Evaluering. FDF Landslejr 2011

Transkript

1 Fotos: Christian Nesga ard, Asbjørn Laurberg, Lars Bertelsen og Jonas S. Holmriis Evaluering FDF Landslejr 2011

2 2

3 3

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...4 Forord Kort resumé...9 Organisation...9 Økonomi...9 Mediedækning...9 Nyskabende tiltag...9 Vurdering...9 Konklusion Formål og principper Formål LLU s vurdering af formål Principper Kvalitet Innovation Deltagerinddragelse Enkelhed Omverdensbevidst Kredsenes vurdering af principper Den konkrete udmøntning af principperne LLU s vurdering af principper Den grundlæggende idé Innovation og de mange intelligenser Professor Pascals Idélaboratorium Konkurrencer Struktur udvalg, tjenester, boområder og medarbejdere Organisationsstruktur Kommissorier Videndeling Formandsmøder Rekruttering af medarbejdere i udvalg, tjenester og boområder Medarbejdere på lejren Betaling

5 4.8. Anvendelse af lønnede ressourcer Forbundskontoret Landsforbundet Eksterne relationer (naboer, myndigheder, m.fl.) Forberedelserne Landslejrrunde Landslejrkursus Fortræningsweekend Inspirationsmateriale og opfølgning Lederudvalgets webinar Kredstilmelding Deltagertilmelding Deltagere Deltagerantal Kredsdeltagelse Deltagerprisen Eksterne deltagere Gæster Kommunikation Kommunikationsudvalget Kommunikationsprodukter Program og programbærende udvalg Sjovt til Lejr Ankomst Piltedag Væbneraktiviteter Seniorvæbnerfest Zambia-aften Aktivitetsdage Besøgsdag Aftengudstjenesten Innovationsdag Pascals hemmelige huler Eventudvalget Aktivitets- og innovationsudvalget Turbulens

6 8.14. Programudvalget Zambia-udvalget Internationalt udvalg Forkyndelsesudvalget Lejrbålsudvalget Musikudvalget Revytjenesten Lederudvalget Torveudvalget Vandland Rammer og servicefaciliteter Overnatningstjenesten Forplejningsudvalget Gæstemad Lejrservice Lejrkontoret Bank Nord Kiosk Sikkerhed og sundhed Beredskabs- og sikkerhedsplan Lægetjenesten Redningstjenesten Økonomi Budgetproces Økonomistyring Reklamer/fundraising/sponsorater Håndtering af penge under lejren P-afgift Boområder Landsdele Lindgren Newton Efterskoler Medarbejdercamping

7 12.6. Korttidscamping Ledere, holdledere og kredse Holdlederopgaven Lederopgaven Kredsen Landslejrudvalget Landslejrudvalgets eget arbejde Udvalg, tjenester og boområders bedømmelse af LLU s arbejde Bilag

8 Forord Med denne evalueringsrapport melder Landslejrudvalget for FDFs 17. landslejr, at opgaven er fuldført og overstået. Tilbage er tusinder af ord, millioner af tanker, oplevelser for livet, en evalueringsrapport og en pæn sjat penge. Godt tre år er gået, fra den første af os fik opgaven, til vi sammen leverede de ord, der nu sætter formler på oplevelsen. En landslejr er forskellig fra pilt til væbner, fra leder til barn og fra Horsens til Holbæk. Men alligevel er der fællesnævnere, karaktertræk, der går igen og som nedfældet på papir danner fællesmængden af oplevelser og erfaring. Denne evalueringsrapport er landslejrudvalgets tilbagemelding til Hovedbestyrelsen og til de mennesker, der skal løfte opgaven næste gang. Den er lavet på baggrund af en systematisk tilbagemelding fra udvalg, tjenester og boområder samt en lang række undersøgelser med tusindvis af individuelle svar. Vi henviser i den sammenhæng til de vedlagte bilag til rapporten. Alle spørgeskemaundersøgelser foreligger desuden i elektronisk form, således at der fremadrettet kan lave forespørgsler og krydstabulering afhængig af hvilke spørgsmål og hypoteser, der ønskes belyst. Udover denne rapport er der lavet en udgave, hvor alle udvalg, tjenester og boområders evaluering, uredigeret og uforkortet er medtaget, ligesom alle relevante materialer indsamles og opbevares til næste landslejr. Vi vil gerne sige tak for opgaven, opbakningen undervejs og den tillid, som Hovedbestyrelsen har vist os. Vi håber, at vi har levet op til forventningerne. Med venlig hilsen Landslejrudvalget for FDF Landslejr 2011 Marie Halkjær Kragelund Rikke Rosenkrans Bøgh Ulrich Harre Andersen Ane Kolby Kristiansen Rita Irgens Mikkelsen Lasse Hedegaard Kristian Grønhøj Jan Erik Krøyer Brian Videbæk Stig Fog 8

9 1. Kort resumé FDF Landslejr 2011 samlede deltagere fra 350 hold og 22 lande i dagene juli 2011 på FDF Friluftscenter Sletten. Temaet var innovation og de mange intelligenser. Gennem historien om Professor Pascals Idélaboratorium blev det idérammen for de deltagende pilte, væbnere, seniorvæbnere, seniorer, ledere, medarbejdere, familier og de internationale deltagere. Organisation 35 udvalg, tjenester og områdeledelser organiserede lejren gennem en proces på næsten tre år. Udvalgene blev bakket op af frivillige ledere, der sammen med 919 voksne medarbejdere leverede mere end 1,3 millioner frivillige og ulønnede arbejdstimer til fordel for lejrens børn og unge. Både ledere og medarbejdere giver udtryk for tilfredshed med FDF Landslejr Nogle arbejdsområder har haft generelle problemer med at tiltrække medarbejdere. Økonomi FDF Landslejr 2011 gav et overskud på ca. 2,8 millioner kroner og Landsforbundet FDF har dermed gennem lejren fået et samlet økonomisk input på omkring 6 millioner kroner. Kredsene yder derudover et betydeligt økonomisk tilskud til deltagerne, og der er derfor tale om en netto-overførsel af midler fra kredsene til landsforbundet. Overskuddet er væsentligst skabt på grund af et højere antal deltagere end budgetteret. Mediedækning FDF Landslejr 2011 fik god ekstern presseomtale. Det skyldes ikke mindst planlægningen og lejrens tema, der var tilrettelagt på en måde, så der kunne opnås maksimal positiv presseomtale. Nyskabende tiltag FDF Landslejr 2011 lancerede en række nye koncepter for landslejr i FDF: Nyt forplejningskoncept, nye transportsystemer, nyt tilmeldingssystem, fælles gudstjeneste om aftenen, målgruppeinddelte events og udbredt brug af ny teknologi. Vurdering Deltagernes evaluering viste entydigt, at de har haft en god oplevelse ved at være med på FDF Landslejr På en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, gav deltagerne under 18 år i gennemsnit karakteren 4,75 til udsagnet FDF Landslejr 2011 var en god oplevelse for mig. Tilsvarende gav de voksne karakteren 4,43. Til udsagnet Det var rigtigt sjovt at være med på FDF Landslejr 2011 gav deltagerne under 18 år karakteren 4,77 i gennemsnit, mens de voksne gav karakteren 4,65 til udsagnet Jeg tror mine FDF-børn har fået sig en god oplevelse. Konklusion FDF Landslejr 2011 har levet op til sit formål ved at give deltagerne en nærværende og storslået FDF-oplevelse, der med sit afsæt i FDFs formål og værdigrundlag gennem nytænkende og identitetsskabende aktiviteter, har givet grundlag for fortsat engagement i FDF. 9

10 2. Formål og principper Landslejrudvalget udarbejdede som noget af det første forslag til formål og principper, der blev forelagt Hovedbestyrelsen til godkendelse. Opfyldelsen af formålet er den målestok, hvormed FDF Landslejr 2011 skal bedømmes. Lykkedes det at opnå det, vi ønskede? 2.1. Formål Det er formålet med FDF Landslejr 2011: At give deltagerne en nærværende og storslået FDF-oplevelse, der tager afsæt i FDFs formål og værdigrundlag at være nytænkende og identitetsskabende i forhold til lejrens målgrupper og samtidigt videreudvikle traditionelle FDF-aktiviteter Arbejde for at landslejren bliver katalysator for fortsat engagement i FDF Der er i deltagerevalueringen (Bilag 3 og 4) opsat en række konkrete kvantitative indikatorer, der delvis kan afdække, hvorvidt formålet er opnået. At give deltagerne en nærværende og storslået FDF-oplevelse, der tager afsæt i FDFs formål og værdigrundlag Deltagernes evaluering viste entydigt, at de har haft en god oplevelse ved at være med på FDF Landslejr På en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, gav deltagerne under 18 år i gennemsnit karakteren 4,75 til udsagnet FDF Landslejr 2011 var en god oplevelse for mig. Tilsvarende gav de voksne karakteren 4,43. Til udsagnet Det var rigtigt sjovt at være med på FDF Landslejr 2011 gav deltagerne under 18 år karakteren 4,77 i gennemsnit, mens de voksne gav karakteren 4,65 til udsagnet Jeg tror mine FDF-børn har fået sig en god oplevelse. I forhold til FDFs formål og værdigrundlag er der flere svar, der kan anvendes. Først og fremmest vurderede børnene og de unge den store gudstjeneste ganske højt. Den fik vurderingen 4,08, hvilket er højere end de store lejrbål og aktivitetsdagene. Vurderingen af morgenandagterne fik karakteren 3,45. De voksne gav den store gudstjeneste vurderingen 4,16, morgenandagterne får 3,63, mens udsagnet Forkyndelsen var god fik vurderingen 3,79. Desuden blev der generelt givet høje karakterer til udsagn om venskab, fællesskab og sammenhold, der alle er væsentlige elementer i FDFs værdigrundlag. At være nytænkende og identitetsskabende i forhold til lejrens målgrupper og samtidigt videreudvikle traditionelle FDF-aktiviteter Hvorvidt lejren var nytænkende er svært at tolke på baggrund af evalueringens svar, men må vurderes som en samlet helhed. I Landslejrudvalget er vi af den opfattelse, at vi ændrede en række koncepter i forhold til tidligere, herunder tilmeldingsproceduren, ankomsten til lejren, den direkte kommunikation med deltagerne, konkurrenceelementet på individuelt niveau, forplejningskonceptet, den interne kommunikation på lejren, gøre ledere til en målgruppe, innovationsdagen, torvet samt en række øvrige ting. Vi mener, at vi med en række tiltag skabte mulighed for at give deltagerne stolthedsfølelse og mulighed for at blære sig med aktiviteter og oplevelser, som andre børn uden for lejren ville nikke anerkendende til, f.eks. Sjovt til Lejr, mobilopladning, koncerter med Carpark North, Joey 10

11 Moe og Xander, udfordrende aktiviteter, besøg af Dronning Margrethe samt generelt stor presseomtale. På udsagnet Jeg har haft lyst til at fortælle min nabo om lejren gav de voksne karakteren 4,27. Arbejde for at landslejren bliver katalysator for fortsat engagement i FDF Deltagerne under 18 år gav karakteren 4,27 til udsagnet FDF Landslejr 2011 har givet mig mere lyst til FDF. Til samme udsagn gav de voksne karakteren 3,91. Deltagerantallet på GUF på 291 var efterfølgende meget højere end tilsvarende lederkurser, hvilket peger på landslejren som katalysator, men det er måske også et resultat af, at alle voksne, der udfyldte landslejrevalueringen, blev ledt direkte ind på GUF s hjemmeside efter udfyldelse af spørgeskemaet. Vi har i oktober 2011 opfølgende spurgt alle 350 holdledere (Bilag 5) om deres vurdering af en række tillægsspørgsmål. Således svarede 47 % af dem, der har svaret, at lederne har fået mere energi af FDF Landslejr 2011, og 43 % var af den opfattelse, at kredsen har fået en større tilgang af medlemmer/mindre frafald end tidligere sæsoner, mod kun 18 %, der skønnede det modsatte. Det peger entydigt på, at FDF Landslejr 2011 har været katalysator for fortsat engagement, selv om den store lakmusprøve først er medlemsopgørelsen pr. 1. januar Hvis du skulle vurdere kredsens "sundhedstilstand" efter FDF Landslejr 2011, er det så din vurdering at: Percent Lederne har fået mere energi 47,0% 110 Lederne er blevet tappet for kræfter 29,1% 68 Ved ikke 23,9% 56 Tabel 1: Holdledernes vurdering af kredsens sundhedstilstand, oktober 2011 Hvis du sammenligner udvikling i medlemstallet i din kreds efter FDF Landslejr 2011 med foregående sæsoner, er det så din oplevelse at Percent Vi har en større del af medlemmerne, der er fortsat end tidligere 23,5% 55 Vi har fået flere nye medlemmer end tidligere 5,1% 12 Vi har både fået flere medlemmer til at fortsætte OG fået flere nye medlemmer end tidligere 15,0% 35 Vi har mistet flere medlemmer end tidligere 6,4% 15 Vi har fået færre nye medlemmer end tidligere 5,6% 13 Vi har mistet flere medlemmer OG fået færre nye medlemmer end tidligere 6,0% 14 11

12 Ved ikke 38,5% 90 Tabel 2: Holdledernes vurdering af medlemssituationen, oktober LLU s vurdering af formål Det er Landslejrudvalgets egen opfattelse, at FDF Landslejr 2011s formål blev opfyldt. Der er naturligvis det forbehold, at LLU ikke er de rette til at udtale sig kritisk om dette. De kvantitative udsagn peger dog entydigt i den retning, både hvad angår deltagere, ledere og holdlederes udsagn. Vi vil dog pege på, at den bedste virkelige indikator på fortsat engagement er medlemstallet pr. 1. januar 2012, med det forbehold at nye opgørelsesmetoder for landsforbundets medlemstal gør det svært at sammenligne entydigt med tidligere landslejre og år. Vi vil anbefale, at der til en kommende landslejr nedsættes et udvalg, der kun arbejder med opfølgning og loyalitet efter lejren. Et udvalg, der kan lede engagement fra landslejr til kredsenes arbejde. Det er dog efter vores opfattelse Landsforbundets generelle opgave, så spørgsmålet er naturligvis om det er landslejrorganisationen eller Landsforbundet, der har opgaven? Anbefaling Overvej at nedsætte et Landsforbundsudvalg, der arbejder alene med at lede engagement fra en landslejr videre i kredse og landsforbund 2.2. Principper Landslejrens principper er et udtryk for, hvad der bør præge og kendetegne landslejrens udvikling og afvikling på alle niveauer. Kvalitet Innovation Deltagerinddragelse Enkelhed Omverdensbevidst Kvalitet FDF Landslejr 2011 skal være kendetegnet ved kvalitet. Vi skal turde gå efter at præsentere og præstere det ypperste, vi formår. Kredsene skal motiveres til at yde en ekstraordinær indsats og gennem et stærkt forarbejde sikre, at alle kredsens deltagere føler, at vi præsterer det bedste vi har lært både på kredspladsen og i lejrens aktiviteter. Innovation FDF Landslejr 2011 skal være et udstillingsvindue og et idélaboratorium for nye FDF-idéer. Vi skal tænke nye tanker i forhold til lejrens afholdelse i respekt for traditionerne. Kredsene, landslejrens udvalg og deltagerne skal hjælpes til at tænke nye tanker om aktiviteter, forkyndelse og omverdensrelationer. 12

13 Deltagerinddragelse FDF Landslejr 2011 indbyder alle lejrens deltagere til før, under og efter lejren at tage aktivt medejerskab i planlægning, begivenheder og aktiviteter. Vi ønsker at se den enkelte som en ressource i at udvikle lejren og FDF, således at lejren bliver et spejl af deltagernes engagement. Enkelhed FDF Landslejr 2011 vil tilstræbe enkelhed og ressourcebevidsthed i alle lejrens sammenhænge. Vi vil skære unødigt administration og planlægning bort og satse på lokale løsninger, hvor de fungerer bedst. Omverdensbevidst FDF Landslejr 2011 skal sætte FDF på landkortet og række ud over Julsøs bredder. Vi skal hjælpe kredsene med at kommunikere FDFs styrker til lokalsamfundet. Vi vil bruge omverdenens briller, når vi tilrettelægger og afvikler lejren. Vi vil med FDF Landslejr 2011 skabe positive historier, der vækker genklang i befolkningen, for derved at gøre lejrens deltagere til stolte ambassadører for FDF. Landslejrudvalget vedtog og indskrev disse principper i udvalgenes kommissorier med henblik på at få kvalitative styringsinstrumenter, der kunne gennemsyre hele lejrens organisation og kredsenes arbejde Kredsenes vurdering af principper Via et opfølgende spørgeskema i oktober 2011 (Bilag 5) spurgte vi holdlederne om, i hvilken grad, de havde anvendt de forskellige principper. På en skala fra 1-4 var det alene princippet om omverdensbevidsthed, der skilte sig negativt ud, mens de øvrige i høj grad var blevet anvendt. Kredsenes anvendelse af principper - skala 1-4 Omverdensbevidst Enkelhed Deltagerinddragelse Innovation Kvalitet 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 Tabel 3: Holdledernes vurdering af anvendelse af principper 13

14 Holdlederne blev også bedt om at vurdere, hvilke af principperne de havde brugt mest. Deltagerinddragelse kom her ud med den højeste score, mens omverdensbevidsthed igen var vurderet lavest. Det var altså opfattelsen, at principperne i høj grad har været anvendt (bevidst eller ubevidst). Deltagerinddragelsen står stærkest med omverdensbevidsthed på en klar sidsteplads. Spørgsmålet er naturligvis, om de afgivne svar har rod i virkeligheden, eller er såkaldt pæne svar, der stiller spørgeren tilfreds, frem for at afspejle virkeligheden? Hvis du skulle vurdere principperne efter i hvor hvor høj grad I gjorde brug af dem, I hvilken rækkefølge ville du så bedømme dem? Omverdensbevidst Enkelhed Deltagerinddragelse Innovation Kvalitet 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 Tabel 4: Holdledernes rangering af principperne Den konkrete udmøntning af principperne Ser vi på, hvorledes principperne konkret kom til udtryk, er det LLU s opfattelse, at man bl.a. kan finde dem i nedenstående: Kvalitet LLU satsede bevidst på at få en kulturændring i udvalg og kredse. Billedlig talt bad vi dem om at komme op at stå på tæer og gå efter det bedste, de formåede. Vi arbejdede konkret med at skabe stolthed Hvad har du fortalt din nabo om lejren? gennem at opmuntre til at gøre deres bedste og selv hive eksterne leverandører ind i form af virksomheder og kunstnere af høj kvalitet. Der er naturligvis en løbende diskussion om frivillighed contra kvalitet. Ikke som hinandens naturlige modsætninger, men som en diskussion af hvilke virkemidler og ressourcer, der står til rådighed i en frivillig organisation. Hvad skal man stille sig tilfreds med, når det er en frivillig, der løfter opgaven? Kvalitet har været et vigtigt pejlemærke for LLU, og det er vores opfattelse, at udvalgene generelt har leveret dette, mens det kan diskuteres hvorvidt det har gennemsyret kredsenes arbejde. 14

15 Innovation Allerede fra Landslejrkurset slog LLU fast, at FDF Landslejr 2011 i høj grad skulle være i innovationens tegn. Fra LLU gik en række initiativer ud, der skulle pege i en ny retning og give rammer for, at kredsene selv kunne tænke nye tanker om deres landslejr-deltagelse og kredsens liv. Der kan bl.a. nævnes følgende overordnede tiltag: Kom sjovt til lejr Seniorcitys rolle i ankomstdagen/piltedagen Mobilkommunikation Tilmeldingsprocedure Forplejningskoncept TV-station i stedet for lejravis på papir Musiklaboratorium Innovationsdag med eksterne virksomheder Pascallon Torvet aktiviteter for at trække folk til: Burgere, Pascallon, vindere.. Lederudvalgets innovationsworkshops konkrete redskaber til at bringe innovationen med hjem. Spørgsmålet er naturligvis, om kredsene og lederne tænker anderledes nu? Det er uhyre svært at svare på. Der var mange eksempler på kredse, hvor man kunne se, at der var gjort et stort forarbejde til lejren, men ser deres virkelighed og dagligdag anderledes ud nu, end den gjorde før lejren? Deltagerinddragelse Også på princippet deltagerinddragelse lagde LLU for. I sommeren 2009 blev alle ledere og tidligere voksne deltagere på Julsølejren 2006 spurgt om deres erfaringer og holdninger til landslejrdeltagelse i FDF. Med en meget høj svarprocent var dette den første af en lang række undersøgelser, der tilsammen dokumenterede kredse, ledere og deltageres holdning på FDF Landslejr 2011 og en række konkrete aktiviteter og tiltag. Undersøgelserne er i hovedtræk vedlagt denne evaluering som bilag. Konkret kan nævnes: Landslejrundersøgelse, Design af Landslejr T-shirt, evaluering af landslejrkurset, forbrug af frivillige timer, evaluering af FDF Landslejr 2011 samt opfølgning i forhold til holdlederne. Derudover fik både udvalg, tjenester og områdeledelser mulighed for at påvirke deres kommissorier, navnene på boområderne blev lagt ud til deltagerne og generelt blev kredsene opfordret til at tage børnene med på råd, når der skulle planlægges og afvikles. På FDF.dk/pascal kunne deltagere og hold medvirke til at skabe forskellige tiltag på lejren, herunder landslejrsangen og reglerne til Pascallon men generelt var der forholdsvis lav respons på de fleste tiltag, selvom f.eks. Sjovt til Lejr og lejrpladsindretning var noget, der optog de fleste kredse, da det kom til stykket. Debatten på FDF.dk/landslejr ændrede på flere områder beslutninger taget af LLU, som f.eks. deadline for transport af gods ind på lejren. På andre områder kunne FDF Landslejr 2011s udvalg i højere grad have inddraget deltagerne, f.eks. ved de store lejrbål. Kredsene har selv klart udtrykt, at de mener, at de har inddraget deltagerne i deres arbejde med FDF Landslejr

16 Enkelhed LLU så på de store linjer ved planlægning af lejren. Hvor kan der spares penge? Hvor kan der bruges færre ressourcer? Hvor kan lokale løsninger blive bedre end centrale løsninger. Første forsøg var mødemodulet på FDF.dk/landslejr, der skulle give udvalg, tjenester og boområder en bedre og mere effektiv referatgang samtidigt med at overblikket og dermed styringsmulighederne blev forbedret. Det lykkedes kun i nogen grad og kun for nogle udvalg, da det IT- og brugermæssigt ikke kom til at fungere efter hensigten. Fællestransporten blev afskaffet til fordel for lokale løsninger. Det gav større ejerskab, sparede mange penge og ressourcer og gav øget fleksibilitet til Sjov til Lejr. Det stillede til gengæld flere krav til kredsenes egen planlægning og til logistik/it-kundskab hos LLU for at kunne koordinere ankomst på mange forskellige måder af mange forskellige veje. Det nye forplejningskoncept medførte en forenklet administration, med færre ressourcer og medarbejdere til følge. Det nye tilmeldingssystem skulle gøre det lettere at være holdleder og føre til færre betalinger gennem kredsene og give et elektronisk overblik. Det har gjort det lettere for den enkelte deltager, og lettere for holdlederen, der elektronisk kunne få et samlet overblik over kredsens deltagere. Det skulle også gøre det mere simpelt for forbundskontor og ville sikkert have gjort det, hvis systemerne havde været helt på plads og mere fleksible end de viste sig at være. FDF Landslejr 2011 havnede midt i et konkursbo af en leverandør og en generel udskiftning af administrative systemer på Forbundskontoret, hvilket gjorde, at løsningerne ikke blev helt så enkle og gennemtænkte som de burde og kunne have været. Lejren producerede overraskende meget mere affald end tidligere. Årsagen er ikke helt enkelt at give, men en kombination af sjovt til lejr og generel oprustning af kredspladsernes indretning med udstyr som sofaer, cykler m.m. kunne være årsagen. Lejrens koncepter pegede derfor ikke nødvendigvis på enkelhed som en bærende faktor for kredsenes egne valg. Affaldsmæ ngden på FDF Landslejr 2011 var større end på tidligere lejre. Hvilke årsager kunne der være til at der var mere affald på JERES lejrplads? 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Vi smed mere mad ud Vi smed flere materialer ud Vi havde "sjovt-tillejr"-udstyr med som ud af kredspladsen Vi havde gjort mere vi smed ud og smed derfor mere ud Vi smed ikke mere ud end vi plejer Ved ikke Tabel 5: Holdledernes forklaring af affaldsmængden 16

17 Omverdensbevidst Fra Landslejrudvalgets side har omverdensbevidsthed fra starten haft et særligt fokus. Ikke mindst på grund af LLU s egen interesse og faglige baggrund og omverdensbevidsthed blev også de briller, hvormed lejrens tilrettelæggelse og program blev formet. Bevidstheden om at vælge et lejrtema, der også kunne give genlyd ud over Julsøs bredder rådede fra start, ligesom en række aktiviteter (også) blev formet efter, om de egnede sig til at skabe cool-faktor og presseomtale. Det var f.eks. tilfældet med koncerterne med Carpark North, Joey Moe og Xander, besøg af TV2 Vejret, omfattende brug af mobilkommunikation, trådløst internet m.m. Der blev arbejdet bevidst med programmet, så Dronningens besøg skulle give maksimalt presseopbud helt fra begyndelsen af lejren, løbende besøg af ministre osv. Innovationsdagen og samarbejdet med store danske og internationale virksomheder var også tilrettelagt efter dette princip. Den store og intensive pressedækning (se Afsnit 7. Kommunikation) viste, at det fra LLU s side lykkedes. Men kredsenes tilbagemelding viste også, at de ikke tog dette princip til sig. Det var LLU s ønske at ruste kredsene til at fortælle de gode historier. Give dem ord, som de selv kunne formulere og arbejde videre med. Stille det grundlæggende og nogen gange svære spørgsmål hvad vil du fortælle din nabo om FDF Landslejr 2011? Det er vores opfattelse, at der forestår et stort og vigtigt arbejde med at få kredsene og FDF selv til at forstå at udnytte det potentiale, der ligger i at fortælle de gode historier om FDF på en ny og spændende måde. Der er behov for at skabe en ny fortælling om FDF. Vi synes, at vi lykkedes med omverdensbevidsthed på et overordnet plan for FDF Landslejr Kredsenes tilbagemelding er for os et billede på, at der er meget langt igen, hvis dette skal være et bærende princip for flertallet af kredsene LLU s vurdering af principper Generelt er det Landslejrudvalgets vurdering, at det lykkedes at fremme de bærende principper. Især er vi stolte af omverdensbevidstheden, mens det naturligvis er slående, at det har fyldt mindst hos kredsene. Vi kunne måske have gjort det bedre på enkelhed, hvor en række projekter ikke nåede helt i mål. Men generelt er vi tilfredse. Anbefalinger Det giver dynamik og retning at arbejde med principper i udviklingen og gennemførelsen af en landslejr. Mål på om principperne er opfyldt og har fæstet rod hos kredse og udvalg Hjælp kredsene med at fortælle omverdenen om de gode historier i FDF. Ideelt set også før og efter lejren. De gør det ikke af sig selv. 17

18 3. Den grundlæggende idé 3.1. Innovation og de mange intelligenser Innovation og de mange intelligenser var den tematiske tilgang til FDF Landslejr Det var ud fra et ønske om at kommunikere de styrker, som FDF har i forhold til børn udover FDFs formål. Lejrens idé, program, aktiviteter og kommunikation koncentrerede sig om, hvordan vi som FDFere kan være nyskabende og være med til at skabe nye spændende idéer, der kan bringe den enkelte, holdet og samfundet ind i en ny tid, hvor den enkelte og fællesskabet er med til at definere spilleregler og rammer for fornyelsen. FDF er i sig selv et udtryk for innovation. Holger Tornøe kombinerede en eksisterende idé (søndagsskolerne) med en revolutionerende idé (at tage drenge alvorligt og organisere dem med idræt og musik). Udvikling og fornyelse er derfor en livsbetingelse for FDF og som FDFere er vi nødt til konstant at være innovative for hele tiden at kunne tilbyde relevante og meningsfyldte aktiviteter til børn og unge. En af FDFs kerneværdier og FDFs eksistensberettigelse er derfor innovation. Innovation er ligeledes et moderne mantra. Mange hævder således, at det er det, vi skal leve af (og allerede lever af) i Danmark. Vores samfundsmodel er på mange måder et udtryk for de mest moderne af alle innovationsformer, nemlig brugerdrevet innovation og demokratiseret innovation. Dér, hvor den enkelte kan spille en rolle i fællesskabet og få indflydelse på de forhold, der vedrører én. FDF Landslejr 2011 handlede også om de mange intelligenser. Ved at tage udgangspunkt i Howard Gardners teori om de mange intelligenser var idéen, at vi henvendte os til et meget bredt spektrum af FDFere og sikrede, at vi bredte os ud over mange arbejdsfelter. Temaet skulle sikre, at alle fik lov til at udfolde sig inden for områder, hvor de på forhånd var dygtige, men at de også udfordrede sig selv og hinanden på andre områder. Det er landslejrudvalgets opfattelse, at det lykkedes at få sat innovation på dagsordenen både internt og eksternt. Det blev vel modtaget af kredsene og var en glimrende krog til ekstern presse og omtale. Det overvejende interne fokus på intelligenserne førte til, at aktiviteterne blev bredt meget ud, så det passede til mange målgrupper. Især programudvalget og eventudvalget greb det og brugte det. Intelligenserne blev på den måde en intern kvalitetskontrol: Når vi bredt nok ud? De mange intelligenser kunne i princippet let foldes ud til anvendelse i FDF generelt, uden at vi dermed behøver at tage stilling til validiteten af Gardners teori Professor Pascals Idélaboratorium Det oplevedes af Landslejrudvalget som en klar fordel at have en fælles historie at bygge på, selvom det stiller langt større krav til forberedelser og afvikling. Det er nødvendigt med en fortælling, der kan tænde både deltagere og ledere og bygge videre på FDFs tradition for at lave fantasirammer for samværet. Historien, som den udspillede sig ved de store lejrbål, var ikke umiddelbart i direkte forlængelse af historien inden lejren. Vi nåede ikke langt nok ud med fortællingen inden lejren, og de tre videoer med Pyt, William og Cecilia kom for sent. Elektronisk kommunikation er stadig mere passivt end papir, så videoer og hjemmeside kom ikke tæt nok på deltagerne. Det gjorde, at det blev for svært at bruge i kredsenes virkelighed og dagligdag. 18

19 Det er dog vores opfattelse, at den teknologiske udvikling allerede til næste landslejr vil give bedre muligheder for den direkte deltagerkommunikation. Professor Pascals Idélaboratorium var en god idéramme for børnene enig Enig Midt i mellem Uenig Helt uenig Ved ikke Rating Average ,71 Tabel 6: Ledernes holdning til Professor Pascals idélaboratorium Pilte Væbnere Seniorvæbnere Seniorer enig Enig Midt i mellem Uenig Helt uenig Ved ikke Rating Average 4,30 3,81 3,41 2,88 3,65 Tabel 7: Børnenes holdning til Professor Pascals Idélaboratorium opdelt på klasser Som det fremgår ovenfor er der meget stor forskel på, hvordan de enkelte aldersklasser bedømte historien. De yngste klasser var faktisk meget begejstrede, men jo ældre, de var, aftog begejstringen ikke overraskende. Figurerne blev introduceret inden lejren gennem de tre videoer og artikler i bladene. Det gav derfor mulighed for at skabe en rød tråd før og under lejren. Fortællingen skulle fungere som en overordnet ramme for lejren, der gjorde det muligt at koble tema, forkyndelse og aktiviteter sammen. Fortællingen skulle samtidigt give mulighed for at lave lejrkulisser for at skabe den bedst tænkelige visuelle baggrund for både tema og historie. Figurerne fik fin gennemslagskraft og sjovt nok lever universet selvstændigt videre på Facebook i form af løbende indlæg fra Pyt, William og Cecilia. Men til de store lejrbål, som var tænkt som den primære driver for historien, blev det for nogle for svært at følge med. Humoren og forkyndelsen fik ikke plads nok og da deltagerne samtidigt i for høj grad blev passive tilskuere, forsvandt en del af den sammenhæng, som vi havde ønsket på forhånd Konkurrencer Intentionen med at lave konkurrencer var ikke at finde vindere, men at animere deltagerne til at forberede sig og gøre sig umage. Vi ville gerne opnå den effekt, at man både sammen og hver for sig skulle op at stå på tæer, kæmpe for fællesskabet og på vegne af fællesskabet. Derfor skulle der både være holdkonkurrencer og individuelle konkurrencer. 19

20 Holdkonkurrencer Pascallon-turneringen bragte det bedste og det værste frem i folk. Det lykkedes klart for nogle kredse at øve og træne for at forbedre sig, men turneringen og spillet gav også rum til dem, der ikke stræbte efter at vinde. Det viste sig hurtigt, at dem, der havde forberedt sig bedst også klarede sig bedst. Men konkurrenceelementet viste også de negative sider af menneskets natur, når sejren ikke tilfaldt de rigtige. Innovationsdagen Innovationsdagens konkurrencer blev ikke afviklet så gnidningsfrit som tænkt. I nogle boområder nåede dommerne ikke rundt og fik derfor ikke bedømt alles forslag. Det gav berettiget frustration, som også fremgik af kommentarerne i evalueringerne. Men selve konkurrenceelementet fungerede klart som en driver for hele dagen. Patruljekonkurrencen Den største holdkonkurrence var patruljekonkurrencen i regi af Programudvalget. Det fungerede smertefrit, og gav plads både til dem, der ville kæmpe og dem, der bare ville være med. Pascal-konkurrencer Inden lejren blev der udskrevet en række konkurrencer på FDF.dk/pascal. Det gav generelt få besvarelser, nogle kategorier dog bedre end andre. Hovedproblemet var formentligt her, at det oplevedes som besværligt at deltage, og at for få benyttede sig af siden generelt. Der er muligvis ikke udbredt internet i kredshusene generelt endnu, og der er endnu ikke en udviklet tradition med at indsende besvarelser som video. Individuelle konkurrencer LLU havde egentligt et ønske om at afvikle individuelle konkurrencer, men det lykkedes ikke at få de individuelle konkurrencer til at fungere. Det skyldes dels logistiske grunde, men også holdningsmæssige. De implementerende udvalg tog ikke ejerskab på idéen, og også internt i LLU var der ikke nødvendigvis enighed om, hvor højt dette element skulle vægtes. enig Enig Midt i mellem Uenig Helt uenig Ved ikke Rating Average Jeg kunne godt lide konkurrencerne ,80 Tabel 8: Ledernes bedømmelse af konkurrenceelementet Generelt er det opfattelsen i landslejrudvalget, at konkurrenceelementet var vigtigt og kan animere til bedre præstationer, men præmissen er, at bedømmelse og regler skal fungere, hvis der skal konkurreres. Anbefalinger En overordnet idéramme er grundlæggende en god idé, men stiller store krav til udvikling, koordinering og afvikling Pas på med at give en aktivitet som f.eks. det store lejrbål hovedansvaret for fremdrift og udvikling i en idéramme, men bred det ud på flere aktiviteter og kommunikationskanaler Idérammebærende udvalg skal være med helt i starten, hvis det skal give maksimalt ejerskab, men det kan potentielt sinke processen i kritisk retning 20