Figur Procesark til teamets fundament 254 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 15.0. Procesark til teamets fundament 254 SKOLE LEDELSE I FORANDRING"

Transkript

1 Fundamentet for teamet. Procesark til teamudvikling Fælles i teamet 1. Hvert enkelt teammedlem forholder sig til spørgsmålene (A-D). Det kan være en god idé, at man har forberedt sig enkeltvis til processen på forhånd. 2. Hvert af de fire punkter gennemarbejdes, ved at teamet arbejder med runder, hvor alle har pligt til at forholde sig til spørgsmålet. HUSK anerkendende og aktiv lytning 3. Noter det, der bliver sagt, i et fælles dokument, som bliver teamets fundament. A. Hvilke ønsker og visioner har jeg for teamet? Tænk stort. Visioner er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. B. Relevansen af teamet. Hvad kan jeg bruge teamet til? C. Hvad er grundlaget for teamet? Hvilke konkrete fælles mål og opgaver har vi? D. Ressourcerne i teamet. Fagligt og personligt. Hvad kan jeg tilføre? Hvad har jeg brug for, at der er andre i teamet, der kan? Figur Procesark til teamets fundament 254 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

2 Teamets grundregler. Procesark til teamudvikling INDIVIDUELT 1. Udfyld kolonnen Min vurdering med din umiddelbare reaktion på udsagnet. Sæt + hvis du er enig i udsagnet. Sæt? hvis du er i tvivl om din holdning til udsagnet Sæt hvis du er uenig i udsagnene. 2. Derefter sætter du en ring om de tre udsagn, som du synes udtrykker det nødvendige fundament for et vellykket teamarbejde og som du derfor ikke vil ændre mening om. I TEAMET 3. Find frem til, hvilke udsagn I har forskellige holdninger til i teamet, og uddyb dem for hinanden. 4. Hvis I derefter fortsat har modsatrettede holdninger, bør I finde ud af, hvordan I vil tackle disse forskelligheder i praksis. 5. Til sidst skal I finde frem til tre udsagn, som skal være teamets grundregler for teamarbejdet i den kommende tid. 6. Teamet forholder sig løbende til de tre grundregler og vurderer, om de bliver overholdt, og om der er brug for justeringer eller nye grundregler. 1. For at et team kan fungere, er det vigtigt, at man melder klart og direkte ud i forhold til hinanden og ikke gemmer på surhed og småirritationer. 2. Det er vigtigt, at man i teamet bruger tid på at forstå hinandens verden og tænkemåder. 3. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at lærerne og pædagogerne i teamet er enige og støtter hinanden. 4. Teamet bør udsætte sig selv for de samme krav og forventninger, som medlemmerne har til elevernes adfærd, ansvarlighed og evne til samarbejde. 5. Alle i teamet skal yde lige meget i forhold til den fælles opgaveløsning. 6. Et team bør ikke acceptere, at enkeltmedlemmer forholder sig tavse og passive til møderne. Min holdning Teamets fælles holdning Værktøjskassen 255

3 7. Hvis man fra eleverne hører utilfredshed med et andet teammedlem, har man pligt til at sige det til vedkommende. 8. De enkelte medlemmer skal loyalt følge beslutninger fra teammøderne. 9. Funktioner som mødeleder, referent, ordstyrer og udarbejdelse af dagsorden bør gå på skift blandt teamets medlemmer. 10. Teamet bør sikre sig, at ledelsen på skolen lejlighedsvis medvirker ved teammøderne. 11. Eleverne må gerne opleve, at lærerne og pædagogerne i teamet er forskellige personligheder. 12. Hvis man oplever, at et andet teammedlem ikke overholder aftaler, som er indgået i teamet, skal man tale om det i teamet. 13. Man bør jævnligt gøre status på teamarbejdet og herunder give hinanden kollegial feedback. 14. En repræsentant fra et andet team på skolen kan indimellem overvære teamets møder og efterfølgende beskrive kommunikationen. 15. Elevrepræsentanter bør lejlighedsvis deltage i teammøder, under udvalgte punkter. Figur Procesark til teamets grundregler 256 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

4 Værdiafklaring i teamet. Procesark til teamudvikling Forberedelse: Det enkelte teammedlem reflekterer for sig selv 1. Find frem til fem værdier, som er afgørende vigtige for dig i din pædagogiske praksis. 2. Formuler for hver af dine fem pædagogiske værdier, hvorfor den er vigtig for dig. 3. Fremhæv et eksempel for hver af dine fem pædagogiske værdier, som viser, hvordan det ser ud i hverdagen, når værdien kommer til udtryk. A. Min første pædagogiske værdi er: Den er væsentlig for mig, fordi: Netop den værdi kom til udtryk dengang, da: B. Min anden pædagogiske værdi er: Den er væsentlig for mig, fordi: Netop den værdi kom til udtryk dengang, da: C. Min tredje pædagogiske værdi er: Den er væsentlig for mig, fordi: Netop den værdi kom til udtryk dengang, da: Værktøjskassen 257

5 D. Min fjerde pædagogiske værdi er: Den er væsentlig for mig, fordi: Netop den værdi kom til udtryk dengang, da: E. Min femte pædagogiske værdi er: Den er væsentlig for mig, fordi: Netop den værdi kom til udtryk dengang, da: Fælles i teamet 4. Tag en runde, hvor hvert enkelt teammedlem fortæller om og giver eksempler på den første pædagogiske værdi. 5. Slut runden af med at nå frem til en fælles afklaring af det pædagogiske element. 6. Denne afklaring skal formuleres i ét udsagn/én sætning, som er dækkende for teamets værdier på dette område. 7. Gentag punkt 4 og 5 og 6 med de fire andre pædagogiske værdier, så I til slut har fem sætninger, som udgør teamets værdiplatform. Figur Procesark til teamets værdiafklaring 258 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

6 Ledelseshåndtering i teamet. Procesark til teamudvikling INDIVIDUELT 1. Giv dit bud på status på, hvordan I som team håndterer ledelsen lige nu samt dit forslag til, hvilke områder I bør prioritere højest. Udfyld skemaet. I TEAMET 1. Tag en runde, hvor I hver især giver jeres bud på status og prioriteringer. 2. Find til sidst frem til en fælles prioritering. Hvad skal I have fokus på som det første? Det næste? osv. Det gør vi sjældent Det gør vi for det meste Ledelseshåndtering i teamet Styring i forhold til det fælles mål Teamet er klar over den overordnede opgave Teamet har sat fælles mål for arbejdet Alle i teamet arbejder i samme retning Der er defineret delmål for arbejdet i teamet Arbejdsdeling og koordinering Arbejdsopgaverne fordeles i teamet Opgaverne koordineres i teamet Teamet sikrer effektive arbejdsmetoder Beslutninger Der træffes klare og tydelige beslutninger Teamet har defineret, hvordan beslutninger træffes Teamet sørger for at følge op på vedtagne beslutninger Erfaringslæring Der læres af erfaringer undervejs i arbejdsprocessen Fejl betragtes som et trin i udviklingsprocessen Det er ikke vigtigt Det er meget vigtigt Værktøjskassen 259

7 Teammedlemmernes individuelle kompetencer opkvalificeres Teamets fælles kompetencer opkvalificeres Teamets ressourcer bruges optimalt Figur Procesark til teamets ledelseshåndtering Optimale møder i teamet. Procesark til teamudvikling INDIVIDUELT 1. Udfyld procesarket. Kolonnerne til højre ud fra, hvor vigtigt du synes, punktet er, kolonnerne til venstre ud fra, om du synes, det passer på jeres teammøder. I TEAMET 2. Marker på et tomt procesark de forskellige holdninger i teamet. 3. Find frem til en fælles holdning til, hvordan I ønsker, jeres teammøder skal være (højre side). 4. Tal om jeres forskellige holdninger til, hvordan jeres møder rent faktisk fungerer, og find frem til tre områder, som I ønsker at forbedre. 5. Skriv de tre ønsker ned og evaluer dem efter hvert møde. 6. Revider jeres behov for forbedring, efterhånden som I opnår de ønskede forbedringer. Det gør vi ikke Det gør vi for det meste Det skal vi ikke gøre Det skal vi sørge for at gøre Optimale teammøder A. Formålet og forløbet af mødet er klart for alle. B. Alle er aktive i beslutningsprocesserne og i løsninger af konflikter C. Alle siger noget under mødet D. Alle kommer og deltager i møderne. E. Dagsorden er velforberedt og udsendt i god tid. F. Alle punkter på dagsordenen er formålsbeskrevet 260 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

8 G. Der er oftest bilag med til hvert punkt H. Til hvert punkt er der afsat en tidsramme. I. Teammødets start- og sluttidspunkt overholdes. J. Møderne har præg af både aktiv lytning, dialog og handling. K. Vi er gode til at uddelegere på møderne L. Møderne ligger regelmæssigt og på et fast tidspunkt. M. Alle materialer til mødet er udsendt i passende tid. N. Vi har fokus på god mødeledelse O. Alle drøftelser på møderne lukkes med en handlingsaftale om, hvem der gør hvad P. Rollerne som mødeleder, ordstyrer, referent m.m. går på skift Q. Alle kan få et punkt på dagsordenen. R. Alle er gode til at holde sig til emnet. S. Der er en god stemning under møderne. Figur Procesark til optimale møder Værktøjskassen 261

9 Mødelederrollen i teamet. Procesark til teamudvikling INDIVIDUELT Forhold dig først til, hvordan du synes, det skal være altså det ideelle og marker det i venstre side af procesarket. Prøv dernæst at vurdere, hvordan det er i dit team på nuværende tidspunkt det virkelige billede og marker det i højre side. I TEAMET Tal alle punkterne igennem og bliv enige om, hvordan det burde være med mødelederrollen, hvordan det faktisk er lige nu, og hvor I som team har brug for at ændre praksis. Vælg tre punkter til en handleplan og evaluer dem om en-to måneder. Sådan bør det ikke være Sådan bør det være Sådan er det i ringe grad Sådan er det i høj grad Mødelederen A. uddelegerer opgaver til de øvrige teammedlemmer B. fungerer som mødeleder på teammøderne C. udarbejder dagsorden til teammøderne D. er den i teamet, der er mest orienteret om den pædagogiske udvikling på skolen E. holder sig mere orienteret i pædagogisk litteratur end de øvrige teammedlemmer F. sørger for, at teamet evaluerer sig selv G. sørger for, at teamet arbejder med teamudvikling og teambuilding H. sikrer, at teamet løser sine opgaver I. er ansvarlig for konflikthåndtering ved uenighed i teamet J. fungerer som talsmand og budbringer mellem ledelsen og teamet 262 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

10 K. sørger for, at der udarbejdes en fælles årsplan i teamet, eller at de enkelte årsplaner koordineres L. er en slags mellemleder M. holder regnskab med timeforbrug og udarbejder teamets skemaer N. sikrer, at løsere tilknyttede lærere i fornødent omfang orienteres og inddrages O. udpeges af skoles ledelse Figur Procesark til mødelederrollen Kernekompetencer. Procesark til teamudvikling En kernekompetence er en helt grundlæggende egenskab ved ethvert menneske, som kan siges at gennemtrænge vedkommende. Det er det, der farver personen, og ofte er det den kompetence, man selv eller andre umiddelbart kommer i tanke om, når man tænker på personen. En kernekompetence er altid positiv. Eksempler på kernekompetencer er: Kreativitet Beslutsomhed Hjælpsomhed Empati Overblik Selvstændighed Uhøjtidelighed Eftertænksomhed Fleksibilitet Saglighed Tålmodighed Indlevelsesevne Ordentlighed Ansvarlighed 1. Fordel en eller flere udgaver af skabelon i dette styreark til hvert teammedlem. 2. Teamet sidder sammen og arbejder hver for sig. Individuelt 3. Find frem til tre af dine kernekompetencer. Det er ikke ordet eller formuleringen, der betyder noget, men derimod din forståelse af ordet. At for eksempel fleksibilitet betyder ét for dig og noget andet for din kollega, har ikke nogen betydning her. 4. Skriv en af dine kernekompetencer i boksen øverst til venstre på hver af kopierne af skabelonen. 5. Nu skal du finde en faldgrube til hver af dine kernekompetencer. Faldgruben er, når din kernekompetence bliver for meget af det gode. Det irriterer som regel andre, men man kan altid tilgive sig selv for sin faldgrube, når det bliver for meget af det gode. Man kan sige, at faldgruben er den negative side af kernekompetencen. Værktøjskassen 263

11 Eksempler på kernekompetencer og faldgruber: Kernekompetence Fleksibilitet Beslutsomhed Hjælpsomhed For meget af det gode Faldgrube Vægelsindet Påtrængende Indblanding 6. Næste skridt er at finde din udfordring. Det gør du ved at finde det positivt modsatte af din faldgrube. Husk, at det skal være positivt. Dette er din handlemulighed, når det bliver for meget af det gode i forhold til din kernekompetence. Du skal nemlig ikke være eksempelvis mindre hjælpsom, hvis det bliver for meget af det gode. 7. Endelig skal du finde frem til din allergi. Her skal du se på din udfordring og tænke videre, når denne bliver for meget af det gode. Det er din allergi. Det vil sige, at det er en egenskab ved andre mennesker, som du bare ikke kan holde ud. Hvis ikke du har det sådan med det, du skriver i boksen allergi, er der en forstyrrende fejltænkning i en af de øvrige tre bokse. I det tilfælde må du gå tilbage for at ændre og komme frem til en allergi, som rammer plet på dig. Altså noget, du ikke kan udstå, at andre mennesker er. Eksempel på en udfyldt skabelon: Kernekompetence Hjælpsomhed For meget af det gode Faldgrube Indblanding Det positivt modsatte Ligegyldighed Allergi For meget af det gode Give frihed Udfordring I teamet/gruppen: 8. Tag en runde, hvor I hver især fortæller de andre i teamet om jeres kernekompetencer, faldgruber, udfordringer og allergier. 9. Skriv en liste på en tavle eller flipover, hvor I skriver teamets samlede kernekompetencer. Gør jer nogle overvejelser over, om I er forskellige nok. Hvad gør I ved de kompetencer, I mangler? 10. Skriv derefter en liste på en tavle eller flipover med alle faldgruberne og en liste ved siden af med alle allergierne. 11. Find ud af, om der er steder, hvor et teammedlems faldgrube netop er et andet medlems allergi. Dette område vil nemlig være et muligt konfliktområde. Daniel Ofman hævder, at man her finder frem til det, vi kalder dårlig kemi. 264 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

12 Eksempler på mulige konfliktområder: Beslutsomhed Påtrængende Tilbageholdenhed Passivitet Tålmodighed Anmasende Initiativ 12. Til sidst har I mulighed for i teamet at snakke ordentligt om, hvornår I bliver irriterede på hinanden. I ved nu, hvorfor det opstår, og I har en mulighed for at handle i forhold til en sådan konflikt. Skabelon Kernekompetence For meget af det gode Faldgrube Det positivt modsatte For meget af det gode Allergi Udfordring Kernekompetence For meget af det gode Faldgrube Det positivt modsatte For meget af det gode Allergi Udfordring Værktøjskassen 265

13 Kernekompetence For meget af det gode Faldgrube Det positivt modsatte For meget af det gode Allergi Udfordring Figur Procesark til afklaring af kompetencer og allergier i teamet LEDELSESVÆRK tøjer TIL MESTRING AF FORANDRINGER Selvevalueringsark, som kan understøtte lederens udvikling af kompetencer inden for tre ud af fire af Cook et al.s mestringsområder. Mestring af værdier. Procesark til selvvurdering Din selvvurdering Vurder, hvor tit du gør følgende, på en skala fra aldrig 2 sjældent 3 indimellem 4 ofte 5 altid 1. Jeg respekterer andre menneskers tanker og følelser 2. Jeg har let ved at indrømme, at jeg har taget fejl 3. Jeg har en personlig vision om, hvor jeg gerne vil hen 4. Jeg er åben over for folk, som er meget forskellige fra mig 5. Jeg er ikke bange for at kigge indad og erkende mine egne grænser 6. Jeg har det o.k. med at føle, at en situation er ukomfortabel 266 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

14 Mestring af værdier. Procesark til selvvurdering Din selvvurdering Vurder, hvor tit du gør følgende, på en skala fra aldrig 2 sjældent 3 indimellem 4 ofte 5 altid 7. Jeg har fokus på at skabe langsigtede goder for andre 8. Jeg bruger modgang til at identificere, hvad jeg kan lære om mig selv 9. Jeg er bevidst om mit formål med livet 10. Jeg tror på, at der bag ethvert menneskes handling er en positiv intention 11. Jeg har mine meningers mod 12. Jeg ved, hvad jeg bidrager til hos de mennesker, der er omkring mig 13. Jeg tilgiver andre, hvis de har fejlet 14. Jeg kender sandheden om mig selv, uden at nogen behøver at fortælle mig den 15. Jeg har det fint med at befinde mig i usikre situationer, hvor jeg ikke kender alle svarene 16. Jeg giver gerne min tid, penge eller materielle ressourcer for at hjælpe andre 17. Jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for 18. Jeg sætter begivenheder i en større kontekst for at forstå deres betydning 19. Jeg accepterer andre mennesker, som de er, uden at ønske at forandre dem 20. Jeg forsøger bevidst at forstå mine dybereliggende bevæggrunde 21. Jeg står gerne alene mod andre på jobbet eller i familien, hvis deres handlinger truer min integritet 22. Mit mål her i livet er at handle med sympati og medfølelse 23. Jeg kender mine styrker og svagheder 24. Jeg ser optimistisk på livet 25. Jeg lytter intenst med det formål at forstå andres holdning og udgangspunkt Værktøjskassen 267

15 Mestring af værdier. Procesark til selvvurdering Din selvvurdering fortsat Vurder, hvor tit du gør følgende, på en skala fra aldrig 2 sjældent 3 indimellem 4 ofte 5 altid 26. Jeg finder det nemt at fortælle personlige ting om mig selv til andre 27. Jeg handler i overensstemmelse med mine værdier 28. Jeg har det godt med mig selv, trods mine mangler 29. Jeg ved, hvad der er vigtigt for mig 30. Jeg ved, hvorfor jeg er her på jorden Overfør din vurdering udsagn for udsagn til skemaet herunder, ud for de tilsvarende tal. På den måde fremkommer der en samlet score på de tre vigtige aspekter af den værdimæssige mestring. Accept tilgivelse og værdsættelse af diversitet Selvværd selvtillid og selverkendelse Formål og værdier overensstemmelse mellem handlinger og værdier Total score for accept: Total score for selvværd: Total score for formål og værdier: Har du vurderet dig selv til en score mellem 50 og 35 i en kategori, præsterer du en høj mestring af værdier på dette aspekt, og du skal endelig fortsætte med, hvad du allerede gør. Har du vurderet dig selv til en score mellem 35 og 20 i en kategori, præsterer du en gennemsnitlig mestring af værdier på dette aspekt, og du skal være opmærksom på at arbejde på at forbedre dette aspekt. Har du vurderet dig selv til en score mellem 19 og 10 i en kategori, præsterer du en lav mestring af værdier på dette aspekt. Det er nødvendigt, at du prioriterer arbejdet med at optræne disse aspekter af værdimestringen. 268 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

16 Overfør din vurdering udsagn for udsagn til skemaet herunder, ud for de tilsvarende tal. På den måde fremkommer der en samlet score på de tre vigtige aspekter af den værdimæssige mestring. Accept tilgivelse og værdsættelse af diversitet Selvværd selvtillid og selverkendelse Formål og værdier overensstemmelse mellem handlinger og værdier Total score for accept: Total score for selvværd: Total score for formål og værdier: Har du vurderet dig selv til en score mellem 50 og 35 i en kategori, præsterer du en høj mestring af værdier på dette aspekt, og du skal endelig fortsætte med, hvad du allerede gør. Har du vurderet dig selv til en score mellem 35 og 20 i en kategori, præsterer du en gennemsnitlig mestring af værdier på dette aspekt, og du skal være opmærksom på at arbejde på at forbedre dette aspekt. Har du vurderet dig selv til en score mellem 19 og 10 i en kategori, præsterer du en lav mestring af værdier på dette aspekt. Det er nødvendigt, at du prioriterer arbejdet med at optræne disse aspekter af værdimestringen. Figur Selvvurderingsark vedr. mestring af værdier Værktøjskassen 269

17 Politisk mestring. Hvilken indflydelsesstil bruger du mest? Hvor tit gør du det? Vurder, hvor tit du gør følgende, på en skala fra meget sjældent 2 sjældent 3 indimellem 4 ofte 5 hyppigt 6 altid A. Jeg fremsætter mine synspunkter og holdninger på en direkte måde B. Jeg stiller forslag med stor selvtillid C. Jeg fortæller tydeligt, hvad jeg har brug for D. Jeg tydeliggør mine forventninger til folk omkring mig E. Jeg fortæller tydeligt, hvad jeg synes om folks forslag og ideer F. Jeg giver øjeblikkelig feedback til folk G. Jeg giver folk incitamenter til at afslutte en opgave H. Jeg fortæller folk, hvad der vil ske, hvis de ikke udfører en bestemt opgave I. Jeg stiller spørgsmål til andre J. Jeg udforsker folks holdninger ved at stille dem spørgsmål K. Jeg lytter til folk uden at forstyrre og opsummerer derefter, hvad jeg har hørt dem sige L. Jeg sørger for at matche folks tempo i tale og kropssprog for at sørge for, at vi er på bølgelængde M. Jeg er åben for nye måder at gøre tingene på N. Jeg indrømmer, hvis jeg har begået en fejl O. Jeg søger efter områder, hvor jeg har fælles holdninger med folk P. Jeg bygger videre på det, folk har sagt, snarere end at afvise dem 270 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

18 Din samlede score på A til H indikerer en pågående indflydelsesstil, som kaldes push. Din samlede score på I til P indikerer en inddragende indflydelsesstil, som kaldes pull. Se på dine to scorer. Den mest effektive indflydelsesstrategi har du, hvis der er under tre points forskel på dine scorer i din pågående indflydelsesstil og din inddragende indflydelsesstil. Hvis en af de to indflydelsesstile har en score, der er mere end tre point højere end den anden, er dette din foretrukne indflydelsesstil. Måske underkender du nytten af den anden indflydelsesstil. Overvej situationer, hvor det ville være en fordel at bruge mere af den pågående eller den inddragende indflydelsesstil for at påvirke folk (interne eller eksterne) i en forandring. Sæt dig selv et mål og træn din underkendte indflydelsesstil. Figur Selvvurderingsark vedr. politisk mestring Mestring af empati. Procesark til selvvurdering Din selvvurdering Vurder, hvor tit du gør følgende, på en skala fra 1-5, hvor 1=næsten aldrig og 5=næsten altid Når jeg mærker en negativ følelse (f.eks. vrede eller tristesse) overvejer jeg altid, hvad der er den bedste måde at håndtere følelsen på i stedet for at tillade de negative følelser at tage over. 2. Jeg er i stand til at motivere mig selv til at opnå mine mål 3. Jeg finder positive måder at lade min vrede komme til udtryk på 4. Jeg er god til at matche mine følelser med det individ, jeg interagerer med 5. Jeg er i stand til at fortsætte trods forhindringer 6. Jeg handler ansvarligt i situationer, også selv om jeg ikke personligt profiterer af det 7. Når jeg er sammen med andre, og mit humør er dårligt, prøver jeg bevidst at ændre det i positiv retning 8. Jeg siger, hvis jeg ikke er enig i folks holdninger 9. Jeg er i stand til at forholde mig roligt og eftertænksomt til folks følelsesmæssige udbrud Værktøjskassen 271

19 Mestring af empati. Procesark til selvvurdering Din selvvurdering Vurder, hvor tit du gør følgende, på en skala fra 1-5, hvor 1=næsten aldrig og 5=næsten altid Jeg kan nemt sætte mig i andres sted og forstå, hvordan de føler 11. Jeg ser de positive sider frem for de negative 12. Når der er en potentiel konflikt i en gruppe, leder jeg efter områder med ensartethed og enighed 13. Når jeg udtrykker negative eller positive følelser, er jeg bevidst om den indflydelse, jeg har på folk omkring mig 14. Jeg udviser opmærksomhed og lytter til andre folks mening 15. Jeg er i stand til at kontrollere mine aggressioner, når der sker noget, der ryster mig 16. Jeg kan fange underliggende signaler fra folk gennem deres intonation og kropssprog 17. Når jeg er entusiastisk og passioneret, viser jeg det gerne 18. Jeg mener, at alle har talente og jeg finder effektive måder at udnytte dem på både til den enkeltes og til gruppens bedste 19. Jeg er bevidst om omstændigheder eller mennesker, som skaber positive eller negative følelser i mig 20. Jeg kan godt lide at træffe beslutninger selv, uden at skulle inddrage andre 21. Jeg overvejer alle facts omkring en situation, før jeg handler 22. Jeg giver min udelte opmærksomhed til folk, når jeg lytter til dem 23. Folk føler sig ofte inspirerede og opmuntrede, efter at de har talt med mig 24. Jeg er samvittigheden i enhver gruppe, jeg arbejder med, og hvis det er nødvendigt, minder jeg om, hvordan vi bør opføre os over for hinanden 25. Jeg er opmærksom på de fysiske reaktioner i mig, når jeg oplever stærke positive eller negative følelser 26. Jeg er respekteret og vellidt af folk, også selvom de ikke er enige med mig 272 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

20 Mestring af empati. Procesark til selvvurdering Din selvvurdering Vurder, hvor tit du gør følgende, på en skala fra 1-5, hvor 1=næsten aldrig og 5=næsten altid Folk synes, det er nemt at tale med mig om, hvordan de har det 29. Når jeg ser, at noget skal gøre, så gør jeg det 30. Jeg finder tiden til at gøre ting for fællesskabet Overfør din vurdering udsagn for udsagn til skemaet herunder, ud for de tilsvarende tal. På den måde fremkommer en samlet score på de seks vigtige områder af den emotionelle mestring. For at kunne håndtere den emotionelle mestring er målet, at du scorer højt på alle seks områder Total: Total: Total: Total: Total: Total: Selvtillid Empati 27. Jeg opfatter mig selv som fleksibel og tilpasningsdygtig Selvbevidsthed Selvdisciplin Optimisme Social ansvarlighed Hvis du har scoret dig selv til mellem 25 og 20 i en kategori, præsterer du en høj mestring af empati på dette område, og du skal endelig fortsætte med det, du allerede gør, Har du vurderet dig selv til en score mellem 19 og 14 i en kategori, præsterer du en gennemsnitlig mestring af empati på dette område, og du skal være opmærksom på arbejde på at forbedre netop dette område Har du vurderet dig selv til en score mellem 13 og 5 i en kategori, præsterer du en lav mestring af empati på dette aspekt. Det er nødvendigt, at du prioriterer arbejdet med at optræne disse områder Kik på dine scorer for hvert af områderne. Find frem til dine top-3-styrker og find ud af, hvad du skal blive ved med at gøre. Identificer derefter dine top-3-områder for udvikling og læg en plan for, hvordan du vil udvikle disse områder Figur Selvvurderingsark vedr. mestring af empati Værktøjskassen 273

21 LEDELSESVÆRKTØJER TIL KOMMUNIKATION, MØDER, LÆRINGSSETUPS SAMT OVERBLIK OVER LEDELSESOPGAVEN Whole brain-modellens opdeling af mennesker i fire forskellige hovedtyper med fire forskellige præferencer kan omsættes til og bringes i spil i mange forskellige sammenhænge. Ud over selve modellen i kapitel 11 har vi her medtaget tre udgaver, hvor whole brainmodellen er omsat til henholdsvis et overbliksværktøj over ledelsens opgaver inden for de fire hjerneområder, et læringsdesign/læringssetup, som kan bruges til både voksne og børn, og til et faciliteringsværktøj, der kan anvendes i diverse møde -og processammenhænge for skolens medarbejdere og forældre. Det rationelle (blå) Fastlæggelse af konkrete målbare mål, målinger (effektmål) Sikre målopfyldelse, positiv bundlinje (i form af gode faglige resultater, godt omdømme) Kvalitetssikring (af skolens leverencer ) Fakta, tal, evalueringsresultater og analyser som udgangspunkt for beslutninger og udviklingstiltag Ledelsessystemer. Det eksperimenterende (gul) Visioner, strategier Muligheder, fremtidsscenarier Ideer, dynamik og inspiration (begejstringskompetencer) Systemisk ledelse Innovation, nytænkning Frihed til spontanitet og eksperimenteren Det praktiske (grøn) Fastlæggelse og styring af praktiske, operationelle aspekter, regler, procedurer. Planlægning og organisering Evaluering og opfølgning Ressourceplanlægning Logistik At få tingene gjort og fulgt til dørs (afslutter-kompetence). Det følelsesmæssige (rød) Personaleledelse, samarbejde Trivsel, psykisk arbejdsmiljø Værdigrundlag, holdninger (moralsk formål) Involvering og inddragelse Kommunikation (processer) Stemning Motivation og engagement Figur Overbliksværktøj over ledelsens opgaver inspireret af Hermann International Denmarks materiale om The Whole Brain-modellen. 274 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

22 Det rationelle (blå) Vigtigt at kende formål og baggrund Præcise instruktioner og logisk argumentation Tekstbog med fokus på teori Mulighed for at analysere og diskutere Mulighed for at dykke ned i stof og søge mere information Traditionelle omgivelser med eget bord og stol Traditionel tavleundervisning, arbejdsro. Det praktiske (grøn) Tydelige mål for undervisningen og klar anvendelse Sirligt materiale - tekstbøger Detaljeret program, klar tidsangivelse og praktiske info Klare instruktioner og formel træning Formel og praktisk orienteret undervisning Træning og dygtiggørelse af egen praksis Traditionelle omgivelser med eget bord, stol og plads til egne ting. Det eksperimenterende (gul) Eksperimenter og nye ting Spil, farver og leg Historiefortælling og brug af billedsprog Holistisk perspektiv og visioner Spontan deltagelse Fleksible og sjove omgivelser Skal kunne bevæge sig, fx sidde på gulvet Utraditionelle møbler og rum. Det følelsesmæssige (rød) Gruppearbejde er vigtigt Følelsesmæssig og værdimæssig involvering Stimulation af sanser, fx musik Processer er vigtigere end mål Plads til at udtrykke sig selv Associationer Uformelle hyggelige rum Varme stemningsfyldte rum. Figur Overblik over forskellige læringssetups inspireret fra Whole Brain-modellen. Værktøjskassen 275

23 Det rationelle (blå) Skab en dagsorden med klare mål for hvert tema Planlæg med analyse og kritiske drøftelser Vis effektivitet Fokuser på bottom line og gør det kortfattet Giv klare beskrivelser af mål/ outcome Hav de nødvendige beregninger og data klar. Det praktisk (grøn) Respekter program, tid og pauser Vær konsistent Bliv på sporet undgå og sidespring i snakken Send et detaljeret program ud i god tid Tag noter til plenum-snakke Fordel klare roller til deltagerne: Hvem er referent, ordstyrer og tidsholder? Det eksperimenterende (gul) Tillad tid til at arbejde ud af boksen Skab variation og mulighed for sjov Skab tid til brainstorm Diskuter fremtiden og visionerne Skab begejstring Diskuter det store billede, tal om helheden. Det følelsesmæssige (rød) Gennemfør check in og what s in it for you Synliggør koblinger mellem deltagernes input Opmuntr alle til at bidrage spørg de tavse Anerkend forskellighed i ideer og perspektiver Giv tid til at dele gruppen op og bygge tillid Tillad spontane uformelle input. Figur Facilitering af medarbejderprocesser inspireret af Whole Brainmodellen. 276 SKOLE LEDELSE I FORANDRING

24 LEDELSESVÆRKTØJER TIL SUPERVISION Thomas Nordahls liste over solide og svage timer, som Niels Christophersen refererer til i kapitel 12, er medtaget her. Svage timer Klasseledelse og relationer Eftergivende ledelse Utydelige beskeder Dårlig relation Organisering og arbejdsmåder Svag fagdidaktisk kompetence Læreren ikke til stede Ikke planlagt undervisning Lærings- og undervisningshæmmende adfærd Passive elever som er urolige Elever udvandrer Diskussioner mellem lærer og elev Udadreagerende adfærd Solide timer Klasseledelse og relationer Gode relationer Autoritativ ledelse Mange positive tilbagemeldinger Høje forventninger til eleverne Tydelige grænser og håndhævelse af regler Organisering og arbejdsmåder Alle elever er aktive Læreren har overblik Nogle variationer Højt læringstryk Tilpasset undervisning inden for fællesskabet Lærings- og undervisningshæmmende adfærd Fravær af problemadfærd Positiv og hyggelig stemning Figur Thomas Nordahls liste over solide og svage timer. Værktøjskassen 277

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation Teamledelse og samarbejde Teamforståelse og motivation Verden ændres hurtigere og hurtigere Før i tiden kunne man planlægge for en kendt cyclus I dag kender man ikke den virkelighed, som man planlægger

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Specialpædagogisk Landskonference

Specialpædagogisk Landskonference Specialpædagogisk Landskonference Hjerne og Hjerte De fire temperamenter 3. oktober 2014 Uddannelse: Cand.Negot., bestyrelsesuddannet og Business Coach Forfatter: Den afgørende faktor Giv agt! Dialog i

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn.

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Forord At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Hvis man som lærer skal lykkes, skal man påtage sig dette lederskab. Lederskabet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Formålet med Situationsbestemt Ledelse

Formålet med Situationsbestemt Ledelse Formålet med Situationsbestemt Ledelse 1. At åbne for kommunikationen og at øge hyppigheden og kvaliteten af dialogen mellem dig og dine medarbejdere angående præstationer og udvikling 2. At hjælpe medarbejderen

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Frivillig ledelse: Kommunikation, motivation og samarbejde

Frivillig ledelse: Kommunikation, motivation og samarbejde Frivillig ledelse: Kommunikation, motivation og samarbejde Kære frivillige i Hjerteforeningen Vi håber, at dette materiale kan hjælpe jer til at blive endnu bedre til at skabe motiverende, mangfoldige

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Hvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission?

Hvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission? Fokus på virksomhedens mission Nedskriv virksomhedens Mission Vores Mission Erklæring om organisationens eksistensberettigelse (Hvorfor er vi her?) Hvorfor skulle kunderne netop vælge jeres virksomhed?

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015

Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Fællesseminar STU Viborg Kommune Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Velkomst v. Kim PRÆSENTATION AF MADS OG THOMAS RAMMESÆTNING Forløbets formål Formålet med forløbet er at træne og kvalificere

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925. 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave

Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925. 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave Sats og tryk: Mikronik Offset 6971 Spjald Tegninger: Ole Vedby Jørgensen Kerteminde

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y Pressalit Sports Academy Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Efteråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning træningskvalitet Målsætning - strategier

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere