelse Gymnasial Ufaglært 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Kilde: AE) 10

12 En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ydermere dokumenteret, at der er fire gange så stor risiko for at blive sigtet for kriminalitet, hvis man er vokset op hos en enlig mor uden uddannelse, sammenlignet med hvis man er vokset op hos begge sine forældre, der har en uddannelse (4). Der er altså mange gode grunde til at investere i eneforsørgeres uddannelse. Uddannelse er nøglen til velfærd på stort set alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Den eneforsørger, der gennemfører en uddannelse og får job, vil foruden at forbedre sin egen livssituation også spare samfundet for endog meget store udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, boligsikring, hospitalisering, anbringelser, støtteforanstaltninger og kriminalitet. Samtidig vil eneforsørgeren fungere som positiv rollemodel, som qua den opridsede statistik vil sikre, at eneforsørgerens egne børn sandsynligvis selv får uddannelse og job. En cost benefit analyse (5), som Mødrehjælpen har fået udarbejdet på CBS viser, at hver gang der investeres én krone i social støtte til eneforsørgere, sparer samfundet fem kroner. Det er en forrentning på 500 % - udover den menneskelige gevinst. Som minimum sparer en eneforsørger, der tager en uddannelse og kommer i job, staten for en årlig udgift til kontanthjælp på kr pr. år (2012-tal). Er eneforsørgeren på førtidspension er besparelsen kr kr. pr. år (2012-tal). De nævnte beløb er konservative skøn, da der oven i skal lægges besparelser til boligsikring, fripladser i institutioner, anbringelser, støtteforanstaltninger, hospitalisering m.v. 11

13 Kapitel 3 AFDÆKNING AF MÅLGRUPPEN Børnesagens Fællesråds stipendieprogram retter sig mod sårbare familier med enlige forsørgere. Modtagerfeltet er eneforsørgere, der går i gang med en uddannelse. Modtagefeltet har altovervejende en baggrund som klienter i det sociale system. De fleste har været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Formål Formålet med Børnesagens Fællesråds uddannelsesstipendier er Hjælp til Selvhjælp. Uddannelsesstipendierne bevilges den eneforsørger, der tager initiativ til at gennemføre en uddannelse, blive selvforsørgende (med deraf følgende større livskvalitet) og dermed aflaste både statskassen og de kommunale budgetter. Formålet med Børnesagens Fællesråds fritidsstipendier er at afhjælpe virkningerne af den fattigdom, eneforsørgerens børn lever i, mens deres mor studerer. Kriterier og størrelse på stipendier Børnesagens Fællesråd støtter via en stringent praksis med budgetgennemgang og indhentning af alle former for relevant dokumentation (årsopgørelse, bevis for studieaktivitet etc.). Programmets kriterium for støtte er, at ansøger har et rådighedsbeløb på max 4000 kr. om måneden til sig selv, og et eller flere børn, når samtlige faste udgifter er betalt. Uddannelsesstipendier uddeles i portioner af kr. eller kr., som gælder for et år. Beløbsmaksimum på kr. er bl.a. lagt for at sikre skattefritagelse for modtageren. Et fritidsstipendium til et barn udgør kr. eller kr. afhængig af barnets alder. 12

14 Kapitel 4 UNDERSØGELSENS FREMGANGSMÅDE Analysen af effekten af støtte til sårbare familier med enlige forsørgere er gennemført i oktober og november 2012 blandt samtlige af Børnesagens Fællesråds 143 stipendiemodtagere i perioden Til undersøgelsen er der benyttet en kvantitativ spørgeskemametode. Spørgeskemaundersøgelsen inkluderede alle stipendiemodtagere og opnåede en gennemsnitlig svarprocent på 85. Hvad kendetegner undersøgelsens stipendiemodtagere? Udover dårlig økonomi og eneforsørgerstatus er 99 % af Børnesagens Fællesråds stipendiemodtagere kendetegnet ved at være kvinder. Aldersmæssigt fordeler stipendiemodtagerne sig bredt i alderen år, og langt de fleste har 1-3 børn. Alderen på børnene spænder ligeledes bredt fra 0-16 år. Baggrund for at søge om stipendier Samtlige af stipendiemodtagerne modtager SU eller får en elevløn, mens de studerer og har før studiestart oftest i en årrække været uden for arbejdsmarkedet og modtaget offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. De hyppigst forekommende problemer, der kendetegner målgruppen ud over dårlig økonomi og et stærkt ønske om at blive selvforsørgende er: Fysisk sygdom hos børn og/eller den voksne i familien Psykisk sygdom og/eller sårbarhed hos børn og/eller den voksne i familien Isolation, manglende netværk, ensomhed Utrygge boligforhold Misbrug blandt børn og/eller den voksne i familien Dysfunktionelle familieforhold og skilsmisse med efterfølgende samværsproblematikker Overgreb og vold. En egentlig kategorisering af de enkelte familier i forhold til ovenstående udfordringer vanskeliggøres af, at mange har multiple problemer, hvilket vil sige, at der i familierne ofte er et overlap mellem flere af ovenstående problemkategorier. 13

15 Oversigt over årsager til at søge et fritidsstipendium Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et fritidsstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at inkludere barnet i et sundt fællesskab, med hvad dette indebærer af netværk, relationer og selvværd. Oversigt over årsager til at søge et uddannelsesstipendium Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et uddannelsesstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at fastholde et uddannelsesforløb og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Det gør en kæmpe forskel, at jeg kan downloade materiale og gå på studiets intranet hjemme, og ikke skal gå på biblioteket eller andre offentlige steder. (Lærerstuderende, 30 år, mor til 1) 14

16 Kapitel 5 EFFEKTEN AF FRITIDSSTIPENDIER I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt af fritidsstipendierne. Som Figur 3 viser, er der tale om et meget højt match mellem forventningen/ønsket om at inkludere barnet i et sundt fællesskab og den faktiske effekt af stipendiet. Figur 3. Effekter af fritidsstipendier/mit barn er blevet inkluderet i et sundt fællesskab. Inklusion Meget enig Enig Uenig Meget uenig 15

17 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt deres barn/børn som følge af den mulighed fritidsstipendiet giver føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. Som Figur 4 viser, erklærer langt størstedelen 89,1 % - sig meget enige eller enige i dette forhold. Figur 4. Effekter af fritidsstipendier/mit barn føler sig mere ligeværdig blandt kammerater. Ligeværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig 16

18 Kigger man på, hvordan det er gået med de sociale netværk, der er blevet etableret på baggrund af fritidsstipendierne, er det 85,5 % af stipendiemodtagerne, der er meget enige eller enige i, at størrelsen på deres barns/børns sociale netværk er øget. Figur 5. Effekter af fritidsstipendier/mit barn har fået større socialt netværk. Netværk Meget enig Enig Uenig Meget uenig 17

19 Når stipendiemodtagerne vurderer deres barns/børns psykologiske/menneskelige udbytte af fritidsstipendierne, tegner følgende billede sig: Figur 6. Effekter af fritidsstipendier/mit barn har fået større selvværd. Selvværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig Det er bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendiet i høj grad øger barnet fornemmelse af eget værd. Effekten er signifikant fremtrædende. 85,5 % af de adspurgte erklærer sig således enige eller meget enige i, at deres barn har fået større selvværd som følge af deltagelse i en aktivitet i fritiden. 18

20 En anden bemærkelsesværdig effekt af fritidsstipendiet er, at det ganske enkelt gør børnene gladere, at de får mulighed for at gå til noget i deres fritid. Som Figur 7 viser, erklærer 91,3 % sig enige eller meget enige i, at fritidsstipendiet har bidraget til at gøre deres barn gladere. Figur 7. Effekter af fritidsstipendier/mit barn er blevet gladere. Glæde Meget enig Enig Uenig Meget uenig 19

21 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt fritidsstipendiet medvirker til, at barnet ser fremtiden i møde med større optimisme. Som Figur 8 viser, er effekten signikant. 88,4 % erklærer sig enige eller meget enige i, at deres barn ser fremtiden i møde med større optimisme. Figur 8. Effekter af fritidsstipendier/mit barn ser fremtiden i møde med større optimisme. Optimisme Meget enig Enig Uenig Meget uenig 20

22 Konkluderende er det bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendierne ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men også ser ud til at influere langsigtet på et gavnligt psykologisk og følelsesmæssigt plan. Disse effekter kan dække over en proces, der ikke indfanges af spørgeskemaundersøgelsen. Det kan fx dreje sig om, at stemningen i familien er blevet bedre, at familiens medlemmer prioriterer at bruge mere tid sammen, og at familien opdager nye aktiviteter at være sammen om. Undersøgelsen dokumenterer signifikante effekter af fritidsstipendiet på både kort og langt sigt. Mine døtre græd, da jeg fortalte at der ikke var råd til at de kunne fortsætte til badminton, mens jeg studerede. Stipendiet fra Børnesagens Fællesråd gjorde det muligt alligevel. Og nu hvor jeg er færdiguddannet og i job kan jeg selv betale kontingentet til badmintonklubben. (Socialrådgiver, 43 år, mor til 2) 21

23 Figur 9. Effekter af fritidsstipendier/sammenfattende grafisk fremstilling af effekter. Inklusion Optimisme Netværk Fritidsstipendium Glæde Ligeværd Selvværd 22

24 Kapitel 6 EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt af uddannelsesstipendierne. Kigger man overordnet på, hvilke forventninger stipendiemodtagerne i deres ansøgninger har til et uddannelsesstipendium, er det mest fremtrædende ønsket om at fastholde et uddannelsesforløb og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Som det ses, viser undersøgelsen en stor overensstemmelse mellem modtagernes ønsker og forventningen og den faktiske effekt af stipendiet. Figur 10. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til fastholdelse af uddannelsesforløb. Fastholdelse Meget enig Enig Uenig Meget uenig 23

25 Som Figur 10 viser, erklærer samtlige deltagere i undersøgelsen sig enige eller meget enige i, at uddannelsesstipendiet har bidraget til at de har kunnet fastholde deres uddannelsesforløb. Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt uddannelsesstipendiet har bidraget til at øge deres faglige selvtillid. Som Figur 11 viser, er det 88 %, der er enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til en øget tillid til egen faglighed. Figur 11. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til øget tillid til egen faglighed. Faglig selvtillid Meget enig Enig Uenig Meget uenig 24

26 Kigger man på, hvordan det er gået med stipendiemodtagernes tro på, at de kan blive selvforsørgende, viser undersøgelsen en signifikant effekt af uddannelsesstipendiet. Som Figur 12 viser, er det 94 % der angiver, at stipendiet har bidraget til troen på fremtidig selvforsørgelse. Figur 12. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til troen på selvforsørgelse. Selvforsørgelse Meget enig Enig Uenig Meget uenig 25

27 Figur 13 viser stipendiemodtagernes oplevelse af den psykologiske virkning eller forandring, uddannelsesstipendiet har haft for dem i form af øget selvværd. Effekten er signifikant: 90 % erklærer sig enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til en øget følelse af selvværd. Figur 13. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til følelse af selvværd Selvværd Meget enig Enig Uenig Meget uenig 26

28 Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, hvorvidt uddannelsesstipendiet har bidraget til at de i højere grad føler sig som og agerer som positive rollemodeller for deres barn/børn. Som Figur 14 viser, er effekten signifikant. 92 % erklærer sig enige eller meget enige i, at stipendiet har bidraget til deres følelse af at være en mere positiv rollemodel. Figur 14. Effekter af uddannelsesstipendier/stipendiet har bidraget til følelse af at være en positiv rollemodel Rollemodel Meget enig Enig Uenig Meget uenig 27

29 Konkluderende er det bemærkelsesværdigt, at uddannelsesstipendierne ikke kun har markant, konkret effekt på muligheden for at fastholde uddannelsesforløbet, inklusive øget tillid til egen faglighed og tro på selvforsørgelse men at de også signifikant løfter modtagerne på et personligt plan, der gør dem i stand til at agere som positive rollemodeller for deres barn/børn. Der er således dokumenteret både umiddelbart og langsigtet effekt af uddannelsesstipendierne. Jeg havde aldrig klaret det uden stipendierne fra Børnesagens Fællesråd. De har været den direkte årsag til, at det lykkes for mig. Og dermed også den direkte årsag til, at min datter får en mor, hvis løn kommer til at holde os et pænt stykke over fattigdomsgrænsen. (Pædagogstuderende, 40 år, mor til 1) 28

30 Figur 15. Effekter af uddannelsesstipendier/sammenfattende grafisk fremstilling af effekter. Tro på selvforsørgelse Selvværd Positiv rollemodel Fastholdelse Faglig selvtillid Uddannelsesstipendium 29

31 Kapitel 7 UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPE Når eneforsørgerne skal vælge en uddannelse, er de mellemlange, videregående uddannelser en absolut topscorer. Som Figur 16 viser, er det over halvdelen (56 %) af de uddannelsessøgende eneforsørgere, der vælger denne type uddannelse. Figur 16. Uddannelsens varighed. Uddannelsens varighed Lang videregående Mellemlang videregående 2-årig erhvervsuddannelse Kort uddannelse Adgangsgivende uddannelse 30

32 Det er iøjnefaldende, at kun et fåtal (2 %) vælger de helt kortvarige uddannelser, og at en lidt større andel (8 %) er i gang med en adgangsgivende uddannelse. 24 % af eneforsørgerne vælger en lang, videregående uddannelse. At hovedparten vælger en mellemlang, videregående uddannelse kan sammenfattes med stipendiemodtagernes oplysninger om, at der lægges vægt på en overskuelig tidshorisont og mulighed for et rimeligt studieliv undervejs, ligesom forventede jobmuligheder og fornuftige arbejdstider også spiller ind. Vi var nede og vende under fattigdomsgrænsen. Mine nerver var efterhånden tyndslidte, fordi jeg så inderligt ønskede at give min søn en bedre fremtid og fordi jeg ikke kunne se nogen vej ud af situationen. Samtidig var jeg mig bevidst, at vejen ud af fattigdommen gik via en ordentlig uddannelse. (Sygeplejerske, 27 år, mor til 1) 31

33 De mellemlange, videregående uddannelser, som over halvdelen af stipendiemodtagerne foretrækker, fordeler sig på følgende fag: Figur 17. Typer af mellemlange uddannelser. Typer af mellemlange uddannelser Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Andet Som figuren viser, er pædagoguddannelsen en absolut topscorer. 35,7 % af stipendiemodtagerne er i gang med denne uddannelse. Hernæst følger uddannelsens til sygeplejerske, som 31,1 % af stipendiemodtagerne vælger. På tredjepladsen ligger uddannelsen til socialrådgiver, som 7,1 % er i gang med. Både pædagog, sygeplejerske og socialrådgiveruddannelsen tager 3,5 år og er kendetegnet ved brede og varierede beskæftigelsesmuligheder i både det private og offentlige erhvervsliv. De er desuden alle kendetegnet ved, at det er muligt at gennemføre dem på Professionshøjskoler i samtlige landsdele, hvilket kan være en fordel for eneforsørgere, hvis geografiske mobilitet umiddelbart er begrænset. 32

34 Kapitel 8 ANVENDELSE AF UDDANNELSESSTIPENDIET Muligheder for at være på højde med medstuderende hvad angår adgang til obligatorisk faglitteratur, kompendier, computerudstyr m.v., anses i sagens natur for essentielt for muligheden for at gennemføre det valgte studium. Den daglige kommunikation om studiet foregår på internetbaserede studieportaler, og det er umuligt at gennemføre en uddannelse uden en velfungerende computer med stabil internetforbindelse. Modtagerne af Børnesagens Fællesråds uddannelsesstipendier er blevet spurgt om, hvorvidt de har brugt uddannelsesstipendiet til indkøb af obligatorisk studierelateret faglitteratur og/eller tidssvarende IT udstyr. Som Figur 18 viser, har stort set alle (96 %) brugt uddannelsesstipendiet til netop det. Figur 18. Anvendelse af uddannelsesstipendiet. Indkøb af faglitteratur, PC m.v. Meget enig Enig Uenig Ikke relevant 33

35 Kapitel 9 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Rapporten afdækker og sammenfatter resultater af en undersøgelse af effekter af Børnesagens Fællesråds stipendieprogram. Analysen af effekter af fritids- og uddannelsesstipendier til sårbare familier med eneforsørger under uddannelse konkluderer, at der er signifikante effekter på både kort og langt sigt af begge typer stipendier. Eneforsørgeren får mulighed for at fastholde sit uddannelsesforløb, får mulighed for at købe tidssvarende PC-udstyr, får øget faglig selvtillid og øget tro på at blive selvforsørgende. Samtidig dokumenterer analysen den samfundsøkonomiske gevinst ved at investere i eneforsørgeres uddannelse. En veluddannet eneforsørger med job sparer samfundet for at skulle udbetale overførselsindkomst. Den veluddannede eneforsørger med job sparer også sine børn for at skulle vokse op i fattigdom. Samtidig er eneforsørgeren en positiv rollemodel for sine børn, der selv anspores til at tage en uddannelse. Dermed sikrer eneforsørgeren, at en tilværelse på passiv forsørgelse ikke går i arv til næste generation. Undersøgelsen af fritidsstipendierne viser, at de har en markant effekt på eneforsørgerens barn/børn i den tid, studiet pågår. Barnet bliver inkluderet i et sundt fællesskab, det føler sig mere ligeværdig blandt kammerater, og det får et større socialt netværk. Det er bemærkelsesværdigt, at begge typer stipendier ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men at de også influerer langsigtet på et ressourceopbyggende, psykologisk plan. For fritidsstipendiernes vedkommende er effekterne på området: Glæde, optimisme, tillid til fremtiden og større selvværd. For uddannelsesstipendiernes vedkommende er det større selvværd samt oplevelsen af at være positive rollemodeller for sine børn. 34