Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre"

Transkript

1 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre Baggrundsrapport Kim Rose Olsen Henriette Mabeck Dorte Gyrd-Hansen Marie Henriette Madsen Thyra Pallesen Dansk Sundhedsinstitut Maj 2007

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2007 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) Design: DSI

3 Forord Ventetiderne på strålebehandling har siden slutningen af 2006 haft en central placering i medierne. Behovet for strålebehandling og acceleratorkapacitet har været belyst i forskellige rapporter fra 1998 og frem til i dag. Vi har i dette projekt sat fokus på at få et fremadrettet perspektiv, hvor vi har søgt efter de gode historier fra praksis, hvad er det nogle centre gør, som andre kan lære af? Denne rapport skal ses som et supplement til Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre Hovedrapport. I forhold til hovedrapporten vil baggrundsrapporten gå i mere i detaljer med metodemæssig og analytisk baggrund for resultaterne. Vi henvender os til en meget bred kreds af læsere, der både omfatter politikere, lægmand, faglige eksperter, embedsmænd og andre med interesse for stråleterapi i Danmark Vi håber, at læseren selv shopper mellem de enkelte kapitler og vælger dem, der interesserer ham eller hende. Der er områder, som vil være ny viden for nogle, mens det er kendt viden for andre, og omvendt. Rapporten er bygget op, så de enkelte kapitler kan læses selvstændigt eller i vilkårlig rækkefølge. Projektet er gennemført af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) for Kommunernes og Regionernes evalueringsinstitut KREVI. Seniorprojektleder, cand.polit. Kim Rose Olsen har været overordnet projektleder for projektet og ansvarlig for de kvantitative analyser; seniorprojektleder, Master of Information Technology Henriette Mabeck har været projektleder på den kvalitative del, og forskningsleder, professor, cand.oecon., ph.d. Dorte Gyrd-Hansen har været projektleder på den udenlandske del. Cand.scient.san.publ. Marie Henriette Madsen og cand.oecon. Thyra Pallesen har været projektmedarbejdere på henholdsvis den kvalitative del og på nøgletal og journalgennemgang. Direktør Jes Søgaard og vicedirektør Henrik Hauschildt Juhl har varetaget faglig sparring og intern kvalitetssikring. Vi vil gerne takke alle de medarbejdere og lederne fra stråleterapicentrene, som har hjulpet os med gennemførelse af dette projekt. Uden deres hjælp og velvillighed havde det ikke været muligt at gennemføre denne undersøgelse på 3½ måned. Vi vil også gerne takke følgegruppen for et godt og konstruktivt samarbejde. Derudover vil vi gerne takke professor, overlæge, dr.med. Cai Grau for sparring i projektet; cheffysiker, ph.d. Jesper Carl for samarbejde vedrørende gennemførelse af tidsregistreringsstudie; overlæge, dr.med. Kamma Bertelsen og overlæge, dr.med. Per Dombernowsky for gennemgang og analyse af journaler, samt lektor, ph.d. Hindrik Vondeling for indsamling af materiale omkring det hollandske center NKI. Jes Søgaard Direktør, professor Dansk Sundhedsinstitut Forord 3

4 4 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

5 Indholdsfortegnelse Forord Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre Indledning Effektivitet Baggrund Gennemførelse og metode Resultater Opsamling og formidling af resultater Konklusion og anbefalinger Effektivitet Referencer til kapitel Patientforløb, arbejdstilrettelæggelse og teknologi Indledning Gennemførelse og fremgangsmåde Rundvisning Interview Workshop med medarbejdere Spørgeskema om tid brugt på nybyggeri, nyt apparatur mm Sammenfatning og anbefalinger i relation til patientforløb, arbejdstilrettelæggelse og teknologi Moderne behandlingsteknologi og IT-støttesystemer Personalemangel og opgaveglidning Forbedring af yngre lægers introduktion Fælles henvisninger Udfordringer i fremtiden Organisation og personale Organisering inden for personalegrupper Åbningstider og overarbejde Forskning, uddannelse og oplæring Problemer relateret til personale og organisation Konklusion på organisering og personale Indholdsfortegnelse 5

6 2.5 Arbejdstilrettelæggelse og patientforløb Samlet beskrivelse af patientforløb i strålecentrene Visitation, booking og registrering Forberedelse og første behandling Kontinuerlig behandling og afslutning De enkelte centres patientforløb og karakteristika Opgaveglidning og nye faggrupper Problemer og udfordringer relateret til arbejdstilrettelæggelse Konklusion på patientforløb og arbejdstilrettelæggelse Teknologi og fysiske rammer Beskrivelse af teknologien i de seks centre Beskrivelse af de fysiske forhold på de seks centre Problemer og udfordringer relateret til teknologi og fysiske rammer Konklusion på teknologi og fysiske rammer Appendix 2.a Anbefalinger til konkrete lokale/regionale initiativer i tidligere rapporter Appendix 2.b Interviewdeltagere Appendix 2.c Workshopdeltagere Journalgennemgang og ventetider Indledning Baggrund og metode Journalgennemgang Ventetider Resultater af journalgennemgangen Generelle forhold Patientforløb Ventetider fra journalgennemgangen Resultater ventetider fra Kræftenheden og Informationscenteret Bagudrettede ventetider Fremadrettede ventetider fra Venteinfo Konklusion og anbefalinger Appendix 3.a Skema brugt ved journalgennemgang Udenlandske erfaringer Indledning Gennemførelse og fremgangsmåde Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

7 4.2.1 Planlægning af stråleterapi i Holland Strålecenteret ved Nederlandsk Kanker Institut Strålebehandlingsafdelingen ved Onkologisk klinik, Universitetssygehuset i Lund Sammendrag og konklusion Planlægning af stråleterapi i Holland Strålecenteret ved Nederlandsk Kanker Institut Strålebehandlingsafdelingen ved Onkologisk klinik, Universitetssygehuset i Lund Country study: the Netherlands Introduction The Dutch health care system The hospital sector Radiotherapy facilities and equipment Policies towards planning of radiotherapy capacity for cancer patients in the Netherlands Historical overview on policies towards radiotherapy facilities and equipment Summary and discussion of national planning Patient Management at the National Cancer Institute, Amsterdam, the Netherlands Radiotherapy at NKI: The current state of affairs, waiting lists and production levels Organization of patient care at the radiotherapy department at NKI: General Management Principles General discussion of NKI Referencer til afsnit Appendix 4.a The Hospital Facilities Act Appendix 4.b The Health Council Appendix 4.c Long range capacity planning models for radiotherapy in The Netherlands Appendix 4.d Search strategies Interview strålecenteret ved Universitetssygehuset i Lund Særlige karakteristika ved strålecenteret i Lund Teknologi og fysiske rammer Organisation, ledelse og personale Arbejdstilrettelæggelse/patientforløb Fremtidige planer i forhold til arbejdstilrettelæggelse Åbningstider Ventetider Forord 7

8 Appendix 4.e Oversigt over teknologi i Lund Appendix 4.f Status på anbefalinger til konkrete lokale/regionale initiativer beskrevet i danske rapporter Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

9 1. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 1.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at beregne og sammenligne effektivitet mellem centrene. Termen effektivitet bruges her relativt snævert om udnyttelse af acceleratorkapacitet og personale uden at inddrage faglige eller patientoplevede kvalitetsparametre. I tidligere rapporter om strålebehandling er der ofte taget udgangspunkt i antallet af behandlinger pr. accelerator, når man har sammenlignet effektivitet mellem centrene. Denne rapport tager udgangspunkt i et tidsregistreringstudie af 672 behandlinger fordelt på 31 acceleratorer i de 6 strålecentre. 1.2 Effektivitet Baggrund Med hensyn til opgørelse af antal behandlinger og hermed med de acceleratornære produktivitetsmål har der i de eksisterende analyser af de danske strålecentre gentagne gange været nævnt, at der er behov for at udvikle et nationalt kategoriseringssystem for aktiviteten på strålecentrene (4-6). Formålet med et sådan system er at nuancere behandlingsbegrebet, således at der tages højde for, at behandlingens tidsforbrug på acceleratoren både afhænger af, hvor kompleks den givne behandling er, samt den anvendte teknologi. Mens DRG-taksten giver et indtryk af, hvor ressourcekrævende en patient er for hele sygehuset, mangler man altså en målestok for, hvor mange ressourcer patienten trækker på en afgrænset del af stråleafdelingen nemlig acceleratoren og personalet til at betjene denne. I dette afsnit gennemgår vi resultaterne af et tidsregistreringsstudie foretaget i uge 5 og 6, Vi benytter den såkaldte BTE-model (Basic Treatment Equivalence) som benchmark til at beregne effektiviseringspotentialet i den effektive behandlingstid. Da det forventes at BTE-modellen ikke er helt tidssvarende, undersøges herefter betydningen af faktorer, der ikke indgår i BTE-modellen. Der ses både på teknologiske og organisatoriske faktorer. Endelig bruges tidsregistreringsstudiet til at undersøge forskelle i klargøringstiden dvs den del af behandlingstiden, der udelukkende har med organisatoriske forhold at gøre. Holland har benyttet en alternativ model kaldet T2-ækvivalentsystemet. Vægtene i dette system svarer mere til DRG-vægte end BTE-vægte, idet vægten vedrører det samlede ressourceforbrug til behandling altså inklusiv planlægning mv. Der kan læses mere om T2-systemet i kapitel 4 om de udenlandske erfaringer. Der er i alt registreret 689 behandlinger på 31 acceleratorer (Aalborg 4, Herlev 7, Odense Universitetshospital 3, Rigshospitalet 8, Vejle 3 og Århus 6) i en samlet behandlingstid på 221 timer. Dette svarer til, at der i gennemsnit er lavet 23 behandlinger pr. accelerator pr. dag (7,5 time) eller 3,1 behandlinger pr. time Gennemførelse og metode I erkendelse af at standard nøgletal og produktivitetsberegninger ikke er retvisende for strålecentrene, har vi valgt at afsætte forholdsvis mange af projektets ressourcer til at foretage tidsregistreringer på acceleratordriften. Vurdering af produktivitet og effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 9

10 Tidsregistreringsstudiet Formålet med tidsregistreringerne er at undersøge, om der er et effektiviseringspotentiale i de danske strålecentre. Vi har registreret tidsforbrug og en lang række variable vedrørende teknologi, diagnoser, personale, behandlingskategori og sygepleje på i alt 31 acceleratorer. Registreringerne er som udgangspunkt foretaget som forbrug på en normal arbejdsdag, dvs. 7,5 time pr. accelerator. Der er dog i nogle tilfælde registreret lidt længere perioder og i nogle tilfælde lidt kortere. Analyserne tager højde herfor. Registreringerne er foretaget i uge 5 og 6, Tabel 1.4 viser samtlige de registrerede variable. 10 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

11 Tabel 1.1 Registrerede parametre Variabel EPID MLC Pers T1 T2 T3 T4 T5 Stu X F B1 B2 B3 J N Z U W P S E D C L Diag Q Forklaring Har acceleratoren EPID Har acceleratoren MLC Antal personale til rådighed for patienten Tidspunkt hvor behandlingsrummet er klar Tidspunkt hvor patient træder ind i rummet Tidspunkt hvor patient er på lejet Tidspunkt hvor patient er nede af leje Tidspunkt hvor patienten forlader rummet Tilstedeværelse af studenter (kursister) Behandlingstype 0: Standard 1: IGRT 2: IMRT 3: Gating 4: Stereotaksi 5: Conebeam CT 6: TBI 7: Anæstesi Første behandling eller efterfølgende behandling 0: Elektron 1: Foton 2: Blandet foton og elektron Antal feltsammenstykninger Antal (antal Gantry-vinkler) Antal (felter der køres udefra) Antal (alle felter/segmenter) Antal kiler (hardwedge) Antal billeder Antal shields: blokke/afdækning Ecog score Delay (forsinkelser) 0: Ingen forsinkelser 1: Venter på patient 2: Venter på personale 3: Venter på grund tekniske problemer 4: Foran schedule, ingen patienter der venter 5: Andet Care: Sygepleje i behandlingsrum, hjælp til sonde, hudpleje, afklædning eller forbindingsskift Lejring: Væsentlig ændring i fixation Diagnose Kurativ eller palliativ behandling Som det fremgår af tabellen, er der registreret fem tidspunkter for hver behandling. Tidsforløbet er illustreret i Figur 1.2. Heraf fremgår det hvilke tidsintervaller der kan analyseres på. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 11

12 Figur 1.1 Oversigt over de registrerede tidsintervaller Rummet er klar Patient i rummet På leje Af leje Forlader rummet Rummet er klar T1 T2 T3 T4 T5 T1 Ventetid Effektiv behandlingstid Klargøring Nødvendig slottid Den effektive behandlingstid er den del af den samlede behandlingstid, der kan være påvirket af patientsammensætning og teknologi. De øvrige tidsintervaller vil overvejende være påvirket af organisatoriske faktorer omkring arbejdstilrettelæggelsen. Forud for registreringerne har der været en grundig gennemgang af, hvilke variable der skulle registreres. To sygeplejersker, der har deltaget i lignende studier i Aalborg, besøgte i uge 4 alle de øvrige centre for at diskutere, om det registreringsskema, de her havde brugt, var fuldt dækkende for behandlingspraksis i de øvrige centre. I uge 5 afholdtes et kursus i Aalborg med deltagelse af alle, der skulle foretage den faktiske tidsregistrering. På kurset blev lavet testregistreringer. DSI har stået for at taste alle observationerne ind i regneark og for de efterfølgende analyser. BTE-modellen som benchmark for effektivitetsberegninger Som nævnt er BTE en forkortelse for Basic Treatment Equivalent. Begrebet blev først gang brugt i forbindelse med udarbejdelse af modeller for ressourceforbruget ved strålebehandlingen i Australien (7). Årsagen til, at man begyndte at udarbejde modellen, var, at man i en årrække havde oplevet store kapacitetsproblemer i det australske stråleberedskab. Modellen er senere blevet brugt i Storbritannien og Canada begge steder med samme baggrund, nemlig kapacitetsproblemer (8, 9). BTE-modellen tager udgangspunkt i beregninger af den effektive behandlingstids, dvs. fra patienten træder ind i rummet, til han eller hun forlader det igen. Delaney et al. har flere forskellige modeller, men studier har vist, at nedenstående model er den, der mest præcist forudsiger det forventede tidsforbrug: R = F(3,6 + 1,7B1 + 5,2B2 + 1,2J) + 1,5N S + 0,5W + 1,8P + 2,4E + 7,4A R er da et udtryk for forventningerne til den effektive behandlingstid (T5-T2). Forklaringer på de øvrige variable fremgår af Tabel 1.4 undtagen parameteren A, som står for Anæstesi. Denne parameter indgår i BTE-modellen, men er ikke registreret i vores studie. Variablen vedrørende, hvorvidt der er tale om første opstilling (F), indgår i modellen som en multiplikativ faktor. F antager værdien 1,8, hvis der er tale om en første opstilling, og værdien 1, hvis dette ikke er tilfældet. Vi definerer effektiviseringspotentialet inden for den effektive behandlingstid som forskellen mellem det forventede tidsforbrug og det faktisk observerede tidsforbrug, dvs.: Effektiviseringspotentiale = ((T5-T2) R) Positive værdier af effektiviseringspotentialet betyder altså, at den effektive behandlingstid er længere end forventet ud fra BTE-modellen. 12 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

13 Forbehold ved brug af BTE-modellen Flere forhold gør, at beregningerne i dette afsnit skal fortolkes med varsomhed. For det første er BTE-modellen baseret på australske forhold i Der er ikke taget fuldt højde for nyere teknologi som EPID og MLC, og vores analyser viser, at disse variable har en signifikant forklaring på variationen i effektiviseringspotentialet. Det fremgår ligeledes, at det er de centre, der har den mest moderne teknologi, der har det laveste effektiviseringspotentiale. De nyeste teknologiparametre bør derfor inkluderes i BTE-modellen. For det andet er det vigtigt at huske på, at vi har haft et forholdsvis lille datamateriale baseret på én dags registreringer pr. accelerator. Derudover har et enkelt center ikke har registreret på samtlige acceleratorer. Vurdering af betydningen af teknologiske og organisatoriske variable, som ikke indgår i BTE-modellen Det fremgår af sammenligningen af variablene i Delaney et al. s formel og variablene i Tabel 1.4, at vi har registreret variable, som kan have en betydning for tidsforbruget, men ikke indgår i BTE-modellen. Dette skyldes, at BTE-modellen ikke nødvendigvis er tidssvarende. Ved at undersøge om nogle af de faktorer, der er registreret i tidsstudiet, men ikke indgår i BTEmodellen, har en signifikant betydning for effektiviseringspotentialet, kan vi danne os et billede af, hvilke parametre der kan skrues på for at forbedre effektiviteten. Ved brug af multipel regressionsanalyse undersøger vi betydningen af følgende variable: Antallet af felter der køres udefra EPID MLC IMRT IGRT Sygepleje (sonde, hudpleje, hjælp til afklædning, forbindingsskift) i rummet Antallet af personale til rådighed for patienten Palliativ behandling. Der er i perioden foretaget 17 avancerede behandlinger (gating, stereotaksi, conebeam, CT, TBI). Disse behandlinger er taget ud, idet de vurderes at være outliers. Det undersøges endvidere, om der er en signifikant variation i effektiviseringspotentialet mellem centrene. Beregning af effektiviseringspotentiale i udskiftningstiden BTE-modellen ser kun på den effektive behandlingstid og kan ikke bruges som benchmark til analyser af udskiftningstiden. Udskiftningstiden er defineret som tiden mellem to patienter. Intervallet består som vist i Figur 1.2 af tiden, fra patienten forlader rummet, til rummet er klar til næste patient, og tiden herfra til næste patient kommer ind i rummet. Tidsintervallet består altså af klargøringstid og ventetid. Det vurderes, at udskiftningstiden i princippet kan afhænge af acceleratorens teknologi, idet klargøringstiden fx kan tænkes at være længere for acceleratorer uden MLC. På disse acceleratorer skal der af- og påmonteres bly-blokke og det kan forlænge klargøringstiden. Derudover er det hovedsaglig organisatoriske forhold, der kan tænkes at påvirke udskiftningstiden. Herunder kan antallet af personale tænkes at have en effekt på klargøringstiden. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 13

14 Vi har kørt regressionsanalyser med de nævnte variable. Ingen af dem har en signifikant betydning for udskiftningstiden. Udskiftningstiden analyseres derfor udelukkende med udgangspunkt i registreringer af, om der har været forsinkelser i behandlingsforløbene. Kvalitetssikring af vores analyser Sideløbende med DSI s analyser har cheffysiker Jesper Carl fra stråleterapien i Aalborg foretaget tilsvarende analyser. DSI s og Jesper Carls analyser er løbende sammenlignet og har hele vejen i gennem været i overensstemmelse med hinanden. Jesper Carls analyser er foretaget i statistikprogrammet STATISTICA. Han har yderligere fungeret som faglig sparringspartner for udarbejdelse af analyserne Resultater Den effektive behandlingstid Figur 1.3 viser sammenhængen mellem den faktisk observerede tid og den forventede tid målt i BTEmodellen. Det fremgår af figuren, at det faktiske tidsforbrug er højere end forventet for en stor del af behandlingerne (ca. 65 %), men at det også for nogle af behandlinger gælder, at tidsforbruget er mindre end forventet (ca. 35 % af behandlingerne). I gennemsnit er de danske centre 2,3 minutter langsommere end BTE-standard. Figur 1.2 Faktisk versus forventet (effektiv) behandlingstid i minutter Faktisk vs forventet (BTE) tid Faktisk tid Forventet (BTE) tid Som nævnt ovenfor er der i pilotstudiet registreret en række variable, som ikke indgår i Delaney et al. s BTE-model. Vi undersøger, om disse har en signifikant forklaringskraft på effektiviseringspotentialet ved at analysere følgende regressionsmodel: Effektivis eringspote ntiale i = k + Xβ + ε i hvor X er en matrice af forklarende variable (EPID, MLC, sygepleje, antal personale, IMRT, IGRT, antal felter der køres udefra). Vi har valgt at analysere to forskellige modeller. I model (1) inddrager vi kun forklarende variabel, som centrene i hvert fald ikke på kort sigt ikke selv har fuld indflydelse på, og som på den måde kan betragtes som eksogene parametre. Model (1) inkluderer således teknologiske 14 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

15 parametre (EPID, MLC, IMRT, IGRT, antal felter udefra) og patientgrundlag i form af en variabel, som definerer, om der er tale om en palliativ eller kurativ patient. I model (2) inkluderer vi yderligere to variable, som siger noget om organiseringen af acceleratorbetjeningen. Det er variablene: antal personale til rådighed for patienten og udførelse af sygepleje (sonde, forbinding og hudpleje) i rummet. Resultatet af de to regressionsmodeller er vist i Tabel 1.5. Tabel 1.2 Resultater af regressionsanalysen Afhængig variabel: Effektiviseringspotentiale Model (1) Model (2) Konstant 3,7** 3,9** Antal felter udefra -0,3* -0,3* Hverken EPID eller MLC - - EPID eller MLC 1,0 1,0 EPID og MLC -3,8** -4,0** IMRT 0,7 0,7 IGRT 3,9** 3,6** Palliativ 3,9** 3,3** Antal personale til rådighed - -0,1 Sygepleje i rummet - 1,7* R2 0,09 0,09 * signifikant på 5 % niveau ** signifikant på 1 % niveau. Det fremgår af tabellen, at behandlinger foretaget på de mest moderne acceleratorer med EPID og MLC har signifikant lavere effektiviseringspotentiale end acceleratorer uden EPID og MLC. Der er ikke nogen signifikant effekt for acceleratorer med enten MLC eller EPID. Ligeledes ses, at jo flere felter, der køres udefra, des lavere er effektiviseringspotentialet. Palliativ behandling og IGRT-behandling har signifikant højere effektiviseringspotentiale, og for de behandlinger, hvor der er foretaget sygepleje i rummet, er behandlingerne også signifikant langsommere end forventet ud fra BTE-modellen. Nærmere analyser af palliativ behandling Det er ikke umiddelbart klart, hvordan vi skal fortolke resultatet med hensyn til palliativ behandling. I BTE-modellen er der allerede taget højde for patientens almene tilstand ved den såkaldte ecog-score. For at få et klarere billede af tidsforbruget ved palliativ behandling har vi estimeret en regressionsmodel med tidsforbruget (T5-T2) som afhængig variabel og en dummy variabel for, om der er tale om palliativ behandling som forklarende variabel. Resultatet af denne analyse er, at palliativ behandling alt andet lige er godt 3 minutter langsommere end andre typer behandling. Hvis vi yderligere inddrager ecog-scoren som forklarende variabel, dvs. tager højde for patientens almen tilstand, er palliativ behandling godt 2 minutter langsommere end andre behandlinger. Forskel i effektiviseringspotentiale mellem centrene Resultatet af analysen er, at vi skal tage højde for teknologiforskelle, andelen af palliativ behandling samt udførelse af sygepleje (sonde, forbinding og hudpleje) i acceleratorrummet. I de to modeller er der ikke taget højde for, at de analyserede patienter er fordelt på 6 centre, og vi kan derfor ikke sige noget om forskellen mellem centrene. Til dette formål er vi nødt til at benytte os af såkaldte multilevel modeller af formen: Effektiviseringspotentiale ij = k + X β + α + ε ij j ij Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 15

16 Forskellen mellem denne og modellerne (1) og (2) er, at der er inkluderet et centerspecifikt konstantled. Modellen kan bruges til at se på forskelle i effektiviseringspotentialet mellem centre. Vi analyserer og sammenligner to modeller. Den ene model (3) er en såkaldt tom model, hvor vi ikke inkluderer de forklarende variable. Resultatet af modellen er vist i første halvdel af Figur 1.4. I den anden, model (4), inkluderer vi alle forklarende variable fra model (2). Resultatet af denne model er vist i anden halvdel af Figur 1.4. Ved at sammenligne de centerspecifikke konstanter kan vi se, om inklusionen af de forklarende variable fjerner noget af heterogeniteten mellem centrene. Med andre ord vil vi undersøge: 1. Om der er signifikant forskel i effektiviseringspotentialet mellem centrene 2. Om denne evt. forskel reduceres eller forsvinder, når der korrigeres for forskelle i teknologi og organisering af acceleratorbetjeningen. Resultatet af analysen er vist i Figur Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

17 Figur 1.3 Forskelle i effektiviseringspotentiale mellem centrene efter korrektion fra BTE-modellen og efter yderligere korrektion for forskelle i teknologi, antal personale og sygepleje 1.4.a: Forskelle efter korrektion af BTE-modellen afv. fra gennemsnitligt effektiviseringspotentiale Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling 1.4.b: Forskelle efter yderligere korrektion for variable der ikke indgår i BTE-modellen afv. fra gennemsnitligt effektiviseringspotentiale Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling Note: Figurerne har følgende fortolkning. For hvert center er afvigelsen fra landsgennemsnittet illustreret ved en prik - de lodrette streger omkring prikken viser 95 % konfidensintervaller. Hvis et center ligger på 0-linien, svarer det til, at de har et effektiviseringspotentiale lig gennemsnittet. Hvis det er større end 0, ligger de over, og hvis det er mindre end 0, ligger de under. Konfidensintervallerne siger noget om den statistiske sikkerhed for tallene. Hvis intervallet skærer 0- linien, er centrets effektiviseringspotentiale ikke signifikant forskelligt fra gennemsnittet. Her er det vigtigt at bemærke, at større centre alt andet lige vil have mere sikre estimater, idet der er flere observationer, jo større centret er. Små centre vil derfor i mindre grad adskille sig fra gennemsnittet. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 17

18 I Figur 1.4.a, hvor vi kun har korrigeret for de variable, der findes i BTE-modellen, gælder, at Aalborg, Odense Universitetshospital og Vejle ikke adskiller sig signifikant fra gennemsnittet, mens Rigshospitalet ligger signifikant under gennemsnittet og Århus og Herlev signifikant over. Når vi bevæger os over i nederste halvdel af Figur 1.4 (b)., hvor der yderligere er korrigeret for forskelle i teknologi på acceleratorerne, ses det, at to af de centre, der er kendetegnet ved at have den ældste acceleratorpark, nemlig Odense Universitetshospital og Århus, bevæger sig nedad i figuren. For Odense gælder, at vi nu kan sige, at de efter at have korrigeret for EPID, MLC mv. har et effektiviseringspotentiale under gennemsnittet, mens det for Århus nu gælder, at de ikke er signifikant forskellige fra gennemsnittet. I fortolkningen af resultaterne fra Odense bør det bemærkes, at der kun er registreret på 3 ud af 6 acceleratorer. Resultaterne er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for hele strålecentret. Udskiftningstiden Som nævnt tager BTE-modellen udelukkende udgangspunkt i den effektive behandlingstid altså den tid, hvor patienten befinder sig i behandlingsrummet. De to øvrige tidsintervaller, nemlig ventetid fra rummet er klar, til patienten er i rummet, og klargøringstiden fra patienten forlader rummet, til rummet er klar til næste patient, bidrager væsentligt til det samlede tidsforbrug og bør derfor også undersøges nærmere. Ved sammenligning af tallene er det vigtigt at huske på, at ventetiden og klargøringstiden i modsætning til den effektive behandlingstid ikke er afhængig af patienten, men udelukkende kan tilskrives organisatoriske forhold. I den forbindelse er det dog også vigtigt at understrege, at tallene med det forholdsvis beskedne antal observationer vi har til rådighed vil være meget følsomme overfor ekstreme observationer, som kan skyldes registreringsfejl eller andre forhold. Tabel 1.6 viser fordelingen i de kategorier, der har været registreret, og den gennemsnitlige udskiftningstid inden for disse. Tabel 1.3 Gennemsnitlig udskiftningstid fordelt på oplysninger om årsager til ventetid Gennemsnitlig klargøringstid (minutter) Antal behandlinger Andel ift. samtlige behandlinger Ingen ventetid % Venter på patient 13, % Venter på personale 6, % Tekniske problemer 5, % Foran schedule, ingen ventende patienter 14, % Andet 10, % I alt % Note: Der er kun foretaget registreringer af denne variable i 624 ud af de 672 behandlinger, som tidsstudiet omfatter. Det fremgår, at langt det største potentiale for effektivisering af udskiftningstiden er, at man i 12 % af behandlingerne er foran schedule og derfor ikke har ventende patienter. I gennemsnit venter man 10 minutter længere end gennemsnittet ved disse behandlinger, hvilket svarer til halvdelen af et samlet behandlingsforløb. Hvis man i kan spare 50 % af tiden i 12 % af behandlingerne, svarer det til et samlet potentiale på ca. 6 %. 18 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

19 Figur 1.4 Forskel i afvigelser fra den gennemsnitlige udskiftningstid afv. fra den gennemsnitlige udskiftningtid Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling Det samlede tidsforbrug Figur 1.6 viser forskellen mellem centrene i gennemsnitligt tidsforbrug på de tre tidsintervaller. Summen af de tre tidsintervaller giver den samlede tid, som benyttes til én patient (i Figur 1.2 kaldet nødvendig slottid). Figur 1.5 Forskelle i gennemsnitligt tidsforbrug mellem centrene fordelt på effektiv behandlingstid, ventetid og klargøringstid Aalborg Sygehus Syd Herlev Odense Rigshospitalet Vejle Århus sygehus mean of T5_T2 mean of klargøring mean of ventetid Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 19

20 Det fremgår af figuren, at der i det analyserede datamateriale ikke forekommer nogen nævneværdig, betydelig forskel i den gennemsnitlige ventetid, fra rummet er klart, til patienten kommer ind i det. Alle centre på nær Odense har en forholdsvis ubetydelig klargøringstid. I Figur 1.7 undersøges, om der er signifikant forskel i den samlede behandlingstid (slottid) mellem centrene. Figuren skal læses på samme måde som Figur 1.4. Figur 1.6 Analyse af om der er signifikante forskelle mellem centrenes samlede behandlingstid (slottid) afv. fra det gennemsnitlige totale tidsforbrug (slottid) Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling Ud fra figuren kan det konkluderes, at kun Rigshospitalet adskiller sig signifikant fra gennemsnittet med en lavere samlet behandlingstid Opsamling og formidling af resultater For læsevenlighedens skyld har vi i dette afsnit valgt en overordnet og mindre teknisk fremstilling af resultaterne end ovenfor. I Tabel 1.7 har vi for hver af de 6 centre opstillet de mest centrale nøgletal fra vores analyser. 20 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET 2003-2012 OG POTENTIALE Markederne for private

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Færre ledere til flere medarbejdere

Færre ledere til flere medarbejdere Sammenfatning af sampublikation fra Region Midtjylland og Dansk Sundhedsinstitut: Færre ledere til flere medarbejdere - Ledelsesspænd på store hospitalsafsnit Christina Holm-Petersen Annette Tolsgaard

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet.

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Strategiplan for Region Syddanmark 2005-2010 Udarbejdet af Onkologisk afdeling R, OUH Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus Cheflægerne fra OUH og

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune 7. marts 2011 Sammenfatning Potentiale Praksis Opmærksomhedspunkter Konsulentteamet har beregnet effektiviseringspotentialet samlet til 16,7 procent

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Erfaringer med kræftpakker

Erfaringer med kræftpakker Sammenfatning af publikation: Erfaringer med kræftpakker Fra intentioner til implementering i praksis Sidsel Vinge Anja Elkjær Rahbæk Jens Albæk Anders Martedal Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere