Ikast Brande Kommune. Stiplan. Baggrundsnotat for Trafikplan. Marts 2009

Transkript

1 Ikast Brande Kommune Stiplan Baggrundsnotat for Trafikplan Marts 2009

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Ikast Brande Kommune Stiplan Baggrundsnotat Marts 2009 Dokumentnr P Version 3 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MNAE KLEI KLEI

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Cykelnet 3 21 Hovedruter 3 22 Lokalruter 4 23 Stiprojekter 5 3 Åbent land 6 4 De større byer Ikast Brande Nørre Snede Bording Engesvang Ejstrupholm 30 5 Lokale udviklingsplaner 34 6 Prioritering af stiprojekter 35 Bilag 1 - Bruttoliste 37

4 2 1 Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan, indeholdende tre baggrundsplaner: trafiksikkerhedsplan, stiplan og vej- og hastighedsplan Denne rapport udgør en af planerne som samlet udgør Trafikplanen for Ikast-Brande Kommune Planen skal derfor ses i tæt sammenhæng med de øvrige planer Denne stiplan indeholder en udpegning af et cykelnet i følgende 6 byer; Ikast, Brande, Nørre Snede, Bording, Engesvang og Ejstrupholm, og omhandler desuden de væsentligste cykelruter i åbent land I rapporten er der udpeget en række fysiske projekter, der skal medvirke til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden gennem etablering af fx cykelstier, sikre krydsninger og hastighedsdæmpning Listen med fysiske projekter er en bruttoliste, og det er kun de højest prioriterede projekter, der er medtaget i trafiksikkerhedsplanen Trafikplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune og COWI

5 3 2 Cykelnet Der er udpeget et cykelnet for det åbne land og for de større byer Cykelnettets vigtigste formål er at skabe sikkerhed og tryghed for lette trafikanter samt at forbinde de større boligområder med cykeltrafikkens vigtigste rejsemål Rejsemålene er fx skoler, uddannelsesinstitutioner, trafikterminaler, centerområder og områder med mange arbejdspladser For at cyklisterne kan færdes sikkert og trygt mellem de enkelte rejsemål bør cykelnettet være sammenhængende Cykelnettet består af en række cykelruter, som er sammensat af cykelstier / - baner langs veje, stier i eget tracé og lokalveje Lokalvejene bør være hastighedsdæmpede i de tilfælde, hvor trafiksikkerheds- eller tryghedsmæssige hensyn taler for dette Cykelnettet skal sikre, at cyklisterne kan færdes trygt og sikkert med en god fremkommelighed og en høj grad af tilgængelighed De enkelte cykelruter skal derfor være: sammenhængende og tilgængelige direkte og logiske sikre og trygge komfortable og attraktive Cykelruterne er inddelt i hovedruter og lokalruter 21 Hovedruter Hovedruterne udgør den centrale del af cykelrutenettet Hovedruterne er karakteriseret ved, at der er mange cyklister i lang tid Hovedruterne skal være hurtige og direkte med en god komfort Hovedruter Hovedruterne vil ofte bestå af cykelstier langs de overordnede trafikveje Trafiksikkerheden vil derfor i høj grad fokusere på krydsindretningen Ved de større kryds kan det betyde, at der skal etableres rundkørsler eller signalanlæg, mens der ved mindre betydende sideveje bør etableres overkørsler

6 4 Figur 1 Eksempel på hovedrute Jyllandsgade i Ikast 22 Lokalruter Lokalruterne skal i åbent land sikre forbindelse mellem hovedruterne og de mindre byer, hvor der forventes at være et større antal cyklister I byerne skal lokalruterne skabe forbindelse mellem hovedruterne og områder med større rejsemål for cyklister Lokalruter I åbent land vil lokalruterne bestå af cykelstier langs veje eller af lokalveje med beskedne trafikmængder I byområderne består lokalruterne oftest af lokalveje eller stier i eget tracé Trafiksikkerheden på lokalruterne vil oftest bestå af, at der er beskedne trafikmængder eller hastighedsdæmpning på de enkelte strækninger

7 5 Figur 2 Eksempel på lokalrute - lokalvej med beskedne mængder trafik Stadion Allé i Ikast 23 Stiprojekter Med udgangspunkt i det udpegede cykelrutenet samt resultaterne fra den gennemførte skolevejsanalyse, er der foreslået konkrete stiprojekter med henblik på at forbedre forholdene for de lette trafikanter i Ikast-Brande Kommune De vigtigste stiprojekter er afslutningsvist prioriteret efter høj, middel og lav, jf kapitel 6, på baggrund af en vurdering af forskellige faktorer af betydning for behovet for fx en cykelsti eller cykelbane Den prioriterede liste med stiprojekter er ikke udtømmende Bruttolisten med foreslåede stiprojekter findes i bilag 1 - Bruttoliste Det bemærkes at stiprojekterne i bruttolisten er tilfældigt listet Foruden stiprojekterne er der i stiplanen listet en række strækninger hvor der bør sikres et lavt hastighedsniveau for at strækningerne udgør sikre lokalruter, eksempelvis ved hastighedsdæmpning eller vejlukning Denne type projekter vil ikke fremgå af stiplanens bruttoliste, men vil i stedet figurere i Vej- og hastighedsplanen

8 6 3 Åbent land Cykelnettet i det åbne land skal sammenbinde oplandsbyerne med de større bysamfund og sikre at det er muligt som let trafikant at færdes sikkert og med god fremkommelighed Af Figur 3 fremgår de eksisterende stier i åbent land Figur 3 Eksisterende stier i åbent land

9 7 Cykelruterne følger fortrinsvist de større trafikveje i kommunen, og de vil derfor primært bestå af cykelstier langs vejene De udpegede cykelruter i åbent land fremgår af Figur 4 Figur 4 Cykelruter i åbent land Det udpegede cykelrutenet tager udgangspunkt i at skabe forbindelser mellem oplandsbyerne og hhv Ikast, Brande og Nørre Snede og med udgangspunkt i det eksisterende stinet i åbent land, som udbygges Det er flere steder valgt at lade cykelnettet strække sig helt ud til kommunegrænsen, såfremt der ligger relevante trafikantmål i nabokommunerne som bør betjenes af cykelnettet Udbygningen af denne del af stinettet vil dog have lavere prioritet end udbygningen af cykelnettet internt i kommunen

10 8 Af Figur 5 fremgår det hvor der med fordel kan gennemføres stiprojekter i forbindelse med at stinettet i åbent land udbygges og sammenbindes Figur 5 Stiforslag i åbent land(blå signatur viser eksisterende stier, rød signatur viser stiforslag) Følgende projekter kan anbefales gennemført i forbindelse med udbygningen af cykelnettet i åbent land Det bemærkes at kun de projekter som vurderes vigtigst vil blive prioriteret i det efterfølgende Cykelsti mellem Bording og Pårup ad Ringkøbingvej Cykelsti ad Silkeborgvej fra Pårup mod øst til kommunegrænsen

11 9 Cykelsti på Skyggevej til kommunegrænsen Cykelsti fra Tulstrup til Faurholt og mod Ilskov ad Ilskovvej til kommunegrænsen Cykelsti ad Enghavevej mellem Glusted og Ejstrupholm Cykelbaner på Hovedgaden mellem Hampen og Gammel Hampen samt sikker krydsning mellem Hovedgaden/Givevej Cykelsti ad Silkeborgvej fra Nørre Snede mod Bryrup Cykelsti ad Horsensvej mellem Nørre Snede og Klovborg Cykelsti ad Brandevej mellem Thorlund og Ejstrupholm Cykelsti ad Brandevej mellem Thorlund og Nørre Snede Cykelsti ad Sønderdalvej fra Klovborg mod Horsens til kommunegrænsen Fortsættelse af cykelsti ad Herningvej/Holtumvej fra Brande mod Arnborg til kommunegrænsen Cykelsti ad Vejlevej fra Brande mod Give Cykelsti ad Uhrevej fra Brande til Uhre Cykelsti ad Dørslundvej Cykelsti ad Klochsvej fra Bording til Bording Kirkeby Cykelsti af Vejlevej mod Hjøllund til kommunegrænsen Ønskes det, at cykelnettet i den nordlige del af kommunen skal sammenbindes med det sydlige cykelrutenet kan der overvejes etableret cykelsti langs Ejstrupvej/Ikastvej mellem Isenvad og Ejstrupholm Antallet af cyklister kan dog ikke forventes at blive mange, da der er tale om en strækning på knap 15 km hvor der langs vejen kun ligger få spredte landejendomme På Figur 6 og Figur 7 er vist et billede af hhv Brandevej og Klochsvej, der udgør vigtige cykelruter i Ikast-Brande Kommune Der foreslås etableret cykelstier på begge strækninger

12 10 Stiplan Figur 6 Brandevej Figur 7 Klochsvej

13 11 4 De større byer Ikast-Brande Kommune gennemførte en skolevejsanalyse i juni 2008 Skolevejsanalysens resultater har sammen med en vurdering af potentielle større rejsemål for lette trafikanter udgjort grundlaget for udpegning af cykelnettet i byerne 41 Ikast Det eksisterende stinet i Ikast, jf Figur 8, består af cykelstier langs de fleste af byens overordnede veje og ad stier i eget tracé, som forbinder boligområderne med cykelstierne langs de overordnede veje I den syd- og vestlige del af byen er stinettet langt mere udbygget end det er tilfældet i den nord- og østlige og centrale del af byen Det betyder, at Ikast Nordre Skole og Ikast Østre Skole samt Ikast Station (og rutebilstation) og Ikast Stadion ikke direkte er forbundet med stinettet

14 12 Figur 8 Eksisterende stier i Ikast Det bemærkes at mindre lokalstier ikke er medtaget på kortet På Figur 9 er der udpeget et cykelrutenet, der tager udgangspunkt i, at nettet skal betjene de vigtigste trafikantmål, og som samtidigt har til hensigt at skabe direkte forbindelser, der er tilgængelige og sikre

15 13 Figur 9 Cykelruter i Ikast (Rød signatur viser hovedruter og blå signatur lokalruter) Langs de overordnede trafikårer bør stinettet udbygges ved etablering af cykelstier eller -baner på Stensbjerg Allé og den nordlige del af Jyllandsgade På Figur 10 og Figur 11 fremgår Stensbjerg Allé og Jyllandsgades nuværende udformning

16 14 Stiplan Figur 10 Stensbjerg Allé Figur 11 Jyllandsgade Ydermere anbefales at følgende strækninger tilpasses (eksempelvis ved hastighedsdæmpning, vejlukning mv) således, at disse udgør sikre lokalruter eller tilbringerstier til hovedruterne:

17 15 Kirkegade Møllegade Nygade Claudisvej Tulstrupvej Hagelkærvej forbi skolen Stadion Allé Højris Allé Jens Holdgårdsvej Hagelkærvej/Ved Grønningen er i forbindelse med skolevejsanalysen udpeget som en utryg lokalitet for skolebørn på grund af manglende cykelsti Det er i forbindelse med krydset Hagelkærvej/Stensbjerg Allé, som også er udpeget som en utryg lokalitet, foreslået etableret cykelbaner på Hagelkærvej og Tulstrupvej Af Figur 12 fremgår det hvor der kan gennemføres stiprojekter i forbindelse med at stinettet i Ikast udbygges og sammenbindes

18 16 Figur 12 Stiforslag i Ikast(Blå signatur viser eksisterende stier og rød signatur stiforslag) 42 Brande Som illustreret på Figur 13 består stinettet i Brande primært af stier i eget tracé, typisk mellem boligområder og langs åen Ydermere findes der en nedlagt banetrækning, "Den Skæve Bane", der er omlagt til rekreativ sti De enkelte stiforbindelser mellem boligområder er relativt godt udbygget men dog usammenhængende på tværs af byen Ydermere er der heller ikke sammenhæng mellem stierne langs de overordnede trafikveje i byen

19 17 Figur 13 Eksisterende stier i Brande Det bemærkes at mindre lokalstier ikke er medtaget på kortet På Figur 14 er der udpeget et cykelrutenet der tager udgangspunkt i, at de eksisterende stisystemer mellem boligområderne udbygges og knyttes sammen med et hovednet Herved skabes et sammenhængende net der betjener byens vigtigste trafikantmål, og som har forbindelse til de vigtigste oplandsbyer Figur 14 Cykelruter i Brande (Rød signatur viser hovedruter og blå signatur lokalruter)

20 18 Der anbefales etableret cykelstier eller -baner på følgende hovedruter: Herningvej til Storegade, eksisterende udformning fremgår af Figur 15 Vejlevej til Storegade Bradlundvej (findes allerede cykelsti på en del af strækningen) Dørslundvej Figur 15 Herningvej Ydermere bør der på følgende strækninger sikres et lavt hastighedsniveau således at disse udgør sikre lokalruter: Blichersvej Gammel Thyregodvej Hyvildvej Ågade Vibevej Dalgasvej-Stationsvej Ørbækvej

21 19 Åvænget Jyllandsvej Af Figur 16 fremgår det hvor der kan gennemføres stiprojekter i forbindelse med udbygningen og sammenbindingen af stinettet Figur 16 Stiforslag i Brande(Blå signatur viser eksisterende stier og rød signatur viser stiforslag) 43 Nørre Snede Af Figur 17 fremgår det eksisterende stinet i Nørre Snede Der er kun etableret cykelsti på en kort strækning gennem byen, mens det øvrige stinet er koncentreret i den sydvestlige del af byen Den nordlige stiforbindelse mod vest afbrydes i dag af den for nyligt etablerede vejforbindelse nord om byen

22 20 Figur 17 Eksisterende stier i Nørre Snede Det bemærkes at mindre lokalstier ikke er medtaget på kortet På Figur 18 er der udpeget et cykelrutenet for Nørre Snede Nettet tager udgangspunkt i de eksisterende stier i eget tracé i den sydvestlige del af byen der kobles sammen med et hovednet langs de overordnede trafikveje Nettet er yderligere suppleret af en række lokalstier som forløber langs lokalveje og som sammenbinder bydelene med vigtige trafikantmål

23 21 Figur 18 Cykelruter i Nørre Snede (Rød signatur viser hovedruter og blå signatur viser lokalruter) Der foreslås etableret cykelsti eller -baner på følgende hovedruter: Brandevej Strøget, eksisterende vejudformning fremgår af Figur 19 Horsensvej Silkeborgvej

24 22 Figur 19 Strøget Ydermere bør der sikres et lavt hastighedsniveau på følgende dele af stinettet: Skolegade Ørnevej Engholmvej Teglværksvej Skovbakken Anlægsvej Højtoftegade Solbakkevej Rørbækvej Af Figur 20 fremgår det hvor der kan gennemføres stiprojekter i forbindelse med udbygningen og sammenbindingen af stinettet

25 23 Figur 20 Stiforslag i Nørre Snede(Blå signatur viser eksisterende stier og rød signatur viser stiforslag) 44 Bording Som det fremgår af Figur 21 er det eksisterende stinet i Bording koncentreret i byens østlige del, og forbundet med cykelstien mellem Bording og Ikast

26 24 Figur 21 Eksisterende stier i Bording Det bemærkes at mindre lokalstier ikke er medtaget på kortet Det udpegede cykelnet for byen fremgår af Figur 22 Cykelnettet er udpeget med baggrund i det eksisterende stinet, som ønskes udbygget således at cykelnettet er sammenhængende og skaber forbindelse til de omkringliggende byer Den vigtigste stiforbindelse vil være ad Klochsvej til Bording Kirkeby, hvor potentialet for et øget antal cyklister er størst

27 25 Figur 22 Cykelruter i Bording (Rød signatur viser hovedruter og blå signatur lokalruter) Cykelnettet foreslås udbygget med følgende nye stier: Cykelsti eller -baner ad Bredgade Cykelsti eller -baner ad Søndergade Cykelsti eller -baner ad Solsortevej På følgende veje bør der endvidere sikres et lavt hastighedsniveau således at disse udgør sikre lokalruter: Vestervang Drosselvej Af Figur 23 fremgår det hvor der kan gennemføres stiprojekter i forbindelse med udbygningen og sammenbindingen af stinettet

28 26 Figur 23 Stiforslag i Bording(Blå signatur viser eksisterende stier og rød signatur stiforslag) 45 Engesvang I Engesvang er stinettet primært udbygget i boligområderne nord for Birkevej, og har således ikke sammenhæng med den cykelsti som er etableret langs Viborgvej nord og syd for byen, jf Figur 24

29 27 Figur 24 Eksisterende stier i Engesvang Det bemærkes at mindre lokalstier ikke er medtaget på kortet Af Figur 25 fremgår det udpegede cykelnet for Engesvang Cykelnettet tager udgangspunkt i at der skabes sammenhæng mellem de lokale stier i byen og de overordnede trafikveje

30 28 Figur 25 Cykelruter i Engesvang (Rød signatur viser hovedruter og blå signatur lokalruter) Der foreslås etableret følgende stiforbindelser: Cykelbaner ad Gl Kongevej, eksisterende vejudformning fremgår af Figur 26 Cykelbaner ad Birkevej

31 29 Figur 26 Gl Kongevej Ydermere foreslås Jernbanegade hastighedsdæmpet således at vejen udgør en sikker lokalrute Af Figur 27 fremgår det hvor på cykelnettet der bør gennemføres stiprojekter i forbindelse med udbygningen og sammenbindingen af cykelnettet

32 30 Figur 27 Stiforslag i Engesvang(Blå signatur viser eksisterende stier og rød signatur stiforslag) 46 Ejstrupholm Stinettet i Ejstrupholm er, som vist på Figur 28, primært udbygget i områderne nord for Vestergade/Østergade Herudover gennemskæres byen af den nedlagte banestrækning som er ombygget til rekreativ stiforbindelse

33 31 Figur 28 Eksisterende stier i Ejstrupholm Det bemærkes at mindre lokalstier ikke er medtaget på kortet Det udpegede cykelnet, som fremgår af Figur 29, tager udgangspunkt i at knytte stinettet i den nordlige del af byen sammen med den sydlige del, og herunder banestrækningen der skaber forbindelse til Hampen og Brande Ydermere er det vigtigt at cykelnettet i byen sammenbindes med cykelnettet i det åbne land Især vurderes der at være et stort potentiale for at øge antallet af cyklister på strækningen til Thorlund og Nørre Snede

34 32 Figur 29 Cykelruter i Ejstrupholm (Rød signatur viser hovedruter og blå signatur lokalruter) Det eksisterende stinet foreslås udbygget med følgende stier: Cykelbaner ad Vestergade/Østergade Ydermere bør der på følgende vejstrækninger sikres et lavt hastighedsniveau, således at strækningerne udgør sikre lokalruter: Søndergade Smedevænget Af Figur 30 fremgår det hvor på cykelnettet der bør gennemføres stiprojekter i forbindelse med udbygningen af stinettet

35 33 Figur 30 Stiforslag i Ejstrupholm(Blå signatur viser eksisterende stier og rød signatur stiforslag)

36 34 5 Lokale udviklingsplaner Foruden de nævnte stiprojekter findes der endvidere en række lokale udviklingsplaner indeholdende konkrete forslag til stiprojekter: Krondal: På Brandevej ønskes det at der etableres lys og chikaner med henblik på at nedbringe farten på strækningen gennem byen Ydermere skal der etableres cykelsti samt cykel- og gangtunnel under vejen Moselund: I Moselund ønskes eksisterende stier i nærområdet udbedret, samt at gamle stier i skoven genetableres Ydermere ønskes etableret en bro over Bølling sø mod Kragelund Blåhøj: I Blåhøj er der et ønske om en mere bynær natur, og i den forbindelse ønskes der anlagt flere nye gangstier og en ridesti Klovborg: I Klovborg er det et ønske at der etableres sikre krydsningsmuligheder i Storegade Samtidigt ønskes der etableret stisystemer til de bløde trafikanter parallelt med Storegade både nord og syd for vejen Hampen: Der ønskes anlagt en tunnel under A13 mellem byen og Hampen Sø for at styrke sammenhængen mellem byen og søen

37 35 6 Prioritering af stiprojekter På baggrund af udpegningen af cykelnettet i åbent land og for de større byer i Ikast-Brande Kommune, er der i Tabel 1 foretaget en opsummering og prioritering af de vigtigste stiprojekter Listen indeholder kun stiprojekter som på baggrund af følgende faktorer er vurderet som de vigtigste: Er der tale om en meget trafikeret vej Er lokaliteten udpeget som utryg i skolevejsanalysen Udgør lokaliteten en skolevej Er der potentiale for nye cyklister Vil et stiprojekt skabe sammenhæng i det eksisterende stinet Er der allerede en bred kantbane på strækningen Stiprojekterne er prioriteret efter høj, middel og lav på baggrund af en vurdering af ovennævnte faktorers betydning på hver enkelt lokalitet Det er for de enkelte stiforslag ikke vurderet hvorvidt de eksisterende pladsforhold er tilstrækkelige Bruttolisten over stiprojekter fremgår af Bilag 1 - Brutoliste

38 36 Tabel 1 Prioritering af stiprojekter Projekterne er listet tilfældigt indenfor hver prioriteringsgrad By/sted Projekt Pris i kr 1 Meget trafik Utrygt Skolevej Potentiale Sammenhæng Bred kantbane Bording-Bording Kirkeby Cykelsti ad Klochsvej 5,2 mio x x x Brande Cykelsti ad Herningvej fra bygrænsen til Storegade 2,6 mio x x x Engesvang Cykelbaner ad Gl Kongevej x x x Høj prioritet Nørre Snede - Thorlund Cykelsti ad Brandevej 5,4 mio x x x x Ejstrupholm - Thorlund Cykelsti ad Brandevej 7 mio x x x x Ikast Cykelbaner ad Stensbjerg Allé x x x x Ikast Cykelsti ad nordlige del af Jyllandsgade 1,6 mio x x x Nørre Snede Cykelsti/-baner ad Strøget (hvis cykelsti) 2 mio x x x Tulstrup-Faurholt Cykelsti ad Ilskovvej 6 mio x x x Middel prioritet Brande Cykelsti fra Storegade ad Vejlevej til bygrænsen 2,8 mio x x Hampen Tunnel under A13 mod Hampen Sø - x x x Bording Cykelsti/-baner ad Søndergade (hvis cykelbaner) x x x Bording Cykelsti/-baner af Bredgade (hvis cykelbaner) x x x Glusted - Ejstrupholm Cykelsti ad Enghavevej 10,8 mio x x x Uhre-Brande Cykelbaner ad Uhrevej x x Lav prioritet Isenvad - Ejstrupholm Cykelsti ad Ejstrupvej/Ikastvej 28 mio x x x Nørre Snede - Klovborg Cykelsti ad Horsensvej 12 mio x x x x x Ejstrupholm Cykelbaner ad Vestergade/Østergade x x Engesvang Cykelbaner ad Birkevej x x x 1 Under antagelse af at en cykelsti koster 2 mio kr pr km og at cykelbaner koster kr pr km

39 37 Bilag 1 - Bruttoliste Nedenstående liste indeholder alle foreslåede stiprojekter i tilfældig rækkefælge Det bemærkes at der for mange af projekterne ikke er taget stilling til hvorvidt der bør etableres cykelstier eller -baner Dette kan afhænge af fx pladsforholdene og bør således vurderes i det enkelte tilfælde I åbent land anbefales primært at etablere cykelstier, da der ofte køres med så høj en hastighed at cykelbaner ikke skaber tilstrækkelig tryghed for cyklisterne Åbent land Vej/sted Brandevej fra Nørre Snede til Thorlund Brandevej fra Thorlund til Ejstrupholm Dørslundvej fra Brande til banestrækningen Ejstrupvej/Ikastvej fra Isenvad til Ejstrupholm Enghavevej mellem Glusted og Ejstrupholm Herningvej/Holtumvej fra Brande til kommunegrænsen Horsensvej fra Nørre Snede til Klovborg Hovedgaden mellem Hampen og Gl Hampen Ilskovvej fra Tulstrup til kommunegrænsen via Faurholt Klochsvej fra Bording til Bording Kirkeby Ringkøbingvej mellem Bording og Pårup Silkeborgvej fra Nørre Snede til kommunegrænsen Silkeborgvej fra Pårup til kommunegrænsen Skyggevej Sønderdalvej fra Klovborg til kommunegrænsen Uhrevej fra Brande til Uhre Vejlevej fra Brande til kommunegrænsen Vejlevej fra Pårup til kommunegrænsen Stiprojekt Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelbaner Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelsti

40 38 Ikast Brande Nørre Snede Bording Engesvang Vej/sted Jyllandsgade fra Møllegade til Østergade Stensbjerg Allé Brandlundvej fra Nordlundvej til Storegade Dørslundvej Herningvej fra bygrænsen til Storegade Vejlevej fra bygrænsen til Storegade Brandevej Horsensvej Silkeborgvej Strøget Bredgade Solsortevej Søndergade Birkevej Gammel Kongevej Stiprojekt Cykelsti/-baner Cykelbaner Cykelsti/-baner Cykelsti/-baner Cykelsti/-baner Cykelsti/-baner Cykelsti Cykelsti Cykelsti Cykelbaner Cykelsti/-baner Cykelsti/-baner Cykelsti/-baner Cykelsti/-baner Cykelbaner Ejstrupholm Vestergade/Østergade Cykelbaner