Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser"

Transkript

1 Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen Møller Christiansen

2 CASA Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen Møller Christiansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmernes arbejdspladser CASA, Februar 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne af FTF-medlemmers psykisk arbejdsmiljø fra 1993 og 2001, der er reanalyseret med udgangspunkt i resultaterne omhandlende vold på arbejdet. Analysen sammenholdes med andre nationale og internationale statistikker og studier. Del II omfatter oplysninger baseret på interview af FTFere inden for udvalgte fag (socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog, skolelærer og politi). Gennem rapporten beskrives og diskuteres spørgsmålene: Er vold på arbejdet blevet et fænomen, der forekommer hyppigere? Hvordan er sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljøet? Hvordan er situationen på forebyggelsesfronten? Er der nogen effekt at spore efter forebyggelsen af vold på arbejdet? Resumé Spørgeskemaundersøgelserne af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø fra 1993 og 2001 er udgangspunkt for analyserne om vold på arbejdet. Selvrapporteret udsættelse for vold på arbejdet er markant forøget fra 1993 til En fordobling på knap 10 år, nemlig fra 11% af alle FTFere i 1993 til 21% i Andre undersøgelser viser samstemmende med FTF-undersøgelsen, at vold på arbejdet er et udbredt problem, og at mange FTF-faggrupper kan defineres som høj-risiko-grupper. Analyser ud fra FTF-undersøgelsen i 2001 viser: at vold forekommer inden for et bredt udsnit af områder, hvor FTFerne er beskæftiget at FTFere på små, mellemstore som store arbejdspladser er udsat for vold at vold på arbejdet er stort set lige udbredt blandt ledere og medarbejdere at mænd og kvinder inden for samme fag ikke er lige hyppigt udsat for vold at vold på arbejdet er relativt mere udbredt blandt FTFere, der arbejder i aften- og nattetimer end i dagtimer at nyansatte på arbejdspladsen oftere er udsat for vold end kolleger med længere ansættelse. 1

5 Analyserne viser endvidere en stærk sammenhæng mellem udsættelse for vold på arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. I FTF-undersøgelsen (2001) blev det psykiske arbejdsmiljø belyst ud fra en række psykosociale skalaer. Ud fra analyserne indkredses der en række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der kan gøres til genstand for forebyggelse af vold på arbejdet. Voldsudsatte angiver således markant hyppigere, end ikke-voldsudsatte, høje kvantitative krav, beslutningskrav og læringskrav. Flere angiver rollekonflikter og lavere forudsigelighed i arbejdet. Resultaterne underbygger andres forskning på området. Analyserne viser desuden, at voldsudsatte FTFere sammenlignet med ikkevoldsudsatte oftere angiver en række negative helbredsproblemer, såsom stress, følelsesmæssig udmattelse, utilfredshed med jobbet, og at kravene i arbejdet påvirker deres familieliv på en negativ måde. Nationale og internationale undersøgelser og statistikker inddrages til belysning af problemstillingen. Nationale undersøgelser tyder på, at mellem og danske lønmodtagere årligt udsættes for vold og trusler på arbejdspladsen. Niveauet synes stort set at være uændret de seneste år. I løbet af de senere år har der inden for mange brancher været en betydelig oprustning af den forebyggende indsats mod vold på arbejdet. Kurven over anmeldte voldsarbejdsulykker til Arbejdstilsynet knækker i 1999, der muligvis kan have sammenhæng med den forebyggende indsats. Vold mod tjenestemænd i funktion viser derimod modsat tendens med en kraftig stigning af voldstilfælde siden først i 1990erne. Volden i samfundet synes ikke at have udviklet sig i negativ retning, snarere mindsket sammenlignet med 1970erne. Tilsvarende kan spores i danskernes bekymring for vold og kriminalitet, der er faldet markant. Den grove vold er dog tiltaget inden for de seneste år. Vold på arbejdspladsen er inden for de seneste år også kommet i fokus i EU og internationalt. Omkring 10% af arbejdsstyrken i EU er udsat for fysisk vold eller trusler om vold. Såvel i EU som internationalt er vold på arbejdspladsen ved at blive defineret som et policyfelt. Analyserne og dokumentationen i del I suppleres i del II med interview af repræsentanter fra forskellige typer arbejdsområder (folkeskole, pædagogisk institution, socialforvaltning, politi og psykiatri). De i interviewene indsamlede oplysninger og vurderinger sammenfattes til slut i del II, hvor til der henvises. 2

6 Konklusion På baggrund af rapportens del I og II er vores svar på de ovenfor stillede spørgsmål: Forekomsten af vold på arbejdet er øget inden for en række fag. Der findes at være flere mulige forklaringer i kombination hertil: Der er gennem årene på arbejdspladserne sket en redefinering af begrebet vold fra tidligere mere afgrænset til fysisk vold og siden udvidet med grænseoverskridende aggressive og verbale trusler og voldelige udtryksformer. Den individuelle grænsesætning er blevet dominerende i arbejdspladsernes definition af begrebet. Inden for de seneste 5-10 år har der i samfundet og på mange arbejdspladser været en øget fokus og opmærksomhed omkring problemstillingen: Vold på arbejdet. På arbejdspladserne betragtes vold i dag i højere grad end tidligere som en uacceptabel adfærd. Den ændrede holdning og øgede opmærksomhed afspejler sig utvivlsomt i ændret registreringspraksis og øget rapportering. Inden for visse fag og brancheområder synes stigningen i vold at være reel. Aggressiv og voldelig adfærd og trusler rettet mod medarbejderne er taget til i styrke og omfang. Sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljø: Der er en klar sammenhæng mellem faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og forekomsten af arbejdsrelateret vold. Vold har en negativ påvirkning på organisationens funktion såvel som den enkeltes trivsel og helbred, og omvendt har svagheder eller mangler i det psykiske arbejdsmiljø betydning for forekomst af vold. Personalets trivsel og stressniveau er af stor betydning i den daglige kontakt med brugeren. Mistrivsel og/eller højt stressniveau kan hæmme eller skade indlevelsesevne og empati i kommunikationsrelationen medarbejder/bruger, der kan medføre øget risiko for konfrontation og konflikt i situationen. Årsager til vold skal forstås og betragtes ud fra et interaktionistisk perspektiv. Forebyggelse udbredelse og effekt: Vold på arbejdet defineres i dag på mange forskellige typer arbejdspladser som et uacceptabelt fænomen. Det er en ændring, som gradvis har fundet sted de seneste cirka 10 år, og sideløbende hermed er den forebyggende indsats taget til i omfang. I dag er forebyggende foranstaltninger og initiativer udbredt inden for mange fag og brancher. Indsatsen er sat i system, og en vifte af forskellige typer redskaber tages i anvendelse. På branchegruppeområder, hvor den forebyggende indsats har været mest intensivt kan konstateres en positiv udvikling med et fald i forekomst af vold. På områder, hvor den forebyggende indsats har været 3

7 mindre eller fraværende, ses den modsatte tendens, og der ses her en øget forekomst i rapportering af vold. Der er altså fund, der giver belæg for, at forebyggelse af vold på arbejdet har haft positiv effekt. Yderligere dokumentation og forskning er dog påkrævet for at kunne udsige noget helt sikkert. 2 Indledning CASA har i samarbejde med FTF udarbejdet denne undersøgelse. CASA har både i 1993 og 2001 gennemført tværsnitsundersøgelser om FTFernes psykiske arbejdsmiljø. Disse viser, at vold er et udbredt og erkendt arbejdsmiljøproblem inden for mange fag. Undersøgelserne viste også, at omfanget af især psykisk vold er kraftigt stigende. Som reaktion på dette blev CASA anmodet om bistand til i samarbejde med FTFs sekretariat og en følgegruppe fra organisationerne at søge forklaringer på denne uheldige udvikling. Er vold på arbejdet blevet et mere hyppigt fænomen? Hvordan er sammenhængen mellem vold og arbejdsmiljøet? Problemstillingerne er centrale omdrejningspunkter i nærværende rapport. Vold på arbejdet inden for FTFs medlemsorganisationer nu (2001) og tidligere (1993) belyses. Analysen sammenholdes med andre nationale og internationale studier. Hvem er FTF? FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. Mere end 100 forskellige foreninger og forbund er organiseret under FTF. Det drejer sig f.eks. om: Sygeplejersker, lærere i folkeskolen, tekniske skoler, voksenundervisning m.v., pædagoger i daginstitutioner og klubber, socialrådgivere, politifolk, ansatte i banker eller inden for forsikring og mange flere. Næsten alle FTFere arbejder for og med mennesker. I de forskellige faggrupper er kvinderne langt overvejende i flertal. 3 Vold på arbejdet blandt FTFs medlemmer Der er mange forskellige opfattelser og definitioner af, hvad vold er. Opfattelsen kan være forskellig fra medarbejder til medarbejder. Fra arbejdsplads til arbejdsplads. Fra den ene offentlige myndighed til den anden. Fra nation til nation. (Eksempler på forskellige definitioner er vist i tekstboksen). Og opfattelsen kan ændre sig over tid. 4

8 Definitioner af vold Straffelovens definition Vold er eksempelvis: slag, spark, nikning af skaller, slag/kast med genstande, førergreb, benspænd, bid (dvs. legemsangreb). Forulempelser i form af små puf, tjat, let skub o.l. falder uden for definitionen. Spytning på en anden person betragtes ikke som vold, men ærekrænkende. Mobning falder normalt uden for straffelovens definition. Gerningsmanden skal have udøvet vold med vilje. Hændelig eller uagtsom vold er ikke en straffelovsovertrædelse. Vold mod tjenestemand særlige regler ( 119 og 121) omfatter vold og trusler om vold (herunder er hån, skældsord, fornærmelig tiltale indbefattet). Arbejdstilsynets definition Aktivt påført fysisk vold fx slag spark, bid, kvælningsforsøg, knivstik. Psykisk vold fx verbale trusler, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse o.l. Er rettet direkte mod den ansatte eller indirekte mod dennes familie, venner eller andre nærtstående. Vidne til overgreb. Europa- kommissionens definition Begivenheder, hvor personer krænkes, trues eller overfaldes i forbindelse med deres arbejde under omstændigheder, der indebærer en direkte eller indirekte trussel mod deres sikkerhed, velbefindende eller sundhed. Den lokale arbejdsplads definition fx Århus Sporveje Det er enkelte medarbejders oplevelse, der afgrænser, hvad der er vold eller trusler om vold. I FTF-undersøgelsen 2001 (CASA og AMI, 2002) er vold i arbejdet belyst ud fra flere spørgsmål: Tabel 3.1 Sp. 40. Har du det seneste år i dit arbejde været udsat for. Ja Nej Uoplyst Fysisk vold... 7,3% 89,5% 3,1% Psykisk vold, trusler om vold... 17,9% 79,5% 2,6% Røveri... 0,9% 93,8% 5,3% Chokerende, traumatiske oplevelser (f.eks. vidne til dødsfald, personskade)... 20,2% 76,8% 3,1% Kilde: FTF-undersøgelsen, 2001 I visse internationale definitioner af vold indgår også mobning og seksuel chikane som elementer. I FTF-undersøgelsen er der spurgt særskilt om disse to fænomener. Resultaterne viser, at 4,1% havde været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. 1,1% svarede bekræftende på, at de inden for det seneste år havde været udsat for seksuel chikane. Omkring halvdelen af dem, der svarede bekræftende på, at de havde været udsat for mobning eller for sexchikane, svarede ikke bekræftende på, at de havde været udsat for psykisk vold/trusler eller fysisk vold. En del FTFere associerer altså ikke mobning/seksuel chikane med vold. For den anden 5

9 halvdels vedkommende kan man ikke ud fra deres svar vide, om de har været udsat for såvel vold som mobning/seksuel chikane, eller om mobning/- seksuel chikane = vold efter deres opfattelse. I nærværende redegørelse har vi valgt at belyse vold i arbejdet kun ud fra de to delspørgsmål i FTF-undersøgelsen: Udsat for a) Fysisk vold og b) Psykisk vold, trusler om vold. Røveri er udeladt, selvom det også betragtes som en voldelig hændelse, og chokerende, traumatiske oplevelser kan muligvis også være relateret til vold. Mobning og seksuel chikane holdes ligeledes uden for. Valget er begrundet i, at de to nævnte delspørgsmål giver den bedste mulighed for sammenligning med FTF-undersøgelsen fra I det følgende sammenkædes udsættelse for fysisk vold og trusler om vold. Resultaterne viser, at hver femte af FTF-medlemmerne har svaret bekræftende på, at de har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold/trusler om vold, se tabel 3.2. Tabel 3.2 Vold på arbejdet. FTFs medlemmer Ja Nej Uoplyst Udsat for fysisk og/eller psykisk vold/trusler om vold... 20,9% 77,0% 2,1% Den fysiske og/eller psykiske eksponering for vold sammenfattes og omtales i det følgende som udsat for vold på arbejdet. Der skelnes altså ikke mellem to typer eksponeringer, da forskningen på området viser, at såvel fysisk vold som trusler om vold hver for sig eller i kombination kan medføre betydelige negative helbredsproblemer for offeret. I 1993-undersøgelsen fik deltagerne stillet spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med dit arbejde? Der blev altså ikke spurgt særskilt til fysisk vold og om trusler om vold, men om det samlede. 11% svarede i 1993 bekræftende på spørgsmålet. Niveauet er markant højere i 2001 næsten dobbelt så mange (21%) angav i 2001, at de var udsat for fysisk vold og/eller psykisk vold, trusler om vold. Spørgsmålet i de to kortlægninger er ikke helt identiske. Det er muligt, at når der spørges samlet (som det skete i 1993), leder det tankerne primært i retning af fysisk vold, og der kan være en tendens til at overse /glemme trusler om vold. Spørgsmålene i de to tidsforskudte undersøgelser er dog indholdsmæssigt så beslægtede, at en sammenligning kan foretages med forsigtighed. Stikprøven er næsten ens i begge undersøgelser (knap FTFere), og i begge var svarprocenten høj. Undersøgelsesgruppen er næsten identisk begge gange en tværsnitsundersøgelse af alle FTFs foreninger og 6

10 forbund med mere end medlemmer. I 1993 indgik Politiforbundets medlemmer ikke i undersøgelsen. Der blev på daværende tidspunkt gennemført en stor undersøgelse om arbejdsforholdene i politiet, og Politiforbundet i Danmark valgte derfor at takke nej til deltagelse i FTF-undersøgelsen. Når man fraregner forekomst af vold og trusler blandt politiet, viser 2001-resultaterne, at 19% af de resterende FTFere har været udsat for vold på arbejdet. Forskellen er altså fortsat markant. FTFerne en høj-risiko-gruppe FTFernes svar på, om de det seneste år (2001) har været udsat for vold er meget højt sammenlignet med gennemsnittet for lønmodtagere på landsplan (se tabel 3.3). Her har 2,3% været udsat for fysisk vold, og 6,2% har været udsat for trusler om vold inden for en periode på 12 måneder. Tabel 3.3 FTF, 2001 Danske lønmodtagere, NAK 2000 Fysisk vold... 7,3% 2,3% Psykisk vold, trusler om vold 1)... 17,9% 6,2% 1) Spørgsmålet er ikke helt identisk i de to undersøgelser. I NAK 2000 lyder spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads. Psykisk vold indgår i FTF-undersøgelsen, men altså ikke i NAK, og resultaterne er dermed ikke helt sammenlignelige. Den nationale arbejdsmiljøundersøgelse af lønmodtagere (NAK, 2000) er baseret på cirka respondenter. Ud fra NAKs database kan der siges noget om de større faggrupper, men den statistiske usikkerhed stiger, når man dykker ned i de forskellige job pga. beskedent antal svarpersoner i NAK-undersøgelsen. Analyser ud fra NAK-undersøgelsen (Kristensen, T.S. et al., 2004) viser, at de tre job med højeste forekomst af fysisk vold og trusler om vold er: Pædagoger i døgninstitutioner, social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og sygeplejersker. Blandt de 10 job med højeste forekomst af vold på arbejdet optræder flere FTF-grupper. NAK (2000) og FTF-undersøgelsen (2001) viser visse variationer, men samstemmende høj forekomst af vold på arbejdet i disse grupper (se tabel 3.4). Tabel 3.4 Vold på arbejdet, udvalgte FTF-faggrupper 1) Fysisk vold Trusler om vold FTF, 2001 NAK,2000 FTF, 2001 NAK, 2000 Sygeplejerske... 14% 11% 27% 21% Pædagoger, daginstitutioner... 8% 8% 9% 12% Folkeskolelærere... 10% 5% 21% 14% 1) Faggrupperne er muligvis ikke helt identiske. I NAK er det baseret på fag- og branchekodning og den usikkerhed, der kan være forbundet hermed. Ud fra FTF-undersøgelsen er det baseret på svarpersonernes medlemskab af faglig organisation, dvs.: - Sygeplejerske: Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd - Pædagoger: Medlemmer af BUPL (dvs. primært pædagoger i institutioner, klubber o.l.) - Folkeskolelærere, dvs. lærere i de forskellige lærerforeninger primært i relation til grundskolen. 7

11 4 Andre undersøgelser om vold og job Der er gennemført nogle andre undersøgelser af vold på arbejdet baseret på tværsnitsundersøgelser af afgrænsede fag/job og områder. En af de første danske undersøgelser, som belyste vold på arbejdet, er fra 1981 (Iversen og Borch, 1982). Undersøgelsen omfattede medarbejdere på 114 døgninstitutioner og afdækkede, at 53% angav, at de det sidste år havde været udsat for slag, spark, krads, riven i håret eller lignende fra klienterne. Undersøgelsens resultater var en væsentligt medvirkende årsag til, at det landsdækkende projekt Vold som Udtryksform blev etableret sidst i 1980erne, og som i dag fortsat er aktiv (herom senere). Nogle af de nyeste undersøgelser, hvor problemet belyses, omhandler sygeplejersker og socialrådgivere. Spørgeskemaundersøgelsen Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (Wethje og Borg, 2004) er udsendt til aktive sygeplejersker. Svarprocenten var høj (76,2%). Undersøgelsen viser, at 41% af alle sygeplejersker inden for det sidste år har været udsat for trusler eller vold på arbejdspladsen. Et højt niveau som også blev fundet i FTF-undersøgelsen, Vold på arbejdet er mest udbredt på psykiatriske afdelinger, hvor 85% af sygeplejerskerne var udsat for truende adfærd. På medicinske afdelinger var andelen 38%, og på operationsafdelingerne var den 5%. Udsættelse for vold forekom hyppigst blandt de nyansatte (under 1 års ansættelse på arbejdspladsen), og i nattetimerne og om aftenen. Undersøgelsen viste også, at jo mere tilfredse sygeplejerskerne er med det psykiske arbejdsmiljø, jo mindre truende adfærd oplever de. De fleste af de voldsudsatte sygeplejersker fik den hjælp og støtte, de havde behov for. De, der ikke fik støtte og hjælp, blev mere påvirket af vold og trusler. Der er i 2004 lavet en spørgeskemaundersøgelse af socialrådgivere i den Nordjyske region (Nielsen, K., 2004). Undersøgelsen omfattede socialrådgivere, men da svarprocenten (49%) er lav, er der usikkerhed om generaliserbarhed. Undersøgelsen viser, at vold og trusler er udbredt inden for de forskellige typer arbejdsfunktioner sagsbehandling, behandling og rådgivning/vejledning, som socialrådgiverne udfører. I rapporten er der ikke opgjort samlet forekomst af vold mod socialrådgiverne. Resultaterne viser, som også FTF-undersøgelsen 2001 viste (se figur 5.a, side 9), at verbale trusler/aggression forekommer langt hyppigst; fysisk vold angives kun af 1-6% (se tabel 4.1). 8

12 Tabel 4.1 Forekomst af vold det seneste år i arbejdet sammenholdt med socialrådgivernes arbejdsfunktion Sagsbehandling Behandling Rådgivning/ vejledning Verbale trusler om overfald/vold... 25% 25% 19% Verbal aggression eller ydmygelse af din person... 55% 41% 44% Fysisk kontakt eller vold, uden synlig skade... 1% 6% 1% Fysisk kontakt/vold med tydelig fysisk skade... 0,7% 1% 0,3% Kilde: Nielsen, K.: Psykisk arbejdsmiljø og trivsel blandt socialrådgiverne, Psykologisk Institut, Århus Universitet Kan læses på (inkl. OH fra præsentation af undersøgelsen, hvor ovenstående tabel er uddrag af) Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside. De to nyere fagspecifikke undersøgelser af sygeplejersker og socialrådgivere peger altså i samme retning som tværsnitsundersøgelsen af FTFs medlemmer, Der er spurgt forskelligt om vold på arbejdet i undersøgelserne, så resultaterne kan ikke sammenlignes direkte, men de viser samstemmende, at forekomst af vold på arbejdet er meget høj. 5 Vold er et problem i mange brancher og sektorer inden for FTF-området FTF-undersøgelsen (2001) viser, at vold i arbejdet er udbredt inden for en lang række forskellige brancher, hvor FTFerne er beskæftigede (se tabel 5.1). FTFernes oplevelse af at have været udsat for vold i arbejdet er mest udbredt inden for retsvæsen (politi) og socialvæsen (primært socialrådgivere). I disse brancher er det omkring hvert andet FTF-medlem, der angiver, at de har været udsat for vold. Procentgrundlaget er dog på disse områder mere beskedent, og resultatet kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. 9

13 Tabel 5.1 FTFernes erhvervsområde sammenholdt med forekomst af vold på arbejdet inden for det seneste år (2001) Erhvervsområde (respondenternes egen angivelse af, hvor de hører til) Andel i procent af respondenterne, der har været udsat for vold på arbejdet inden for det seneste år Procentgrundlag Antal personer i alt Undervisning... 22% 364 Sundhedsvæsen... 25% 392 Socialvæsen/-arbejde 1)... 46% 65 Dag- og døgninstitution 2)... 17% 218 Offentlig administration... 11% 28 Retsvæsen 3)... 53% 45 Bank/finansiering/forsikring... 9% 203 Forsvaret... 5% 21 Andet... 14% 26 1) De voldsudsatte kommer fra forskellige faggrupper: Den største er socialrådgivere. Herudover medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, BUPL samt enkelte fra København Kommunalforening, Ergoterapeutforeningen og Danmarks Lærerforening. 2) Personer udsat for vold inden for området omfatter langt overvejende medlemmer af BUPL. Deres stillingsbetegnelse viser, at de er beskæftigede inden for forskellige områder: Fritids- /ungdomsklub, børnehave, skole/specialområdet, SFO, familiebehandlingsinstitution og ældreområdet. 3) Alle udsat for vold er ansat i politiet. Forekomsten af vold på arbejdet inden for FTFs medlemsorganisationer Af figur 5.a fremgår det, at problemet vold er et anliggende for mange foreninger og forbund under FTF. I flere af foreningerne er procentgrundlaget dog lille (dvs. under 20 personer), og resultatet for disse kan dermed være forbundet med stor usikkerhed. Det gælder: Foreningen af Radiografer (FRD), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL), Dansk Told- og Skatteforbund (DTS), Efterskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Københavns Kommunalforening og Lærersammenslutningen v. Arbejdsmarkedsudd. (LVA). Procentgrundlag er angivet i figur 5.a. ved hver forening/forbund (n=xx). 10

14 Figur 5.a. Udsat for vold - fysisk og psykisk andel i procent Politi(n=47) DSR (n=265) FRD (n=8) DLF (n=254) BUPL (n=229) FGL (n=26) Fysyiot.(n=27) Ergot. (n=29) CS (n=13) DFL (n=26) DTL (n=18) DTS (n=12) Bioanal.(n=27) EfterSkolel.(n=9) Farmakonom(n=34) Finansf.(n=177) Kbh-kom.f.(n=19) LVU (n=24) LvA (n=6) Fysisk vold Psykisk vold I figur 5.b. er udvalgt større FTF-foreninger/forbund, og hvor der er mulighed for at sammenholde resultaterne fra 1993 og Som tidligere nævnt er der ikke spurgt helt identisk om vold i de to tidsforskudte undersøgelser, så forskellen i forekomst af vold på arbejdet skal behandles med en vis forsigtighed. Politiforbundet i Danmark indgik, som tidligere nævnt, ikke i 1993-undersøgelsen, og forekomst af vold i 1993 blandt politifolk fremgår derfor ikke af figur 5.b. Som det fremgår af figur 5.b. angives vold på arbejdet hyppigere i 2001 end i 1993, og det gælder i alle foreninger/forbund. 11

15 Figur 5.b. Udsat for fysisk- og/eller psykisk vold og procent DLF DSR Bioanalyt. Farmakon. BUPL Finansforb. Politi Sammenligning af forekomst af vold, som vist i figur 5.b. er illustreret på en anden måde i figur 5.c. Udviklingen i forekomst af vold er beregnet ud fra niveauet i 1993, den er sat til 100. Af figuren kan aflæses den procentvise forøgelse fra 1993 til Eksempelvis Danmarks Lærerforening (DLF), hvor niveauet lærere, der angiver at være udsat for vold i 2001 er mere end 2,5 gange højere sammenlignet med Et andet område, hvor forskellen er meget betydelig, ses blandt BUPLs medlemmer. Her er andelen øget 3,5 gange. Kan de markante forskelle tages til indtægt for, at vold på arbejdet er blevet mere udbredt og forekommer hyppigere? Inden vi vil prøve at forfølge dette spørgsmål, vil vi se nærmere på andre resultater vedrørende 2001-undersøgelsen. Vold på små og store arbejdspladser Resultaterne viser, at vold i arbejdet forekommer på såvel små, mellemstore som store arbejdspladser. Forekomsten er størst på de større og store arbejdspladser med 50 eller flere ansatte, og lavest på de små arbejdspladser og mellemstore arbejdspladser (op til 49 ansatte) se tabel

16 Tabel 5.2 Arbejdspladsens størrelse og forekomst af vold på arbejdet. FTF, 2001 Arbejdsplads Antal ansatte Andel udsat for vold på arbejdet Procentgrundlag % % % ,5% % % 141 Vold meget udbredt i aften- og natarbejdet Resultaterne viser, at der ikke er væsentlig forskel i forekomsten af vold sammenholdt med, om man er heltidsansat, deltidsansat eller ikke har nogen fast arbejdstid. Der findes derimod betydelige forskelle i relation til arbejdstidens placering. Blandt de personer, der arbejder fast i dagtid, har 18% været udsat for vold. Forekomsten af vold er signifikant større blandt de personer, der har skiftende arbejdstid eller arbejder fast aften eller nat (se tabel 5.3). Det kan nævnes, at FTF-undersøgelsen fra 1993 viste helt tilsvarende at vold på arbejdet forekommer hyppigst i aften- og nattetimerne. Tabel 5.3 Arbejdstid og forekomsten af vold i arbejdet Arbejdstid Andel udsat for vold Procentgrundlag Fast dag... 18% 1007 Skiftende dag/aften... 24% 125 Skiftende dag/aften/nat... 36% 129 Fast aften... 62% 26 Fast nat... 33% 9 Andet... 27% 70 Total... 21% Leder som medarbejder udsat for vold En lidt større del af lederne end blandt medarbejderne er udsat for vold (se tabel 5.4). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Tabel 5.4 FTF. Ledere og medarbejdere. Forekomst af vold på arbejdet Funktion Andel udsat for vold. I procent Procentgrundlag Leder, med personaleansvar... 23% 193 Leder, uden personaleansvar... 17% 88 Medarbejder... 22% I FTF-undersøgelsen 1993 fandtes tilsvarende tendens. Forekomsten af vold var dengang signifikant højere blandt FTFere med ledelsesmæssige funktioner end blandt medarbejderne. 13

17 Mænd og kvinder i samme faggruppe er ikke lige udsat for vold I langt de fleste af FTFs medlemsorganisationer er kvinderne i stort overtal. I andre (f.eks. politi, forsvaret) ser billedet modsat ud. I FTF som helhed er kvinder og mænd relativt set lige udsat for vold. Blandt samtlige har 21% af kvinderne og 22% af mændene således været udsat for vold i arbejdet det seneste år. Inden for de forskellige faggrupper findes der dog en vis variation i forekomsten af vold, som det ses af tabel 5.5, hvor udvalgte faggrupper er medtaget. Tabel 5.5 Forekomst af vold fordelt på køn og udvalgte faggrupper i FTF Kvinder Andel udsat for vold Mænd Andel udsat for vold Danmarks Lærerforening... 22% 34% 26% BUPL... 17% 10% 16% Socialrådgiverne... 45% 44% *) 45% Politi... 22% *) 61% 53% Sygeplejersker... 33% 38% *) 33% Finansforbundet... 13% 2% 9% FTF, Total... 21% 22% 21% Ved de med markeringen *) er procentgrundlaget beskedent (dvs. <13 personer), og den statistiske usikkerhed dermed betydelig. Forskel i forekomst af vold blandt de yngre og de ældre De yngre angiver hyppigere end de ældre, at de har været udsat for vold. Blandt de yngste under 30 år var der 30%, der angav, at de havde været udsat for vold det seneste år. Tilsvarende andel blandt de ældre og ældste var mellem 11-18%. Se tabel 5.6. Tabel 5.6 Andel af personer udsat for vold på arbejdet, fordelt på alder. FTF, 2001 Alder Andel udsat for vold. I procent Procentgrundlag Under 30 år... 30% år... 23% år... 23% år... 18% år og derover... 11% 55 Aldersforskellen er statistisk signifikant (p=0,009). Forekomst af vold blandt nye på arbejdspladsen De personer, der har været ansat kortest tid på nuværende arbejdsplads angiver hyppigst at være udsat for vold. Sammenlignet med de personer, der har arbejdet nogle år eller mange år på arbejdspladsen er forskellen signifikant. Se tabel 5.7. I alt 14

18 Tabel 5.7 Andel af FTFere udsat for vold på arbejdet fordelt efter, hvor længe de har været ansat på nuværende arbejdsplads. Ansat 0-1 år Ansat 1,1 3 år Ansat over 3 år Fysisk vold... 12% 9% 6% Psykisk vold/ trusler om vold... 24% 19% 17% Procentgrundlag Forskellen er statistisk signifikant. Chi-2: p er lig med Vold på arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø og helbred En samkøring af undersøgelsens spørgsmål viser en samvariation mellem vold i arbejdet og en række forskellige negative helbreds- og arbejdsmæssige udfald. Eksempler herpå er vist i tabel 6.1. Tabel 6.1 Vold på arbejdet og trivsel blandt FTFerne Forekomst blandt de, der har været udsat for vold Stress... 26% Ingen stress... 19% Udbrændt, skala Høj... 32% Lav... 13% Arbejdet udmatter mig følelsesmæssigt Nogle gange ugl./hver dag... 32% Aldrig/få gange årligt... 15% Sygefravær seneste år Ingen... 17% 1-7 sygedage... 22% 8-29 sygedage... 26% 30 og derover... 23% Tilfredshed med arbejdet Meget/noget utilfreds... 31% Meget/noget tilfreds... 20% Jeg tænker ofte på at sige op! Helt enig i udsagnet... 34% Helt uenig i udsagnet... 19% Signifikans Signifikant forskel P=0,004 Signifikant forskel P=0,000 Signifikant forskel P=0,000 Signifikant forskel (lige på grænsen) p=0,05 Signifikant forskel P=0.019 Signifikant forskel P= Som det fremgår af tabel 6.1 er forekomsten af vold i arbejdet relativt hyppigere: Blandt de, der oplever stress end blandt de ikke stressede 15

19 Blandt de, der ligger højt på udbrændtskalaen sammenlignet med de, der ligger lavest på skalaen Blandt de, der oplever arbejdet følelsesmæssigt udmattende Blandt de, der udtrykker utilfredshed med arbejdet Blandt de, der ofte tænker på at sige op Og som tendens: Blandt de, der har en del sygedage. I FTF-undersøgelsen (2001) anvendtes en række skalaer til belysning af det psykiske arbejdsmiljø (se oversigt over skalaerne i FTF-rapporten, bilag 2 side 123 ff). Analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem vold på arbejdet og en række af disse skalaer. Der indkredses en række risikofaktorer i arbejdsmiljøet, der alle kan gøres til genstand for forbedringer og dermed medvirke til voldsforebyggelse. Personer udsat for vold angiver således markant hyppigere end ikke-voldsudsatte: At de kvantitative krav er større (dvs. tidspres, høj arbejdstempo, overarbejde) At beslutningskrav i arbejdet er høje (dvs. at arbejdet kræver, at der skal tages hurtige beslutninger, eller der skal træffes komplicerede beslutninger At læringskrav i arbejdet opleves hyppigere (dvs. at man udfører opgaver, man burde være bedre uddannet til at udføre, at man oplever arbejdsopgaver er for svære, at arbejdet kræver ny viden og færdigheder) At der hyppigere opleves rollekonflikter (dvs. at man får arbejdsopgaver uden at have de fornødne ressourcer, at der stilles uforenelige krav, at man skal gøre ting i arbejdet, som man føler burde gøres anderledes) Forudsigelighed på kort sigt i arbejdet opleves at være dårligere (dvs. at man er i tvivl om, hvilken type arbejde man får eller er i tvivl om, hvem man skal arbejde sammen med) For alle skalaerne er der statistisk meget sikre forskelle signifikansniveau på p<0.000 ud fra t-test af mean og spredning. Der findes endvidere statistiske forskelle i relation til en række andre skalaer (p mindre end 0,05 og større end 0,001). De, der er udsat for vold, oplever hyppigere end de ikke-voldsudsatte: Rolleklarhed er mindre udbredt (dvs. færre oplever, at der er fastlagt klare mål for arbejdet, at man ikke helt ved, hvad der forventes af en). Beslutningskontrol og indflydelse på arbejdssituationen (dvs. færre oplever, at de kan påvirke beslutninger, der er vigtige for deres arbejde. Og færre oplever at have indflydelse på eget arbejde). Mestring af arbejdet (dvs. at færre oplever, at de er gode til at håndtere ar- mindre (om man kan få hjælp og støtte fra nærmeste bejdsmæssige problemer; at de ikke er tilfreds med kvaliteten af det arbejde, de laver m.v.). Støtte fra leder opleves leder, når der er behov). 16

20 Personalepleje er mindre godt (dvs. at færre oplever: At arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte. At ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og velbefindende). Engagement i virksomheden er mindre (dvs. at færre fortæller deres venner, at ens arbejdsplads er god. At færre synes, at arbejdspladsen inspirerer dem til at yde deres bedste). Analyserne viser desuden, at de, der har været udsat for vold, angiver langt hyppigere end de ikke-voldsudsatte, at krav i arbejdet påvirker familielivet på en negativ måde. I forhold til en række andre skalaer findes der ikke væsentlige forskelle sammenholdt med, om man har været udsat for vold eller ej. Det drejer sig f.eks. om skalaerne: Positive udfordringer i arbejdet Præference for udfordringer Støtte fra kolleger Udviklingsledelse Innovativt klima på arbejdspladsen Ulighed, forskelsbehandling Arbejdets betydning i ens liv De ovenfor beskrevne statistiske analyser viser, at der er en sammenhæng mellem vold og forskellige arbejds- og sundhedsmæssige aspekter. At der er en sammenhæng er ikke lig med, at årsagssammenhængen er dokumenteret. Eksempelvis at vold er årsag til, at personen ikke er tilfreds med arbejdet. Det modsatte kunne også tænkes at være en sammenhæng: At fordi man ikke er tilfreds med arbejdet, kan det afspejle sig i ens muligvis mindre hensigtsmæssige ageren og humør i dagligdagen, der kan medføre, at risikoen for at blive udsat for vold øges. Den statistisk påviste sammenhæng udsiger altså ikke, hvad der er årsag, og hvad der er virkning men blot at der er en sammenhæng. Problematikken om kausalitet (årsag/virkning) er mindre interessant set i et forebyggelsesperspektiv. Om vold på arbejdet f.eks. er årsag til rollekonflikt, eller om den voldsudsatte oplever rollekonflikt og dermed agerer mindre hensigtsmæssigt i dagligdagen, og risikoen for vold dermed øges, ændrer ikke afgørende på forebyggelsespotentialet. En indsats mod rollekonflikt vil kunne medvirke til primær forebyggelse og/eller skabe en bedre basis for forebyggelse af mulige kommende voldsepisoder. Andre undersøgelser om vold og arbejdsmiljø Lars P. Andersen (2002) har fordybet sig i problematikken om vold på arbejdspladsen. Afhandlingen er baseret på et omfattende litteraturstudie. Det fremgår af Andersens gennemgang af internationale studier, at vold på arbejdet kan have negative arbejdsmiljømæssige konsekvenser og belast- 17

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Jørgen Møller Christiansen, CASA Februar 2005 1 Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen Medlemsundersøgelse: Vold og trusler på arbejdspladsen November 2016 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Vold og trusler på arbejdspladsen Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel November

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Delrapport 2 / November 26 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Nadia El-Salanti og Jørgen Møller

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane NR. 6 - Oktober 2012 Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Generelt set er der sket en positiv udvikling i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø fra 21 til 26. Det viser

Læs mere

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt.

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt. KØBENHAVNS KOMMUNE Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Revideret pr.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

midt i en Forandringstid

midt i en Forandringstid www.ftf.dk/stress FTF s tema om stress og forebyggelse www.ftf.dk/detheleliv FTF s tema om arbejdsliv og familie RESONANS FTF s analytiske magasin om arbejdsmarkedet Tilmeld dig på www.ftf.dk/abonnement

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler

Læs mere

er det farligt at stå frem?

er det farligt at stå frem? er det farligt at stå frem? FtF-undersøgelse om offentligt ansattes ytringsfrihed Forord...1 1. Indledning...2 2. Hvad siger lovgivningen?...2 3. Muligheder for ytringsfrihed...2 3.1 Negative konsekvenser

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

De smiler stadig - men hvad ligger der bag smilet?

De smiler stadig - men hvad ligger der bag smilet? De smiler stadig - men hvad ligger der bag smilet? En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt Finansforbundets medlemmer 2001 September 2002 Jørgen Møller Christiansen CASA De smiler stadig -

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Kvalitet i den offentlige sektor

Kvalitet i den offentlige sektor 2.10.2006 Notat 14930 MELA/KAOL Kvalitet i den offentlige sektor Offentlige ansatte oplever i høj grad, at mulighederne for at levere en god service med god kvalitet er blevet forringet i løbet af de sidste

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614 KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere