El-branchens fremtidige lærlingebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "El-branchens fremtidige lærlingebehov"

Transkript

1 El-branchens fremtidige lærlingebehov Analyse af el-installationsbranchen og elektrikerne, udviklingen fra og prognoser for udviklingen frem til 2018 Udført for Tekniq og Dansk El-forbund Januar 2010

2

3 Forord El-branchens faglige udvalg har løbende fokus på el-installationsbranchens fremtidige arbejdskraftbehov. I den forbindelse har de bedt New Insight om at udarbejde en analyse, der kan give input til de diskussioner, som udvalget har, bl.a. om hvordan man skal forholde sig til, hvor mange elektrikere der skal uddannes ligt. Analysen New Insight har udarbejdet, beskriver dels elektrikerne som faggruppe, dels el-installationsbranchen som branche men fokuserer på de områder, hvor der er overlap mellem disse to, som er elektrikere beskæftiget i elinstallationsbranchen. Analysen har videre fokus på, hvordan situationen kan se ud i et fem- og tis perspektiv, og leverer diskussionsoplæg til to centrale spørgsmål: Hvilken efterspørgsel efter elektrikere vil el-installationsbranchen have om fem og ti, og I hvilken grad vil denne efterspørgsel kunne imødekommes med det udbud af elektrikere, der kan forventes at være til rådighed? Analysen er struktureret i fire afsnit, der fokuserer på henholdsvis elektrikerne, uddannelsen af elektrikere, el-installationsbranchen samt det fremtidige lærlingebehov. 3

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hovedresultater Elektrikerne Arbejdsmarkedstilknytning Hvor er elektrikerne beskæftiget? Alderspræferencer for særlige brancher Aldersstruktur for elektrikere i el-installationsbranchen Nyuddannede elektrikere opnået beskæftigelse Elektrikere der videreuddanner sig Vurdering af el-installationsbranchen Uddannelse af elektrikere Tilgang, afbrudte og fuldførte på elektrikeruddannelsen Tilgang omfang og karakteristika Frafald omfang og karakteristika Gennemførte omfang og karakteristik Samlet om karakteristik af de frafaldne Vurdering af uddannelsen Ophør hvorfor El-installationsbranchen Beskæftigelse i branchen Dynamik i branchen Lærlingebehovet Udviklingen i branchens efterspørgsel Branchens arbejdskraftudbud Match mellem efterspørgsel og udbud Hvordan kan behovet håndteres? Bilag Metode Datakilder Fremskrivning af elektrikerne og el-installations-branchen

6

7 Hovedresultater Både elektrikerne og el-installationsbranchen har i de seneste ti oplevet en relativ kraftig vækst og der er i perioden kommet godt 12 pct. flere beskæftigede elektrikere og antallet af beskæftigede i el-installationsbranchen er steget med knap 13 pct. Både Tekniq og Dansk El-forbund har fokus på, om denne positive udvikling kan fortsætte i de kommende. Det fremtidige arbejdskraftbehov i el-installationsbranchen For at belyse dette forhold er der i analysen udarbejdet en fremskrivning af efterspørgsel og udbud af elektrikerarbejdskraft under forskellige forudsætninger. Det er værd at bemærke, at sådanne fremskrivninger bør tages med en række forbehold, da det er forbundet med usikkerheder at beskrive beskæftigelsessituationen i en branche eller for en medarbejdergruppe om fem og ti. Dette skyldes ikke mindst, at virksomhedernes og arbejdstagernes adfærd på en række områder er meget dynamisk. I situationer hvor der er begyndende mismatch mellem virksomhedernes efterspørgsel og udbuddet af arbejdskraft, hvad enten det er i form af, at virksomhederne oplever en mangel på arbejdskraft eller at elektrikerne oplever ledighed, så vil virksomhedernes og arbejdskraftens adfærd påvirkes af situationen, og parterne vil med forskellige midler søge at afbøde de negative konsekvenser, de vil kunne opleve af en mismatch situation. Hvis elinstallationsbranchens virksomheder f.eks. kommer i en situation, hvor deres markedsforhold gør, at de kan vokse markant, er det sandsynligt, at de vil iværksætte forskellige initiativer for at undgå, at væksten ikke kan realiseres på grund af mangel på arbejdskraft. Denne analyse baseret på fremskrivninger giver dog klare indikationer af, hvor omfattende sådanne initiativer skal være, og er således et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvilke udfordringer branchen st overfor, og hvordan branchens parter kan håndtere disse. I analysen arbejdes der med en basisfremskrivning, der er en fremskrivning af efterspørgslen i el-installationsbranchen baseret på en vægtet fremskrivning af de seneste ti s udvikling. Denne peger på, at der fremover kan forventes en lig vækst på ca. 1,5 pct. i beskæftigelsen af elektrikere i el-installationsbranchen. I analysen arbejdes der endvidere med to alternativer til denne: en vækstfremskrivning og en recessionsfremskrivning. Fremskrivningen af udbuddet af elektrikere, som branchen kan forventes at have til rådighed, beregnes ud fra tre forhold: 1) aldersstrukturen blandt de elektrikere der er i dag og deres præferencer for hhv. at være i beskæftigelse og for at være i el-installationsbranchen, 2) afgang af bestanden af elektrikere på grund af videreuddannelse og 3) tilgangen af nyuddannede elektrikere. Der er også her arbejdet med en alternativ fremskrivning af el-installationsbranchens tilgængelige udbud af elektrikere, som er baseret en forudsætning om, at elektrikernes præference for beskæftigelse i el-installationsbranchen øges. 7

8 I basissituationen, hvor både efterspørgsel og udbud er beregnet ud fra de historiske tal, peger analysen på, at der kan opstå en mangel på elektrikere i både 2013 og I 2013 kan manglen være på ca. 480 elektrikere, svarende til 3,8 pct. af den forventede samlede beskæftigelse af elektrikere i branchen i Manglen kan forventes at være større i 2018, på elektrikere, svarende til 9,9 pct. af den forventede samlede beskæftigelse af elektrikere i branchen i Afhængig af hvilke forudsætninger der arbejdes med i fremskrivningerne, kan den forventede mangelsituation blive større eller mindre (se kapitel 4). Dertil kommer, at fremskrivningen har som forudsætning, at der var en ligevægtssituation mellem udbud af og efterspørgsel efter elektrikere i År 2008 var imidlertid i en vis udstrækning et præget af ubesatte stillinger og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det skønnes således 1, at der var ca ubesatte stillinger i el-installationsbranchen og at ca udenlandske medarbejdere var ansat i branchen i Dette kan betyde, at fremskrivningerne til 2013 og 2018 til en vis grad er undervurderet. Manglen kan håndteres på flere måder Branchens virksomheder har en række forskellige muligheder for at håndtere situationer, hvor det er vanskeligt at rekruttere den ønskede arbejdskraft en situation som mange virksomheder allerede har været igennem i perioden frem til starten på den aktuelle recession. Virksomhederne kan vælge en række interne strategier og løsningsmodeller baseret på f.eks. arbejdsorganisatoriske forandringer og substitution af elektrikere med andre typer medarbejdere. I denne analyse er der dog sat fokus på to løsningsmodeller: At branchen kan tiltrække flere af de uddannede elektrikere. At uddanne flere elektrikere En måde manglen i el-installationsbranchen kan håndteres på, er ved at sikre, at el-installationsbranchen kan beskæftige en øget andel af elektrikerne. Analysen peger på, at: mangelsituationen på kort sigt (i 2013) helt kan undgås, og på længere sigt (2018) kan reduceres markant (til ca. 350), hvis elektrikernes præference for el-installationsbranchen øges med 3 procentpoint 2. I 2008 var ca. 36 pct. af de beskæftigede elektrikere i el-installationsbranchen, mens branchen vil lægge beslag på knap 38 pct. af de beskæftigede i 2013 og knap 41 pct. i 2018, hvis den beregnede efterspørgsel skal imødekommes. Analysens resultater vedrørende elektrikernes opfattelse af branchen mv. (se neden for 3 ) peger på, at dette ikke er en urealistisk strategi at forfølge, men at branchen skal være opmærksom på en række forhold/kritikpunkter, som elektrikerne har i forhold til beskæftigelse i branchen. 1 TEKNIQ Arbejdskraftundersøgelse for Andelen af de beskæftigede elektrikere i hver aldersgruppe (fems intervaller) der er i installationsbranchen øges med 3 procentpoint, se kapitel 4. 3 Samt kapitel 2. 8

9 En potentiel mangelsituation kan også håndteres gennem en øget produktion af nyuddannede elektrikere. Hvis manglen i 2013 skal håndteres ved at uddanne flere elektrikere i de kommende, skal der ligt uddannes ca. 150 flere elektrikere 4. Set i lyset af den hidtidige produktion af elektrikere vil dette betyde, at der skal ske en vækst på godt 14 pct. i sproduktionen af færdiguddannede elektrikere, for at hullet kan lukkes på denne måde. Denne øgede produktion kan opnås ved at øge indtaget til uddannelsen, ved at reducere frafaldet fra uddannelsen eller ved at arbejde på begge fronter samtidigt. Begge strategier kan forfølges, og på trods af, at frafaldet er relativt lavt, peger analysen på en række forhold, som der kan arbejdes med for at reducere frafaldet, både i forhold til skole- og praktikdelen (se nedenfor og kapitel 2). Endelig kan en strategi for el-installationsbranchen også være at sætte fokus på, at andre aftagerbrancher i højere grad bør bidrage til at uddanne elektrikere. Af de elektrikere, der blev uddannet i ene , uddannede Tekniq-området 86,6 pct., mens andre brancher uddannede 13,4 pct. af elektrikerne, selvom de andre brancher aftager ca. 35 pct. El-installationsbranchen El-installationsbranchen havde i 2008 samlet knap beskæftigede og udgjorde hermed ca. 2 pct. af den samlede private beskæftigelse i Danmark. De beskæftigede i branchen afspejler klart branchens fokus, og de fem største uddannelsesgrupper er: elektrikere (40 pct.), lærlinge (14 pct.), ufaglærte (med grundskole eller gymnasiet, 11 pct.), andre faglærte end elektrikere (18 pct.) og installatører (11 pct.). Branchen har oplevet en markant vækst i de seneste ti, hvilket dog kun har resulteret i mindre forandringer i arbejdskraftsammensætningen. De fire uddannelsesgrupper nævnt ovenfor var også de største i 1998, dog var der i 2008 relativt flere ansat med andre erhvervsfaglige uddannelser (end elektriker), end der var i 1998 og der var relativt færre installatører i 2008, end der var i Der er en omfattende dynamik blandt de beskæftigede i elinstallationsbranchen, og den nettovækst i beskæftigelsen, der var i perioden fra 2003 til 2008 på 9,5 pct., dækker over markant større bruttobevægelser ind og ud af branchen. Kun 57 pct. af dem der var beskæftiget i el-installationsbranchen i 2003, var også i branchen fem senere, og omvendt var det kun 52 pct. af dem, der var i branchen i 2008, der også var i branchen fem tidligere. N der ses på elektrikerne, er der en større stabilitet, men dog var det kun 66 pct. af elektrikerne, der var i branchen i 2003, der også var der i Analysen viser i denne sammenhæng, at el-installationsbranchen er i tæt samspil med serviceerhvervene, da hovedparten af de elektrikere, der forlader branchen, overg til beskæftigelse i serviceerhvervene og hovedparten af de elektrikere, der rekrutteres til branchen, kommer fra serviceerhvervene. 4 El-installationsbranchen har historisk set kun kunnet forvente at beholde ca. 65 pct. af de nyuddannede. Hvis branchen skal opnå 100 flere elektrikere ligt, skal den derfor uddanne 150 flere ligt. 9

10 Elektrikere Der var i 2008 godt elektrikere mellem 16 og 64, og knap 92 pct. af dem var i beskæftigelse. Elektrikerne har en høj beskæftigelsesfrekvens, frem til de n slutningen af 50 erne, men n de begynder at nærme sig pensionsalderen (60-64 ), falder andelen, der er i beskæftigelse markant. Det var således 91 pct. af de 55-59ige, der var i beskæftigelse, men kun 55 pct. af de 60-64ige elektrikere var i beskæftigelse i Videre viser analysen, at der er en relativt stor gruppe, der kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende ti. Det er godt 30 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 50 i 2008, godt 15 pct. af de beskæftigede elektrikere var over 55. Der er en klar aldersbetinget forskel på præferencen for at være beskæftiget i elinstallationsbranchen og for at være beskæftiget i andre brancher blandt elektrikerne. Mens det blandt de yngre elektrikere (under 35 ) er over halvdelen, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, er det langt mindre, ca. hver fjerde, blandt de ældre. Dette er en vigtig pointe i forhold til fremtidige strategier for at sikre, at el-installationsbranchen har tilstrækkelig med arbejdskraft til rådighed. En af de løsningsmodeller der er skitseret, har fokus på at øge andelen af elektrikere, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, bl.a. blandt de ældre elektrikere. Analysen viser, at der er sket en relativ klar forgubning af elektrikerne i de seneste ti. I 2008 var det godt 58 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 40, mens det i 1998 kun var 46 pct., der var over 40 og i samme periode er andelen, der er over 55, steget fra 7 til 17 pct. Sammenlignet med beskæftigede med andre erhvervsuddannelser vil elektrikerne være mindre påvirket af den demografiske afgang fra beskæftigelse i de kommende ti (n der alene fokuseres på de der bliver over 65 ), men derefter vil elektrikerne opleve en større afgang i en periode. El-installationsbranchen er afgørende for elektrikernes beskæftigelse, da det er 36 pct. af alle beskæftigede elektrikere, der er beskæftiget i denne, men der er beskæftigelse til elektrikere i en lang række andre brancher. Det er primært inden for industrien (16 pct.), handel mv. (12 pct.), offentlig og privat service (9 pct.) samt inden for finansiering mv. (9 pct.). Der kommer ca nyuddannede elektrikere til ligt og langt hovedparten af disse opn umiddelbart efter beskæftigelse. Af disse opn hovedparten beskæftigelse i el-installationsbranchen, hvilket samlet betyder, at ca. 65 pct. af de nyuddannede elektrikere opn beskæftigelse i el-installationsbranchen. En del af elektrikerne videreuddanner sig hvert på videregående uddannelser. Analysen viser, at det ligt er ca. 235 elektrikere, der færdiggør en videregående uddannelse heraf ca. 110 som installatør inden for el-området. De øvrige uddanner sig typisk som diplomingeniører, maskinmestre eller andre uddannelser inden for det tekniske og IT-relaterede område. Vurdering af branchen Branchen har generelt et godt image blandt elektrikerne dog er det markant mere positivt blandt dem, der er beskæftiget i branchen, end det er blandt dem, der ikke er det. De elektrikere, der er i branchen, finder i markant højere grad, end de der ikke er i branchen f.eks., at branchen byder på afvekslende og udfordrende ar- 10

11 bejdsopgaver eller at branchen rummer mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi. De områder hvor el-installationsbranchen har udfordringer i forhold til image, er primært vedrørende status/prestige ved at arbejde i branchen, karrieremuligheder, lønforhold og nedslidningsrisiko. N der ses på de elektrikere, der har fravalgt el-installationsbranchen, peger de primært på aspekter ved arbejdet, de konkrete opgaver og graden af afveksling som sager dertil. Flest peger på, at de har forladt branchen ud fra et ønske om at arbejde med andre arbejdsopgaver, om nye faglige udfordringer og om afvekslende arbejde. En lidt mindre gruppe peger på forhold, der har med bedre karrieremuligheder, højere løn og bedre muligheder for videreuddannelse at gøre. Forhold som stort arbejdspres, risiko nedslidning og modstand mod akkordaflønning spiller en rolle for en mindre del af dem, der har skiftet branche. Branchens overvejende positive image blandt elektrikerne afspejles også i, at en relativ stor del af dem finder, at det er realistisk, at de er i branchen om nogle. Godt fire ud af ti elektrikere, der i dag ikke er i branchen, vurderer, at de godt kan være der om 2-3. Med udgangspunkt i elektrikernes vurderinger af branchen og deres motivation for at skifte væk fra el-installationsbranchen peger analysen på, at branchen særligt skal være opmærksom på forhold knyttet til: arbejdsopgavernes karakter (faglige udfordringer og afvekslende opgaver) karrieremuligheder og efter- og videreuddannelsesmuligheder lønniveau forebyggelse af nedslidning i en indsats for at tiltrække arbejdskraft. Uddannelsen Den lige, gennemsnitlige tilgang til elektrikeruddannelsens hovedforløb har i perioden ligget på godt personer. Knap personer gennemfører ligt uddannelsen, mens 172 personer falder fra på hovedforløbet. Det giver en frafaldsprocent på hovedforløbet på 13,0 pct., hvilket er en relativt begrænset andel i sammenligning med eksempelvis mureruddannelsens hovedforløb, der har en frafaldsprocent på 18,4 pct. Elektrikeruddannelsen er i udpræget grad præget af mænd. Kvinder udgør 2 pct. af tilgangen til hovedforløbet og de har en frafaldsprocent på 26 pct. altså dobbelt så stor som hele gruppen. Personer af udenlandsk herkomst udgør 5 pct. af tilgangen og har en frafaldsprocent på 19. Personer, der starter på elektrikeruddannelsen, og som allerede har en gymnasial uddannelse, udgør 11 pct. af tilgangen og har en frafaldsprocent på 10,5. N elektrikerlærlingene i analysen bliver spurgt, hvorfor de valgte elektrikeruddannelsen, er det navnlig pga. en forventning om, at jobbet er afvekslende og udfordrende, at den giver dem mulighed for at arbejde med nyeste teknologi og en forventning om gode muligheder for efterfølgende fastansættelse. Dette er således aspekter, der er oplagte temaer at fremhæve i en indsats for at motivere unge til elektrikeruddannelsen. 11

12 Generelt er der relativt stor tilfredshed med elektrikeruddannelsen. 72 pct. af eleverne er alt i alt tilfredse/meget tilfredse med uddannelsen. 81 pct. erklærer sig enige i, at der er en god stemning i klassen. Og godt halvdelen finder, at lærerne form at gøre undervisningen relevant. Men på den anden side er der også nogle grupper af elever, der ikke erklærer sig enige i disse udsagn hvilket udgør en udfordring, der bør være fokus på. Elektrikeruddannelsen st overfor et dilemma i den forstand, at en gruppe på 18 pct. mener, at det faglige niveau er for svært, mens 27 pct. finder det for let. Der er endvidere en tendens til, at dem, der har en gymnasial eller anden uddannelsesbaggrund inden studiestart, i højere grad vurderer, at niveauet er for let, mens de, der har grundskolen, i højere grad finder det for svært. Analysen viser, at 67 pct. af lærlingene vurderer arbejdsopgaverne under praktikperioden som spændende og udfordrende men omvendt er der en gruppe på 13 pct., der ikke er enige heri, hvilket udgør en udfordring i forhold til at tilrettelægge opgaverne, så lærlingene ikke keder sig. 60 pct. synes, at praktikstedet/arbejdsgiver er god til at lære dem op. Og 55 pct. synes godt om vekselvirkningen mellem skole og praktik. N de frafaldne skal angive den primære sag til frafaldet, svarer 22 pct., at det skyldtes forhold på selve elektrikeruddannelsen, 10 pct. at de blev syge eller fik andre problemer, 9 pct. at det skyldtes udsigten til at arbejde som elektrikere og 7 pct. at de fik et godt job. Godt halvdelen svarer andet, hvilket bl.a. dækker over arbejdsvilkene og -miljøet på praktikstedet (17 pct.) og at de dumpede til eksamen eller niveauet var for højt (10 pct.). Analysen viser også, at en del af de frafaldne (31 pct.) ikke følte, de lærte nok, mens en anden gruppe (23 pct.) svarer, at de synes, det var for svært at følge med fagligt. Det afspejler igen det dilemma, der er omtalt ovenfor: uddannelsen skal være udfordrende og på et høj fagligt niveau, men den må ikke hægte de fagligt svage af. En anden vigtig sag til frafald er, at eleverne ville tage en anden uddannelse (30 pct.). Også dlige lærerkræfter (17 pct.) spiller en vis rolle, mens det sociale liv på skolen (6 pct.), lønforhold (6 pct.) og skolepraktik (5 pct.) spiller mindre roller for frafaldet. En indsats for at reducere frafaldet på uddannelsen bør således forholde sig til de afvejninger og dilemmaer, analysen peger på: I forhold til undervisningen på skolerne ligger der primært en udfordring i at differentiere undervisningen, så man ikke hægter de elever af, der finder niveauet for svært og så man ikke mister dem, der finder det for let. På samme måde skal skolerne være opmærksomme på at sikre, at undervisningen indenfor de givne rammer gøres relevant, både i forhold til teori- og praksisdelen. Praktikstederne har en udfordring i at sikre, at praktikforløbene tilrettelægges, så lærlingene udfordres på et passende niveau og finder praktikperioden spændende samt at opgaverne er relevante i forhold til det, de lærer på skolen. Ikke mindst de lærlinge, der har en anden uddannelse end grundskolen, n de starter, forholder sig kritisk til disse aspekter. Sidst kan der være behov for, at der i nogle tilfælde fokuseres på miljøet på praktikstedet, og om dette kan virke afskrækkende på nogle elever. 12

13 1. Elektrikerne I dette kapitel er der fokus på udbudssiden i analysen, som primært udgøres af elektrikerne, og dette kapitel belyser den samlede gruppe af elektrikere, deres arbejdsmarkedstilknytning, deres beskæftigelse i el-installationsbranchen mv. 1.1 Arbejdsmarkedstilknytning Der var i personer (over 16 ), der var elektrikere, og langt hovedparten af dem var i beskæftigelse, jf. tabel 1.1. Det skal understreges, at tabellen omfatter alle over 16, og den viser da også, at en ganske betydelig del af elektrikerne har nået pensionsalderen. Tabel 1.1: Elektrikernes arbejdsmarkedstilknytning (16+ ige) Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Beskæftigede , , ,7 Beskæftigede, under uddannelse 621 1, , ,6 Arbejdsløse 601 1, , ,5 Uddannelsessøgende 246 0, , ,7 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 210 0, , ,9 Tilbagetrækning 970 2, , ,3 Pensionister , , ,1 Andre udenfor arbejdsstyrken 374 1, , ,2 I alt , , ,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger For den samlede gruppe af ige elektrikere var det i 2008 knap 92 pct., der var i beskæftigelse, mens kun ca. 0,5 pct. var ledige og 8 pct. var uden for arbejdsstyrken, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1.2: Elektrikernes arbejdsmarkedstilknytning 2008 (16-64 ige) Antal Beskæftigede ,0 Beskæftigede, under uddannelse 607 1,7 Arbejdsløse 178 0,5 Uddannelsessøgende 290 0,8 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 336 0,9 Tilbagetrækning 907 2,5 Pensionister 779 2,2 Andre u f a 463 1,3 I alt ,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger 2008 Pct. Der er en relativ høj erhvervsfrekvens for elektrikerne frem til slutningen af 50 erne, men den er markant lavere for de elektrikere, der nærmer sig pensionsalderen (de ige), jf. figur 1.1 nedenfor 5. 5 Og bilagstabel 1. 13

14 Figur 1.1: Elektrikere fordelt på aldersgrupper og socioøkonomisk status, % 80% 60% 40% Udenfor arb.st. Arbejdsløse Beskæftigede 20% 0% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Det er således 91 pct. af de ige, der er i beskæftigelse og kun 55 pct. af de 60-64ige, der er i beskæftigelse. Der er sket en vækst i antallet af uddannede elektrikere i de seneste ti fra godt i 1998 til i 2008 en samlet vækst på personer (580 om et) eller knap 17 pct. Tabel 1.3: Udvikling fra 1998 til 2008, pct. Antal uddannede elektrikere Antal beskæftigede elektrikere Vækst fra 1998 til ,1 5,0 Vækst fra 2003 til ,1 7,1 Vækst fra 1998 til ,9 12,4 Kilde: Der er også sket en vækst i antallet af beskæftigede elektrikere i perioden: fra godt i 1998 til godt i 2008, altså samlet ca eller 360 om et. Væksten i antallet af beskæftigede er lidt mindre end den samlede vækst, på ca. 12 pct. i tis perioden. Hermed har der været en noget større vækst i antallet af elektrikere, der ikke er i beskæftigelse primært som er uden for arbejdsstyrken (særligt på pension) en vækst på 180 om et Aldersstrukturen Alderssammensætningen blandt de beskæftigede elektrikerne er illustreret i figuren nedenfor, der viser fordelingen i perioden fra

15 Figur 1.2: Aldersstruktur blandt beskæftigede elektrikere Årene 1998, 2003 og Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Figuren viser to centrale forhold. For det første, at der blandt elektrikerne er nogle relativt store grupper, der kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende ti. Det er godt 30 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 50 i 2008 og godt 15 pct. af de beskæftigede elektrikere var over 55. Det er denne gruppe, de der i 2008 var over 55, der med relativ stor sikkerhed kan forventes at forlade arbejdsstyrken i de kommende ti. Men det er værd at bemærke, at den store gruppe (næsten elektrikere) der i 2008 var 50-54, om ti vi være Hvis der om ti også kun er godt 55 pct. af disse i beskæftigelse, vil der hermed være en betydelig afgang fra den samlede gruppe af beskæftigede. For det andet viser figuren, at der er sket en relativ klar forgubning af elektrikerne i de seneste ti. I 2008 var det godt 58 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 40, mens det i 1998 kun var 46 pct., der var over 40. I 1998 var det kun 6,8 pct. af de beskæftigede elektrikere, der var over 55, mens det i 2008 var 16,5 pct. Sammenlignet med øvrige beskæftigede med en erhvervsuddannelse ser elektrikernes aldersprofil lidt anderledes ud, jf. figuren nedenfor. Der er relativt mange unge elektrikere (under 30 ) og relativt mange mellem 45 og

16 Figur 1.3: Aldersprofil for hhv. beskæftigede elektrikere og beskæftigede med andre erhvervsuddannelser, pct. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Øvrige EUD Elektriker 6,0 4,0 2,0, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Inden for de kommende ti vil elektrikerne således være mindre påvirket af den demografiske afgang fra beskæftigelse end de øvrige med erhvervsuddannelser (n der alene fokuseres på dem, der bliver over 65 ), men derefter vil elektrikerne opleve en større afgang i en periode. 1.2 Hvor er elektrikerne beskæftiget? El-installationsbranchen er central for elektrikernes beskæftigelse, da det er godt en tredjedel af alle beskæftigede elektrikere, der er beskæftiget i denne, men som det ses fra tabellen, er der beskæftigelse til elektrikere i en lang række andre brancher. 6 Det er således godt 36 pct. af de beskæftigede elektrikere, der er beskæftiget i el-installationsbranchen. 6 I kapitel 3 præsenteres data om branchens beskæftigelse af elektrikere bl.a. baseret på oplysninger fra Pension Danmark om ansatte fordelt på forskellige overenskomster. 16

17 Tabel 1.4: Elektrikernes beskæftigelse fordelt på brancher Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Landbrug mv , , ,8 Industri , , ,0 Energi mv , , ,9 Bygge anlæg (ekskl. instal.) , , ,7 Installation , , ,1 Handel mv , , ,8 Transport mv , , ,1 Finansiering mv , , ,0 Offentlig og privat service , , ,4 Uoplyst 80 0,3 64 0,2 91 0,3 I alt , , ,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger De andre brancher 7 der beskæftiger relativt mange elektrikere, er: Industrien, 16 pct. Handel mv., 12 pct. Offentlig og privat service, 9 pct. Finansiering mv. 8, 9 pct. I den periode analysen dækker, har der kun været mindre forskydninger i beskæftigelsesstrukturen. Der har været en faldende andel af beskæftigelsen inden for industri (3 procentpoint), og offentlig og privat service (2 procentpoint), mens der har været en stigende andel af beskæftigelsen i øvrige bygge- og anlægs virksomheder (2 procentpoint), i el-installationsbranchen (godt 1 procentpoint) og i finansiering mv. (4 procentpoint) Arbejdsopgaver til elektrikere i andre brancher I relation til diskussionen af el-installationsbranchens konkurrence med andre brancher har der været fokus på, hvad elektrikere, der er beskæftiget i andre brancher, laver. Tabellen nedenfor viser, at mange (godt en fjerdedel) af de elektrikere, der er beskæftiget uden for el-installationsbranchen har arbejde, der forudsætter færdigheder svarende til en videregående uddannelse (på højeste eller på mellem niveau). 7 I bilagstabel 2 er der en detaljeret oversigt over de 50 største brancher for elektrikerne. 8 Branchen omfatter bl.a. rådgivende ingeniører, ejendomsselskaber og vikarbureauer, se bilagsfigur 1. 17

18 Tabel 1.5: Elektrikernes arbejdsfunktioner i andre brancher end installation, 2008 Arbejdsfunktioner Ledelse 5,1 Arbejde på højeste niveau 3,6 Arbejde på mellem niveau 21,8 Kontorarbejde (grundniveau) 2,5 Detailsalg, service og omsorgsarbejde, (grundniveau) 3,6 Landbrugs-, gartneri og skovbrugsarbejde, (grundniveau) 0,2 Håndværkspræget arbejde, (grundniveau) 48,4 Proces og maskinoperatør samt transport, (grundniveau) 7,0 Andet arbejde (ufaglært) 7,9 I alt 100 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Kun lønmodtagere (og ikke oplysninger om alle). Grundniveau er arbejde, der forudsætter færdigheder, der svarer til f.eks. en erhvervsuddannelse. N= Pct. Langt de fleste arbejder på grundniveau (knap 62 pct.) og en mindre gruppe arbejder med ledelse (5 pct.). Sammenlagt er der kun 8 pct., der har ufaglært arbejde, hvilket umiddelbart betyder, at der ikke er ret mange elektrikere, der vil være lette at plukke i den forstand, at de i deres beskæftigelse i anden branche har et job, de er overkvalificerede til. 1.3 Alderspræferencer for særlige brancher Analysen viser, at der er en klar aldersbetinget forskel på præferencen for at være beskæftiget i el-installationsbranchen og for at være beskæftiget i andre brancher blandt elektrikerne. Figur 1.4: Aldersstruktur for beskæftigede elektrikere i el-installationsbranchen og i andre brancher, 2008 Antal Elektrikere beskæftiget i installationsbranchen Beskæftigede i andre brancher Alder Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Hvor det blandt de yngre elektrikere (under 35 ) er over halvdelen, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, er det langt mindre, ca. 25 pct., blandt de ældre. 18

19 Dette tegner et billede af en branche, der uddanner arbejdskraft og fastholder dem i en relativ kort række, men hvor andre brancher relativt tidligt i deres karriereforløb (n de bliver over 35 ) f tag i dem og kan fastholde dem. Dette beskæftigelsesmønster er centralt i de senere dele af analysen, da den gradvis faldende andel, der er beskæftiget i el-installationsbranchen, har en afgørende betydning for branchens mulighed for at sikre sig den nødvendige arbejdskraft fremover. 1.4 Aldersstruktur for elektrikere i el-installationsbranchen De elektrikere, der er i el-installationsbranchen, adskiller sig fra den samlede gruppe af elektrikere i forhold til aldersprofil. Elektrikerne i el-installationsbranchen er gennem de seneste ti blevet relativt ældre i 1998 var 32 pct. af de beskæftigede i branchen over 40, mens det i 2008 var 42 pct. Der er dog ikke samme demografiske massive pres på el-installationsbranchen, som der er på andre områder. F.eks. var 62 pct. af de faglærte i industrien over 40 i 2008 (en vækst fra 48 pct. i 1998) 9. Figur 1.5: Aldersprofil for elektrikere i el-installationsbranchen, , pct. 25,0 20,0 15,0 10, ,0 0, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger 9 Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger 19

20 Tabel 1.6: Beskæftigede i el-installationsbranchen, fordelt på alder Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct ,0 0 0,0 4 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 34 0,3 60 0,5 I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Andelen, der kan forventes at forlade branchen inden for de kommende fem, er relativ beskeden 3,3 pct. af de beskæftigede var i 2008 over 60, og på ti s sigt er det 10,5 pct. af de beskæftigede, der vil forlade branchen pga. alder (var i 2008 over 55 ). Sammenlignet med industrien er niveauet relativt mindre også her i industrien var det 7,9 pct. af alle faglærte beskæftigede, der var over 60, og 19,5 pct. af alle faglærte var over 55 i Nyuddannede elektrikere opnået beskæftigelse Der uddannes ca elektriker ligt 10 og i dette afsnit er der fokus på deres tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart efter, at de færdiguddannes. Dette er afdækket ved at følge en gruppe af nyuddannede elektrikere (der er blevet færdige i perioden fra juni 2006 til juni 2007), og belyse deres arbejdsmarkedstilknytning i efteret I tabellen nedenfor er status for den samlede gruppe af nyuddannede belyst. Der blev uddannet knap elektrikere i perioden, og af dem var 92 pct. i beskæftigelse umiddelbart efter. Tabel 1.7: Personer der blev uddannet elektrikere ml. 1/6-06 og 1/6-07 fordelt på socioøkonomisk status pr. november 2007 Socioøkonomisk status Antal Andel i pct. Beskæftigede og beskæftigede under uddannelse ,0 Ledige 5 0,5 Udenfor arbejdsstyrken 60 5,5 Uden match på register 23 2,1 I alt ,0 Kilde: New Insight baseret på Danmarks Statistik Som det fremg, var kun 5 personer, svarende til en halv pct., ledige mens 60 personer (5,5 pct.) var udenfor arbejdsstyrken (det kan være under uddannelse, eller uden offentlig forsørgelse). Elektrikerne opn således i høj grad hurtig beskæftigelse, og 10 Jf. EVU på baggrund af EASY-P afsluttede uddannelser i de seneste 12. I gennemsnit

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Ingeniørobservatoriet. Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika

Ingeniørobservatoriet. Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika Ingeniørobservatoriet Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika August 2011 2 Ingeniørobservatoriet 2011 3 Indledning Denne analyse

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme Stolthed Fra praktisk håndværk til nørd -teori Elbranchen er stolt af sine unge elektrikere. De er nemlig højt kvalificerede,

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere