Parkeringsstrategi P

Transkript

1 Parkeringsstrategi P

2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume - Parkeringsstrategiens hovedpunkter 5 Indledning 6 Parkeringsstrategier i andre storbyer 7 Formål 8 Målsætninger 9 Status på parkeringsområdet i Aalborg Kommune 10 Parkeringsanalyse 12 Strategiens hovedpunkter 18 Nye parkeringsanlæg 20 Nedlæggelse af eksisterende parkeringsanlæg 21 Alternative muligheder for flere 21 P-Norm 21 Parkeringsregnskab 22 Konklusion 24 Det videre forløb 26 Bilag 1: Belægningsgrader morgen i Aalborg Midtby 28 Bilag 2: Belægningsgrader middag i Aalborg Midtby 30 Bilag 3: Belægningsgrader aften i Aalborg Midtby 32 Bilag 4: Ordliste 34 Januar 2009 Udarbejdet i samarbejde med Niels Agerholm, Aalborg Universitet.

3 Forord Både biltrafikken og særligt bilejerskabet er vokset i de seneste år. Det voksende bilejerskab har desuden medført at personer, der tidligere anvendte anden transport end personbilen på indkøbsture og lignende, i stigende grad benytter sig af bilen 1. Det gælder både på landsplan og i Aalborg Kommune. Konkret i Aalborg viser det sig ved, at den fjordkrydsende trafik er vokset med biler svarende til ca. 6 % i løbet af de seneste 5 år. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en stigning i bilejerskabet i Aalborg Kommune på 25 % 2. Det har medført, at parkeringsbehovet er vokset tilsvarende, og at det er blevet sværere at finde parkeringsmuligheder i Aalborg Midtby. Gode parkeringsforhold er afgørende for, at en by kan være velfungerende. På den anden side påvirker de mange parkerede biler også det visuelle miljø i Midtbyen. Desuden skabes der en masse søgetrafik, når det stigende parkeringsbehov gør det sværere for bilisterne at finde en parkeringsplads. Det sidste påvirker nærmiljøet i Midtbyen negativt på grund af øget støj, os, dårligere trafiksikkerhed og utryghed. Alle har en mening om parkering. Det gælder såvel borgere, private og offentlige aktører som politikere - og emnerne dækker bredt. Det være lige fra krav fra borgeren om parkering lige uden for døren eller holdninger til prisniveauet for parkering i Midtbyen til udbuddet af parkering i Midtbyen. Der er således mange interesser og holdninger, som kommunen skal forholde sig til. Med Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune sættes der fokus på de næste 10 års udvikling af parkeringsforholdene i kommunen. Strategien danner de overordnede rammer for en konkret parkeringshandlingsplan, som skal sikre en hensigtsmæssig udvikling af parkeringen i Aalborg Kommune til gavn for kommunens borgere, de handlende samt for miljøet. Resume - Parkeringsstrategiens hovedpunkter Med Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune sættes der fokus på udviklingen af parkeringsforholdene i kommunen over de næste 10 år. Der er inden for de seneste 5 år sket en vækst i den fjordkrydsende trafik i Aalborg på biler, svarende til ca. 6 %. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en stigning i bilejerskabet i Aalborg Kommune på 25 %. Denne udvikling har også skabt et større parkeringsbehov og mere parkeringssøgende trafik. Aalborg Kommune arbejder med nedenstående målsætninger inden for parkeringsområdet: Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsanlæg langs randgaderne i periferien af Midtbyen. Aalborg Kommune vil arbejde for, at ne i Midtbyen skal være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen. Parkering i Midtbyen skal etableres i P-huse eller P-kældre, og med et minimum forbrug af overfladeareal. Til at opfylde disse målsætninger skal der etableres ekstra parkeringsanlæg i periferien af Aalborg centrale Midtby. Til at dække dele af det fremtidige parkeringsbehov, er der planlagt parkeringshuse eller -kældre ved Kastetvej, Friis, Musikkens Hus og Salling, i alt Derudover skal der snarest tages stilling til etablering af ekstra parkeringskældre eller -huse på henholdsvis Gåsepigen, Sauers Plads og Toldbodgade. De planlagte og mulige fremtidige parkeringsanlæg fremgår af tabel 1. Navn Nuværende antal Fremtidigt antal Forøgelse Kastetvej, privat Budolfi Plads Friis, privat Gåsepigen Musikkens Hus Salling, privat Sauers Plads Toldbodgade, privat Ialt Tabel 1. De planlagte og mulige fremtidige parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby. Ved etablering af de foreslåede parkeringsanlæg er der et potentiale til at nedlægge kantstens samt mindre anlæg i Aalborg centrale Midtby og dermed forbedre det trafikale, miljømæssige og visuelle miljø i området. 1 Transportvaneundersøgelse 2 Danmarks Statistik, Statistikbanken 4 5

4 Indledning Parkeringsstrategier i andre storbyer Der er inden for de seneste 5 år sket en vækst i den fjordkrydsende trafik i Aalborg på biler, svarende til ca. 6 %. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en stigning i bilejerskabet i Aalborg Kommune på 25 % - en tendens som også gør sig gældende på landsplan. Denne udvikling har også skabt et større parkeringsbehov og mere parkeringssøgende trafik. Aalborg Kommune søger at påvirke væksten i biltrafikken, blandt andet ved at sætte fokus på brug af bæredygtige transportformer såsom den kollektive trafik og cyklen. Som udviklingen har været inden for de seneste år, er det en utrolig vanskelig opgave, der ikke alene kan løses lokalt. Stigningen i antallet af biler på kommunevejene bevirker, at der er behov for en samlet og koordinerende indsats i forhold til parkeringsfaciliteterne i Aalborg Kommune. Det skal ske med særlig fokus på Aalborg centrale Midtby og City Syd, da det er her, der er konstateret de største problemer med hensyn til trafikafviklingen som afhjælpes, når de planlagte vejinvesteringer i områderne er realiseret. Samtidigt er det yderst vigtigt, at der sker en optimering af antal og placering af, således at der ikke findes et parkeringsareal eller et parkeringshus på hvert gadehjørne i Aalborg. Der skal med andre ord findes en balance mellem antallet af, den bedst mulige placering samt det faktiske behov i de enkelte delområder, ligesom parkeringsanlæggene skal være let tilgængelige via den overordnede infrastruktur. Dermed kan parkanternes søgetrafik mindskes. Med ønsket om flere friarealer og åndehuller i Midtbyen er der behov for en gennemgang af de eksisterende parkeringsarealer for at undersøge, om der kan ske omdannelse af mindre parkeringsarealer til torve, pladser eller lignende til gavn for bymiljøet og borgerne i Aalborg Kommune. Hvis der er behov for at genetablere de nedlagte andetsteds, skal dette så vidt muligt gøres i større, velplacerede parkeringsanlæg langs randgader og indfaldsveje. Det øgede bilejerskab og dermed pres på parkeringsfaciliteterne findes i de fleste større danske byer. For at illustrere hvordan den udfordring søges løst andre steder, følger en kort gennemgang af, hvad der er planlagt at gøre i henholdsvis Århus og København kommuner. Århus Parkeringspolitikken, der er Århus Kommunes parkeringsstrategi, blev vedtaget i 2005 og har følgende hovedmål: Parkeringspolitikken skal bidrage til en god trafikal tilgængelighed til byens forskellige funktioner. At kunne parkere udgør en del af en god tilgængelighed, hvad enten der er tale om bilister eller cyklister. Ligeledes skal parkeringspolitikken bidrage til at Midtbyen fredeliggøres trafikalt. Her er målet at begrænse den individuelle biltrafik, samtidigt med, at flere benytter bus eller cykel. Mere konkret anvendes følgende virkemidler: Parkering i Midtbyen laves om til korttidsparkering. Bilparkering på gader og pladser begrænses og koncentreres i stedet i færre større parkeringsanlæg ved større vejanlæg. Antallet af i Midtbyen fastholdes. En indsats for et større og mere organiseret udbud af cykelparkering opprioriteres. Parkeringsfonden nedlægges, da den ikke vurderes at give tilstrækkelig gode muligheder for at styre parkeringsudbudet. Der er endnu ikke foretaget en evaluering af parkeringsstrategien. Udover almindelige parkeringstilbud, der i høj grad ligner dem, der anvendes i Aalborg Kommune, er der følgende forhold, der er værd at bemærke: Der kan betales med mobiltelefon så der kun betales for den faktiske parkeringstid. Det kræver dog et specielt abonnement og koster desuden et gebyr pr. betaling. Ved længere tids parkering stiger timeprisen, så det er billigst i den første time og derefter dyrere. København I 2005 vedtog Københavns Kommune en ny parkeringsstrategi bestående af fire indsatsområder: Øget betalingsparkering med fokus på at dæmpe pendlertrafikken i bil. Bedre beboerparkering i de indre brokvarterer, så beboerne her kan få mulighed for et øget bilejerskab i samme takt som hidtil, uden at skulle udsættes for en forringelse af parkeringsforholdene. En nedlæggelse af gade som led i forbedring af byrummet og det trafikale miljø. Etablering af i parkeringskældre. Efter 3 år er strategiens foreløbige effekt evalueret: Biltrafikken gennem søsnittet er faldet markant. Restriktionerne har medført, at parkanterne parkerer mindre end forventet. Etableringen af parkeringskældre går langsomt og er blevet meget dyrere end forventet. Der er derfor pt. ikke ressourcer til at føre hele parkeringsstrategien ud i livet. Kommunen har desuden indgået aftale om brug af forbeholdte i et butikscenter til beboerparkering. Sammenfattende viser begge kommuners parkeringsstrategi et ønske om at mindske trafikken i bymidten ved at holde pendlere ude herfra. Desuden ønskes det at etablere underjordiske parkeringsanlæg, for at frigøre areal til andre formål end 6 parkering. 7

5 Formål Målsætninger Formålet med en Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune er at: skabe et samlet overblik over offentlig og privat parkering i Aalborg Kommune, sikre at de offentligt tilgængelige samles i større, velplacerede anlæg og at optimere parkeringsudbuddet i forhold til behovet i de forskellige områder i kommunen. Med strategien gives et overblik over parkeringsmulighederne i Aalborg Kommune. Strategien er et værktøj, som byrådets politikere og Teknik og Miljøforvaltningen kan anvende til at lave den bedst mulige indretning af parkeringsforholdene i Aalborg Kommune i de næste 10 år. I strategien gives der en mere præcis vurdering af hvor store belægningsgrader, der er på parkeringsarealerne i kommunen, samt hvor der mangler parkering, og hvor der er rigeligt. Dermed kan der nedlægges parkeringsarealer, hvor det er mest hensigtsmæssigt med henblik på omdannelse til rekreation, ophold og leg. Desuden belyser strategien, hvilket behov der er for nye, større og velplacerede parkeringsanlæg, samt hvor det er mest fornuftigt at placere dem. Endelig giver strategien mulighed for at optimere parkeringsudbudet, så det står mål med efterspørgslen under hensyntagen til ønsket om at opnå mindre søgetrafik efter parkeringsmuligheder, mindre brug af privat bil og i stedet anvendelse af cyklisme og kollektiv trafik. Aalborg Kommune arbejder med nedenstående målsætninger inden for parkeringsområdet: Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsanlæg langs randgaderne i periferien af Midtbyen. Aalborg Kommune vil arbejde for, at ne i Midtbyen skal være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen. Parkering i Midtbyen skal etableres i P-huse eller P-kældre, og med et minimum forbrug af overfladeareal. Det er ønsket, at parkeringen flyttes fra Den centrale Midtby til større parkeringsanlæg i periferien af Aalborg centrale Midtby. Det gælder specielt med hensyn til langtidsparkering. Endvidere foreslås det, at de parkeringsarealer, der forbliver i bymidten, i videst muligt omfang anvendes til korttidsparkering, så pendlere og andre med et længerevarende besøg i bymidten parkerer i periferien. Derved sikres et overskueligt parkeringsudbud, som er let tilgængeligt via den overordnede infrastruktur og let at overskue for den enkelte bilist via et opdateret P-info system. Bedre P-info og et mere overskueligt parkeringsudbud vil medføre, at en betydelig mængde trafik undgås i den centrale Midtby og at der skabes bedre parkeringsmuligheder for beboere i området. Desuden forventes det, at der kan frigøres arealer, som før var parkeringsarealer, så de kan anvendes til opholdsarealer, og at nærmiljøet og det visuelle miljø i området påvirkes positivt. 8 9

6 Status på parkeringsområdet i Aalborg Kommune I størsteparten af Aalborg Kommune er der tilstrækkelige parkeringsfaciliteter. En kort gennemgang af situationen i de enkelte områder følger herunder. Oplandsbyerne I oplandsbyerne til Aalborg foregår parkering primært på mindre placeret i forbindelse med trafikskabende funktioner eller langs kantsten. Der er kun indført parkeringsrestriktioner enkelte steder, og alle pladser er som regel offentligt tilgængelige. Problemer af betydning med hensyn til parkering findes i Nibe og Hals. I Nibes bymidte er der indført 2-timers tidsbegrænsning på offentlige parkeringsarealer. Herudover er der indført en parkeringslicensordning på Skomagertorvet, af hensyn til beboerne i området. Parkering i Hals foregår i dag uden restriktioner. Der opleves dog større parkeringsproblemer i turistsæsonen, herunder særligt på havnen og i forbindelse med torvedage. Aalborg Midtby I Aalborg Midtby findes Den offentlige parkering er opbygget af et zonesystem, hvor der for de enkelte zoner gælder specifikke restriktioner i form af forskellige takster for betalingsparkering. I øjeblikket er der 3 priser for parkering alt afhængig af parkeringspladsens placering. Priserne er 6, 9 og 15 kr. pr. time i dagtimerne. Zoneinddelingen omfatter betalingsparkering, parkeringslicens og parkeringsabonnement. De største offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i Aalborg Midtby er tilsluttet et dynamisk parkeringshenvisningssystem, kaldet P-info. P-info har til formål at informere parkeringssøgende bilister om antallet af ledige pladser samt at vejvise til pladserne. I Aalborg Midtby er der en relativ høj belægningsgrad på parkeringsanlæggene, og der er meget søgetrafik i myldretiderne med tilhørende kødannelser. Nørresundby Midtby I Nørresundby Midtby findes der i alt ca , heraf er ca offentligt tilgængelige. Størstedelen af ne omkring Nørresundby Torv er pålagt tidsbegrænsning på 2 timer. På Havnefronten findes et stort antal uden restriktioner, som typisk benyttes af pendlere. Nær Nørresundby Torv kan det være svært at finde en ledig parkeringsplads i dagtimerne, mens der i havneområdet kun er en lav udnyttelse. Øgadekvarteret I Øgadekvarteret findes der i alt ca offentligt tilgængelige og ca. 300 forbeholdte. Kantstensparkering udgør ca. 56 %. Parkeringspladserne omkring Fyensgade og Islandsgade har høje belægningsgrader og er ofte fuldt belagte i aftentimerne. Vejgaard Midtby Omkring Vejgaards centerområde findes der ca. 600 offentligt tilgængelige og 130 forbeholdte. Størstedelen af ne er beliggende i Vejgaards centerområde og er pålagt tidsrestriktioner. Der er generelt altid ledig parkeringskapacitet indenfor gåafstand til centerområdet. Universitetsparken I tilknytning til Gigantium findes der ca. 420 og i Universitetsområdet ca privatejede. I Universitetsområdet opleves der daglig høje belægningsgrader i Fibigerstrædeområdet. Gigantium har tilstrækkelig parkeringskapacitet til at dække det daglige behov. Under større arrangementer lukkes parkeringsarealerne ved Gigantium. Det betyder, at gæster henvises til de omkringliggende parkeringsarealer, hvorfra der indsættes shuttlebusser. City Syd I City Syd findes der ca , som alle er privat ejede og uden restriktioner. Analyser af parkeringsforholdene i City Syd viser, at der i de hårdest belastede perioder er fuld belægning nær Aalborg Storcenter, mens at der er tilstrækkelig kapacitet i resten af City Syd. Der er dog en del søgetrafik i forbindelse med parkeringen nær storcentret og derfor periodiske kapacitetsproblemer på vejnettet i området. Øvrige områder i Aalborg Kommune I de øvrige byområder i kommunen findes der generelt kun mindre udfordringer med hensyn til parkeringsudbuddet. Det samme gør sig gældende i landsbyerne. Generelt er der kun større kapacitetsproblemer i Aalborg Midtby, Nørresundby Midtby samt i den del af Vestbyen, der ligger nærmest Midtbyen. Disse områder er derfor undersøgt nærmere i en parkeringsanalyse og hovedresultaterne fra analysen følger herefter. Vestbyen Vestbyen rummer i alt ca offentligt tilgængelige, hvoraf kantstensparkering udgør ca. 70 %. Ydermere er der forbeholdte. Der er høje belægningsprocenter i området mellem Vesterbro, Strandvejen og Absalonsgade, hvor der ofte opleves parkeringssøgende trafik, specielt om eftermiddagen som følge af sammenfald mellem boligparkering og kundeparkering/arbejdspladsparkering. Der er tidsrestriktioner og parkeringsafgifter på de offentlige parkeringsarealer. Hobrovejkvarteret I området omkring Sygehus Syd og Aalborg Zoo findes ca offentligt tilgængelige og 90 forbeholdte. Flere af parkeringsarealerne omkring Sygehuset er pålagt tidsrestriktioner af hensyn til dagpatienter og besøgende. På ne ved Aalborg Zoo opleves det i stigende grad, at Sygehusets personale benytter pladserne, hvorfor Aalborg Zoo i højsæsonen anvender Festpladsen i Mølleparken til at opnå tilstrækkelig parkeringskapacitet

7 Parkeringsanalyse Generelt Som forberedende arbejde til Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune, er der foretaget en parkeringsanalyse for hele Aalborg og Nørresundby Midtby, Aalborg centrale Midtby samt i City Syd. Antallet af og deres anvendelse er registreret i maj-juni Antallet af fremgår af tabel 2. Parkerinspladser Invalidepladser Aalborg og Nørresundby Midtby i alt Heraf i Aalborg centrale Midtby City Syd Tabel 2. Antal i hele Aalborg og Nørresundby Midtby, Aalborg centrale Midtby samt City Syd. Afgrænsningen af hele Aalborg og Nørresundby Midtby samt Aalborg centrale Midtby fremgår af figur 1. Med hensyn til Aalborg centrale Midtby indgår ligeledes de vigtigste udenfor området, der naturligt fungerer som parkeringsareal i forbindelse med Aalborg centrale Midtby; Palads Parkering, Budolfi Plads, Gåsepigen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Kennedy Arkaden og Europark i Jyllandsgades vestlige del. Palads Parkering Gåsepigen Budolfi Plads Aalborg Kongres & Kultur Center Kennedy Arkaden Europark Jyllandsgade Figur 1. På venstre side ses afgrænsningen af hele Aalborg og Nørresundby Midtby (rødt) og Aalborg 12 centrale Midtby (blåt). 13

8 Parkeringsudbud I Aalborg centrale Midtby er der I hele Midtbyen, afgrænset af Østre Alle Ringen samt i det centrale Nørresundby, er antallet I tabel 3 fremgår parkeringsfaciliteterne i Aalborg Midtby fordelt på typer og antal. Type Offentlig parkeringsplads med betaling med tidsbegrænsning taxi uden restriktion Kantstensparkering med restriktion uden restriktion Parkeringspladser Invalidepladser 148 Private, offentlige tilgængelige pladser med betaling med tidsbegrænsning kundeparkering uden restriktion Private, forbeholdt Andre 9 Sum Tabel 3. Fordelingen af i Aalborg Midtby. Parkeringsefterspørgsel Den generelle parkeringsefterspørgsel i Aalborg centrale Midtby, i Aalborg Midtby og i City Syd fremgår af tabel 4. Parkeringspladser Invalidepladser Belægning (Antal registrerede biler) Morgen Middag Aften Aalborg centrale Midtby Belægningsprocent, centrale Midtby (gennemsnitlig) 56 % 82 % 43 % I Aalborg Midtby er belægningen generelt højest midt på dagen. Det er specielt tydeligt i Den centrale Midtby, hvor der er konstateret en belægningsgrad på 82 % mod henholdsvis 56 % og 43 % om morgenen og om aftenen. Samme tendens, men med markant lavere belægningsgrad midt på dagen, findes for Midtbyen som helhed. Belægningen i City Syd er højest om morgenen og til middag med 22 %, mens den kun er på 12 % om aftenen. Der er generelt ikke mangel på parkeringsfaciliteter i City Syd. Belægningsgrader for de større parkeringsanlæg i Aalborg Midtby henholdsvis morgen, middag og aften findes i Bilag 1-3. Samlet set er der fortsat nok i såvel Aalborg og Nørresundby Midtby som i City Syd. Når der er meget parkeringssøgende trafik, skyldes det delvist, at parkanterne ønsker at parkere på et mindre antal udvalgte nær deres mål, men også at belægningsgraden midt på dagen er temmelig høj. Desuden har det vist sig, at lukning af (650 Metax Parkeringshus, 450 Havnefront II) ikke har bevirket omfordeling af parkeringen i Midtbyen til Sauers Plads Aalborg Kongres & Kultur Center og Jyllandsgades vestlige del. Der er som erstatning etableret ca. 600 midlertidige langs Havnefronten. I hele registreringsperioden (morgen, middag og aften) har der været ledig kapacitet på disse pladser. Analysen viser, at prisen for parkering kan være mindre vigtig end placeringen af den pågældende parkeringsplads. Parkanterne er villige til at betale mere, såfremt parkeringspladsen er placeret nær deres mål. Derfor har som Gåsepigen og Budolfi Plads, der er placeret tæt på gågadenettet, en høj parkeringssøgning og belægningsprocent. Parkeringshuset ved Aalborg Kongres & Kultur Center har derimod nogen ledig kapacitet, hvilket kan skyldes den ekstra gangafstand. Det kan også understøtte, at villigheden til at betale for fjernere beliggende P-anlæg er lav. Det kan derfor konkluderes, at der i forbindelse med videreudvikling af de større omdannelsesområder i den østlige del af Havnefront II, Musikkens Hus og Nordkraft skal tages højde for en hensigtsmæssig placering af fremtidige parkeringsfaciliteter, så disse findes attraktive for parkanterne. Med udgangspunkt i den nuværende belægningsgrad i Midtbyen samt de økonomiske rammer, er det ligeledes vigtigt, at der ikke sker en overdimensionering i antallet af. Som nævnt tidligere, er der parkeringsfaciliteter, der har en meget høj belægningsgrad. Det er oftest de mest attraktivt beliggende parkeringsfaciliteter. I tabel 5 følger en liste over større parkeringsanlæg (mere end 50 ) i Aalborg centrale Midtby med de højeste belægningsgrader. Aalborg/Nørresundby Midtby Belægningsprocent, hele området (gennemsnitlig) 53 % 57 % 41 % City Syd Belægningsprocent, City Syd (gennemsnitlig) 22 % 22 % 12 % Tabel 4. Antal og deres belægningsgrad i Aalborg Midtby, Aalborg centrale Midtby samt i City Syd. Morgen beskriver kl , hvor de fleste beboere er taget på arbejde og pendlere til Midtbyen er mødt. Middag/eftermiddag kl beskriver situationen, hvor beboerne er på arbejde, pendlere til Midtbyen er på arbejde og handlende besøger butikker. Aften kl beskriver situationer, hvor beboerne er hjemme, og hvor der ingen handlende eller pendlere er i Midtbyen. Middag/eftermiddag beskriver ikke nødvendigvis det maksimale parkeringsbehov hvorved kapacitetsbehovet kan blive undervurderet. Parkeringssituationen i Aalborg Midtby vil blive fulgt med tællinger hvert år og justeringer af behov som følge heraf vil blive vurderet. Påvirkningen fra nye P-anlæg indgår heri

9 Parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby Ejerskab og anvendelse Betaling Budolfi Plads Offentlig, betaling Frederikstorv Offentlig, betaling Grønttorvet Offentlig, betaling Gåsepigen Offentlig, betaling Jyllandsgade (Europark) Privat, betaling Sauers Plads Offentlig, betaling Skibbrogade Privat, betaling Østerbro - ved Danish Crown Privat, betaling Aalborg Kongres & Kultur Center Offentlig, betaling Braskensgade (Salling) Privat, betaling (P-hus) Fjordgade (Føtex) Privat, betaling (P-hus) Kennedy Arkaden Privat, betaling (P-hus) Palads Parkering Privat, betaling (P-hus) Honnørkajen Offentlig, betaling, midlertidig Rendsburggade Offentlig, betaling, midlertidig Stuhrsvej Offentlig, betaling, midlertidig Forbeholdte Løkkegade Privat, forbeholdt Nyhavnsgade Privat, forbeholdt Rantzausgade 6 Kommunal, forbeholdt Skibsbyggerivej Privat, forbeholdt Slotspladsen Privat, forbeholdt Østerport Offentlig, forbeholdt Uden restriktioner Karolinelundsvej (Sømandshjemmet) Offentlig, uden restriktioner Tabel 5. Parkeringsanlæg med høj belægningsgrad i Aalborg centrale Midtby. Parkeringspladsen ved Karolinelundsvej har høj belægning hele døgnet. Det skyldes, at det er det eneste større parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby, der ikke har restriktioner. Desuden er Aalborg Kongres & Kultur Center, Gåsepigen, Budolfi Plads og Sauers Plads nogle af de mest besøgte større i Aalborg centrale Midtby. I øjeblikket er der generelt tilstrækkelige parkeringsfaciliteter i Aalborg centrale Midtby. Dog er belægningsgraden omkring Vesterbro særlig høj. Det er der formodentlig flere årsager til. Dels er det en naturlig indfaldsvej til bymidten, dels passerer Vesterbro gågadeområdet på meget kort afstand, og endelig beslaglægger Sygehus Nords funktioner et stort antal. Derfor er de allerede meget fyldte på Budolfi Plads og ved Gåsepigen helt afgørende for, at trafikken kan afvikles i området. På længere sigt forventes sygehusfunktionerne afviklet. Med etablering af Utzoncenteret, Musikkens Hus og Nordkraft vil parkeringsbehovet øges markant i den østlige del af Aalborg centrale Midtby, og da der endvidere skal nedlægges i alt 600 midlertidige på Havnefronten, er flere i området en nødvendighed i fremtiden

10 Strategiens hovedpunkter Aalborg Kommunes målsætning er at samle langtidsparkeringen i større parkeringsanlæg i periferien af Den centrale Midtby, mens korttidsparkering fortsat skal være muligt længere inde. Endvidere er det målsætningen, at minimere forbruget af areal til parkering. Bag disse målsætninger ligger der et ønske om at mindske trafikken i Aalborg centrale Bymidte samt at forbedre det visuelle miljø og mulighederne for ophold. De overordnede hovedpunkter er følgende: Hvis Staten frafalder at inddrage merprovenuet fra parkeringsafgifter, vil Aalborg Kommune anvende en økonomisk parkeringsmodel til aktiv styring af, hvor der parkeres. En model for dette er en del af EUprojektet ARCHIMEDES. Aalborg Kommune vil opgradere det eksisterende P-info system, så også nye forbeholdte parkeringsanlæg indgår i systemet. Med det opgraderede system kan parkanterne få et samlet overblik i realtid over parkeringsmulighederne i Aalborg Midtby. En opgradering af systemet vil også medføre mindre søgetrafik fra parkanterne. Aalborg Kommune vil følge udviklingen i parkeringsforholdene i City Syd området tæt. Kommunen vil opfordre City Syd til at fremme implementering af et P-infosystem i området, så kapacitetsproblemerne på vejnettet kan mindskes. Aalborg Kommune vil, udover allerede planlagte og påbegyndte parkeringsanlæg, søge P-fondens midler anvendt til i periferien af Den centrale Midtby. Samtidigt nedlægges 595 i den centrale Midtby. En stor del af de resterende i den centrale Midtby er til korttidsparkering. Med oprettelsen af nye større parkeringsanlæg i periferien af Den centrale Midtby, er det målet at stort set alle lokaliteter i området skal være højest 250 meter fra et af de større parkeringsanlæg. De nærmere forudsætninger for oprettelse og nedlæggelse af parkeringsfaciliteter og et parkeringsregnskab for strategien gennemgås mere detaljeret i de næste tre afsnit

11 Nye Parkeringsanlæg På figur 2 ses de nuværende og foreslåede større parkeringsanlæg og hvor stor en del af Midtbyen, der får mindre end 250 m til disse anlæg. Nedlæggelse af eksisterende parkeringsanlæg Når Havnefront II, Musikkens Hus mv. er færdiggjorte, nedlægges en række midlertidige parkeringsplader i området. Det drejer sig om Stuhrsvej, Rendsburgsgade og Honnørkajen, i alt 595. Figur 2. Større parkeringsanlæg med 250 m. gangafstand vist. (Foreslåede fremtidige Parkeringshuse er medtaget). Jf. analysens resultater, er der endnu nok i Aalborg centrale Midtby, og den samlede gennemsnitlige belægningsgrad kommer ikke over 82 %. Desuden er der tre områder, hvor et stort pres på parkeringen vil være nær Vesterbro, i forbindelse med Nordkraft, Musikkens Hus og Havnefront II og Føtex, Salling samt det fremtidige Friis. En placering af nye parkeringshuse eller -kældre i henholdsvis vest- og østdelen af Aalborg centrale Bymidte vil desuden reducere kørslen over Slotspladsen og dermed binde bymidten og havnefronten bedre sammen. En liste over allerede vedtagne og mulige fremtidige parkeringshuse eller -kældre fremgår af tabel 6. Navn Nuværende antal Fremtidigt antal Forøgelse Kastetvej, privat Budolfi Plads Friis, privat Gåsepigen Musikkens Hus Salling, privat Sauers Plads Toldbodgade, privat Ialt Tabel 6. Vedtagne og mulige fremtidige parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby. Aalborg Kommunes parkeringsfond bestod 1. juli 2008 af 9,4 mio. kr. Kommunen skal bidrage med et tilsvarende beløb ved etablering af et offentligt tilgængeligt parkeringsanlæg. Byrådet har i Budget 2009 ønsket P-fondsmidlerne anvendt i forbindelse med P-kælder for Musikkens Hus. Alternative muligheder for flere På længere sigt kan det, hvis der fortsat mangler parkeringsfaciliteter i Aalborg centrale Bymidte, være nødvendigt at anvende nedenstående tiltag som supplement. Aalborg Kommune kan lave aftaler med ejere af private forbeholdte med lavere belægningsgrader om natten om at opnå brugsret til en del af ne. Denne metode er anvendt i København. Potentialet er begrænset. P-Norm Aalborg Kommunes P-norm fra 1997 vil blive indarbejdet i Kommuneplan Administrationen af normerne har skabt en balance mellem behov for og efterspørgsel efter parkering herunder indgår også cykelparkering. For større områder som Kennedyarkaden og Havnefront II er der lavet særlige behovsvurderinger, hvori dobbeltparkering også indgår. Den anvendte administrationspraksis fortsætter uændret. Alternativt er Sauers Plads en mulighed. I dag er der 237, og etablering 20 af en parkeringskælder vil øge kapaciteten til

12 Parkeringsregnskab Med de opstillede forslag til etablering af nye, nedlæggelse af gamle samt øget parkeringsbehov som følge af aktiviteterne ifm. Havnefront II, Nordkraft og Nytorvsområdet ændres parkeringsforholdene i Aalborg centrale Midtby en del. Det fremtidige ekstra parkeringsbehov i forbindelse med Havnefront II, Nordkraft og Nytorvsområdet fremgår af tabel 7. Parkeringsbehovet i tabel 7 er beregnet med udgangspunkt i dobbeltudnyttelse af P-pladser. Anvendelse Antal P-behov Nordkraft området: Nordkraft 254 Eksisterende boliger 26 Havnefront II: Musikkens Hus 59 Øvrig bebyggelse i musikhusområdet 345 Utzon Center 102 Jomfru Ane Parken mv. 15 Nytorv området: Friis 116 Salling 66 Samlet antal ekstra 983 Tabel 7. Det fremtidige ekstra parkeringsbehov i forbindelse med Havnefront II, Nordkraft og Nytorvsområdet beregnet med udgangspunkt i dobbeltudnyttelse. Det antages, at fremtidige byggerier på Østre Havn og Østerbro Brygge indeholder de nødvendige parkeringsfaciliteter, og at de derfor ikke vil have indflydelse på dette parkeringsregnskab. Udover det øgede parkeringsbehov, nævnt ovenfor, skal der lægges det antal til, der ønskes nedlagt. Se tabel 8. Anvendelse Antal P-behov Ekstra behov ifm. Havnefront II 983 Lukning af : Stuhrsvej 200 Rendsburggade 250 Honnørkajen 145 Samlet behov for Tabel 8. Det fremtidige parkeringsbehov, som følger af den foreslåede nedlæggelse af parkeringsfaciliteter. Anvendelse Antal ekstra P-behov Samlet behov for P-faciliteter, under opførelse/planlægning: Kastetvej 286 Friis 815 Musikkens Hus 370 Salling Restbehov 1 Tabel 9. Parkeringshuse under etablering eller vedtaget. Med de planlagte og påbegyndte parkeringsanlæg dækkes behovet. Mulige parkeringskældre eller -huse, der kan dække restbehovet, fremgår af tabel 10. Anvendelse Antal ekstra Restbehov 1 Mulige fremtidige parkeringskældre eller -huse: Gåsepigen 153 Sauers Plads 128 Toldbodgade 240 Potentielle ekstra 520 Tabel 10. Planlagte og mulige nye parkeringskældre eller -huse. Etableringen af de 3 foreslåede parkeringsanlæg tjener hver deres formål. Ved Vesterbro afhjælpes det største parkeringspres som findes i øjeblikket, mens det nær Musikkens Hus og Nordkraft mv. giver den største behovsforøgelse. Aalborg Kommune overtager P-anlægget på Budolfi Plads i 2012 og evt. nedlæggelse/opretholdelse af P-kapaciteten indgår i den videre planlægning for området. Etablering af øget P-kapacitet på Sauers Plads giver mulighed for omdannelse af Frederiks Torv til ophold. Med lukning af de foreslåede parkeringsarealer samt behovet som følge af den igangværende omdannelse i Midtbyen, mangler der i Aalborg centrale Midtby. En del parkeringsfaciliteter er under etablering eller vil blive etableret. Det drejer sig om Friis, der er under opførelse, samt Kastetvej, Musikkens Hus samt Sallings udvidelse. Hvis sidstnævnte ikke etableres, vil det reducere parkeringsbehovet tilsvarende. Parkeringskapaciteten for disse planlagte nye parkeringsanlæg fremgår af tabel 9. 3 Under forudsætning af, at Salling får lov at udvide. Hvis ikke, bortfalder denne parkeringsplads, og behovet ifm. Havnefront II reduceres tilsvarende

13 Konklusion Med Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune sætter Aalborg Kommune fokus på de fremtidige parkeringsforhold i kommunen. Strategien danner de overordnede rammer for en konkret parkeringshandlingsplan, som skal sikre en hensigtsmæssig udvikling af parkeringen i Aalborg Kommune til gavn for kommunens borgere, de handlende samt for miljøet. Der er inden for de seneste 5 år sket en vækst i den fjordkrydsende trafik i Aalborg på biler, svarende til ca. 6 %. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en stigning i bilejerskabet i Aalborg Kommune på 25 % - en tendens som også gør sig gældende på landsplan. Denne udvikling har også skabt et større parkeringsbehov og mere parkeringssøgende trafik. Stigningen i antallet af biler på kommunevejene bevirker, at der er behov for en samlet og koordinerende indsats i forhold til parkeringsfaciliteterne i Aalborg Kommune og kommunen arbejder derfor med nedenstående målsætninger inden for parkeringsområdet: Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsanlæg langs randgaderne i periferien af Midtbyen. Aalborg Kommune vil arbejde for, at ne i Midtbyen skal være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen. Parkering i Midtbyen skal etableres i P-huse eller P-kældre, og med et minimum forbrug af overfladeareal. Udenfor Aalborg centrale Midtby er der kun mindre problemer med parkeringsfaciliteternes belægningsgrad. I Aalborg centrale Midtby er der fortsat lidt flere, end der er brug for. Den højeste samlede gennemsnitlige belægningsgrad er midt på dagen 82 %. Der er dog en del af de mest attraktive parkeringsanlæg, der har næsten fuld belægning, og der er derfor en meget stor søgetrafik i området. I øjeblikket er der generelt tilstrækkelige parkeringsfaciliteter i Aalborg centrale Midtby. Dog er belægningsgraden omkring Vesterbro særlig høj. Derfor er de allerede meget fyldte på Budolfi Plads og ved Gåsepigen helt afgørende for, at trafikken kan afvikles i området. Med etablering af Utzoncenteret, Musikkens Hus og Nordkraft vil parkeringsbehovet øges markant i den østlige del af Aalborg centrale Midtby, og da der endvidere skal nedlægges i alt 600 midlertidige på Havnefronten, er flere i området en nødvendighed i fremtiden. Aalborg Kommune vil, udover allerede planlagte og påbegyndte parkeringsanlæg, søge P-fondens midler anvendt til i periferien af Den centrale Midtby. Med oprettelsen af nye større parkeringsanlæg i periferien af den centrale Midtby, er det målet at stort set alle lokaliteter i området skal være højest 250 meter fra et af de større parkeringsanlæg. Med etablering af Havnefront II, Musikkens Hus og Nordkraft stiger parkeringsbehovet i området med mellem ca og alt afhængig af, om der regnes med dobbeltparkering eller fuld P-norm. Samtidigt nedlægges ca. 600 midlertidige. Til at dække dette parkeringsbehov etableres allerede vedtagne parkeringsanlæg i forbindelse med Badehusvej, Friis, Musikkens Hus og Salling, i alt Derudover bør der snarest tages stilling til etablering af ekstra parkeringskældre eller -huse på henholdsvis Gåsepigen, Sauers Plads og Toldbodgade. De planlagte og mulige parkeringsanlæg fremgår af tabel 11. Navn Nuværende antal Fremtidigt antal Forøgelse Kastetvej, privat Budolfi Plads Friis, privat Gåsepigen Musikkens Hus Salling, privat Sauers Plads Toldbodgade, privat Ialt Tabel 11. De planlagte og mulige parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby. Ved etablering af de foreslåede parkeringsanlæg bliver det muligt at nedlægge i Aalborg centrale Midtby og dermed forbedre det trafikale, opholdsmæssige og visuelle miljø i området. Med denne parkeringsstrategi som udgangspunktet opstilles de overordnede rammer for en parkeringshandlingsplan, der vil indeholde retningslinier for den fremtidige udvikling af parkeringsfaciliteterne i Aalborg Kommune over de næste 10 år. Baseret på målsætningerne for parkeringen og de fundne resultater i parkeringsanalysen er opstillet følgende virkemidler i strategien: Hvis Staten frafalder at inddrage merprovenuet fra parkeringsafgifter, vil Aalborg Kommune anvende en økonomisk parkeringsmodel til aktiv styring af, hvor der parkeres. En model for dette er en del af EU-projektet ARCHIMEDES. Aalborg Kommune vil opgradere det eksisterende P-info system, så også nye private parkeringsanlæg indgår i systemet. Med det opgraderede system kan parkanterne få et samlet overblik i realtid over parkeringsmulighederne i Aalborg Midtby. Aalborg Kommune vil følge udviklingen i parkeringsforholdene i City Syd området tæt. Kommunen vil opfordre City Syd til at fremme implementering af et P-infosystem i området

14 Det videre forløb Parkeringsstrategien forelægges TMU den 22. januar Parkeringsstrategien munder i midten af 2009 ud i en konkret Parkeringshandlingsplan for Aalborg. I slutningen af 2009, sideløbende med godkendelse af Kommuneplan 09, sker politisk vedtagelse af Parkeringshandlingsplanen og dermed en konkret parkeringspolitik for Aalborg. I perioden implementeres parkeringsstrategien

15 Bilag

16 Bilag

17 Bilag

18 Bilag 4 Ordliste Privatejede P-pladser eller P-anlæg Offentlig-ejede pladser eller P-anlæg Offentlig tilgængelig Forbeholdte pladser P-anlæg og P-pladser er privatejede som f.eks. Kennedy-arkaden og Palads. P-pladserne og kan være enten reserverede, offentlig tilgængelige eller en blanding af begge dele. Kommunale bestemmelser gælder ikke privatejede pladser. P-anlæg og P-pladser ejes af det offentlige. Kommunale bestemmelser er gældende. P-pladser er tilgængelige for alle. Kan ikke reserveres. Kan være såvel offentligejede som privatejede. P-pladser er reserverede og er typisk privatejede. 34

19 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf Fax teknik.miljoe@aalborg.dk 2009