Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre"

Transkript

1 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre Baggrundsrapport Kim Rose Olsen Henriette Mabeck Dorte Gyrd-Hansen Marie Henriette Madsen Thyra Pallesen Dansk Sundhedsinstitut Maj 2007

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2007 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) Design: DSI

3 Forord Ventetiderne på strålebehandling har siden slutningen af 2006 haft en central placering i medierne. Behovet for strålebehandling og acceleratorkapacitet har været belyst i forskellige rapporter fra 1998 og frem til i dag. Vi har i dette projekt sat fokus på at få et fremadrettet perspektiv, hvor vi har søgt efter de gode historier fra praksis, hvad er det nogle centre gør, som andre kan lære af? Denne rapport skal ses som et supplement til Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre Hovedrapport. I forhold til hovedrapporten vil baggrundsrapporten gå i mere i detaljer med metodemæssig og analytisk baggrund for resultaterne. Vi henvender os til en meget bred kreds af læsere, der både omfatter politikere, lægmand, faglige eksperter, embedsmænd og andre med interesse for stråleterapi i Danmark Vi håber, at læseren selv shopper mellem de enkelte kapitler og vælger dem, der interesserer ham eller hende. Der er områder, som vil være ny viden for nogle, mens det er kendt viden for andre, og omvendt. Rapporten er bygget op, så de enkelte kapitler kan læses selvstændigt eller i vilkårlig rækkefølge. Projektet er gennemført af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) for Kommunernes og Regionernes evalueringsinstitut KREVI. Seniorprojektleder, cand.polit. Kim Rose Olsen har været overordnet projektleder for projektet og ansvarlig for de kvantitative analyser; seniorprojektleder, Master of Information Technology Henriette Mabeck har været projektleder på den kvalitative del, og forskningsleder, professor, cand.oecon., ph.d. Dorte Gyrd-Hansen har været projektleder på den udenlandske del. Cand.scient.san.publ. Marie Henriette Madsen og cand.oecon. Thyra Pallesen har været projektmedarbejdere på henholdsvis den kvalitative del og på nøgletal og journalgennemgang. Direktør Jes Søgaard og vicedirektør Henrik Hauschildt Juhl har varetaget faglig sparring og intern kvalitetssikring. Vi vil gerne takke alle de medarbejdere og lederne fra stråleterapicentrene, som har hjulpet os med gennemførelse af dette projekt. Uden deres hjælp og velvillighed havde det ikke været muligt at gennemføre denne undersøgelse på 3½ måned. Vi vil også gerne takke følgegruppen for et godt og konstruktivt samarbejde. Derudover vil vi gerne takke professor, overlæge, dr.med. Cai Grau for sparring i projektet; cheffysiker, ph.d. Jesper Carl for samarbejde vedrørende gennemførelse af tidsregistreringsstudie; overlæge, dr.med. Kamma Bertelsen og overlæge, dr.med. Per Dombernowsky for gennemgang og analyse af journaler, samt lektor, ph.d. Hindrik Vondeling for indsamling af materiale omkring det hollandske center NKI. Jes Søgaard Direktør, professor Dansk Sundhedsinstitut Forord 3

4 4 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

5 Indholdsfortegnelse Forord Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre Indledning Effektivitet Baggrund Gennemførelse og metode Resultater Opsamling og formidling af resultater Konklusion og anbefalinger Effektivitet Referencer til kapitel Patientforløb, arbejdstilrettelæggelse og teknologi Indledning Gennemførelse og fremgangsmåde Rundvisning Interview Workshop med medarbejdere Spørgeskema om tid brugt på nybyggeri, nyt apparatur mm Sammenfatning og anbefalinger i relation til patientforløb, arbejdstilrettelæggelse og teknologi Moderne behandlingsteknologi og IT-støttesystemer Personalemangel og opgaveglidning Forbedring af yngre lægers introduktion Fælles henvisninger Udfordringer i fremtiden Organisation og personale Organisering inden for personalegrupper Åbningstider og overarbejde Forskning, uddannelse og oplæring Problemer relateret til personale og organisation Konklusion på organisering og personale Indholdsfortegnelse 5

6 2.5 Arbejdstilrettelæggelse og patientforløb Samlet beskrivelse af patientforløb i strålecentrene Visitation, booking og registrering Forberedelse og første behandling Kontinuerlig behandling og afslutning De enkelte centres patientforløb og karakteristika Opgaveglidning og nye faggrupper Problemer og udfordringer relateret til arbejdstilrettelæggelse Konklusion på patientforløb og arbejdstilrettelæggelse Teknologi og fysiske rammer Beskrivelse af teknologien i de seks centre Beskrivelse af de fysiske forhold på de seks centre Problemer og udfordringer relateret til teknologi og fysiske rammer Konklusion på teknologi og fysiske rammer Appendix 2.a Anbefalinger til konkrete lokale/regionale initiativer i tidligere rapporter Appendix 2.b Interviewdeltagere Appendix 2.c Workshopdeltagere Journalgennemgang og ventetider Indledning Baggrund og metode Journalgennemgang Ventetider Resultater af journalgennemgangen Generelle forhold Patientforløb Ventetider fra journalgennemgangen Resultater ventetider fra Kræftenheden og Informationscenteret Bagudrettede ventetider Fremadrettede ventetider fra Venteinfo Konklusion og anbefalinger Appendix 3.a Skema brugt ved journalgennemgang Udenlandske erfaringer Indledning Gennemførelse og fremgangsmåde Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

7 4.2.1 Planlægning af stråleterapi i Holland Strålecenteret ved Nederlandsk Kanker Institut Strålebehandlingsafdelingen ved Onkologisk klinik, Universitetssygehuset i Lund Sammendrag og konklusion Planlægning af stråleterapi i Holland Strålecenteret ved Nederlandsk Kanker Institut Strålebehandlingsafdelingen ved Onkologisk klinik, Universitetssygehuset i Lund Country study: the Netherlands Introduction The Dutch health care system The hospital sector Radiotherapy facilities and equipment Policies towards planning of radiotherapy capacity for cancer patients in the Netherlands Historical overview on policies towards radiotherapy facilities and equipment Summary and discussion of national planning Patient Management at the National Cancer Institute, Amsterdam, the Netherlands Radiotherapy at NKI: The current state of affairs, waiting lists and production levels Organization of patient care at the radiotherapy department at NKI: General Management Principles General discussion of NKI Referencer til afsnit Appendix 4.a The Hospital Facilities Act Appendix 4.b The Health Council Appendix 4.c Long range capacity planning models for radiotherapy in The Netherlands Appendix 4.d Search strategies Interview strålecenteret ved Universitetssygehuset i Lund Særlige karakteristika ved strålecenteret i Lund Teknologi og fysiske rammer Organisation, ledelse og personale Arbejdstilrettelæggelse/patientforløb Fremtidige planer i forhold til arbejdstilrettelæggelse Åbningstider Ventetider Forord 7

8 Appendix 4.e Oversigt over teknologi i Lund Appendix 4.f Status på anbefalinger til konkrete lokale/regionale initiativer beskrevet i danske rapporter Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

9 1. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 1.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at beregne og sammenligne effektivitet mellem centrene. Termen effektivitet bruges her relativt snævert om udnyttelse af acceleratorkapacitet og personale uden at inddrage faglige eller patientoplevede kvalitetsparametre. I tidligere rapporter om strålebehandling er der ofte taget udgangspunkt i antallet af behandlinger pr. accelerator, når man har sammenlignet effektivitet mellem centrene. Denne rapport tager udgangspunkt i et tidsregistreringstudie af 672 behandlinger fordelt på 31 acceleratorer i de 6 strålecentre. 1.2 Effektivitet Baggrund Med hensyn til opgørelse af antal behandlinger og hermed med de acceleratornære produktivitetsmål har der i de eksisterende analyser af de danske strålecentre gentagne gange været nævnt, at der er behov for at udvikle et nationalt kategoriseringssystem for aktiviteten på strålecentrene (4-6). Formålet med et sådan system er at nuancere behandlingsbegrebet, således at der tages højde for, at behandlingens tidsforbrug på acceleratoren både afhænger af, hvor kompleks den givne behandling er, samt den anvendte teknologi. Mens DRG-taksten giver et indtryk af, hvor ressourcekrævende en patient er for hele sygehuset, mangler man altså en målestok for, hvor mange ressourcer patienten trækker på en afgrænset del af stråleafdelingen nemlig acceleratoren og personalet til at betjene denne. I dette afsnit gennemgår vi resultaterne af et tidsregistreringsstudie foretaget i uge 5 og 6, Vi benytter den såkaldte BTE-model (Basic Treatment Equivalence) som benchmark til at beregne effektiviseringspotentialet i den effektive behandlingstid. Da det forventes at BTE-modellen ikke er helt tidssvarende, undersøges herefter betydningen af faktorer, der ikke indgår i BTE-modellen. Der ses både på teknologiske og organisatoriske faktorer. Endelig bruges tidsregistreringsstudiet til at undersøge forskelle i klargøringstiden dvs den del af behandlingstiden, der udelukkende har med organisatoriske forhold at gøre. Holland har benyttet en alternativ model kaldet T2-ækvivalentsystemet. Vægtene i dette system svarer mere til DRG-vægte end BTE-vægte, idet vægten vedrører det samlede ressourceforbrug til behandling altså inklusiv planlægning mv. Der kan læses mere om T2-systemet i kapitel 4 om de udenlandske erfaringer. Der er i alt registreret 689 behandlinger på 31 acceleratorer (Aalborg 4, Herlev 7, Odense Universitetshospital 3, Rigshospitalet 8, Vejle 3 og Århus 6) i en samlet behandlingstid på 221 timer. Dette svarer til, at der i gennemsnit er lavet 23 behandlinger pr. accelerator pr. dag (7,5 time) eller 3,1 behandlinger pr. time Gennemførelse og metode I erkendelse af at standard nøgletal og produktivitetsberegninger ikke er retvisende for strålecentrene, har vi valgt at afsætte forholdsvis mange af projektets ressourcer til at foretage tidsregistreringer på acceleratordriften. Vurdering af produktivitet og effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 9

10 Tidsregistreringsstudiet Formålet med tidsregistreringerne er at undersøge, om der er et effektiviseringspotentiale i de danske strålecentre. Vi har registreret tidsforbrug og en lang række variable vedrørende teknologi, diagnoser, personale, behandlingskategori og sygepleje på i alt 31 acceleratorer. Registreringerne er som udgangspunkt foretaget som forbrug på en normal arbejdsdag, dvs. 7,5 time pr. accelerator. Der er dog i nogle tilfælde registreret lidt længere perioder og i nogle tilfælde lidt kortere. Analyserne tager højde herfor. Registreringerne er foretaget i uge 5 og 6, Tabel 1.4 viser samtlige de registrerede variable. 10 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

11 Tabel 1.1 Registrerede parametre Variabel EPID MLC Pers T1 T2 T3 T4 T5 Stu X F B1 B2 B3 J N Z U W P S E D C L Diag Q Forklaring Har acceleratoren EPID Har acceleratoren MLC Antal personale til rådighed for patienten Tidspunkt hvor behandlingsrummet er klar Tidspunkt hvor patient træder ind i rummet Tidspunkt hvor patient er på lejet Tidspunkt hvor patient er nede af leje Tidspunkt hvor patienten forlader rummet Tilstedeværelse af studenter (kursister) Behandlingstype 0: Standard 1: IGRT 2: IMRT 3: Gating 4: Stereotaksi 5: Conebeam CT 6: TBI 7: Anæstesi Første behandling eller efterfølgende behandling 0: Elektron 1: Foton 2: Blandet foton og elektron Antal feltsammenstykninger Antal (antal Gantry-vinkler) Antal (felter der køres udefra) Antal (alle felter/segmenter) Antal kiler (hardwedge) Antal billeder Antal shields: blokke/afdækning Ecog score Delay (forsinkelser) 0: Ingen forsinkelser 1: Venter på patient 2: Venter på personale 3: Venter på grund tekniske problemer 4: Foran schedule, ingen patienter der venter 5: Andet Care: Sygepleje i behandlingsrum, hjælp til sonde, hudpleje, afklædning eller forbindingsskift Lejring: Væsentlig ændring i fixation Diagnose Kurativ eller palliativ behandling Som det fremgår af tabellen, er der registreret fem tidspunkter for hver behandling. Tidsforløbet er illustreret i Figur 1.2. Heraf fremgår det hvilke tidsintervaller der kan analyseres på. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 11

12 Figur 1.1 Oversigt over de registrerede tidsintervaller Rummet er klar Patient i rummet På leje Af leje Forlader rummet Rummet er klar T1 T2 T3 T4 T5 T1 Ventetid Effektiv behandlingstid Klargøring Nødvendig slottid Den effektive behandlingstid er den del af den samlede behandlingstid, der kan være påvirket af patientsammensætning og teknologi. De øvrige tidsintervaller vil overvejende være påvirket af organisatoriske faktorer omkring arbejdstilrettelæggelsen. Forud for registreringerne har der været en grundig gennemgang af, hvilke variable der skulle registreres. To sygeplejersker, der har deltaget i lignende studier i Aalborg, besøgte i uge 4 alle de øvrige centre for at diskutere, om det registreringsskema, de her havde brugt, var fuldt dækkende for behandlingspraksis i de øvrige centre. I uge 5 afholdtes et kursus i Aalborg med deltagelse af alle, der skulle foretage den faktiske tidsregistrering. På kurset blev lavet testregistreringer. DSI har stået for at taste alle observationerne ind i regneark og for de efterfølgende analyser. BTE-modellen som benchmark for effektivitetsberegninger Som nævnt er BTE en forkortelse for Basic Treatment Equivalent. Begrebet blev først gang brugt i forbindelse med udarbejdelse af modeller for ressourceforbruget ved strålebehandlingen i Australien (7). Årsagen til, at man begyndte at udarbejde modellen, var, at man i en årrække havde oplevet store kapacitetsproblemer i det australske stråleberedskab. Modellen er senere blevet brugt i Storbritannien og Canada begge steder med samme baggrund, nemlig kapacitetsproblemer (8, 9). BTE-modellen tager udgangspunkt i beregninger af den effektive behandlingstids, dvs. fra patienten træder ind i rummet, til han eller hun forlader det igen. Delaney et al. har flere forskellige modeller, men studier har vist, at nedenstående model er den, der mest præcist forudsiger det forventede tidsforbrug: R = F(3,6 + 1,7B1 + 5,2B2 + 1,2J) + 1,5N S + 0,5W + 1,8P + 2,4E + 7,4A R er da et udtryk for forventningerne til den effektive behandlingstid (T5-T2). Forklaringer på de øvrige variable fremgår af Tabel 1.4 undtagen parameteren A, som står for Anæstesi. Denne parameter indgår i BTE-modellen, men er ikke registreret i vores studie. Variablen vedrørende, hvorvidt der er tale om første opstilling (F), indgår i modellen som en multiplikativ faktor. F antager værdien 1,8, hvis der er tale om en første opstilling, og værdien 1, hvis dette ikke er tilfældet. Vi definerer effektiviseringspotentialet inden for den effektive behandlingstid som forskellen mellem det forventede tidsforbrug og det faktisk observerede tidsforbrug, dvs.: Effektiviseringspotentiale = ((T5-T2) R) Positive værdier af effektiviseringspotentialet betyder altså, at den effektive behandlingstid er længere end forventet ud fra BTE-modellen. 12 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

13 Forbehold ved brug af BTE-modellen Flere forhold gør, at beregningerne i dette afsnit skal fortolkes med varsomhed. For det første er BTE-modellen baseret på australske forhold i Der er ikke taget fuldt højde for nyere teknologi som EPID og MLC, og vores analyser viser, at disse variable har en signifikant forklaring på variationen i effektiviseringspotentialet. Det fremgår ligeledes, at det er de centre, der har den mest moderne teknologi, der har det laveste effektiviseringspotentiale. De nyeste teknologiparametre bør derfor inkluderes i BTE-modellen. For det andet er det vigtigt at huske på, at vi har haft et forholdsvis lille datamateriale baseret på én dags registreringer pr. accelerator. Derudover har et enkelt center ikke har registreret på samtlige acceleratorer. Vurdering af betydningen af teknologiske og organisatoriske variable, som ikke indgår i BTE-modellen Det fremgår af sammenligningen af variablene i Delaney et al. s formel og variablene i Tabel 1.4, at vi har registreret variable, som kan have en betydning for tidsforbruget, men ikke indgår i BTE-modellen. Dette skyldes, at BTE-modellen ikke nødvendigvis er tidssvarende. Ved at undersøge om nogle af de faktorer, der er registreret i tidsstudiet, men ikke indgår i BTEmodellen, har en signifikant betydning for effektiviseringspotentialet, kan vi danne os et billede af, hvilke parametre der kan skrues på for at forbedre effektiviteten. Ved brug af multipel regressionsanalyse undersøger vi betydningen af følgende variable: Antallet af felter der køres udefra EPID MLC IMRT IGRT Sygepleje (sonde, hudpleje, hjælp til afklædning, forbindingsskift) i rummet Antallet af personale til rådighed for patienten Palliativ behandling. Der er i perioden foretaget 17 avancerede behandlinger (gating, stereotaksi, conebeam, CT, TBI). Disse behandlinger er taget ud, idet de vurderes at være outliers. Det undersøges endvidere, om der er en signifikant variation i effektiviseringspotentialet mellem centrene. Beregning af effektiviseringspotentiale i udskiftningstiden BTE-modellen ser kun på den effektive behandlingstid og kan ikke bruges som benchmark til analyser af udskiftningstiden. Udskiftningstiden er defineret som tiden mellem to patienter. Intervallet består som vist i Figur 1.2 af tiden, fra patienten forlader rummet, til rummet er klar til næste patient, og tiden herfra til næste patient kommer ind i rummet. Tidsintervallet består altså af klargøringstid og ventetid. Det vurderes, at udskiftningstiden i princippet kan afhænge af acceleratorens teknologi, idet klargøringstiden fx kan tænkes at være længere for acceleratorer uden MLC. På disse acceleratorer skal der af- og påmonteres bly-blokke og det kan forlænge klargøringstiden. Derudover er det hovedsaglig organisatoriske forhold, der kan tænkes at påvirke udskiftningstiden. Herunder kan antallet af personale tænkes at have en effekt på klargøringstiden. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 13

14 Vi har kørt regressionsanalyser med de nævnte variable. Ingen af dem har en signifikant betydning for udskiftningstiden. Udskiftningstiden analyseres derfor udelukkende med udgangspunkt i registreringer af, om der har været forsinkelser i behandlingsforløbene. Kvalitetssikring af vores analyser Sideløbende med DSI s analyser har cheffysiker Jesper Carl fra stråleterapien i Aalborg foretaget tilsvarende analyser. DSI s og Jesper Carls analyser er løbende sammenlignet og har hele vejen i gennem været i overensstemmelse med hinanden. Jesper Carls analyser er foretaget i statistikprogrammet STATISTICA. Han har yderligere fungeret som faglig sparringspartner for udarbejdelse af analyserne Resultater Den effektive behandlingstid Figur 1.3 viser sammenhængen mellem den faktisk observerede tid og den forventede tid målt i BTEmodellen. Det fremgår af figuren, at det faktiske tidsforbrug er højere end forventet for en stor del af behandlingerne (ca. 65 %), men at det også for nogle af behandlinger gælder, at tidsforbruget er mindre end forventet (ca. 35 % af behandlingerne). I gennemsnit er de danske centre 2,3 minutter langsommere end BTE-standard. Figur 1.2 Faktisk versus forventet (effektiv) behandlingstid i minutter Faktisk vs forventet (BTE) tid Faktisk tid Forventet (BTE) tid Som nævnt ovenfor er der i pilotstudiet registreret en række variable, som ikke indgår i Delaney et al. s BTE-model. Vi undersøger, om disse har en signifikant forklaringskraft på effektiviseringspotentialet ved at analysere følgende regressionsmodel: Effektivis eringspote ntiale i = k + Xβ + ε i hvor X er en matrice af forklarende variable (EPID, MLC, sygepleje, antal personale, IMRT, IGRT, antal felter der køres udefra). Vi har valgt at analysere to forskellige modeller. I model (1) inddrager vi kun forklarende variabel, som centrene i hvert fald ikke på kort sigt ikke selv har fuld indflydelse på, og som på den måde kan betragtes som eksogene parametre. Model (1) inkluderer således teknologiske 14 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

15 parametre (EPID, MLC, IMRT, IGRT, antal felter udefra) og patientgrundlag i form af en variabel, som definerer, om der er tale om en palliativ eller kurativ patient. I model (2) inkluderer vi yderligere to variable, som siger noget om organiseringen af acceleratorbetjeningen. Det er variablene: antal personale til rådighed for patienten og udførelse af sygepleje (sonde, forbinding og hudpleje) i rummet. Resultatet af de to regressionsmodeller er vist i Tabel 1.5. Tabel 1.2 Resultater af regressionsanalysen Afhængig variabel: Effektiviseringspotentiale Model (1) Model (2) Konstant 3,7** 3,9** Antal felter udefra -0,3* -0,3* Hverken EPID eller MLC - - EPID eller MLC 1,0 1,0 EPID og MLC -3,8** -4,0** IMRT 0,7 0,7 IGRT 3,9** 3,6** Palliativ 3,9** 3,3** Antal personale til rådighed - -0,1 Sygepleje i rummet - 1,7* R2 0,09 0,09 * signifikant på 5 % niveau ** signifikant på 1 % niveau. Det fremgår af tabellen, at behandlinger foretaget på de mest moderne acceleratorer med EPID og MLC har signifikant lavere effektiviseringspotentiale end acceleratorer uden EPID og MLC. Der er ikke nogen signifikant effekt for acceleratorer med enten MLC eller EPID. Ligeledes ses, at jo flere felter, der køres udefra, des lavere er effektiviseringspotentialet. Palliativ behandling og IGRT-behandling har signifikant højere effektiviseringspotentiale, og for de behandlinger, hvor der er foretaget sygepleje i rummet, er behandlingerne også signifikant langsommere end forventet ud fra BTE-modellen. Nærmere analyser af palliativ behandling Det er ikke umiddelbart klart, hvordan vi skal fortolke resultatet med hensyn til palliativ behandling. I BTE-modellen er der allerede taget højde for patientens almene tilstand ved den såkaldte ecog-score. For at få et klarere billede af tidsforbruget ved palliativ behandling har vi estimeret en regressionsmodel med tidsforbruget (T5-T2) som afhængig variabel og en dummy variabel for, om der er tale om palliativ behandling som forklarende variabel. Resultatet af denne analyse er, at palliativ behandling alt andet lige er godt 3 minutter langsommere end andre typer behandling. Hvis vi yderligere inddrager ecog-scoren som forklarende variabel, dvs. tager højde for patientens almen tilstand, er palliativ behandling godt 2 minutter langsommere end andre behandlinger. Forskel i effektiviseringspotentiale mellem centrene Resultatet af analysen er, at vi skal tage højde for teknologiforskelle, andelen af palliativ behandling samt udførelse af sygepleje (sonde, forbinding og hudpleje) i acceleratorrummet. I de to modeller er der ikke taget højde for, at de analyserede patienter er fordelt på 6 centre, og vi kan derfor ikke sige noget om forskellen mellem centrene. Til dette formål er vi nødt til at benytte os af såkaldte multilevel modeller af formen: Effektiviseringspotentiale ij = k + X β + α + ε ij j ij Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 15

16 Forskellen mellem denne og modellerne (1) og (2) er, at der er inkluderet et centerspecifikt konstantled. Modellen kan bruges til at se på forskelle i effektiviseringspotentialet mellem centre. Vi analyserer og sammenligner to modeller. Den ene model (3) er en såkaldt tom model, hvor vi ikke inkluderer de forklarende variable. Resultatet af modellen er vist i første halvdel af Figur 1.4. I den anden, model (4), inkluderer vi alle forklarende variable fra model (2). Resultatet af denne model er vist i anden halvdel af Figur 1.4. Ved at sammenligne de centerspecifikke konstanter kan vi se, om inklusionen af de forklarende variable fjerner noget af heterogeniteten mellem centrene. Med andre ord vil vi undersøge: 1. Om der er signifikant forskel i effektiviseringspotentialet mellem centrene 2. Om denne evt. forskel reduceres eller forsvinder, når der korrigeres for forskelle i teknologi og organisering af acceleratorbetjeningen. Resultatet af analysen er vist i Figur Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

17 Figur 1.3 Forskelle i effektiviseringspotentiale mellem centrene efter korrektion fra BTE-modellen og efter yderligere korrektion for forskelle i teknologi, antal personale og sygepleje 1.4.a: Forskelle efter korrektion af BTE-modellen afv. fra gennemsnitligt effektiviseringspotentiale Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling 1.4.b: Forskelle efter yderligere korrektion for variable der ikke indgår i BTE-modellen afv. fra gennemsnitligt effektiviseringspotentiale Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling Note: Figurerne har følgende fortolkning. For hvert center er afvigelsen fra landsgennemsnittet illustreret ved en prik - de lodrette streger omkring prikken viser 95 % konfidensintervaller. Hvis et center ligger på 0-linien, svarer det til, at de har et effektiviseringspotentiale lig gennemsnittet. Hvis det er større end 0, ligger de over, og hvis det er mindre end 0, ligger de under. Konfidensintervallerne siger noget om den statistiske sikkerhed for tallene. Hvis intervallet skærer 0- linien, er centrets effektiviseringspotentiale ikke signifikant forskelligt fra gennemsnittet. Her er det vigtigt at bemærke, at større centre alt andet lige vil have mere sikre estimater, idet der er flere observationer, jo større centret er. Små centre vil derfor i mindre grad adskille sig fra gennemsnittet. Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 17

18 I Figur 1.4.a, hvor vi kun har korrigeret for de variable, der findes i BTE-modellen, gælder, at Aalborg, Odense Universitetshospital og Vejle ikke adskiller sig signifikant fra gennemsnittet, mens Rigshospitalet ligger signifikant under gennemsnittet og Århus og Herlev signifikant over. Når vi bevæger os over i nederste halvdel af Figur 1.4 (b)., hvor der yderligere er korrigeret for forskelle i teknologi på acceleratorerne, ses det, at to af de centre, der er kendetegnet ved at have den ældste acceleratorpark, nemlig Odense Universitetshospital og Århus, bevæger sig nedad i figuren. For Odense gælder, at vi nu kan sige, at de efter at have korrigeret for EPID, MLC mv. har et effektiviseringspotentiale under gennemsnittet, mens det for Århus nu gælder, at de ikke er signifikant forskellige fra gennemsnittet. I fortolkningen af resultaterne fra Odense bør det bemærkes, at der kun er registreret på 3 ud af 6 acceleratorer. Resultaterne er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for hele strålecentret. Udskiftningstiden Som nævnt tager BTE-modellen udelukkende udgangspunkt i den effektive behandlingstid altså den tid, hvor patienten befinder sig i behandlingsrummet. De to øvrige tidsintervaller, nemlig ventetid fra rummet er klar, til patienten er i rummet, og klargøringstiden fra patienten forlader rummet, til rummet er klar til næste patient, bidrager væsentligt til det samlede tidsforbrug og bør derfor også undersøges nærmere. Ved sammenligning af tallene er det vigtigt at huske på, at ventetiden og klargøringstiden i modsætning til den effektive behandlingstid ikke er afhængig af patienten, men udelukkende kan tilskrives organisatoriske forhold. I den forbindelse er det dog også vigtigt at understrege, at tallene med det forholdsvis beskedne antal observationer vi har til rådighed vil være meget følsomme overfor ekstreme observationer, som kan skyldes registreringsfejl eller andre forhold. Tabel 1.6 viser fordelingen i de kategorier, der har været registreret, og den gennemsnitlige udskiftningstid inden for disse. Tabel 1.3 Gennemsnitlig udskiftningstid fordelt på oplysninger om årsager til ventetid Gennemsnitlig klargøringstid (minutter) Antal behandlinger Andel ift. samtlige behandlinger Ingen ventetid % Venter på patient 13, % Venter på personale 6, % Tekniske problemer 5, % Foran schedule, ingen ventende patienter 14, % Andet 10, % I alt % Note: Der er kun foretaget registreringer af denne variable i 624 ud af de 672 behandlinger, som tidsstudiet omfatter. Det fremgår, at langt det største potentiale for effektivisering af udskiftningstiden er, at man i 12 % af behandlingerne er foran schedule og derfor ikke har ventende patienter. I gennemsnit venter man 10 minutter længere end gennemsnittet ved disse behandlinger, hvilket svarer til halvdelen af et samlet behandlingsforløb. Hvis man i kan spare 50 % af tiden i 12 % af behandlingerne, svarer det til et samlet potentiale på ca. 6 %. 18 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

19 Figur 1.4 Forskel i afvigelser fra den gennemsnitlige udskiftningstid afv. fra den gennemsnitlige udskiftningtid Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling Det samlede tidsforbrug Figur 1.6 viser forskellen mellem centrene i gennemsnitligt tidsforbrug på de tre tidsintervaller. Summen af de tre tidsintervaller giver den samlede tid, som benyttes til én patient (i Figur 1.2 kaldet nødvendig slottid). Figur 1.5 Forskelle i gennemsnitligt tidsforbrug mellem centrene fordelt på effektiv behandlingstid, ventetid og klargøringstid Aalborg Sygehus Syd Herlev Odense Rigshospitalet Vejle Århus sygehus mean of T5_T2 mean of klargøring mean of ventetid Vurdering af effektiviseringspotentiale i de 6 danske strålecentre 19

20 Det fremgår af figuren, at der i det analyserede datamateriale ikke forekommer nogen nævneværdig, betydelig forskel i den gennemsnitlige ventetid, fra rummet er klart, til patienten kommer ind i det. Alle centre på nær Odense har en forholdsvis ubetydelig klargøringstid. I Figur 1.7 undersøges, om der er signifikant forskel i den samlede behandlingstid (slottid) mellem centrene. Figuren skal læses på samme måde som Figur 1.4. Figur 1.6 Analyse af om der er signifikante forskelle mellem centrenes samlede behandlingstid (slottid) afv. fra det gennemsnitlige totale tidsforbrug (slottid) Aalborg Herlev OUH RH Vejle Århus Afdeling Ud fra figuren kan det konkluderes, at kun Rigshospitalet adskiller sig signifikant fra gennemsnittet med en lavere samlet behandlingstid Opsamling og formidling af resultater For læsevenlighedens skyld har vi i dette afsnit valgt en overordnet og mindre teknisk fremstilling af resultaterne end ovenfor. I Tabel 1.7 har vi for hver af de 6 centre opstillet de mest centrale nøgletal fra vores analyser. 20 Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre

Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre Status og sammenligning af de 6 danske strålecentre Hovedrapport Kim Rose Olsen Henriette Mabeck Dorte Gyrd-Hansen Marie Henriette Madsen Thyra Pallesen Dansk Sundhedsinstitut Maj 2007 Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne

strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne Hurt igere i strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne Notat 31. maj 2007 INTRODUKTION Når en kræftpatient skal have strålebehandling, kan det være afgørende, at behandlingen begynder

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006

Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Ændret version d. 28. november 2006 ny tabel vedr. antal strålebehandlede kræftpatienter, s. 3 Initiativer vedr. kapacitet på kræftbehandlingsområdet,

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt ABC-analyse af Stråleterapien - 6. juni 2007 Sammenfatning Nærværende rapport sammenstiller de gennemsnitlige enhedsomkostninger for de udførte takstbærende

Læs mere

Undersøgelse af Jobcenter København

Undersøgelse af Jobcenter København Undersøgelse af Jobcenter København - Bilag B: Fremgangsmåde og metode Juni 2007 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved Indholdsfortegnelse Fremgangsmåde og metode... 3 Temaer...

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi

Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Mette Frydensbjerg Bøg MTV-gruppen/CIMT, OUH Odense Universitetshospital Kristian Kidholm; Iben Fasterholdt; Mai-Britt Hagen Hansen; Poul Klint Andersen;

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 I Regeringens debatoplæg Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen fra 2003 redegøres for brug af et overordnet

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 6.253 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 48% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen?

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Elektronisk medicinering Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Henriette Mabeck (hm@dsi.dk) Seniorprojektleder, ph.d. Min undren.. Hvorfor foregår mange rutiner og opgaver (incl. opgaver med

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Statusrapport for arbejdet i Task Force vedr. Strålebehandling

Statusrapport for arbejdet i Task Force vedr. Strålebehandling Statusrapport for arbejdet i Task Force vedr. Strålebehandling 2006-2007 1. Indledning...2 2. Overholdelse af maksimale ventetider til strålebehandling...3 3. Kapacitet og behov på strålebehandlingsområdet...7

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik 6. 5. udgave 2008 2013 Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press ISBN Trykt 978-87-593-1381-7 bog ISBN

Læs mere

STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning

STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1) DSI Rapport 2006.02 Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Palliativ strålebehandling i Danmark

Palliativ strålebehandling i Danmark Palliativ strålebehandling i Danmark Version 1 med rettelse af 13/5 2009 Klaus Seiersen, april 2009 Bidragsydere Áshildur Logadottir (Rigshospitalet) Eva Samsøe (Herlev) Henrik Robenhagen Jensen (Odense)

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15 Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform... 4 Baggrund... 4 Datamateriale... 4 Triagering... 6 Triagering... 7 Tid fra ankomst til triagering... 7 Ventetid fra triagering til behandling... 8 Tid fra

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 2009 Årsrapport for arbejdet i Task Force vedr. strålebehandling 2008 Redaktion: Task Force vedr. Strålebehandling Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET 2003-2012 OG POTENTIALE Markederne for private

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden konsekvenser og justeringsbehov. Projektnummer 10779 April 2014

Projektbeskrivelse. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden konsekvenser og justeringsbehov. Projektnummer 10779 April 2014 Projektbeskrivelse Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden konsekvenser og justeringsbehov Projektnummer 10779 April 2014 Region Hovedstaden Att: Anne Skriver TILBUD / PROJEKT udarbejdet

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1)

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1) PATIENTERS OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES OPLEVELSER AF BEHANDLING OG PLEJE - EN ANALYSE BASERET PÅ PATIENTER BEHANDLET FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT En sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Resultater for LUP 2013

Resultater for LUP 2013 Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 auh@rm.dk www.auh.dk Resultater for LUP 2013 18. marts 2014 modtog AUH resultaterne for den Landsdækkende

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere