MATEMATIK 1 DYNAMISKE SYSTEMER 19. august 2002 Projektforslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK 1 DYNAMISKE SYSTEMER 19. august 2002 Projektforslag"

Transkript

1 DYNAMISKE SYSTEMER 19. august 2002 Projektforslag Som emne for mat1-projektet i dynamiske systemer kan I vælge at analysere nedenstående differentialligning; den er kendt som van der Pols ligning og kommer fra studiet af elektronrør i fysik i 1920 erne: x (t) + (x(t) 2 1)x (t) + x(t) = 0. (1) Denne ligning foreslås dels fordi man (som for de fleste andre ikke-lineære differentialligninger) ikke kan opskrive løsningerne eksplicit og dels fordi man ved at anskue den som dynamisk system alligevel kan få en dyb indsigt i løsningernes opførsel (som er ganske interessant!). Konkret kan man i projektet arbejde med emner à la: Visualiser ved hjælp af Maple løsningernes opførsel (=dynamikken) ved at skitsere både retningsfeltet i faseplanen og et par løsninger hørende til udvalgte begyndelsesdata. Kan der på dette grundlag konkluderes noget om dynamikken for systemet? Bevis at der eksisterer løsninger til (1), og afgør hvorvidt de er entydigt bestemte. Foretag en sammenligning med relevante lineære dynamiske systemer. Er der væsentlige forskelle? og hvorfor? Spiller værdien x(t) = 1 nogen særlig rolle? Afgør hvor de maksimale løsninger er definerede. Undersøg om systemet har ligevægtspunkter eller en grænsecyklus. (Afgør herunder om den matrix, der opnås ved linearisering, er diagonaliserbar etc.) Kort sagt: Analyser (1) ved hjælp af de begreber der introduceres i PE-kurserne! 1

2 DYNAMISKE SYSTEMER 2. september 2002 Om projektet i dynamiske systemer Som I ved, er der forelagt tre forslag til mulige projektemner. Der er tale om tre differentialligninger, og med dynamisk system hentydes til de fænomener man kan iagttage om løsningerne mens tiden går. Formålet med projektet er, i gribende korthed, at I skal analysere et konkret dynamisk system. NB! Ordet analysere er valgt her fordi I, på den ene side, har den løst formulerede opgave at iagttage og nedskrive hvad I kan om det valgte system. Men på den anden side er det alfa og omega at I skriver lødigt, dvs. underbygger jeres observationer om systemet med overbevisende argumenter. Selve analysen skal, naturligvis, udføres ved hjælp af begreberne og sætningerne fra PE-kurset. Der kunne for eksempel være tale om: Eksempler på typiske løsningskurver, enten som funktioner af t eller som kurver i faserummet. Lav gerne et faseportræt og retningsvektorfeltet; beskriv ligevægtspunkter mm. (Udnyt her gerne Maple.) Bevis at der eksisterer løsninger og afgør hvorvidt de er entydigt bestemte. Bestem de maksimale løsningers definitionsintervaller. Foretag en sammenligning med relevante lineære dynamiske systemer. Er der væsentlige forskelle? og hvorfor? Afgør om løsningerne har særlige egenskaber, såsom at begyndelsesdata i første kvadrant medfører at hele løsningskurven løber i første kvadrant. Etc. Fastlæg eventuelle ligevægtspunkter, asymptoter og grænsecykler. Dette bør (circa) være udgangspunktet for alle. Omhu er dog vigtigt: inden et resultat i PE-kurserne anvendes bør dets forudsætninger altid efterprøves osv. 1 For dem der ønsker det, kan man gå videre i flere retninger. Den klassiske er at etablere et fuldstændigt bevis for eksistens- og entydighedssætningen; det giver et solidt kendskab til PE-kursets hjørnesten (og mange dele af analyse 1). En ekstra udfordring kunne være at vise selvsamme sætning i en lidt mere generel udgave end den, der bevises i kurset. Atter andre muligheder kunne bestå i at nedskrive beviser for nøgleresultater fra lineær algebra, som kurset bruger uden bevis (der kunne godt ske at komme sådanne, det afhænger af hvor hurtigt vi går frem). Tal med vejlederen derom!! 1 Projektet har et formål mere, nemlig at muliggøre eksamination i PE-kurserne via jeres projekteksamen. Man bør inddrage et bredt udvalg af emner i sin rapport. 2

3 DYNAMISKE SYSTEMER 6. september 2002 Oversigt nr. 1 I PE-kurset om lineær algebra og ordinære differentialligninger skal vi besæftige os med kapitlerne 1 7 hhv. 1 8 i [B] D. Betounes, Differential equations: theory and applications; [A] S. Axler, Linear Algebra done right. Kurset er så centralt at I med fordel kan begynde at læse disse kapitler fra en ende af (uanset hvor langt forelæsningerne er nået). Der vil dog nok blive behov for et par overspringelser undervejs. Der bliver ca. 10 seancer til hver bog. A propos: Forelæsningerne giver absolut størst udbytte, når man på forhånd har gjort sig bekendt med emnerne inden man kommer. Kun derved er det muligt at være særligt opmærksom, eller stille spørgsmål, i forbindelse med de ting man ikke umiddelbart kan læse sig til! 1. gang, tirsdag den 10. september Vi begynder med forelæsning over kapitel 1 i [B]. Hensigten er ikke så meget at forstå hver en lille udregning, men derimod at I får kendskab til en række grundlæggende begreber (for dynamiske systemer), der introduceres her. Disse nye ting er, meget bekvemt, anført i kursiv i teksten; eksempelvis faserum, kurve, fixpunkt, faseportræt. Dette stof har det hovedformål at introducere den sprogbrug og de begreber vi skal benytte os af i kurset, og endda fra starten af i projektet! Programmet er så: : Forelæsning over kapitel : Øvelser bestående af opgaverne (altså opg. 1 5 i afsnit 1.2). Vi skal også aftale hvorledes vi fremover fordeler tiden mellem forelæsninger og øvelser og mellem [A] og [B]. 3

4 DYNAMISKE SYSTEMER 11. september 2002 Oversigt nr. 2 Hjemmeforberedelse: Læs kapitel 1 som blev gennemgået sidste gang (eventuelt i nogle bidder). Luk bogen. Overhør med brug af papir og blyant dig selv i følgende emner: kurve, faserum, strømlinie, faseportræt, separatricer, vektorfelt, retningsfelt, fikspunkter/ligevægtspunkter, løsning/integralkurve, tidsafhængigt vektorfelt, begyndelsesværdiproblem. Reduktion til 1. ordens systemer. Regn dernæst de resterende opgaver. Forbered næste seance iht. nedenstående program: Læs teksten så godt at du har overblik over hvad der skal læres; nedskriv gerne et par spørgsmål, som medtages til forelæsningen. Regn om muligt opgaverne; overvej i det mindste hvordan du vil gribe dem an. 2. gang, torsdag den 12. september. Her mødes vi : til perspektivering (i G5-112) : til opgaveregning, hvor vi ser på og Er der tid til overs regnes gamle opgaver : til forelæsning dels over mere om eksemplet logistisk vækst; dels over kapitel 2 i [B]. Afsnit 2.5 overspringes dog; i afsnittet gennemregnes 2-legemeproblemet, som er for specielt i forhold til kurset som helhed, men som dog er læseværdigt, især hvis man har interesse i fysik, blandt andet er det interessant at problemstillingen kan analyseres til bunds. 3. gang, mandag den 16. september. Her begynder vi på den lineære algebra i [A]. Læs som forberedelse kapitel 1. 4

5 DYNAMISKE SYSTEMER 13. september 2002 Oversigt nr. 3 Hjemmeforberedelse: Læs bogen ( ). Luk bogen. Overhør med brug af papir og blyant dig selv i: Reduktion til autonome (tidsuafhængige) systemer, gradientfelter, potentialer, ligevægtspunkter, stabile og ustabile ligevægtspunkter, asymptotisk stabile ligevægtspunkter; grænsecyklus. Regn dernæst de resterende opgaver fra sidste seddel. Forbered næste seance iht. nedenstående: Nedskriv dine spørgsmål til teksten; Regn om muligt opgaverne (eller overvej hvordan de kan gribes an). 3. gang, mandag den 16. september. Bemærk lokaleændring for denne seance, G : begynder vi med perspektivering : regnes opgaverne 1.3.1, 1.5.4, 1.5.2; og : gennemgås kapitel 1 og lidt af kapitel 2 i [A], circa til og med lineær uafhængighed. Kurset i lineær algebra har (mindst) to funktioner: Det skal dels støtte gennemgangen af ordinære differentialligninger, dels give grundlag for den lineære algebra, I møder senere. Og så er det et af de mest basale emner for alverdens matematikere (!). På dette kursus lægges der vægt på at studere egenskaber ved vektorrum, underrum og lineære afbildninger, mens man på basis lægger megen energi i studiet af matricer. Forskellen? Tjah, man kan ofte opnå en dyb viden om en lineær afbildning uden at kende dens matrix direkte, og det er som regel det væsentligste i anvendelserne af lineær algebra og derfor også i dette kursus. 4. gang, onsdag den 18. september : Perspektivering omkring vektorrum : Opgaveregning: Luk bogen og bevis ved håndkraft at der gælder den såkladte nulregel: Desuden nr. 1 3 og 5 8 i [A]. λv = 0 λ = 0 v = 0. (2) : Gennemgang af resten af kapitel 2. 5

6 DYNAMISKE SYSTEMER 19. september 2002 Oversigt nr. 4 Indlæring er en ret personlig ting: Lærer man bedst ved at læse om, høre om eller gøre noget med emnet?? Det afhænger af hvem man er. I kan med fordel prøve at gøre det klart for jer selv, hvordan I hver især selv bedst lærer. Hertil er det nyttigt (og morsomt) at gennemgå netsiden Her kan man så vælge Learning style survey og få indsigt i ens egen læringsstil. (Når man bagefter møder noget der er svært, har man så en hjælp til hvordan man bedst griber sagerne an.) Igår har vi i [A] gennemgået s (midten) og (undtaget 4.5 6). 5. gang, fredag den 20. september. Her begynder vi på kapitel 3 i [B] : Perspektivering om differentialligninger : (1) Vis at der findes konstanter c 1, c 2 så der for ethvert x R n gælder c 1 ( x x n ) x x n 2 c 2 ( x x n ). (3) Dette udtrykker at den euklidiske norm x af vektoren x er ækvivalent med den såkaldte 1-norm x 1 = x x n. Skitser mængden af x R n hvor x 1 1 og lav en skitse af x 1. ( x 1 kaldes også Manhattannormen af x; overvej at dette er en rimelig betegnelse!!. (Tænk over det afstandsbegreb der knytter sig til denne norm.)) (2) Repeter at 1+q +q 2 + +q N = 1 qn for q C \{1}, og at der derfor 1 q for 0 q < 1 gælder n=1 qn = 1. 1 q (3) Regn opgaverne og Gamle opgaver hvis der er tid til overs : Gennemgang af kapitel i [B]; vigtigst er Eksistens- og entydighedssætningen (Theorem 3.1), som er et af kursets absolutte hovedpunkter. Som I kan se er beviset ret langt, men vi vil bryde det ned i nogle mindre dele, så det bliver mere overskueligt. Vi vil få brug for at låne nogle resultater fra analyse 1, så det må I tage som en introduktion til noget der kommer senere. 6

7 DYNAMISKE SYSTEMER 19. september Oversigt nr. 5 For at træne matematiske formuleringer skriftligt kan man senest fredag 27/9 aflevere en besvarelse af opgave 1.3 i [A] til sin vejleder (Horias gruppe afleverer til Thomas). [NB! Opgaven kan regnes uden at bruge at ( 1) 2 = 1, som I nok ikke har set bevist.] 6. seance, mandag den 23. september. Vi fortsætter her med [A] : Perspektivering om vektorrum : Her lægger I ud med følgende formuleringsøvelse: Formuler nulreglen (fra 4. gang) på tavlen og gennemgå beviset i alle detaljer!! (Dette gøres i hver gruppe, idet man skiftes til at overhøre hinanden, mens jeg kommer rundt så hurtigt som tiden tillader.) Dernæst 1.10, 1.12, i [A]. Evt. også : Resten af kapitel 2 gennemgås, og måske når vi lidt om lineære afbildninger i kapitel gang, onsdag den 25. september : Perspektivering : Først formuleringsøvelse i sætning 1.8 og 1.9 i [A]. Dernæst laves 2.7, 2.10 og Eventuelt gamle opgaver, hvis der er tid : Her er emnet resten af kapitel 3 i [A]. 8. gang, fredag den 27. september. Her er der igen differentialligninger på programmet, og I bør om nødvendigt forberede jer ved at være bekendt med brugen af maple (til opgaverne) : Perspektivering omkring kapitel 3 i [B] : Som opgaver regnes og 3.1.2; samt eventuelt gamle opgaver : Resten af kapitel 3 gennemgås. Bemærk at der til et vektorfelt X(t, x) indføres en strømnings- eller flåd-afbildning, som groft sagt er samlingen af alle løsningskurver til den af X bestemte ligning. Den grafiske udgave af dette mødte vi i kapitel 1 i form af faseportrættet. 7

8 DYNAMISKE SYSTEMER 27. september 2002 Oversigt nr gang, mandag den 30. september : Perspektivering om lineære afbildninger : Opgave 2.13 og Dernæst : Resten af kapitel 3 i [A] gennemgås, hvorefter vi tager hul på kapitel 5 om et af de centrale emner: Egenværdier og -vektorer. 10. gang, onsdag den 2. oktober : Perspektivering om lineær algebra : Vi begynder med Formuleringsøvelse: Gennemgå dimensionssætningen (Theorem 3.4) på tavlen på skift. Man må gerne nøjes med at skrive de vigtigste skridt, men den fulde argumentation bør fremføres mundtligt i det mindste. Forbered jer grundigt på det, så I ved hvorfra der er rygdækning til hvert eneste skridt. Dernæst betragtes P m (L). Vis at sættet (1, x,..., x m ) er en basis. Vis at afbildningen i L(P m (L)) givet ved p dp er lineær. Find dens matrix mht. dx basen (1, x,..., x m ). Endelig opgave : Vi gennemgår resten af kapitel gang, fredag den 4. oktober. Her er der igen differentialligninger på programmet : Perspektivering om differentialigninger : Ryd op, og regn de gamle opgaver I ikke har nået! : Vi gennemgår nu resten af kapitel 3 i [B]. Man kan med fordel repetere begrebet restriktion af en afbildning (det indgår i diskussionen af maksimale løsninger). 8

9 DYNAMISKE SYSTEMER 8. oktober 2002 Oversigt nr. 7 Allerførst: De fleste af jer virker til at møde uforberedt til øvelserne, og I når derfor kun et fåtal af opgaverne og jeg skriver dette fordi I derved forsømmer en stor chance til at få fuldt udbytte af projektet! Så for jeres egen skyld: Gør et ærligt forsøg på at regne opgaverne hjemmefra, så kan I nå meget mere i grupperrummene, og bedre drage fordel af at jeg (eller Bjarne eller Horia) står til rådighed. 12. gang, onsdag den 9. oktober : Perspektivering om lineær algebra : Opgave 3.9, 3.12, 3.19, 3.20, Og fra kapitel 5 nogle der træner i de nye begreber: 5.1, 5.6 og Mere udfordrende regnestykker opnås med: 3.11 og : Vi gennemgår kapitel 5 til side 90 med. Dernæst kapitel 6 indtil ca side gang, fredag den 11. oktober : Perspektivering om lineær algebra : Opgave 3.10, 3.14, 3.20, Og opgaverne 5.11, Ekstra udfordring i 5.9, 5.18, : Gennemgang af resten af kapitel gang, mandag den 21. oktober Her første gang efter efterårsferien er der igen differentialligninger på tapetet : Perspektivering : Opgave punkt a, b, d. Desuden For nuværende er denne opgave en stor mundfuld, men vil dog alligevel belyse beviset for eksistens- og entydighedssætningen (samt analyse 1). Kunne være meget projektrelevant : Resten af kapitel 3 gennemgås, med hovedvægten på 3.5 om strømningen for autonome vektorfelter. Hvis tiden tillader vil jeg muligvis give en oversigt over kapitel 4 men læs gerne dette kapitel selv, mange af betragtningerne vil I nok have set før i kursets begyndelse da vi gennemgik eksemplet x = kx(a x) (logistisk vækst). Repeter dette. 9

10 DYNAMISKE SYSTEMER 8. oktober 2002 Oversigt nr. 8 Som skriftlig formuleringsøvelse til aflevering til vejlederen fredag den 11. oktober (eventuelt 16/10) stilles den nedenstående. NB! Den ser længere ud end den er (et studium i notation). Følgetonopgave, 1. del. Som bekendt kan m ligninger med n ubekendte skrives på entydig måde som en matrixligning: a a 1n x 1 c =., (4) a m1... a mn x n c m hvor alle størrelser tilhører skalarlegemet L. I kompakt form skriver vi dette som Ax = c, som ligning i L m. Løsningsproceduren med rækkeoperationer involverer i 1. skridt som bekendt ombytning af to rækker så 1, 1-indgangen bliver 0; multiplikation af 1. række med en skalar så 1, 1-indagngen bliver = 1. addition af a j,1 gange 1. række til j te række (for j 1). 1 Find matricerne for følgende operatorer i L m : O j,k som ombytter j te og k te komponent, S j,λ som skalerer j te komponent med λ og A λj,k som adderer λ gange j te komponent til den k te. Altså, O j,k (y 1,..., y m ) = (y 1,..., y j 1, y k, y j+1,..., y k 1, y j, y k+1,..., y m ); (5) S j,λ (y 1,..., y m ) = (y 1,..., y j 1, 1 λ y j, y j+1,..., y m ); (6) A λj,k (y 1,..., y m ) = (y 1,..., y k 1, y k + λy j, y k+1,..., y m ). (7) For simpelhedens skyld betegnes også matricerne med O j,k, S j,λ og A λj,k. 2 Udled for en vilkårlig matrix M M(k, n, L) udseendet af matrixprodukterne O j,k M, S j,λ M og A λj,k M. 3 Vis at O j,k, S j,λ og A λj,k alle er invertible. 4 Bevis at hvis A betegner den matrix der fremkommer ved at udføre rækkereduktionens 1. skridt på A, så er når 1. søjle i A betegnes med A = A λm1,m... A λ2 1,2S 1,λ1 O 1,j A, (8) ( λ1 )... λ m og j > 1 er passende valgt (evt. O 1,1 = I). 5 Slut af ovenstående at Ax = c har samme løsningsmængde som A x = c for c = A λm1,m... A λ2 1,2S 1,λ1 O 1,j c. (Brug invertibiliteten.) 6 Slut endelig at Ax = c har samme løsningsmængde som A (k) x = c (k) for et passende, entydigt bestemt c (k) L m idet A (k) er den matrix der fremkommer ved at udføre det størst mulige antal rækkeoperationer på A (altså reduktion til trappematrix (el. eschelonform)). 10

11 DYNAMISKE SYSTEMER 22. oktober 2002 Oversigt nr. 9 NB! Seancen mandag den 28/10 må aflyses grundet et møde. Jeg foreslår vi indhenter begge aflyste seancer senere; tid og sted meddeles med elektronisk post : Perspektivering : Opgaver: Først de nemme 5.17 og Dernæst 6.10, 6.11 og 6.12 (som ikke er svære!) : Gennemgang af side i [A]. (Vi når næppe det hele..) 16. gang, fredag den 25. oktober. Dette bliver vores sidste seance om lineær algebra : Perspektivering : Formuleringsøvelse: Gennemgå ækvivalensen af (a) og (b) i Proposition 5.21 i [A]. Opgave Endelig gamle opgaver : Kapitel 7 frem til side 137 plus afsnittet om isometrier. Hvis tiden tillader det vil jeg give en oversigt over lineær algebra (muligvis med et perspektiv på det vi ikke nåede..). 11

12 DYNAMISKE SYSTEMER 31. oktober 2002 Oversigt nr. 10 Igår gjorde vi kapitel 3 og 4 færdigt i [B], idet dog afsnit 4.4 og 4.5 blev sprunget over. Vi stiler mod at gennemgå til og med afsnit 7.4 om Lyapunovfunktioner, som er et middel (blandt flere) til at analysere stabilitetsforholdene af ligevægtspunkter. Imidlertid er dele af fremstillingen noget utilgængelig for os lige nu, så vi må springe visse afsnit over. Især er det en ulempe at vi ikke er fortrolige med Jordans normalform af matricer fra den lineære algebra; bogen gør meget ud af de konklusioner denne fører til for systemer af lineære differentialligninger, men her må vi nøjes med at forklare tilfældet med diagonaliserbare matricer. 18. gang, 1. november. Bemærk at den første opgave kræver en vis hjemmeforberedelse! Nemlig at man gennemgår argumenterne i beviset for Corollar 3.2 i [B] og noterer de punkter man finder uklare : Perspektivering om dynamiske systemer : Diskuter beviset for bogens Corollar 3.2 i grupperne, og afklar de dunkle punkter der måtte være. Opgave (b). Dernæst med punkt (b) først. Endelig : Forelæsning over kapitel 5 i [B], hvor lineære systemer af første orden, dvs. tilfældet x = Ax, gennemgås helt systematisk. Vi lægger dog hovedvægten på det tilfælde hvor A er diagonaliserbar. 19. gang, 4. november. NB! Dette er en eftermiddagsseance fra til : Perspektivering : Opgaveregning: 5.1.1, Til træning i eksponentialmatricer, e A, kan regnes 5.3.1; og med mere bid i er der Faseportrætter belyses i opgave og : Afrunding af kapitel 5 og gennemgang af nogle få ting fra kapitel 6. Antagelig når vi begyndelsen af kapitel gang, 6. november. NB! Dette er en eftermiddagsseance fra til : Forelæsning over kapitel 7 til og med afsnit : Opgaveregning: Om stabilitet Om Lyapunovfunktioner

13 DYNAMISKE SYSTEMER 7. november 2002 Oversigt nr. 11 Pensumliste Lineær algebra. Efter Linear algebra done right af Sheldon Axler, 2. udgave (Springer 1999) er der læst Chapter 1 Vector spaces pp Chapter 2 Finite dimensional vector space pp Chapter 3 Linear maps pp Chapter 4 Polynomials pp Chapter 5 Eigenvalues and eigenvectors, pp Chapter 6 Inner-product spaces pp Chapter 7 Operators on inner product spaces pp , Chapter 8 Operators on complex vector spaces, p 164 og p 186. Chapter 10 Trace and determinant, pp Differentialligninger. Her har vi benyttet Differential equations: theory and applications af David Betounes (Springer 2001) og læst: Chapter 1 Introduction, pp Chapter 2 Techniques, concepts and examples, pp Chapter 3 Existence and uniqueness: the flow map, pp Chapter 4 One-dimensional systems, pp Chapter 5 Linear systems, pp Chapter 6 Linearization and transformation, pp Chapter 7 Stability theory, pp , Appendix B Gronwall s inequality, pp I begge bøger er de nævnte afsnit gennemgået og er dermed pensum; dog er det med markerede kursorisk stof. 13

I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen

I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen S.&P. DIFFERENTIALLIGNINGER 2. februar 2006 Oversigt nr. 1 I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen [EP] Elementary differential equations with boundary

Læs mere

2. gang. Det bliver den 18. februar, idet jeg er på ferie den 11/2. Med venlig hilsen Jon Johnsen

2. gang. Det bliver den 18. februar, idet jeg er på ferie den 11/2. Med venlig hilsen Jon Johnsen LINEÆR ALGEBRA 31. januar 2003 Oversigt nr. 1 I kurset i skal vi bruge D. C. Lay: Linear algebra and its applications, 3. udgave Addison Wesley 2003. Udtrykt meget groft gennemgås kapitel 1 3. Som regel

Læs mere

Sandt/falsk-opgave: Diskuter opgave 23 side 12 i gruppen, men husk at begrunde jeres svar, som teksten før opgave 23 kræver!

Sandt/falsk-opgave: Diskuter opgave 23 side 12 i gruppen, men husk at begrunde jeres svar, som teksten før opgave 23 kræver! LINEÆR ALGEBRA 28. januar 2005 Oversigt nr. 1 I kurset i skal vi bruge D. C. Lay: Linear algebra and its applications, 3. udgave Addison Wesley 2003; i store træk bliver det kapitel 1 3 og 5.1 5.3. Som

Læs mere

MATEMATIK 1 LINEÆR ALGEBRA OG DYNAMISKE SYSTEMER 2. september 2008 Oversigt nr. 1

MATEMATIK 1 LINEÆR ALGEBRA OG DYNAMISKE SYSTEMER 2. september 2008 Oversigt nr. 1 LINEÆR ALGEBRA OG DYNAMISKE SYSTEMER 2. september 2008 Oversigt nr. 1 I PE-kurset i skal vi bruge [A] Sheldon Axler: Linear algebra done right, 2nd ed., Springer. [AB] K. G. Andersson og L.-C. Böiers:

Læs mere

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning Chapter 3 Modulpakke 3: Egenværdier 3.1 Indledning En vektor v har som bekendt både størrelse og retning. Hvis man ganger vektoren fra højre på en kvadratisk matrix A bliver resultatet en ny vektor. Hvis

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA], 2, 3, [S] 9.-3 Nøgleord og begreber Koordinatvektorer, talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination Underrum og Span Test linearkombination Lineær uafhængighed Standard vektorer Basis

Læs mere

Matematik for økonomer 3. semester

Matematik for økonomer 3. semester Matematik for økonomer 3. semester cand.oecon. studiet, 3. semester Planchesæt 2 - Forelæsning 3 Esben Høg Aalborg Universitet 10. september 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til.

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til. DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL 13 INSTITUT FOR MATEMATIK 1. Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til. 2. Aktiviteter mandag 13 17 2.1.

Læs mere

Lineær Algebra F08, MØ

Lineær Algebra F08, MØ Lineær Algebra F08, MØ Vejledende besvarelser af udvalgte opgaver fra Ugeseddel 3 og 4 Ansvarsfraskrivelse: Den følgende vejledning er kun vejledende. Opgaverne kommer i vilkårlig rækkefølge. Visse steder

Læs mere

MATEMATIK 1 LINEÆR ALGEBRA OG DYNAMISKE SYSTEMER 1. september 2009 Oversigt nr. 1

MATEMATIK 1 LINEÆR ALGEBRA OG DYNAMISKE SYSTEMER 1. september 2009 Oversigt nr. 1 LINEÆR ALGEBRA OG DYNAMISKE SYSTEMER 1. september 2009 Oversigt nr. 1 I PE-kurset i skal vi bruge [A] Sheldon Axler: Linear algebra done right, 2nd ed., Springer. [P] Lawrence Perko: Differential equations

Læs mere

Lineær Algebra - Beviser

Lineær Algebra - Beviser Lineær Algebra - Beviser Mads Friis 8 oktober 213 1 Lineære afbildninger Jeg vil i denne note forsøge at give et indblik i, hvor kraftfuldt et værktøj matrix-algebra kan være i analyse af lineære funktioner

Læs mere

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 17, 18 Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet Calculus 2-2004 Uge 49.2-1 Ligning og løsning [LA] 17 Generel ligning

Læs mere

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P

Læs mere

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl Lineær Algebra Lars Hesselholt og Nathalie Wahl Oktober 2016 Forord Denne bog er beregnet til et første kursus i lineær algebra, men vi har lagt vægt på at fremstille dette materiale på en sådan måde,

Læs mere

Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 18, 19

Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 18, 19 Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 18, 19 Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Elementære funktioner Eksponential af matrix Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt for system Eulers metode for

Læs mere

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet Ligningssystemet Ax = 0 har mere end en løsning (uendelig mange) hvis og kun hvis nullity(a) 0 Løsningerne til et konsistent ligningssystem Ax

Læs mere

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Tidligere Eksamensopgaver MM55 Lineær Algebra Indhold Typisk forside.................. 2 Juni 27.................... 3 Oktober 27..................

Læs mere

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition Kursusgang 3 Repetition - froberg@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 16. september 2008 1/19 Betingelser for nonsingularitet af en Matrix

Læs mere

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære

Læs mere

Kursusgang 3 Matrixalgebra fortsat

Kursusgang 3 Matrixalgebra fortsat Kursusgang 3 fortsat - froberg@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 12. september 2008 1/31 Nødvendige betingelser En nødvendig betingelse

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at

Læs mere

MATEMATIK 1A MATEMATISK ANALYSE 12. november 2009 Oversigt nr. 1

MATEMATIK 1A MATEMATISK ANALYSE 12. november 2009 Oversigt nr. 1 MATEMATISK ANALYSE 12. november 2009 Oversigt nr. 1 På hold 3 fortsætter vi med integration i flere variable i uge 47. Man kan med fordel repetere kapitel 13.4 og 13.5 og deri regne sandt/falsk opgaverne

Læs mere

To ligninger i to ubekendte

To ligninger i to ubekendte Oversigt [LA] 6, 7 Nøgleord og begreber Løs ligninger Eliminer ubekendte Rækkereduktion Reduceret matrix Enten-eller princippet Test ligningssystem Rækkeoperationsmatricer Beregn invers matrix Calculus

Læs mere

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2 M å l e p u n k t R i e m a n n s k G e o m e t r i E 8 J a ko b L i n d b l a d B l a ava n d 2 5 3 6 7 5 27 oktober 28 I n s t i t u t fo r M at e m at i s k e Fag A a r h u s U n i v e r s i t e t indledning

Læs mere

2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010

2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010 1 of 7 31-05-2010 13:18 2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010 Welcome Jens Mohr Mortensen [ My Profile ] View Details View Grade Help Quit & Save Feedback: Details Report [PRINT] 2010 Matematik

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Nøgleord og begreber Talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination og span Test linearkombination Hvad er en matrix Matrix multiplikation Test matrix multiplikation

Læs mere

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer enote 7 enote 7 Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses Der bruges egenværdier og egenvektorer i løsningsproceduren,

Læs mere

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet Oversigt [LA] 6, 7, 8 Nøgleord og begreber Lineære ligningssystemer smængdens struktur Test løsningsmængde Rækkereduktion Reduceret matrix Test ligningssystem Rækkeoperationsmatricer Rangformlen Enten-eller

Læs mere

Sandt/falsk-opgave: Diskuter opgave 23 side 12 i gruppen, men husk at begrunde jeres svar, som teksten før opgave 23 kræver!

Sandt/falsk-opgave: Diskuter opgave 23 side 12 i gruppen, men husk at begrunde jeres svar, som teksten før opgave 23 kræver! LINEÆR ALGEBRA 30. januar 2004 Oversigt nr. 1 I kurset i skal vi bruge D. C. Lay: Linear algebra and its applications, 3. udgave Addison Wesley 2003; i store træk bliver det kapitel 1 3 og 5.1 5.3. Som

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 17, 18 Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet Calculus 2-2005 Uge 49.2-1 Ligning og løsning [LA] 17 Generel ligning

Læs mere

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018 Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen - 5. Januar 08 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende

Læs mere

DIFFERENTIALLIGNINGER NOTER TIL CALCULUS 2003 AARHUS UNIVERSITET

DIFFERENTIALLIGNINGER NOTER TIL CALCULUS 2003 AARHUS UNIVERSITET DIFFERENTIALLIGNINGER NOTER TIL CALCULUS 2003 AARHUS UNIVERSITET H.A. NIELSEN INDHOLD. Lineær ligning 2 2. Lineært system 8 3. Generel ligning 6 4. Stabilitet 8 Litteratur 2 Noterne er til 4 timers forelæsninger

Læs mere

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer Chapter 4 Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer 4. Homogene systemer I teknikken møder man meget ofte modeller der leder til systemer af koblede differentialligninger. Et eksempel på et sådant system

Læs mere

Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 2016

Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 2016 Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 206 Mikkel Findinge http://findinge.com/ Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan.

Læs mere

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober 2017 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier Grupperne forventes at regne de små opgaver i afsnittene 1 5 i løbet af de første 4 halve dage. Dernæst tilføjes

Læs mere

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær eksamen - 6. Juni 2016

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær eksamen - 6. Juni 2016 Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær eksamen - 6. Juni 2016 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Nøgleord og begreber Koordinatvektorer, talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination Underrum og Span Test linearkombination Lineær uafhængighed Standard vektorer Basis

Læs mere

Gamle eksamensopgaver (DOK)

Gamle eksamensopgaver (DOK) EO 1 Gamle eksamensopgaver ) Opgave 1. sommer 1994, opgave 1) a) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen x 6x + 9x =. b) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen Opgave 2.

Læs mere

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer enote enote Kvadratiske matricer I denne enote undersøges grundlæggende egenskaber ved mængden af kvadratiske matricer herunder indførelse af en invers matrix for visse kvadratiske matricer. Det forudsættes,

Læs mere

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 4

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 4 Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet Lineær Algebra LinAlg Afleveringsopgave 4 Eventuelle besvarelser laves i grupper af 2-3 personer og afleveres i to eksemplarer med 3 udfyldte forsider

Læs mere

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen

12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen SEKTION 12.1 CAYLEY-HAMILTON-SÆTNINGEN 12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen Sætning 12.1.1 (Cayley-Hamilton) Lad A Mat n,n (C). Så gælder p A (A) =. Sætningen gælder faktisk over et vilkårligt legeme, men vi

Læs mere

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion? 1 Om funktioner 1.1 Hvad er en funktion? Man lærer allerede om funktioner i folkeskolen, hvor funktioner typisk bliver introduceret som maskiner, der tager et tal ind, og spytter et tal ud. Dette er også

Læs mere

Matematik og FormLineære ligningssystemer

Matematik og FormLineære ligningssystemer Matematik og Form Lineære ligningssystemer Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2014 Ligningssystemer og matricer Til et ligningssystem svarer der en totalmatrix [A b] bestående af koefficientmatrix

Læs mere

er en n n-matrix af funktioner

er en n n-matrix af funktioner Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 18, 19 Ligning og løsning Nøgleord og begreber Eksistens og entdighed Elementære funktioner Eksponential af matrix Retningsfelt Hastighedsfelt for sstem for sstem Stabilitet

Læs mere

LINALG JULENØD 2013 SUNE PRECHT REEH

LINALG JULENØD 2013 SUNE PRECHT REEH LINALG JULENØD 203 SUNE PRECHT REEH Resumé I denne julenød skal vi se på lineær algebra for heltallene Z Hvad går stadig godt? og hvad går galt? I de reelle tal R kan vi for ethvert a 0 altid finde R som

Læs mere

Matricer og Matrixalgebra

Matricer og Matrixalgebra enote 3 1 enote 3 Matricer og Matrixalgebra Denne enote introducerer matricer og regneoperationer for matricer og udvikler hertil hørende regneregler Noten kan læses uden andet grundlag end gymnasiet,

Læs mere

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA 6. oktober 2016 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA 6. oktober 2016 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA 6. oktober 2016 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier Grupperne forventes at regne en mængde af opgaver, som tilsammen dækker 100 point. De små opgaver giver hver 5 point,

Læs mere

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Forelæsningsnote 8. (NB: Noten er ikke en del af pensum)

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Forelæsningsnote 8. (NB: Noten er ikke en del af pensum) Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet Lineær Algebra LinAlg Forelæsningsnote 8 NB: Noten er ikke en del af pensum Eksempel på brug af egenværdier og egenvektorer Måske er det stadig

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Computerstøttet Beregning Naturvidenskab - Datalogi/Software/Matematik E-OPG 3

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Computerstøttet Beregning Naturvidenskab - Datalogi/Software/Matematik E-OPG 3 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår 2003-2004 Computerstøttet Beregning Naturvidenskab - Datalogi/Software/Matematik 1 Introduktion E-OPG 3 Dette er den tredje store opgave, som skal danne grundlag

Læs mere

DesignMat Uge 2. Preben Alsholm. Efterår Lineære afbildninger. Preben Alsholm. Lineære afbildninger. Eksempel 2 på lineær.

DesignMat Uge 2. Preben Alsholm. Efterår Lineære afbildninger. Preben Alsholm. Lineære afbildninger. Eksempel 2 på lineær. er DesignMat Uge 2 er er lineær lineær lineær lineære er I smatrix lineære er II smatrix I smatrix II Efterår 2010 Lad V og W være vektorrum over samme skalarlegeme L (altså enten R eller C for begge).

Læs mere

Reeksamen i Lineær Algebra

Reeksamen i Lineær Algebra Reeksamen i Lineær Algebra Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet & Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Torsdag den 8. august, 2. Kl. 9-3. Nærværende eksamenssæt består af 8 nummererede

Læs mere

Lineær Algebra, TØ, hold MA3

Lineær Algebra, TØ, hold MA3 Lineær Algebra, TØ, hold MA3 Lad mig allerførst (igen) bemærke at et vi siger: En matrix, matricen, matricer, matricerne. Og i sammensætninger: matrix- fx matrixmultiplikation. Injektivitet og surjektivitet

Læs mere

MATEMATIK 4 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1

MATEMATIK 4 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1 1. og 2. møde (15/2 og 2/3). Her har vi læst og gennemgået kapitel 1 i [GKP] om mængdeteoretisk topologi. Dog er følgende kursorisk: 1.1; 1.5.10 13; 1.6.13 14. 3. gang,

Læs mere

Egenværdier og egenvektorer

Egenværdier og egenvektorer 1 Egenværdier og egenvektorer 2 Definition Lad A være en n n matrix. En vektor v R n, v 0, kaldes en egenvektor for A, hvis der findes en skalar λ således Av = λv Skalaren λ kaldes en tilhørende egenværdi.

Læs mere

Eksamen i Lineær Algebra

Eksamen i Lineær Algebra Eksamen i Lineær Algebra Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet & Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Tirsdag den 4 januar, 2 Kl 9-3 Nærværende eksamenssæt består af 8 nummererede

Læs mere

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Teoretiske Øvelsesopgaver: Teoretiske Øvelsesopgaver: TØ-Opgave 1 Subtraktion division i legemer: Er subtraktion division med elementer 0 i legemer veldefinerede, eller kan et element b have mere end ét modsat element -b eller mere

Læs mere

Ølopgaver i lineær algebra

Ølopgaver i lineær algebra Ølopgaver i lineær algebra 30. maj, 2010 En stor del af de fænomener, vi observerer, er af lineær natur. De naturlige matematiske objekter i beskrivelsen heraf bliver vektorrum rum hvor man kan lægge elementer

Læs mere

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version Opgaven består af et antal delopgaver Disse er af varierende omfang Der er også en

Læs mere

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles

Læs mere

Forelæsningsnoter til. Lineær Algebra. Niels Vigand Pedersen. Udgivet af. Asmus L. Schmidt. Københavns Universitet Matematisk Afdeling

Forelæsningsnoter til. Lineær Algebra. Niels Vigand Pedersen. Udgivet af. Asmus L. Schmidt. Københavns Universitet Matematisk Afdeling Forelæsningsnoter til Lineær Algebra Niels Vigand Pedersen Udgivet af Asmus L Schmidt Københavns Universitet Matematisk Afdeling August Revideret 9 ii udgave, oktober 9 Forord Gennem en særlig aftale varetages

Læs mere

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix. Oversigt [LA] 3, 4, 5 Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse matricer Test invers

Læs mere

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix. Oversigt [LA] 3, 4, 5 Matrix multiplikation Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse

Læs mere

Matematik: Stuktur og Form Lineære ligningssystemer

Matematik: Stuktur og Form Lineære ligningssystemer Matematik: Stuktur og Form Lineære ligningssystemer Martin Raussen Department of Mathematical Sciences Aalborg University 2016 1 / 10 Ligningssystemer og matricer Ligningssystem totalmatrix Til et ligningssystem

Læs mere

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder Sætning 9 Sylvesters kriterium Nej, ikke mit kriterium Rasmus Sylvester Bryder Inspireret af en statistikers manglende råd om hvornår en kvadratisk matrix er positivt definit uden at skulle ud i at bestemme

Læs mere

Om første og anden fundamentalform

Om første og anden fundamentalform Geometri, foråret 2005 Jørgen Larsen 9. marts 2005 Om første og anden fundamentalform 1 Tangentrummet; første fundamentalform Vi betragter en flade S parametriseret med σ. Lad P = σu 0, v 0 være et punkt

Læs mere

Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonfo. Rang og nullitet

Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonfo. Rang og nullitet Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonform Rang og nullitet Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 11.2.2013 Reduktion til (reduceret) echelonmatrix Et eksempel Et ligningssystem

Læs mere

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02) SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM2) Fredag d. 2. januar 22 kl. 9. 3. 4 timer med alle sædvanlige skriftlige

Læs mere

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer DesignMat September 2008 fortsat Eksempel : et Eksempel 4 () af I II uden I Lad V være et vektorrum over L (enten R eller C). fortsat Eksempel : et Eksempel 4 () af I II uden I Lad V være et vektorrum

Læs mere

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning EKSISTENS- OG ENTYDIGHEDSSÆTNINGEN Vi vil nu bevise eksistens- og entydighedssætningen for ordinære differentialligninger. For overskuelighedens skyld vil vi indskrænke os til at undersøge een 1. ordens

Læs mere

3.1 Baser og dimension

3.1 Baser og dimension SEKTION 3 BASER OG DIMENSION 3 Baser og dimension Definition 3 Lad V være et F-vektorrum Hvis V = {0}, så har V dimension 0 2 Hvis V har en basis bestående af n vektorer, så har V dimension n 3 Hvis V

Læs mere

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Nøgleord og begreber 1. ordens lineær ligning Løsningsmetode August 2002, opgave 7 1. ordens lineært system Løsning ved egenvektor Lille opgave Stor opgave

Læs mere

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 7

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 7 Symmetriske og ortogonale matricer Uge 7 Preben Alsholm Efterår 2009 1 Symmetriske og ortogonale matricer 1.1 Definitioner Definitioner En kvadratisk matrix A = [ a ij kaldes symmetrisk, hvis aij = a ji

Læs mere

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Oversigt [LA] 3, 4, 5 Oversigt [LA] 3, 4, 5 Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse matricer Test invers

Læs mere

DesignMat Uge 11 Lineære afbildninger

DesignMat Uge 11 Lineære afbildninger DesignMat Uge Lineære afbildninger Preben Alsholm Forår 008 Lineære afbildninger. Definition Definition Lad V og W være vektorrum over samme skalarlegeme L (altså enten R eller C for begge). Afbildningen

Læs mere

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Nøgleord og begreber 1. ordens lineær ligning Løsningsmetode August 2002, opgave 7 1. ordens lineært system Løsning ved egenvektor Lille opgave Stor opgave

Læs mere

Nøgleord og begreber

Nøgleord og begreber Oversigt [LA] 9 Nøgleord og begreber Helt simple determinanter Determinant defineret Effektive regneregler Genkend determinant nul Test determinant nul Produktreglen Inversreglen Test inversregel og produktregel

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen 4. september, 2013 1 Ordinære differentialligninger ODE er 1.1 ODE er helt grundlæggende Definition 1.1 (Ordinære differentialligninger).

Læs mere

Eksamen i Lineær Algebra

Eksamen i Lineær Algebra To find the English version of the exam, please read from the other end Eksamen i Lineær Algebra Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet & Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Fredag

Læs mere

Diagonalisering. Definition (diagonaliserbar)

Diagonalisering. Definition (diagonaliserbar) 1 Diagonalisering 2 Definition (diagonaliserbar) Lad A være en n n-matrix. A siges at være diagonaliserbar hvis A er similær med en diagonal matrix, dvs. A = PDP 1, hvor D er en n n diagonal matrix og

Læs mere

Lineær Algebra eksamen, noter

Lineær Algebra eksamen, noter Lineær Algebra eksamen, noter Stig Døssing, 20094584 June 6, 2011 1 Emne 1: Løsninger og least squares - Løsning, ligningssystem RREF (ERO) løsninger Bevis at RREF matrix findes Løsninger til system (0,

Læs mere

Differentialligninger Hvad beskriver en differentialligning? Hvordan noget ændrer sig (oftest over tid). Tangenthældninger langs en kurve.

Differentialligninger Hvad beskriver en differentialligning? Hvordan noget ændrer sig (oftest over tid). Tangenthældninger langs en kurve. Differentialligninger Hvad beskriver en differentialligning? Hvordan noget ændrer sig (oftest over tid) Tangenthældninger langs en kurve x Retningsfelter x x(t) sin(π t) + x / π cos(π t) Jeppe Revall Frisvad

Læs mere

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode Aflevering 4: Mindste kvadraters metode Daniel Østergaard Andreasen December 2, 2011 Abstract Da meget få havde løst afleveringsopgave 4, giver jeg har en mulig (men meget udførlig) løsning af opgaven.

Læs mere

Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker

Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker Arne Jensen 7. 11. marts 2005 1 Indledning I forbindelse med kurset i Reelle og Komplekse Funktioner afholdes et fordybelsesprojekt med et omfang

Læs mere

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Oversigt [LA] 11, 12, 13 Oversigt [LA] 11, 12, 13 Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet Ortogonal projektion Projektion på 1 vektor Projektion på basis Kortest afstand August 2002, opgave 6 Tømrermester Januar

Læs mere

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra Module : Lineære modeller og lineær algebra. Lineære normale modeller og lineær algebra......2 Lineær algebra...................... 6.2. Vektorer i R n................... 6.2.2 Regneregler for vektorrum...........

Læs mere

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II Preben Alsholm Efterår 21 1 Lineære differentialligningssystemer 11 Lineært differentialligningssystem af første orden Lineært differentialligningssystem

Læs mere

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet Eksamensopgaver fra Matematik Alfa 1 Naturvidenskabelig Kandidateksamen August 1999. Matematik Alfa 1 Opgave 1. Udregn integralet 1 1 y 2 (Vink: skift til polære koordinater.) Opgave 2. Betragt funktionen

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder

Matematisk modellering og numeriske metoder Matematisk modellering og numeriske metoder Morten Grud Rasmussen 5. september 2016 1 Ordinære differentialligninger ODE er 1.1 ODE er helt grundlæggende Definition 1.1 (Ordinære differentialligninger).

Læs mere

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition Kursusgang 3 Repetition - froberg@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 12 september 2008 1/12 Lineære ligningssystemer Et lineært ligningssystem

Læs mere

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Rev. 12. november 2009 I denne temaøvelse studerer vi en simpel model for gærglykolyse. Vi starter i Del 1 med at beskrive modellen. Denne model

Læs mere

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013 Punktmængdetopologi Mikkel Stouby Petersen 1. marts 2013 I kurset Matematisk Analyse 1 er et metrisk rum et af de mest grundlæggende begreber. Et metrisk rum (X, d) er en mængde X sammen med en metrik

Læs mere

ANALYSE 1, 2014, Uge 5

ANALYSE 1, 2014, Uge 5 ANALYSE, 204, Uge 5 Afleveringsfrist for Prøve 2 er Tirsdag den 20/5 kl 0:5. Forelæsninger Tirsdag Vi går videre med Afsnit 4 om uniform konvergens af Fourierrækker, hvor hovedsætningen er Sætning 4.3.

Læs mere

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl Lineær Algebra Lars Hesselholt og Nathalie Wahl 2. udgave, oktober 207 Forord Denne bog er beregnet til et første kursus i lineær algebra, men vi har lagt vægt på at fremstille dette materiale på en sådan

Læs mere

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 6

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 6 Symmetriske og ortogonale matricer Uge 6 Preben Alsholm Efterår 2010 1 Symmetriske og ortogonale matricer 1.1 Skalarprodukt og Cauchy-Schwarz ulighed Skalarprodukt og Cauchy-Schwarz ulighed Det sædvanlige

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1 1/7 Den homogene ligning Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning a 0 d n y dt n + a1 d n 1 y dt n 1 hvor a 0,..., a n R og a 0 0. Vi skriver ligningen på kort form som + + dy

Læs mere