Ingeniørobservatoriet. Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika

Transkript

1 Ingeniørobservatoriet Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika August 2011

2 2

3 Ingeniørobservatoriet Indledning Denne analyse af ingeniørerne og scient.erne, deres arbejdsmarkedstilknytning og deres beskæftigelsesmønstre er et bidrag til debatten både i Ingeniørforeningen, IDA og i samfundet generelt, om hvad der sker på ingeniør- og scient.-arbejdsmarkedet, og hvordan ingeniørerne og scient.erne bidrager i det danske samfund. Ingeniørforeningen, IDA har en naturlig interesse i at følge udviklingen på medlemmernes arbejdsmarked, og analysens billede af de strukturelle forhold giver et solidt fundament for fremtidige drøftelser af den strukturelle udvikling og de hastige konjunkturelle forandringer, der sker på arbejdsmarkedet. Analysen kan således fx være et afsæt for en generel diskussion af globaliseringens konsekvenser for de danske ingeniører og scient.er og for mere specifikke diskussioner af potentielle mangelsituationer på ingeniørarbejdsmarkedet. Analysen fokuserer på en række forhold omkring ingeniørerne og scient.erne og giver svar på spørgsmål som: I hvilken grad og i hvilke brancher er ingeniører med forskellige uddannelsesretninger beskæftiget? o Er der den forventede sammenhæng mellem uddannelse og branche? o Hvilke brancher er dominerende i beskæftigelsen af ingeniører? o Hvilke substitutionsmuligheder peger analysen på? Hvilke forskelle er der, når der fokuseres på henholdsvis kvinder/mænd, ingeniører med dansk/anden herkomst og alder? o Hvor er der særlige demografiske udfordringer? o Er der ingeniørgrupper der er særligt udsatte? I analysen er der fokus på ingeniører og scient.er, og disse er defineret ud fra deres højest afsluttede uddannelse. Analysen er derfor tilrettelagt således, at den omfatter alle ingeniører og scient.er i den erhvervsaktive alder uanset deres organisatoriske tilhørsforhold. Der er alene taget udgangspunkt i personernes højeste afsluttede uddannelse.

4 4 Indhold Indledning... 3 Hovedresultater... 5 Ingeniørerne, forskerne og scient.erne... 7 Udviklingen i antallet af ingeniører, og scient.er... 8 Kønsfordelingen... 8 Etnisk herkomst Alderssammensætning Arbejdsmarkedstilknytning De seneste års udvikling Køn og arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning og etnisk herkomst Alder og arbejdsmarkedstilknytning Ingeniørers og scient.ers beskæftigelse Virksomhedernes afhængighed af ingeniører og scient.er Specialisering af beskæftigelsen Substitutionsmuligheder Brancheforskydninger Sektor Arbejdsfunktioner Ingeniørernes medlemskab af a-kasser Bilagstabeller Metode og datagrundlag... 62

5 Ingeniørobservatoriet Hovedresultater Der er godt ingeniører i den erhvervsaktive alder. Den største gruppe er diplomingeniørerne, der udgør ca , mens der er knap civilingeniører, forskeruddannede inden for det tekniske område samt bachelorer. Scient.-gruppen, der også behandles i rapporten, udgør samlet knap personer og omfatter stort set alle med en naturvidenskabelig uddannelse lige fra bachelorer til forskeruddannede 1). Der har op gennem 00 erne været en markant vækst i antallet af civilingeniører (25 pct.) og forskere (49 pct.) i den erhvervsaktive alder, mens antallet af diplomingeniører har været relativt stabilt, dog med et mindre fald i perioden. For den samlede gruppe af ingeniører (de tre grupper) har der samlet været en vækst på knap 10 pct. Scient.-gruppen er i samme periode også vokset markant (42 pct.), og således er den samlede gruppe blevet væsentligt større i perioden. Ingeniørgruppen er stadig meget mandsdomineret. 84 pct. af ingeniørerne er mænd, men der har været en vist udligning mellem kønnene i de seneste år. Det er ca. 12 pct. af ingeniørerne, der er af anden etnisk herkomst end dansk (indvandrere eller efterkommere), og andelen af ingeniører med anden etnisk herkomst er også steget markant i den periode analysen dækker. Ingeniørerne har generelt en meget stærk arbejdsmarkedstilknytning, og for de fleste typer af ingeniører er mere end 90 pct. i beskæftigelse. For nogle grupper af ingeniører, særligt blandt indvandrere med medbragt uddannelse og blandt ingeniører over 60 år, er der en svagere arbejdsmarkedstilknytning end blandt de øvrige. Ingeniørerne er beskæftiget i alle brancher, men en række brancher som rådgivningsbranchen, it- og informationstjenester samt maskinindustrien spiller en større rolle end andre. Samlet spiller industrien en vis rolle for ingeniørbeskæftigelsen (hhv. 30 og 22 pct. af de beskæftigede diplomingeniører og civilingeniører er i industrien) mens offentlig og privat service spiller en noget større rolle, godt 63 pct. for civilingeniørerne og 48 pct. for diplomingeniørerne. Ingeniørernes beskæftigelsesmønster er i nogen grad, men langt fra fuldstændigt, farvet af deres uddannelsesretning. For en række uddannelsesretninger er der således en vis koncentration af beskæftigede inden for en eller få (relaterede) brancher. Det gælder fx bygge- og anlægsingeniører, hvor 55 pct. af diplomingeniørerne og 42 pct. af civilingeniørerne er beskæftiget inden for enten rådgivnings- eller byggeog anlægsbranchen, eller elektronikingeniørerne, hvor 41 pct. af civilingeniørerne og 35 pct. af diplomingeniørerne er ansat enten i elektronikindustrien eller i branchen it og informationstjenester. For andre retninger er denne koncentration betydeligt mindre, og selv for de retninger, hvor der, jf. ovenfor, er en høj koncentration i få relaterede brancher, er der også mange, ofte over halvdelen, der har beskæftigelse i andre brancher. Det samme billede ses, når beskæftigelsen ses fra virksomhedernes synsvinkel. I nogle brancher er der en relativt homogen efterspørgsel efter ingeniører (fx maskin- og elektronikindustrien), og de dækker godt halvdelen af deres ingeniørbehov med ingeniører med samme retning. I andre brancher er efterspørgslen mindre homogen, og virksomhederne dækker deres 1 En mindre gruppe naturvidenskabelige uddannelser, fx veterinær og idræt og fitness- uddannelser er ikke med i analysen

6 6 ingeniørbehov med mange forskellige typer af ingeniører. Der er dog, selv i de brancher, hvor der er en homogen efterspørgsel, en betydelig mulighed for beskæftigelse for mange forskellige typer af ingeniører. Analysen peger således på, at der for alle ingeniørtyper er jobmuligheder i mange forskellige brancher, og at virksomhederne har betydelige substitutionsmuligheder når de skal ansætte ingeniører. Der er i 00 erne generelt sket et skift i den danske beskæftigelsesstruktur, der bl.a. er karakteriseret ved, at beskæftigelsen inden for industrien er gået tilbage, mens der er sket en vækst i den offentlige og private service. Denne udvikling kan ikke til fulde genfindes blandt ingeniørerne. Både for diplom- og civilingeniører har beskæftigelsen i den private servicesektor fået relativt større betydning, men for civilingeniørerne gælder det, at beskæftigelsen inden for industrien har fået relativt større betydning, mens beskæftigelsen inden for den offentlige service har fået relativt mindre betydning. Analysen peger på, at langt hovedparten af de beskæftigede ingeniører anvender deres uddannelse i deres nuværende beskæftigelse. For diplomingeniørerne er det, for de fleste retninger, ni ud af ti, der har job, der forudsætter færdigheder, der svarer til deres formelle kvalifikationer, mens det for civilingeniørerne er mellem otte og ni ud af ti, der har det 2). Hovedparten af ingeniørerne, godt tre fjerdedele (for hvem det er relevant), er medlem af IAK. Der er, for hovedparten af ingeniørernes vedkommende, ikke mange, der forsikrer sig i andre a-kasser end IAK. Hovedparten af dem, der ikke er med i IAK, er således ikke-forsikrede. 2 Kravene til en civilingeniør er højere end til en diplomingeniør.

7 Ingeniørobservatoriet Ingeniørerne, forskerne og scient.erne Analysen har fokus på en bred gruppe af teknisk og naturvidenskabeligt uddannede personer. Der arbejdes med fem overordnede grupper; de to grupper af ingeniører, hhv. diplomingeniørerne og civilingeniørerne, dem der har en teknisk bacheloruddannelse, dem der har en forskeruddannelse (typisk en ph.d.) inden for det tekniske område samt en samlet gruppe af personer med naturvidenskabelige uddannelser (på bachelor-, kandidat- eller forskerniveau), der omtales som scient.erne 3). I analysen arbejdes der videre med en række uddannelsesgrupper blandt ingeniørerne; seks grupper af diplomingeniører og fem grupper af civilingeniører. Analysen har videre fokus på personerne i den erhvervsaktive alder, fra år. Tabel 1 nedenfor viser de enkelte gruppers størrelse. Den samlede gruppe af ingeniører i den erhvervsaktive alder er inklusive bachelorer og forskeruddannede. Fra tabellen ses det videre, at diplomingeniørerne 4) udgør den største gruppe med ca , mens der er ca civilingeniører, forskere og knap bachelorer. Analysen har ud over ingeniørgruppen også fokus på gruppen af scient.er, der samlet udgør knap personer. Tabel 1: Ingeniører og scient.er i 2009 (de årige) Uddannelsesgruppe Antal Procent Af diplomingeniører Af civilingeniører Af alle ingeniører Diplom: Teknisk una ,6-7,2 Diplom: Teknisk ledelse ,9-2,4 Diplom: Maskinteknik ,8-17,7 Diplom: Elektronik-IT ,8-16,5 Diplom: Kemi ,7-3,5 Diplom: Byg & anlæg ,0-14,1 Diplom ingeniører i alt ,0-61,4 Bachelor ,9 Civil: Teknisk una ,5 13,7 Civil: Maskinteknik ,1 3,6 Civil: Elektronik-IT ,3 7,2 Civil: Kemi mv ,6 2,4 Civil: Byg & anlæg ,6 5,3 Civilingeniører i alt ,0 32,2 Forskeruddannelse ,5 Ingeniører i alt ,0 Scient Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Når der ses nærmere på ingeniørerne, er det tydeligt, at der er tre store uddannelsesretninger blandt diplomingeniørerne: maskinteknik, elektronik og it samt bygge- og anlægsingeniører, der tilsammen udgør ca. tre fjerdedele af diplomingeniørerne. Blandt civilingeniørerne er de største grupper civilingeniører una. (hvor der ikke er registreret en retning), som udgør godt 40 pct. af civilingeniørerne, elektronik it, som udgør godt 22 pct. af civilingeniørerne, og bygge- og anlægsingeniørerne, som udgør knap 17 pct. af civilingeniørerne. 3 Se endvidere metodeafsnit sidst i rapporten for en præcis beskrivelse af, hvilke uddannelser der indgår i de forskellige grupper. Alle uddannelsesoplysninger, der indgår i analysen, er hentet fra Danmarks Statistik, og det er Danmarks Statistiks gruppering af uddannelserne, der danner udgangspunkt for de grupper, der arbejdes med. 4 Denne gruppe rummer de korte ingeniøruddannelser, herunder akademiingeniører og teknikumingeniører.

8 8 Udviklingen i antallet af ingeniører, og scient.er De fire grupper har siden 2000 haft en noget forskellig vækst i udviklingen i antallet i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Antallet af ingeniører, forskere og scient.er i den erhvervsaktive alder, Diplomingeniører Bachelorer(1) Civilingeniører Forskere Scient.er Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1: Registreringen af bachelorer bliver løbende implementeret, hvorfor væksten i 2009 er administrativ. Diplomingeniørerne har, som den eneste gruppe, oplevet et mindre fald i antallet i perioden, mens der har været en relativt markant stigning i de øvrige grupper. Særligt er der sket en vækst i antallet af forskere og scient.er, og begge grupper har haft en vækst på godt 40 pct. i perioden fra 2001 til 2009, svarende til en årlig vækst på hhv. 5,1 pct. for forskere og 4,5 pct. for scient.er. Der har dog også været en relativt stor stigning i antallet af civilingeniører, knap 25 pct. i perioden, svarende til en årlig vækst på 2,75 pct. Kønsfordelingen Der er en markant overrepræsentation af mænd blandt ingeniørerne. 84 pct. er mænd og 16 pct. er kvinder. Fordelingen er stort set den samme blandt de forskeruddannede, hvor 19 pct. er kvinder, mens den kønsmæssige forskel er mindre udtalt blandt scient.erne, hvor 39 pct. er kvinder. Figuren nedenfor viser videre, at der er markante forskelle på de enkelte uddannelsesretninger inden for ingeniørområdet. Generelt er der en lidt større andel kvinder blandt civilingeniørerne end blandt diplomingeniørerne, men de helt store forskelle er internt i de to grupper.

9 Ingeniørobservatoriet Figur 1: Kønsfordelingen blandt ingeniører, forskningsuddannede og scient.er Diplom: Teknisk ledelse Diplom: Kemi Scient Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano Bachelor Civil: Byg & anlæg Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed Diplom: Teknisk una Forskeruddannede Civil i alt Diplom: Byg & anlæg Ingeniører i alt Diplom i alt Civil: Maskinteknik Diplom: Maskinteknik Civil: Elektroteknik-IT Diplom: Elektroteknik-IT 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mand Kvinde Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt diplomingeniørerne er der en meget stor andel kvinder over 50 pct. - inden for teknisk ledelse og kemiretning. Omvendt er der kun knap 4 pct. kvinder blandt de elektronik-it uddannede diplomingeniører og kun 8 pct. blandt de maskinteknikuddannede. Blandt civilingeniørerne er det også på kemiretningen der særligt er kvinder, og en tredjedel af civilingeniørerne inden for kemi, medicin mv. er kvinder. Blandt civilingeniørerne er der, som blandt diplomingeniørerne, en meget lille andel kvinder blandt de med retningerne elektronik-it og maskinteknik. I figuren nedenfor ses uddannelsesfordelingen blandt hhv. de kvindelige og de mandlige ingeniører. Figuren viser tydeligt, at civilingeniøruddannelsen una. er langt den største gruppe, mens diplomingeniører inden for bygge- og anlæg og kemi er henholdsvis er næst- og tredjestørst for kvinderne.

10 10 Figur 2: Uddannelsesfordeling blandt hhv. kvindelige og mandlige ingeniører, 2009 Civil: Maskinteknik Civil: Elektroteknik-IT Bachelor Diplom: Elektroteknik-IT Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano Forskeruddannede Civil: Byg & anlæg Diplom: Teknisk ledelse Diplom: Teknisk una Diplom: Maskinteknik Diplom: Kemi Diplom: Byg & anlæg Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed Procent Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kvinder og mænd udgør hver samlet 100 pct. Videre ses det også, at en række uddannelser særligt appellerer til kvinderne, fx kemi og ledelse, mens andre i langt højere grad appellerer til mændene, fx maskinteknik og elektronik-it. Samtidig ses det også, at selvom kvinderne udgør godt halvdelen af fx diplomingeniøruddannelserne teknisk ledelse og kemi, så betyder det ikke, at disse uddannelser er de største for kvinderne. Der har gennem de seneste år været et markant stigende antal kvindelige ingeniører, jf. figur 3 nedenfor. 5) Antallet af kvindelige ingeniører er steget med godt 3.800, svarende til en stigning på godt 44 pct. i perioden fra 2001 til Denne udvikling er ikke unik for ingeniørerne. I perioden fra 2001 til 2009 er der således sket en vækst i antallet af kvinder med naturvidenskabelige LVU på 67 pct. og med samfundsvidenskabelige LVU på 75 pct. 6) 5 Ingeniørerne udgøres her af de tre grupper: diplomingeniører, civilingeniører og forskeruddannede, jf. grupperingen i tabel 1. 6 Se bilagstabel 16.

11 Ingeniørobservatoriet Figur 3: Vækst i antallet af kvindelige ingeniører, forskere og scient.er i perioden Forskeruddannede Civil: Byg & anlæg Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed Civil i alt Scient Civil: Elektroteknik-IT Diplom: Teknisk ledelse Ingeniører i alt Civil: Maskinteknik Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano Diplom: Elektroteknik-IT Diplom: Byg & anlæg Diplom: Maskinteknik Diplom i alt Diplom: Teknisk una Diplom: Kemi Procent stigning fra 2001 til 2009 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilvæksten i kvindeandelen er sket i alle grupper. Der er i perioden særligt sket en vækst i andelen af kvindelige civilingeniører (vækst på 61 pct.), mens væksten blandt kvindelige diplomingeniører har været på 26 pct. i perioden. Videre er der i perioden sket en meget markant stigning i antallet af kvindelige forskeruddannede, og der er i 2009 godt 80 pct. flere kvindelige forskeruddannede end der var i Væksten i antallet af kvindelige ingeniører er relativt større end væksten i antal mandlige ingeniører i samme periode, som kun har været på knap 5 pct. Dette betyder, at der i perioden er sket en forandring i den samlede kønsfordeling blandt ingeniørerne. Da antallet af kvindelige ingeniører er relativt lille, dækker de markante vækstrater i procent (fra figur 3 ovenfor) dog kun over relativt små absolutte tal, og den samlede ingeniørbestand er, på trods af den store vækst i antal kvindelige ingeniører, stadig domineret af mænd. Siden 2001 er andelen af kvinder blandt ingeniørerne steget med 4 procentpoint; fra at kvinderne udgjorde 12 pct. i 2001, udgør de i procent.

12 12 Etnisk herkomst Ingeniøruddannelserne har generelt meget godt fat i efterkommerne og indvandrerne 7), og en meget stor andel af dem, der påbegynder uddannelserne, har anden etnisk baggrund end dansk. Når der ses på de færdiguddannede, der har bopæl i Danmark, så fylder gruppen med anden etnisk herkomst endnu ikke så meget. Der er samlet ca ingeniører med anden etnisk baggrund end dansk, og knap scient.er, jf. tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Ingeniører og scient.er med anden etnisk baggrund end dansk, Indvandrere Efterkommere I alt Diplomingeniører Bachelorer Civilingeniører Forskere Scient.er I alt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I den samlede gruppe af civilingeniører er det ca. 16 pct., der er af anden etnisk herkomst end dansk, mens det blandt diplomingeniørerne, scient.erne og de forskeruddannede er ca. 11 pct. af anden herkomst end dansk. Hermed er der en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere blandt ingeniørerne, da der i befolkningen (16-64 år, i 2009) er ca. 11pct. indvandrere og efterkommere 8). Gruppen af efterkommere 9) er relativt lille og udgør kun ca. 5 pct. af den samlede gruppe af ingeniører og scient.er med anden etnisk baggrund end dansk. Sammenlignet med andre mellemlange og lange videregående uddannelser er andelen af indvandrere og efterkommere blandt ingeniørerne og scient.erne på stort set samme niveau, dog med en lidt større andel af indvandrere og efterkommere blandt ingeniørerne end i de andre uddannelsesgrupper 10). I figur 4 nedenfor ses andelen med anden etnisk herkomst end dansk i de enkelte uddannelsesretninger. Figuren viser, at der er relativt stor forskel på andelen af personer med anden etnisk herkomst end dansk, når der ses på de enkelte uddannelsesgrupper inden for de to hovedgrupper. I de to grupper af ingeniører una. (uden nærmere angivelse) er der relativt store andele med indvandrerbaggrund, henholdsvis 52 pct. blandt diplomingeniørerne og 28 pct. blandt civilingeniørerne. Dette skyldes bl.a., at når Danmarks Statistik 7 Tal fra UNI-C viser, at en tredjedel af dem, der påbegyndte civilingeniør- eller diplomingeniøruddannelsen i 2009, var af udenlandsk herkomst. 8 I hele befolkningen (16-64 år) har 89,2 pct. dansk herkomst, 9,7 pct. er indvandrere, og 1,1 pct. er efterkommere. (januar Kilde, Statistikbanken, FOLK1) 9 Danmarks Statistik definerer efterkommere som personer, der er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. 10 Blandt dem med en MVU er det 93 pct., der er af dansk herkomst, og blandt dem med en LVU er det 90 pct.

13 Ingeniørobservatoriet registrerer indvandrernes (selvrapporterede) medbragte uddannelse, så placeres alle, der rapporterer at de har en ingeniøruddannelse, i disse grupper 11). Figur 4: Etnisk herkomst blandt de uddannede ingeniører og scient.er, Diplom; Teknisk una Civil; Teknisk una, fødevare og sundhed Civil i alt Ingeniører i alt Scient Diplom i alt Diplom; Teknisk ledelse Forskeruddannede Civil; Elektroteknik-IT Bachelor Diplom; Elektroteknik-IT Civil; Kemi, medicin, bio, design og nano Civil; Maskinteknik Diplom; Maskinteknik Diplom; Byg & anlæg Civil; Byg & anlæg Diplom; Kemi 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansk Indvandrer Efterkommer Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Derudover viser analysen, at fordelingen af personer med anden etnisk herkomst end dansk er relativt ens inden for de øvrige uddannelser. Der er, ud over de to samlegrupper (una.), en række uddannelser, hvor andelen af indvandrere er oppe på 6-8 pct., fx diplomingeniører inden for teknisk ledelse og elektronik-it samt civilingeniører inden for elektronik-it, mens der, hvor der er færrest, er omkring 3 pct. med anden etnisk herkomst. Figur 5 nedenfor viser, at der er relativt få uddannelser, der særligt dominerer blandt ingeniører med anden etnisk baggrund end dansk, men at billedet domineres af de to store grupper, hvori indvandrernes medbragte uddannelse registreres (una.), der samlet udgør 62 pct. af alle ingeniørerne med anden etnisk baggrund end dansk. 11 Disse informationer tilvejebringes gennem en survey, hvor indvandrerne afrapporterer deres medbragte uddannelses længde og retning/indhold. Gruppen omfatter også andre uddannelsesoplysninger, hvor kilden til oplysningerne ikke er elevregistret (som omfatter stort set alle danske uddannelser).

14 14 Figur 5: Uddannelsesfordeling blandt ingeniører efter etnisk herkomst, 2009 Diplom, Kemi Civil, Kemi, medicin, bio, design og nano Bachelor Civil, Maskinteknik Civil, Byg & anlæg Diplom, Teknisk ledelse Forskeruddannede Diplom, Byg & anlæg Civil, Elektroteknik-IT Diplom, Maskinteknik Diplom, Elektroteknik-IT Diplom, Teknisk una Civil, Teknisk una, fødevare og sundhed Indv. og efterkommere Dansk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. De største uddannelser for indvandrere og efterkommere er dernæst diplomingeniøruddannelserne inden for elektronik-it, maskinteknik og bygge- og anlæg, der samlet udgør knap 20 pct. af dem med anden etnisk baggrund end dansk. Der er i perioden fra sket en markant vækst i antallet af ingeniører og scient.er med anden etnisk baggrund end dansk, jf. figur 6 nedenfor. Samlet er gruppen vokset med godt 23 pct., således at der i 2009 er godt 2600 flere, end der var i Væksten blandt ingeniører har været lidt større (26 pct.) end blandt scient.erne (18 pct.) I figuren nedenfor ses det, at det særligt er gruppen civilingeniører, der er blevet større, og der er blevet knap 40 pct. flere civilingeniører i perioden, mens der kun er kommet ca. 12 pct. flere diplomingeniører til. Diplomingeniørerne udgør dog stadig den største gruppe af ingeniører, jf. tabel 1 ovenfor.

15 Ingeniørobservatoriet Figur 6: Udviklingen fra i antallet af ingeniører og scient.er efter etnisk baggrund Diplom: Teknisk una Diplom i alt Scient Diplom: Kemi Alle Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed Ingeniører i alt Diplom: Byg & anlæg Diplom: Maskinteknik Civil i alt Civil: Maskinteknik Diplom: Elektroteknik-IT Civil: Byg & anlæg Forskeruddannede Civil: Elektroteknik-IT Diplom: Teknisk ledelse Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano Procent Indv. og efterkommer Danskere Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. En del grupper har i perioden oplevet en endog meget voldsom vækst (langt over 100 pct.), men denne vækst er sket ud fra et relativt lavt udgangspunkt, da der i 2001 var relativt få civilingeniører inden for fx kemi og elektronik (hhv. 40 og 178). Målt i antal er den største vækst blandt elektronikingeniørerne (både blandt diplom- og civilingeniørerne) og blandt civilingeniører una. Alderssammensætning Alderssammensætningen i de enkelte ingeniørgrupper samt i de fire hovedgrupper er illustreret i figur 7 nedenfor. Diplomingeniører er den af de fire hovedgrupper, der har ældste aldersprofil: der er 33 pct., der er over 50 år, heraf 14 pct. over 60 år, mens der blandt civilingeniørerne kun er 23 pct. over 50 år og 7 pct. over 60. Scient.erne og forskerne har en aldersprofil der ligner civilingeniørernes, dog er der blandt forskerne kun en meget lille gruppe under 30, men en tilsvarende større andel mellem 30 og 39 år. Det er således især blandt diplomingeniørerne, der kan ses tegn på en demografisk udfordring, da der vil være en relativt massiv afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år, alene fordi en stor gruppe nærmer sig folkepensionsalderen. Sammenlignet med øvrige uddannelser (mellemlange, og lange videregående) er ingeniørerne generelt ikke i særlig grad præget af en skæv aldersprofil. Civilingeniørerne er generelt lidt yngre end andre med LVU, og for diplomingeniørerne gælder det også, at der er en mindre gruppe blandt disse end blandt alle med en

16 16 mellemlang videregående uddannelse, der er over 50 år. Dog gælder det for diplomingeniørerne, at der (sammenlignet med alle med en MVU) er en relativt stor gruppe over 60 år 12). Figur 7: Aldersstruktur blandt ingeniørerne, scient.erne og forskerne, 2009 Scient Ingeniører i alt Forskeruddannede Civil i alt Civil: Byg & anlæg Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano Civil: Elektroteknik-IT Civil: Maskinteknik Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed Bachelor Diplom i alt Diplom: Byg & anlæg Diplom: Kemi Diplom: Elektroteknik-IT Diplom: Maskinteknik Diplom: Teknisk ledelse Diplom: Teknisk una 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% årige '30-39 årige årige årige årige Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Når der ses nærmere på gruppen af diplomingeniører, fremgår det, at det i meget udtalt grad er blandt diplomingeniørerne uden nærmere angivelse (una.), der er mange over 60 år (41 pct.), men at der også er relativt mange inden for retningerne bygge og anlæg, (14 pct.) og maskinteknik (11 pct.). Gruppen af diplomingeniører una. udgør kun 7 pct. af diplomingeniørerne, mens de to andre grupper til sammen udgør knap en tredjedel af alle diplomingeniørerne. Omvendt er der også uddannelsesretninger blandt diplomingeniørerne primært de små som teknisk ledelse og kemi - hvor der er meget få over 60 år (hhv. ingen og 4 pct.). Der er ikke samme forskel på aldersprofilerne blandt civilingeniørerne; der er mellem 6 og 9 pct. over 60 år inden for alle uddannelsesretningerne. Dog er der, når der ses på de årige, tegn på, at der vil komme en relativt stor afgang fra særligt kemiingeniørerne, hvor 36 pct. er mellem 50 og 64 år. Den demografiske udfordring i forhold til en fremtidig, massiv afgang fra ingeniørfaget rammer således ikke alle områder lige hårdt, men rammer særligt de relativt store områder som diplomingeniører inden for maskinteknik og bygge- og anlæg samt civilingeniører inden for kemi. Hvis der antages en jævn aldersfordeling blandt ingeniørerne i gruppen år, så vil der årligt i de næste fem år være godt 1300 diplomingeniører, der når folkepensionsalderen, mens der vil være ca. 340 civilingeniører, der når denne alder. 12 Se bilagstabel 17 for aldersfordelingen for alle med videregående uddannelser.

17 Ingeniørobservatoriet Der er i de seneste år sket en vis forgubning blandt ingeniørerne. For begge grupper gælder, at andelen under 40 år er faldet; blandt diplomingeniørerne fra 45 til 33 pct. og blandt civilingeniørerne fra 54 til 46 pct. Blandt diplomingeniørerne har der samtidig været en stigning i andelen over 60 år, fra 9 til 14 pct., mens denne gruppe er stabil blandt civilingeniørerne. Resultatet af udviklingen er videre, at der i 2009 er en aldersprofil, hvor en stor gruppe er år, mens en lidt mindre gruppe er årige. Det betyder, at der vil være en relativt mindre afgang fra diplomingeniørerne, når først den store gruppe af årige, der når folkepensionsalderen inden for de næste år, har forladt den. Figur 8: Ændring i alderssammensætningen Diplomingeniører % 35% 21% 25% 9% Diplomingeniører % 26% 34% 19% 14% Civilingeniører % 40% 23% 17% 7% Civilingeniører % 32% 31% 16% 7% Scient'er % 35% 25% 17% 3% Scient'er % 36% 25% 17% 6% Forskere % 55% 25% 12% 0% Forskere % 38% 40% 16% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år år år år år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt forskerne har denne udvikling været endnu mere udtalt her er andelen under 40 år faldet fra 62 til 40 pct., mens andelen over 60 er vokset fra nærmest 0 til 5 pct. For scient.erne har der været en udvikling, der er ret parallel med ingeniørernes, men med en vækst i andelen af unge under 30 år 13). 13 Gruppen af scient.er er sammensat af både bachelorer, kandidater og forskere, hvorfor deres aldersprofil bliver mere udjævnet.

18 18 Arbejdsmarkedstilknytning Det er karakteristisk for ingeniørerne og scient.erne, at de generelt har en meget stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og at en meget betydelig andel af dem er i beskæftigelse eller under uddannelse. At være tilknyttet arbejdsmarkedet er i denne sammenhæng at være beskæftiget eller ledig. Tabel 4. Arbejdsmarkedstilknytning for ingeniører og scient.er 2009 (16-64 år) Uddannelsesgruppe Beskæftiget Beskæftiget og Under Uden for Ledig under uddannelse uddannelse arbejdsstyrken 14 I alt Diplom: Teknisk una Diplom: Teknisk ledelse Diplom: Maskinteknik Diplom: Elektronik-IT Diplom: Kemi Diplom: Byg & anlæg Diplom ingeniører i alt Bachelor Civil: Teknisk una Civil: Maskinteknik Civil: Elektronik-IT Civil: Kemi mv Civil: Byg & anlæg Civilingeniører i alt Forskeruddannelse Ingeniører i alt Scient Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 15. Blandt diplomingeniørerne er det 90 pct. og blandt civilingeniørerne er det 91 pct., der er i beskæftigelse. I forskergruppen er det 96 pct., der er i beskæftigelse, mens det blandt scient.erne 16) er 87 pct. Der er en meget lille gruppe (1 pct.), der er ledige eller under uddannelse (og ikke beskæftiget), mens en større gruppe (4-8 pct.) er uden for arbejdsstyrken, fx som efterlønsmodtagere, pensionister eller familieforsørgede. Tabellen viser, at der er markante forskelle på de enkelte uddannelsesgruppers arbejdsmarkedstilknytning. Mest markant er det, at de to grupper af ingeniører, hhv. diplomingeniører una. (uden nærmere angivelse) og civilingeniører una. har en markant lavere beskæftigelsesgrad, end de øvrige grupper har. For diplomingeniører una er det kun 67 pct., der er i beskæftigelse, og for civilingeniører una er det 86 pct., der er i beskæftigelse. En central parameter i forståelsen af dette forhold er, at der i uddannelsesgruppen una indgår personer med IVU indvandreres medbragte uddannelse der er en 14 Dækker over personer, der er i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere af barsels- og sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af revalideringsydelse, aktiverede ifølge kontanthjælpsstatistikken, efterlønsmodtagere og personer, pensionister, ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, modtagere af introduktionsydelse samt personer, der ikke er beskæftigede, og som ikke modtager en offentlig ydelse (familieforsørgede). 15 Alle tal for arbejdsmarkedstilknytning er baseret på RAS; her er tal for 2009 opgjort som befolkningen 1. januar 2009 og beskæftigelsesstatus ultimo november Det skal her nævnes, at scient.erne udgøres af både bachelorer, kandidater og forskeruddannede med naturvidenskabelige uddannelser, jf. metodeafsnittet sidst i notatet.

19 Ingeniørobservatoriet kategori af selvrapporterede uddannelser, som personer, der er indvandret til Danmark, har oplyst til Danmarks Statistik, samt en række ældre uddannelser, hvorom der ikke har været oplysninger om retning/specialisering. Tidligere i analysen ses det, at netop disse to uddannelsesgrupper har en markant overrepræsentation af personer med anden etnisk baggrund end dansk samt personer over 60 år. For de andre uddannelser er det mellem 91 og 96 pct., der er i beskæftigelse, hvilket er en meget høj beskæftigelsesgrad. Bachelorerne har endvidere en særlig status i forhold til de andre grupper, idet de langt overvejende er under uddannelse. 93 pct. af bachelorerne er således under uddannelse (heraf er 56 pct. også i beskæftigelse), mens kun 5 pct. af de tekniske bachelorer alene er i beskæftigelse. Det er således en relativt lille del af bachelorerne, der vælger at forlade uddannelsessystemet helt og påbegynde en erhvervskarriere kun med bacheloruddannelsen. De seneste års udvikling Den meget positive arbejdsmarkedstilknytning har været relativt stabil over de seneste 10 år for de fire hovedgrupper, jf. tabel 5 nedenfor. Det ses, at der har været en beskæftigelsesgrad på ca. 90 pct. igennem hele årtiet for ingeniørerne, mens at den har ligget lidt under for scient.erne og noget over for de forskeruddannede. Tabel 5: Andel i beskæftigelse, , pct. Diplomingeniører Civilingeniører Forskeruddannede Scient.er Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den meget markante vækst i udbuddet af civilingeniører, forskere og scient.er, med årlige vækstrater på pct. (jf. tabel 2 ovenfor), har således ikke resulteret i en faldende andel i beskæftigelse. Arbejdsmarkedet har således kunnet absorbere det markant stigende udbud. Samtidig ses det også, at det stagnerede udbud af diplomingeniører ikke har resulteret i en markant stigende beskæftigelsesgrad for denne gruppe. Virksomhedernes efterspørgsel efter denne gruppe er således enten stagneret, eller efterspørgslen er substitueret med andre medarbejdergrupper. I de senere kapitler belyses virksomhedernes substitutionsmuligheder, hvor resultaterne peger på, at virksomhederne generelt har gode substitutionsmuligheder inden for ingeniørgruppen. Køn og arbejdsmarkedstilknytning

20 20 Når der ses på henholdsvis kvinder og mænd, er der små, men relativt systematiske forskelle på deres beskæftigelsesgrad. Generelt ligger kvindernes beskæftigelsesgrad lidt under mændenes, jf. figur 9 nedenfor. For forskerne er der stort set ingen forskel, og begge grupper ligger på meget højt niveau (96 pct. er i beskæftigelse), mens der blandt civilingeniørerne er en forskel på ca. 4 procentpoint (92 pct. af mændene er beskæftiget mens 88 pct. af kvinderne er det), og blandt diplomingeniørerne er en forskel på ca. 2 procentpoint (hhv. 90 pct. af mændene i beskæftigelse og 88 pct. af kvinderne). Figur 9: Andel beskæftigede blandt hhv. mænd og kvinder, 2009 Scient. Ingeniører i alt Forskeruddannede Civil i alt Civil: Byg & anlæg Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano Civil: Elektroteknik-IT Civil: Maskinteknik Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed Bachelor Diplom i alt Diplom: Byg & anlæg Diplom: Kemi Diplom: Elektroteknik-IT Diplom: Maskinteknik Diplom: Teknisk ledelse Diplom: Teknisk una 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den systematiske forskel der er på hhv. kvinders og mænds beskæftigelse der ses i figuren ovenfor, genfindes i det generelle billede af beskæftigelsesfrekvensen blandt forskere, kandidater og personer med mellemlang videregående uddannelse 17). Således er der generelt en høj beskæftigelsesfrekvens for begge grupper, men den er generelt 1-2 procentpoint højere for mændene end for kvinderne. De typiske forklaringer på den lavere beskæftigelsesfrekvens er, at kvinderne dels har længere fravær fra beskæftigelse pga. barsel, dels at de derudover stadig ofte bærer den største byrde i forhold til at passe børn osv. 18). Arbejdsmarkedstilknytning og etnisk herkomst I figur 10 nedenfor ses andelen i beskæftigelse fordelt på ingeniører og scient.er med henholdsvis dansk baggrund og med anden etnisk baggrund end dansk (indvandrere og efterkommere). 17 Se bilagsfigur Se fx Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2010, Beskæftigelsesministeriet 2010.

21 Ingeniørobservatoriet Figuren viser, at der generelt er en noget højere beskæftigelsesgrad for ingeniører og scient.er med dansk herkomst, end der er for dem med anden herkomst. Der er således for ingeniørgruppen under ét en forskel på beskæftigelsesgraden på 20 procentpoint, således at 92 pct. af de etnisk danske ingeniører er i beskæftigelse, mens kun 72 pct. af ingeniørerne med anden etnisk baggrund end dansk er i beskæftigelse. Forskellen er stort set den samme for de enkelte hovedgrupper: blandt civilingeniørerne er der 25 procentpoint færre beskæftigede blandt dem med anden etnisk baggrund (95 pct. af de danske i beskæftigelse, mens kun 70 pct. af dem med anden etnisk baggrund er i beskæftigelse), blandt diplomingeniørerne er forskellen 20 procentpoint (hhv. 92 pct. af de danske og 72 pct. af de øvrige) og blandt scient.erne er det 18 procentpoint (hhv. 90 pct. og 72 pct. i beskæftigelse). Kun blandt forskerne er forskellen noget mindre; her er forskellen 6 procentpoint, med henholdsvis 97 pct. af de etnisk danske forskere i beskæftigelse og 91 pct. af forskerne med anden etnisk baggrund end dansk. Figur 10: Andel beskæftigede blandt danskere og indvandrere og efterkommere, 2009 Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed Civil i alt Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano Ingeniører i alt Diplom i alt Scient. Civil: Byg & anlæg Diplom: Kemi Diplom: Teknisk ledelse Civil: Elektroteknik-IT Diplom: Maskinteknik Bachelor Diplom: Teknisk una Diplom: Elektroteknik-IT Civil: Maskinteknik Diplom: Byg & anlæg Forskeruddannede 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Forskel Indvandrere og efterkommere Danskere Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figuren viser videre, at der er forskel på de enkelte uddannelsesretninger. For en række uddannelser er der kun små forskelle i beskæftigelsesgraden mellem hhv. etniske danskere og andre og et generelt højt beskæftigelsesniveau. For fx civilingeniører, maskinteknik og diplomingeniører inden for bygge- og anlæg er beskæftigelsesgraden hhv. 88 og 86 pct. blandt indvandrere og efterkommere, og 6-8 procentpoint højere for dem med dansk herkomst.

22 22 De uddannelsesgrupper, der fylder mest i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk, er dog hhv. diplom- og civilingeniører una. (der samlet udgør næsten 75 pct. af alle ingeniører med anden etnisk baggrund end dansk), og det er også de grupper, der har den dårligste arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrerne og efterkommerne. Beskæftigelsesgraden for de etniske danske diplomingeniører una. er også meget lav sammenlignet med andre uddannelser, og forskellen på beskæftigelsesgraden for de danske og de ikke-danske diplomingeniører una. er kun ca. 10 procentpoint. Den markante forskel på den samlede beskæftigelsesgrad mellem etnisk danske og andre ingeniører kan således i nogen grad henføres til, at der blandt ingeniørerne med anden etnisk baggrund end dansk er en meget stor gruppe af diplomingeniører una., og at denne gruppe generelt (uanset etnisk herkomst), har en relativt svag arbejdsmarkedstilknytning. Også den anden store uddannelsesgruppe blandt ingeniører med anden etnisk baggrund end dansk - civilingeniører una. - har en relativt ringe beskæftigelsesgrad (97 pct. blandt de danske og kun 67 pct. blandt indvandrere og efterkommere). I denne gruppe er der den største forskel i beskæftigelsesgrad mellem ingeniører med hhv. dansk eller ikke-dansk herkomst. Dette kan være et udtryk for, at en del af dem, der er i denne gruppe (med anden etnisk herkomst end dansk), har en medbragt uddannelse. Den dårligere arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere skyldes således to forhold: At der blandt indvandrere og efterkommere er en meget stor del, der har uddannelser, der generelt har en lav beskæftigelsesgrad (både blandt danske og indvandrere og efterkommere), men også, at Indvandrere og efterkommere, uanset hvilken uddannelse de har, har en ringere arbejdsmarkedstilknytning end ingeniører med dansk herkomst.

23 Ingeniørobservatoriet Alder og arbejdsmarkedstilknytning For ingeniørarbejdsmarkedets kernetropper mellem 30 og 60 år er der for alle grupper (på nær civilingeniører, se nærmere nedenfor), mere end 90 pct. i beskæftigelse, mens andelen i beskæftigelse i gruppen mellem 60 og 64 år er noget mindre; fra 72 pct. blandt diplomingeniørerne til 87 pct. blandt de forskeruddannede. For de helt unge ingeniører under 30 år er beskæftigelsesgraden lidt lavere end for de årige. Figur 11: Andel i beskæftigelse, i hver uddannelses- og aldersgruppe Diplomingeniører Civilingeniører Forskeruddannede Scient. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år år år år år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Procent beregnet eksklusive de der er udeladt pga. diskretionering. Figuren viser således, at der sker en markant tilbagetrækning, når ingeniørerne nærmer sig folkepensionsalderen, og at denne er mest udtalt for diplomingeniørerne, men kan genfindes blandt de øvrige grupper også. Når der ses nærmere på arbejdsmarkedstilknytningen for de enkelte aldersgrupper inden for de enkelte uddannelsesgrupper blandt ingeniørerne, ses det, at der særligt er en uddannelse, hvor der, uanset aldersgruppe, er en meget lav beskæftigelsesgrad, jf. tabel 6 nedenfor. Diplomingeniører una. har således, uanset aldersgruppe, maksimalt en beskæftigelsesgrad på 76 pct., mens den for de øvrige grupper ligger på pct., og for denne gruppe af diplomingeniører er beskæftigelsesgraden blandt de årige helt nede på 63 pct. Videre viser tabellen også, at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de årige civilingeniører påvirkes negativt af gruppen civilingeniører una., hvor kun 73 pct. af de årige er i beskæftigelse, mens det er mellem 93 og 96 pct. (i den samme aldersgruppe) i de øvrige uddannelser, der er i beskæftigelse.

24 24 Tabel 6: Andel i beskæftigelse inden for hver alders- og uddannelsesgruppe, pct årige årige årige årige årige Diplom: Teknisk una. 67 % 76 % 68 % 69 % 63 % Diplom: Teknisk ledelse 90 % 94 % 95 % 100 % - Diplom: Maskinteknik 88 % 96 % 96 % 93 % 76 % Diplom: Elektroteknik-IT 90 % 96 % 96 % 95 % 74 % Diplom: Kemi 80 % 97 % 96 % 94 % 81 % Diplom: Byg & anlæg 90 % 95 % 96 % 95 % 79 % Civil: Teknisk una, fødevare og sundhed 91 % 93 % 84 % 73 % 65 % Civil: Maskinteknik 90 % 98 % 98 % 95 % 82 % Civil: Elektroteknik-IT 92 % 95 % 96 % 93 % 78 % Civil: Kemi, medicin, bio, design og nano 90 % 93 % 97 % 94 % 81 % Civil: Byg & anlæg 90 % 96 % 98 % 96 % 87 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Procent beregnet eksklusive de der er udeladt pga. diskretionering. Dette betyder, at andelen i beskæftigelse estimeres en lille smugle højere end den reelt er. Tabellen viser også, at der nogen forskel på, hvor omfattende tilbagetrækningen er fra enkelte uddannelsesgrupper. Der er generelt et meget markant fald i andelen i beskæftigelse, når de årige sammenlignes med de årige. Dette gælder alle uddannelsesgrupper, men tabellen peger på, at afgangen fra beskæftigelse inden folkepensionsalderen er markant mere udtalt blandt diplomingeniørerne end blandt civilingeniørerne. Blandt diplomingeniørerne er der således et fald i beskæftigelsesgraden på op til 19 procentpoint, når de årige sammenlignes med de årige, mens faldet er på op til 15 procentpoint blandt civilingeniørerne.

25 Ingeniørobservatoriet Ingeniørers og scient.ers beskæftigelse Ingeniørerne og scient.erne har en central betydning for dansk erhvervsliv 19) selvom de kun udgør en relativt lille del af det samlede arbejdsmarked (de fire grupper udgør samlet knap 4 pct. af de beskæftigede i 2009). Ingeniørerne og scient.erne er beskæftiget inden for en lang række brancher lige fra de klassiske fremstillingserhverv til både offentlige og private serviceerhverv. På trods af at der findes ingeniører inden for næsten alle brancher, så viser analysen tydeligt, at der er en række brancher, der har relativt stor betydning for ingeniørbeskæftigelsen. I figur 12 nedenfor er de beskæftigede ingeniører fordelt på brancher 20). Figuren viser tydeligt, at rådgivningsbranchen har en helt særlig rolle, da den beskæftiger ca. en femtedel af alle diplom- og civilingeniører. 21 pct. af alle beskæftigede civilingeniører og 18 pct. af beskæftigede diplomingeniører er således i denne branche. Herudover har branchen it og informationstjenester også en vigtig rolle, særligt for civilingeniørerne. 15 pct. af civilingeniørerne og 8 pct. af diplomingeniørerne er således beskæftiget der. Figur 12: Ingeniørerne fordelt på brancher Rådgivning mv. IT- og informationstjenester Handel Elektronikindustri Offentlig administration mv. Transport, hotel mv. Undervisning Maskinindustri Finansiering, forsikring mv. Kemi-, og medicinalindustri Forskning og udvikling Fødevarer, transportmiddel, møbelindustri mv. Sundhed og sociale institutioner mv. Energi- og vandforsyning samt renovation Bygge og anlæg Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Landbrug og råstofudvinding 0% 5% 10% 15% 20% 25% Civilingeniører Diplomingeniører Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hver gruppe, hhv. diplomingeniører og civilingeniører, udgør samlet 100 pct. Diplomingeniørerne har en større del af beskæftigelsen i de klassiske fremstillingserhverv som fx maskinindustrien og elektronikindustrien (der beskæftiger hhv. 10 og 7 pct. af diplomingeniørerne, men kun 19 Dokumenteret i en række analyser, bl.a. af produktiviteten i danske virksomheder (Centre for Economic Business Research: Produktivitet og videregående uddannelser, oktober ) og om merbeskæftigelsen ved ansættelse af den første ingeniør i små og mellemstore virksomheder (Rambøll: Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder, 2004.) 20 Brancherne er defineret i dansk branchenomenklatur DB07 med en mindre bearbejdning, se metodeafsnit bagerst i notatet.

26 26 hhv. 5 og 6 pct. af civilingeniørerne). Industrien som helhed 21) har således stadig relativt stor betydning for både diplom- og civilingeniørerne og udgør hhv. 30 pct. og 22 pct. af deres beskæftigelse. Når der ses på forskellene mellem de to ingeniørgrupper, fremgår det, at bygge- og anlægsbranchen betyder relativt mere for diplomingeniørerne (7 pct.) end den gør for civilingeniørerne, hvor kun 2 pct. er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. Omvendt betyder undervisning mere for civilingeniørerne (6 pct.) end den gør for diplomingeniørerne (3 pct.). For forskerne og scient.erne ser beskæftigelsesstrukturen noget anderledes ud. For begge grupper er den primære branche undervisning, som giver beskæftigelse til hhv. 24 pct. af forskerne og 26 pct. af scient.erne, jf. figur 13 nedenfor. Rådgivningsbranchen spiller også en væsentlig rolle for forskerne (17 pct. af de beskæftigede), ligesom forskning og udvikling 22) (12 pct.) også har relativt stor betydning for forskernes beskæftigelse, mens begge disse brancher har en noget mindre betydning for scient.erne (hhv. 6 og 7 pct.). Figur 13: Forskere og scient.er fordelt på brancher Undervisning Rådgivning mv. Forskning og udvikling Kemi-, og medicinalindustri IT- og informationstjenester Elektronikindustri Finansiering, forsikring mv. Maskinindustri Transport, hotel mv. Offentlig administration mv. Handel Sundhed og sociale institutioner mv. Energi- og vandforsyning samt renovation Plast-, glas- og betonindustri Fødevarer og transportmiddelindustri Landbrug og råstofudvinding Metalindustri Bygge og anlæg Forskere Scienter Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. En række brancher har omvendt relativt stor betydning for scient.erne, fx giver branchen sundhed og sociale institutioner beskæftigelse til 11 pct. af scient.erne, finansiering og forsikring giver beskæftigelse til 10 pct. og 21 Brancherne, Fødevarer og transportmiddelindustri, Kemi-, og medicinalindustri, Plast-, glas- og betonindustri, Metalindustri, Elektronikindustri samt Maskinindustri. 22 Eksempler på virksomheder inden for denne branche er fx Ferring Pharmaceuticals, Carlsbergs Forskningscenter, Neurosearch og Danmarks Miljøundersøgelser.

27 Ingeniørobservatoriet offentlig administration til 8 pct. af scient.erne. Industrien som helhed betyder relativt lidt for scient.erne, knap 10 pct., men noget mere for forskerne, knap 23 pct. af den samlede beskæftigelse. For overskuelighedens skyld er der i tabel 7 oplistet de vigtigste brancher, der giver beskæftigelse til mindst halvdelen af hver hovedgruppe. Som nævnt ovenfor er rådgivning den vigtigste branche for ingeniørerne. For diplomingeniørerne er den næstvigtigste maskinindustri, og for civilingeniørerne er det it og informationstjenester. Tabellen viser også, at branchen handel 23 ), måske lidt overraskende, er relativt vigtig for ingeniørerne den tredjevigtigste for begge grupper af ingeniører (dog kun med hhv. 9 og 6 pct. af de beskæftigede). Tabel 7: De største brancher for hver uddannelsesgruppe Diplomingeniører pct. Civilingeniører pct. Forskere pct. Scient.er pct. Rådgivning 18 Rådgivning 21 Undervisning 24 Undervisning 26 Maskinindustri 10 IT og info. tjenester 15 Rådgivning 17 Finansiering mv. 10 Handel 9 Handel 6 Forskning og udvikling 12 IT og info. tjenester 9 IT og info. tjenester 8 Undervisning 6 Kemi- og medicinalindustri 10 Offentlig administration 8 Elektronikindustri 7 Elektronikindustri 6 IT og info. tjenester 7 Forskning og udvikling 7 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Samlet viser analysen på dette område, at der er en vis forskel på den branchemæssige fordeling af beskæftigelsen mellem de fire hovedgrupper, og at de kun delvist har overlappende arbejdsmarkeder. Virksomhedernes afhængighed af ingeniører og scient.er I den strukturelle beskrivelse af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarked er det også relevant at afdække situationen ud fra efterspørgselssidens perspektiv. I dette perspektiv afdækkes det, hvor centrale 24) de to personalegrupper er for branchernes samlede beskæftigelse. Figuren nedenfor viser, at der er meget stor forskel på branchernes brug af ingeniører og scient.er. I mange brancher er det langt under 1 pct. af de beskæftigede, der er ingeniører, hvilket naturligvis gør disse brancher langt mindre afhængige af fx ingeniørarbejdskraftudbuddet og perioder med fx mangel på ingeniørarbejdskraft end de brancher, hvor ingeniørerne udgør op mod 15 pct. af de beskæftigede. 23 Branchen omfatter både detail- og engroshandel. 24 Vigtigheden opgøres her kun i kvantitative termer, dvs. hvor stor andel af de beskæftigede de udgør.