Interviewguide Folkekirkens Nødhjælp interview, 06/ Mellemfolkeligt Samvirke interview, 31/

Transkript

1 Nicoline Hirtsholm Pedersen Læring og forandringsprocesser Speciale, forår 2015 Indhold Interviewguide... 1 Folkekirkens Nødhjælp interview, 06/ Mellemfolkeligt Samvirke interview, 31/ Red Barnet interview, 21/ Røde Kors interview, 29/ Empiri fra de strukturerede skriftlige interviews Mellemfolkeligt samvirke Folkekirkens Nødhjælp Morgenmøde med Mening, d. 14/ Interviewguide Denne interviewguide indeholder alle de spørgsmål, som informanterne er blevet præsenteret for. Ikke alle informanter er blevet stillet alle spørgsmål, da nogle har krydsbesvaret flere spørgsmål i deres besvarelser. Dette betyder, at flow og den naturlige samtale er prioriteret højest, da de mest informative svar oftest findes i de mere afslappede interviewsituationer. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Opfølgende/uddybende spørgsmål Indledende briefing Dette interview skal bruges i mit speciale omhandlende NGO branchens udvikling og de ansattes selvforståelse i den forbindelse. Er det ok, at jeg optager interviewet? Ønsker du anonymitet? NGO en (Udvikling, karakteristika, samfundsrolle) Hvilke refleksioner findes i Hvad kendetegner NGO X Motto, typiske træk eller

2 organisationen? som uafhængig organisation? rygte i offentligheden? Hvilken udvikling har der været inden for NGO? Er der kommet nye opgaver? Er der noget som er blevet nemmere? Er der noget som er blevet sværere? Hvilke isomorfiske eller funktionssystematiske ændringer har påvirket udviklingen? Er samarbejde med privatsektoren godt for NGO og verden? Hvilke isomorfiske forandringer opleves i sektoren? Hvordan påvirker interpenetration organisationen? Ses timeglas effekt? Opleves interpenetration i forbindelse med internationalt samarbejde? Mener du, at NGO branchen har ændret sig? Hvordan kan man se det hos NGOX? Er der noget I gør eller områder i arbejder nu, som I ikke gjorde før? Hvor mener du, at udviklingen stammer fra? I dine øjne, er det så godt at NGO er samarbejder med firmaer? Mener du, at det kræver noget ekstra, når NGOansatte skal arbejde sammen med privatsektoren? Hvordan ser du at de danske NGO er kan forblive forskellige? I dine øjne, er det så godt at NGO er samarbejder med firmaer? Hvordan mener du, at NGO og firma påvirker hinanden, når de arbejder sammen? Hvordan oplever I, at det internationale samarbejde påvirker organisationen? Er der noget som er blevet nemmere? Er der noget som er blevet sværere? Samfund, forbrugere, lovgivning, organisationer? Har du nogen erfaring med NGO - privatsektor samarbejde? Mere uddannelse, business mindset, eller andet? Er kravene fra myndigheder og andre samarbejdspartnere med til at gøre dem ens? Har du nogen erfaring med NGO - privatsektor samarbejde? Mere uddannelse, business mindset, eller andet? Er det problematisk, at det er et stort netværk? Tilpasser I jer? Hvad betyder NGO professionalisering for informanten? Hvad betyder NGO professionalisering for dig? Hvor tror du at professionaliseringen ender? Mere af noget, mindre af noget andet? NGO er som firmaer? 2

3 Hvad kan en NGO, som et firma eller det offentlige ikke kan? Hvor ser du forskellen på en NGO og et firma? De ansatte (Karakteristika, arbejdsforhold, selvforståelse) Har ansættelseskriterierne Hvad kigger I efter hos en ændret sig? kommende medarbejder? Hvad gør I for at fastholde arbejdskraft? Hvordan prioriteres arbejdsmiljøet i forhold til den overordnede mission? Er NGOs forhold til de ansatte anerledes nu, i forhold til tidligere? Hvordan er en NGO ansat? Ser du dig selv som en NGO er? Hvilke meningskarakteristika tilskriver informanten sit arbejde? Hvad gør I, for at få medarbejdere til at passe ind i NGO en? Hvor meget råderum har du til at fokusere på arbejdsmiljøet? Hvordan prioriteres arbejdsmiljøet i forhold til NGO mission? Hvis du skulle nævne én ting, som er anerledes ved at arbejde for NGO nu hvad ville det være? Er der specielle træk ved en NGO ansat? Er der noget specielt han eller hun skal kunne? Ville du sige, at du er en typisk NGO ansat? Hvorfor har du valgt dette arbejde? Har det ændret sig? Har det ændret sig? Hvorfor er det lige de punkter i fokuserer på? Videreuddannelse, nye arbejdsopgaver? Har det ændret sig? Har det ændret sig? Hvorfor lige det? Har det ændret sig? Hvorfor/hvorfor ikke? Tilfældigt eller etisk motiveret? Hvilken mening findes i at arbejde for uafhængig organisation? Opleves arbejdet som meningsfyldt? Hvilken konsekvens har bureaukratisering for den Giver det dig noget specielt, at være en del af en NGO? Ville du sige, at du har et meningsfyldt arbejde? Er der elementer i dit arbejde, som gør det sværere Har det overrasket dig? Hvorfor? Regler eller krav fra forskellige 3

4 oplevede mening i arbejdet? Hvilke faldgruber findes i det meningsfulde arbejde? Fører isomorfisk homogenisering til ligegyldighed? Er det vigtigt for dig, at folk ved at du arbejder for NGO? Afsluttende debriefing at holde fast i det meningsfulde? Er der noget man skal være særligt opmærksom på, når man arbejder for en NGO? Var NGO X et bevidst valg, eller kunne du lige så godt have arbejdet for en anden NGO? Er det vigtigt for dig, at folk ved at du arbejder for NGO? Hvilke holdninger møder du, når du fortæller om din arbejdsplads? Det var alt hvad jeg havde at spørge om; har du noget du gerne vil tilføje her til sidst? samarbejdspartnere? Stress, arbejdsvilkår, tidsforbrug på arbejdet? Hvad er så specielt med NGO X? Mange tak for at du ville deltage. Folkekirkens Nødhjælp interview, 06/ Informant: Anders Koch Hess Interviewer (00.10): Hvad vil du sige kendetegner Folkekirkens Nødhjælp som uafhængig organisation? Hvad er der specielt ved jer? Anders (00.16): Ja, hvad tænker du på? Interviewer (00.19): Det kunne være hvad jeres motto er, jeres rygte ude i byen, hvad I siger om jer selv? Anders (00.27): der er jo mange ting, som man kunne sige. Vi er kendt for jeg håber at vi er kendt for, at lave god udviklingsbistand og nødhjælp. Og det der er lidt særlig med os, er 4

5 blandt andet at vi arbejder meget gennem lokale partnere ude i verden. Så det vi laver når længere ud og er lidt mere bæredygtigt, end hvis det bare var noget der kom nogle danskere eller nogle andre udlændinge og hjalp dem med. Så vi ligger rigtig meget vægt på, at det er noget der giver et tæt samarbejde med lokale og lokale organisationer rundt omkring i hele verden, hvis det er overhovedet muligt. Det er sådan lidt noget særligt med den måde vi arbejder på. Så arbejder vi selvfølgelig noget gennem og sammen med kirkelige baserede organisationer, hvor det er muligt, for det er en del af at være Folkekirkens Nødhjælp, det er at vi har den relation til det kirkelige. På den måde har vi også adgang til nogle kirkelige organisationer, som man ellers ikke normalt har. I hvert fald i de lande hvor der er sådan nogle. Men vi arbejder jo sammen med alle mulige forskellige organisationer, men det er måske et særkende. Og så kan man sige, at i forhold til vores arbejde i Danmark, så håber jeg også at vi både er kendt for at have en relation til det kirkelige og folkelige bagland, som gør at vi kan samle en masse penge ind og får en masse frivillige på den måde. Det er jo også en kæmpestor styrke at vi er folkelige. Og så håber jeg også, at folk kender os lidt for at vi ikke er alt for støvede og gammeldags, men at vi hele tiden finder på nye måder at engagere folk på og samle penge ind på i Danmark også. Interviewer (02.28): Har I ændret jer som organisation i løbet af de sidste år? Er der noget I gør nu som I ikke gjorde før, eller en måde I gør det som I ikke gjorde før? Anders (02.42): Ja altså, vi har da ændret os meget. Jeg har selv været her i snart 14 år, så jeg har da set en del forandringer finde sted. Før det første er vi jo vokset, så vi er, bare dem der er i Danmark, så er vi nok dobbelt så mange som vi var da jeg startede. Men derudover så har vi været igennem en lang proces hvor vi har decentraliseret vores arbejde, og bygget regionale kontorer rundt omkring i vores fokuslande, og opbygget minerydningsprogrammer rundt omkring i verden. Så det er blevet meget mere en global organisation end det var for 15 år siden. Interviewer (03.33): Ja. Samarbejder I med nogen i den forbindelse? Internationale kirkelige organisationer eller? 5

6 Anders (03.40): Ja, vi er medlem det er så også noget nyt som er sket i den periode. Der er blevet dannet noget som hedder Action by Churches Together eller ACT, som er en paraplyorganisation for kirkelige udviklings- og nødhjælpsorganisationer i hele verden. Og det har vi faktisk været en af drivkræfterne i at få skabt. Så dem samarbejder vi jo med. Det er så både organisationer i de nordlige lande og organisationer i syd, som er med i ACT. Så det er jo en rigtig god tanke det er så lidt svært at få samarbejdet til rigtig at rykke, fordi det er så forskellige organisationer, som er så forskellige steder. Men vores samarbejde med de nordiske ACT medlemmer, eller vores søster-organisationer, som vi også kalder dem, i norden er nok det som udvikler sig mest. Så det har vi også erkendt, at hvis vi skal rykke nogen steder, så må vi bare se at komme derudaf med dem der ligner os mest, og så kan de andre måske koble sig på senere. Og især vores norske søster-organisation, Kirkens Nødhjælp eller NCA, dem ligner vi ret meget, så der er vi i fuld gang med at integrere det mere, ved at lave fælles programmer ude og slå vores kontorer sammen. Der sker noget der også. Interviewer (05.15): Man må vel også begynde der, hvor det er nemmest at komme til? Anders (05.19): Det tror jeg, at man bliver nødt til. Der var en som brugte det billede, at ACT er ikke et stort skib, men nærmere en flåde af små skibe. Og så må ligesom acceptere at der er nogen som sejler lidt fremme eller til højre eller til venstre, men på en eller anden måde så hænger de alligevel sammen. Interviewer (05.41): Så må man håbe, at de har samme retning. Anders (05.46): Så der er i hvert fald sket noget der. Og så er der sket noget rent størrelsesmæssigt i at vi er blevet globaliseret, men så synes jeg også at vi er blevet professionaliseret rigtig meget. Det var allerede i gang da jeg startede, men der er sket utrolig meget, i forhold til at kunne gøre det til en professionelt drevet organisation, fordi at vi simpelthen har været nødt til det. Jo større man bliver, jo mere komplekst bliver det man laver, og jo mere er der også behov for at det bliver en professionel organisation som alle andre. Det billede som nogen måske har af en hyggelig NGO, hvor man bare går og lige finder ud af det det er det selvfølgelig også, men det er også på mange måder bare en organisation ligesom alle andre. Der ligner vi måske på mange måder mere en privat virksomhed end vi gjorde. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at vi bevarer vores særkende i det at være en NGO. 6

7 Interviewer (06.48): Ja, det er jo lige det der er balancen. Anders (06.50): Det kan være svært. Men jeg synes stadigvæk at der er en særlig ånd ved at arbejde for Folkekirkens Nødhjælp, som gør det til noget særligt at være herinde, og som mange også taler om. Hvis de forlader Folkekirkens Nødhjælp, så er det tit at folk kommer tilbage igen, fordi de alligevel savner den særlige kultur eller ånd der er i organisationen. Interviewer (07.22): Hvad er det for en ånd? Er det noget med samarbejde, er det missionen? Anders (07.29): Det er jo selvfølgelig svært at sige, det er sådan noget der er lidt svært at sætte sin finger på hvad det egentlig er. Jeg tror meget det hænger sammen med, at det er et meget uformelt og tæt samarbejde. Alle er her jo fordi de gerne vil gøre en forskel i forhold til verdens fattigste, og det giver selvfølgelig noget i sig selv. Og der kan man sige at vi nok ikke er så forskellige fra andre udviklingsorganisationer. Og så synes jeg at der er et godt samarbejde på tværs af huset, og der er en lav magtdistance kan man sige. Der er ikke nogen der er bange for, håber jeg, at stikke hovedet ind til ledelsen eller til generalsekretæren, så det er på den måde også en forholdsvist afslappet organisation. Interviewer (08.29): Afslappet organisation, men professionel? Anders (08.31): Ja, det er jo så lige hvordan det hænger sammen. Interviewer (08.34): Ja, det er jo det der er så interessant hvordan værdierne og professionalisme spiller sammen. Du siger, at den her udvikling med at I herhjemme er blevet dobbelt så store i løbet af de sidste år. Hvordan kan det være? Er der blevet dobbelt så meget behov for jer eller hvordan kan det være at I er det? Anders (09.05): Det er ikke sådan så pludseligt, det er sket gradvist. Vi har været så heldige at folk gerne vil støtte vores arbejde. Det gælder så både de penge vi samler ind i Danmark, det er steget stille og roligt i al den tid jeg har været her. De penge vi får fra Danida er lidt mere stabilt på samme niveau, og lige på det sidste er det faktisk steget lidt. Og så er vores globale fundraising også steget. Det er også et område vi har satset på. Først har vi satset meget på at få EU funding, og det har vi også hævet til et rigtig højt niveau, men de senere år er vi også begyndt at få meget mere funding fra andre internationale donorer, for eksempel US Aid, og forskellige internationale donorer, som kan være statslige, men også for nylig fra private 7

8 virksomheder og fonde. Så vi prøver at sprede det det er sådan en strategi vi har haft i mange år, at vi gerne vil prøve at diversificere det. Interviewer (10.28): Ja, så man ikke er bundet op på Danida? Anders (10.30): Så det ikke er så sårbart. For det første, men også i det hele taget for at få en bredere, og få flere penge til vores arbejde. Det er sådan set lykkedes meget godt. Lige her på det sidste går det ikke så godt med EU fundingen, fordi der er ikke så mange penge som de har haft. Interviewer (10.47): Der er også konkurrence om dem. Anders (10.48): Der er også konkurrence, men det er faktisk ikke så meget det der er simpelthen færre calls som det hedder. Der er færre penge man kan søge end der har været. Det er faktisk gået brat nedad. Der er også lidt med EU's likviditet, som gør at der går lidt længere før de slipper pengene. Interviewer (11.10): Ja, det går jo ikke sådan super godt. (Frem og tilbage om krisen i EU, nedgang i indtægt fra , og fortsat mål om at vokse som organisation) Det er sikkert også godt for verden. Anders (12.01): Altså, behovet er i hvert fald ikke forsvundet. Jeg vil ikke sige, at der ikke var lige så stort behov for 15 år siden, for det tror jeg der var. Det har været muligt at vokse, og det samme gælder faktisk de andre udviklingsorganisationer, at de er vokset. Interviewer (12.19): Det går fremad, og der bliver jo også ved med at være noget at arbejde med. Anders (12.23): Men jeg synes jo, at det er enormt glædeligt, at danskernes givervilje faktisk stiger. Man hører så meget om det modsatte, men det er ikke det vi oplever. Vi har aldrig haft så mange faste givere, vi har aldrig haft så mange frivillige som vi har nu. Det skal vi selvfølgelig være enormt glade og taknemmelige for, men også lidt stolte af. Både på vores egne vegne, men også på danskernes vegne. Det der med at danskerne ikke vil give og støtte ulandsbistanden, det passer altså ikke det kan vi jo se. 8

9 Interviewer (13.00): Det er sjovt, for det er netop den anden historie man hører mest at man er træt af indsamlingsshows og alle de der ting. Anders (13.08): Det er der sikkert også en vis rigtig sandhed i, at der kan være en træthed i, men det ændrer ikke på at folk giver mere. Hvis man så ser på meningsmålinger, så er der noget der tyder på at den generelle opbakning til vores ulandsbistand er lidt vigende. Der er stadigvæk relativt få, der er imod, det er sådan 10% ca. Men den gruppe der er i tvivl er steget. Og det tror jeg personligt har en del at gøre med, at det er blevet moderne politisk at sige, at det er ok at skære i ulandsbistanden. Hvor det indtil for få år siden var der total borgfred omkring det - det var der ikke andre end Dansk Folkeparti som ville røre ved. Og nu er det sådan, at Venstre gladelig gladeligt går ud i medierne og siger, at hvis de kommer til regeringsmagten, så vil de skærer to milliarder, og give dem til sundhedsvæsenet i Danmark. Og det kunne man slet ikke have forestillet sig, at der var nogen der ville have sagt for fem år siden. Så der er altså sket et eller andet. Interviewer (14.24): Ja, der må være stemmer i det, ellers siger de det vel ikke. Anders (14.27): Ja, jeg ved det faktisk ikke, men jeg tror, at der er nogen partiledere, som tror at der er stemmer i det. Men jeg ved at der er mange i Venstre, som er rigtig kede af den udvikling, og synes at det er trist, at vi ikke stadigvæk kan holde et højt niveau. Jeg tror ikke, at det er noget man ser generelt i Europa, tværtimod er der nogen steder, for eksempel England, hvor ulandsbistanden stiger under en borgerlig regering. Så jeg tror ikke at det er en generel tendens, men i Danmark er der noget omkring hele det der med at Dansk Folkeparti vokser, og når der er flere og flere politikkere som siger sådan, så tror jeg også at det påvirker at folk bliver i tvivl. Men det er jo svært at sige. Interviewer (15.27): Ja, og så er det jo godt at det går frem for jer med støtte. Anders (15.30): Det er vi da rigtig glade for, lige meget hvad. Interviewer (15.36): Med hensyn til støtte fra privatsektoren hvor meget gør I i samarbejdspartnerskaber? Anders (15.45): Med private virksomheder? Det er jo noget relativt nyt for os. Vi har gjort det i en del år, men vi er begyndt at satse mere på det, og det går faktisk forbløffende godt. Vi har i 9

10 hvert fald nogle rigtig gode samarbejder med danske virksomheder, som vi har fået op og stå. Dels er der kommet flere af dem og dels har de udviklet sig. Et rigtig godt eksempel er måske Bilka, som er et berømt eksempel, for vi fik faktisk Europamesterskaberne i Fundraising, hvor det blev præmieret som det mest innovative samarbejde. Og det der blandt andet var rigtig godt ved det, det var at det engagerer medarbejderne i Bilka rigtig meget. Det var ikke bare noget med at ledelsen beslutter, at nu gør vi sådan noget og giver nogen penge og så færdigt. De laver konkurrencer om hvordan man kan støtte Malawi, og så kan medarbejderne finde på at de skal bage Malawi brød eller sådan noget. Sådan at der er en intern konkurrence om hvordan man kan samle flest penge ind til det. Og det gør så at der går lidt sport i det, og dem der så har samlet flest penge ind har så fået lov til at rejse til Malawi og se det arbejde der sker sådan noget er rigtig smart. Men det har også udviklet sig på den måde, at hvor det oprindeligt hed at de kun ville støtte sundhedsklinikker punktum! Så har vi nu fået dem overbevidst om, at nu har vi så fået bygget de sundhedsklinikker og det er da fint det er bare ikke det der er Folkekirkens Nødhjælps kerneområde. Så nu kommer de til mere generelt at støtte vores udviklingsarbejde, måske med særlig fokus på sult, fordi de arbejder med fødevarer, så det giver mening. Så den måde de støtter os på har heldigvis også kunne udvikle sig, i den retning som vi også synes siger mening, og som samtidig også giver mening for dem. Så det er en rigtig solstrålehistorie med dem. Men i det hele taget ligger vi hele tiden nye samarbejder til. Dels er der hele det der samarbejde med virksomheden i Danmark, som gerne vil støtte vores arbejde primært med penge, men også på andre måder. Men et andet område, som vi er ved at udvikle nu, er business to business, hvor det mere er samarbejde med virksomheder og vores arbejde ude i verden. Hvor det måske mere handler om teknologi, og hvor vi kan trække på nogen bestemte virksomheders teknologi til at styrke de udviklingsaktiviteter vi laver. Det er der store perspektiver i, også set fra hvis man spørger vores partnere, så er det noget der virkelig er muligheder i. Interviewer (18.55): Ja, så man kan bruge deres ekspertise ude i felten. Anders (18.58): Ja, lige præcis. Ekspertise og teknologi simpelthen, og helt konkret for eksempel Grundfos pumper. Sådan kunne der være forskellige ting, hvor man som virksomhed jo gerne vil være med til at gøre en forskel heldigvis. Men så kan man sige, at vi 10

11 selvfølgelig er rigtig glade for hvis de vil blive ved med at give os nogle penge det må de meget gerne blive ved med. Men de kan måske også gøre en større forskel, ved faktisk at gøre det de er gode til inden for noget teknologi eller viden, som de er gode til. Interviewer (19.44): Ja, det får man vel også egentlig mere ud af, end at man skal bruge pengene på at gå ud og betale nogle andre for at gøre det. Anders (19.50): Ja, det ved jeg ikke begge dele er sådan set fint. Men jo flere måder man kan gøre det på, jo bedre. Og vi vil også gerne være så innovative som muligt, og der tror jeg også at der er et rigtig godt perspektiv i at samarbejde med private virksomheder, som også er innovative. Hvor man kan bruge deres teknologi på nye måder for eksempel. Interviewer (20.18): Ja, det giver rigtig god mening. For noget tid siden var jeg på besøg hos Mellemfolkeligt Samvirke, som selvfølgelig er en anden type organisation, og de er stadig meget imod de der samarbejder. De går mere ind i en monitoreringsrolle, og ikke i direkte partnerskaber, fordi der er en frygt for at man kan miste sig selv eller give køb på sine værdier. Hvordan arbejder I med det? Er det noget I er nervøse for, når I indgår sådan nogle samarbejder? Anders (20.48): Altså, jeg vil ikke bruge ordet nervøse. Jeg synes, at det er vigtigt at vi er opmærksomme på de risici der er når man indgår i samarbejde med private virksomheder. Vi skal selvfølgelig også se på hvem er det, hvad laver de generelt de virksomheder? Kan vi komme til at blive opfattet i sammenhæng med nogle virksomheder, som måske i andre sammenhænge gør nogle ting som er noget skidt. Og så har de lige fået vores blåt stempel, eller vores pæne facade og vores logo, som kan betyde rigtig meget så er vi måske kommet til at legalisere noget af det de gør, ikke direkte, men indirekte. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. Men hidtil synes jeg ikke at vi er stødt på det. Vi ser mange flere muligheder end vi ser risici. Men nu når vi snakker risici, så er risk management en af de ting, som vi også skal professionalisere, altså gøre mere systematisk. Det er så et af de områder, hvor man skal huske at gøre det, altså når man indgår et nyt partnerskab, så skal man huske lige at tænke; hvad for nogle risikoer kunne der var her? 11

12 Interviewer (22.34): Nu har vi snakket lidt om NGO professionalisering og jeres udvikling mod at være professionelle hvad betyder begrebet NGO professionalisering for dig, eller bare professionalisering? Anders (22.47): Det betyder jo at vi dybest set ligesom alle andre skal være så effektive som muligt, samtidig med at vi holder fast i høj kvalitet og udvikler kvalitet i det vi laver. Men der er ikke noget forkert i at være effektiv tværtimod har man egentlig en forpligtigelse til at få mest ud af de penge som bliver betroet os. Altså, at vi kan få mest mulig udvikling af verdens fattigste, eller støtte til deres selvudvikling, ud fra de penge vi nu har. Nu har vi for eksempel lige fået en stor gave fra Boston Consulting Group sidste år. Fra oktober til januar sidste år gav de simpelthen tre måneders gratis konsulent bistand fra fire konsulenter, hvilket normalt ville have kostet mellem fire og fem millioner kroner i konsulent bistand. De skulle se på os som organisation og hvordan vi arbejder, både i forhold til hvordan vi prioriterer vores arbejde ude, men også i forhold til hvordan vi organiserer os i det hele taget. Alt sammen med henblik på; hvordan kan vi gøre det bedre, hvordan kan vi få mere ud af de penge vi har? Det var et super spændende og et rigtig godt samarbejde, hvor de også har lyttet rigtig meget til os. De er ikke bare kommet udefra og har sagt; nu skal I bare gøre sådan og sådan. De har interviewet rigtig mange og undersøgt alt muligt, og de har også været ude og besøge nogen af vores regionalkontorer, og så har vi arbejdet tæt sammen med dem, om hvad vi ville anbefale vores bestyrelse at beslutte. Der er så blevet truffet en masse beslutninger på den baggrund, som vi så er i gang med at implementere det har vi vældig travlt med. Der vil sikkert være nogen i dine spørgeskemaer som oplever, at den her professionalisering også har en skyggeside at nu er det bare ved at blive en professionel virksomhed ligesom alle andre, eller ligesom en privat virksomhed. Og det er klart, at sådan kan man selvfølgelig godt opleve det, men jeg synes, at hvis man hæver sig lidt op, så har man en forpligtigelse, ikke kun som ledelse, til at se på; hvordan kan vi få mest muligt ud af de penge vi har? Nogle gange indebærer det også, at man skal træffe nogle beslutninger, som ikke er så rare. Fx har det betydet at vi har måtte afskedige nogle medarbejdere, for at slanke os lidt på nogle områder. Interviewer (25.54): Det er jo aldrig rart. Anders (25.56): Nej, det er bestemt ikke rart, og det er vi også rigtig kede af at det har været nødvendigt, men det kan være et nødvendigt skridt for at nå derhen, hvor vi gerne vil være. Så 12

13 hvis man ligesom har det lange perspektiv, så kan man sige at det er rigtig trist at sige farvel til gode kollegaer gennem mange år, og det er enormt smertefuldt. Men hvis man tager det lidt længere syn, så er det også det der nogen gange skal til, for at vi kan blive en mere effektiv organisation. Det gælder her i Danmark, men det gælder også ude i verden. Vi lukker to kontorer, for at fokusere mere på at være der hvor vi gør den største forskel. Så vi lukker vores kontor i Honduras og vi lukker vores kontor i Kirgisistan. Det er på samme måde enormt smertefuldt at skulle gøre det, at skulle gå ud til vores partnerorganisationer og sige; ved I hvad, nu om nogle år, så er vi her ikke mere, og det gode arbejde vi gør sammen, det bliver I nødt til at finde nogen andre til at støtte. Det er jo ikke fordi, at det arbejde vi har lavet der ikke har været godt eller vigtigt, for det har det. Det er fordi, at hvis man skal se realistisk på det, så kan vi få mere udbytte af vores, vi kan få mere hjælp og mere udvikling hvis vi fokuserer på færre lande og færre projekter. Ikke så mange små projekter, ikke sprede os ud over så mange partnerorganisationer, som vi så kan hjælpe bedre. Og det er jeg ikke i tvivl om er den rigtige analyse, og at det er nødvendigt at træffe de her valg. På vej hen til det, så er der bare nogle ubehagelige ting, som man må tage på sig og gøre. Det er vi lige midt i nu. Så derfor kunne jeg levende forestille mig, at der vil være nogen som oplever det som negativt. Interviewer (27.53): Ja, det kan være at det er derfor jeg har fået så mange svar på mit spørgeskema. De har noget de gerne vil sige. Anders (27.58): Det skal de jo også gøre. Men jeg tror i hvert fald at der er nogen. Sådan som jeg har hørt det fra vores samarbejdsudvalg, så er folk i det store hele sådan set enige i de store linjer i det der er besluttet, og de fleste er også enige i, at det er nødvendigt at gå den vej. Så er man ikke altid enig i den måde det er sket på, og hvorfor skulle det også lige være dem der skulle afskediges og ikke nogle andre. Det er altid svært. Det giver altid også et dyk for nogen, især hvis man har været tætte kollegaer med en, som pludselig ikke er der mere, eller man er færre til det man skal lave. Interviewer (28.57): Man skal løbe lidt hurtigere. Anders (28.58): Ja, enten skal man måske løbe hurtigere det vil vi nu helst ikke have. Men mere sådan at sige, at der er noget vi vælger fra. (Eksempel på at stillingen for international kommunikation er blevet skåret væk) Det nemmeste i verden er jo at bygge op og ansætte, det er super godt og positivt. Nogle gange bliver man så nødt til at sige; hov, det kan godt være at 13

14 vi gik lidt for langt der i forhold til hvad vi egentlig har råd til. Fordi, hvis man kigger på vores omsætning i forhold til antallet af medarbejdere, så er den faldet. Ikke sådan dramatisk, men bare lige så stille, og det kan man næsten sige sig selv, at det er ikke en holdbar udvikling. Så vi er simpelthen nødt til at være lidt færre. Og så skal vi fokusere vores arbejde. Og så skulle vi gerne blive ved med at vokse. Jo mere vi vokser i omsætning, jo bedre kan vi jo være dem vi er, og måske også nogle flere hen af vejen. Men det kræver jo at omsætningen følger med, så vi ikke bare ansætter og ansætter til alt muligt. Der er altid rigtig mange gode grunde til, at der lige skal være en mere til det og det. Så der hele tiden er et pres fra alle dele af organisationen til at blive flere, til at lave det enormt vigtige arbejde, som man nu lige laver den dag. Og der er altid enormt meget innovation. Altså, det er jo en fantastisk organisation på den måde, at der er så meget iderigdom og entusiasme. Det er jo super godt. Vi skal bare også nogle gange være gode til at sige; desværre, det kan vi ikke. Det er ikke det vi kan prioritere lige nu. Vi bliver nødt til at skære lidt ned her, for at kunne skrue op herovre. I stedet for bare hele tiden at ligge på og ligge på, for så hænger det simpelthen ikke sammen. Interviewer (31.44): Det folk meget kommer med af kritik, når jeg snakker med folk om mit speciale eller om NGO branchen, er; de bruger alt for mange penge på administration. Men jeg kan jo se, at der er jo ikke nogen NGO er som bruger mere end 10% i administration, men det koster jo penge at have folk. Men det er vel også en del af effektiviseringen? Anders (32.01): Ja, det er jo det. Og det er jo noget man altid bliver mødt med; det koster så mange penge. Nu tror jeg ikke at dem som beskylder os for det, faktisk ved ret meget om hvordan det foregår. Men når man siger administration, så lyder det jo som noget meget negativt, så lyder det bare som noget unødvendigt det lyder som om man står og hælder penge ned i et toilet. I praksis skulle man måske hellere kalde det noget andet; kvalitetsprocenten for eksempel. Det alle de medarbejdere som vi har, er med til, det er at løfte kvaliteten af vores arbejde. Der er jo ikke nogen, som ikke på en eller anden måde bidrager til det. Men når det er sagt, så er det jo rigtig at vi hele tiden skal have en opmærksomhed på, om vi behøver at være helt så mange. Så derfor kan man sige, at selvom administrationsprocenten er et dårligt ord, og det er et tvivlsomt værktøj til at måle med, fordi folk opgør det på alle mulige forskellige måder, så er der jo det rigtige i det, at vi skal hele tiden have den opmærksomhed på om vi nu også gør det effektivt nok. 14

15 Interviewer (33.22): Ja, det er meget den der effektivitet og målrettethed. Anders (33.25): Ja, og vi skal være effektive, men vi skal ikke være effektive på den måde at folk bliver stressede og dermed ineffektive, for det kan man nemt komme til. Det gælder om vi har også en oplevelse af, at folk løber virkelig hurtigt, og i deres daglige arbejde er de presset til grænsen af hvad der kan lade sig gøre, og det er faktisk ikke ret hensigtsmæssigt. Den bedste måde at arbejde på er jo at man hele tiden har lidt at give af, så der også er plads til at være innovativ, så der er plads til at finde ud af at gøre tingene på en smartere måde. Og det er egentlig der hvor vi også gerne vil hen med den her effektivisering og fokusering. At det bliver lidt mindre komplekst det vi laver, så folk de får lidt bedre tid til at lave deres arbejde om det så lykkedes at nå der hen, det ved jeg ikke. Men det er i hvert fald det vi også gerne vil. Det her skulle nødigt bare ses som en spare-øvelse, det handler også om at gøre tingene smartere og mere fokuseret, så man også har tid til at være innovativ. Interviewer (34.37): Omlægning er jo altid problematisk, det er jo altid lidt hårdt. Efter et års tid går det nok bedre. Jeg var ude ved Røde Kors forleden, som også var igennem en stor omlægning for fem-seks år siden, og nu fungerer det jo rigtig godt. Det tager bare lidt tid. Anders (34.55): Det gør det. Men jeg tror også, at man bliver nødt til at se i øjnene, at det der med omlægning det holder ikke op. Det er ikke sådan; nu har vi så gjort det, og nu behøver vi aldrig gøre noget mere. Vi vil hele tiden skulle have fokus på, hvordan vi kan gøre tingene smartere. Og det betyder også, at man som medarbejder bliver nødt til at se i øjnene, at Folkekirkens Nødhjælp er ikke anderledes end alle andre virksomheder på den måde. Man er ikke garanteret et arbejde. Hvis der er brug for at skære ned et sted, for at kunne udvide et andet sted, så bliver vi nødt til at gøre det. Det kan gælde alle dele af organisationen, det kan gælde lederne, medarbejderne der er ikke noget der er helligt. Og sådan vil det blive ved med at være, for det, som det i sidste ende handler om, er hvad vi gør i forhold til verdens fattigste. Interviewer (35.47): Ja, der er vel ingen der er vigtigere end missionen? Anders (35.49): Nej det er jo det, det skal man jo lige huske hele tiden, at det egentlig er det det handler om. 15

16 Interviewer (36.02): Medarbejdermæssigt; hvem er det så? Hvem leder I efter hvis skal ansætte en ny? Hvem skal man være for at arbejde for Folkekirkens Nødhjælp? Anders (36.18): Jamen, man skal være professionel og dygtig. Og så skal man være engageret, det tror jeg også er rigtig vigtigt. Man skal også gerne have et værdisæt som passer med vores. Det er også noget af det vi kigger efter når vi har folk til samtale - er det en der passer ind? Så det er både en faglighed der er på toppen, herunder selvfølgelig at man har god erfaring, og hvordan er man til at samarbejde, og så synes jeg også at det betyder meget for os her, om man er i stand til at være innovativ og finde på noget nyt. At man ikke er alt for fastlåst i den måde man tænker over ting. Det er i hvert fald en god ting ved at få nye kollegaer ind, det er at de tit også kan komme med noget nyt og med nogle erfaringer fra andre steder. Interviewer (37.21): Så man leder ikke nødvendigvis efter de samme som man har, men nogen der kan komme med noget nyt. Anders (37.27): Meget gerne. Det synes jeg faktisk også at vi får. Vi får folk alle mulige steder fra. Selvfølgelig kommer der folk fra andre NGO er, men der kommer også folk fra det private erhvervsliv, som må gå væsentlig ned i løn for at komme herind, men som måske har tænkt; nu har de ligesom tjent de store penge de behøver at tjene, så nu kunne de godt tænke sig at gøre en forskel på en anden måde i deres arbejdsliv. Det ser vi heldigvis også. Det kan være enormt berigende at få sådan nogen, så vi får alt muligt forskelligt, som kan være med til at styrke os. Interviewer (38.07): Det er måske et fjollet spørgsmål, men skal man være medlem af folkekirken for at arbejde hos Folkekirkens Nødhjælp? Anders (38.12): Nej, overhovedet ikke. Vi har ikke noget tros-politi. Men det er klart, at der er selvfølgelig nogle jobs herinde, hvor det er vigtigt at man har et godt kendskab til det kirkelige. Hvis man enten samarbejder med kirkelige partnere ude i verden eller herhjemme i Danmark, så skal man jo have en forståelse for det. Og så kan man sige, og det gælder sådan set alle man skal kunne have en respekt for det. Uanset hvad man selv tror på, så skal man have en respekt for folk som er mere troende end man selv er. Det gælder ikke mindst når man samarbejder med kirkelige partnere i andre dele af verden, for de er meget mere tydeligt troende, end folk typisk er i Danmark. Det er altså ret vigtigt at man lige kan finde ud af at 16

17 gebærde sig i det. Men ellers vil jeg sige, at vi har det kirkelige værdisæt, som vi kommer ud af, men vi hjælper jo fuldstændig alle uanset tro og politisk stå sted. Det har vi jo også været nødt til at skrive ind i vores formål meget tydeligt, hvis der skulle være nogen der er i tvivl. Vi er ikke missionerende, og vi hjælper alle uanset hvad det det drejer sig om, er at vi er der for verdens fattigste. Og det kan måske være noget af det der kommer ud af det kirkelige, at man har det fokus på dem der er allersvagest, også når der ikke er kameraer på længere. Vi bliver med verdens fattigste og har et særligt fokus på det. Selvom det måske ville være nemmere at udvikle andre ting hurtigere, eller få mere funding til andre ting, så føler vi et særligt ansvar for det. Det synes jeg også er noget særligt. Interviewer (40.36): Hvor meget råderum har I til at fokusere på arbejdsmiljø og videreuddannelse? Der jo begrænsede penge til de slags ting. Anders (40.52): Men jeg synes faktisk, at vores kompetenceudvikling kan vi godt være bekendt at tilbyde vores medarbejdere. Nu har vi jo snakket så meget om professionalisering, og man bliver nødt til at kunne være på det professionelle niveau som det kræves, og derfor bruger vi også en hel del penge på kompetenceudvikling i Danmark, men i høj grad også i hele verden. Udvikling af kompetencerne hos vores lokale medarbejdere bruger vi mange ressourcer på, og i stigende grad også udvikling af vores partnerorganisationer at opbygge kapacitet hos dem. Det er noget som de rigtig gerne vil have at vi bruger ressourcer på at hjælpe dem til, og vi vil også gerne, men det er igen en prioritering. Der kommer vi igen ind i det med fokusering, fordi at hvis man har 350 partnere, så er det lidt svært at nå rundt til dem alle sammen. Vi vil gerne ned og have det vi lidt slogan-agtigt kalder A Houndred Partners for Change, sådan at vi har måske 100 kerne partnere og så nogle andre også. Nogen som vi har et særlig tæt samarbejde med, og som vi kan fokusere på at hjælpe og kapacitetsopbygge. For det betyder måske meget mere, hvis vi kan være med til at efterlade et aftryk i en mere stærk lokal organisation. Så har vi gjort en forskel også hvis vi trækker os ud. Hvis der pludselig ikke er flere penge fra Danida eller et eller andet, jamen, så er der allerede en stærk organisation, som måske også selv kan finde ud af at fundraise. I virkeligheden så skulle vi jo helst kunne overflødiggøre os selv. Det er der hvor det gerne skulle ende. Det bliver så nok ikke lige i morgen, men i hvert fald kan man jo godt arbejde fremad. Så når du nu siger kompetenceudvikling og uddannelse, så er det noget vi satser på. Og så sagde du arbejdsmiljø? 17

18 Interviewer (42.56): Ja, for eksempel stress er jo en faktor. Anders (43.00): Ja, altså vi har arbejdet rigtig meget med trivsel igennem de år hvor jeg har været her jeg har også været HR chef og har arbejdet i HR i mange år. Der har der været meget fokus på det, fordi det har været et problem i vores organisation med stress ligesom så mange andre steder. Vi har ikke løst det, men vi har i hvert fald fået en hel masse værktøjer til at håndtere det, og vi har gjort det legalt at snakke om på alle planer i organisationen. Og forhåbentlig er vi blevet bedre til at tage hånd om det, og tage det i opløbet, når man kan se som kollega, eller som leder, eller hvis man selv kan mærke at det er ved at køre skævt her, at man så stopper op og gør noget ved det. Det har vi gjort meget for at nå derhen. Nu er det jo svært at måle sådan noget, men man kan se hen over en overrække, at antallet af medarbejdere som har fået psykologhjælp på grund af stress har været faldende, antallet af langtidssygemeldinger på grund af stress har været faldende. Det skal vi jo være glade for. Men man må jo også være ærlig at sige, at det er jo ikke kommet ned på nul, og det tror jeg måske heller aldrig det kommer desværre. Det er rigtig svært at styre, og der er også hele det der effektivitetshensyn hele tiden, så det er nemt nok at sige, at der skal bare være flere ressourcer til at løse opgaverne, men hvis man ikke har pengene, så skal man så fokusere og lade være med nogle ting, og det er også rigtig svært. Og hvis man så ovenikøbet brænder for det som medarbejder, og rigtig gerne vil det her, så er det svært ikke at blive stresset. Og man skal lade være med at blive stresset, for der er ingen der får noget ud af det det bliver bare mere ineffektivt. Der er ikke nogen der har glæde af at man går ned med stress, men også hvis man går og balancerer på kanten af et eller andet, så er man altså heller ikke en god medarbejder. Så er man kort for hovedet og man husker ikke særlig godt, og man er ikke særligt effektiv. Man synes at man laver en hel masse, og det gør man sikkert også, men det er i hvert fald ikke den bedste måde. Så stress er helt klart et område, trivsel i det hele taget er et område. Vi laver trivselsplaner hvert andet år for hele organisationen, og vi gør det også gruppevis og ude på kontorerne lokalt. Så det er noget vi har fokus på. Men man kan jo altid gøre det bedre. Men hvis man ser på hvordan det ser ud i vores trivselsundersøgelser, så ser det generelt pænt ud, og så er der jo altid noget som kan blive bedre. Interviewer (46.22): Noget af det jeg har snakket med de andre om har også været kombinationen af det store hjerte, meget engagement og selvledelse det er en farlig cocktail, fordi det er svært at ligge fra sig. 18

19 Anders (46.30): Ja, det er det. Interviewer (46.40): Så vil jeg spørge lidt til dig selv hvorfor har du valgt at arbejde her? Nu er det jo ved at være nogle år siden, så det kan jo være en tilfældighed, men hvorfor Folkekirkens Nødhjælp? Anders (46.49): Jamen, det er den gammel drøm som gik i opfyldelse. Dels har jeg helt tilbage fra da jeg skrev speciale skrevet om sådan noget her. Og så har jeg lavet nogle andre ting, arbejdsmæssigt. Blandt andet arbejdet med kompetenceudvikling og lederudvikling som konsulent. Det har altid været i sommerferien eller hvis jeg havde lidt mere ro på, så har jeg tænkt, at hvis jeg skulle noget andet, hvad skulle jeg så? Og så har faktisk lige præcis Folkekirkens Nødhjælp som organisation kommet op igen. Både fordi det er en organisation som laver noget der giver rigtig meget mening og jeg havde hørt en masse godt om den. Men jeg havde faktisk opgivet, for det er ikke sådan lige nemt at finde ind i den. Nu var jeg jo slået ind på en anden vej, og jeg havde ikke læst international udvikling, jeg havde læst statskundskab, så det var ikke så nemt at få foden indenfor. Men så blev der pludselig slået en stilling op som organisationskonsulent så den tænkte jeg at der Anders på. Så den var jeg så heldig at få, og så har jeg været her siden. Interviewer (48.14): Det er jo fantastisk. Vil du sige, at du har et meningsfyldt arbejde? Anders (48.17): I høj grad. Jeg synes at jeg er meget privilegeret. Interviewer (48.26): Du føler, at du gør en forskel når du kommer på arbejde? Anders (48.28): Det håber jeg i hvert fald. Jeg føler, at vi gør en forskel sammen. Jeg håber selvfølgelig at jeg er med til at bidrage til det med det jeg gør, men i det hele taget synes jeg at det giver mening på en fantastisk måde. Vi har nogle fantastiske kollegaer herinde også, og det er en rigtig god arbejdsplads. Selvfølgelig er det også hårdt og frustrerende ind imellem, det siger sig selv, det er det selvfølgelig også. Og nogle gange kan man godt gå hjem og tænke, at det er godt nok hårdt det her. Men i det lange perspektiv så er jeg ikke tvivl om at jeg er meget privilegeret ellers havde jeg heller ikke været her i 14 år. Interviewer (49.14): Man kan sige, at det måske også er nemmere at holde til det hårde, når man ved at det giver mening for en, og at det gør en forskel. 19

20 Anders (49.21): Ja, jeg tror også at det med det hårde handler rigtig meget om, at det kan man godt holde til i perioder det skal bare ikke være hele tiden. Fordi hvis det er det, så bliver man slidt og filet ned lige så langsomt apropos stress. Så der skal helst være perioder hvor det er lidt mere almindeligt. Hvor man kan trække vejret og have travlt med det man har travlt med, og så kan der være andre tider hvor der virkelig er drøn på. Fx med det her med Boston Consulting Group, det er bare sådan noget der kommer ind oveni alt det andet. Det har været sindssygt hårdt. Og nu er det faktisk lidt hårdt at skulle implementere det. Også på grund af den modstand der er imod det, og det ubehagelige der er i nogle af tingene, det gør det jo også hårdt. Ligesom at skulle tage ansvaret for det. Så jeg glæder mig til at det bliver lidt mere normalt igen. Interviewer (50.30): Og igen; det kan du jo også se giver mening, så i sidste ende skal det jo nok blive godt. Anders (50.35): Det skal det, men det skal man også bare huske sig selv og hinanden på, at der er en grund til at vi gør det. Vi har lige haft besøg af lederne fra vores regionalkontorer, og de synes lidt at kommunikationen omkring det her OD projekt, organizational development, at engagementet og formålet med det her var druknet lidt i; åh hvor er det forfærdeligt og trist, og nu skal vi skære ned der og holde op med det. Vi skal huske at fastholde fokus på hvad det er der er godt ved det her, og hvorfor det er at vi gør det. Og det skal man også huske sig selv på. Det bliver faktisk rigtig meget bedre ved at vi gør det her. Vi får en mere effektiv organisation, vi får en mere robust organisation, vi får mere overskud til at være innovative. Og så er der så nogle ting vi bliver nødt til at lade være med det er en del af pakken og sådan er det bare. Og så kan man se sig sur på en organisation som Boston Consulting Group, hvis man er uenig med de beslutninger. Men dybest set har de jo hjulpet os pro-bono, fordi de gerne vil hjælpe med at vi kan gøre mere for verdens fattigste. Og så gør de det ved at de er sådan set ikke kommet med nogle ting, som vi ikke vidste i forvejen, men de har hjulpet os gennem den her proces, til at lave nogle analyser og nogle beslutningsoplæg, som vi ville have svært ved selv at have tid til at få gjort. Så på den måde har det været en stor hjælp. Interviewer (52.55): De hårde beslutninger kan vel også på en måde være nemmere at tage, hvis man har fået dem anbefalet af andre. 20

21 Anders (53.03): Men det med lige at få skaffet den nødvendige luft til at få lavet de analyser, som helt tydeligt dokumenterer at det er sådan her det er, og hvis man gør sådan her, så bliver det anderledes på den her måde det er altså ikke nemt i den daglige ledelse af en organisation. Det er rigtig rart at få noget hjælp til. Interviewer (53.35): Vi har været lidt inde over det, men jeg har et spørgsmål som hedder om det giver dig noget specielt at være en del af en NGO, af organisationen? Anders (53.45): Ja. Interviewer (53.46): Det er meningen? Anders (53.47): Det allervigtigste er meningen med det vi laver det er grunden til at være her. Men jeg tror også at det er hyggeligere et eller andet sted, lidt mere uformelt at være en del af sådan en organisation her, end for eksempel at være i udenrigsministeriet eller hvor man nu ellers kunne gøre nogen af de samme ting. Men her kan vi lidt gøre det på vores egen måde, lidt mere med vores egne værdier det er enormt rart synes jeg. At det ikke er så stift. Interviewer (54.40): Er det vigtigt for dig, at folk ved, at du arbejder for Folkekirkens Nødhjælp? Anders (54.46): Ja. Man kan sige det på den måde, at når man nu er sådan nogle situationer hvor man snakker om den slags, så er det jo rart at kunne sige noget man er stolt af. Så på den måde er det jo vigtigt og dejligt, at man kan sige det. Og folk er også altid utrolig interesseret i det, og har selvfølgelig alle mulige meninger og spørger om alt muligt. Ja, det er vigtigt for mig. Interviewer (55.13): Møder du nogensinde nogen negative holdninger? Er det så det med administration? Anders (55.25): Det gør jeg faktisk ikke. Jo, jeg kan da sagtens sidde til et middagsselskab hvor det kommer op, og så snakker man om det og forklarer. Men det er ikke sådan at jeg møder; ej, pengene går bare til administration. Det synes er sjældent at der er nogen der siger sådan noget. Der er nogen der spørger om det, og det er helt fair. Men det er 95% positivt. Interviewer (56.03): Det er jo også svært at være kritisk overfor nogen, der prøver at gøre en forskel kan man sige. 21

22 Anders (56.08): Det er sådan set ligemeget hvor folk de kommer fra, om de er økonomer i en virksomhed alle synes at det er vigtigt og interessant. Og der er mange som tænker; det kunne jeg egentlig også godt tænke mig på en eller anden måde. Det kunne være spændende at arbejde med det og det er det også. Mellemfolkeligt Samvirke interview, 31/ Informant: Pierre Vernet Introduktion til specialet og interviewet ( ) Interviewer (02.34): Mener du, at der har været en ændring i NGO branchen i løbet af de sidste år? Hvor længe er det du har været hos Mellemfolkeligt Samvirke? Pierre (02.43): Jeg har været i MS siden slutningen af Og jeg kender lidt til branchen som sådan, fordi jeg arbejder tæt på mine kollegaer i andre NGO er. Jeg er ikke ekspert i branchen. Så jeg vil helst tale om MS. Dog sker der noget i udviklingsbranchen, fordi de NGO er der tager sig af at støtte udviklingen ude i verden. Der sker en ret kraftig forandring i lys af at før 2000 var dagsordenen sat af de nordiske, de udviklede lande hvis man kan kalde det det. Det betyder de europæiske lande og USA. År 2000 er et omdrejningspunkt, hvor der blev besluttet, at magten i forhold til at beslutte hvad der skal ske, og hvordan det skal ske, skal ligges i de udviklingslande, som man støtter. Og det betød i stedet for at vi både har midlerne og bestemmer hvad der skal ske, så kommer vi med midler til at understøtte noget som landene beslutter at der skal ske. Det har været start på en udvikling, som bliver mere og mere synlig nu. Jeg vil også sige, at ikke nok med at de beslutter hvad der skal ske, så har de også ressourcer til selv at gøre det. De kan selv uddanne deres udviklingsmedarbejdere og så videre. Det er en ret stor ændring i forhold til hvad det egentlig er at de nordiske lande og USA skal leverer. Hvad er egentlig den added value vi kommer med i den proces? 22

23 Det har i den forbindelse MS været meget obs på. For det første har der været en udvikling i form af at en national NGO ikke kan så meget. Tit er det sådan, at udviklingslande er lokale, nationale, men de er også internationale. Det er globaliseringen som gør, at lande ikke bare kan gøre noget, eller en kommune, som beslutter at gøre noget godt, kan godt lide under nogle forhold som nogen virksomheder kommer med, internationale virksomheder. Det er en kompleksitet, der gør at man bliver nødt til at trække på både lokale, nationale og internationale NGO er. Til at gøre det kan en national dansk NGO ikke gøre så meget. Man kan godt arbejde på lokalt og nationalt niveau, men på det internationale, som sætter rammen for rigtig meget er man for lille. Derfor har MS, men også de andre NGO er, indgået noget samarbejde i en eller anden form med internationale organisationer. MS er blevet en del af ActionAid International. Og det er en stor forandring i sig selv, som ikke nødvendigvis har noget med professionalisme at gøre, som du pegede på, men som sætter en helt anden dimension i vores arbejde og stiller nogle helt andre krav i forhold til hvordan vi sætter vores målsætning i samarbejde med de andre, hvordan vi synliggør impact af vores arbejde i et kæmpestort set-up, hvordan vi fokuserer vores ressourcer i det kæmpestore set-up. Interviewer (06.58): Ja, man skal hele tiden omkring de andre, før man kan gøre noget selv. Pierre (07.00): Ja, og det har en impact på hvordan vi arbejder her i Danmark, for vi skal rapportere til vores donorer, uanset om man taler om Danida eller fru Jensen, som har givet penge til os. Hvad er det for en historie vi kan fortælle, når det ikke længere er os der gør tingene. Det var nemmere før 2000, da vi kunne vise en brønd, som vi havde bygget, eller en skole, som vi har været inde og undervise børn på eller støtte lærere. Det har vi ikke længere. Interviewer (07.38): Så det er mere uhåndgribeligt at vise folk hvor deres penge går hen? Pierre (07.43): Ja, det er det. Det stiller enormt stort krav til arbejdet. Til at være bevidst om den problematik, om hvordan kan jeg redegøre for, at det jeg gør, gør en forskel? Så jeg kan fortælle det til fru Jensen. Interviewer (08.02): Men der er vel også nogle gode ting ved det? Pierre (08.06): Der er rigtig mange gode ting. For det første er det super fedt, sådan som jeg arbejder og som organisationen er blevet en del af noget større, så den kan mere. Det er helt klart. For det andet, set med arbejders vinkel; det stiller krav, men det giver også mulighed for 23