Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013

2 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Arbejdspapir 29 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Telefon Fax Hjemmeside ISBN ISSN December 2013, Revideret januar 2014 Pris: 60 kr. inklusive 25% moms

3 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Af Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Indledning og motivation I de seneste år har der været meget fokus på frafaldet på erhvervsuddannelserne (EUD). Alle statistikker viser da også, at det er stort. F.eks. viser tal fra Danmarks Statistik, at % af dem, der starter på EUD, ikke har gennemført 7½ år efter, mens det samme kun gælder 7-8 % af dem, der starter på en gymnasial ungdomsuddannelse (Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 352, 2011). Fra politisk side er der stor vilje til at finde løsninger på frafaldsproblematikken. I 2001 blev der således gennemført en større reform af erhvervsuddannelserne, som dog ikke løste problemet med frafald (Koudahl 2005). Derfor foreligger der nu et nyt forslag til reform af erhvervsuddannelserne. Forslaget rummer bl.a. en idé om at indføre adgangsbegrænsning i form af minimumskrav til afgangskaraktererne fra folkeskolen. Mange rapporter og undersøgelser peger på, at det primært er problemer med at skaffe praktikpladser, sociale og psykiske problemer, forkert pædagogik og manglende motivation hos eleverne, der gør udslaget for de unge, der springer fra EUD (Koudahl, 2005; Katznelson, 2008; EVA, 2009; Humlum og Jensen, 2010; Reder og Andersen, 2012; Ugebrevet A4, 2012). I en del af rapporterne undersøges det også, hvad karaktererne i folkeskolen betyder for chancerne for at gennemføre EUD (Kolodziejczyk & Hummelgaard, 2011; Schindler, 2012; Jakobsen, 2013; Schultz, 2013). Notatet her føjer sig til disse rapporter ved specielt at fokusere på, i hvilken grad dansk og matematikkundskaber kan forklare de store frafaldsprocenter. Mere konkret stilles der i notatet skarpt på sammenhængen mellem på den ene side de gennemsnitlige afgangskarakterer i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve og på den anden side sandsynligheden for at have gennemført et hovedforløb på en EUD eller stadig være i gang på enten grund- eller hovedforløb på EUD hhv. 4½ og 9½ år senere. Det undersøges desuden, hvilket af de to fag, der har størst betydning for succes og gennemførelse. I relation til forslaget om adgangsbegrænsning via karakterer fokuseres der desuden på dem, der klarer sig dårligst til eksamen i 9. klasse. Endelig undersøges det som noget nyt, hvilken sammenhæng der er mellem 9. klasses karaktererne og indtjeningen de første år som nyuddannet for dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse. Notatet udgives samtidig med bogen Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne af Vibeke Hetmar, der belyser dele af den samme problematik fra et kvalitativt perspektiv. 1

4 Notatet falder i to dele: Først gives et kort overblik over de overordnede tendenser i andel indskrevne og gennemførte på erhvervsuddannelserne; dernæst følger en mere grundig analyse af gennemførelsessandsynligheden på EUD givet 9. klasses eksamenskarakterer i dansk og matematik. Data Analysen er baseret på registerdata fra årene I første del af analysen indgår alle 15-årige fra denne periode. I anden del af analysen indgår alle årige, der går i 9. klasse og har mindst én 9. klasses eksamenskarakter i enten dansk eller matematik fra skoleåret 2001/2002 eller skoleåret 2006/2007 herefter benævnt 2002 og Både i 2002 og i 2007 blev den gamle karakterskala stadig anvendt. For at gøre analyserne mere brugbare ift. de unge, der bliver færdige i dag, er det valgt at konvertere elevernes karakterer til den nye karakterskala. Dette er sket ud fra den officielle konvertering, som kan ses af tabel 1. Efter konvertering til den nye karakterskala er der for hver person i data beregnet en gennemsnitlig dansk og en gennemsnitlig matematik eksamenskarakter. I 2002 er disse gennemsnit baseret på maksimalt fem forskellige karakterer, nemlig eksamenskaraktererne i retskrivning, skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig matematik; i 2007 er gennemsnittene baseret på karakteren i seks forskellige fagdiscipliner: Retskrivning, læsning, mundtlig og skriftlig dansk, matematisk problemløsning og matematiske færdigheder. For de personer, der ikke er gået til eksamen i alle fagene, er gennemsnittet baseret på færre karakterer. Både i 2002 og i 2007 havde 6 % af de unge, der blev indskrevet på EUD, et reduceret antal karakterer. For langt størstedelen af de unge i denne analyse er gennemsnitskaraktererne altså baseret på alle de mulige fagdiscipliner i hhv. dansk og matematik med undtagelse af ordenskaraktererne. Tabel 1. Konvertering værdier på den gamle 13-skala til værdier på den nye 7-skala. Gammel Ny værdi værdi Kilde: Gennemsnitskaraktererne er sidenhen kategoriseret i 4 grupper: Gennemsnit fra -3-1,99 svarende til at dumpe, fra 2-3,99, fra 4 til 6,99 og fra 7 til 12. De generelle tendenser i gennemførelsesprocenterne Indledningsvis undersøges udviklingen i gennemførelsesprocenterne på EUD og de gymnasiale uddannelser. Da der ikke findes oplysninger om folkeskolekarakterer længere tilbage end til 2002, tages der i stedet udgangspunkt i alle 15-årige, der findes i befolkningsstatistikken i årene For hver årgang følges de 15-årige 9½ år frem i uddannelsesregistrene det betyder 2

5 eksempelvis, at de seneste uddannelsesoplysninger for dem, der var 15 år i 2002, stammer fra ultimo september Først undersøges, dels hvor store årgangene af 15-årige har været, dels hvor mange ud af de forskellige årgange, der i løbet af alderen 15 til 25 år har været indskrevet på henholdsvis EUD og de gymnasiale uddannelser. Her viser den øverste stiplede kurve i figur 1, at antallet af 15-årige er faldet relativt meget i perioden F.eks. ses, at der i 1982 var over årige i Danmark, mens antallet lå på omkring i Antallet af unge, der bliver indskrevet på EUD, falder også og endda lidt hurtigere end det samlede antal unge. Eksempelvis er antallet af dem, der var 15 år i årgangen som i løbet af de næste 9½ år påbegyndte EUD, omkring , mens antallet blandt 2002-årgangen er lidt under Selv med en uændret gennemførelsesprocent betyder faldet i ungdomsårgangenes størrelse, at væsentligt færre påbegynder en erhvervsuddannelse. Omvendt med antallet, der bliver indskrevet på en gymnasial uddannelse, som har ligget nogenlunde stabilt på omkring for årgangene. Figur 1. Antal 15-årige i hver årgang, samt antal 15-årige, der i løbet af alderen 15 til 25 år bliver indskrevet på henholdsvis EUD og/eller en gymnasial uddannelse Ud fra figur 1 alene er det lidt svært at vurdere ændringen i andelene, som i løbet af alderen 15 til 25 bliver indskrevet på en EUD og/eller en gymnasial uddannelse. I figur 2 er der derfor set nærmere på andelene, der bliver indskrevet på de to typer ungdomsuddannelse. Figuren viser, at mens andelen, der bliver indskrevet på EUD, har været svagt faldende, er andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse, steget relativt meget. For erhvervsuddannelserne gælder, at blandt de unge, der var 15 år i årene , har % været indskrevet på EUD; blandt dem, der var 15 år i årene , ligger andelen på omkring 50 %. Hvad angår andel indskrevne på de gymnasiale uddannelser, Årstal, da de unge var 15 år Antal 15-årige i alt Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser

6 er der sket en jævn stigning fra 43 til 59 % i perioden , hvorefter andelen har ligget stabilt i perioden Som bekendt er det dog ikke alle, der bliver indskrevet på en ungdomsuddannelse, som gennemfører. Dette fremgår tydeligt af figur 3, som viser gennemførelsesprocenten for 15-årige, som er startet på de forskellige typer ungdomsuddannelse. De unge er igen fulgt, fra de er 15, til de er 25 år. For erhvervsuddannelserne gælder, at selvom der har været en del variation i gennemførelsesprocenterne, så fremgår den meget omtalte faldende gennemførelsesprocent og dermed en stigende frafaldsprocent tydeligt: 74 % af de unge, der var 15 år i 1982, og som i løbet af en 9½-års periode blev indskrevet på EUD, gennemførte uddannelsen inden for samme periode. Blandt 2002-årgangen er det kun omkring 57 % af de indskrevne, der har gennemført erhvervsuddannelsen 9½ år senere i slutningen af september Frafaldet er m.a.o. steget fra 26 til 43 % i løbet af 20 år. I modsætning hertil har gennemførelsesprocenten blandt dem, der starter på en gymnasial uddannelse, ligget nogenlunde stabilt på omkring 86 % trods et stigende optag. 4

7 Figur 2. Andel af en årgang, der i løbet af alderen 15 til 25 år bliver indskrevet på erhvervs- og gymnasiale uddannelser. 15-årige fra perioden Procent. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årstal, da de unge var 15 år Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Figur 3. Andel af en årgang, der består erhvervs- og gymnasiale uddannelser i løbet af alderen 15 til 25 år. Beståelsesprocenter for hver type uddannelse for sig. 15-årige fra perioden , som har været indskrevet på de to typer uddannelser. Procent. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årstal, da de unge var 15 år Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser

8 Mange starter både på EUD og en gymnasial uddannelse Så vidt de overordnede tendenser. Dette notats hovedfokus er dog sammenhængen mellem på den ene side 9. klasses afgangskarakterer i dansk og matematik og på den anden side frafaldet på EUD. Derfor ændres analysegruppen nu. I stedet for at basere sig på alle 15-årige og følge dem 9½ år frem, medtages nu alle årige unge, der går i 9. klasse og har mindst én karakter i dansk eller matematik fra Folkeskolens 9. klasses afgangseksamen (FSA). Da oplysninger om folkeskolekarakterer ikke findes længere tilbage end til 2002, er det valgt kun at undersøge to årgange, nemlig dem, der gik til 9. klasses eksamen i hhv og Indledningsvis undersøges fordelingen af ovenstående gruppe unge på de to typer ungdomsuddannelse. Her viser tabel 2 og 3 andelen, der indtil september 2011 er blevet indskrevet på en gymnasial og/eller en erhvervsuddannelse. Tallene inde i midten af tabellerne viser andelene på de forskellige kombinationer af ungdomsuddannelse, mens tallene i margenerne af tabellerne viser andelene og antallet af unge, der har været indskrevet på enten en gymnasial eller en erhvervsuddannelse. F.eks. viser tabel 2, at 50 % af de unge, der tog mindst én 9. klasses eksamen i 2002 i enten dansk eller matematik, har været indskrevet på EUD. Disse 50 % er fordelt på 31 %, der udelukkende har været indskrevet på en erhvervsuddannelse, og 19 % der både har været indskrevet på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Ca. hver femte unge forsøger sig altså med flere typer (ungdoms-)uddannelse. Tabel 2. Påbegyndte ungdomsuddannelser blandt årige med mindst én 9. klasses eksamenskarakterer i enten dansk eller matematik fra Procent. Gymnasial uddannelse Ej Indskrevet Indskrevet I alt Antal Erhvervsuddannelse Ej indskrevet Indskrevet I alt Antal Tabel 3. Påbegyndte ungdomsuddannelser blandt årige med mindst én 9. klasses eksamenskarakterer i enten dansk eller matematik fra Procent. Gymnasial uddannelse Ej Indskrevet Indskrevet I alt Antal Erhvervsuddannelse Ej indskrevet Indskrevet I alt Antal I 2007 er det en mindre andel, nemlig 39 %, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse, mens 67 % er påbegyndt en gymnasial uddannelse. Samtidig ses, at kun 1 ud af 10 har været omkring begge typer af ungdomsuddannelse. Forskellen på og 2007-årgangen kan hænge sammen med, at en del unge i dag færdiggør en gymnasial uddannelse, inden de starter på EUD. For 2007-årgangen er der i 6

9 slutningen af september 2011 kun gået knap 4½ år, efter de afsluttede 9. klasse, og i løbet af dette relativt korte tidsrum er det svært at nå både at afslutte en gymnasial uddannelse og starte på en erhvervsuddannelse. Man kan derfor forvente, at andelen af 2007-årgangen, der påbegynder en erhvervsuddannelse, vil stige lidt i årene fremover. Tabel 2 og 3 viser også, at det kun er 4 % af de unge, der som minimum havde én prøvekarakter i enten dansk eller matematik, som slet ikke har været indskrevet på en ungdomsuddannelse. Til trods for, at der er en del unge, som af forskellige årsager aldrig går til 9. klasses eksamen, og som derfor ikke tæller med i de 4 %, viser tallet, at de allerfleste unge faktisk forsøger at få en uddannelse. I tabel 4 undersøges andelen, der gennemfører en eller begge typer ungdomsuddannelse. Ligesom i figur 3 ses, at det er langt fra alle, der starter på en erhvervsuddannelse, som gennemfører. Kun ud af de unge fra 2002-årgangen, der har været indskrevet på en erhvervsuddannelse, har gennemført inden ultimo september Dette svarer til en gennemførelsesrate på 61 %. Blandt dem, der på et eller andet tidspunkt i perioden 2002 til 2012 har været indskrevet på en gymnasial uddannelse, har ud af gennemført svarende til en gennemførelsesrate på 88 %. Frafaldet er med andre ord væsentligt større på erhvervsuddannelserne. Tabel 4 viser også, at 9½ år efter 9. klasse har næsten 20 % af de unge endnu ikke gennemført en ungdomsuddannelse, mens 7 % af 2002-årgangen både har gennemført en gymnasial og en erhvervsuddannelse. Gennemførelsesraten på 61 % for de årige fra 9. klasse, der i 2002 tog mindst én 9. klasses eksamen i dansk eller matematik, er 4 procentpoint højere, end gennemførelsesraten på 57 % der blev fundet for 2002-årgangen af 15-årige i figur 3. Forskellen skyldes, at udvalget af unge er forskelligt. Sammenlignes figur 1 og tabel 2 ses således, at der er væsentligt flere, der er 15 år i 2002, end der er unge fra 9. klasse, som har mindst én 9. klasses eksamenskarakter i enten dansk eller matematik samme år. Antallet af 15-årige i 2002 er , mens antallet med mindst én 9. klasses eksamenskarakter er en forskel på næsten personer. Forskellen tyder på, at der findes en ikke helt lille gruppe af unge, som søger ind på erhvervsuddannelserne uden 9. klasses afgangseksamen. I resten af analysen er det vigtigt at være opmærksom på, at de rapporterede gennemførelsesprocenter derfor ligger lidt over, hvad en analyse, der medtager alle, der starter på EUD, vil finde frem til. 1 Se tabel 2. 7

10 Tabel 4. Gennemførte ungdomsuddannelser blandt årige, der tog 9. klasses afgangseksamen i Procent. Gymnasial uddannelse Ej bestået Bestået I alt Antal Erhvervsuddannelse Ej bestået Bestået I alt Antal Bortset fra en enkelt afstikker til de gymnasiale uddannelse, bygger den videre analyse udelukkende på de henholdsvis unge fra 2002-årgangen og de unge fra 2007-årgangen, som har været eller stadig er indskrevet på en erhvervsuddannelse, og for hvem der findes oplysninger om 9. klasses karakterer. Karaktergennemsnit det overordnede billede Uanset afgrænsningen af gruppen af unge, der analyseres på, er der et stort frafald på erhvervsuddannelserne. Men hvordan hænger dette frafald sammen med karaktererne fra 9. klasse? Det ses der nærmere på i dette afsnit. I afsnittet og i resten af notatet betegner det at være i gang med eller have gennemført EUD ultimo september 2011, som succes på EUD. 2 Tilsvarende dækker betegnelsen succes på en gymnasial uddannelse over at være i gang med eller have gennemført en gymnasial uddannelse ultimo september Tabel 5 viser andelen, der har succes på EUD, ud af alle, som har mindst én 9. klasses afgangskarakter fra 2002, og som startede på EUD i alderen 15 til 25 år. Tallene i midten af tabellen viser succesraten for hver enkelt kombination af matematik- og danskkarakter, mens de samlede gennemsnit for de forskellige karakterniveauer i hhv. dansk og matematik kan aflæses i næstsidste række og næstsidste kolonne i tabellen. Antal i de forskellige karakterniveauer står nederst og alleryderst til højre. I rækken for dem, der har fået mellem 2 og 4 i gennemsnit i dansk til eksamen, kan man eksempelvis yderst til højre se, at den består af personer. I den del af denne gruppe, som har fået mellem -3 og 2 i gennemsnit i matematik, har 55 % haft succes på EUD, mens det samme gælder 77 % af den del af gruppen, der har fået mellem 7 og 12 i matematik. I gennemsnit er 67 % af dem, der har fået mellem 2 og 4 til eksamen i dansk, og som sidenhen er søgt ind på EUD, enten stadig i gang eller har gennemført 9½ år efter, de gik i 9. klasse. Det fremgår altså af tabellen, at der er en stærk sammenhæng mellem matematikkarakterer på den ene side og succes på EUD på den anden side. I ovennævnte eksempel blandt dem, der fik mellem 2 og 4 i dansk, er der 22 procentpoint forskel på de dårligste og de bedste til matematik (77 minus 55 %). Forskellen gælder også gennemsnitligt, hvilket ses af næstnederste række, hvor den gennemsnitlige succesrate blandt dem, der klarede sig dårligst til 9. klasses eksamen, ligger på 56 %, mens den er 76 % blandt dem, der klarede sig bedst. Styrken af sammenhængen kan måles og testes med en såkaldt gammakoefficient (γ). Gammakoefficienten ligger mellem 0 og 1, og en sammenhæng med en gammakoefficient på over 0,3 betegnes som stærk, mens en sammenhæng med en gammakoefficient på under 0,15 betegnes 2 Betegnelsen succes på EUD svarer til det, der i bogen Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne af Vibeke Hetmar kaldes at være blå. 8

11 som svag (Kreiner 1999). Gammakoefficienterne for sammenhængen mellem matematik og succes på EUD står under tabel 5. Det ses, at koefficienten er 0,205 for matematik, dvs. moderat. Samtidig ses af p-værdien på 0,000, at det med meget stor sikkerhed kan afvises, at der ikke er en sammenhæng mellem eksamenskarakterer i matematik i 9. klasse og efterfølgende succes på EUD. Hvad dansk angår, er sammenhængen væsentligt svagere. Dette fremgår dels af gammakoefficienten på kun 0,089, dels af succesraterne i de forskellige grupper af karaktergennemsnit. F.eks. er der kun 10 procentpoint (72 minus 62 %) forskel på dem med de laveste og dem med de højeste karaktergennemsnit i dansk. Trods den mindre forskel er sammenhængen stadig statistisk set signifikant, hvilket fremgår af p-værdien for gammakoefficienten på 0,000 (og af det andet test, χ 2 ). Tabel 5. Andelen, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns succesrate Antal Dansk: χ 2 =87,8; df=4; p=0,000; γ=0,089, p=0,000 Matematik: χ 2 =453,8; df=4, p=0,000; γ=0,205, p=0,000 Note: Alle unge med 9. klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD. Det ses også, at dem, der får meget lave karakterer i både dansk og matematik, klarer sig dårligere end dem, der kun får dårlig karakter i ét fag. F.eks. er succesraten for dem, der har fået mellem -3 og 2 i begge fag svarende til at dumpe 49 %, mens den er 55 % blandt dem, der har fået 2 til 4 i gennemsnit i dansk, men som er dumpet i matematik. Ud fra denne logik ville man forvente at finde den højeste succesrate blandt dem, der har fået 7 til 12 i begge fag. Det er dog ikke tilfældet, idet man finder den højeste succesrate på 80 % blandt dem, der er gode til matematik, men dumper i dansk. Endelig viser tabel 5, at i gennemsnit stopper 30 % (100 minus 70 %) af de unge, som starter på EUD, inden de har færdiggjort uddannelsen. Mange vil betegne og tænke på alle disse stop som frafald. Dette er problematisk, fordi frafald betegner en passiv ændring, man ikke helt er herre over man falder fra, måske fordi man ikke magter det faglige niveau, ikke trives socialt, har psykiske problemer eller af andre årsager. Men for en del af disse unge kan der som det også fremgår af bogen Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne af Vibeke Hetmar være tale om et aktivt valg, hvor man skifter spor til en anden ungdomsuddannelse. Om der for den enkelte unge er tale om et passivt frafald eller et aktivt valg, kan registerdata ikke afgøre, men de kan give et fingerpeg. Som tabel 2 viste, starter omkring hver femte ung både på en 9

12 erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Ved at opdele de unge efter deres gennemsnitskarakterer og undersøge, hvor stor en andel af dem, der er sprunget fra EUD, og som også har været indskrevet på en gymnasial uddannelse, som det 9½ år efter 9. klasse rent faktisk er lykkedes at gennemføre en gymnasial uddannelse, kan man få en idé om, hvorvidt der er tale om frafald eller fravalg for denne gruppe. Som det fremgår af tabel 6, har 7 ud af 10 af de frafaldne unge, der fik mellem 7 og 12 i gennemsnit til eksamen i både dansk og matematik i 2002, gennemført en gymnasial uddannelse. Andelen af de frafaldne unge, der har gennemført en gymnasial uddannelse, falder hurtigt med faldende karakterniveau. Således har kun en tredjedel (33 %) af de unge, som fik mellem 4 og 7 til eksamen i både dansk og matematik (og som er faldet fra EUD), gennemført en gymnasial uddannelse, mens det er så lidt som 3 % af de frafaldne, der fik mellem -3 og 2 i begge fag, som 9½ år efter 9. klasse har gennemført en gymnasial uddannelse. Tabel 6. Andel af dem, der er faldet fra EUD, som har gennemført en gymnasial uddannelse i 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns. Succesrate Antal Dansk: χ 2 =1143,7 p=0,000; γ=0,607 p=0,000 Matematik: χ 2 =1210,5 p=0,000; γ=0,604 p=0,000 Note: Unge med 9. klasses afgangskarakterer fra Sammenhængen mellem karakterer og gennemførelse af en gymnasial uddannelse blandt dem, der falder eller springer fra EUD, er altså meget stærk. Dette fremgår også af gammakoefficienterne, som er 0,604 for matematik og 0,607 for dansk begge dele udtryk for endog meget stærke sammenhænge. I modsætning til, hvad der gælder succes på EUD, hvor matematik betyder mere end dansk, så har dansk og matematik altså lige stor betydning for sandsynligheden for at gennemføre en gymnasial uddannelse blandt dem, der falder fra EUD. Når sammenhængene er så stærke, som de er, kunne det tyde på, at der for mange af de fagligt stærke er tale om et fravalg af EUD, mens der for flere af de fagligt svage er tale om et frafald. De fagligt stærke springer måske fra, fordi det faglige niveau er for lavt, mens de fagligt svage falder fra, fordi det er for højt. 3 3 Det skal understreges, at ingen heller ikke de unge selv kender alle årsagerne til, at nogle unge fravælger EUD. Som Vibeke Hetmars kvalitative analyse viser, kan der sagtens være nogle af de unge, der klarede sig godt til 9. klasses eksamen, for hvem fravalget af EUD ikke handler om for lavt fagligt niveau, men derimod om 10

13 Hvis de frafaldne unge, der har haft eller senere får succes på en gymnasial uddannelse, bibeholdes i analysen, vil sammenhængene mellem henholdsvis dansk og matematikkundskaber på den ene side og sandsynligheden for at få succes på EUD på den anden side syne svagere, end de reelt er. Disse (fagligt stærke) unge vil nemlig i så fald komme til at tælle som en fiasko for erhvervsuddannelserne til trods for, at de faktisk får en ungdomsuddannelse, blot ikke en erhvervsuddannelse. I en analyse, der især lægger fokus på sammenhængen mellem manglende eller svage faglige kundskaber og sandsynligheden for at få succes på EUD, er det uhensigtsmæssigt at medtage frafald, der måske snarere handler om for lave faglige krav. Der er ingen tvivl om, at det kan være et problem, at de fagligt stærke falder fra EUD, men dette problem er dog et andet, og derfor indgår de unge, der skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, ikke i de videre analyser. Betydningen af karaktergennemsnit uden dem, der skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse Tabel 7 og 8 ligner tabel 5, men nu er ovennævnte gruppe af unge, der skifter til og har succes på en gymnasial uddannelse, ikke medtaget. Det ses, som forventet, at sammenhængene mellem 9. klasses prøvekarakterer og succes på EUD nu fremstår endnu stærkere. F.eks. har kun 58 % af de unge, som fik mellem -3 og 2 til 9. klasses eksamen i matematik i 2002, haft succes på EUD, mens det samme gælder 89 % af dem, der fik mellem 7 og 12 i gennemsnit til eksamen i Der er med andre ord 31 procentpoint forskel på succesraten blandt de matematisk fagligt svageste og stærkeste unge, hvilket må karakteriseres som en markant forskel. Hvis man sammenligner dem, der klarede sig bedst i begge fag, med dem, der klarede sig dårligst i begge fag, bliver forskellen endda endnu mere markant. Hvor halvdelen (50 %) af dem, der fik mellem -3 og 2 i begge fag i 2002 har haft succes med EUD 9½ år senere, gælder det samme 9 ud af 10 (91 %) af dem, der fik mellem 7 og 12 i begge fag. Altså en forskel på over 40 procentpoint. For eleverne, der blev færdige med 9. klasse i 2007, tegner der sig grundlæggende det samme mønster, som for eleverne, der blev færdige med 9. klasse i 2002, om end der er lidt færre i gruppen med de højeste gennemsnit, der har succes på EUD. 59 % af dem, der gennemsnitligt fik eksamenskarakterer under bestået i matematik, har efterfølgende haft succes på EUD, mens det samme gælder 84 % af dem, der ligger i højeste kategori, svarende til en forskel på 25 procentpoint. Når forskellen er mindre for end for 2002-årgangen, kan det hænge sammen med, at der er en del unge, særligt dem med de højere gennemsnit, der vælger først at tage en gymnasial uddannelse og senere gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette er selvsagt svært at nå i løbet af de knap 4½ år, der er fra maj/juni 2007, hvor de tager afgang fra folkeskolen, til slutningen af september f.eks. sociale faktorer, såsom manglende venskaber, ligesom der blandt de, der klarede sig dårligt til eksamen, godt kan være en større gruppe, der fravælger EUD af andre årsager end for høje faglige krav. Men når mønstret er, at de fagligt stærke får en anden ungdomsuddannelse, og de fagligt svage ikke får én, så understøtter det forklaringen om fravalg blandt de fagligt velfunderede og frafald blandt dem, der har svært ved dansk og matematik, 11

14 Tabel 7. Andelen, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk: χ 2 =615,0 p=0,000; γ=0,299 p=0,000 Matematik: χ 2 =1.295,1 p=0,000; γ=0,409 p=0,000 Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Tabel 8. Andelen, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk: χ 2 =374,3 p=0,000; γ=0,23 p=0,000 Matematik: χ 2 =865,5 p=0,000; γ=0,33 p=0,000 Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2007, som er påbegyndt EUD, undtagen dem som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Blandt den store midtergruppe, der har klaret sig jævnt til 9. klasses eksamen, ligger andelen, der henholdsvis 4½ og 9½ år efter 9. klasse har haft succes på EUD, på mellem 68 og 79 % afhængig af årgang, fag og kombination af karakterer. Det betyder, at mellem 20 og 30 % i den store midtergruppe er faldet eller sprunget fra. Det relativt store frafald afspejles også i det gennemsnitlige frafald, som er 22 % (100 minus 78 %) for 2002-årgangen og 26 % (100 minus 74 %) for 2007-årgangen. 12

15 Gennemførte erhvervsuddannelser Så vidt succes på EUD. Men hvordan ser det ud mht. karakterniveauer og gennemførelsesprocenter? Dette belyses kun for 2002-årgangen, da en væsentlig del af årgangen endnu ikke har færdiggjort deres ungdomsuddannelse ultimo september 2011, som er det tidspunkt, den seneste uddannelsesstatistik stammer fra. Her viser tabel 9, at gennemførelsesprocenten på EUD 9½ år efter 9. klasse generelt er en del lavere end andelen, der enten er i gang med eller har gennemført EUD. Dette gælder inden for alle karakterkategorier. F.eks. har 42 % af dem, der gennemsnitligt fik mellem -3 og 2 i begge fag til eksamen i 9. klasse, 9½ år efter gennemført en erhvervsuddannelse. Det er 7 procentpoint lavere end de 50 %, der enten var i gang eller havde gennemført, jf. tabel 7. Blandt de fagligt stærkeste, der fik mellem 7 og 12 i begge fag, er andelen, der har nået at gennemføre, også væsentligt lavere, idet 77 % har gennemført mod 91 %, der enten var i gang eller havde gennemført. Der er en lille tendens til, at der blandt de fagligt stærkeste er større forskel mellem andelen, der har gennemført, og andelen, der enten har gennemført eller stadig er i gang. Dette kan hænge sammen med, at flere blandt de fagligt stærkeste gennemfører en gymnasial uddannelse, inden de påbegynder EUD, hvilket vil resultere i, at flere i denne gruppe endnu ikke har nået at færdiggøre EUD. Men det kan også hænge sammen med, at flere blandt de fagligt stærkeste skifter til en anden uddannelse. Hvilken forklaring, der har størst betydning, kan først afgøres om nogle år, når årgangen er fulgt i længere tid. Tabel 9. Andel, der har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Gns. eksamenskarakter i dansk Antal Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk, test af ustratificeret sammenhæng: χ 2 =262,1 p=0,000; γ=0,17 p=0,000 Dansk, test af stratificeret sammenhæng: Globalt χ 2 =42,5 p=0,002; partiel γ=0,021 p=0,071 Matematik, test af ustratificeret sammenhæng: χ 2 =1018,9 p=0,000; γ=0,323 p=0,000 Matematik, test af stratificeret sammenhæng: Globalt χ 2 =789,2 0,000; partiel γ=0,301 p=0,000 Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Ovennævnte forskel betyder, at sammenhængene mellem på den ene side eksamenskarakterer ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve og andelen, der har gennemført EUD 9½ år efter, er lidt svagere, end når man medtager dem, der stadig er i gang med EUD. Dette kan også aflæses af gammakoefficienterne, som nu er 0,17 og 0,323 for hhv. dansk og matematik mod 0,299 og 0,409, 13

16 da dem, der stadig er i gang på EUD, også talte som succes. Sammenhængene er dog statistisk set meget signifikante og numerisk set ganske store. Ligesom i de tidligere tabeller ses også, at matematik betyder meget mere end dansk. Faktisk har danskkarakterer stort set ingen betydning for gennemførelsesraten, når blot man ved, hvordan det er gået i matematik. Dette kan ses af de såkaldte partielle gammakoefficienter, der står under tabellen. Partielle gammakoefficienter er et samlet mål for styrken af sammenhængen betinget af eller stratificeret med en eller flere andre variable, her den anden karakter. For danskkarakterens vedkommende ses, at gammakoefficienten falder fra 0,17 uden stratificering til 0,021, når der også tages højde for matematikkarakteren. Det ses også, at p-værdien herfor er 0,071 og dermed insignifikant på et 5 % signifikansniveau. Pointen kan også illustreres grafisk ved at vise forskellen på de forskellige gennemførelsesprocenter for hvert niveau af hhv. dansk og matematik, givet den anden karakter. Dette er gjort i figur 4 og 5. I figur 4 er den gennemsnitlige karakter i dansk plottet ud af x-aksen, mens gennemførelsesprocenten ses ud af y-aksen. For hvert niveau af gennemsnitlig matematikkarakter er der tegnet en kurve. I figur 5 er der byttet rundt på dansk og matematik, så det gennemsnitlige matematikniveau nu aflæses af x-aksen, mens kurverne betegner de forskellige danskniveauer. Af hensyn til det grafiske udtryk i figurerne er gennemsnitskaraktererne ud af x-akserne i modsætning til tidligere inddelt i 10 og ikke kun 4 grupper. I figur 4 ligger de forskellige kurver for hvert niveau af matematik med relativ stor afstand, mens de til gengæld er helt flade. F.eks. ligger andelen, der har gennemført EUD 9½ år efter 9. klasse, næsten konstant på mellem 55 og 60 % for gruppen, der fik mellem 2 og 4 i gennemsnit i matematik til eksamen, uanset danskniveau, mens gennemførelsesprocenten ligger nogenlunde konstant på mellem 75 og 80 % for dem med mellem 7 og 12 i gennemsnit i matematik igen uanset danskniveau. Det eneste tilfælde, hvor danskkarakteren tilføjer noget til billedet af gennemførelsesprocenter, er for dem, der dumpede i matematik. Her stiger andelen, der gennemfører, med danskkarakteren. Modsat figur 4 ligger alle kurverne i figur 5 oven i hinanden, men med en relativ stor hældning. Begge figurer illustrerer pointen om, at dansk stort set ingen selvstændig forklaringskraft har, når man kender matematikkaraktererne. 14

17 Figur 4. Gennemførelsesprocenter på EUD for fire kategorier af gennemsnitlige eksamenskarakterer i matematik, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk årgangen Gennemførselsprocent Gennemsnit i matematik: 7 til 12 Gennemsnit i matematik: 4 til < 7 Gennemsnit i matematik: 2 til < 4 Gennemsnit i matematik: -3 til < 2-3-0,99 1-1,99 2-2,99 3-3,99 4-4,99 5-5,99 6-6,99 7-7,99 8-8, Gennemsnit i dansk, grupperet Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Figur 5. Gennemførelsesprocenter på EUD for fire kategorier af gennemsnitlige eksamenskarakterer i dansk, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik årgangen Gennemførselsprocent Gennemsnit i dansk: 7 til 12 Gennemsnit i dansk: 4 til < 7 Gennemsnit i dansk: 2 til < 4 Gennemsnit i dansk: -3 til < 2-3-0,99 1-1,99 2-2,99 3-3,99 4-4,99 5-5,99 6-6,99 7-7,99 8-8, Gennemsnit i matematik, grupperet Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Pga. det lille antal forskellige matematikkarakterer, findes der i alt kun 61 unge med mellem 6 og 6,99 i gennemsnit i matematikeksamen. Datapunkterne for denne gruppe er derfor udeladt. 15

18 Inden danskkarakterer og dermed også danskkundskaber helt afskrives som værende væsentlige for at få succes på EUD, skal det understreges, at a) dansk- og matematikkarakterer er stærkt korrelerede, blandt andet fordi et fag som problemløsning kræver gode læse- og forståelseskundskaber, og b) at danskkarakterer, når de betragtes alene uden kendskab til matematikkarakterer, har en statistisk og også numerisk stærk sammenhæng med både succes på EUD og gennemførelsesprocenterne, jf. gammakoefficienter på hhv. 0,299 (tabel 7) og 0,17 (tabel 9). Dette ændrer dog ikke på, at man kan nøjes med at anvende matematikkarakterer, hvis man vil sortere elever til EUD efter 9. klasses afgangskarakterer. At dette resultat er bemærkelsesværdigt, kan vises ved at lave en lille afstikker til de gymnasiale uddannelser. I tabel 10 er der gennemført den samme analyse, som i tabel 9, men hvor der i stedet for EUD ses på, hvor stor andel af 2002-årgangen, der har gennemført en gymnasial uddannelse 9½ år efter afgang fra 9. klasse. Svarende til analysen for EUD indgår de unge, der er faldet fra en gymnasial uddannelse, men som til gengæld har gennemført EUD, ikke i analysen. Tabel 10. Andel, der har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Gns. eksamenskarakter i dansk Antal Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk, test af ustratificeret sammenhæng: χ 2 =1006,9,1 p=0,000; γ=0,482 p=0,000 Dansk, test af stratificeret sammenhæng: Globalt χ 2 =417,8 p=0,000; partiel γ=0,344 p=0,000 Matematik, test af ustratificeret sammenhæng: χ 2 =1132,2 0,p=0,000; γ=0,505 p=0,000 Matematik, test af stratificeret sammenhæng: Globalt χ 2 =564,9 p=0,000; partiel γ=0,389 p=0,000 Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt en gymnasial uddannelse, undtagen dem, som skifter til og har succes med EUD, og som ikke er indskrevet på en gymnasial uddannelse i Tabellen viser, at asymmetrien mellem dansk- og matematikkarakterens betydning for gennemførelse ikke gør sig gældende på gymnasieområdet. Eksempelvis ses, at 69 % af dem, der fik mellem 2 og 4 i både dansk og matematik har gennemført, mens 16 procentpoint flere, nemlig 85 % har gennemført, hvis de har fået samme karakter i matematik, men mellem 7 og 12 i dansk. Andelen, der har gennemført, stiger fra 69 til 87 %, hvis det i stedet er matematikkarakteren, der er mellem 7 og 12, mens danskkarakteren er mellem 2 og 4, altså nogenlunde lige så meget. At asymmetrien mellem dansk og matematik ikke gør sig gældende på det gymnasiale område, fremgår også af de partielle gammakoefficienter (hvor der er betinget på den anden karakter), som med 0,344 for dansk og 0,389 for matematik også ligner hinanden meget. Hvad angår de gymnasiale uddannelser, er der med andre ord en stærk statistisk sammenhæng mellem 9. klasses afgangskarakter i både dansk og matematik og sandsynligheden for at have gennemført en 16

19 gymnasial uddannelse 9½ år efter. For de gymnasiale uddannelser, ser det altså ud til, at danskkundskaberne har en selvstændig betydning. Dem, der klarer sig dårligst til eksamen Indtil nu har det drejet sig om det samlede billede af sammenhængen mellem karakterer og succes på EUD, men i praksis både ude på erhvervsskolerne og for den enkelte elev drejer det sig ofte om at få lov til at komme ind på en uddannelse, og her kan det måske især i fremtiden have stor betydning, om man gennemsnitligt består folkeskoleeksamen. Derfor stilles der i dette afsnit skarpt på forskellene mellem dem, der fik ikke-bestået i gennemsnit og den næstlaveste gruppe altså dem, der lige bestod. Tabel 11 og 12 viser andelen, der har haft succes på EUD indtil slutningen af september 2011, blandt de unge, der klarede sig dårligst til eksamen i dansk og matematik i henholdsvis 2002 og Det ses af tabellerne, at der i næsten alle tilfælde er forskel på dem, der gennemsnitligt har over 2 i begge fag og dem, der har under 2 i enten det ene eller begge fag. Eksempelvis ses af tabel 12, at 57 % af de unge, hvis gennemsnitlige prøvekarakter i 2007 var under 2 i både dansk og matematik, fortsat var i gang på EUD eller havde gennemført EUD 4½ år efter, men det samme gælder 68 % af dem, der har fået mellem 2 og 4 i gennemsnit i begge fag. For 2002-årgangen er forskellen mellem dem, der dumper i begge fag, og dem, der får mellem 2 og 4, større, idet succesraten blandt førstnævnte gruppe er 50 % mod 69 % i sidstnævnte gruppe. Tabel 11. Andel, der enten er i gang med eller har gennemført EUD i løbet af alderen 15 til 25 år. Procenter og antal. Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik -3 til < 2 2 til < 4 I alt Antal Gennemsnitlig -3 til < eksamenskarakter i dansk 2 til < I alt Antal Dansk: χ 2 =12,5 p=0,000; γ=0,123 p=0,000 Matematik: χ 2 =88,5 p=0,000; γ=0,294 p=0,000 Note: Kun unge, der har fået under 4 i gennemsnit i både dansk og matematik til 9. klasses eksamen i 2002, og som siden er påbegyndt EUD uden at skifte til og få succes med en gymnasial uddannelse. 4 Det skal huskes, at nogle af de formentlig allersvageste unge nemlig dem uden eksamenskarakterer ikke indgår i analysen. Frafaldsprocenterne er formodentlig (endnu) større for denne gruppe. 17

20 Tabel 12. Andel, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september Procenter og antal. Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik -3 til < 2 2 til < 4 I alt Antal Gennemsnitlig -3 til < eksamenskarakter i dansk 2 til < I alt Antal Dansk: χ 2 =9,8 p=0,002; γ=0,103 p=0,002 Matematik: χ 2 =38,2 p=0,000; γ=0,185 p=0,000 Note: Kun unge, der har fået under 4 i gennemsnit i både dansk og matematik til 9. klasses eksamen i 2007, og som siden er påbegyndt EUD uden at skifte til og få succes med en gymnasial uddannelse. Tester man forskellene mellem dem, der får mellem 2 og 4 i begge fag, og de øvrige grupper, er der signifikant forskel i næsten alle tilfælde. 5 Det eneste tilfælde, hvor der ikke er signifikant forskel på succesraten mellem dem, der får mellem -3 og 2 i gennemsnit i enten det ene eller begge fag, og dem, der får mellem 2 og 4, er for 2002-årgangen, hvor det ikke gør en forskel, om man dumper i dansk eller ej, når blot man har fået mellem 2 og 4 i matematik. I begge grupper ligger succesraten på omkring %. Dette viser igen, at matematikkundskaber har større betydning for succesraten på EUD end danskkundskaber. Både for og 2007-årgangen tegner der sig desuden et mønster, hvor dem, der er dumpet i 6 begge fag, gennemsnitligt klarer sig dårligere på EUD end dem, der har bestået mindst ét fag. En anden relevant sammenligning er mellem dem, der får mellem 2 og 4 i gennemsnit i begge fag, og dem, der dumper i mindst ét af fagene dansk eller matematik. Førstnævnte gruppe vil med det nye lovforslag få lov at blive indskrevet på EUD, mens sidstnævnte gruppe ikke kan komme direkte ind. I sidstnævnte gruppe indgår der i modsætning til i tabel 11 og 12 unge, som kan have klaret sig endog rigtigt godt i det ene fag, men som altså er dumpet i det andet fag. Ikke overraskende viser tabel 13, at forskellen mellem disse grupper ikke er stor, numerisk set. Blandt dem, der er dumpet i mindst et af fagene dansk eller matematik, har 62 % af 2002-årgangen og 61 % af 2007-årgangen haft succes med EUD. Dette skal sammenholdes med de % af dem, der bestod begge fag, men ikke meget mere. Tabel 13 viser også, at det er ganske mange af de indskrevne på EUD, som er dumpet i dansk og/eller matematik. Blandt 2002-årgangen drejer det sig om unge svarende til 15 % af de unge (se tabel 7), der starter på EUD uden at skifte spor. Blandt 2007-årgangen er det unge med gennemsnitlig dumpekarakterer i enten dansk eller matematik, der er startet på EUD i løbet af de 4½ år, der er gået, siden de tog 9. klasses eksamen. Dette svarer til 20 %. 7 5 Testresultater fås ved henvendelse til forfatterne. 6 Testes forskellen på succesraten grupperne imellem, viser det sig dog, at for 2007-årgangen er der ingen statistisk signifikant forskel mellem dem, der gennemsnitligt har fået mellem -3 og 2 i begge fag, og dem, der har fået mellem -3 og 2 i matematik og mellem 2 og 4 i dansk; forskellen mellem de to grupper er da også kun 2 procentpoint (59 minus 57 %). 7 Hertil kommer unge, som af den ene eller anden grund slet ikke har eksamenskarakterer. 18

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Nyt fra December 2013 De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Elendige folkeskolekundskaber i dansk og matematik er ikke i sig selv en hindring for, at unge siden får papir

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne kvantitativt perspektiveret Peter Allerup, Lars Klewe & André Torre AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) www.forlag1.dk Unges valg

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IV.1 Indledning Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet Indvandreres erhvervsfrekvens er betydeligt lavere Relativt

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet A R B E J D S P A P I R Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen Arbejdspapir 2 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Karsten Albæk, lektor Økonomisk Institut, Københavns Universitet Paperversion af artikel i Samfundsøkonomen, juni 2002, p.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere