-Det talte ord gælder-

Transkript

1 Mundtlig beretning, Realkreditrådets årsmøde 26. september 2013 v. næstformand i Realkreditrådet, administrerende direktør Sven A. Blomberg, BRFkredit a/s Velkomst -Det talte ord gælder- Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde En særlig velkomst til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og til Nationalbankdirektør Lars Rohde. Vi ser frem til at høre jeres indlæg og høre om regeringens og Nationalbankens syn på dansk økonomi- og kapitalmarked lige nu. Jeg vil også gerne byde særlig velkommen til Nationalbankdirektør og formand for direktionen i den finske nationalbank Erkki Liikanen. Erkki Liikanen vil tale om emnet How to improve financial stability and resilience of financial institutions after the crisis? Jeg vil lægge ud med at give en status på, hvordan dansk realkredit har klaret sig i løbet af året, der gik. Derefter vil jeg kommentere nogle af de temaer, der har optaget offentligheden og realkreditten i det seneste år. Endelig vil jeg omtale nogle af de fokusområder, der vil optage realkreditten i den kommende tid. Status for 2012 og 1. halvår 2013 Udlån 2012 var præget af en høj låneaktivitet, der dog primært skyldes lånomlægninger. Ser vi på nye lån til boligkøb har udlånsaktiviteten været mere afdæmpet og skyldes en fortsat lav handelsaktivitet på boligmarkedet. Renten på vores lån har været faldende gennem Det har mange udnyttet til at få en fast rente helt ned til 3 og 3,5 procent. [planche 2] Med hensyn til rentetilpasningslånene ser vi, at mange boligejere benytter refinansieringerne til at få låst renten fast i længere tid end et år. Lån med længere rentebinding vinder altså frem, mens etårige rentetilpasningslån går tilbage. 32 pct. af alle udestående boliglån er i dag med fast rente og 68 pct. er med variabel rente. 28 pct. er etårige rentetilpasningslån. 1

2 Afdragsfrihed 56 pct. af det samlede udlån er afdragsfrit. [planche 3] Der afdrages nogenlunde ligeså meget på den samlede realkreditgæld som for 5 år siden. Det skyldes de lave renter på realkreditlån, som giver plads til højere afdrag. Siden 2007 har boligejerne årligt afdraget omkring 1,5 pct. af den samlede realkreditgæld. Udviklingen dækker over, at der er kommet flere lån uden afdrag, alt i mens der afdrages mere på lån med afdrag. Samtidig optages der færre lån end tidligere, og nettonyudlånet er faldet. Restancer og tvangsauktioner Boligejernes økonomi er generelt god. [planche 4] Restancerne er halveret siden 1. kvartal 2010 og ligger tæt på det laveste niveau i fire og et halvt år. Antallet af tvangsauktioner ligger på omkring 400 i gennemsnit om måneden og med en tendens til et lille fald i første halvdel af Under krisen i 1990 erne var der i gennemsnit ca tvangsauktioner om måneden. Når der i dag er færre boligejere, der kommer i betalingsproblemer skyldes det bl.a., at ledigheden er lavere end under tidligere kriseperioder i dansk økonomi. Derudover har boligejere i dag mere fleksible lånemuligheder, hvis det kniber med at få økonomien til at hænge sammen. Tab På trods af den stabile udvikling i antallet af tvangsauktioner har realkreditinstitutterne oplevet stigende tab, selvom niveauet fortsat er lavt. I 2012 udgjorde de konstaterede tab 0,12 procent af det samlede realkreditudlån. Det vil sige, at realkreditten taber 12 øre pr. 100 kroner, der er lånt ud. Det er ofte skilsmisse, tab af job eller sygdom, der kan føre til en så dårlig privatøkonomi, at man bliver tvunget til at sælge sin bolig. Problemet er, at boligmarkedet nogle steder mere eller mindre er gået i stå. Og hvis priserne samtidig er faldet meget under krisen, risikerer boligejeren, at gælden langt fra kan blive dækket ved et boligsalg. Hvis det går rigtig galt, er en tvangsauktion eneste udvej. Og der er store forskelle på, hvor i landet vi taber penge. Det kommer vi tilbage til. Dansk økonomi: 2012 blev ikke året, hvor nedturen i dansk økonomi blev vendt til fremgang. Trods forventninger om behersket vækst ved årets start, må vi konstatere, at aktiviteten i Danmark aftog en smule i Danskerne gik med livrem og seler og lagde pengene i sparegrisen. Samtidig udeblev det løft i erhvervslivets investeringer, 2

3 som man ellers kunne have håbet på. I tilgift har eksportmarkederne været tynget af den svage udvikling i Europa. Men der er nu en behersket fremgang at spore. Første halvår har budt på en stabilisering af de vigtigste økonomiske nøgletal. Aktiviteten er ikke længere for nedadgående. Samtidig er forbrugertilliden forbedret hen over sommeren, og den ligger nu på et niveau, som før finanskrisen ramte Danmark. Det er fremtidsudsigterne for dansk økonomi, der har fået forbrugerne til at se mere optimistisk på fremtiden. Optimismen øger forhåbningen om, at de danske forbrugere vil bidrage mere til den økonomiske vækst i fremtiden. Den betydelige opsparing i de private husholdninger over de senere år er med til at styrke den forhåbning. Men de fleste økonomer er på nuværende tidspunkt enige om, at vi formentlig skal ind i 2014, før en mærkbar vækst i dansk økonomi for alvor kan spores. Boligmarkedet Den økonomiske fremgang hænger meget sammen med udviklingen på boligmarkedet. Siden 2007 har vi oplevet markante prisfald på boliger i hele landet. Den udvikling er nu delvist bremset op. [planche 5] I hovedstaden og omkring andre større byer er udviklingen endda vendt til prisstigninger især på ejerlejlighedsmarkedet. Det har smittet af på danskernes syn på boligmarkedet. Danskerne er gennem det seneste år blevet mere positivt stemte overfor udviklingen på boligmarkedet. Når det er sagt, er der store geografiske forskelle, store dele af landet oplever fortsat faldende priser, og generelt er handelsaktiviteten lav og udbudstiderne lange. Prisbobler og regulering Apropos boligmarkedet er det et af tidens store spørgsmål, om fremtidige bobler på boligmarkedet kan modvirkes og i givet fald hvordan. Grundlæggende er det bedst for samfundsøkonomien, at udviklingen i ejendomspriserne er så stabil som muligt. Det er godt for både familierne og virksomhederne, så de ved, hvordan de skal disponere. Spørgsmålet er dog: Hvordan kan man sikre det? Realkreditrådet har deltaget i en ekspertgruppe om modvirkning af prisbobler på ejendomsmarkedet via finansiel regulering. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, men det er umiddelbart vores vurdering, at det er svært at forhindre prisbobler på det danske ejendomsmarked gennem regulering. Der er stor risiko for, at et indgreb vil komme for sent, og at det vil ramme geografisk skævt. 3

4 [planche 6] Den aktuelle situation på boligmarkedet viser, hvor svært det kan være at styre prisudviklingen. Der er store forskelle på prisudvikling, udbuds- og liggetider fra område til område. Desuden varierer aktiviteten også i forhold til forskellige boligtyper. Fx er der i øjeblikket fuld fart på det københavnske ejerlejlighedsmarked, mens priserne på parcelhuse fortsat falder på Vest- og Sydsjælland. Og udviklingen i de enkelte bydele af København er ikke nødvendigvis den samme. Med andre ord er det danske boligmarked ikke én størrelse, og det er derfor vanskeligt at forestille sig, at man kan styre prisudviklingen fra centralt hold. --- Jeg vil nu vende mig mod en række af de temaer, som dansk realkredit har været optaget af i det forløbne år og som også kommer til at fylde i de kommende år. Belåning i visse yderområder Fraflytning, tab af arbejdspladser og store afstande mellem offentlige serviceydelser er nogle af de udfordringer, som dele af Danmark oplever, og som mange er optaget af. Den udvikling skyldes de seneste års ændringer i erhvervsstruktur og bosættelsesmønstre. Her spiller ikke mindst den stigende urbanisering, hvor folk i stigende grad flytter til de store byer, en stor rolle. Årsagerne er bl.a. lukning af private produktionsvirksomheder og offentlige arbejdspladser, fx hospitaler og kaserner samt virkningerne af politi- og domstolsreformerne. Det giver nogle udfordringer i visse dele af Danmark. Realkreditinstitutterne bliver i den forbindelse beskyldt for ikke at ville låne ud til bestemte lokalområder, små øer eller særlige postnumre. [planche 7] Men der er ingen sorte pletter på landkortet, der eksisterer ingen fast beløbsgrænse, som realkreditten ikke vil give lån under. Der gives realkreditlån i alle dele af Danmark. Det er det, institutterne lever af. Dansk realkredit bygger på et sikkert og godt system, der har tjent boligejere og virksomheder i mere end 200 år. Og det skyldes bl.a., at vores realkreditmodel er indrettet på en måde, der skal minimere risikoen for tab og derved medvirke til, at realkreditsystemet forbliver robust og sikkert og attraktivt for investorerne. Det giver billige lån til glæde for låntagerne. Det er en model, som vi skal værne om. Der vil derfor være eksempler på, at et realkreditinstitut må afvise en låneansøgning. Det er eksempler, der også med jævne mellemrum bliver taget op af medierne. Men det handler ikke kun om låntagerens privatøkonomi, eller den konkrete handel mellem to parter eller om, hvad boligen har kostet, eller hvad køberen agter at bygge eller renovere for. 4

5 Nej, det handler også om omsætteligheden af den ejendom, som realkreditinstituttet skal tage pant i. Realkreditten yder lån mod sikkerhed i et værdifast aktiv nemlig ejendommen. Realkreditten skal derfor tage højde for, at boligejeren måske en dag ikke kan sidde i sin bolig, og skal derfor sikre sig, at den kan sælges igen på normale vilkår og med mindst muligt tab. Som det fremgår af denne planche [planche 8], er der områder, der er plaget af fraflytning og lange udbudstider. [planche 9] Og det falder sammen med de områder, hvor vi har størst tab. Det er ingen holdbar løsning at tvinge realkreditsektoren til tage flere risici det vil betyde faldende tillid til dansk realkredit og dermed højere priser for alle låntagerne. Mere udlån løser ikke de strukturelle udfordringer, som nogle af disse områder står overfor. Det handler i stedet om at sikre flere arbejdspladser og øget aktivitet i disse områder. Det vil gøre boligerne lettere at omsætte. Et bud på en håndsrækning til de ramte områder er det såkaldte flexbolig-initiativ, hvor helårsboliger kan benyttes som fritidshuse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen for initiativet, som skal gøre det lettere at sælge boliger på landet. I forhold til de problemer vi står overfor, er flexbolig-initiativet imidlertid ikke nok. Der er stadig flere ejendomme end købere, og det er nødvendigt at afsætte midler til at rive noget af den allermest forfaldne boligmasse ned, hvilket også vil skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Derfor er de 400 mio. kr. over to år, som regeringen har bevilget til at rive de faldefærdige huse ned også et skridt i den rigtige retning. Det er gode initiativer, men det er næppe nok. Realkreditrådet deltager gerne i drøftelserne om, hvordan vi løser disse strukturelle problemer, men vi kan ikke støtte løsninger, der svækker sikkerheden i realkreditsystemet. Stigende bidragssatser Et af de varmeste emner det forgangne år har været ændringer af priser og bidrag på realkreditlån. [planche 10]En af de faktorer, der påvirker omkostningsniveauet, er stigende kapitalkrav. Lovgivningens krav til egenkapital stiger betydeligt. Dertil kommer EUkravet tilbage fra 2007 om løbende overholdelse af lånegrænserne, som betyder, at de danske realkreditinstitutter i dag har lagt 140 mia. kr. til side som ekstra sikkerhed i forbindelse med faldende ejendomspriser. Derudover kommer kapitalkrav fra ratingbureauerne, søjle II krav fra Tilsynet, institutternes egne ønsker om en buffer samt SIFI-krav. 5

6 Ud over kapitalkrav, skal bidraget også dække driftsomkostninger, hensættelser, tab samt forrentning af egenkapitalen. Nogle mener, at højere kapitalkrav opvejes af en billigere lånerente. Når vi mødes med en fordobling af kapitalkravene, stiger realkreditinstitutternes omkostninger til aflønning af kapitalen imidlertid. I det omfang det giver mere sikkerhed, så vil en eventuel fordel med den forretningsmodel, som dansk realkredit bygger på blive transporteret direkte videre til låntager i form af en billigere lånerente. Men trods prisstigningerne er dansk realkredit stadig formentlig verdens billigste måde at finansiere bolig på. Den effektive rentesats på boliglån, dvs. renter + bidrag, er 2,8 pct. Det er det laveste nogensinde. I realkreditten går vi ind for åbenhed og klarhed om priser på realkreditlån. Men realkreditinstitutterne yder lange og uopsigelige lån. Det er derfor afgørende for realkredittens forretning, at vi har mulighed for at regulere priserne i løbet af lånets løbetid. Det er ikke muligt på forhånd at afgrænse specifikt, hvilke forhold der de næste 30 år kan begrunde ændringer. Der kan være mange uforudsigelige faktorer, og de kan være sammenfaldende. Fx økonomisk lavkonjunktur og stigende tab. Der kan også komme nye krav fra EU eller dansk lovgivning, der kan komme omkostningsfulde krav fra Tilsynet eller ratingbureauerne. For 5 år siden var det fx ikke muligt at forudse en global finanskrise og de øgede kapitalkrav, som sektoren bliver mødt med i dag. Derfor skal der være fleksibilitet for realkreditinstitutterne til at ændre priser. Det er med til at sikre investorernes tillid til realkreditsystemet. F1-lånene og de afdragsfrie lån F1-lånene og de afdragsfrie lån har længe været højt på dagsordenen i debatten om finansiel stabilitet i Danmark, og fra forskellig side bliver der løbende luftet ønske om gennem lovgivning at begrænse eller helt forbyde adgangen til disse låntyper. Bekymringen om F1-lånene handler om to forhold, som det er vigtigt at skelne imellem: Refinansieringsrisikoen og rentefølsomheden. [planche 11] Vedr. refinansieringsrisikoen går bekymringen på, at den situation skal opstå, hvor ingen vil købe vores obligationer. Den risiko er efter vores opfattelse lille, men vi har været enige i, at det er uhensigtsmæssigt, at en så stor del af refinansieringen er koncentreret omkring årsskiftet. Sektoren har derfor de seneste år arbejdet på at sprede refinansieringen fra december-terminen til terminerne i marts og september. Resultatet er et mere jævnt salg af obligationer bag rentetilpasningslån hen over året. Status er i dag, at ca. 43 pct. af lånene bliver refinansieret på andre tidspunkter end december. Den udvikling vil fortsætte. 6

7 Man skal også være opmærksom på, at det er tilliden til obligationernes sikkerhed, der er afgørende for investorerne. Og obligationerne bag F1-lånene er sikre og likvide. Derfor er de populære blandt investorerne. Det så vi også under den hårdeste del af krisen i 4. kvartal 2008, hvor vi uden problemer solgte rentetilpasningsobligationer for 350 mia. kr. vel og mærke uden statsgaranti. Bedre test af investorernes tillid til vores obligationer kan man ikke forestille sig. Og skal man se på alternativet, er der ingen nemme løsninger, for der er fordele og ulemper ved alle typer lån. Flytter man fra 1-årige til 3-årige obligationer, er der stadig en teoretisk refinansieringsrisiko. Den er bare flyttet tre år. Vedr. renterisikoen går bekymringen på, at boligejerne ikke har taget tilstrækkelig højde for evt. rentestigninger i deres privatøkonomi. Men den risiko omfatter alle variabelt forrentede lån, også banklån, og altså ikke kun F1-lånene. Men hvor udsatte er boligejerne egentlig? [planche 12] I løbet af 2012 og 2013 har vi fået det hidtil mest dybdegående og nuancerede billede af boligejernes økonomi på baggrund af unikke oplysninger om låntagernes socioøkonomiske forhold, herunder indkomst, skatteforhold, formue og låntyper mv. Låntagere med F1-lån er robuste over for rentestigninger. Den egentlige risiko for boligejernes økonomi er ikke rentefølsomheden, men sociale hændelser som fx skilsmisse eller ledighed. Rentetilpasningslånene har givet besparelser for mange boligejere og virksomheder og har været en fordel for samfundet. Det gælder også dansk landbrug, hvor F1-lånet har været medvirkende til, at et trængt erhverv har klaret sig igennem en svær periode. Renten er faldet i takt med, at den økonomiske situation i Europa og Danmark er forværret. Samlet set har boligejerne sparet ca. 50 mia. kr. i rentebetalinger fra 2008 og frem til medio 2013, fordi låntagere har haft mulighed for at vælge F1-lån frem for alene at kunne vælge fastforrentede lån. Det har været med til at holde hånden under dansk økonomi i en periode med svag økonomisk udvikling. De afdragsfrie lån har også givet fleksibilitet for mange familier, og analyser viser, at låntagerne bruger lånene, som det var meningen fra politisk side. Målet var at skabe flere og mere fleksible valgmuligheder for boligejere i alle livsfaser til at indrette deres økonomi på den bedste måde. Mange låntagere bruger således den lavere ydelse til at styrke deres opsparing, betale af på anden dyrere gæld, investere i boligen eller investere på anden vis. 7

8 Udløb af afdragsfrihed En udløber af debatten om den finansielle stabilitet har handlet om bekymringen for, om boligejerne kan betale, når den afdragsfrie periode udløber. Både Nationalbanken, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet har analyseret konsekvensen af, at den afdragsfrie periode på realkreditlån udløber. Set under ét er konklusionen, at de fleste familier har en robust økonomi og vil kunne klare at påbegynde afdrag på deres realkreditgæld. Med andre ord, udløbet af afdragsfrihed vil være til at håndtere på boligmarkedet. Men selv om det store billede heldigvis ser godt ud, så vil der være familier, der fx rammes af ledighed, og som kan komme i vanskeligheder, når afdragsfriheden udløber. Realkreditrådet har derfor foreslået muligheden for at opsplitte boliglånet, så den del af lånet, der ligger inden for 80 pct., kan omlægges til et nyt lån med 10 års afdragsfrihed. Resten af lånet kan omlægges til et nyt realkreditlån med afdrag og med op til 30 års løbetid. Det er en enkel og smidig løsning, der samtidig er den billigst mulige for låntagere, der har oplevet faldende priser i perioder med afdragsfrihed. Opsummering Realkreditten er imidlertid opmærksom på, at der er en højere risiko forbundet med rentetilpasningslånene og de afdragsfrie lån. Men det er en risiko, som realkreditinstitutterne allerede i dag håndterer og tager højde for på forskellig måde, fx gennem kreditpolitik, prispolitik og god skik-regler. Der er behov for balancerede løsninger i forhold til F1-lånene og de afdragsfrie lån. Det er vores holdning, at realkreditinstitutterne bedst selv tilpasser deres forretning efter deres ønskede risikoprofil. Vi deltager selvfølgelig gerne i drøftelser om håndteringen af de forskellige udfordringer, der måtte være. Seneste bidrag til debatten om rentetilpasningslånene og de afdragsfrie lån fik vi sidste uge i form af rapporten fra Udvalget om finanskrisens årsager, den såkaldte Rangvid-rapport. Her siger udvalget, at man er bekymret for, om realkreditinstitutternes egne initiativer til at mindske den øgede risiko, der er opstået som følge af udbredelsen af lån med refinansieringsrisiko og lån med afdragsfrihed, er tilstrækkelige til fremover at sikre en robust sektor. Udvalget anbefaler derfor, at Finanstilsynet udformer en tilsynsdiamant særligt målrettet realkreditinstitutter. Udvalget vurderer, at der bør fastsættes pejlemærker i tilsynsdiamanten, som 8

9 afspejler et instituts risici, herunder f.eks. grænser for andelen af realkreditlån udstedt af et institut, der skal refinansieres hyppigt og grænser for andelen af udlån til udvalgte kundegrupper, der er afdragsfrie, og som udgør en væsentlig del af ejendomsværdien. Vi er åbne for at drøfte forslaget. Man skal dog være opmærksom på i udformningen, at der ikke utilsigtet indføres forhold, der fx hæmmer konkurrencen mellem institutterne eller på anden måde skader vores realkreditmodel. I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at i modsætning til bankudlån, så er realkreditlån givet over 30 år. Det betyder, at fx ændringer i lånesammensætningen ikke kan gennemføres uden låntagernes accept. Helt overordnet er der grund til at rose rapporten. Den giver et grundigt, kompetent og nuanceret indblik i finanskrisens forskellige årsager og konsekvenser. Og når jeg nu har realkreditbrillerne på, er vi selvfølgelig glade for, at rapporten påpeger, at udlånet fra realkreditten har været stabilt og stigende gennem krisen, hvor andre lånemuligheder svandt ind. Rapporten peger også på, at realkreditinstitutterne trods faldende boligpriser ikke har oplevet væsentlige tab på udlånene gennem krisen. Ny regulering djævlen ligger i detaljen CRDIV/CRR Den internationale regulering af den finansielle sektor har de sidste adskillige år været et fast punkt på Realkreditrådets årsmøde. I år er ingen undtagelse dog med den store forskel, at der her i foråret i EU er blevet sat et foreløbigt politisk punktum for de nye kapital- og likviditetsregler. Men den præcise udformning af en række områder udestår stadig. [planche 13] Det kan virke meget teknisk, men for dansk realkredit er det afgørende, hvordan den tekniske tilpasning sker her ligger djævlen virkelig i detaljen. Overordnet set kender vi nu de lovgivningsmæssige rammer, som vi fremover er underlagt. Konklusionen, er, at dansk realkredit i første omgang er reddet, fordi reglernes udformning giver mulighed for at anerkende det danske realkreditsystem for sin stærke sikkerhed og høje likviditet. At vi overhovedet er nået dertil skyldes bl.a. en kæmpe indsats fra både hjemlige politikere, embedsmænd og danske europaparlamentarikere. [planche 14] Det er særligt to problemområder, der har været omdrejningspunktet for dansk realkredit og den danske indsats: Hhv. den korte (LCR) og den lange likviditetsregel (NSFR). 9

10 Indsatsen i forhold til den korte likviditetsregel har været at få danske realkreditobligationer anerkendt som ultralikvide aktiver. Det har den forbilledlige danske indsats åbnet mulighed for, og jeg vil godt endnu en gang takke Folketinget, regeringen og ministerierne, de danske europaparlamentarikere, Nationalbanken, Finanstilsynet, Ambassaden i Bruxelles (EU-repræsentationen) og en række erhvervsorganisationer for en kæmpe indsats. Men trods indsatsen er vi ikke hjemme endnu. De nærmere regler bliver præciseret og fastlagt i de kommende år af EBA (European Banking Authority, London) og EU- Kommissionen. Og her skal vi være med helt fremme i skoene for at sikre, at danske realkreditobligationer får status som meget likvide aktiver i de nye likviditetsregler. Sker det ikke, vil de blive betragtet som mindre attraktive investeringer. Det vil medføre højere rente for alle. Det andet hovedindsatsområde har været den såkaldte lange likviditetsregel. Forslaget, der vil være ødelæggende for de danske rentetilpasningslån, blev ikke vedtaget i denne omgang. Den mere konkrete udformning af forslaget skal overvejes nærmere, hvorefter EU-Kommissionen eventuelt kan fremsætte forslag om at indføre reglen, senest med udgangen af Den gode nyhed er, at et forslag i givet fald skal gennem en politisk beslutningsproces i både Ministerråd og EU-Parlamentet, før den kan vedtages og træde i kraft fra Der forestår altså stadig et stort arbejde i de kommende år for at sikre den danske realkreditmodel. Alene CRD4 og CRR fylder mere end 400 sider og indeholder en række forhold, der skal udformes nærmere. Djævlen ligger i detaljen. På den hjemlige front skal det nye regelsæt implementeres i dansk lovgivning. I det forslag, som vi har modtaget i høring, får Finanstilsynet meget vide rammer til administrativt at fastsætte supplerende regler. I Realkreditrådet finder vi det bekymrende, at udformningen af disse regler i høj grad vil ske uden Folketingets inddragelse. Det udhuler Folketingets indflydelse på finansiel lovgivning i Danmark. Samlet set er der i lovforslaget givet Tilsynet adgang til at fastlægge nærmere regler på 35 områder. Hovedparten er knyttet til at gennemføre yderligere EU-regler såkaldt niveau 2 regulering. Det er EU-regler, der endnu ikke er fastlagt og dermed først udstedes på et senere tidspunkt. Reglerne kan være i form af direktiver eller forordninger. Samtidig får Tilsynet adgang til at fastsætte supplerende nationale regler. De vide rammer for Finanstilsynet til at fastlægge nærmere regler er kun sparsomt beskrevet i lovbemærkningerne. Dermed overlades der et stort råderum til Finanstilsynet til at udstikke nærmere regler. I praksis betyder det, at regelfastsættelsen i vidt omfang rykker væk fra det politiske forum. Vi finder dette skred i lovgivningsprocessen bekymrende. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt det retssikkerhedsmæssigt er tilfredsstillende. Spørgsmålet 10

11 er, om det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er hensigtsmæssig at overlade et så stort råderum til Finanstilsynet. SIFI Et andet tema på den hjemlige politiske scene er SIFI-reglerne. Her kender vi de overordnede rammer og er enige i dem. Realkreditrådet er enig i, at det er godt og rigtigt af hensyn til den finansielle stabilitet i Danmark, at der udpeges danske SIFI er. Vi er også enige i, at der skal stilles krav til disse institutter, som skal sikre, at de er ekstra robuste. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke stilles særligt stramme krav til danske kreditinstitutter. Danmark bør ikke lægge sig i overhalingsbanen med en række stramninger, der på væsentlige områder går videre eller implementeres hurtigere end i resten af EU. De danske regler bør følge, men ikke løbe foran EU. I forbindelse med den konkrete udformning af reglerne, som i øjeblikket forhandles, skal man være opmærksom på, at også her ligger djævlen i detaljen. Et af spørgsmålene er kapitaltriggerne, som angiver, hvilke kapitalniveauer, der skal udløse forskellige kontrolforanstaltninger og sanktioner fra Finanstilsynets side. [planche 15] De høje kapitaltriggere, som der lægges op til, vil betyde, at et dansk kreditinstitut, der har meget kapital sammenlignet med institutter i andre lande, rammes hurtigere af skærpet kontrol og sanktioner end alle andre. Det øger usikkerheden for investorerne, og deres afkastkrav bliver derfor højere. Det kan skabe en selvforstærkende negativ effekt i markedet. Et institut, der blot nærmer sig triggerne, kan have svært eller umuligt ved at refinansiere sin kapital i perioder, hvor kapitalmarkederne ikke er velfungerende. Så selv om et institut i dag lever op til kravene, kan instituttet komme i en situation, hvor faldende kapitalniveauer bliver selvforstærkende, da det bliver mere og mere vanskeligt for instituttet at rejse kapital - og i sidste ende måske umuligt. Der er altså meget på spil i de aktuelle forhandlinger, og det er vigtigt, at kravene bliver velafbalancerede og markedskonforme med resten af Europa og ikke får en negativ effekt på fx institutternes udlånskapacitet. Det vil gøre kreditgivningen dyrere og skader dansk konkurrenceevne, den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Den grimme ælling Jeg har flere gange i dag brugt udtrykket djævlen ligger i detaljerne, både i forhold til de nye EU-krav og til den aktuelle debat herhjemme om kravene til danske SIFI er. 11

12 Når dansk realkredit igen og igen udfordres af disse og lignende regler skyldes det, at vi er noget ganske særligt. På mange måder er den danske realkreditmodel lidt som den grimme ælling i H.C. Andersens eventyr. I de fleste EU-lande er boligfinansiering bygget op omkring en bankmodel, hvor vi i Danmark giver realkreditlån fra specialbanker realkreditinstitutter og efter særlige regler og procedurer. Det giver udfordringer, fordi der i de tekniske og komplekse lovtekster fra EU gemmer sig detaljer, som ikke passer til den danske realkreditmodel. Ikke fordi nogen bevidst går efter at skade dansk realkredit. Men fordi de nye krav først og fremmest udspringer af forestillingen om en homogen europæisk banksektor, der kan reguleres over én kam. Og det er her, at dansk realkredit kommer i klemme, fordi vores system bygger på nogle helt andre principper. Lad os lige minde hinanden om, hvad der kendetegner den danske realkreditmodel, og hvad der er dens styrker. Den danske realkreditmodel er gennemsigtig, billig og til markedsbestemte priser. Renten på et realkreditlån, og prisen for at indfri det er direkte bestemt af kursen på de obligationer, der finansierer lånet. Kursen er offentlig tilgængelig, og renten afspejler den pris, investorerne betaler for obligationerne. Kapitalen i de danske realkreditinstitutter nyder en unik beskyttelse sammenlignet med de fleste andre kreditinstitutter. Kapitalen skal være indkapslet i de såkaldte kapitalcentre og kan ikke indgå i institutternes øvrige finansielle transaktioner. Det kan man da kalde brandmure! For investorerne er de danske realkreditobligationer attraktive på grund af deres sikkerhed og likviditet. Det giver lave renter for låntagerne. Dansk realkredit viste sin robusthed under finanskrisen og de efterfølgende perioder med afmatning og lav vækst. Her kunne realkreditinstitutterne fortsat tilbyde finansiering til boligejere og danske virksomheder i en tid, hvor andre kreditmuligheder strammede til. Afslutning Vi er underlagt og må acceptere nye nationale og internationale regler og krav. De skal gøre den finansielle sektor mere robust, hvilket vi kun kan bakke op om. Men på grund af dansk realkredits særlige karakter, har Realkreditrådet brugt mange kræfter i det forgangne år på at forsøge at tilpasse de mange love og regler i forhold til det danske realkreditsystem. [planche 16] Der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling vil tage af i den nærmeste fremtid, snarere tværtimod. Fællesnævneren for meget af den regulering, der i disse år udspringer fra EU, er reelt udtryk for en bevægelse hen imod en harmonisering af den europæiske finansielle sektor. 12

13 Samtidig må vi erkende, at vore handlemuligheder for at sikre den danske realkreditmodel er blevet snævret mere ind. Det er ikke længere Folketinget og de danske tilsynsmyndigheder, der alene beslutter de rammevilkår, som dansk realkredit fungerer under. I dag er vi i lige så høj grad underlagt beslutninger, der træffes i Bruxelles, London og Frankfurt, og stadig oftere fjernt fra de politiske beslutningsprocesser. Og hvor man ikke nødvendigvis har blik for vores særlige danske realkreditmodel. Netop på grund af dansk realkredits særlige karakter må vi derfor forudse, at den model, som vi er så stolte af og som har tjent os så godt i mere end 200 år, i de kommende år vil komme under stadig stigende pres som følge af EU-harmonisering. For Danmarks vedkommende skal der derfor de næste mange år fortsat gøres en stor indsats for at tilpasse den internationale regulering, så vi kan bevare det danske realkreditsystem. Målet er at sikre, at danske boligejere og virksomheder stadig har adgang til verdens bedste og billigste bolig- og ejendomsfinansiering. Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle for et godt samarbejde, både herhjemme og på den internationale front. Jeg vil også sende en tak til medierne for den altid store interesse for vores virke. [planche 17] Jeg vil nu give ordet til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. 13