Sundhedssektoren i tal 2002/2003

Transkript

1

2 Sundhedssektoren i tal 2002/2003

3 Publikationen kan bestilles hos: Danmark.dk s Netboghandel eller på tlf.: 1881 Pris: 50 kr. inkl. moms Henvendelse om rapporten skal i øvrigt ske til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade København K Telefon: Telefax: E-post: im@im.dk Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele heraf er tilladt med tydeligt kildeangivelse. Publikationen kan læses på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: Omslag, grafisk produktion og tryk: GraPhia Printed in Denmark ISSN ISBN

4 FORORD Denne nye udgave af Sundhedssektoren i tal er en omfattende opgørelse af udviklingen på sundhedsområdet. I denne publikation sættes fokus på økonomi og aktivitet i sundhedssektoren samt på danskernes almindelige helbredstilstand. Publikationen er tænkt som et opslagsværk for alle med interesse for sundhedspolitiske forhold. København, april 2004

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Indholdsfortegnelse...5 Sundhedsudgifter (henvendelse vedr. siderne neden for kan rettes til Iben Kamp Nielsen, tlf.: , Samlede danske sundhedsudgifter Det danske sundhedsvæsen...8 De samlede sundhedsudgifter...9 Sundhedsudgifternes andel af samfundsøkonomien Sundhedsvæsenets økonomiske råderum Sundhedsudgifternes andel af de amtslige udgifter Sygehus-, medicin og sygesikringsudgifter fordelt på aldersgrupper Fordelignen af sundhedsudgifter på befolkningen Sygehusudgifter Samlede offentlige sygehusudgifter - amtsfordelt Somatiske sygehusudgifter korrigeret for demografiske forhold Omkostninger ved sygelighed - enkeltbehandlinger Udgifter ved sygelighed Omkostninger ved sygelighed - sygdomsgrupper Udgifter til den primære sundhedssektor Sygesikringsudgifter eksklusiv medicin pr. indbygger...20 Sygesikringsudgifter fordelt på udgiftsposter Medicinudgifter pr. indbygger fordelt på amter...22 Udviklingen i lægemiddelomsætningen...23 Udviklingen i lægemiddelforbruget...24 Udgifter til receptpligtig medicin fordelt på alder og køn Generika/parallelimport...26 Apotekernes avancer...27 Internationale sundhedsudgifter Sundhedsudgifternes andel af samfundsøkonomien - Internationalt, I...28 Sundhedsudgifternes andel af samfundsøkonomien - Internationalt, II...29 Sundhedsudgifter pr. indbygger international sammenligning...30 Udviklingen i sundhedsudgifterne i EU-landene Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5

7 Aktivitet og ventetider (Henvendelse vedr. aktivitet og ventetider kan rettes til Jacob Strømberg, tlf.: , Aktivitet og ventetider på somatiske sygehsue Antal behandlede borgere i det somatiske sygehusvæsen...32 Aktivitet og kapacitet i det somatiske sygehusvæsen...33 Ambulante besøg og skadestuebesøg...34 Patienter behandlet uden for eget amt...35 Udvidet frit sygehusvalg...36 Patienter behandlet ved private sygehuse...37 Antal opererede personer, I...38 Antal opererede personer, II...39 Antal endoskopier og mindre operationsprocedurer pr. person...40 Aktivitet på hjerteområdet Ventetid på hjerteområdet...42 Udviklingen i ventetider , I...43 Udviklingen i ventetider , II...44 Omlægning til dagkirurgi...45 Aktivitet på psykiatriske sygehuse Aktivitet og kapacitet på psykiatriske sygehuse...46 Aktivitet i primærsektoren Forbruget af sygesikringsydelser fordelt på hovedgrupper...47 Almen læge kontakter...48 Vagtlægekontakter...49 Aktivitet hos praktiserende speciallæger...50 Arbejdsmarked (Henvendelse vedr. arbejdsmarked kan rettes til Tine Long Andreasen, tlf.: , tan@im.dk) Beskæftigelsen på sygehuse Læger fordelt på arbejdssted...52 Sygeplejersker fordelt på arbejdssted...53 Arbejdsstyrken af sundhedsfagligt personale, I...54 Arbejdsstyrken af sundhedsfagligt personale, II...55 Arbejdsløshed blandt sundhedsfagligt personale...56 Optag på medicinstudiet...57 Alderspyramide for læger...58 Alderspyramide for sygeplejersker Indenrigs- og Sundhedsministeriet

8 Levetid, dødelighed og sygelighed (Henvendelse vedr. siderne neden for kan rettes til Jacob Strømberg, tlf.: , Udviklingen i middellevetiden...60 Middellevetid for kvinder Middellevetid for mænd...62 Udviklingen i dødelighed for aldersgrupper...63 Antal dødsfald fordelt på dødsårsager, I...64 Antal dødsfald fordelt på dødsårsager, II...65 Overvægt...66 Daglig rygning...67 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 7

9 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Det danske sundhedsvæsen finansieres for 82 pct. vedkommende via skatter og afgifter. De samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsnet udgjorde i ,1 mia. kr. De finansielle opgaver hos de offentlige delsektorer var fordelt med 1,5 pct. på staten, 89 pct. på amterne og 9,5 pct. på kommunerne. Politiske og administrative niveauer, opgaver og udgift er Sektor Opgave Udgift 2002 Stat Folketing Indenrigs- og Sundhedsministeriet Lovgivning Retningslinier Overvågning mio. kr. Amt 14 amtsråd Sygehuse H:S Sygesikring København og Frederiksberg Forebyggelse kommunalbestyrelser mio. kr. Kommune 275 kommunalbestyrelser Hjemmepleje Tandpleje Forebyggelse mio. kr. Offentlig forvaltning og service i alt Kilde : Danmarks Stat istik mio. kr. Anm.: Udgifterne er opgjort i overensstemmelse med Danmarks Statistiks offentlige finanse r, hvilke t medfører, at moms, imputerede bidrag til tjenestemandspension samt forbrug af fast realkapital er inkluder et tal er foreløbige. Amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har ansvaret for driften af sygehusene. H:S varetager driften af sygehusene i Københavns og Frederiksberg kommuner. Amterne har desuden sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner ansvaret for sygesikringsområdet, der bl.a. omfatter praktiserende læger, speciallæger, medicin og tandlæger. Amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner har også ansvaret for enkelte sundhedsordninger; svangerskabsundersøgelser, småbørnsundersøgelser og vaccinationer. 8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

10 DE SAMLEDE SUNDHEDSUDGIFTER I 2002 udgjorde de samlede sundhedsudgifter 92,8 mia. kr. Heraf var 76,1 mia. kr. offentlige sundhedsudgifter svarende til en offentlig udgiftsandel på 82,1 pct. I perioden er de samlede sundhedsudgifter korrigeret for inflation steget med ca. 8,4 mia. kr. eller årligt 2,3 pct. i gennemsnit, mens de for perioden er steget med 14 mia. kr. svarende til et årligt gennemsnit på 3,3 pct. De samlede sundhedsudgifter , i 2002-priser. Gnsntl. årlig vækst Samlede sundhedsudgifter mio. kr. Pct. Pct. Offentlige sundhedsudgifter ,1 3,4 Fordelt på: - Sygehuse mv ,3 3,4 - Individuel sundhedstj ,8 2,8 - Administration ,0 6,0 - I øvrigt ,7 12,9 Private sundhedsudgifter ,3 3,2 Fordelt på: - Medicin, vitaminer mv ,3 4,8 - Briller, høreapparater mv ,7 3,1 - Læge, tandlæge mv ,4 2,1 - Sygehuse, sanatorier mv ,5 3,2 Total ,3 3,3 Kilde : Danmarks Stat istik. Anm.: Sundhedsudgifter og offentlige udgifter er opgjort i overensstemmelse med Danmarks Statistiks nationalregnskab, hvilket medfører, a t moms, imputerede bidrag til tjenestemandspensioner samt forbrug af fast realkapital er inkluderet tallene er foreløbige. Den individuelle sundhedstjeneste dække r primær t over sygesikring og kommunale sundhedsydel ser. Hovedparten af de offentlige ressourcer, der anvendes i sundhedssektoren, går til sygehusvæsenet. Således udgjorde udgifter til sygehusene mv. ca. 73 pct. af de offentlige sundhedsudgifter i Derudover blev ca. 25 pct. anvendt til individuelle sundhedstjenester og knapt 1,6 pct. til administration mv. Den offentlige udgiftsandel har gennem hele perioden ligget konstant på ca. 82 pct., hvorfor både de offentlige og de private sundhedsudgifter overordnet har gennemgået en parallel udvikling. Der er med andre ord ikke tegn på forskydning mellem den offentlige og den private finansieringsbyrde. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 9

11 SUNDHEDSUDGIFTERNES ANDEL AF SAMFUNDSØKO- NOMIEN Sundhedsudgifternes andel af bruttonationalproduktet (BNP) angiver sundhedssektorens relative størrelse i forhold til samfundsøkonomien. De danske sundhedsudgifter opgøres efter to forskellige afgrænsninger; den nationale og OECD s. Den nationale opgørelse adskiller sig fra den internationale ved ikke at inkludere plejeudgifter. De samlede sundhedsudgifters andel af BNP steg fra Fra 1993 var der et svagt fald frem til 1995, hvorefter der indtraf stagnation indtil 2000, hvorefter sundhedsudgifternes andel er steget til 6,8 pct. i Andelen i 2002 er på samme niveau som i andelen i Fordelingen mellem offentlige og private sundhedsudgifter har gennem hele perioden været forholdsvis konstant, og de to gruppers individuelle udviklinger har været parallelle med udviklingen i de samlede sundhedsudgifter. Sundhedsudgift er i pct. af BNP 1992 til ,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Offentlige sundhedsudgifters andel af BNP Private sundhedsudgifters andel af BNP Kilde : Danmarks Stat istik. Anm.: Sundhedsudgifter og offentlige udgifter er opgjort i overensstemmelse med Danmarks Statistiks nationalregnskab, hvilket medfører, a t moms, imputerede bidrag til tj enestemandspensioner samt forbrug af fast realkapital er inkluder et. 10 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

12 SUNDHEDSVÆSENETS ØKONOMISKE RÅDERUM De budgetterede driftsudgifter til sundhedsområdet er øget fra 64,4 mia. kr. i 2002 til 66,9 mia.kr. i 2004 (opgjort i faste priser) svarende til et løft på 2,5 mia. kr. og en årlig vækst i perioden på 2 pct. Regeringen afsatte 1½ mia. kr. ekstra til sygehusene på finansloven for Det forklarer den ekstraordinært høje vækst i budgetterne fra 2001 til 2002, og den mere afdæmpede vækst i budgetterne fra 2002 til Amternes/H:S budgetter viser en vækst på sundhedsområdet på 1,4 mia. kr. fra 2002 til Fra 2003 til 2004 viser sundhedsbudgetterne en stigning på 1,2 mia. kr. Udvikl ing i budgetterede sundhedsudgifter, indeks 2001 = Kilde: Budget- og regnskabssystem for kommuner og amt skommuner. Anm.: Sammenligninge r af budgettallene skal tages med forbehold. Der afsættes på budgetterne centrale puljer eller reserver, der udmøntes sektor vist til særligt priorit erede områder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 11

13 SUNDHEDSUDGIFTERNES ANDEL AF DE AMTSLIGE UDGIFTER Udgifterne til sundhedsvæsenet er amternes største udgiftspost. I 2002 udgjorde sundhedsudgifterne godt 69,1 pct. af amternes samlede udgifter mod 65,1 pct. i 1992 og 63,5 pct. i En del af de amtslige udgifter går desuden til sygesikring og medicin. Tabellen viser, at i 2002 blev ca. 11,1 pct. af de amtslige udgifter anvendt til sygesikringsydelser eksklusiv medicin. Andelen har ligget nogenlunde konstant siden Medicinudgifternes andel er 6,8 pct. i 2002, og andelen er steget med 1,5 procentpoint i de sidste 10 år. Sundhedsvæsnets procentvise andel af de amtslige udgifter Sygehuse 48,7 46,9 51,1 Sygesikringen eksklusiv medicin 10,9 10,8 11,1 Medicin i sygesikringsregi 5,3 5,6 6,8 Sundhedsvæsenets andel 65,1 63,5 69,1 Kil de: Kommunale budgette r og regnskaber. Sundhedsvæsenet er afgr ænset til konto 4.01 til Anm.: Sygehusudgifterne og sygesikringsudgifter ne er eksklusiv moms. Sygesikringsud- gifterne indeholder profylaktiske svangreundersøgelser, lægeundersøgelser af børn samt vaccinationer. De samlede udgifter e r amternes nett odrift udgifter. * H:S er udelad t, da H:S s opgaver afvige r fra de amtslige opgaver, hvilket gør, at data ikke er sammenlignelige. 12 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

14 SYGEHUS-, MEDICIN- OG SYGESIKRINGSUDGIFTER FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER Udgifterne til sygehus, sygesikring, herunder udgifterne til medicin varierer med alderen. Generelt gælder, at aldersgruppen under 45 år bruger mindre af de samlede sundhedsudgifter set i forhold til aldersgruppens andel af befolkningen. Særligt udtalt er dette forhold inden for medicin og sygehusudgifter, og mindre udtalt for sygesikringen. Sygehus-, medicin- og sygesikringsudgifterne (ekskl. medicin) fordelt på aldersgrupper Medicinudgifter Sygehusudgifter Sygesikring Befolkning 0-24 år år år 65+ år Kilde: DRG-systemet, sygesikringsregisteret, Lægemiddelregisteret og Danmarks Statistik. Anm.: Sygehusudgif ter er opgjort ved DRG-priser. Sygesikringen inkluderer ikke medicinudgifter samt basishonorar og er således opgjort ved bruttohonorar. Figuren viser som forventet, at den ældre del af befolkningens træk på medicinudgifterne ligger på samme niveau som denne aldersgruppes træk på sygehusudgifterne. 39,5 pct. af udgifterne til medicin anvendes på aldersgruppen 65 år og derover. På sygehusområdet anvender samme befolkningsgruppe 38,6 pct. af udgifterne. Aldersgruppen 65 år og derover udgør 14,8 pct. af befolkningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 13

15 FORDELINGEN AF SUNDHEDSYDELSER PÅ BEFOLK- NINGEN Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der brugte en given andel af de offentlige sygehus- og sygesikringsydelser opgjort efter værdi i En stor del af befolkningen modtog næsten ingen serviceydelser fra landets sygehuse, mens en lille andel af befolkningen brugte en forholdsvis stor andel af det samlede antal ydelser. Befolkningens fordeling efter forbrug af sundhedsydelser, opgjort efter værd i, U d g i f t s a n d e l e n B e f o l k n i n g s a n d e l Kilde: DRG systemet, sygesikringsregisteret og Danmarks Stat istiks befolkningsopgørelse. Halvdelen af befolkningen brugte stort set ingen offentlige sundhedsydelser i 2002, mens de 10 pct. af befolkningen, der brugte flest ydelser, brugte 73 pct. af de offentlige sygehus- og sygesikringsudgifter. Sygesikringsområdet forskyder grafen mod venstre, da forbruget er mere jævnt fordelt end forbruget af sygehusydelser. Det kan ikke ses af figuren, hvor meget den enkelte borger bruger. Figuren viser heller ikke noget om alders- eller kønsfordelingen i forbruget af sygehus- og sygesikringsudgifterne. 14 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

16 SAMLEDE OFFENTLIGE SYGEHUSUDGIFTER AMTS- FORDELT I 2002 udgjorde sygehusudgifterne i alt 51,1 mia. kr. mod hhv. 38,0 mia. kr. i 1992 og 43,1 mia. kr. i 1997 målt i 2002-priser, hvilket vil sige, at der fra 1992 til 2002 har været en real udgiftsstigning på 11,7 mia. kr. i sygehusvæsenet. Dette svarer til en stigning på 35 pct. over 10 år. Frederiksborg og Ringkøbing amter havde den største vækst fra 1992 til 1997, mens Århus og Ribe amter havde den største stigning fra 1997 til Samlet har vækstraten været større sidst i perioden med 3,5 pct. årligt mod 2,5 pct. årligt i den første periode. Off entlige sygehusudgifter fordelt på amter 1992,1997 og 2002, i 2002-priser. Gnsntl. årlig vækst Mio. kr. Pct. Pct. H:S ,0 0,6 Københavns Amt ,4 4,3 Århus Amt ,9 5,9 Nordjyllands Amt ,7 3,1 Fyns Amt ,7 3,5 Frederiksborg Amt ,7 4,1 Vejle Amt ,7 4,2 Vestsjællands Amt ,4 4,5 Storstrøms Amt ,7 4,0 Sønderjyllands Amt ,0 3,8 Viborg Amt ,4 3,2 Ringkøbing Amt ,0 3,3 Ribe Amt ,2 4,6 Roskilde Amt ,3 3,3 Bornholms Amt ,7 2,5 Hele landet ,5 3,5 Kilde: Budget - og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt Danmarks Statisti k. Anm.: Sygehusudgifter ne er opgjort inklusiv moms. De t skal bemærkes, at disse sygehusudgifter er forskellige fra side 8, da sygehusudgifterne her er afgrænset fra konto 4.01 ti l konto 4.40 i budget- og regnskabssystemet for kommuner og amter, dvs. andre kommunale og statslige udgifter er inkluder et på side 8. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 15

17 SOMATISKE SYGEHUSUDGIFTER KORRIGERET FOR DEMOGRAFISKE FORHOLD Nedenstående tabel viser de somatiske sygehusudgifter pr. indbygger i Tabellen er køns- og aldersstandardiseret på amter og H:S. Somatiske sygehusudgifter korrigeret for demografiske forhold, Samlede udgifter til somatiske sygehuse Mio. kr. Udgifter pr. indbygger korrigeret for demografiske forhold H:S Bornholms Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Storstrøms Amt Vejle Amt Århus Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Ringkøbing Amt Hele landet Kilde: DRG- systemet og det kommunale budge t og regnskabssystem og meraktivitetspuljerne. Anm.: Opgørelsen er inklusiv moms, men eksklusiv psykiatr i, H:S særlige statstilskud. Standardi seringen på alder og køn e r foretaget på baggrund af DRG systemet. Udgifterne er opgjort på baggrund af det Kommunale budget- og regnskabssystem konto ekskl psykiatri. Hertil er lagt tjenestemandspensioner, bonuspuljen og merakti vitetspuljen. Da Bornholm ikke konterer psyki atrien separat, er opgørelsen for Bornholm overvurderet. H:S ligger højest med en udgift på kr. pr. indbygger, mens Ringkøbing Amt ligger lavest med en udgift på kr. pr. indbygger. Kr. 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

18 OMKOSTNINGER VED SYGELIGHED - ENKELTBE- HANDLINGER Transplantationer af indre organer og behandling af for tidligt fødte er de dyreste enkeltbehandlinger i det danske sundhedsvæsen. Lever-, lunge- og knoglemarvstransplantationer er de tre dyreste enkeltbehandlinger. Stykprisen for behandling af børn, der vejer under ét kilogram ved fødsel eller som er født inden 28. uge, er kr. Fødsler af børn, der vejer mellem 1000 og 2500 gram, ligger umiddelbart uden for listen, og fødsler af børn under 2500 gram uden svære komplikationer er også blandt de 20 dyreste enkelthandlinger i det danske sygehusvæsen. De 10 dyreste enkelt behandlinger, Behandling Pris Levertransplantation Lungetransplantation Allogen knoglemarvstransplantation m. ubeslægtet donor Hjertetransplantation Allogen knoglemarvstransplantation m. beslægtet donor Brystbensinfektion Korttarmsyndrom Børn med fødselsvægt < 1000 gram el. GA < 28 uger, meget komplicerede Omfattende forbrænding med operativ behandling Nyretransplantation Kilde: Takstkataloget f or DRG. Til beskrivelse af omkostninger ved sygdomsbehandling i Danmark er det valgt at benytte DRG-systemet. DRG-systemet (Diagnose Relaterede Grupper) er et såkaldt case-mix system, som grupperer indlagte patienter bl.a. ud fra diagnose og behandling. I og med at der er tale om et case-mix system, vejes udskrivningerne således sammen efter deres relative tyngde. Patienterne fordeles i ca. 550 grupper. Inden for hver gruppe fejler patienterne nogenlunde det samme, og behandlingerne koster omtrent lige meget. På grundlag af sygehusenes driftsudgifter beregnes en pris pr. udskrivning. Ved brug af DRG-systemet kan udgifterne til behandling af indlagte patienter beregnes. Kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 17

19 UDGIFTER VED SYGELIGHED Nedenstående tabel viser de mest ressourcekrævende DRG-grupper. DRG-gruppen rehabilitering er med en samlet udgift på 1,1 mia. kr. den mest ressourcekrævende enkeltgruppe. Det store ressourceforbrug skyldes en kombination af et stort antal udskrivninger og en høj gennemsnitlig pris pr. udskrivning. De 10 mest ressourcekrævende sygdomsbehandlinger på sygehuse Udgifter i alt Andel af samlede udgifter Udskrivninger Gennemsnitspris Placering 1000 kr. Antal Kr. Pct Rehabilitering * ,4 2 Specifikke karsygdomme i hjernen Større ledoperationer og påsætning af lemmer Kronisk obstruktive lungesygdomme, pat. o. 59 år , , ,6 4 By-pass operation ,6 6 Ukompliceret betændelse i spiserør, mave m.v., o. 17 år ,5 9 Hjertesvigt og chok ,4 5 Ukomplicerede operationer på lårknogle mv., o. 17 år Ukomplicerede operationer på tynd- og tyktarm Andre påvirkninger af sundhedstilstanden Kilde: DRG-systemet , , ,2 10 Anm.: Udgifterne e r opgjort inklusiv langliggere. I 2000 lå ukomplicerede fødsler på en tredjeplads på listen, men pga. ny gruppering og prisfastsættelse i DRG systemet er denne ikke l ængere blandt de 10 mest ressourcekrævende sygdomsbehandlinger. * Kan dække over meget langvarige indlæggelser, ofte op til 3 mdr. Blandt de lettere sygdomsbehandlinger med gennemsnitlige omkostninger pr. udskrivning omkring kr. skyldes placeringen mellem de ti mest ressourcekrævende sygdomsbehandlinger alene det store antal sygdomsbehandlinger, der udføres af disse typer. Modsat indgår f.eks. levertransplantation, som er en af de dyreste DRG-grupper, ikke i denne opgørelse, idet der kun behandles et begrænset antal patienter. 18 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

20 OMKOSTNINGER VED SYGELIGHED - SYGDOMSGRUP- PER I DRG-systemet grupperes samtlige somatiske behandlingsformer i det danske sygehusvæsen i overordnede sygdomsgrupper kaldet MDC (major diagnostic categories). De mest ressourcekrævende sygdomsgrupper er sygdomme i kredsløbsorganerne og sygdomme i muskel, skeletsystem og bindevævet. Disse udgør henholdsvis 15,0 pct. og 14,3 pct. af de samlede sygehusudgifter danskere blev udskrevet efter behandling af en sygdom i kredsløbsorganerne i Sygdomme i muskel, skeletsystem og bindevævet har de højeste gennemsnitsomkostninger blandt de 10 mest ressourcekrævende sygdomsgrupper. De 10 mest ressourcekrævende MDC-sygdomsgrupper. Sygdomsgruppe Antal udskrivninger Samlet udgift Gennemsnitspris Andel af samlede udgifter kr. Kr. Pct. Sygdomme i kredsløbsorganerne ,0 Sygdomme i muskelskeletsystem og bindevæv ,3 Sygdomme i åndedrætsorganerne ,4 Sygdomme i fordøjelsesorganerne ,1 Sygdomme i nervesystemet ,6 Rehabilitering og efterbehandling ,4 Nyre og urinvejssygdomme ,7 Fødsel og barsel m.m ,2 Sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtler ,5 Sygdomme i hud mm ,4 Kilde: DRG systemet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 19

21 SYGESIKRINGSUDGIFTER EKSKLUSIV MEDICIN PR. INDBYGGER I 2002 var de offentlige sygesikringsudgifter på kr. pr. indbygger. I 1992 og 1997 var sygesikringsudgiften pr. indbygger henholdsvis kr. og kr. opgjort i 2002-priser. Udviklingen svarer til en årlig realvækst på 1,2 pct. fra 1992 til 1997 og 1,5 pct. fra 1997 til Sygesikringsudgifter eksklusiv medicin pr. indbygger fordelt på amter i 1992, 1997 og 2002, i 2002-priser. Udgifter pr. indbygger Gnsntl. årlig vækst Kr. Pct. Pct. Frederiksberg Kommune ,7 0,7 Københavns Kommune ,7 0,8 Københavns Amt ,8 1,0 Frederiksborg Amt ,1 1,1 Roskilde Amt ,3 1,0 Vestsjællands Amt ,5 2,6 Århus Amt ,6 1,5 Bornholms Amt ,0 2,6 Fyns Amt ,0 1,4 Storstrøms Amt ,4 2,2 Nordjyllands Amt ,6 1,8 Ringkøbing Amt ,0 2,0 Ribe Amt ,4 2,1 Sønderjyllands Amt ,8 1,1 Vejle Amt ,3 1,6 Viborg Amt ,2 2,0 Landsgennemsnit ,2 1,5 Kilde : De Kommunale regnskaber. Anm.: Sygesikringsudgifterne består af amtslige sygesikringsudgifter afgrænset til konto 4.70 i de kommunale regnskaber. Udgifte r til profylaktiske svangreundersøgelse r, lægeundersøgelser a f børn og vaccinationer er ikke inkluderet. Opgørelsen er inklusiv moms. Prisindeks: Sundhedsministeriets indekssystem, , ARF's indeks for lægehjælp Indenrigs- og Sundhedsministeriet

22 SYGESIKRINGSUDGIFTER FORDELT PÅ UDGIFTS- POSTER De samlede udgifter til sygesikring udgjorde i ,4 mia. kr. Hovedparten af sygesikringsudgifterne anvendes til almen lægehjælp og medicintilskud, henholdsvis 5,4 og 5,8 mia. kr. svarende til 35 og 38 pct. af de samlede sygesikringsudgifter. Udgifter til speciallægehjælp udgør 12 pct., tandlægehjælp 7 pct. og øvrige sygesikringsudgifter 7 pct. Igennem det sidste årti er medicinudgifterne steget kraftigt og udgør en stigende andel af de samlede sygesikringsudgifter. I 1992 udgjorde medicinudgifterne 33 pct., i pct. og i 2002 udgjorde de 38 pct. af de samlede sygesikringsudgifter. Modsat har udgiftsandelen til tand- og speciallæger samt til almen lægehjælp udgjort en relativt mindre andel som følge af stigningen i medicinforbruget. I 2002 overstiger medicinudgifternes andel de alment praktiserende lægers andel. Posten øvrig sygesikring, der primært omfatter fysiurgisk behandling, er som medicinudgifterne tiltagende i andel og i 2002 på niveau med tandlægehjælp. Sygesikringsudgifter fordelt på udgiftsposte r 1992, 1997 og 2002 i millione r kr. (årets priser). Fordeling Almen læge ,8 37,9 35,2 Speciallæge ,1 12,6 12,1 Medicin ,9 34,5 38,0 Tandlæge ,1 8,9 7,3 Øvrige ,1 6,1 7,4 I alt ,0 100,0 100,0 Kilde: Budget- og regnskabssystem for kommuner og amt skommuner. Anm.: Sygesikringsudgifterne består af amtslige sygesikringsudgift er. Udgifter til profy- laktiske svangreundersøgelse r, lægeundersøgelser af børn og vaccinationer er ikke inkluderet. Opgørelsen er inklusiv moms. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 21

23 MEDICINUDGIFTER PR. INDBYGGER FORDELT PÅ AMTER Amternes medicinudgifter pr. indbygger har været stigende gennem de sidste ti år. Således er udgiften pr. indbygger mere end fordoblet fra 1992 til For hele landet var medicinudgifterne på 447 mio. kr. i 1992 og mio. kr. i Dette svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst fra 1992 til 1997 på 9,0 pct. og for 1997 til 2002 på 9,8 pct. Medicinudgifter p r. indbygger, i 2002-priser. Gnsntl. årlig vækst Mio. kr. Pct. Pct. Storstrøms Amt ,5 9,4 Vestsjællands Amt ,6 10,9 Viborg Amt ,1 10,1 Frederiksberg Kommune ,2 8,7 Fyns Amt ,1 10,2 Københavns Amt ,6 10,0 Bornholms Amt ,0 8,8 Ribe Amt ,2 10,0 Nordjyllands Amt ,5 10,1 Roskilde Amt ,3 10,7 Vejle Amt ,1 9,7 Sønderjyllands Amt ,5 9,9 Århus Amt ,4 10,3 Frederiksborg Amt ,8 10,0 Ringkøbing Amt ,6 9,9 Københavns Kommune ,1 8,0 Hele landet ,0 9,8 Kilde: Det kommunale budget og regnskabssystem. Anm: Medicinudgifterne er opgj ort inklusiv moms. Fra 1992 til 1997 havde Bornholms Amt den største gennemsnitlige årlige vækst på 11 pct. Fra 1997 til 2002 havde Vestsjællands amt den største gennemsnitlige årlige vækst på 10,9 pct. 22 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

24 UDVIKLINGEN I LÆGEMIDDELOMSÆTNINGEN Den samlede lægemiddelomsætning, opgjort som apotekernes udsalgspris (AUP), udgjorde i ,9 mia. kr. Dette svarer til en stigning på 47 pct. i forhold til 1997, hvor den samlede lægemiddelomsætning var på 9,5 mia. kr. Årligt har der i perioden 1997 til 2002 været tale om en gennemsnitlig stigning i lægemiddelomsætningen på 7,9 pct. Særligt fra 1999 til 2002 er omsætningen steget markant med 30,4 pct. I den primære sundhedssektor er lægemiddelomsætningen årligt steget med 6,7 pct., mens lægemiddelomsætningen i sygehussektoren er steget med 13,6 pct. årligt. Stigningen i omsætningen i sygehussektoren er altså mere end dobbelt så stor som i primærsektoren. Stigningen i den primære sektor kan især tilskrives den receptpligtige medicin, som havde en gennemsnitlig årlig vækst på 7,2 pct., hvorimod udgiften til håndkøbsmedicin var på 3,6 pct. pr. år. Langt den overvejende del af lægemiddelsalget finder sted i den primære sundhedssektor. Således stod den primære sundhedssektor for 78,7 pct. af den samlede lægemiddelomsætning i Danmark i 2002, mens sygehussektoren tegnede sig for 21,3 pct. I 1997 var fordelingen 83,5 pct. i den primære sundhedssektor og de resterende 16,5 pct. i sygehussektoren. Lægemiddelomsætningen og den procentvise fordeling a f lægemiddelomsætningen, Mio. kr. i løbende priser Gnsntl. årlig vækst Samlet lægemiddelomsætning ,9 heraf - primære sundhedsudgifter ,7 - receptpligtig ,2 - håndkøb ,6 - sygehussektoren ,6 Kilde: Lægemiddelstat istik og , Lægemiddelstyrelsen. Pct. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 23

25 UDVIKLINGEN I LÆGEMIDDELFORBRUGET For at kunne opgøre lægemiddelsalget i mængder benyttes den af WHO fastsatte definerede døgndosis (DDD). Den definerede døgndosis for et lægemiddel fastsættes ud fra en antaget gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person, som får lægemidlet på dets hovedindikation. Ved at benytte definerede døgndoser som måleenhed opnås der mulighed for at sammenligne uafhængigt af pris- og styrkeniveau mellem de forskellige præparater. Lægemiddelf orbruget i DDD pr indbyggere pr. døgn, DDD pr indbyggere Gnsntl. årlig vækst Pct. DDD pr indbyggere pr. døgn ,6 heraf - primære sundhedssektor ,7 - heraf sygehussektoren ,8 Kilde: Lægemiddelstat istik og , Lægemiddelstyrelsen. Det samlede mængdemæssige lægemiddelforbrug er steget årligt med 3,6 pct. fra 1997 til I den primære sundhedssektor er lægemiddelforbruget i samme periode steget med 3,7 pct. I sygehussektoren har der været en lavere stigning på 1,8 pct. pr. år. 24 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

26 UDGIFTER TIL RECEPTPLIGTIG MEDICIN FORDELT PÅ ALDER OG KØN 2002 Figuren viser, hvordan de offentlige og private udgifter til receptpligtig medicin fordeler sig på alder og køn pr. person i Det ses, at de offentlige udgifter pr. person stiger jævnt med alderen for både mænd og kvinder. Der er dog et spænd mellem mænd og kvinder stort set for alle aldersgrupper, hvor de offentlige udgifter til kvinder i gennemsnit er højere end til mændene. Nogenlunde samme mønster gør sig gældende for de private medicinudgifter. Der ses dog et tydeligt skel for de 15 til 35-årige kvinder, som ligger markant højere end mændene i privat betaling til medicin. En stor del af denne stigning kan tilskrives stigning inden for ATC gruppe G, som er kønshormoner mm., herunder p-piller. De offentlige udgifter til receptpligtig medicin stiger for alvor, når befolkningen passerer de 55 år. De private udgifter stiger også, men ikke nær så markant. De offentlige udgifter til receptpligtig medicin topper for kvinder på 87 år, hvor udgiften lå på omkring kr. pr. person i Udgifter til receptpligtige lægemidl er fordelt på køn og alder Kroner År Private Udgifter pr. indbygger - mænd Offentlige udgifter pr. indbygger - mænd Private Udgifter pr. indbygger - kvinder Offentlige udgifter pr. indbygger - kvinder Kilde: Lægemiddelstyr elsen og Danmarks Statistik, befolkning. Anm.: Befolkningen er opgj ort primo Indenrigs- og Sundhedsministeriet 25

27 GENERIKA/PARALLELIMPORT Betydelige prisdifferencer inden for EU åbner mulighed for parallelimport. For en række lægemidler er prisforskellen landene imellem så stor, at den mere end dækker omkostningerne til transport, ompakning, lagerbeholdning, distribution, administration og fortjeneste til parallelimportøren. Den første markedsføringstilladelse til parallelimport af lægemidler i Danmark blev givet i Siden da har parallelimportørerne opnået markedsføringstilladelse til produkter. I 2002 udgjorde parallelimporten 11,8 pct. af den samlede omsætning inden for den primære sundhedssektor, svarende til mio. kr. Parallelimporten finder særligt sted for patentbeskyttede produkter, idet lægemidler uden patent ofte er under konkurrence fra kopipræparater (generiske præparater), hvilket medfører et prisniveau, der gør det urentabelt at parallelimportere. Som det fremgår af tabellen, har der været en ganske kraftig stigning i parallelimporterede præparaters andel af den samlede omsætning indtil 2000, hvorefter andelen er faldet en anelse. Paral lelimportens andel af den samlede lægemiddelomsæ tning i den primære sundhedssektor Parallelimport 4,5 5,8 8,3 10,5 12,1 12,1 12,3 11,9 11,8 Kilde: Lægemiddelstatistik og Lægemiddelstat istik Når patentet på et aktivt stof eller en produktionsproces udløber, vil der ofte blive iværksat generisk produktion, også kaldet kopiproduktion. Generiske præparater er således kopier af eksisterende præparater. Prisen på generiske præparater er ofte sat lavere end prisen på originalpræparatet. Tabellen viser, at de generiske præparaters andel af den samlede lægemiddelomsætning i den primære sundhedssektor er steget fra 18,3 pct. i 1998 til 22,7 pct. i Generiske pr æparaters andel a f den samlede lægemiddelomsætning i den primære sundhedssektor Generika 18,2 21,4 20,4 23,1 22,7 Kilde: Lægemiddelstat istik Anm.: Tallene før 1998 kan ikke sammenlignes med ovenstående, da Lægemiddelstyrel- sen har ændret opgørelsesmetode. Tallene dækker ove r omsætningen på marked med generisk konkurrence. 26 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

28 APOTEKERNES AVANCER De private apotekers bruttoavance fastsættes ved aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening. Aftalerne indgås for to år ad gangen. Bruttoavancen er apotekernes samlede omsætning fratrukket vareforbruget og rabatudgifter dvs. dækningsbidraget. Dækningsbidraget skal dække apotekernes driftsomkostninger og apotekernes eget overskud, herunder apotekerens løn. Apotekernes bruttoavance udgjorde 21,8 pct. af den samlede omsætning før moms fra apotekerne i 2001, som illustreret nedenfor. Producenter/importørers andel udgjorde 72,9 pct. og grossisternes andel 5,3 pct. Den endelige forbrugerpris i Danmark er pålagt 25 pct. moms. Apotekernes omsætning for delt på delelementer, 1981, 1991 og % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Lægemiddelindustriforeningen. Producent Grossist xxx Apotek Apotekernes andel af lægemidlernes salgspris er faldet siden 1981, mens producenternes andel har været stigende. Udviklingen afspejler bl.a. sundhedsmyndighedernes regulering af avance i detailleddet (apotekerne). Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27

29 SUNDHEDSUDGIFTERNES ANDEL AF SAMFUNDSØKO- NOMIEN INTERNATIONALT, I De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 8,6 pct. af BNP i 2001 opgjort efter OECD s standardiserede afgrænsning af sundhedssektoren. Gennemsnittet for EU landene og OECD-landene er begge på 8,3 pct. Med 13,9 pct. er USA er det land, hvor sundhedssektoren samlet set udgør den største andel af bruttonationalproduktet, mens Irland og Luxembourg modsat repræsenterer de laveste andele på henholdsvis 6,5 pct. og 5,6 pct. Sammenholdes fordelingen mellem de offentlige og de private sundhedsudgifters andel af de samlede sundhedsudgifter, fremhæves den finansieringsstruktur, der kendetegner de enkelte landes sundhedsvæsener. Heraf fremgår, at det danske sundhedsvæsen i et internationalt perspektiv er karakteriseret ved en høj offentlig finansieringsgrad på 82,4 pct., og dermed udgør de private sundhedsudgifter en relativt lille andel af de samlede sundhedsudgifter. Danmark ligger på niveau med andre nordiske lande som f.eks. Norge (85,5 pct.) og Sverige (85,2 pct.). USA skiller sig ud ved at have langt den største private finansieringsgrad. Således er den andel, som de private sundhedsudgifter udgør af de samlede sundhedsudgifter, på mere end 50 pct. De nordiske lande har relativt lave andele af de private sundhedsudgifter. 28 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

30 SUNDHEDSUDGIFTERNES ANDEL AF SAMFUNDSØKO- NOMIEN INTERNATIONALT, II Sundhedsudgift er i pct. af BNP Sundhedsudgifter i pct. af BNP Offentlige sundhedsudgifter i pct. af totale sundhedsudgifter * Beregnet som et uvægte t gennemsn it. ** Udgiftsandel en er f or Private sundhedsudgifter i pct. af de totale sundhedsudgifter USA 13,9 44,4 55,6 Tyskland 10,7 74,9 25,1 Frankrig 9,5 76,0 24,0 Grækenland 9,4 56,0 44,0 Portugal 9,2 69,0 31,0 Island ** 9,1 84,4 15,6 Holland 8,9 63,3 36,7 Belgien ** 8,7 71,2 28,8 Sverige 8,7 85,2 14,8 Danmark 8,6 82,4 17,6 Italien 8,4 75,3 24,7 Norge 8,3 85,5 14,5 Østrig ** 8,0 69,7 30,3 Japan ** 7,6 78,3 21,7 Storbritannien 7,6 82,2 17,8 Spanien 7,5 71,4 28,6 Finland 7,0 75,6 24,4 Irland 6,5 76,0 24,0 Luxembourg ** 5,6 87,8 10,5 EU gennemsnit * 8,3 74,4 25,5 OECD gennemsnit * 8,3 72,4 27,6 Kilde: OECD Health Data Anm.: Sammenligninger af sundhedsudgifter mellem lande skal foretages med varsomhed. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 29

31 SUNDHEDSUDGIFTER PR. INDBYGGER INTERNATI- ONAL SAMMENLIGNING Sundhedsudgifter pr. indbygger giver et udtryk for, hvor mange ressourcer der gennemsnitligt er til rådighed for den enkelte borger. I Danmark udgjorde sundhedsudgifter pr. indbygger ifølge OECD s standardiserede afgrænsning af sundhedssektoren kr. i Det svarer til ca US-dollar, hvis der korrigeres for købekraftsforskelle mellem lande, Purchasing Power Parities (PPP). Danmark er dermed på niveau med lande som Frankrig og Island, mens Norge og Tyskland med hhv og US-dollar (PPP) pr. indbygger ligger lidt højere. USA forbruger ca US-dollar (PPP) pr. indbygger, hvilket er mellem 1,6 og 3,2 gange så meget som de andre lande. Sundhedsudgift er pr. indbygger i 2001, US-dol lar PPP. USA Norge Tyskland Luxembourg* Holland Island * Frankrig Danmark Belgien * Sverige Østrig * Italien Storbritanien Japan* Irland Finland Portugal Spanien Grækenland OECD EU Kilde: OECD Health Data Anm.: Sammenligninger a f sundhedsudgifter mellem lande skal foretages med varsomhed. EU og OECD er beregnet som et uvægtet gennemsnit.* Dat a er f or Indenrigs- og Sundhedsministeriet

32 UDVIKLINGEN I SUNDHEDSUDGIFTERNE I EU- LANDENE Tabellen viser niveauet for sundhedsudgifterne i Danmark sammenlignet med andre lande og udviklingen over tid. Danmark befinder sig i midten af feltet, hvad angår niveauet for sundhedsudgifterne sammenlignet med de øvrige EU-lande. Tyskland ligger mærkbart højere end de andre EU-lande. Sundhedsudgift er i pct. af BNP fra 1992 til Tyskland 9,9 10,7 Frankrig 9,0 9,5 Portugal 7,0 9,2 Holland 8,4 8,9 Belgien * 8,0 8,7 Sverige 8,3 8,7 Danmark 8,5 8,6 Italien 8,4 8,4 Østrig * 7,5 8,0 Storbritannien 6,9 7,6 Spanien 7,2 7,5 Finland 9,1 7,0 Irland 7,1 6,5 Luxembourg * 6,2 5,6 Kilde: OECD Health data Anm.: * 2000-ta l. Data for Grækenland var ikke tilgængelige i årene. Tabellen viser dog ikke, hvor mange kroner pr. indbygger landene bruger. Opgjort på denne måde ligger Danmark højere i EU sammenligning, og ligger f.eks. højere end Sverige og Belgien, jf. forrige side. Når danskerne på samme tid bruger flere penge på sundhed pr. indbygger end svenskerne og belgierne, men en lavere andel af indkomsten, skyldes det, at BNP pr. indbygger i Danmark er højere end i Sverige og Belgien. Tabellen viser også sundhedsudgifternes andel af BNP i Det fremgår, at den danske andel ligger nogenlunde konstant. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 31

33 ANTAL BEHANDLEDE BORGERE I DET SOMATISKE SYGEHUSVÆSEN Det samlede antal borgere, der har været i behandling i såvel stationær som ambulant regi, har været stigende i perioden 1997 til I 2002 blev der således behandlet godt flere end i Årligt svarer det til over ekstra behandlede borgere. Fra 2001 til 2002 blev der alene behandlet ca flere. Behandlede borgere ved danske sygehuse som andel a f befolkningen i pct., Københavns Amt 33,1 33,6 34,4 35,1 37,3 38,2 H:S 36,9 37,3 37,0 36,6 37,2 37,7 Vejle Amt 33,1 33,8 34,7 35,3 36,1 37,6 Århus Amt 32,5 33,7 34,3 34,8 35,9 36,9 Roskilde Amt 32,3 33,0 33,5 34,1 35,3 36,3 Fyns Amt 30,2 31,4 32,5 33,4 34,1 36,0 Vestsjællands Amt 31,3 31,6 32,3 33,9 34,9 35,8 Sønderjyllands Amt 31,1 31,8 32,5 33,5 34,4 35,6 Storstrøms Amt 31,4 31,7 32,4 33,3 34,1 35,2 Ribe Amt 32,0 32,4 32,9 33,5 33,5 34,6 Frederiksborg Amt 29,1 30,5 31,0 32,2 33,5 34,4 Viborg Amt 29,2 29,9 30,5 31,1 31,4 33,5 Bornholms Amt 26,3 27,5 28,7 29,8 30,5 31,6 Nordjyllands Amt 28,0 28,7 29,0 29,5 29,7 30,6 Ringkøbing Amt 26,2 27,2 27,7 28,4 28,9 30,6 Hele landet 31,6 32,2 32,7 33,3 34,1 35,1 Antal behandlede borgere Kilde: Landspatientregistret. Anm.: Behandling som deldøgnspatient, skadestuebesøg og besøg i uafsluttede forløb sam t stationære udskrivninger er inkludere t i optællingen a f behandlede borgere. Stati- stikken er opgjort som antal forskellige CPR-borgere. Tallene er standardiseret efter alder og køn, med 2000-tal som referencebefolkning. Andelen af behandlede borgere er steget fra at udgøre 31,6 pct. i 1997 til at udgøre 35,1 pct. i 2002, en stigning på 3,5 procentpoint i løbet af fem år. Der er dog store amtslige forskelle. Københavns Amt behandlede i ,2 pct. af borgerne i amtet. Omvendt behandlede Ringkøbing Amt kun 30,6 pct. af deres borgere i 2002, hvilket er over 7 procentpoint lavere end andelen for Københavns Amt. 32 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

34 AKTIVITET OG KAPACITET I DET SOMATISKE SYGE- HUSVÆSEN Den stationære somatiske aktivitet er steget gennem de sidste 12 år. Dette er sket parallelt med en reduktion i antallet af sygehuse. Antallet af udskrivninger har været stigende i perioden fra 1990 til 2002, med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,7 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige liggetid er faldet med 1,6 dag i perioden som følge af den medicinsk teknologiske udvikling. Der har været et fald i antallet af sengedage fra 7 mio. i 1990 til 5,8 mio. i 2002, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt fald på 1,6 pct. Udviklingen i stationær somati sk aktivitet Gnsntl. årlig vækst Antal sygehuse ,3 Udskrivninger ,7 Sengedage ,6 Sengepladser ,2 Udskrevne personer ,1 Gennemsnitlige liggedage 6,7 5,9 5,3 5,1-2,2 Belægningspct. 81,4 84,8 87,5 87,1 0,6 Kilde: Landspatientregistret, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, år gang 6. Anm.: 2002-tallet fo r sengepladser er foreløbigt. Antallet af udskrevne personer faldt i perioden fra 1990 til 1996 med lidt under 1 pct., hvorefter antallet steg, således at antallet af udskrevne personer i 2002 ligger over niveauet for Antallet af sengepladser har været støt faldende igennem hele perioden svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 2,1 pct. Fra 1990 til 2001 er antallet af sygehuse i Danmark faldet med 30 svarende til et fald på 1/3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 33

35 AMBULANTE BESØG OG SKADESTUEBESØG Der har siden 1996 været en klar stigning i antallet af ambulante besøg. Der har således været tale om en stigning fra ca. 3,6 mio. besøg i 1996 til ca. 5,0 mio. besøg i 2002, hvilket svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på 5,6 pct. Derimod er antallet af skadestuebesøg kun steget med en gennemsnitlig årlig vækst på 1,0 pct. Den samlede stigning i antallet af ambulante - og skadestuebesøg svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på 4,7 pct. i perioden 1996 til Antal ambulante- og skadestuebesøg Gnsntl. årlig ændring Pct. Ambulante besøg ,6 Skadestuebesøg ,0 I alt ,7 Kilde: Landspatientregistret Anm.: Behandlingsdage som deldøgnspatient, skadestuebesøg og besøg i uafsluttede for løb er inkluderet i optællingen af ambulante besøg. 34 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

36 PATIENTER BEHANDLET UDEN FOR EGET AMT Andelen af ikke-akutte patienter på basisniveau, der behandles uden for eget amt, er for hele landet steget fra 8,0 pct. i 1997 til 10,5 pct. i 2002 svarende til en stigning på 2,4 procentpoint på fem år. Det skyldes især ændringer i de mindre amter, som f.eks. Bornholm, hvor andelen er steget med 4,1 procentpoint i perioden. H:S står for den største stigning i perioden med 5,7 procentpoint. Andelen af ikke-akutte basispatiente r, der behandles uden for eget amt, i forhold til all e ikke-akutte patienter, sortere t efter niveau i 2002, Vækst Pct. Procentpoint Pct. Vestsjællands Amt 14,1 15,5 17,0 18,5 19,0 19,5 5,4 38,3 Ribe Amt 12,1 12,6 12,8 12,5 13,7 15,4 3,2 26,7 Københavns Amt 11,7 13,0 13,6 14,5 13,7 14,7 2,9 25,1 H:S 8,6 8,0 9,6 10,8 13,3 14,3 5,7 66,9 Storstrøms Amt 10,9 10,5 11,4 12,5 12,6 14,3 3,4 31,0 Roskilde Amt 9,6 10,4 11,5 12,1 13,0 12,7 3,1 32,8 Ringkøbing Amt 10,5 10,7 11,0 11,4 12,1 12,3 1,8 17,4 Frederiksborg Amt 8,0 7,5 8,8 9,5 10,2 12,2 4,2 52,5 Sønderjyllands Amt 8,9 9,5 9,7 10,1 10,6 11,8 2,9 32,3 Viborg Amt 8,6 8,9 9,0 9,3 10,6 10,5 1,8 21,2 Bornholms Amt 6,2 6,4 7,2 10,2 8,9 10,3 4,1 66,7 Vejle Amt 6,6 6,8 7,1 7,7 7,9 8,1 1,5 22,9 Nordjyllands Amt 5,4 5,2 5,5 5,7 6,5 6,8 1,4 26,3 Fyns Amt 3,9 3,7 3,6 3,7 3,7 3,7-0,1-3,4 Århus Amt 3,1 3,8 3,6 3,3 3,0 3,5 0,4 12,9 Hele landet 8,0 8,3 8,8 9,3 9,8 10,5 2,4 30,4 Kilde: Landspatientregistret. Anm.: Patienter fra Københavns amt behandl et på Amager sygehus opgøres som indenamtspatienter. Opgjort som andelen a f personer som mindst en gang har været behandlet på basisniveau i e t ande t am t, såvel ambulante som indlagte pati enter. Det er især i de sjællandske amter, herunder H:S, at andelen af ikke-akutte patienter på basisniveau, der behandles uden for eget amt, er stor. Vestsjælland har igennem hele perioden haft den højeste andel, der i 2002 udgjorde 19,5 pct. I jyske amter og Fyns amt er andelen markant lavere. Århus amt har den mindste andel på 3,5 pct., dvs. knap seks gange mindre end Vestsjællands amt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 35

37 UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG Regeringen indførte pr. 1. juli 2002 det udvidede frie sygehusvalg, som betyder, at patienter med en ventetid på over to måneder har mulighed for at vælge behandling i privat regi eller i udlandet. Valgmuligheden er dog betinget af, at der mellem Amtsrådsforeningen og private udbydere er indgået aftale om udførelse af behandlingen. Der er til dato indgået aftaler med 153 udbydere patienter har i det første 1½ år benyttet ordningen, heraf valgte 344 patienter at blive behandlet i udlandet. Antal patiente r som har anvendt de t udvidede frie sygehusvalg, 3. kvartal 2002 til og med 4. kvarta l 2003, kvartalsfordelt Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal 2003 Kilde: Amtsrådsforeningen. Hovedparten af patienterne, som har anvendt det udvidede frie sygehusvalg, er blevet behandlet inden for det kirurgiske område, herunder specielt grå stær operationer og ortopædkirurgiske operationer. 36 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

38 PATIENTER BEHANDLET VED PRIVATE SYGEHUSE Antallet af opererede personer, der har fået udført en operation på private sygehuse pr indbyggere varierer fra 0,6 personer i Viborg Amt til 5,2 personer i Ribe Amt. I kun fem ud af de 15 amter er antallet af opererede personer på private sygehuse pr indbyggere over landsgennemsnittet på 1,8. Disse amter er Sønderjyllands amt (2,5), Frederiksborg amt (2,7), Ringkøbing amt (3,2), Vejle amt (3,4) og førnævnte Ribe amt (5,2). H:S har med 0,9 det næstlaveste antal opererede personer på private sygehuse pr indbyggere. Oper erede personer ved private sygehuse pr indbyggere, Antal opererede personer ved private sygehuse pr indbyggere Antal opererede personer ved private sygehuse pr indbyggere finansieret af det offentlige Ribe Amt 5,2 3,1 Frederiksborg Amt 2,7 2,0 Ringkøbing Amt 3,2 1,8 Bornholms Amt 1,6 1,5 Sønderjyllands Amt 2,5 1,5 Vestsjællands Amt 1,4 0,9 Storstrøms Amt 1,3 0,9 Vejle Amt 3,4 0,8 Roskilde Amt 1,3 0,6 Fyns Amt 1,4 0,6 Københavns Amt 1,4 0,6 Århus Amt 1,6 0,5 Nordjyllands Amt 1,3 0,4 H:S 0,9 0,3 Viborg Amt 0,6 0,1 Hele Landet 1,8 0,9 Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Stat istik. Anm.: Registreret aktivite t. Nogle amter kan vær e undervurderet pga. mangelfuld regi- strering. Indeholde r ikke operationer udfør t a f speciallæge r under sygesikringen elle r aftalepatienter mellem amter eller speciallæger. I fem amter behandles to eller flere personer pr indbyggere ved private sygehuse. I kun to amter er to eller flere privat opererede personer pr indbyggere finansieret af det offentlige. I Ribe, Frederiksborg og Ringkøbing amter blev hhv. 5,2, 2,7 og 3,2 personer pr indbyggere opereret ved et privat sygehus i Af disse finansierede det offentlige gennemsnitligt 2/3 af patienterne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 37