El-branchens fremtidige lærlingebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "El-branchens fremtidige lærlingebehov"

Transkript

1 El-branchens fremtidige lærlingebehov Analyse af el-installationsbranchen og elektrikerne, udviklingen fra og prognoser for udviklingen frem til 2018 Udført for Tekniq og Dansk El-forbund Januar 2010

2

3 Forord El-branchens faglige udvalg har løbende fokus på el-installationsbranchens fremtidige arbejdskraftbehov. I den forbindelse har de bedt New Insight om at udarbejde en analyse, der kan give input til de diskussioner, som udvalget har, bl.a. om hvordan man skal forholde sig til, hvor mange elektrikere der skal uddannes ligt. Analysen New Insight har udarbejdet, beskriver dels elektrikerne som faggruppe, dels el-installationsbranchen som branche men fokuserer på de områder, hvor der er overlap mellem disse to, som er elektrikere beskæftiget i elinstallationsbranchen. Analysen har videre fokus på, hvordan situationen kan se ud i et fem- og tis perspektiv, og leverer diskussionsoplæg til to centrale spørgsmål: Hvilken efterspørgsel efter elektrikere vil el-installationsbranchen have om fem og ti, og I hvilken grad vil denne efterspørgsel kunne imødekommes med det udbud af elektrikere, der kan forventes at være til rådighed? Analysen er struktureret i fire afsnit, der fokuserer på henholdsvis elektrikerne, uddannelsen af elektrikere, el-installationsbranchen samt det fremtidige lærlingebehov. 3

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hovedresultater Elektrikerne Arbejdsmarkedstilknytning Hvor er elektrikerne beskæftiget? Alderspræferencer for særlige brancher Aldersstruktur for elektrikere i el-installationsbranchen Nyuddannede elektrikere opnået beskæftigelse Elektrikere der videreuddanner sig Vurdering af el-installationsbranchen Uddannelse af elektrikere Tilgang, afbrudte og fuldførte på elektrikeruddannelsen Tilgang omfang og karakteristika Frafald omfang og karakteristika Gennemførte omfang og karakteristik Samlet om karakteristik af de frafaldne Vurdering af uddannelsen Ophør hvorfor El-installationsbranchen Beskæftigelse i branchen Dynamik i branchen Lærlingebehovet Udviklingen i branchens efterspørgsel Branchens arbejdskraftudbud Match mellem efterspørgsel og udbud Hvordan kan behovet håndteres? Bilag Metode Datakilder Fremskrivning af elektrikerne og el-installations-branchen

6

7 Hovedresultater Både elektrikerne og el-installationsbranchen har i de seneste ti oplevet en relativ kraftig vækst og der er i perioden kommet godt 12 pct. flere beskæftigede elektrikere og antallet af beskæftigede i el-installationsbranchen er steget med knap 13 pct. Både Tekniq og Dansk El-forbund har fokus på, om denne positive udvikling kan fortsætte i de kommende. Det fremtidige arbejdskraftbehov i el-installationsbranchen For at belyse dette forhold er der i analysen udarbejdet en fremskrivning af efterspørgsel og udbud af elektrikerarbejdskraft under forskellige forudsætninger. Det er værd at bemærke, at sådanne fremskrivninger bør tages med en række forbehold, da det er forbundet med usikkerheder at beskrive beskæftigelsessituationen i en branche eller for en medarbejdergruppe om fem og ti. Dette skyldes ikke mindst, at virksomhedernes og arbejdstagernes adfærd på en række områder er meget dynamisk. I situationer hvor der er begyndende mismatch mellem virksomhedernes efterspørgsel og udbuddet af arbejdskraft, hvad enten det er i form af, at virksomhederne oplever en mangel på arbejdskraft eller at elektrikerne oplever ledighed, så vil virksomhedernes og arbejdskraftens adfærd påvirkes af situationen, og parterne vil med forskellige midler søge at afbøde de negative konsekvenser, de vil kunne opleve af en mismatch situation. Hvis elinstallationsbranchens virksomheder f.eks. kommer i en situation, hvor deres markedsforhold gør, at de kan vokse markant, er det sandsynligt, at de vil iværksætte forskellige initiativer for at undgå, at væksten ikke kan realiseres på grund af mangel på arbejdskraft. Denne analyse baseret på fremskrivninger giver dog klare indikationer af, hvor omfattende sådanne initiativer skal være, og er således et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvilke udfordringer branchen st overfor, og hvordan branchens parter kan håndtere disse. I analysen arbejdes der med en basisfremskrivning, der er en fremskrivning af efterspørgslen i el-installationsbranchen baseret på en vægtet fremskrivning af de seneste ti s udvikling. Denne peger på, at der fremover kan forventes en lig vækst på ca. 1,5 pct. i beskæftigelsen af elektrikere i el-installationsbranchen. I analysen arbejdes der endvidere med to alternativer til denne: en vækstfremskrivning og en recessionsfremskrivning. Fremskrivningen af udbuddet af elektrikere, som branchen kan forventes at have til rådighed, beregnes ud fra tre forhold: 1) aldersstrukturen blandt de elektrikere der er i dag og deres præferencer for hhv. at være i beskæftigelse og for at være i el-installationsbranchen, 2) afgang af bestanden af elektrikere på grund af videreuddannelse og 3) tilgangen af nyuddannede elektrikere. Der er også her arbejdet med en alternativ fremskrivning af el-installationsbranchens tilgængelige udbud af elektrikere, som er baseret en forudsætning om, at elektrikernes præference for beskæftigelse i el-installationsbranchen øges. 7

8 I basissituationen, hvor både efterspørgsel og udbud er beregnet ud fra de historiske tal, peger analysen på, at der kan opstå en mangel på elektrikere i både 2013 og I 2013 kan manglen være på ca. 480 elektrikere, svarende til 3,8 pct. af den forventede samlede beskæftigelse af elektrikere i branchen i Manglen kan forventes at være større i 2018, på elektrikere, svarende til 9,9 pct. af den forventede samlede beskæftigelse af elektrikere i branchen i Afhængig af hvilke forudsætninger der arbejdes med i fremskrivningerne, kan den forventede mangelsituation blive større eller mindre (se kapitel 4). Dertil kommer, at fremskrivningen har som forudsætning, at der var en ligevægtssituation mellem udbud af og efterspørgsel efter elektrikere i År 2008 var imidlertid i en vis udstrækning et præget af ubesatte stillinger og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det skønnes således 1, at der var ca ubesatte stillinger i el-installationsbranchen og at ca udenlandske medarbejdere var ansat i branchen i Dette kan betyde, at fremskrivningerne til 2013 og 2018 til en vis grad er undervurderet. Manglen kan håndteres på flere måder Branchens virksomheder har en række forskellige muligheder for at håndtere situationer, hvor det er vanskeligt at rekruttere den ønskede arbejdskraft en situation som mange virksomheder allerede har været igennem i perioden frem til starten på den aktuelle recession. Virksomhederne kan vælge en række interne strategier og løsningsmodeller baseret på f.eks. arbejdsorganisatoriske forandringer og substitution af elektrikere med andre typer medarbejdere. I denne analyse er der dog sat fokus på to løsningsmodeller: At branchen kan tiltrække flere af de uddannede elektrikere. At uddanne flere elektrikere En måde manglen i el-installationsbranchen kan håndteres på, er ved at sikre, at el-installationsbranchen kan beskæftige en øget andel af elektrikerne. Analysen peger på, at: mangelsituationen på kort sigt (i 2013) helt kan undgås, og på længere sigt (2018) kan reduceres markant (til ca. 350), hvis elektrikernes præference for el-installationsbranchen øges med 3 procentpoint 2. I 2008 var ca. 36 pct. af de beskæftigede elektrikere i el-installationsbranchen, mens branchen vil lægge beslag på knap 38 pct. af de beskæftigede i 2013 og knap 41 pct. i 2018, hvis den beregnede efterspørgsel skal imødekommes. Analysens resultater vedrørende elektrikernes opfattelse af branchen mv. (se neden for 3 ) peger på, at dette ikke er en urealistisk strategi at forfølge, men at branchen skal være opmærksom på en række forhold/kritikpunkter, som elektrikerne har i forhold til beskæftigelse i branchen. 1 TEKNIQ Arbejdskraftundersøgelse for Andelen af de beskæftigede elektrikere i hver aldersgruppe (fems intervaller) der er i installationsbranchen øges med 3 procentpoint, se kapitel 4. 3 Samt kapitel 2. 8

9 En potentiel mangelsituation kan også håndteres gennem en øget produktion af nyuddannede elektrikere. Hvis manglen i 2013 skal håndteres ved at uddanne flere elektrikere i de kommende, skal der ligt uddannes ca. 150 flere elektrikere 4. Set i lyset af den hidtidige produktion af elektrikere vil dette betyde, at der skal ske en vækst på godt 14 pct. i sproduktionen af færdiguddannede elektrikere, for at hullet kan lukkes på denne måde. Denne øgede produktion kan opnås ved at øge indtaget til uddannelsen, ved at reducere frafaldet fra uddannelsen eller ved at arbejde på begge fronter samtidigt. Begge strategier kan forfølges, og på trods af, at frafaldet er relativt lavt, peger analysen på en række forhold, som der kan arbejdes med for at reducere frafaldet, både i forhold til skole- og praktikdelen (se nedenfor og kapitel 2). Endelig kan en strategi for el-installationsbranchen også være at sætte fokus på, at andre aftagerbrancher i højere grad bør bidrage til at uddanne elektrikere. Af de elektrikere, der blev uddannet i ene , uddannede Tekniq-området 86,6 pct., mens andre brancher uddannede 13,4 pct. af elektrikerne, selvom de andre brancher aftager ca. 35 pct. El-installationsbranchen El-installationsbranchen havde i 2008 samlet knap beskæftigede og udgjorde hermed ca. 2 pct. af den samlede private beskæftigelse i Danmark. De beskæftigede i branchen afspejler klart branchens fokus, og de fem største uddannelsesgrupper er: elektrikere (40 pct.), lærlinge (14 pct.), ufaglærte (med grundskole eller gymnasiet, 11 pct.), andre faglærte end elektrikere (18 pct.) og installatører (11 pct.). Branchen har oplevet en markant vækst i de seneste ti, hvilket dog kun har resulteret i mindre forandringer i arbejdskraftsammensætningen. De fire uddannelsesgrupper nævnt ovenfor var også de største i 1998, dog var der i 2008 relativt flere ansat med andre erhvervsfaglige uddannelser (end elektriker), end der var i 1998 og der var relativt færre installatører i 2008, end der var i Der er en omfattende dynamik blandt de beskæftigede i elinstallationsbranchen, og den nettovækst i beskæftigelsen, der var i perioden fra 2003 til 2008 på 9,5 pct., dækker over markant større bruttobevægelser ind og ud af branchen. Kun 57 pct. af dem der var beskæftiget i el-installationsbranchen i 2003, var også i branchen fem senere, og omvendt var det kun 52 pct. af dem, der var i branchen i 2008, der også var i branchen fem tidligere. N der ses på elektrikerne, er der en større stabilitet, men dog var det kun 66 pct. af elektrikerne, der var i branchen i 2003, der også var der i Analysen viser i denne sammenhæng, at el-installationsbranchen er i tæt samspil med serviceerhvervene, da hovedparten af de elektrikere, der forlader branchen, overg til beskæftigelse i serviceerhvervene og hovedparten af de elektrikere, der rekrutteres til branchen, kommer fra serviceerhvervene. 4 El-installationsbranchen har historisk set kun kunnet forvente at beholde ca. 65 pct. af de nyuddannede. Hvis branchen skal opnå 100 flere elektrikere ligt, skal den derfor uddanne 150 flere ligt. 9

10 Elektrikere Der var i 2008 godt elektrikere mellem 16 og 64, og knap 92 pct. af dem var i beskæftigelse. Elektrikerne har en høj beskæftigelsesfrekvens, frem til de n slutningen af 50 erne, men n de begynder at nærme sig pensionsalderen (60-64 ), falder andelen, der er i beskæftigelse markant. Det var således 91 pct. af de 55-59ige, der var i beskæftigelse, men kun 55 pct. af de 60-64ige elektrikere var i beskæftigelse i Videre viser analysen, at der er en relativt stor gruppe, der kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende ti. Det er godt 30 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 50 i 2008, godt 15 pct. af de beskæftigede elektrikere var over 55. Der er en klar aldersbetinget forskel på præferencen for at være beskæftiget i elinstallationsbranchen og for at være beskæftiget i andre brancher blandt elektrikerne. Mens det blandt de yngre elektrikere (under 35 ) er over halvdelen, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, er det langt mindre, ca. hver fjerde, blandt de ældre. Dette er en vigtig pointe i forhold til fremtidige strategier for at sikre, at el-installationsbranchen har tilstrækkelig med arbejdskraft til rådighed. En af de løsningsmodeller der er skitseret, har fokus på at øge andelen af elektrikere, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, bl.a. blandt de ældre elektrikere. Analysen viser, at der er sket en relativ klar forgubning af elektrikerne i de seneste ti. I 2008 var det godt 58 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 40, mens det i 1998 kun var 46 pct., der var over 40 og i samme periode er andelen, der er over 55, steget fra 7 til 17 pct. Sammenlignet med beskæftigede med andre erhvervsuddannelser vil elektrikerne være mindre påvirket af den demografiske afgang fra beskæftigelse i de kommende ti (n der alene fokuseres på de der bliver over 65 ), men derefter vil elektrikerne opleve en større afgang i en periode. El-installationsbranchen er afgørende for elektrikernes beskæftigelse, da det er 36 pct. af alle beskæftigede elektrikere, der er beskæftiget i denne, men der er beskæftigelse til elektrikere i en lang række andre brancher. Det er primært inden for industrien (16 pct.), handel mv. (12 pct.), offentlig og privat service (9 pct.) samt inden for finansiering mv. (9 pct.). Der kommer ca nyuddannede elektrikere til ligt og langt hovedparten af disse opn umiddelbart efter beskæftigelse. Af disse opn hovedparten beskæftigelse i el-installationsbranchen, hvilket samlet betyder, at ca. 65 pct. af de nyuddannede elektrikere opn beskæftigelse i el-installationsbranchen. En del af elektrikerne videreuddanner sig hvert på videregående uddannelser. Analysen viser, at det ligt er ca. 235 elektrikere, der færdiggør en videregående uddannelse heraf ca. 110 som installatør inden for el-området. De øvrige uddanner sig typisk som diplomingeniører, maskinmestre eller andre uddannelser inden for det tekniske og IT-relaterede område. Vurdering af branchen Branchen har generelt et godt image blandt elektrikerne dog er det markant mere positivt blandt dem, der er beskæftiget i branchen, end det er blandt dem, der ikke er det. De elektrikere, der er i branchen, finder i markant højere grad, end de der ikke er i branchen f.eks., at branchen byder på afvekslende og udfordrende ar- 10

11 bejdsopgaver eller at branchen rummer mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi. De områder hvor el-installationsbranchen har udfordringer i forhold til image, er primært vedrørende status/prestige ved at arbejde i branchen, karrieremuligheder, lønforhold og nedslidningsrisiko. N der ses på de elektrikere, der har fravalgt el-installationsbranchen, peger de primært på aspekter ved arbejdet, de konkrete opgaver og graden af afveksling som sager dertil. Flest peger på, at de har forladt branchen ud fra et ønske om at arbejde med andre arbejdsopgaver, om nye faglige udfordringer og om afvekslende arbejde. En lidt mindre gruppe peger på forhold, der har med bedre karrieremuligheder, højere løn og bedre muligheder for videreuddannelse at gøre. Forhold som stort arbejdspres, risiko nedslidning og modstand mod akkordaflønning spiller en rolle for en mindre del af dem, der har skiftet branche. Branchens overvejende positive image blandt elektrikerne afspejles også i, at en relativ stor del af dem finder, at det er realistisk, at de er i branchen om nogle. Godt fire ud af ti elektrikere, der i dag ikke er i branchen, vurderer, at de godt kan være der om 2-3. Med udgangspunkt i elektrikernes vurderinger af branchen og deres motivation for at skifte væk fra el-installationsbranchen peger analysen på, at branchen særligt skal være opmærksom på forhold knyttet til: arbejdsopgavernes karakter (faglige udfordringer og afvekslende opgaver) karrieremuligheder og efter- og videreuddannelsesmuligheder lønniveau forebyggelse af nedslidning i en indsats for at tiltrække arbejdskraft. Uddannelsen Den lige, gennemsnitlige tilgang til elektrikeruddannelsens hovedforløb har i perioden ligget på godt personer. Knap personer gennemfører ligt uddannelsen, mens 172 personer falder fra på hovedforløbet. Det giver en frafaldsprocent på hovedforløbet på 13,0 pct., hvilket er en relativt begrænset andel i sammenligning med eksempelvis mureruddannelsens hovedforløb, der har en frafaldsprocent på 18,4 pct. Elektrikeruddannelsen er i udpræget grad præget af mænd. Kvinder udgør 2 pct. af tilgangen til hovedforløbet og de har en frafaldsprocent på 26 pct. altså dobbelt så stor som hele gruppen. Personer af udenlandsk herkomst udgør 5 pct. af tilgangen og har en frafaldsprocent på 19. Personer, der starter på elektrikeruddannelsen, og som allerede har en gymnasial uddannelse, udgør 11 pct. af tilgangen og har en frafaldsprocent på 10,5. N elektrikerlærlingene i analysen bliver spurgt, hvorfor de valgte elektrikeruddannelsen, er det navnlig pga. en forventning om, at jobbet er afvekslende og udfordrende, at den giver dem mulighed for at arbejde med nyeste teknologi og en forventning om gode muligheder for efterfølgende fastansættelse. Dette er således aspekter, der er oplagte temaer at fremhæve i en indsats for at motivere unge til elektrikeruddannelsen. 11

12 Generelt er der relativt stor tilfredshed med elektrikeruddannelsen. 72 pct. af eleverne er alt i alt tilfredse/meget tilfredse med uddannelsen. 81 pct. erklærer sig enige i, at der er en god stemning i klassen. Og godt halvdelen finder, at lærerne form at gøre undervisningen relevant. Men på den anden side er der også nogle grupper af elever, der ikke erklærer sig enige i disse udsagn hvilket udgør en udfordring, der bør være fokus på. Elektrikeruddannelsen st overfor et dilemma i den forstand, at en gruppe på 18 pct. mener, at det faglige niveau er for svært, mens 27 pct. finder det for let. Der er endvidere en tendens til, at dem, der har en gymnasial eller anden uddannelsesbaggrund inden studiestart, i højere grad vurderer, at niveauet er for let, mens de, der har grundskolen, i højere grad finder det for svært. Analysen viser, at 67 pct. af lærlingene vurderer arbejdsopgaverne under praktikperioden som spændende og udfordrende men omvendt er der en gruppe på 13 pct., der ikke er enige heri, hvilket udgør en udfordring i forhold til at tilrettelægge opgaverne, så lærlingene ikke keder sig. 60 pct. synes, at praktikstedet/arbejdsgiver er god til at lære dem op. Og 55 pct. synes godt om vekselvirkningen mellem skole og praktik. N de frafaldne skal angive den primære sag til frafaldet, svarer 22 pct., at det skyldtes forhold på selve elektrikeruddannelsen, 10 pct. at de blev syge eller fik andre problemer, 9 pct. at det skyldtes udsigten til at arbejde som elektrikere og 7 pct. at de fik et godt job. Godt halvdelen svarer andet, hvilket bl.a. dækker over arbejdsvilkene og -miljøet på praktikstedet (17 pct.) og at de dumpede til eksamen eller niveauet var for højt (10 pct.). Analysen viser også, at en del af de frafaldne (31 pct.) ikke følte, de lærte nok, mens en anden gruppe (23 pct.) svarer, at de synes, det var for svært at følge med fagligt. Det afspejler igen det dilemma, der er omtalt ovenfor: uddannelsen skal være udfordrende og på et høj fagligt niveau, men den må ikke hægte de fagligt svage af. En anden vigtig sag til frafald er, at eleverne ville tage en anden uddannelse (30 pct.). Også dlige lærerkræfter (17 pct.) spiller en vis rolle, mens det sociale liv på skolen (6 pct.), lønforhold (6 pct.) og skolepraktik (5 pct.) spiller mindre roller for frafaldet. En indsats for at reducere frafaldet på uddannelsen bør således forholde sig til de afvejninger og dilemmaer, analysen peger på: I forhold til undervisningen på skolerne ligger der primært en udfordring i at differentiere undervisningen, så man ikke hægter de elever af, der finder niveauet for svært og så man ikke mister dem, der finder det for let. På samme måde skal skolerne være opmærksomme på at sikre, at undervisningen indenfor de givne rammer gøres relevant, både i forhold til teori- og praksisdelen. Praktikstederne har en udfordring i at sikre, at praktikforløbene tilrettelægges, så lærlingene udfordres på et passende niveau og finder praktikperioden spændende samt at opgaverne er relevante i forhold til det, de lærer på skolen. Ikke mindst de lærlinge, der har en anden uddannelse end grundskolen, n de starter, forholder sig kritisk til disse aspekter. Sidst kan der være behov for, at der i nogle tilfælde fokuseres på miljøet på praktikstedet, og om dette kan virke afskrækkende på nogle elever. 12

13 1. Elektrikerne I dette kapitel er der fokus på udbudssiden i analysen, som primært udgøres af elektrikerne, og dette kapitel belyser den samlede gruppe af elektrikere, deres arbejdsmarkedstilknytning, deres beskæftigelse i el-installationsbranchen mv. 1.1 Arbejdsmarkedstilknytning Der var i personer (over 16 ), der var elektrikere, og langt hovedparten af dem var i beskæftigelse, jf. tabel 1.1. Det skal understreges, at tabellen omfatter alle over 16, og den viser da også, at en ganske betydelig del af elektrikerne har nået pensionsalderen. Tabel 1.1: Elektrikernes arbejdsmarkedstilknytning (16+ ige) Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Beskæftigede , , ,7 Beskæftigede, under uddannelse 621 1, , ,6 Arbejdsløse 601 1, , ,5 Uddannelsessøgende 246 0, , ,7 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 210 0, , ,9 Tilbagetrækning 970 2, , ,3 Pensionister , , ,1 Andre udenfor arbejdsstyrken 374 1, , ,2 I alt , , ,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger For den samlede gruppe af ige elektrikere var det i 2008 knap 92 pct., der var i beskæftigelse, mens kun ca. 0,5 pct. var ledige og 8 pct. var uden for arbejdsstyrken, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1.2: Elektrikernes arbejdsmarkedstilknytning 2008 (16-64 ige) Antal Beskæftigede ,0 Beskæftigede, under uddannelse 607 1,7 Arbejdsløse 178 0,5 Uddannelsessøgende 290 0,8 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 336 0,9 Tilbagetrækning 907 2,5 Pensionister 779 2,2 Andre u f a 463 1,3 I alt ,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger 2008 Pct. Der er en relativ høj erhvervsfrekvens for elektrikerne frem til slutningen af 50 erne, men den er markant lavere for de elektrikere, der nærmer sig pensionsalderen (de ige), jf. figur 1.1 nedenfor 5. 5 Og bilagstabel 1. 13

14 Figur 1.1: Elektrikere fordelt på aldersgrupper og socioøkonomisk status, % 80% 60% 40% Udenfor arb.st. Arbejdsløse Beskæftigede 20% 0% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Det er således 91 pct. af de ige, der er i beskæftigelse og kun 55 pct. af de 60-64ige, der er i beskæftigelse. Der er sket en vækst i antallet af uddannede elektrikere i de seneste ti fra godt i 1998 til i 2008 en samlet vækst på personer (580 om et) eller knap 17 pct. Tabel 1.3: Udvikling fra 1998 til 2008, pct. Antal uddannede elektrikere Antal beskæftigede elektrikere Vækst fra 1998 til ,1 5,0 Vækst fra 2003 til ,1 7,1 Vækst fra 1998 til ,9 12,4 Kilde: Der er også sket en vækst i antallet af beskæftigede elektrikere i perioden: fra godt i 1998 til godt i 2008, altså samlet ca eller 360 om et. Væksten i antallet af beskæftigede er lidt mindre end den samlede vækst, på ca. 12 pct. i tis perioden. Hermed har der været en noget større vækst i antallet af elektrikere, der ikke er i beskæftigelse primært som er uden for arbejdsstyrken (særligt på pension) en vækst på 180 om et Aldersstrukturen Alderssammensætningen blandt de beskæftigede elektrikerne er illustreret i figuren nedenfor, der viser fordelingen i perioden fra

15 Figur 1.2: Aldersstruktur blandt beskæftigede elektrikere Årene 1998, 2003 og Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Figuren viser to centrale forhold. For det første, at der blandt elektrikerne er nogle relativt store grupper, der kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende ti. Det er godt 30 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 50 i 2008 og godt 15 pct. af de beskæftigede elektrikere var over 55. Det er denne gruppe, de der i 2008 var over 55, der med relativ stor sikkerhed kan forventes at forlade arbejdsstyrken i de kommende ti. Men det er værd at bemærke, at den store gruppe (næsten elektrikere) der i 2008 var 50-54, om ti vi være Hvis der om ti også kun er godt 55 pct. af disse i beskæftigelse, vil der hermed være en betydelig afgang fra den samlede gruppe af beskæftigede. For det andet viser figuren, at der er sket en relativ klar forgubning af elektrikerne i de seneste ti. I 2008 var det godt 58 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 40, mens det i 1998 kun var 46 pct., der var over 40. I 1998 var det kun 6,8 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 55, mens det i 2008 var 16,5 pct. Sammenlignet med øvrige beskæftigede med en erhvervsuddannelse ser elektrikernes aldersprofil lidt anderledes ud, jf. figuren nedenfor. Der er relativt mange unge elektrikere (under 30 ) og relativt mange mellem 45 og

16 Figur 1.3: Aldersprofil for hhv. beskæftigede elektrikere og beskæftigede med andre erhvervsuddannelser, pct. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Øvrige EUD Elektriker 6,0 4,0 2,0, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Inden for de kommende ti vil elektrikerne således være mindre påvirket af den demografiske afgang fra beskæftigelse end de øvrige med erhvervsuddannelser (n der alene fokuseres på dem, der bliver over 65 ), men derefter vil elektrikerne opleve en større afgang i en periode. 1.2 Hvor er elektrikerne beskæftiget? El-installationsbranchen er central for elektrikernes beskæftigelse, da det er godt en tredjedel af alle beskæftigede elektrikere, der er beskæftiget i denne, men som det ses fra tabellen, er der beskæftigelse til elektrikere i en lang række andre brancher. 6 Det er således godt 36 pct. af de beskæftigede elektrikere, der er beskæftiget i el-installationsbranchen. 6 I kapitel 3 præsenteres data om branchens beskæftigelse af elektrikere bl.a. baseret på oplysninger fra Pension Danmark om ansatte fordelt på forskellige overenskomster. 16

17 Tabel 1.4: Elektrikernes beskæftigelse fordelt på brancher Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Landbrug mv , , ,8 Industri , , ,0 Energi mv , , ,9 Bygge anlæg (ekskl. instal.) , , ,7 Installation , , ,1 Handel mv , , ,8 Transport mv , , ,1 Finansiering mv , , ,0 Offentlig og privat service , , ,4 Uoplyst 80 0,3 64 0,2 91 0,3 I alt , , ,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger De andre brancher 7 der beskæftiger relativt mange elektrikere, er: Industrien, 16 pct. Handel mv., 12 pct. Offentlig og privat service, 9 pct. Finansiering mv. 8, 9 pct. I den periode analysen dækker, har der kun været mindre forskydninger i beskæftigelsesstrukturen. Der har været en faldende andel af beskæftigelsen inden for industri (3 procentpoint), og offentlig og privat service (2 procentpoint), mens der har været en stigende andel af beskæftigelsen i øvrige bygge- og anlægs virksomheder (2 procentpoint), i el-installationsbranchen (godt 1 procentpoint) og i finansiering mv. (4 procentpoint) Arbejdsopgaver til elektrikere i andre brancher I relation til diskussionen af el-installationsbranchens konkurrence med andre brancher har der været fokus på, hvad elektrikere, der er beskæftiget i andre brancher, laver. Tabellen nedenfor viser, at mange (godt en fjerdedel) af de elektrikere, der er beskæftiget uden for el-installationsbranchen har arbejde, der forudsætter færdigheder svarende til en videregående uddannelse (på højeste eller på mellem niveau). 7 I bilagstabel 2 er der en detaljeret oversigt over de 50 største brancher for elektrikerne. 8 Branchen omfatter bl.a. rådgivende ingeniører, ejendomsselskaber og vikarbureauer, se bilagsfigur 1. 17

18 Tabel 1.5: Elektrikernes arbejdsfunktioner i andre brancher end installation, 2008 Arbejdsfunktioner Ledelse 5,1 Arbejde på højeste niveau 3,6 Arbejde på mellem niveau 21,8 Kontorarbejde (grundniveau) 2,5 Detailsalg, service og omsorgsarbejde, (grundniveau) 3,6 Landbrugs-, gartneri og skovbrugsarbejde, (grundniveau) 0,2 Håndværkspræget arbejde, (grundniveau) 48,4 Proces og maskinoperatør samt transport, (grundniveau) 7,0 Andet arbejde (ufaglært) 7,9 I alt 100 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Kun lønmodtagere (og ikke oplysninger om alle). Grundniveau er arbejde, der forudsætter færdigheder, der svarer til f.eks. en erhvervsuddannelse. N= Pct. Langt de fleste arbejder på grundniveau (knap 62 pct.) og en mindre gruppe arbejder med ledelse (5 pct.). Sammenlagt er der kun 8 pct., der har ufaglært arbejde, hvilket umiddelbart betyder, at der ikke er ret mange elektrikere, der vil være lette at plukke i den forstand, at de i deres beskæftigelse i anden branche har et job, de er overkvalificerede til. 1.3 Alderspræferencer for særlige brancher Analysen viser, at der er en klar aldersbetinget forskel på præferencen for at være beskæftiget i el-installationsbranchen og for at være beskæftiget i andre brancher blandt elektrikerne. Figur 1.4: Aldersstruktur for beskæftigede elektrikere i el-installationsbranchen og i andre brancher, 2008 Antal Elektrikere beskæftiget i installationsbranchen Beskæftigede i andre brancher Alder Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Hvor det blandt de yngre elektrikere (under 35 ) er over halvdelen, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, er det langt mindre, ca. 25 pct., blandt de ældre. 18

19 Dette tegner et billede af en branche, der uddanner arbejdskraft og fastholder dem i en relativ kort række, men hvor andre brancher relativt tidligt i deres karriereforløb (n de bliver over 35 ) f tag i dem og kan fastholde dem. Dette beskæftigelsesmønster er centralt i de senere dele af analysen, da den gradvis faldende andel, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, har en afgørende betydning for branchens mulighed for at sikre sig den nødvendige arbejdskraft fremover. 1.4 Aldersstruktur for elektrikere i el-installationsbranchen De elektrikere, der er i el-installationsbranchen, adskiller sig fra den samlede gruppe af elektrikere i forhold til aldersprofil. Elektrikerne i el-installationsbranchen er gennem de seneste ti blevet relativt ældre i 1998 var 32 pct. af de beskæftigede i branchen over 40, mens det i 2008 var 42 pct. Der er dog ikke samme demografiske massive pres på el-installationsbranchen, som der er på andre områder. F.eks. var 62 pct. af de faglærte i industrien over 40 i 2008 (en vækst fra 48 pct. i 1998) 9. Figur 1.5: Aldersprofil for elektrikere i el-installationsbranchen, , pct. 25,0 20,0 15,0 10, ,0 0, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger 9 Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger 19

20 Tabel 1.6: Beskæftigede i el-installationsbranchen, fordelt på alder Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct ,0 0 0,0 4 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 34 0,3 60 0,5 I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Andelen, der kan forventes at forlade branchen inden for de kommende fem, er relativ beskeden 3,3 pct. af de beskæftigede var i 2008 over 60, og på ti s sigt er det 10,5 pct. af de beskæftigede, der vil forlade branchen pga. alder (var i 2008 over 55 ). Sammenlignet med industrien er niveauet relativt mindre også her i industrien var det 7,9 pct. af alle faglærte beskæftigede, der var over 60, og 19,5 pct. af alle faglærte var over 55 i Nyuddannede elektrikere opnået beskæftigelse Der uddannes ca elektriker ligt 10 og i dette afsnit er der fokus på deres tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart efter, at de færdiguddannes. Dette er afdækket ved at følge en gruppe af nyuddannede elektrikere (der er blevet færdige i perioden fra juni 2006 til juni 2007), og belyse deres arbejdsmarkedstilknytning i efteret I tabellen nedenfor er status for den samlede gruppe af nyuddannede belyst. Der blev uddannet knap elektrikere i perioden, og af dem var 92 pct. i beskæftigelse umiddelbart efter. Tabel 1.7: Personer der blev uddannet elektrikere ml. 1/6-06 og 1/6-07 fordelt på socioøkonomisk status pr. november 2007 Socioøkonomisk status Antal Andel i pct. Beskæftigede og beskæftigede under uddannelse ,0 Ledige 5 0,5 Udenfor arbejdsstyrken 60 5,5 Uden match på register 23 2,1 I alt ,0 Kilde: New Insight baseret på Danmarks Statistik Som det fremg, var kun 5 personer, svarende til en halv pct., ledige mens 60 personer (5,5 pct.) var udenfor arbejdsstyrken (det kan være under uddannelse, eller uden offentlig forsørgelse). Elektrikerne opn således i høj grad hurtig beskæftigelse, og 10 Jf. EVU på baggrund af EASY-P afsluttede uddannelser i de seneste 12. I gennemsnit

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme Stolthed Fra praktisk håndværk til nørd -teori Elbranchen er stolt af sine unge elektrikere. De er nemlig højt kvalificerede,

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration

Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater og opmærksomhedspunkter...3 1.1 Opmærksomhedspunkter...6

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere