Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser"

Transkript

1 Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen Møller Christiansen

2 CASA Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen Møller Christiansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmernes arbejdspladser CASA, Februar 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne af FTF-medlemmers psykisk arbejdsmiljø fra 1993 og 2001, der er reanalyseret med udgangspunkt i resultaterne omhandlende vold på arbejdet. Analysen sammenholdes med andre nationale og internationale statistikker og studier. Del II omfatter oplysninger baseret på interview af FTFere inden for udvalgte fag (socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog, skolelærer og politi). Gennem rapporten beskrives og diskuteres spørgsmålene: Er vold på arbejdet blevet et fænomen, der forekommer hyppigere? Hvordan er sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljøet? Hvordan er situationen på forebyggelsesfronten? Er der nogen effekt at spore efter forebyggelsen af vold på arbejdet? Resumé Spørgeskemaundersøgelserne af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø fra 1993 og 2001 er udgangspunkt for analyserne om vold på arbejdet. Selvrapporteret udsættelse for vold på arbejdet er markant forøget fra 1993 til En fordobling på knap 10 år, nemlig fra 11% af alle FTFere i 1993 til 21% i Andre undersøgelser viser samstemmende med FTF-undersøgelsen, at vold på arbejdet er et udbredt problem, og at mange FTF-faggrupper kan defineres som høj-risiko-grupper. Analyser ud fra FTF-undersøgelsen i 2001 viser: at vold forekommer inden for et bredt udsnit af områder, hvor FTFerne er beskæftiget at FTFere på små, mellemstore som store arbejdspladser er udsat for vold at vold på arbejdet er stort set lige udbredt blandt ledere og medarbejdere at mænd og kvinder inden for samme fag ikke er lige hyppigt udsat for vold at vold på arbejdet er relativt mere udbredt blandt FTFere, der arbejder i aften- og nattetimer end i dagtimer at nyansatte på arbejdspladsen oftere er udsat for vold end kolleger med længere ansættelse. 1

5 Analyserne viser endvidere en stærk sammenhæng mellem udsættelse for vold på arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. I FTF-undersøgelsen (2001) blev det psykiske arbejdsmiljø belyst ud fra en række psykosociale skalaer. Ud fra analyserne indkredses der en række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der kan gøres til genstand for forebyggelse af vold på arbejdet. Voldsudsatte angiver således markant hyppigere, end ikke-voldsudsatte, høje kvantitative krav, beslutningskrav og læringskrav. Flere angiver rollekonflikter og lavere forudsigelighed i arbejdet. Resultaterne underbygger andres forskning på området. Analyserne viser desuden, at voldsudsatte FTFere sammenlignet med ikkevoldsudsatte oftere angiver en række negative helbredsproblemer, såsom stress, følelsesmæssig udmattelse, utilfredshed med jobbet, og at kravene i arbejdet påvirker deres familieliv på en negativ måde. Nationale og internationale undersøgelser og statistikker inddrages til belysning af problemstillingen. Nationale undersøgelser tyder på, at mellem og danske lønmodtagere årligt udsættes for vold og trusler på arbejdspladsen. Niveauet synes stort set at være uændret de seneste år. I løbet af de senere år har der inden for mange brancher været en betydelig oprustning af den forebyggende indsats mod vold på arbejdet. Kurven over anmeldte voldsarbejdsulykker til Arbejdstilsynet knækker i 1999, der muligvis kan have sammenhæng med den forebyggende indsats. Vold mod tjenestemænd i funktion viser derimod modsat tendens med en kraftig stigning af voldstilfælde siden først i 1990erne. Volden i samfundet synes ikke at have udviklet sig i negativ retning, snarere mindsket sammenlignet med 1970erne. Tilsvarende kan spores i danskernes bekymring for vold og kriminalitet, der er faldet markant. Den grove vold er dog tiltaget inden for de seneste år. Vold på arbejdspladsen er inden for de seneste år også kommet i fokus i EU og internationalt. Omkring 10% af arbejdsstyrken i EU er udsat for fysisk vold eller trusler om vold. Såvel i EU som internationalt er vold på arbejdspladsen ved at blive defineret som et policyfelt. Analyserne og dokumentationen i del I suppleres i del II med interview af repræsentanter fra forskellige typer arbejdsområder (folkeskole, pædagogisk institution, socialforvaltning, politi og psykiatri). De i interviewene indsamlede oplysninger og vurderinger sammenfattes til slut i del II, hvor til der henvises. 2

6 Konklusion På baggrund af rapportens del I og II er vores svar på de ovenfor stillede spørgsmål: Forekomsten af vold på arbejdet er øget inden for en række fag. Der findes at være flere mulige forklaringer i kombination hertil: Der er gennem årene på arbejdspladserne sket en redefinering af begrebet vold fra tidligere mere afgrænset til fysisk vold og siden udvidet med grænseoverskridende aggressive og verbale trusler og voldelige udtryksformer. Den individuelle grænsesætning er blevet dominerende i arbejdspladsernes definition af begrebet. Inden for de seneste 5-10 år har der i samfundet og på mange arbejdspladser været en øget fokus og opmærksomhed omkring problemstillingen: Vold på arbejdet. På arbejdspladserne betragtes vold i dag i højere grad end tidligere som en uacceptabel adfærd. Den ændrede holdning og øgede opmærksomhed afspejler sig utvivlsomt i ændret registreringspraksis og øget rapportering. Inden for visse fag og brancheområder synes stigningen i vold at være reel. Aggressiv og voldelig adfærd og trusler rettet mod medarbejderne er taget til i styrke og omfang. Sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljø: Der er en klar sammenhæng mellem faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og forekomsten af arbejdsrelateret vold. Vold har en negativ påvirkning på organisationens funktion såvel som den enkeltes trivsel og helbred, og omvendt har svagheder eller mangler i det psykiske arbejdsmiljø betydning for forekomst af vold. Personalets trivsel og stressniveau er af stor betydning i den daglige kontakt med brugeren. Mistrivsel og/eller højt stressniveau kan hæmme eller skade indlevelsesevne og empati i kommunikationsrelationen medarbejder/bruger, der kan medføre øget risiko for konfrontation og konflikt i situationen. Årsager til vold skal forstås og betragtes ud fra et interaktionistisk perspektiv. Forebyggelse udbredelse og effekt: Vold på arbejdet defineres i dag på mange forskellige typer arbejdspladser som et uacceptabelt fænomen. Det er en ændring, som gradvis har fundet sted de seneste cirka 10 år, og sideløbende hermed er den forebyggende indsats taget til i omfang. I dag er forebyggende foranstaltninger og initiativer udbredt inden for mange fag og brancher. Indsatsen er sat i system, og en vifte af forskellige typer redskaber tages i anvendelse. På branchegruppeområder, hvor den forebyggende indsats har været mest intensivt kan konstateres en positiv udvikling med et fald i forekomst af vold. På områder, hvor den forebyggende indsats har været 3

7 mindre eller fraværende, ses den modsatte tendens, og der ses her en øget forekomst i rapportering af vold. Der er altså fund, der giver belæg for, at forebyggelse af vold på arbejdet har haft positiv effekt. Yderligere dokumentation og forskning er dog påkrævet for at kunne udsige noget helt sikkert. 2 Indledning CASA har i samarbejde med FTF udarbejdet denne undersøgelse. CASA har både i 1993 og 2001 gennemført tværsnitsundersøgelser om FTFernes psykiske arbejdsmiljø. Disse viser, at vold er et udbredt og erkendt arbejdsmiljøproblem inden for mange fag. Undersøgelserne viste også, at omfanget af især psykisk vold er kraftigt stigende. Som reaktion på dette blev CASA anmodet om bistand til i samarbejde med FTFs sekretariat og en følgegruppe fra organisationerne at søge forklaringer på denne uheldige udvikling. Er vold på arbejdet blevet et mere hyppigt fænomen? Hvordan er sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljøet? Problemstillingerne er centrale omdrejningspunkter i nærværende rapport. Vold på arbejdet inden for FTFs medlemsorganisationer nu (2001) og tidligere (1993) belyses. Analysen sammenholdes med andre nationale og internationale studier. Hvem er FTF? FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. Mere end 100 forskellige foreninger og forbund er organiseret under FTF. Det drejer sig f.eks. om: Sygeplejersker, lærere i folkeskolen, tekniske skoler, voksenundervisning m.v., pædagoger i daginstitutioner og klubber, socialrådgivere, politifolk, ansatte i banker eller inden for forsikring og mange flere. Næsten alle FTFere arbejder for og med mennesker. I de forskellige faggrupper er kvinderne langt overvejende i flertal. 3 Vold på arbejdet blandt FTFs medlemmer Der er mange forskellige opfattelser og definitioner af, hvad vold er. Opfattelsen kan være forskellig fra medarbejder til medarbejder. Fra arbejdsplads til arbejdsplads. Fra den ene offentlige myndighed til den anden. Fra nation til nation. (Eksempler på forskellige definitioner er vist i tekstboksen). Og opfattelsen kan ændre sig over tid. 4

8 Definitioner af vold Straffelovens definition Vold er eksempelvis: slag, spark, nikning af skaller, slag/kast med genstande, førergreb, benspænd, bid (dvs. legemsangreb). Forulempelser i form af små puf, tjat, let skub o.l. falder uden for definitionen. Spytning på en anden person betragtes ikke som vold, men ærekrænkende. Mobning falder normalt uden for straffelovens definition. Gerningsmanden skal have udøvet vold med vilje. Hændelig eller uagtsom vold er ikke en straffelovsovertrædelse. Vold mod tjenestemand særlige regler ( 119 og 121) omfatter vold og trusler om vold (herunder er hån, skældsord, fornærmelig tiltale indbefattet). Arbejdstilsynets definition Aktivt påført fysisk vold fx slag spark, bid, kvælningsforsøg, knivstik. Psykisk vold fx verbale trusler, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse o.l. Er rettet direkte mod den ansatte eller indirekte mod dennes familie, venner eller andre nærtstående. Vidne til overgreb. Europa- kommissionens definition Begivenheder, hvor personer krænkes, trues eller overfaldes i forbindelse med deres arbejde under omstændigheder, der indebærer en direkte eller indirekte trussel mod deres sikkerhed, velbefindende eller sundhed. Den lokale arbejdsplads definition fx Århus Sporveje Det er enkelte medarbejders oplevelse, der afgrænser, hvad der er vold eller trusler om vold. I FTF-undersøgelsen 2001 (CASA og AMI, 2002) er vold i arbejdet belyst ud fra flere spørgsmål: Tabel 3.1 Sp. 40. Har du det seneste år i dit arbejde været udsat for. Ja Nej Uoplyst Fysisk vold... 7,3% 89,5% 3,1% Psykisk vold, trusler om vold... 17,9% 79,5% 2,6% Røveri... 0,9% 93,8% 5,3% Chokerende, traumatiske oplevelser (f.eks. vidne til dødsfald, personskade)... 20,2% 76,8% 3,1% Kilde: FTF-undersøgelsen, 2001 I visse internationale definitioner af vold indgår også mobning og seksuel chikane som elementer. I FTF-undersøgelsen er der spurgt særskilt om disse to fænomener. Resultaterne viser, at 4,1% havde været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. 1,1% svarede bekræftende på, at de inden for det seneste år havde været udsat for seksuel chikane. Omkring halvdelen af dem, der svarede bekræftende på, at de havde været udsat for mobning eller for sexchikane, svarede ikke bekræftende på, at de havde været udsat for psykisk vold/trusler eller fysisk vold. En del FTFere associerer altså ikke mobning/seksuel chikane med vold. For den anden 5

9 halvdels vedkommende kan man ikke ud fra deres svar vide, om de har været udsat for såvel vold som mobning/seksuel chikane, eller om mobning/- seksuel chikane = vold efter deres opfattelse. I nærværende redegørelse har vi valgt at belyse vold i arbejdet kun ud fra de to delspørgsmål i FTF-undersøgelsen: Udsat for a) Fysisk vold og b) Psykisk vold, trusler om vold. Røveri er udeladt, selvom det også betragtes som en voldelig hændelse, og chokerende, traumatiske oplevelser kan muligvis også være relateret til vold. Mobning og seksuel chikane holdes ligeledes uden for. Valget er begrundet i, at de to nævnte delspørgsmål giver den bedste mulighed for sammenligning med FTF-undersøgelsen fra I det følgende sammenkædes udsættelse for fysisk vold og trusler om vold. Resultaterne viser, at hver femte af FTF-medlemmerne har svaret bekræftende på, at de har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold/trusler om vold, se tabel 3.2. Tabel 3.2 Vold på arbejdet. FTFs medlemmer Ja Nej Uoplyst Udsat for fysisk og/eller psykisk vold/trusler om vold... 20,9% 77,0% 2,1% Den fysiske og/eller psykiske eksponering for vold sammenfattes og omtales i det følgende som udsat for vold på arbejdet. Der skelnes altså ikke mellem to typer eksponeringer, da forskningen på området viser, at såvel fysisk vold som trusler om vold hver for sig eller i kombination kan medføre betydelige negative helbredsproblemer for offeret. I 1993-undersøgelsen fik deltagerne stillet spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med dit arbejde? Der blev altså ikke spurgt særskilt til fysisk vold og om trusler om vold, men om det samlede. 11% svarede i 1993 bekræftende på spørgsmålet. Niveauet er markant højere i 2001 næsten dobbelt så mange (21%) angav i 2001, at de var udsat for fysisk vold og/eller psykisk vold, trusler om vold. Spørgsmålet i de to kortlægninger er ikke helt identiske. Det er muligt, at når der spørges samlet (som det skete i 1993), leder det tankerne primært i retning af fysisk vold, og der kan være en tendens til at overse /glemme trusler om vold. Spørgsmålene i de to tidsforskudte undersøgelser er dog indholdsmæssigt så beslægtede, at en sammenligning kan foretages med forsigtighed. Stikprøven er næsten ens i begge undersøgelser (knap FTFere), og i begge var svarprocenten høj. Undersøgelsesgruppen er næsten identisk begge gange en tværsnitsundersøgelse af alle FTFs foreninger og 6

10 forbund med mere end medlemmer. I 1993 indgik Politiforbundets medlemmer ikke i undersøgelsen. Der blev på daværende tidspunkt gennemført en stor undersøgelse om arbejdsforholdene i politiet, og Politiforbundet i Danmark valgte derfor at takke nej til deltagelse i FTF-undersøgelsen. Når man fraregner forekomst af vold og trusler blandt politiet, viser 2001-resultaterne, at 19% af de resterende FTFere har været udsat for vold på arbejdet. Forskellen er altså fortsat markant. FTFerne en høj-risiko-gruppe FTFernes svar på, om de det seneste år (2001) har været udsat for vold er meget højt sammenlignet med gennemsnittet for lønmodtagere på landsplan (se tabel 3.3). Her har 2,3% været udsat for fysisk vold, og 6,2% har været udsat for trusler om vold inden for en periode på 12 måneder. Tabel 3.3 FTF, 2001 Danske lønmodtagere, NAK 2000 Fysisk vold... 7,3% 2,3% Psykisk vold, trusler om vold 1)... 17,9% 6,2% 1) Spørgsmålet er ikke helt identisk i de to undersøgelser. I NAK 2000 lyder spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads. Psykisk vold indgår i FTF-undersøgelsen, men altså ikke i NAK, og resultaterne er dermed ikke helt sammenlignelige. Den nationale arbejdsmiljøundersøgelse af lønmodtagere (NAK, 2000) er baseret på cirka respondenter. Ud fra NAKs database kan der siges noget om de større faggrupper, men den statistiske usikkerhed stiger, når man dykker ned i de forskellige job pga. beskedent antal svarpersoner i NAK-undersøgelsen. Analyser ud fra NAK-undersøgelsen (Kristensen, T.S. et al., 2004) viser, at de tre job med højeste forekomst af fysisk vold og trusler om vold er: Pædagoger i døgninstitutioner, social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og sygeplejersker. Blandt de 10 job med højeste forekomst af vold på arbejdet optræder flere FTF-grupper. NAK (2000) og FTF-undersøgelsen (2001) viser visse variationer, men samstemmende høj forekomst af vold på arbejdet i disse grupper (se tabel 3.4). Tabel 3.4 Vold på arbejdet, udvalgte FTF-faggrupper 1) Fysisk vold Trusler om vold FTF, 2001 NAK,2000 FTF, 2001 NAK, 2000 Sygeplejerske... 14% 11% 27% 21% Pædagoger, daginstitutioner... 8% 8% 9% 12% Folkeskolelærere... 10% 5% 21% 14% 1) Faggrupperne er muligvis ikke helt identiske. I NAK er det baseret på fag- og branchekodning og den usikkerhed, der kan være forbundet hermed. Ud fra FTF-undersøgelsen er det baseret på svarpersonernes medlemskab af faglig organisation, dvs.: - Sygeplejerske: Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd - Pædagoger: Medlemmer af BUPL (dvs. primært pædagoger i institutioner, klubber o.l.) - Folkeskolelærere, dvs. lærere i de forskellige lærerforeninger primært i relation til grundskolen. 7

11 4 Andre undersøgelser om vold og job Der er gennemført nogle andre undersøgelser af vold på arbejdet baseret på tværsnitsundersøgelser af afgrænsede fag/job og områder. En af de første danske undersøgelser, som belyste vold på arbejdet, er fra 1981 (Iversen og Borch, 1982). Undersøgelsen omfattede medarbejdere på 114 døgninstitutioner og afdækkede, at 53% angav, at de det sidste år havde været udsat for slag, spark, krads, riven i håret eller lignende fra klienterne. Undersøgelsens resultater var en væsentligt medvirkende årsag til, at det landsdækkende projekt Vold som Udtryksform blev etableret sidst i 1980erne, og som i dag fortsat er aktiv (herom senere). Nogle af de nyeste undersøgelser, hvor problemet belyses, omhandler sygeplejersker og socialrådgivere. Spørgeskemaundersøgelsen Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (Wethje og Borg, 2004) er udsendt til aktive sygeplejersker. Svarprocenten var høj (76,2%). Undersøgelsen viser, at 41% af alle sygeplejersker inden for det sidste år har været udsat for trusler eller vold på arbejdspladsen. Et højt niveau som også blev fundet i FTF-undersøgelsen, Vold på arbejdet er mest udbredt på psykiatriske afdelinger, hvor 85% af sygeplejerskerne var udsat for truende adfærd. På medicinske afdelinger var andelen 38%, og på operationsafdelingerne var den 5%. Udsættelse for vold forekom hyppigst blandt de nyansatte (under 1 års ansættelse på arbejdspladsen), og i nattetimerne og om aftenen. Undersøgelsen viste også, at jo mere tilfredse sygeplejerskerne er med det psykiske arbejdsmiljø, jo mindre truende adfærd oplever de. De fleste af de voldsudsatte sygeplejersker fik den hjælp og støtte, de havde behov for. De, der ikke fik støtte og hjælp, blev mere påvirket af vold og trusler. Der er i 2004 lavet en spørgeskemaundersøgelse af socialrådgivere i den Nordjyske region (Nielsen, K., 2004). Undersøgelsen omfattede socialrådgivere, men da svarprocenten (49%) er lav, er der usikkerhed om generaliserbarhed. Undersøgelsen viser, at vold og trusler er udbredt inden for de forskellige typer arbejdsfunktioner sagsbehandling, behandling og rådgivning/vejledning, som socialrådgiverne udfører. I rapporten er der ikke opgjort samlet forekomst af vold mod socialrådgiverne. Resultaterne viser, som også FTF-undersøgelsen 2001 viste (se figur 5.a, side 9), at verbale trusler/aggression forekommer langt hyppigst; fysisk vold angives kun af 1-6% (se tabel 4.1). 8

12 Tabel 4.1 Forekomst af vold det seneste år i arbejdet sammenholdt med socialrådgivernes arbejdsfunktion Sagsbehandling Behandling Rådgivning/ vejledning Verbale trusler om overfald/vold... 25% 25% 19% Verbal aggression eller ydmygelse af din person... 55% 41% 44% Fysisk kontakt eller vold, uden synlig skade... 1% 6% 1% Fysisk kontakt/vold med tydelig fysisk skade... 0,7% 1% 0,3% Kilde: Nielsen, K.: Psykisk arbejdsmiljø og trivsel blandt socialrådgiverne, Psykologisk Institut, Århus Universitet Kan læses på (inkl. OH fra præsentation af undersøgelsen, hvor ovenstående tabel er uddrag af) Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside. De to nyere fagspecifikke undersøgelser af sygeplejersker og socialrådgivere peger altså i samme retning som tværsnitsundersøgelsen af FTFs medlemmer, Der er spurgt forskelligt om vold på arbejdet i undersøgelserne, så resultaterne kan ikke sammenlignes direkte, men de viser samstemmende, at forekomst af vold på arbejdet er meget høj. 5 Vold er et problem i mange brancher og sektorer inden for FTF-området FTF-undersøgelsen (2001) viser, at vold i arbejdet er udbredt inden for en lang række forskellige brancher, hvor FTFerne er beskæftigede (se tabel 5.1). FTFernes oplevelse af at have været udsat for vold i arbejdet er mest udbredt inden for retsvæsen (politi) og socialvæsen (primært socialrådgivere). I disse brancher er det omkring hvert andet FTF-medlem, der angiver, at de har været udsat for vold. Procentgrundlaget er dog på disse områder mere beskedent, og resultatet kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. 9

13 Tabel 5.1 FTFernes erhvervsområde sammenholdt med forekomst af vold på arbejdet inden for det seneste år (2001) Erhvervsområde (respondenternes egen angivelse af, hvor de hører til) Andel i procent af respondenterne, der har været udsat for vold på arbejdet inden for det seneste år Procentgrundlag Antal personer i alt Undervisning... 22% 364 Sundhedsvæsen... 25% 392 Socialvæsen/-arbejde 1)... 46% 65 Dag- og døgninstitution 2)... 17% 218 Offentlig administration... 11% 28 Retsvæsen 3)... 53% 45 Bank/finansiering/forsikring... 9% 203 Forsvaret... 5% 21 Andet... 14% 26 1) De voldsudsatte kommer fra forskellige faggrupper: Den største er socialrådgivere. Herudover medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, BUPL samt enkelte fra København Kommunalforening, Ergoterapeutforeningen og Danmarks Lærerforening. 2) Personer udsat for vold inden for området omfatter langt overvejende medlemmer af BUPL. Deres stillingsbetegnelse viser, at de er beskæftigede inden for forskellige områder: Fritids- /ungdomsklub, børnehave, skole/specialområdet, SFO, familiebehandlingsinstitution og ældreområdet. 3) Alle udsat for vold er ansat i politiet. Forekomsten af vold på arbejdet inden for FTFs medlemsorganisationer Af figur 5.a fremgår det, at problemet vold er et anliggende for mange foreninger og forbund under FTF. I flere af foreningerne er procentgrundlaget dog lille (dvs. under 20 personer), og resultatet for disse kan dermed være forbundet med stor usikkerhed. Det gælder: Foreningen af Radiografer (FRD), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL), Dansk Told- og Skatteforbund (DTS), Efterskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Københavns Kommunalforening og Lærersammenslutningen v. Arbejdsmarkedsudd. (LVA). Procentgrundlag er angivet i figur 5.a. ved hver forening/forbund (n=xx). 10

14 Figur 5.a. Udsat for vold - fysisk og psykisk andel i procent Politi(n=47) DSR (n=265) FRD (n=8) DLF (n=254) BUPL (n=229) FGL (n=26) Fysyiot.(n=27) Ergot. (n=29) CS (n=13) DFL (n=26) DTL (n=18) DTS (n=12) Bioanal.(n=27) EfterSkolel.(n=9) Farmakonom(n=34) Finansf.(n=177) Kbh-kom.f.(n=19) LVU (n=24) LvA (n=6) Fysisk vold Psykisk vold I figur 5.b. er udvalgt større FTF-foreninger/forbund, og hvor der er mulighed for at sammenholde resultaterne fra 1993 og Som tidligere nævnt er der ikke spurgt helt identisk om vold i de to tidsforskudte undersøgelser, så forskellen i forekomst af vold på arbejdet skal behandles med en vis forsigtighed. Politiforbundet i Danmark indgik, som tidligere nævnt, ikke i 1993-undersøgelsen, og forekomst af vold i 1993 blandt politifolk fremgår derfor ikke af figur 5.b. Som det fremgår af figur 5.b. angives vold på arbejdet hyppigere i 2001 end i 1993, og det gælder i alle foreninger/forbund. 11

15 Figur 5.b. Udsat for fysisk- og/eller psykisk vold og procent DLF DSR Bioanalyt. Farmakon. BUPL Finansforb. Politi Sammenligning af forekomst af vold, som vist i figur 5.b. er illustreret på en anden måde i figur 5.c. Udviklingen i forekomst af vold er beregnet ud fra niveauet i 1993, den er sat til 100. Af figuren kan aflæses den procentvise forøgelse fra 1993 til Eksempelvis Danmarks Lærerforening (DLF), hvor niveauet lærere, der angiver at være udsat for vold i 2001 er mere end 2,5 gange højere sammenlignet med Et andet område, hvor forskellen er meget betydelig, ses blandt BUPLs medlemmer. Her er andelen øget 3,5 gange. Kan de markante forskelle tages til indtægt for, at vold på arbejdet er blevet mere udbredt og forekommer hyppigere? Inden vi vil prøve at forfølge dette spørgsmål, vil vi se nærmere på andre resultater vedrørende 2001-undersøgelsen. Vold på små og store arbejdspladser Resultaterne viser, at vold i arbejdet forekommer på såvel små, mellemstore som store arbejdspladser. Forekomsten er størst på de større og store arbejdspladser med 50 eller flere ansatte, og lavest på de små arbejdspladser og mellemstore arbejdspladser (op til 49 ansatte) se tabel

16 Tabel 5.2 Arbejdspladsens størrelse og forekomst af vold på arbejdet. FTF, 2001 Arbejdsplads Antal ansatte Andel udsat for vold på arbejdet Procentgrundlag % % % ,5% % % 141 Vold meget udbredt i aften- og natarbejdet Resultaterne viser, at der ikke er væsentlig forskel i forekomsten af vold sammenholdt med, om man er heltidsansat, deltidsansat eller ikke har nogen fast arbejdstid. Der findes derimod betydelige forskelle i relation til arbejdstidens placering. Blandt de personer, der arbejder fast i dagtid, har 18% været udsat for vold. Forekomsten af vold er signifikant større blandt de personer, der har skiftende arbejdstid eller arbejder fast aften eller nat (se tabel 5.3). Det kan nævnes, at FTF-undersøgelsen fra 1993 viste helt tilsvarende at vold på arbejdet forekommer hyppigst i aften- og nattetimerne. Tabel 5.3 Arbejdstid og forekomsten af vold i arbejdet Arbejdstid Andel udsat for vold Procentgrundlag Fast dag... 18% 1007 Skiftende dag/aften... 24% 125 Skiftende dag/aften/nat... 36% 129 Fast aften... 62% 26 Fast nat... 33% 9 Andet... 27% 70 Total... 21% Leder som medarbejder udsat for vold En lidt større del af lederne end blandt medarbejderne er udsat for vold (se tabel 5.4). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Tabel 5.4 FTF. Ledere og medarbejdere. Forekomst af vold på arbejdet Funktion Andel udsat for vold. I procent Procentgrundlag Leder, med personaleansvar... 23% 193 Leder, uden personaleansvar... 17% 88 Medarbejder... 22% I FTF-undersøgelsen 1993 fandtes tilsvarende tendens. Forekomsten af vold var dengang signifikant højere blandt FTFere med ledelsesmæssige funktioner end blandt medarbejderne. 13

17 Mænd og kvinder i samme faggruppe er ikke lige udsat for vold I langt de fleste af FTFs medlemsorganisationer er kvinderne i stort overtal. I andre (f.eks. politi, forsvaret) ser billedet modsat ud. I FTF som helhed er kvinder og mænd relativt set lige udsat for vold. Blandt samtlige har 21% af kvinderne og 22% af mændene således været udsat for vold i arbejdet det seneste år. Inden for de forskellige faggrupper findes der dog en vis variation i forekomsten af vold, som det ses af tabel 5.5, hvor udvalgte faggrupper er medtaget. Tabel 5.5 Forekomst af vold fordelt på køn og udvalgte faggrupper i FTF Kvinder Andel udsat for vold Mænd Andel udsat for vold Danmarks Lærerforening... 22% 34% 26% BUPL... 17% 10% 16% Socialrådgiverne... 45% 44% *) 45% Politi... 22% *) 61% 53% Sygeplejersker... 33% 38% *) 33% Finansforbundet... 13% 2% 9% FTF, Total... 21% 22% 21% Ved de med markeringen *) er procentgrundlaget beskedent (dvs. <13 personer), og den statistiske usikkerhed dermed betydelig. Forskel i forekomst af vold blandt de yngre og de ældre De yngre angiver hyppigere end de ældre, at de har været udsat for vold. Blandt de yngste under 30 år var der 30%, der angav, at de havde været udsat for vold det seneste år. Tilsvarende andel blandt de ældre og ældste var mellem 11-18%. Se tabel 5.6. Tabel 5.6 Andel af personer udsat for vold på arbejdet, fordelt på alder. FTF, 2001 Alder Andel udsat for vold. I procent Procentgrundlag Under 30 år... 30% år... 23% år... 23% år... 18% år og derover... 11% 55 Aldersforskellen er statistisk signifikant (p=0,009). Forekomst af vold blandt nye på arbejdspladsen De personer, der har været ansat kortest tid på nuværende arbejdsplads angiver hyppigst at være udsat for vold. Sammenlignet med de personer, der har arbejdet nogle år eller mange år på arbejdspladsen er forskellen signifikant. Se tabel 5.7. I alt 14

18 Tabel 5.7 Andel af FTFere udsat for vold på arbejdet fordelt efter, hvor længe de har været ansat på nuværende arbejdsplads. Ansat 0-1 år Ansat 1,1 3 år Ansat over 3 år Fysisk vold... 12% 9% 6% Psykisk vold/ trusler om vold... 24% 19% 17% Procentgrundlag Forskellen er statistisk signifikant. Chi-2: p er lig med Vold på arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø og helbred En samkøring af undersøgelsens spørgsmål viser en samvariation mellem vold i arbejdet og en række forskellige negative helbreds- og arbejdsmæssige udfald. Eksempler herpå er vist i tabel 6.1. Tabel 6.1 Vold på arbejdet og trivsel blandt FTFerne Forekomst blandt de, der har været udsat for vold Stress... 26% Ingen stress... 19% Udbrændt, skala Høj... 32% Lav... 13% Arbejdet udmatter mig følelsesmæssigt Nogle gange ugl./hver dag... 32% Aldrig/få gange årligt... 15% Sygefravær seneste år Ingen... 17% 1-7 sygedage... 22% 8-29 sygedage... 26% 30 og derover... 23% Tilfredshed med arbejdet Meget/noget utilfreds... 31% Meget/noget tilfreds... 20% Jeg tænker ofte på at sige op! Helt enig i udsagnet... 34% Helt uenig i udsagnet... 19% Signifikans Signifikant forskel P=0,004 Signifikant forskel P=0,000 Signifikant forskel P=0,000 Signifikant forskel (lige på grænsen) p=0,05 Signifikant forskel P=0.019 Signifikant forskel P= Som det fremgår af tabel 6.1 er forekomsten af vold i arbejdet relativt hyppigere: Blandt de, der oplever stress end blandt de ikke stressede 15

19 Blandt de, der ligger højt på udbrændtskalaen sammenlignet med de, der ligger lavest på skalaen Blandt de, der oplever arbejdet følelsesmæssigt udmattende Blandt de, der udtrykker utilfredshed med arbejdet Blandt de, der ofte tænker på at sige op Og som tendens: Blandt de, der har en del sygedage. I FTF-undersøgelsen (2001) anvendtes en række skalaer til belysning af det psykiske arbejdsmiljø (se oversigt over skalaerne i FTF-rapporten, bilag 2 side 123 ff). Analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem vold på arbejdet og en række af disse skalaer. Der indkredses en række risikofaktorer i arbejdsmiljøet, der alle kan gøres til genstand for forbedringer og dermed medvirke til voldsforebyggelse. Personer udsat for vold angiver således markant hyppigere end ikke-voldsudsatte: At de kvantitative krav er større (dvs. tidspres, høj arbejdstempo, overarbejde) At beslutningskrav i arbejdet er høje (dvs. at arbejdet kræver, at der skal tages hurtige beslutninger, eller der skal træffes komplicerede beslutninger At læringskrav i arbejdet opleves hyppigere (dvs. at man udfører opgaver, man burde være bedre uddannet til at udføre, at man oplever arbejdsopgaver er for svære, at arbejdet kræver ny viden og færdigheder) At der hyppigere opleves rollekonflikter (dvs. at man får arbejdsopgaver uden at have de fornødne ressourcer, at der stilles uforenelige krav, at man skal gøre ting i arbejdet, som man føler burde gøres anderledes) Forudsigelighed på kort sigt i arbejdet opleves at være dårligere (dvs. at man er i tvivl om, hvilken type arbejde man får eller er i tvivl om, hvem man skal arbejde sammen med) For alle skalaerne er der statistisk meget sikre forskelle signifikansniveau på p<0.000 ud fra t-test af mean og spredning. Der findes endvidere statistiske forskelle i relation til en række andre skalaer (p mindre end 0,05 og større end 0,001). De, der er udsat for vold, oplever hyppigere end de ikke-voldsudsatte: Rolleklarhed er mindre udbredt (dvs. færre oplever, at der er fastlagt klare mål for arbejdet, at man ikke helt ved, hvad der forventes af en). Beslutningskontrol og indflydelse på arbejdssituationen (dvs. færre oplever, at de kan påvirke beslutninger, der er vigtige for deres arbejde. Og færre oplever at have indflydelse på eget arbejde). Mestring af arbejdet (dvs. at færre oplever, at de er gode til at håndtere ar- mindre (om man kan få hjælp og støtte fra nærmeste bejdsmæssige problemer; at de ikke er tilfreds med kvaliteten af det arbejde, de laver m.v.). Støtte fra leder opleves leder, når der er behov). 16

20 Personalepleje er mindre godt (dvs. at færre oplever: At arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte. At ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og velbefindende). Engagement i virksomheden er mindre (dvs. at færre fortæller deres venner, at ens arbejdsplads er god. At færre synes, at arbejdspladsen inspirerer dem til at yde deres bedste). Analyserne viser desuden, at de, der har været udsat for vold, angiver langt hyppigere end de ikke-voldsudsatte, at krav i arbejdet påvirker familielivet på en negativ måde. I forhold til en række andre skalaer findes der ikke væsentlige forskelle sammenholdt med, om man har været udsat for vold eller ej. Det drejer sig f.eks. om skalaerne: Positive udfordringer i arbejdet Præference for udfordringer Støtte fra kolleger Udviklingsledelse Innovativt klima på arbejdspladsen Ulighed, forskelsbehandling Arbejdets betydning i ens liv De ovenfor beskrevne statistiske analyser viser, at der er en sammenhæng mellem vold og forskellige arbejds- og sundhedsmæssige aspekter. At der er en sammenhæng er ikke lig med, at årsagssammenhængen er dokumenteret. Eksempelvis at vold er årsag til, at personen ikke er tilfreds med arbejdet. Det modsatte kunne også tænkes at være en sammenhæng: At fordi man ikke er tilfreds med arbejdet, kan det afspejle sig i ens muligvis mindre hensigtsmæssige ageren og humør i dagligdagen, der kan medføre, at risikoen for at blive udsat for vold øges. Den statistisk påviste sammenhæng udsiger altså ikke, hvad der er årsag, og hvad der er virkning men blot at der er en sammenhæng. Problematikken om kausalitet (årsag/virkning) er mindre interessant set i et forebyggelsesperspektiv. Om vold på arbejdet f.eks. er årsag til rollekonflikt, eller om den voldsudsatte oplever rollekonflikt og dermed agerer mindre hensigtsmæssigt i dagligdagen, og risikoen for vold dermed øges, ændrer ikke afgørende på forebyggelsespotentialet. En indsats mod rollekonflikt vil kunne medvirke til primær forebyggelse og/eller skabe en bedre basis for forebyggelse af mulige kommende voldsepisoder. Andre undersøgelser om vold og arbejdsmiljø Lars P. Andersen (2002) har fordybet sig i problematikken om vold på arbejdspladsen. Afhandlingen er baseret på et omfattende litteraturstudie. Det fremgår af Andersens gennemgang af internationale studier, at vold på arbejdet kan have negative arbejdsmiljømæssige konsekvenser og belast- 17

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Jørgen Møller Christiansen, CASA Februar 2005 1 Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Delrapport 2 / November 26 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Nadia El-Salanti og Jørgen Møller

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane NR. 6 - Oktober 2012 Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Generelt set er der sket en positiv udvikling i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø fra 21 til 26. Det viser

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Forprojekt om vold. Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu

Forprojekt om vold. Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu Pkt. 5 2006 Forprojekt om vold Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu Social Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K Tlf. 3393 4450 sus@sus.dk- www.sus.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet NR. 8 - December 2012 Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladsen Fakta og information Indhold Hvad er vold? 4 Regler, lovgivning og aftaler Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse Særligt sårbare

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og Studentermedhjælp Christian Thornfeldt December

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere