ALLE UNGE VIL GERNE HAVE ET GODT LIV. Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen

Transkript

1 ALLE UNGE VIL GERNE HAVE ET GODT LIV Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Juni

2 Alle unge vil gerne have et godt liv Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning for Region Hovedstaden Juni 2013 Spørgsmål vedrørende undersøgelsen kan rettes til: Chefkonsulent Anne Sophie Madsen asm@pluss.dk Grafik: Rasmus Lassen Fotos: Rasmus Flindt Pedersen 2 Alle unge vil gerne have et godt liv

3 Indhold 1. Indledning Analysens grundlag Læsevejledning 5 2. De særlige udfordringer i hovedstadsregionen Uddannelsesniveauet i regionen En region præget af høj mobilitet De mest udsatte unge De økonomiske omkostninger 8 3. De sene startere Udfordringer og anbefalinger Hvem er de sene startere? Hvor bor de? De unges perspektiv Systemet omkring de sene startere De unge på standby Udfordringer og anbefalinger Hvem er de unge på standby? Hvor bor de? De unges perspektiv Systemet omkring de unge på standby De ufokuserede studenter Udfordringer og anbefalinger Hvem er de ufokuserede studenter? Hvor bor de? De unges perspektiv Systemet omkring de ufokuserede studenter Motivation, frafald og omvalg Udfordringer og anbefalinger Der går ikke en lige vej Motivation betyder alt Er omvalg et vilkår? Bilag Kort Tabeller med nøgletal Metode 82 Alle unge vil gerne have et godt liv 3

4 1 Indledning Der er i dag ca årige i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenlagt udgør de 8 % af alle regionens unge i aldersgruppen. Nogle er kommet lidt sent i gang med en uddannelse, nogle holder pause, nogle kæmper med personlige eller sociale problemer, andre kan ikke finde et arbejde. Årsagerne til ikke at være i gang med uddannelse eller arbejde kan være meget forskellige. Gruppen udgør samlet set en væsentlig samfundsmæssig udfordring, og for den enkelte unge er der tale om en situation forbundet med både personlige og økonomiske omkostninger. Det er regionens fælles udfordring og politiske mål at få disse unge i uddannelse og job. Region Hovedstaden har derfor fået denne analyse udarbejdet af Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Det er første gang, at der udarbejdes en samlet regional analyse af målgruppen. Med analysen er der skabt et unikt regionalt vidensgrundlag om denne gruppe unge, som kan give aktørerne i uddannelses- og vejledningssystemet en fælles forståelse af regionens kerneudfordringer også i relation til de grundlæggende uddannelsespolitiske målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse og 60 % en videregående uddannelse. Analysen kan på den baggrund udgøre en solid platform for samarbejde mellem de regionale aktører om de unge uden job og uddannelse, så der i fællesskab kan igangsættes relevante og effektfulde initiativer, der sikrer, at langt flere unge får en erhvervskompetence, der kan føre videre til et arbejde. Man kan med fordel opdele gruppen af unge uden job og uddannelse i tre: De sene startere er de årige, som har afsluttet grundskolen, men ikke er i gang med en ungdomsuddannelse (ca unge). De unge på standby er de årige, som ikke er kommet videre end grundskolen, og som ikke er i arbejde (ca unge). De ufokuserede studenter er de årige, som ikke er kommet videre efter en gymnasial uddannelse, og som heller ikke er i arbejde (ca unge). Disse tre grupper af unge uden job og uddannelse udgør analysens omdrejningspunkt og kan betragtes som de mest udsatte unge i regionen. Fælles for de unge er, at de ikke har erhvervskompetence. En sådan opnås ved enten at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centrene), jobcentrene, studievalgscentret og de kommunale forvaltninger er hovedaktørerne i det system, der er omkring de unge årige. Størstedelen af de unge stifter kun et overfladisk bekendtskab med andet end uddannelsesinstitutionen, men for de unge, som ikke tager den lige vej gennem uddannelsessystemet og ind på jobmarkedet, kan systemet potentielt komme til at spille en stor rolle. Systemet omkring de unge er derfor et vigtigt fokusområde for analysen både i forhold til, hvor systemet virker, og dér, hvor det ikke slår til. 1.1 Analysens grundlag Samlet set tegner analysen et billede af uddannelses- og beskæftigelsessituationen i hovedstadsregionen baseret på dybdegående analyse af de mere end unge mellem 15 og 30 år, som boede i regionen i Analysen bygger på følgende datakilder: Registerdata om alle unge i aldersgruppen år med bopæl i hovedstadsregionen vedr. sociodemografi, uddannelse, beskæftigelse og forældrebaggrund. Der er tale om en forskerkørsel fra Danmarks Statistik suppleret med oplysninger fra Ungedatabasen og DREAM (AMS). Forskerkørselen fra Danmarks Statistik bygger på tværsnitsdata fra 2011, mens data fra DREAM og Ungedatabasen også foreligger for Der er tale om de nyest tilgængelige tal. Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge mellem 15 og 30 år, som ikke er i job eller uddannelse. 4 Alle unge vil gerne have et godt liv Indledning

5 Interviews med professionelle aktører i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, herunder 11 UU-ledere og 25 jobcenterchefer, og 25 interviews med vejledere/konsulenter i UU-centre, jobcentre og studievalgscenter samt ledere og medarbejdere i kommunale forvaltninger og på uddannelsesinstitutioner. 10 personlige interviews med unge, som ikke er i job eller uddannelse. 6 af interviewene præsenteres i rapporten i form af artikler, hvor de unge selv fortæller deres historie. 1.2 Læsevejledning Rapporten indledes med et overblik over de særlige udfordringer i hovedstadsregionen og baggrunden for udvælgelsen af de tre centrale målgrupper. Herefter følger kapitel 3-5, som behandler hhv. De sene startere, De unge på standby og De ufokuserede studenter. Kapitlerne er opbygget ens; der indledes med en sammenfatning, hvor målgruppen beskrives, og der gives et overblik over de centrale udfordringer og anbefalinger på baggrund af analysen. Dernæst kortlægges fakta vedrørende de unge, og det beskrives, hvor i regionen de unge bor, og hvordan forskelle mellem kommunerne kan forklares. Herefter analyseres centrale problemstillinger set fra hhv. de unges og systemets perspektiv. I kapitel 6 analyseres motivation, frafald og omvalg, som er tværgående problemstillinger på tværs af de tre målgrupper. Rapporten afsluttes med et bilag som indeholder et omfattende kort- og tabelmateriale med nøgletal for de enkelte kommuner og et overblik over analysens metode. Der er udarbejdet en særskilt sammenfatning af analysens resultater og anbefalingerne, som kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Alle unge vil gerne have et godt liv. De unge vil jo bare gerne have et job, så de kan tjene penge, så de kan forsørge deres familie. Motivation betyder alt. Men en del af det at være ung er jo også bare at være lidt naiv og udødelig. Man har meget svært ved at se, hvilke konsekvenser ens valg vil få for resten af ens liv. Jeg føler, at det er vores fornemmeste opgave at åbne vinduet til denne indsigt, at prøve at få dem til at forestille sig deres fremtid og sætte deres forventninger til det gode liv i relation til deres valg her og nu. Vejleder Indledning Alle unge vil gerne have et godt liv 5

6 2 De særlige udfordringer i hovedstadsregionen 2.1 Uddannelsesniveauet i regionen Der er unge i alderen år i hovedstadsregionen og langt de fleste unge klarer sig godt i forhold til at komme i uddannelse og job. Når man sammenligner uddannelsesniveauet i hovedstadsregionen med de øvrige regioner, skiller det sig markant ud. Ved et nedslag 10 år efter endt grundskole har 46 % gennemført en videregående uddannelse. Det er væsentligt over niveauet i de øvrige regioner, hvor andelen ligger mellem 20 og 34 %. Omvendt har blot hver femte (21 %) gennemført en erhvervsuddannelse 10 år efter endt grunduddannelse, hvor det i de øvrige regioner er mere end en tredjedel, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Set i forhold til de øvrige regioner er der endvidere en forholdsvis lille andel unge med grundskole som højest fuldførte uddannelse (16 %) og en forholdsvis stor andel unge med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse (16 %). I hovedstadsregionen er man de seneste år kommet tættere på det centrale uddannelsespolitiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse. 1 I det lange løb vil 91 % med 2011-uddannelsesmønstre nu afslutte en ungdomsuddannelse sammenlignet med 92 % på landsplan. Efter fem år vil 72 % afslutte en ungdomsuddannelse mod 71 % på landsplan. Det skyldes primært den høje gymnasiefrekvens i regionen. Efter 10 år har regionen nået 85 %, nu overhalet af landsgennemsnittet på 86 %. Mange unge afslutter altså relativt hurtigt en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre regioner, men på længere sigt (over 25 år) bliver regionen overhalet, ikke mindst fordi der er et stort frafald på erhvervsuddannelserne. På de videregående uddannelser opfylder regionen allerede målsætningen om, at 60 % skal afslutte en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Dette skyldes netop, at en høj gymnasiefrekvens fører til, at flere gennemfører en videregående uddannelse. 61 % af de unge vil gennemføre en videregående uddannelse i hovedstadsregionen målt over de 25 år mod kun 59 % i hele landet. Alene for de lange videregående uddannelser er tallet helt oppe på 30 %. Med den faldende søgning til erhvervsuddannelserne vil ca. 2/3 af en ungdomsårgang nu få en videregående uddannelse, mens kun 15 % af en ungdomsårgang vil få en erhvervsuddannelse (Som profilmodellen i 2015 kan forventes at vise). 2.2 En region præget af høj mobilitet Der flyttes rigtig meget blandt de unge i hovedstadsregionen sammenlignet med de øvrige regioner. Når de unge flytter sig, er det langt hen ad vejen et gode, både for regionens økonomi og for den enkelte, som finder den rigtige uddannelse. Men de kommuner, som mister unge til de uddannelsestunge kommuner med videregående uddannelser, oplever også et tab. I absolutte tal kom næsten unge udefra til hovedstadsregionen i Denne gruppe omfattede især unge årige med en gymnasial uddannelse, der flytter til regionen for at starte på en videregående uddannelse. Mere end 20 % havde Tabel 1. Andele inden for hvert aldersinterval, som foretog en flytning opdelt på uddannelsesniveauer. Højest fuldførte uddannelse år år år år år Total Grundskole 10,6 % 31,0 % 41,9 % 35,3 % 28,3 % 24,0 % Gymnasial uddannelse 50,0 % 46,7 % 44,5 % 35,6 % 28,1 % 42,3 % Erhvervsuddannelse 0,0 % 41,6 % 38,8 % 30,9 % 24,8 % 31,3 % KVU 42,3 % 41,1 % 34,8 % 27,9 % 33,1 % MVU 35,6 % 37,4 % 35,8 % 28,6 % 33,3 % LVU 49,3 % 39,0 % 31,2 % 33,3 % Total 10,8 % 37,7 % 41,8 % 35,1 % 28,7 % 31,8 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Følgende fremskrivninger er baseret på profilmodellen. 6 Alle unge vil gerne have et godt liv De særlige udfordringer i hovedstadsregionen

7 dog kun en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Godt unge forlod regionen, hvilket kun er det halve af, hvad der flyttede ind. Cirka flyttede mellem kommunerne inden for hovedstadsregionen. Næsten unge foretog en flytning inden for kommunerne. Omkring forlod regionen for at rejse til udlandet. Internt i regionen er det generelle mønster, at de unge uddannelsessøgende flytter ind mod de områder, hvor uddannelsesdækning i forhold til videregående uddannelser er størst. Det er dermed også unge med en gymnasial uddannelse i alderen år, som er langt de mest mobile, mens der er væsentlig lavere flyttefrekvenser for grundskoleuddannede. Som det ses i tabel 1 flyttede unge med gymnasial uddannelse næsten dobbelt så meget som grundskoleuddannede, mens de erhvervsfagligt uddannede og videregående uddannede ligger midt imellem. Mobiliteten har naturligvis stor betydning for befolkningssammensætningen i den enkelte kommune. Det betyder, at en lav andel af unge med en høj uddannelse i en given kommune ikke nødvendigvis er et udtryk for, at kommunen gør det dårligt det er snarere et udtryk for mobilitet. Udviklingen kan illustreres ved en sammenligning af profilmodellens forventning til en grundskoleårgang i forhold til opvækstkommune 10 år efter grundskolen med det faktiske uddannelsesniveau efter 10 år. 2 Kortet til venstre i figur 1 viser, at over 90 % af de unge fra Hørsholm Kommune forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse. Men ser vi på det faktiske uddannelsesniveau blandt de personer, som er bosat i Hørsholm, og som for 10 år siden afsluttede 9. klasse, så er det kun %, som har mindst én ungdomsuddannelse. Forskellen skyldes, at de unge med en gymnasial uddannelse i vid udstrækning er flyttet ind mod København for at studere på en af de mange videregående uddannelsesinstitutioner. Alt i alt tegner der sig et billede af en hovedstadsregion med en høj mobilitet og en særegen uddannelsesfordeling med få erhvervsuddannede, mange gymnasieuddannede og mange, som har gennemført en videregående uddannelse. Det betyder, at der er en række uddannelsespolitiske udfordringer, som har særlig relevans i et regionalt perspektiv. Figur 1: Til venstre: Andel i opvækstkommune, der ifølge profilmodellen forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse (jf. den kommunale uddannelsesprofil 2010). Til højre: Andel i aktuel bopælskommune, som mindst har én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse Kilde: Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 Opvækstkommunen er den kommune, hvor den unge har afsluttet 9. klasse. De særlige udfordringer i hovedstadsregionen Alle unge vil gerne have et godt liv 7

8 2.3 De mest udsatte unge Analysen identificerer tre målgrupper af unge i regionen, som er i en særlig udsat position, og hvor den aktuelle udvikling tydeliggør behov for handling. Fælles for dem er, at de ikke har erhvervskompetence. En sådan opnås ved enten at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Figur 2 viser udviklingen i, hvor stor en andel som har henholdsvis erhvervskompetence (blå), studiekompetence (grøn) eller er uden studie- og erhvervskompetence (rød). Andelen af unge med erhvervskompetence begynder at stige ved 20-årsalderen, hvor de første bliver færdige på erhvervsskolerne, og stigningen fortsætter også for aldersgrupperne i 20 erne, da flere og flere gennemfører en videregående udannelse. Andelen af unge med studiekompetence stiger frem til og med de 21-årige, hvorefter den falder, fordi studenterne gennemfører videregående uddannelser og dermed øger deres kompetenceniveau. Tilbage er studenterne, som ikke har gennemført en videregående uddannelse, og dem uden hverken erhvervs- eller studiekompetence, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Nogle er under uddannelse, andre er i arbejde, og så er der de unge uden job og uddannelse. Der er ca årige, som hverken er i arbejde eller uddannelse, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De helt unge i aldersgruppen år, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, er de sene startere, de årige, som ikke er kommet videre end grundskolen, og som heller ikke er i arbejde, er de unge på standby, og endelig er der studenterne i aldersgruppen år, som ikke er kommet videre efter gymnasiet og eventuelle sabbatår, og som heller ikke er i arbejde det er de ufokuserede studenter. Figur 3 illustrerer gruppernes størrelse. Sammenlagt udgør de godt 8 % af de årige i regionen. 2.4 De økonomiske omkostninger Opfyldelsen af de uddannelsespolitiske målsætninger giver øgede omkostninger i uddannelsessystemet, men samtidig er der en positiv samfundsøkonomisk effekt. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst i hovedstadsregionen ved at nedbringe de tre målgrupper med fx 50 % frem mod 2020 vil ifølge beregninger foretaget i forbindelse med analysen være et ekstra afkast på ca. 12 mia. kr. i perioden frem mod Arbejdsudbuddet vil blive forøget med ca over en 10-årig periode. Ud over tab af livskvalitet er der et markant økonomisk tab for den enkelte unge, som befinder sig Figur 2. Udvikling i andelen af en årgang, som har erhvervskompetence, studiekompetence eller hverken erhvervs- eller studiekompetence for hvert et-års-interval i aldersgruppen år. Hovedstadsregionen % 80% 60% 40% 20% 0% Uden studie- og erhvervskompetence Med studiekompetence Med erhvervskompetence Alder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8 Alle unge vil gerne have et godt liv De særlige udfordringer i hovedstadsregionen

9 Figur 3. Tre grupper af udsatte unge i hovedstadsregionen. Andel af alle unge i aldersgruppen år De sene startere (15-17 år) 1% De unge på standby (18-30 år) 6% De ufokuserede studenter (22-30 år) 1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: De sene startere (3.846), De unge på standby (21.708), De ufokuserede studenter (4.134) og andre ( ). i en af analysens tre målgrupper. Den enkelte unge mister indkomst både på kort sigt og målt som endelig livsindkomst. De unge på standby i regionen kan forvente et antal år i beskæftigelse, som er ca år færre, end hvis de havde fået en kompetencegivende uddannelse. Mange, der kun har gennemført grundskolen, er således i beskæftigelse i ca. 50 % af deres erhvervsaktive liv, mens personer med erhvervskompetencegivende uddannelse er beskæftiget i over 80 % af deres erhvervsaktive periode. De ufokuserede studenter klarer sig bedre end de unge på standby, men også de kan forvente at miste adskillige år i beskæftigelse. 55 % af de grundskoleuddannede er i beskæftigelse som 30-årige, det gælder 70 % af de gymnasialt uddannede og 93 % med en lang videregående uddannelse. Samme tendens (bare omvendt) ses i forhold til arbejdsløshed og andel uden for arbejdsstyrken. Unge med en erhvervsuddannelse klarer sig langt bedre end unge med både grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse: højere beskæftigelsesfrekvens, lavere ledighed og højere indkomst. Nationale fremskrivninger viser desuden, at der vil være mangel på unge med en erhvervsuddannelse i Samtidig forudser fx AE-Rådet, at personer udelukkende med studentereksamen i 2020 vil have 18 % ledighed mod en ledighed på kun 13% for personer med grundskoleuddannelsen som den højest fuldførte. Med udgangspunkt i særlige beregninger for hovedstadsregionen foretaget i forbindelse med denne analyse vokser gruppen med alene studentereksamen med ca i de kommende år. Ledigheden risikerer dermed at stige med yderligere mindst blandt gruppen med studentereksamen som højest fuldførte uddannelse. Der er her taget højde for både dem, der fortsætter i videregående uddannelse, og de studenter, som trods manglende videregående uddannelse alligevel bliver beskæftigede og således ikke havner i gruppen af ufokuserede studenter. Analysen af de skattepligtige middelindkomster blandt 30 årige i regionen for de enkelte uddannelsesniveauer viser et tydeligt hierarki, som passer med de afkastberegninger, som er lavet af AE-Rådet, Det Økonomiske Råd m.fl. Selvom de 30 årige langvarigt uddannede på universitetsniveau befinder sig på indledende løntrin (gennemsnitlig kandidatalder er 29 år), ligger de allerede i toppen med kr. i skattepligtig bruttoindkomst. Uddannede med en kort videregående uddannelse/erhvervsakademiuddannelse ligger måske lidt overraskende på 2. pladsen med kr. Herefter følger erhvervsfagligt uddannede og mellemlangt/proffessionsbacheloruddannede begge med kr., personer med en gymnasieuddannelse som den højeste med og grundskoleuddannede med De erhvervsakademiuddannede er for flertallets vedkommen- De særlige udfordringer i hovedstadsregionen Alle unge vil gerne have et godt liv 9

10 Figur 4: Oversigt over socioøkonomisk status for 30-årige unge i hovedstadsregionen i forhold til højest fuldførte uddannelse % 35% 10% 17% 2% 3% 7% 9% 6% 2% 6% 3% 2% 0% 4% 2% 3% 7% 86% 89% 85% 93% 70% 55% Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU Beskæftigede Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 5: Middel for skattepligtig bruttoindkomst blandt 30-årige i hovedstadsregionen Grundskole Gymnasial uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU LVU de privatansatte (datamatikere, markedsøkonomer m.fl). Det samme gælder de erhvervsfagligt uddannede, hvorimod professionsbachelorerne langt overvejende er offentligt ansatte. de grundskoleuddannede. Lønhierakiet aftegner sig allerede fra starten af 20 erne, men først i slutningen af aldersintervallerne er det rimeligt at sammenligne. Unge, der kun har en studentereksamen ligger klart under grupper med erhvervskompetencegivende uddannelser, men dog et pænt stykke over 10 Alle unge vil gerne have et godt liv De særlige udfordringer i hovedstadsregionen

11 De særlige udfordringer i hovedstadsregionen Alle unge vil gerne have et godt liv 11

12 3 De sene startere 3.1 Udfordringer og anbefalinger De sene startere er de årige, som har færdiggjort grundskolen, men som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne gruppe udgør ca unge svarende til ca. 7 % af alle unge i aldersgruppen. Lidt over halvdelen er i forberedende aktiviteter, og de resterende er ikke i aktivitet hverken i uddannelse, beskæftigelse eller forberedende aktiviteter som fx produktionsskole eller særlige tilbud i UU-centre. Populært sagt er de hjemme på sofaen. 60 % af de sene startere er 17 år og har således været væk fra grundskolen i en relativt lang periode. 30 % er 16 år, og 10 % er 15 år. Der er en lille overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i gruppen. De årige er typisk ikke kommet i gang direkte efter 9. eller 10. klasse, mens de 17-årige efter grundskolen har været i forberedende aktiviteter eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse uden held. Godt 10 % af de sene startere har inden for det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. De sene startere har en væsentlig større risiko for at komme på kontanthjælp, når de fylder 18 år sammenlignet med andre unge. Der er stor forskel på, hvor mange sene startere der er i de enkelte kommuner. De største andele finder vi i Halsnæs, Gribskov og Københavns Kommune. I Halsnæs og København er der endvidere en relativt stor andel af de sene startere, der ikke er i aktivitet. Generelt er andelen af unge, der ikke er i aktivitet, væsentlig højere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner. De største udfordringer i relation til de sene startere: De sene startere er ofte uafklarede ift. uddannelses- og fremtidsplaner, og mange har faglige eller personlige udfordringer, som gør, at de har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet, selvom de i vid udstrækning ønsker en uddannelse unge mellem 15 og 17 år er ikke i nogen form for aktivitet, og antallet er steget markant fra 2011 til 2012 (fra 2,1 % til 3,2 % af alle unge i aldersgruppen). For den unge er selv korte perioder uden aktivitet i bund og grund uønskede og risikofyldte ift. at fastholde en positiv udvikling og motivation for uddannelse. Sandsynligheden for at komme på kontanthjælp i 18-års-alderen er væsentligt højere for de sene startere end for de øvrige unge i samme aldersgruppe. Forberedende tilbud har dog en positiv effekt sandsynligheden for at komme på kontanthjælp reduceres. Men der mangler tilbud til de sene startere i kommunerne, og det er ikke muligt systematisk at afgøre, hvilke tilbud der har effekt og hvordan. Særligt virksomhedsrettede tilbud kombineret med faglig opkvalificering og personlig støtte fremhæves af aktørerne og de unge selv. Her ses et uudnyttet potentiale for styrket samarbejde mellem UU-centre og jobcentre. På denne baggrund anbefales: Sæt ind i grundskolen. I langt de fleste tilfælde er det allerede i grundskolen klart for både lærere og vejledere, hvilke elever der ikke vil være parate til uddannelse umiddelbart efter grundskolen. En tidlig tværfaglig indsats med fokus på den enkeltes behov for faglig, personlig eller social støtte har potentialet til at gøre en stor forskel. Styrk opfølgningen over for de unge, der ikke er i aktivitet. De kommuner, der politisk, strategisk og rent praktisk prioriterer indsatsen, har succes med at sikre, at alle unge er i aktivitet. Det gælder eksempelvis en række kommuner på Københavns Vestegn. Indsatserne indebærer en tæt og insisterende opfølgning over for den enkelte unge og hans/hendes familie herunder hjemmebesøg og tæt dialog med forældrene til de unge, hvor man har vanskeligt ved at etablere kontakt. En sådan indsats kræver et kvalificeret datagrundlag med opdaterede data om og kontaktoplysninger på den unge og en systematisk registreringspraksis i Ungedatabasen. 12 Alle unge vil gerne have et godt liv De sene startere

13 Skab regionale tilbud til de årige. De sene startere er en meget sammensat målgruppe, og tilbudsviften i den enkelte kommune skal kunne adressere en lang række problemstillinger hos et relativt lille antal unge. Fremadrettet bør Region Hovedstaden understøtte en samlet regional tilbudsvifte med etablering af regionale/ tværkommunale tilbud, baseret på de eksisterende erfaringer i kommunerne. Afstand er en væsentlig barriere for de unge, hvorfor tilbud bør udvikles og finansieres centralt, men rent fysisk etableres i den enkelte kommune. Fokus kunne med fordel være faglig opkvalificering, virksomhedsrettede tilbud og tilbud til psykisk sårbare unge. Sæt fokus på effekterne af de forberedende og afklarende tilbud. Der mangler systematisk kortlægning og opfølgning ift., hvilke tilbud der findes i kommunerne, og hvilke der har den største effekt og for hvilke målgrupper/typer af unge. Alle tilbud arbejder i varierende grad med evalueringer og erfaringsopsamlinger, men Region Hovedstaden bør bidrage til fælles regionale standarder for effektmåling eller med løbende monitorering med henblik på dialog med kommunerne og en prioritering af indsatserne, så de matches så optimalt som muligt op mod den enkelte unges behov. Sæt fokus på samarbejdet mellem UU- og jobcentre om de årige. I de kommuner, hvor UU- og jobcentret er beliggende på samme lokalitet, er andelen af sene startere, der ikke er i aktivitet, væsentlig lavere end i de øvrige kommuner. I størstedelen af kommunerne samarbejder UU- og jobcentre i en vis udstrækning om målgruppen, men dette samspil kan i høj grad udvikles til fordel for de unge, der er skoletrætte og motiveres til uddannelse af erfaringer i praksis. De sene startere Alle unge vil gerne have et godt liv 13

14 14 Alle unge vil gerne have et godt liv

15 Thelma: Fagligt løft giver selvtillid og motivation Thelma er en af hovedstadsregionens sene startere. Thelma er lige blevet 18 år og bor i København efter et år på Egå Ungdomshøjskole ved Aarhus. Før det boede Thelma på Bornholm. På grund af problemer i familien havde Thelma det svært i folkeskolen. På VUC har hun fået mulighed for at lære mere og blive bedre forberedt til at gå på HF. Historik Folkeskole på Bornholm Ungdomshøjskole VUC 9. klassesforløb (½ år) Er i gang med VUC 10. klassesforløb (½ år) Vil gerne i gang med HF enkeltfag Jeg har fået selvtillid Jeg er blevet meget stærkere. Og jeg er rigtig motiveret for at klare de her ting nu. Jeg har fået viljestyrke. Men jeg har været på et punkt, hvor jeg ikke vidste, om jeg kunne om jeg var i stand til det. Men nu har jeg været til eksamen, og jeg har vist, at jeg kan. Så min motivation bunder også i selvtillid. Thelma gjorde 9. klasse færdig på Bornholm, men hendes karakterer var for dårlige. Jeg besluttede mig for, at jeg ville tage dem om igen. Lære noget mere, inden jeg så kunne starte på HF. Jeg tog mig ikke rigtig sammen i folkeskolen, gik bare og var ligeglad. Min mor har været alkoholiker, og på det tidspunkt i mit liv var det bare for hårdt for mig både at have skole og en mor derhjemme, der var fuld. Det kunne jeg slet ikke overskue. Men jeg er kommet på mine egne ben, og jeg vil gerne bevise over for mig selv og min familie at jeg kan. På VUC har Thelma blandt andet opdaget, at hun rent faktisk er god til matematik. Matematik er blevet rigtig nemt for mig nu, men før havde jeg vildt svært ved at forstå det. Det giver rigtig meget selvtillid. Jeg er rigtig stolt. Jeg gik fra 00 til 12 i matematik. På Ungdomshøjskolen og VUC har Thelma også oplevet, at hun har lært meget om sig selv og er blevet bedre til at tackle hverdagen: Jeg har lært alle de her basisting. Men jeg har også lært meget om mig selv. Komme op om morgenen, være forberedt, have styr på mine ting. Jeg havde ikke styr på noget, da jeg var yngre. Nu er jeg meget mere organiseret. Støtte fra familie, venner og kontaktpersoner Thelmas søster har selv været på højskole, og hun støttede ideen om et ophold på ungdomshøjskolen. Skolen havde fokus på kreative fag, og det har været rigtig godt at være lidt væk fra skolen i traditionel forstand. Det skabte motivation. Min søster har gået meget op i, at skole er vigtig. Hun har været lidt efter mig. Der skal være en, der skubber lidt på, siger: Kom så, du kan godt. Desuden har Thelma oplevet en stor støtte i venskabet med en tidligere teaterlærer fra Bornholm: Jeg er rigtig gode venner med min teaterlærer fra min gamle teaterskole. Jeg har talt meget med hende om mine fremtidsplaner. Thelma har haft løbende kontakt til Bornholms Kommune gennem sin barndom og har nu skiftet kontaktperson efter flytningen til København. Kontaktperson-erne har støttet hende i dagligdagen: Det er godt at have en voksen at støtte sig til. De kan hjælpe, snakke med en også om småting, som man ikke er helt forberedt på. De er gode til at fortælle, hvordan jeg skal tackle problemer i dagligdagen. Også på skolen. Jeg er lidt dårlig til selv at komme med mine problemer. Hvad virker? Thelma har tænkt meget over, hvad det er, der virker for hende. Hun vælger fx HF enkeltfag for ikke at ende i en situation, hvor hun presser sig selv for meget: Jeg skal tage det i roligt tempo. Man må tage det fra bunden med et åbent syn. En ting ad gangen. Lektier og mødetider betyder ifølge Thelma også meget for motivationen og vedholdenheden: Det er tit lektierne, der betyder, at man ikke kan overskue at komme. Hvis man fx ikke har fået lavet en aflevering. Forskellen på at møde kl. 10 og kl. 8 er også meget stor. Jeg følte mig udhvilet kl. 10 og er meget mere motiveret for at lære noget. Fremtidsdrømmen Thelmas drøm er at arbejde med unge mennesker og teater. Det er meget vigtigt for mig at få et arbejde, som jeg gider. Det er det vigtigste for mig. Jeg vil da gerne tjene penge. Men jeg vil ikke spilde mit liv på et arbejde, jeg ikke gider. Men man kan godt blive lidt frustreret. Hvad skal man? Men jeg er stolt af at kunne sige, at jeg har en plan for min fremtid. Alle unge vil gerne have et godt liv 15

16 3.2 Hvem er de sene startere? Der er ca unge i aldersgruppen år i hovedstadsregionen. Overordnet er de unge i gang med tre typer af aktiviteter: grundskole, ungdomsuddannelse eller forberedende aktiviteter det kan fx være produktionsskole eller særlige forløb i regi af UU-centret. Endelig er der en fjerde gruppe, der ikke er i nogen form for aktivitet. Ser vi på alle de årige i regionen, så er godt halvdelen i gang med en ungdomsuddannelse. Her er de gymnasiale uddannelser langt de mest populære. 86 % er i gang med en gymnasial uddannelse, hvor størstedelen er på STX. Kun 13 % er i gang med en erhvervsuddannelse og 1 % med en anden ungdomsuddannelse. 15 % af de årige går i 10. klasse, og heraf er ca. en tredjedel (godt unge) på efterskole. De resterende 7 % af de årige i regionen svarende til godt unge har afsluttet grundskolen, men er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Det er de sene startere. De sene startere kan karakteriseres ved følgende: Der er lige mange mænd og kvinder. 60 % er 17 år, 30 % 16 år og 10 % 15 år. 75 % er af dansk herkomst, 10 % er indvandrere, og 15 % er efterkommere. De sene startere er bosiddende bredt i hele regionen. De sene startere er en relativt lille gruppe, men der er tale om unge i en særlig sårbar position, hvor omkring halvdelen overgår til kontanthjælp, når de fylder 18 år. 3 Kommunerne i praksis UU-centrene skal sikre, at unge mellem 15 og 17 år, der ikke er i gang med en uddannelse, overholder en uddannelsesplan, som udarbejdes af den unge og hans/hendes forældre i samarbejde med UU-centret. 4 Uddannelsesplanen kan rumme en bred vifte af aktiviteter, herunder ordinær beskæftigelse. Godt af de sene startere er i sådanne forberedende aktiviteter, hvilket primært er produktionsskoler, ordinær beskæftigelse eller særlige forløb fx i regi af ungdomsskoler eller UU-centre. Figur 6: årige i hovedstadsregionen fordelt på aktiviteterne grundskole, ungdomsuddannelse, forberedende aktiviteter og ikke i aktivitet (uddannelse, beskæftigelse eller anden godkendt aktivitet). Pct Ikke i aktivitet 3% Grundskole 31% Ungdoms uddannelse 47% Grundskole (10. klasse) 15% Forberedende aktiviteter mv. 4% Kilde: Ungedatabasen (oktober 2012) og egne beregninger. Note: Grundskole (26.722), forberedende aktiviteter mv. (2.009), ungdomsuddannelse (26.670), ikke i uddannelse, beskæftigelse mv. (1.837) og andet (42). 3 Ca. 50 pct. af de årige, som ikke er i gang med uddannelse, overgår til kontanthjælp i deres 18. år. Analyse af årige uden igangværende uddannelse, Rambøll, Se også afsnit 3.5 Systemet omkring de unge. 16 Alle unge vil gerne have et godt liv De sene startere

17 Cirka af de sene startere, svarerende til 3 % af alle unge mellem 15 og 17 år, er dog ikke i aktivitet hverken uddannelse, beskæftigelse eller forberedende tilbud. Populært sagt er de unge hjemme på sofaen. 10 % af disse unge har inden for det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. Godt 70 % er ikke kommet i gang efter grundskolen, og de resterende 20 % har enten været i forberedende aktivitet eller slet ikke i aktivitet gennem længere tid. 5 Stigning i andelen af unge, der ikke er i aktivitet Overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne har længe været et højt prioriteret område, og kommunerne har siden 2011 haft pligt til at følge de årige meget tæt. Af denne årsag har man set en positiv udvikling i gruppen af unge, som ikke er i aktivitet, og antallet af unge i denne meget udsatte gruppe har generelt været faldende, fra man begyndte at følge udviklingen i De nyeste data viser dog en negativ udvikling i efteråret 2012, hvor antallet af unge, der ikke er i aktivitet, er stigende. Antallet af unge i gruppen er således steget fra ca personer i ok- tober 2011 til ca personer i oktober I forhold til alle unge i alderen år svarer det til en stigning fra 2,1 % til 3,2 %. 7 Udviklingen illustreres i figur 7. De to grønne linjer viser udviklingen i hovedstadsregionen i hhv og 2011 (stiplet), mens de to sorte linjer viser udviklingen i de øvrige regioner i hhv og 2011 (stip-let). Udviklingen ses således i hele landet, men der er generelt en større andel af unge i hovedstadsregionen, der ikke er i aktivitet, sammenholdt med de øvrige regioner. Der har generelt været en stigning i antallet af unge praktikpladssøgende i regionen, som er i en størrelsesorden, der også kan have betydning for stigningen i andelen af unge, som ikke er i aktivitet. I perioden fra oktober 2010 til oktober 2012 er antallet af praktikpladssøgende i hovedstadsregionen således steget fra til 4.232, hvilket svarer til en stigning på 54 %. I samme periode har der i de øvrige regioner været en stigning på 30 %. I Københavns Kommune ses særligt en stigning i andelen af sene startere, der ikke er i aktivitet, og man oplever desuden en markant større mangel Figur 7. Andelen af de årige, som ikke er i aktivitet på månedsbasis fra januar 2011 til oktober % Region Hovedstaden 2012 Region Hovedstaden 2011 Øvrige regioner 2012 Øvrige regioner % 2% 1% 0% Kilde: Ungedatabasen og egne beregninger. 5 Af de unge, som var uden for aktivitet i oktober Se bl.a. Evaluering af Ungepakke 2, Pluss, Epinion og CeFU for Ministeriet for Børn og Undervisning, Data om personer mellem 15 og 17 år er trukket fra Ungedatabasen. Databasen baseres bl.a. på oplysninger fra UU-centrene, og kvaliteten af datamaterialet er således afhængig af den registreringspraksis, der er i de enkelte UU-centre. Læs mere om Ungedatabasen på De sene startere Alle unge vil gerne have et godt liv 17

18 på praktikpladser end resten af regionen.8 I København er antallet af praktikpladssøgende således steget med 70 % i perioden fra oktober 2010 til oktober Af praktikansøgerne i København i oktober 2012 var 276 mellem 15 og 17 år.9 Særligt efterkommere og indvandrere har vanskeligt ved at få en praktikplads. Fx viser en undersøgelse, at 71 % af de danske elever på landsplan kommer i praktik, mens kun 45 % af eleverne med indvandrerbaggrund får en praktikplads.10 Det er meget sværere at få praktikplads, når man er indvandrer eller efterkommer. Alle er belastede, men den gruppe bliver ekstra hårdt belastet. Og man bliver meget mere opgivende, når man kan se, at man ikke kan få praktikplads. UU-leder Figur 8. Andel af sene startere i forhold til alle unge i aldersgruppen år opdelt på kommuner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Hvor bor de? Figur 8 viser, hvor stor en andel sene startere i forhold til alle unge mellem 15 og 17 år i regionen, der er i hver kommune. Kommuner markeret med rødt har en andel af sene startere på over 8 %, og kommuner markeret med grøn har en andel under 4 %. Der er stor variation mellem kommunerne i Halsnæs udgør de sene startere 9 % af alle unge mellem 15-17, i Albertslund er andelen 5 %, og på Bornholm, som scorer lavest, er andelen 3 %. Forældres uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og etnicitet har stor betydning, når man skal forklare andelen af sene startere i den enkelte kommune. Børn af forældre med hhv. indvandrerbaggrund, lav uddannelse og/eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet har dermed større sandsynlighed for at være i gruppen af sene startere. En anden forklaring på størrelsen af denne gruppe er uddannelsesinstitutionernes placering. Større afstand til ungdomsuddannelsesinstitutioner og begrænsede offentlige transport muligheder kan potentielt spille en stor rolle for de 8 21 % af de årige i regionen, svarende til unge, bor i København. 9 Praktikpladsstatistikken (PRK) i Uni-C, oktober 2012: 15 år: 5, 16 år: 89, 17 år: 182, 18 år: 128, 19 år: 120, år: 579, år: Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, AKF, Figur 9: årige, der ikke er i aktivitet, opdelt på kommuner. Pct Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 18 Alle unge vil gerne have et godt liv De sene startere

19 15-17-årige i Halsnæs og Gribskov Kommune, hvilket kan være med til at forklare de høje andele af sene startere i disse kommuner. Dette kan dog ikke påvises statistisk i nærværende analyse. Figur 9 viser, hvor i regionen de sene startere, der ikke er i aktivitet, bor. I de grønne områder er under 2 % af alle unge i aldersgruppen år ikke i aktivitet, mens det gælder 3-4 % i de orange områder og over 4 % i det røde område. Som kortet viser, er der særligt i Halsnæs Kommune og Københavns Kommune en relativ stor andel af de unge, der ikke er i aktivitet. Som det gælder for de sene startere, er det igen socioøkonomiske og demografiske forhold, som er mest afgørende for, hvilke unge der ikke er i aktivitet dvs. primært forældrenes herkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen viser imidlertid også, at nogle kommuner har en mindre andel unge, der ikke er i aktivitet, end statistisk forventeligt givet forholdene i den enkelte kommune. Kommunerne på Københavns Vestegn har eksempelvis relativt store andele af sene startere og huser nogle af de mest udsatte boligområder i regionen. På trods af dette udgangspunkt har disse kommuner en lav andel af sene startere, som ikke er i aktivitet, sammenlignet med kommuner, hvor befolkningen er langt mere ressourcestærk. Indsatsen i de pågældende kommuner og tilknyttede UU-centre (UU:Center Syd og UU-Vestegnen) har altså en målbar effekt ift. at reducere antallet af unge, der ikke er i aktivitet. I afsnit 3.5 beskrives indsatserne i Københavns Vestegn nærmere med henblik på at forklare, hvorfor man har succes med at nedbringe antallet af unge, som ikke er i aktivitet. 3.4 De unges perspektiv Både denne og tidligere analyser viser, at en stor del af de sene startere er meget uafklarede om uddannelses- og fremtidsplaner, ligesom mange mangler de nødvendige faglige forudsætninger for uddannelse. En del af de unge kan karakteriseres som socialt eller personligt udsatte, men andre oplever også mere eller mindre ufrivillige pauser på grund af mangel på praktikpladser eller i forbindelse med afbrud på forløb og uddannelser. Grundlæggende tegner der sig et billede af en gruppe unge, der har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet, selvom de i vid udstrækning ønsker at få en uddannelse. Jeg har gået i sådan en specialklasse. Der var jeg i fem år. Herefter gik jeg i 9. klasse i Hundested. Jeg gik ud af 9. klasse uden eksamen. Og så på produktionsskolen. Der var jeg i to måneder. Indtil jeg ikke måtte være der mere. Jeg overtrådte en af deres regler... ved at skubbe til en lærer. Så gik jeg hjemme hos min mor i to år uden at lave noget. Jeg sov bare, lavede om på dag og nat. Nikolaj, 19 år I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt unge uden job og uddannelse er der kun 2% af de sene startere, der svarer, at de ikke har lyst til at få en uddannelse % svarer, at de ikke er i gang med en uddannelse, fordi de ikke ved, hvad de vil, mens 50 % angiver, at de ikke har fundet den rigtige uddannelse endnu. 10 % svarer, at de har faglige udfordringer, som har været afgørende for, at de ikke har gennemført en uddannelse. Tidligere undersøgelser viser, at netop de unges faglige niveau har stor betydning for både de unges selvforståelse og motivation for uddannelse, men også for de unges reelle muligheder for at gennemføre en uddannelse. Faglige kvalifikationer er således det enkeltforhold, der lader til at have størst betydning for om en ung gennemfører en uddannelse. 12 Endelig er der 13 % af de unge, der svarer, at de har haft personlige problemer, der gør, at de ikke har kunnet gennemføre en uddannelse. Jf. tidligere undersøgelser kan der være tale om unge, der er psykisk sårbare og måske kæmper med ADHD, depression eller angst. Andre trives dårligt rent socialt, har oplevet mobning og har lavt selvværd. 11 Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt 232 unge mellem 15 og 30 år uden job og uddannelse. 12 Se fx Køn, karakterer og karriere: Drenges og pigers præstationer i uddannelse, EVA, 2005 og 2009, hvor det påvises, at karaktergennemsnit er det enkeltstående forhold, der har størst indflydelse på, hvordan den unge klarer sig i uddannelsessystemet. Det betyder, at hvis det faglige niveau er tilpas højt, mister selv social baggrund sin betydning. De sene startere Alle unge vil gerne have et godt liv 19

20 Misbrug af alkohol, hash og stoffer er desuden udbredt. Endelig kommer de unge i vid udstrækning selv fra svage familier og mangler ofte støtte og opbakning. 13 De unges fortællinger i de kvalitative interviews er i høj grad præget af, at de har oplevet mange skift, omvalg og afbrud. Og en stor del af de unge har som årige oplevet længere perioder hjemme på sofaen uden kontakt til UU-vejledningen. Ingen af de unge i undersøgelsen har ønsket at gå hjemme Den ene dag tager bare den anden, som en af de unge understreger. Der gik næsten fire måneder, fra jeg stoppede i grundforløbet, til jeg talte med min vejleder. Det ville jeg gerne have haft anderledes. Jeg kunne godt selv have henvendt mig, men jeg havde det sådan, at jeg skulle på ferie i januar og synes ligesom, at når jeg kom hjem i februar, så ville jeg finde ud af noget. Så talte vi om produktionsskole og sådan noget. Tiden gik bare. Jeg troede også, at jeg havde fået ny uddannelsesvejleder, for jeg hørte jo ikke fra ham fra folkeskolen. Derfor troede jeg, at jeg hørte til ved dem ude fra grundforløbet men det gjorde jeg heller ikke. Jeg hørte åbenbart stadig til hos den gamle. Annika, 17 år De kvalitative interviews viser, at mange af de unge generelt oplever systemets opmærksomhed og opfølgning som ret begrænset. De unge, der har haft længerevarende perioder uden aktivitet, husker fx ikke at være blevet kontaktet af UU-centret. Det er ikke ensbetydende med, at de unge ikke er blevet kontaktet, fx i et brev eller på telefonen, men det understreger, at en udpræget insisterende opfølgning over for den enkelte unge og hans/hendes familie ofte vil være nødvendig, hvis man skal etablere en reel kontakt til den unge. Det er i forlængelse heraf en tendens, at det ofte er uklart for den unge, hvor man hører til efter fx et uddannelsesafbrud, hvilket også opleves som en hindring ift., at den unge selv opsøger vejledning. 13 Se fx Den svære ungdom, CeFU, 2010, og Udsatte unges vej i uddannelsessystemet, Mette Pless, Alle de unge, der har oplevet perioder uden aktivitet, understreger, at de gerne har villet i gang og lave noget relevant. De har dog ofte haft brug for et skub i den rigtige retning. Denne tendens ses også i spørgeskemaundersøgelsen, hvor de sene startere, set i forhold til de ældre unge, i højere grad oplever at have brug for, at andre sparker mig i gang. 14 De kvalitative interviews viser også, at de unge er meget usikre på, hvad der er muligt uden for det ordinære uddannelsessystem ud over produktionsskolen, og at de unge mangler grundlæggende kendskab til uddannelsesmulighederne ikke mindst på erhvervsuddannelsesområdet. Hvad motiverer? De unge fremhæver selv, at forskellige former for praktikforløb og brobygning er eller har været helt afgørende for motivation og afklaring, og disse tilbud fungerer som en helt generel øjenåbner ift. fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. I starten ville jeg gerne være murer. Så har jeg været i praktik, og det var så ikke mig. Måske var det, fordi jeg blev behandlet dårligt. Hvis det er sådan her, man bliver behandlet, så gider jeg ikke. Så ville jeg se, om jeg kunne blive tømrer. Men så kom jeg ned i jobcentret, hvor jeg mødte en virksomhedskonsulent. Så kom jeg ned i Rema Det var dejligt. Faste rammer. Det var det, der gjorde, at jeg fandt ud af, at jeg vil være i butik. Jeg ville egentlig gerne være tømrer, men fordi jeg har været så meget i butik, så har jeg fundet ud af, at jeg hellere vil det. Man ved ikke ordentligt, hvad man vil være. Lige pludselig så tiltrækker det én. Så til sidst finder man ud af det. Nikolaj, 19 år Spørgeskemaundersøgelsen viser i forlængelse heraf tre forskellige typer af motivationer, som er uafhængige af køn, alder og erfaringer i uddannelsessystemet. Der er altså tale om helt grundlæggende holdninger, som gælder for alle unge i analysen. En gruppe af de unge De målrettede % af de årige er enige eller helt enige i udsagnet Jeg har nogle gange brug for, at andre sparker mig i gang. Det gælder hhv. 60 og 54 % i aldersgrupperne år og år. 20 Alle unge vil gerne have et godt liv De sene startere