SKIBSFØRERUDDANNELSEN Ver. 1.0 af 1/1-2005

Transkript

1 SKIBSFØRERUDDANNELSEN Ver. 1.0 af 1/ Indhldsfrtegnelse OVERORDNET BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN FORMÅL... 2 FORUDSÆTNINGER... 2 UDDANNELSENS VARIGHED... 2 TAKSONOMI... 2 EVALUERING OG EKSAMEN... 2 OPGAVEFORDELING I UDDANNELSEN TIL SKIBSFØRER:... 3 EMNER I UDDANNELSEN:... 3 EMNE: DANSK... 4 EMNE: ENGELSK... 4 EMNE: BRANDBEKÆMPELSE... 5 EMNE: SIKKERHED OG MILJØBESKYTTELSE... 6 EMNE: VAGTTJENESTE... 7 EMNE: METEOROLOGI... 8 EMNE: NAVIGATION... 9 EMNE: RADIOKOMMUNIKATION EMNE: VISUEL SIGNALERING EMNE: MARITIM SOFTWARE OG INFORMATIONSTEKNOLOGI EMNE: MASKINLÆRE OG MARITIM TEKNOLOGI EMNE: SIKKERHEDSLEDELSE EMNE: DRIFTSLEDELSE EMNE: VEDLIGEHOLD OG DOKNING EMNE: KOMMUNIKATION OG ENGELSK EMNE: GEOGRAFI OG KULTURSOCIOLOGI EMNE: SHIP SECURITY OFFICER (SSO) EMNE: CREW RESSOURCE MANAGEMENT EMNE: NAVIGATION OG FREMDRIVNING EMNE: SKIBSTEKNIK, LASTBEHANDLING OG STUVNING EMNE: SØRET OG ADMINISTRATION EMNE: SUNDHEDSLÆRE BILAG 1: TAKSONOMI (KLASSIFIKATION AF UDDANNELSESMÅL) Skibsføreruddannelsen Side 1/25 Ver dat

2 Overrdnet beskrivelse af uddannelsen. Uddannelsen skal danne grundlag fr skibsførerens virke sm leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe sm styrmand g efter frnøden fartstid kunne pnå sønæringsrettigheder sm skibsfører. I sit virke skal vedkmmende kunne varetage pgaver sm arbejdsleder m brd i et skib under hensyntagen til gældende regler g nrmer fr sciale, sikkerhedsmæssige, miljømæssige g arbejdsmiljømæssige frhld. et med uddannelsen er, at den færdiguddannede skibsfører: kan varetage de ledelsesmæssige pgaver, der er knyttet til funktinen sm skibsfører, herunder varetage den sikkerheds- g miljømæssige drift, gennem sin uddannelse har videreudviklet sine evner til: - at samarbejde, - at tilegne sig viden m teknisk/faglige emner, - at kunne handle krrekt i tilspidsede situatiner, - at udvise ansvarlig ledelsesmæssig adfærd, - at udvise såvel faglig sm scial fleksibilitet. Den færdiguddannede skibsfører skal pfylde STCW 95 knventinen således, at der efter frnøden fartstid kan udstedes certifikater på management level efter knventinens kapitel II/2 fr handelsskibe med en brutttnnage ver 3000 herunder kunne rganisere lastbehandling g stuvning, kunne rganisere et handelsskibs administrative drift, kunne rganisere sikkerheds- g miljøberedskabet samt sygdmsbehandlingen m brd i et handelsskib. Frudsætninger Fr at blive ptaget på skibsføreruddannelsen skal den studerende: Opfylde de gældende krav m ptjent fartstid fr udstedelse af sønæringsbevis sm styrmand af 3. grad i handelsskibe, Have aflagt flkesklens 10. klasse prøver i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik g kemi g pnået prøvekarakteren mindst 6 i hvert fag eller have gennemført Maritimt Frberedelseskursus. Have gennemført praktisk uddannelse under fartstid sm beskrevet i uddannelsesbg til brug fr uddannelse af dæks- g maskinfficerer, hvis vedkmmende har påbegyndt uddannelsen sm skibsassistent efter den 1. august Uddannelsens varighed Uddannelsen er nrmeret til 5 semestre (2,5 år ), svarende til 150 ECTS-pint. Taksnmi Til beskrivelser af frmål g mål er der anvendt den i bilag 1 beskrevne taksnmi (klassifikatin af uddannelsesmål). g eksamen Der er ved hvert emne i uddannelsesplanerne under evaluering anført enten Intern eller Prøve. Intern betyder, at uddannelsesinstitutinen selv afgør, hvrdan evalueringen skal fregå, fr eksempel at den sker sm en løbende evaluering eller ved afhldelse af standpunktsprøver. Prøve betyder, at der i evalueringen skal indgå prøveaflæggelse. Prøver planlægges g gennemføres af uddannelsesinstitutinen. Ved bedømmelsen af en Skibsføreruddannelsen Side 2/25 Ver dat

3 prøve medvirker mindst én censr, sm ikke har medansvar fr uddannelsen af den studerende i den pågældende uddannelsesplan. Opgavefrdeling i uddannelsen til skibsfører: Uddannelsesinstitutinen har ansvaret fr: at tilrettelægge g gennemføre undervisningen samt tilhørende evalueringer i verensstemmelse med udannelsesplanen. at gennemføre afsluttende evalueringer i verensstemmelse med retningslinierne i uddannelsesplanen. at gennemføre intern kvalitetsstyring g udvikling. Søfartsstyrelsen har ansvaret fr: at udarbejde g vedligehlde uddannelsesplanen. auditering af uddannelsesinstitutinen. Emner i uddannelsen: Dansk Engelsk Brandbekæmpelse Sikkerhed g miljøbeskyttelse Vagttjeneste Meterlgi Navigatin Radikmmunikatin Visuel signalering Maritim sftware g infrmatinsteknlgi Maskinlære g maritim teknlgi Sikkerhedsledelse Driftsledelse Vedligehld g dkning Kmmunikatin g engelsk Gegrafi g kulturscilgi Ship security fficer (SSO) Crew ressurce management Navigatin g fremdrivning Skibsteknik, lastbehandling g stuvning Søret g administratin Sundhedslære Skibsføreruddannelsen Side 3/25 Ver dat

4 Emne: Dansk Den studerende skal pnå sådanne færdigheder i faget dansk, at denne kan frstå g udfærdige skriftlige vejledninger vedrørende maritime g tekniske prblemer. Den studerende skal endvidere have kendskab til rapprter g reklamatinsskrivelser, samt kunne anvende frtrykte frmularer til diverse anmeldelser. kunne udfærdige skriftlige rapprter g skrivelser, således at disse fremtræder på en frståelig g pbygningsmæssig krrekt måde, kunne tilføre skibsdagbgen frnødne plysninger m hændelser, der kræves indført i denne, kunne udfærdige skriftlige sikkerheds- g arbejdsprcedurer, med anvendelse af fagudtryk kunne frestå mundtlig g skriftlig kmmunikatin inden fr skibs- g vagttjeneste g andre maritime discipliner, kunne anvende frtrykte blanketter g frmularer ifølge skriftlige vejledninger. Intern evaluering. Emne: Engelsk Den studerende skal have sådanne færdigheder i maritimt engelsk, der er nødvendige fr en dæks g maskinfficer i internatinal fart. Dette indbærer, at den pågældende er i stand til at bruge engelsksprgede publikatiner, at frstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed g sejlads, g at udtrykke sig klart såvel mundtligt sm skriftligt ved udveksling af meddelelser ver skibets kmmunikatinssystemer. have pnået de nødvendige færdigheder i maritimt engelsk, der kræves i frbindelse med pnåelse af generelt peratørcertifikat i GMDSS (GOC) herunder kunne anvende IMO s maritime standardudtryk, kunne frstå g anvende skibets sikkerhedsruller, sikkerhedsinfrmatiner - afmærkninger, flugtveje g alarmsignaler (STCW A-VI/1 1.1), hvr disse er udarbejdet på engelsk, kunne anvende engelsk i daglig kmmunikatin vedrørende skibets sikkerhed, drift g vagttjeneste, specielt med henblik på anvendelse af flersprglig (multilinguel) besætning, have kendskab til engelsksprget administrativ kmmunikatin, herunder i frbindelse med ind- g udklarering, befragtning g ladningsrelaterede dkumenter, kunne fremstille generelle skriftlige instruktiner på engelsk vedrørende sikkerhed g arbejdsmiljø, kunne anvende engelske tekniske manualer, kunne anvende skriftlige maritime engelske frmuleringer i rapprter g prjektpgaver, skal kunne frstå g udarbejde almindeligt frekmmende skriftlige vejledninger g anvisninger på engelsk. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 4/25 Ver dat

5 Emne: Brandbekæmpelse Den studerende skal pnå sådanne praktiske g teretiske færdigheder, sm er nødvendige fr at den pågældende kan betjene g vedligehlde skibenes brandsluknings- g røgdykningsudstyr i verensstemmelse med de givne vejledende manualer. Vedkmmende skal endvidere kunne varetage funktinen sm brandleder m brd på et handelsskib. pfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhld til STCW kdens afsnit A VI/1-2 g VI/3, have gennemført et gdkendt kursus i brandbekæmpelse fr skibsfficerer jf. gældende rundskrivelse, kunne rganisere g frestå frebyggelse af brand m brd i skibe, herunder vurdere g afgøre det nødvendige mfang af brandsikring i frbindelse med frskellige arbejdssituatiner m brd i et skib, kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd ved mgang med åben ild g brandfarlige stffer, kunne rganisere g frestå nødvendig instruktin af persner m brd vedrørende skibets brandberedskab, kunne rganisere g lede brandbekæmpelse m brd herunder afgøre g kntrllere en given brandslukningsindsats m brd i skibe. kunne planlægge g evaluere brandberedskabet m brd. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 5/25 Ver dat

6 Emne: Sikkerhed g miljøbeskyttelse Den studerende skal pnå sådanne praktiske g teretiske færdigheder, sm er nødvendige, fr at den pågældende kan varetage funktinen sm sikkerheds- g miljøansvarlig i skibe i internatinal fart. kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd vedrørende beskyttelse af det mgivende miljø, kunne træffe frhldsregler vedrørende beskyttelse af mbrdværende persner i frbindelse med nødsituatiner, kunne anvende IAMSAR-manualen. kunne træffe frhldsregler i havari- g ulykkessituatiner, pfylde kravene i STCW kdens afsnit A VI/2 pkt. 1 4 vedrørende redningsflåder g -både, kunne tilrettelægge g gennemføre nødvendig instruktin af persner m brd vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse g arbejdssikkerhed, herunder brug af nød- g sikkerhedsudstyr samt persnlige værnemidler, kunne frestå planlægning g afhldelse af sikkerhedsøvelser m brd, kunne varetage vedligehld af nød- g sikkerhedsudstyr samt persnlige værnemidler, have kendskab til anvendelsen af arbejdspladsvurderinger (APV) g arbejdspladsbrugsanvisninger samt kunne anvende Søfartsstyrelsens Meddelelser A, have frståelse fr det psykiske arbejdsmiljø, kemiske arbejdsmiljø g risikvurderinger vedr. sikkerhedsfrhldene m brd, kunne frestå ansvaret fr skibets sikkerhedsrganisatin, have kendskab til evaluering g revisin af skibets SMS ( Safety Management System ), herunder kunne anvende g identificere prcedurer hertil, kunne evaluere g revidere skibets instruktiner g prcedurer vedrørende arbejdsmiljø g sikkerhed, Intern evaluering. Skibsføreruddannelsen Side 6/25 Ver dat

7 Emne: Vagttjeneste Den studerende skal pnå de færdigheder indenfr emnet vagttjeneste herunder søvejsregler g vagthld, der er nødvendige fr selvstændigt at varetage funktinen sm vagthavende navigatør g sm fører, at varetage funktinen sm vagthavende fficer i maskinen i skibe, hvr der ikke findes maskinbesætning. kunne anvende de internatinale søvejsregler, have kendskab til, hvrdan den vagthavende navigatør finder plysninger m g anvender frskellige natiners særlige regler fr sejlads, herunder de særlige regler m sikker sejlads i visse danske farvande, kunne anvende nød- g redningssignalerne g træffe hensigtsmæssige frhldsregler i frbindelse hermed, kunne anvende vagthldsbekendtgørelsen, kunne anvende radar g ARPA til kllisinsfrebyggelse under fuld hensyntagen til de internatinale søvejsregler g vagthldsbekendtgørelsen, kunne anvende skibsdagbøger, checklister, prcedurer g instruktiner i frbindelse med vagthld, kunne anvende såvel den danske sm den engelske terminlgi, der anvendes i frbindelse med vagthld, kunne bedømme en given situatin, sm den vagthavende fficer kan blive udsat fr, når skibet er i søen, til ankers eller i havn, g kunne afgøre, hvrledes denne skal frhlde sig samt kntrllere, at situatinen afvikles sm bedømt, kunne analysere g reknstruere situatiner med baggrund i havari rapprter, have gennemført et gdkendt Full Missin brsimulatrkursus jf. gældende rundskrivelse. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 7/25 Ver dat

8 Emne: Meterlgi Den studerende skal have sådanne færdigheder g kundskaber i meterlgi, der er nødvendige fr hans virke sm fører g vagthavende navigatør i skibe i internatinal fart. have kendskab til karakteristiske frhld ved frskellige vejrsystemer, kunne anvende meterlgiske instrumenter, der er almindeligt frekmmende i handelsskibe, kunne indsamle relevante meterlgiske infrmatiner, g benytte disse hensigtsmæssigt i frbindelse med planlægningen g gennemførelsen af skibets sikre sejlads, have frståelse fr særlige meterlgiske fænmener, der kan udgøre en risik fr skibet, g kunne bedømme, hvrnår en sådan situatin freligger g afgøre, hvrledes man sm fører eller vagthavende navigatør skal frhlde sig dertil, kunne frestå indsamling g udsendelse af meterlgiske plysninger, kunne anvende meterlgisk ruteplanlægning g have frståelse fr de elementer, der indgår heri herunder havstrømme, isfrhld g særlige meterlgiske frhld i specifikke havmråder, kunne anvende rutevejledning fra land. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 8/25 Ver dat

9 Emne: Navigatin Den studerende skal have sådanne færdigheder g kundskaber i navigatin herunder sejladsplanlægning, der er nødvendige fr hans virke sm vagthavende navigatør g fører i handelsskibe i internatinal fart. kunne bestemme g vurdere skibets psitin ved anvendelse af: kendemærker til søs g på land, astrnmisk navigatin, almindeligt frekmmende teknisk navigatinsudstyr i mindre skibe i internatinal fart herunder radar, bestik ført under hensyntagen til vindens g strømmens påvirkninger, kunne anvende farvandsafmærkning, kunne anvende sådanne typer af teknisk navigatinsudstyr, der er almindeligt frekmmende i handelsskibe i internatinal fart, kunne anvende magnet- g gyrkmpas herunder bestemme fejlvisningen på disse, kunne planlægge skibets sejlads, kunne anvende søkrt g håndbøger herunder ECDIS til planlægning g gennemførelse af skibets sikre sejlads, kunne anvende skibsdagbg, kunne frudsige frhld vedrørende tidevand, kunne vedligehlde et skibs behldning af søkrt g håndbøger herunder pdatering af elektrniske søkrt (ECDIS), have kendskab til skibes manøvrering, frtøjning g ankring under frskellige frhld herunder MOBsituatiner, have kendskab til skibes manøvrekarakteristikker, samt hvrledes man finder plysninger herm, have gennemført et gdkendt radarsimulatrkursus jf. gældende rundskrivelse, have gennemført et gdkendt ARPA-simulatrkursus jf. gældende rundskrivelse, m brd i et skib have gennemført praktiske øvelser i radarbetjening 1. 1 Gennemførte praktiske øvelser i radarbetjening skal dkumenteres i en gdkendt uddannelsesbg eller udføres i løbet af uddannelsen. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 9/25 Ver dat

10 Emne: Radikmmunikatin Den studerende skal pnå de nødvendige teretiske g praktiske færdigheder herunder pfyldelse af STCW knventinens reglement IV/2 indenfr radikmmunikatin, så vedkmmende kan frestå afviklingen af den kmmunikatin, der frekmmer m brd på skibe i internatinal fart. være i besiddelse af et Generelt Operatørcertifikat i GMDSS (GOC). Prøve. Emne: Visuel signalering Den studerende skal pnå de nødvendige teretiske g praktiske færdigheder i emnet visuel signalering, der er nødvendige fr at kunne virke sm vagthavende navigatør i et skib i internatinal fart. kunne anvende den Internatinale Signalbg, kunne anvende et-bgstavssignaler i henhld til den Internatinale Signalbg, ved hjælp af lys kunne sende g mdtage signaler ved anvendelse af mrsealfabetet, have kendskab til flagsignalering, Intern evaluering. Skibsføreruddannelsen Side 10/25 Ver dat

11 Emne: Maritim sftware g infrmatinsteknlgi At den studerende skal pnå et bredt kendskab til IKT-anvendelse, herunder prgrammer g udstyr til tekniske g administrative frmål m brd i skibene. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal have kendskab til almindeligt frekmmende prgrampakker, herunder installatin af prgrampakker på PC, have kendskab til frskellige prgrammer, der anvendes m brd i skibe g have frståelse fr, hvrledes prgrammerne anvendes. have frståelse fr, hvrledes IKT (Infrmatins- g kmmunikatinsteknlgi) anvendes m brd i skibe. Intern evaluering. Skibsføreruddannelsen Side 11/25 Ver dat

12 Emne: Maskinlære g maritim teknlgi At give den studerende de nødvendige praktiske g teretiske færdigheder, så vedkmmende på sikkerhedsmæssig frsvarlig vis kan varetage driften af et mindre skibsmaskineri i skibe, hvr der ikke er krav m maskinbesætning. Endvidere at bibringe den studerende frståelse af tekniske systemer, således at vedkmmende sm fører kan handle ratinelt g krrekt samt lkalisere g afhjælpe simple fejl i almindeligt frekmmende tekniske systemer i skibe. have pnået duelighedsprøve i mtrpasning jf. gældende rundskrivelse, ved hjælp af relevante tekniske beskrivelser, tegninger g manualer fra typiske skibsserier, have kendskab til: manøvresystemer, navigatinssystemer, fremdrivingsmaskineri, elfrsyning herunder hjælpemaskineri g akselgeneratr, brændstfsystem, smøreliesystem, kølesystem, tanksystem, lænsesystem, alarmsystem, have kendskab til lastkøleanlæg, have kendskab til dæksudstyr, herunder hydrauliske g elektriske spil, have kendskab til elsystemer, herunder generatrer, akselgeneratrer g nødstrømsanlæg g kunne ptræde sikkerhedsmæssigt krrekt ved mgangen med disse systemer, kunne indhente g anvende relevant teknisk infrmatin, sm sætter den studerende i stand til at handle ratinelt g krrekt samt lkalisere g afhjælpe simple fejl på almindeligt frekmmende tekniske systemer i skibe, være rienteret m integreret skibskntrl. Intern evaluering. Skibsføreruddannelsen Side 12/25 Ver dat

13 Emne: Sikkerhedsledelse Skibsføreren skal pnå sådanne praktiske g teretiske færdigheder, sm er nødvendige, fr at den pågældende kan varetage sikkerhedsledelsen m brd i et handelsskib herunder planlægning g evaluering af sikkerhedsberedskabet. udvise kendskab til elementær lydteri, herunder lydudbredelse, kunne frstå knsekvenserne af krt- g langtids støjpåvirkning, kunne frstå principper fr støjbekæmpelse, kunne påse, at der under alle frhld udvises ansvarlig adfærd m brd, kunne frstå knsekvenserne ved depnering af restprdukter g frureningsprdukter i naturen, kunne frstå risici ved anvendelse af kemiske stffer, herunder txider, kunne gennemføre rederiets sikkerheds- g miljøplitik g inspirere øvrige besætningsmedlemmer til at følge denne, kunne verificere verhldelsen af natinal g internatinal lvgivning, kder g standarder samt instrukser fra rederi eller andre interessenter kunne gennemgå skibets sikkerhedsledelsessystem med henblik på at analysere dets effektivitet g rapprtere afvigelser i henhld til rederiets instrukser, kunne registrere g analysere ulykker g near-miss situatiner med henblik på frbedring af skibets sikkerhed, kunne planlægge g rganisere beskyttelse af mbrdværende persner i frbindelse med nødsituatiner, kunne planlægge g rganisere skibets beredskab i frbindelse med havari- g ulykkessituatiner herunder evaluering af sikkerhedsøvelser, kunne planlægge g rganisere nødvendig instruktin af persner m brd vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse g arbejdssikkerhed, herunder brug af nød- g sikkerhedsudstyr samt persnlige værnemidler, kunne planlægge g rganisere vedligehld af nød- g sikkerhedsudstyr samt persnlige værnemidler, kunne virke sm medlem af hhv. frmand fr skibets sikkerhedsudvalg g herunder kunne: kunne planlægge g rganisere udarbejdelse g anvendelse af arbejdspladsvurderinger (APV), g arbejdspladsbrugsanvisninger (APB), kunne analysere det psykiske arbejdsmiljø g kemiske arbejdsmiljø vedrørende beskyttelse af havmiljøet: - have kendskab til kredsløb g balancetilstande i naturen, herunder til faktrer, sm kan frstyrre disse, - kunne frstå årsagerne til g knsekvenserne af vand- g luftfrurening, - have kendskab til metder til rensning af frurenet vand g luft, - kunne analysere skibets prcedurer g instruktiner til frebyggelse af frurening, - kunne analysere skibets prcedurer g instruktiner vedrørende transprt af ladning, sm betegnes havfrurenende, - i tilfælde af frureningsulykke herunder udslip af lie eller kemikalier kunne anvende skibets beredskabsplan, vedrørende ladninger, der udgør en sikkerheds- g/eller miljømæssig risik: - have frståelse af disse ladningers indvirkning på besætningens g skibets sikkerhed, - kunne tilrettelægge, udfærdige g gennemføre nødvendig instruktin af persner m brd herunder m brug af sikkerheds- g beskyttelsesudstyr. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 13/25 Ver dat

14 Emne: Driftsledelse Skibsføreren skal pnå sådanne praktiske g teretiske færdigheder, sm er nødvendige, fr at den pågældende kan varetage driftsledelsen m brd i et handelsskib herunder planlægning g evaluering af den daglige drift. have frståelse af de vigtigste mkstningsarter i frbindelse med driften af et skib samt have frståelse af, hvrledes de minimeres, have frståelse af skibes g rederiers regnskaber herunder virksmhedernes rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet g sliditet, have frståelse af maritime virksmheders markedsmæssige situatin, kunne redegøre fr budgettering sm styringsværktøj på skibe, have kendskab til principper vedrørende kvalitetsstyring g til almindeligt frekmmende standarder herunder standarder, der vedrører miljøbeskyttelse, have kendskab til prces- g prjektstyring samt lgistik, kunne planlægge g rganisere indkøb af stres g bunkers i verensstemmelse med rederiets plitikker g instrukser, kunne tilrettelægge pbygningen af en effektiv rganisatin m brd i skibe, have frståelse af almindeligt frekmmende frmelle samarbejdsrganers funktin g virke, kunne planlægge g rganisere den daglige skibsdrift m brd herunder arbejdsfrdeling g vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser g skibets menneskelige ressurcer, kunne anvende relevant lkale, natinale g internatinale miljøregler, kunne varetage et skibs miljøregnskab. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 14/25 Ver dat

15 Emne: Vedligehld g dkning. Skibsføreren skal pnå sådanne praktiske færdigheder vedrørende tilstandskntrl g viden m vedligehld, at det sætter vedkmmende i stand til at kunne varetage hvervet sm vedligehldschef, g pnå en sådan viden m dkning, at vedkmmende kan fungere sm rederiets repræsentant ved en dkning. have frståelse fr sammenhæng mellem vedligehld g øknmi, i samarbejde med rederiets tekniske rganisatin kunne planlægge g rganisere dkning g større reparatinsarbejder, tilrettelægge g registrere almindelige vedligehldsarbejder g inspektiner før en dkning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehld g inspektin af maskineri, varetage udarbejdelse af en dkspecifikatin, indhente g vurdere tilbud fra værfter g underleverandører, varetage kntakt til Søfartsstyrelsen g andre myndigheder samt klassifikatins- g frsikringsselskaber under dkningen, varetage kntakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dkningen herunder mødevirksmhed g rapprtering, demnstrere pfølgning, inspektin g efterprøvning i henhld til dkspecifikatinen herunder rapprtering g registrering af afvigelser til rederiet g værftet, frklare m den afsluttende frhandling med værft g underleverandører. kunne føre tilsyn med dkning g større reparatinsarbejder, kunne evaluere frløbet g resultatet af dkning g større reparatinsarbejder, have frståelse af klasse-, frsikrings- g myndighedskrav i frbindelse med vedligehld, kunne planlægge g rganisere ledelse af vedligehlds- g reparatinsarbejder, herunder ressurcestyring, i verensstemmelse med rederiets instrukser, kunne planlægge g rganisere inspektiner af skibet herunder udfærdige tilstandsrapprter fr tanke, lastrum g udstyr, kunne planlægge g rganisere almindelig vedligehld af skib g udstyr g i den frbindelse have kendskab til vedligehldelsesprgrammer g deres anvendelse, Intern. Skibsføreruddannelsen Side 15/25 Ver dat

16 Emne: Kmmunikatin g engelsk Frudsætning Gennemført emnerne Engelsk g Dansk Skibsføreren skal pnå sådanne færdigheder i at kmmunikere mundtligt g skriftligt på dansk g engelsk, der er nødvendige fr at kunne virke på senirniveau i større handelsskibe. Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren under frhld hvr enten dansk eller engelsk er arbejdssprget: kunne kmmunikere sikkert på skrift g i tale m emner i relatin til skibsdrift herunder kunne udfærdige skriftlige rapprter, kunne virke sm mødeleder herunder kunne tilrettelægge dagsrden g udfærdige referat kunne planlægge g rganisere uddannelse m brd g i den frbindelse: - kunne tilrettelægge g evaluere uddannelsesprgrammer fr persner under uddannelse m brd herunder junirfficerer, - kunne vejlede uddannelsesfficeren, kunne fremstille g evaluere skriftlige sikkerheds- g arbejdsprcedurer g kunne planlægge g gennemføre instruktin i anvendelse af disse, kunne udstede rdrer på en klar g frståelig måde, kunne fremstille rapprter g udfærdige almindeligt frekmmende skrivelser, kunne anvende indhldet af almindeligt frekmmende publikatiner herunder tekniske manualer, der anvendes m brd i handelsskibe, kunne planlægge g rganisere kmmunikatinsprcedurer i frbindelse med: - nødsituatiner, - eftersøgningssituatiner, - havari g bjærgning, - skade på skib g ladning, - ulykker herunder persn- g frureningsulykker, - syn g surveys, kunne gennemføre frhandlinger g samtaler vedrørende skibets drift g vedligehld. : Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 16/25 Ver dat

17 Emne: Gegrafi g kulturscilgi Skibsføreren skal i sit virke sm senirfficer i handelsskibe i internatinal fart kunne tage hensyn til kulturelle g samfundsmæssige vilkår g frskelle, der kan eksistere m brd g ved anløb af fremmede havne. Mål vedrørende lande inden fr skibsfartens interessemråder: - have frståelse fr andre landes samfunds- g uddannelsesfrhld, plitik g retssystemer, have frståelse fr andre landes sædvaner g skikke, værdinrmer g religiner, g den betydning dette har fr: - samarbejdet m brd, - samarbejdet mellem skib g land, - sciale relatiner. Intern. Emne: Ship Security Officer (SSO) Skibsføreren skal pnå de teretiske g praktiske færdigheder, der er nødvendige fr at varetage erhvervet sm Ship security fficer (SSO). være i besiddelse af et kursusbevis, der sm minimum dækker IMO s mdel curses 3.19 Ship Security Officer (SSO) Intern. Skibsføreruddannelsen Side 17/25 Ver dat

18 Emne: Crew resurce management Den studerende skal pnå sådanne grundliggende kvalifikatiner inden fr emnet ledelse g samarbejde, der er nødvendige fr sm medlem af senirledelsen i et handelsskib at kunne fremme effektivitet, mtivatin g samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske prcesser altid varetages af kvalificeret persnale. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren: kan frstå terier vedrørende menneskers pfattelsesevne, har kendskab til persnlighedsdannelse g udvikling samt en frståelse af, hvrdan dette kendskab kan anvendes i en ledelsesmæssig sammenhæng, har frståelse af, hvrdan medarbejderens kvalifikatiner vurderes i relatin til såvel en given pgave sm til planlagte uddannelsesfrløb, har frståelse af etik g værdier i relatin til scialt samspil mellem mennesker m brd, har frståelse af lederens rlle i relatin til medarbejderens persnlige g faglige udvikling, har kendskab til knflikthåndtering, har kendskab til hvrdan stress fremkaldes, hvrdan det påvirker persner g hvrdan dette håndteres, har frståelse af hensigtsmæssig lederadfærd ver fr medarbejdere i persnlig krise, har frståelse af hensigtsmæssig lederadfærd i nød- g krisesituatiner m brd i skibe, samt hvrdan besætninger trænes i at håndtere sådanne situatiner bedst muligt. har frståelse af rederiers virksmhedsrganisatin, herunder styringsmæssige prcesser i disse g kulturens indflydelse i rganisatinen, har frståelse af samspil mellem de frskellige afdelinger, funktiner, grupper g persner i en virksmhed specielt i et rederi g m brd i et skib, har frståelse af frskellige værdipfattelser af frhldet mellem rederiers ledelse g medarbejdere på skibe, Intern. Skibsføreruddannelsen Side 18/25 Ver dat

19 Emne: Navigatin g fremdrivning Frudsætning Gennemført emnet Navigatin Skibsføreren skal kunne frestå planlægning g gennemførelse af et handelsskibs sejlads under fuld hensyntagen til alle frhld vedrørende skibets sikre g hensigtsmæssige drift. Skibsføreren skal under frløbet frestå selvstændig manøvrering. Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren: kunne rganisere sejladsens planlægning g gennemførelse, herunder manøvrering, i havne, flder, snævre g kystnære farvande samt ceaner under fuld hensyntagen til: - farvandets beskaffenhed, - meterlgiske frhld, - is-frhld, - sigtbarheden, - trafikfrhld, - hav- g tidevandsstrømme, - rapprteringssystemer, - skibets manøvrekarakteristikker, kunne rganisere vagthld m brd specielt br- g dæksvagten g herunder kunne sikre, at der altid er vagtpersnale, sm i enhver situatin træffer hensigtsmæssige frhldsregler gså i særlige situatiner mfattende: - vejrfænmener herunder verisning, hårdt vejr g issejlads, - særlige trafiksituatiner, - havari, - grundstødning, - nødstyring, kunne rganisere g verificere anvendelse, kntrl g vedligehldelse af skibets navigatinsudstyr herunder: - gyr- g magnetkmpas, - radar-/arpa-anlæg, - ECDIS g AIS, - integrerede kntrlsystemer (IBK, ISK), - radinavigatinssystemer, - autpilt, - søkrt g håndbøger, kunne tilrettelægge g gennemføre en eftersøgnings- g redningsaktin fr et handelsskib i verensstemmelse med IAMSAR, have kendskab til almindelige frmer fr fremdrivning g have færdigheder i betjening af fremdrivningsmaskineriet, have frståelse af et skibs fremdrivningsmdstand g sammenhængen mellem fart g brændstffrbrug. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 19/25 Ver dat

20 Emne: Skibsteknik, lastbehandling g stuvning Skibsføreren skal have sådanne færdigheder g kundskaber i skibsteknik, der er nødvendige fr at virke sm dæksfficer i internatinal fart Skibsføreren skal kunne varetage ansvaret fr planlægning g gennemførelse af lastbehandlingen g stuvningen g fr skibets lastetilstand i øvrigt. Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren: fr alle skibstyper kunne rganisere: - lastning, - lsning, - stuvning, - ballastperatiner, - ventilatin g temperaturregulering, - lastsikring herunder surring, - tilsyn med lasten, - tilsyn med skibets tilstand, under fuld hensyntagen til: - kraftpåvirkninger på skibsskrget herunder lkale påvirkninger, - skibets stilling på vandet, - skibets statiske g dynamiske stabilitet, - gældende almindelige sikkerhedsfrskrifter - beskyttelse af havmiljøet, - natinal g internatinal lvgivning, kder g standarder fr håndtering, stuvning, sikring g transprt af ladning, - natinal g internatinal lvgivning, kder g standarder, herunder IMDG-kden, IGC kden, BCkden, IBC-kden, fr ladninger, der udgør en sikkerheds- g/eller miljømæssig risik - særlige instruktiner fra ladningsejer g rederi herunder krav m pfyldelse af natinale særregler g kølerdrer, kunne rganisere dkumentstyring i frbindelse med lastrejser fr så vidt angår særlig dkumentatin fr lastens tilstand g behandling herunder kølejurnal, kunne analysere særlige situatiner, hvr skibet udsættes fr en risik fr eksempel ved ladningsfrskydning, grundstødning g lækage. Fr at pnå vennævnte mål skal sm minimum følgende krav være pfyldt, med den til skibsførereksamen relevante taksnmi: kunne afgøre m skibet verhlder den internatinale lastelinieknventin, kunne anvende IMDG-kden, vedrørende ladninger, der udgør en sikkerheds- g/eller miljømæssig risik: have kendskab til disse ladningers indvirkning på besætningens g skibets sikkerhed, kunne tilrettelægge skibets håndtering af ladningen, kunne tilrettelægge g gennemføre nødvendig instruktin af persner m brd herunder m brug af sikkerheds- g beskyttelsesudstyr, kunne varetage lastning, lsning, stuvning, sikring g pbevaring af ladningen i henhld til prcedurer, tegninger g manualer, kunne anvende relevante internatinale regler, kder g standarder fr håndtering, stuvning, sikring g transprt af ladning i praktiske prblemstillinger, Skibsføreruddannelsen Side 20/25 Ver dat

21 have kendskab til internatinale maritime knventiner, herunder specielt SOLAS g MARPOL, g kunne anvende disse i praktiske prblemstillinger, have kendskab til frebyggelse af frurening samt kunne anvende prcedurer i frbindelse hermed, pfylde kravene i STCW 95 knventinens reglement V/1 ( Tanker Familiarisatin Curse ), kunne anvende tilstandsrapprter, herunder rapprter ver skader på skibets lastrum, lasteluger g ballasttanke, til at træffe frnødne frhldsregler under hensyntagen til skibets sikkerhed. kunne analysere særlige situatiner, hvr skibet udsættes fr en risik fr eksempel ved ladningsfrskydning, grundstødning g lækage. kunne beskrive frskellige skibstypers almindelige pbygning, indretning, udrustning g karakteristika under anvendelse af de navne g benævnelser, der benyttes m brd, kunne definere begreberne tyngdepunkt, pdriftscenter flydecenter, dybgang g trim samt ved anvendelse af hydrstatiske plysninger kunne beregne skibets stilling på vandet, ved hjælp af hydrstatiske data g skibets stabilitetsbg kunne afgøre, m IMO s stabilitetskriterier er pfyldt, have frståelse fr faktrer, der har indflydelse på et mindre skibs stabilitet, herunder tab af pdrift, indvirkning fra vind, sø g fri væskeverflader, kunne anvende PC-baserede lastbehandlingsprgrammer, have kendskab til kraftpåvirkninger på skibet g dets udrustning g kunne afgøre, m skibet eller dele af dets udrustning bliver verbelastet ved lkale kraftpåvirkninger, have kendskab til krrsin på skibet g dets udstyr g have frståelse fr, hvilken indflydelse dette har på skibets sødygtighed, have frståelse fr faktrer, der har indflydelse på skibets stabilitet, have frståelse fr håndtering af frskydelige ladninger, kunne træffe hensigtsmæssige g frnødne frhldsregler i tilfælde af havari, kunne planlægge vedligehldsarbejde, herunder vedligehld af luger, spil, laste- g lssegrej. kunne vurdere krrsin g planlægge krrsinsbeskyttelse m brd. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 21/25 Ver dat

22 Emne: Søret g administratin Den studerende skal pnå et sådant kendskab til natinal g internatinal lvgivning samt knventiner, specielt vedrørende skibets sikkerhed, befragtning g beskyttelse af havmiljøet, der er nødvendig, fr sm dæksfficer eller fører at pfylde sine særlige frpligtelser. Endvidere skal den studerende pnå sådant kendskab til grundlæggende principper vedrørende skibs- g hyreregnskaber samt elementær driftsøknmi, der er nødvendigt fr at virke sm fører. Skibsføreren skal kunne varetage ansvaret fr et handelsskibs administrative drift på senirniveau under fuld hensyntagen til: de frretningsmæssige interesser i skibet, dets ladning g drift, gældende regler, lve g bestemmelser, plitikker g instrukser fra rederi g andre interessenter herunder befragter, ladningsejer, frsikrings- g klassifikatinsselskaber. Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren: have kendskab til sømandslvens bestemmelser m tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist m tjenestefrhld g straffebestemmelser, kunne udlede behvet fr søfrklaring g have kendskab til anmeldelse af denne, have kendskab til den lvpligtige arbejdsskadefrsikring samt kunne fretage anmeldelse af arbejdsskader, have frståelse af skibsførerens pligter g ansvar i almindelighed, herunder hans plitimæssige myndighed, hans fuldmagt i frhld til reder g ladningsejer, søfrsikring g af krav til skibes besætning(er), således at han på retsligt grundlag kan anvende denne viden g løse pgaver i denne frbindelse, have kendskab til internatinale knventiner, deres implementering i den danske lvgivning, g frståelse fr de deraf følgende danske regler, herunder regler fr tilsyn g klasning af skibe, certifikatudstedelse, prt state cntrl g frureningsfrebyggelse, kunne analysere behvet fr prcedurer til pfyldelse af ISM (Internatinal Safety Management) g arbejdsmiljølvgivningen samt andre tiltag såsm carg securing manual, affaldsmanual.l. kunne frestå indkøb af stres g prviant. have frståelse af skibsførerens pligter g ansvar i almindelighed, have frståelse af skibsfart sm erhverv i almindelighed herunder: - skibsfartens interessemråder, - befragtning, - interessenter g deres rganisatiner, - frsikring g klassifikatin af skibe, - samfundets interesser herunder de danske søfartslve g myndighedernes tilsyn, selvstændigt g i samarbejde med agenter g lignende kunne varetage de administrative pgaver i frbindelse med havneanløb samt ind- g udklarering, kunne varetage de administrative pgaver i frbindelse med ladningen, herunder kunne analysere indhldet af certepartier g knnssementer g på baggrund heraf kunne tage frnødne frhldsregler, kunne varetage besætningens, skibets g rederens interesser samt skibets administrative frpligtigelser herunder dkumentatin g rapprtering i frbindelse med: - havari g bjærgning, - skade på skib g ladning, - ulykker herunder persn- g frureningsulykker, - syn g surveys, - certificering, kunne planlægge g rganisere skibets dkument- g datastyring herunder den administrative g tekniske rapprtering, Skibsføreruddannelsen Side 22/25 Ver dat

23 kunne planlægge g rganisere de administrative frpligtigelser i frbindelse med besætningen herunder: - rederiets plitikker g instrukser, - aftaler g verenskmster, - lve g bekendtgørelser herunder sømandslvens bestemmelser, kunne planlægge g rganisere skibets budgetter g regnskab herunder driftsregnskab g hyreregnskab, kunne anvende Søfartsstyrelsens Meddelelser. Prøve. Skibsføreruddannelsen Side 23/25 Ver dat

24 Emne: Sundhedslære Skibsføreren skal pnå sådanne kundskaber g færdigheder, der er nødvendige fr at kunne varetage g rganisere sygdmsbehandlingen m brd i skibe, der skal være frsynet med lægemiddelfrtegnelse A. have gennemført sygdmsbehandleruddannelsen til lægemiddelfrtegnelse A i handelsskibe¹. kunne varetage ansvaret fr sygdmsbehandlingen m brd i et handelsskib gså under frhld, hvr en anden persn er sygdmsbehandler. ¹ Mdul 2 af den maritime sygdmsbehandleruddannelse til medicinfrtegnelse A i handelsskibe gennemføres sm beskrevet i gældende rundskrivelse. Skibsføreruddannelsen Side 24/25 Ver dat

25 BILAG 1: TAKSONOMI (klassifikatin af uddannelsesmål) Generelt I nedenstående skema er angivet den taksnmi, der primært er anvendt i de følgende målbeskrivelser. Fr denne taksnmi gælder følgende: Klassifikatinens enkelte trin frklarer en adfærd, sm en studerende, der har gennemgået uddannelsen skal kunne udvise. Systemet består af seks klassifikatinstrin (målkategrier). Tilsammen skulle de dække alle frmer fr mål inden fr mråderne viden g intellektuelle færdigheder uanset uddannelsens art g fag. Klassifikatinstrinene er rdnet efter kmpleksitet. Kendskabsmålene er de mest simple g vurderingsmålene de mest kmplekse. Når den studerende eksempelvis pfylder et mål på analyseniveau, kan vedkmmende gså pfylde kendskab-, frståelse- g anvendelsesmål inden fr samme prblemkmpleks eller emnemråde. Hvis betegnelsen Orientere m anvendes, betragtes en egentlig indlæring ikke at freligge, hvrfr det behandlede stf ikke skal kunne gengives, g resultatkntrl derfr ikke udføres. Klassifikatin af uddannelsesmål (taksnmi) inden fr viden g intellektuelle færdigheder Klassifikatinens trin er: Eksempler på andre egnede adfærdsudtryk: Klassifikatinstrinene kan krtfattet beskrives sm følger: 1. Have kendskab til: Beskrive, redegøre fr, tilegne sig, Kendskab er def. snævert sm Skal efter hukmmelsen kunne gengive en meddelt infrmatin. identificere, nævne, definere, gengive, genkende. gdkendelse eller gengivelse af en meddelt infrmatin. 2. Have frståelse af: Skal med egen udtryksmåde kunne redegøre fr en meddelt infrmatin g i en kendt situatin gøre brug af den efter anvisning. 3. Kunne anvende: Skal i enhver nrmal situatin, til hvilken en meddelt infrmatin naturligt kan henføres, kunne benytte denne uden anvisning. 4. Kunne analysere: Skal kunne pdele en infrmatin i dens bestanddele g gøre rede fr, hvad der er karakteristisk fr frhldet mellem dem. 5. Kunne fretage syntese: Skal kunne sammenhlde en meddelt infrmatin med tidligere erfaringer g derigennem frmulere sin egen pfattelse af emnet. 6. Kunne vurdere: Skal ved kmbinatin af kendskab, frståelse, anvendelse, analyse g syntese kunne fretage en afvejning af diverse pfattelser g på baggrund heraf træffe en afgørelse. Frklare, frmulere, frtlke, beregne, pstille, demnstrere, frklare med egne rd, give eksempler. Anvende, vælge, løse, skelne, afprøve, bruge, gennemføre, klassificere, knstatere, knstruere, pfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke. Sammenligne, sammenhlde, finde, uddrage, udvælge, udlede, analysere, påvise, registrere. Freslå, fremstille, kmbinere, knkludere, rganisere, planlægge. Afgøre, kntrllere, bedømme, verveje, kritisere, diskutere, evaluere. Frståelse inkluderer, at en given infrmatin kan frtlkes, hvilket frudsætter en rerganisatin g sammenfatning af et givet indhld. Anvendelse indebærer, at tilegnede kundskaber kan verføres på nye situatiner eller nye prblemer, sm svarer til allerede kendte typer. Analyse af en infrmatin er første led i en mere selvstændig prblemløsning af helt nye g ukendte prblemer. Syntese stiller krav m, at der udarbejdes en ny helhed. De studerende skal sammenstille deres viden på en fr dem selv ny måde. Vurdering inkluderer, at vurderingen baseres på kriterier. Det er ikke nk at fremsætte et subjektivt skøn. En vurdering vil fte være præget af persnlige hldninger, men disse må da kmme klart til udtryk i de kriterier, der pstilles fr vurderingen. Skibsføreruddannelsen Side 25/25 Ver dat BILAG 1